Baunekirkens Festskrift 2012

FESTSKRIFT

BAUNEKIRKENGenindviet 2012

Kr. 20,-

Af Karsten Nissen, biskop for Viborg Stift

Baunekirken hæver sig op i horisonten, når

man nærmer sig Tjørring. Det karakteristi-

ske tag fi ndes ikke magen til i nogen anden

bygning, jeg har set.

Baunekirken er noget ganske særligt, og

bygningen har i sin 35-årige historie sat sit

præg på Tjørring. Den er ganske enkelt blevet

en uundværlig del af Tjørrings ”skyline”.

Byens beboere har taget kirken til sig, og der

er ingen tvivl om, at folk i Tjørring ville savne

kirkens særlige profi l, hvis den ikke længere

stod på sit sted.

Men Baunekirken er ikke blot blevet en

del af Tjørring. Tjørring er også blevet en del af

Baunekirken. Kirken blev bygget og indviet for

35 år siden, fordi den gamle kirke var blevet

for lille til den voksende menighed. Det er en

meget glædelig baggrund at bygge kirke på.

I Baunekirken samles en stor menighed til

gudstjeneste om søndagen, og ugen igennem

samler møder og andre arrangementer mange

mennesker i alle aldre i menighedslokalerne,

som omgiver det kuglerunde kirkerum. Der er

en ganske særlig forbindelse imellem by og

kirke i Tjørring.

Men for et par år siden stod det klart, at

Baunekirken led af så alvorlige bygningsmæs-

sige mangler, at der måtte træffes en vigtig

beslutning. Skulle Baunekirken rives ned og

erstattes af en nybygget kirke? Eller skulle

man gennemføre en gennemgribende renove-

ring, der bevarede bygningen sådan, som man

kendte den? Det var ikke et valg imellem en

billig eller dyr løsning, for begge muligheder

var omtrent lige dyre.

Menighedsrådet var ikke i tvivl, man

ønskede at bevare Baunekirken. Og sådan

blev det! Menighedsrådet ville, at menigheden

og byen skulle have det bedste, og det bedste

var den kirke, som i sin korte levetid var blevet

en uundværlig del af byens, sognets og me-

nighedens liv. Når vi søndag den 18. marts kan

genindvie Baunekirken, vil det derfor blive en

festdag for hele Tjørring by. Vi er mange, der

glæder os til den dag.

I kirken møder vi Guds nåde og kærlig-

hed, og i kirken fi nder vi troen. I kirken bliver

traditionen dynamisk, nutidig virkelighed.

Menighedsråd og præster i Tjørring sogn er

optaget af at fastholde den vigtige forbindelse

imellem tradition og fornyelse. Der ligger en

vældig opgave i at bearbejde vore traditioner,

så vi fastholder dem og fører dem med os ind i

vores egen tid. ikke som kolde og døde skikke

og holdninger, men som levende arvegods,

der er blevet præget og forandret af os selv og

vor egen tid.

Det er ganske tydeligt, at mennesker i

dag søger efter identitet og sammenhæng,

fordi vi savner den faste grund, vi kan bygge

vores liv på. Baunekirken peger på denne

faste grund, som er kirkens hovedhjørne-

sten: evangeliet om Jesus Kristus. Den gamle

kirkefader Augustin ramte plet, da han sagde:

“Herre, vi er skabt til at tilhøre dig, derfor er

vore hjerter urolige indtil de fi nder hvile i dig.”

Baunekirken blev bygget for 35 år siden for at

fortælle om denne samhørighed imellem Gud

og menneske.

Indvielsen på 1. søndag i advent 1977

var en festdag. Nu er Baunekirken blevet gen-

opbygget og genindvies midfaste søndag den

18. marts 2012, fordi den fortælling stadig skal

høres i Tjørring sogn. Også den dag bliver en

fest. Vi er mange, som glæder os til at ønske

sognet og menigheden tillykke den dag.

TILLYKKEmed Baunekirken

35 år siden, fordi den gamle kirke var blevet

for lille til den voksende menighed. Det er en

meget glædelig baggrund at bygge kirke på.

I Baunekirken samles en stor menighed til

gudstjeneste om søndagen, og ugen igennem

samler møder og andre arrangementer mange

glæder os til den dag.

I kirken møder vi Guds nåde og kærlig-

hed, og i kirken fi nder vi troen. I kirken bliver

traditionen dynamisk, nutidig virkelighed.

Menighedsråd og præster i Tjørring sogn er

optaget af at fastholde den vigtige forbindelse

FESTSKRIFT I ANLEDNING AF BAUNEKIRKENS GENINDVIELSE 18. MARTS 2012REDAKTION: Sognepræst René Nord Hansen (ansv.), menighedsrådsformand Annelise Nyholm Nielsen, menighedsrådsmedlem Tove Lund Saka

FOTOS: René Nord Hansen, Nikolaj Ludvigsen og Knud Back

DESIGN: Freehand, Det Mobile Reklamebureau v/ Dan Henrik Møller

VERSION: 2012, 1. udgave, 1. oplag

Et ordentligt

Af sognepræst René Nord Hansen

Har du prøvet at sidde ved en sø, hvor

vandet er blikstille, samle en sten op og

lade den plumpe ned i vandet, tung og stor.

Det giver sådan et fantastisk skvulp, som

får vandet til at rejse sig og sende ringe ud

over den blikstille overfl ade, så der kom-

mer bevægelse.

Jeg har altid syntes, at Baunekirken ligner

sådan et ordentligt skvulp efter noget stort,

der har ramt jordens overfl ade.

Som den nat, hvor Gud fuldstændig

kom bag på os alle sammen, da han ramte

verdens overfl ade som en baby i et foder-

trug i Betlehem og vendte op og ned på alt,

hvad man dengang troede, man vidste om

Gud. For han endte med at dø og opstå, og

det skvulp, dét gav i verdenshistorien, har

bredt sig som ringe i vandet ud over hele

jordkloden og breder sig stadigvæk. Tænk,

at Gud, verdens skaber, kom til os, døde

for os og opstod, så døden mistede sin

endegyldige effekt!

Det er verdens bedste budskab, og det

har en voldsom effekt på os, når det går op

for os, hvad det i grunden betyder for os.

Derfor er Baunekirken en fantastisk

bygning, en fantastisk ramme om det, der

sker søndag efter søndag efter søndag i

kirker landet over, når alterbordet bliver

dækket op med brød og vin, Jesu legeme

og blod, som et spisebord, alle er inviteret

til at sætte sig ved og spise sig mætte ved.

Dér rammes vi af skvulpet fra dengang, Gud

bragede ind i verden. Dér rammes vi af den

utrolige kærlighed, Gud lagde for dagen, da

han gik i døden for os alle sammen.

Som præst bliver jeg vildt inspireret af

at arbejde i denne bygning. Den udfordrer

mig i mit arbejde, så jeg husker, at kirken

skal være i bevægelse og levende.

Det budskab, som ligger til grund for

kirkens arbejde – også her i Tjørring – er et

budskab, som skubber til os og bevæger os.

Det er et budskab, som forbavser, forarger

og befrier på samme tid.

Gud har ramt jordens overfl ade. Han

har ramt ned i vores hverdag, og Baunekir-

ken, som et monument midt i Tjørring, er et

godt billede på, at Gud også rammer ned

her midt imellem os, som bor her.

Det, som sker her i kirken, skal have

en effekt på os og vores by. Kirken skal

kunne mærkes, ses og høres her i Tjørring,

for den rummer verdens mest befriende

budskab!

SKVULP

”Det er i sig selv en overvældende ting,

at der er en kraft af kærlighed og me-

ning bag alt i universet, hvis man tror

på det. Men den tanke, at den kærlig-

hed og mening vælger at fremstille sig

selv som en baby født i skidt og møg

og yderste fattigdom, er genial... og får

mig på knæ, bogstaveligt talt.”

Bono, forsanger i U2

baunekirkens genindvielse | side 3

Interview af Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen

Børge Lund er én af de mænd, der sad med inde i det ”allerhel-

ligste” maskinrum, dengang Baunekirken i Tjørring blev bygget.

Tilbage endnu er desuden Niels Borup og Jakob Kjær.

I et hus på Baunetoften i Tjørring sidder 90-årige Børge Lund. Bordet

er fyldt med fotoalbummer og scrap-bøger, der fortæller om dengang

for mere 35 år siden, da Baunekirken blev bygget. Børge Lund sad

i kirkekomiteen, dengang Baunekirken blev udtænkt, og han var

dermed én af hovedmændene bag den nye kirke i Tjørring.

- Det var en meget spændende tid. Der var mange forskellige ting,

der skulle tages stilling til. Alt lige fra afstanden mellem bænkene til

hvilke materialer kirken skulle bygges af, fortæller han.

- Men der var også nogle, der hele tiden var efter os. Nogle, der syn-

tes, at kirken så mærkelig ud og sagde, at vi var vanvittige ude i Tjør-

ring. De frygtede, at den ville blive alt for dyr. Men det tog vi nu med

et smil, og vi var stolte af vores kirke! Det var en fantastisk oplevelse

at være med til at bygge kirke, og der blev skabt venskaber for livet.

1974 1975

Baunekirkens tidslinieJanuar 1974: Kirkekomité nedsættes til at bygge ny kirke i Tjørring sognJanuar 1974: Kirkekomité nedsættes til at bygge ny kirke i Tjørring sogn

EN SPÆNDENDE TIDDen oprindelige kirkekomite:Børge Lund, Kaj Erik Jensen, Niels Borup, Jacob Kjær, pastor Jens Enevoldsen, Esther Eriksen

side 4 | www.baunekirken.dk

TJØRRING HAVDE BRUG FOR EN NY KIRKE

Børge Lund blev valgt ind i menighedsrådet

i november 1973, og allerede få måneder

efter blev kirkekomiteen, der skulle arbejde

videre med planerne om at bygge en ny kirke

i Tjørring, nedsat.

- Tjørring Kirke var blevet alt for lille. På bare

fi re år var indbyggertallet i Tjørring fordoblet

fra 800 til 1600. Især når der var barnedåb,

kunne folk ikke være i den gamle kirke,

fortæller han.

Kirkeministeriet havde netop godkendt, at

der måtte arbejdes videre med planerne om

at bygge en ny kirke i Tjørring, og at kirken

måtte tage udgangspunkt i en skitse, som ar-

kitekt Kristian Kristiansen havde udarbejdet.

- Jeg syntes selvfølgelig, at kirken så meget

usædvanlig ud. Kristiansen havde hovedet

fyldt af ideer om kirken, der skulle indeholde

symboler på dit og dat. Jeg synes måske, at

det engang imellem kunne være lige rigeligt,

men jeg kunne for eksempel godt lide hans

tanke om, at kirkens loft skulle være grønt.

Grøn er håbets farve, og så symboliserer det

påskemorgen – ikke mindst sammen med

triumfbuen i Øst. Den nye kirke ville blive en

påskekirke, fortæller Børge Lund.

PRESSET ØKONOMI

Økonomien var fra starten under hårdt pres.

Mange af de andre menighedsråd i provstiet

syntes, at kirken var meget dyr, og nogen var

bange for, at der ikke ville blive råd til deres

kirkeudvidelser, når der skulle bruges så

mange penge på en ny kirke i Tjørring.

- Det førte til en del skriveri i Herning Folke-

blad, fortæller Børge Lund.

For at spare penge blev det besluttet at gøre

nord- og sydfl øjen halvt så stor, som den

ellers oprindeligt var udtænkt. Dermed ville

kirken ikke blive 1200 m2, men kun 1000

m2. Børge Lund og de andre i kirkekomiteen

ville dog gerne, at nord- og sydfl øjen blev så

store, som de oprindeligt var planlagt til at

være.

- Vi fi k lov til at bygge fl øjene i deres fulde

længde, hvis vi selv kunne skaffe pengene.

Så vi lavede en indsamling og fi k en fanta-

stisk støtte fra Michael Jensen, som betalte

godt halvdelen af de nødvendige 383.000 kr.

1976

22. december 1975: Det første spadestik tages 29. maj 1976: Grundstenen nedlægges

25. august 1976: Rejsegilde

29. maj 1976: Grundstenen nedlægges 22. december 1975: Det første spadestik tages


Der blev blandt andet lavet et hæfte med

tegninger af den nye kirke og med reklamer

fra forskellige virksomheder. Hæftet blev ud-

delt til alle husstande i sognet. Det skaffede

de penge, der skulle til, for at kirken kunne

bygges fuldt ud.

- Det var dejligt at se så mange, der bakkede

op om den nye kirke, siger Børge Lund.

BAUNEKIRKEN - MED U

Der var mange kampe, som måtte tages med

Kirkeministeriet. En af dem var om navnet på

kirken. Der havde været udskrevet en kon-

kurrence blandt borgerne i byen om ideer til

navnet - og valget var faldet på Baunekirken.

- Det var et navn, jeg var meget stor fortaler

for. En bavn er en forhøjning, der i gamle

dage blev brugt til at tænde bål på for at

Børge Lund


markere festlige lejligheder, men også for at advare om krig og lig-

nende. Og så skulle kirken bygges ved Baunevej, så navnet passede

perfekt.

Kirkeministeriet ville dog ikke umiddelbart godkende navnet. Ifølge

Retskrivningsordbogen skulle en bavn skrives med V - og ikke U, som

Børge Lund og de andre ville det.

- Vejen i Tjørring hed Baunevej - med U. Det var den lokale måde at

skrive det på, og det kæmpede vi for at få lov til at skrive sådan, og til

sidst gav Kirkeministeriet sig da også, griner Børge Lund.

KLOKKETÅRN MED TVEÆGGET SVÆRD

En anden kamp handlede om klokketårnet. Kristian Kristiansen

havde tegnet et klokketårn med kors, der som et tveægget sværd

skød ned i fundamentet.

- Jeg synes, det var rigtig fl ot, og det ville have pyntet kirken. Men

provsten kunne ikke lide det. Vi sad ude i min have, hvor modellen

af klokketårnet stod på græsset, og han sagde, at det var en rædsel,

fortæller Børge Lund.

Det var dog især på grund af økonomien, at klokketårnet aldrig blev

til noget.

- Jeg ved, at menighedsrådet efter os også forsøgte at få tårnet byg-

get. Men de måtte også give op, og nu ser det ud til, at planerne lidt

er gået i sig selv igen.

INDVIELSEN

- Indvielsen af den nye kirke var jo en festdag. Selvom det var i slut-

ningen af november skinnede solen, fortæller Børge Lund.

Det var heldigt, at vejret var godt den dag, kirken blev indviet, for alle-

rede to dage før indvielsen havde man konstateret, at taget var utæt.

- Det regnede ind i vestfl øjen. Taget blev forsøgt repareret i de kom-

mende år, men det blev aldrig helt tæt. Det er der nok rådet bod på nu!

DEN NYE KIRKE

Baunekirken har nu været igennem en omfattende restaurering, og

med den har andre nu været inde at ’pille’ ved det værk, som Børge

Lund og mange andre kunne indvie i 1977. Kirken er blevet ny og

moderne, og det er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved.

- Den er jo blevet meget fl ot, og jeg er først og fremmest glad for, at

de har bevaret Baunekirken og ikke har revet den ned. Det ville jeg

have været ked af, fortæller Børge Lund, og fortsætter:

- Jeg synes nu, at det er ærgerligt, at kirkens loft ikke længere er

grønt og gulvet ikke længere er rødt. Det hele er nu bare sort og

hvidt. Det er jo de eneste farver, nutidens arkitekter arbejder med, og

det er måske lidt ærgerligt. Arkitekt Kristian Kristiansen turde være

utraditionel og blev beundret for det.

Børge Lund forsikrer dog, at han glæder sig til fortsat at komme i

kirke om søndagen - også i den nye Baunekirke.

1977 2005

27. november 1977, 1. søndag i advent: Baunekirken indvies; den første regn drypper ind i kirkerummet27. november 1977, 1. søndag i advent: Baunekirken indvies; den første regn drypper ind i kirkerummet


2006

Efterår 2005: 25 spande opsamler nu vand i den utætte kirke 1.november 2006: Orienteringsmøde i Baunekirken; sognet ønsker at bevare kirkenEfterår 2005: 25 spande opsamler nu vand i den utætte kirke

I skrivende stund, en januardag her i 2012,

er det en stor glæde for mig, som formand

for menighedsrådet, at få muligheden for

at fortælle historien om baggrunden for

renoveringen af Tjørrings vartegn, Baune-

kirken.

Af Annelise Nyholm

Nielsen, menigheds-

rådsformand

Glæden kommer ofte frem, når et længe

ventet ønske går i opfyldelse, og jeg vil

prøve, om jeg kan udtrykke dette i det

efterfølgende...

EN FUGTIG BEGYNDELSE

Min fortælling går helt tilbage til Baunekir-

kens indvielse i december 1977. En ny unik

kirke blev indviet, en enestående fl ot og

særpræget kirkebygning, tegnet af arkitekt

Kristian Kristiansen. I forbindelse hermed

blev der udgivet et lille hæfte, og jeg vil

gerne citere følgende fra dette hæfte: ”I

dagene op til indvielsen regnede det kraf-

tigt – og det regnede ned i kirken. Blandt

andet var der risiko for, at biskoppen ville

blive våd, da det dryppede en hel del ved

alteret...” Ja, faktisk er dette begyndelsen til

det, jeg gerne vil skrive om her.

- OG DET FORTSATTE

Denne regn og utæthed ophørte ikke... og

den første spand blev købt her, klar til at

sætte under det sted, hvor det dryppede

ned. I snit blev der for hvert år købt endnu

en spand, så da vi var nået til året 2005, var

der indkøbt 25 spande... Det er jo meget

tankevækkende, men Baunekirkens tag

blev faktisk aldrig rigtig tæt. I årene fra

indvielsen og fremad blev der brugt meget

Et stykke

BAGGRUNDS-HISTORIE


tid og energi i menighedsrådet på at løse opgaven, men uden at det

lykkedes at få løst problemet med utæthederne.

RENOVERING ELLER NY KIRKE?

Da der som nævnt skulle sættes ca. 25 spande frem i 2005, når det

rigtig regnede, kunne vi som menighedsråd ikke tage ansvaret for

bygningen mere. Nu måtte der gribes til mere alvorlige handlinger.

Der blev lavet en række undersøgelser, der udmøntede sig i en rap-

port, som virkelig var alvorlig læsning: Råd og svamp fandtes i de

bærende dele – dvs. i limtræsbjælkerne inde i kirken. Konklusionen

lød, ifølge rapporten, på en gennemgribende renovering af kirken,

hvilket ville koste et millionbeløb, som nærmede sig prisen for en

helt ny kirke. På baggrund af de væsentlige renoveringsomkostnin-

ger var det relevant at overveje, om en nedrivning kunne komme på

tale – og i stedet bygge en helt ny kirke. Renovering eller ny kirke?

Det var udmeldingen til os i menighedsrådet.

ORIENTERINGSMØDE

Den 1. november 2006 inviteredes alle i sognet, incl. skoler og

foreninger, til et orienteringsmøde i Baunekirken. Denne aften blev

alle orienteret om Baunekirkens alvorlige tilstand. Som menigheds-

råd havde vi brug for at få klarlagt, hvorvidt man i sognet ønskede,

at vi skulle arbejde på at få renoveret Baunekirken eller alternativt

bygge en ny kirke. Konklusionen fra dette møde med sognet viste,

at langt størstedelen ønskede, at der skulle arbejdes videre på at

bevare Baunekirken, det vil sige en renovering. Et ønske, vi i menig-

hedsrådet var enige i, og som vi, i respekt for sognet, kirken og os

selv, naturligvis ville arbejde hårdt for at få gennemført.

ET SAMLET OVERBLIK

Med salmen” Spænd over os dit himmelsejl”, bød vi den 29. januar

2007 Provstiet velkommen til at høre om vores beslutning. Reaktio-

nen fra Provstiet var, at vi skulle gå igang og tænke det hele med.

Vi skulle udnytte de kvadratmeter, der var under tagudhænget, og

ikke komme til Provstiet om 5-10 år og bede om fl ere penge til ud-

videlser eller vedligeholdelse. Nu skulle alt tages med, for Provstiet

ønskede at få et samlet økonomisk overblik.

DER BLEV TÆNKT RIGTIG MANGE TANKER

At sidde i et menighedsråd og få ansvaret for at renovere en kirke

for mange millioner kroner var en overvældende stor, men også

utroligt spændende opgave. Vi fi k etableret et rigtig godt byggeud-

valg bestående af menighedsrådsmedlemmer og kompetente folk

fra sognet. Der blev arbejdet intenst i byggeudvalget fra foråret

2007. Mange møder blev afholdt med arkitekter og rådgivere. Ud-

fordringen blev for det første at få økonomien til at hænge sammen,

og for det andet at få udnyttet alle kvadratmeter på bedste måde ud

fra et stærkt behov for fl ere kontorer, konfi rmandlokaler mv. Så der

blev tænkt rigtig mange tanker for at udnytte arealet bedst muligt.

Kunne man f.eks. rykke glasfacaderne i Baunekirkens fi re sider og

dermed skabe mere plads o.s.v.? Medarbejderne ved kirken blev

også involveret i planlægningen. Det var vigtigt, at netop de men-

nesker, som til daglig havde deres arbejdsplads i kirken, var med i

planlægningsprocessen.

TEGNINGEN BLEV IKKE GODKENDT

Vi havde en tegning klar allerede i efteråret 2007. Denne tegning

2007 2008

29. januar 2007: Møde med Provstiet Efterår 2007: 1. tegning klar; bliver ikke godkendt af Provsti

6. marts 2007: 1. møde i byggeudvalget6. marts 2007: 1. møde i byggeudvalgetside 8 | www.baunekirken.dk

blev imidlertid ikke godkendt af Provstiet,

da den var for omfattende, hvilket var en

stor skuffelse for byggeudvalget. Vi lærte

her, at kirkerenovering er en uhyre vanske-

lig proces, da mange ting skal godkendes,

først af Provstiet og dernæst af Stiftet.

PÅ ’EN IGEN!

Vi måtte i gang igen. Faktisk arbejdede vi

på tegningen helt frem til foråret 2010, hvor

den til sidst blev godkendt. Vi ændrede ho-

vedindgangen, sådan at den blev placeret

naturligt i forhold til parkeringspladsen.

Køkkenet fi k en mere hensigtsmæssig pla-

cering i forhold til sognelokalet (sydfl øjen).

For os, i menighedsråd og byggeudvalg, var

det meget vigtigt, at vi løbende fi k taget de

helt rigtige beslutninger. En lang proces,

hvor der måtte tænkes – og tænkes om –

igen og igen, udmøntede sig i juni 2010 i et

projekt, som kunne godkendes af Provstiet

og Stiftet, og licitationen kunne afholdes

den 16. august 2010. Licitationen viste sig

desværre at være væsentligt dyrere end

budgetteret, så vi gik igen igang, denne

gang med at fi nde besparelser. Nu var det

virkelig ved at være vanskeligt, og situa-

tionen var problematisk. Vi så os desværre

nødsaget til at erstatte kobbertaget med

pap og zink. Det reviderede projekt kunne

imidlertid ikke godkendes i Stiftet, da det

nu drejede sig om et nyt projekt!

KRISESTEMNING

En helt ny kirke i stedet for Baunekirken

blev igen bragt på bane af Stiftet. Dette ville

imidlertid medføre, at vi ikke fi k de kvadrat-

meter i kirken, som der var så hårdt brug for

i vores – glædeligvis – meget aktive sogn. I

øvrigt var det ikke en løsning, som sognet

ønskede. Vi ønskede at bevare Baunekirken

og havde jo, indtil nu, brugt rigtig mange

timer i fl ere år på renoveringen. Humøret

var på lavpunktet...

GODKENDT!

Vi blev indkaldt til et møde i Stiftet den

23. september 2010. Vi mødte talstærkt

op. Både menighedsråd, byggeudvalg og

rådgivere deltog. ”Septembers himmel er

så blå”, hedder en efterårssang, og himlen

blev ekstra blå denne dag i september i Vi-

borg. Til sidst lykkedes det med velvilje fra

Provsti og Stift at få budgettet og projektet,

med kobbertag på Baunekirken, godkendt.

Helt fantastisk! Og vi jublede hele vejen

hjem fra mødet i Viborg!

Håndværkerne rykkede ind i kirken, og vi

gik i gang!

Byggeudvalget, som forestod renoveringsprojektet: Ejgil Pedersen, Bruno Hansen, Henning Rønholm, Erik Løgager Vammen, Olav Helms, Esbjørn Held Nørgaard, Jørgen Johansen og Annelise Nyholm Nielsen.

2010

2. oktober 2008: Møde i Baunekirken med Stiftet om menighedsrådets planer for renoveringen

foråret 2010: Tegning godkendes af Provstiforåret 2010: Tegning godkendes af Provsti

Juni 2010: Projektet godkendes af Provsti og Stift

Menighedsrådet baunekirkens genindvielse | side 9

2010

12. september 2010: Efter høstgudstjenesten går menigheden i procession fra Baunekirken

til Tjørringparken 1-3, der fungerer som midlertidig kirke under hele renoveringsforløbet

16. august 2010: Licitation afholdes

August 2010: Revideret projekt godkendes ikke

af Stiftet, da det fremstår som nyt projekt til Tjørringparken 1-3, der fungerer som midlertidig kirke under hele renoveringsforløbet

Af Ejgil Pedersen,

Baunekirkens

daglige leder

Den kirke, som har dannet ramme om

gudstjeneste og menighedsliv gennem en

årrække, blev i 2011 tømt for inventar og

delvist brudt ned. Bygningen var angrebet

af råd og svamp, fordi vand og fugt i en år-

række var trængt ind i konstruktionen.

Gennem årene havde der været iværksat

forskellige tiltag for at afhjælpe vandind-

trængning, men det var ikke lykkedes at

udbedre skaden. Tiden var nu inde til at der

måtte tages fat om problemet, hvis kirken

skulle have en fremtid. For at redde kirken

skulle de skader, der gennem årene havde

udviklet sig i konstruktionen, fi ndes og

skæres væk.

1. SKRIDT:

KREERING AF DEN NYE KIRKE

Ingeniørfi rmaet NIRAS, Herning, har fore-

stået projektanalyse, udarbejdet projektma-

teriale o.s.v., mens arkitektfi rmaet Morten-

sen, Vejen, har forestået den arkitektoniske

del af kirkerenoveringen.

2. SKRIDT:

STYRING AF RENOVERINGEN

Et hold af rådgivere og håndværkere skulle

nu arbejde sammen om at renovere kirken.

Styregruppen kom til at bestå af repræsen-

tanter fra de forskellige håndværkere, som

havde vundet licitationen, samt byggeleder

Niels Peder Jørgensen fra ingeniørfi r-

maet NIRAS, bygherrerådgiver Finn Balle,

Herning, og byggeudvalgsformand Ejgil

Pedersen.

KIRKERENOVERINGENskridt for skridt


23. september 2010: Stiftet godkender

endeligt det nye projekt med kobbertag

26. oktober 2010: Nedtag-

ning af orglet begynder

24. december 2010: 1400 mennesker

til julegudstjeneste i Nordvesthallen

26. september 2010: Den midlertidige kirkebygning ”Baunekirken Eksil” indvies26. september 2010: Den midlertidige kirkebygning ”Baunekirken Eksil” indvies

ning af orglet begynder til julegudstjeneste i Nordvesthallen

3. SKRIDT:

EN BYGGEPLADS BLIVER TIL

Til brug for det forestående arbejde blev

der etableret byggevej rundt om kirken.

Der blev etableret belysning og el på byg-

gepladsen. Håndværkernes skurvogne

og toiletbygning rykkede ind på pladsen.

Belægningen blev taget op.

5. SKRIDT:

STILLADS

Hele kirkerummet blev fyldt op med stillads

fra gulv til top - ca. 15 m. Der blev bygget et

stilladstårn, som blev hejst op og monteret

på toppen af kirken. Fra stilladset skulle der

arbejdes på tagkonstruktionen udvendig og

indvendig.

6. SKRIDT:

UDBEDRING AF SKADERNE

Efterhånden som loftbeklædning og tag

blev fjernet, kom konstruktionens ”syge”

steder frem. Nogle af stederne var lokali-

seret på forhånd ved udtagning af prøver,

andre kom til syne for første gang, da der

blev lukket op ind til konstruktionen. Ingen

af hovedspærrene var så angrebne, at

udskiftning var nødvendig. I stedet blev det

rådne skåret væk, og der blev indsat nyt

tømmer. Hele konstruktionen blev behand-

let for råd og svamp for at sikre, at der ikke

var noget, der var blevet overset.

4. SKRIDT:

NEDBRYDNING

Kirken blev tømt. Installationerne blev af-

monteret. Orglet pakket ned. Affaldscontai-

nerne fandt vej til byggepladsen. Nedbryd-

ningen begyndte, og vinduespartierne blev

taget ud. De store maskiner indtog kirken.

Gulvbelægningen blev brudt op og vægge

brudt ned. Loftbeklædningen taget ned

af folk, som var uddannet til at håndtere

asbestholdigt affald.


2011

24. december 2011: Der afholdes julegudstjenester i

den endnu ikke helt færdige Baunekirke


14. juli 2011: ”Toppen”

sættes på Baunekirken den endnu ikke helt færdige Baunekirke


7. SKRIDT:

MURERARBEJDET

Alle ydervægge, som blev bevaret, blev

afrenset. De små og skæve vinduer i

murværket blev taget ud, murene isoleret

og hullerne muret efter. Alle vægge blev

vandskuret og kalket eller malet. Nogle få af

de natursten, som sidder i murværket, blev

renset af for at fremtræde som udsmykning

og fremhæve symbolikken, at kirken er for

alle. Det eksisterende gulvfundament blev

bevaret. Ovenpå blev der isoleret, inden

et nyt betongulv blev lagt. Gulvkoten blev

hævet med ca. 20 cm. Kirkens nye gulv er

slebet beton. Under gulvet er der støbt

kanaler til føring af ventilationsrør samt

varme- og el-forsyning.

8. SKRIDT:

TØMRERARBEJDET

Ud over nedbrydning og udskiftning af de

rådne områder i konstruktionen, bestod ar-

bejdet i at opbygge tagkonstruktionen som

et varmt tag. Nye vinduespartier blev isat,

ligesom nye døre til kirkens rum kom til. Et

smukt nyt loft, som giver kirkens rum et helt

nyt look, blev opsat.

9. SKRIDT:

VVS-ARBEJDET

Der blev lavet et ventilationsanlæg i kirken,

et anlæg som fornyer luften og genanvender

varmen. Der er lavet nyt gulvvarmesystem i

kirken, ligesom der er etableret radiatorer i

administrationsfl øjen.

10. SKRIDT:

ELINSTALLATION M.M.

På mange måder er kirken blevet nytænkt,

det gælder også på den elektroniske side.

Elinstallationen er fornyet, der er truk-

ket over 10 km. ledning. Der er monteret

projektorer med tilhørende skærme/lærred,

så undervisning også kan foregå ved hjælp

af visualisering. Salmenumre ved guds-

tjenester vil fremover blive vist på skærm.

Låsning af kirkens døre vil foregå automa-

tisk. Belysningen i kirken kommer fra nye

lyskilder. Målet har været at få en belysning,

der i tillæg fremhæver kirkerummet og dets

symbolik.


2012

23. februar 2012: De nymalede kirke-

bænke bæres ind i kirken

18. marts 2012: Baunekirken

står færdig til genindvielse

2. marts 2012: Kordegn Jette Sørensen fl ytter som en af de første ind på sit nye kontor2. marts 2012: Kordegn Jette Sørensen fl ytter som en af de første ind på sit nye kontor

11. SKRIDT:

FACILITETER

Der er kommet mange nye faciliteter ind

i den renoverede kirke. Der er kommet

nyt indgangsparti, som retter sig mod

indgangsvejen til kirken. Et nyt og større

køkken er kommet til. Der er undervisnings-

lokaler, musikrum og cafe. Der er kontorer

og administrationsfaciliteter til kirkens

ansatte.

12. SKRIDT:

KOBBERTAG

Taget er skiftet ud, et nyt kobbertag er

kommet på, men under kobbertaget er der

monteret det, der vil svare til et paptag. Det,

der virkelig har været fokus på ved denne

renovering, har været taget, da det var i tag-

konstruktionen, årsagen til konstruktionens

skade var at fi nde.

13. SKRIDT:

UDENDØRS BELÆGNING M.M.

Der er blevet etableret ny vej og stisystem

til og rundt om kirken. Grunden skal nyan-

lægges med græs og planter. Belysningen

rundt om kirken er blevet etableret igen.

14. SKRIDT:

INVENTAR

Kirkens bænke er renoveret, de er blevet

malet og hynderne er fornyet. Stolene er

blevet udskiftet. Orglet er blevet renset og

sat op igen. Der er kommet et nyt alterparti

og døbefonten er tilbage på sin plads.

Efter ca. halvandet år er kirkens klokker

igen begyndt at ringe. De ringer nu morgen

og aften samt hver søndag for at kalde

sognets beboere til kirke.


Opskrift på en

BAUNEKIRKE-RENOVERING


Renoveringen af Baunekirken har været en kom-

pliceret proces med utallige delopgaver. Her er et

forsøg på at stille de væsentligste elementer op i

”opskriftsform”:

13 tons kobber

50 byggeudvalgsmøder

42 byggemøder med håndværkerne

33 millioner danske kroner

358 ruder

55 døre

10 kilometer ledning

1 biskop

1 provstiudvalg

4 provster

5 toiletter

350 løse stole

1 arkitektvirksomhed

1 håndfuld amatørfotografer

1 bygherrerådgiver

1 ingeniørfi rma

Ca. 80 frivillige

13 ansatte

9 menighedsrådsmedlemmer

Det hele blandes godt sammen, hældes i en solid

struktur og ”bages” ved årstidens temperaturer i 18

måneder…

Mit andet

HJEM

Mit andet

HJEMInterview med Preben Andersen, 44 år

v/ sognepræst René Nord Hansen

Jeg har fundet et billede fra Baunekirkens

gemmer som viser nogle KFUM spejdere

i 8 – 10 års alderen, der går ved siden af

en hestevogn med en stor sten. Det er et

billede fra dagen for grundstensnedsæt-

telsen, da Baunekirken blev bygget. En af

drengene på billedet er Preben Andersen,

som stadigvæk bor her i Tjørring.

– Det, jeg husker allermest fra den dag, er,

at vi fi k læsset sådan en stor sten op på

en gammel hestevogn, og så gik vi, sådan

en fl ok ulveunger, foran den her vogn i

procession nede fra den gamle kirke op til

Baunekirken. Jeg kan huske, at jeg var lidt

fascineret af at kunne få lov til at gå hen ad

hovedvejen sammen med masser af men-hovedvejen sammen med masser af men-

nesker og faner – op til den nye kirke.

Som dreng syntes jeg, at Baunekirken

var en spændende og anderledes kirke. Da

vi kun havde Tjørring Kirke, var vi børn slet

ikke med i kirken. Vi gik direkte over på

skolen ved siden af og holdt søndagsskole.

Det var vist nok i det hele taget sådan lidt

skoleagtigt, som jeg husker det. Men da vi

kom op i Baunekirken, blev vi børn meget

mere en del af gudstjenestefællesskabet,

fordi vi der kunne være delvist med til guds-

tjenesten og delvist med til søndagsskolen,

som foregik i en af kirkens fl øje. Jeg husker,

at vi som børn blev mere en del af det, der

foregik i kirken.

Preben har lige siden den gang været relate-

ret til Baunekirken.

– Konfi rmation, bryllup, børnenes dåb

og konfi rmation, ja, faktisk også min fars

begravelse, er alt sammen foregået i den

her kirke.

Min kone Gitte og jeg rejste i 1988

jorden rundt sammen. Vi var væk i 10 må-

neder. Der snakkede vi tit om, at vi savnede

Baunekirken. Vi besøgte fl ere steder og

forskellige kirkesamfund, men vi tænkte tit,

at det kunne godt nok være fedt at sidde

i Baunekirken og være i det fællesskab,

der var der. Det havde både noget med

kirkerummet at gøre, men i særdelshed

fællesskabet.

I Baunekirken har jeg både en bygning

og et fællesskab, som har fyldt meget igen-

nem mit liv og stadigvæk gør det. Selvfølge-

lig har der været nogle år, hvor der har været

mere fokus på familielivet og børnenes

aktiviteter, men jeg har en idé om, at Baune-

kirken vil komme til at fylde mere igen.

Hvad synes du om den nyrenoverede kirke?

– Det første indtryk jeg fi k af den nyre-

noverede Baunekirke juleaften 2011 var

”Hold da op!” Jeg syntes den så rigtig,

rigtig fl ot ud. Der er også nogle ting, som

er blevet meget mere hensigtsmæssige

nu, hvor indgangen faktisk vender ud mod

parkeringspladsen,og køkkenet er blevet

placeret umiddelbart ved siden af mødelo-

kalet i sydfl øjen. På de punkter er den nyre-

noverede kirke mere gennemtænkt end den

oprindelige. Men jeg må nok indrømme, at

”maskinhusgulvet” ikke lige er mig. Det, at

kirken er blevet mere lys, er derimod rigtig

godt. Det er, som om kirken er blevet mere

åben på en eller anden måde. Jeg kommer

i hvert fald slet ikke til at savne den grønne

og brune farve.

Det allermest geniale ved Baunekirken

er den runde indretning, hvor man, i stedet

for at sidde og kigge hinanden ind i nakken,

kan kigge hinanden i ansigtet. Det er blevet

bevaret, og det er jeg meget glad for.

Det allervigtigste for fremtiden her må

være at de folk, der kommer til Baunekirken,

får en oplevelse af, at det er deres andet

hjem. Skulle min kone og jeg sige, hvad der

er vores andet hjem, så er det Baunekirken,

og kunne man give folk den oplevelse i

fremtiden, at det var et sted, hvor både unge

og ældre kunne komme og føle sig hjemme,

så ville det være rigtig godt.


ET SPÆNDENDEOG UFORGLEMMELIGT PROJEKT


Af Mette Thornfeldt Sørensen, rådgivende ingeniørfi rma NIRAS

Da Baunekirken blev genindviet den 18. marts 2012, var det kul-

minationen på et langt og spændende byggeprojekt. Kirken blev i

løbet af halvandet år ombygget og renoveret, så både indretning

og teknik levede op til nutidens standard.

BEHOV FOR EN RADIKAL LØSNING

NIRAS’ arbejde i forbindelse med Baunekirken begyndte i 2005,

da Tjørring Sogn bad NIRAS om at se nærmere på kirkens utætte

tagkonstruktion og problemer med indeklimaet pga. varme- og

ventilationsanlægget. Det var dengang NIRAS’ vurdering, at der

var behov for en radikal løsning, som én gang for alle ville ændre

på den uhensigtsmæssige tagkonstruktion fra 1970’erne. Desuden

anbefalede NIRAS en gennemgribende fornyelse af varme- og venti-

lationssystemet for at løse problemerne med indeklimaet.

BEVARE ELLER BYGGE NYT?

Der blev i de følgende år i et samarbejde mellem menighedsrådet,

det nedsatte byggeudvalg, Arkitektfi rmaet Mortensen og NIRAS

som totalrådgiver, arbejdet videre med tanken om at lave en hel-

hedsløsning hvor man, udover at løse problemerne med det utætte

tag og det dårlige indeklima, også ville imødekomme behovet for

en ændring af lokaleforholdene, bl.a. en ny hovedindgang, køkken-

og mødefaciliteter.

ØKONOMISKE OVERVEJELSER

På baggrund af behovet for den meget omfattende renovering af

kirken blev der undervejs rejst spørgsmål om, hvorvidt det var mere

hensigtsmæssigt og rimeligt set ud fra et økonomisk synspunkt at

rive Baunekirken ned og bygge en ny kirke i stedet.

STOR OPBAKNING TIL BEVARELSE AF BAUNEKIRKEN

Der blev afholdt adskillige møder om emnet i sognet, og med

stor opbakning i menigheden valgte man at arbejde på at bevare

Baunekirken, fordi den er en vigtig del af Tjørrings identitet. Man

vurderede desuden, at man ikke kunne få nær det samme areal til


rådighed for de samme penge, hvis kirken

skulle nybygges fra bunden. Det var og

er vigtigt, fordi kirken ud over bryllupper,

begravelser og gudstjenester er ramme om

mange aktiviteter i ugens løb.

RAPPORTER OG SKITSER

NIRAS og Arkitektfi rmaet Mortensen

udarbejdede gennem forløbet en række rap-

porter, redegørelser, skitser og økonomiske

beregninger, som blev drøftet mellem Her-

nings provstiudvalg, Viborg Stiftsøvrighed,

kgl. bygningsinspektør Niels Vium, Tjørring

sogns menighedsråd og rådgiverne med

henblik på at få godkendt et skitseforslag

med en tilhørende økonomisk ramme.

GRØNT LYS FOR PROJEKTET

I maj 2009 blev der – efter en række

justeringer – givet grønt lys til det egentlige

programmerings- og projekteringsarbejde

med renoveringen og ombygningen af

Baunekirken.

FORENE DET PÆNE MED DET PRAKTISKE

For at indsamle ønsker, krav og forvent-

ninger i forbindelse med projektet blev

der nedsat et byggeudvalg med frivillige

fra sognet, repræsentanter fra menigheds-

rådet, repræsentanter for de ansatte i

Baunekirken, bygherrerådgiver Finn Balle

og totalrådgiver NIRAS med Arkitektfi rmaet

Mortensen tilknyttet som underrådgiver.

Desuden blev der holdt møder i en række

underudvalg med forskellige temaer, som fx

køkken, kirkerummets indretning, AV-teknik

og belysning.

ET PROJEKT MED UDFORDRINGER

Baunekirken er gennem tiden blevet kendt

og elsket for sine mange arkitektoniske

detaljer og udtryk, også langt ud over

sognets grænser. Mange af detaljerne var

til gengæld meget uhensigtsmæssige i

forhold til funktion og drift. Det var derfor

en gennemgående udfordring i projekterin-

gen at forene sognets naturlige ønske om

at bevare mest muligt af det oprindelige

udtryk med kravet om at optimere bygnin-

gens energiforbrug. Samtidig skulle vedlige-

holdelsesomkostningerne mindskes og

bygningen skulle gøres egnet til de nutidige

brugerønsker og være en sund og fremtids-

sikret bygning.

DE MANGE HULLER

Et eksempel på dette var de mange små

huller med glas direkte indmuret i kirkens

facader, som var med til at give bygningen

sit særpræg. Arkitektens oprindelige tanke

med de mange forskelligartede åbninger

havde været at symbolisere sognets mang-

foldighed.

NYE FACADEPARTIER

De mange huller i facaden gav dog anled-

ning til et væsentligt varmetab fra bygnin-

gen, dyrt vedligehold, begrænsninger i

forhold til rummenes indretning og udbredt

revnedannelse i facaderne, og det fi k NIRAS

til at anbefale, at hullerne i de udvendige

mure blev fjernet. Løsningen blev at fjerne

hullerne og i stedet indarbejde nogle nye

spændende facadepartier, som genfortæller

historien om mangfoldighed og som i frem-

tiden kan give bygningen et særpræg.

NY TAGKONSTRUKTION

Den helt store opgave i forbindelse med

projektet og primære årsag til, at man

måtte igangsætte en renovering af kirken så

relativt få år efter indvielsen, var tagkon-

struktionen og utæthederne i taget. Det var

nødvendigt at ændre væsentligt på tagets

udformning for at løse problemerne med

utæthederne.

PAP UNDER KOBBER

Valget faldt på at udføre en ny varmtags-

konstruktion med pap under kobberdæk-

ningen. Desuden blev de utætte lysbånd

langs limtræsbuerne fjernet, og i stedet blev

der etableret nye kviste langs ringmuren for

at sikre et naturligt lysindfald.

INSTALLATIONER

En af de store tekniske udfordringer for

NIRAS i forbindelse med projektet har været

etableringen af de nye installationer. Det

har været nødvendigt at lave et omfattende


kanalsystem i bygningens gulve for at få installationerne rundt i

bygningen. Det er dog lykkedes at få indarbejdet et nyt tidssva-

rende, men pladskrævende, ventilationsanlæg i de eksisterende

rammer på en elegant måde.

TILPASNING AF PROJEKTET

Efter måneders arbejde blev detailprojektet i juni 2010 godkendt

og sendt i udbud, men licitationsresultatet viste sig at overstige

budgettet for projektet. Derfor måtte projektet tilpasses til en

model, som kunne realiseres – og som alle parter kunne være glade

for. Det lykkedes at fi nde løsningerne, og i november 2010 kunne

håndværkere og entreprenører endelig gå i gang.

GODT SAMARBEJDE

Der har været et godt samarbejde på byggepladsen og byggeriet er

i store træk forløbet planmæssigt, så Baunekirken snart er klar til

brug igen. Det skyldes ikke mindst, at projektet er gennemført med

et meget stort og vedholdende engagement fra alle sagens parter

– både de professionelle og de lokale ildsjæle anført af menigheds-

rådet, byggeudvalg og personale.

BAUNEKIRKENS SÆRPRÆG ER BEVARET

Resultatet fremstår som et moderne aftryk af den oprindelige kirke

med særpræget bevaret, og Baunekirken kan i mange år fremover

fortsætte som ramme for det meget aktive liv i sognet.

Af arkitekt Brian Mortensen

Baunekirken, Tjørring sogn, Hammerum

Herred, Ringkøbing Amt, indviet 1977.

Baunekirken peger mod alle verdenshjør-

ner, og som ved en rund kirke arbejder hele

arkitekturen sig rundt og hen til alteret.

Selve rumligheden tager udgangspunkt i

dette centrum.

KORS OG CIRKEL

Udefra opleves kirken som et kors. Man

fornemmer ”armene”, der strækker sig ud

fra et centerpunkt, mens man indefra i hø-

jere grad fornemmer cirklen, den inderste,

rumlige hellighed.

UNDERBYGNING OG FORSTÆRKNING

Med den seneste fornyelse af Baunekir-

ken er der arbejdet på at understøtte og

forstærke alt det, kirken allerede kan og

er. Hierakiet mellem bygningens forskel-

lige dele understreges, og man ankommer

i etaper. Ankomst i periferien og derefter

langsom indslusning ind i ”det helligste”.

PERSONLIGHED OG FORTÆLLING

Kirken er en folkelig og åben kirke. Den har

personlighed, og arkitekturen rummer en

fortælling, som vi har ønsket at beholde

ARKITEKTONISKGENFORTOLKNING af en åben og folkelig kirke


og forstærke endnu mere. Baunekirken

står for mangfoldighed, arkitektonisk såvel

som menneskeligt. Denne tanke ligger som

underlag for vores arbejde med at optimere

de mange murhuller, som konstruktivt er

med til at slide kirken op alt for hurtigt.

Vi har, med vores rolle i renoveringen af

Baunekirken, sat spor i arkitekturen, der

både peger frem og peger tilbage. Nye

og gamle elementer blandes. Oprindelige

tanker optimeres, nye tiltag implementeres,

så funktionalitet, stemning og udtryk har-

monerer. Der er brugt meget tid på at lave

en forenkling af arkitekturen, så kirkens

symboler forstærkes og fremstår sakralt og

smukt.

NÆNSOM NYFORTOLKNING

Vores grundfortælling tager sit udspring

i Baunekirken som en lysning i skoven.

Det inderste cirkulære rum, kirkerummet,

omkranses af bevægelsesstier og opholds-

zoner, og vinduespartierne sender lange

trælignende skygger ind i kirken fra alle

retninger. Denne omkringliggende funkti-

onszone støder således op til kirkerummet,

lysningen, som er et roligt og fredfyldt cen-

trum, hvor der er plads til den personlige

rejse indad, og til den fælles færd i menig-

heden. Vi understreger det, kirken allerede

er i dag, og forstærker fortællingen ved at

optimere rammerne. Denne nyfortolkning af

vinduer og lukning af murhuller er udført på

nænsom vis.

KREATIVE SPROSSER

De nye vinduespartier er udstyret med

sprosser, der efterligner træer i en skov,

men også symboliserer grenene på stam-

men. Som solen bevæger sig rundt, vil

skyggerne tegne billeder på gulvet, og rum-

mene vil fremstå dynamiske og levende og

formidle tiden, oplevet inde i kirken.

ET ENKELT UDTRYK

Rummets mere enkle udtryk fremkommer

efter at de mørkegrønne lofter, der tog al ly-

set, og de mørke murstensgulve er ændret.

Ligeledes erstatter kvistvinduerne, sam-

men med LED-belysningen, på elegant vis

vinduesbåndene langs de opadstræbende

limtræsbuer.

SKRINLAGTE FORSLAG

Da menighedsrådet havde ønske om

udvidelse af kirken, blev der forelagt mange

skitser, som blandt andet har indeholdt en

udvidelse af den ene korsarm samt en udvi-

delse med en underjordisk rundbygning for

ikke at ”klæbe” en ekstra udbygning på den

kirke, man kender i dag. Disse forslag blev

skrinlagt. Den endelige udformning med

Arkitekt Brian Mortensen


udnyttelse af det store tagudhæng mellem

korsarmene med et tillæg på ca. 200 m2 er

til stor glæde for alle.

ARBEJDSZONE OG KIRKE

Baunekirken er både arbejdsplads, et mø-

dested og et helligt område til sorg, glæde

og andagt, og derfor søger vi at forstærke

opdelingen af kirken således, at den kan

fungere som arbejdszone og kirke samtidig.

Når funktioner og handlinger kan sameksi-

stere, tager de ikke pladsen eller opmærk-

somheden fra hinanden, og Baunekirken vil

kunne fl ere ting på én gang. Derved opnås

større fl eksibilitet og respekt for de enkelte

funktioneres berettigelse og vigtighed.

ALTERBORD OG KNÆFALD

Formen på det nye alterbord og det nye

knæfald tager sit udgangspunkt i kirkens

form som centralkirke med sin tydelige

markering af kirkens centrum, alterbordet.

Denne symbolik har sine svagheder og

begrænsninger med hensyn til rummets

anvendelse, nogle forhold som menighe-

den har lært at leve med, og måske endog

at holde af. Det nye alterbord vil, med sin

runde form, yderligere understrege denne

symbolik. Formen kan iøvrigt synes meget

naturlig som følge af knæfaldet, der er

udformet som det oprindelige knæfald.

SIMPLE GEOMETRISKE FORMER

Alterbordet udføres af bornholmsk granit og

er en sammenstilling af to simple geometri-

ske former, en kuglekalot og en keglestub –

Kuglekalotten med en diameter på ca. 1200

mm, slebet og poleret på oversiden som

bordplade, ruhugget overfl ade på undersi-

den, keglestubben med en diameter på ca.

400 mm, ruhugget overfl ade på cylinderen,

slebet og poleret på smigskåret overfl ade

ved cylinderring af mat-sort lakeret stål.

TAK FOR TILLIDEN

Ved indvielsen skal der udtrykkes en stor

tak til menighedsrådet for tilliden til at

overdrage en opgave, som man fornemmer

er sognets hjertebarn. Det har været en

lang, men fantastisk og yderst interessant

rejse for at få kirkens geometri helt ind

under neglene og for at opnå det endelige

resultat, som vi ser kirken i dag: Nyfortol-

ket, men med lyd, luft, lys og layout for øje.

Der har været et godt samarbejde

mellem alle parter: menighedsrådet, alle

underudvalg, bygherrerådgiver, ingeniør og

arkitekt.


Af bygherrerådgiver

Finn Balle

Tillykke til Tjørring Sogn med den nyreno-

verede Baunekirke. En fantastisk rejse kan

nu afsluttes med en storslået indvielse i

samvær med alle jer, der arbejder for og i

Baunekirken – frivillige såvel som ansatte.

Som bygherrerådgiver har jeg deltaget i for-

løbet som menighedsrådets professionelle

medarbejder. Sammen med formand for

byggeudvalget, Ejgil Pedersen, har vi stået

med det ledelsesmæssige ansvar og været

menighedsrådets forlængede arm i alle pro-

cesser. Det har været et utroligt spændende

forløb at skulle agere i spændingsfeltet

imellem frivillige, medarbejdere, rådgivere

og entreprenører.

Arbejdet har været organiseret ved et

nedsat byggeudvalg, der som repræsentant

for menighedsrådet har arbejdet fokuseret

på at få mest mulig værdi ud af den sam-

lede økonomiske ramme. Byggeudvalget

har således undervejs i forløbet skullet

træffe rigtig mange valg og beslutninger.

Beslutninger, der skulle forholde sig til

menighedens mangfoldighed og samtidig

give det bedst mulige afsæt for kirkelivet i

og ud fra en ombygget Baunekirken. Ikke

alle beslutninger har været lige populære

– men dog givet god mening, godt hjulpet

af ingeniørernes og arkitekternes gedigne

rådgivning.

Jeg husker særligt diskussionen

omkring tilmuringen af de mange huller i

facaderne og arbejdet med de nye vindu-

espartier. Udfordringen blev løst på fornem

vis af Arkitektfi rmaet Mortensen, der med

nænsom hånd og den gode historie om ”lys-

ningen i skoven” og ”kviste på vintræet”,

overbevisende lykkedes med at nyfortolke

facaderne. Det var én af de mange udfor-

dringer, hvor jeg som bygherrerådgiver

måtte bevæge mig på en knivsæg – under-

støtte rådgivernes rigtige beslutning og

samtidigt værne om de mange følelser, der

er forbundet med et ikon-byggeri som Bau-

nekirken, der for rigtig mange mennesker i

Tjørring sogn har haft så stor betydning.

Vi er nu ved vejs ende. Mange år er

gået siden de første tanker om renovering

af kirken blev taget og mange timer er

gået i menighedsråd og byggeudvalg med

spændende drøftelser og beslutninger og

sidenhen er der anvendt et endnu større

antal timer i forbindelse projektering og

med håndværkernes ihærdige og engage-

rede arbejde med ombygningen. Tak for

tilliden og samarbejdet. Brug kirken – slid

kirken – det har I fortjent, og kirken kan nu

holde til det!

EN HOLDBAR KIRKE


Af sognepræst Lise

Edelberg Andersen

Baunekirken strækker sig atter mod himlen.

Forandringer er sket, men kirkens særpræg

er det samme. Den runde kirke med det

særlige tag. Med en enkel håndbevægelse

kan man beskrive Baunekirken, så andre

ved, hvilken kirke man taler om. Som Tjør-

rings vartegn hæver den sig mod himlen,

samtidig med at den strækker sine arme

ud mod os. Man er ikke i tvivl om, at det er

et hus, som adskiller sig fra andre huse.

Kirken skiller sig netop ud fra andre huse.

Det er en bygning, som vil noget særligt.

Jeg vil citere Johannes Værge, der meget fint

har skrevet om kirken, som den nu står der

midt i byens og menneskers travle liv:

”Kirken har sit eget åndedrag, et større

åndedrag end byen. Og når vi træder ind i

kirken, i gudstjenesterummet, er det for at

falde ind i dette større åndedrag, få del i et

større, lysfyldt, livgivende åndedrag. Og vi

erfarer, at det ikke er et fremmed åndedrag,

men er det, der kalder de dybeste lag i os

til live. Det, der gør os til os selv, eller med

andre ord: Gør os til Guds frie børn. Det er

dette lysfyldte åndedrag, vi er skabt til.”

(fra Lysvæld)

Kirkens åndedrag vil sætte os fri. Vi må

ånde frit; vi må være, med såvel det tunge

som det lette i vores liv. Vi må være mod-

tagende og lytte til det, som Helligånden

hvisker til os, som Busk Sørensen skriver

det i sin salme om kirken. Helligånden

hvisker om alt det, som mennesket længes

efter, f.eks. ro, tid, mening med livet, Guds

nærvær. Hører vi det, da mærker vi, at vores

liv er føjet ind i en større sammenhæng end

den, som er vores egen. Hvilken frihed! Vi

mærker, at ”Her har dagen evighed...”

Derfor er det væsentligt, at Tjørring har

fået sin kirke igen. Med højt til himlen og med

arme, der åbner sig ud mod os mennesker.

Her har dagen

EVIGHED


Uberørt af byens travlhed

og trafikkens tunge brus,

som en helle midt i larmen

står det underligste hus.

Stilhed, der er livets egen,

overdøver dagens krav,

her hvor Helligånden holder

åbent hus for høj og lav.

Her har dagen evighed,

her har kærlighed sit sted,

hvor Guds Søn er sammen med os

under Helligåndens fred,

og da føler vi en stund,

at vi står på hellig grund,

og at livets mening lyder

fra vor Skabers egen mund.

Støjniveauet stiger om os,

alle jager efter vind,

så Guds Helligånd må hviske

for at nå et splittet sind;

men da hænder søndag morgen

det forunderlige, at

Kristus hilser os i døren:

”Dine synder er forladt!”

Her har dagen evighed ...

Slægters fodtrin lyder mod os

op igennem glemte år,

danse-lette eller tunge,

som de følte deres kår,

når de andagtsfulde kom

med deres små til livets Gud,

når de knugede af sorgen

bar de kære døde ud.

Her har dagen evighed ...

Stilhed, der er livets egen,

falder på os ord for ord,

når vi knæler ung og gammel

med Guds Søn omkring hans bord.

Selviskhed er næsten komisk,

her hvor sidste mand er først,

og et fattigt barn, der leger

for Guds ansigt, kaldes størst.

Her har dagen evighed,

her har kærlighed sit sted,

hvor Guds Søn er sammen med os

under Helligåndens fred,

og da føler vi en stund,

at vi står på hellig grund,

og at livets mening lyder

fra vor Skabers egen mund.

Lars Busk Sørensen 1990


MARTIN ØRSKOV DAM

Minikonfi rmand

Jeg synes, at det vi laver her, er det bedste,

og så kan jeg rigtig godt li’ at være til Spa-

ghettigudstjeneste.

LENE SINKBÆK PEDERSEN

Social- og sundhedshjælper

Det bedste er, at det er anderledes og hyg-

geligt her, og at vi har nogle gode præster.

Vi har altid syntes, at kirke var lidt kedeligt,

men her er det bare rigtig hyggeligt at være.

LAURA ANDERSEN

Pensionist

Baunekirken er en dejlig og rummelig byg-

ning, men det er altså forkyndelsen, der er

det bedste ved vores kirke!

KRISTIAN MOESGAARD

Kirketjener

Det bedste er, at det er en kirke med liv i,

hvor der sker noget. Bygningen er også

super god, men det er helt afgjort aktivite-

terne, der tæller langt det meste for mig.

KARSTEN JØRGENSEN

Arbejdssøgende

Selve kirkebygningen er helt unik i sin form,

men den fungerer også godt til gudstjene-

ster, for det er en kirke med plads til børn.

INGELISE SØNDERGÅRD NIELSEN

Frivillig

Det er en meget åben, positiv og initiativrig

kirke. Sådan føler jeg det, når jeg kommer

her i Baunekirken.

TORBEN TUCEK KJÆR

Konfi rmand

Det bedste er stemningen, den er rigtig god

her i kirken, og så synes jeg også, at an-

neXgudstjenesterne er gode, de ligger på et

rigtig godt tidspunkt.

THEA GALMSTRUP HØJHUS

Gymnasieelev

Spiren og Superspiren er klart det bedste.

Jeg er så heldig, at jeg er leder i Superspiren

for børn, der går i 2.-6. klasse. Det er fedt at

kunne give de store børn en god oplevelse

og en god start på søndagen.

NATASJA GAARD ISAKSEN

Minikonfi rmand

Baunekirken er super god, fordi der er rigtig

god plads i den, og så er der rigtig mange

gudstjenester.

KRISTIAN MOESGAARD

INGELISE SØNDERGÅRD NIELSEN

TORBEN TUCEK KJÆR

HVAD ER DET BEDSTEved Baunekirken?VOXPOP v/ sognepræst René Nord Hansen

03

12 F

ree

ha

nd

.dk

Baunekirkens Festskrift 2012

Documents

Transcript of Baunekirkens Festskrift 2012