Bachelorprojekt 2017

’’Jeg tænker jobbet som frivilligkoordinator ligger lige til højrebenet for ergoterapeuter’’

Udarbejdet af: Julie Beck Hansen, E38106 & Anne Bruun Christensen, E38119

Ergoterapeutuddannelsen UC SYD

Hold: E38, 7 semester

Afleveringsdato: 2 juni 2017

Metodevejleder: Sally Ellen Wulff Jørgensen

Bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved UC SYD,

Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Den

foreligger ikke rettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter.

Dette projekt – eller dele deraf – må kun offentliggøres med de

studerendes tilladelse. Jvf. Bekendtgørelsen af lov om

ophavsret nr. 587 og bekendtgørelse om prøver og

eksamen i erhvervsrettede uddannelse nr. 782.

Forord:

Denne opgave er vores afsluttende bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i

ergoterapi, fra UC SYD 2017. Bachelor projektet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Anne

Bruun Christensen og Julie Beck Hansen.

Projektet er et fænomenologisk-hermeneutisk studie som undersøger ergoterapeuters oplevelser af

deres ansvarsområder og ergoterapeutiske kompetencer ansat i rollen frivilligkoordinator.

Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeutforeningen og ergoterapeuter som ønsker

at få en viden indenfor området.

Vi vil gerne rette en stor tak til vores respondenter for at have afsat tid til interviews og for at have

fortalt om deres oplevelser af at være ergoterapeut i rollen som frivilligkoordinator.

Dette er:

- Vicky, ansat som central projektleder i Esbjerg kommune.

- Stefan, ansat som frivilligkoordinator i Medborgerskab og aktivitetstemaet i Esbjerg

kommune.

- Anne-Sofie, ansat som frivilligkoordinator og ergoterapeut på Randers Kloster.

- Dorthe, ansat som udvikling- og uddannelseskoordinator i Fanø kommune.

- Tiahes, ansat som frivilligkoordinator i Holstebro, Kultur- og Frivillighuset, og i

Bydelsmødrene.

Yderligere vil vi takke: Sally Ellen Wulff Jørgensen, Midlertidig adjunkt, Ergoterapeutuddannelsen,

Esbjerg. Intern metodisk vejleder; for vejledning og hjælp under hele forløbet.

Læsevejledning

Dette projekt er udformet efter gældende regler fra ergoterapeutuddannelsen UC SYD. Alle afsnit

er skrevet i fællesskab, derved har forfatterne af dette projekt, et fælles ansvar for udformning og

indhold.

I starten af hvert afsnit vil der være en kort metatekst, der beskriver hvad det følgende afsnit vil

indeholde.

Enkelte navne og begreber forkortes. Første gang navet eller begrebet nævnes i et afsnit bliver det

beskrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen i parentes. Dette er fx

ergoterapeutforeningen (ETF).

Gennemgående i projektet anvendes benævnelsen respondenter om de personer der har deltaget i

interviewene. Respondenterne i projektet er ikke anonymiseret og har givet skriftligt samtykke til

deltagelse i projektet.

Citater fra respondenterne, der er anvendt i projektet, vil ikke fremstå fuldstændig ordret, men være

omformuleret til skriftsprog, dette er valgt da det talte sprog kan virke usammenhængende når det

kommer ned på skrift.

Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Vancouver standard. Dette ses ved at give den anvendte

litteratur numre, således at den første reference i teksten får nr. 1, den næste nr. 2 osv. I

litteraturlisten ses den fulde reference i den rækkefølge, den er brugt i teksten.

God læselyst.

Anne Bruun Christesen og Julie Beck Hansen

Resume:

Titel: ’’Jeg tænker jobbet som frivilligkoordinator ligger lige til højrebenet for ergoterapeuter’’

Problembaggrund: I Danmark er der fokus på frivillighed. Til at lede de frivillige indsatser

ansætter kommunerne og organisationer frivilligkoordinatorer. En frivilligkoordinator skal skabe

sammenhæng mellem de målsætninger organisationerne har, og de frivilliges engagement og

bidrag. Ifølge ergoterapeut foreningen er frivillighed og rollen som frivilligkoordinator ikke et stort

arbejdsområde for ergoterapeuter på nuværende tidspunkt.

Problemstilling: Hvad oplever ergoterapeuter ansat som frivilligkoordinatorer deres

ansvarsområder er, og hvilke ergoterapeutiske kompetencer oplever de at gøre brug af i deres

arbejde?

Formål: At undersøge hvad ergoterapeuter oplever, ansat som frivilligkoordinatorer deres

ansvarsområder er, og hvilke ergoterapeutiske kompetencer oplever de at gøre brug af i deres

arbejde. Formålet med projektet er at belyse og danne beskrivelser og nuancer til begrebet

frivilligkoordinator, idet området stadig er meget uudforsket.

Materiale, metode og design: Undersøgelsen er et kvalitativ design og tager udgangspunkt i den

forstående og beskrivende forskningsmetode. Da projektet er beskrivende, anvendes der et

eksplorativt design, som består af et semistruktureret interview. I projektet anvendes en

fænomenologisk-hermeneutisk tilgang som videnskabelige tilgang til at belyse

problemformuleringen. Analysen tager udgangspunkt i Kristi Malteruds systematiske

tekskondensering som databearbejdningsmetode for at øge gennemsigtigheden i projektet.

Resultater: Respondenterne oplevede at have flere ansvarsområder og arbejdsopgaver, som de

skulle varetage som frivilligkoordinator, for at den frivillig indsats kunne fungere. Resultaterne

viste fx, at respondenternes ansvar var at skulle tilrettelægge og udvikle frivillige indsatser.

Respondenterne oplevede også, at deres ergoterapeutiske kompetencer blev brugt i arbejdet som

frivilligkoordinator fx motivation. Dette var for både at kunne rekruttere og fastholde de frivillige.

Konklusion: Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at respondenterne oplevede, at deres

ergoterapeutiske kompetencer kunne anvendes i rollen som frivilligkoordinator. Ligeledes kan det

konkluderes, at respondenterne oplevede at have mange forskellige ansvarsområder og opgaver i

rollen som frivilligkoordinator. Disse ansvarsområder og opgaver, oplevede respondenterne, kunne

overføres til nogle af de ansvarsområder, de førhen havde varetaget i andre ergoterapeutstillinger,

da de ser ligheder mellem de to arbejdsområder.

Perspektivering: Idet at frivillighed er blevet et stort fokusområde i Danmark, er det vigtigt, at

ergoterapeuter har fokus på at søge stillingerne som frivilligkoordinatorer, både i kommuner,

organisationer og foreninger. Projektet skal derfor være med til, at ETF bliver opmærksomme på

området, og ergoterapeuter bliver bevidste om at søge stilling som frivilligkoordinator. Idet det er et

nyt område indenfor faget, kunne det ligeledes være relevant at lave yderligere undersøgelser på

området.

Søgeord: Frivilligkoordinator, ansvarsområder, ergoterapeutiske kompetencer

Antal ord: 399

Abstract:

Titel: '' I think the job as a volunteer coordinator, is right up our street, for an occupational

therapist”

Problem background: In Denmark, there are focus on voluntariness. To direct voluntary efforts,

the municipalities and organizations hires volunteer coordinators. A volunteer coordinator must

create links between the goals the organizations have and the volunteer’s commitment and

contribution. According to the Occupational Therapist Association (ETF), volunteering and the role

as a volunteer coordinator, is not a major work area for occupational therapist now (1).

Problem formulation: What do occupational therapist experience, employed as a volunteer

coordinator, their responsibilities are, and which occupational therapist competences do they

experience to have in their work?

Purpose: To research what occupational therapists experience, employed as a volunteer

coordinator, their responsibilities are, and which occupational therapy competences they experience

to use in their work.

Method: The study is qualitative and based on the understanding and descriptive research method.

As the project is descriptive, an exploratory design is used, consisting of a semi-structured

interview. The project uses a phenomenological-hermeneutical, as a scientific approach to elucidate

the problem formulation. The analysis is based on Kristi Malterud's systematic text condensation, as

a data processing method, to increase the transparency of the project.

Results: The respondents experienced having more responsibilities and tasks, which they should

take care of as a volunteer coordinator, for the voluntary effort to work. The results showed, e.g.

that the respondents should organize and develop voluntary efforts.

The respondents also saw that their occupational therapist competences were used in the work as a

volunteer coordinator, as e.g. motivation, for both recruiting and retaining volunteers.

Conclusion: Based on the study, it can be concluded that the respondents saw their occupational

therapist competences could be used as a volunteer coordinator. Likewise, it can be concluded that

the respondent experienced many different responsibilities and tasks in the role volunteer

coordinator. The respondents experienced that their responsibilities and tasks, could be transferred

to some of the responsibilities they previously had taken care of in other occupational therapist jobs,

as they see similarities between the two work areas.

Perspective: As volunteering, has become a major focus area in Denmark, it’s important that the

occupational therapists focus on seeking positions as volunteer coordinators, both in municipalities,

organizations and associations. The project should therefore contribute to ETF becoming aware of

this area, so occupational therapists become aware of the position as a volunteer coordinator. As it’s

a new area within the subject, it may also be relevant to make further studies

Keyword: Volunteer coordinator, responsibilities, Occupational Therapy competences

Number of words: 426

Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion ............................................................................................................................ 1

1.1 Indledning ............................................................................................................................. 1

1.2 Problembaggrund .................................................................................................................. 2

1.2.1 Frivilligt arbejde i Danmark ........................................................................................................ 2

1.2.2 Frivilligpolitik ............................................................................................................................. 3

1.2.3 Koordinator rollen ...................................................................................................................... 5

1.2.4 Offentlige og private sektor, den frivillige indsats ........................................................................ 6

1.2.5 Ergoterapeutisk relevans og kompetencer i den frivillige indsats ................................................. 6

1.2.6 Modellen for menneskelig aktivitet ............................................................................................... 7

1.3 Forforståelse ........................................................................................................................ 10

1.4 Formål ................................................................................................................................. 11

1.5 Problemformulering ............................................................................................................ 11

1.6 Begrebsafklaring ................................................................................................................. 11

2.0 Metode ................................................................................................................................... 12

2.1 Design ................................................................................................................................. 12

2.1.1 Den videnskabelige tilgang ........................................................................................................ 12

2.1.2 Forskningstype .......................................................................................................................... 13

2.1.3 Undersøgelses design ................................................................................................................ 13

2.1.4 Litteratursøgnings og vurderingsproces ..................................................................................... 14

2.2 Materiale ............................................................................................................................. 14

2.2.1 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier ................................................................................. 14

2.2.2 Deltagere i projektet .................................................................................................................. 15

2.3 Etiske overvejelser .............................................................................................................. 16

2.4 Dataindsamlings og databearbejdningsmetoder .................................................................... 17

2.4.1 Undersøgelsesmetode ................................................................................................................ 17

2.4.2 Rollen som interviewer .............................................................................................................. 18

2.4.3 Dataindsamling ......................................................................................................................... 19

3.0 Resultater............................................................................................................................... 23

3.1 Præsentation af informanterne ............................................................................................. 23

3.2 Frivilligkoordinatorens oplevelse af arbejdsopgaver i den frivillige indsats .......................... 24

3.3 Frivilligkoordinatorens oplevelse af deres ansvarsområder i den frivillige indsats ................ 26

3.4 Motivation ........................................................................................................................... 27

3.5 Ergoterapeutisk baggrund .................................................................................................... 29

4.0 Diskussion .............................................................................................................................. 31

4.1 Diskussion af resultater ....................................................................................................... 31

4.1.1 Frivilligkoordinators oplevelse af ansvarsområder og arbejdsopgaver i den frivillige indsats .... 31

4.1.2 Motivation ................................................................................................................................. 32

4.1.3 Ergoterapeutisk baggrund ......................................................................................................... 35

4.2 Diskussion af metoder ......................................................................................................... 37

4.3 Konklusion .......................................................................................................................... 39

4.4 Perspektivering .................................................................................................................... 40

4.5 Referenceliste: ..................................................................................................................... 42

Anslag: 83.840

s. 1-46

1.0 Introduktion

1.1 Indledning

Interessen for emnet frivillighed er opstået efter at have arbejdet med emnet på tidligere moduler,

og at det ses, at Danmark er begyndt at øge fokus indenfor området (2). Idet fokus er steget på

frivillighed, gør at flere danskere er begyndt at arbejde som frivillig (3). Dette gør, at flere

kommuner, foreninger og organisationer er begyndt at ansætte frivilligkoordinatorer til at lede de

frivillige indsatser.

Derved er flere fagprofessioner blevet opmærksomme på at se jobmuligheder indenfor

frivillighedsområdet. En af de fagprofessioner er ergoterapeuterne. Ergoterapeutforeningen (ETF)

nævner, at frivillighed ikke er et stort arbejdsområde for ergoterapeuter pa nuværende tidspunkt,

men ETF vurderer, at der er vækstpotentiale på dette område indenfor de kommende år (1). ETF

vurderer, at ergoterapeuter kan komme til at varetage stillinger i den frivillige indsats, såsom

stillingen frivilligkoordinator (1).

Stillingen som frivilligkoordinator er meget ny for ergoterapeuter at varetage, og derfor heller ikke

særlig udbredt. Derfor kunne det være interessant at belyse, hvilke kompetencer ergoterapeuter har

for at kunne varetage rollen som frivilligkoordinator, men også hvilke ansvarsområder en

frivilligkoordinator skal varetage for at se, om de kan overføres til typiske ergoterapeutiske

ansvarsområder.

Projektet er spændende, idet det kan være med til at belyse, hvorfor ergoterapeuter er relevante i

rollen som frivilligkoordinator, og derved kunne det være med til at skabe jobmuligheder indenfor

området.

s. 2-46

1.2 Problembaggrund

I det følgende beskrives baggrunden, formålet, problemformuleringen samt en definition af

nøglebegreber.

1.2.1 Frivilligt arbejde i Danmark

Frivilligt arbejde forstås som en aktivitet eller handling, hvor personen, der udfører den, ikke bliver

lønnet for arbejdet.

Det frivillig arbejde udføres, fordi den frivillige har interesse indenfor området og gerne vil tilbyde

sine kompetencer for at hjælpe andre (5). Den frivillige arbejder uden fysisk, retslig eller

økonomisk tvang, og det betyder, at den frivillige kan forlade det frivillige arbejde, fx uden at trues

økonomiske eller have tre måneders opsigelse (5). Den frivillige kan være aktiv på forskellige

områder, fx idræts-, kultur-, sundhedsområdet og andre foreninger og organisationer, som udfolder

sig bredt ud over samfundet (5).

Ifølge frivilligrapporten er målgruppen af frivillige i Danmark de unge, studerende, beskæftigede,

ikke beskæftigede og pensionerede. Det frivillige arbejde er, de seneste år, blevet mere populært

blandt danskerne og er blevet en del af danskernes fritidsbeskæftigelse. I alt var der i 2014, 42

procent, i alt 1.9 millioner danskere, der valgte at engagere sig i ulønnede aktiviteter (3).

Ud fra tabellen fra Danmarks statistik, kan det ses, hvilke danskere der vælger at engagere sig i det

frivillige arbejde (6).

s. 3-46

Ifølge tabellen er den største gruppe, der udfører frivilligt arbejde i Danmark, dem der arbejder

mere end 37 timer om ugen, hvor i alt 45 procent af dem arbejder frivilligt. Herefter ses de

studerende, arbejdstagerne, dem der arbejder under 35 timer og arbejdstager, der arbejder mellem

35 og 37 timer (7).

På en femårs periode har omkring 70 procent af danskerne valgt at engagere sig i forskellige former

for frivilligt arbejde, og denne fremgang indenfor det frivillige arbejde er set siden 1990’erne til

midten af 2000-tallet, og det forventes at forsætte med at stige (3).

For at de frivillige indsatser kan fungere i praksis, har regeringen og kommunerne fokus på at

udvikle frivilligpolitikker, som sætter fokus på frivillighed.

1.2.2 Frivilligpolitik

Danmark er et velfærdssamfund, og princippet med det danske velfærdsmodel er, at alle, der kan,

skal bidrage til velfærden, og alle, der har behov for hjælp, kan få hjælp fra det offentlige, uanset

deres situation (8). Men grundet besparelser i samfundet og udfordringer demografisk bliver

samfundet nødt til at tænke alternativt.

Besparelserne er grundet regeringens omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne de kommende år

skal spare flere milliarder (9). Bidraget har regeringen valgt at erstatte af et såkaldt modernisering

og effektiviseringsprogram i 2018. Det skal frigøre milliarder årligt (10). Programmet skal hvert år,

indtil 2021 frigøre 1 milliard kroner, som har til formål at forny velfærden i kommunerne og

derigennem skabe udvikling. Programmet vil dog ikke i de første år give overskud til kommunerne,

og de vil derved stadig være præget af besparelser (11). Ældrerådet ser kritisk på besparelserne og

nævner, at følgerne af besparelserne kan være færre hænder til at varetage opgaverne, og det kan

være med til at nedbringe kvaliteten af plejepersonalets arbejdsopgaver (12).

Nedskæringer i samfundet kan medføre øget pres, derved risiko for fejlmedicinering, faldulykker og

fejlbehandlinger (12). Ældreområdet er derfor bekymret for, at det kan få konsekvenser for

livskvaliteten hos de ældre (12).

Det er ikke kun besparelser der, medfører økonomiske problematikker i det danske samfund, men

også de demografiske udfordringer. Ifølge kommunernes landsforening (KL) vil den

gennemsnitlige alder stige, hvilket skyldes en kombinationen af færre unge og flere ældre (13).

Stigningen af ældre, samt de besparelser Danmark står overfor, er med til at øge presset på det

danske samfund, da samfundet har brug for flere hænder til at hjælpe de ældre (14).

s. 4-46

Men idet kommunerne står overfor besparelser, kan det blive problematisk for dem at have nok

ressourcer, til at varetage de demografiske problematikker (14).

Grundet besparelserne og de demografiske udfordringer er regeringen og kommunerne begyndt at

tænke alternativt (14). Dette ses ved, at regeringen i deres 2020 plan har fokus på at inddrage

civilsamfundet og de frivillige organisationer i det sociale arbejde i kommunerne (15).

Regeringen nævner, at målet er, at 50 pct. af befolkningen skal arbejde frivilligt i 2020 (16).

Regeringen og kommunerne er derfor begyndt at øge fokus på frivillighed, og ser på, hvordan

samfundet kan benytte de frivillige som en hjælpende hånd, i en tid med demografiske udfordringer

og besparelser.

Kommunerne har de seneste år fået mere fokus på frivilligt arbejde, og de er nu selv med til at

organisere og inddrage det frivillige arbejde, ved at indføre frivillige aktiviteter, på fx plejehjem

(17). Dette kan de gøre, da kommunerne har mulighed for at udarbejde deres egen frivilligpolitik,

da folketinget står for de lovgivningsmæssige rammer, og kommunerne selv har ansvaret for

administrationen og driften af opgaverne. Herved kan kommunerne sætte deres eget præg på de

politikker, der er væsentlig for deres kommune (18).

En kommune med fokus på frivillighed er Esbjergs kommune (17, 18). Esbjerg kommune nævner i

en rapport: Politik for den frivillige sociale indsats, at de vil have mere fokus på det frivillige

arbejde i Esbjerg (20). Et af målene med rapporten er at styrke samarbejdet mellem de frivillige

sociale foreninger, så de kan samarbejde på tværs af de forskellige foreningsliv, der er i Esbjerg

(20). Rapporten fokuserer også på at rekruttere flere frivillige til den sociale indsats ved at

synliggøre de forskellige organisationer og foreninger, der er i Esbjerg kommune (20).

I en anden rapport fra Esbjerg kommune: Vision 2020, har kommunen fokus på medborgerskab og

livskvalitet, hvor de lægger vægt på, at alle borgere skal involveres og tage ansvar også, når det

gælder det frivillige arbejde (19). Det ses generelt, at kommunerne har mere fokus på

medborgerskab, og alle skal hjælpe hinanden, der hvor de kan. Dette menneskesyn ligger naturligt

for Danmark, da det er en del af den danske velfærdsmodel (8).

I og med at kommunerne er begyndt og at engagere sig i det frivillige arbejde, nævner

frivilligrapporten, at flere skal ansættes til at udvikle og koordinere det frivillige arbejde (17).

s. 5-46

For at skabe rammer for de frivillige, og dem der skal koordinere det frivillige arbejde i

kommunerne og organisationerne, har FOA (fagforening og a-kasse) udarbejdet nogle

”spilleregler”, som skal inddrages i de frivillige indsatser. ”Spillereglerne” skal gælde for

samarbejdet mellem de ansatte og frivillige, som skal sørge for, at det frivillige arbejde kan lade sig

gøre, og hvilket job de frivillige må varetage (21). Derfor skal ”spillereglerne” være med til at gøre

ansatte opmærksomme på, at de frivillige ikke overtager deres arbejdsopgaver, men blot er der for

at give dem en hjælpende hånd i en travl arbejdsdag (21). Den person, som kan gøre brug af

”spillereglerne”, kunne være en frivilligkoordinator.

1.2.3 Koordinator rollen

Koordinatorrollen er en bred stilling, idet der findes koordinatorer inden for mange forskellige

områder (22). Et af disse områder kan være frivillighed, hvor der ansættes frivilligkoordinatorer. En

frivilligkoordinator skal skabe sammenhæng mellem de målsætninger organisationerne har, og de

frivilliges engagement og bidrag (23). Når frivilligkoordinatoren arbejder med de frivillige, er det

vigtigt, at koordinatoren kan argumentere for og imod for de forskellige tilgange og redskaber, som

benyttes med de frivillige, og hvorfor noget skal implementeres (23).

Frivilligkoordinatorstillingen er en tværfaglig stilling, som flere fagprofessioner kan varetage (23).

Til at beskrive hvilke ansvarsområder og kompetencer en frivilligkoordinator skal have, er der

fundet to videnskabelige artikler, der kan belyse disse områder. I artiklen ’’Identifying competencies

for volunteer administrators for the coming decade: A national delphi study”, som er en

landsdækkende Delphi undersøgelse i Texas, identificeres de kompetencer, der er påkrævet i stilling

som frivilligkoordinater (24). I undersøgelsen ses det, at frivilligkoordinatorer skal have 33

forskellige kompetencer. Det er kompetencer indenfor organisatorisk-, systemisk lederskab,

organisatorisk kultur, personlige færdigheder og lederevner (24). Nogle af kompetencerne indenfor

de personlige færdigheder og lederevner er: at have fokus på udviklingen af den samlede person,

konfliktløsning, gode kommunikationsevner, kreativ tænkning, opnå mål, opfylde stigende krav,

forudsige og håndtere forandringer, rådgive, rekruttering, uddanne, at kunne anerkende og fastholde

de frivillige i det frivillige arbejde (24).

Endvidere er der lavet en undersøgelse: ’’Management matters: a national survey of volunteer

management capacity’’ omhandlende, hvilke ansvarsområder en frivilligkoordinator har.

s. 6-46

Undersøgelsen er lavet i England og er baseret på telefoninterviews med 1.382 personer, som stod

for at lede frivillige indsatser (25). De ansvarsområder undersøgelse nævner er: interviewe

potentielle frivillige, matche personer til ledige stillinger, arrangere frivillige indsatser, oplære, give

support, rådgive, informere og støtte til at kunne varetage det frivillige arbejde (25).

1.2.4 Offentlige og private sektor, den frivillige indsats

Når en frivilligkoordinator arbejder, kan det både være i den offentlige og private sektor. I den

offentlig sektor, står den politiske og demokratiske ledelse for at træffe de overordnede beslutninger

for, hvilke opgaver der skal løses (26). Dette kan være kommunalbestyrelsen eller regionsrådet,

som skal gøre det indenfor de rammer, som folketinget stiller (26).

Den private sektor er ikke statskontrolleret og derved ikke finansieret af staten, i modsætningen til

den offentlige sektor. Derved kan de træffe egne beslutninger (26).

I den offentlige sektor, skal kommunerne hvert år afsætte et beløb til de frivillige indsats, og

dermed har kommunerne også det fulde ansvar for dem (27). Når en organisation arbejder for

kommunen, skal de aflevere rapporter og regnskaber for de aktiviteter, der udføres, og hvordan de

benytter de penge de får af kommunen (27). En selvejende institution er en selvstændig juridisk

enhed, som ejer sig selv og er derved ikke en del af kommunen (28). Det er grunden til, at der ingen

lovgivning findes for selvejede institutioner, og derfor er der ikke nogle lovkrav for, hvad

institutionen skal overholde af regler (28). Hvis der derimod kigges på en offentlig organisation

eller forening, skal de overholde den lovgivning, som den offentlige sektor har vedtaget.

1.2.5 Ergoterapeutisk relevans og kompetencer i den frivillige indsats

Det ergoterapeutiske professionsgrundlag er en dokumentsamlingen, omhandlende professionens

udvikling (29). Grundlaget giver indblik i, hvilke kompetencer ergoterapeuter kan tilbyde (29). Det

ergoterapeutiske professionsgrundlag nævner, at ergoterapi kan tilbyde kompetencer indenfor at

muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, både i forhold til det enkelte menneske og for en

større forsamling af mennesker (29). Professionsgrundlaget nævner ligeledes, at ergoterapeuter har

en faglig viden indenfor meningsfulde aktiviteter, som kan relatere sig til dagligdagen, arbejds- og

fritidslivet, samt involvering i samfundslivet (29).

Derved tydeliggør dokumentsamlingen, at ergoterapeuter har en bred viden inden for aktivitet og

det at skabe muliggørelse for borgernes aktive deltagelse i hverdagslivet (29). Det kan videreføres

til borgernes aktive deltagelse i det frivillige arbejde (29).

s. 7-46

For at kunne arbejde med de frivillige er det vigtigt at kunne forstå, hvorfor de vælger at engagere

sig og for at skabe et godt samarbejde med de frivillige (29). Frivilligrapporten nævner, at det

frivillige arbejde, er en aktivitet som udføres, fordi den frivillige gerne vil gavne sig selv og andre

(4). Derfor kan det være en aktivitet, som er meningsfuld for den frivillige, men også for dem som

er modtagere af det frivillige arbejde (30).

Ergoterapeutens centrale målsætning for borgeren er at muliggøre borgernes aktive deltagelse i

meningsfulde aktiviteter (29). Dette gøres ved at have fokus på borgerens muligheder og rammer

for at kunne udføre og indgå i frivilligt arbejde (29). Menneskets betydningen af at være og gøre

noget for andre indgår i ergoterapeuters faglige målsætninger for borgere og deres sociale

omgivelser (31). Det, at være modtager af andres frivillige arbejde, kan derfor være en vigtig faktor

i mange menneskers hverdagsrehabilitering, idet de kan opleve anerkendelse (31).

ETF mener, at de frivillige indsatser bør styres af frivilligkoordinatorer så det frivillige arbejde ikke

bliver en konkurrencefaktor for ergoterapeuter og andre professioner i et samfund, hvor der opleves

økonomiske nedskæringer (1).

Derfor, nævner ETF, at frivillighed ikke et stort arbejdsområde for ergoterapeuter på nuværende

tidspunkt, men ETF vurderer, at området har vækstpotentiale for ergoterapeuter indenfor de

kommende år (1). De nævner i et notat om frivilligt arbejde, at ergoterapeuter kan arbejde indenfor

mange områder, inden for frivillighed. De kan ansættes som frivilligkoordinatorer på frivilligcentre,

i kommunen eller større frivillige organisationer og foreninger rundt om i Danmark (1).

1.2.6 Modellen for menneskelig aktivitet

Ergoterapeuter kan anvende forskellige begrebsmodeller i deres arbejde. De kan benytte Model Of

Human Occupation (MOHO), som er en aktivitetsfokuseret begrebsmodel, kaldet forløbet af

aktivitetsadaptation, der belyser de tre komponenter som, mennesket indebærer. Dette er: Vilje,

vane og udøvelseskapacitet i samspil med omgivelserne (30). Modellen har fokus på menneskets

aktivitetstankegang og på de menneskelige aktiviteter. Modellen er udviklet og skrevet af Gary

Kielhofner (Kielhofner) og andre forskere i ergoterapi.

Den henviser til udøvelsen af arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter inden for en tidsmæssig,

fysisk og sociokulturel sammenhæng, der kendetegner en stor del af menneskets liv (30). Modellen

beskriver aktivitetsidentiteten, som er essentiel for menneskets videre handling i livet, men

beskriver også at de ergoterapeutiske strategier er væsentlige for at skabe motivation (32, 33).

s. 8-46

De essentielle begreber i MOHO:

Komponenter: Underkomponenter:

Vilje: I viljen ligger

motivation.

- Handleevne: Er kendskab til egne evner og en opfattelse af,

hvad personen er god eller mindre god til (30).

- Interesser: Erfaringer fra aktiviteter, der giver glæde og

tilfredshed. Interesser gør en bevist omkring de aktiviteter,

som borgeren vil indgå i (30).

- Værdier: Er tro på hvad der er vigtigt, rigtigt og forkert.

Værdier er livsanskuelse og ansvarsfølelse (30).

Vanedannelse: Her ligger

mønstre og rutiner.

- Vaner: Tendenser som mennesker har tilegnet sig igennem

gentagelser i aktivitet. Gentagelserne påvirker

adfærdsmønstre i kendte situationer (30).

- Roller: En klarhed over personens social identitet og de

knyttede forpligtelser. Roller er en persons opfattelses af sig

selv (30).

Udøvelses kapacitet: Her

ligger de fysiske og

mentale funktioner.

- Subjektive udøvelses kapacitet: Mennesket mentale og

kognitive evner som hukommelse og planlægning (30).

- Objektive udøvelses kapacitet: Menneskets fysiske og

kropslige system. (30).

Omgivelser: - Fysiske omgivelser: De rum mennesker færdes i, og de

genstande de anvender (30).

- Sociale omgivelser: Er de personer mennesket interagerer med

(30).

s. 9-46

Andre vigtige begreber fra MOHO:

Meningsfulde aktiviteter: Er forskellige fra person til person, da det er en aktivitet, der giver mening

for den enkelte person at udføre (34). Når en aktivitet giver mening for den enkelte, er det med til at

personen vil udføre aktiviteten igen (34).

Ergoterapeutiske strategier: Ergoterapeuter gør brug af de ergoterapeutiske strategier for at skabe

et godt samarbejde med borgerne. I skemaet under ses de ni ergoterapeutiske strategier for

muliggørelse for forandring (33).

Forhandle: - At komme frem til et fælles perspektiv eller

fælles enighed.

Give tilbagemelding: - Give borger forståelse af situationen.

Give fysisk støtte: - Bruger kroppen fysisk til at støtte i en

aktivitet eller opgave, når en borger ikke

kan bruge sine motoriske færdigheder.

Anerkende: - At respektere borgeren, og de oplevelser og

perspektiver de har.

Udpege/påpege: - Udpege/påpege faktorer i borgernes

omgivelser der kan gøre deres aktivitets

udøvelse letter.

Coache: - Demonstrere, vejleder og guider mundtligt

eller fysisk.

Opmuntre: - Støtter borgeren fødselsmæssigt, og bruger

opmuntrende og beroligende ord.

s. 10-46

1.3 Forforståelse

Inden projektet gik i gang, var det vigtigt at være bevidst om egen forforståelse idet, at

forforståelsen er med til at vælge den måde, hvorpå undersøgelsen behandles og forstås. Kirsti

Malterud (Malterud) nævner, at forforståelse er den overordnede bagage, som tages med i

forskningsprojektet (36). Indholdet af bagagen påvirker måden at indsamle og læse data gennem

hele processen (36).

Vi var bevidste om vores forforståelsen, før vi begynder vores feltarbejde, dette gjort ved at

identificere vores startposition som forskere (36). Der blev identificeret, hvilken viden vi havde på

området ud fra teorier, begreber, og hvorfor vi har valgt at undersøge dette emne. Da forforståelsen

var klarlagt, vil der kunne sættes parentes om den, i analysen af empirien, men Malterud nævner, at

vi aldrig helt vil kunne lægge vores forforståelse til side (36).

Som ergoterapeutstuderende har vi en generel viden om ergoterapeutiske begreber, teorier og

redskaber, som er en del af forforståelsen. En af de grundlæggende teorier og begrebsrammer, som

er med til at inspirere forforståelsen, er MOHO, som beskriver menneskets aktivitet og deltagelse,

ud fra individuelle omgivelsesmæssige faktorer.

Frivilligrapporten, dannede forforståelsen for området omkring frivillighed samt gav et indblik i,

hvor mange danskere der udfører frivilligt arbejde i Danmark, og hvorfor de gør det (37).

Et notat fra ETF dannede forforståelsen for emnet ergoterapeuter som frivilligkoordinator. ETF

nævner, at ergoterapeuter kan have kompetencer indenfor frivillighed, da de har en bred viden om

menneskets aktiviteter og det at skabe mulighed for borgernes aktive deltagelse i samfundslivet (4).

ETF gjorde os bevidste om, at frivillighedsområdet ikke er et stort arbejdsområde for ergoterapeuter

pa nuværende tidspunkt, men at de vurderer, at der er vækstpotentiale for ergoterapeuter i

fremtiden, og derfor er emnet interessant og relevant at undersøge (31).

s. 11-46

1.4 Formål

Projektet undersøger, hvilke kompetencer ergoterapeuterne oplever, de gør brug af i rollen som

frivilligkoordinator, samt de ansvarsområder de har. Formålet med projektet er at belyse og danne

beskrivelser og nuancer til begrebet frivilligkoordinator, idet området stadig er meget uudforsket.

Interne formål: At undersøge, hvilke kompetencer og ansvarsområde frivillige koordinatorer med

en ergoterapeutisk baggrund oplever de gør brug af i deres arbejde.

Eksterne formål: Kan give en bredere viden indenfor arbejdsområdet omhandlende

frivilligkoordinator, som ETF kan formidle videre til andre ergoterapeuter.

1.5 Problemformulering

Hvad oplever ergoterapeuter, ansat som frivilligkoordinator, deres ansvarsområder er, og

hvilke ergoterapeutiske kompetencer oplever de at gøre brug af i deres arbejde?

1.6 Begrebsafklaring

Frivilligkoordinator:

Frivilligkoordinatoren skal skabe sammenhæng mellem den frivillige indsats, målsætninger og den

frivillige (23). En væsentlig arbejdsopgave frivilligkoordinatoren skal udføre, er rekrutteringen og

fastholdelse af den frivillige samt at argumentere for og imod, de forskellige tilgange og redskaber,

der benyttes sammen med de frivillige, og hvorfor et projekt skal implementeres (23).

Ansvarsområde:

Ergoterapeuters ansvarsområder er at tilbyde faglig assistance til borgere i særlige situationer og

med særlige behov. Derfor er deres ansvarsområde at muliggøre borgerens aktive deltagelse i

hverdagslivet (29).

s. 12-46

Ergoterapeutiske kompetencer:

Ergoterapi bygger på teoretisk viden og praktiske erfaringer indenfor undersøgelse, analyse og

vurdering af menneskets fysiske, psykiske og sociale funktioner (29). Ergoterapeuter specialiserer

sig i menneskets aktiviteter og deltagelses (29).

2.0 Metode

2.1 Design

2.1.1 Den videnskabelige tilgang

Projektet tager afsæt i humanvidenskaben, som danner en helhedsforståelse af ergoterapeuters

oplevelse af at være frivilligkoordinator (35). Til at danne en helhedsforståelse anvendes den

fænomenologisk-hermeneutisk induktive tilgang (35). Den fænomenologiske del anvendes til at

forstå respondenternes livsverden, oplevelser og erfaringer af deres arbejde som frivilligkoordinator

(35). Fænomenologien, betyder videnskab om fænomener og er grundlagt af Edmund Husserl i

starten af 1900-tallet (35). Hensigten er at forholde sig til den umiddelbare oplevelse af

ergoterapeuternes livsverden, og derved sættes forforståelsen i parentes.

Efter at have anvendt den fænomenologiske tilgang benyttes den hermeneutiske

fortolkningsvidenskab i analyse af resultaterne. Den hermeneutiske tilgang har til formål at skabe

mening i data, ud fra teorier og perspektiver og derved belyse problemformuleringen (35). Ved

anvendelsen af teori i diskussionen bliver tilgangen hermeneutisk. Hermeneutikken handler om at

skulle se enkeltdelene i sammenhængen, men at der aldrig kan ses sammenhæng, før enkeltdelene

kendes (35). Dette kaldes også den hermeneutiske cirkel, som er udarbejdet af Hans-Georg

Gardamer (Gardamer). Gardamer nævner, at forskerens forforståelse skal anvendes i cirklen, da han

ikke mener, at der kan gås objektivt til tingene (35). Gardamer mener, at fordomme og

forforståelsen ikke skal forstås som noget negativt, men et menneskeligt vilkår, og at mennesket

altid vil være præget af ens forforståelse og fortolkning (35). Idet projektet benytter den

hermeneutiske cirkel, udvides horisonten under analysen i diskussionen, ud fra relevant teori og

udvalgte meningsbærende enheder.

s. 13-46

2.1.2 Forskningstype

Projektets relevante forskningstype findes ud fra projektets mål. Målet med forskningen findes ved

at se på problemformulering, typen af spørgsmål der ønskes at undersøges og belyses i forbindelse

med projektet (36). Der anvendes den beskrivende og forstående forskningstype i dette projekt, da

projektet tager udgangspunkt i den fænomenologisk og hermeneutisk tilgang (36).

Den beskrivende forskningstype skal beskrive, hvordan tingene hænger sammen, inden for det felt,

som undersøges. Dette er ergoterapeuter i en frivilligkoordinatorrolle, og hvordan de oplever deres

kompetencer og ansvarsområder er (36). Malterud tager udgangspunkt i den beskrivende

forskningstype, da hendes tilgang er inspireret af Amedeo Giorgi, og derved anvendes den

beskrivende forskningstype til den fænomenologiske del.

Da projektet bliver hermeneutisk i diskussionen, bliver forskningstypen forstående. Der

argumenteres for, at den forstående forskningstype fungerer godt, i samspil med den hermeneutiske

tilgang, da de begge har en forforståelse (36).

Den forstående forskningstype skal skabe forståelse af sammenhængen, der har betydning for det,

der skal undersøges (36). Det vil sige, at forskeren søger viden helt eller delvist baseret på at

udforske menneskets perspektiv, og at mennesket er subjektiv og en væsentlig del af denne

forskningstype (36). Derved undersøges, hvad ergoterapeuter oplever deres kompetencer og

ansvarsområder er i en frivilligkoordinatorrolle.

Der anvendes den induktive tilgang, idet induktion betyder datastyret, ud fra indsamlede empiri

(35). Dette gøres, da den fænomenologiske tilgang tager udgangspunkt i respondenternes

livsverden.

2.1.3 Undersøgelses design

Projektets undersøgelsesdesign er kvalitativt, idet der arbejdes ud fra den beskrivende

forskningstype. I den beskrivende forskningstype kaldes det mest anvendte design for eksplorativt

design (36). Designet opnår viden om et område, som forskeren ikke har meget viden om i forvejen

(36).

s. 14-46

2.1.4 Litteratursøgnings og vurderingsproces

Litteratursøgningen tager udgangspunkt i nøglebegreberne fra problemformuleringen, som derefter

er sat ind i PICo (37). Disse er: Ergoterapeut, kompetencer, ansvarsområder og frivillighed.

Derefter blev der fundet synonymer for hvert nøglebegreb, som blev oversat til engelsk.

Efter at have oversat nøglebegreberne til engelsk blev der fundet forskellige headings og

MeSHtermer i databaserne (38). Disse skulle være med til at lave en mere specifik søgning, i

databaserne (38). Under søgningen blev der tilføjet nye søgeord ud fra artikler, som kunne benyttes

til videre søgning.

Søgningerne foregik i forskellige sundhedsvidenskabelige databaser, såsom Cinahl, Pubmed,

Academic Search Preimer, ERIC og OT-seeker (37). Ikke alle databaser gav resultater, og derfor

blev der søgt i Institute for volunteering research (39). Institute for volunteering research er en

database med fokus på frivillighed. Databasen samarbejder med universitetet Northhumbria

University og NCVO, som er en frivilligorganisation, der har fokus på at belyse frivillighed i

samfundet, ved hjælp af materiale med høj evidens (39).

Inden søgningen begyndte, blev der udarbejdet nogle in- og eksklusionskriterier for søgningen (37).

Til start i søgningen, blev forskningsartiklernes relevans vurderet ved at læse abstractet, og derfor

ikke vurderet kritisk. Først efter en kritisk litteraturlæsning og inddragelse af McMaster, blev

artiklerne udvalgt endeligt. De fundne artikler blev indskrevet i en matrix, med kildens navn og

formål til slut i søgeprotokollen. Det gav et samlet overblik over de fundne artikler.

Søgeprotokollen ses i bilag 1.

2.2 Materiale

2.2.1 Inklusionskriterier og eksklusionskriterier

Der blev udarbejdet in- og eksklusionskriterier, inden udvælgelsen af respondenterne:

Inklusionskriterier:

- Uddannet ergoterapeut og arbejder på nuværende tidspunkt som frivilligkoordinator.

- Behøver ikke at hedde frivillighedskoordinator, men skal arbejde med at koordinere det

frivillige arbejde

- Står for frivillige indsatser i kommunen, foreninger, institutioner eller organisationer.

s. 15-46

Eksklusionskriterier:

- Ergoterapeuter der ikke, arbejder som frivilligkoordinator eller leder frivillige indsatser.

- Personer som ikke har en ergoterapeutisk baggrund.

- Tideliger frivilligkoordinatorer, der ikke varetagere jobbet længere.

2.2.2 Deltagere i projektet

Til at finde respondenter til projektet, blev der kontaktet forskellige kommuner og organisationer

som Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors og Danske gymnastik og idrætsforeninger. Kontakten

foregik over mail og telefonopkald, hvor der blev efterspurgt efter ergoterapeuter, ansat som

frivilligkoordinator. Der blev lavet to opslag på to Facebook grupper for ergoterapeuter, hvor der

blev efterspurgt ergoterapeuter der arbejder som frivilligkoordinator.

Inden der blev sendt mails og ringet rundt, var der ikke nogle forventninger om, hvor mange

respondenter der kunne deltage, da området er nyt indenfor ergoterapi.

Ved hjælp af in- og eksklusionskriterierne blev der fundet fem respondenter, i stillingen som

frivilligkoordinator og der blev fravalgt to ergoterapeuter, da de ikke overholdte

inklusionskriterierne.

Den efterfølgende kontakt til respondenterne, foregik over mail. Der blev sendt et

informantionsbrev som beskrev projektet og at deres deltagelse ville indebære et interview, hvor de

skulle beskrive deres arbejdsopgaver og ansvarsområder, samt hvordan de oplever de gør bruge af

deres ergoterapeutiske kompetencer i deres arbejde som frivilligkoordinator. Informationsbrevet ses

i bilag 2.

Skemaet under viser en oversigt over respondenterne, deres ansættelsessted, deres titel og hvordan

der er opnået kontakt. Oversigt over respondenterne:

Navn: Ansættelsessted: Titel: Kontaktet:

Vicky Esbjerg kommune Central projektleder Via. Mail

Stefan Esbjerg kommune Koordinator i

medborgerskab og

aktivitetsteamet

kontaktet Stefan

via. anden

respondent.

s. 16-46

Dorthe Fanø kommune Udvikling og

uddannelses koordinator

Ringede til Fanø

kommune, og

derefter vider

stillet til Dorthe.

Tiahes Kultur og frivillighuset i

Holstebro

Frivilligkoordinator Først mail til

Kultur og

frivillighuset, og

derefter vider

stillet til Tiahes

Anne-Sofie Frivilligkoordinator på

Randers kloster

Ergoterapeut og

frivilligkoordinator

Via et Facebook

opslag.

2.3 Etiske overvejelser

Respondenterne havde via informationsbrev fået tydeliggjort, at de til hver en tid kunne vælge at

trække sig fra projektet.

Der blev udleveret en samtykkeerklæring, som gjorde respondenterne opmærksomme på

anvendelsen af auditivt optagelse på diktafon, så de ikke ville blive fejlciteret. Respondenterne blev

gjort opmærksom, på at optagelserne ville blive destrueret efter endt eksamen.

Samtykkeerklæringen ses i bilag 3.

Inden interviewet blev udarbejdet var der nogle etiske overvejelser, som gik på om respondenterne

skulle være anonyme. Disse overvejelser gik på, om respondenternes profession ville blive truet,

hvis de ikke følte, at de ydede nok i deres profession og derved ikke følte sig kvalificeret i rollen

som frivilligkoordinator. Efter endt interview blev respondenterne spurgt, om de ville være

anonyme, men det valgte ingen af respondenterne at være.

Ud fra retfærdighedsprincippet havde alle respondenterne fået samme informationsbrev,

samtykkeerklæring og interviewskabelon. På den måde blev alle behandlet ens (40). Ligeledes blev

professionsgrundlaget for etik for ergoterapeuter, herunder tavshedspligt, overholdt, og derved

kunne der sikres autorisation og tillid (29).

s. 17-46

2.4 Dataindsamlings og databearbejdningsmetoder

2.4.1 Undersøgelsesmetode

Projektet indeholder et eksplorativt interview, som er et semistruktureret interview (41). Interviewet

skaber en bestemt fordeling af roller, hvor den ene interviewer, og den anden svarer og ligger inde

med en viden, som intervieweren er interesseret i at fa adgang til (41).

Det semistruktureret interview gennemføres ved hjælp af spørgsmål, med plads til at følge op på

enkelte spørgsmål, for at kunne få uddybet respondenternes svar (41).

Interviewguid:

Inden der kan gennemføres et eksplorativt interview, udarbejdes en interviewguide (42).

Intervieweguiden er udarbejdet på baggrund af problemformuleringen og operationaliseringen.

Operationalisering blev lavet på baggrund af problemformuleringen for at tydeliggøre, hvilke

variabler der skulle undersøges, men også hvilke undersøgelsesmetoder der kunne være relevante at

benytte, for at belyse problemformuleringen. Operationaliseringen ses i bilag 4.

I interviewguiden præsenteres interviewets formål, forløb og respondenternes krav. Steiner Kvale

(Kvale) nævner, at intervieweren vælger, hvor åben han eller hun er omkring formålet, til at starte

med (42). Interviewguiden var åben, da der blev vurderet, at der kunne komme mest muligt ud af

undersøgelsen, hvis respondenterne vidste, hvad formålet med undersøgelsen var. Interviewguiden

startede med nogle overordnede, og indirekte spørgsmål, som fx:

- Hvornår blev du uddannet ergoterapeut?

- Hvilke stillinger har du haft som ergoterapeut før dette?

Derefter blev der stillet direkte spørgsmål for at få specifikke svar, som kunne belyse

problemformuleringen. Et par af de specifikke spørgsmål var:

- Hvordan oplever du, at du bruger dine ergoterapeutiske kompetencer i dine arbejdsopgaver?

- Hvilke opgaver har du i forbindelse med dit arbejde?

Denne tilgang kalder Kvale for tragtformen. Denne er med til at danne et godt udgangspunkt for

interviewet og relationsdannelsen med respondenten (42).

s. 18-46

Interviewguiden indeholder en oversigt over, hvilke emner interviewet vil komme omkring,

interviewguiden havde syv forskellige emner: Arbejde, ansvarsområde, indflydelse på arbejdsroller,

det sociale aspekt, normer for arbejdsrollen, fagspecifikke spørgsmål og identitet. Der blev i

interviewguiden skrevet underspørgsmål til nogle af spørgsmålene, for at kunne uddybe

spørgsmålene. Interviewguiden blev lavet, for at sikre at hver interview havde samme

udgangspunkt.

Interviewguiden bestod af åbne og lukkede spørgsmål, hvor de åbne spørgsmål skulle give større

svarmulighed fra den interviewede, da spørgsmålet kan forstås forskelligt fra person til person (42).

Når der benyttes åbne spørgsmål, skal intervieweren have fokus på at finde de dimensioner frem,

som er vigtige for undersøgelsen (43). Det vil sige, at intervieweren guider den interviewede i den

retning, som passer bedst til undersøgelsen (43). Derfor indeholdt interviewguiden mange åbne

spørgsmål, men også nogle få lukkede spørgsmål, hvor der var blevet udformet nogle uddybende

spørgsmål, for at få uddybet de lukkede spørgsmål. Kvale nævner, at intervieweren selv vælger,

hvor stringent han eller hun vil følge interviewguiden (42).

Efter endt interview blev der debriefet på to måder. Først eksternt mellem intervieweren og

respondenten og derefter internt mellem hinanden som ergoterapeutstuderende, for at være

opmærksom på eventuelt feedback og rettelser. Interviewguiden ses i bilag 5.

Interviewguiden er inspireret af de første tre faser i Kvales syv faser, som er 1. Tematisering. 2.

Design. 3. Interviewning (44). Første fase skulle hjælpe med at finde frem til undersøgelsens

formål, samt hvad der skulle besvares. I anden fase bliver interviewguiden udformet, så den bedst

muligt kunne besvare problemformuleringen (44). I tredje fase interviewes de fem respondenter.

Efter tredje fase blev der taget udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering (45).

Dette bliver beskrevet i afsnittet databearbejdningsmetoder.

2.4.2 Rollen som interviewer

I interviewet var der fokus på rollen som interviewer. Kvale nævner, at følelser er en central del af

interviewerens færdigheder for at kunne fordybe sig i interviewet (46). Derfor skiftets der i

projektets interview mellem forskellige subjektive positioner med hensyn til den måde, hvorpå der

stilles spørgsmål, lyttes aktivt og gives fortolkninger af udsagn i interviewet (44).

s. 19-46

2.4.3 Dataindsamling

Respondenternes interview blev udført over en tidsperiode på tre uger. Rammerne for interviewene

foregik på respondenternes arbejdsplads, i deres egne omgivelser. Interviewene varede ca. 30 til 45

minutter og blev optaget via. en diktafon, for senere at kunne transskriberes.

Rollefordelingen under interviewene var altid den samme, den ene interviewede, og den anden var

medinterviewer.

Det skulle skabe ensartede interviews, dog med en viden om at et semistruktureret interview ikke

altid er ens, da der er mulighed for at følge op på enkle spørgsmål, for at få uddybet svarene.

Første interview fungerede som pilotinterview, hvilket respondenten blev gjort opmærksom på.

Pilottesten var med til at kortlægge de centrale aspekter i det valgte emne og sikre, at spørgsmålene

ledte til den viden, der blev søgt (44). Efter den foretagede pilotundersøgelsen blev det vurderet, at

pilotinterviewet kunne medinddrages, da interviewguiden ikke blev ændret markant.

2.4.4 Transskription

Efter endt interview blev interviewene transskriberet. Formålet med transskriptionen er at

skriftliggøre interviewene, fra talesprog til skreven tekst (44). Efter at transskriptionerne er

foretaget, betragtes de som grundlæggende empirisk data. På den måde bliver interviewene lettere

og egner sig bedre til at blive analyseret (47). De fem interviews blev transskriberet af

intervieweren og medintervieweren, umiddelbart dagene efter interviewet, for bedre at kunne huske

elementerne fra interviewene.

I transskriberingensprocessen var det vigtigt, at både intervieweren og medintervieweren var enige

om, hvordan skriveproceduren skulle foregå. Hvis ikke det var tydeligt, kunne det blive

problematisk at foretage sammenligninger af interviewene (47). Derfor blev der udformet

retningslinjer for transskriberingen, så de ville blive ensartede og sammenlignelige (47).

Regler for transskribering:

- Interviewene blev udskrevet i fuld længde.

- Udelukkede fylde ord: Øhh og mhh.

- Lange tænkepauser og betoninger blev ikke inkluderet.

- Forkert ordstilling eller forkert brug af ord rettes, så den rette mening kom frem.

s. 20-46

2.4.5 Databearbejdningsmetoder

I analysen blev der anvendt Malteruds systematiske tekstkondensering, som består af fire trin (45).

Dette er en datastyret analyse, som har til formål at udvikle viden om respondenternes erfaringer og

livsverden indenfor projektet (45).

Ved at anvende Malteruds fire trin startes der med en stor mængde rådata, hvor det vil ende ud med

det mest relevante i forhold til problemformuleringen (45). Analysen vil på den måde skabe en bro

mellem resultaterne og empirien (45).

Analysemodellens fire trin skal øge gennemsigtigheden i projektet og skabe overblik over den

samlede data for læseren (45).

Denne analysemodel går fra at analysere længdegående i de to første trin, til at analysere

tværgående i de sidste trin (45). Dette ses ved, at der findes meningsbærende enheder i de første to

trin ud fra den enkle respondent, til at analysere tværgående i de sidste trin, hvor der sammenlignes

fællestræk og ligheder mellem respondenterne (45).

Trin 1: Helhedsindtryk – fra vildnis til foreløbige temaer:

Første trin, dannede et helhedsindtryk af den data, der blev samlet ved at læse og lytte til de

transskriberede interviews flere gange. Dette var for at få genopfrisket data og få skabt et

helhedsbillede (45). Interviewene blev læst individuelt for ikke at påvirke hinandens helhedsbillede

undervejs af interviewene. I dette trin lægges forforståelsen til side, for at kunne forstå

respondenternes oplevelser, af det at være frivilligkoordinator, og her ses empirien ud fra et

fugleperspektiv (45). Data studeres nøje, og der blev skelnet mellem relevante og irrelevante data

ved at markere det, som var mest relevant for problemformuleringen gult, men uden systematisering

(45). I første fase starter dekontekstualisering, hvor data analyseres ved at tage dele ude af empirien

(45). Da alt var læst og blevet opsummeret, kunne der vurderes, hvilke foreløbige temaer der kan

forekomme. De foreløbige temaer, er:

Motivere de frivillige

Kontaktperson for de frivillige

Tilrettelæggelse af frivillige aktivitet

Skiftende arbejdstider

At kunne se ”det hele menneske”

Aktivitet og deltagelse

Deres eget syn på frivillighed

s. 21-46

Trin 2: Meningsbærende enheder – fra foreløbige temaer til koder og sortering:

I andet trin sammenlignes, identificeres og kodes de meningsbærende enheder (45). De

meningsbærende enheder blev derfor sat ind i et skema. Inden de meningsbærende enheder kodes,

blev der aftalt, hvilke temaer de kunne kodes ud fra.

Derfor blev der diskuteret, hvilke temaer der gik igen og var relevante for problemformuleringen

(45). De meningsbærende enheder er fundet ud fra empirien de ses her:

Kontaktperson for de frivillige

Tilrettelæggelse af frivillige indsatser

(førhen: Tilrettelæggelse af frivillige

aktiviteter)

Skiftede arbejdstider

Kontakt med andre

frivilligkoordinatorer

Motivator (førhen: motivere de

frivillige)

Kreative tankegang

At være helhedsorienteret

Ergoterapeutiske arbejdsredskaber

Personlige værdier

Trin 3: Kondensering - fra kode til abstrakt meningsindhold:

I tredje trin ses de meningsbærende enheder igennem, og herefter blev der dannet subgrupper under

hver meningsbærende enhed. Det blev vurderet, at nogle meningsbærende enheder kunne blive

samlet under en meningsbærende enhed, derfor blev trin to gennemgået igen for kunne udarbejde

nye meningsbærende enheder og nye subgrupper (45). Nogle subgrupper gik igen fra før, mens

andre fik nyt navn, da der blev vurderet, at nogle subgrupper mindede om hinanden. Herunder ses

de endelige meningsbærende enheder og subgrupper:

s. 22-46

Meningsbærende enheder: Subgrupper:

Frivilligkoordinatorens oplevelse af

arbejdsopgaver, i den frivillige indsats.

- Kontaktperson

- Oplæring

- Undervise

- Sparring med andre

frivilligkoordinatorer

Frivilligkoordinatorens oplevelse af deres

ansvarsområder i den frivillige indsats.

- Tilrettelægge frivillige indsatser

- Rekruttering

- Facilitator

- Overførbarhed til ergoterapi

Motivation - Anerkendelse

- Opmuntrende kommunikation

- Relationsdannelse

- Motiverende samtale

- Arbejdsprocesmodeller

Ergoterapeutisk baggrund: - Aktivitetsanalyse

- Begrebsmodeller

- Undersøgelsesredskaber

- Ergoterapeutisk identitet

- Kreativ og innovativ tankegang

- En andre indgangsvinkel end andre

faggrupper.

I subgrupperne blev citater fra interviewene formuleret til kunstige citater, som bestod af de

meningsbærende enheder. Disse kunstige citater er et arbejdsnotat, som giver samme mening som

respondenternes citater fra interviewene, men de er opsat som en generel form, som bruges som

udgangspunkt for den videre analyse (45). De kunstige citater skrives i Jeg-form, for bedre at

kunne genfortælle respondenternes oplevelser og derved skabe et samlet overblik (45).

s. 23-46

Kunstigt citat: Tilrettelæggelse af frivillige indsatser

”Jeg er med til at udvikle og finde på frivillige indsatser, som både kan gavne borgerne men også

de frivillige. Det kan være alt fra at gå ture, til cykling uden alder, nyttehave osv. Jeg oplever, at

min funktion er at få sat de frivillige indsatser i gang og derved skabe en forståelse for, hvorfor

denne indsat vil være en god ide, og hvorfor den vil gavne borgerne, men også de frivillige”.

Fase tre går fra dekontekstualisering til rekontekstualisering, hvor empirien tages ud af

sammenhæng og sammenlignes, hvorefter data samles igen ved at se på, hvad de meningsbærende

enheder fortæller (45).

Trin 4: Syntese – fra kondensering til beskrivelser, begreber og resultater:

I fjerde trin sammenfattes meningsindholdet, og kondenseringen medfører at begreber træder frem

(45). I denne fase blev der sikret, at beskrivelserne og omskrivningerne i analysen var valide og

loyale i forhold til data (45). Dette sikres ved at gå tilbage i empirien, for at udsagnene stemmer

overens med de kunstige citater (45). Det fjerde trin dannede udgangspunkt for resultatafsnittet,

hvor læseren præsenteres for det, der er fundet i forhold til at kunne belyse problemformuleringen.

Trin fire ses i resultatafsnittet.

For at skabe et overordnet overblik over processen blev der udformet en model af udarbejdelsen af

de fire trin, som ses i bilag 6.

3.0 Resultater

I dette afsnit præsenteres projektets resultater. Der tages udgangspunkt i den beskrivende

forskningstype, derfor vil resultaterne i afsnittet beskrive respondenternes oplevelse af deres

ansvarsområder og kompetencer i rollen som frivilligkoordinator. Dette bliver gjort ud fra de

meningsbærende enheder og subgrupper.

3.1 Præsentation af informanterne

Vicky, ansat som central projektleder i Esbjerg kommune. Uddannet ergoterapeut i januar 2010 og

tidligere arbejdet i andre ergoterapistillinger.

s. 24-46

Stefan, ansat som frivilligkoordinator i Medborgerskab og aktivitetstemaet i Esbjerg kommune.

Uddannet ergoterapeut i 2010 og tidligere arbejdet i andre ergoterapistillinger.

Anne-Sofie, ansat som frivilligkoordinator og ergoterapeut på Randers Kloster. Randers Kloster er

en selvejende institution. Uddannet ergoterapeut i 2012 og tidligere arbejdet i andre

ergoterapistillinger.

Dorthe, ansat som udvikling- og uddannelseskoordinator i Fanø kommune. Hendes arbejdsstilling

indeholder titlen som frivilligkoordinator. Uddannet ergoterapeut i 1990 og tidligere arbejdet i

andre ergoterapistillinger.

Tiahes, ansat som frivilligkoordinator i Holstebro, Kultur- og Frivillighuset, og Bydelsmødrene.

Begge er privatejede organisationer. Uddannet ergoterapeut i 2013 og tidligere arbejdet i andre

ergoterapistillinger.

3.2 Frivilligkoordinatorens oplevelse af arbejdsopgaver i den frivillige indsats

Kontaktperson:

Respondenterne oplever deres arbejdsopgave er, at være kontaktperson for de frivillige. Som

kontaktperson informerer respondenterne de frivillige omkring den frivillige indsats. Her bliver de

frivillige informeret om tidspunkter, datoer og deres deltagelse i de frivillige indsatser.

Respondenterne nævner, at de informerer de frivillige om frivillige indsatser ved at sætte sedler op,

hvor de frivillige kan skrive sig på angående deres deltagelse i arrangementerne. En respondent

nævner: ”Jeg informerer dem om, hvilke arrangementer der er, så de får det at vide i god tid. Så de

har mulighed for at melde sig til”.

Respondenterne nævner, at rollen som kontaktperson ligeledes indebærer at skabe overblik over

borgerens situation og videregive det til de frivillige.

Dette oplever respondenterne, at de kan gøre, da de har en daglig kontakt med borgerne, og derved

kan de være med til at vurdere om borgeren har brug for frivillig hjælp.

s. 25-46

Oplæring:

Respondenterne nævner, at en del af deres arbejde er at oplære de frivillige. En af respondenterne

nævner: ”Min opgave er at snakket med dem, få sat dem ind i tingene, og informeret dem om hvad

det vil sige at være frivillig her på stedet”. Respondenterne oplærer de frivillige ved at skabe

rammer for dem, så de ved, hvad det frivillige arbejde indebærer. Dette er fx hvilke opgaver, de skal

løse, og hvilke krav der bliver stillet til dem, bl.a. at de har tavshedspligt. I oplæringen oplever

respondenterne, at det er vigtigt at få afstemt de forventninger, som begge parter har til et

samarbejde. Ligeledes skal de frivillige informeres om, at de kun er frivillige, og derfor skal de selv

vælge deres opgaver, og hvad de vil bidrage med i den frivillige indsats.

Ved at der bliver forventningsafstemt, oplever respondenterne, at det danner et godt udgangspunkt

for oplæringsfasen og deres videre arbejde med den frivillige.

Undervise:

En anden arbejdsopgave, respondenterne har, er at undervise. De bruger deres faglige viden i

undervisningen og underviser de frivillige i, hvordan de udfører det frivillige arbejde, og hvilke

borgere, de møder. Respondenterne oplever, at de fx underviser de frivillige i påklædning, så de kan

hjælpe borgeren til at tage en jakke på, hvis de skal ud og gå en tur. Respondenterne nævner, at de

finder folk udefra, som kan komme og undervise de frivillige, hvis de ikke oplever de har

kompetencer til en specifik undervisning. Her nævner en af respondenterne: ”Jeg underviser dem,

men andre gange kontakter jeg kommune folk, og så kommer de og underviser”.

Sparring med andre frivilligkoordinatorer:

Respondenterne oplever deres arbejdsopgaver er at have kontakt og sparre med andre

frivilligkoordinatorer, da stillingen som frivilligkoordinator er forholdsvis ny. Respondenterne

oplever, at det kan være godt at snakke med andre i samme stilling og derigennem hjælpe hinanden

ved at dele erfaringer, nye ideer og udviklingsmuligheder. Respondenterne nævner, at nogle af

deres sparringspartnere har en anden faglig baggrund, såsom sygeplejersker, fysioterapeuter og

pædagoger, og derved oplever respondenterne at få en tværfaglig sparring, hvilket alle

respondenterne ser som en fordel, da hver faggruppe ofte har forskellige indgangsvinkler til tingene.

s. 26-46

3.3 Frivilligkoordinatorens oplevelse af deres ansvarsområder i den frivillige indsats

Tilrettelæggelse af frivillige indsatser:

Respondenterne oplever deres ansvarsområde er, at de skal tilrettelægge og udvikle frivillige

indsatser, som kan gavne borgerne og de frivillige. Respondenter har været med til at udvikle

frivillige indsatser som: gåture, anlæggelse af nyttehaver, arrangere erindringsdans og Cykling uden

alder. Til at tilrettelægge frivillige indsatser oplever respondenterne, at det kræver, at de har gjort

sig nogle overvejelser om, hvad den frivillige indsats skal indebære af redskaber, omgivelser, og

frivillige. En del af det at skulle tilrettelægge de frivillige indsatser, oplever respondenterne, at de

skal kunne formidle, hvorfor den frivillige indsats skal indføres og hvordan den vil gavne de

frivillige og borgerne, som skal blive en del af den frivillige indsats.

Rekruttering:

Respondenterne oplever deres ansvarsområde er, at skulle rekruttere frivillige til de forskellige

indsatser. Respondenterne nævner, de rekrutterer ved at reklamere med annoncer i avisen eller

flyers på gymnasier og cafeer, eller tager fat i personer hvis de hører om nogle, der har lyst til at

være frivillig. I rekrutteringsfasen oplever respondenterne, at det er vigtigt at kunne formulere sig

tydeligt og præcist for at kunne rekruttere de frivillige. De skal kunne beskrive de frivillige opgaver,

tidsforbruget, hvilke relationer de kan danne, formålet med den frivillige indsats, og hvad de som

frivilligkoordinator kan tilbyde. Respondenterne oplever, at denne fase er vigtigt for de frivilliges

aktivitetsengagement, og det at de vælger at engagere sig i det frivillige arbejde (33).

Facilitator:

Respondenternes oplever, at de skal være facilitator mellem det kommunale plejepersonale og de

frivillige for at kunne få den frivillige indsats til at fungere, og derved er de med til at skabe

brobygning mellem de frivillige og den kommunale del. Dette foregår ved at gøre plejepersonalet

opmærksom på, hvilke opgaver de frivillige skal løse.

Respondenterne oplever, at nogle plejepersoner kan se negativt på de frivillige, som kommer og gør

en frivillige indsats. En respondent siger ”Jeg kan godt mærke modstand nogle gange, når jeg er

ude og snakke med hjælpere og assistenter”. Ligeledes oplever respondenterne, at plejepersonalet

tror, at de frivillige kommer og tager deres arbejdsopgaver, og tager alt det ’’sjove’’ arbejde.

s. 27-46

Derfor oplever respondenterne, at deres ansvarsopgave er at tydeliggøre for plejepersonalet, hvilke

opgaver de frivillige må løse, så der ikke opstår misforståelser, og plejepersonalet ikke føler, at de

frivillige varetager deres arbejdsopgaver.

Overførbarhed til ergoterapi:

Respondenterne oplever, at nogle af de arbejdsansvarsområder de har som frivilligkoordinator, kan

overføres til nogle af de opgaver og ansvarsområder, de havde fra tidligere ergoterapeutiske

stillinger. En af respondenterne nævnte: ’’ Det handler meget om at være kreativ og se muligheder

og inddragelse af så mange som muligt og uddelegere ansvar, på den måde kan man sige at det

minder meget om mine forhenværende stillinger som ergoterapeut’’. Derfor mente respondenterne,

at det at arbejde som frivilligkoordinator ligger op af det, de tidligere har arbejdet med i andre

ergoterapeutiske stillinger.

3.4 Motivation

Anerkendelse:

En ergoterapeutisk kompetence, respondenterne oplever at anvende, er at have en grundlæggende

viden om det at være anerkendende og have respekt for de frivillige. Anerkendelse af de frivillige er

en af de ergoterapeutiske strategier for muliggørelse for forandring (33). Respondenterne oplever, at

de benytter en anerkendende tilgang ved at anerkende de frivilliges idéer til de frivillige indsatser

og se nærmere på dem. Derved sørger respondenterne for, at de frivillige har noget at skulle have

sagt, når der skal udarbejdes nye indsatser. Respondenterne nævner at, de anerkender de frivillige

ved at uddele roser, skrive breve eller give en gave og derved sige tak for et godt stykke arbejde.

Dette, oplever respondenterne, kan være med til at skabe motivation hos de frivillige.

Opmuntrende kommunikation:

En ergoterapeutisk kompetence, respondenterne oplever, er at have en grundlæggende viden om

opmuntrende kommunikation i arbejdet med de frivillige. Opmuntrende kommunikation er en del af

de ergoterapeutiske strategier for muliggørelse af forandring (33). En respondent nævner: ”Så

derfor er min opgave at opmuntre dem, så de får lyst til at blive ved med at arbejde som frivillig’’.

Respondenterne nævner, at de anvender det at opmuntre de frivillige og andre personer til at blive

frivillige eller fortsætte det frivillige arbejde, ved at snakke med dem om de gode effekter, der er

ved det at arbejde frivilligt.

s. 28-46

Nogle af de ting, respondenterne snakker med de frivillige om, er: hvorfor det frivillige arbejde er

godt for dem, hvad de får ud af det, hvilke kompetencer de kan udvikle, og hvordan de hjælper

andre og samfundet. Respondenterne opmuntrer dem ved at rose dem for den indsats, de allerede

har gjort (33).

Relationsdannelse:

En ergoterapeutisk kompetence, respondenterne oplever, er at anvende og have en grundlæggende

viden om relationsdannelse, som de kan anvende til at opbygge en god relation til de frivillige (48).

Dette oplever respondenterne at gøre ved at møde de frivillige, hvor de er, have respekt for den

enkle og lytte til, hvad den frivillige ønsker af den frivillige indsats.

Respondenterne nævner relationerne som udgangspunkt, det der skaber et godt samarbejde.

En af respondenterne nævner: ’’At danne nogle gode relationer, er alfa omega for at de frivillige

indsatser kan løbe rundt.’’ Derfor oplever respondenterne, at de skal kunne møde de frivillige, hvor

de er og på det tidspunkt af døgnet, hvor de frivillige arbejder. Derfor oplever respondenterne, at de

skal være omstillingsparat i deres arbejde. Derfor er det generelt for respondenterne, at de flexer i

deres arbejdstider da de er opmærksomme på at møde de frivillige jævnligt, så de kan vedligeholde

deres relation til de frivillige. Respondenterne oplever, at relationsdannelsen, er med til at danne

deres forståelse af den frivilliges aktivitetsengagement og derved er relationsdannelsen en vigtig

faktor i motivationsprocessen (48,49).

Motiverende samtale:

Respondenterne oplever, at anvende den motiverende samtale i deres arbejde med de frivillige (50).

En respondent nævner: ”Samtalen gør de frivillige opmærksom på deres ressourcer, frem for

begrænsninger”. Respondenterne nævner, at den motiverende samtale også kan være med til at de

frivillige ser ressourcer i den frivillige indsats. Respondenterne oplever, at de anvender både

anerkendelse, opmuntring og relationsdannelsen når de udfører den motiverende samtale.

Arbejdsprocesmodeller:

Respondenterne oplever, at for at kunne bevare de frivilliges motivation for det frivillige arbejde,

gør de brug af ergoterapeutiske arbejdsprocesmodeller (51,52). Disse modeller anvender de til at

lære de frivillige at kende og derved danne en relation til de frivillige.

s. 29-46

Respondenterne lærer de frivillige at kende for at blive bevidst om, hvilke frivillige indsatser, der

kunne være relevant for dem, men også for at finde ud af, hvor den frivilliges motivation ligger.

Hvis respondenterne oplever, at de frivillige ikke er motiverede, kan de bruge

arbejdsprocesmodellen til at finde ud af, hvad skal der til, før at den frivillige bliver motiveret igen

(51,52). Respondenterne oplever, at de bruger arbejdsprocesmodellerne til at evaluere, hvordan et

forløb er gået med den frivillige og til at se, om der skal ske nogle justeringer (51,52).

3.5 Ergoterapeutisk baggrund

Aktivitetsanalyse:

Respondenterne oplever de har en bred viden om at analysere aktiviteter, idet at de kan anvende

aktivitetsanalysemodeller (53).

Respondenterne oplever, de kan anvende analysemodellerne til at vurdere, om aktiviteten fungerer,

eller der skal laves nogle gradueringer, så aktiviteten bliver tilpasset til den frivillige indsats og til

de personer, som indgår i aktiviteten (53). Respondenterne nævner, at de anvender

aktivitetsanalysen til at vurdere, hvilke borgere der vil gå godt i spænd med de frivillige, og de

bruger aktivitetsanalysen til at analysere, hvem der kan deltage, og hvad det kræver at deltage i de

forskellige frivillige indsatser (53).

Begrebsmodeller:

Respondenterne oplever, at deres ergoterapeutiske kompetencer er, at de har grundlæggende

begrebsmodeller, som de kan anvende i deres arbejde. Dette er fx begrebsmodellen forløbet af

aktivitetsadaptation, som er MOHO’s begrebsmodel. Respondenterne nævner, at de anvender

begreberne fra MOHO’s begrebsmodel, når de arbejder med de frivillige (30). Dette gør de ved at

sætte teori på praksis for at få en forståelse af, hvorfor den frivillige eller borgeren reagerer, som de

gør i bestemte situationer.

MOHO’s grundlæggende begreber, anvendes, til at kunne se det ’’hele menneske’’ i aktivitet (30).

En respondent nævner:’’ Vores ergoterapeutiske menneskesyn, handler om at kunne se det hele

menneske”. Derved oplever respondenterne, at de ikke kun kigger på personen, men også personen

i samspil med omgivelser, vaner, interesser og alle menneskets komponenter (34).

s. 30-46

Respondenterne oplever, at disse begreber og deres ergoterapeutiske faglighed gør, at de kan have

fokus på ressourcer frem for begrænsninger. En af respondenterne nævner, at nogle af hendes

frivillige har været sygeplejersker og andre læger, og derved har de nogle ressourcer og erfaringer

fra deres tidligere arbejde, som de kan bidrage med til det frivillige arbejde.

Idet at respondenterne oplever at kunne se ’’det hele menneske’’ i aktivitet gør, at de har en

forståelse for meningsfulde aktiviteter hos den frivillige (30).

Dette oplever respondenterne, de kan gøre, da de har en grundlæggende viden om, hvad

meningsfulde aktiviteter er, da de oplever, det er en af grundsøjlerne i ergoterapien og det frivillige

arbejde (34). Respondenterne oplever, at det er vigtigt, de frivillige oplever det frivillige arbejde

meningsfuldt for at kunne fastholde dem. Derfor oplever respondenterne, at deres kompetence er at

kunne tilpasse aktiviteten, så det bliver meningsfuldt for de frivillige at deltage i den.

Undersøgelsesredskaber:

Respondenterne oplever, at de gør brug af undersøgelsesredskaber, når de arbejder sammen med de

frivillige, som fx aktivitetsanalyser, netværkskort, Canadian Occupational Performance Measure

(COPM) og narrative interviews (53–56). Respondenterne nævner, at de gør brug af narrative

interviews for at få et indblik i den frivilliges hverdag og ønsker (56). Respondenterne nævner, at de

anvender netværkskortet til at tydeliggøre, hvilke borgere der har brug for frivillig hjælp (55). Det

gør respondenten ved at klarlægge borgerens netværk, og på den måde se om, den ensomme borger

kan have nytte af frivillige i sit netværk. Respondenterne nævner, at de gør brug af

undersøgelsesredskabet COPM, til at undersøge borgerne og de frivilliges ressourcer og

problematikker i hverdagen, hvor derefter at kunne tilpasse og udvikle de frivillige indsatser (54).

Dette oplever respondenterne at kunne, da redskabet kan være med til at tydeliggøre den frivillige

og borgerens mål, med den frivillige indsats (54). Respondenterne nævner, at de anvende

undersøgelsesredskaber uden at have en mappe eller et stykke papir, som de skriver deres

observationer ned på, men anvender dem mere ubevidst.

Ergoterapeutisk identitet:

Respondenterne nævner, at deres ergoterapeutiske menneskesyn og tankegang er noget, som er

blevet en del af deres aktivitetsidentitet, og dermed tænker de ikke over, at de anvender det i

hverdagen (32).

s. 31-46

En respondent nævner: ’’ Jeg bruger begreberne ubevidst, fordi det ligger dybt i mig’’.

Respondenterne nævner, at de ikke er i tvivl om, at de anvender deres ergoterapeutiske tankegang

og menneskesyn i forhold til at ’’se det hele menneske’’ når de arbejder med de frivillige.

Kreative og innovativ tankegang:

Respondenterne oplever, at ergoterapifaget hjælper dem til at tænkte kreativ og innovativt.

Respondenterne nævner, at de er gode til at skabe og udvikle nye tiltag eller justere i de frivillige

indsatser, hvis de opdager, at der er noget der ikke fungerer. Respondenterne nævner, at de er gode

til at se nye muligheder og inddrage mange mennesker i deres arbejde, men også anvende den

kreative tankegang til at få flere mennesker til at arbejde som frivillige.

En anden indgangsvinkel end andre faggrupper:

Respondenterne oplever, de har en anden tankegang end andre faggrupper.

Alle respondenterne har kollegaer med andre fagprofessioner, og de nævner, at de mærker en stor

forskel på den måde, de arbejder med de frivillige på. En af respondenterne nævner at ’’Hvor

fysioterapeuter måske ville have mere fokus på kropslige aktiviteter, hvor vi har det mere med at se

det hele menneske, og hvorfor de vælger at deltage i frivillighed’’. En generel opfattelse fra

respondenternes side er, at den måde ergoterapeuter ser mennesket i aktivitet er en god kompetence

at have i rollen som frivilligkoordinator. Dette nævner en respondent ved at sige ’’Jeg tænker jobbet

som frivilligkoordinator ligger lige til højrebenet for ergoterapeuter’’

4.0 Diskussion

I dette afsnit diskuteres nogle af resultaterne ud fra relevant teori og forskning, hvor der tages

udgangspunkt i den forstående forskningstype.

4.1 Diskussion af resultater

4.1.1 Frivilligkoordinators oplevelse af ansvarsområder og arbejdsopgaver i den frivillige

indsats

Ud fra resultaterne af interviewene kan der diskuteres, om der er en markant forskel på

respondenternes ansvarsområder og opgaver, selvom de er ansat med forskellige arbejdsbaggrunde

såsom i kommunen eller i en selvejet institution.

s. 32-46

Ud fra resultaterne ses der en forskel ved, at de kommunale frivilligkoordinatorer havde strengere

regler for at kunne udvikle nye indsatser, hvorimod frivilligkoordinatorerne i de selvejede

institutioner havde mere indflydelse på det at udvikle nye indsatser, da de ikke skulle have deres

idéer godkendt, før de kunne implementeres. Denne forskel blev vurderet til ikke at have

indflydelse på resultaterne, da respondenterne stadig oplevede at have samme arbejdsopgaver og

ansvarsområder, derfor kan data sammenlignes.

Artiklen’’Management matters: a national survey of volunteer management capacity’’.

Nævnte, hvilke opgaver en frivilligkoordinator skal varetage (22). Disse opgaver er at interviewe

potentielle frivillige, matche enkeltpersoner til ledige stillinger, arrangere frivillige indsatser,

oplære, give support, rådgivning, informere og støtte de frivillige til at kunne varetage det frivillige

arbejde (22).

Ud fra artiklens resultater og respondenternes oplevelser ses der en markant lighed i de fundene

ansvarsområder og opgaver (22).

Dette ses, da respondenterne nævner, at deres ansvarsområde og opgaver er, fx at de skal udvikle

frivillige indsatser, oplære, informere og rekruttere frivillige. Disse opgaver nævner artiklen også

som vigtige opgaver, en frivilligkoordinator skal løse.

Ud fra artiklen og respondenternes oplevelse ses en markant lighed og sammenlignelighed, derfor

kan det vurderes, at data er valide.

Det kan diskuteres, om frivilligkoordinatorstillingen ligner en typisk ergoterapistilling.

Respondenterne oplevede, at mange af de ergoterapeutiske opgaver, de førhen havde varetaget i

andre ergoterapistillinger, kunne overføres til stillingen frivilligkoordinator, da de ser mange af

opgaverne som ens, fx at være facilitator for borgene og den frivillige, så de får et godt forløb med

følelsen af autonomi samt det at udvikle indsatser, så borgerne og de frivillige får en hverdag med

meningsfuld aktivitet og deltagelse.

4.1.2 Motivation

For at frivillige vælger at engagere sig i frivilligt arbejde kan det diskuteres, om det er vigtigt, at der

er noget, der skal motivere dem. Der findes mange videnskabelige artikler, som fortæller noget om

vigtigheden af motivation og frivillighed.

s. 33-46

Artiklen ”The Motivations to Volunteer: Theoretical and Practical Considerations” understreger,

at motivation er vigtig, for de frivilliges engagement (57). Artiklen har sat sig for at undersøge,

hvilke motivationsfaktorer, der er vigtige, for at de frivillige vælger at engagere sig i frivilligt

arbejde (57). Artiklen fandt seks aspekter:

- Værdier: De frivillige kan udtrykke og handle på vigtige værdier.

- Forståelse/Forbedring: Frivillige søger at lære mere om verden eller deres kompetencer og

på den måde udvikle sig selv.

- Karriere: At opnå karriererelateret erfaring gennem frivilligt arbejde.

- Social: Styrke sociale forhold.

- Beskyttende: Bruger det frivillige arbejde til at løse personlige problemer og til at reducere

negative følelser, såsom skyld (57).

Det diskuteres om, der ses nogle ligheder mellem motivationsfaktorerne, artiklen nævner og

respondenternes oplevelse af deres arbejde med motivation.

Respondenterne oplevede at gøre brug af motivation i deres arbejdet med de frivillige. Her nævner

de, at de ser motivation som en af deres vigtigste grundsøljer i ergoterapien. For at de frivillige

oplever motivation, nævner respondenterne, at de gør brug af en anerkendende tilgang, hvor de

anerkender de frivilliges værdier og får en forståelses af, hvorfor de vælger at arbejde som frivillig.

De anvender relationsdannelsen for at lære den frivillige at kende og forstå, hvilke

motivationsfaktorer, som spiller ind i forhold til, hvorfor den frivillige vælger at engagere sig i

frivillige aktiviteter. Dette kan fx være sociale relationer og muligheder for karriereerfaring. Til

sidst oplevede de at anvende det at opmuntre de frivillige, hvor de er med til at øge de frivilliges

selvtillid ved at rose dem for deres arbejde og derved hjælpe til at beskytte dem selv mod negative

tanker.

Derfor vurderes det ud fra respondenterne oplevelser af brugen af motivation, at de anvender alle de

motivationsfaktorer i arbejdet, som der kræves, før en frivillige føler sig motiveret, og derved kan

projektets resultater videreføres til de resultater, artiklen kom frem til.

Hvis der diskuteres ud fra relevant teori, som beskriver motivation i arbejdet, er Frederick

Herzbergs (Herzberg) motivationsteori relevant for projektet, da teorien omhandler mennesket

motivationsfaktorer i arbejdet (58).

s. 34-46

Herzberg nævner, at mennesket bliver motiveret af faktorer som: jobbets indhold,

præstationsmuligheder, ansvar, indflydelse, anerkendelse, ros, udviklingsmuligheder og

forfremmelse (58). Faktorer, som kan påvirke motivationen negativt, kalder han

vedligeholdelsesfaktorer, dette er: penge, løn, dårlige arbejdsforhold, arbejdstider, sociale forhold,

job usikkerhed, firmapolitiker, kvalitet i supervision og relationerne på arbejdet (58).

Det diskuteres derfor om, der ses nogle ligheder mellem motivationsfaktorerne, Herzberg nævner

og respondenternes oplevelse af deres arbejde med motivation.

Respondenterne nævner, at de motiverer og engagerer de frivillige i det frivillige arbejde for at

kunne fastholdelse dem. Ud for denne teori ses det, at de frivillige føler sig motiverede, hvis de selv

er med til at bestemme, hvilket frivilligt arbejde de udfører, og hvornår de skal udføre det. Derfor

nævner respondenterne, at de anvender anerkendelse i arbejdet, så de frivillige føler indflydelse på

arbejdsopgaverne. Herzberg nævner, at anerkendelse er en vigtig faktor for motivation i arbejdet

(58). Teorien nævner, at det rose er en vigtig faktor. Respondenterne nævnte også, at de anvender

det at opmuntre og rose de frivillige for at skabe motivation (58).

En af de største faktorer, som kan påvirke motivationen negativt, er det at arbejdet ikke er lønnet

(58). Derfor ser respondenterne det som en vigtig opgave at have fokus på motivationselementerne,

i arbejdet med frivillige (58). Derfor vurderes det, at respondenternes oplevelser af anvendelsen af

motivation kan overføres til Herzbergs motivationsteori, da respondenterne anvender nogle af de

mest relevante motivationsfaktorer i deres arbejde.

Hvis der skal diskuteres ud fra anden relevant teori, ses der ud fra MOHO’s teori omhandlende de

ergoterapeutiske strategier for muliggørelse for forandring, at MOHO også gør brug af strategierne

som anerkendelse og opmuntring (33). Disse strategier, nævner Kielhofner, skal være med til at

støtte den frivilliges aktivitetsengagement i aktivitet og derved med til at kunne skabe motivation

(33).

Respondenterne oplevede, at anvende den motiverende samtale. Den motiverende samtale er en

evidensbaseret samtale teknik, som bliver benyttet af forskellige fagprofessionelle. Det kan derfor

diskuteres, om den motiverende samtale kun er en ergoterapeutisk kompetence (50).

s. 35-46

Men da ergoterapeuter har fokus på at motivere borgeren, for at kunne muliggøre borgerens aktive

deltagelse, som er essensen i ergoterapifaget, er den motiverende samtale en af de ”vigtigste”

redskaber som ergoterapeuter benytter (50). Derfor giver det god mening at respondenterne oplever

den motiverende samtale som en ergoterapeutisk kompetence når de arbejde med de frivillige.

Derfor er artiklen og teorierne med til at danne belæg for, hvor vigtigt det er at have en forståelse

for motivation og mennesker i aktivitet, for derigennem at kunne motivere dem. Ligeledes danner

artiklen og teorierne belæg for, at respondenterne har en grundlæggende viden omhandlende det at

motivere de frivillige og har fokus på alle de vigtige motivationsfaktor i arbejdet med de frivillige.

4.1.3 Ergoterapeutisk baggrund

I interviewet gav respondenter udtryk for, at de anvendte teori og begreber fra MOHO, i arbejdet

med de frivillige (34). Ergoterapeuter har flere grundlæggende begrebsmodeller, som er med til at

danne den ergoterapeutiske baggrund. Derfor kan det diskuteres, hvorfor respondenterne valgte at

benytte MOHO i deres arbejde.

Ud fra undersøgelser ses det, at MOHO er den mest anvendte aktivitetsfokuserede model i

ergoterapeutisk praksis (34).

I en landsomfattende stikprøveundersøgelse af ergoterapeuter i United States of America (USA),

angav 80% af ergoterapeuterne, at de gør brug af MOHO i deres arbejde (34). Ergoterapeuterne

angav, at de valgte MOHO, fordi den passede bedre til deres syn på ergoterapi og deres arbejde med

klienterne (34).

Denne undersøgelse stemmer også overens med resultaterne i projektets undersøgelse, da

respondenterne oplevede MOHO’s begrebsmodel, forløbet af aktivitetsadaptation, som deres

foretrukne begrebsmodel. Der ses dog kritisk i dette projekt på denne undersøgelse og

overførbarheden til Danmark, da MOHO er en amerikansk begrebsmodel og undersøgelsen er

foretaget i USA.

MOHO indeholder ikke kun relevante begreber og teorier, men også undersøgelsesredskaber og den

ergoterapeutiske ræsonneringsproces, som kan anvendes som arbejdsprocesmodel i praksis (34).

s. 36-46

Respondenterne nævnte, at de oplevede, at deres kompetencer var at have en grundlæggende viden

om begreber, undersøgelsesredskaber og arbejdsprocesmodeller, som de kan gøre brug af, når de

arbejdede sammen med de frivillige.

Respondenterne oplevede, at de kunne se det ’’hele menneske’’ ud fra MOHO’s begrebsmodel, da

den har forskellige komponenter, som beskriver mennesket i aktivitet (34). De komponenter, som

respondenterne oplevede vigtige, var interesser, værdier, sociale omgivelser, vaner og meningsfulde

aktiviteter. Der diskuteres vigtigheden i disse begreber i den frivillige indsats.

Interesser:

Der vurderes, at begrebet har stor betydning for den frivillige indsats, da respondenterne oplever, at

de frivilliges interesser er vigtige, da interesser er med til at danne de frivilliges drivkraft,

motivation og engagement. De frivilliges interesser er vigtige for, at de finder glæde ved aktiviteter.

Dette er med til at bestemme, om de vælger at indgå i lignende aktiviteter i fremtiden (30). Når de

frivillige arbejder frivilligt, er de ikke lønnet. Derfor er det vigtigt, at de frivillige er drevet af lyst,

føler glæde og tilfredshed ved aktiviteten (34). Derfor oplever respondenterne, at det er essentielt, at

de frivillige har interesse i at deltage i det frivillige arbejde, da dette kan fastholde dem.

Værdier:

Der vurderes, at begrebet har stor betydning for den frivillige indsats, da respondenterne oplever, at

de frivilliges værdier er vigtige, da værdier afspejler deres valg i at engagere sig i det frivillige

arbejde. MOHO nævner, at værdier er personers tro og overbevisning om, hvad der er vigtigt,

rigtigt og forkert (30). Respondenterne nævner, at de anvender dette komponent til at matche de

frivillige med de frivillige indsatser, da det er vigtigt, at de frivillige ser værdien i at deltage i

aktiviteten.

Sociale omgivelser:

Der vurderes, at begrebet har stor betydning for den frivillige indsats, da respondenterne oplever, at

de frivilliges sociale omgivelser er vigtige. Sociale omgivelser kan være en vigtig faktor for de

frivillige, idet frivillige søger at få et fællesskab ud af det frivillige arbejde (30). Derfor oplever

respondenterne at det er vigtigt at skabe sociale omgivelser mellem borger og frivillige, så de

derved når deres ønske om et fællesskab.

s. 37-46

Vaner:

Der vurderes, at begrebet har stor betydning for den frivillige indsats, da respondenterne oplever, at

de frivilliges vaner er vigtige, da vaner er med til at bestemme hvilke adfærdsmønstre, kompetencer

og erfaringer som de frivillige kan tage med sig fra deres liv og arbejdsliv (30). Fx oplever en

respondent at gøre brug af en frivilliges vaner, i det hun førhen har arbejdet indenfor

sundhedsområdet, og har tilegnet sig nogle adfærdsmønstre og kompetencer som kan benyttes i

særlig situationer i den frivillige indsats, som at være omsorgsfuld, opmuntrende og anerkende.

Disse vaner oplever respondenterne at gøre brug af, når de skal udføre forskellige aktiviteter med de

frivillige.

Meningsfulde aktiviteter:

Der vurderes, at begrebet har stor betydning for den frivillige indsats, da respondenterne oplever, at

det er vigtigt, at de frivillige oplever, at aktiviteten er meningsfuld. Idet de frivillige finder glæde,

tilfredshed og føler de får noget ud af det frivillige arbejde, gør aktiviteten kan blive en meningsfuld

aktivitet for den frivillige (34). Når det giver mening for den frivillige at udføre aktiviteten, er det

med til, at den frivillige har lyst til at deltage i aktiviteten igen (34). Respondenterne oplever, at

meningsfulde aktiviteter er forskellige fra person til person. Det kan være arbejde, dagligdags

gøremål, frivilligt arbejde, fritidsinteresser og deltage i sociale begivenheder (34).

Derfor kan det være vigtigt, at frivilligkoordinatorerne kan arbejde bredt for at kunne nå alle

frivillige, da ikke alle har samme meningsfulde aktiviteter og derfor ikke bliver motiveret og

engageret på samme præmisser.

4.2 Diskussion af metoder

I dette afsnit diskuteres den interne validitet.

Der er valgt en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang i dette projekt for at undersøge oplevelsen af

det at arbejde som frivilligkoordinator med en ergoterapeutisk baggrund. Fænomenologien er med

til at undersøge respondenternes livsverden, hvor ens forforståelse sættes i parentes og derved er

åben for den information, som interviewet giver. Dog kan det diskuteres om forforståelsen kunne

lægges til side, da vi er i gang med uddannelsen som ergoterapeuter, og da respondenterne har

samme profession. Projektet er derfor fænomenologisk-hermeneutisk for at kunne diskutere

resultaterne holdt op mod relevant teori, som er en del af forforståelsen som ergoterapeut

studerende.

s. 38-46

I hermeneutikken lægges forforståelsen ikke til side, og derved vil den træde frem i projektet, derfor

ses det, at forforståelse træder frem i diskussionen og i afsnittet MOHO i baggrunden.

Der blev valgt at lave afsnittet MOHO i baggrunden, for at værende bevidste om forforståelse, så

den derefter kunne sætte den i parentes.

Da interviewguiden blev udarbejdet, skulle forforståelsen sættes i parentes. Dette kan dog

diskuteres om, forforståelse blev sat i parentes, da interviewguiden havde overordnede temaer.

Disse overordnede temaer er ikke videreført i analysen, men kun brugt som hjælp til at strukturere

interviewet.

Der blev taget udgangspunkt i, at interviewene skulle udarbejdes så ensartet som muligt, men det

kan diskuteres om interviewene var ensartet, da intervieweren fik mere erfaring alt efter hvor mange

interviews, der blev udført og dermed kunne være mere afslappet i situationen. For at sikre

troværdigheden i undersøgelsen blev interviewguiden revurderet, efter hvert interview, men intet

blev lavet markant om (59). Troværdigheden var højnet, idet der var en medinterviewer for at sikre,

der ikke var spørgsmålsfejl, eller intervieweren glemte at stille relevante spørgsmål (59).

Troværdigheden blev sikret i interviewet ved at transskribere interviewene kort tid efter, de blev

gennemført, og derefter blev data gennemgået af flere omgange for at sikre troværdigheden af

informanternes udsagn (59). Der blev udarbejdet regler for transskriptionen, en af reglerne var ’’

Forkert ordstilling eller forkert brug af ord rettes, så den rette mening kommer frem’’ dette kan

diskuteres, om det kunne have indflydelse på resultaterne. Derfor blev det sikret, at sætningen

stadig var valid overfor respondenterne udsagn, selvom der blev rettede i ordstillingen.

Malteruds systematiske testkondensering er valgt som analysemodel, da den hverken er en

fænomenologisk, hermeneutisk eller socialkonstruktivistisk analysemodel (45). Det diskuteres, om

denne model er relevant for projektet, men da den går fra at være længdegående til at være

tværgående, vurderes det, at den er relevant for projektet, da projektet anvender en

fænomenologisk-hermeneutisk metode (45).

For at resultaterne kunne blive overførbare, nævner Malterud, at der skal opleves datamætning.

s. 39-46

I dette projekt er der fem respondenter, det kan diskuteres om, der er nok til datamætning, men det

vurderes ud fra opgavens omfang at dette var tilstrækkeligt. Ligeledes blev det oplevet efter hvert

interview, at resultaterne gik igen, og derved kunne der opnås en datamætning ud fra de fem

respondenter (60).

I analysen nævner Malterud, at det optimale er at have tre-fem meningsbærende enheder (45). Da

analysen blev påbegyndt, var der ni meningsbærende enheder, hvilke er for mange. Men med

nærmere diskussion og gennemgang af de meningsbærende enheder kunne der ses, at nogle

meningsbærende enheder havde samme mening, og derfor endte projektet med fire

meningsbærende enheder.

Der blev valgt at anvende Kvales syv faser til inspiration af udarbejdelsen af interviewguiden og

gennemførelsen af interviewene, hvor der derefter blev anvendt Malteruds systematiske

tekstkondensering. Malteruds systematiske tekstkondensering blev anvendt for at øge

gennemsigtigheden i projektet, idet Malteruds analysemodel består af fire faser, som gør at

projektets faser kunne beskrives nøje (45).

4.3 Konklusion

I dette afsnit formuleres konklusionen, der svarer på den tidligere anførte problemformulering.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvad oplever ergoterapeuter, ansat som

frivilligkoordinator, deres ansvarsområder er og hvilke ergoterapeutiske kompetencer oplever de at

gøre brug af i deres arbejde.

Det kan konkluderes ud fra resultaterne, at respondenterne oplevede at have ergoterapeutiske

kompetencer, som de kunne anvende i rollen som frivilligkoordinator. De ergoterapeutiske

kompetencer var grundlæggende ergoterapeutiske teorier, begrebsmodeller, arbejdsprocesmodeller

og undersøgelsesredskaber, som dannede udgangspunkt for deres ergoterapeutiske baggrund og

deres menneskesyn, som er det at kunne se det ’’hele menneske’’ i aktivitet. Idet de oplevede at

have denne viden, kunne de undersøge og motivere de frivillige i aktiviteter og tænke kreativt, hvis

aktiviteterne skulle tilpasses, så flest mulige kunne deltage.

s. 40-46

Respondenterne oplevede, at deres ansvarsområder og arbejdsopgaver i stillingen som

frivilligkoordinator var, at tilrettelægge frivillige indsatser, rekruttere, facilitator, kontaktperson,

sparring med andre frivilligkoordinatorer, oplære og undervise frivillige. Respondenterne oplevede,

at deres ansvarsområder, kunne overføres til nogle af de ansvarsområder og opgaver, som de førhen

har varetaget i andre ergoterapeutstillinger, da de ser ligheder mellem de to arbejdsområder. Derfor

kan det konkluderes ud fra respondenternes oplevelser at, frivilligkoordinatorrollen ligger lige til

højre benet for ergoterapeuter at varetage.

4.4 Perspektivering

I dette afsnit belyses de perspektiver som projektet kan anvendes til, samt forslag til eventuelle

videre undersøgelser.

Frivillighed er blevet et stort fokusområde i Danmark, og det vil vokse indenfor de næste år, ifølge

regeringens 2020 plan (2). Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuter har fokus på at søge stillingerne

som frivilligkoordinator, både i kommuner, organisationer og foreninger.

I jobannoncerne ses det, at der ikke bliver søgt en bestemt faggruppe til disse stillinger, derfor er

frivilligkoordinatorstillingen en tværfaglig stilling, som flere professioner kan varetage.

Ergoterapeutstillingen er en bred stilling, og derfor skal ergoterapeuter være mere bevidste om at

søge tværfaglige stillinger, hvor ergoterapeutiske kompetencer kan anvendes.

Projektet skal derfor være med til, at ergoterapeuter bliver bevidste om at søge stillingen som

frivilligkoordinator. ETF har ligeledes fokus på, at ergoterapeuter skal blive bedre til at søge

tværfaglige stillinger, ETF nævner: ’’I social- og sundhedsvæsenet er der mange tværfaglige

stillinger, projektstillinger og stillinger, hvor arbejdsgiveren ikke søger en bestemt faggruppe. Hold

dig endelig ikke tilbage med at søge disse stillinger. Også selvom der ikke står ergoterapeut i

overskriften’’ (61).Ud fra dette notat ses det, at ETF også har fokus på, at ergoterapeuter skal

udvide deres horisont, når de søger job.

Projektets resultater vil kunne bidrage til mere viden på området, omhandlende ergoterapeuter som

frivilligkoordinator. Undersøgelsens viden er relevant for ETF og andre ergoterapeuter, da området

ikke er undersøgt tilstrækkeligt, og det er stadigt et nyt arbejdsområde for ergoterapeuter.

s. 41-46

Den viden, som projektet bidrager med, er at vise, hvad nuværende ergoterapeuter som arbejder

som frivilligkoordinator oplever at have af kompetencer, ansvarsområder og arbejdsopgaver i

jobbet. Derfor kan ETF anvende denne viden til at gøre ergoterapeuter bevidste om, hvilke

kompetencer ergoterapeuter har til at kunne varetage denne stilling og at de ’’normale’’

arbejdsopgaver og ansvarsområder, som ergoterapeuter varetager, kan overføres til stillingen som

frivilligkoordinator, da der ses mange ligheder, og derfor er det oplagt at søge disse stillinger.

Da denne opgave ”kun” undersøger fem respondenter, kunne det være interessant at lave en større

landsdækkende eller international undersøgelse. Undersøgelserne skal undersøge, hvor mange

frivilligkoordinatorer med en ergoterapeutisk baggrund der er på landsplan eller verdensplan, og

hvilke kompetencer og ansvarsområder de oplever at gøre brug af. Det kunne være interessant for at

se, om denne undersøgelse stemte overens med resultaterne i projektets undersøgelse.

Det kunne også være interessant at undersøge forskellen på en ergoterapeut og en anden profession,

i stillingen som frivilligkoordinator, for at se hvilke forskelle og ligheder der kunne være i forhold

til kompetencer. Denne undersøge kunne være med til at danne belæg for, hvorfor ergoterapeuter

ville være stærke kandidater i stillingen som frivilligkoordinator.

s. 42-46

4.5 Referenceliste:

1. Ergoterapeutforeningen. Frivillighed og frivilligt arbejde. Ergoterapeutforeningen; 2013.

2. Regeringen. Danmark 2020 - Viden, vækst, velstand, velfærd. Rosendahls – Schultz Grafisk;

2010.

3. Center for frivilligt socialt arbejde. Danskernes frivillige arbejde. I: Center for frivilligt socialt

arbejde, redaktør. Den frivillige indsats - Frivilligrapport 2014. Center for frivilligt arbejde;

2014.

4. Center for frivilligt socialt arbejde. Frivillige på det sociale område. I: Center for frivilligt

socialt arbejde, redaktør. Den frivillige indsats - Frivilligrapport 2014. Center for frivilligt

arbejde; 2014.

5. Fridberg T. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012. I: Fridberg T, Skov LH, SFI - Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, Aalborg Universitet, redaktører. Udviklingen i

frivilligt arbejde 2004-2012. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2014.

6. NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde [Internet]. [henvist 24. marts 2017].

Tilgængelig hos: http://www.dst.dk/nyt/27124

7. Danmarks Statistik. NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde [Internet]. 2015

[henvist 24. marts 2017]. Tilgængelig hos: http://www.dst.dk/nyt/27124

8. Velfærdssamfundet | Statsborgerskabsprøve [Internet]. 2014 [henvist 29. maj 2017].

Tilgængelig hos: http://statsborgerskabsprove.com/velfaerdssamfundet/

9. Se hvor meget din kommune skal spare [Internet]. Fagbladet FOA. [henvist 25. april 2017].

Tilgængelig hos: https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2016/03/15/Se-hvor-meget-din-

kommune-skal-spare

10. Regeringen dropper udskældt omprioriteringsbidrag | Information [Internet]. [henvist 27. april

2017]. Tilgængelig hos: https://www.information.dk/telegram/2016/06/regeringen-dropper-

udskaeldt-omprioriteringsbidrag

11. Kommunernes Landsforening. Aftale om moderniserings og effektiviseringsprogrammet

[Internet]. 2016 [henvist 30. maj 2017]. Tilgængelig hos:

https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2016/10/aftale-om-

moderniserings_-og-effektiviseringsprogrammet.ashx

12. Ældrerådet Esbjerg. Budget 2016 [Internet]. Ældrerådet i Esbjerg kommune. 2016 [henvist 24.

marts 2017]. Tilgængelig hos: http://aeldreraadet.esbjergkommune.dk/vi-

mener/hoeringssvar/budget-2016.aspx

13. Kommunernes Landsforening. Befolkningsudvikling og demografi. KL;

s. 43-46

14. Undersøgelse: Kommuner sparer på ældrepleje og omsorg [Internet]. [henvist 27. april 2017].

Tilgængelig hos: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/nyheder/kommuner-

sparer-paa-aeldrepleje-og-omsorg

15. Regeringen. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. I: Regeringen,

redaktør. Danmark 2020 - Viden, vækst, velstand, velfærd. 2010.

16. Landsforeningen Ældre Sagen, Mandag Morgen. Vel fair?: et debatoplæg om velfærd og

frivillige. Kbh.: Ældre Sagen; 2011.

17. Center for frivilligt socialt arbejde. Kommunerne og det frivillige sociale område. I: Center for

frivilligt socialt arbejde, redaktør. Den frivillige indsats - Frivilligrapport 2014. Center for

frivilligt arbejde; 2014.

18. Norregaard KS. Hvem bestemmer [Internet]. Folketinget. [henvist 10. april 2017]. Tilgængelig

hos: http://www.ft.dk/Demokrati/Hvem_bestemmer.aspx

19. Esbjerg kommune. Vision 2020 Esbjerg kommune. Esbjerg Kommune; 2014.

20. Esbjerg kommune. Politik for den frivillige sociale indsats - Frivillighed, fællesskab og

samskabelse.

21. FOA. Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle. FOAs trykkeri; 2011.

22. Administrativ koordinator - Business College Syd [Internet]. [henvist 26. marts 2017].

Tilgængelig hos: http://www.bcsyd.dk/kurser/service-administration-og-logistik/administrativ-

koordinator.html

23. IngerFair. Frivilligkoordinatoruddannelse [Internet]. [henvist 27. marts 2017]. Tilgængelig hos:

http://www.ingerfair.dk/frivilligkoordinatoruddannelse/

24. Boyd BL. Identifying competencies for volunteer administrators for the coming decade: A

national Delphi study. J Agric Educ. 2003;44(4):47–56.

25. Machin J, Paine AE. Management matters: a national survey of volunteer management

capacity. Lond Inst Volunt Res [Internet]. 2008 [henvist 6. april 2017]; Tilgængelig hos:

http://dobrywolontariat.pl/uploads/management_matters.pdf

26. Offentlig og privat sektor [Internet]. [henvist 1. maj 2017]. Tilgængelig hos:

https://www.leksikon.org/art.php?n=4843

27. Lovstof - Regler for den frivillige indsats - Cabi [Internet]. [henvist 1. maj 2017]. Tilgængelig

hos: http://www.cabiweb.dk/lovstof/regler-for-den-frivillige-indsats/

28. Arbejde C-C for FS. Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? [Internet].

Frivillighed.dk. 2016 [henvist 1. maj 2017]. Tilgængelig hos: http://frivillighed.dk/guides/skal-

i-vaere-en-forening-fond-eller-selvejende-institution

29. Ergoterapeutforeningen. Professionsgrundlag for ergoterapeuter - en dokumentsamling om

mission, visioner, værdier, faglig etik og sammenarbejde. Kbh.; 2007.

s. 44-46

30. Kielhofner G. Den menneskelige aktivitets grundlæggende begreber. I: Kielhofner G, redaktør.

MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. 2

udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

31. Ergoterapeutforeningen. Politikark: Ergoterapeutforeningens frivillighedspolitik. Kbh.: Etf.dk;

2011.

32. Kielhofner G. Dimensionerne i det at foretage sig noget. I: Kielhofner G, redaktør. MOHO-

modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udgave.

Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

33. Kielhofner G, Forsyth K. Ergoterapeutiske strategier for muliggørelse af forandring. I:

Kielhofner G, redaktør. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til

uddannelse og praksis. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

34. Kielhofner G. Introduktion til Modellen for Menneskelig Aktivitet. I: Kielhofner G, redaktør.

MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. 2.

udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

35. Thisted J. Den humanvidenskabelige tradition. I: Thisted J, redaktør. Forskningsmetode i

praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard

Danmark; 2010.

36. Launsø L, Rieper O, Olsen L. Forskningstyper. I: Launsø L, Rieper O, Olsen L, redaktører.

Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning.

7. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2017.

37. Rosén M. Systematisk litteraturoversigt. I: Henricson M, redaktør. Videnskabelig teori og

metode: fra idé til eksamination. Kbh.: Munksgaard; 2014.

38. Karlsson EK. Informationssøgning. I: Henricson M, redaktør. Videnskabelig teori og metode :

fra idé til eksamination. Kbh.: Munksgaard; 2014.

39. Home page - Institute for Volunteering Research [Internet]. NCVO - Institute for Volunteering

Research. [henvist 23. maj 2017]. Tilgængelig hos: http://www.ivr.org.uk/

40. Kjellström S. Forskningsetik. I: Henricson M, redaktør. Videnskabelig teori og metode: fra idé

til eksamination. Kbh.: Munksgaard; 2014.

41. Høgsbro K. Forskellen på kvalitative og kvantitative metoder. I: Høgsbro K, redaktør.

Kvalitative metoder i forskning og evaluering [Internet]. AKF kbh.; 2008 [henvist 27. april

2017]. Tilgængelig hos:

http://www.kora.dk/media/272189/udgivelser_2008_pdf_kvalitative_metoder.pdf

42. Kvale S, Brinkmann S. Udførelse af et interview. I: Kvale S, Brinkmann S, redaktører.

Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

43. Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til interviewforskning. I: Kvale S, Brinkmann S,

redaktører. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

s. 45-46

44. Kvale S, Brinkmann S. Tematisering og design af en interviewundersøgelse. I: Interview:

introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

45. Malterud K. Systematisk tekstkondensering. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative

forskningsmetoder for medisin og helsefag: en innføring. 4. udgave. Oslo: Universitetsforlaget;

2017.

46. Kvale S, Brinkmann S. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. I: Kvale S,

Brinkmann, redaktører. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel;

2009.

47. Kvale S, Brinkmann S. Transskription af interview. I: Kvale S, Brinkmann, redaktører.

Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

48. Overgaard AE. At etablere en god og tillidfuld relation. I: Jørgensen K, redaktør.

Kommunikation - for sundhedsprofessionelle. 3. udgave. Kbh.: Gad; 2014.

49. Forsyth K, Kielhofner. Aktivitetsengagement: Hvordan klienter opnår forandring. I: Kielhofner

G, redaktør. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og

praksis. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.

50. Sadeghnia DK. Forebyggende samtaler. I: Jørgensen K, redaktør. Kommunikation - for

sundhedsprofessionelle. 3. udgave. Kbh.: Gad; 2014.

51. Craik J, Davis J, Polatajko H. Den Canadiske Ramme for Praksisprocessen (CPPF): Præcisering

af omgivelserne. I: Townsend E, Polatajko HJ, redaktører. Menneskelig aktivitet II : en

ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde

aktiviteter. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2008.

52. Kielhofner G, Forsyth K. Ergoterapeutisk ræsonneren: Planlægning, gennemførelse og

evaluering af terapiens resultater. I: Kielhofner G, redaktør. MOHO-modellen: modellen for

menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard

Danmark; 2010.

53. Dekkers MK. Aktivitetsanalyse i ergoterapi. Viasystem; 2013. 46 s.

54. Law M, Baptise S, Carswell A, McColl MA, Polatajko H, Poll N. Canadian Occupational

Performance Measure. Revideret 3. udgave. Bd. 2007. Ergoterapeutforeningen;

55. Niklasson G. Sygdom, sundhed og netværk. I: Niklasson G, redaktør. Samfund og kultur i

sundhedsarbejdet. Kbh.: Frydenlund; 2006.

56. Brandt Å, Petersen LF. Ergoterapeutisk undersøgelse. I: Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H,

redaktører. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. Kbh.:

Munksgaard; 2013.

57. Clary EG, Snyder M. The motivations to volunteer: Theoretical and practical considerations.

Curr Dir Psychol Sci. 1999;8(5):156–159.

s. 46-46

58. Hein HH, Hein HH. Herzberg to-faktorer-teori. I: Motivation: motivationsteori og praktisk

anvendelse. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.

59. Henricson M. Diskussion. I: Henricson M, redaktør. Videnskabelig teori og metode: fra idé til

eksamination. Kbh.: Munksgaard; 2014.

60. Malterud K. Utvalg. I: Malterud K, redaktør. Kvalitative forskningsmetoder for medisin og

helsefag: en innføring. 4. udgave. Oslo: Universitetsforlaget; 2017.

61. Ergoterapeutforeningen. Fra studerende til jobsøgende [Internet]. Bd. 2013. Kbh.; [henvist 26.

maj 2017]. Tilgængelig hos:

http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/dimittendbrochure.pdf