Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 78

#78 • september 2015

beboermagasinet

DanmarkBoligkontoret

VI ER VERDENS-MESTRE I AT VÆRE TRYGGESide 22

GEVINST FOR DE BOLIGSØGENDESide 26

Side 10

Bekymringer

en negativ trækker

rente …

ER DU EN OPFINDSOM

NABO?Side 46

Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

Eva Rastén

Skribenter

Niklas Ingerslev

Katrine V. Køber

Grafisk Design

www.prik.dk

Tryk

Stibo Graphic A/S

Oplag

25.866 eksemplarer

Udgivet: 28. september 2015

Kostpris 2,25 kr./pr. måned

Ansvarshavende

Adm. dir. Michael Demsitz

Denne tryksag er CO2–neutralTryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Hvad er tryghed for dig?At vi føler os trygge, er helt fundamentalt for, at vi kan udvikle os positivt. Tryghed er en individuel oplevelse, som blandt andet kan styrkes positivt i form af gode boligområder, som er trygge at færdes i, og hvor vi mødes med gode naboer.

Tidligere chefpolitiinspektør for Københavns Politi, Per Larsen, har i det meste af sit liv arbejdet med en tryghedsskabende verden. Med erfaringer fra blandt andet sagen om Blekingegadebanden, hans arbejde i PET og nu som formand for Børnerådet giver han i artiklen ”Bekymringer trækker en negativ rente …” sit bud på, hvordan vi kan øge trygheden.

Ifølge statistikkerne kan du læse, at vi danskere er verdensmestre i tillid – i artiklen af samme navn. Det kan man måske undre sig over, i forhold til det vi ser og hører fra medierne om terror, menneske-handel, vold og kriminalitet. Men ikke desto mindre er vi trygge ved vores omgivelser. En oplevelse, som vi kan styrke ved at have fokus på vores udeområder – lad dig fx inspirere af fotoreportagen om lige præcis dette emne, og læs artiklen med de gode råd til, hvordan du kan få glæde af fællesområ-derne ved blandt andet at opdele store uderum i mindre.

Vi håber, at du sætter dig trygt til rette og læser dette beboermagasin – i sikker vished om, at vi har de bedste intentioner om at oplyse og inspirere.

God læselyst.

Lisbet RiisFormand for Boligkontoret Danmark

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

NORD

ISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Artikler 6 Er du træt af din nabo?

8 Få glæde af fællesarealet

10 Per Larsen: Bekymringer trækker en negativ rente ...

16 Frygt og angst er din ven

22 Vi er verdensmestre i at være trygge og tillidsfulde

26 Gevinst for de boligsøgende

28 Bytte, bytte ... bolig

30 Vil selv og kan selv

33 Væk med fordomme og ind med virkeligheden

40 Passion for ordentligt håndværk

42 ”Liker” du din boligafdeling?

48 Er du en opfindsom nabo?

Reportager34 Fotoreportage Skønne udeområder til leg, afslapning og hygge

Nyheder fra Boligkontoret4, 5, 25, 29, 41, 43, 45, 46 og 47

Inspiration20 Hvad gør dig tryg?

44 Hvad skal vi lave, når det bliver mørkt og koldt udenfor?

50 Kære Henriette – juridisk brevkasse.

51 Det sker – rundt omkring

Konkurrencer19 En smuk håndmalet sten eller en god krimi

Indhold

4 beboermagasinet BoDanmark

KUN FÅ PROBLEMER MED MGO-PLADER I NYBYGGERII marts 2015 advarede Byggeskadefonden mod brug af de såkaldte MgO-plader i facadebyggeri. Man havde mistanke om, at vindspærrepladerne sugede så meget fugt, at de kunne give alvorlige fugtskader i form af råd og skimmelsvamp i facadekonstruktionerne. Det fik flere entreprenører til at stoppe brugen af pla-derne øjeblikkeligt, og sagen undersøges nu nærmere.

Over de seneste år har Boligkontoret været med til at gennemføre rigtig mange byggesager, og derfor frygtede man, at pladerne kunne være blevet brugt i mange af disse byggerier. Alle sager er nu blevet gennemgået, og heldigvis er MgO-pladerne kun brugt i tre sager – Kajerødvænge i Nordsjælland, Søhusene i Nakskov og på to facer i Melfarparken i Middelfart. I Søhusene er pladerne alle-rede blevet fjernet og erstattet, mens der i Kajerødvænge undersøges forskel-lige løsninger.

Boligkontoret rundt

FØRSTE SPADESTIK TIL NYE BOLIGER I BOGENSE

Den 6. maj blev det første spadestik taget til 24 nye rækkehusboliger og et fæl-leshus i Bogense. Boligerne skal bygges på en af de sidste bynære grunde, hvor

der blandt andet er let adgang til havn, svømmehal, indkøb og bibliotek. Der er tale om 2-, 3-, og 4-værelsesboliger, som indeholder entré, åbent køkken-alrum, bad, toilet,

soveværelse, lille bryggers, stue, hems og ekstra værelser til 3- og 4-værelseslejemå-lene. Huslejen kommer til at være mellem 4.858 og 6.564 kr., og boligerne forventes at stå

færdige i juni 2016.

Læs mere om boligerne på www.boligbogense.dk

Nordsjælland

Boligselskabet Nordsjælland har fået fore-taget en fremtidssikringsanalyse. Med den i hånden er de udstyret med et solidt værktøj til at planlægge udviklingen af boligselskabet.

– Vi har fået et meget konkret og brugbart arbejdsredskab, hvor der både er forholdsvis enkle her og nu-forslag og større opgaver, vi skal være opmærksomme på fremover, for-tæller Lena Andersen, formand for Boligsel-skabet Nordsjælland. – Vi vil gerne gå forrest og være et boligselskab, hvor der er rigtig godt at bo. For at forbedre kvaliteten for be-boerne er det vigtigt at vide, hvad de synes, udtaler Lena Andersen, der også fremhæver det positive i, at beboerne er blevet hørt om, hvad de efterspørger. – Det giver en pejling om de fremtidige boligbehov, og hvilke fakto-rer der er vigtige ved valg af bolig.

PARAT TIL FREMTIDEN

Boligkontoret

Bogense

5

Onsdag den 20. maj stillede Boligkontoret op til OMBOLD’s SponsorCup 2015 – en tur-nering, der er arrangeret for at samle penge ind, så det danske hjemløselandshold kan rejse til Amsterdam i september og deltage i Homeless World Cup 2015. Det var en fornøjelse at deltage og samtidig være med til at hjælpe en flok mennesker, der ikke har det nemt i hverdagen. Vi talte med en af de hjemløse under arrangementet og spurgte, hvad fodbolden betød for ham.

– Det er som en anden verden for mig. Når jeg går på banen, er jeg helt væk i spillet og nyder bare at have det sjovt. Det er fan-tastisk at kunne spille og dele min passion med nogen, der har haft samme opvækst som mig, fortæller Rasmus på 30 år.

Rasmus voksede op med en alkoholisk mor og far og har gennem mange år været

misbruger af både alkohol, hash og hårde stoffer. I dag har Rasmus lagt sit misbrug bag sig, og han skal til at starte i et nyt projekt hos Coop, hvor han skal lære at varetage et butiksarbejde. Projektet åbner muligheden for en efterfølgende ansættel-se, og det vil være en stor drøm for Rasmus.

– Den træthedsfølelse, jeg har i krop-pen nu efter at have givet mig fuldt ud i fodboldturneringen, det er den følelse, jeg også gerne vil have, når jeg går hjem fra arbejde, forklarer han.

Selvom turneringen var til for at støtte de hjemløse, kæmpede alle hold på lige vilkår. Den hårde fight fra Boligkontoret og turneringens andre deltagere var dog ikke nok. Det endte nemlig med, at de hjemløse trak det længste strå og til sidst kunne løfte pokalen.

På banen for en god sag

beboermagasinet BoDanmark

Det er blevet meget populært at byt-te og fremleje sin bolig i ferien. Det kan spare dig for dyre hotelovernat-ninger eller være med til at dække en del af dine ferieomkostninger. Der findes i dag en lang række hjemme-sider – eksempelvis www.homeex-change.com, www.lovehomeswap.com og www.airbnb.dk – hvor det at bytte sig til en feriebolig udbydes under ordnede forhold.

På bestyrelsesmødet i maj 2015 blev det vedtaget, at alle boligorga-nisationer i Boligkontoret Danmark skal tage stilling til, om det skal være muligt for beboerne at feriefremleje og feriebytte deres bolig. Allerede nu kan beboerne i Midtjysk Boligselskab og Boligselska-bet af 1945 i Strib nyde godt af muligheden, da ordningen er blevet vedtaget.

Hvis du ønsker at vide, om dit boligselskab har taget stilling til ordnin-gen, kan du kontakte dit afdelingskontor eller søge på feriebytte på www.bdk.dk

SKAL DU BYTTE ELLER FREMLEJE DIN BOLIG I FERIEN?

TILLEJE

Foto

: Col

ourb

ox

Nordsjælland

Boligkontoret

Boligkontoret


Hjemmet er vores private frirum. Her kan vi være os selv, slappe af og føle os trygge. Det skal være behageligt at være hjemme, og derfor er det også naturligt, at nabo-støj eller urimelig naboadfærd kan være krænkende og få os til at reagere voldsomt.

– Når først man bliver viklet ind i en konflikt med na-boen, kan det være svært at lægge bånd på sine følelser. Frustrationen kan blive så stor, at man slet ikke kan abstrahere fra det, naboen gør forkert, forklarer Stina Amdi Letvad, boligsocial konsulent hos Boligkontoret Danmark.

Stina er med til at koordinere og rådgive i nabokonflik-ter, der er kommet så langt ud, at parterne ikke kan leve med det længere. I sådanne situationer kan Boligkon-toret Danmark i samarbejde med bestyrelsen tilbyde konfliktmægling, hvor parterne kan mødes og søge at finde en fælles løsning.

Et ødelagt naboskab er aldrig sjovtPeter Jensen er en af de beboere, der har oplevet en

nabokonflikt, der endte med en konfliktmægling. I over 10 måneder var han generet af sin nabos larmende hobby med at slibe minia-turedele til flaskeskibe. Til sidst blev det dog for meget, og efter et mislykket forsøg på dialog valgte han at klage til sit boligselskab.

– Det larmede så meget, at jeg fik det fysisk dårligt. Nogle dage larmede det 5-6 timer i træk, og til sidst fik jeg nok. Det føltes nærmest som en form for tortur, fordi jeg fandt mig i det så længe, forklarer han.

Det hele endte ud i en konfliktmægling, hvor der blev indgået en aftale om, at larmen skulle vare kortere tid ad gangen. Derved kunne naboen fortsat pleje sin hobby, og Peter kunne holde ud at være i sit hjem. På trods af denne aftale ærgrer det Peter, at konflik-ten skulle komme så langt ud. Han ville ønske, at det havde været lettere at gå i dialog med naboen fra start af.

Begge parter har et ansvar– Når der opstår nabokonflikter, har begge parter et ansvar for at få det løst. Vælger man at stille sig på hælene og pege fingre ad den anden, vil modparten sandsynligvis gøre det samme. Viser man derimod overskud og villighed til dialog, åbner der sig en mulighed

Er du én af dem, der dagligt går og irriterer dig over din nabo? Det er der mange, der gør - og det kan blive en irritation, der udvikler sig til et alvorligt problem, hvis ikke konflikten løses i tide. Men hvordan løser man en konflikt med en person, man er godt og grundig træt af?

ER DU TRÆT AF DIN NABO?

AF NIKLAS INGERSLEV, [email protected]

Foto

: Col

ourb

oxTema Tryghed

Pia Krenchel

Stina Amdi Letvad

7beboermagasinet BoDanmark

for at forstå hinanden. Det er netop disse redska-ber, som konfliktmæglerne går ind og arbejder med, når der skal findes løsninger.

– Mange har en forestilling om, at det er modpar-ten, der skal ændre sig, men det handler i virke-ligheden om, at man skal møde modparten. Der hvor konfliktmægling begynder at virke, er, når man bliver tvunget til at høre hinandens synspunkter. Så begynder der måske at komme en lille forståelse for den andens situation, og så er det, man pludselig kan rykke noget, forklarer Pia Krenchel, som er kon-fliktmægler hos Boligkontoret Danmark.

Det gode naboskab er nøglenNabokonflikter vil nok aldrig helt kunne undgås, men hvis vi alle var bedre til at bidrage til det gode naboskab, ville vi kunne minimere antallet af de mange konflikter, vi ser i dag. Det mener Stina Amdi Letvad, der gerne ser en større forståelse for vores medmennesker.

– Jeg mener, at det generelle problem ved nabo-konflikter er, at vi ikke ved nok om vores nabo og derfor ikke prøver at forstå deres situation. Hvis naboen eksempelvis har et barn, som er psykisk syg og råber meget, så nytter det jo ikke noget at gå og blive frustreret på forældrene. Der gavner det mere at prøve at forstå, hvorfor deres barn larmer. Så kan man prøve at tage en dialog om, hvad man eventuelt kan gøre anderledes. Jeg synes, at man lokalt i boligafdelingerne bør have et meget større fokus på godt naboskab, siger Stina Amdi Letvad. Det vil ikke kun gavne fællesskabet, men også de relationer, der er så vigtige, når man bor tæt side om side.

TIL AT UNDGÅ EN NABOKONFLIKT

• Kend din naboDen bedste måde at forebygge konflikter på er ved at bidrage til det gode naboskab. Tal med din nabo, når I mødes eller ring på hos dine naboer, når du flytter ind. Lærer du først din nabo at kende, når konflikten er opstået, er det svært at løse den.

• Dialog fremmer forståelsenDet er ikke sikkert, at din nabo overhovedet er klar over, at han/hun gør noget, der kan støde andre. Start derfor med at gøre din nabo opmærksom på problemet og forsøg at få en dialog i gang.

• Reager tidligtJo senere i konflikten du forsøger at handle, jo sværere bliver det at løse konflikten. Gør derfor noget ved problemet, så snart det opstår.

• Hold den gode toneFor at få en konstruktiv dialog i gang med din nabo er det vigtigt at vise overskud og tale pænt. Mister du først besin-delsen, er det svært at rette op på igen.

• Hold styr på dine følelserSelvom din nabo er urimelig og temperamentsfuld, så sørg for at være høflig, brug din fornuft og lad være med at give følelserne frit løb.

• Se indadInden du begynder at klandre din nabo for det ene og det an-det, så prøv at se, om der er noget, du kan gøre anderledes. Nabokonflikter skal ofte løses med kompromiser, og derfor er det også nødvendigt med selvindsigt.

• Lad ikke din frustration sprede sigDet løser ikke problemet at dele dine frustrationer med an-dre beboere i nabolaget. Det eneste rigtige er at få talt med din nabo om det.

• Prøv at forstå din naboDer er ofte en grund til, at din nabo handler, som han/hun gør, og det er nok ikke, fordi han ønsker at irritere dig. Prøv derfor at forstå situationen, det gør det noget nemmere at løse konflikten.

• Er det kampen værd?Vi mennesker har ofte en tendens til at holde på vores ret. Men ofte ville det være meget nemmere at være overbæren-de og give slip. Overvej derfor, om du virkelig ønsker at tage kampen op med din nabo.

• Få professionel hjælp, hvis det går helt galtVokser konflikten sig så stor, at I ikke kan løse den selv, er der professionel hjælp at hente. I første omgang kan du kontakte dit lokale afdelingskontor og høre, hvilke muligheder du har. Ender din konflikt ud i en klage, er der mulighed for at indgå i et konfliktmæglingsforløb.

10 GODE RÅD


Gode udearealer kan føre naboer sammen og være med til at skabe et område, man har lyst til at flytte til, blive boende i og tage ansvar for.

Skab mindre rum Mange almene boligområder har store fælles-arealer, der er åbne for alle og har plads til alle. Desværre er de store åbne udearealer uhen-sigtsmæssige, da mange mennesker føler sig små og utrygge i det store tomme rum. Derfor kan man med fordel opdele udearealet i mindre rum – fx legepladser, bord-bænk-områder og forskellige typer beplantning. Rummene kan adskilles med en snoet sti, som giver varierede oplevelser rundt omkring på fællesarealet.

Liv leves lige uden for dørenStudier viser, at størstedelen af al aktivitet og udendørsophold sker tæt ved bygninger og

Når du bor til leje, får du ikke bare tag over hovedet og en dør, du kan lukke bag dig. Du får også adgang til et udendørs fællesareal. Få inspiration til, hvordan udearealerne kan indrettes, så de øger trygheden, det sociale samvær og glæden ved at bo lige der, hvor du bor.

FÅ GLÆDE AF FÆLLESAREALET

AF KATRINE VESTERMARK KØBER, [email protected]

sjældent midt i uderummet. Derfor er det en god idé at gøre udendørsområdet lige uden for huset og langs facaden hyggeligt og imødekommende. Sæt fx cykel-stativer, bænke, legetøj, vasketøjsstativer og plantekrukker frem. Så er det nemt for naboer at hilse, stoppe op og falde i snak. Mødet mellem naboerne skaber et godt udgangspunkt for fællesskabet i boligområdet.

God belysning skaber tryghedSørg for en god grundbelysning og supplér med ekstra belysning, så folk hurtigt kan se ansigterne på dem, de møder. Især buskadser, skure, kroge og hjørner skal være overskuelige og belyst tilstrækkeligt, så forbipasserende ikke bliver bange for, at der gemmer sig nogen i mørket.

Indtag rummetHvis beboere får lov at sætte deres eget præg på området, bliver det nemt et personligt og rart sted at være. Nogle beboere drømmer om jord under neglene

Tema Tryghed


FÅ GLÆDE AF FÆLLESAREALET

og at kunne høste egne frugter. Den drøm kan opfyldes, hvis et stykke af fællesarealet bliver omlagt til nyttehave. Andre beboere har måske mere lyst til at sætte hængekøjer og sofagyn-ger op. Eller hvad med udendørs træningsred-skaber? I Esbjerg har en boligafdeling arbejdet med at give gårdens mange tørrestativer nyt liv, bl.a. med sofagynger, teltstativ, hængekøjer, net til boldspil for de små, læskærme, plan-teespalier, tovgynger, lærred til udendørs bio m.m. Fællesarealerne er nu åbne og imøde-kommende, til stor glæde for beboerne.

Kilder: TRYGT OG SKØNT BOLIGOMRÅDE – En designguide til social bæredygtighed, udgivet af Københavns Kommunedetgodeboligliv.dk/resultater/livet-mellem-toerrestativerne-i-esbjerg.aspx

Der er mange muligheder for at sætte sit eget præg på udeområdet.

Udearealet er inddelt i mindre rum med plads til forskellige aktiviteter.

INSPIRATION: Du kan finde inspiration til flere muligheder til forbedring af dit boligområde på bdk.dk/beboere/lej-dig-til-mulighe-der. Du kan tage dine forslag op på næste beboermøde.

Foto

: TR

YG

T O

G S

KØ

NT

BO

LIG

OM

RÅ

DE

, Kø

benh

avns

Kom

mun

e.

Foto

: Col

ourb

ox


Bekymringer

en negativ rente …trækker

Tema Tryghed


Bekymringer Stemmen er lettere rusten – mærket efter operationer, hvor slanger har været nede i halsen og trykke og genere. Men den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, som også blev kendt for sin efterforskning i sagen om Blekingegadebanden og i dag er formand for Børnerådet – er på ingen måde rusten, men derimod kun gennemsyret af sit engagement i mennesker.

AF EVA RASTÉN, [email protected] FOTO: SØREN MALMOSE, ILLUSTRATION: PRIK.DK


Med et maraton i Washington her til efteråret på programmet og et par halvmaratoner forinden som opvarmning er Per Larsen i en alder af 70 år i form til hurtigt at restituere sig efter sin sidste tur på Rigshospitalet, hvor han efter eget udsagn skulle snittes lidt i. – Jeg har både fået fjernet nyrer, binyrer og alt muligt andet. Da jeg skulle på pension, tænkte jeg, at nu skal jeg bare hjem og have god tid til at støvsuge og alt det andet derhjemme. Men gudskelov kom der en masse tilbud. Det er nok ikke lige min stil at sidde derhjemme og trille tommelfingre, fortæller Per Larsen med et skuldertræk og et smil. – Jeg er i dag formand for Børnerådet og talerør for 1,2 mio. børn under 18 år, vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse, formand for en idrætsskole i Valby, medlem af DBU’s etiske udvalg og er lige faldet for min alder og dermed stoppet med arbejdet i Trygs repræ-sentantskab og Trygfonden. Jeg synes, det er pragtfuldt at møde en masse dejlige mennesker og ildsjæle og få udvidet min horisont på den måde. Jeg tror, at det er min livsindstilling.

– I det meste af mit liv har jeg levet i en eller anden tryghedsska-bende verden, svarer Per Larsen eftertænksomt på spørgsmålet om, hvad tryghed betyder for ham. – Jeg synes, det drejer sig om, hvordan det enkelte menneske har det. Hvordan man hver især oplever, at man er tryg, sådan at ens livskvalitet bliver bedst mulig. Hvis man føler sig tryg, kan man også slippe for at bruge sit liv på at bekymre sig om ulykker, som man højst sandsynligt alligevel ikke bliver ramt af. Jeg synes, det er bekymringer, som er ærgerlige, og som kan medføre, at man bliver indadvendt i stedet for udadvendt og rettet mod fællesskabet omkring os. Også i de boligområder med lidt udfordringer kan nogen måske opleve at føle sig utryg pga. støjende unger, fra forskellige kulturer, der bor under samme hat. I øvrigt synes jeg, bekymringerne er godt hjulpet på vej af den store

medieomtale, der er omkring radikaliseringer, terrorisme, bandekriminalitet, og hvad ved jeg.

Jeg tror, at mange bekymringer og oplevelsen af utryg-hed kan afhjælpes ved, at man inddrager de folk, det drejer sig om, noget mere i dagligdagen. At man, uden det behøver at koste en bondegård, finder ud af, hvad der efterspørges – også i udformningen af et boligområde. Det gør vi med børn og unge i Børnerådet, og man bliver over-rasket over, hvor kloge og kreative de er. Samtidig opnår man også, at dem, som bliver inddraget, får anerkendelse, fordi de bliver taget alvorligt. Når man bliver inddraget og taget alvorligt, så bliver lysten til at genere andre betyde-ligt mindre. Men der skal overraskende få utilpassede unge til at skabe utryghed i et område.

Indsatsen for mere tryghed synes jeg skal bygge på et tæt samarbejde mellem politi, kommune, boligselskab, ga-deplansarbejdere og frivillige organisationer. Og kan man få hele den cyklus til at køre, så er det min erfaring, at livet i dagligdagen bliver meget lettere.

Ellers mener jeg, at vi i høj grad selv er ansvarlige for, om vi føler os trygge. Vi må gå udenfor. Der findes jo ikke

Jeg er blevet spurgt om, hvordan det at blive formand for Børnerådet hænger sammen med at være tidligere politimand. Det synes jeg hænger smukt sammen. Politiets opgave er ikke at putte folk i spjældet, men at give folk tryghed.

Tryghed

PER LARSEN – WIKIPEDIA: Per Larsen (født 24. januar 1945 i København) var fra 1. januar 2007 – 22. januar 2010 chefpolitiinspektør ved Københavns Politi og således den højest rangerende politiuddannede person i kredsen. De højere grader i dansk politi er alle besat af jurister.Per Larsen blev i 1966 ansat i Københavns Politi, og i 1980 blev han vicekriminalkommissær i bedrageriaf-delingen og i 1981 anklager og kriminalkommissær i Dommervagten. Herefter var han i en årrække krimi-nalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste og tog sideløbende en uddannelse ved det amerikanske FBI National Academy. Fra 1990 og frem til 2006 var han kriminalinspektør i Odense, siden i Glostrup og så i København, hvor han blev chefpolitiinspektør i 2007. Han var øverstbefalende ved COP15 i 2009. Per Larsen har desuden været formand for Dansk Politiidræts-forbund og er i dag medlem af Dansk Boldspil-Unions etiske udvalg og medlem af bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Desuden har han siden 1981 været undervi-ser, instruktør og censor på Politiskolen. Den 22. januar 2010 stoppede Per Larsen helt i dansk politi og blev den 1. februar 2010 ansat som konsulent og special-rådgiver i Københavns Kommunes bandeenhed.Den 28. maj 2011 blev Per Larsen vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse som efterfølger for Ebbe Sand på posten og afløste den 1. oktober 2012 Lisbeth Zornig Andersen som formand for Børnerådet.

noget værre end de helt mennesketomme boligområder. Det er forfærdeligt, når folk ikke tør gå udenfor en dør for fx at lufte deres hund om aftenen. Jo flere mennesker der er – jo mindre at-traktivt er det for dem, der laver uro og ballade. Derfor har vi også selv en del af ansvaret for at skabe vores egen tryghed.

Vi har de særligt udsatte boligområder, dem som nogen ynder at kalde en ghetto. Ordet ”ghetto” synes jeg i øvrigt er et ræd-selsfuldt ord, der er med til at stigmatisere områderne yderligere. I de områder kan utryghedsfølelsen være større end andre steder. Her må man tage de tilstrækkelige initiativer til at skabe det fornødne liv. Utryghedsfølelsen kan også skyldes, at området har fået et dårligt ry – blandt andet fordi medierne bliver ved med at gentage de negative historier. Folk har fordomme overfor områ-derne, at det fx kan være livsfarligt at komme der. De fordomme kan man både bearbejde indefra, men også ved at være åben og prøve at inddrage omverdenen. Rapporter fra forskellige forsk-ningsenheder viser, at der er en positiv udvikling i de særligt udsatte boligområder. Man skal passe på med ikke at tale alt ned, men nærmere tale det op. Ellers kommer man til at male et skræmmebillede, og det giver en selvforstærkende virkning.

Der kan være steder i nattelivet, hvor man har en tendens til at opføre sig mere tåbeligt end andre. Men generelt synes jeg ikke, at der er anledning til, at man går og føler sig meget utryg. Jeg synes, det er en skrøne, hvis man forsøger at overbevise folk om, at der er steder, man ikke bør gå. Men bliver man ved med negativ omtale, bliver det på et eller andet tidspunkt en selvopfyldende profeti.


I forhold til vores børn bør vi være utrolig opmærksomme på, om der er tegn på omsorgssvigt, eller om barnet er kommet i et forkert selskab, der kan medføre kriminalitet eller stofmisbrug. Det er vigtigt, at vi står sammen om at rette henvendelse til de rette myndigheder og tage affære så hurtigt som muligt.

Tryghed


Hvad vil du være, når du bliver stor? Stiller du spørgsmålet i en børnehave, vil der ikke herske den store tvivl om fremtiden – brand-mand, prinsesse, politimand eller dyrlæge er typiske bud. Verden er åben, og der er ingen hindringer. Stiller du derimod nogenlunde det samme spørgsmål til en gruppe voksne: Om de bruger deres liv på at udleve deres egentlige drøm, vil svaret nok være lidt mere dvælende.

Frygt – eller angst – hindrer os i at udleve de inderste drømme og den største passion. Men frygten er der for at beskytte dig og kan vendes til det positive.

AF MIKKEL ANDERSEN, ILLUSTRATION: PRIK.DK

Langt de fleste af os får aldrig realiseret vores inderste drømme, udlevet vores passion eller lyttet til os selv og gjort det, vi egentlig har lyst til i livet. Det skyldes frygt, fortæller coach Sarah Tornøe, der hjælper folk med at vedkende sig deres drømme og handle på at få dem til at gå i opfyldelse.

”Mange lever inde i en kasse med nogle fastsatte rammer – lad os kalde det komfortzonen. Her har man sin tilværelse, sit job og sit privatliv. I kassen er der trygt, og man gør, som man plejer uden at prøve noget nyt,” siger hun og uddy-ber, hvordan man derfor kommer til at leve et liv i en tryghed, der i virkeligheden er dikteret af frygt eller angst. De to begreber er nemlig to navne for det samme,

FRYGT OG ANGST ER DIN VEN

Tema Tryghed


fortæller Michael Kjærsgaard, der er neurocoach ved Dansk Center for Neu-rocoaching, der blandt andet hjælper folk af med deres angst.

”Angst eller frygt kommer fra amygdala, der sidder i den del af hjer-nen, vi kalder pattedyrshjernen. Den er med til at hjælpe os med at overleve, fordi den giver os angst, så vi fx løber, hvis der kommer en vild løve imod os. Det er også amygdala, der fortæller, at det er en dum idé at gå rundt på en motorvej med bind for øjnene, fordi vi kan blive kørt ned,” forklarer han.

”Frygt og angst er egentlig følelser, der vil os det bedste. Det er følelser, der beskytter os mod fare.”

Mavepine, søvnløshed og træthedSarah Tornøe ved om nogen, hvad det vil sige at leve et liv, hvor man har gjort op med frygten. Om at lytte til sin

inderste stemmes lyster, se frygten i øjnene og bryde ud af komfortzonen. Da hun færdiggjorde sin akademiske uddannelse inden for sociologi, fik hun et velbetalt job i forvaltningen. Hun kunne dog mærke, at hun ikke havde fundet den rette hylde i livet.

”Det var o.k. i starten, men efterhån-den blev jeg fysisk syg af at arbejde, hvor jeg gjorde – hovedpine, mave-pine, søvnløshed og træthed. Jeg var i tryghed i min komfortzone, men min krop sendte mig signaler om, at jeg ville blive deprimeret af at blive i denne her stilling,” husker hun. Sarah havde derimod altid haft en drøm om at blive selvstændig coach. Hun sagde derfor sit trygge og velbetalte job op, og i dag har hun etableret sig netop som selvstændig coach. Hun husker tilbage på, hvor vanskeligt hendes favntag

med frygten var, da hun for første gang gjorde sig tanker om at følge sin drøm.

”Det er først, når man indser, at man ikke gør det, man har allermest lyst til, at frygten melder sig. Frygten vil have os til at blive i trygheden og de faste rammer frem for at satse. Derfor er det tanken om handlingen, der skaber frygt. Man kan sige, at frygten er den fængselsvagt, der sørger for, at vi ikke bryder ud af komfortzo-nen. Frygten er den stemme inde i hovedet, der fortæller dig, at du ikke skal handle på din drøm, og at det er tryggere at blive der, hvor du er.”

Brug angsten positivtMichael Kjærsgaard sammenligner frygt og angst med et alarmsystem i hjemmet. Det er der for at beskytte os, men sommetider er det defekt og bliver derfor hæmmende.


”Nogle gange bliver alarmsystemet aktive-ret, fordi der måske flyver en flue forbi, og så går hele kroppen i alarmberedskab med angst og frygt og hæmmer os i at udfolde os – selv-om det er irrationelt. Men det er super vigtigt i den sammenhæng ikke at se frygt og angst som fjenden, men derimod som en hjælper, der vil os det bedste. Man kan faktisk vende følelsen til noget positivt og bruge den pro-duktivt,” forklarer han og giver et eksempel på en kvinde, han behandlede, som ofte følte et stort sort hul af angst i maven, når hun mødte dagligdags udfordringer. Michael Kjærsgaard bad hende om i stedet at lade den ændre sig, hvorefter den ændrede sig til et stort hjerte, der symboliserede kærlighed til hende selv – som for kvinden var den ultimative beskyt-telse.

”Pattedyrshjernen reagerer ikke på sprog, men fungerer primært ved hjælp af billeder, fornem-melser og symboler – så med hjertesymbolet for-stod pattedyrshjernen pludselig, hvad den skulle gøre for at beskytte på en effektiv måde.”

Den ultimative livsglædeSarah Tornøe siger, at hun aldrig mere vil lade sig diktere af frygten og angsten. Hun lever et frygtløst liv.

”Da jeg startede som coach, var noget af det farligste, jeg kunne forestille mig, at holde et oplæg for en masse jakkesæt. Jeg tvang derfor mig selv til at gøre det, og bagefter var det det vildeste kick,” siger hun. Man skal være bevidst om, at frygten kan være en hård modstander, og Sarah Tornøes råd er, at man starter kampen i det små.

”Man kan begynde med at handle på små ting, man tidligere har frygtet at gøre noget ved. Herefter vil man opleve, at det ikke er så farligt, som man frygtede, og at det faktisk føles fanta-stisk at handle på trods af frygten. Her starter

udviklingen i at overkomme sin frygt, for man kan aldrig vende tilbage til komfortkassen, når man først har bevæget sig ud af den,” garanterer hun.

Man kan ikke komme helt af med frygten, men man bliver nødt til at handle på trods af den frygt, man oplever, siger Sarah, som har vendt den til et positivt værktøj i hverdagen.

”Når jeg føler frygt overfor noget, ved jeg, at det er noget, der virkelig betyder noget i mit liv. Og jo større frygten er, des vig-tigere er det for mig at handle på det. På den måde er frygten blevet en motivation i tilværelsen.”

I dag har Sarah Tornøe overvundet sin frygt, hun er ikke bange for den mere, og hun beretter om, hvordan det er den største tjeneste, hun nogensinde har gjort sig selv.

”Det er bare blevet federe at leve. Jeg føler, at jeg har fundet den ultimative livsglæde, og jeg er stolt af mig selv,” smiler hun.

Læs mere om neurocoaching på www.neurocoaching.dk

Tryghed

KONKURRENCEVINDEREBoDK77

Vinderne af konkurrencen om 2 billetter til Lars Hjortshøjs show blev:

Jette Jungersen, Lillerød Boligforening, og Eigil Houmark, Ribe Boligforening

Du har nu mulighed for at vinde enten krimien, Ingen er så tryg i fare, af den norske krimiforfatter Gunnar Staalesen eller en smukt dekoreret sten – håndmalet og specialdesignet til Boligkontoret Danmark af stendesigneren Sinne Wagner. Vil du deltage i lodtrækningen, så send en mail med dit navn, adresse og telefon-nummer til [email protected]. Skriv enten ”sten” eller ”bog” i emnefeltet – alt efter hvad du ønsker at vinde. Alternativt kan du udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att. Katrine Køber. Besvarelsen skal være fremme senest 1. december. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have:

beboermagasinet BoDanmark 19

Konkurrence

EN SMUK HÅNDMALET STEN ELLER EN GOD KRIMI


Hvad gør dig tryg?DNA-mærk dine værdierFå et kit bestående af DNA-væske, sikringsmærker til døre, vinduer og effekter samt en livstidsregistrering i databasen til 765 kr. hos Selectadna.dk.

Til den lidt mindre størrelse kan tryghed og trøst måske findes hos denne Kanin Sutteklud fra Teddykompaniet til 119 kr. Set hos Abeungen.dk

En røgalarm redder livJacob Jensen optisk røgalarm i hvid, 2 stk. til 399 kr. hos frishop.dk

Tema Tryghed

beboermagasinet BoDanmark 21

Hvad gør dig tryg?Har du brug for en babymonitor? Eller vil du bare holde øje med dit hjem? Withings Home Overvågnings- kamera streamer live til din smart- phone. Pris: 1499 kr. hos CoolStuff

Udendørslampe med sensor, der tænder ved bevægelse. Her Blokhus Sensor By Nordlux. Vejledende pris 599 kr.

Tilmeld dig Nabohjælp.dkFå gratis klistermærker og opret din egen profil – så kan du nemt koordi-nere et samarbejde med din nabo i fe-rietiderne. Sammen kan I sørge for, at husene ser beboede ud, og du kan let sende og modtage advarsler, hvis der sker noget mistænkeligt i kvarteret.

Beskyt dit hjem mod ubudne gæster Touch GSM alarm 2 til 1.495,00 kr. hos Daseco.

Sæt en ekstra lås på dørenEra Sikkerhedskæde – Galvaniseret stål, fra Silvan til 74,95 kr. pr. stk.

Er du bange for at skære dig selv i hånden? Brug en skæresikker køkkenhandske til 119 kr. hos CoolStuff

VI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDEVI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDE

VI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDE

VI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDE22 beboermagasinet BoDanmark

– Danmark har verdensrekord i at have tillid til andre mennesker. Det måles ved, at man spørger folk, om de mener, at de kan stole på de fleste andre mennesker, og så kan man svare ”ja” eller ”nej”. I Danmark er vi 78 %, der stoler på de fleste andre mennesker. Bundskraberen er Brasilien med kun 5 %, og verdensgennemsnittet er 25 %, fortæller Gert

I det daglige har vi tillid til, at vi kan stille vores børn i ubevogtede barne-vogne foran butikkerne. Vi har tillid til, at kassen med penge ikke bliver stjålet fra vores ubemandede jordbær- og kartoffelboder. Og vi har tillid til, at vi rent faktisk bliver grebet, når vi laver øvelsen med at lade os falde bagover med lukkede øjne.


Tinggaard Svendsen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universi-tet. – Vi har tillid til, at andre menne-sker ikke vil overfalde os eller stjæle fra os på åben gade. Derudover bliver vi lykkelige, når vores forventninger om tillid opfyldes. Der er meget, der tyder på, at vi udskiller et lykkehor-

mon, der hedder oxytocin, når vi opnår disse indfrielser.

Det er kun de nære ting, der gør os utryggeVi kan hver dag læse og høre historier i medierne om terror, menneskehan-del, hjemmerøverier og ikke mindst

AF EVA RASTÉN, [email protected]

Tema Tryghed



VI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDE 23beboermagasinet BoDanmark


vores lidet eftertragtede europæiske 1.-plads med flest indbrud i de danske hjem – i alt 36.000 indbrud i 2014. Men ifølge rapporten om Tryghed fra Man-dag Morgen er det kun de nære ting, der gør os decideret utrygge. De mere fjerne ting som terror, kriminalitet og vold bliver nærmere et spørgsmål for os om holdninger.

Derudover findes der ingen emner, der gør hele befolkningen eller blot et flertal af os utrygge. Det som hver ca. 4.-5. dansker føler sig utrygge ved, er hvis der er ulykker eller sygdom i fami-lien. Derimod er kun 1 ud af 15 bange for at blive ramt af vold.

Vores nærområder Så er der vores nærområder – her hvor vi bor. Der er boligområder, de såkaldte ghettoer, som i dag kaldes ”Særligt udsatte boligområder”, som ofte har en stor og negativ mediebe-vågenhed. Det er boligområder, hvor mere end 2,7 % af beboerne er dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller loven om euforise-rende stoffer, og minimum 40 % er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Politiassistent Charlotte Wegener fra Nordsjællands Politi har i 1½ år

opholdt sig i et særligt udsat boligom-råde i Kokkedal.

– Utrygheden kan godt opleves større i de særligt udsatte områder, fortæller Charlotte Wegener. – Men fakta er, at der sker ikke flere indbrud i de udsatte boligområder, end der sker andre steder, der er ikke flere røverier, der er i hvert fald ikke flere hjemme-røverier og heller ikke flere voldtægter eller vold i nattelivet.

Men alt, hvad der er oplevet, har sin berettigelse. Hvis man fx prøver at sige godaften og får et godaften tilbage, så vil ens oplevelse måske blive ændret. Ud fra mine erfaringer oplever de unge ikke, at de er utrygge. Nogle af de ældre kan godt have en oplevelse af, at de ikke bryder sig om det, de ikke forstår. Der er mange ting, man ser og hører i medierne, man kan blive bange for, men som er en anden sag at opleve.

Jeg arbejder med en huskeregel, der hedder FEAR: False-Evidence-Appearing-Real (falske beviser, der fremstår ægte, red.), fortsætter Char-lotte Wegener. – Nogle gange næres vi af frygt. Frygt sælger aviser, alarmer, overvågning osv. – der er mange penge i frygt. Den frygt kan vi prøve at splitte

op ved fx at spørge os selv om, hvor mange overfald der har været inden for den sidste uge, måned eller år, og på den måde finde ud af, hvad det reelt er, at man er bange for. Om det er en frygt, der er begrun-det i noget faktuelt, eller om det er noget, man tror/antager. En antagelse, der ikke er dokumenteret, kan fratage ens bevægelses- og udfoldelsesmuligheder, og derved lader man sig uberettiget styre af sin frygt.

Hjælpen er nær– I Boligkontoret Danmark hjælper vi blandt andet de særligt udsatte boligområder gennem sociale helhedsplaner. En social helhedsplan er til områder, hvor der er problemer for størstedelen af beboerne fx i form af utryghed, hærværk og mislighold af leje-målene. Her kan man så gennem boligselskabet og kommunen ansøge Landsbyggefonden om at få en social helhedsplan, fortæller Charlotte Sommer, der er gruppeleder i Boligkontoret Danmarks udviklings-afdeling. En social helhedsplan kan indeholde tiltag med lommepengeprojekter i boligområdet for de unge, beboeraktiviteter med zumba, dart og sto-legymnastik eller fritidsjobprojekter. De indsatser oplever vi giver meget målbare og positive resultater inden for beboerdeltagelsen i aktiviteter i boligom-rådet. Unge kommer i arbejde, og hændelser inden for hærværk og graffiti falder. Vores ønsker med en social helhedsplan er først og fremmest at hjælpe de mennesker, der har det svært, til at komme videre i deres liv og til at ændre adfærd. Derved hjælpes

Charlotte Wegener har været politiassistent, siden hun var 24 år, og har taget en efteruddannelse gennem FBI til én af politiets specialenheder: Forhandlergruppen. Sidenhen har Charlotte fungeret som instruktør i Forhandlergruppen og arbejder i dag som koordinator i Konfliktrådet. Konfliktrådet har speciale i genoprettende ret, hvor offeret for en forbrydelse møder sin gernings-mand. Derudover har Charlotte, som mentor og politiassistent, opholdt sig i 1½ år i et særligt udsat boligområde i Kokkedal.


VI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDE24 beboermagasinet BoDanmark

HER ER 6 IDÉER TIL, HVORDAN DU KAN BLIVE MERE TRYG:

1. Se frygten i øjnene – er den reel eller oplevet?

2. Spørg dig selv, hvordan du kan håndtere frygten (kan man fx lave en tryghedsvandring, madklub eller andet?)

3. Prøv at udfordre dit boligselskab i forhold til at vende tingene på hovedet og finde løsninger

4. Stil krav om fællesarrangementer

5. Spørg, hvad du selv kan gøre for at blive tryg, hvor du bor

6. Tænk i fællesskaber

Charlotte Wegener, politibetjent, Nordsjællands Politi

Vidste du, at politiet har lavet en ny app, der gælder til hele landet? Her kan du tippe dit lokale politi, finde politistationer på et kort og selv kon-trollere stelnumre i politiets cykelregister.

Danskerne føler sig ikke i fare, når de går på gader og stræder i deres hjembyer. 98 % af danskerne mener, at deres by er et sikkert sted at bo. Det viser en ny undersøgelse udført af Europa-Kom-missionen. Resultatet placerer Danmark på en delt førsteplads i EU sammen med Finland, mens Holland ligger nummer tre. Nederst på listen finder man Bulgarien, Italien og Ungarn, hvor kun hen-holdsvis 71, 76 og 79 % føler sig sikre.

*Læs mere om forsøg med DNA-mærkning i Boligkontoret på side 44.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, Huset Mandag Morgen, rapport om Tryghed.

både den enkelte, og boligområdet bliver samtidig et bedre og mere trygt sted at bo.

– Men én ting er tiltag i forhold til beboerne, man kan også kigge på den fysiske indretning af boligområdet. Vi kan opnå en større trygheds-oplevelse ved at indtænke trygheden i udformningen af vores boligom-råder, siger Charlotte Sommer. Man kan blandt andet gøre det svært at køre stærkt på knallert gennem boligområdet, sørge for, at stier er ordentligt belyste, at der er kig til P-pladser fra boligerne, og at der ikke er nogen mørke kroge og høje hække, hvor man kan frygte, der er nogen, der gemmer sig.

Endelig er der boligområder, hvor enkelte beboere har det svært, og det giver måske problemer for de nærmeste naboer. Det er ikke nødven-digvis et problem for hele boligområdet, men det kan blandt andet være med til at starte en spiral af fraflytninger, og at boligafdelingen får et dårligt rygte, hvis ikke der gribes ind. De områder vil vi i Boligkontoret gerne tage os af, inden det udvikler sig.

Hvad nu hvis …Vagtordninger, tyverisikringer, tyverialarmer, og nu som det sidst nye DNA-mærkning*, kan være nogle af de midler, vi tager i brug for at prøve at tage kontrollen over det ukontrollable og derved øge vores følelse af tryghed – for hvad nu hvis ... Men prøv at snakke med din nabo. Det Kriminalpræventive Råd har undersøgelser, der viser, at nabohjælp kan mindske antallet af indbrud med op til 25 %. Men også hvis man passer på sine værdier fx gennem DNA-mærkning og sidst, men ikke mindst, sikrer døre og vinduer for at gøre det svært at komme ind – så er vi kommet et godt stykke hen ad vejen.

Endelig kan vi glæde os over, at når alt kommer til alt, er vi trygge ved og har tillid til vores omgivelser, eller – som statistikkerne siger – i hvert fald 78 % af os.

Gennem en social helhedsplan hjælper vi de mennesker, der har det svært – derved hjælpes både den enkelte, og boligområdet bliver samtidig et bedre og mere trygt sted at bo. Charlotte Sommer, gruppeleder i Boligkontoret Danmarks udviklingsafdeling.

Tryghed


VI ER VERDENSMESTRE I AT VÆRE TRYGGE OG TILLIDSFULDE 25beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt

Årets BDK-pris gik til Andelsboligforenin-gen Brandes sangkor. Prisen på 10.000 kr. gives til initiativer, der gavner lokalområ-det og dets beboere. Sangkoret kalder sig ”Hver fugl synger med sit næb” og er åbent for alle – uanset om man synger rent eller ej. Det handler om hygge, fællesskab og glæde, fastslår initiativtager Rie Pedersen.

– Man bliver i så godt humør, når man synger, mener Rie Pedersen og glæder sig over, at man gennem koret lærer flere af sine naboer fra lokalområdet at kende. Ved sidste års sommerfest i boligforenin-gen underholdt sangkoret med tre numre til glæde for de ca. 70 fremmødte gæster. Sangkoret består af 15-20 pensionister,

og de mødes en gang om måneden. De lægger altid ud med ”Dagen i dag er din min ven” på melodien ”Oppe på bjerget”. Derefter fortsætter de med alle mulige slags sange – fx ”Lille sommerfugl”, ”Barndommens land” og ”I skoven skulle være gilde”. Pengepræmien skal bruges på sangbøger.

Brande

BDK-prisen hylder sangfuglene

Antallet af tomme lejemål hos Bo-ligkontoret er faldet markant i 2015. I begyndelsen af året stod 109 lejemål ledige hos Boligkontoret, men på bare lidt over et halvt år er dette tal faldet til 18. Det er det laveste antal tomgangsboliger i flere år. Denne udvikling kan især mærkes i land-distrikterne og er med til at styrke økonomien i de boligforeninger, der har haft udlejningsproblemer.

DR1 TV-avisen, DR2 og radioen bragte den 15. maj historien om succesen med Bolig-kontoret Danmarks projekt STOP Udsættelser. Det er ikke rart at blive sat på gaden, og i de 4 år, projekt STOP Udsættelser har eksisteret, er tallet reduceret fra 88 til 33 familier. Bestyrelsen i Boligkontoret Danmark har valgt at gøre projektet til et permanent tilbud til vores medlemmer. Det koster hver husstand 3 kr. om måneden over huslejen. Som admi-nistrerende direktør i Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz, siger: – Vi har to ben at gå på i projektet – det ene er den forebyggende indsats, hvor vi giver alle indflyttere et tilbud om økonomisk rådgivning, og hvis nogen kommer i klemme, og de ikke kan betale deres husleje, mødes vi personligt og tager en diskussion omkring deres økonomi.

BOLIGKONTORET DANMARK I TV-AVISEN

Projekt STOP Udsættelser en succes

Boligkontoret

FÆRRE TOMGANGS- BOLIGER

Med den nye bonusopskrivning hos Boligkontoret Danmark er det blevet billigere at skrive sig op til flere boligselskaber. De boligsøgende glæder sig over ordningen, som giver langt flere muligheder for at finde drømmeboligen.

– Jeg synes, det er en god ordning. Først og fremmest er det jo blevet billigere at skrive sig op, og det er en ret stor motivations-faktor. Derudover øger det mine muligheder for at finde en bolig i Rudersdal Kommune, hvor jeg rigtig gerne vil bo, fortæller Daniel Lau, der har skrevet sig op i fem forskellige boligselskaber.

Netop muligheden for at skrive sig op i flere boligselskaber i samme nærområde bliver fremhævet som en af de store fordele ved den nye ordning. For Daniel Lau handler det dog også om attraktive boligområder med grønne arealer og en generel god service hos Boligkontoret.

– Jeg synes, Boligkontoret har mange attraktive boligområder. Jeg valgte faktisk at opsige et par af mine opskrivninger hos et andet administrationsselskab, da jeg får meget mere for pengene ved at være skrevet op i flere selskaber hos Boligkontoret med den nye bonusordning.

Mulighederne øgesDer er mange brikker, der skal falde på plads, før man finder den perfekte bolig. Det er ikke kun selve boligen, der skal opfylde ens

krav, det er også de ydre omstændigheder såsom et trygt nabolag, gode parkerings-

og indkøbsmuligheder, et velrenommeret skole-

distrikt osv. Derfor er det også en fordel at

have mange muligheder på hånden, når man skriver sig op til en lejebolig. Her er bonusopskrivningen med til at øge mulig-hederne for at finde den rette bolig, forklarer Birgitte Lund.

– Jeg har skrevet mig op til fire boligselskaber med den nye ordning. Jeg har primært gjort det som en fremtidssik-ring, men også fordi flere opskrivninger øger mine mulighe-der for at finde en bolig, der kan opfylde mine ønsker.

Flere opskrivninger – bedre boligerDet er ikke kun de boligsøgende, der har glæde af den nye bonusopskrivning. De mange boligselskaber, der indgår i ordningen, får samtidig styrket deres ventelister, hvilket i sidste ende er med til at sikre en stærk økonomi i boligsel-skaberne.

Der ses en markant stigning i antal opskrivninger, efter at bonusopskrivningen er trådt i kraft. I løbet af de første par må-neder er der kommet godt 1200 flere opskrivninger sammenlig-net med samme periode sidste år. Derudover vælger knap 73 procent af dem, der skriver sig op hos Boligkontoret, at skrive sig op til mere end et selskab. I samme periode sidste år var tallet kun 24 procent. Det vidner om, at ordningen er attraktiv for de boligsøgende og kan få stor betydning for fremtidens ventelister.

for de boligsøgende


GEVINST



for de boligsøgende 1) Jeg er allerede skrevet op i ét boligselskab, men vil gerne skrive mig op til flere. Får jeg rabat, når jeg skriver mig op i endnu et boligselskab? Svar: Ja. Alle opskrivninger ud over det første bo-ligselskab udløser rabat, hvis den nye opskrivning er i et af de selskaber, der tilbyder rabatten.

2) Jeg er allerede medlem af to eller flere boligselskaber under Boligkontoret Danmark. Får jeg så automatisk rabat? Svar: Ja, ved næste fornyelse af dine opskriv-ninger. Fremover vil du få én samlet opkrævning inklusive rabat, hvis den nye opskrivning er i et af de selskaber, der tilbyder rabatten. Din ajourfø-ringsdato bliver den dato, der ligger senest.

3) Jeg har næsten lige skrevet mig op. Kan jeg få rabat med tilbagevirkende kraft? Svar: Nej, rabatten gælder fra og med 20. april.(Den normale fortrydelsesret på 14 dage gælder som altid).

4) Hvis jeg skriver mig op til flere boligselskaber med rabat, hvordan bliver jeg så opkrævet? Svar: Du får én samlet opkrævning om året med de gældende priser for det første boligselskab og rabatprisen for de næste boligselskaber.

5) Jeg har modtaget to girokort – hvad gør jeg?Svar: Hvis du har modtaget to girokort, bedes du ringe til dit afdelingskontor.

SPØRGSMÅL OM PRISER

6) Er der et maksimum for, hvor mange boligselskaber jeg kan skrive mig op i? Svar: Nej, det er der ikke.

7) Beholder jeg min anciennitet for de opskrivninger, jeg allerede har? Svar: Ja, det gør du.

8) Kan jeg overføre min anciennitet fra det første boligselskab til det næste? Svar: Nej, ancienniteten følger altid opskrivningstidspunktet i hvert selskab.

Du kan læse meget mere om bonusopskrivningen på: www.bdk.dk/boligsoegende/bonusopskrivning

SPØRGSMÅL OM OPSKRIVNING OG ANCIENNITET


Hvad gør du, når dine boligbehov ændrer sig? Når du bor til leje, har du mulighed for at flytte hurtigt – endda udenom ventelisten. 25-årige Anne Iris byttede sin toværelses lejlighed ud med en treværelses.

Tænk, hvis du for altid var bundet til den bolig, du bor i lige nu. Uanset om dine behov ændrede sig. For nogle er tanken tryg, for andre skræmmende. De fleste oplever da også, at deres boligbehov ændrer sig over tid. Når man har børn, har man typisk brug for mere plads, end når man bor alene. Der-for er det godt at have mange muligheder, og det er lige præcis det, man har, når man bor til leje.

– Mig og min datter Jesmina boede i en toværelses i Albertslund, men vi savnede mere plads, fortæller Anne Iris. – Min første indskydelse var at finde en treværelses i Al-bertslund, men priserne er oppe på 7-8.000 kr. om måneden. Derudover bor mange af mine veninder i København, og dem vil jeg gerne tættere på. Derfor besluttede jeg mig for at prøve at bytte bolig.

Anne Iris gik straks i gang med at spamme diverse boligbytte-portaler og Facebook i jagten på en ny lejlighed. – Der gik lidt tid, og så dukkede Elin fra Gemmet i Bellahøj op. Hun ville gerne bytte sin treværelses lejlighed til en mindre. Det passede perfekt med mine ønsker om at komme tættere på København og få mere plads.

En nem proces og et nyt køkken – Vi skulle hver især udfylde nogle blanketter fra vores boligselskaber. Og så var det det, fortæller Anne Iris. – Jesmina har fået plads i børnehaven i Gemmet, og det er så tæt på, at jeg kan se ned på legepladsen fra køk-kenvinduet. Idet hun fortæller om datterens børnehave, kommer hun i tanke om, hvor slidt køkkenet var, da de flyttede ind. – Jeg er ellers vant til dårlige køkkenforhold fra den gamle


lejlighed, hvor jeg sov i samme rum som køkkenet, men en veninde gjorde mig opmærksom på råderetten. Et kort opkald til afdelingskontoret i Holte og 2½ uge senere havde jeg udover en ny lejlighed også et nyt køkken.

VIDSTE DU, AT DU KAN INDRETTE DIG, SOM DU VIL – AT DU HAR RÅDERET OVER DIN EGEN BOLIG?Hos Boligkontoret Danmark kan du låne til at bygge om i din bolig, og enten betale lånet af over huslejen eller betale selv og få godtgjort dele af udgifterne, hvis du flytter. Alle ombygningssager skal godken-des af din ejendomsfunktionær eller dit afdelingskontor.

BYTTEREGLERNEDu kan bytte din bolig med andre, der også bor til leje, hvis du opfyl-der følgende betingelser:

• du skal have boet minimum 3 år i din lejebolig. • du må ikke bytte, hvis der kommer til at bo mere end to personer pr. beboelsesrum.• boligselskabet kan modsætte sig byttet, hvis der kommer til at bo mere end én person pr. beboelsesrum. De kan også modsætte sig byttet, hvis de har en anden rimelig grund, fx hvis den nye lejer skyl-der boligselskabet penge.

Ungdoms- og ældreboliger kan som regel kun bebos af folk, der er berettiget til en sådan type bolig. Tjek med din boligorganisation, da der kan være særlige regler hos lige dig. Ved byttet skal begge boliger opsiges, og reglerne for istandsættelse er de samme som ved normal fraflytning. På www.bdk.dk/beboere/ind-og-fraflytning/bytte-af-min-bolig finder du blanketten, du skal bruge til ansøgning om boligbytte.

Ønsker du at bytte bolig? Kontakt dit afdelingskontor.

Foto

: Col

ourb

ox

Bytte, bytte … bolig Privatfoto


Boligkontoret rundt

Beboerne i Kollektivhuset på Østerbro har fået grønne selvvandende plan-tekasser i deres hall. Helle Jensen sad i bestyrelsen, da beslutningen om plantekasser skulle vedtages. – Lad os bare få naturen indenfor døren, for det giver liv, mener hun. – Det er dejligt med flere beboere i forhallen, siger Helle Jensen, der tit ser beboerne sidde på bænkene ved siden af plante-kasserne og nyde en kop kaffe. Det er bybonden Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat, der har leveret og i samarbejde med beboerne opsat de selvvandende plantekasser. Mads Boserup Lauritsen er glad for at kunne bidrage med plantekasser til almene boligselskaber. – I almene boligsel-skaber er der tit mange grønne områder, der er oplagte at plante i til glæde for beboerne.

København

Planter giver LIV TIL HALL

I Lillerød Boligforening er alle beboere og ansatte blevet tilbudt et gratis og frivilligt sundhedstjek. – En samlet bestyrelse var enige om at tage imod tilbuddet fra Allerød Kommune, fortæller Birthe Petersen, formand for Lillerød Boligforening, som synes det var en knagende god idé. – Det er et frivilligt tilbud, og i bestyrelsen ønsker vi på ingen måde at bestemme sundhedstilstanden i foreningen. Det handler om at hjælpe folk og forebygge, inden det er for sent. Man kan jo gå rundt med usynlige sygdomme, mener Birthe Petersen. De beboere, der ønskede at tage imod tilbud-det, fik målt blodtryk, blodsukker, fedtprocent, vægt og BMI. Målingerne blev fulgt op af en individuel samtale om sundhed og livsstil med sundhedspersonalet, der har god erfaring med at foretage sundhedstjek.

TJEK PÅ DE USYNLIGE SYGDOMME

Lillerød

Foto

: Col

ourb

ox

Bytte, bytte … bolig


Er du nordjyde, over 30 år og mand? Hvis du kan nikke ”ja”, så er du højst sandsynligt også en særdeles god handyman.

– KAN SELV VIL SELV

AF EVA RASTÉN, [email protected]

– Nordjyder er kendt for at være pris-bevidste. Så de prøver nok lige selv, inden de ringer efter en håndværker. Men det er ikke, fordi de er nærige. Jeg tror mere, det hænger sammen med, hvilke interesser man har, siger livsstilsekspert Niels Folmann. – I storbyerne er der ikke tradition for at gøre det selv. Hvis vi tænker på tv-serien Matador. Familien Varnæs er gode til at lave forretning, men bliver der smadret en rude, bliver der ringet efter glarmesteren. Borgerskabet gør, hvad borgerskabet er bedst til – til at lave forretninger, undervise, eller hvad de nu gør – og så ringer de efter håndværkere, der gør det, de er bedst til. Den slags familier er der flere af i hovedstadsområdet og Midtjylland, end der er i Nordjyl-land.

Unge gider ikke gøre det selvKun hver 4. af de 25-29-årige udfører småreparationer hjemme, men de er derimod storforbrugere af hjælp fra venner og familie. Men man bliver ofte tvunget til at gøre det selv, hvis økonomien er stram, og man står med 2 børn og en cykel, der skal lappes, og et kaninbur, der skal bygges til det sidste nye lille, behårede familiemedlem. Som Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og indehaver af Future Navigator, siger: – Vi ser nu de første rene skærmgene-rationer vokse op. De kan html-kode og ”YouTube” sig til alverdens viden. Men der kan være langt fra at se en video til i praksis selv at udføre arbejdet.

Mange gider derimod godt DIY En anden type af gør det selv er inden for boligindretning – ”DIY” – Do-it-

yourself. Det er en trend, der har toppet, og som kom som en modreaktion på finanskrisen. Her kan man opleve næsten at blive helt for-pustet over det bombardement af tv-udsendel-ser og artikler i bladene om alle de ting, man kan lave af unika til hjemmet for at under-strege sin egen unikke personlighed. Det er lige fra at kreere sine egne møbler, male sine egne billeder, lave sine egne tapeter, sy, strikke osv., osv. På den anden side kan der også være en gevinst ved at kunne kombinere hobbyinteresser med muligheden for at spare penge ved at gøre det selv.

Men det er ikke alting, du må gøre selv Nogle gør det selv-arbejder – specielt inden for el- og vvs-området – kræver en autoriseret og faglært håndværker. Grænserne er lidt uklare, og du kan derfor altid spørge fagor-ganisationerne, men her har du et overordnet overblik:


– KAN SELV VIL SELV (MEN MÅ IKKE ALTID GØRE DET SELV)

ELARBEJDE, DU MÅ UDFØRE:

Udskifte/montere lysdæmpere, stikpropper, ledningsafbrydere, apparatkontakter

Udskifte indendørs afbrydere og stikkontakter op til 250 volt (både med og uden jord, dvs. 3 og 2 huller) – men kun hvis din boligs elinstal-lationer er beskyttet med et fejlstrømsanlæg (HFI eller HPFI)

Opsætte og nedtage lamper, inkl. halogen-lamper (halogenlamper kun hvis de er leveret samlet med transformer)

Ændre og reparere intelligente styringssystemer, fx automatisk lys i garagen eller fjernbetjent lys

ELARBEJDE, DU IKKE MÅ UDFØRE:

Sætte halogenlamper op, hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig

Trække nye kabler til nye installationer og montere nye stikkontakter

Ændre på de faste installationer og kabelføringer med en spænding på over 250 volt

Elarbejde i måler- eller gruppetavle

Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter.

Vær opmærksom ved elarbejder på badeværelset!Fugt og el er en farlig kombination, det anbefales derfor altid at hyre en autoriseret elinstallatør til dit elarbejde på badeværelset.

Indret dig som du vilDin bolig – dit valg– når du vil lave nyt i din bolig

Lån til dit nye køkken eller bad

Hos os får du flere muligheder

Står du for at skulle

flytte ind i en af vores

boliger? Eller er du træt af

at se på dit gamle køkken?

Vi hjælper dig med lån,

bestilling og betaling,

hvis du vil lave nyt i din bolig.

Få godtgørelse hvis du investerer

2013

Indret dig som du vil – læs alt om hvordan i denne folder, som du kan finde på bdk.dk, eller kontakt dit lokale afdelingskontor.


VVS-ARBEJDE, DU MÅ UDFØRE:

I hovedtræk må du arbejde fra afspærringsventilen, kaldet en ballofix, til og med den hane, hvor rørene fra wc’et eller vandhanen er sluttet til

Tilslutte blandingsbatteri og brusearmatur

Udskifte vandhaner og pakninger her og i toilet, når der er afspærringsventiler

Slutte vandet til en vaskemaskine

Montere et wc, hvis det har samme tilslutningstype som det, du fjerner

Montere en vask i en bordplade og tilslutte afløbet fra vasken, hvis en eventuel vandlås er monteret synligt

Lave og tilslutte gulvvarme samt opsætte og tilslutte radiator

Udskifte vaske- og opvaskemaskiner, hvis der er en spule- eller afspærringsventil

Ændre på centralvarmesystemet ved fjernvarme, hvis fjernvarmen slutter i en varmeveksler

VVS-ARBEJDE, DU IKKE MÅ UDFØRE:

Nye rørføringer til vvs-installationer

Tilslutte gulvafløb eller montere kloak- og afløbsrør

Ændre på eksisterende brugsvands- og kloakanlæg

Ændre på centralvarmesystemet

Ønsker du et nyt køkken eller badeværelse, at rive en væg ned eller lave en overdækket terrasse, kan det godt være en mulighed. Boligkontoret Danmark har indgået rabataftaler med forskellige firmaer, og det kan også være en mulighed at betale for ombygnin-ger over din husleje.

Når det gælder murer-, tømrer- og malerarbejde, er der ikke noget, du ikke selv må lave. Men det er vigtigt, at du ved, hvad du gør, følger forskrifterne og udfører arbejdet fagligt korrekt – ikke mindst af hensyn til forsikringen.

Du kan læse mere om din råderet på www.bdk.dk/beboer/indret dig som du vil. Kontakt dit lokale afdelingskontor inden du går i gang, da de kender til de regler, der er vedtaget af beboerne i lige præcis din boligafdeling.

Husk altid at søge om tilladelse hos dit afdelingskontor til at

udføre ændringer i din bolig, hvis ændringen er udover almindelig vedligehold.Husk, at der skal kunne fremvises faktura på det hånd-

værksarbejde, man ikke selv må udføre i boligen.Husk at tjekke, om du kan få håndværkerfradrag via Bolig-Jobordningen. Læs mere om

BoligJobordningen på side 49.

TIPS!Her kan du google dig til flere gør det selv-tips inden for boligindretningen:www.tinadalboge.dk/ gor-det-selvwww.stayclassy.dk/geniale-ideer-til-boligenwww.byggeri.dk/tip

Her kan du se Sikkerhedsstyrelsens 15 korte videoer om, hvad man selv må lave af el- og vvs-arbejde.www.sik.dk/hvad-maa-man-selv

På www.goerdetselv.dk kan du læse om alle store og små gør det selv-opgaver.


Det er ikke rart, hvis omverdenen ser anderledes på ens boligområde i forhold til det billede, vi selv som beboere har af vores nærmiljø. – I AndelsboligforeningenHørsholm-Kokkedal vil vi fortælle omverdenen, hvordan livet i vores boligområderreelt er – at der bor ganske almindelige folk som du og jeg – simpelthen for at komme fordommene til livs og skabe et bedre image. Derfor støder du måske på vores kampagne, som vi kører i samarbejde med Boligkontorets marketingafdeling i efteråret med plakater på tog- og busstationer samt reklamer på nettet. Her fortæller vores beboere, hvor glade de faktisk er for at bo i boligområdet,’ siger formand for A.B. Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundberg Andersen.

Væk med fordommene og ind med virkeligheden

”Vi har lige fået vores nye køkken,

som afdrages over huslejen. Nu er

det virkelig vores hjem.”

Sanne og Henrik

Bor i Skovengen

SKØNNE LEJEBOLIGER

KOKKEDAL

A.B HØRSHOLM KOKKEDALOVER 1.000 SKØNNE LEJEBOLIGER I OMRÅDET

WWW.ABHK.DK - TLF. 7375 7660

Nakskov Almene Boligselskab

NYSGERRIG?

SEND SMS: BOLIG AB

SEND TIL: 1204

DIN SMS BESVARES MED ET OPKALD

”Vi bor tæt på alt - natur, indkøb, kollektiv trafik. Min hund nyder at lufte mig 3 gange om dagen.”

ClausBor i Byengen

NYSGERRIG? SEND SMS: BOLIG AB

SEND TIL: 1204DIN SMS BESVARES MED ET OPKALD

SKØNNE LEJEBOLIGER

KOKKEDAL

A.B HØRSHOLM KOKKEDALOVER 1.000 SKØNNE LEJEBOLIGER I OMRÅDET WWW.ABHK.DK - TLF. 7375 7660


SKØNNE LEJEBOLIGER KOKKEDAL

”Jeg elsker vores lille have, som er en oase i hverdagen. Og så har jeg byens bedste udsigt fra køkkenvinduet.”

MaikenBor i Skovengen





”Efter 10 år har vi fået masser af venner i området.Børnene leger trygt på de mange boldbaner og legepladser.”

Christina, Liva, Bastian og Casper

Bor i Byengen

SKØNNE LEJEBOLIGER KOKKEDAL





AF MARKETINGCHEF KARINA LAURIDSEN, [email protected]


Gode fællesarealer er med til, at du som beboer trives i dit nærområde. Grønne områder giver liv og kan indrettes, så de indbyder til ophold. Store træer og smukke blomsterbuske giver læ og er kønne at kigge på. For børnefamilier er velfungerende legepladser i nærområdet en hverdags- luksus. I Gl. Holte Boligselskab har de netop bygget 5 nye flotte legepladser – til både store og små. I Andelsboligforeningen Brande er afdelingen Mosevænget/Kløvermarken/Nørremarkens udeareal domineret af en stor smuk blodbøg og kæmpe rododendronbuske. Her kan du blive inspireret til udeområder, der indbyder til leg såvel som rolig afslapning.

Skønne udeområder til leg, afslapning og hygge

Fotoreportage


Den smukke blodbøg står som et vartegn for afdeling 3 i Andelsboligforeningen Brande.

Foto

: Sca

npix


Store smukke rododendronbuske pynter på plænen mod Mosevænget 2-10 i afdeling 3 i Andelsboligforeningen Brande.

Her er fred og ro til at slappe af på bænkene i træernes skygge. Buske og træer er med til at inddele græsplænen i forskellige rum. I baggrunden ses legepladsen til venstre og boldbane til højre. Billedet er fra afdeling 3 i Andelsboligforeningen Brande.

Fotoreportage


Legeplads i Skoleparken i Gl. Holte Boligselskab. – Jeg glæder mig over at se, at de fine nye legepladser blive brugt. Ud over bebo-erne kommer kommunens børnehaver også forbi, fortæller formand for Skoleparken 1, Per Ysbæk-Nielsen.

En af de fem nye legepladser i Skoleparken i Gl. Holte Boligselskab. Her er udfordringer både for store og små.


Der er gummifaldsunderlag på småbørnslegepladsen mellem Skoleparken og Skovkanten i Gl. Holte Boligselskab.

Fodboldglade børn har taget godt imod den nye boldspilsbane i Skoleparken, Gl. Holte Boligselskab.

Fotoreportage


Træerne giver behagelig skygge på græsplænen i Ejby i Nordvestfyns Boligforening.

Svævebanen i Gl. Holte Boligselskab er sjov for alle.


Gammel kærlighed ruster aldrig. – Heller ikke selvom den har ligget i dvale i årevis. For over 20 år siden genfandt John Andersen sin gamle passion for modelbyggeri. John er medlem af Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, som fremstiller modeller, der er af så fin kvalitet, at de kommer på museum.


Passion

En gammel flamme blussede op en dag, da John Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Søllerød almene Boligselskab og afde-lingsformand i Nærumlund, var på besøg på Orlogsmuseet. Der så han en smuk model af et fint lille skib, og den blev genstand for … ja – lad os bare kalde det kærlighed. – Jeg blev helt betaget af en skibsmodel af orlogsfartøjet AMAGER og tænkte: nej, det må jeg jo gøre noget ved, fortæller John. Den gamle pas-sion for modelbyggeri blev vakt til live – denne gang som medlem i Orlogsmuseets Modelbyg-gerlaug, der bygger udstillingsmodeller til fx Nationalmuseet.

Johns interesse for at bygge modeller stammer helt tilbage fra barndommen. På drengeværelset kunne han bruge timer på at bygge en hel by op omkring en modeljernbane. – Lokomotiverne og jernbanen interesserede mig ikke, fortæl-ler han. – I stedet var det husene, personerne og bilerne i den lille by, der fik opmærksomheden. Husene blev bygget op og bygget om, og til sidst fyldte byen næsten hele værelset. – Det var som regel, når der kun var en lille sti tilbage at gå på, at mor kom ind og mente at, nu skulle der vist ryddes op, fortæller han med et smil.

Paralleller til bestyrelsesarbejdetJohn Andersen har det med at engagere sig meget i det, han fatter interesse for. Det gælder både i modelbyggerlauget og i boligselskabet, hvor han bor. Begge steder sidder John i bestyrelsen. Han ser mange paralleller mellem de to aktiviteter. – I Orlogsmuseets Modelbyggerlaug arbejdes der ofte i mindre grupper, hvor 3-6 men-

FOR ORDENTLIGT HÅNDVÆRK

FAKTA: Orlogsmuseets Modelbyggerlaug er en traditionsbærende forening, der har åbent medlemskab for alle med interesse for modeller og modelbyg-ning af især danske orlogsfartøjer fra alle historiske perioder. Forenin-gen har bl.a. bygget et stort antal skalamodeller af flådens skibe og anlæg til Orlogsmuseets samlin-ger. Orlogsmuseet har til huse på Christianshavn i København, og der er gratis adgang. Orlogsmuseets Modelbyggerlaug har værkstedsfaci-liteter i den gamle arrestbygning på Holmen i København.

www.modelbyggerlaug.dk

John finder stor glæde ved flotte detaljer. Her står han

foran modellen af orlogsskibet DANNEBROGE, som

han var med til at bygge til Søværnet i anledningen af

dets 500-års jubilæum.


John Andersen foran skibet AMAGER, der vækkede Johns

passion for modelbyggeri til live igen. Modellen af AMAGER er

bygget af Peter Maack, en dansk modelbygger i verdensklasse.

Vi tager samfundsansvar I BYGGESAGERI praksis betyder bestyrelsens beslutning om vores indmel-delse i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, at vi øger vores sociale indsats i bygge- og renoveringssager. Vi har fx fokus på praktik- og elevpladser i byggeriet og sikrer ordent-lige løn- og ansættelsesforhold hos de virksomheder, som medlemmerne samarbejder med, fortæller Michael Demsitz, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark. Du kan læse mere på byggerietssamfundsansvar.dk.

Byggeriets Samfundsansvar

FÅ GLÆDE AF HÅNDVÆRKERFRADRAGET SOM BEBOERDen nye regering genindfører håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du kan benytte dig af fradragsretten til istandsættelser eller serviceydelser for hele 2015. Fradraget dækker 6.000 kroner for serviceydelser og 12.000 kroner for håndværkerydelser.

Vær opmærksom på, at der som lejer gælder særlige regler for, hvornår du kan opnå fradraget. Husk også, at du skal være sikker på, at du må foretage dine ønskede ændrin-ger i forhold til reglerne om råderet. Du kan læse mere under ”indret dig som du vil” på www.bdk.dk eller tag kontakt til dit lokale afdelingskontor.

Fradrag

Boligkontoret rundt

Foto

: Col

ourb

ox

nesker med forskellige kompetencer samarbejder om en model eller et diorama1. – Det er ligesom med bestyrelsesarbejde. Nogle er særligt gode til én ting, og andre er gode til noget andet. Og det synes jeg er en kanon god måde at arbejde på. Faktisk bruger vi ubevidst frivillighedscirklen rigtig meget, siger han. Frivillighedscirklen er et værktøj, der er udviklet af Bolig-kontoret Danmark, der bl.a. illustrer, hvordan folk kan engagere sig forskelligt i frivilligt arbejde (findes på www.bdk.dk, red.).

Detaljenørd– Det giver mig sådan en befriende ro at bygge en model, for-tæller John. – Jeg er helt opslugt og dybt koncentreret. Det har en vældig afstressende effekt, fordi jeg forsvinder ind i en helt anden verden, væk fra hverdagens larm. Der kan lynhurtigt gå et par timer, men det er ligegyldigt, for det er lige så meget pro-cessen som resultatet, der tæller. Jeg er lidt af en detaljenørd og går meget op i, at modellerne er godt håndværk, som jeg kan være stolt af. Der skal være wow-effekt, og hvis det ikke er pænt nok, laver jeg det om. Det skal jo udstilles på et museum.

1Et diorama er en opstilling af figurer i en gengivelse af deres naturlige omgivelser.

Fx et skib, der ligger til kaj.


Er du venner med din boligafdeling på Facebook? Information fra bestyrelsen og information naboer imellem kan deles nemt her. Er der et fællesarrangement, har en nabo glemt at slukke lyset på sin bil, mangler du en græsslåmaskine i weekenden, eller er børnene vokset ud af flyverdragten, og er den klar til genbrug? – Så er Facebook måske det rette forum for dig og din boligafdeling.

”LIKER” DU DIN BOLIGAFDELING?

Danskerne har taget Facebook til sig. Undersøgelser fra Danmarks Radio viser, at der i dag findes godt 3,5 mil-lioner danske Facebookprofiler. Der er derfor en rimelig sandsynlighed for, at du kan finde din nabo på Facebook. Netop fordi så mange er aktive på Facebook, er flere afdelingsbestyrelser begyndt at bruge mediet. En af de boligafdelinger, der bruger Facebook i den daglige kom-munikation, er Køjevænget i Dragør. Her har man valgt at oprette en Facebookgruppe, hvor kun beboere er inviteret.

– Vi har meget stor glæde af vores Facebookgruppe. Her kan alle vores beboere gå ind og skrive, hvis man skal bruge en græsslåmaskine i weekenden, eller infor-mere, hvis man står og skal skille sig af med et køleskab, som stadig fungerer. Fra bestyrelsens side bruger vi den til at lægge mødereferater op eller informering om et kommende arrangement, forklarer Katja Schläger, som sidder i afdelingsbestyrelsen og dagligt er med til at administrere Facebookgruppen.

En virtuel opslagstavleKøjevængets måde at bruge Facebook på svarer næsten til en virtuel opslagstavle. Fordelen ved Facebook er dog, at mediet indgyder til dialog og livekommunikation. Derfor er det også muligt at kommunikere hurtigere og mere effektivt end ved eksempelvis at bruge den klassi-ske opslagstavle. Netop disse fordele fremhæver Katja Schläger som det, der har givet Køjevængets Facebook-gruppe stor succes.

– Vi havde for eksempel en beboer, der havde glemt at slukke lyset på sin bil. Lynhurtigt var der en inde og skrive det på Facebook, og derved blev vedkommende gjort opmærksom med det samme. Vi har også oplevet en, der havde set noget mistænkeligt i området, og skrev på Facebook, at vi godt lige måtte være opmærksomme. Det er jo en rigtig god måde at hjælpe sine naboer på og værne om fællesskabet i vores afdeling, fortæller hun.


Facebook åbner altså nogle nye muligheder og kan være med til at gøre kommunikationen mere effektiv, end man har været vant til i landets bolig-områder. Så hvis du ikke allerede ”liker” din boligafdeling på Facebook, er det måske på tide.

MANGLER DU HJÆLP TIL AT FÅ DIN BOLIGAFDELING PÅ FACEBOOK?Vil du gerne have din boligafdeling på Facebook, og kunne du godt tænke dig at hjælpe til?

Snak med din afdelingsbestyrelse, om det kunne være en mulighed.

Læs også nogle overvejelser, I bør gøre jer, inden I tager den endelige beslutning, om det er en god idé med Facebook, på bdk.dk under kurser i Facebook.

DET GODE TIP: OPDATÉR DINE PROGRAMMER OG UNDGÅ AT FÅ VIRUS!Du kender det sikkert. Lige når du skal til at læse noget på net-tet, spørger din computer, om du vil opdatere Java. Du udskyder beslutningen, så du kan fortsætte med det, du var i gang med, og glemmer derefter alt om opdateringen.

Det er beslutninger som disse, der kan være med til at give dig virus på din computer. Hver gang du glemmer at opdatere pro-grammer som Java, Adobe Flash Player eller Adobe Reader, øger du reelt risikoen for en sikkerhedsbrist i programmet. Husk derfor altid at få opdateret dine programmer.


”LIKER” DU DIN BOLIGAFDELING?

3 BLIVER TIL 1 – FUSION PÅ FYNDet var et stort flertal blandt beboerne i både Boligselskabet af 1945 i Strib, Middelfart Andelsboligforening og Nordvest-fyns Boligforening, der onsdag den 24. juni 2015 sagde ”ja” til en fusion af de tre boligorganisationer, og grundlaget for den nye fælles boligforening – Boligforeningen Lillebælt – er nu skabt.

– Det har under hele processen været utroligt vigtigt for os at kommunikere åbent om samarbejdet og målet om fusion. Uanset at vi i bestyrelsen er valgt af beboerne til at varetage boligforeningens interesser, er det i sidste ende ene og alene

beboernes beslutning, fortæller Alex Gren, formand for Nordvestfyns Boligforening.

– Navnet signalerer vores beliggenhed ved Lillebælt. Med over 1200 lejeboliger fordelt i hele kommunen i både Brenderup, Ejby, Fjel-sted, Føns, Gelsted, Harndrup, Middelfart, Nr. Aaby og Strib har det været vigtigt for os med

et bredt dækkende navn, understreger formand for Boligselskabet af 1945 i Strib, Knud Kingo Christensen.Også på rådhuset i Middelfart Kommune spreder fusions-

nyheden glæde. – Den nye fælles boligforening vil blive den største almene boligorganisation i kommunen og vil med en styrket fælles egenkapital og et større udlejningsgrundlag være godt rustet til fremtiden, siger borgmester Steen Dahlstrøm.

Boligforeningen Lillebælt

Boligkontoret rundt

Beboerglæden spirer i TibberupparkenI starten af året modtog Tibberupparken sammen med to an-dre almene bebyggelser 6,7 millioner kroner til projektet ”Bo & Gro”. Formålet med projektet er at skabe engagerende og indbydende udemiljøer i almene boligområder, og det er i den grad lykkedes i Tibberupparken. En nyetableret fælleshave er blevet et stort trækplaster for områdets beboere, og det er ikke kun kartofler, rødbeder og jordbær, der spirer, men også fællesskabet og glæden blandt beboerne.

Der gødes fortsat på fællesskabetProjektets mål om at opbygge et større fælles engagement blandt områdets beboere er først lige begyndt at spire, men snart vil endnu flere aktiviteter og tiltag få fællesskabet til at springe ud. I den kommende tid skal workshops, fælles madlavning i udekøkken og afholdelse af en stor festmiddag være med til at gøde fællesskabet yderligere.

Du kan læse mere om projektet på www.havertilmaver.dk/bo-og-gro/

Espergærde

Foto

: Col

ourb

ox

En tur i skovenAlle bør unde sig selv en tur i skoven, når efteråret farver skovens blade brune, røde og gule. Små børn elsker at rulle sig i de nedfaldne blade, og tag endelig bladene med hjem. De kan nemlig bruges på mange kreative måder. Skriv navn på og brug dem som bordkort, eller sæt snor i og hæng dem op som en efterårsuro.

Gå i haven Haven skal også plejes i løbet af efteråret. Inden den hårde frost sætter ind, kan du nå at beskære og plante nye træer og buske.

AF KATRINE V. KØBER, [email protected] ILLUSTRATION: PRIK.DK

Sommeren er slut, og vi går den mørke tid i møde. Men det behøver ikke at blive kedeligt, og du behøver heller ikke gå i hi under dynen. Der er masser af grunde til at være ude i efterårsvejret – og så er det skønt at komme indenfor bagefter.

Tag på svampeturOm efteråret er der gode muligheder for at finde rørsvampe, champignoner og de sidste kantareller i skoven. Læs mere på naturstyrelsen.dk/naturople-velser/naturen-netop-nu/efteraar/svampejagt/ og lær, hvilke svampe du kan spise, og hvilke der er giftige. Men reglen er: Er du det mindste i tvivl, om en svamp kan spises eller ej, skal du lade den stå.

Skal vi spille ludo?Når regnen siler ned, og det er koldt og mørkt udenfor, er der intet så hyg-geligt som at spille spil inden døre. Saml hele familien og find de gamle brætspil frem. På mange biblioteker kan du også låne brætspil med hjem.

Få varmen i svømmehallens saunaBare fordi havets temperatur er røget ned, hvor kun vinterbadere kan være med, behøver det ikke være slut med at bade. Gå en tur i svømmehallen, og sørg for at blive varmet igennem i saunaen til sidst.


HVAD SKAL VI LAVE, NÅR DET BLIVER MØRKT OG KOLDT UDENFOR?


Ny boligsocial strategi

Blæsevejr er dragevejrTag en tur til stranden og sæt drager op. Når I rigtig er blæst igennem, er der intet så skønt som at komme hjem til en kop varm kakao.

Mørkeleg og lygteturTag godt med varmt tøj på, og gå en tur uden-for i mørket. Prøv fx at lege dåseskjul – det er næsten sjovere, når det er lidt svært at se. I kan også lave jeres egne lanterner og gå på lygtetur. Lim tyndt farvestrålende papir fast på et stort rent glas (fx ét, der har været rødbeder i), sæt ståltråd om glasset og lav samtidig en hank af ståltråden. Tråden kan evt. dekoreres med perler. Sørg for, at ståltråden er lang nok, så du ikke brænder fingrene, når du holder om den.

Boligkontoret rundt

Byder fremtiden på flere beboere, der har det svært?

– Uden at jeg skal male fanden på væggen, tror jeg, vi i fremtiden får flere problemer med beboere, der har det

svært. Det fortæller Marianne Lundberg Andersen, der er formand og bor hos AB Hørsholm Kokkedal.

– Indimellem får vi nogle beboere, som har det svært, og hvor der ikke er nogen, som tager sig af dem. Vi har oplevelser med, at kommunen og politiet ikke får handlet, siger Marianne Lundberg Andersen.

– Vi har blandt andet været ude for, at vi gennem projekt Stop Udsættelser fra Boligkontoret Dan-mark har fået hjælp til indlæggelse af en psykotisk ung mand. Som boligafdeling kan vi ikke bare lukke øjnene, det kan vi ikke leve med. Vi må tage fat i pro-

blemerne og forsøge at få dem løst. De udfordringer, som blandt andet AB Hørsholm

Kokkedal oplever, og de udfordringer, vi har erfaret hos Boligkontoret Danmark, vil vi imødekomme gennem op-

rettelsen af en boligsocial gruppe til at hjælpe bestyrelserne i boligafdelinger.

Ud fra devisen om, at øget handleberedskab giver bedre nabo-skab, vil der være hjælp til bestyrelserne og afdelingskontorerne i beboersager, udbredelse af boligsociale viceværter, økonomisk rådgivning til lejere og en konfliktmæglerfunktion.

Horsens


Boligkontoret rundt

FORSØG MED DNA-MÆRKNING TIL BEKÆMPELSE AF INDBRUDGennem årene er der oplevet flere indbrud på vores ejendomskontorer rundt om-kring i landet. Bare i juni og august måned i år har vores kontorer i Espergærde og Kolding haft ubehagelige indbrudsoplevelser.

Det er årsagen til, at ejendomskontoret i Grydemosegård og afdelingskontoret i Espergærde nu afprøver DNA-mærkning. DNA-mærkning består af en flaske med gennemsigtig væske, som er tilsat ultraviolet sporstof og derfor kan ses i ultraviolet lys. Hver væske er helt unik – har sit eget DNA – og værdier, der er påsmurt og dermed mærket med væsken, registrerer man i en database. På den måde kan man knytte værdier og ejermand sammen, hvis værdierne bliver stjålet. Hvis man sælger eller udlåner sine mærkede værdier, noterer man blot også det i databasen.

– Vi laver en løbende evaluering af den præventive effekt for at vurdere, om vi kan komme med et samlet tilbud til alle vores medlemmer og beboere, som har disse ubehagelige oplevelser tæt inde på livet. Vi håber, at det kan gøre, at vi undgår alle de gener, et indbrud medfører, og samtidig øger trygheden, oplyser Lars Lehmann, der er forvaltningsdirektør hos Boligkontoret Danmark.

Ifølge Henrik Olsen fra Unisecure, der forhandler DNA-mærkning, har de snakket med adskillige tyve. Og det, som tyve og hælere virkelig frygter, er, hvis de har effekter, som kan spores tilbage til et gerningssted, og de derved kan blive linket til flere indbrud/lovovertrædelser. Det er derfor, DNA-mærkningen har en så god præventiv virkning, men den virker kun, hvis man via synlig skilt-ning fortæller tyven, at her bliver DNA-mærkning brugt, fortæller Henrik Olsen.

Espergærde

60 NYE ARKITEKTONISK INNOVATIVE ALMENE BOLIGERI Horsens Syd er der opført 60 nye arkitektonisk innovative almene boliger. Der er tale om otte-kantede, fritliggende og energivenlige boliger på minimum 100 kvm. og opefter. Prisen er på 7.500 kr. om måneden plus forbrug. Fredag den 14. august holdt Midtjysk Boligselskab rejsegilde og åbnet hus. Over 300 interesserede kiggede forbi. Første etaper er næsten allerede udlejet.

Horsens

På forårets sidste lørdag d. 30. maj 2015 deltog Glenn Rueløkke for 1. gang som medlem af Boligkontoret Danmarks bestyrelse på det årlige repræsentant-skabsmøde sammen med 97 andre med-lemmer. Glenn Rueløkke bor i Søllerød Almene Boligselskab, er far til 2, 33 år gammel og uddannet IT-supporter.

– Jeg er i dag medlem i afdelingsbe-styrelsen i Nærumvænge i Nordsjæl-land og i organisationsbestyrelsen i Søllerød Almene Boligselskab, anten-neforeningen og nu også i Boligkontoret Danmarks bestyrelse, fortæller Glenn Rueløkke. Jeg synes, processerne bag-ved er spændende at følge med i, og det er en tilfredsstillelse at se resultatet af

det, vi har arbejdet med. Som fx en god legeplads gennem afdelingsbestyrel-sen, og i organisationsbestyrelsen hvor man skal bygge nyt eller udvide, tale med kommuner, Landsbyggefonden osv. Beboerdemokrati ligger i generne hos Glenn Rueløkke, der, lige siden han var lille, har hørt først sin morfar og siden-hen sin far tale som aktive bestyrelses-medlemmer om bestyrelsesarbejde og beboerdemokrati.

På repræsentantskabsmødet blev også Gert Fris, der er 66 år gammel og næstformand i Lillerød Bolig-forening i Nordsjælland med 10 års erfaring i bestyrelsesarbejde, valgt ind i Boligkontoret Danmarks bestyrelse.

Gert har tidligere arbejdet som sælger og selvstændig, er gift og har 2 voksne børn og 3 børnebørn.

VORES BEBOERE HAR INDFLYDELSE PÅ BOLIGOMRÅDERNE I DANMARK

Repræsentantskabet i Boligkontoret Danmark


FAKTA: Repræsentantskabet er øverste myndighed i Boligkontoret Danmark.

Repræsentantskabet træffer alle væsentlige beslutninger bl.a. om:• prispolitik• budget• målsætningsprogram• og vælger formanden samt 12 medlemmer af bestyrelsen.

Repræsentantskabet træffer også beslutninger om boligorganisatio-nens overordnede spørgsmål som fx administrations- og byggepolitik, nybyggeri, salg/køb/nedlæggelse af boligafdelinger samt godkendelse af boligorganisationens samlede regnskab.

Hvert boligselskab i Boligkontoret Danmark har mindst to medlem-mer i repræsentantskabet, der i alt består af 216 personer. Tre bestyrel-sesmedlemmer vælges af boligsel-skaber med mere end 900 boligen-heder, og to medlemmer udpeges af medarbejderne.

Opfatter du dig selv som en opfindsom nabo? Måske har du haft en idé – en juleworkshop for afdelingens børn i december, men da du be’r om 200 kr. til indkøb af materialer, møder du muren. En mur, der består af retningslinjer og bureaukrati. Du bliver bedt om at formulere dit ønske skriftligt på formelt brevpapir, så det kan blive diskuteret på et bestyrelsesmøde og godkendes efter alle kunstens regler. Måske er det blevet påske, før der træffes beslutning om din indstilling. Du prøver at forklare børnene, at julen varer lige til påske, men de tror ikke rigtig på dig. Måske er dit engagement helt slukket nu. Og med det dør din identitet som opfindsom nabo med en god idé i hånden. Men hvad hvis du selv kunne være med til at fjerne muren? Hvis du kan være med til at oprette et underudvalg til bestyrelsen – fx et aktivitetsudvalg – som kunne træffe en hurtig beslutning om mindre beløb til de spontane idéer til gavn for din boligafdeling.

AF MIA FELBO-KOLDING, projektleder og erhvervs-ph.d. i Boligkontoret Danmark

Fastlåste strukturer og regelsnak hæmmer positivt engagementBestyrelsen i din boligafdeling ønsker at inddrage de unge og efterspørger værktøjer til, hvordan man får inddraget flere unge i beboerdemokratiet. Mange, som i dag sidder i bestyrelserne, tror, at de unge ikke ønsker at være en del af beboerdemokratiet. Men det vil de gerne! Boligkontorets undersøgelser, hvor over 1000 unge beboere mellem 18-34 år i den almene sektor er spurgt, viser, at 40 % af de unge mellem 18-34 år gerne vil lave frivilligt arbejde i deres boligafdeling.

– Vi har i vores bestyrelse haft godt af at få rystet lidt op i vores vaner: Vi har tænkt nyt indenfor, hvordan vi organise-rer bestyrelsesarbejdet, ved at oprette

udvalg som fx legeplads- og festudvalg. Udvalgene er der informeret om på Face-book inden beboermøderne, og det har resulteret i rekruttering af nye beboere, som aldrig før har været inde omkring beboerdemokratiet, fortæller Jens Arne, der sidder i bestyrelsen i VA 4 Række i Albertslund. – I starten var det lettere irriterende og tidskrævende med den nye struktur med udvalg og inddragelse af flere beboere, men vi har fået lavet nogle gode rammer i fællesskab, og det har faktisk været rigtig sundt for os. De unge og beboerne i det hele taget har vist mere interesse, end vi troede, de ville.

Som Ida fra VA 4 siger: – Muligheden for at deltage efter min interesse og kun i udvalgte dele af beboerdemokratiet,

uden at jeg behøver at sidde med i be-styrelsen, synes jeg er den store forskel fra før.

Spræng rammerneKunne du godt tænke dig at bidrage til din boligafdeling og fx udvide dine kompetencer eller bare lave endnu mere af det, du godt kan lide? Del dine idéer og spørg, om der kan tænkes nyt inden for jeres beboerdemokrati. Fx omkring hvordan I mødes, og hvordan strukturen er for arbejdet i boligafdelingen, så flere kan være med. I er alle naboer og menne-sker, der ønsker det bedste for det fælles sted, I bor. Alle kan byde ind – og naboer, som er dødopfindsomme, finder måske en måde at få idéerne til at leve.


ER DU EN OPFINDSOM NABO?

VÆRKTØJER DER VIRKER

I første halvår 2015 vil Boligkontoret lancere en række værktøjer, som skal gøre det nemmere for bestyrelserne at nytænke beboerdemokratiet og åbne det op for nye frivillige medlemmer til glæ-de for alle i boligafdelingen. Følg med på bdk.dk, her i beboermagasinet eller på Facebook.

FÅ INDFLYDELSE OG GØR EN FORSKEL HVOR DU BORBliv frivillig i beboerdemokratiet og vær med til at sikre:

• At hverdagen og det sociale liv fungerer i din boligafdeling• Hvordan forslag til budget bliver sammensat • Hvordan vedligeholdelsesplan for boligafdelingen skal udarbejdes, og hvad der skal prioriteres• Hvordan råderetten skal fungere i din boligafdeling• Hvad der indgår i husordenen• Hvordan beslutninger på beboermødet implementeres

– Alt i tæt samarbejde med din boligadministration, ejendomsfunktionærer, hele boligorganisationen m.fl.

Du kan blive valgt til afdelingsbestyrelsen ved at del-tage i jeres beboermøder, eller spørg på beboermødet, om det er muligt at deltage ad hoc efter lige din tid og interesse i din boligafdeling!


ER DU EN OPFINDSOM NABO? FÅ NØGLEN TIL INDFLYDELSE

Boligkontoret Danmark har i projektet ”De unge beboerdemokrater – hvor er de henne?” gen-nemført en række forsøg med flere bestyrelser i bestræbelserne på at finde frem til, hvordan afdelingsbestyrelser fremadrettet kan arbejde med at få flere unge inddraget i beboerdemokratiet og få indflydelse på deres boligafdeling. – Bare det, at bestyrelsen er begyndt at fortælle mere om, hvad de laver, har givet en god stemning i afdelingen. Det er lidt, som om de har en ting (beboerdemokratiet, red.), de vil sælge. Det gør naboerne mere nysgerrige, og så er der nogle, der gerne vil være lidt med nogle gange. – Martin, fra VA 4 Række, Albertslund.

Læs folderen om hvordan du rekrutterer og organiserer

frivillige på bdk.dk

Kære HenrietteJeg har en kat, Buller. Det fremgår af vores husorden, at

vi kun må have ét husdyr. Jeg vil gerne spørge, om jeg alligevel kan anskaffe mig en kat mere, for jeg kunne nemlig godt tænke mig, at min kat har selskab, mens jeg er på arbejde.

Det kommer ikke til at genere andre, for det er indekatte, og derfor tænker jeg, at det er noget, jeg bestemmer? Derudover har jeg aldrig stemt for den regel i husordenen, som jeg desuden mener er forkert! Det ved jeg også, at andre beboere synes.

Hilsner fra Birthe

Kære Birthe Hvis det fremgår af jeres husorden, at I kun må have ét

husdyr, er det reglen, uanset om det er indekatte eller ej.

Anskaffer du dig alligevel et ekstra husdyr, risikerer du at blive pålagt enten at afskaffe dyret igen, eller du kan blive opsagt fra dit lejemål.

Hvis du og de øvrige beboere er uenige i husordenen, kan I tage spørgs-målet om ændring af husordenen op på et afdelingsmøde, da det er her, hvor husordener vedtages og ændres.

Med venlig hilsen Henriette

Juridisk brevkasse

Kære Henriette Kære HenrietteJeg har opsagt mit lejemål og skal flytte om en måneds tid. Den nye lejer vil gerne overtage min vaskemaskine, så jeg

vil høre, om jeg bare skal lade min vaskemaskine blive stående, eller om jeg skal flytte den ud, når jeg flytter? Venlig hilsenStine

Kære Stine Jeg går ud fra, at vaskemaskinen ikke er en del af det lejede. Der er som udgangspunkt ikke noget problem i at

lade den nye lejer overtage vaskemaskinen, men da lejligheden skal være tom ved fraflytningssynet, skal vaskemaskinen flyttes ud, når du flytter. Det er fordi, at det er den fraflyttende lejer (som her er dig), der skal hæfte for eventuelle skader under vaskemaskinen. Såfremt vaskemaskinen bliver stående ved fraflytning, vil det være udlejer, der hæfter for eventuelle skader under vaskemaskinen, idet den nye lejer ikke kan hæfte for skader i lejemålet, som allerede var der ved indflytning.


Kære HenrietteJeg er ved at være lidt træt af, at min nabo ikke vil klippe sin hæk, selvom der i vedligeholdelsesreglementet står, at

hækken ikke må være mere end 1,80 meter høj. Hækken er nu mindst 2 meter høj, og det generer mig. Men hvad kan jeg stille op?Med venlig hilsen Dagmar

Kære Dagmar Hvis der i vedligeholdelsesreglementet står, at hækken ikke må overstige 1,80 m, så vil jeg råde dig til at tage kon-

takt til varmemesteren eller boligselskabet. Der vil i så fald blive fremsendt et påbud til din nabo om, at han skal klippe hækken, så den fremstår som beskrevet i vedligeholdelsesreg-lementet. Såfremt han efter et sådant påbud vælger ikke at klippe hækken, vil udlejer kunne gøre det for hans regning.



[email protected]

Det sker

Vil du gerne have din boligafdeling på Facebook, og kunne du godt tænke dig at være med til at administrere siden?Snak med din afdelingsbestyrelse, om det kunne være en mulighed. Læs nogle overvejelser, I bør gøre jer, inden I tager den endelige beslutning på bdk.dk under kurser i Facebook.

MANGLER DU PLADS?

Her er et tip til smart opbevaring, hvor du kan få afhentet,

opbevaret og leveret dine ejendele alle ugens dage inden

for 12 timer. Fra kun 29,- kr. pr. måned pr. kasse. Se mere på

www.gobox.dk.

FØLG OS PÅ

500 BEBOERE I BONBON LAND

[email protected]

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørVestermarken 16A – 3060 EspergærdeTelefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 [email protected]

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 [email protected]

Lokalkontoret FakseØstervej 174640 FakseTlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgAdelgade 106 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.8600 SilkeborgTlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret KoldingHaderslevvej 75B6000 KoldingTlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret HolstedNørregade 16670 HolstedTlf. 75 39 35 [email protected]

Boligselskabet Sct. JørgenBrovej 18 – 8800 ViborgTelefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 [email protected] eller [email protected]

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 - 1561 København V.Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Se mere på www.bdk.dk for at skrive dig op til en bolig og find information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.For boliger i Viborg-området se www.boviborg.dk.

Boligkontoret Danmark – din boligadministrationSkriv dig op til en bolig hos os

Afdelingskontoret NakskovAxeltorv 184900 NakskovTlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 [email protected]

Afdelingskontoret HillerødBakkegade 25, st. – 3400 HillerødTelefon 48 26 90 [email protected]

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 78

Documents

Transcript of Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 78