Bachelorprojekter · 4. Børnehuset Nansensgade - Sprogarbejde i vuggestuen Pædagogisk område for...

Casemateriale

fra pædagogiske institutioner til brug for

Bachelorprojekter

ved pædagoguddannelserne i UCC

4. udgave den 11. marts 2015

Emner i rød farve er optaget, mens emner i sort er ledige d.d. og fordeles efter først-til-mølle-princippet:

Send dit og din bachelorgruppes ønske ved at bruge dette link: https://www.survey-

xact.dk/LinkCollector?key=PJDKSRKW9J3K

Tjek hvordan på UCC-portalen: Generel Studieinfo/BA med praksistilknytning https://portal.ucc.dk/sites/studieinfo/BA_praksis/Sider/default.aspx

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PJDKSRKW9J3K

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=PJDKSRKW9J3K

https://portal.ucc.dk/sites/studieinfo/BA_praksis/Sider/default.aspx

Kbh. februar 2015

Kære kommende bachelorprojektskriver

Her har du en samling med case-materiale, som pædagogiske institutioner har formuleret til brug for

bachelorprojekter på pædagoguddannelserne i UCC. Samlingen opdateres løbende med tilkommende emner helt

frem til bachelorstart.

UCC har gennem flere år haft samarbejdsaftale med praksis, der giver 7. semesterstuderende på

pædagoguddannelserne mulighed for at gennemføre bachelorprojektforløb, der har udgangspunkt i den konkrete

virkelighed.

Ideen er, at pædagogiske institutioner beskriver cases, problemstillinger, pædagogiske dilemmaer m.v. fra deres

praksis, som de kunne ønske at få større indsigt i, og at institutionerne åbner deres institution for de

bachelorstuderende.

Jeres opgave som studerende er at indsamle datamateriale i form af iagttagelser, interview o.a. vedrørende

problemstillingen og således tilvejebringe empirisk materiale til brug for jeres teoretiske bearbejdning og faglige

refleksioner.

Institutionen har til opgave at vejlede jer i forhold til bachelorprojektskrivning; den deltager hverken i godkendelse af

problemformulering eller i projektets bedømmelse. Det er alene institutionens opgave at komme med case-materiale

og aftale rammerne for jeres arbejde i institutionen.

Bachelorprojektet er altså stadig dit. Det er dit ansvar i samarbejde med din vejleder fra uddannelsesenheden at

udarbejde problemformulering som ramme for dit bachelorprojekt. Problemformuleringen skal ikke godkendes eller

accepteres af den pædagogiske institution. Kravene til projektets indhold er de samme som ved øvrige

bachelorprojektforløb og også vejledningen har samme timetal og forløb som andre bachelorprojekter.

Hvis du skriver bachelorprojekt med afsæt i et emne fra kataloget her, skal du indgå aftale om dit samarbejde med

praksis og aflevere både det færdige bachelorprojekt og et kort skriftligt resume af projektet til institutionen. Endelig

kan det aftales, at du formidler pointer fra bachelorprojekt ved et personalemøde.

Datoplan for fordeling af emner

Fristen for at søge bacheloremne er mandag den 9. marts. Der søges via den mail du har modtaget på din

UCC-mail eller dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=EVDCYDH91P1K

Fredag den 13. marts meddeles fordelingen pr mail til både studerende og pædagogisk praksis

Efter den 13. marts og frem til projektstart fordeles resterende emner løbende efter først-til-mølle-

princippet.

Kataloget opdateres jævnligt med oversigt over ledige emner.

Hvis der opstår spørgsmål undervejs er I velkommen til at kontakte mig pr mail.

Venlig hilsen

Birte Mynborg,

[email protected]

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=EVDCYDH91P1K

mailto:[email protected]

Dagtilbudspædagogik

1. Udflytter Børnehaven ”SPANAGER” - Forældresamarbejde og kommunikation, Pædagogiske

ugeplaner eller Legepladsen som læringsrum

2. Børnehuset Valhalla - Børnekultur og børnekulturens udviklingsmuligheder i en daginstitution

3. Børnehuset Valhalla - Fra en naturprofil til at udvikle en naturprofil der også indeholder science

4. Børnehuset Nansensgade - Sprogarbejde i vuggestuen

5. Børnehuset Nansensgade - Indkøring af det lille vuggestuebarn

6. Børnehuset Firkløveret - Anerkendende pædagogik

7. Børnehuset Firkløveret - Forældresamarbejde og kommunikation

8. Børnehuset Firkløveret - Inklusion

9. Børnehuset Firkløveret - Planlægning og dokumentation

10. Børnehuset Firkløveret - Overgange i barnets liv

11. Vuggestuen Spiren - Åbent emne

12. Vuggestuen Skattekisten - Arbejdet med primære børn

13. Vuggestuen Skattekisten - Fællesrummets funktion

14. Vuggestuen Skattekisten - Anerkendende pædagogik

15. Vuggestuen Min Lille Verden - Åbent emne

16. Sejlhuset - Børns sproglige udvikling

17. Sejlhuset - Sundhed krop og bevægelse

18. Sejlhuset - Udvikling af børns sociale kompetencer.

19. Sejlhuset - Selvhjulpenhed

20. Daginstitutionen Ådalen - Vuggestuepædagogik

21. Børnehuset Kastaniegården - Konsekvenser af opdeling af vuggestuebørn i aldersgrupper og af 2½

årige i børnehaven.

22. Daginstitutionen Ådalen - Fri for mobberi

23. Børnehaven Bellahøj - #UDiSPROGET

24. Stenurten - Kroppen i bevægelse - bevægelse i kroppen

25. Integreret daginstitution Skuldshøj - Gør vi det vi siger vi gør - sprog i vores institution?

26. Himmelrummet (Stjernehimlen) - Åbent emne

27. Fuglereden - Selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed

28. Daginstitutionen Ådalen - Sprogarbejde med forskellige aldersgrupper

29. Daginstitutionen Ådalen - Motorik ude og inde

30. Daginstitutionen Ådalen - Det essentielle i hverdagspædagogik

31. Børnehuset Klatretræet - Flere mulig emner: Værdier - Anerkendelse - Kreativ tænkning -

Overgang ml.arenaer - Inklusion - Sprog - Forældresamarbejde - Udeliv

32. Børnehuset Gl. Kirkevej - Åbent emne

33. Børnehuset Columbus - Indretning og æstetik

34. Børnehuset Columbus - Planlægning og dokumentation

35. Børnehuset Columbus - Udflytterpædagogik i en struktureret ramme

Skole og fritidspædagogik

36. SFO 1: Slottet - Hvordan fastholder man et fagligt fokus, når personlige interesser er i spil?

37. Rønneholm Byggelegeplads - Flere mulige emner

38. Rødovre Byggelegeplads - Samspil mellem skolereform- den frie leg og fritidspædagogikken

39. O.H. Bærentzens Fritidshjem - Hvorfor gør vi som vi gør, og hvad får børnene ud af det?

40. Kirkebjerggaard KKFO - Økologi

41. Jægerspris SFO - Drengekultur

42. Jægerspris SFO - Giver de voksenstyrede aktiviteter mening for vores indskrevne børn?

43. Jægerspris SFO - Hvad laver de børn, der vælger ikke at deltage i de voksenstyrrede aktiviteter?

44. Jægerspris SFO - Fysiske rammer

45. Jægerspris SFO - Kan vi højne personalets engagement?

46. Akeleje KKFO I,II,III - Skolereform. Hvad vil det sige for børn i 0-1 klasse?

47. Jægerspris SFO - Børnenes daglige overgang fra skole til SFO

48. Jægerspris SFO - Klasser i krise

49. Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby - Pigekonflikter

50. Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby - Københavnermodellen

51. BFO Østerhøj - BFO (ballerup skolefritidsordning) i fremtiden set i lyset af skolereformen og høje

kvalitetskrav. Gerne kombineret med kulturudvikling og kvalitetsoptimering i forbindelse med

fremtidig samdrift af afdelinger.

52. Klub Tårnby Midt - Pædagoger i skolen - hvordan skaber vi en åben folkeskole?

53. Klub Tårnby Midt - En fælles klub

Social- og specialpædagogik

54. Autisme centret Vestsjælland - Arbejde/dagtilbud

55. Autisme centret Vestsjælland - Netværk

56. Autisme centret Vestsjælland - Selvforvaltning

57. Ungeskolen i Valby - Flere mulige emner

58. SPK/Langelinieskolen - Flere temaer: Børn med hørenedsættelser i fritidstilbud

59. Den Flyvende Hollænder - Arbejde med misbrug og udsatte unge Arbejde i nærmiljø

60. Trollesbro støtte og vejledning - Fra individuel vejledning til gruppevejledning

61. Trekløveret - Voksne med funktionsnedsættelser og seksualitet

62. Trekløveret - Man kan ikke selv bestemme sin nabo, når man bor på botilbud.

63. Taxhuset - Hvordan arbejde med livsudfoldelse/ aktivitet, når borgeren er svært hjerneskadet

64. Taxhuset - Inklusion

65. Taxhuset - Institutionalisering og ordenes betydning

66. Taxhuset - Selvbestemmelse

67. Taxhuset - Tværfagligt/ tværsektorielt samarbejde

68. Søvænge - Omsorg og magt

69. Søvænge - Aktiviteter

70. Stokholtbuen - Mennesker som er diagnoseret indenfor autisme spektrum samt svært

udviklingshæmmet.

71. Pensionat Kamager - Udviklingshæmmede og seksualitet.

72. Pensionat Kamager - Selv- og medbestemmelse for voksne udviklingshæmmede.

73. Pensionat Kamager - Selvbestemmelse- og medbestemmelse. brugerinddragelse på

handicapområdet.

74. Nybrogård - Hvordan arbejder personalet med voksene psykisk sårbare når de bor i egen bolig.

Hvordan er det at bo i egen bolig på et botilbud.

75. Dagtilbudet Søndre Fasanvej - Ungdomskultur i dagtilbud for voksne med handicap/ frivillighed

76. Dag- og Botilbud Gefion - Selvbestemmelse - Regler og Etik

77. Center Nørrebro - Læringsrum i pædagogens hverdagspraksis.

78. Center Nørrebro - Åben Dialog og Netværksarbejde Diskursændringer i professionsopfattelsen hos

pædagogisk personale, der arbejder med ÅbenDialog & Netværksarbejde

79. Botilbuddet Vibegården - Mange mulige emner - se nedenfor

80. Botilbuddene Granvej - Beboerens selvbestemmelse/egenforvaltning

81. Boligerne Herstedøster Sidevej - Forståelse af den tidlige tilknytnings betydning for dannelse af af

det primære forsvar og forståele af brugen af positiv reformulering som pædagogisk redskab

82. Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion - Evaluering af metodekatalog

83. Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion - Kontaktperson - styrker og svagheder

Senere tilkomne – findes sidste i dokumentet

84. Pensionat Kamager - Kommunikation

85. Pensionat Kamager – Neuropædagogik

86. Børnecenter Camillahusene – Flere mulige emner

1. Udflytter Børnehaven ”SPANAGER” - Forældresamarbejde og

kommunikation, Pædagogiske ugeplaner eller Legepladsen

som læringsrum

1. Udflytter Børnehaven ”SPANAGER” - Forældresamarbejde og kommunikation, Pædagogiske ugeplaner

eller Legepladsen som læringsrum

Pædagogisk område for projektet:


Udflytter Børnehaven ”SPANAGER”

Spanagervej 14A, 4623 Lille Skensved

Mail: [email protected], tlf.: 56821222

Projektets overskrift:

Forældresamarbejde og kommunikation, Pædagogiske ugeplaner eller Legepladsen som læringsrum

Projektbeskrivelse:

Vores tid og kommunikation med forældrene er meget begrænset pga. at vi er ud hele dagen. Vi ønsker os

at vores kommunikation med forældre i den korte tid om morgenen og om eftermiddagen er mere

konstruktiv og givende for begge partner. Vores institution har ikke en praksis at lave Pædagogiske

ugeplaner som en del af dokumentation.

Projekt: 1 af 1

Evt. træffetid og bemærkninger:

Generelt om institutionen:

Udflytter Børnehave der kører hver dag kl. 9 fra opsamlingssted og er hjemme igen kl. 16 fra Titangade 7

Der er 40 indskrevne børn

Kontaktinformation for projektet

Sasa Krak / [email protected] / 29994535

Tove Khan / [email protected] / 30454563

2

2. Børnehuset Valhalla - Børnekultur og børnekulturens

udviklingsmuligheder i en daginstitution

2. Børnehuset Valhalla - Børnekultur og børnekulturens udviklingsmuligheder i en daginstitution



Børnehuset Valhalla

Egebjerghuse 39, 2750 Ballerup



Børnekultur og børnekulturens udviklingsmuligheder i en daginstitution

Projektbeskrivelse:

Børnehuset arbejder med at udvikle en kulturprofil der har et musikværksted og et atelier som

omdrejningspunkt

Projekt: 1 af 2



(tom)


Irene Videbæk Bendtsen / [email protected] / 44773526

Nicolai Wulff Hansen / [email protected] /

3

3. Børnehuset Valhalla - Fra en naturprofil til at udvikle en

naturprofil der også indeholder science

3. Børnehuset Valhalla - Fra en naturprofil til at udvikle en naturprofil der også indeholder science



Børnehuset Valhalla

Egebjerghuse 39, 2750 Ballerup



Fra en naturprofil til at udvikle en naturprofil der også indeholder science

Projektbeskrivelse:

Hvordan kan science komme til udtryk i en pædagogisk hverdag og hvordan spiller kreativitetsbegrebet ind

i en sciencetankegang.

Projekt: 2 af 2



(tom)


Irene Videbæk Bendtsen / [email protected] / 44773526

Nicolai Wulff Hansen / [email protected] /

4





Børnehuset Nansensgade

Nansensgade 46, 1366 København K



Sprogarbejde i vuggestuen

Projektbeskrivelse:

0

Projekt: 1 af 2


Bedste træffetid ml. 09.00 og 15.00


0 til 6 år


Gro Arvedsen / [email protected] / 82562950

Mette Kleberg / [email protected] / 26134850

5

5. Børnehuset Nansensgade - Indkøring af det lille

vuggestuebarn

5. Børnehuset Nansensgade - Indkøring af det lille vuggestuebarn



Børnehuset Nansensgade

Nansensgade 46, 1366 København K



Indkøring af det lille vuggestuebarn

Projektbeskrivelse:

0

Projekt: 2 af 2


Bedste træffetid ml. 09.00 og 15.00


0 til 6 år


Gro Arvedsen / [email protected] / 82562950

Mette Kleberg / [email protected] / 26134850

6





Børnehuset Firkløveret

Violvej 1-7, 3450 Allerød



Anerkendende pædagogik

Projektbeskrivelse:

Vi arbejder med anerkendende tilgang (pædagogik) for at sikre, at det enkelte barn bliver set og taget

alvorligt. Hvad indebærer anerkende pædagogik, og hvilke udfordringer kan der være?

Projekt: 1 af 5


Kl. 9-15


Kommunal, integreret daginstitution (0-6 år) bestående af 4 huse. (Tidligere Børnehuset Kastanien,

Rønnehuset og Rønneholtparkens vuggestue) Normalområdet.


Kristian Ankerhjerte / [email protected] / 51593590 / Leder

Jette Monzska / [email protected] / 51593592 / Praktikvejleder

Lone Rasmussen / [email protected] / 48171077 / Praktikvejleder

7

7. Børnehuset Firkløveret - Forældresamarbejde og

kommunikation

7. Børnehuset Firkløveret - Forældresamarbejde og kommunikation







Forældresamarbejde og kommunikation

Projektbeskrivelse:

Et godt forældresamarbejde omhandler dialog og kommunikation, da vi i samarbejde har til opgave at

fremme børnenes udvikling, trivsel og selvstændighed.

Projekt: 2 af 5


Kl. 9-15








8









Inklusion

Projektbeskrivelse:

Vi arbejder med inklusion (kommunal målsætning). Dette for at sikre, at det enkelte barn har plads i

meningsgivende fællesskaber og for at modvirke social eksklusion. Hvilke udfordringer eller hindringer kan

der evt. være i arbejdet med inklusion?

Projekt: 3 af 5


Kl. 9-15








9









Planlægning og dokumentation

Projektbeskrivelse:

Vi arbejder med individuelle aktivitets- og udviklingsplaner ift. hvert læreplanstema, som der reflekteres

over og evalueres på. Disse skemaer anvendes til forældresamtaler samt i daglig praksis. Vi arbejder

ligeledes med matrix-handleplansskemaer, samt i daglig praksis.

Vi arbejder ligeledes med matrix-handleplansskemaer, samt andre dokumentationsformer.

Projekt: 4 af 5


Kl. 9-15








10









Overgange i barnets liv

Projektbeskrivelse:

Indkøring i vuggestue - overgang fra vuggestue til børnehave - overgang fra børnehave til Mini-SFO/skole.

Projekt: 5 af 5


Kl. 9-15








11




Dagtilbudspædagogik, 0-3 årige

Vuggestuen Spiren

Ledreborg Alle 36, 2800 Gentofte



Åbent emne

Projektbeskrivelse:

0

Projekt: 1 af 1



(tom)


Anita Holm / /

12





Vuggestuen Skattekisten

Vejlands Allé 55, 2300 København S



Arbejdet med primære børn

Projektbeskrivelse:

Vi ønsker at belyse vores praksis i relation til de målsætninger, vi har beskrevet i vores årsplan. Giver

arbejdet med den bevidste tætte relation til det lille barn en større tryghed for børn og forældre? Hvilke

fordele og ulemper er der forbundet med denne organisering for børn og medarbejdere?

Projekt: 1 af 3



Vuggestue


Lone Ploug Poulsen / [email protected] / 32 46 01 01

Birgitte Reiner / [email protected] / 32 46 01 01

Mette Spangholm / [email protected] / 32 46 01 01

13









Fællesrummets funktion

Projektbeskrivelse:

Hvordan sikrer vi, at fællesrummet afspejler vores pædagogiske retning? Hvilke muligheder kan

iværksættes for at sikre rummets mange funktioner både fysisk og pædagogisk?

Projekt: 2 af 3



Vuggestue





14









Anerkendende pædagogik

Projektbeskrivelse:

Hvilke problemstillinger ligger der i at arbejde med anerkendende pædagogik? Hvilken betydning har denne

metode for barnets identitetsudvikling? Og hvilke kompetencer kræver det af personalet?

Projekt: 3 af 3



Vuggestue





15





Vuggestuen Min Lille Verden

Lykkesholms Allé 8A., 1902 Frederiksberg C (tom)



Åbent emne

Projektbeskrivelse:

0

Projekt: 1 af 1



En privat vuggestue


Maritza Nielsen / [email protected] / 29721165

16





Sejlhuset

Edvard Thomsensvej 37, 2300 Kbh S



Børns sproglige udvikling

Projektbeskrivelse:

- det daglige pædagogiske sprogarbejde. - Målrettet sprogstimulering - Sprogvurderinger

Projekt: 1 af 4



Institutionen er beliggende i Ørestad. Institutionen er fra 2008. 5 vuggestuegrupper med 12 børn og 3

medarbejdere i hver. Vi har i Sejlhuset en sundhedsprofil som har fokus på fysisk såvel som psykisk sundhed

med udgangspunkt Antonovskys sundhedsbegreb.


Stella Chahi / [email protected] / 32484444 / Gruppe 4

17





Sejlhuset




Sundhed krop og bevægelse

Projektbeskrivelse:

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrker børns udvikling af motoriske

færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelse, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig.

Projekt: 2 af 4







Heidi Næsager / [email protected] / 32484444 / Gruppe 4

18





Sejlhuset




Udvikling af børns sociale kompetencer.

Projektbeskrivelse:

Sociale kompetencer vil sige, at barnet skal lære at være en del af et forpligtende fællesskab, at kunne leve

sig ind i andres følelser og tanker, samt blive i stand til at knytte sig til andre.

Projekt: 3 af 4







Trine Boding / [email protected] / 32484445 / Gruppe 5

19





Sejlhuset




Selvhjulpenhed

Projektbeskrivelse:

Vi har tingene i børnehøjde så de selv kan hente fx servicet og bleer. Vi opfordrer børnene til selv at gøre

tingene og klæde sig selv af og på. Det styrker barnets tillid til egne evner og udvikler barnets kompetencer.

Projekt: 4 af 4







Randi kreiner / [email protected] / 32484442 / gruppe 2

20





Daginstitutionen Ådalen

Ådalsparken 1, 3600 Frederikssund



Vuggestuepædagogik

Projektbeskrivelse:

I Ådalen arbejder vi med at børnene skal blive så selvhjulpne som muligt, og giver gode muligheder for det

0-3 årige barns udvikling med dets egen integritet i behold. Vi er af den overbevisning at det er i perioden

0-3 år der sker den største udvikling, en udvikling der danner grundlag for det videre arbejde med børnene.

Projekt: 4 af 5


Bedste træffetid: 9:00-15:00


Ådalen er en forholdsvis ny institution, som blev taget i brug i 2001. Vi har åbne/lyse lokaler, som er opdelt

i 1 vuggestue og 2 børnehavestuer. Ude har vi en dejlig naturgrund med et kuperet, bakket terræn, som

udfordrer børnenes motorik.

64 – 70 enheder

6 pædagoger, 2 PAU- assistenter og 2 medhjælpere

Vi tilstræber, at børnene bliver selvhjulpne, selvstændige mennesker, som lærer at sige til/fra, i samvær

med andre. Dette gør vi ved at give dem et udviklende, anerkendende miljø, samt en tryg, struktureret

hverdag, med tydelige voksne. Ådalen er stueopdelt, men samtidig foregår der aktiviteter på tværs af

stuerne. Vi mener, at det er vigtig for et barn at have en tryg base med nogle faste rammer og traditioner

og hvor der er børn og voksne, det kender og kan knytte sig til. Dette giver en mulighed for barnet at

udforske huset, med en viden om, at det altid kan vende ”hjem”. Vi følger ikke nogen speciel pædagogisk

retning, men bruger de ting fra de forskellige pædagogiske retninger, som vi synes passer til huset, det

enkelte barn eller børnegruppe.


Jan Barenholdt / [email protected] / 47352135

21

21. Børnehuset Kastaniegården - Konsekvenser af opdeling af

vuggestuebørn i aldersgrupper og af 2½ årige i børnehaven.

21. Børnehuset Kastaniegården - Konsekvenser af opdeling af vuggestuebørn i aldersgrupper og af 2½ årige i

børnehaven.



Børnehuset Kastaniegården

Avderødvej 52 A, 2980 Kokkedal



Konsekvenser af opdeling af vuggestuebørn i aldersgrupper og af 2½ årige i børnehaven.

Projektbeskrivelse:

Vi er nysgerrige på - Hvad betyder det for de 2-årige at være en særskildt aldersgruppe - tættere på de

store børn end på de mindre børn - Hvad har det af konsekvenser for de 0- og 1-årige at være for sig selv -

Hvilke konsekvenser har det for en 2-årig at komme "i børnehave"

(Måske skal det skilles ad hvis det bliver for stort et emne, men de 2-årige har 1. prioritet for os i projektet)

Projekt: 1 af 1


Mellem kl. 9 og 15


Land-institution, En gruppe med 14 børn 2½-5 år, en gruppe med 10 2-årige og en gruppe med 10 0 og 1-

årige. 9 voksne se www.kastaniegaarden-fk.dk


Birgit Bodholdt / [email protected] / 72565263 / Pædagog hos de 2-årige

Hanne Jeppesen / [email protected] / 72565263 / Leder

22









Fri for mobberi

Projektbeskrivelse:

Vi startede januar 2014 med at arbejder med Maryfonden/børnefondens forløb ”Fri for mobberi” på den

stue der havde flest kommende skolebørn. I slutningen af 2014 gik den anden børnehavestue i gang og

vuggestuen skal på kursus i løbet af 2015 så vi arbejder forbyggende i hele institutionen.

Der er god mulighed for at undersøge hvordan Fri For Mobberi og arbejdet med børnenes opmærksomhed

overfor hinanden kan udvikler sig over tid.

Projekt: 5 af 5







64 – 70 enheder












23





Børnehaven Bellahøj

Bellahøjvej 42a, 2700 Brønshøj



#UDiSPROGET

Projektbeskrivelse:

“Ud i sproget” er et kompendium, hvor oplæsning, dialogisk læsning, Spell, Trin for Trin etc. går hånd i hånd

med lyrikkens stramme og ofte korte form til gavn for de børn, der har svært at ved at koncentrere sig

og/eller at lære dansk. Når teksterne/rimene er læst, gennemgået og forstået tilsættes musikken, som det

sidste samlende element, hvorved børnene får den sproglige og sociale oplevelse at forstå, dele og opleve

sproget – ved at synge sammen i fællessang.

Vores børn har ikke en hjemlig klangbund hvad angår det danske sprog og samtlige undersøgelser/test

viser, at kan man ikke høre vokalerne/endelser mv, så er de rette forudsætninger ikke til stede for at kunne

afkode det danske sprog.

se www.youtube.com, ”En Tomat Gik En Tur”.

Projekt: 1 af 1



(tom)


Anders Tipsmark / [email protected] / 38602492

Maja Søndergaard / [email protected] / 38602492

24





Stenurten

Rantzausgade 53, 2200 Kbh N



Kroppen i bevægelse - bevægelse i kroppen

Projektbeskrivelse:

Motion og bevægelse er vigtigt for et menneskes trivsel, sundhed og udvikling. Fysisk og mentalt. Vi har

fokus på lege og idrætsfremmende aktiviteter samtidig med de bevægelser der sker indeni et menneske,

når vi bevæger os og når vi indgår i relationer. Vi lærer børnene at mærke efter, at mærke sig selv. At blive

sig selv. Kroppen og sind hænger sammen, derfor er kropssproget en vigtig vej til udvikling.

Der vil være mulighed for selv at sætte et projekt igang med børnene, som vi understøtter med både

praktisk og teoretisk bistand.

Projekt: 1 af 1



Der er tilhørende udflytterdel. Vi arbejder projektorienteret med forskellige foki, altsammen samlet i vores

egen relationslæringspædagogik. I en to-årig periode sætter vi fokus på et tema, som vi kvalificerer

samatidig med vi arbejder videre med tidligere års foki.


Maibritt Iversen / [email protected] / 35355332

25

25. Integreret daginstitution Skuldshøj - Gør vi det vi siger vi gør

- sprog i vores institution?

25. Integreret daginstitution Skuldshøj - Gør vi det vi siger vi gør - sprog i vores institution?



Integreret daginstitution Skuldshøj

Skuldsvej 12, 3600 Frederikssund



Gør vi det vi siger vi gør - sprog i vores institution?

Projektbeskrivelse:

Gør vi det vi siger vi gør, - eller hvordan kommer det til udtryk at vi i særlig grad arbejder med sprog i vores

institution?

Vi er en daginstitution med ca. 75 børn. Lidt under halvdelen af børnene er tosprogede. Det betyder at vi

har en pædagog ansat som har særlige kompetencer indenfor dette områder og at det er hendes primære

opgave, at sprogstimulere de tosprogede børn.

Vi har valgt, at vi i alt hvad vi laver, skal tænke sproget ind. Dette mener vi vil komme alle børn til gode.

Vi er netop kommet med i en tosprogs taskforce, hvilket yderligere vil skærpe vores bevidsthed omkring

sproget.

En ting er hvad der bliver talt om på møder og pædagogiske dage, noget andet er praksis. Her mener vi, at

der kunne ligge et projekt for jeres studerende.

Projekt: 1 af 1



Integreret daginstitution


Merete Riemenschneider / [email protected] / 47352085

26





Himmelrummet (Stjernehimlen)

Nordre digevej 2+8, 2300 Kbh S



Åbent emne

Projektbeskrivelse:

0

Projekt: 1 af 1



(tom)


Sisse Skovboel / [email protected] /

27





Fuglereden

Smørumvej 197, 2700 Brønshøj



Selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed

Projektbeskrivelse:

Vi er en nyligt integreret 0-6 års institution, med fokus på selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed. Vi har de

sidste tre år arbejdet med vores nye fælles værdigrundlag, læreplan, aktiviteter og metoder. Kom og se

hvordan det giver sig til udtryk i praksis.

Praksis, der består af en mangfoldig personalegruppe og højt humør, men også svær normering,

forskelligrettede habitus’er og mangeartede handletilbøjeligheder.

Projekt: 1 af 1


kl 9-15


Integreret 0-6 års institution


Signe Rekve / [email protected] / 38284892

28

28. Daginstitutionen Ådalen - Sprogarbejde med forskellige

aldersgrupper

28. Daginstitutionen Ådalen - Sprogarbejde med forskellige aldersgrupper







Sprogarbejde med forskellige aldersgrupper

Projektbeskrivelse:

I Ådalen arbejder vi målrettet med børnenes sprog fra 0-6 år og Frederikssund kommune har valgt at

sprogvurderingerne er obligatorisk både for de 3 årige, når de er kommende skolebørn og senere i

indskolingen.

Vi arbejder blandt andet med sproggrupper, dialogisk læsning, sprog i hverdagen og har en masse

materialer og bøger samt erfaring med sprogarbejde.

Projekt: 1 af 5







64 – 70 enheder












29









Motorik ude og inde

Projektbeskrivelse:

I Ådalen har vi ramper og trapper i de fleste rum + en meget kuperet grund og vi synes selv vores børn er

motorisk veludviklede helt nede fra vuggestuen og op.

Projekt: 2 af 5







64 – 70 enheder












30

30. Daginstitutionen Ådalen - Det essentielle i

hverdagspædagogik

30. Daginstitutionen Ådalen - Det essentielle i hverdagspædagogik







Det essentielle i hverdagspædagogik

Projektbeskrivelse:

I Ådalen har vi forskellige pædagogiske projekter hen over året men det største pædagogiske felt er

hverdagen med alle dens dagligdags interaktioner mellem børn/børn og børn/voksne og det er dette felt

der er grundlaget i vores pædagogiske arbejde, det er her at vi gør den største forskel og her vi høster de

største ”sejre”.

Projekt: 3 af 5







64 – 70 enheder












31

31. Børnehuset Klatretræet - Flere mulig emner: Værdier -

Anerkendelse - Kreativ tænkning - Overgang ml.arenaer -

Inklusion - Sprog - Forældresamarbejde - Udeliv

31. Børnehuset Klatretræet - Flere mulig emner: Værdier - Anerkendelse - Kreativ tænkning - Overgang

ml.arenaer - Inklusion - Sprog - Forældresamarbejde - Udeliv



Børnehuset Klatretræet

Sofus Francks Vænge 4, 2000 Frederiksberg



Flere mulig emner: Værdier - Anerkendelse - Kreativ tænkning - Overgang ml.arenaer - Inklusion - Sprog -

Forældresamarbejde - Udeliv

Projektbeskrivelse:

Værdier: Vi har arbejdet helt fra grunden for at udarbejde en værdimodel. Vi har forsket og interviewet

personalet i Klatretræet, samt brugt empiri i forhold til hvilke værdier der er i dagens Danmark.

Anerkendelse og anerkendte pædagogik: Vi har arbejdet med anerkendelse i teori i praksis. Vi kan tilbyde

en bred viden omkring anerkendt pædagogik. Anerkendelse som et værdi begreb, og en måde at

tilrettelægge det pædagogiske arbejde i Klatretræet.

Kreativ tænkning: Vi har været en del af BUPL's udviklingsprojekt: "Kreativitet er andet end klippe-klistre"!

Dette skete i samarbejde med to pædagogiske filosofer: Nanna Duchenne og Karen Ringsmose.

Overgang fra den ene arena til den anden: Vi er stadigvæk en del af en to-årig udviklingsprojekt sammen

med Louis Petersens Børnegård. "Praksisforståelse set i forhold til livsduelighed, leg og kontinuitet i det

pædagogiske arbejde med overgangen fra børnehave mellem børnehave og skole". Projektet forløber i

samarbejde med Mariane Hedegaard.

Inklusion: Frederiksberg Kommune har fokus på inklusion i daginstitutionerne. Vi arbejder med

inkluderende principper og forandringsteori.

Sprog: Sprogstimulering og arbejdet med børn med flere sprog.

Forældresamarbejde: Forældresamarbejde og samarbejde med forældre med anden kultur eller etnisk

baggrund.

Udeliv: Vi bruger natur og minibus, som en pædagogisk ramme for barnets udfoldelse.

Projekt: 1 af 1


9.00 - 15.00

Generelt om institutionen: Her er mulighed for flere bachelorgrupper


Kirsten Sørensen / [email protected] / 36464070

Dzemila Tahirovic / [email protected] / 36464070

32





Børnehuset Gl. Kirkevej

Gl. Kirkevej 128, 2770 Kastrup



Åbent emne

Projektbeskrivelse:

0

Projekt: 1 af 1



Børnehuset er en integreret institution. Vi er normeret til, at skulle modtage 90 børn i alderen 0-6 år, samt

15 tosprogede småbørn mellem 3 og 6 år.

http://www.taarnby.dk/borger/familie-boern-og-unge/dagtilbud/boernehuse-integrerede-

daginstitutioner/boernehuset-gammel-kirkevej-128


Trine Tolba / [email protected] / 30760404

Jannie Hansen / [email protected] / 30760404

http://www.taarnby.dk/borger/familie-boern-og-unge/dagtilbud/boernehuse-integrerede-daginstitutioner/boernehuset-gammel-kirkevej-128

http://www.taarnby.dk/borger/familie-boern-og-unge/dagtilbud/boernehuse-integrerede-daginstitutioner/boernehuset-gammel-kirkevej-128

33





Børnehuset Columbus

Rejsbygade 8A, 1759 København V



Indretning og æstetik

Projektbeskrivelse:

Alle medarbejdere har været på studietur til Firenze, og har efterfølgende arbejdet med indretning og

æstetik.

Projekt: 1 af 3



Børnehuset Columbus er en integreret institution til 284 sjæle i alderen 0-6 år. Vi ligger i hjertet af

Vesterbro og har en udflytterafdeling i Lyngby. Vi er over 60 mennesker der sætter sus i sejlene i

hverdagen. I weekenden holder vi fri. www.bornehuset


Joachim Oschlag / [email protected] / 27888214 / Souschef

34









Planlægning og dokumentation

Projektbeskrivelse:

Med udgangspunkt i SMTTE-modellen, har vi skabt vores eget dokumentationsmateriale som bruges

dagligt, samt dokumentationsmateriale og -form som bruges i forbindelse med strukturerede pædagogiske

forløb på tværs af stuerne.

Projekt: 2 af 3








35

35. Børnehuset Columbus - Udflytterpædagogik i en

struktureret ramme

35. Børnehuset Columbus - Udflytterpædagogik i en struktureret ramme







Udflytterpædagogik i en struktureret ramme

Projektbeskrivelse:

Columbus har en udflytterafdeling med plads til 46 børnehavebørn beliggende i Lyngby.

Udflytterafdelingen arbejder i den samme strukturerede ramme som Columbus øvrige afdelinger, blot

benytter de sig naturligt nok af de omgivelser som de er beliggende i.

Projekt: 3 af 3








36

36. SFO 1: Slottet - Hvordan fastholder man et fagligt fokus, når

personlige interesser er i spil?

36. SFO 1: Slottet - Hvordan fastholder man et fagligt fokus, når personlige interesser er i spil?



SFO 1: Slottet

Bredager 160, 2605 Brøndby



Hvordan fastholder man et fagligt fokus, når personlige interesser er i spil?

Projektbeskrivelse:

Når en pædagog går på arbejde på en SFO så er der ofte en stor frihed til selv at afgøre opgaver og

tidsforbruget af disse, trods rammer fra lovgivning o.a.

Dermed er plads til personlige interesser i at vælge og afgøre, hvad og hvornår man skal gøre noget. I

perioder kan en arbejdsgruppe godt holde fokus på den pædagogiske kerneopgave, mens man i andre

perioder styres af personlige interesser.

Et eksempel: en medarbejder vælger af forskellige grunde at spise sin medbragte madpakke kl. 13.00

(prime-time, børnene ankommer til SFO). Her har medarbejderen truffet et personligt valg.

Hvordan kan man (en gruppe på ca. 15 medarbejder) fastholde et fagligt fokus, når viljen er til stede, men

at man styres af sine egne præferencer?

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid: 10-17


(tom)


Nina Lund / [email protected] / 40497195

37





Rønneholm Byggelegeplads

Rønneholmsvej 2, 2610 Rødovre



Flere mulige emner

Projektbeskrivelse:

Dette kunne være vores forslag, men vi understøtter gerne andre ideer og ønsker om bachelor emner,

såfremt det rammer vores målgruppe (9-18 år). En kort overskrift til dem kunne være eksempelvis være

flg.:

Børn og kreativitet : Vi udøver forskellige former for håndværk på forskellige værksteder. Egne projekter

kan søsættes på disse værksteder, men der kan også observeres på igangværende.

Æstetik og kultur

Dyr som pædagogisk redskab Vi har kaniner, marsvin, fugle, ged, høns, fisk og to katte.

Leg: Vi har et stort uderum, og vores børn og unge leger og spiller meget. Vi har ikke elektroniske medier

Fritidspædagogik Fritidspædagogikken, kultur, Børns læring i fritiden, relationer og venskaber i fritiden

Køn: Vi har en stor alders spredning på vores børnegruppe. Der kan observeres på køn, kønsroller over flere

årgange

Linjefagene SKB, UMD og VNT Der kan laves forløb med alle tre linjefag. Vi har friluftliv i form af

weekendture i naturen, bål og udelivet fylder meget i hverdagen. Unge og spisevaner, bevægelse i

hverdagen, musik/sang forløb kan etableres

Vi anser os selv som et stort mulighedsrum, så kontakt os gerne for præsentations af emne, der ikke

nødvendigvis er skrevet på her.

Projekt: 1 af 1


kl 11-13


Byggelegeplads. Fritidspædagogik


Lotte Ravn / [email protected] /

38

38. Rødovre Byggelegeplads - Samspil mellem skolereform- den

frie leg og fritidspædagogikken

38. Rødovre Byggelegeplads - Samspil mellem skolereform- den frie leg og fritidspædagogikken



Rødovre Byggelegeplads

Nyholms Alle 49, 2610 Rødovre



Samspil mellem skolereform- den frie leg og fritidspædagogikken

Projektbeskrivelse:

Efter skole start 2014 vil dagen blive længere for rigtig mange børn. Hvad vil dette betyde for

fritidspædagogikken? Er det muligt at implementere fri leg i den nye folkeskole? Hvad bliver

byggelegepladsen, SFO´ens og fritidshjemmets kommende rolle?

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid kl 12-17


Rødovre Byggelegeplads har 13 fultids ansatte og en normering på 230 børn i alderen 7-18 år. Rødovre

Byggelegeplads´ formål er at give børnene i Rødovre en mulighed for at udvikle sig gennem kontakt med

dyr, byggeri og frie lege. For barnet er der kort ve


Brian Brendstrup / [email protected] / 36379393

39

39. O.H. Bærentzens Fritidshjem - Hvorfor gør vi som vi gør, og

hvad får børnene ud af det?

39. O.H. Bærentzens Fritidshjem - Hvorfor gør vi som vi gør, og hvad får børnene ud af det?



O.H. Bærentzens Fritidshjem

Grækenlandsvej 76, 2300 København S



Hvorfor gør vi som vi gør, og hvad får børnene ud af det?

Projektbeskrivelse:

Vi planlægger og udfører pædagogiske tiltag dagligt, men hvorfor planlægger vi det, som vi gør og hvad får

børnene egentlig ud af det?

Kravene fra dagens forældre er store, og er vi gode nok til at fortælle og synliggøre vores pædagogiske

arbejde?

Det er det spørgsmål, vi godt kunne tænke os at få belyst med et par friske og nysgerrige

bachelorstuderendes øjne.

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid 9:30 – 11:30


Fritidshjem


Brian Mathiassen / [email protected] / 32595924

40





Kirkebjerggaard KKFO

Kirkebjerg alle 28, 2720 Vanløse



Økologi

Projektbeskrivelse:

Fokus på sund bæredygtig mad, betydningen af serveringen samt læring af gode vaner

”Glad i låget”: Et pædagogisk tiltag der tager sigte på at give børnene et sprog og en tilgang, hvor den

enkelte har ansvaret for den fælles lugt i bageriet. Et tiltag der fokuserer på sprog og attituder, det man

med et ældre ord kan kalde almen dannelse.

Ved at præsentere børnene for bæredygtig mad, åbner vi samtidig for deres åbenhed også i andre

sammenhænge.

”glad i låget” : Et pædagogisk redskab der handler om at lære børnene ”social matematik” at agere i det

sociale rum på måder der åbner døre.

Projekt: 1 af 1


Træffes bedst om formiddagen


Fritidshjem 6-10 år


Stephen Lindenhoff / [email protected] / 38770097

41





Jægerspris SFO

Møllevej 90, 3630 Jægerspris



Drengekultur

Projektbeskrivelse:

Hvordan er det at være dreng i vores SFO? Matcher deres interesser med vores valg af aktiviteter?

Projekt: 1 af 7



Se hjemmeside: Jpskole.skoleporten.dk


Helle Dalsgaard / / 47351835 / SFO leder

Tine Bergh / [email protected] / 30225312 / Praktikvejleder

42

42. Jægerspris SFO - Giver de voksenstyrede aktiviteter mening

for vores indskrevne børn?

42. Jægerspris SFO - Giver de voksenstyrede aktiviteter mening for vores indskrevne børn?



Jægerspris SFO




Giver de voksenstyrede aktiviteter mening for vores indskrevne børn?

Projektbeskrivelse:

Evner vi at lave en vifte af aktivitetsudbyd, som dækker alle aldre/køn/interesser og behov ?

Projekt: 2 af 7







43

43. Jægerspris SFO - Hvad laver de børn, der vælger ikke at

deltage i de voksenstyrrede aktiviteter?

43. Jægerspris SFO - Hvad laver de børn, der vælger ikke at deltage i de voksenstyrrede aktiviteter?



Jægerspris SFO




Hvad laver de børn, der vælger ikke at deltage i de voksenstyrrede aktiviteter?

Projektbeskrivelse:

Vi har bevidst valgt at indrette rum og hjørner til fri leg flere steder i vores lokaler... men fungerer disse

optimalt? Søger børnene derhen fordi det er rart eller som mangel på aktiviteter, der kunne fange deres

interesse?

Projekt: 3 af 7







44





Jægerspris SFO




Fysiske rammer

Projektbeskrivelse:

Vi kunne godt tænke os at få gennemgået vores lokalers indretning ift. aktivitetsvalg. Kunne børnene få

mere ud, at vi gjorde det anderledes?

Projekt: 6 af 7







45





Jægerspris SFO




Kan vi højne personalets engagement?

Projektbeskrivelse:

Kan vi ændre noget strukturelt/indholdsmæssigt, så arbejdsglæden styrkes?

Herunder ønsker vi, at det henledes opmærksomhed på vores mødevirksomhed, fx personalemøde indhold

og struktur... Bruges disse optimalt, flytter de noget?, styrker de noget?

Projekt: 7 af 7







46

46. Akeleje KKFO I,II,III - Skolereform. Hvad vil det sige for børn

i 0-1 klasse?

46. Akeleje KKFO I,II,III - Skolereform. Hvad vil det sige for børn i 0-1 klasse?



Akeleje KKFO I,II,III

Vibeholmen 3, 2500 Valby



Skolereform. Hvad vil det sige for børn i 0-1 klasse?

Projektbeskrivelse:

Skolereform. Hvad vil det sige for børn i 0-1 klasse at have længere skoledage og hvordan påvirker

skolereformen arbejdet for pædagoger der arbejder med denne gruppe børn?

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid: 10-17.30


KKFO I,II,III


Knut S. Helstad / [email protected] / 20419234

47




Skole og fritidspædagogik - indskolingen

Jægerspris SFO




Børnenes daglige overgang fra skole til SFO

Projektbeskrivelse:

Har vi gjort det muligt for børnene at forstå eftermiddagens mulige aktiviteter? Hvordan føles det at gå fra

et meget voksenstyret miljø til et miljø med mange valg og muligheder? Kunne lærer og pædagoger gøre

dette skift mere logisk i børneøjne?

Projekt: 4 af 7







48





Jægerspris SFO




Klasser i krise

Projektbeskrivelse:

Der findes klasser i indskolingen som af forskellige årsager har svært ved at fungere som forventet. Kan

skolepædagogerne inddrages på en måde, så undervisningen understøttes mere/anderledes end vi gør på

nuværende tidspunkt.

Projekt: 5 af 7






49

49. Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby -

Pigekonflikter

49. Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby - Pigekonflikter



Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby

Upsalagade 19, 2100 København Ø



Pigekonflikter

Projektbeskrivelse:

Vi står ofte med pigegrupper, der har indbyrdes konflikter, som kan være svære at gennemskue. I skolen

må man ikke sig nej til at lege med hinanden, men på fritidshjemmet har vi vedtaget at man gerne må, hvis

der er en god grund som man kan formidle respektfuldt og meningsgivende. Vi arbejder med disse grupper

gennem dialog, men også ved at lave projekter, hvor vi laver aktiviteter med fysik udfoldelse eller andet,

hvor vi bestemmer rammerne for samværet i højere grad. Alligevel synes vi hele tiden at vi leder efter en

nøgle!

Projekt: 1 af 2


Bedste træffetid ml. kl. 10-15


Fritidshjem


Brian Engsig / [email protected] / 30822021

50

50. Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby -

Københavnermodellen

50. Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby - Københavnermodellen



Fritidshjemmet i Dronning Louisegårdens Børneby

Upsalagade 19, 2100 København Ø



Københavnermodellen

Projektbeskrivelse:

Børn som går på skolen via Københavnermodellen har ofte to forskellige miljøer de skal kunne gebærde sig

i. Vi ser ofte at de holder sammen på en måde der er med til at ekskludere dem som en gruppe. Altså at det

kan være udfordrende for os, at få dem med i det store fællesskab. Vi tænker også at selve modellen måske

mangler noget evaluering.

Projekt: 2 af 2


Bedste træffetid ml. kl. 10-15


Fritidshjem


Brian Engsig / [email protected] / 30822021

51

51. BFO Østerhøj - BFO (Ballerup skolefritidsordning) i

fremtiden set i lyset af skolereformen og høje kvalitetskrav.

Gerne kombineret med kulturudvikling og kvalitetsoptimering i

forbindelse med fremtidig samdrift af afdelinger.

51. BFO Østerhøj - BFO (ballerup skolefritidsordning) i fremtiden set i lyset af skolereformen og høje

kvalitetskrav. Gerne kombineret med kulturudvikling og kvalitetsoptimering i forbindelse med fremtidig

samdrift af afdelinger.


Skole og fritidspædagogik - skole- og fritidshjem

BFO Østerhøj

Klakkebjerg 4, 2750 Ballerup



BFO (ballerup skolefritidsordning) i fremtiden set i lyset af skolereformen og høje kvalitetskrav. Gerne

kombineret med kulturudvikling og kvalitetsoptimering i forbindelse med fremtidig samdrift af afdelinger.

Projektbeskrivelse:

BFO på Østerhøjskolen skal, ligesom andre fritidsordninger, udvikle sig med udgangspunkt dels i ønsket om

høj kvalitet i fritidstilbuddet og dels med afsæt i de rammer og muligheder, der ligger i skolereformen.

Derudover er distriktet udfordret af nedgående børnetal, og ønsker i den forbindelse en større samdrift af

de to afdelinger, for at kunne opretholde robust drift og samtidig få den største kvalitet i hverdagen.

Vi vil i den forbindelse meget gerne stå mål for observationer, reflektioner og input i forhold til begge

afdelingers pædagogiske praksis, så vi både får udviklet tilbuddene til børnene i hverdagen og den sociale

kapital blandt medarbejderne med den højeste fællesnævner.

Projekt: 1 af 1


Efterfølgende knyttes flere kontaktpersoner på.


I BFO Østerhøj går pt 250 elever fra indskolingen på Østerhøjskolen. Institutionen er pt. opdelt i 2

afdelinger, som på sigt skal rykkes tættere sammen.


pia dalgaard / [email protected] / 44772521 / BFO leder

52

52. Klub Tårnby Midt - Pædagoger i skolen - hvordan skaber vi

en åben folkeskole?

52. Klub Tårnby Midt - Pædagoger i skolen - hvordan skaber vi en åben folkeskole?


Skole og fritidspædagogik - fritids- og ungdomsklub

Klub Tårnby Midt

Løjtegårdsvej 101, 2770 Kastrup



Pædagoger i skolen - hvordan skaber vi en åben folkeskole?

Projektbeskrivelse:

Vi har - foruden den nye folkeskolelovgivning - dannet en ny struktur og implementerer en nyere forståelse

af fritids- og ungdomspædagogikken med fokus på faglighed som komplementering til andres faglighed.

Projekt: 1 af 2



Vi er tre matrikler, der er samlet som et distrikt under en fælles paraply, der hedder Klub Tårnby. Vi har

både fritids- og ungdomsklubvirksomhed.


Jens Hastrup / [email protected] / 32479999 / Jeg er koordinerende leder

53




Skole og fritidspædagogik - fritids- og ungdomsklub

Klub Tårnby Midt

Løjtegårdsvej 101, 2770 Kastrup



En fælles klub

Projektbeskrivelse:

Hvordan skaber man en armada af skibe, der sejler i samme retning, når man før var piratskibe, der sejlede

i egen sø?

Projekt: 2 af 2



Vi er tre matrikler, der er samlet som et distrikt under en fælles paraply, der hedder Klub Tårnby. Vi har

både fritids- og ungdomsklubvirksomhed.


Jens Hastrup / [email protected] / 32479999 / Jeg er koordinerende leder

54





Autisme centret Vestsjælland

Rosenkildevej 85, 4200 Slagelse



Arbejde/dagtilbud

Projektbeskrivelse:

Alle borgere i Danmark skal tilbydes en meningsfuld form for beskæftigelse, er det meningsfyldt at lave

puslespil hele dagen, spille computer eller gå tur, er det realistisk at alle borger skal kunne bidrage med

noget til samfundets fællesskab, altså en form for produktion, vedligeholdelse, osv.

Hvis det viser sig at det er urealistisk, hvad skal de så lave?

Udfordring kan være at personalet har en følelse af at de bare opbevare borgerne, hvis man har den

tilgang/ følelse med i det daglige arbejde, hvilke konsekvenser har det så for borgeren?

Projekt: 1 af 3


Bedste træffetid: døgn


ACV er en offentlig virksomhed, der er totalleverandør inden for autismespektret i Danmark. Vi arbejder

med at give børn og voksne med autisme og beslægtede problematikker markedets bedste tilbud i form af

• forskellige boformer

• undervisning

• fritidstilbud

• ungdomsuddannelse

• aflastning

• dagtilbud

• familierådgivning

• søskendegrupper samt

• eksterne projekt- og rådgivningsopgaver


Gitte kruse / gikr@slagelse / 58552797

Katja Rokkjær / [email protected] / 58502709

55









Netværk

Projektbeskrivelse:

Vi har som mål at hjælpe borgeren med at opbygge eller bevare et socialt netværk.

Udfordringen er, hvis samfundsnorm for social netværker det vi skal arbejde med, er det vores egen eller er

det borgerens.

Nogle borgere har et stort socialt netværk det er dog ikke ansigt til ansigt men via forskellige medier, er det

nok ? Kan det skabe følelsen af at høre til og blive anerkendt? Og kan de færdigheder som de lære i dette

netværk bruges til det omkring liggende samfund?

Udfordring for borgeren kan være at de oplever at det er ”dem” der er flest af der bestemme hvad der er

acceptabelt når vi snakker om socialt netværk.

Projekt: 2 af 3




ACV er en offentlig virksomhed, der er totalleverandør inden for autismespektret i Danmark. Vi arbejder



• undervisning

• fritidstilbud


• aflastning

• dagtilbud







56









Selvforvaltning

Projektbeskrivelse:

Alle har ret til at bestemme over deres eget liv, med hvad det indebære af valg for brug af økonomi, valg af

arbejde, partner, liv stil osv.

Mennesker med autisme har brug for meget faste rammer, men det er samtidigt vigtigt at ikke alle valg

bliver taget fra dem. så hvordan kan vi som fag personer bevidst arbejde med at borgerne får bedre

selvforvaltning uanset udviklings niveauer.

Borger: Hvorfor skal jeg spørger om jeg må få toiletpapir, sæbe låst ud af depotet

Skal personalet også spørge nogen, når de vil have toiletpapir hjemme hos dem selv

Projekt: 3 af 3






• undervisning

• fritidstilbud


• aflastning

• dagtilbud







57




Social- og specialpædagogik - børn og unge

Ungeskolen i Valby

Vigerslev allé 179, 2500 Valby



Flere mulige emner

Projektbeskrivelse: Flere mulige områder at have fokus på:

1. Det tværprofessionelle mellem pædagog og lærer som redskab for at understøtte og udrede den unge

2. Vi er blevet evalueret og blev beskrevet som et sted med stærkt resursesyn. Hvor resursesynet er et

bærende element i arbejdet. Vi finder det interessant, men kan selv have vanskeligt ved at se hvordan det

afspejles i hverdagens arbejde med de unge.

3. Vi bryster os af at være et sted, hvor demokrati og menneskeligt ligeværd er grundpillerne. Hvordan

oplever de unge det? Og kan det på nogen måde gøres mere tydeligt for de unge? Kan det gøres mere

udtalt inden for de rammer vi har?

4. Vi arbejder på, at den unge skal være i centrum for sit eget liv, og at den unge er i centrum for det

arbejde vi gør. Oplever den unge det samme? Hvordan hænger det sammen med, at vi har et udvidet

forældresamarbejde? Er vi gode nok til at give ”bolden” til de unge? Hvordan oplever den unge at det at

være centrum i eget liv, hænger sammen med det ansvar vi forventer de tager?

5. Hvordan oplever den unge de eksklusions- og inklusionsprocesser der foregår i forløbet mellem skole-

UiV-skole? Hvordan kan vi forbedre os på dette område?

Vi vil gerne have én gruppe. Gruppen kan forvente, at vi har tid til 2 hele dage hvor de kan observere, samt

et formøde og et eftermøde. Vi vil også gerne stille os til rådighed for et møde en eftermiddag, hvor vi kan

uddybe vores arbejde. Jeg tænker der i ovenstående er uddybet lidt – og når I så har valgt det emne der har

jeres interesse, vil vi uddybe hvor vores udfordringer, overvejelser og dilemmaer er.

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid: ml 8-9 og 14-16


Tilbud til elever med bekymrende fravær i folkeskolen. Eleverne deltager i et forløb på 4-6 måneder, som

har til formål, at afklare hvorfor eleven har svært ved at passe sin skolegang, og hvor der arbejdes tværpro-

fessionelt for at finde den rigtige skole-løsning for eleven. Eleverne må ikke have en udadreagerende ad-

færdsdiagnose ligesom de ikke må have et misbrug.I UiV er der ansat en pædagog og en lærer. Der er op til

12 elever fra 7.-9. klasse.Vi har elever fra skolerne i Valby skoledistrikt.Vi har et tæt og gensidigt forpligt-

ende samarbejde med skolerne i Valby, socialforvaltningen (SOF), Skolepsykologerne (PPR), Københavns

kommunes Ungdomsskole (KKU) samt ungdommens- og uddannelsesvejledningen (UU).


Thomas Andersen / [email protected] / Sara Hauge Hansen / [email protected] /

Morthen Nielsen / [email protected] /

58

58. SPK/Langelinieskolen - Flere temaer: Børn med

hørenedsættelser i fritidstilbud

58. SPK/Langelinieskolen - Flere temaer: Børn med hørenedsættelser i fritidstilbud



SPK/Langelinieskolen

Kastelsvej 58, 2100 Køb

Mail: [email protected], tlf.:


Flere temaer: Børn med hørenedsættelser i fritidstilbud

Projektbeskrivelse:

Ja tak, vi kunne tænke os at få et nysgerrigt og undersøgende blik udefra, til at kigge på dele af vores

daglige praksis.

Dette er i sidste sekund inden deadline, derfor medsender jeg nogle forslag til eventuelle cases. De må så

som enhver anden målformulering, tilpasses henad vejen. Gerne i samarbejde med de studerende.

•Hvordan italesætter vi selv det fritidstilbud vi har stablet på benene til børnene og de unge?

•Hvordan begrunder vi fagligt de aktiviteter og det miljø, vi skaber på fritidshjemmet?

•Hvorfor mener vi at børnene har særlige behov og hvordan tilgodeses dette i vores praksis?

Eller måske

•en objektiv(så vidt muligt)beskrivelse af fritidshjemmet omfattende bl.a. samarbejde døv/hørende,

pædagogisk praksis. Hvordan udmønter den forberedelsestid vi har i praksis?

Projekt: 1 af 1



Fritidshjem for døve børn og børn med hørenedsættelse og for de flestes vedkommende yderligere

problematikker. Vi er 32 børn og 11 pædagoger. Vi er et fritidstilbud knyttet til Skolen På Kastelsvej(SPK),

nu en del af Langelinieskolen på Østerbro.


Thomas Eeg Jessen / [email protected] / 22435533

59

59. Den Flyvende Hollænder - Arbejde med misbrug og udsatte

unge Arbejde i nærmiljø

59. Den Flyvende Hollænder - Arbejde med misbrug og udsatte unge Arbejde i nærmiljø



Den Flyvende Hollænder

Fensmarkgade 65-67. 3.sal opgang. A i gården., 2200 København N



Arbejde med misbrug og udsatte unge Arbejde i nærmiljø

Projektbeskrivelse:

Arbejde med misbrug og udsatte unge Arbejde i nærmiljø. OBS: Det er nødvendigt at den studerende har

et vist kendskab til dette pædagogiske område.

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid ml 10-14


Udsatte kriminalitetstruede unge. Døgninstitution.


Henrik Holst / [email protected] / 60408770

Nadia Lindhoff Frederiksen / [email protected] / 60408771

60

60. Trollesbro støtte og vejledning - Fra individuel vejledning til

gruppevejledning

60. Trollesbro støtte og vejledning - Fra individuel vejledning til gruppevejledning


Social- og specialpædagogik - voksne

Trollesbro støtte og vejledning

Slangerupgade 60, 3400 Hillerød



Fra individuel vejledning til gruppevejledning

Projektbeskrivelse:

Mange borgere er gået fra individuel støtte til gruppebaseret støtte.

Når man modtager socialpædagogisk støtte ydes der hjælp efter det rehabiliterende perspektiv. Den

overordnede målsætning for hjælpen er størst mulig uafhængighed og selvbestemmelse i eget liv.

Der arbejdes ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på recovery-processer.

Vi oplever at der er visse barriere hos nogle borgere der er bevilget gruppebaseret støtte fra kommunen. Vi

har meget fokus på at arbejde med at motivere borgeren til at tage imod tilbuddet om gruppebaseret

støtte.

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid dagligt kl. 12-13


Center for Socialpædagogik, -psykiatri og hjerneskade yder specialrådgivning til voksne med fysisk

funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse samt socialt udsatte voksne.

Er ét af Hillerød kommunes tilbud om støtte til voksne som har brug for råd og vejledning i et bredt

spektrum af socialpædagogiske støtteforanstaltninger. Tilbuddet ydes på Trollesbro primært som et

gruppetilbud. Sagsbehandlere i Borger og Socialservice visiterer til tilbuddet efter serviceloven § 85.

Visiteringen sker ud fra en individuel vurdering af om, man vil kunne profitere af tilbuddet og samværet

med andre. Der kan ydes vejledning, rådgivning, støtte og hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens

gøremål m.v.

Formålet med støtten er yderligere selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder bl.a. med

henblik på opretholdelse af socialt netværk, struktur i dagligdagen, mestring af egen livssituation.


Jeanne Clausen / [email protected] / 72326777

61

61. Trekløveret - Voksne med funktionsnedsættelser og

seksualitet

61. Trekløveret - Voksne med funktionsnedsættelser og seksualitet



Trekløveret

Præstebovej 14, 3310 Ølsted



Voksne med funktionsnedsættelser og seksualitet

Projektbeskrivelse:

Støtte til seksualitet er en pædagogisk opgave, der skal løses professionelt på lige fod med alle andre

opgaver.

• Forskellige typer af rådgivning og støtte som kan gives til voksne med funktionsnedsættelser –

kommunikation om seksualitet

• Relevant lovgivning – hvad skal man være særligt opmærksom på?

• Personlig og professionel etik

Hvordan sikre vi, at personaet har fornødne viden og kompetence til at varetage opgaver i relation til

seksualitet.

• Udarbejdelse og implementering af seksualpolitikker

• Nødvendige rammer (viden og kompetencer)for at en borger kan få relevant vejledning og støtte?

• Ansøgning til fonde, interesseorganisationer el.lign. for uddannelsesmidler m.m.

Projekt: 1 af 2



Et leve- og bomiljø for mennesker med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Et leve- og

bomiljø og et aktivitetshus.


Bo Mollerup / [email protected] / 47760450

Annette Thye / [email protected] / 47760450

62

62. Trekløveret - Man kan ikke selv bestemme sin nabo, når

man bor på botilbud.

62. Trekløveret - Man kan ikke selv bestemme sin nabo, når man bor på botilbud.



Trekløveret

Præstebovej 14, 3310 Ølsted



Man kan ikke selv bestemme sin nabo, når man bor på botilbud.

Projektbeskrivelse:

Når mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser visiteres til botilbuddet Trekløveret kan de

risikere at komme til at bo side om side med nogle de enten har meget til fælles med eller stort set intet

har til fælles med.

• Hvordan sikres det enkelte menneske den bedst mulige støtte til at leve eget liv i et bomiljø med andre,

hvor forskellighederne er det, der er største fællesnævner

• Skabe plads til forskellighederne samtidig med at alle får den nødvendige pædagogiske støtte

• Servicelovens ideologi om selvbestemmelse

• At bo med egen lejekontrakt

Projekt: 2 af 2



Et leve- og bomiljø for mennesker med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Et leve- og

bomiljø og et aktivitetshus.


Bo Mollerup / [email protected] / 47760450

Annette Thye / [email protected] / 47760450

63

63. Taxhuset - Hvordan arbejde med livsudfoldelse/ aktivitet,

når borgeren er svært hjerneskadet

63. Taxhuset - Hvordan arbejde med livsudfoldelse/ aktivitet, når borgeren er svært hjerneskadet



Taxhuset

Frøgårds alle 1A-E, 2630 Taastrup



Hvordan arbejde med livsudfoldelse/ aktivitet, når borgeren er svært hjerneskadet

Projektbeskrivelse:

Borgerne i Taxhuset har massive hjerneskader og for en gruppe af beboere er det meget lidt respons/

muligvis ingen på de aktiviteter, de tilbydes. ( én bevægelse ved øjet, en lyd o.lign.)

Projekt: 1 af 5



Bo-, aktivitets-, og rehabiliteringstilbud til voksne med en svær erhvervet hjerneskade. Serviceloven

botilbud § 108 og aktivitets- og samværstilbud § 104 og hjemmevejledning § 85


Victoria Christensen / [email protected] /

64





Taxhuset




Inklusion

Projektbeskrivelse:

Hvordan er mulighederne for inklusion i samfundet, når borgeren er svært kognitivt skadet?

Projekt: 2 af 5







65





Taxhuset




Institutionalisering og ordenes betydning

Projektbeskrivelse:

Bosteder for svært hjerneskadede er ofte historisk tidligere plejehjem. Hvordan kan der gøres op med

institutionskulturen og hvilken virkning har ord: (f.eks: morgenplejen, tage beboeren op, puttes, passes,

vagtplan, Vagtskifte)?

Projekt: 3 af 5







66





Taxhuset




Selvbestemmelse

Projektbeskrivelse:

Udfordringen i fastholdelse af borgerens mulighed(er) for selvbestemmelse, og hvordan selvbestemmelse

kan tolkes, når de kognitive skader er omfattende.

Projekt: 4 af 5







67





Taxhuset




Tværfagligt/ tværsektorielt samarbejde

Projektbeskrivelse:

I Taxhuset er der ansat både pædagoger, ergo- og fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter og den

store udfordring er at få faggrupperne til at spille sammen uden at den ene faggruppe får

definitionsmagten.

Projekt: 5 af 5







68





Søvænge

Ny Toftegårdsvej 8, 3650 Ølstykke



Omsorg og magt

Projektbeskrivelse:

Medbestemmelse, indflydelse på eget liv kontra omsorg, sundhed, det at være voksen. Brugerråd,

beboermøder, ferier, omsorgsgruppemøde, pædagogiske mål, pædagogiske planer.

Projekt: 1 af 2


Hverdage


Botilbud voksne udviklingshæmmede


Ghita Bregnhoved / [email protected] / 72597939

Lene Brask / [email protected] / 72597924

69





Søvænge

Ny Toftegårdsvej 8, 3650 Ølstykke



Aktiviteter

Projektbeskrivelse:

Aktiviteter i botilbudet. Individuelle tilrettelagte aktiviteter. Beboernes mulighed for valg Pædagogisk plan,

mål for aktiviteten, beskrivelse af aktiviteten, interview.

Projekt: 2 af 2


Hverdage


Botilbud voksne udviklingshæmmede


Ghita Bregnhoved / [email protected] / 72597939

Lene Brask / [email protected] / 72597924

70

70. Stokholtbuen - Mennesker som er diagnoseret indenfor

autisme spektrum samt svært udviklingshæmmet.

70. Stokholtbuen - Mennesker som er diagnoseret indenfor autisme spektrum samt svært

udviklingshæmmet.



Stokholtbuen

Stokholtbuen 13-23, 2730 Herlev



Mennesker som er diagnoseret indenfor autisme spektrum samt svært udviklingshæmmet.

Projektbeskrivelse:

Hele miljøet og måden at arbejde med udviklingshæmmede mennesker med autisme spektrum

forstyrrelser skiller sig ofte væsentligt ud fra andre pædagogiske arbejdsfelter.

Måden at arbejde på kan derfor ofte virke absurd, især hvis man ikke har et kendskab til problematikkerne

der følger med autisme spektrum forstyrrelser. Særligt kan den meget stramme daglige struktur og de

strenge retningslinjer der bruges for at skabe sammenhæng og mening i vores beboers hverdag til tider

virke absurd.

Alle beboere har vanskeligheder indenfor kommunikation, adfærd og ved at indgå i sociale sammenhænge.

Arbejdet med disse beboere kræver, at der tilrettelægges en ganske særlig pædagogik og

kommunikationsmetode, der dels er funderet på en viden om autisme og dels er funderet på en viden om

den enkelte.

På Stokholbuen har du mulighed for at få kendskab, afprøve og udvikle følgende muligheder:

-Hvordan er det at arbejde i et skærmet miljø (1-1)

-Hvordan bygger vi et dagsprogram op til dem som kræver særligt struktureret støtte i deres hverdag,

understøttet af TEACCH.

-Hvordan kan vi give dem større selv- og medbestemmelse.

-Fokus på ældre – hvordan sikre vi vores ældre beboere en god alderdom inde for de rammer der er her på

Stokholtbuen.

-Magt – medarbejderens magtposition og deres indvirken på beboernes livskvalitet samt indblik i

serviceloven og FN’s handicapkonvention.

-Sanser - hvorfor har mennesker med sansebearbejdnings- forstyrrelser den adfærd de har og reagerer som

de gør.

Benyt vores store sansehave eller motionsrum til aktiviteter.

Projekt: 1 af 1



70

Helhedstilbuddet Stokholtbuen er et bo- og aktivitetstilbud for 34 svagt fungerende voksne

udviklingshæmmede mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Tilbuddet er placeret i Ballerup og

drives af Ballerup Kommune.

Målgruppe

På Stokholtbuen bor og beskæftiges der 34 mennesker med autismespektrumforstyrrelser i alderen fra 18 –

63 år. Alle beboere har en varig funktionsnedsættelse i middelsvær til svær grad, med begrænset sproglig

udfoldelse, samt forskellige grader af udviklingsforstyrrelser. Der er et stort behov for fysisk pleje og

omsorg til at få udført almindelig daglig hygiejne. Den fysiske mobilitet varierer fra hjælp til færden selv på

kendt terræn, til at skulle have ledsagelse uden for egen bolig, hvilket i øvrigt er en foretrukken aktivitet.

Stokholtbuen er et helhedstilbud med 34 pladser. Seks af beboerne bor i skærmede boliger og modtager

1:1 støtte i alle vågne timer. Alle medarbejdere er knyttet op på boligdelen og al aktivitet omkring

beboeren udgår derfra.


Tina Gleipner-Andersen / [email protected] / 22886196

Jeanne Skotte / [email protected] / 44776212

71





Pensionat Kamager

Brønderslev Allé 21, 2770 Kastrup



Udviklingshæmmede og seksualitet.

Projektbeskrivelse:

At hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne i relation til seksualitet, er en opgave der skal løses

professionelt inden for lovens rammer, etisk forsvarligt og med respekt for den enkelte borgers integritet

og ret til selvbestemmelse.

Hvordan hjælper man den enkelte borger bedst muligt i praksis i relation til hans/hendes seksualitet?

Projekt: 1 af 3


Tilknyttet team E


Kamager er et § 108 botilbud for voksne mennesker med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.


Josephine Egestorp / [email protected] / 32466697 / Kontakt Lene Mogensen

72

72. Pensionat Kamager - Selv- og medbestemmelse for voksne

udviklingshæmmede.




Pensionat Kamager




Selv- og medbestemmelse for voksne udviklingshæmmede.

Projektbeskrivelse:

Vedtagelsen af Lov om Social Service danner de overordnede politiske rammer og omhandler bl.a. lige

rettigheder og lige muligheder for voksne udviklingshæmmede.

I det daglige arbejder (social)pædagogen på Kamager ud fra disse rammer, hvor den enkelte beboer på

Kamager, tilbydes muligheden for at have medbestemmelse og indflydelse på de områder, som er vigtige

for netop den enkelte beboer.

En bevidsthed om begreberne; normalitet, magt og etik må og bør derfor være i fokus i det daglige arbejde.

Projekt: 2 af 3


Tilknyttet team B




Birgitte Bill / [email protected] / 32466697 / Kontakt Lene Mogensen

73

73. Pensionat Kamager - Selvbestemmelse- og

medbestemmelse. brugerinddragelse på handicapområdet.

73. Pensionat Kamager - Selvbestemmelse- og medbestemmelse. brugerinddragelse på handicapområdet.



Pensionat Kamager




Selvbestemmelse- og medbestemmelse. brugerinddragelse på handicapområdet.

Projektbeskrivelse:

Hvordan arbejder Kamager med medbestemmelse? Dette er et emne, vi altid videreudvikler og holder

vores fokus på. Et emne som altid er relevant og en vigtig faktor for god trivsel og livskvalitet for beboerne.

Projekt: 3 af 3


Tilkyttet team D




Birgit og Iben / [email protected] / 32466697 / Kontakt Lene Mogensen

74

74. Nybrogård - Hvordan arbejder personalet med voksene

psykisk sårbare når de bor i egen bolig. Hvordan er det at bo i

egen bolig på et botilbud.

74. Nybrogård - Hvordan arbejder personalet med voksene psykisk sårbare når de bor i egen bolig. Hvordan

er det at bo i egen bolig på et botilbud.



Nybrogård

Nybrovej321, 2800 Kongens Lyngby



Hvordan arbejder personalet med voksene psykisk sårbare når de bor i egen bolig. Hvordan er det at bo i

egen bolig på et botilbud.

Projektbeskrivelse:

Hvordan arbejder personalet på stedet med inklusion, rehabilitering og recovery. Hvordan opfatter

borgerne dette pædagogisk arbejde. Hvad forstår borgerne ved at bo i egen bolig.

Projekt: 1 af 1



Socialpsykiatrisk botilbud. Nyopstartet akuttilbud er beliggende på samme addresse


75

75. Dagtilbudet Søndre Fasanvej - Ungdomskultur i dagtilbud

for voksne med handicap/ frivillighed

75. Dagtilbudet Søndre Fasanvej - Ungdomskultur i dagtilbud for voksne med handicap/ frivillighed



Dagtilbudet Søndre Fasanvej

Søndre Fasanvej 92, 2500 Valby



Ungdomskultur i dagtilbud for voksne med handicap/ frivillighed

Projektbeskrivelse:

Hvordan tilbyder dagtilbuddet unge borgere med handicap mulighed for at være del af en ungdomskultur?

En del unge borgere visiteres til dagtilbudet Søndre Fasanvej. De unge udgør dog stadig et mindretal af

dagtilbuddets 35 pladser. Det er en udfordring i et dagtilbud, hvor der er stor aldersspredning blandt

medlemmerne at målrette miljø og aktiviteter til ungdommen. Vi ønsker en vurdering af ungdommens

vilkår i dagtilbuddet, samt ideer og forslag til, hvordan borgerens oplevelse af at være del af en

ungdomskultur kan styrkes - et spor kunne være ideer til kulturskabende aktiviteter med frivillige unge.

Projekt: 1 af 1



Samværs- og aktivitetstilbud til mennesker med handicap. Dagtilbudet har rødder i Spastikerforeningen,

og en del af brugernes funktionsnedsættelser skyldes cerebral parese. I dag gælder det imidlertid ikke

alle.


Christina Lardell / [email protected] / 36308912

76





Dag- og Botilbud Gefion

Karpevænget 1 A-D, 3460 Birkerød



Selvbestemmelse - Regler og Etik

Projektbeskrivelse:

Socialpædagogisk arbejde og omsorgsarbejde rummer mange dilemmaer i forhold til selvbestemmelse og

omsorg. For at sikre grundlaget for en kvalificeret håndtering af dilemmaerne, er det nødvendigt på den

ene side, at have et grundigt kendskab til regler og lovgivning på området og til, hvordan disse kan

anvendes i forhold til den daglige praksis. På den anden side skal praksis forankres i et etisk reflekterende

perspektiv med fokus på borgerens integritet.

Projekt: 1 af 1


Træffes hverdage mellem 9 og 15


Botilbud Gefion er et døgntilbud under Servicelovens § 108 med 27 voksenpladser. Dagtilbud er et

aktivitets- og samværstilbud under Servicelovens § 104 med 32 pladser. Målgruppen er personer med

autismespektrumforstyrrelser.


Maj-Britt Larsen / [email protected] / 72683450

77

77. Center Nørrebro - Læringsrum i pædagogens

hverdagspraksis.

77. Center Nørrebro - Læringsrum i pædagogens hverdagspraksis.



Center Nørrebro

Thorupsgade 8, 2200 Kbh. N.



Læringsrum i pædagogens hverdagspraksis.

Projektbeskrivelse:

Læringsrum i pædagogens hverdagspraksis.

Hvor opstår de?

Hvordan opstår de?

Og hvilken betydning har læring i og for hverdagens pædagogiske praksis?

Læring opstår mange forskellige steder i pædagogens hverdag og nogle gange i situationer, hvor man

mindst venter det. Andre gange på mere traditionelle måder, når man fx er til undervisning. I denne opgave

kunne det være interessant at blive klogere på, hvilke formelle og uformelle læringsrum der er for den

enkelte kontaktperson, og hvad de forskellige læringsrum kan hver især. Eksempler på læringsrum i Center

Nørrebro er faglige fora, samarbejde og samtaler med mennesker der bor på Thorupgården, supervision,

undervisning internt og eksternt, teammøder etc.

Projekt: 1 af 2


Bedste træffetid ml. 9 og 16


Center Nørrebro er ét af Københavns Kommunes fem centre, der beskæftiger sig med en psykosocial

rehabiliterende indsats med og for borgere, der er ramt af svære kriser. Der tilbydes hjælp, støtte, omsorg

og deltagelse i de enkelte borgeres recovery-processer efter §§ 85, 104, 107 og 108 i Bekendtgørelse af Lov

om Social Service.

Botilbud, hjemmevejledning og aktivitets- og samværstilbud til unge og voksne, der har været eller er i svær

psykisk krise (socialpsykiatri). Tilbud om psykosocial rehabilitering og dermed støtte til recovery-processer.


Stig Akselgaard / [email protected] / 82562227 / Afdelingsleder, MPU,

78

78. Center Nørrebro - Åben Dialog og Netværksarbejde

Diskursændringer i professionsopfattelsen hos pædagogisk

personale, der arbejder med ÅbenDialog &

Netværksarbejde 78. Center Nørrebro - Åben Dialog og Netværksarbejde Diskursændringer i professionsopfattelsen hos

pædagogisk personale, der arbejder med ÅbenDialog & Netværksarbejde



Center Nørrebro

Thorupsgade 8, 2200 Kbh. N.



Åben Dialog og Netværksarbejde Diskursændringer i professionsopfattelsen hos pædagogisk personale, der

arbejder med ÅbenDialog & Netværksarbejde

Projektbeskrivelse:

Ultimo februar 2015 begynder/begyndte Center Nørrebro’s interne uddannelsen som dialogisk praktiker i

ÅbenDialog & Netværksarbejde. Dette betyder en række diskursændringer, hvoraf vi i centeret har

identificeret nogle:

1.Ændring i forståelsen af, hvad det vil sige at være fagprofessionel: hvad vil det sige at være dygtig og hvad

skal vi være dygtige til?

2.Ændringer i positioner – hvem er ekspert i hvad?

3.Hvordan bliver vi i endnu højere grad medskabere af, at mennesker kan genforbinde sig med sig selv og

verden på ny?

4.”At stå i det åbne” & Udfoldende (sokratiske) samtaler

6.At tænke og arbejde fra ordets inderside til ordets yderside

7.Rette yderligere fokus på discovery som en af vejene til recovery

8.Ændringen i opfattelsen af psykiske lidelse: diagnose - krise

9.Ændring i opfattelse af netværkets betydning: problem - ressourcer

I forhold til et BA-studie er vi optaget af at få belyst hvilke diskurs- og praksisændringer pædagoger

(pædagogisk personale) oplever i opfattelsen af ”dette at være dygtig”, hvad det vil sige at være ekspert og

hvilken betydning fordringen om at være medskaber af en genforbindelse til sig selv og verden, når den

dialogiske praksis bliver betonet i form af ÅbenDialog & Netværksarbejde.

Projekt: 2 af 2


kl 9-16


78

Center Nørrebro er ét af Københavns Kommunes fem centre, der beskæftiger sig med en psykosocial

rehabiliterende indsats med og for borgere, der er ramt af svære kriser. Der tilbydes hjælp, støtte, omsorg

og deltagelse i de enkelte borgeres recovery-processer efter §§ 85, 104, 107 og 108 i Bekendtgørelse af Lov

om Social Service.

Botilbud, hjemmevejledning og aktivitets- og samværstilbud til unge og voksne, der har været eller er i svær

psykisk krise (socialpsykiatri). Tilbud om psykosocial rehabilitering og dermed støtte til recovery-processer.


Stig Akselgaard / [email protected] / 82562227 / Afdelingsleder, MPU,

Lisette Valter / [email protected] / 82562231

79

79. Botilbuddet Vibegården - Mange mulige emner - se

nedenfor

79. Botilbuddet Vibegården - Mange mulige emner - se nedenfor



Botilbuddet Vibegården

Vibevej 8, 2400 København N.V



Mange mulige emner - se nedenfor

Projektbeskrivelse:

Magt/omsorg - omsorgssvigt/omklamring: Hvordan håndterer vi disse begreber i praksis?

•Dit hjem/min arbejdsplads. Hvordan håndterer vi den situation? -beboerne bor i deres egne lejligheder,

som de lejer på lige fod med andre lejere i samfundet. Hvordan sikrer vi beboernes selvbestemmelse, råde-

rum, integritet og retssikkerhed, - samtidig med, at vi yder den pleje og omsorg, beboernes har behov for?

•Relationer beboere og personale imellem: Er der tale om egentlige relationer, - eller blot forbindelser

mellem to mennesker? Hvordan er kommunikationen beboere imellem, personale imellem, og beboer

personale imellem?

•Samspillet mellem den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats, - hvordan fungerer den?

•Sociale netværk, - hvordan står det til med dem? Hvem og på hvilken måde har beboerne kontakt med

andre mennesker, - venner, familie, naboer, personale mm.?

Vibegården er et botilbud for mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne , herunder pri-

mært personer med erhvervet hjerneskade. Vibegården blev i 2004 ændret fra et plejehjems tilbud under

sundhedsforvaltningen til et socialt tilbud efter serviceloven § 108, under Københavns kommunes social-

forvaltning. I den forbindelse er Vibegården i gang med en rivende udvikling, hvor mange nye tiltag debat-

teres og integreres. I denne proces er det vigtigt for os, at få belyst den aktuelle status indenfor flere af vo-

res fokuspunkter. Dette kan være med til at give os et pejlemærke i forhold til, hvor vi reelt befinder os i

udviklingen og give os mulighed for at reflektere og målrette indsatsen. Det vil derfor være relevant, - og

meget velkomment, hvis kommende pædagoger vil være med til at belyse den aktuelle situation indenfor

ovennævnte områder.

Projekt: 1 af 1


Bedste træffetid: Hverdage kl. 9.00 – 15.00


Døgntilbud til voksne med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne


Jeannette Bregengaard / [email protected] / 20333389 -- Vibeke Beck / [email protected] / 20337956

Marie Louise Gilbert / [email protected] / -- Christian Dupont / [email protected] / 26112376

80

80. Botilbuddene Granvej - Beboerens

selvbestemmelse/egenforvaltning

80. Botilbuddene Granvej - Beboerens selvbestemmelse/egenforvaltning



Botilbuddene Granvej

Granvej 14, 2880 Bagsværd



Beboerens selvbestemmelse/egenforvaltning

Projektbeskrivelse:

Beboerens selvbestemmelse/egenforvaltning i konflikt med regler, normer og personalets pligt til at handle

på uhensigtsmæssig/selvskadende adfærd.

Der ses hos en del af disse borgere en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til at få et mindre belasted liv. Her

tænkes specielt på et ofte stort misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Det er en vanskelig opgave at

ændre på denne adfærd og de pædagogiske tiltag viser sig ofte mangelfulde/uvirksomme. Hvorfor ?

Projekt: 1 af 1



Botilbud for personer med psykiske sygdomme. Botilbuddet ejes af Københavns Kommune og er en del af

SOF, Center Nordvest


Jakob Vestphal / [email protected] / 29994083

81

81. Boligerne Herstedøster Sidevej - Forståelse af den tidlige

tilknytnings betydning for dannelse af af det primære forsvar

og forståele af brugen af positiv reformulering som pædagogisk

redskab

81. Boligerne Herstedøster Sidevej - Forståelse af den tidlige tilknytnings betydning for dannelse af af det

primære forsvar og forståele af brugen af positiv reformulering som pædagogisk redskab



Boligerne Herstedøster Sidevej

Herstedøster Sidevej13, 2620 Albertslund



Forståelse af den tidlige tilknytnings betydning for dannelse af af det primære forsvar og forståele af

brugen af positiv reformulering som pædagogisk redskab

Projektbeskrivelse:

Den teoretiske forankring af vores pædagogiske arbejde er primært baseret på

Tilknytningsteori med afsæt i: Daniel Stern.

Objektrelations teori med afsæt i: Kernberg, Bowlby, Mahler.

Pædagogisk tilgang: Per Lorentzen: Fra tilskuer til deltager. Susanne Freltofte, Susan Hart: Neuropædagogik

Arbejdshypoteser: Noel R. Larson, James W. Maddock: Families an ecological to approach to understanding

an treatment. Eric Bernes: Games people play

I vores Pædagogiske tilgang tager vi udgangspunkt i en konstruktiv ikke konfronterende holdning, hvor vi

møder borgeren med imødekommende åbenhed, empati og respekt.

Ud fra en anerkendende tilgang ønsker vi at bidrage til, at borgeren oplever en følelse af, at de kan noget,

at de betyder noget, at vi vil hinanden både når det går godt og når det går skidt. Vi anerkender borgeren

for den de er som person og har fokus på at møde borgeren, der hvor de emotionelt er lige nu i deres liv.

Det teoretiske grundlag og vores viden om den enkelte borger, bruges som afsæt for udvikling af vores

pædagogiske praksis, så vi bedst muligt kan nå, bistå, vejlede og drage omsorg for det individuelle

menneske.

Vores borgere har ofte en skrøbelig personlighed og har ofte en svækket evne til at forholde sig realistisk og

objektivt til eget liv. Det gælder både i forhold til at se realistisk på deres egen situation og evnen til

realistisk at vurdere deres behov for hjælp.

I dette skisma, arbejder vi med at sikre den enkelte retten til egen integritet, selvbestemmelse og

indflydelse på eget liv, uden at intimidere og krænke den enkeltes integritet.

Når vi er sammen med borgeren, tænker vi som udgangspunkt DU OG JEG SAMMEN.

Vi adskiller at være vanskelig og det at have det vanskeligt.

Vi ser på personen som en person og medmenneske, ikke som en udviklingshæmmet.

81

I mødet med borgeren, bestræber vi os på at undgå en metodisk tilgang. Vi undre os, lader os inspirere, går

på opdagelse. Det handicap den udviklingshæmmede har, kan vi ikke ændre på, men vi kan altid ændre

vores syn og tilgang til borgeren.

Vi opsøger også borgeren, for at skabe uforpligtende kontakt og sørger for at mødet med en pædagog ikke

er ensbetydende med, at der bliver stillet krav og forventninger.

For at medvirke til borgerens motivation og eget initiativ, tænker vi mere på den mellemmenneskelige

relation og på det givende i processen, frem for opnåelse af et resultat.

Hyggelige situationer bruges ikke som arena for korrektion og læring.

I tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats, medtænker og adskiller vi, hvad er hjerneskaden, hvad der er

psykologisk påvirkning eller skade, hvad er den fysiske skade, derefter den enkeltes livserfaring og

udvikling.

I forhold til den enkelte borger, tilrettelægger vi pædagogikken ud fra to overordnede hensyn.

1. Den enkeltes funktionsniveau. Altså hvilket alderstrin indenfor den normale udviklingsteori har

vedkommende. Hvilke færdigheder har vedkommende og hvilket alderstrin svarer det til. Personens

reaktioner, kan ligne hvad man ser hos et normalt udviklet barn, men der er stor forskel på et barn og på en

voksen udviklingshæmmede, med et udviklingsniveau som et barns.

Der hvor det normale barn kontinuerligt flytter sig udviklingsmæssigt, så har den udviklingshæmmede haft

dette funktionsniveau i mange år og har derfor flere variationer over temaet, dette vil sætte sit præg på

adfærden.

Vi bestræber os på ikke at stille krav, der rækker ud over vedkommendes funktionsniveau, da dette kan

føre til utryghed eller aggression, der kan rette sig både ind af og ud af.

2) Vi er opmærksomme på, at vi ikke ved bliver med at stimulere en borgers svage sider, da det ofte ikke

fører nogen steder hen, men kan forårsage en oplevelse af utilstrækkelighed hos borgeren.

Hvis svage funktioner skyldes hjerneskader, vil personen have svært ved at tage i mod stimulation, da

signalet til hjernen ikke vil give mening for personen.

Vi forsøger, ikke at give opgaver eller stille krav, der ikke forstås neurologisk af borgeren, da de kan opleve

en følelse af nederlag og afmagt.

Vi medtænker altid at brug af magt, sætter den anden part i afmagt.

I det pædagogiske arbejde medtænker vi altid, hvor betydningsfuldt selvbestemmelse er, i forhold til

udvikling af borgerens identitet og selvværd.

Vi medvirker til, at borgeren lærer hvad det vil sige at bestemme og hvad, der kan være af konsekvenser. Vi

medvirker til, at de oplever, at deres ret til selv at bestemme bliver respekteret og vi arbejder ud fra

servicelovens bestemmelser.

At kunne foretage et valg kræver, at der er reelle valgmuligheder at vælge i mellem, derefter, at man har

den nødvendige information og viden i forhold til valget, at man har en forståelse af, hvad valget indebærer

og hvad konsekvensen af et fravalg kan være.

At tage et valg betyder også, at man kan komme til at tage forkerte valg.

Når borgeren overvældes af personlige problemer, eller afreagere ved eksempelvis at lade deres

frustrationer gå ud over medborgere eller det pædagogiske personale, medtænker vi altid i vores tilgang

eventuelle svigt og overgreb samt deres påvirkning af personligheden. Vi skelner mellem en borgers

handling og borgeren som menneske.

Destruktiv adfærd, ser vi som personlighedens bedste måde at beskytte sig på. Det betyder, at denne

adfærd også har en funktion, hvor det bliver borgerens måde at sikre sig mod uudholdelige følelser, hvor vi

møder borgeren med en indstilling om, at den evt. destruktive adfærd, har været nødvendig for den

psykiske overlevelse.

81

Borgerens handicap, vanskeligheder og måde at agere i livet på, giver os en

forståelse og en indsigt for det enkelte menneskes liv, der gør, at vi kan møde borgeren med en dybere

forståelse, indlevelse og tolerance.

Det at borgeren igennem opvæksten og i dannelsen af selvet er blevet spejlet som værende anderledes gør,

at positiv reformulering af den destruktive adfærd er en afgørende metode i forståelsen af borgeren.

I vores arbejdshypoteser, medtænker og inddrager vi forståelsen af tilknytningens betydning for dannelse

af selvet og det enkelte menneskes udvikling, hvor vi anvender de 4 grundmodeller

Den trygge tilknytning - Den utrygge tilknytning - Den ambivalente tilknytning - Den utrygge

desorganiserede tilknytning.

Vi medtænker de 4 grundpersonlighedsstrukturer i offer-krænker-frelsertrekanten, i forhold til

forsvarsmekanismer, familier og systemer, hvor et eller flere medlemmer er præget af at være - eller er

pårørende til en udviklingshæmmet

Tilknytningsteorien bygger på, at vi mennesker er født som sociale individer, der fra fødslen er kontaktfulde

og aktive i forhold til at søge nærhed, kontakt og samspil.

Spædbarnet oplever sig selv via sin indre psykiske verden – og ubevist inkorporerer, systematiserer og

organisere barnet sig i forhold til de indtryk, det møder fra omverdenen.

Læringen, udviklingen og vores evne til at skabe og indgå i relationer med andre, begynder altså allerede fra

vi bliver født.

Den måde vi emotionelt og fysik bliver mødt på af vores primærpersoner, og måden de reagere og

afstemmer sig på i forhold til vores tidlige behov og udtryk, vil påvirke dannelsen af vores selv og derved

vores evne til at mestre vores liv, indgå i og fungere i vores relationer med andre mennesker.

Den måde vi tidligt oplevede og dannede vores egen tilknytning på, vil vi ubevist bruge, når vi skal knytte

nære bånd og relationer resten af livet.

Tryg tilknytning:

Er baseret på gode erfaringer, hvor primærpersoner har været lydhøre overfor barnets behov og hvor der

har været en positiv interaktion.

Primærpersoner har været i stand til at afstemme sig passende. primærpersoner har formået, ikke at være

overstimulerende og har i forhold til barnets følelsesreaktioner og desorganiserede oplevelser, været i

stand til at rumme barnet og derved kunne stabilisere følelser, når barnet har været i aurausel.

Barnet bliver tillidsfuldt, er åben overfor andre mennesker, og negative følelser opleves ikke truende.

Utryg tilknytning:

Holde afstand.

Primærpersoner har ikke magtet at håndtere barnets behov for trøst og nærhed.

Barnet er konsekvent blevet afvist, og er ikke mødt passende i forhold til følelsesudbrud.

Barnet har gentagende oplevet at få mindre kontakt og nærhed, når barnet har givet udtryk for

følelsesmæssige behov.

Barnet er ikke afstemt passende, og er ikke blevet re-stabiliseret af primærpersoner, eller er blevet

overstimuleret, hvor stimuleringen har været grænseoverskridende i barnets oplevelse. Derfor

overregulere barnet sine affektudbrud, de græder eller klager ikke, viser ikke tegn på utryghed og undgår

situationer, som kan blive belastende. Barnet tilpasser sin adfærd, så det ikke udløser primærpersoners

afvisning og barnet lærer at skjule følelser og behov, som primærpersonerne ikke kan holde ud. Barnet

lærer at holde afstand og gør det for, at kunne bevare en form for nærhed med primærpersonerne. Barnet

kan virke veltilpasset og selvstændigt, men inden i, rummer barnet en høj grad af frygt og længsel efter

nærhed og tryghed.

81

Den ambivalente tilknytning:

Er skiftevis klæbende og afvisende. Her underregulerer barnet sine affekter, i forsøg på at fremkalde den

forventede reaktion fra primærpersonen. Barnets grænse for at opleve situationer som truende er lav, for

selv om barnet er i, hvad der skulle være en tryg tilstand, i kontakt med primærpersoner, vil barnet forsat

vise tegn på utryghed fx græde, klynke, ville væk, men vil samtidig være nær igen. Søger altså skiftevis

tilnærmelse og afstand.

Børn, der oplever denne ambivalente tilknytning, har oplevet lunefulde primærpersoner – primærpersoner,

der i det ene øjeblik er meget optaget af barnet, for i næste øjeblik at miste interessen for barnet og være

opslugt af egne behov.

Adgangen til nærhed og tryghed styres af primærpersoners lyst og behov og ikke af barnets behov for

kontakt. Barnet lever med en indre frygt for at miste nærheden, de ved ikke om de kan stole på

primærpersonerne, derfor tilpasser de deres adfærd ved at være klæbende og krævende, mistænksomme

og holder øje med primærpersonerne for på denne måde at få lidt mere nærhed, end hvis de havde været

stille og rolige.

Den desorganiserede tilknytning:

Barnet oplever at primærpersoner kan være en kilde til både frygt og trøst. Barnet kan have været udsat for

langvarig eller gentagende adskillelse, alvorlige omsorgssvigt, seksuelle overgreb eller lidt fysisk overlast.

Primærpersonerne er oftest selv traumatiserede og evner derfor ikke at tolke barnets signaler.

Primærpersonerne kan reagere med vrede og angst, når barnet ønsker omsorg. De kan udsende

dobbeltrettede signaler fx ved verbalt at udtrykke at de vil nærhed med barnet og samtidig at have en

psykologisk distance, hvor barnet ikke får følelsesmæssig kontakt. De trøster ikke barnet, når barnet har

behov, håner eller retter barnet på en nedladende måde, kan være fysisk voldsom overfor barnet, laver

rolleombytning, hvor primærpersonerne søger trøst hos barnet, hvor barnet skal være den voksne overfor

primærpersonerne, holder en fysisk og psykisk distance, kan fx ikke kramme barnet, eller taler ikke med

barnet.

Barnet kan blive skræmt af primærpersoners reaktioner, og selv om barnet er dybt utrygt og bange, vil

barnet alligevel forsøge at knytte sig til primærpersonerne og gøre sig selv forkert, for at bevare

kærlighedsobjektet

Faglig viden alene har sine begrænsninger i.f.t. at kvalificere vores arbejde, derfor arbejder vi ud fra en

grundtanke om, at vi i vores faglige virke ligeledes er til stede med os selv som menneske, hvor vi kan bruge

os selv som redskaber til at finde kreative løsninger, skabe rummelighed i kontakten og møde borgeren

med personligt nærværd, integritet og respekt.

Projekt: 1 af 1



Voksne med særlige behov


Lisa Høyer / [email protected] / 43631060

82

82. Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion - Evaluering af

metodekatalog

82. Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion - Evaluering af metodekatalog



Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion

Københavnsvej 33, 3400 Hillerød



Evaluering af metodekatalog

Projektbeskrivelse:

Orion udgav i marts 2014 første udgave af sit metodekatalog, som søger at synliggøre hvilke metoder, der

tages i brug i samarbejdet mellem kontaktpersoner og beboere. Et år efter har vi brug for at få kigget på,

hvordan erfaringerne med kataloget er: Hvordan bruges det, og er det med til at øge metodevidstheden?

Hvad kunne være næste fase i udviklingen?

Projekt: 1 af 2


Bedst mellem 08.00-16.00


(tom)


Allan Dahlstrøm / [email protected] / 48228400 / praktikansvarlig

Pernille Jensen / [email protected] / 40402674 / udviklingsleder

83

83. Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion - Kontaktperson -

styrker og svagheder

83. Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion - Kontaktperson - styrker og svagheder



Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion

Københavnsvej 33, 3400 Hillerød



Kontaktperson - styrker og svagheder

Projektbeskrivelse:

I Orion er vi i gang med at kigge på den nuværende organisering med en kontaktperson pr. beboer. Hvad er

styrker og svagheder i den nuværende form, og hvordan kan man tænke sig forandringer? Hvordan

imødekommer man beboernes behov for at arbejde sammen med forskellige medarbejdere i forskellige

sammenhænge? Og hvordan imødekommer man samtidig medarbejdernes behov for en

sammenhængende og forudsigelig arbejdsdag og nogle relativt faste samarbejdspartnere?

Projekt: 2 af 2


Bedst mellem 08.00-16.00


(tom)


Allan Dahlstrøm / [email protected] / 48228400 / praktikansvarlig

Pernille Jensen / [email protected] / 40402674 / udviklingsleder

84

84. Pensionat Kamager - Kommunikation




Pensionat Kamager




Kommunikation

Projektbeskrivelse:

Hvad er kommunikation?

- Totalkommunikation, hvad betyder det? og hvordan arbejder vi med det på Kamager?

Projekt: 1 af 2





Morten Høj / Henriette Jessen/ [email protected] / 32466697 / Kontakt Lene Mogensen

84

85. Pensionat Kamager - Neuropædagogik




Pensionat Kamager




Neuropædagogik

Projektbeskrivelse:

Hvad er neuropædagogik?

- Hvad er vigtigt at vide i forhold til Kamagers beboergruppe, når vi taler om neuropædagogik?

- Hvordan arbejder vi med neuropædagogik på Kamager?

- Spejlneuronernes betydning i det pædagogiske arbejde

Projekt: 2 af 2





Morten Høj / Henriette Jessen / [email protected] / 32466697 / Kontakt Lene Mogensen

84

86. Børnecenter Camillehusene – Flere mulige emner



Social- og specialpædagogik – børn og unge

Børnecenter Camillehusene Hus 7, 9 og 13

Bank-Mikkelsens Vej 13, 2820 Gentofte

Mail: Forstander Maja Rongen Jensen, [email protected], tlf.: 39984400


Flere mulige emner

Projektbeskrivelse:

Differentierede kommunikative muligheder for børn og unge med mange funktionsnedsættelser

Krop og bevægelse gennem MOVE for børn og unge med mange funktionsnedsættelser

Differentierede muligheder i forbindelse med kost og ernæring for børn og unge med mange

funktionsnedsættelser

Organiseringens betydning for pædagogens mulighed for socialfaglig og behandlingsmæssig indsats for

børn og unge med mange funktionsnedsættelser

Hvis det har interesse må vi høres ved.

Projekt: 1



www.camillehusene.gentofte.dk

www.hovedetskalholdes.dk


Kontakt: Forstander Maja Rongen Jensen, [email protected] , tlf 39984401

http://www.hovedetskalholdes.dk/

mailto:[email protected]

Bachelorprojekter · 4. Børnehuset Nansensgade - Sprogarbejde i vuggestuen Pædagogisk område for...

Documents

Transcript of Bachelorprojekter · 4. Børnehuset Nansensgade - Sprogarbejde i vuggestuen Pædagogisk område for...