Barok - domkirken.dk · domkirken.dk 71. årgang nr. 3 juni – august 2007 I KØBENHAVN VOR FRUE...

domkirken.dk 71. årgang nr. 3 juni – august 2007

I KØBENHAVN VOR FRUE KIRKE

Barok betegner den fornyelse af åndslivet, som har ét velordnet univers og omsorg for den svage næste som image.

Når vi siger, at noget er barokt, vores humor for eksempel, mener vi spøjst og udstafferet. Men lad os se, om der ikke også er noget at hente i den æstetik og spiritualitet, som bærer navnet.

Den, der vil have syn for sagn kan besøge vores nabokirker men nu også vores eget museum, som i en særudstilling

viser den tidligere barokke Vor Frue kirke. Bygningerne gengiver barokkens visuelle udtryk, mens salmedigteren Thomas Kingo er mester for dens poetiske.

I dette nummer af kirkebladet lægges en mosaik til billedet af den barok, som blev bombet af englænderne, og af alt det, som ikke kan bombes.

Kirkebladet markerer således Københavns bombardement for 200 år siden og den barokkirke, som brændte ned, men samtidig også den åndelige fornyelse, vi stadig tager til os som inspiration.

Det kan godt være, basunenglene med de runde rumpetter kalder på smilet. Det gør Kingos digtning også. Men baroktidens udtryk er samtidig karsk og opmuntrende.

Det er ikke mærkeligt, hvis man også får lyst til at danse…

Barok

� DOMKIRKEN I KØBENHAVN • VOR FRUE KIRKE • 71. ÅRGANG • NR. 3 • jUNI - AUGUst 2007

”Han er synderen, hvis sjæl er urolig, naget af angst for djævelens fristelser og nat-tens dødlignende mørke, men som samtidig er så boblende fuld af fortrøstning til Guds omsorgsfulde nåde, at hver ny morgen springes energisk i møde med glad taknemmelighed.”

Svulmende, bombastisk, billedrig. Ord som disse melder sig prompte, når det gælder om at beskrive den typiske barokdigtning og Thomas Kingo (16341703) som barokdigter. For smagsdommere med minimalistiske tilbøjeligheder vil det næppe være plusord. For den, der har lært at skønne på Kingo for hans sproglige kreativitet og for den dramatisk effektfulde anskuelighed, hvormed han er i stand til at levendegøre kontrasterne i den menneskelige tilværelse, forholder det sig anderledes. Da svarer ordene til de formkrav, som kendetegnede barokkens kunstpoesi, datidens moderne digtekunst. Den medførte en gennemgribende fornyelse af den nationale digt

ning, og på dansk blev Kingo dens fremmeste repræsentant.

Udfordrende digtekunstKingo tog kunstpoesien til sig med begejstring. Men det var ikke mindst hans brug af denne nymodens kunstform og dens stilistiske virkemidler, der gjorde det svært for hans samtid at acceptere hans salmedigtning. At han tilmed skrev flere af sine salmer til tidens populære vise og dansemelodier, som fx ’Sorrig og glæde’ (DDS 46), gjorde i højere kredse kun ondt værre. Så udfordrende var hans digtekunst for den konservative traditionalisme, at antallet af Kingos salmer i den første officielle rigssalmebog fra 1699 blev væsentligt mindre, end han selv havde planlagt. Den seneste udgave af Den Danske Salmebog (fra 2003) rummer 82 originale salmer af Kingo, dog alle i en forkortet og bearbejdet form.

Ukuelig optimismeDa Kingo i 1674 udgav sin første samling af religiøs poesi med Aandelige SiungeKoors Første Part, havde han allerede med verdslige digte demonstreret sin sans for

kunstpoesiens formkrav med et sikkert greb om rim og versefødder. Både morgen og aftensangene i Første Part er båret af en grundstemning af ukuelig optimisme. Det menneske, der skildres, er for Kingo det kristne gennemsnitsmenneske. Han er synderen, hvis sjæl er urolig, naget af angst for djævelens fristelser og nattens dødlignende mørke, men som samtidig er så boblende fuld af fortrøstning til Guds omsorgsfulde nåde, at hver ny morgen springes energisk i møde med glad taknemmelighed. Om natten beskyttes sjælen af Guds englevagt, og om dagen overøses den af Guds nåde, som i ’Nu rinder solen op’ (DDS 743). Trods bevidstheden om med sin dødelige krop at være bundet til det jordiske, til forgængeligheden og verdens sorg, glemmer sjælen ikke, at den hører til hos Gud; den søger dagligt op mod himmelen, som i ’Vågn op og slå på dine strenge’ (DDS 745), alt imens den pligtbevidst fortsætter hverdags og arbejdslivet på jorden så længe, som Gud vil. At jordelivet er tidsfristet og omskifteligt, lærer mennesket af naturens gang; men selv den barskeste påmin

Om Thomas Kingo, barokkens salmedigter

Synderens selvportræt

Barok

Af Lone Fatum

DOMKIRKEN I KØBENHAVN • VOR FRUE KIRKE • 71. ÅRGANG • NR. 3 • jUNI - AUGUst 2007 �

delse om dødens nærhed udløser taknemmelighed for Guds forsyn i tro på syndernes forladelse som i ’Den klare sol går ned’ (DDS 761).

Skærpet syndsbevidsthedGrundstemningen i Aandelige SiungeKoors Anden Part fra 1681 er markant mere dyster. Den morgenduelige optimisme er blevet til tungsindig selvbesindelse og et betydeligt mere pessimistisk livs og verdenssyn som i ’Sorrig og elendighed’ (DDS 643) og ’Aldrig er jeg uden våde’ (DDS 644). Tilliden til Guds nådefulde omsorg er usvækket, men det er den plagede samvittighed og den bodfærdige anger, der nu præger Kingos salmejeg. Til den skærpede syndsbevidsthed svarer i Anden Part behovet for personlig inderliggørelse. Med sine malende skildringer af Jesu kors, hans pine og blodige sved, appellerer Kingo utrætteligt til synderen om at indse sin afhængighed af Jesu frelsergerning. I sit opgør med den forgængelige verdens forfængelighed og med sin tids udvendige kirkelighed kræver Kingo bodfærdig tilegnelse af troens indhold som i ’Far, verden, far vel’ (DDS

614 og 615). Hans ideal er en levende og aktiv kristendom, der besinder sig på gudsfrygt og gode gerninger.

VinterpartenDa Kingo fik overdraget opgaven med at udarbejde den første officielle salmebog, tog hans salmeproduktion for alvor fart. Med Vinterparten fra 1689 udgav han første del af sit forslag med salmer til samtlige søn og helligdage fra advent til påske, i alt 267 salmer, heraf 136 af Kingo selv. Det var for radikal en fornyelse; forslaget blev forkastet. Da salmebogen udkom i 1699, var 55 Kingosalmer med fra Vinterparten og 31, som Kingo havde skrevet til kirkeårets anden halvdel.

Disse salmer var en bunden opgave, da de nøje skulle følge kirkeårets tekster. Teologisk føjer de intet nyt til det digteriske evangelium, som forelå allerede med Anden Part, men i koncentrationen om teksterne viser Kingo sit talent for at dramatisere en bibelsk scene som personlig tilegnelse for sal

mens brugere som fx i ’Mig lyster nu at træde’ (DDS 141). I påskesalmerne appellerer han til den samvittighedsplagede indlevelse og gør salmernes jeg til synderens selvportræt. I en slags altidighed gennemspiller han lidelseshistorien på ny i alle dens sindsoprivende detaljer og placerer sit salmejeg midt i begivenhederne fx i Getsemane Have som i ’Sover I? Hvor kan I sove’ (DDS 183) og foran korset som i ’Gak under Jesu kors at stå’ (DDS 191). Med sin egen digterstemme tager Kingo sit salmejeg i skole, og et hovedpunkt i hans belæringer er pligten til at omsætte taknemmeligheden for Guds nåde og syndernes forladelse til næstekærlighedens gode gerninger som i ’Den nåde, som vor Gud har gjort’ (DDS 683).

Lone Fatum er teolog og lektor i det nye testamentes eksegese ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Lone Fatum er gæsteprædikant i Københavns Domkirke.

selvportræt

Theobald Steins buste af Thomas Kingo


Efter branden i 1728 lå store dele af København i ruiner, genopbygningen gik langsomt og Christian VI (17301746) var utålmodig. Overlandbygmester J.F. Krieger havde tegnet et forslag til Frue Kirkes genopbygning, men i arbejdet stødte man hele tiden på forhindringer, bl.a. fordi kirkens mure var langt mere skadede end først antaget. Som medlem af kongens nyoprettede Bygningskommission fik professor i matematik J.F. Ramus i 1731 ansvaret for Vor Frue Kirke, og han valgte med få ændringer at fortsætte med Kriegers konstruktion. Ud over brandskadernes omfang blev byggefasen vanskeliggjort, fordi kongen svingede mellem den yderste sparsommelighed og krav om overdådig pragt.

Interiør Den 30. april 1738 kunne kongen træde ind i byens hovedkirke til indvielsesgudstjeneste. Lyset vældede ind ad høje rundbuede vinduer og oplyste det ribbehvælvede kirkerum, hvor både midtskib og sideskibe havde den imponerende højde af 19 meter. Fra skibet førte

3 trin ned til koret. Det var, ligesom de 5 kapeller omkring det, forholdsvis uskadt af branden og derfor bevaret næsten uændret. Men som noget nyt var en række

kapeller tilbygget mod nord og syd i hele kirkens længde, så den nu fremtrådte som en 5skibet bygning.

KongelogenKongen indtog sin rummelige loge i søndresideskibs 3. fag. Her sad han behageligt bag udskåret brystværk, dobbelte engelske vinduesrammer og gardiner af rød taft med kamelhårsfrynser, lidser og kvaster, under et sejldugsloft med motiv fra Johannes´ Åbenbaring og tæt ved kakkelovnen med messingpiller. Alle stole havde gyldenlæder, og kongens havde yderligere armhynder og fløjlstæppe. Fra logen kunne kongen nyde alt det nye: prædikestol og altertavle af Ehbisch, rige panelværker i både stolerækker og på pulpiturerne, 18 store messingbalustre i korgitteret og orgelfacaden i hvidt lindetræ. Kun altersølvet og metaldøbefonten, med evangelister og løver, var reddet med fra den gamle kirke.

AltertavlenHofbilledhugger Friedrich Ehbisch havde fået den store opgave at lave altertavler og prædikestole

- intermezzo mellem to brandeBarok

Barok

Af Susanne Torgard


til de brandhærgede kirker, Skt. Petri, Trinitatis og Vor Frue, hvoraf kun værkerne i Trinitatis endnu kan opleves. Altertavlen til Vor Frue var en stor, stærkt bevæget arkitektonisk opbygning omkring et maleri af Hyrdernes tilbedelse. Mellem sidenichernes korintiske søjler stod skulpturer af Jomfru Maria og disciplen Johannes og øverst, over det brudte topfelt, blev den opstandne Kristus båret frem af engle i skyer og på strålekrans. Både selve opbygningen og den rige ornamentik med flammevaser,

volutter og kartoucher var marmoreret og forgyldt.

PrædikestolenStørre opmærksomhed fortjener dog Ehbisch´ prædikestol. Lydhimlen var foruden frodige blomsterguirlander og kartoucher smykket med tre symbolske figurer for Troen, Sandheden og Teologien, og på selve prædikestolens kurv sad de fire skrivende evangelister omgivet af deres symboler og guirlander. Kurven var båret af et grønt palmetræ, der voksede fra

klippegrund, hvilket i tiden var symbol på bestandighed, dydens løn og udholdenhed. En vigtigere tolkning for Ehbisch har nok været biskop Hans Svanes kommenterede bibeloversættelse fra 1647. I Svanes kommentar til Højsangen er menigheden at ligne med bruden/palmen, som brudgommen/Kristus må bestige for at rense den, og for at den kan bære frugt. Menigheden bærer således frugten af ordet, der prædikes, og palmen er vejen mellem ord og menighed. Desuden taler biskop Svane om Kong Salomons plads i Helligdommen over for Palmen, akkurat sådan som Ehbisch omsætter det til virkelighed, med kongens stol over for prædikestolen med symbolet på menigheden, som bærer frugten af Kristi offer*.

Epitafier og sarkofagerMindesmærker over rigets mænd og kvinder havde fyldt meget, men efter branden i 1728 var kun et fåtal af de oprindeligt mere end 80 epitafier uskadte, og kun enkelte, bl.a. over admiral Cort Adeler, biskop Henrik Bornemann, grev Ulrik Frederik Gyldenløve,

s


sognepræst Johs. Dorschæus og rigsråd Axel Urup, kunne istandsættes og opstilles igen og give en svag afglans af den oprindelige storhed i billedhuggeren Thomas Quellinus´ bevægede barok. Det beskrives bl.a., at Cort Adeler var urigtigt sammensat. Mange af de næsten 200 gravstene i gulvet kunne bibeholdes eller rekonstrueres og gravlæggelser inde i selve kirken ophørte først i 1805. Helt mirakuløst har marmortavlen over Christian den IV’s rigsadmiral Jørgen Vind overlevet både branden i 1728 og bombardementet i 1807. Det er nu ophængt nede i kirkens nordlige sideskib.

Fire nye epitafier i »ædel simplicitet« blev skabt af billedhugger Johannes Wiedewelt. Sort marmor, lange indskrifter og portrætmedaljoner prægede tavlerne over Stifts

provst Erik Olufsen Torm og politimester Erik Torm og over Prof. G.F. Frank v. Frankenau. Johan Peter Suhr mindedes i hvidt og blåt marmor, og kun epitafiet med portrætmedaljoner over Elise Bartholin og hendes to ægtefæller Ole Rømer og Thomas Bartholin havde form af indgang til et egentligt kapel.

I det HolsteinLedreborgske Kapel havde 5 sarkofager i sort marmor plads. En enkelt kartouche med monogram IFJB er bevaret, men formodentlig var det marmor herfra, som C.F. Hansen i 1817 overdrog til Nikolaj Dajon til brug for Tordenskjolds sarkofag i Holmens kirke.

OrgletLigesom Ehbisch fik mange opgaver efter branden, var der også nok at gøre for orgelbygger

Lambert Daniel Kastens. Han var kaldt til København i 1722 for at bygge orgelet til Garnisons kirke, og det var naturligt for Bygningskommissionen at give Kastens flere opgaver. I kontrakten om orglet i Vor Frue skrev Kastens, at det skulle være ».. i fuldkommen stand opstilt til St. Hans dag Anno 1736: Men ellers saa viit i stand til aarets udgang 1734 : eller naar der i kircken skal Prædikes, at derved kan giøre tieniste«. Det var placeret højt på vestvæggen, og orgelpulpiturets brystparti havde på begge sider af rygpositivet krumme, udstukne fyldninger og gesimser. På hver side af selve orgelværket var der pulpiturer, og oven over disse var to åbne gallerier til stadsmusikanten og hans folk og til kantor og kor. Billedskærerarbejdet var i hvidt lindetræ.

Ved kirkens indvielse i 1738 spilles der på det første gang, men organist Botzen klagede over, at det ikke stod i den rette tone, og orglet blev først endeligt afleveret i december 1742. Med 50 stemmer og 3120 piber var det det hidtil største, der var bygget i Danmark. En kedelig regnskabsnote opregner i 1807 »Tin og Blye fra Piber i

Barok

s


Orglet smeltet og dels med Kalk meleret 1 skippund og 17 lispund i alt« (296 kg.)

EksteriørI det ydre var kirken enkel i røde sten, sorte tegl og en fast rytme af vinduer og støttepiller og med tre bemalede og forgyldte sandstensportaler som eneste prydelse. Kirkens hovedportal var flankeret af symbolerne for jødedom og kristendom, personificerede ved synagoge og kirke. Øverst, over portalens stærkt svungne og brudte arkitrav, var indsat 2 store kartoucher med Christian VI’s monogram og derover »Jahve« strålekrans. Både kirkens tre portaler og kirkegårdsmurens 100 store og små piller med urner og vaser var billedhugger Didrik Gerckens værk.

Tårn med spirTårn og spir tiltrak sig fra begyndelsen stor opmærksomhed og mange ressourcer. Fra start ville man nøjes med en afsluttende lanterne, men Frederik IV (død 1730) stræbte bogstaveligt højere, og Krieger foreslog et slankt 8kantet spir. Planen blev forpurret i 1733, da tårnet faldt ned og yderligere

ødelagde 2 nyslåede hvælv. Tårnets gamle mure blev nu brudt helt ned, og først i 1743 stod et nyt og bredere tårn færdigt flankeret af 2 kapeller. Christian VI´s overceremonimester Vincents Lerche havde i 1739 indgivet forslag til et rigt udsmykket spir, inspireret af St. MartinsintheFields i London. Dets højde var problematisk, og hofbygmester Lauritz de Thurah var skeptisk, men kongens vilje var stærk, og spiret stod færdigt i december 1744. Tårn og spir målte da i alt 124 meter fra jord til øverste fløjspids med de 3 forgyldte kroner, hvoraf bare den største vejede 150 kg. Der viste sig mange konstruktions og inddækningsfejl, så spiret var under næsten konstant reparation, og i 1754 lykkedes det de Thurah at reducere højden lidt. I et vue over København stod Frue Kirkes spir dog klart hævet over de andre. Et oplagt mål for en beskydning!

KlokkespilletI 1743 var Skt. Nikolaj kirkes sangværk, dvs. klokkespil, overflyttet til Frue Kirkes tårn, og fra nytårsdag 1748 var 4 nystøbte klokker på plads i tårnet og kunne gøre daglig tjeneste. Kongens

Klokke vejede som den største 6011 kg, og tolvklokken vejede som den mindste 695 kg. Sangværket havde i alt 42 klokker, og det var populært at betale for flere timers klokkespil ved bryllupper og begravelser, så længe at Ludvig Holberg bemærkede, at »en saa langvarig Ringen kan nok bringe en studerende Person ud af Humeur«.

IntermezzoDen 5. september 1807 blev kirkens høje spir ramt af brandraketter, som engelske soldater på tredje døgn sendte ind over Købehavn. Denne gang var det en altfortærende brand, der rasede. Alter, prædikestol og orgel er væk, og gravminderne er efterladt som brudstykker af et intermezzo.

*BachNielsen, Carsten: En vej der fører til himlen, Synligt og Usynligt, Studier tilegnede Otto Norn, 1990, p. 216236.

UdSTIllIng Om bArOKKIrKEn

Nærværende tekst er en indledning til Domkirke Museets udstilling om barok-kirken, der vises i anledning af 200-året for englændernes bombardement af København. Museet er åbent tirsdage, ons-dage og torsdage kl. 10 til 14.


Da Louis XIV reelt overtog magten i Frankrig i 1661, oprettede han som noget af det første det såkaldte Académie Royale de la Dance, en ekspertgruppe af dansere og koreografer. De fik som opgave at forædle den franske dansekunst, så Frankrig på det område, som på alle andre, kunne markere sig som Europas førende nation.

SolkongenDansen spillede en vigtig rolle i de stort anlagte teaterforestillinger, som gennem en årrække blev skabt i et samarbejde mellem komediedigteren Molière, komponisten JeanBaptiste Lully og dansemesteren Pierre Beauchamp. Forestillingernes komiske danseroller varetoges af professionelle dansere, mens dansere til de seriøse roller blev fundet inden for hoffets egne rækker. Louis XIV var selv en habil danser, og han optrådte gerne som forestillingernes glorværdige midtpunkt. Tilnavnet »Solkongen« fik han således, efter at han som 15årig havde optrådt som »Kong Sol« i en danseforestilling.

Præstation på dansegulvetUd over den funktion, dansen

udfyldte på scenen, spillede den også en vigtig rolle som underholdning ved hofballerne. Ved Louis XIV’s hof var intet overladt til tilfældighederne; hele hoflivet omkring kongens person formede sig som én stor nøje kontrolleret teaterforestilling. Ved ballerne var således kun ét par på gulvet ad gangen, og det var på forhånd nøje planlagt, hvem der skulle danse hvad og hvornår. Det var en stor ære på den måde at få lejlighed til at markere sig i hele hoffets påsyn, og gennem en vel udført præstation på dansegulvet kunne man forsvare sin plads i det sociale hierarki. De fleste af dansene var gennemkomponerede, så der var ikke mulighed for at improvisere, og da alle i forvejen kendte dansene, gav dansen hoffets medlemmer en kærkommen lejlighed til at vurdere hinanden. Der findes talrige beretninger om, hvorledes den, som dummede sig på dansegulvet, i alvorlig grad mistede anseelse.

Vedligeholdelse hver dagDansene krævede en grad af kropsbeherskelse og teknisk kunnen, som kan sammenlignes med den, der i dag kræves af en klas

sisk balletdanser, selvom dansestilen var en ganske anden. Koreografierne indeholdt et meget stort antal forskellige trin og figurer. Faktisk var der ikke stor forskel på de danse, som blev opført på teatret og dem, som blev danset i balsalen. For at kunne opnå og vedligeholde den nødvendige kunnen måtte hoffets folk tage dansetimer hver eneste dag, og dansemestrene var velansete. De underviste nemlig ikke kun i dans, men også i den svære kunst at begå sig ved et hof med et stramt og indviklet ceremoniel. Desuden skulle de til enhver tid med kort varsel kunne koreografere danseoptrin.

dansenotationMedlemmerne af Académie Royale de la Dance fik i midten af 1670’erne til opgave at udvikle et grafisk notationssystem, så dansen kunne fastholdes på en lignende måde, som musikken blev det gennem nodeskriften. Efter flere konkurrerende dansemestres forsøg fik RaoulAuger Feüillet i 1700 kongeligt privilegium til at udgive en vejledning i at nedskrive dans samt samlinger af danse noteret i et system, som kongens personlige

Dans i barokken

i barokkenDans

Barok

Af Jørgen SchouPedersen


dansemester, Pierre Beauchamp havde udviklet i årene inden. Fra de følgende årtier kendes i manuskript og tryk flere hundrede koreografier, både af teaterets danse og af det repertoire, som blev brugt i balsalen. Da notationsformen imidlertid var meget stilbunden, gik den efterhånden af brug i takt med, at dansestilen ændrede sig. Selve danseteknikken blev først detaljeret beskrevet af Pierre Rameau i 1725. Men takket være dette righoldige kildemateriale kan vi i dag studere og rekonstruere dansene med stor nøjagtighed.

Variation og dekorationDe noterede danse fordeler sig på en lang række typer, som er velkendte fra musiklitteraturen, f.eks. gigue, bourée, sarabande og gavotte foruden korte suiter, hvori de forskellige typer veksler. Enkelte danse var forbeholdt teateret, f.eks. chaconne og passacaglia, mens andre, som menuetten, fortrinsvis hørte til i balsalen. De fleste danse blev danset i et meget hurtigt tempo, og de fleste danse varede kun mellem et og to minutter. Efter de rituelle

reverenser, som etiketten krævede før en dans, tegnede de dansende smukke symmetriske mønstre på gulvet med de foreskrevne varierede trinsekvenser krydret med spring og pirouetter. Snart henvendte de sig til hinanden, snart til publikum, for afslutningsvis at gøre reverens og overlade gulvet til næste par. Dansen skulle først og fremmest tjene et dekorativt formål. Den skulle være behagelig at se på og virke harmonisk, let og utvungen.

Kongens rækkefølgeEt stort hofbal hos Louis XIV blev indledt med et par gamle franske kædedanse, hvori de dansende stod efter rang med kongen som anfører. Derefter kom et antal varianter af den værdige præsentationsdans courante, som igen først dansedes af kongen med en udvalgt dame, siden af andre udvalgte par efter rang. Dernæst fulgte forskellige varianter af menuetten, danset af et antal par efter tur, så de forskellige andre modedanse. Til sidst, efter at kongen havde forladt selskabet, kunne man tillade sig at danse de popu

lære contredanse. I disse danse, som var indført fra England, kunne mange par danse sammen på en mindre formel måde. Nu dansede man mere for fornøjelse end for at opfylde den stive etikettes regelsæt.

dans i det danske hofSom alt, hvad der var fransk, blev også den franske dansekultur efterlignet ved hofferne overalt i Europa, muliggjort efter opfindelsen af notationssystemet. Her i landet nærede Frederik IV ligesom hans far Christian V stor beundring for Louis XIV. Og selv om langt størstedelen af det kildemateriale, der må have været til belysning af repertoiret ved det danske hof, er gået til ved Christiansborgs brand i 1794, ved vi dog, at der til brug ved hoffet blev indkøbt såvel noder som koreografisk materiale.

Jørgen Schou-Pedersen er i England uddannet som danseinstruktør med speciale i historisk dans og arbejder som musik- og danselærer.Jørgen Schou-Pedersen har siden 1989 sunget i Vor Frue kirkes kantori.

10 DOMKIRKEN I KØBENHAVN • VOR FRUE KIRKE • 71. ÅRGANG • NR. 3 • jUNI - AUGUst 2007

Kirkens museumBarok – et intermezzo mellem to brande.

4. september 1807 ramte flere af englændernes »venskabelige« bomber Vor Frue Kirkes høje spir, og kirken brændte ud. Mindre end hundrede år tidligere, i 1728, var kirken også brændt, så det var ikke nogen gammel bygning, der forsvandt. Men hvad var det for en størrelse, denne barokkirke? Gennem samtidige stik og marmorfragmenter søger udstillingen på Domkirkens Museum at give et indtryk af den kirke, der primært er kendt som et kortvarigt intermezzo mellem den rige gotiske kirke og C.F. Hansens »tempel«.

Udstillingen er en del af en lang række markeringer af 200 året for Københavns bombardement. For andre arrangementer på museer og i vore nabokirker se Golden Days’ program.

Domkirkens Museum er åbent tirsdage, onsdage og torsdage kl. 10 til 14.

Gudstjenester og musik i anledning af markeringen af 200året for Københavns bombardement

1. september kl. 17 – Flemming Dreisig fremfører en særlig »bombardementskoncert« på orgel som en musikkens hyldest til denne weekends mindehøjtideligheder.

Det har ikke været muligt at fremdrage orgelstykker, som direkte relaterer til bombardementet i 1807 over København. Men i musiklitteraturen vrimler det med værker, der beskriver uro, opstand, krig… og fred. Der bliver ved

denne lørdags eftermiddagskoncert fokuseret på især de tre første situationer; og flere celebre krigsscener vil ved dagens koncert kunne opleves gennem det store katedralorgels indimellem ganske voldsomme udfoldelsesmuligheder.

Det kan dog ikke undgås, at der sniger sig en og anden, nogen måtte mene umotiveret, nationalmelodi ind i det musikalske forløb. Det er dog et vilkår, man må bære over med, når der som her skal tilstræbes et festligt og afvekslende program med komponister fra mange stilepoker. Der bydes på markante satser af Conceicao, Balbastre, Mendelssohn, Franck, Ives og Guillou.

Dagens orgelsolist forventer at indstille skydningen efter en tre kvarters salut mod et forhåbentligt modigt og talstærkt mønstret publikum.

2. september kl. 10 Højmesse ved biskop Erik Norman Svendsen.

Samme dag kl. 17 Gudstjeneste med Johannes Møllehave. Endvidere medvirker Vor Frue Kirkes Kantori under ledelse af Ebbe Munk. Som et udvidet musikalsk indslag under tjenesten opfører koret med Flemming Dreisig ved orglet C.E.F. Weyses Kantate til Vor Frue Kirkes indvielse. – Altså indvielsen af C.F. Hansens kirkebygning, der står i dag. Det er således et værk, der direkte knytter sig til stedet; og teksten, forfattet af Ove Malling, beskriver den gamle kirkes tilintetgørelse, elendigheden og glæden over genopbygningen af den nye kirke.

Weyse er nok mest kendt for sine yndede morgensange og romancer, men her får publikum muligheden for at høre et rigtig dramatisk værk fra komponistens hånd!

Der er gratis adgang til såvel lørdagskoncert som søndagskantate.

Det sker i Domkirken

SommErfroKoSt – Hver anden fredag er alle velkomne til at deltage i en let sommerfrokost efter fredagsaltergang. Den 1., 15. og 29. juni, den 13. og 27. juli samt den 10. og 24. august mødes vi til mad, sang og samvær i Rotunden. Det koster kun en 10’er.

KriStuSfiGurFra kirkens turistbod er det nu muligt at købe en ny kopi af Thorvaldsens Kristusfigur. Den måler 32 cm. og er støbt af en art marmorstøv efter en porcelænsfigur fra midten af 1800tallet. Figuren koster 1250 kr. Turistboden er så vidt mulig åben hverdage kl. 10 til 14.

KirKEKaffESøndag efter højmessen indbydes alle til at nyde en kop kaffe eller te i kirkens forhal. Her er der mulighed for at hilse på andre kirkegængere, præsten, medlemmer af menighedsrådet eller blot at få endnu en stille stund før byens puls tager over.

DOMKIRKEN I KØBENHAVN • VOR FRUE KIRKE • 71. ÅRGANG • NR. 3 • jUNI - AUGUst 2007 11

Gudstjenester juni - august 2007JUnI:Fredag den 1. kl. 11: Lærke Vaar PerssonSøndag den 3. kl. 10: Anders GadegaardTrinitatis kl. 17: Anna Mejlhede

Torsdag den 7. kl. 22: Susanne Mønsted, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 8. kl. 11: Jesper StangeSøndag den 10. kl. 10: Anders Gadegaard1. s. e. trinitatis kl. 17: Jesper StangeTorsdag den 14. kl. 22: Annette Molin Schmidt, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 15. kl. 11: Anna MejlhedeSøndag den 17. kl. 10: Jesper Stange2. s. e. trinitatis kl. 17: Ole Jensen Torsdag den 21. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 22. kl. 11: Johannes LanghoffSøndag den 24. kl. 10: Lærke Vaar Persson3. s. e. trinitatis kl.17: Johannes Værge Torsdag den 28. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 29. kl. 11: Johannes Værge

JUlI:Søndag den 1. kl. 10: Jesper Stange4. s. e. trinitatis kl. 17: Mogens HansenTorsdag den 5. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 6. kl. 11: Anders GadegaardSøndag den 8. kl. 10: Johannes Værge5. s. e. trinitatis kl. 17: Anders Gadegaard Torsdag den 12. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i Natkirken Fredag den 13. kl. 11: Lærke Vaar PerssonSøndag den 15. kl. 10: Anders Gadegaard6. s. e. trinitatis kl. 17: Lone FatumTorsdag den19. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 20. kl. 11: Anders GadegaardSøndag den 22. kl. 10: Anders Gadegaard7. s. e. trinitatis kl.17: Johannes LanghoffTorsdag den 26. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 27. kl. 11: Anna MejlhedeSøndag den 29. kl. 10: Lærke Vaar Persson8. s. e. trinitatis kl. 17: Jesper Stange

AUgUST:Torsdag den 2. kl. 22: Mia Rahr Jacobsen, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 3. kl. 11: Johannes Værge

Søndag den 5. kl. 10: Anna Mejlhede9. s. e. trinitatis kl. 17: Harald NielsenTorsdag den 9. kl. 22: Jesper Stange, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 10. kl. 11: Jesper StangeSøndag den 12. kl. 10: Jesper Stange10. s. e. trinitatis kl. 17: Johannes VærgeTorsdag den 16. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 17. kl. 11: Anders GadegaardSøndag den 19. kl. 10: Johannes Værge11. s. e. trinitatis kl. 17: Jesper StangeTorsdag den 23. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 24. kl. 11: Lærke Vaar PerssonSøndag den 26. kl. 10: Anders Gadegaard12. s. e. trinitatis kl. 17: Mogens Hansen Torsdag den 30. kl. 22: Lærke Vaar Persson, nadvergudstjeneste i NatkirkenFredag den 31. kl. 11: Jesper Stange

juli:

7. Søren Christian Vestergaard (Trinitatis Kirke)Buxtehude, Olsson

14. Niels Henrik Nielsen (København)Bach, Franck, Langlais

21. Christian von Blohn (Saarbrücken)Franck, Widor, Duruflé, Hakim

28. Stefan Kagl (Herford)Boyvin, Ireland, Tournemire, Langlais

August:

4. Johannes Skudlik (Landsberg)Bach, Schneider, Vierne, Guillou, Cochereau

11. Flemming Dreisig (Vor Frue Kirke)Buxtehude, Franck, Tournemire, Langlais

18. Bjørn Vevang (Vor Frue Kirke)Titelouze, Grigny, Franck, Duruflé, Tournemire

25. Mads Höck (Grundtvigskirken)Franck, Vierne, Langlais

Sommerkoncerter 2007Lørdage kl. 12. Fri adgang

Adresser

DOMKIRKENS ÅBNINGSTIDER

mandaglørdag 8.0017.00

torsdagfredag tillige 20.000.30,

søndag 8.3019.00

herefter Natkirke til 23.00

Morgenandagt alle

hverdage 8.058.25. DOMKIRKEN udgives af

Vor Frue sogns menighedsråd.

www.domkirken.dk

Gironummer: 2 05 54 14,

Kirkekontoret

Pilestræde 67

1112 København K.

STØT BLADET med en gave,

eller hvis du ikke bor i sognet

tegn abonnement 50 kr./år.

Ansv. red.: Jesper Stange

Layout: Monsun ApS

Tryk: Arco

Vor frue Kirkes kontor Pilestræde 67, 1112 Kbh. K., Tlf: 33 37 65 40 man. fre. 913, tors. til 18, lør. efter aftale [email protected]

Domprovst anders GadegaardFiolstræde 8, 1171 København KTlf: 33 14 74 32, hjemme: Tlf: 33 14 85 65Fax: 33 14 74 37, [email protected]æffes kl. 1011 undt. man.,tors. tillige kl. 1819

Sognepræst Jesper StangeFiolstræde 8 st. 1171 København K Tlf: 33 91 51 92, mobil: 23 44 64 53 [email protected]. Træffes kl. 1011 undt. fre.

Sognepræst Johannes Værge Callisensvej 2, 3. th. 2900 Hellerup Tlf: 33 14 10 91. [email protected] Træffes onsdagfredag kl. 1011 i kirken.

Natkirkepræst Lærke Vaar PerssonTlf: 33 18 64 27, [email protected]æffes i Natkirkenen torsdag og fredag. Iøvrigt efter aftale.

Sognepræst anna mejlhedeFrederikborggade 41, 2 sal tv, 1360 Kbh KTlf: 24 43 48 27, [email protected]æffetid i Skt. Andreas Kirke tirsdag og torsdag kl. 1012 og efter aftale.

Domorganist flemming Dreisig Tlf: 61 61 62 28. [email protected]

organist Bjørn Vevang

Kirketjenere33 15 10 78 bedst kl. 99.30 og 12 [email protected]

Sognemedhjælper Susanne torgardTræffes i kirken tirs.tors. og lør. kl. 1012fre. kl. 1517, søn. kl. 1214eller efter aftale tlf. 33 18 64 [email protected]

Sognemedhj. Liselotte [email protected]

Natkirkens sognemedhjælperChristina mertz [email protected]

menighedsrådsformandKarsten FledeliusTlf: 40 13 40 60, [email protected]

KirkeværgeViggo Grunnet Tlf.: 33 12 58 28

En skæv perle fylder år

Fredag den 15. juni tiltræder kirkens nye 2. organist. Valget er faldet på Bjørn Vevang, som kommer fra Norge, og som senest har siddet i en stilling som vikarierende domorganist ved Nidaros domkirke i Trondhjem. I næste nummer af kirkebladet vil der være en nærmere præsentation. Bjørn Vevang spiller til sin første gudstjeneste d. 17. juni kl. 10.

I år er det 250 år siden, den engelske digter og gravør William Blake (17571827) første gang tog bladet fra munden og brølede oprørsk af en verden, der på alle måder kunne gøre det bedre. Blake er blevet kaldt mystiker og bindegal, og der er sikkert megen glæde og visdom ved at læse ham som sådan, men særlig frugtbart er det at læse hans vilde profetier om Himmel og Helvede og verdenen midt imellem som den mytologiske gendigtning af Bibelen, de faktisk er. Blakes kristendom består måske ikke den store dog

matiktest, men den er poetisk og inderlig og drabeligt livfuld. Blake var som mange før og efter ham rystet over kirkens og de lærdes håndtering af Bibelen. Han så, hvordan de fromme og de kloge forvanskede denne store kode til kunst og kilde til indsigt i Guds vision for mennesket til en dræbende lov om dræbende moral. Blakes mission blev derfor at befri Bibelen fra menneskers døde lov ved at gendigte den, så den kunne stå i sin oprindelige, visionære kraft.

I september måned fejrer Natkirken den skæve perle Blake som den kostelige perle, han i virkeligheden er.

To see a World in a grain of sand,And a Heaven in a wild flower,Hold Infinity in the palm of your hand,And Eternity in an hour.(fra Auguries of Innocence)

Ny 2. organist

Barok - domkirken.dk · domkirken.dk 71. årgang nr. 3 juni – august 2007 I KØBENHAVN VOR FRUE...

Documents

Transcript of Barok - domkirken.dk · domkirken.dk 71. årgang nr. 3 juni – august 2007 I KØBENHAVN VOR FRUE...