Bæredygtighedspolitik 2019 - danskbyggeri.dk · år til 500 mio. kr. pr. år, hvilket er...
Transcript of Bæredygtighedspolitik 2019 - danskbyggeri.dk · år til 500 mio. kr. pr. år, hvilket er...
Bæredygtighedspolitik 2019
2
3
Indhold
4 Klar til en grøn bæredygtig fremtid
5 I Dansk Byggeri ser vi fire centrale indsatsområder, hvor byggebranchen kan bidrage til bæredygtig omstilling
6 Anbefalinger til at styrke bygge- og anlægsbranchens bidrag til den bæredygtige omstilling
6 Danmark i front for cirkulær økonomi og en bæredygtig byggebranche
7 Danmarks byer og kyster skal sikres mod klimaforandringerne
8 Bæredygtigt energiforbrug i bygninger
10 Danmark i front for cirkulær økonomi og en bæredygtig byggebranche
11 Forslag 1: Ens regler for selektiv nedrivning i hele Danmark
11 Forslag 2: En samlet national Affaldsplan DK
12 Forslag 3: Konkurrenceudsættelse af affald og affaldspladser
12 Forslag 4: Fælles landsdækkende råstofplan for Danmark
13 Forslag 5: Indførelse af den frivillige bæredygtighedsklasse
13 Forslag 6: Totaløkonomi i offentlige udbud
14 Forslag 7: Højere krav til bæredygtighed i offentligt byggeri
15 Danmarks byer og kyster skal sikres mod klimaforandringerne
16 Forslag 8: Landsdækkende plan for klimasikring og kystbeskyttelse
17 Forslag 9: Klima- og Kystfond
18 Forslag 10: Behov for flere klimatilpasningsprojekter ved brug af overfladeløsninger
19 Bæredygtigt energiforbrug i bygninger
20 Forslag 11: Sæt bindende mål for energieffektiviseringer
21 Forslag 12: Udarbejd ambitiøs strategi for energirenovering med konkrete virkemidler
21 Forslag 13: Øg puljen til energibesparelser til 1,5 mia. kr. pr. år
22 Forslag 14: Afsæt 80 mio. kr. pr. år til informationsindsatsen for energibesparelser
23 Forslag 15: Stil krav om energirenoveringer af offentlige bygninger
24 Forslag 16: Øg Landsbyggefondens ramme for renovering til 5,5 mia. kr. pr. år
25 Forslag 17: Gør energimærket digitalt og handlingsorienteret, og inkludér indeklima- og komfortforbedringer
26 Forslag 18: Gør Videncentret for Energibesparelser i Bygninger permanent og afsæt til 10 mio. kr. pr. år
27 Forslag 19: Etabler langsigtede og gennemskuelige vilkår for støtte til vedvarende energi
28 Kilder
4
Klar til en grøn bæredygtig fremtid
Der er brug for handling, hvis vi skal give vores land og
klode videre i en bedre stand, end vi selv overtog den.
Der er behov for en bæredygtig udvikling, hvis klimafor-
andringerne skal begrænses, kysterne skal sikres, og den
cirkulære økonomi virkeliggøres.
Danmark kan blive et foregangsland i den bæredygtige
omstilling, hvis virksomhederne, politikerne og myndig-
hederne arbejder sammen om at skabe et mere bæredyg-
tigt samfund. I Dansk Byggeri er vi klar til at tage ansvar.
Vi vil gå forrest for en cirkulær og bæredygtig bygge- og
anlægsbranche, hvor energiforbruget i bygninger redu-
ceres markant, og hvor byggeaffald nyttiggøres i nye
funktioner. På samme måde skal kompetencer hos vores
medlemsvirksomheder være en nødvendig forudsætning
for at sikre byer og kyster mod højere vandstand.
Vi kan gøre meget selv under de nuværende rammer,
men vi kan gøre endnu mere, hvis der sammen med
politikerne kan skabes bedre rammer for en bæredygtig
udvikling i bygge- og anlægsbranchen. Derfor fremlægger
vi 19 konkrete forslag til politikerne, der kan styrke den
bæredygtige udvikling. Forslagene er en god start, som vi
vil arbejde dedikeret og målrettet mod. I takt med at for-
slagene bliver realiseret, er der dog behov for, at vi gen-
nem vores virksomheder finder nye udviklingsmuligheder,
der gør vores branche endnu mere bæredygtig. Derfor
fortsætter arbejdet i mange år fremover, og flere forslag
vil komme til.
Der er brug for investeringer i mere bæredygtige bygge-
rier. Mere bæredygtighed kræver en målrettet og fokuse-
ret indsats samt en økonomisk prioritering, hvor der skal
arbejdes med en smule højere anlægspris mod væsentlige
effektiviseringer i en bygnings lange liv. Derfor skal vi
skabe en fælles forståelse af, at ambitionerne for den
bæredygtige udvikling kræver større investeringer på kort
sigt, der til gengæld tjener sig hjem på langt sigt. Når
veje, broer og bygninger står i årtier, er aktive tilvalg af
bæredygtige kvalitetsbyggerier her og nu afgørende for
Danmarks bæredygtighed i mange årtier.
Danmark kan inspirere resten af verden til en bæredygtig
udvikling. I bygge- og anlægsbranchen vil vi gerne være
et forbillede, som Danmark kan bruge som eksempel til
efterlevelse i resten af verden.
Vi vil gerne bidrage til den bæredygtige udvikling, fordi
også vi har et medansvar for, at måden vi lever på i dag
ikke skal få negativ betydning for vores børn og børne-
børn. Vi er klar til at arbejde sammen med det politiske
Danmark om at skabe forandringer, der kan gøre Danmark
til en stormagt inden for bæredygtighed – nu og i frem-
tiden. 2
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri
5
I DANSK BYGGERI SER VI FIRE CENTRALE INDSATSOMRÅDER, HVOR BYGGEBRANCHEN KAN BIDRAGE TIL BÆREDYGTIG OMSTILLING
Cirkulær økonomiBygge- og anlægsaffaldet udgjorde i 2016 33 %
af alt affald, hvilket er den største andel blandt
brancher i Danmark. 87 % af affaldet genanven-
des og nyttiggøres i dag, men det skal genan-
vendes bedre. Her spiller bygge- og anlægsbran-
chen en nøglerolle. Dét kræver ens regler for hele
landet, en landsdækkende råstofplan, så genan-
vendelse og indvinding sammentænkes samt en
reel konkurrenceudsættelse af affaldsområdet. 2
En bæredygtig byggebrancheDer er et stort potentiale for CO2-reduktioner ved
at bygge mere bæredygtigt. Ved at bygge bære-
dygtige bygninger, der henover en hel levetid har
et mindre CO2 aftryk, mindsker vi klimabelast-
ningen mere end ved at vælge kortsigtede løs-
ninger. Som det er nu, efterspørges bæredygtigt
byggeri desværre kun i begrænset omfang. Den
efterspørgsel kan øges med en frivillig bæredyg-
tighedsklasse, større fokus på totaløkonomi og
livscyklusvurderinger, indarbejdelse af bæredyg-
tighed i uddannelserne og højere krav til offent-
lige og private bygge- og anlægsprojekter. 2
Klimatilpasning og kystsikringDMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har slået
fast, at de seneste 30 år har været den varmeste
periode i 1.400 år på den nordlige halvkugle. Med
opvarmningen følger flere ekstreme vejrbegiven-
heder som voldsomme hedebølger, tørkeperioder,
storme, skybrud og oversvømmelser, der også
forstærkes af stigende vandstand i havene. Alt
dette medfører, at en stor del af vores bygninger
og infrastruktur risikerer skader eller ødelæggelser
som følge af erosioner (nedbrydning af jordlag),
oversvømmelser og orkaner. Der er brug for styrket
klimatilpasning og kystsikring i Danmark. 2
Energieffektiviseringer og vedvarende energiEnergirenovering i bygninger er et af de områder,
som fortjener større opmærksomhed. Bygninger
står for ca. 40 % af vores energiforbrug og desto
mindre energiforbrug i vores bygninger, desto
lettere og billigere bliver det at omstille vores
energisystem til at være baseret på 100 % vedva-
rende energi i 2050. Bygninger bør i langt højere
grad ses som en integreret del af energisystemet,
der bidrager til den grønne omstilling. Der er
brug for mål for energibesparelser og en styrkelse
af energispareindsatsen.
På vegne af bygge-og anlægsbranchen har vi for-
muleret 19 forslag til at styrke byggeriets bidrag
til en bæredygtig udvikling, så vi kan blive et
eksempel til efterlevelse i resten af verden. 2
6
DANMARK I FRONT FOR CIRKULÆR ØKONOMI OG EN BÆREDYGTIG BYGGEBRANCHE
Anbefalinger til at styrke bygge- og anlægs-branchens bidrag til den bæredygtige omstilling
1. Der er brug for en ensartet og transparent standard for selektiv
nedrivning, så der nedrives på samme måde i alle kommuner.
LøsningEns regler for selektiv nedrivning i hele
Danmark
2. Affaldshåndteringen er forskellig fra kommune til kommune. Det
gør markedet ineffektivt og uigennemskueligt. Der er brug for en
fælles affaldsplan og retningslinjer, der sikrer mere ensartethed.
LøsningEn samlet national Affaldsplan
3. Bortskaffelse af affald skal være enkelt for virksomheder, der
producerer affald, og adgangen til de kommunale genbrugsplad-
ser skal opretholdes. Håndteringen af affaldet skal konkurrence-
udsættes, og kommunernes rolle som myndighed skal adskilles
fra driften af affalds- og genbrugspladser.
LøsningNem adgang til genbrugspladser og konkur-
renceudsættelse af affald og affaldspladser
4. Der bør laves en fælles landsdækkende råstofstrategi og -plan-
lægning, så indvinding og genanvendelse ses under ét. Det er
nødvendigt, hvis vi vil realisere de mange planlagte byggerier og
begrænse klimaaftrykket.
LøsningFælles landsdækkende råstofplan for Danmark
5. En frivillig bæredygtighedsklasse skal ind i Bygningsreglementet.
Over tid og baseret på erfaringer kan kravene hæves, byggema-
terialers livscyklusegenskaber indregnes og dele kan gøres obli-
gatoriske.
Løsning Indførelse af den frivillige bæredygtigheds-
klasse i bygningsreglementet (BR18)
6. Uden totaløkonomiske vurderinger vil der ikke blive bygget mere
bæredygtigt. Totaløkonomi og livscyklusvurderinger skal gøres
obligatoriske i offentlige udbud, og der skal dispenseres fra
anlægsloftet ved totaløkonomiske merudgifter.
Løsning Gør totaløkonomi obligatorisk i offentlige
udbud og giv dispensation fra anlægsloftet til
totaløkonomiske merudgifter
7. Det offentlige bør gå foran for at sikre mere bæredygtigt byggeri.
Derfor bør alt offentligt byggeri fremover leve op til minimum
den frivillige bæredygtighedsklasse.
Løsning Bæredygtighed bør være et kriterium i
offentlige udbud
7
DANMARKS BYER OG KYSTER SKAL SIKRES MOD KLIMAFORANDRINGERNE
8. Der skal udarbejdes en landsdækkende plan for klimasikring i
vores byer og for kysterne, der kan beskytte ejendomme, infra-
struktur og andre arealer.
LøsningDer skal udarbejdes en landsdækkende plan
for klimasikring i vores byer og for kysterne,
der kan beskytte ejendomme, infrastruktur
og andre arealer
9. Der skal oprettes en statslig Klima- og Kystfond, der admini-
streres under Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og lån
til kommunerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og yde
tilskud og lån til kystbeskyttelsesprojekter.
Løsning Der skal oprettes en statslig Klima- og
Kystfond
10. Forsyningsselskaberne skal uden kommunal medfinansiering
have mulighed for at finansiere klimasikring med overfladeløs-
ninger, så forsyningsselskaberne også kan realisere kombinerede
overflade- og rørløsninger, der er blandt de billigste og mest
effektive. Samtidig skal klimasikring undtages fra det kommunale
anlægsloft, så kommunerne får bedre adgang til at medfinansiere
klimasikring.
LøsningAfskaf kravet om 25 % kommunal medfinan-
siering til forsyningsselskabernes klimatilpas-
ning ved brug af overfladeløsninger og und-
tag projekterne fra kommunernes anlægsloft.
8
BÆREDYGTIGT ENERGIFORBRUG I BYGNINGER
12. Danmarks nye energirenoveringsstrategi bør indeholde en reel
handlingsplan med virkemidler til, hvordan mål for energibespa-
relser i bygninger nås. Aktørinddragelsen bør ske hurtigst muligt,
og der bør tages udgangspunkt i initiativkataloget bag energire-
noveringsstrategien fra 2014.
11. Danmark bør fastsætte et bindende mål om 30 % reduktion af
det endelige energiforbrug ekskl. transport i 2030 i forhold til
2005. Dertil bør der fastsættes bindende delmål for energibespa-
relser i bygninger i 2030, 2040 og 2050.
13. Som følge af Energiaftalen 2018 oprettes en ny pulje målrettet
energibesparelser i erhverv og bygninger i 2021-2024. Med den
nye pulje reduceres energispareindsatsen fra ca. 1,5 mia. kr. pr.
år til 500 mio. kr. pr. år, hvilket er uhensigtsmæssigt. Puljen bør
forøges, og bygningspuljen bør give tilskud til bygninger med et
højt energiforbrug pr. mC.
LøsningSæt bindende mål for energibesparelser.
Løsning Inkluder en reel handlingsplan i ny energire-
noveringsstrategi.
LøsningForøg puljen for energibesparelser i erhverv
og bygninger til 1, 5 mia. kr. pr. år.
14. Mange private boliger er bygget, før der blev stillet energikrav.
Selvom der er potentialer for energiforbedringer, er der få bolig-
ejere, som får dem udført, og mange boligejere kender ikke
bygningens energimæssige stand. For at motivere til energireno-
veringer skal fordelene i form af bedre indeklima, komfort mv.
synliggøres i højere grad. Informationsindsatsen er reduceret fra
gennemsnitligt 95 mio. kr. pr. år i 00’erne til 33 mio. kr. i 2019.
LøsningAfsæt 80 mio. kr. pr. år til informationsind-
satsen for energibesparelser.
15. De kommunale og regionale bygninger udgør den største andel
af de offentlige bygninger, men på trods af potentialer for ener-
gibesparelser, er der i dag hverken frivillige aftaler eller krav om
energibesparelser til disse. Modsat er staten forpligtet af EU til
årligt at energirenovere 3 % af dens bygninger.
LøsningStil krav om 3 % årlige energirenoveringer i
kommunale og regionale bygninger.
9
16. Ca. halvdelen af de almene boliger har et stort behov for reno-
vering. Renoveringsbehovet indebærer også mange potentialer
for energibesparelser. Desværre afsættes der færre midler i reno-
veringsrammen til den almene sektor fremadrettet. I 2019 er der
således kun afsat 3 mia. kr. mod 5,2 mia. kr. i 2015.
LøsningLandsbyggefondens ramme for renovering bør
øges til 5,5 mia. kr. pr. år frem mod 2030.
17. Energimærkeordningen skal forbedres, som et vigtigt instrument
til at opnå mere energieffektive bygninger. Der skal laves færre
fejl i mærkerne, de skal være lettere at forstå, og så skal de
motivere bygningsejerne til at energiforbedre. Her bør de digitale
muligheder udnyttes, så forbrugerne kan bruge mærkerne som
aktive handlingsplaner for bygningen.
LøsningGør energimærket digitalt, inkluder en hand-
lingsplan samt indeklima- og komfortforbed-
ringer.
18. Det skal sikres, at håndværkerne har den rette viden til at infor-
mere om løsninger inden for energibesparelser i bygninger. Det
nationale Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bidrager i
høj grad til at levere nye energiløsninger og viden på et højt kva-
lificeret niveau til byggebranchen og erhvervsskoler.
LøsningGør Videncentret for Energibesparelser i
Bygninger permanent og øg bevillingen til 10
mio. kr. pr. år.
19. Danmarks mål om, at vedvarende energi skal udgøre ca. 55 %
af energiforbruget i 2030 kræver fokus på både kollektive og
individuelle løsninger. Et område der bør styrkes er vilkårene for
bygningsintegrerede solceller, hvor Danmark har en række kerne-
kompetencer. Dertil bør tendensen til hyppige ændringer i støt-
tevilkår for vedvarende energi stoppes.
LøsningEtabler langsigtede og gennemskuelige vilkår
for støtte til vedvarende energi, og øg fokus
på bygningsintegrerede løsninger.
10
Danmark i front for cirkulær økonomi og en bæredygtig byggebranche
Danmark er på mange områder et foregangsland i den
grønne omstilling. Men når det kommer til en bæredygtig
byggebranche og cirkulær økonomi i bygge- og anlægs-
branchen halter de politiske tiltag efter. Der er et stort
potentiale for cirkulært og bæredygtigt byggeri, som vi i
Dansk Byggeri gerne vil være med til at realisere med syv
konkrete forslag.
Der er brug for, at virksomheder og politikere arbejder
sammen for at skabe mere cirkulær økonomi og en bære-
dygtig byggebranche. I bygge- og anlægsbranchen ønsker
vi at tage aktiv del i arbejdet, og i Dansk Byggeri har vi
medlemmer, som har konkrete erfaringer med, hvordan
politiske visioner kan blive til konkret virkelighed, når det
gælder nybyggeri og bygningsforbedring eller renovering.
Det er nødvendigt, at der kommer politisk handling, der
gør det attraktivt for det offentlige, borgere og virksom-
heder at investere i bæredygtige løsninger.
I Danmark har vi fået større fokus på bæredygtighed,
men når det kommer til bygge- og anlægsbranchen, er
der potentialer, som ikke udnyttes. Skal de potentialer
udnyttes til fulde, kræver det, at der tages politisk hand-
ling via en række konkrete initiativer, der kan nedbringe
byggeriets og bygningernes klima- og miljøaftryk. Som
grønt foregangsland kan Danmark inspirere andre til
handling samtidig med, at vi opnår et innovativt for-
spring, som vi historisk har været gode til at udnytte for-
retningsmæssigt. Derfor fremlægger Dansk Byggeri anbe-
falinger til politikerne, der gennem bæredygtige løsninger
kan styrke udviklingen af mere cirkulær økonomi og en
bæredygtig byggebranche. 2
11
Skal byggeaffaldet genanvendes og genbruges bedre og i højere grad,
så kræver det selektiv nedrivning, dvs. nedrivning hvor affaldet sorte-
res i rene affaldstyper - også kaldet fraktioner - hvormed mest muligt
af byggeaffaldet kan genbruges.
Bygherrernes mulighed for at gennemskue, hvilke krav de skal stille,
hvis de gerne vil sikre en nedrivningsproces, der lever op til miljølov-
givningen uden at skabe unødvendigt bøvl og bureaukrati, er svær.
Markedet er ligeledes organiseret af aktører med forskellige standar-
der for, hvad der bliver betragtet som lovligt.[1]
Hvis markedet skal fungere og være mere gennemsigtigt, både for
dem der river ned eller renoverer bygninger, for affaldsselskaberne og
for bygherren, vil en fælles forståelse for, hvad korrekt selektiv ned-
rivning indebærer, være den rigtige vej frem. 2
LøsningDer bør tages initiativ til at udarbejde en
national standard for selektiv nedrivning,
som også gerne bør gælde på europæisk
niveau.
AFFALDSHIERARKIET MILJØSTYRELSEN (2018)
Anden nyttiggørelse
Genanvendelse
Forberedelse til genbrug
Bortskaffelse
FORSLAG 1: ENS REGLER FOR SELEKTIV NEDRIVNING I HELE DANMARK
I Danmark genbruges eller genanvendes 87 % af affaldet
FORSLAG 2: EN SAMLET NATIONAL AFFALDSPLAN DK
Miljørigtig og effektiv håndtering af affald kræver en samlet plan for
hele Danmark, så aktørerne ikke skal arbejde med forskellige ramme-
vilkår i hver kommune.
Dansk miljølovgivning er kompleks og bygger på, at kommunerne
håndterer og fortolker den. Det har ført til store forskelle på kommu-
nernes regler og affaldsplaner.
Med 98 forskellige kommuner er et fælles forvaltningsgrundlag et vigtigt
skridt på vejen til bedre genanvendelse, eftersom en stor del af bygge-
branchen opererer tværkommunalt. Altså et nationalt administrations-
grundlag for bygge- og anlægsaffald for alle kommuner i Danmark. 2
LøsningDansk Byggeri foreslår, at kommunerne og
Miljøstyrelsen skaber ensartethed, når det
gælder tolkning og vejledning af gældende
lovgivning og rammebetingelser.
[1] Miljøstyrelsen (2017a)
12
FORSLAG 3: KONKURRENCEUDSÆTTELSE AF AFFALD OG AFFALDSPLADSER
FORSLAG 4: FÆLLES LANDSDÆKKENDE RÅSTOFPLAN FOR DANMARK
Virksomheder, der producerer affald, skal let kunne bortskaffe deres
affald. Adgangen til de kommunale genbrugspladser skal opretholdes,
men drift af og kontrol med betaling og sortering på pladserne skal
være ensartet på tværs af kommunerne.
Rammer og opgavefordeling mellem kommuner og private er ukla-
re og hæmmer private investeringer og opbygning af kapacitet.
Kommunerne bør konkurrenceudsætte både driften af pladserne og
selve affaldet. 2
Genbrug, genanvendelse og indvinding af råstoffer bør ses under ét
for at få en samlet plan for, hvordan vi kan tilvejebringe tilstrækkelige
råstoffer. Vi har brug for råstoffer til byudvikling, skoler, hospitaler og
infrastruktur. Og uden en stabil og forudsigelig forsyning af råstoffer,
vil det ikke være muligt at planlægge og udbygge samfundets udvik-
ling i fremtiden.
Der er derfor brug for en strategi, der omfatter alle de danske råstof-
fer, og derved ser på indvinding fra land og hav i en sammenhæng
og prioriterer de ressourcer, vi har adgang til i samspil med genbrug,
genanvendelse af jord og import af materialer.[2] 2
LøsningDansk Byggeri foreslår, at der bliver udarbej-
det en fælles landsdækkende og langsigtet
plan for råstofforsyningen i Danmark.
[2] Danske Regioner (2014)
Løsning2 Adgang for virksomheder til de kommunale
genbrugspladser opretholdes
2 Konkurrenceudsættelse af alt affald
2 Indbyg krav til håndteringen af affald i
udbuddene og skab et reguleret marked
2 Ensret retningslinjerne for kommuners
indsamling og håndtering af affald
2 Specificer kravene til erhvervslivets
affaldshåndtering
2 Stil krav til kvaliteten af det behandlede
affald
13
FORSLAG 5: INDFØRELSE AF DEN FRIVILLIGE BÆREDYGTIGHEDSKLASSE
En frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet vil være en
vigtig
drivkraft for at øge efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri.
Både bygningers ydeevne og materialernes klima-fodaftryk bør på sigt
indarbejdes.
Det er afgørende, at ordningen involverer og engagerer flest muli-
ge aktører på tværs af branchen, hvorfor adgangskravene i første
omgang bør kunne imødekommes af de fleste aktører. Over tid, og
baseret på erfaringer, kan kravene hæves og dele kan gøres obligato-
riske. 2InnoBYG har samlet byggebranchens aktører om en samlet bæredygtighedsklasse, der nu bør indføres i bygningsreglementet. InnoBYG (2018)
LøsningDet grundigt gennemarbejdede forslag til en
frivillig bæredygtighedsklasse skal indføjes i
bygningsreglementet.
FORSLAG 6: TOTALØKONOMI I OFFENTLIGE UDBUD
Uden en økonomisk helhedsvurdering vil der ikke blive bygget mere
bæredygtigt. Der er brug for at se på de samlede omkostninger til
både opførelse, vedligeholdelse og drift over en levetid for at høste
gevinsterne ved bæredygtigt byggeri.
Totaløkonomi og livscyklusvurderinger skal ifølge regeringens stra-
tegi for cirkulær økonomi, fremmes i offentlige udbud.[3] Dette bør
skærpes, så det bliver obligatorisk. Anlægsloftet bør dispensere for
totaløkonomiske investeringer, der er dyrere på kort sigt, men tjener
sig selv hjem på lang sigt. Anlægsloftet giver incitament til mindre
bæredygtigt byggeri og kortsigtede løsninger. Derfor skal den total-
økonomiske merudgift holdes ude af beregningen af udgifter under-
lagt anlægsloftet. 2
LøsningGør totaløkonomi obligatorisk i offentlige
udbud og giv dispensation fra anlægsloftet til
totaløkonomiske merudgifter.
[3] Miljø- og Fødevareministeriet (2018)
14
FORSLAG 7: HØJERE KRAV TIL BÆREDYGTIGHED I OFFENTLIGT BYGGERI
Udvikling af nye løsninger for byggeriet stimuleres af krav fra store
bygherrer, navnlig de offentlige. Hvis det offentlige efterspørger
bæredygtige løsninger, vil udviklingen gå den vej.
Det vil derfor være oplagt, at det offentlige går foran for at sikre mere
bæredygtigt byggeri. Derfor bør alt offentligt byggeri fremover leve op
til minimum den frivillige bæredygtighedsklasse. 2
Løsning
Bæredygtighed bør være et kriterium i
offentlige udbud
15
Danmarks byer og kyster skal sikres mod klimaforandringerne
Der er ikke tvivl om, at klimaet ændrer sig. DMI har slået
fast, at de seneste 30 år har været den varmeste periode i
1.400 år på den nordlige halvkugle.[4] Med opvarmningen
følger flere ekstreme vejrbegivenheder som voldsomme
hedebølger, tørkeperioder, storme, skybrud og over-
svømmelser, der også forstærkes af stigende vandstand
i havene. Siden man begyndte at observere klimaet i
Danmark i 1874, er den gennemsnitlige nedbørsmængde
steget 5 %, temperaturen 1,5 grader og havniveauet er
øget med ca. 1,5 mm om året i visse egne af landet.[5]
[4 og 5] Danmarks Meteorologiske Institut (2018)
Eksempler på kystbeskyttelse
Alt dette medfører, at en stor del af vores bygninger og
infrastruktur risikerer skader eller ødelæggelser som følge
af erosioner, oversvømmelser og orkaner. Vi har allerede
oplevet stadig flere massive regnskyl, storme og orkaner,
der har fået havet til at æde sig ind på vores kyster og
oversvømme bygninger, boliger, veje og anden infra-
struktur. Derfor er der behov for handling nu. 2
Erosionsbeskyttelse
2 Skråningsbeskyttelse (hård)
2 Bølgebryder (hård)
2 Kystfodring (blød)
Oversvømmelsesbeskyttelse
2 Sandsække (midlertidig)
2 Mobile barrierer (midlertidig)
2 Diger (varig)
2 Sluser (varig)
Se mere på om kystbeskyttelse hos Niras: http://kysterne.kyst.dk/vejledning-om-kystbeskyttelsesmetoder.html
16
FORSLAG 8: LANDSDÆKKENDE PLAN FOR KLIMASIKRING OG KYSTBESKYTTELSE
Kommunerne har i september 2018 overtaget myndighedsansvaret for
kystbeskyttelse, så kommunerne både godkender og giver dispensa-
tion til kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har nu alene en vejledende
rolle over for kommunerne. Der er samtidig givet mulighed for mere
hård kystsikring og kombinationsmetoder med både blød og hård
kystbeskyttelse, som kan sikre mere længerevarende og holdbar
beskyttelse af kyster og landskaber.
Kommunerne har i forvejen ansvaret for klimasikring i byerne, hvor
kommunerne i kommune- og lokalplaner blandt andet skal udpege
områder, der risikerer at blive oversvømmet ved skybrud og stormflod
samt stigende vandstand og grundvandsspejl.
Kommunerne kan hver for sig udarbejde strategier og handlingsplaner,
men klimaforandringerne og konsekvenserne går på tværs af kom-
munegrænser. Derfor er der behov for koordinering og samarbejde for
at få de mest effektive virkemidler. Kort sagt er der brug for en lands-
dækkende plan for kyst- og klimasikring.
En overordnet plan kan skabe sammenhæng i indsatsen, prioritere de
kritiske steder og hjælpe kommunerne med at realisere projekterne.
Arbejdet skal forankres i Klimaministeriet, som hvert år opdaterer den
landsdækkende plan. Derudover skal der udarbejdes benchmark med
andre lande, når det gælder de mest effektive og holdbare løsninger
til kystbeskyttelse og klimasikring. Det skal sikre, at der er opdateret
informations- og vejledningsmateriale til kommunerne. 2
LøsningDer skal udarbejdes en landsdækkende plan
for klimasikring i vores byer og for kysterne,
der kan beskytte ejendomme, infrastruktur
og andre arealer.
17
FORSLAG 9: KLIMA- OG KYSTFOND
Kommunerne har brug for finansiel støtte til at kunne løfte den store
opgave med at sikre kyster og landskaber samt byerne mod over-
svømmelse. Grundejerne skal samtidig have større incitamenter til at
betale for kystbeskyttelsen. Ellers får vi ikke sikret vores værdier til-
strækkeligt. I dag bruges mange ressourcer til at tage hånd om skader
efter orkaner, storme og voldsom nedbør. Det gælder fx oprydning og
reparation efter erosion, oversvømmelse og til beredskaberne. En del
af disse ressourcer kan med fordel bruges til forebyggende foranstalt-
ninger, der sikrer kysterne, ejendomme, infrastruktur og andre arealer
bedre mod at blive oversvømmet.
Der skal derfor oprettes en statslig Klima- og Kystfond, der admini-
streres under Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og lån til kom-
munerne i forbindelse med klimasikringsprojekter og yde tilskud og
lån til kystbeskyttelsesprojekter. I udgangspunktet skal fonden kunne
give 50 % tilskud til kystbeskyttelse og klimasikring i kommunerne.
Jo mere effektiv og holdbar en metode der bruges, jo større tilskuds-
procent. Betingelsen for at kunne yde tilskud er, at der er udarbejdet
en kommunal plan for et kystbeskyttelsesprojekt (fællesprojekter) og
en plan for klimasikring, der er udarbejdet sammen med forsynings-
selskaberne vedrørende infrastrukturprojekter. Bevillingerne til kom-
munerne skal ske i overensstemmelse med anvisningerne i den lands-
dækkende plan for klimasikring og kystbeskyttelse. 2
LøsningDer skal oprettes en statslig Klima- og
Kystfond, der administreres under
Klimaministeriet. Fonden skal yde tilskud og
lån til kommunerne i forbindelse med kli-
masikringsprojekter og yde tilskud og lån til
kystbeskyttelsesprojekter.
Fonden etableres med et statsligt indskud
på 1 mia. kr. og tilføres derudover årligt 200
mio. kr. fra Stormflodsrådet via en forhøjelse
af stormflodsafgiften fra 60 kr. til 100 kr. pr.
police. Fondens økonomi evalueres efter tre
år.
18
FORSLAG 10: BEHOV FOR FLERE KLIMATILPASNINGSPROJEKTER VED BRUG AF OVERFLADELØSNINGER
Klimasikring mod oversvømmelse i byerne, hvor der også benyt-
tes overfladeløsninger til opsamling af regnvand, kanaler og grønne
områder, der kan holde vandet tilbage, kan være billigere end tradi-
tionelle metoder med udskiftning til større kloak- og afledningsrør
og bassiner under jorden. Samtidig kan sådanne overfladeløsninger
også give en rekreativ værdi i byområder og parker, hvor løsningerne
kan give grønne byrum og fungere som fx legeområder, når der ikke
opsamles regnvand. En rapport fra Miljøstyrelsen med evaluering af
104 klimatilpasningsprojekter viser, at sådanne overfladeløsninger er
op til fire gange billigere end traditionelle løsninger under jorden.[6]
Siden 2016 har det været et krav, at kommunerne skal være med til at
finansiere sådanne løsninger med 25 %.[7] Tidligere har forsyningssel-
skaberne over takstfinansieringen selv kunne finansiere projekterne.
Kravet om de 25 % medfinansiering har betydet, at der stort set ikke
længere godkendes overfladeløsninger. Det skyldes blandt andet det
kommunale anlægsloft, der gør det svært for kommunerne også at
prioritere ressourcer til klimasikring.
Før stramningen blev der godkendt klimasikringsprojekter i kommu-
nerne for 300-400 mio. kr. om året.[8] Efter stramningen er der kun
en håndfuld forhåndsgodkendelser og planlagte projekter på under en
tiendedel af det tidligere niveau.[9] 2
LøsningKravet om 25 % kommunal medfinansie-
ring af klimatilpasningsprojekter ved brug af
overfladeløsninger afskaffes, og projekterne
undtages kommunernes anlægsloft.
[6] Miljøstyrelsen (2017b) [7] Ingeniøren (2017) [8] Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet (2018a) [9] DANVA (2018)
19
Bæredygtigt energiforbrug i bygninger
Vi kan ikke skabe et bæredygtig samfund uden også
at tale om energi og klima. Et samlet folketing blev i
Energiaftalen fra 2018 enig om, at Danmark skal være et
netto-nuludledningssamfund i 2050.[10] Det mål nås kun
omkostningseffektivt, hvis vi også får realiseret nogle af
de mange potentialer for energibesparelser i vores byg-
ninger. Bygninger, der vel at mærke står for ca. 40 % af
energiforbruget i Danmark.[11]
Danmark er på mange måder et foregangsland i forhold
til udviklingen af teknologier inden for vedvarende energi
og energieffektivitet. Teknologier som bygge- og anlægs-
branchen medvirker til at udvikle og implementere.
Branchen er med til at effektivisere den måde, vi bruger
energien i vores bygninger på for eksempel ved at efter-
isolere, skifte vinduer osv. Men branchen er også med,
når der skal støbes fundamenter til vindmølleparker, gra-
ves fjernvarmerør ned m.m.
Energirenovering i bygninger er et område, som fortje-
ner større opmærksomhed. Desto mindre energiforbrug i
vores bygninger, desto lettere og billigere bliver det nem-
lig at omstille vores energisystem til at være CO2-neutralt
i 2050[12]. Og potentialerne for energirenovering er der.
Ca. 65 % af bygningerne er bygget før 1980 og er altså fra
før, der for alvor blev sat krav til energiforbruget i vores
bygninger.
Især i vores boliger er der store potentialer for energibe-
sparelser. En rapport fra EA Energianalyse viser, at mæng-
den af samfundsøkonomiske optimale varmebesparelser
er størst i parcelhusene, som også repræsenterer største-
delen af varmeforbruget for den eksisterende bygnings-
masse.[13] Derfor er det nødvendigt med et fokus på ener-
gibesparelser i små boliger såvel som store bygninger.
På baggrund af Byggeriets Energianalyse 2019 er her
udvalgt ni forslag, der kan sætte skub i et mere bære-
dygtigt forbrug af energi i Danmark, med særligt fokus på
bygningernes centrale rolle i den grønne omstilling. 2
BYGNINGSAREAL fordelt på bygningsanvendelse og opførelsesår i procent af hele bygningsmassen, 2018
0 %
10 %
20 %
30 %
40 %
Hand
el, t
rans
port
,
serv
ice
o. li
gn.
Helå
rsbe
boel
seKu
lture
lle fo
rmål
og in
stitu
tion
erPr
oduk
tion
og la
ger
Ande
t
Før 1980
1980-2005
2006-2018
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri, 2018
FIGUR 1
[10] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018c) [11] Byggeriets Energianalyse (2019) [12] Klimarådet (2017)... [13] EA Energianalyse (2018)
20
FORSLAG 11: SÆT BINDENDE MÅL FOR ENERGIEFFEKTIVISERINGER
Energirenovering af bygninger er med til at løse nogle helt centrale
udfordringer i vores samfund. Et mindre energiforbrug i vores byg-
ninger reducerer behovet for investeringer i vedvarende energi, og
bidrager til en mere samfundsøkonomisk optimal grøn omstilling mod
2050[14]. Samtidig får vi bygninger af en højere værdi, der er sundere
at bo og arbejde i. Energirenovering er også med til at skabe innova-
tion i samfundet, ikke mindst ved produkt- og vidensudvikling hos
materialeproducenter, håndværkere og entreprenører, rådgivere, arki-
tekter mv.
Politisk fastsatte mål for energibesparelser sender et stærkt signal til
markedets aktører og er et effektivt middel til at fremme en indsats
for energirenovering. Danmark skal allerede, som følge af krav i EU’s
direktiv om energieffektivitet, sætte et vejledende mål for energief-
fektivitet i 2030[15]. Dette mål bør gøres bindende.
Dertil skal Danmark, som følge af krav i EU´s bygningsdirektiv, sætte
vejledende delmål for energirenovering af bygninger i 2030, 2040 og
2050[16]. Der er også behov for, at disse vejledende mål gøres binden-
de, hvis de for alvor skal have en effekt i forhold til Danmarks mål om
at være CO2-neutralt i 2050.
Fastsættelsen af mål bør ske på baggrund af analyser om, hvor meget
det kan betale sig at spare på energien i forhold til, hvor meget det
koster at producere den vedvarende energi. Her bør der for bygninger
ses på de allerede eksisterende analyser fra Aalborg Universitet og EA
Energianalyse[17]. 2
LøsningFastsæt et bindende mål om 30 % reduktion
af det endelige energiforbrug ekskl. transport
i 2030 i forhold til 2005. Derudover bør der
for bygninger fastsættes et bindende mål på
mindst 30 % reduktion i varmeforbruget i
eksisterende bygninger frem mod 2050. Dette
bør understøttes af bindende delmål i 2030
og 2040.
[14] Aalborg Universitet (2016), EA Energianalyse (2018) [15] Europa-Parlamentet (2018) [16] EUR-Lex (2018) [17] Aalborg Universitet (2016), EA Energianalyse (2018)
21
FORSLAG 12: UDARBEJD AMBITIØS STRATEGI FOR ENERGIRENOVERING MED KONKRETE VIRKEMIDLER
Danmark skal, som følge af krav fra EU’s bygningsdirektiv, udarbejde
en energirenoveringsstrategi i 2020. Det er tredje gang, Danmark
skal lave en energirenoveringsstrategi til EU. Første gang var i 2014,
hvor en lang række aktører blev inddraget og sammen udarbejdede
et omfattende initiativkatalog, som dannede grundlag for den dan-
ske renoveringsstrategi[18]. Dette katalog indeholder stadig relevante
forslag, som også bør inddrages i udarbejdelse af strategien for 2020.
Danmarks anden renoveringsstrategi blev udarbejdet i 2017, men som
et skrivebordsdokument uden inddragelse af aktører.
I forhold til den nye energirenoveringsstrategi bør processen for udar-
bejdelse igangsættes så hurtigt som muligt, og det bør sikres, at der sker
en inddragelse af aktører og eksperter. Dertil skal det sikres, at den nye
strategi indeholder en reel handlingsplan med virkemidler til, hvordan
målene for energibesparelser i bygninger i 2030, 2040 og 2050 nås. 2
LøsningDanmarks næste energirenoveringsstrategi
bør indeholde en reel handlingsplan, der
konkretiserer virkemidler til, hvordan ener-
gisparemål skal nås.
FORSLAG 13: ØG PULJEN TIL ENERGIBESPARELSER TIL 1,5 MIA. KR. PR. ÅR
Med Energiaftalen fra 2018 indføres en ny pulje til energibesparelser i
perioden 2021-2024, på 500 mio. kr. pr. år. Af den samlede pulje mål-
rettes 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger. Der er tale om en
kraftig reduktion af midlerne til energispareindsatsen, da den tidli-
gere ramme i Energiselskabernes energispareindsats var på 1,5 mia. kr.
pr. år. Denne reduktion er uhensigtsmæssig, hvis Danmark skal nå sin
ambition om at være et netto-nuludledningssamfund i 2050 omkost-
ningseffektivt.
En udbudsordning er ikke det rette instrument til at realisere ener-
gibesparelser i bygninger. Der er ikke tilstrækkelige aktører til, at der
kan fastholdes en reel konkurrence i en traditionel udbudsordning. I
stedet bør der oprettes en tilskudspulje, der sigter mod at skabe kon-
kurrence mellem de projekter, der opfylder kriterierne for deltagelse.
Tilskudsstørrelsen og kriterierne for at søge puljen bør indrettes, så
der sikres en høj additionalitet i de projekter, der gives støtte til. En
energibesparelse anses som additionel, hvis den ikke var blevet opnå-
et uden den pågældende ordning. 2
LøsningForøg puljen til energibesparelser i erhverv
og bygninger til 1,5 mia. kr./årligt, og udform
ordningen for bygninger til et konkurrence-
præget tilskud målrettet bygninger med et
højt energiforbrug pr. m².
[18] Netværk for energirenovering (2013)
22
FORSLAG 14: AFSÆT 80 MIO. KR. PR. ÅR TIL INFORMATIONSINDSATSEN FOR ENERGIBESPARELSER
Der er mange potentialer for energibesparelser i de private boliger. De
privatejede bygninger til helårsbeboelse udgør ca. 40 % af den sam-
lede bygningsmasse i 2018, og mange af bygningerne er fra før, der
blev stillet energikrav[19]. Desværre er der mange boligejere, som ikke
kender, eller som overvurderer, hvor god energimæssig stand deres
bolig er i.
Interessen for energiforbedringer er stigende efter at have været
dalende i en række år, og mange boligejere vil anbefale andre at
energirenovere. Men selvom mere end to ud af tre boligejere har inte-
resse for at energiforbedre, er det blot hver niende boligejer, der har
udført eller påtænkt energirenovering af bygningens rammer i 2018[20].
Skal vi for alvor motivere til energirenovering, skal de mange ener-
giløsninger og fordele i form af forbedret indeklima, øget komfort,
funktionalitet mv. synliggøres i langt højere grad.
Den økonomiske ramme i 00’erne var i snit 95 mio. kr. pr. år til infor-
mation om energibesparelser. Siden er rammen blevet reduceret, og i
Energiaftalen fra 2018 er der blot afsat 33 mio. kr. i 2019 til informa-
tions- og dataindsatsen, stigende til 34 mio.kr. i 2020 og 44 mio. kr. i
2021[21]. Der er altså stadig tale om mere end en halvering af midlerne
til information. 2
LøsningAfsæt 80 mio. kr. pr. år til informationsind-
satsen for energibesparelser. Målret indsat-
sen mod bygningsejere, hvor der er særlige
potentialer for energibesparelser og øg fokus
på indeklima- og komfortforhold.
ANDEL AF BOLIGEJERE, SOM VURDERER DERES BOLIG SOM ENERGIMÆSSIG DÅRLIG OG ANDEL "DÅRLIGE" ENERGI- MÆRKER, 2018
8 %
34 %
0 %
10 %
20 %
30 %
40 %
Boligejere der vuderer deres bolig som i energimæssig
dårlig stand
Dårlige energimærker
Anm.: E, F og G klassificeres som "dårlige" energimærker. Boligejere som vurderer, at deres bolig er i dårlig eller meget dårlig energimæssig stand, er medtaget. Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2018. Kilde: Energistyrelsen, YouGov, og Dansk Byggeri, 2018
FIGUR 2
[19] Danmarks Statistik (2018) [20] Byggeriets Energianalyse (2019) [21] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018)
23
FORSLAG 15: STIL KRAV OM ENERGIRENOVERINGER AF OFFENTLIGE BYGNINGER
Der er et vedligeholdelsesefterslæb i de offentlige bygninger på 50
mia. kr., heri ligger også behovet for energirenovering[22]. Desværre
er der mange rentable energiprojekter, især i kommunerne og regio-
nerne, som ikke bliver gennemført. Det skyldes blandt andet, at der
ikke altid er midler til at gennemføre det almindelige vedligehold, som
disse energiprojekter typisk udføres i forbindelse med, eller at kom-
munerne er begrænset af deres anlægsramme.
De kommunale og regionale bygninger udgør den største andel af de
offentlige bygninger, men der er i dag hverken frivillige aftaler eller
krav om energibesparelser til disse. Modsat er staten forpligtet af EU’s
direktiv om energieffektivitet til årligt at energirenovere 3 % af dens
bygninger. Danmark har valgt at opfylde kravet ved, at ministerier og
underliggende institutioner skal reducere energiforbruget med 14 % i
perioden 2006-2020. 2
LøsningStil krav om 3 % årlige energirenoveringer i
kommunale og regionale bygninger på lige
fod med de krav, der stilles til statens byg-
ninger.
Anm.: Bygningsarealet tæller både opvarmet og uopvarmet areal.Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri, 2016
DEN OFFENTLIGE SEKTORS BYGNINGSAREAL i mio. mC fordelt på opførelsesår
FIGUR 3
0
20
40
60
80
100
120
140
Kommune Region Stat
2006-2015
1980-2005
Før 1980
[22] FRI (2016)
24
FORSLAG 16: ØG LANDSBYGGEFONDENS RAMME FOR RENOVERING TIL 5,5 MIA. KR. PR. ÅR
Formålet med de almene boliger er at sikre gode boliger til befolk-
ningsgrupper med forskellig økonomisk formåen. Sektoren udgør en
stor andel af den danske boligmasse, omkring 20 %, svarende til ca.
550.000 boliger. Ifølge en undersøgelse fra Copenhagen Economics,
findes det største renoveringsbehov i almene boliger opført i 1945 og
frem til 1974[23]. Der er ca. 280.000 boliger opført i perioden svarende
til godt halvdelen af alle almene boliger. Renoveringsbehovet indebæ-
rer mange potentialer for energibesparelser[24].
Fra 2007-2013 blev ca. 50.000 boliger renoveret til nutidig energistan-
dard. Landsbyggefonden anslår, at energiforbruget i de renoverede
bygninger i gennemsnit er blevet reduceret med 30 %, og i mange af
boligerne er energiforbruget blevet reduceret endnu mere.
Desværre har der været afsat færre midler i renoveringsrammen til
den almene sektor frem mod 2020, hvilket har betydet, at langt færre
boliger er blevet energiforbedret. Copenhagen Economics har bereg-
net, at hvis der fastsættes et renoveringsomfang på 5,5, mia. kr. pr.
år, kan 180.000 almene boliger renoveres frem mod 2030, så de får en
høj nutidig energistandard. Hvis renoveringsniveauet i stedet falder til
2 mia. kr., vil kun 65.000 boliger blive bragt op til nutidig energistan-
dard. 2
LøsningØg landsbyggefondens ramme for renove-
ring til 5,5 mia. kr. pr. år frem mod 2030, og
undersøg muligheden for en højere økono-
misk ramme til projekter med en høj energi-
effektivitet.
INVESTERINGSAFLØB AF LANDSBYGGEFONDENS TILSAGN TIL RENOVERING, 2015-priser mia. kr., 2007-2020
2,2 2,5 2,7 2,73,2
4,7
7,37,7
5,2
4,23,4 3,5
3,02,4
0
1
2
3
4
5
6
7
8
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2017
2016
2018
S
2019
S20
20S
Anm.: Landsbyggefondens tilsagn og forslag til investeringsrammer i 2007-2020.Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2015) samt Dansk Byggeri, 2018
FIGUR 4
[23] Copenhagen Economics (2014) [24] Byggeriets Energianalyse (2019) [25] Copenhagen Economics (2014)
25
FORSLAG 17: GØR ENERGIMÆRKET DIGITALT OG HANDLINGSORIENTERET, OG INKLUDÉR INDEKLIMA- OG KOMFORTFORBEDRINGER
Energimærkningsordningen medvirker til at synliggøre bygningers
energiforbrug, og den giver et overblik over de energimæssige forbed-
ringer, som er rentable at gennemføre. For at få et energimærke skal
bygningen gennemgås af en energikonsulent, der placerer bygningen
på en skala fra A til G.
Energistyrelsens nyeste kvalitetskontrol for energimærkninger fra 2017
viser, at 79 % af de energimærkninger, der er kontrolleret, har et kor-
rekt tildelt energimærke. Det er en forbedring på 10 % I forhold til
kontrollen i 2016[26].
Energi-, forsynings- og klimaministeren har taget initiativ til en for-
bedring af energimærket, som et vigtigt instrument til at opnå mere
energieffektive bygninger[27]. Det er vigtigt, at de kommende ændrin-
ger i energimærkeordningen ikke fører til en nedprioritering af ord-
ningen.
Energimærkerne bør være langt mere end et dokument, der blot lig-
ger i skuffen efter endt huskøb. Energimærkerne bør udvikles til et
væsentligt instrument, som bygningsejerne aktivt bruger som en digi-
tal handlingsplan for forbedringer af bygningen. Og ved at inkludere
indeklima- og komfortfordele bør langt flere bygningsejere kunne
motiveres til at energirenovere. 2
LøsningGør energimærket digitalt og handlingsorien-
teret og inkludér indeklima- og komfortfor-
bedringer.
[26] Energistyrelsen (2018) [27] Energi- Forsynings-, og Klimaministeriet (2018b)
26
FORSLAG 18: GØR VIDENCENTRET FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER PERMANENT OG AFSÆT 10 MIO. KR. PR. ÅR
Håndværkere og entreprenører har en central rolle, når det kommer til
energiforbedringer og bæredygtighed i bygninger. De udfører arbejdet,
men det er også ofte håndværkere og entreprenører, som boligejerne
spørger om råd i forhold til energirenovering. Derfor skal det sikres,
at virksomhederne har den rette viden til at informere om løsninger
inden for energibesparelser. Dette kan de opnå blandt andet ved at
uddanne sig som BedreBolig-rådgivere eller energivejledere.
Det nationale Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bidrager i
høj grad til videns- og kompetenceopbygning ved at levere nye ener-
giløsninger og viden på et højt kvalificeret niveau til byggebranchen
og en række erhvervsskoler. Der er afsat fem mio. kr. årligt i 2017 og
2018 til videncentret. Med Energiaftalen fra 2018 forventes bevillingen
til Videncentret forlænget, men rammerne er ikke afklaret. 2
LøsningGør Videncentret for Energibesparelser i
Bygninger permanent og øg bevillingen til
10 mio. kr. pr. år.
[28] Byggeriets Energianalyse (2019)
Videncenter for energibesparelser i bygninger ind-
samler og systematiserer viden om energibesparelser i
bygninger, der formidles til håndværkere, byggevirk-
somheder, rådgivere og andre professionelle parter i
byggeriet. Det overordnede mål, er at medvirke til at
realisere flere energibesparelser i den eksisterende
bygningsmasse.
www.byggeriogenergi.dk
27
FORSLAG 19: ETABLER LANGSIGTEDE OG GENNEMSKUELIGE VILKÅR FOR STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI
Med energiaftalen af 2018 er der politisk enighed om, at vedvarende
energi skal udgøre ca. 55 % af energiforbruget i 2030[29]. Det dækker
over en forventning om 100 % vedvarende energi i elforbruget samt et
fjernvarmeforbrug, hvor mindst 90 % er baseret på andre energifor-
mer end kul, olie og gas. Danmarks andel af vedvarende energi i brut-
teenergiforbruget er i dag på 35 %, så der er stadig et stykke vej til at
nå målene[30].
Målet for vedvarende energi skal nås ved udbygning både med kol-
lektiv og individuel forsyning. Målet vil kræve en øget elektrificering,
men der er også behov for energibesparelser, og for at bygningerne
ses som en mere integreret del af energisystemet. Der er mange
potentialer for installering af solcelleanlæg, solvarme og varmepumper
på de danske bygninger, og der er en stor interesse hos boligejerne.
En af de største barrierer er, at investeringen anses som for stor, og
der bør være større politisk fokus på fremme af vedvarende energian-
læg tilknyttet bygninger.
Et område, der fortjener markant større politisk opmærksomhed, er
bygningsintegrerede solceller, som rummer store potentialer, samtidig
med at Danmark har en række kernekompetencer på området. 2
LøsningEtabler langsigtede og gennemskuelige vilkår
for støtte til vedvarende energi og øg fokus
på bygningsintegrerede løsninger.
INTERESSE I AT INVESTERE I ET VEDVARENDE ENERGIANLÆG TIL BOLIGEN, 2018
21 %
42 %
2 %
3 %
13 %
17 %
20 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 %
Ved ikke
Ingen interesse
Ja, andet
Træpiller- eller træflisfyr
Varmepumper
Solvarme
Solceller
Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2018.Kilde: YouGov og Dansk Byggeri
FIGUR 5
[29] Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018c) [30] Energistyrelsen (2018)
28
Kilder
Aalborg Universitet (2016): Fremtidens Byggeri, nøglen
til et omkostningseffektivt og bæredygtigt energisystem.
http://vbn.aau.dk/files/234049980/Dansk_sammefat
ning_Fremtidens_byggeri_N_glen_til_et_omkostningsef
fektivt_og_b_redygtigt_energisystem.pdf
Bolius (2018): Boligejeranalyse.
https://www.bolius.dk/fileadmin/user_upload/
Boligejeranalyse/Bolius_Boligejeranalyse_2018.pdf
Byggeriets Energianalyse (2019). Dansk Byggeri:
Byggeriets Energianalyse 2019.
https://www.danskbyggeri.dk/media/37418/byggeriets
-energianalyse_2019_samlet.pdf
Copenhagen Economics (2014): Den almene sektors bidrag
til klimamål og tilgængelighed.
https://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/
Publication/publicationPDF/2/282/0/Den%20almene%20
sektors%20bidrag%20til%20klimam%C3%A5l%20og%20
tilg%C3%A6ngelighed.pdf
Danmarks Statistik (2018): BYG34: Bygningsbestandens
areal efter arealtype, opførselssår, anvendelse og område
i 2018.
http://www.statistikbanken.dk/BYGB34
Danske Regioner (2014): Behov for national råstofstrategi.
https://www.regioner.dk/services/nyheder/2014/
behov-for-national-raastofstrategi
Danmarks Meteorologiske Institut (2018): Vejledning i
anvendelse af udledningsscenarier.
https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Bruger_
upload/Raadgivning/Vejledning_i_anvendelse_af_
udledningsscenarier.pdf
DANVA (2018): Undersøgelse af igangsatte og planlagte
klimamedfinansieringsprojekter siden 2016.
EA Energianalyse (2018): Samfundsøkonomisk værdi af
varmebespareler. Optimum mellem forsynings-omkost-
ninger og varmebesparelser i eksisterende
bygninger.
http://www.ea-energianalyse.dk/reports/1770_
renovering_p%C3%A5_dagsordenen.pdf
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018a):
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget (EFK) Alm. Del
spørgsmål 72.
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/efk/spm/72/
svar/1456129/1841385.pdf
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018b): En
mere robust energimærkningsordning for bygninger.
https://efkm.dk/media/12450/initiativplan-energimaerket.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018c):
Energiaftale af 29. juni 2018.
https://efkm.dk/media/12222/energiaftale2018.pdf
Energistyrelsen (2016): Brugerundersøgelse af energi-
mærkeordningen.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energimaerke/bruger
undersoegelse_af_energimaerkeordningen.pdf
Energistyrelsen (2018): Kvalitetskontrol for energi-
mærkninger fra 2017.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energimaerke/
kvalitetsrapport_2017.pdf
Europa-Parlamentet (2018): Energi: MEP’erne stemmer
for nye ambitiøse mål for vedvarende energi og energi-
effektivitet.
http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-
room/20181106IPR18315/energi-nye-ambitiose-mal
-for-vedvarende-energi-og-energieffektivitet
EUR-Lex (2018) Energieffektivitetsdirektivet.
http://data.europa.eu/eli/dir/2018/844/oj
29
FRI (2016), State of the Nation 2016. http://www.frinet.dk/
media/754307/fri_state-of-the-nation_2016_web.pdf
Ingeniøren (2017): Nervekrig om klimatilpasning kan koste
borgerne dyrt.
https://ing.dk/artikel/nervekrig-klimatilpasning
-kan-koste-borgerne-dyrt-208582
InnoBYG (2018): Frivillig bæredygtighedsklasse i
Bygningsreglementet.
https://www.innobyg.dk/media/75595/frivillig-baere
dygtighedsklasse-br-18_final-rapport.pdf
Klimarådet (2017): Omstilling mod 2030 – byggeklodser til
et samfund med lavere drivhusgasser.
https://www.klimaraadet.dk/da/rapporter/omstilling-
frem-mod-2030
Miljø- og Fødevareministeriet (2018): Strategi for cirkulær
økonomi.
https://mfvm.dk/miljoe/strategi-for-cirkulaer-oekonomi/
Miljøstyrelsen (2017a): Forslag til fremme af selektiv ned-
rivning.
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/okt/
selektiv-nedbrydning/
Miljøstyrelsen (2017b): Evaluering af kommunal klima-
tilpasning.
https://www.klimatilpasning.dk/media/1174683/
evalueringsrapport.pdf
Miljøstyrelsen (2018): Affaldshierarkiet - forstå
begreberne.
https://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshierarkiet/
Netværk for energirenovering (2013): Initiativkatalog.
https://www.danskeark.dk/sites/default/files/2016-10/
Initiativ.pdf
Videnscenter for Energibesparelser i bygninger (2018):
Energikravene i BR18 - En kvik-guide til byggefagfolk om
Bygningsreglementet.
https://www.byggeriogenergi.dk/media/2236/br18_
kvikguide_juli18.pdf
YouGov og Dansk Byggeri (2018):
Spørgeskemaunderundersøgelse udført oktober 2018.
Adgang til data kan ske ved kontakt til Camilla Damsø
Pedersen på [email protected].
30
Kontaktoplysninger
Generelle spørgsmål om bæredygtighed
Michael H. Nielsen
Direktør
Telefon 72 16 01 75
Mobil 20 28 52 64
Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør
Telefon 72 16 01 06
Mobil 23 32 34 95
Miljøpolitiske spørgsmål
Simon Stig-Gylling
Chefkonsulent
Telefon 72 16 02 67
Mobil 31 60 99 08
Spørgsmål til klimatilpasning og kystbeskyttelse
Henrik Friis
Branchedirektør
Telefon 72 16 02 57
Mobil 20 31 15 03
Energipolitiske spørgsmål
Camilla Damsø Pedersen
Energipolitisk chef
Telefon 72 16 02 24
Mobil 23 28 49 13
31
Bæredygtighedspolitik 2019Redaktion: Dansk Byggeri/Andreas Weidinger, Torben Liborius, Michael H. Nielsen
Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum
Foto: Ricky John Molloy, CG Jensen A/S billedarkiv
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation
inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring
5.800 medlemmer spænder organisationen bredt geogra-
fisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.
Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspo-
litisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde
rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne
kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for
beskæftigelsen og konkurrenceevnen.
Nørre Voldgade 106 2 1358 København K 2 Telefon 72 16 00 00 2 www.danskbyggeri.dk
April 2019