B.E.G. Nr 7

28
B.E.G. Tema: Tillid | Februar 2015 : NR.7 Er du ekspert i dit liv? - Christine Støvring Lytter du til din mavefornemmelse? - Helle M ikkelsen Få mere ud af dine penge! - Birgitte Hansen Når moderskabet er svært at passe ind i dine drømme - M ia Poulsen Nye vinkler på Bevidsthed, Energi, Glæde, Næste nummer d. 15. m a j 20 15

description

B.E.G. er et online Magasin, hvor du får nye vinkler på bevidsthed, energi og glæde! Tilmeld dig inspirationsmail på webside eller se de andre udgivelser: www.beg-mag.dk

Transcript of B.E.G. Nr 7

  • B.E.G.Tema: Tillid | Februar 2015 : NR.7

    Er du eksper t i di t l i v? - Chr i st i ne Stvr i ng

    Lyt ter du t i l di n m avefor nem m else? - H el le M ikkelsen

    F m er e ud af dine penge! - Bi r gi t te H ansen

    N r m oder skabet er svr t at passe i nd i di ne dr m m e - M ia Poulsen

    N ye vinkler pBevidsthed,

    Ener gi ,Glde,

    N ste num m er

    d. 15. m aj 2015

  • Indholdsfor tegnelse

    B.E.G. Online Magasinet

    Vodroffsvej 5, 1900 Frederiksberg CEmail: [email protected]

    Ansvarshavende redaktr: Lene Cassandra Nielsen

    Redaktionsassistent: Merete Blow Nielsen, Sren Lassen

    Grafisk Layout: Lene Cassandra NielsenFotografer: Lene Cassandra Nielsen, Hanne Andersen,Doreen Holmquist, Lotte Kohler.

    Skribenter i dette nummer: Mia Poulsen, Birgit Hansen, Charlotte Egemar Kaaber, Christine Stvring, elle Mikkelsen, Lotte Skt Petersen, Helena Nylander, Eva Buchwald, Pia Poulsen, Doreen Holmquist, Lotte Kohler og Hanne Andersen.

    Er du interesseret i at skrive en artikel eller blive fast skribent i B.E.G. s skriv t il os p email: [email protected].

    Vi nsker at udbrede B.E.G. og har du lyst t il at skrive om nye vinkler p Bevidsthed, Energi og Glde, s skriv et l il le oplg til os, hvorfor vi skal vlge dig og du hrer nrmere fra os.

    Indholdfortegnelse

    Redaktrens hjrne side 3F meget mere ud af dine penge! side 4Slip frygten side 6Nr moderskabet er svrt at passe ind... side 8Det handler om at tro p dig selv som forlder side 10Er du ekspert i dit l iv? side 12

    Lytter du til din mavefornemmelse side 14

    Slip kontrollen - bare engang imellem side 16Har du til l id t il dig selv som forlder side 18Det man ikke ved - fr man ondt af side 20Et jeblik med blind til l id side 22At miste til l iden til medmennesker side 24

    Kan til l id vre det "missing link" i din proces side 26

    Side 2

  • bevger dig gennem dit voksenliv p din egen unikke mde ? det gjorde du allerede som barn!I din barndom var det ikke altid, at dine forldre eller din lrer forstod dine naturlige bevgelser i dit

    univers ? hvad du kunne lide at lave i dette jeblik eller, hvad du havde lyst t il at spise ? der var chance for, at de dmte dig eller prvede at gre det forkert det, du valgte.

    Deres fordomme kan blive til historier, som du ubevidst fortstter med at tro p, da du voksede op. Det kan vre, at du stadig som voksen bebrejder dig selv for de samme rsager, som du blev beskyldt for som barn. Det bliver et mentalt forsvar, du bygger omkring din Vren!

    Hvis du ikke stopper, vil det holde dig fra at n dit sande potentiale. S for at udvikle til l id t il dig selv og dine kapaciteter, s tag og kig p dit mentale forsvar, da det ofte vil stoppe dig i at udvikle dig i at vre til l idsfuld i forhold til at skabe det l iv, du nsker at skabe dig!

    Hvad hvis det faktisk er t id t il at vre den glde, frihed, leg med muligheder og bruge din sensitivitet, hvor du havde til l id t il dig selv og dine kapaciteter.

    Jeg er rigtig glad for denne udgave, hvor vi virkelig kommer omkring temaet: Til l id. Der er virkelig mange synsvinkler at lse p ? lige fra hvordan dit dankort er pvirket af din til l id, t il personlig udvikling og dine kapaciteter med at skabe dit l iv i t il l id. Du er s velkommen til at dykke ned i artiklerne, og der er masse af t ips og inspiration til dig!

    Fr a r edaktr en

    Lene Cassandra Nielsen

    Du

    Side 3

  • F meget mere ud af dine penge!af Birgitte Hansen

    Bedst som du sidder der i sofaen og slapper af, popper der en reklame op for de sko, som du s p i gr. Du m liiiige ind og se p dem igen? de er da godt nok lkre? De vil le ogs passe perfekt t il den kjole, du kbte forleden. Det er den helt rigtige farve. Hlen har den perfekte form og hjde. Det er faktisk sdan nogle sko, som du bare M have. Ja? de er godt nok lidt dyre? og du havde egentlig heller ikke tnkt, at du skulle kbe mere lige nu? Men helt rligt ? du lever jo NU, og hvad nytter det med en ny lkker kjole, hvis skoene ligner noget, der er lgn? Og enhver kvinde har RET til smukke sko!!!En-to-tre og vupti! S er kortet krt

    igennem. Det giver en dejlig flelse af at vre ovenp, have succes og vre i kontrol.

    Lige nu frigiver din hjerne nemlig stoffet dopamin, som giver en flelse af lykke. Det er l ige som et kick.Der er bare det med dopamin-kicket, at det hurtigt gr over. Ret hurtigt er skoene heller ikke s lkre og attraktive, som da du sad og s p dem. Nu er de bare endnu et par sko i skabet, og din opmrksomhed er allerede fanget af en anden ting, som du bare M eje.S tjekker du din netbank og fr et chok. Hvordan kan du have brugt s mange penge allerede? Det var jo slet ikke meningen.

    Side 4

  • Hvis du genkender dette scenarie, er du sikkert en af de mange, der shopper p dine flelser. Nr du shopper p dine flelser, forsger du i virkeligheden at opfylde et flelsesmssigt behov med ting. Problemet er bare, at det ikke virker i lngden. Det er l idt som at t isse i bukserne: det varmer lige i jeblikket, men det bliver hurtigt en klam fornemmelse.Hvordan kan du s lave om p tingene, s f lere af dine penge kan blive boende p din konto i stedet for at f lytte ud p alle mulige andres konti?

    Frst og fremmest handler det om at vre

    vil l ig t il at f jerne skyklapperne og se tingene i jnene. Andet skridt er at f inde ud af, HVORFOR du har svrt ved at styre dine penge. Jeg tror p, at der alt id er en god grund, og at det aldrig bare handler om, at du skal tage dig sammen. Nr du f inder grunden, kan du gre noget ved den, og det giver synlige og mlbare resultater ?

    bde i konomien og i l ivsglden. Det er faktisk en stor lettelse at holde op med at spnde ben for sig selv.

    Birgitte Hansen, konomimentorwww.birgitte-hansen.dkDet er min mission, at forandre vores forhold til penge og konomi, s vi kan slippe den stress og drlige samvitt ighed, der ofte er forbundet med emnet. Jeg tror p, at der alt id er en god grund til manglende styring af konomien, og at det aldrig bare handler om, at du skal tage dig sammen.

    Shopper du med dine flelser?Shopper du med dine flelser?

    Shopper du med dine flelser?

    Side 5

  • Nr moderskabet er svrt at passe ind i dine drmme

    af Mia Poulsen

    Vi har ikke til l id og lytter ikke til den lil le stemme!

    Side 6

  • Du kender det godt. Det traditionelle familie setup - hvor mor er p deltid og far passer karriere. Vi har en forestil l ing om, at det er sdan, det skal vre, hvis brnene skal have en tryg opvkst og familielivet skal hnge sammen!Problemet er bare, at den typiske kvinde og mor overhovedet ikke nr at mrke efter om det setup er noget for hende. Passer det t il mine vrdier, den jeg er, og det jeg drmmer om?

    Passer det til den livsstil, jeg nsker mig? Det er (desvrre) normalt, at moderen pauser sine nsker og drmme efter, de har fet brn (ja de f leste har drmme, der rkker lngere end mor, kone og hausfrau), for at f det hele til at g op. Vi nsker tid og overskud til vores brn, ogs mens de er sm. Men prisen for at vlge et setup der ikke matcher vores vrige nsker er dyr!

    VI mister os selv i pligter og andres behov og nsker. Ene og alene fordi vi ikke har fantasi t il at forestil le os tingene p en anden mde. Og hvis vi har - s lytter vi ikke. Vi har ikke til l id t il

    og lytter ikke til den stemme der siger ?Hej - det kan godt vre p en anden mde. Der f indes en lsning, hvor du ikke behver at pause livet for nrvrets skyld?.

    Vi mister os selv p denne noble og dle mission at give vores brn en rolig opvkst fyldt med nrvr! I stedet fr de en mor, der ikke tager ansvar og lederskab for at skabe et l iv, hvor hun selv er glad og passioneret. Nok er du mor, men du er ogs kvinde, elsker, karriere-kvinde, livsnyder, veninde osv. Familielivet er fundamentet for, at alt dette kan gro og udfolde sig - ikke at det visner. Det er meningen, at der skal vre plads til alle de ting, du nsker dig og til, at du trives. Og ikke bare trives, men virkelig fler at l ivet leves fuldt ud p alle omrder og, at lykkeboblerne suser rundt i din krop!

    Det hele familieliv - det familieliv der bde er sjovt, nemt og nrende krver lederskab. Og det lederskab kan kun du tage. Jeg vil p alle mder invitere dig til at trde ind i et familieliv baseret p dine vrdier, skabt med dine unikke kompetencer og mlrettet alle dine drmme og ikke mindst den livsstil der passer til dig!

    Mia Poulsen, mentor for mdre der er klar t il at (gen)indtage lederskabet og skabe en familie- l ivsstil, der matcher deres drmme. Underviser og leder p online forlbet Momboss - som step by step giver dig de redskaber og krlige skub, der skal t il for at forene brn, mand, hus og have med et passioneret l iv.Det er min store passion at hjlpe mdre med at generobre deres power og skabe et familieliv uden kompromisser.

    www.miapoulsen.com

    Side 7

  • Slip Frygten - lr at lytte til dit hjerte

    Af Tonnia Elena Horn Olsen

    Kan man have tillid til verden og opleve, at alt er godt, nr alt synes at vre en imod?Mit svar er JA ? Hvis vi i vores bevidsthed lever ud fra kontrollen og frygten, s er det ogs det, vi oplever og fr mere af. Hvis jeg frygter at blive syg eller arbejdsls, s er der stor sandsynlighed for, at det er det, der sker. Omvendt, hvis vi lever ud fra devisen om at tro p, at det vi oplever sker af en grund og ikke er t ilfldigt, s er t il l iden, troen og hbet p, at alt er godt det brende i vores bevidsthed

    - Det kan vre svrt at tnke p, at vi selv har skabt disse omstndigheder ? mange kameler skal sluges for at n til den erkendelse, at vi selv har skabt en virkelighed, hvor vi har tiltrukket sygdom eller arbejdslsheden eller den forkerte partner med de tanker og flelser, vi sender ud styret af gamle overbevisninger, der er skabt i ens barndom eller t idligere liv.Denne erkendelse skal ikke bruges til at sl dig selv i hovedet med eller fle skyld eller skam. Nr den er healet og transformeret, skal den blot bruges til at ndre dine tankemnstre og gamle overbevisninger fremover. Jeg har vret hele processen igennem ? startende med et mde med en indianer, der p et kursus fortalte mig, at jeg lignede en forpint og jaget hund. Jeg havde, indtil jeg var 48, ladet l ivet kre med mig. Ja, det var som om jeg havde stil let mig ind i en elevator, der langsomt, men sikkert krte turen ned i (kul)-klderen. Jeg led af svnlshed, nakkespndinger, gik ned med stress og f ik en depression - og flte mig i det hele taget som offer for, hvad der ellers hndte i mit l iv.Dengang kunne jeg ikke forestil le mig, at jeg kunne tnke andet end, at sdan var mit l iv ? og jeg ikke kunne gre s meget ved det.

    side 8

  • For tiden kan du ikke ndr e, men nuet ogfr emtiden, kan du gr e noget ved. Det er aldr ig for sent.

    Lr at lytte med dit hjerteLangsomt men sikkert blev jeg af forskellige veje stttet i at ndre min bevidsthed om livet og de hndelser, jeg fr troede skete ud af det bl. Jeg lrte at lytte til mit hjerte. Jeg tog styringen og trykkede p knappen op i l ivets elevator ? jeg f ik genopbygget til l iden til l ivet - og der var meget godt i vente for mig ogs. Nr jeg skriver TILLIDEN t il l ivet, handler det i virkeligheden om at f til l id t il sig selv ? banalt sagt ? elske sig selv ? f inde glden i l ivet. Jeg lrte, at nr jeg kunne tnke t ? kunne jeg ogs tnke noget andet. Nr jeg kunne fle t, kunne jeg ogs fle noget andet.

    Till id betyder at stte sin lid t il - alts tro p sig selv ? og livet. Som Louise Hay vil le sige: Du er skaber af dine egne tanker og flelser. Ja ja, tnker du, jeg er jo havnet i den her familie, i det her job? Men du KAN gre noget ved det ? ogs uden de store forandringer! Det handler om, at du skaber til l id t il, at du kan gre noget ved det, at du kan slippe frygten for at gre noget andet, og at du ogs kan f del i den overf lod, som verden har at byde p. Have til l id t il, at du ogs fortjener alt det bedste. Have til l id t il, at du kan skabe det l iv, som giver dig glde og frihed til l ige netop det, du gerne vil og som din intuit ion ? dit hjerte fortller dig. Det er siden blevet min passion, at sttte andre i at transformere denne frygt, for at de kan tro p og opleve, at de ogs kan vende btten og tage elevatoren op i lyset. Hav til l id og lyt med dit hjerte!

    Tonnia Elena Horn Olsen

    Healingsterapeut, healer og underviserJeg arbejder med kroppen og dens signaler. Jeg tilbyder healing og healingsterapi.

    Jeg vil gerne ndre opfattelsen af, at der skal store forandringer til at f svel fysiske som psykiske symptomer til at forsvinde.

    Jeg tror, at kroppens signaler viser dig vejen til at lytte med dit hjerte, s du kan leve et l iv i glde, frihed og krlighed ?

    www.tonniahorn.dk

    side 9

  • Det handler om at tro p dig selv som forlder Af Lotte Skt Petersen

    Tvivlen som fast ledsager Jeg husker tydeligt, da tvivlen var en konstant faktor i mit forldreskab. Tvivl, - nogle gange fulgt af trer. For jeg vil le jo bare vre en god forlder. Men vores barn var s anderledes end andre brn, vi kendte, - og derfor havde jeg ingen "mlestok" til at vurdere, om jeg var en god mor. Indkring i institution tog en mned. Mdre grupper og playdate s var ikke en succes. Det var svrt. Rigtig svrt. Jeg var helt grundlggende i tvivl om, hvorvidt jeg var en god forlder, og om jeg greb vores barn rigtigt an.

    Aha! Srlig sensitivitetFrst senere blev jeg klar over, at vores datter, l ige som jeg, er srligt sensitiv. Srlig sensitivitet er et genetisk bestemt personlig- hedstrk, der betyder at nervesystemet er ekstra modtageligt for indtryk. Alle mennesker er sensitive eller flsomme i en eller anden grad, men srligt sensitive mennesker modtager f lere indtryk end knapt s sensitive mennesker og bearbejder disse indtryk, dybere. I dag ved jeg at den store tvivl jeg oplevede, er noget rigtig mange forldre med et barn, der er anderledes, m igennem. F. eks. forldre til srligt sensitive brn.

    Side 3Side 3side 10

  • Der er S mange forldre, som er usikre p, om de griber deres barn rigtigt an. Og jeg forstr udmrket denne tvivl. Vi er en generation der, pga ndrede vilkr i familien og p arbejdsmarkedet, m opfinde en ny mde at vre forldre p. Vi udfordres yderligere af hastigheden og kravene i samfundet og teknologiens indpas i vores hverdag. Ydermere er der i medierne en udtalt tendens til at krit isere forldre, og jeg f inder det gr strre skade end gavn. Alle har en meningTilsyneladende er det nemlig sdan i dag, at rigtig mange har et stort behov for at give deres mening til kende om, hvordan vi br vre som forldre. S udover at vi skal opf inde forldreskabet p ny, kan det ogs nogen gange fles, som om vi, som forldre, konstant er under lup. Det gr det ikke lettere at navigere som forlder. Vi skal bare vre forldre

    Den store usikkerhed mange forldre oplever, kan for mit eget vedkommende fre til, at jeg sprger mig til rds fx hos pdagogerne i brnehaven. Og det er f int. De er sde og

    dygtige. Der er bare et problem: De er pdagoger, og jeg er mor. Det er to helt forskellige roller og dermed jobbeskrivelser.

    Flg dit indre kompasHelt grundlggende mener jeg, at det handler om, at vi tr tro mere p os selv som forldre. At vi har til l id t il os selv. At vi opdager, at vi faktisk gr det godt. Vi har et indre kompas i forhold til vores brn, et kompas der, i langt de f leste tilflde, fungerer f int. Men vi kan blive i tvivl om, hvorvidt vores indre kompas viser rigtigt, nr andre mennesker peger os i en anden retning. Jeg oplever gang p gang forldre, der kommer til mig, - fulde af tvivl, - faktisk har et rigtigt godt kompas og er p rette vej. Ofte tager det kun en enkelt session for dem at mrke denne styrke og i hjere grad begynde at tage udgangspunkt i den. Nr til l iden til dem selv, som forldre, begynder at vokse, bliver det en fantastisk styrke som hele familien nyder godt af.

    Det er en fornjelse at vre vidne til.

    Lotte Skt Petersen

    Cert. coach og stifter af sensitiv-familie.dkMit fokus er at gre en forskel for srligt sensitive brn, for det kan vre svrt at vre et flsomt barn i verden, i dag. Netop derfor inspirerer jeg forldre til srligt sensitive brn med redskaber til hverdagen og sttter forldre, bla. gennem mit onlinekursus i at blive mere sikre p sig selv.

    Det er vigtigt for mig, at min hjemmeside er et sted, hvor du har lyst t il at "vre" og kan f inde genkendelse og inspiration.

    www.sensitiv-familie.dk [email protected]

    side 11

  • "Tillid kan vre et udvandet ord.Vi fr hele tiden at vide, at vi skal have tillid til det ene eller det andet!"

    Af Christine Stvring

    Men, som med s meget andet, s er vi ndt t il at have til l id t il os selv, fr vi kan have til l id t il andre. Og til l id t il os selv giver os ansvaret og magten over vores eget l iv i stedet for at lgge det i andres hnder. Til l id t il at vi kan hndtere vores liv og til l id t il, at vi ved, hvad der er bedst for os.

    P den mde ved andre ogs, hvor vi er ? de har til l id t il, at vi kan selv og behver derfor ikke at skulle ?redde? os fra os selv.

    Hvor mange gange har du vidst, at du burde vlge noget andet end det, du er ved at vlge, og nr du s ser i bakspejlet, ved du, at du jo godt vidste, hvad du skulle have valgt.

    Er du ekspert i dit liv?

    side 12

  • Christine StvringLife coach, Access BARS Facilitator, Dipl. Psyko-terapeut.Mit l ivssyn er, at l ivet er hvad JEG gr det t il, og dette glder bde i mit privatliv og i mit arbejde. Det er min opgave, at t ilbyde dig vrktjer, s du ogs kan gre livet t il dt du nsker det skal vre! Valget er DIT!

    www.rei-ki.dk

    S hvorfor valgte du ikke det, du inderst inde vidste, var det bedste? Mske fordi vi er vant t il at skulle vise til l id t il andre, fr vi viser t il l id overfor os selv. Dette lrer vi helt fra barnsben af. Lige fra hvad vi skal spise til, hvornr vi skal sove til, hvad vi skal mene. Nr vi bliver voksne, er eksperterne alle vegne. De vil alle gerne fortlle dig, hvad du skal gre for at vre lykkelig; hvad du skal spise for at blive tynd, sund, slank; hvilket tj du skal g i for, at du er med p moden; hvilke bger er de rigtige selvhjlps-bger; osv.Vi er alts ikke vant t il at lytte til os selv. Vi er vant t il at skulle have til l id t il eksperterne og ikke til os selv (som jo faktisk er eksperter i vores eget l iv!) S hvad skal der til for, at du fr mere til l id t il dig selv?1) Det frste skridt er at t il lade dig selv at fejle. Du er IKKE perfekt og skal ikke vre det! Til l id t il dig selv handler om, at du ved, at du gr det bedste ud fra de muligheder, du har i et givent jeblik. Det betyder, at du kan fejle uden, at du mister t il l iden til dig selv.2) Start med at give dig selv et kmpe klap p skulderen, nr du oplever, at du har fulgt din fornemmelse, og den endte med at vre korrekt.

    3) At have til l id t il sig selv er en udfordring, der krver mod ? at lytte til dig selv, og ikke til eksperterne og nogle gange g mod det alle andre mener, kan vre grnseoverskridende. Isr hvis du er vant t il at vlge andres mening frem for din egen.

    Start lige nu:Mrk efter om du kan bruge denne artikel t il noget. Hvis du mrker, at den kan vre et bidrag til dig, s tag det du kan bruge fra den. Hvis du synes, at det er noget vrre volapyk, s vis dig selv den til l id at se bort fra den og vr stolt af, at du ved, hvad du har brug for, og at du ikke behver at tage andres ord for gode varer.

    side 13

  • 555-555-5555

    1234 5th Ave. NYC, NY 00000

    Lytter du til din mavefornemmelse ?Af Helle Mikkelsen

    side 14

  • S er du hverken smartere eller dummere end resten af jordens befolkning.h ja vi har vist alle vret der. Det sted hvor det gnaver i os, nr til l iden til os selv eller et andet menneske lider er alvorligt knk.Hvad sker der, hvorfor s jeg det ikke komme, er sprgsmlet ofte. Hvis der er et svar, er det: Det gjorde jeg, jeg turde blot ikke tro p min egen mave- fornemmelse!

    Kan du helt rligt sige dig fri for ikke have vidst, at der var noget, der ikke helt var som det skulle vre?

    Den der lidt nagende fornemmelse. Till id kommer indefra - den bor inde i dig. Den er en del af dit medfdte varslingssystem, nr du er god til at lytte til din mave- fornemmelse.

    Problemet er, at vi under vores opvkst bliver ?punket? med andres manglende selvtil l id, og massernes demokrati har det jo

    med at kre p den laveste fllesnvner.

    Til sidst aner vi ikke, hvad der er rigtigt eller forkert, fordi vi har fet s meget spam serveret som vrende den eneste sandhed.

    Hvad nu hvis den eneste sandhed er den, der virker for dig lige nu? Hvad nu hvis du lige nu vlger at tro p dig selv og din mavefornemmelse - vil le du s have til l id t il, at alt ing ordner sig hver gang?Till id t il at du ER lige som du skal vre.

    Till id t il at din tiltro til andre ikke kommer via dem og deres gren og laden?Till id t il at du VED det...

    Modet til at tro p din intuit ion.Till id er som alt andet energi. Den energi du selv er og udsender, den energi du opfanger fra andre.Lr at lse den og du er fri t il at skabe i t il l id.

    "Kniber det lidt med tilliden til dig selv og andr e mennesker ?"

    "Hvad skal der til for , at du tr vr e og have tillid til din viden?"

    Helle Mikkelsen

    Mentor & livsnyder

    Vgttab via de mentale muskler. Overvgt - sidder da mellem rerne - ny ebog p gaden . Ogs som en - en via Skype eller telefon - Slanke Kursus Kbenhavn i september - skal du med?

    www.hellemikkelsen.com

    side 15

  • Lorem ipsum dolor sit amet consetetur sadipscing elitr.

    Lorem ipsum dolor sit amet consetetur sadipscing elitr.

    Lorem ipsum dolor sit amet consetetur sadipscing elitr.

    Slip kontrollen - bare engang imellem!

    Af Eva Buchwald

    side 16

  • Spirituelt set har enhver flelse en modpol og det er ikke muligt for os mennesker at indeholde n flelse uden ogs at indeholde dens modpol.

    Hvis vi forestil ler os at t il l id l igger i den ene ende af en skala og at mistil l id l igger i den anden ende, hvor p denne skala har vi s (bevidst, men som oftest ubevidst) valgt at placere os selv?

    Hvis vi vlger at placere os i yderpositionen af rendyrket mistil l id, vil vores handlinger vre styret af vores trang til at kontrollere alle situationer. Vi vil p forhnd krampagtigt forsge at udtnke lsninger p fremtidige begivenheder og vi vil mske endda prve at f andre mennesker til at opfre sig p bestemte mder for at f vores indre ligning til at g op.Resultatet bliver ofte, at t ingene (igen) ikke ender som planlagt og vi str udmattede tilbage og straffer os selv i skam over, at vi heller ikke denne gang slog til.Kan vi redefinere vores indbyggede til l ids/mistil l ids-barometer? Ja det kan vi, men det krver at vi er vil l ige til at kigge p, hvorfor vi har valgt at leve med mistil l id som flgesvend. Samtidig skal vi bevidst begynde at handle p en anden mde end vi plejer. Mod er

    ngleordet her, for det krver rstyrke at slette gamle default- indstil l inger fra vores personlige harddisk.Sprg dig selv hvorfor det er vigtigere for dig at leve i mistil l id end i til l id? Er du fx overbevist om at det at leve i til l id er det samme som at lade sig kre tilfldigt rundt i l ivets manege? Eller fler du mske, at du kun er vrd at elske, hvis du har fuldkommen kontrol over tingene? Med andre ord, find DIN bagvedliggende grund til at fravlge til l id.Lg mrke til hvor i dit l iv du allerede NU lever i t il l id. Mrk hvordan det fles.

    Se p de resultater, du fr, nr du bevidst vlger at sige; "det lser sig selv". Lav dit eget personlige heppekor ved at involvere en eller f lere personer du holder af i dit projekt. Informer heppekoret om din intention med Projekt Til l id-er-mit-nye-sort og bed om konstruktiv feedback, nr du fortller om dine nyeste landvindinger. Og n ja, hvorfor ikke drikke bobler for at fejre din succes? Selv det mindste skridt i den rigtige retning fortjener at blive budt velkommen med manr.

    Det er nemlig sdan, at det vi fokuserer p, fr vi mere af.

    Eva Buchwald

    Intuitiv Mentor og RdgiverCand. Scient. Bibl.

    Det vi fokuserer p, fr vi mere af, s hvorfor ikke zoome ind der, hvor livet fles allermest fantastisk?

    www.facebook.com/ intuit ivementor

    side 17

  • Har du til l id t il dig selv som forlder?Af Charlotte Egemar Kaaber

    side 18

  • I de r jeg har beskftiget mig med forldrerollen i fusionsfamilier, har til l id vret et gennemgende tema. Eller mere prcist manglende til l id - Til os selv - Til at turde stil le op til dem vi er p godt og ondt, og klart og tydeligt vise vore brn, hvad vi str for. Hvordan vi leder os selv og tager ansvar for at skabe et l iv, vi elsker og til inspiration for dem. For brn gr som vi gr, ikke som vi siger.Uanset om du er mor, stedmor eller plejemor, s er din evne til at lede dig selv og tage ansvar for den kurs, du stter og justerer dit l iv ind efter af afgrende betydning for, hvor godt dine brn trives.

    Den del af vores mentale bagage, som vi ikke formr at heale og transformere, den skal vores brn bre p. Og deale med. Det skal vi p INGEN mde f mor-skam over! For den gode nyhed er, at vi kan rydde op p vegne af vores brn.

    Nr vi tager ansvar og transformerer vores egen bagage, s slipper den energi taget i vores brn. Det synes jeg er smart og strkt motiverende. S skal vores brn kun deale med deres egne

    ting, og vi sttter dem ved at kigge p os selv.Som forlder har vi brug for at skrue op for t il l iden til os selv. At vi kan hndtere at se vores brn udfordret, UDEN at forsge at f ikse eller f jerne det, s vi selv kan f det bedre. At turde blive i de flelser, uden at have lyst t il at f lygte fra dem, krver stor selvsttte.

    Det er vrd at tnke p, at hvis vi konstant forsger at f jerne alle udfordringer og problemer fra vores brns liv, s fr deres sjl ikke den lring, den har brug for i situationen. Vi fratager vores brn retten til at vokse som menneske.

    Vi skal i stedet sttte dem, vise dem til l id og lade dem vide, at vi ved de kan klare udfordringerne. Vi m have til l id t il, at vores brn er strke nok til at hndtere de svre ting, de mder i l ivet. At deres sjl har brug for at f den lring, der er at hente i situationen. Som forlder er det vigtigt, at vi lader vores brn gre deres egne erfaringer. Vi skal huske p, at vores erfaringer ikke er deres. De skal gre deres egne.

    Charlotte Egemar KaaberHolistisk Mentor

    St en kraftfuld intention om en nsket ndring. Arbejd mlrettet p at hjne din til l id t il, at ndringen sker. Bortkast alle tanker fra dit ego, der rber til dig, at det ikke kan lade sig gre. Lyt t il Dit Store Selv. Gld dig. Du vil vre i ml fr du aner.

    www.charlotteegemarkaaber.comwww.fusionfamily.us

    www.fusionsfamilien.dk

    Nr vi tager ansvar og transformerer vores egen bagage, s slipper den energi taget i vores brn.

    Det synes jeg er smart og strkt motiverende. S skal vores brn kun deale med deres egne ting, og vi sttter dem ved at kigge p os selv.

    side 19

  • Det man ikke ved - fr man ondt afAf Hanne Andersen

    et gamle ordsprog er vendt helt p hovedet hos mig, efterhnden som jeg har mdt en del mennesker med

    stress, ondt i l ivet og i kroppen. Langvarige stresstilstande vil p et eller andet t idspunkt give sig udslag i fysiske skavanker, l igesom en stor andel af fysiske skavanker har sit ophav i langvarig stress.

    Nr noget gr ondt er det fordi,

    der ting, vi ikke vidste. Livet i sig selv indeholder ikke noget ondt. Men det krver engagement, t id og til l id at lre en "gammel cirkushest nye numre". Og s er det lettere at g til lgen og f noget smertestil lende og beroligende.

    Men hun vidste det jo ikke dengang. Hun mrkede det ikke. Det var bare den der dumme krop, der dril lede. Lgen havde sagt, at det var arveligt. Og hun

    huskede, at hendes far havde det samme.

    Vi kommer til verden i fuld til l id t il, at alt er som det skal vre. Men gennem barndommen lrer vi at skjule det, vi ikke bryder os om at mrke. Naturen har udstyret os med en overlevelsesmekanisme, en "autopilot", som trder til, nr vi udsttes for belastninger, der overstiger vores mentale kompetencer.

    D

    side 20

  • Mske var hun skrmt, bange, ked af det og lngtes efter at blive taget op. Mske var stemningen ubehagelig derhjemme. Hun forsgte med sin leg og ?optrden? at gre sit t il, at sprede glde. Hun tog aldrig tage veninder med hjem og hun blev mobbet i skolen. Istedet srgede hun for at vre dygtig og f gode karakterer. Alt for t idligt f ik hun voksenansvar og hun lrte at t ilf redsstil le andres behov, mens hun selv lngtes efter betingelsesls krlighed.

    Nr vi er s gode til at forblive i "autopiloten", er det fordi den fr det skrmmende til at forsvinde. Men det vidste hun jo ikke dengang. Hun var holdt op med at mrke.

    "Autopiloten tog hun med sig ind i voksenalderen, hvor hun endda fandt sig i mere, end hun behvede.

    Hun tnkte mere p at please og gre andre tilpas og tilsidesatte derfor egne behov. Men hun mrkede det jo ikke. Mrker vi ikke vor egen lyst og grnserne for, hvad vi vil og ikke

    vil, mister vi t il l iden til os selv og forventer mske samtidig, at andre skal dkke vores behov. Mske kompenserer vi, gennem ydre ting vi kber til at forsde vores tilvrelse med.

    For nogen tager det mange r at opdage, hvordan "autopiloten" har sat sig spor i vores fysiske krop. ?Det er frst, nr vi forlader helvedet, at vi opdager at det VAR helvedet?. Lyder et citat.

    Men vi har selv nglen til at "fyre autopiloten". Det krver, at vi tr ndre selve vores fortolkning af l ivet.

    Det, der l skjult, fordi vi ikke turde handle p det og som gav os smerterne.

    Stress handler ikke om, hvor meget vi giver os af med. Stress er en flelse. En biokemisk reaktion i kroppen, fordi vi ikke mrkede, hvornr vore grnser var overskredet. Det kan vre p arbejdet, med sin gteflle, familie eller andre, som mske har udnyttet vores grnselshed.

    Vi kan ikke tnke os ud af stress. Vi m genlre at handle p det vi mrker helt nede i kroppen.

    Harmonien,roen og balancen er inden i os selv. S ved at genopn til l id t il, at l ivet og vores krop kun vil os det bedste og, at disharmoni i krop og sind er resultatet af den "autopilot" vi skjulte os bag, kan vi f til l id t il os selv og de mennesker, vi omgiver os med. Frst der opns harmoni, ro og balance og s KAN vi ikke blive stresset.

    "Hvad er det modsatte af str ess?Har moni, r o og balance.Hvis str ess er gr nsels, tnker jeg, at or det er TILLID"

    Hanne Andersen

    Stresscoach/ Socialrdgiver/U&E vejleder Mange rs erfaring som socialrdgiver, med afklaringer, vurderinger, beskrivelser og indstil l inger om medmennesker med fysiske-, svel som psykiske lidelser, har en overbygning som stresscoach, at se lidt dybere p sammenhngene mellem det enkeltes medmenneskes historie, krop, sind og flelser. og dermed vre medvirkende til, at man ikke bare fastholdes eller evt fr forvrret sin tilstand, men gennem viden og indsigt bliver i stand til at genvinde sin balance i l ivet.

    www.TankLiv.dk Tlf : 60874760

    side 21

  • Kender du det? Du har startet et nyt eventyr. Et nyt projekt. En ny terapi. Noget du ikke har prvet fr. Da du startede, var du mske en smule nervs. Og det gjorde ikke noget, for du kunne se, hvor du vil le hen. Og du vidste, at du vil le n derhen, selvom du ikke kendte vejen.Og nu befinder du dig midt p bjerget. I en fremmed by. P et nyt job. P bunden af din tomme pengetank. Langt ude i junglen. Og din komfortzone ligger langt bagud; laaangt bagude. Du har sat mange bolde i luften. Du har intet overblik og kan hverken huske, hvor du vil le hen, eller hvordan du skulle komme der. Eller hvorfor du overhovedet vil le derhen.

    Og du kan ikke lngere huske, hvorfor det var en god id i frste omgang?Og du kigger bagud ? og du ser dit gamle musehul. Og nu ser det ikke lngere mrkt og trangt ud ? nh nej, nu ser det srme hyggeligt og trygt ud. Og alle nerveceller i kroppen sender signaler. Meget overbevisende signaler. De fortller, at der str en sabeltiger l ige bag dig. En arrig mammut. En skurk med en pistol. En brnelokker.

    Det er kun et sprgsml om tid.Og du kan huske, da du f ik iden. Og at det, p det t idspunkt, var en god id ? mske ligefrem en inspireret id.

    Et jebl ik m ed bl ind t i l l idAf Lotte Khler

    side 22

  • Og hvordan lyset var l idt lysere, da du startede ud. Energien lidt mere vgen. Livet l idt mere levende. Hvor sjovt det var. Og hvor sjovt det vil le blive. Og at du havde en indre vished.

    Till id. At det var det hele vrd. Og derfra faldt alt ing bde p plads og i trd og gav mening. Fra det sted var det OK med lidt ukomfortabelt kontroltab ? fra det sted vil alt ing altid g op i en hjere enhed p et eller andet t idspunkt.

    Men lige nu er her lidt mrkt.Kernen er, at nr du str i sikkerhed og lgger planer og har visioner, ser det hele noget anderledes ud.Midt i projektet kan du ikke se, hvordan det kan lykkedes. Sabeltigeren er mske nok skabt af din fantasi ? men den er S overbevisende. Synes S virkelig.Men iden om at du kan g tilbage, er bare ren forvirring. Der er all igevel kun en vej. Og det er den vej, du tager. Og det er her, et jeblik med blind til l id kommer ind. Til l id t il at dit t idligere jeg vidste, hvad det gjorde og kunne se lidt mere klart. Og til l id t il at et enkelt skridt bringer dig til nste jeblik. Og derfra kan du se noget nyt. Og nye muligheder viser sig. Og derfra, i endnu et jeblik med blind til l id, tager du det nste skridt. Og fr du ved af det, er det hele lidt lysere og sjovere igen.

    Lotte Khler

    Certificeret Facilitator i The Work of Byron Katie, Akupunktr og Access Bars Facilitator.

    Hvad skal der til for at gre livet l idt sjovere? Og hvad skal der til for, at det vi har, og det vi er, fungerer bedre for Os?

    Det vigtigste er at opdage ,at der ikke er noget galt med dig. At det ikke er din krops tilstand eller din psykes styrke, der er afgrende for et godt l iv. Du er perfekt.

    www.whitesilence.dk

    side 23

  • "Pludselig flte jeg, at alle andre havde en skjult agenda, hvor de ikke ville mig det godt."

    Da jeg f ik arbejdsrelateret stress for nogle r siden, skyldes det lang tids arbejdspres. Jeg var ansat, som leder med mange ansvars- omrder. Men stressnedbruddet skyldes isr, at jeg mistede til l iden til den person, der skulle sttte mig. Den person, hvis fornemmeste opgave var at sttte mig. En dag krakelerede til l iden. Mrkeligt nok fltes det som et chok.

    Jeg var sygemeldt et halvt r med forskellige fysiske symptomer. Men ogs med et l il le ar p sjlen. For selvom det t il l idssvigt, jeg flte dengang, skyldes en person, s kom det i min bevidsthed til at fylde meget mere. Jeg havde en periode, hvor jeg havde mistet t il l iden til alle mine med- mennesker, p nr de aller- nrmeste.

    Pludselig flte jeg, at alle andre havde en skjult agenda, hvor de ikke vil le mig det godt.Det underlige er, at jeg ikke fr i t iden bare var sdan en lalleglad og til l idsfuld personlighed. Jeg syntes, at jeg bde kunne vre skeptisk og havde min sunde fornuft med mig. Men det hele skyldtes, at jeg flte mig svigtet, og det kom oven i en total udmattelse.

    At m iste t i l l iden t i lsine m edm ennesker

    Af Doreen Holmquist

    side 24

  • Det sidste var vigtigt for mig i min situation. Jeg meldte mig til foredrag og kurser, hvor jeg kom ud blandt andre mennesker. Jeg var blevet en lil le smule socialt handicappet oven p forlbet. S det skulle der repareres p. S med sm skridt udsatte jeg mig for at komme ud i det, der gav sved under armene. Det var l ivsvigtigt for mig, kunne jeg mrke. Det sagde min intuit ion mig, selvom det i starten var ubehageligt.Men hvis jeg startede med at tage sm skridt og efterhnden gjorde dem strre og strre, s kunne jeg godt.

    Det er den samme ?opskrif t? jeg underviser andre stressramte i nu.

    Der hvor jeg er nu, er jeg helt bevidst om mine grnser. De f leste mennesker har en agenda, men den gr ndvendigvis ikke ud p at behandle mig drligt. De f leste mennesker er sknne, spndende og interessante. Jeg elsker at mde nye mennesker og Jeg har siden opbygget en masse nye trygge bekendtskaber.

    S har du mistet t il l iden til dine medmennesker, s kan den godt bygges op igen.

    Min ?opskrift? p at komme tilbage p banen igen, kommer her: Daglige ture i naturen med hunden. Masser af ro, hvile og svn i starten. Sttte, krlighed og en realistisk opfattelse af begivenhederne fra de nrmeste. Mindfulness velser og daglig meditation Selvudvikling Lngere henne i forlbet opsgte jeg et sted med andre ligestil lede og en underviser

    der selv

    havde vret der, hvor jeg var. Sidst i forlbet begyndte jeg at udfordre mig selv.

    Doreen Mller HolmquistNaturvejleder og mindfulness instruktr, Natur- og Stress VejlederJeg brnder for at hjlpe kvinder med stressproblemer og kvinder, der fler sig lidt mellemtilf redse i deres liv.

    Jeg bruger meget naturen i min undervisning, da jeg tror p, at den kultur vi lever i adskiller mange mennesker fra naturen og det er grunden til f lere af vores lidelser i dag. Jeg har udviklet en metode med udgangspunkt i mine uddannelser og det, at jeg har praktiseret shamanisme (naturspiritualitet) i 22 r. Den hedder Grow og tager udgangspunkt i det hele menneske. Mind4nature er en kursusvirksomhed, der involverer min egen have i Ringsted ?Mindfulnesshaven?, naturen rundt omkring, ogs det bynre, da nogle kurser afholdes i Kbenhavn.

    www.mind4nature.dk - Mindfulnesshaven p facebook

    side 25

  • Tillid = overgivelse.

    Till id er en tilstand der opstr, nr vi som mennesker kan trde ind i et rum, hvor vi slipper frygt, tvivl og modstand. Fra denne tilstand kan vi ?overgive? os. Alts slippe overbevisningen om, at vi, med vores sind og ego, skal styre vores verden og hvad der sker omkring os og i andre mennesker. Nr vi kan det, kan vi give plads til troen p, at en hjere magt eller krlighed gennemstrmmer os og vores verden, og at vi kan bne os for denne kraft, i stedet for t il f rygt og modstand. Vi kalder det kilden, kraften, gud, ren krlighed eller vores hjere selv. For mig er det mest interessant og meningsfuldt at undersge til l id i dette perspektiv i denne artikel, s det er med de ?bril ler? jeg nsker, du lser videre.Vores forhold til tillid er et godt pejlemrke ift. om vi lytter til vores intuition og ser vores indre dmoner i jnene.Nr vi vlger at fle til l id, vinker vi samtidig farvel t il f rygt, manipulation eller kontrol og ego. I hvert fald hvis vi nsker at fle 100 % ren til l id. Til l id og frygt kan ikke eksistere side om side, l igesom til l id og ego heller ikke kan. Prv engang at lukke dine jne og g ind i det sted i dig selv, hvor du mrker 100 % ren til l id. Prv s at genkalde dig sidste gang du flte frygt. Det kan vre, det var, da du skulle tjekke din bankkonto, sende dit barn alene til fest eller din mand skulle til julefrokost. Bare lad flelsen af frygt komme til stede i dig. Og lg s mrke til, hvad der

    sker med flelsen af t il l id? Nej vel? Nr der er frygt, er der ikke til l id.

    Der er mange temaer, der er potentielt frygt skabende i et menneske. Et af de mest fremherskende temaer, som ogs er essentielle, nr vi snakker om at ?overgive os i t il l id t il universets krlighed eller kilden? er frygten for ikke at kunne best eller overleve, i dette liv.

    Hvis du dybt i din sjl tror p, at ?gud? eller universet vil ?bre dig oppe?, vil du kunne bekende dig p et meget dybt niveau til t il l iden til, at du kan overgive dig til ?din egen vej?. Du vil have til l id t il, at kilden eller universet vil sttte dig, og du kan trygt overgive dig til, hvad som kommer til dig. For mange mennesker er denne essentielle til l id t il, at du er rummet af universets krlighed, blot ikke s nem. Og s vil flelsen af frygt forekomme overvldende og lammende og dermed fortrnge flelsen af t il l id, som vi undersgte lige fr.

    Nr vi falder ud af t il l iden til, at ?alt der kommer til os er godt?, er vi i en srbar, ben tilstand, hvor vi kan komme i kontakt med vores ?indre dmoner?. Her kan vi mde de dele af os selv, der fortller ?farlige historier? og ved at vre til stede i t il l id og accept af vores indre stemmer, kan vi langsomt begynde at stte fareflelsen fri og tage tyngden ud af frygten.

    Kan til l id vre det ?missing ingrediens? i din proces? Af Helena Maria

    side 26

    "Nr der er frygt, er der ikke tillid"

  • Nr vi gr det, skaber vi mere og mere plads til t il l iden. Og nr vi er i en grundtilstand af t il l id, kan vi med strre lethed overgive os til det, der kommer.

    Og nr vi kan ?vre med? det, der kommer i t il l id, nrvr og accept, kan vi lukke frygten ud af det. Det er denne evne, der giver os til l id t il vores egen ?kraft?; at vi formr til l idsfuldt at stole p, at vi kan rumme alt, der kommer. I hele denne proces kan du blive medskaber af ?dt, der kommer. Det kan du, ved at navigere ved hjlp af en rkke vrktjer, hvor en af dem, er din intuit ion. Ligesom du kan komme i kontakt med de indre dmoner, nr du str i t il l id, vil du ogs kunne f en pejling p, om du handler og trffer dine valg ud fra en intuit iv flelse af, hvad der er rigtigt og forkert for dig. Nr du handler i overensstemmelse med, hvad der fles rigtigt for dig, vil du mere og mere opleve, at der kommer ting til dig, som sttter dig og dermed lader dig st i en tilstand af t il l id og ?overgivelse? i en strre og strre del af dit l iv.

    Tillid til universets godhed er sjlens strste ndegave og vores tids ultimative udfordring.

    Mange af os har en ?indgroet?

    modstand mod til l id og overgivelse i vores indre. En modstand der udspringer af, at vores samfund er baseret p netop frygt. Frygt er en s naturlig ingrediens i vores liv, at vi nsten ikke bemrker dens tilstedevrelse, i hvert fald ikke p det bevidste plan. Frygt er styreredskabet i vores relationer med bde primre og sekundre systemer. ?Hvis du ikke gr som mor/ far, lreren, chefen eller myndighedspersonen siger, bliver du straffet. Enten med fravr af krlighed, opmrksomhed, anerkendelse eller penge?.

    Ligeledes er vi genetisk udstyret med et f lugt/ kamp/ freeze system, der er ansvarlig for vores stressreaktion ? udlst af, at en omstndighed opleves som farefuld ? med oplevelsen af frygt t il flge.

    Denne respons trives i bedste velgende i vores samfund. Se bare p statistikkerne over stress, depression og angst. Disse reaktioner kommer ofte som resultat af de strategier, vi udvikler for at komme omkring denne frygt. En af de strategier mange af os udvikler, herunder ogs mig selv, har jeg mttet se i jnene undervejs p min ?indre rejse?, er vores behov for at ?micro-manage?/styre alle ting og have kontrol. Vi ?slger? den ide til

    os selv, at hvis vi bare er i stand til at planlgge/ tilrettelgge/ manipulere alle ting og hndelser omkring os ned til den mindste detalje, s kan vi skrme os selv fra de frygtskabende hndelser, som vi helt sikkert (vi lber ubevidst fra frygten, uden at undersge den) vil blive udsat for. I denne ?kamp? er der ikke meget plads til overs til t il l id og nr vi er overvldet af frygt, stress, angst og bekymring, kan det vre en ubeskrivelig flelse at g ind i ubetinget t il l id og overgivelse. Nogle gange reagerer vores sind helt naturligt ved at ?slukke kontakten?, vi i vores tanke og ego verden, har net den yderste mrke grnse for, hvor meget frygt, vi kan rumme, og s falder vi ?pludselig? ind i total overgivelse. Hvis du har vret der, ved du, at det er den reneste flelse af ?nde". Som at blive bret oppe af guds/kildens hnder eller gennemstrmmet af dets lys og nrvr. Det er en helt ubeskrivelig tilstand af ?fravr af al mrke?. Vi kan trne os selv til at g ind i denne tilstand og til at gre det oftere og oftere, som en modvgt til vores stress respons system og vores frygtbaserede samfund. Der er mange vrktjer og metoder tilgngelige for dig ?derude?. Lad din intuit ion guide dig.

    Helena Mariawww.awaken-your-spirit.dk

    http:/ / levlykkeligt.dk/user/4176

    side 27

  • Nste udgave udkommer d. 15. maj 2015

    Tema: Perfektionisme