Befordring af sygdoms- og alders- svækkede passagerer · Befordring af sygdoms- og alderssvækkede...
Transcript of Befordring af sygdoms- og alders- svækkede passagerer · Befordring af sygdoms- og alderssvækkede...
Befordring af sygdoms- og alders-svækkede passagerer
August 2013
TUR
2
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer
Fagredaktion 1. udgave: Tommy Jonasson, Preben Mandrup
© Personbefordringens Kvalitets Sekretariat
2.1 udgave Tilføjet afsnit med befordring af nyrepatienter.
Personbefordringens Kvalitets Sekretariat
c/o TUR
Bygmestervej 5, 1. th.
2400 København NV
Foto forside: ©movia
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog
Eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden skriftligt samtykke
fra Personbefordringens Kvalitetssekretariat.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
3
Indhold:
KOMMUNIKATION OG KUNDEBETJENING .......................................................................... 6
1. Forskellige kundetyper ............................................................................................ 6
2. Menneskelig værdighed .......................................................................................... 6 2.1. Nedværdigende behandling .................................................................................... 6 2.2. Værdighedsprincippet ............................................................................................. 7
3. Handicappede ......................................................................................................... 7 3.1. Hjælperrollen ........................................................................................................... 8
4. Ældre ....................................................................................................................... 9 4.1. Alderdommens kendetegn ...................................................................................... 9 4.2. Tiltaleformen ......................................................................................................... 10
5. Syge ...................................................................................................................... 10 5.1. Sygebefordring ...................................................................................................... 11 5.2. Privat udrykningskørsel ......................................................................................... 11 5.3. Aktiv lytning ........................................................................................................... 12
6. Påvirkede .............................................................................................................. 13 6.1. Misbrugere ............................................................................................................ 13 6.2. Ikke- misbrugere ................................................................................................... 13 6.3. Værdighed ............................................................................................................. 14 6.4. Kommunikation med påvirkede ............................................................................. 14 6.5. Alkohol ................................................................................................................... 14 6.6. Narkotika ............................................................................................................... 15 6.7. Lægemidler ........................................................................................................... 15 6.8. Trafikfarlig medicin ................................................................................................ 16
SYGDOMS- OG HANDICAPLÆRE ....................................................................................... 17
1. Astma .................................................................................................................... 17 1.1. Hvad er astma ....................................................................................................... 17 1.2. Tegn på astmaanfald ............................................................................................ 17 1.3. Hjælp ved astmaanfald ......................................................................................... 17
2. Sukkersyge............................................................................................................ 18 2.1. Hvad er sukkersyge .............................................................................................. 18 2.2. Tegn på forkert reguleret sukkersyge ................................................................... 19 2.3. Hjælp til sukkersyge under anfald ......................................................................... 19
3. Epilepsi .................................................................................................................. 20 3.1. Hvad er epilepsi .................................................................................................... 20 3.2. Tegn på et epileptisk anfald .................................................................................. 21 3.3. Hjælp ved et epileptisk anfald ............................................................................... 22
4. Gigt ........................................................................................................................ 22 4.1. Hvad er gigt ........................................................................................................... 22 4.2. Tegn på gigt .......................................................................................................... 23 4.3. Hjælp ved gigt ....................................................................................................... 23
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
4
5. Dialyse ................................................................................................................... 23
5.1 Hvad er dialyse ...................................................................................................... 23
5.2 Hvælp ved befordring efter dialyse ...................................................................... 23 6. Kræft ...................................................................................................................... 24
6.1. Hvad er kræft ........................................................................................................ 24
6.2. Tegn på kræft ........................................................................................................ 24
6.3. Behandling af kræft ............................................................................................... 24 6.4. Kommunikation med kræftpatienter ...................................................................... 25
7. Ældre ..................................................................................................................... 26 7.1. Parkinsonisme ....................................................................................................... 26 7.2. Apopleksi ............................................................................................................... 27
7.3. Hjerte- , karsygdomme ......................................................................................... 29
7.4. Hjerneblødning ................................................................................................... 310
7.5. Demens ................................................................................................................. 30
7.6. Bevægeapparatet ................................................................................................ 301 7.7. Hjertestop .............................................................................................................. 32
8. Synshæmmede ..................................................................................................... 32 8.1. Blinde .................................................................................................................... 32 8.2. Synsnedsættelse ................................................................................................... 33 8.3. Ledsageteknik ....................................................................................................... 33 8.4. Assistance ............................................................................................................. 35
9. Hørehæmmede ..................................................................................................... 36 9.1. Tegnsprog ............................................................................................................. 36 9.2. Tale ....................................................................................................................... 36 9.3. Kommunikation med døve og hørehæmmede...................................................... 36
10. Talehæmmede ...................................................................................................... 37 10.1. Kommunikation ..................................................................................................... 38 10.2. Hjælpemidler ......................................................................................................... 38 10.3. Strubeløse ............................................................................................................. 38
11. Psykiatri ................................................................................................................. 38 11.1. Hjælp til voksne med psykiske lidelser ................................................................. 38 11.2. Mental retardering ................................................................................................. 41 11.3. Børn med psykiske udviklingsforstyrrelser ............................................................ 43 11.4. Børn med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser .......................................... 44 11.5. Serviceloven .......................................................................................................... 45
12. Betjening, transport og behandling af iltapparater ................................................ 45
12.1 Ilt koncentrator ...................................................................................................... 46
12.2 Flydende ilt ............................................................................................................ 46
12.3 Komprimeret ilt på flaske ....................................................................................... 47
12.4 Supplerende information ....................................................................................... 47
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
5
MEDICIN .............................................................................................................................. 48
1. Medicin, som kræver særlige forholdsregler ......................................................... 48 1.1. Kemoterapi ............................................................................................................ 48 1.2. Radiojodbehandling .............................................................................................. 49
2. Passagerens egen medicin ................................................................................... 50 2.1. Tabletter ................................................................................................................ 50 2.2. Kapsler .................................................................................................................. 50 2.3. Brusetabletter ........................................................................................................ 50 2.4. Resoribletter .......................................................................................................... 51 2.5. Miksturer................................................................................................................ 51 2.6. Salve/creme .......................................................................................................... 51 2.7. Øjendråber/salve ................................................................................................... 51 2.8. Astma spray .......................................................................................................... 51
6
KOMMUNIKATION OG KUNDEBETJENING
1. Forskellige kundetyper
Som chauffør møder du forskellige
kundetyper og en gruppe af kunder,
der har behov for ekstra hjælp. Som
chauffør møder du disse kundegrupper
i din arbejdsfunktion som:
Buschauffør.
Hyrevognschauffør.
Chauffør ved patientbefor-
dring.
Handicap- og sygehjælper.
Redder.
Det er væsentligt, at alle passagerer får
en serviceminded og professionel be-
handling – ikke mindst passagerer,
som har behov for din hjælp.
De passagerer, som specielt kan have
brug for din hjælp, er:
Handicappede.
Ældre.
Fysisk eller psykisk syge.
Ulykkesramte.
Påvirkede.
2. Menneskelig værdighed
I perioder af vores liv får vi alle brug
for hjælp fra andre. Mange ældre, han-
dicappede eller syge kan have et sær-
ligt behov for hjælp. Nogle mennesker,
som har levet et aktivt liv og været
vant til at klare sig selv, kan have van-
skeligt ved at bede om den nødvendige
hjælp.
Det kan derfor være betryggende, at
hjælperen er professionel og ved,
hvornår, hvordan og hvor meget hjælp
der er nødvendigt i den pågældende
situation.
2.1. Nedværdigende behandling
Selvom vi har behov for hjælp, ønsker
vi alle at blive oplevet og behandlet på
en værdig måde. Nedværdigende be-
handling er ikke noget enkelt og enty-
digt begreb, men alle har vi dog en
temmelig klar fornemmelse af, hvad vi
gerne vil have os frabedt fra omgivel-
sernes side. Fx ser vi alle gerne, at
fremmede banker på, hvis de kommer
ind i vores hjem eller stue.
Vi bryder os heller ikke om at blive
talt til på en nedladende måde, bliver
”overset” eller blive råbt til, fordi an-
dre måske tror, at vi ikke hører så
godt. Fx er det nedværdigende for en
kørestolsbruger eller en blind, når
chaufføren henvender sig til plejeper-
sonalet om, hvor vedkommende skal
hen i stedet for at spørge ham selv.
Ingen mennesker bryder sig om at bli-
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
7
ve overset eller gjort til grin, hvis vi
har svært ved at klare noget, som an-
dre måske synes er let.
2.2. Værdighed
Der findes ikke nogen entydig forkla-
ring på begrebet værdig behandling,
men hvis man følger den regel, at man
aldrig udsætter andre for noget, man
ikke selv ville bryde sig om at blive
udsat for, vil muligheder for at begå
fejl indskrænkes betydeligt.
For hjælperen er det væsentligt at være
opmærksom på, at det er den måde,
brugeren opfatter situationen på, der
afgør, om den er nedværdigende eller
opfattes som menneskeværdig. Det er
altså ikke nok, at man selv mener, at
handle i overensstemmelse med sine
egne normer, hvis brugeren opfatter
situationen som anderledes.
Derfor forudsætter gensidig værdighed
mennesker imellem et rimeligt kend-
skab til og en forståelse for de følelser
og holdninger, der er oplevelsesgrund-
laget hos de mennesker, man professi-
onelt omgås.
3. Handicappede
Handicappede har almindeligvis et
stort behov for befordring. Det kan
være til og fra arbejde eller studier,
skole og uddannelse, daginstitution
eller fritidshjem, besøg hos venner og
familie, til behandling, til sport, til
koncerter eller andre aktiviteter. De
fleste ældre handicappede bor i eget
hjem og lever et lige så aktivt liv som
en ikke-handicappet.
Handicap er ikke i sig selv en sygdom,
men handicappede kan godt være syge
på samme måde som ikke-
handicappede.
Nogle handicappede har været handi-
cappede hele deres liv, og der er så tale
om medfødte handicaps. Andre er på
et tidspunkt i deres liv blevet handi-
cappede, fx i forbindelse med sygdom,
aldring eller ulykke.
Nogle handicappede har vanskeligt
ved at acceptere deres handicap, for
andre falder det naturligt, at der er
nogle ting, de ikke selv kan klare.
Alle handicappede ved, at de ikke kan
leve på samme måde som ”normalt”
Det at være handicappet er at have
en funktionsnedsættelse, fysisk eller
mentalt, som personen kan have et
behov for at få kompenseret.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
8
fungerende mennesker, men mange
handicappede mener, at det til gengæld
giver dem mulighed for at leve ander-
ledes, aktivt og på mange måder et rigt
liv uden materialistisk stræben, stress
og forpligtelser.
Der er derfor ingen grund til, at andre
af unødvendig hensyntagen eller blu-
færdighed lader som om, handicappet
ikke eksisterer eller endnu værre – den
handicappede ikke eksisterer og over-
ser vedkommende, idet et sådant ud-
gangspunkt aldrig kan medføre en li-
geværdig kommunikation eller et lige-
værdigt samvær.
3.1. Hjælperrollen
Mange handicappede ønsker ikke, at
hjælperen overtager ”styringen”. De er
udmærket i stand til at vurdere, hvor
de har deres begrænsninger oh hvornår
og hvordan de har brug for hjælp. Lad
derfor de handicappede vejlede dig
som hjælper og giv kun den hjælp, der
er nødvendig i situationen.
På den anden side er det for alle men-
nesker irriterende hele tiden at skulle
bede om hjælp. Den handicappede
ønsker derfor en professionel hjælp,
der tager udgangspunkt i et samarbej-
de mellem brugeren og hjælperen,
således at den handicappedes mulig-
heder udnyttes, og hjælperen støtter,
hvor begrænsningerne gør, at det er
nødvendigt og naturligt.
Når en tredje person henvender sig til
en handicappet, er det vigtigt, at hjæl-
peren husker på, at samtalen foregår
mellem de to, og at hjælperen derfor
har en tilbagetrukket rolle. For eksem-
pel skal hjælperen stå bag ved en køre-
stolsbruger, hvis man hjælper med at
bruge dørklokken, hvor en handicappet
skal på besøg, således at det er den
handicappede og ikke hjælperen, der
præsenterer sig, når der bliver lukket
op.
Kørestolsbrugeren føler det ubehage-
ligt at blive skubbet hen i et hjørne af
elevatoren. Da det er vanskeligt at
vende kørestolen inde i en mindre ele-
vator, skal vedkommende som regel
”bakkes” ind med front mod døren
eller et vindue og eventuelt selv have
mulighed for at betjene knappen til
den etage, vedkommende ønsker at
ende på.
Kørestolsbrugeren forventer, at hjæl-
peren sørger for at komme på samme
niveau. Kørestolsbrugeren har jo ingen
mulighed for at komme i øjenhøjde
med den, han kommunikerer med, hvis
vedkommende står op. Ingen bryder
sig om at blive talt ”ned” til, og det vil
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
9
derfor være rigtig, at hjælperen går ned
på hug eller eventuelt sætter sig på en
stol, så øjenhøjden bliver den samme.
På den måde skabes der en ligeværdig
kommunikation, og det bliver lettere
for begge parter at få god øjenkontakt
og observere den andens ansigtsudtryk
og kropssprog.
4. Ældre
I fremtiden vil en større og større pro-
centdel af befolkningen være ældre.
Dette skyldes primært de faldende
ungdomsårgange, idet middellevealde-
ren ikke længere er stigende. Dette vil
medvirke til et stigende behov for æl-
drebefordring. Medvirkende hertil er at
ældre lever et mere aktivt liv end tidli-
gere, idet alderdommen ikke længere
er så præget af nedslidning, og der er
blevet bedre behandlingsmuligheder
for aldersrelaterede sygdomme. Som
følge heraf er der af de kommunale
myndigheder lavet forskellige til-
skudsordninger til ældres befordring.
4.1. Alderdommens kendetegn
Med alderen nedsættes vores fysiske
styrke og bevægeligheden. Vores san-
ser svækkes, idet synet og hørelsen
bliver svagere. Mange ældre får behov
for briller eller høreapparat.
Det er ikke nødvendigt at tale højt til
ældre. I langt de fleste tilfælde kan
tunghørhed afhjælpes, så det bliver
muligt at føre en normal samtale.
Høreapparatet sørger for den korrekte
lydstyrke, og det er ikke rart for nogen,
at der bliver råbt til vedkommende,
specielt ikke hvis man bruger høreap-
parat. Derimod er det en god idé at se
på den ældre og tale langsomt og tyde-
ligt.
Nogle ældre får nedsat hukommelse,
men det er langt fra alle. Hos nogle
kan hukommelsen imidlertid blive så
svækket, at de ikke genkender en
chauffør eller hjælper, som de måske
møder næsten hver dag. Nogle ældre
kan forveksle personer eller tro, at det
er mennesker, de har kendt tidligere i
deres liv. Hvis det er tilfældet, må man
venligst gøre dem opmærksomme på
fejltagelsen. Det vil ofte kunne mod-
virke forvekslinger, hvis chaufføren
optræder uniformeret.
Mange ældre har det bedst med de
omgivelser, personer eller situationer
de kender. For mange skift kan virke
foruroligende på dem. Hvis de for ek-
sempel er vant til en bestemt chauffør
eller hjælper og pludselig bliver mødt
af et fremmed menneske, kan de blive
angste eller forvirrede. I mange tilfæl-
de vil problemet dog løses, hvis chauf-
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
10
føren optræder på en professionel må-
de og spørger ind til, hvordan den
sædvanlige chauffør plejer at gøre,
således at der ikke sker ændringer i de
vante rutiner. Ofte vil det være en god
idé at fortælle om, og i givet fald
hvornår, den sædvanlige chauffør ven-
der tilbage.
4.2. Tiltaleformen
For mange ældre er det stadig sædvane
at bruge ”De”-formen og efternavnet.
De ældre kan føle det naturligt kun at
benytte ”du” og fornavn til de perso-
ner, de kender meget godt, fx venner
og familie. Selvom der på et på et ple-
jehjem er en fri omgangstone, hvor
”du” og fornavnet benyttes mellem
beboere og personale, er det langt fra
givet, at de ældre vil opfatte det som
passende at bruge denne tiltaleform
med en chauffør, som de kun kender
perifert.
Udgangspunktet er derfor altid, at
chaufføren bruger ”De” og efternav-
net, medmindre man direkte bliver
opfordret til en friere omgangstone.
Dette er også normen, selvom man
selv bliver tiltalt med ”du”. Det vil i
den sammenhæng også være passende,
at chaufføren præsenterer sig med
navn og giver et (ikke for fast) hånd-
tryk, medmindre den ældre ikke øn-
sker dette. I så fald skal man naturlig-
vis ikke føle sig fornærmet, men blot
konstateret, at det ikke er passende i
situationen.
5. Syge
Sygdommen kan enten være:
Psykiske.
Fysiske.
Eller en kombination af begge
dele.
Som chauffør møder man syge perso-
ner ved befordring til og fra behand-
ling på hospital, specielklinik, psykia-
trisk hospital eller i forbindelse med
vedkommendes andre aktiviteter. Det
kan dreje sig om kortvarige, enkeltstå-
ende lokalture eller daglige befordrin-
ger over længere strækninger til speci-
alklinikker eller –afdelinger, der kun
findes få af rundt om i landet.
Specielle patientbusser, hvor der sker
opsamling af patienter på lange stræk-
ninger gennem Jylland og Sjælland
kører dagligt til store hospitaler.
På patientbusser findes ud over chauf-
føren uddannet personale, som kan
hjælpe selv alvorligt syge. At der er
mulighed for at patienterne kan få mad
og drikkevarer er naturligt, idet nogle
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
11
tager hjemmefra tidligt om morgenen
og ofte først er hjemme sent på afte-
nen. Andre steder i landet foregår be-
fordringen med minibusser, liftbusser
eller i personbiler.
5.1. Sygebefordring
Uanset om det drejer sig om psykiske
eller fysiske sygdomme af kortere eller
længere varighed, er sygdomsperioden
en unormal tilstand for den normalt
raske person. Det at have behov for
hjælp i forskellige situationer er derfor
en belastning for alle, der er vant til at
klare sig selv.
I forbindelse med befordring kan det
for den syge være en meget belastende
situation, som ofte er forbundet med
smerter eller ubehag. Det drejer sig
derfor om, at befordringen sker så
skånsomt som muligt, således at pati-
enten ikke oplever flere gener end
nødvendigt.
Chaufføren bør i forbindelse med pati-
entbefordring sikre sig, at passageren
fysisk og psykisk er i stand til at klare
turen. Hvis chaufføren er usikker på,
om kørslen er forsvarlig, bør man
spørge passageren, eventuelt plejeper-
sonalet eller pårørende. Såfremt der er
usikkerhed mht. kørslens gennemfø-
relse, vil plejepersonalet altid kunne
rekvirere en ambulance.
5.2. Privat udrykningskørsel
Hvis der mod forventning i forbindelse
med patientbefordring opstår livstru-
ende anfald, vil det i fleste tilfælde
være det mest rigtige at afbryde turen,
og at chaufføren kontakter en ambu-
lance eller lægehjælp, eventuelt via
telefonopkald til 112. I andre situatio-
ner, hvor hjælpen vanskeligt kan nå
frem, kan færdselslovens bestemmel-
ser om privat udrykningskørsel tages i
anvendelse.
I forbindelse med privat udryknings-
kørsel må færdselslovens øvrige be-
stemmelser tilsidesættes, hvis dette
ikke medfører fare. Det drejer sig fx
om hastighedsbestemmelser, kørsel
over for rødt lys, brug af horn og lyg-
ter (havariblink). Det vil under kørslen
ofte være muligt at kontakte politiet
Privat udrykningskørsel må fore-
tages, når:
Kørslen er uopsættelig.
Der afmærkes med en
(større) hvid dug eller lig-
nende synligt uden på kø-
retøjet.
Der foretages anmeldelse
til politiet straks efter kørs-
lens afslutning.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
12
via mobiltelefon og bede om politi-
eskorte.
5.3. Aktiv lytning
Mange syge kan være i en krisesituati-
on, og for nogle drejer det sig endvide-
re om livstruende sygdomme som fx
kræft. Nogle syge i en sådan situation
kan virke meget indesluttede, de for-
trænger måske problemerne for at be-
skytte sig selv, mens andre har et stort
behov for at tale om deres problemer
med andre mennesker. Som hjælper
drejer det sig i begge situationer om at
lade den syge tage initiativ til samta-
len. Aktiv lytning er derfor kommuni-
kationsredskabet for chaufføren, som
skal hjælpe.
Aktiv lytning
Kropssproget skal vise, at du er
interesseret. En kropsholdning
frem mod den, du taler med,
viser nærvær. En god øjenkon-
takt, måske i førerspejlet, fast-
holder den tætte forbindelse.
Lad være med at ”styre” samta-
len. Det er ikke den professio-
nelle hjælper, som har behov
for samtalen, men netop ved-
kommende, man er hjælper for.
Imidlertid er det væsentligt, at
hjælperen viser interesse ved
løbende at supplere samtalen
med ord som; ja, nå, hvem,
hvornår, hvordan.
Vis forståelse for den, du hjæl-
per, ved at bede vedkommende
uddybe sin beretning, fx:
Kan du sige noget mere om…
Det lyder som om…
Forstår jeg dig ret, når…
Føler du det sådan…
Undlad at komme med gode
råd eller moralisere.
Undlad at bagatellisere den sy-
ge persons bekymringer.
Hold egne oplevelser tilbage,
Vi kender alle eksempler på til-
fælde, hvor det er gået godt el-
ler værre, men dette har ingen
relevans for den person, vi skal
hjælpe. Det kan vedkommende
som regel ikke bruge til noget.
Som chauffør må man gøre sig
klart, at det er begrænset, hvor
dybt man kan indgå i samtalen.
Problemerne løses ikke på en
køretur. Den syge passager har
måske bedre nytte af familie,
venners eller plejepersonalets
støtte.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
13
6. Påvirkede
Da påvirkede naturligvis ikke selv må
køre, er de som regel henviste til of-
fentlige transportmuligheder og betje-
nes derfor af professionelle chauffører.
Chauffører kan møde personer, der er
påvirkede af alkohol, narkotiske stof-
fer eller af medicin ved patientbefor-
dring, hyrekørsel eller offentlig bus-
kørsel.
For næsten alle chauffører, der be-
skæftiger med personbefordring, er det
derfor en del af deres dagligdag også
at omgås påvirkede passagerer.
I forbindelse med erhvervsmæssig
personbefordring har chaufføren mu-
lighed for at afvise meget berusede
eller påvirkede personer med mindre
kørslen er påkrævet ad hensyn til deres
liv og helbred.
I forbindelse med indtagelse af alkohol
udvides blodkarrene, hvorfor varmeta-
bet forøges.
Det kan derfor være livstruende for
berusede at opholde sig udendørs i
koldt vejr.
Chaufføren skal derfor være særligt
opmærksom på, hvor og i hvilken situ-
ation, den berusede sættes af efter endt
befordring.
6.1. Misbrugere
I forbindelse med et længerevarende
og/eller stort forbrug af alkohol, nar-
kotiske stoffer eller lægemidler kan
der opstå afhængighed og misbrug.
Grænsen for, hvornår man taler om et
alkoholmisbrug er flydende, men
sundhedsstyrelsen definerer, at der er
høj risiko for at få alkoholbetingende
skader, når mænd drikker mere end 21
genstande om ugen og kvinder mere
en 14 genstande om ugen.
På nogle misbrugere kan man ikke
mærke, at de er påvirkede. Mange
fungerer faktisk bedst i påvirket til-
stand.
Andre er tydeligt påvirkede og føler,
tænker, handler og kommunikerer af-
hængigt af deres personlighed, sinds-
stemning, misbruget og graden af på-
virkethed.
6.2. Ikke- misbrugere
På passagerer, som ikke er vant til at
være påvirkede, kan man næsten altid
mærke, at de ikke fungerer ”normalt”.
Det kan for eksempel dreje sig om
påvirkethed i forbindelse med ”en glad
aften”, men det kan også dreje sig om
påvirkethed af normal medicinsk be-
handling for en psykisk eller fysisk
sygdom.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
14
6.3. Værdighed
De fleste er tilbøjelige til at lade deres
egne moralbegreber komme til udtryk i
kontakten med påvirkede.
Hvis den påvirkede passager er mis-
bruger af alkohol eller narkotika, kan
dette ofte medføre, at chaufføren er
afstandstagende eller moraliserende
fordi disse passagerer selv er ”skyld” i
deres problemer, mens det er ”synd”
for den passager, som er i stærk smer-
tebehandling på grund af en alvorlig,
måske livstruende sygdom.
Imidlertid har alle passagerer ved er-
hvervsmæssig personbefordring krav
på en værdig og professionel behand-
ling af den pågældende chauffør.
6.4. Kommunikation med påvirkede
Hvordan man kommunikerer med på-
virkede passagerer afhænger fuldstæn-
digt af situationen.
6.5. Alkohol
Mange tror, at alkohol virker stimule-
rende, men det er i virkeligheden hjer-
nens overordnede centre der lammes.
Det betyder, at man mister hæmninger,
man har lært gennem opdragelsen, og
man bliver livligere og mere impulsiv i
sine handlinger. Samtidig svækkes
dømmekraft, koncentrationsevne og
reaktionshastighed.
Efterhånden som promillen stiger, bli-
ver bevægelse og gang usikre, talen
bliver vrøvlet, og den opløftede stem-
ning ændres til tristhed og gråd eller
vrede og aggressivitet.
Hos de fleste optræder der ufrivillige
øjenbevægelser, der gør, at man føler,
det hele drejer rundt. Dette påvirker
ligevægtscentret i hjernen, og man får
kvalme og kan kaste op.
Senere bliver man sløv og ligeglad, og
man falder i søvn. Ved en promille på
3-4 opstår bevidstløshed. Ved en pro-
mille på 6-7 lammes de livsvigtige
centre i hjernen, og døden kan indtræ-
de.
Over for alkoholpåvirkede bør chauf-
føren optræde korrekt og ikke mindst
undlade at indgå i større diskussioner.
Konflikter, kriminalitet og vold opstår
ofte i forbindelse med alkoholindtagel-
se, idet nogle personer kan blive ag-
gressive eller mister deres hæmninger
af selv mindre doser alkohol.
Et godt kendskab til konfliktafværgel-
se er derfor en del af uddannelsen for
chauffører inden for erhvervsmæssige
personbefordring.
Chaufføren kan, inden kørslen igang-
sættes, bede passageren give besked,
såfremt han får behov for at kaste op,
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
15
så kørslen kan afbrydes ved at holde
ind til siden. Eventuelt kan chaufføren
medbringe poser til opkast, som pas-
sageren kan benytte. En kraftig pla-
sticpose eller eventuelt en ”prøveku-
vert” kan bruges.
6.6. Narkotika
En lettere rus af hash svarer til påvirk-
ning af alkohol. Ved en stærkere rus
kan hallucinationer og sindsforvirring
forekomme. Rusen efterfølges af træt-
hed og sultfornemmelse.
Syntetiske midler som amfetamin,
ecstasy og kokain virker stimulerende
på centralnervesystemet.
Det viser sig ved øget vågenhed,
mindsket søvnbehov, øget psykisk
aktivitet og rastløshed samt nedsat
sult- og tørstfølelse. Samtidig opleves
en følelse af opstemthed, eventuelt
storhedsvanvid, hvilket er årsagen til,
at misbrug opstår.
Indtagelse af store mængder narkotika
giver planløs overaktivitet, svigtende
vurderingsevne og aggressivitet samt
forvirringstilstande og fantasioplevel-
ser.
Over for den narkotikapåvirkede pas-
sager skal chaufføren optræde som
over for passagerer, der er påvirkede af
alkohol.
Særligt vanskelige kan være passage-
rer med et blandingsmisbrug af narko-
tika og alkohol eller eventuelt læge-
midler. I så fald kan der forekomme
helt uventede situationer.
Mange voldsepisoder forekommer i en
rus af forskellige stoffer, og chauffø-
ren skal være opmærksom på, at beri-
gelseskriminalitet (røveri) kan fore-
komme i narkomaners forsøg på at
skaffe penge til stoffer.
6.7. Lægemidler
Mange patienter kan være påvirkede af
lægemidler.
I dag findes midler til smertebehand-
ling, som hverken er så vanedannede
eller påvirkende som tidligere tiders
brug af morfin- og andre opiumspræ-
parater.
Påvirkethed af smertestillende og be-
roligende præparater viser sig ved dø-
sighed kombineret med nedsat psykisk
og fysisk følsomhed. Patienten præges
af passivitet og manglende interesse
for omgivelserne.
Passagerer, som er blevet behandlet
med midler for livstruende sygdomme
eller har været i bedøvelse, kan opleve
hovedpine, svimmelhed, besvimelses-
tilstand og kvalme.
Behandlingspersonalet vil naturligvis
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
16
ikke hjemsende patienter, der efter
deres opfattelse ikke er rede til befor-
dring. Eventuelt vil de rekvirere ambu-
lancekørsel til patienten.
Efter fx kemoterapi (med cytostatika)
for en kræftlidelse eller efter bedøvelse
er det ikke unormalt, at passageren får
opkastning.
Chaufføren bør være forberedt på dette
f.eks. ved på hospitalsafdelingen at
rekvirere poser til opkast samt serviet-
ter for at kunne betjene passageren på
en kundevenlig måde.
Til opkast kan også en kraftig plastic-
pose eller ”prøvekuvert” anvendes.
Sådanne passagerer vil normalt være
ubehageligt til mode og eventuelt flo-
ve, men hvis en chauffør optræder
professionelt hjælpende, vil hverken
denne eller passageren føle oplevelsen
særligt ubehagelig.
6.8. Trafikfarlig medicin
Passagerer kan være så påvirkede af en
normal medicinsk behandling for en
lidelse, fx i forbindelse med smertebe-
handling, at det er uforsvarligt, at ved-
kommende kører selv.
Medicin, der er påtrykt en rød trekant
på pakningen eller pilleglaset, er far-
ligt i forbindelse med kørsel og betje-
ning af maskiner.
Der kan derfor være tale om speciel
befordring i forbindelse med behand-
ling eller konsultation for en psykisk
eller fysisk sygdom hos:
Praktiserende læge.
Hospitaler.
Psykiatriske hospitaler.
Bistandskontorer.
Rådgivningscentre.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
17
SYGDOMS- OG HANDICAPLÆRE
1. Astma
1.1. Hvad er astma
Mange af de personer, der har astma,
har sygdommen pga. overfølsomhed.
Det kan være fra fjer, hunde, katte,
heste, pollen, husstøv eller lignende.
Personer, der har astma, bør naturlig-
vis ikke komme i nærheden af dyrehår.
De har fordel af at bo i en allergivenlig
bolig, hvor rengøringen er let, uden
gulvtæpper og med allergivenlige
møbler og sengetøj.
Tobaksrygning og tobaksrøg i det hele
taget bør undgås af astmatikere.
Astmatikere har størst problemer, når
pollentallet i luften er højt. Astmaan-
fald opstår, når en allergisk reaktion
rammer de nederste luftveje.
Slimhinden i lungerne svulmer op og
producerer for meget slim, og musk-
lerne i de fine luftrørsforgreninger
(bronchierne) trækker sig sammen,
hvorfor det bliver vanskeligt at få til-
strækkelig luft. Dette medfører piben-
de og hvæsende vejrtrækning og ånde-
nød. Specielt udåndingen er vanskelig.
1.2. Tegn på astmaanfald
Ved et astmaanfald ønsker per-
sonen at sidde op for at få til-
strækkeligt luft.
Hvis vedkommende ligger ned,
bliver vejrtrækningen vanske-
ligere.
Personen bliver urolig af ikke
at kunne trække vejret.
Indåndingen bliver gispende.
Udåndingen bliver pibende.
Vedkommende kan få hoste og
opspyt af hvidligt slim.
Anfaldet kan vare fra minutter
til timer.
1.3. Hjælp ved astmaanfald
Anfaldet kan afkortes ved indåndingen
af spray. Vedkommende har ofte selv
en spray og ved, hvordan den benyttes.
Du kan berolige personen ved at tale
med vedkommende og selv virke rolig.
Du kan eventuelt give vedkommende
noget varmt at drikke.
Ved alvorlige eller længerevarende
anfald bør du kontakte en læge, som
kan give en indsprøjtning. Ring 1-1-2
hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
18
2. Sukkersyge
2.1. Hvad er sukkersyge
Sukkersyge hedder også ”diabetes
mellitus”.
Personens bugspytkirtel er helt eller
delvis ude af funktion. Derfor kan
bugspytkirtlen ikke danne hormonet
insulin. Insulin er nødvendigt for at
nedbryde sukker. Når insulinet mang-
ler, stiger mængden af sukker i blodet.
Når mængden af sukker i blodet stiger
over en vis grænse, udskilles sukker
gennem urinen. Sukkertabet gennem
urinen giver træthed, vægttab, tørst og
sult.
Der kan være følgesygdomme til suk-
kersyge. Det drejer sig om forsnævring
af blodkarrene, forstyrrelser i blodom-
løbet kan medføre amputation, nedsat
syn, evt. blindhed, nedsat nyrefunkti-
on, hjerte- eller nerveproblemer.
Sukkersyge er ret udbredt. Over 2%
eller mere en 100.000 danskere lider af
sukkersyge i lettere eller sværere grad.
Mange er endvidere ikke klar over, at
de har sygdommen.
Man kan inddele sukkersyge i 2 grup-
per:
Gruppen af insulinkrævende.
Sygdommen opstår tidligt, hos
børn og unge. Insulin gives ved
indsprøjtning, normalt med en
speciel pen, som sprøjter insu-
lin ind i blodbanen. Insulin-
krævende sukkersyge kan være
årsag til, at kørekortet inddra-
ges, hvorfor man er henvist til
offentlige transportmuligheder.
Gruppen, der ikke behøver in-
sulin. Sygdommen opstår sent i
livet. Som regel behandles
sygdommen med diæt alene, i
nogle tilfælde må suppleres
med tabletter.
Den sukkersyge er nødt til at kontrol-
lere, om sygdommen er rigtigt regule-
ret. Vedkommende kan hjemme selv
undersøge urin med en stix for sukker
og ketonstoffer (også kaldet syre).
Resultatet kan aflæses på stix’en og
sammenlignes med en skala på ind-
pakningen.
Eventuelt kan man ved et prik i finge-
ren tage en blodprøve.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
19
2.2. Tegn på forkert reguleret sukkersyge
Hvis en sukkersyg bliver dårlig, kan det enten skyldes insulinchok eller syreforgift-
ning.
Insulinchok (for lavt blodsukker)
Syreforgiftning (for højt blodsukker)
Skyldes for meget insulin Skyldes for lidt insulin
Skyldes for meget fysisk aktivitet (motion) Skyldes for meget mad (sukker)
Opstår i løbet af få minutter Strækker sig over længere tid
Sult Tørst
Koldsvedende Kvalme, ildebefindende
Senere hovedpine Hovedpine
Uro, senere kramper Åndedræt pustende
Udåndingsluften lugter af acetone
Træthed Blussende ansigt
Forvirret, fortumlet, senere bevidstløs Træthed, sløvhed, senere bevidstløs
2.3. Hjælp til sukkersyge under an-
fald1
Det kan være vanskeligt at vurdere,
om vedkommende har insulinchok
eller syreforgiftning. Hvis man giver
en person med insulinchok insulin, kan
det være livsfarligt.
1 Håndbogen i førstehjælp, TUR Forlag
Side127
Hvis du er i tvivl, giv aldrig insulin.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
20
Sukker skader derimod ikke, hverken ved insulinchok eller syreforgiftning.
Insulinchok
(for lavt blodsukker)
Syreforgiftning
(for højt blodsukker)
5-10 stykker sukker
En pakke druesukker, som vedkommende
måske selv har på sig
Et stykke chokolade
NB! Ingen væske til bevidstløse
Insulin
Sengeleje
HVIS ej bevidstløs, så vand.
Hvis personen bliver bevidstløs2:
Skab frie luftveje.
Læg personen i stabilt sideleje.
Tilkald hjælp.
3. Epilepsi3
3.1. Hvad er epilepsi
Epilepsi betyder anfald.
Det er netop anfaldet, der kendetegner
en person med epilepsi.
Epilepsi er ikke nogen sjælden lidelse.
Man regner med, at ca. 40.000 danske-
re lider af sygdommen. Epilepsi kan
være årsag til, at kørekortet inddrages,
2 Håndbogen i førstehjælp, TUR Forlag.
Side 31.
3 Håndbog i førstehjælp, TUR Forlag,
side 126
hvorfor man er henvist til offentlige
transportmuligheder.
Et epileptisk anfald starter med, at en
gruppe hjerneceller, der af en eller
anden grund fungerer forkert, udsen-
der impulser eller påvirkninger til den
øvrige del af hjernen.
Denne overaktivitet begynder i et be-
grænset hjerneområde, men breder sig
til større dele af hjernen. Det hele går
over af sig selv igen efter kortere eller
længere tid. Når anfaldet er forbi,
kommer personen som regel hurtig til
sig selv og er ganske som før anfaldet.
Der er ofte en kort periode med forvir-
ring, hvor personen er desorienteret og
er træt et stykke tid efter anfaldet.
Epilepsi kan skyldes en medfødt hjer-
neskade, eller det kan opstå i forbin-
delse med skader i hjernen efter en
ulykke eller sygdom. I så fald kan det
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
21
skyldes kraniebrud, ardannelse i hjer-
nen, blodprop i hjernen, forkalkning i
hjernen eller hjernehindebetændelse
(meningitis).
Epilepsi behandles oftest medicinsk,
hvor tabletter eller kapsler tages en
eller flere gange i døgnet. Et anfald
skader normalt ikke hjernen yderlige-
re.
Omgivelsernes reaktion på anfald kan
ofte være den værste gene ved at være
epileptiker.
Hvis de mennesker, en epileptiker om-
gås, ikke forstår vedkommendes situa-
tion, kan dette medføre, at han bliver
flov, usikker, ængstelig og isolerer sig
måske.
Nogle forsøger at skjule epilepsien og
er til stadighed angste for anfald.
3.2. Tegn på et epileptisk anfald
Mange kan fornemme, når et anfald er
på vej. Sådanne varselsfornemmelser
kaldes aura.
Hvis personen mærker, et anfald er på
vej, kan vedkommende nå at sætte sig
eller lægge sig ned, inden anfaldet
begynder.
Anfald kan være kortvarige tilfælde af
uklarhed eller tab af bevidstheden.
I nogle tilfælde består anfaldet blot af,
at vedkommende er ”væk” nogle se-
kunder for derefter at fortsætte med
det, han var i gang med lige før anfal-
det. I mange tilfælde er vedkommende
ikke selv klar over, at der har været et
anfald.
Anfaldende kan også være
kraftigere.
Personen mister bevidstheden
og falder om.
Alle muskler kan blive spænd-
te, hvorefter der forekommer
ryk i arme og ben.
Kramperne kan få vedkom-
mende til at bide kraftigt sam-
men, eventuelt bide sig i tun-
gen eller kinden. Ryggen kan
spændes op i en bue.
Der kan være fråde om mun-
den. Vejrtrækningen kan blive
uregelmæssig og personen kan
blive bleg eller blålig et stykke
tid.
Der kan forekomme udtømning
af urin eller afføring.
Et kraftigt anfald varer almindeligvis
få minutter og følges ofte af forvirring,
hovedpine og søvnighed. Der er ofte
ingen erindring om anfaldet.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
22
3.3. Hjælp ved et epileptisk anfald
Hvis en person mærker, et an-
fald er på vej, hjælp vedkom-
mende med at komme ned at
sidde eller ligge.
Tag situationen roligt. Ved-
kommende har ingen smerter.
Beskyt især hovedet mod stød.
Sørg for frie luftveje ved at
løsne tøj, der sidder stramt om
halsen.
Værn om personen mod utidig
nysgerrighed.
Afvent og observer. Anfaldet
varer normalt ½ til 2 minutter.
Hvis anfaldende varer ved, el-
ler der kommer flere anfald ef-
ter hinanden, tilkald hjælp.
Når anfaldet er ovre, lægges
personen i stabilt sideleje indtil
bevidstheden vender tilbage.
Bliv hos vedkommende til be-
vidstheden er vendt tilbage, og
han kan klare sig selv igen.
4. Gigt
4.1. Hvad er gigt
Der findes forskellige slags gigtsyg-
domme med hver deres specielle
symptomer. Sædvanligvis taler man
om tre hovedtyper af gigt, nemlig
bløddelsgigt, slidgigt og leddegigt.
Bløddelsgigt er den mest udbredte af
gigttyperne. Mange kender den i form
af smerter i nakke, ryg, lænd eller
lemmer.
Smerterne fremkaldes typisk af ar-
bejdsmæssig overbelastning af binde-
væv, sener, seneskede og ledbånd.
Afkøling kan måske have betydning
for sygdommens udbrud. Det samme
gælder psykisk anspændthed.
Slidgigt opstår ved nedbrydning af den
brusk, som beklæder knoglernes led-
flader. Der dannes nyt ledvæv i kan-
terne ved leddets rande, og dette med-
fører nedsat bevægelighed.
Led, der bruges meget, eller er udsat
for tung belastning, er særligt udsat for
at angribes af slidgigt. Smerterne for-
værres ved hårdt eller ensidigt arbejde.
Leddegigt er den alvorligste og mest
invaliderende af gigttyperne. Ledde-
gigten er kendetegnet ved, at der fore-
kommer en betændelsestilstand i det
syge led. Ofte er flere led angrebet på
samme tid. Sygdomsforløbet er meget
forskelligt, idet nogle slipper med få
ugers eller måneders sygdom, mens
andre har sygdommen kronisk, hvor
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
23
gode perioder eventuelt kan veksle
med dårlige.
Leddegigt kan ramme både børn,
eventuelt allerede fra fødslen, unge
samt ældre mennesker.
4.2. Tegn på gigt
Alle led kan angribes.
Der kan være stærke, brændende smer-
ter i de angrebne led, som kan blive
opsvulmede, røde, varme og meget
ømme.
Bevægeligheden i leddene indskræn-
kes. Eventuelt kan der være fejlstillin-
ger, fx en foroverbøjet ryg eller kroge-
de hænder eller ben.
4.3. Hjælp ved gigt
Befordring af gigtpatienter kan ofte
involvere mange smerter og ubehag.
Husk, at leddene ikke tåler belastnin-
ger. Aflastning af leddene kan ske ved
brug af hjælpemidler som skinner,
krykker, rollator eller kørestol.
Kulde og træk vil sædvanligvis gøre
generne større, hvorfor vinduer bør
være lukkede, og temperaturen være
passende høj. Et tæppe om benene og
en pude i ryggen kan medvirke til en
behageligere køretur.
Det er væsentligt, at bevægelser sker
skånsomt og langsomt, samt at der er
tid til hvilepauser.
5. Dialyse.
5.1. Hvad er dialyse
Dialyse er en metode til at fjerne af-
faldsstoffer og overflødig væske fra
blodet, når nyrerne svigter.
Nyrerne sørger normalt for at rense
blodet. Nyrerne udgør 0,5% af krop-
pens vægt, men filtrerer og renser
hvert døgn op til 180 liter vand. Det
meste af væsken går tilbage til blodet
igen, mens affaldsstofferne er fjernet,
og udskilles i urinen sammen med
overflødig væske.
Nyresvigt kan ske af mange forskelli-
ge årsager (f.eks. infektioner og med-
fødte misdannelser).
Fungerer nyrerne ikke tilstrækkeligt
længere må affaldsstoffer og overflø-
digt væske fjernes ved dialysebehand-
ling. Dialysebehandling sker sædvan-
ligvis på hospitalet 4 timer 3 gange om
ugen, men der er mange variationer
alt efter personens behov.
5.2. Hjælp ved befordring efter dia-
lyse.
Det er forskelligt hvordan kroppen
reagerer på fjernelse af affaldsstoffer
og overflødig væske, så spørg hvilken
hjælp dialysepatienten har behov for.
Bivirkninger der ofte ses er træthed,
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
24
så tilbyd patienten støtte ud til bilen.
Kvalme og evt. opkastning kan fore-
komme, så patienterne bør have en
”pose” med til opkastning. Kaster pati-
enten op, så hold ind til siden og hjælp
patienten med at komme af med ”po-
sen”. Husk engangshandsker. Vask
hænder bagefter eller afspritning af
hænderne.
Læg kramper er sjældnere, men kan
gøre det nødvendigt, at patienten skal
udstrække lægmusklen, og evt. ud af
bilen for at gøre dette.
6. Kræft
6.1. Hvad er kræft
Kræft (cancer) skyldes, at en eller flere
celler begynder at dele sig uhæmmet,
hvorved der dannes en svulst (tumor).
Normalt arbejder celler sammen og
tager hensyn til hinanden, men ved
udviklingen af kræft bliver cellerne
autonome, hvilket vil sige, at de ikke
underlægger sig den almindele regule-
ring af celleaktiviteten, kræftsvulsten
udvikler sig derfor uhæmmet.
Sådanne autonome celler dræbes ofte
af immunforsvaret, inden en egentlig
svulst udvikles, men i nogle tilfælde er
immunapparatet ikke stærkt nok til at
dræbe/hæmme disse afvigende celler,
og kræften bryder ud.
6.2. Tegn på kræft
Symptomerne på kræft afhænger af,
hvor sygdommen sidder. Der er nogle
symptomer, som er afhængige af det
organ, som er ramt, og der er nogle
mere generelle symptomer, som gæl-
der for de fleste kræftpatienter.
Organafhængige symptomer stammer
ofte fra svigt af det ramte organ, det
kan for eksempel være åndenød, for-
stoppelse, diarré, blødning, knuder og
sår, der ikke vil læges.
Almene symptomer er nedsat appetit,
vægttab, træthed, feber og blodman-
gel. Disse symptomer skyldes hoved-
sageligt, at kræftcellerne konstant de-
ler sig og derfor har brug for store
mængder ilt, kulhydrater og protein.
Dette overforbrug går ud over resten af
kroppen, hvilket altså ses som de al-
mene symptomer.
6.3. Behandling af kræft
Behandling af kræft kan være:
Operation.
Strålebehandling.
Medicinsk behandling (Kemo-
terapi).
Genterapi (Behandling med
genmanipuleret materiale).
Normalt benyttes flere af behand-
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
25
lingsmetoderne i en kombination, af-
hængigt af sygdommens udbredelse og
lokalisering.
6.4. Kommunikation med kræftpati-
enter
Det er vigtigt at være opmærksom på,
at almindelig social kontakt med
kræftpatienter, også de der evt. er i
behandling med kemoterapi, ikke kræ-
ver særlige forholdsregler.
Der er dog visse andre forhold, man
må tage højde for:
Hårtab
Ved behandling med kemoterapi kan
hårsækkene beskadiges, hvorfor pati-
enten kan tabe håret. Det drejer sig
hyppigst om hovedhåret, men også
øjenbryn og -vipper samt kropshår kan
tabes. Håret vokser ud igen efter endt
behandling. Det er naturligvis en stor
psykisk belastning at tabe håret, og
kræftpatienter bliver derfor bevilget en
paryk, andre skjuler måske hårtabet
med en hat eller et tørklæde.
Smerter
Ikke alle patienter med kræft får smer-
ter, men de fleste frygter at få det.
Man skal som chauffør være opmærk-
som på, at transport ofte kan virke
belastende, specielt hvis det drejer sig
om en passager med smerter. Det kan
derfor i nogle tilfælde være nødven-
digt at køre langsomt eller eventuelt
holde en pause i køreturen, afhængigt
af passagerens ønsker.
Kriseforløb
At få kræft virker skræmmende på alle
og leder tankerne hen på døden, selv-
om mange mennesker helbredes.
Kræftpatienter har behov for megen
støtte. Såvel patienten som dennes
pårørende gennemlever derfor et krise-
forløb.
Nogle kræftpatienter ønsker ikke at
tale om deres sygdom, de ønsker må-
ske at fortrænge eller glemme den.
Andre derimod har behov for at tale
om den.
Hvis passageren ikke ønsker at tale om
sygdommen, skal man selvfølgelig
respektere dette ønske og ikke virke
påtrængende.
Hvis passageren har behov for at tale
om sin situation, drejer det sig mest
om, at vedkommende har behov for at
få vendt tankerne – altså blive lyttet til.
Man bør derfor anvende aktiv lytning,
men først og fremmest undgå at kom-
me med egne oplevelser og historier.
Ingen har i den situation behov for at
høre fortællinger om tilfælde, hvor det
hele er gået langt værre.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
26
7. Ældre
I Danmark er der ca. 850.000 ældre.
Man regnes for ældre, når man er fyldt
60-65 år.
Det vil sige, at der er en stor alders-
spredning i gruppen, idet der i gruppen
af ældre er mennesker, der er 60, hen-
holdsvis over 90 år.
Gruppen er blandt andet derfor ikke
homogen, men også aldersrelaterede
sygdomme og den enkeltes tidligere
og nuværende totale livssituation og
levevilkår skaber store forskelligheder.
I fremtiden vil en større og større pro-
centdel af befolkningen være ældre.
Dette skyldes primært de faldende
ungdomsårgange, men også de forbed-
rede behandlingsmuligheder for al-
dersrelaterede sygdomme.
7.1. Parkinsonisme
Parkinsons sygdom kaldes ofte for
rystesyge eller rystelammelse. Det er
da også rystelserne, der er karakteristi-
ske for sygdommen.
I Danmark er der mellem 5.000 og
6.000, der har sygdommen. Lidt flere
mænd end kvinder rammes.
Sygdommen starter almindeligvis mel-
lem 50 og 70 år, i gennemsnit ved 60-
årsalderen.
Den udvikler sig med forskellig ha-
stighed, nogle er handicappede efter 5
år, andre klarer stadig sig selv efter 20
år.
Årsagen eller årsagerne til sygdommen
er endnu uklare, selvom der foregår
intensiv forskning i årsager og behand-
ling.
Rystelserne kan blive så voldsomme,
at vedkommende ikke kan holde på
noget og til sidst er helt hjælpeløs.
Patienter med parkinsonisme har en
karakteristisk trippende gang og for-
overbøjet holdning. Ansigtet er ma-
skeagtigt, mimikfattigt. Der kan være
talebesvær, først monoton og senere
hvisken. Mange patienter kan være
deprimerede eller eventuelt opfarende.
Patienter har mangelfulde stillingsre-
flekser og vil derfor føle sig svimmel,
usikker og har tendens til at falde.
Hjælpen til patienter med parkinso-
nisme består i støtte under gang, så
faren og frygten for at falde afhjælpes.
Uro, forvirring og afvigelser fra det
normale giver nervøsitet, som forvær-
rer symptomerne. Et roligt tempo og
passende hvilepauser er derfor væsent-
ligt for at skabe den nødvendige tryg-
hed og ro.
De fleste kan gøre sig forståelige, hvis
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
27
de får tid og ro til at udtrykke sig.
Chaufførens rolige adfærd vil bevirke,
at patienten bliver nemmere at forstå
til gavn for en effektiv kommunikati-
on.
7.2. Apopleksi
Apopleksi er en fællesbetegnelse for
de tilfælde, hvor dele af hjernen øde-
lægges ved i en periode at få for lidt
ilt. Ca. 85% af apopleksitilfælde skyl-
des en blodprop i hjernen, mens 15%
skyldes en hjerneblødning.
Typisk viser apopleksi sig ved et eller
flere af følgende symptomer:
Lammelse af arm
lammelse af ben
lammelse i den en side af an-
sigtet
talebesvær
forståelsesproblemer
synkeproblemer
blindhed i den ene halvdel af
synsfeltet
koordinationsproblemer
balanceproblemer
gråd, der virker uforklarlig.
Symptomerne kommer ofte pludseligt
i løbet af nogle minutter.
Ca. 40.000 mennesker lever med føl-
gevirkninger af apopleksi. 70% af til-
fældene rammer ældre mennesker.
Afhængig af hvor alvorlig hjerneska-
den er og dennes placering, kan øde-
læggelsen af hjernevæv give mange
forskellige symptomer:
Afasi, svigtende taleevne
De sproglige forstyrrelser kan være
udtryksvanskeligheder eller forståel-
sesvanskeligheder.
Problemerne kan vise sig i forskellige
sværhedsgrader lige fra tilfælde, som
næsten kun mærkes af afatikeren selv,
til de svære tilfælde hvor der ingen
sproglig kontakt er med omgivelserne.
Ofte kan evnen til at regne også være
påvirket, afatikeren kender måske ikke
tallene eller deres værdi. Såfremt den
afatiske passager skal afregne betalin-
gen, vil det derfor ofte være nødven-
digt, at chaufføren hjælper.
Ved akut apopleksi -
ringes straks
1-1-2 for assistance.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
28
Synsforstyrrelser
Højresidig hjerneskade kan give
synsnedsættelse mod venstre side,
mens venstresidig hjerneskade giver
synsnedsættelse mod højre. Der kan
være tale om, at synet er mistet på det
halve af hvert øje.
Synsnedsættelsen følger i øvrigt even-
tuelle lammelser, idet højresidig hjer-
neskade giver lammelser i venstre side
ligesom den venstresidige synsnedsæt-
telse.
Tilsvarende giver venstresidig hjerne-
skade lammelser og synsnedsættelse i
højre side.
Ved den afasiramtes placering i en
personbil eller bus samt placering af
en eventuel kørestol kan det have sine
fordel, at chaufføren er bevidst om, til
hvilken side synsnedsættelsen findes,
idet det er væsentligt, om passageren
ønsker at kigge ud på omgivelserne
eller måske hellere vil have sin raske
side vendt mod en eventuel hjælper
eller pårørende inde i personbilen eller
bussen.
Forvirring omkring steder eller per-
soner
Afatikere kan ofte have svært ved at
orientere sig, kan måske ikke finde
hjem, hvis de overhovedet ved, hvor
de bor. De kan også have vanskelighe-
der med at genkende ansigter, måske
har de nemmere ved at genkende
fremmede fx på stemmen.
Det kan selvfølgelig hjælpe på forvir-
ringen, såfremt chaufføren er unifor-
meret, idet uniformen i så tilfælde må-
ske kan genkendes.
Lammelser
Lammelser i hele eller dele af den ene
kropshalvdel er ofte en direkte følge af
den skade, der er sket i hjernen. Højre-
sidig hjerneskade giver lammelser i
venstre kropshalvdel, mens venstreside
hjerneskade giver lammelser i højre
side.
Lammelsernes art og omfang vil der-
for være afhængige af, hvor i hjernen
skaden er sket, og hvor omfattende
den har været. Medinddrager hjerne-
skaden områder i hjernen, som har at
Når man taler med en afatiker, skal
man:
Tale tydeligt.
Tale langsomt.
Bruge korte sætninger.
Kun tale en ad gangen.
Ret aldrig, men gentag i stedet
det rigtige.
Undgå ironi.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
29
gøre med den overordnede styring og
finjustering af musklerne, ændres det
normale bevægelsesmønster, den nor-
male balance og den normale muskel-
spænding.
Lammelser kan være afgrænsede til
f.eks. den ene halvdel af ansigtet eller
kan involvere de store muskelgrupper,
så hele den ene halvdel af kroppen kan
være totalt lammet.
Hvorvidt hjælperen skal koncentrere
sin støttende indsats mod den raske
eller syge side kan være individuelt,
også afhængigt af, hvad afatikeren er
vant til. Det vil i de tilfælde, hvor den
ene side er lammet, fx være muligt for
passageren at rotere på det raske ben
ved indstigning en i en personbil.
7.3. Hjerte-, karsygdomme
Hjerte-, karsygdomme er meget ud-
bredte i Danmark, og er således årsag
til ca. 25% af samtlige dødsfald.
En meget stor del af hjertesygdomme-
ne skyldes iltmangel til hjertet grundet
åreforkalkning. Sådanne sygdomme
kaldes iskæmiske (iltmangel-) hjerte-
sygdomme og omfatter fx angina pec-
toris (brystsmerter) og blodprop i hjer-
tet. Andre hyppige hjertelidelser er
forhøjet blodtryk og hjerterytmefor-
styrrelser.
Åreforkalkning
Åreforkalkning kaldes også aterioskle-
rose og skyldes, at tværsnittet i de
større arterier mindskes pga. aflejrin-
ger af fedtstoffet kolesterol og derefter
kalk.
Åreforkalkningen medfører iltmangel
til kroppens organer.
Angina pectoris (brystsmerter)
Hvis hjertets kranpulsårer er forkalke-
de, medfører dette brystsmerter (angi-
na pectoris), denne tilstand kan yderli-
gere forværres af blodprop i hjertet.
Smerterne i brystet opstår som regel
efter fysisk arbejde eller psykisk på-
virkning. Et smerteanfald kan således
udløses af befordring, som både kan
virke fysisk og psykisk anstrengende.
Smerterne sidder bag brystbenet, og de
kan stråle ud i venstre arm og eventu-
elt halsen. Smerterne varer som regel
kun få minutter og forsvinder ofte ved
hvile.
Samtidig med smerterne kan der opstå
åndedrætsbesvær og angst. Nogle pas-
sagerer kan være klar over faren for
anfald og har derfor nitroglycerin med
sig. Det drejer sig om mundspray eller
piller, som lægges under tungen. Ni-
troglycerin optages hurtigt og virker i
løbet af 1-2 minutter. Virkningen varer
ca. ½ time.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
30
Kombineret med brystsmerter skal der
alarmeres på 1-1-2.
7.4. Hjerneblødning og blodprop i
hjernen4
Hvis hjernens arterier er forkalkede,
kan der forekomme sygdomme som
blodprop i hjernen og hjerneblødning.
Symptomerne er lammelser i den ene
arm og det ene ben, eventuelt ledsaget
af talebesvær. Ofte indtræder bevidst-
løshed.
Hjælpen består af trinvis førstehjælp
og tilkaldelse af læge og ambulance.
Forkalkning af benenes arterier
Hvis arterierne i benene er forkalkede,
kan dette medføre smerter i benene.
Disse smerter sidder oftest i læggene,
og de kommer i begyndelsen af syg-
domsforløbet kun ved gang og svinder
igen, når man stopper op.
Chaufføren, der hjælper mennesker
med åreforkalkning i benene må derfor
være opmærksom på, at det er nød-
vendigt at gå i et langsomt tempo, og
at der må holdes mange pauser i spad-
sereturen for at undgå smerter.
4 Håndbog i førstehjælp, TUR Forlag,
side 128-129.
7.5. Demens
Demens kan ramme ældre mennesker,
men langtfra alle. De fleste ældre vil
derimod i forbindelse med aldrings-
processen opleve en mere godartet,
naturligt forekommende glemsomhed
og ligeledes et svagt dalende intellek-
tuelt funktionsniveau.
Ved 65 års alderen er 4% demente og
ved 80 års alderen er 20%.
Man regner med, at ca. 75.000 danske-
re er lettere demente, og ca. 30.000 er
svært demente.
Det symptom, man forbinder med de-
mens, er først og fremmest hukommel-
sesbesvær, især korttidshukommelsen
rammes. Desuden manglende koncen-
tration og orientering.
Der kan derudover være tale om irrita-
tion grænsende til aggressivitet, de-
pression og apati.
Uanset om det drejer sig om demens,
der er en sygdom, eller den naturlige
De hyppigste demensformer
Alzheimers demens 60%
MID (multiinfarkt demens) 20%
Frontallaps demens ca. 10%
Parkinsons demens ca. 10%
Hjerneskade demens 1%
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
31
alderssvækkelse, kan det ofte være en
hjælp for at undgå personforveksling,
at chaufføren er uniformeret. Besked,
som det er væsentligt, at den ældre
husker, f.eks. et afhentningstidspunkt
kan desuden med fordel skrives ned på
et stykke papir. Ændringer i faste ruti-
ner kan virke forvirrende, f.eks. en ny
chauffør, den ældre ikke har mødt før.
Da selve køreturen både kan virke
udmattende og forvirrende med hen-
syn til tid og sted, er det vigtigt, at
chaufføren sikrer sig, at den ældre ikke
efterlades i hjælpeløs tilstand, men at
der altid er andre, der kan tage over,
såfremt dette er nødvendigt.
7.6. Bevægeapparatets aldersæn-
dringer
De fleste ældre bevæger sig i et bety-
deligt mere adstadigt tempo end yngre.
Årsagerne er ofte en kombination af
sociale, psykiske og fysiske faktorer.
Der er ikke noget, der haster, reakti-
onsevnen og ligevægtssansen er ned-
sat, og synet er måske blevet dårligere.
Væsentlige årsager til ældres nedsatte
bevægelighed er imidlertid også hjer-
te- karsygdomme, gigtsygdomme,
knogleskørhed og nedsat muskelkraft.
Overvægt nedsætter naturligvis bevæ-
geligheden, mens ældre, der dyrker
alderstilpasset motion, vil mindske
eller udskyde indtrædelsen af proble-
merne.
Det er væsentligt at undgå at ældre
falder, da et fald kan medføre knogle-
brud. Især kan hoftebrud være en me-
get langvarig og smertefuld følge af et
fald på gulvet eller et fortov.
Forebyggelse af fald består primært i
at bevæge sig i et langsomt tempo,
eventuelt med gode pauser, samt at
sørge for et godt, stabilt og ikke skrå-
nende underlag at bevæge sig på.
Støtte i form af stok, rollator, gangsta-
tiv eller chaufførens arm kan yderlige-
re forebygge fald.
Kommunikation med demente
Tale langsomt.
Bruge korte sætninger, der kun
indeholder én besked.
Sørge for at gentage samme
sætning eller besked flere gan-
ge.
Forsøge at bruge mere end én
af deres sanser (Fx pege på
vognen, når man skal køre).
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
32
Chaufføren bør naturligvis lade den
ældre bestemme tempoet og være me-
get opmærksom på at holde pauser
eller sætte tempoet ned, såfremt passa-
geren bliver forpustet eller usikker.
7.7. Hjertestop5
Hjertestop er en tilstand, hvor hjerte-
funktionen pludseligt ophører.
Hjertestop kan skyldes hjerte- karsyg-
domme, fx blodprop i hjertet. Blod-
prop i hjertet er en alvorlig tilstand,
idet ca. 50% dør, oftest allerede inden
de når frem til hospitalet.
Der kan også være andre årsager til
hjertestop som f.eks. fremmedlegemer
i luftvejene, overdosering af medicin,
ulykker og forskydninger i saltindhol-
det i blodet.
Ved hjertestop er passageren bevidst-
løs, og der er ingen vejrtrækning.
5 Håndbog i førstehjælp, TUR Forlag,
side 122-123.
Førstehjælp til passagerer med hjerte-
stop kan kun læres ved at gennemføre
et godkendt førstehjælpskursus. Man-
ge regioner kræver derfor, at chauffø-
ren deltager i et førstehjælpskursus og
opfølgningskurser hvert andet år for at
give tilladelse til tilskudsgivende be-
fordring som fx patientbefordring og
institutionskørsel.
8. Synshæmmede
8.1. Blinde
Blinde kan være født blinde eller kan
senere i livet være ramt af ulykker
eller sygdomme, som fører til blind-
hed.
Sygdomme, der medfører blindhed
kan enten ramme synsnerven eller på-
virke selve øjet.
Blandt de mest almindelige sygdom-
me, der rammer øjet, er grå stær (even-
tuelt i forbindelse med sukkersyge),
grøn stær og forkalkning i øjets blod-
tilførsel.
Blinde eller meget svagtseende vil ofte
medbringe en hvid stok, eventuelt gult
armbind med 3 sorte prikker. I nogle
tilfælde har blinde endvidere en fører-
hund.
Man skal være opmærksom på, at
blinde og meget svagtseende foruden
Principperne i førstehjælp ved
hjertestop er:
1. Stands ulykken.
2. Livreddende førstehjælp
3. Tilkald hjælp
4. Almindelig førstehjælp
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
33
ikke at kunne klare sig selv på ukendte
steder også har det problem, at de ikke
kan modtage de fleste af de informati-
oner, normalt seende får i et moderne
samfund. Alle informationer, som
kræver synets brug, er de således af-
skåret fra. Det gælder fjernsyn, aviser,
bøger, internettet, fx også køreplaner
og nummer/navn på en bus.
8.2. Akut synsnedsættelse
En synsnedsættelse kan vise sig på to
måder. Ved nedsat synsstyrke og/eller
ved indskrænkning af synsfeltet. Ned-
sættelse af synsstyrken indebærer, at
afstandssynet ikke kan anvendes i
normalt omfang. Forstyrrelser i syns-
feltet medfører, at midtersynsfeltet
eller synet til siden er helt eller delvis
bortfaldet, fx ved mistet syn på det ene
øje.
En synsnedsættelse kan give proble-
mer med at færdes sikkert på egen
hånd og på ukendte steder.
Det er vigtigt, at chaufføren er op-
mærksom på eventuelle synsnedsæt-
telser og tilbyder en hjælpende arm til
at føre passageren. Yderligere kan det
have stor betydning for den syns-
hæmmede passager, i hvilken side og
hvor i køretøjet vedkommende bliver
placeret for dels at få udbytte af turen
men også for at få en betryggende be-
fordring. Chaufføren bør derfor spørge
sig til råds angående den bedste place-
ring.
8.3. Ledsageteknik
Blinde eller meget svagsynede har ofte
lært teknikker (mobility teknik) for at
kunne klare sig på trods af deres han-
dicap. En del af undervisningen er
ledsagerteknik. Når man hjælper syns-
hæmmede, vil det derfor være en for-
del at benytte sig af denne teknik.
Kommunikation
Det er vigtigt at præsentere dig og
fortælle om din funktion (chauffør).
Hvis du kommer ind i, eller forlader et
lokale, hvor en blind befinder sig, skal
du give dig til kende ved at hilse/sige
farvel.
Der kan let opstå tvivl om at give hin-
anden hånden, men hvis den syns-
hæmmede løfter hånden, vil det være
naturligt at give hånd til goddag eller
farvel.
Hvis du i en samtale med flere ønsker
at henvende dig til den synshæmmede,
hjælper det at begynde med at sige
vedkommendes navn.
Lyt, spørg
Selvom den synshæmmede er vant til
ledsageteknik, kan der være specielle
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
34
forhold, der gør, at vedkommende
ønsker hjælpen på en anden måde.
Gå foran
Lad den synshæmmede tage fat i din
arm lige over albuen, således at tom-
melfingeren er på ydersiden af din
arm, væk fra din krop. Hold din over-
arm tæt ind til kroppen, derved bliver
det lettere at mærke dine bevægelser.
For at den synshæmmede kan føle sig
tryg, når I følges ad, er det vigtigt, at
du altid går foran. Den synshæmmede
vil nu gå et halvt skridt bag dig og
være beskyttet. Husk, at I fylder for to.
Sidde ned
Hvis den synshæmmede skal sidde
ned, på en stol eller på sædet i en bus
eller personbil, kan du lægge den
hånd, du ledsager med, på stoleryggen,
armlænet eller sædet. Den synshæm-
mede kan så lade sin hånd følge din
arm ned til stolen. Så snart vedkom-
mende har mærket stolen, behøves
normalt ikke mere hjælp.
Smal passage
Hvis der ikke er plads til jer begge, fx i
midtergangen i en bus, fører du den
arm, den synshæmmede har fat i, ind
bag din ryg. Det er tegn på at trække
den synshæmmede ind bag dig. Du
kan ledsage bevægelsen med et par ord
om situationen og kaste et blik bagud
for at sikre, at beskeden er forstået.
Pas på ikke at dreje kroppen, det vil
virke forvirrende.
Skifte side
Hvis der opstår en situation, hvor det
er mest hensigtsmæssigt at skifte side,
således at den synshæmmede holder i
den anden arm, beder du vedkommen-
de skifte side. Dette gøres ved, at ved-
kommende lader sin hånd glide tværs
over din ryg til din modsatte arm.
Trapper og kantsten
Fortæl om en trappe, kantsten eller
andre niveauændringer, I kommer til,
går opad eller ned. Hvis der er gelæn-
der, vil den synshæmmede nok fore-
trække at følge gelænderet med den
frie hånd. Det kan så være nødvendigt
at skifte side først.
Gå lige frem mod trappen og stop ved
kanten af første trin som tegn på, at du
står ved trappens begyndelse. Den
synshæmmede vil standse et halvt trin
fra trappekanten. Tag et skridt op/ned
og lav en kort pause. Derved giver du
mulighed for, at den synshæmmede
kan finde trappekanten med fødderne.
Derudover er princippet det samme
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
35
som ved almindelig gang. Ledsageren
går et trin foran. For enden af trappen
går du et skridt fremad og står stille
som tegn på, at trappen ender.
Døre
Ind og ud ad døre fungerer lettest ved
at du åbner døren, og den synshæm-
mede følger efter og lukker. Det er
lettest, hvis ledsageren placerer sig til
den side, hvor dørhåndtaget findes, og
den synshæmmede til den side, hvor
hængslet er. Det kan derfor være nød-
vendigt at skifte side. Luk døren op og
lad den hånd, du ledsager med, hvile
på dørhåndtaget indtil den synshæm-
mede har fat på det og selv åbner dø-
ren helt og derefter lukker efter jer.
Det er bedst at lade døre stå enten helt
åbne eller helt lukkede for at undgå, at
den synshæmmede rammer den halv-
åbne dør.
Biler
Ved døre i biler fungerer det bedst,
hvis ledsageren viser, hvor håndtaget
er, og lader den synshæmmede selv
åbne døren. Læg derfor den hånd, du
ledsager med på dørhåndtaget og lad
den synshæmmede følge din hånd til
håndtaget.
Når I forlader bilen, er det vigtigt at
fortælle, om der stiges ud til fortov,
gade eller cykelsti, og om der er fri
bane.
Lokaler
Det er vigtigt for den synshæmmede at
blive gjort bekendt med nye værelser
og rum. Specielt er orientering i for-
hold til ganglinjer og møbelgrupper
vigtig.
Lad den dør, I kommer ind ad, være
udgangspunkt for orientering i rum-
met.
Giv den omtrentlige størrelse af rum-
met.
Beskriv, hvad der findes langs vægge-
ne, f.eks. møbler, radiatorer, reoler.
Beskriv møblerne, møbelgrupper og
ganglinjer i rummet.
Giv mulighed for at gå lidt rundt i
rummet.
Fortæl, hvor eventuelt toilet findes i
forhold til lokalet.
8.4. Assistance
Synshæmmede, som har behov for det,
kan de fleste steder, fx hospitaler, in-
stitutioner, på togstationer, ved færger
og i lifthavne få personlig assistance i
form af en ledsager stillet til rådighed.
Chaufføren skal derfor være opmærk-
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
36
som på denne mulighed og være be-
hjælpelig med at rekvirere den nød-
vendige hjælp.
Førerhunde rejser gratis med bus, fær-
ge, tog og fly. Chaufføren skal være
behjælpelig med at vise den syns-
hæmmede til rette med et passende
opholdssted til hunden i bussen eller
personbilen.
9. Hørehæmmede
Nedsat hørelse kan være blivende eller
forbigående. Der kan være tale om
fuldstændig døvhed eller en større
eller mindre hørenedsættelse. Den
største gruppe mennesker med nedsat
hørelse er imidlertid de, der på grund
af alder hører dårligt.
Hjælpemidler som høreapparat eller
dørklokke med lys kan i nogle tilfælde
kompensere for nedsat hørelse.
9.1. Tegnsprog
Tegnsprog, mund-håndsystemet eller
mundaflæsning samt aflæsning af
kropssprog og mimik kan i nogen grad
gøre det ud for det talte sprog, og per-
soner, der kender til tegnsprog, kan
føre en næsten normal samtale med
hinanden.
For hjælpere, som ikke kender til tegn-
sprog, kan det ofte lykkes at føre en
samtale ved hjælp af selvopfundne
symboler, f.eks. ved at tegne omridset
af genstande i lufter eller ved at pege
på genstande indenfor en vis afstand.
Det er vigtigt at kunne konstruere
spontane tegn til lejligheden.
I andre tilfælde kan det være en fordel
at kommunikere med blyant og papir
og skrive vigtige beskeder ned.
9.2. Tale
Børn eller voksne, som aldrig har kun-
net høre, har meget vanskeligt ved at
lære at tale. I nogle tilfælde bliver ud-
byttet så ringe, at kun den nærmeste
omgangskreds kan forstå dem. Under
alle omstændigheder kræves en vis
tilpasning fra hjælperens, den høren-
des side.
For det første bliver ordforrådet fattigt.
Desuden bliver stemmen klangløs og
monoton, idet klang kun kan indlæres
ved hjælp af hørelsen. Der er også
store vanskeligheder ved at lære tale-
rytmen, der har stor betydning for for-
ståelsen.
9.3. Kommunikation med døve og
hørehæmmede
Når man ”taler” med døve og høre-
hæmmede, er der nogle enkle regler,
man bør overholde:
Sørg for at vende ansigt og
hænder direkte mod den døve.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
37
Den døve ser først og fremmest
på din mund og din mimik.
Sørg for at lyset falder på dit
ansigt.
Sørg for at hænderne ikke
dækker ansigtet og munden.
Lad være med at bruge tygge-
gummi.
Se på den døves ansigt, så læn-
ge samtalen varer. Hvis du ser
bort, afbrydes kontakten, og
den døve ved ikke hvorfor.
Forklar den døve årsagen til en
eventuel afbrydelse.
Vis, hvad du taler om, ved at
pege samt ved at bruge tegn-
sprog med hænder, krop og
mimik. Lad være med at und-
skylde din manglende formåen,
men klem på og vis din positi-
ve interesse.
Undgå unødig støj som fx radio
eller trafikstøj. Afvent ro, når
du skal tale med en hørehæm-
met.
Tal tydeligt og ikke for hurtigt,
men bestræb dig for at gøre det
så naturligt som muligt. Lad
f.eks. være med at vrænge an-
sigtet unødigt.
Gentag eller brug andre ord for
at undgå misforståelser.
Tal med almindelig styrke. Det
nytter ikke at råbe. Høreapparat
fungerer desuden bedst ved
normalt stemmeleje.
Det kan være svært at forstå,
hvad døve siger. Hvis du ikke
har forstået, så lad være med at
lade som om. Bed hellere om at
få det gentaget langsommere
indtil i forstår hinanden.
Misforståelser kan ikke und-
gås, når man taler med høre-
hæmmede. Tag dette med godt
humør og prøv så igen. Hvis du
ler i nærværelse af en høre-
hæmmet, så fortæl om årsagen.
10. Talehæmmede
En person uden funktionel tale er ude
af stand til at fortælle om sine ønsker
og behov og spørge om ting, man ikke
forstår eller er usikre overfor. Derimod
kan mange talehæmmede uden besvær
opfatte, hvad der siges til dem, specielt
også hvis der tales ”hen over hovedet”
på dem.
Ofte er det kun personer i den aller-
nærmeste omgangskreds, som ved
brug af stor tålmodighed er i stand til
at forstå den talehæmmedes meddelel-
ser.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
38
10.1. Kommunikation
For hjælperen med korterevarende
kontakt, som f.eks. chaufføren, gælder
det om at finde frem til et eller andet
kommunikationssystem, der er baseret
på spørgsmål fra hjælperen og en reak-
tion fra den talehandicappede som
svar.
Det er vigtigere at kunne forstå hinan-
den, end at samtalen følger bestemte
regler. På den måde kan man opnå at
føre en meningsfuld samtale uden at
kunne beherske et sprog. Det væsent-
lige er imidlertid, at samtalen kan fo-
regå på ligeværdige præmisser, så der
undgås en oplevelse af manglende
accept.
Hjælperen skal være opmærk-
som på, at spørgsmålene skal
kunne besvares med et ja eller
nej.
Den talehæmmede kan f.eks.
nikke med hovedet eller kigge
opad for et ja og ryste på hove-
det eller kigge nedad som nej.
Hjælperen skal være tålmodig
og give tid til at vente på svar.
10.2. Hjælpemidler
Talehæmmede har ofte et lille kort,
hvor der forklares om problemet, og
om hvordan kommunikation evt. kan
foregå. Andre muligheder, hvis moto-
rikken fungerer normalt, kan være en
skriveplade med alfabet eller en lille
computer eller skrivemaskine, hvor
teksten udskrives på en skærm eller
papirstrimmel.
10.3. Strubeløse
Strubeløs (laryngectomerede) har fået
bortopereret struben og stemmebånde-
ne, ofte i forbindelse med behandling
af kræft.
Luftrøret munder ud, hvor strubehove-
det sad foran på halsen (stoma). Luft-
røret dækkes af et lille skjold.
Strubeløse taler enten med ”spiserørs-
stemme” eller ved hjælp af en vibrator,
der holdes ind mod halsen eller skrift-
ligt (papir/blyant, smartphone mv.)
Rygning skal undgås, da strubeløse er
meget følsomme over for røg.
11. Psykiatri
11.1. Hjælp til voksne med psyki-
ske lidelser
Psykisk sygdom medfører store van-
skeligheder på det mellemmenneskeli-
ge plan.
Forholdet til familie, venner og ar-
bejdskolleger belastes, det samme
gælder forholdet til ”hjælperen” i sy-
gehusvæsenet, det sociale system og
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
39
altså også inden for den offentlige be-
fordring. Forholdet bliver ”skævt”, og
det er svært at kommunikere med hin-
anden, dette medfører gensidig æng-
stelse, angst, isolation og tilbagetræk-
ning. På den anden side har den psy-
kisk syge behov for samfundets og
sine medmenneskers omsorg, støtte og
respekt.
I langt de fleste tilfælde er den æng-
stelse og usikkerhed, man som hjælper
møder den psykisk syge med, ube-
grundet. Psykisk syge er således i al-
mindelighed ikke mere aggressive,
vredesagtige eller voldelige end andre.
Man kan ofte være usikker på, hvor-
dan man taler med en psykisk syg pas-
sager. Her er det vigtigt at huske, at
den nonverbale kommunikation i form
af åbenhed, interesse og gensidig re-
spekt er forudsætningen for at skabe
en gensidig og ligeværdig kontakt.
Man kan dog som hjælper blive udsat
for, at de psykisk syge stiller helt uri-
melige krav eller måske virker afvi-
sende, selvom de helt klart har behov
for hjælpen. Det er i sådanne tilfælde
væsentligt, at man ikke i tolerancens
navn trækker sig tilbage og svigter de
psykisk syge på en sådan måde, at
deres tilstand forværres. I sådanne
tilfælde kan det være nødvendigt, at
chaufføren søger hjælp hos andre dele
af hjælpeapparatet, som f.eks. politi
eller det sociale system.
Der er en glidende overgang fra det
normale – over det let sygelige – til et
egentligt sindssygelige. Jo mere udtal-
te symptomerne er, jo større psykiske
vanskeligheder er der tale om. Jo stør-
re behov for hjælp har passageren der-
for.
Symptomer på psykisk sygdom kon-
stateres på baggrund af samvær med
personen, for eksempel når vedkom-
mende fortæller om sine oplevelser,
tanker og følelser, ligesom man kan
iagttage, hvordan personen fremtræder
og ”ser ud til at have det”.
Der er nogle symptomer på psykisk
sygdom, man som hjælper altid skal
være opmærksom på:
Hallucinationer er sanseoplevelser
uden ydre årsag. Den mest almindelige
er hørehallucinationer, hvor personen
fortæller, at der er stemmer eller lyde.
Stemmerne er for personen virkelig,
selvom andre ikke kan høre det. Per-
sonen vil ofte reagere på lydene med
vrede, fortvivlelse og isolation. Der
kan også forekomme syns-, lugte- eller
smagshallucinationer. En kombination
af hallucinationer kan ofte medføre
fejlslutninger, så den syge mener at
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
40
blive forfulgt, eller at andre vil noget
godt.
Vrangforestillinger kan have meget
forskelligt indhold. Det er en overbe-
visning, opfattelse eller mening, som
af andre ikke kan vurderes at være i
overensstemmelse med virkeligheden,
og som det ikke ved argumentation
eller logik er muligt at ændre på.
Det kan være en opfattelse om, at det
er farligt at sætte sig ind i en bil, eller
at man helt sikkert under turen kom-
mer ud for en alvorlig ulykke. Der kan
også være tale om en opfattelse af, at
andre vil én noget ondt, fx stjæle éns
penge, eller at man har særlige evner
eller kræfter.
Da vrangforestillingerne for den syge
er i virkeligheden, og hjælperen derfor
ikke kan argumentere imod, vil det
ikke nytte at insistere, hvorfor man
ofte må opgive sit forehavende, fx at
gennemføre turen eller få sin betaling.
Depressive symptomer. Der er en gli-
dende overgang fra almindelig tristhed
og forståelig sorg til en sygelig til-
stand, hvor alt opleves gråt i gråt uden
nogen form for glæde. Man har tabt
interessen for alt det, der foregår om-
kring én og har mistet lysten til livet.
Selvmordstanker er hyppige og fører
ikke sjældent til selvmordshandlinger.
Mange chauffører har været udsat for
personer, der ønsker at begå selvmord.
Fx ved at de springer ud foran en bil
eller bus, eller fordi de giver udtryk for
at ville gøre en ende på deres liv. Ofte
er der tale om ”råb om hjælp”, og
chaufføren bør derfor tage alle den
slags trusler alvorligt. Det kan være
vanskeligt at hjælpe en person, der står
i en så alvorlig krise, og ofte er det
nødvendigt, at man som udenforståen-
de skaffer hjælp fra personens net-
værk, familie og venner eller fra dele
af det øvrige offentlige hjælpesystem.
Maniske symptomer. Disse sympto-
mer er den depressives modsætning.
Her er personen præget af et løftet
stemningsleje med en helt urealistisk
og for andre uforståelig lykkefølelse
og glæde. Der er stor aktivitet, udad-
vendthed og ofte et højt opskruet tem-
po, som normale ikke kan følge med i.
i denne tilstand kan personen være
meget talende, som ligger langt ud
over, hvad personen normalt ville fore-
tage sig. Personens egen oplevelse af
noget unormalt eller sygeligt er nor-
malt ikke til stede.
Angstsymptomer. Angst er en subjek-
tiv oplevelse hos personen og kan ikke
umiddelbart måles eller registreres.
Angst er karakteriseret ved at opstå
uden ydre foranledning, modsat frygt,
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
41
der har en ydre årsag, eks. frygten for
at stå over for en bidsk hund, og der-
med faren for at blive bidt.
Angst er altså resultat af indre tanke-
virksomhed og kan opleves langt mere
pinefuldt og belastende end den nor-
male frygt.
Angst optræder ofte i anfald og er be-
lastende fordi personen er ude af stand
til at kontrollere og beherske den. Ofte
ledsages angst af hjertebanken, rysten
på hænderne, vejrtrækningsproblemer
og kropslig uro.
En særlig form for angsttilfælde kan
forekomme i veldefinerede situationer,
eks. angst for at sætte sig ind i en bil,
køre over en bro, for lukkede rum eller
for at køre i elevator. Hjælperen, eks.
chaufføren, som ikke har et behand-
lingsmæssigt udgangspunkt bør ved en
angst person tage dennes opfattelse
alvorligt, og ved at spørge sig for, for
at undgå situationer, der kan virke
angstfremkaldende, fx ved at køre en
alternativ rute.
Aggressive symptomer. Aggressiv
adfærd kan indgå i mange af de psyki-
ske lidelser (uden dog at være gene-
relt) og kan være udtryk for en bag-
vedliggende angst og usikkerhed. Jo
mere ro og indre balance, hjælperen
kan udstråle i forhold til den aggressi-
ve passager, f.eks. ved at virke profes-
sionel og serviceminded, jo hurtigere
vil aggressionen aftage, hvorefter der
kan være mulighed for at tale om de
bagvedliggende årsager til vreden.
Chaufføren skal dog ikke være blind
for, at en meget aggressiv person kan
indlede et voldeligt overfald, hvorfor
det ofte kan være en løsning at søge
hjælp hos en kollega, fx så man kører
to chauffører i samme køretøj.
11.2. Mental retardering
Mental retardering viser sig ved, at et
barn ikke udvikler sig svarende til sine
jævnaldrende, men er forsinkede i sin
udvikling.
Hvis udviklingen er mindre forsinket,
kan man tale om evnesvaghed, og er
udviklingen meget mangelfuld, kan
der være tale om åndssvaghed. De
mindst udtalte former for mental retar-
dering opdages ofte først i skolealde-
ren.
Man kan bruge forskellige tests til at
undersøge de aktuelle intellektuelle
evner, fx hukommelse, visuelle, sprog-
lige, musiske og kropslige evner.
Ud over den mentale retardering kan
der være andre vanskeligheder som
spasticitet, som er manglende udvik-
ling af den fysiske formåen, epilepsi,
som kan give epileptiske anfald og
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
42
sansedefekter som nedsat syn, balance
og hørelse. Der kan også være pro-
blemer med udviklingen af sproget.
Der kan være mange årsager til at et
barn bliver mentalt retarderet:
Nedarvede anlæg, som ikke har
gjort sig gældende hos foræl-
drene, kan komme til udtryk
hos barnet.
Arvelige lidelser, som skyldes
fejl i barnets arveanlæg kan fx
give sig udtryk i mongolisme.
Stofskiftelidelser som mangel-
fuldt udviklet skjoldbruskkirtel
eller Føllings sygdom (som te-
stes kort efter fødslen).
Stofskiftesygdomme opdages
som regel tidligt, og ved den
rette behandling eller diæt kan
mange følgevirkninger undgås.
I modsat fald kan der udvikles
åndsvaghed, dværgvækst og
invaliderende komplikationer.
Graviditetslidelser, som fx røde
hunde under graviditeten, kan
overføres til fostret og giver
skader på hjernen.
Komplikationer i graviditeten
eller under fødslen, fx mang-
lende ilt til fostret kan give
hjerneskader eller forkert fo-
sterudvikling.
Sygdomme eller ulykker efter
fødslen, fx hjernehindebetæn-
delse (meningitis) kan give
hjerneskader.
Da mentalt retarderede udvikles sent,
vil de ikke fungere som deres jævnald-
rende.
Selvom intensiv optræning i nogle
tilfælde kan afhjælpe deres manglende
mentale udvikling, er der nogle kende-
tegn, man som hjælper skal være op-
mærksom på, er karakteristiske for
mentalt retarderede:
Selvom udviklingen er lang-
som, og mentalt retarderede
modnes sent, må man ikke tro,
at de forbliver ”børn” resten af
livet. Det er derfor vigtigt, at
man som hjælper omgås dem
som andre på samme alderstrin.
Det vil sige, at man skal stille
aldersvarende krav, men natur-
ligvis yde den hjælp og service,
de har behov for.
Hjælperen skal udvise forståel-
se og tolerance og kunne ac-
ceptere, at ”tingene” også kan
gøres på en alternativ måde. De
fleste retarderede er udmærket
klar over, at de ikke fungerer
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
43
på samme niveau som andre,
men de har lært at acceptere sig
selv, som de nu er, og forventer
naturligvis, at andre gør det
samme.
Mentalt retarderede har øget
påvirkelighed og en umiddel-
barhed, som ofte kan komme
bag på almindeligt ”hæmmede”
personer. De kan overreagere i
følelsesmæssigt henseende: let
til glæde og latter, let til sorg
og vrede. De er ofte glade,
godmodige og oprigtigt inte-
resserede i social kontakt med
andre mennesker.
Der er sen eller manglende ud-
vikling af daglige færdigheder.
Bevægelserne kan være klun-
tede og uharmoniske. Ansigts-
udtrykket kan være tomt eller
barnligt. Talen ofte dårlig og
ordforrådet mangelfuldt.
Opfattelse, opmærksomhed og
koncentration er mangelfuld,
og der kan være en tendens til
rastløshed, uro og adspredthed.
Der kan være tale om svækket
vilje, energi og hukommelse,
men i andre tilfælde også ofte
udbredt stædighed.
11.3. Børn med psykiske udvik-
lingsforstyrrelser
Børn, der har psykiske udviklingsfor-
styrrelser, er som regel syge fra føds-
len eller bliver syge i de første leveår.
Dette betyder, at børnene ikke har en
normal udvikling og opvækst modsat
voksne, der senere i livet får psykiske
problemer.
Børnenes adfærd vil ofte være karakte-
riseret ved, at de afviser og mister kon-
takten med omverdenen og efterhån-
den opsluges af egne forestillinger og
fantasier.
Der er naturligvis stor forskel i, hvor-
dan disse børn udtrykker sig, handler
og reagerer, men der findes nogle ge-
nerelle symptomer, som chaufføren
skal være opmærksom på:
Svære og vedvarende forstyr-
relser i de følelsesmæssige re-
lationer til andre mennesker,
det gælder såvel overfor hjæl-
peren som overfor andre børn
og voksne.
Manglende bevidsthed om
egen identitet i en grad, der ik-
ke svarer til alderen.
Sygelig optagethed af bestemte
ting eller detaljer ved tingene.
Vedholdende modstand mod
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
44
forandringer og stræben efter at
fastholde omgivelserne uforan-
drede, fx den sædvanlige,
kendte chauffør, et bestemt kø-
retøj, en bestemt siddeplads el-
ler overholdelse af de sædvan-
lige rutiner som ruten og over-
holdelse af tidspunkter.
Abnorme sansemæssige ople-
velser, fx at smerte ikke erken-
des, panik over skarpt lys eller
mørke.
Akut, overdreven og tilsynela-
dende ubegrundet angst. Børn
med psykiske udviklingsfor-
styrrelser er generelt præget af
angst.
Talen er gået tabt eller er gået i
stå på et lavt udviklingsniveau,
talen kan også være præget af
individuelle ejendommelighe-
der. Disse børn har generelt et
eller andet unormalt ved deres
sprog.
Særprægede bevægemønstre.
Barnet kan være vedvarende
uroligt eller omkringspringen-
de eller stivnet i næsten fast-
frosne stillinger. Det kan også
flagre med hænderne eller rok-
ke med hovedet.
Beherskelse af intellektuelle
færdigheder inden for et snæ-
vert felt. Helt uventet viser det
sig måske, at barnet husker bil-
numre på samtlige køretøjer,
det har set under turen eller
kender navnet på samtlige bil-
mærker.
Disse fællestræk forekommer hos bar-
net i forskelligt omfang, afhængigt af
alderen og udviklingsniveauet.
Det enkelte barn har derfor ikke nød-
vendigvis samtlige symptomer, men
for chaufføren er det vigtigt at være
opmærksom på, at barnet med psyki-
ske udviklingsforstyrrelser kan være
vanskeligt at kommunikere med og få
kontakt til, at alle afvigelser fra de
daglige rutiner kan virke angstfrem-
kaldende, og at barnets bevægelser kan
virke unormale i forhold til andre børn
på samme alderstrin.
11.4. Børn med adfærds- og følel-
sesmæssige forstyrrelser
Børn med overaktivitet (hyperaktive)
har ofte betydelige vanskeligheder i
hjemmet, skolen og i andre sociale
situationer. De har problemer med at
koncentrere sig om en ting af gangen
og skifter med rastløs uro fra den ene
aktivitet til den anden. At de er impul-
sive og mangler omtanke, bidrager
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
45
yderligere til at skabe vanskeligheder i
forhold til omgivelserne. Drenge er
hyppigere overaktive end piger. Til-
standen kan hos nogle børn bedres i
puberteten, men kan hos andre bestå i
voksenalderen, hvor den viser sig ved
rastløshed og vanskeligheder ved at
skabe og fastholde nære forbindelser
til andre mennesker.
Den største gruppe af disse børn hører
til gruppen af såkaldte ADHD børn
(Attention deficit hyperactivity disor-
der , dansk: Forstyrrelse af opmærk-
somhed og aktivitets lidelse).
Af en årgang børn må man regne med,
at ca. 5% har ADHD fra de letteste
(ubetydelige) til de sværeste tilfælde.
1% af årgangen af børn har ADHD i så
svær grad, at de ikke kan færdes i et
normalt skolemiljø.
Andre adfærdsforstyrrelser kan bestå i
direkte aggressiv og trodsig adfærd.
Det drejer sig ofte om andet og mere
end almindelige barnestreger og op-
rørstrang og kan antage meget grove
former. Da barnet ofte lægger sig ud
med alt og alle, vil der være vanske-
ligheder i børnehave eller skole.
Der kan også være tale om børn med
ængstelig vagtsomhed eller tilbage-
træning, som man ofte ser hos om-
sorgssvigtede eller mishandlede, eller
om børn som er meget opmærksom-
hedssøgende og klæbende kontaktsø-
gende, de såkaldte ”allemandsbørn”.
11.5. Serviceloven
Det er i den sammenhæng vigtigt at
være opmærksom på, at der i ”Lov om
social service” Kap 27 pålægges en-
keltpersoner underretningspligt m.v.
Der pålægger personer, ”der under
udøvelse af deres erhverv”, eller andre
personer, skal underrette kommunen,
hvis de får kendskab til forhold, der
giver formodning om, at et barn eller
en ung under 18 år har behov for sær-
lig støtte6.
Yderligere er der pligt til at personer,
”der udøver offentlig tjeneste eller
hverv, skal underrette kommunen, hvis
de under udøvelsen af deres tjeneste
eller hverv får kendskab til en gravid
kvinde med alvorlige misbrugspro-
blemer, der giver formodning om, at
der er behov for støtte”.
6 LOV nr. 1400 af 23/12/2012
46
12. Passagerer med behov for sup-
plerende ilt
Kroppen har brug for ilt, og når man
trækker vejret kommer der ilt (O2) ned
i lungerne, i kroppen omsættes det til
kuldioxid (CO2), som derefter udskil-
les gennem lungerne. Patienter med
svær lungesygdom som fx KOL, har
meget vanskeligt ved at optage ilten i
blodbanen ved passagen gennem lun-
gerne, hvorfor de har behov for at ind-
ånde luft med en større koncentration
af ilt, end der er i den naturlige luft vi
normalt indånder.
Når fx en KOL patienter skal befor-
dres med offentlig transport, eksem-
pelvis Flextrafik, har de ilt med i en
form der kan håndteres. Hjemme er
der til daglig brug for ilt i større
mængder end det er muligt at transpor-
tere i almindelige køretøjer.
12.1. Ilt koncentrator
Ilt koncentratoren er det almindelige
valg, hvis patienten tilbringer det me-
ste ad dagen i hjemmet, da der er tale
om en stor og tung maskine på 20-25
Kg. Fordelen for patienten med denne
løsninger er, at man ikke er afhængig
af leverancer af ilt, da den selv kon-
centrerer ilt ud fra det niveau af ilt der
er tilstede i almindelig atmosfærisk
luft.
Bl.a. på grund af vægten vil det ikke
være den man medbringer ved trans-
port til og fra besøg uden for hjemmet.
12.2. Flydende ilt
Udstyr til flydende ilt består af to dele, en
lagerbeholder med flydende ilt og en lille
bærbar beholder på 2 Kg til at bære ilten
rundt med.
Ilten i den lille beholder kan dække op til
20 timers forbrug, hvilket går den anven-
delig til brug i forbindelse med mindre
dagsrejser.
Ilt kan leveres fra
Ilt koncentrator
Flydende ilt
Komprimeret ilt på flaske
Ilt kan:
Forlænge livet
Øge livskvaliteten
Forbedre fysisk formåen
Bedre søvnen
Ilt er ikke nødvendigvis en be-
handling af åndenød.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
47
12.3. Komprimeret ilt på flaske
Ilt kan leveres komprimeret på stålfla-
sker i forskellig størrelse ned til 2 liter
med en vægt på 5 Kg, hvilket kan være
i overkanten at bære for en KOL pati-
ent.
Alternativet til tunge stålflasker er
letvægtsflasken, som kan veje helt ned
til 3 Kg.
Komprimeret ilt egner sig til at tage
med i bilen/bussen, blot skal man sikre
sig at den er spændt fast et sikkert sted.
En 3 kg ”flyvende” ilt flaske kan gøre
stor skade ved færdselsuheld.
12.4. Supplerende information
Iltbehandling i dagligdagen
En patientvejledning fra
Danmarks Lungeforening.
www.lunge.dk
Forholdsregler ved iltbehand-
ling
Ilt-udstyr/ilt og åben ild
må ikke forekomme sam-
tidig.
Tobaksrygning må natur-
ligvis ikke forekomme.
Sluk for ilten hvis du
lægger næsekatedret fra
dig.
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
48
MEDICIN
1. Medicin, som kræver særlige
forholdsregler
1.1. Kemoterapi7
Kemoterapi er behandling med læge-
midler, som kaldes cytostatika.
Cytostakika blev oprindeligt udviklet
til at behandle kræftsygdomme, men
siden er man begyndt at bruge stoffer-
ne ved anden behandling, hvor im-
munsystemets reaktion ønskes under-
trykt og i et vist omfang af virussyg-
domme og psoriasis.
Cytostatika har en celleødelæggende
og/eller cellevæksthæmmende virk-
ning på både syge og raske celler. Vis-
se cytostatika er ætsende og allergi-
fremkaldende.
Bivirkningerne hos patienterne er bl.a.
nedsættelse af knoglemarvsfunktionen,
fosterbeskadigelse, kræftfremkaldende
effekt og risiko for sterilitet. Desuden
diarre, opkastning og hårtab. Bivirk-
ningerne varierer fra stof til stof og er
endvidere afhængig af dosisstørrelse.
Cytostatika optages i patientens krop
og kan udskilles i urin, afføring, spyt
7 AT Vejledning D.2.12 af 2004
og gennem sveden. Der kan også være
cytostatika eller omdannelsesprodukter
fra disse i opkast og blod.
Bivirkningerne kan ud over patienten
også udgøre en risiko for andre, der
udsættes for stofferne eller omdannel-
sesprodukterne.
Udsættelse for cytostatika og omdan-
nelsesprodukter af disse kan fore-
komme på hospitaler, apoteker, pleje-
hjem, i private hjem og under trans-
port.
Den, der sætter en patient i behandling
med cytostatika, har ansvaret for at
informere andre (eks. hjemmeplejen,
hjælpere og altså også chauffører) om
hvilke foranstaltninger, der er nødven-
dige. Dette omfatter såvel medicinen
som ekskreter (blod, urin, afføring og
opkast) fra patienten.
I køretøjer, der benyttes til befordring
af patienter, skal der findes væsketætte
poser eller en bøtte til opkast. Ved
håndtering af opkast og ved rengøring
skal anvendes engangshandsker.
Aftørring foretages med engangsklude,
hvorefter der afvaskes omhyggeligt
med vand og sæbe. Opkast og vaske-
vand kan hældes i toilettet, der skal
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
49
være tillukket under udskylning.
Alternativt kan pose med opkast afle-
veres i hjul-affaldssæk på sygehuset.
Hænder vaskes grundigt, selvom der
har været anvendt handsker.
Førstehjælp
Hvis cytostatika eller forurenede eks-
kreter kommer i kontakt med huden,
skal huden omgående skyldes med
rigeligt vand og derefter vaskes grun-
digt med vand og sæbe.
Ved symptomer (eks. ætsning eller
eksem) søges læge.
Ved stænk i øjet skylles straks med
vand i mindst 15 minutter og læge
kontaktes.
Lægen skal informeres om, at der er
arbejdet med cytostatika.
1.2. Radiojodbehandling
Radioaktivt jod anvendes til behand-
ling af forhøjet stofskift. Den radioak-
tive jod indtages gennem munden og
optages i skjoldbruskkirtlen. Joden
udskilles i opkast, urin og afføring.
En patient, der har fået radiojodbe-
handling, vil være strålingskilde i nog-
le få dage. Strålingen vil være afhæn-
gig af, hvor stor en behandlingsdosis,
patienten har modtaget.
Forholdsregler ved befordring:
Hjemtransport sker med Falck
eller eventuelt Flextrafik/Taxi.
Bilens fører skal være en mand
eller kvinde over den fødedyg-
tige alder.
Ved hjemtransporten må der i
bilen ikke medtages andre pas-
sagerer end patienten. Dog må
flere radiojodbehandlede pati-
enter befordres sammen.
Patienten får på afdelingen ud-
leveret en opkastnings-bøtte,
der så vidt muligt skal anven-
des, hvis patienten skulle kaste
op på turen.
På afdelingen vil man være be-
hjælpelig med bortskaffelse af
plastbøtten.
Køres der til eget hjem, kan pa-
tienten selv skylle indholdet ud
i et toilet. Ved udskylning skal
toilettet holdes tillukket.
Hvis bil eller chauffør bliver
forurenet med opkast, skal af-
delingen kontaktes med hen-
blik på forholdsregler ved ren-
gøringen.
Den behandlende afdeling er
ansvarlig for, at befordringen
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
50
er forsvarlig.
2. Passagerens egen medicin
Det er altid et stort ansvar at give an-
dre medicin.
I nogle tilfælde kan chaufføren imid-
lertid blive bedt om at opbevare eller
hjælpe med at give passageren medi-
cin. Det kan være i situationer, hvor
passageren er i behandling med en
medicin, som skal tages på et ganske
bestemt tidspunkt. Det kan også være
under patientbefordring eller ved læn-
gerevarende udflugter, rejser eller bus-
ture. Endelig kan det være medicin,
som skal anvendes i forbindelse med
et anfald, fx astmamedicin eller hjer-
temedicin.
Passageren er naturligvis selv klar
over, hvordan den ordinerede medicin
skal anvendes.
For at undgå fejl ved medicingivnin-
gen, er der imidlertid -
2.1. Tabletter
Tabletter kan ofte opbevares i en pille-
dåse, der er opdelt i flere rum. Et rum
for hver dag i ugen. Disse rum kan
igen være underopdelt fx morgen,
middag, aften.
Ved indtagelse af tabletter skal mindst
drikkes et halvt glas vand. Nogle tab-
letter er endvidere beregnede til at
indtage sammen med et måltid.
Vær opmærksom på, at nogle tabletter
er fremstillede med en rille eller et
kryds, så de kan deles i to eller fire
mindre stykker. Det er derfor vigtigt at
være klar over, om der skal indtages
en hel tablet.
2.2. Kapsler
Kapsler består at to hylstre af gelatine,
der er skudt ind i hinanden. Indeni
findes en ganske bestemt mængde af
lægemidlet.
Kapsler opløses hurtigt i mavesækken,
hvorfor virkningen indtræder hurtigere
end ved tabletter.
Kapslerne skal sluges hele, og der skal
drikkes mindst et halvt glas vand til.
2.3. Brusetabletter
Brusetabletter kommes i ¾ glas vand.
Heri opløses de i løbet af et minut.
Brusetabletterne må ikke synkes hele
5 grundregler, som skal følges hver
gang:
1. Den rigtige medicin.
2. I den rigtige mængde og
styrke.
3. Til den rigtige person.
4. På det rigtige tidspunkt.
5. På den rigtige måde
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
51
eller tygges. Virkningen af en bruse-
tablet er meget hurtig, da den i opløst
tilstand straks kan optages af mavens
eller tarmens slimhinde.
Det er vigtigt bagefter at skrue pil-
leglassets låg godt på, idet luftens fug-
tighed ellers hurtigt vil ødelægge re-
sten af tabletterne.
2.4. Resoribletter
Resoribletter er tabletter, der er frem-
stillede til at opløses i munden, gen-
nem hvis tynde slimhinde lægemidlet
kan optages i blodet.
Resoribletter må derfor ikke synkes
eller tygges, men de skal lægges under
tungen. Der må derfor ikke gives vand
til.
Resoribletter bruges for eksempel ved
pludseligt opståede tilfælde af hjerte-
krampe (angina pectoris). Disse inde-
holder nitroglycerin, som virker i løbet
af få minutter.
2.5. Miksturer
Miksturer er flydende lægemidler, der
er beregnet til at indtages gennem
munden. Miksturer indtages i doser,
hvorfor det er vigtigt at bruge en måle-
ske eller et målebæger. Fyld derfor
målebægeret op til den korrekte an-
givne streg.
Nogle miksturer skal rystes før op-
hældningen. Dette er i så fald angivet
på flasken.
2.6. Salve/creme
Det drejer sig om lægemidler til ud-
vortes brug. De skal smøres på huden i
et så tyndt lag som muligt.
Det er vigtigt at vaske hænder efter
påsmøringen.
2.7. Øjendråber/salve
Chaufføren kan blive bedt om at hjæl-
pe ved brug af øjendråber eller –salve.
Det skyldes, at kunden ofte ikke har
mulighed for selv at anvende lægemid-
let korrekt uden hjælp.
Øjendråber og –salve er beregnet til
inddrypning i øjet eller påsmøring på
øjenlågsranden. Den bedste placering
af lægemidlet fås, hvis det nedre øjen-
låg trækkes lidt ud, og en dråbe væske
eller ½ cm. af salven placeres mellem
øjenlågets inderside og selve øjet.
Det gælder for begge typer, at de er
sterile, hvorfor det er vigtigt ikke at
berøre pipetteflaskens eller tubens
spids.
2.8. Astma spray
Et astmaanfald kan fx fremkaldes at
tobaksrøg, pollen, kulde, men også
anstrengelse i forbindelse med befor-
dring kan fremprovokere et pludseligt
Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer 1. Udgave
52
anfald.
Symptomerne på et astmaanfald er
hoste, åndenød, pibende og hvæsende
vejrtrækning samt trykken for brystet.
Hjælpen til en passager, der får et
pludseligt astmaanfald består i første
omgang i at hjælpe med at finde den-
nes astmaspray frem.
Spraydåsen har en beskyttelseshætte,
som først skal fjernes. Beholderen
rystes og læber og tænder lukker tæt
sammen om mundstykket. Efter en
udånding gennem mundstykket foreta-
ges en indånding samtidig med, at
hovedet bøjes bagover og stemplet
trykkes ned. Efter indånding af læge-
midlet bør vejret holdes 10-15 sekun-
der inden udånding foretages.
Et astmaanfald er meget ubehageligt,
kan evt. være livstruende og kan resul-
tere i nervøsitet, urolighed og angst.
Det er derfor vigtigt at blive ved per-
sonen og at berolige vedkommende
indtil anfaldet er fuldstændigt ovre.