Bachelor Essay
-
Upload
freja-bach-kristensen -
Category
Documents
-
view
216 -
download
1
description
Transcript of Bachelor Essay
Institut for Antropologi Københavns Universitet
“Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
”Shh, jeg prøver faktisk at arbejde”- om videndeling i New Office kontorer
BA-essay 6. semester Antropologi af
Freja Bach Kristensen
Afleveret 23. Maj 2011. Anslag: 63.923
Ved vejleder Susanne Bregnbæk
Institut for Antropologi Københavns Universitet
“Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Abstract
In this essay I look at how the New Office design concept influence knowledge sharing
in the workplace. I argue that inherent in the logic of the concept is an idea of
architectural determinism where open office design and knowledge sharing is seen to
correlate positively. This is however not the case in many companies. Instead the New
Office concept is part of a change in discourse regarding how work is conceptualised
and carried out. This new discourse emphasises that work should not be regarded as
fulfilling once place in the hierarchy of functions, but rather work is seen as a
possibility for the individual employee to realise his full potential. Work is hence not
perceived as distinct from the employee’s private life but rather as a part of a self-
development. The openness of the New Office workplace reinforces this discourse on
the individual employee through a process of internalisation, where the constant
possibility of supervision induce the employee to act as what is perceived to be the good
employee. Through an analysis of how a colleague talking is perceived by the
employees as noise it becomes apparent however that a more traditional conception of
work is still perceived by the employees to be correct. The categorisation of information
as noise thus becomes a way of negotiating the prevailing conception of work. Through
this analysis I thus present one explanation to why knowledge sharing is not necessarily
enabled through the implementation of New Office design.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
“Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING:........................................................................................................................ 1 1.1 PROBLEMMOTIVERING: ....................................................................................................... 1 1.2 PROBLEMFORMULERING...................................................................................................... 2 1.3 ANALYTISKE PERSPEKTIVER ............................................................................................... 2
2. NEW OFFICE.......................................................................................................................... 4 2. 1 DET SKANDINAVISKE KONTOR ........................................................................................... 4 2.2. NEW OFFICE SOM INDRETNINGKONCEPT ........................................................................... 7 2.3 ARKITEKTONISK DETERMINISME......................................................................................... 9
3. NEW OFFICE I EN DANSK KONTEKST ........................................................................ 11 3.1 OVERVÅGNING PÅ ARBEJDSPLADSEN................................................................................ 13 3.2 SYNET SOM DEN ÆDLESTE AF SANSERNE .......................................................................... 16
4. INFORMATION UDE AF KONTEKST ............................................................................ 17 4.1 PÅ VIRKSOMHEDSBESØG ................................................................................................... 18 4.2 STØJ PÅ ARBEJDSPLADSEN ................................................................................................ 20 4.3 SHH, JEG PRØVER FAKTISK AT ARBEJDE - AUDIBILITET SOM EN
REGULERENDE MEKANISME .................................................................................................... 22
5. ARBEJDE TIL FORHANDLING ....................................................................................... 24
6. PERSPEKTIVERING........................................................................................................... 26
7. KONKLUSION: .................................................................................................................... 27
8. LITTERATURLISTE:.......................................................................................................... 30
Institut for Antropologi Københavns Universitet
1 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
1. Indledning:
1.1 Problemmotivering:
”Åbne kontorer skaber stress. Åbne kontorlandskaber vinder frem i mange
københavnske virksomheder, men det betyder stress og koncentrationsbesvær blandt
medarbejderne.” (Jyllandsposten, 3. Marts 2001 i Bjerrum & Nielsen 2003:26)
”Kontorlandskabet er for firkantet. Dundrende hovedpine og flakkende
koncentration er nogle af konsekvenserne, når arbejdsgiverne forlanger, at samtlige
medarbejdere skal arbejde i et kontorlandskab. Det er nemlig langt fra alle
jobfunktioner der egner sig til det pivåbne miljø.” (Computerworld Online, 11. Oktober
2002 i Bjerrum & Nielsen 2003:26)
Dette er nogle af de overskrifter, som har præget de danske medier, siden de åbne New
Office kontorer begyndte at blive populære i dansk kontorindretning i starten af
2000’erne. New Office er et indretningskoncept, som blev udviklet af arkitekten Francis
Duffy i slut 90’erne. Konceptet blev præsenteret som et bud på at imødekomme de nye
måder at arbejde på, som er opstået i kraft af den elektroniske udvikling (Duffy 2002
[1997]:46). Det vil sige større mobilitet for medarbejdere og et skift i karakteren af
kontorarbejde, som nu i de fleste tilfælde omhandler kreativ bearbejdning af
informationer, såkaldt vidensarbejde (Aagaard 2003:33). New Office søger at
understøtte disse nye arbejdsformer og fremme videndeling på arbejdspladsen gennem
åbne kontormiljøer med fleksible arbejdspladser (Duffy 2002:60). Dette er en stor
forandring i forhold til de traditionelle skandinaviske kontorer, som har været
karakteriseret af cellekontorer med enkelte fællesarealer (van Meel 2001:95) og er
derfor også blevet modtaget kritisk blandt mange. Især har kritikken, som vi kan se, gået
på et øget støjniveau på arbejdspladserne, som påvirker medarbejdernes koncentration.
Ligeledes er kritikken, at de åbne kontormiljøer slet ikke øger videndeling, nu også
begyndt at dukke op.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
2 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
En amerikansk undersøgelse af to virksomheder med henholdsvis åbne kontorer og
cellekontorer viser således, at der forekommer mere interaktion i organisationen med
enkeltkontorer (Grangaard 2008:42). Ligeledes viser en dansk undersøgelse af åbne
kontormiljøer, at interaktionen mellem medarbejdere i det åbne miljø begrænser sig til
højst ti minutters varighed, og at længere samtaler flyttes til andre steder (ibid). Selvom
New Office kontorindretning er blevet implementeret i et forsøg på at øge videndeling
og interaktion, tyder noget altså på, at dette ikke nødvendigvis forekommer i de åbne
kontormiljøer. Der lader til at være et misforhold mellem ideal og praksis. Jeg ønsker
derfor at undersøge følgende i denne opgave:
1.2 Problemformulering
Hvilke forestillinger om sammenhængen mellem rum og adfærd, ligger bag New
Office konceptet? Hvordan og hvorfor adskiller disse forestillinger sig fra
forholdet mellem kontorindretning og videndeling i praksis?
Min problemformulering retter sig således mod en undersøgelse af, hvorledes man
forventer at en ændring af kontorindretning efter New Office konceptet vil ændre på
adfærden i kontoret, primært i forhold til videndeling. Jeg ønsker endvidere at
undersøge, hvordan praksis er på New Office kontorer, for herigennem at give et bud
på, hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem praksis og forestillingerne bag.
1.3 Analytiske perspektiver
Videndeling er et begreb, der i stigende grad har fået relevans for virksomheder efter
den teknologiske udvikling for alvor har taget fat. Produkter og processer kan let
imiteres, men det kan unikke kompetencer ikke, skriver Annabeth Aagaard i bogen
”Viden i bevægelse – på vej mod den vidende virksomhed” (2003). Videndeling er
dermed blevet den vigtigste ressource for virksomheder. Når jeg beskæftiger mig med
videndeling i denne opgave, refereres der til den information, som udveksles mellem
mennesker ansigt til ansigt. Jeg ønsker dermed ikke at kigge på den elektroniske
udveksling af information, da det åbne New Office kontor handler om at bringe
mennesker tættere sammen. Jeg vil heller ikke beskæftige mig med overførslen af
Institut for Antropologi Københavns Universitet
3 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
indirekte viden på arbejdspladsen, som refererer til den særlige måde at gøre tingene på,
på en given arbejdsplads, da dette ikke er fokus for denne analyse. Ligeledes vil jeg
heller ikke kigge på lederens rolle i forhold til at implementere eller ikke at
implementere ledelsesstrategier angående videndeling, da mit fokus specifikt er på
forholdet mellem rum og adfærd.
Af eksisterende forskning vil jeg tage mit udgangspunkt i adjunkt ved Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole Christa Breum Amhøjs analyse af Kommunernes
Landsforening, KL’s flytning til nyt kontor (Amhøj 2004a, 2004b, Albrecht 2008).
Amhøj beskriver overgangen til nyt åbent kontor som en styringsteknologi, der
muliggør at man gennem en ændret diskurs omkring arbejde, som den nye
kontorindretning er en del af, kan lede medarbejderne til at lede sig selv mod særlige
mål (Amhøj 2004a:57). Det særlige ved denne diskurs er, at den fremstår som en
mulighed for den enkelte medarbejder til at frigøre sig fra funktionshierarkiet på
arbejdspladsen og realisere sig selv som en vidensressource. Den bliver i Michel
Foucaults termer, som Amhøj benytter sig af, en selvteknologi (Amhøj 2004b:272-273).
Medarbejderne benytter sig således af den øgede synlighed på arbejdspladsen til at
synliggøre sig selv som individer, der forsøger at udvide og dele deres viden (ibid).
Igennem opgaven vil jeg dog vise, at på trods af dette øges videndeling ikke
nødvendigvis på New Office kontorer. Forklaringen på dette skal findes i, at
medarbejderne ikke altid deler den nye forståelse af arbejde. Dette vil jeg vise ved at
bruge Mary Douglas’ teorier om snavs som ”matter out of place” (Douglas 2008
[1966]) til at illustrere, hvordan medarbejderne kategoriserer informationer som støj, i
relation til hvordan de passer med deres opfattelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er
forkert arbejde. Forhandlingen, af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert arbejde,
kommer således til at foregå i kategoriseringen af informationer som støj. Dermed vil
der ikke forekomme en øget videndeling på arbejdspladsen.
Jeg vil dog begynde med at kigge på den historiske udvikling af kontorindretning i
Skandinavien, inden jeg vil gå videre til en præsentation af New Office konceptet for at
Institut for Antropologi Københavns Universitet
4 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
forsøge at illustrere de sociale, politiske og økonomiske faktorer, som har påvirket
kontorindretning gennem tiden op til New Office, i et forsøg på at identificere de
forestillinger om sammenhængen mellem rum og adfærd, som ligger bag konceptet.
2. New Office
Anthony D. King, professor i kunsthistorie og sociologi skriver i antologien ”Buildings
and Society” følgende: “Buildings, indeed, the entire built environment, are essentially
social and cultural products (…). Their size, appearance, location and form are
governed not simply by physical factors (climate, materials or topography) but by a
society’s ideas, its forms of economic and social organization, its distribution of
resources and authority, it’s activities and the beliefs and values, which prevail at any
one period of time.” (King 1980:1)
Hvis vi kigger på kontorbyggeri med et sådant socio-politisk blik, bør det således kunne
fortælle os noget om både de mennesker, der færdes i det, men også om samfundet, som
det er en del af. I det følgende ønsker jeg derfor at indkredse nogle af de faktorer både
økonomiske, sociale og kulturelle, der har indflydelse på New Office kontoret, for at
identificere den særlige opfattelse om sammenhængen mellem rum og aktivitet som
ligger bag. Jeg vil kigge på New Office både som koncept og som realitet, samt
redegøre for den skandinaviske kontekst og den historiske udvikling der har ledt op til
implementeringen af New Office. Vi starter med sidstnævnte.
2. 1 Det skandinaviske kontor
I sin bog ”The European Office. Office design and national context” (2001) [2000]
søger Juriaan Van Meel at finde sammenhængen mellem kontordesign og national
kontekst for en række europæiske lande, heriblandt Sverige. Han skriver at kontor
design i Skandinavien er forholdsvis ensartet, så selvom han her beskæftiger sig
specifikt med det svenske kontor, vil jeg i det følgende benytte hans redegørelse til at
definere en regional skandinavisk kontekst.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
5 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Van Meel skriver, at traditionelt svensk kontorbyggeri er karakteriseret ved lave 3-4
etagers bygninger, med et stort grundareal. De har typisk en snæver grundplan der er
karakteriseret ved en eller flere fordelingsgange med cellekontorer (enkeltkontorer) og
et fællesareal til pauser. Det er karakteristisk, at hver medarbejder har sit eget kontor, og
at alle kontorer har samme størrelse og adgang til sollys og naturlig ventilation (van
Meel 2001:95-99). Van Meel tilskriver disse særlige karakteristika ved de svenske
kontorer den lighedsorienterede svenske kultur, samt fagbevægelsens store indflydelse
på medarbejderinvolvering på arbejdspladsen, hvor det har været essentielt at sikre, at
alle medarbejdere fik samme fysiske vilkår (ibid:106).
For at illustrere i hvor høj grad denne indretning bærer præg af det særlige svenske
samfund, kan vi i kontrast se på de store fabriksagtige åbne kontorer i USA som blev
etableret i løbet af 1920’erne. Her skiftede kontorarbejde fra at være en specialiseret
profession primært forbeholdt mænd til en bred beskæftigelse blandt både mænd og
kvinder. Disse åbne kontorhaller var inspireret af den amerikanske ingeniør Frederick
Taylor som havde revolutioneret fabriksarbejde ved at dele produktionen op i en serie af
enkeltvise trin og dermed skabt mulighed for effektivisering. På samme måde blev
kontorarbejdet betragtet som en serie af trin, der i sidste ende skabte et færdigt produkt,
og medarbejderne blev placeret alt efter deres led i produktionskæden under streng
overvågning fra supervisoren (ibid:25-27). Kontorindretning blev således betragtet som
en produktionsfaktor, der skulle indrettes optimalt i forhold til at øge effektiviteten af
arbejdet.
I 1960’erne skete der en udvikling i kontorindretning i Sverige, idet man forsøgte at
indrette store åbne kontorlandskaber (Bürolandschaft) efter tysk forbillede. Disse
kontorlandskaber handlede i modsætning til deres amerikanske modparter ikke om
effektivitet, men var i høj grad præget af den samme motivation som ligger bag
indføringen af New Office konceptet i dag. Ideen var blandt andet at øge
kommunikationen ved at nedbryde fysiske barrierer (van Meel 2001:34).
Kontorlandskabet slog dog fejl, da det viste sig at en nedbrydning af de fysiske barrierer
ikke var nok til at ændre kommunikationen på arbejdspladsen. I slutningen af 70’erne
Institut for Antropologi Københavns Universitet
6 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
begyndte svenskerne i stedet at indrette såkaldte kombikontorer, der kombinerede det
traditionelle cellekontor med åbne fællesarealer til gruppe- og mødeaktiviteter
(ibid:38,99). Disse nye kontorer forsøgte at imødekomme behovet for mere
gruppearbejde, men kombikontoret med store enkeltkontorer og store fællesarealer
havde ikke nogen god arealudnyttelse og var dermed ikke særligt økonomisk rentable
forhold til deres effektivitet. Van Meel konkluderer deraf, at ligesom cellekontoret var
det svenske kombikontor mere afhængigt af svenske firmaers ønsker om og
forpligtigelser til at tilbyde deres medarbejdere gode arbejdsforhold, end af at tilgodese
økonomiske hensyn (ibid:99).
Van Meel skriver yderligere, at svenske firmaer traditionelt har bygget egne
kontorbygninger, hvilket ikke alene er udtryk for et økonomisk overskud, men også
tyder på at kontorbyggeri i Sverige ikke har været styret af investorer, som ønsker
kosteffektive bygninger, der kan handles med, hvilket i højere grad var tilfældet i andre
dele af verden, særligt USA. Ligeledes har man i meget lille grad bygget store højhuse,
som skulle demonstrere firmaets status, skriver van Meel; dette er delvist grundet en
placering i historiske bymiljøer, hvor dette ikke er muligt (van Meel 2001:100-103),
men det fortæller os yderligere at kontorbygninger primært har været et sted, der skulle
tilgodese virksomhedens medarbejdere.
Som vi kan se, så har kontorindretningen både i Skandinavien og resten af verden i
tidens løb således været præget af det samfund, som det var en del af, og spejlet
samfundets ideer om arbejde samt dets økonomiske og sociale organisering. Van Meel
skriver, at i dag er design af svenske kontormiljøer stadig præget af en stræben efter
lighed og et fravær af hierarkier, ligesom der er et stort fokus på brugerinddragelse i
designprocessen. Den økonomiske udvikling har dog også sat sit præg, og der er en
tendens til at svenske firmaer ikke længere kan tilsidesætte økonomiske hensyn i
planlægning af kontorindretning (van Meel 2001:100). Eva Bjerrum, som er ansat ved
Center for New Ways of Working ved Alexandra instituttet og Ole Nielsen, ingeniør og
proceskonsulent ved COWI, beskriver i deres bog ”Bliver man lidt småsær af at have sit
eget kontor” (2003) to udviklingstendenser inden for arbejdsliv i Danmark. Den første
Institut for Antropologi Københavns Universitet
7 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
tendens er, at ledere i højere grad ønsker at indrette virksomheden på en ny måde, der
fremmer videndeling og samarbejde og sparer kvadratmeter, og den anden tendens er, at
medarbejdere i højere grad stiller krav om øget fleksibilitet mellem arbejdsliv og
privatliv (Bjerrum & Nielsen 2003:8). Det er den baggrund og kontekst som skabte
interesse for New Office konceptet i skandinavisk kontordesign i starten af 2000’erne.
Indføringen af New Office kontorer skal således også ses i forhold til en udvikling i
samfundets organisering, hvilket vi vil komme ind på i det følgende, hvor jeg vil give
en nærmere introduktion til New Office som indretningskoncept.
2.2. New Office som indretningkoncept
New Office konceptet blev skabt af arkitekten Francis Duffy i slutningen af 90’erne
som et svar på de nye måder at arbejde på, som blev muliggjort af den teknologiske
udvikling, primært i højteknologiske samfund så som USA, Europa og Japan. Duffy
mente ikke, at den daværende kontorindretning havde fulgt med udviklingen af
arbejdsformer. Duffy ønskede at bygge bro mellem organisatoriske ideer og design. Han
var især inspireret af ledelseslitteratur og mente, at kontorindretning skulle ses som en
produktionsfaktor, der kunne bidrage til at gøre arbejdspladsen mere effektiv, skriver
arkitekten Sidse Grangaard i sin Ph.D. afhandling om New Office ”Med Mennesker i
Rammen” (2008). Med effektivitet henviser Duffy dog ikke til den tayloristiske
effektivitet, som han kritiserer for alt for ensidigt at fokusere på, hvor der kan spares,
men i stedet til at indretningen skal understøtte de aktiviteter, som foregår i
virksomheden, samtidigt med at tage hensyn til driftsudgifter (Grangaard 2008:33-34).
Duffy skriver i sin bog ”The New Office” (2002) [1997] om de nye arbejdsformer, at
teknologien har forandret opfattelsen af arbejde som noget, der nødvendigvis er situeret
på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, idet det nu er muligt at arbejde hvor som
helst og når som helst (Duffy 2002:46); dette har medført et større krav om fleksibilitet
på arbejdspladsen. Ligeledes har den teknologiske udvikling medført, at meget
rutinearbejde er blevet automatiseret, ligesom meget standardiseret arbejde så som call-
centre er flyttet til udlandet, hvor der kan findes billigere arbejdskraft. Kontorarbejde
har således ændret karakter fra administrativ databehandling til kreativt videnarbejde.
Det vil sige arbejde, der omhandler udvikling og bearbejdning af data, frem for
Institut for Antropologi Københavns Universitet
8 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
udelukkende administrering af disse (Aagaard 2003:15). Dette betyder også, at der
forekommer mere gruppearbejde, frem for koncentreret alenearbejde. Det er disse
forandringer som Duffy forsøger at imødekomme gennem New Office konceptet.
Duffy’s koncept bygger mere specifikt på fire forskellige typer indretning, som passer
med fire forskellige typer arbejde med en varierende grad af selvstændighed og
interaktion. Det drejer sig om Hive, Den, Cell og Club (Duffy 2002:61)
Hive kommer af det engelske udtryk for bikube og ses som et sted for travle
arbejdsbier. Denne type indretning minder mest om det Tayloristiske åbenplan kontor,
hvor hver medarbejder har sin plads i et åbent kontor og udfylder sin rolle i
arbejdsprocessen (Duffy 2002:61-62). Cell kommer af munkecelle og refererer til
individuelle koncentrerede arbejdsprocesser, som kræver en høj grad af isolation.
Sådanne kontorindretninger vil minde mest om de traditionelle cellekontorer
(ibid:61,63). Den refererer til arbejde med en høj grad af interaktion, men ikke
nødvendigvis særlig meget selvstændighed. Det kan for eksempel være arbejde, som
kræver flere medarbejdere for at færdiggøre en opgave så som tv- eller radioproduktion
og dermed består af egne borde og delte faciliteter (ibid:61,63). Club er den type
indretning som passer til videnarbejde, hvor det gælder om at komme ud over ren
databehandling. Indretningen er inspireret af engelske gentlemen clubs, hvor
arbejdspladsen i fællesskab får adgang til en lang række faciliteter, som det ikke ville
Autonomi
Club
Cell Hive
Den Interaktion
Institut for Antropologi Københavns Universitet
9 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
være muligt at opretholde for enkeltpersoner, og arbejdspladsen skal ses som et
mødested for erfaringsudveksling og etablering af relationer (ibid:61,65). Da flere
forskellige typer af arbejde godt kan være tilstede i en organisation, er der lagt op til, at
man vælger en kombination af de forskellige indretningstyper, der svarer til
virksomhedens behov (ibid:66). Duffy mener dog, at der er en klar tendens til at mere
og mere arbejde vil gå hen imod en høj grad af både interaktion og autonomi og derfor
ende i en Club indretning, der ses som mest hensigtsmæssig for at øge kommunikation
og samarbejde (ibid:67).
2.3 Arkitektonisk determinisme
New Office konceptet kommer altså fra en forståelse af, at der er sket en forandring i
opfattelsen og karakteren af arbejde, ligesom der er sket en reorganisering af samfundet,
som ikke tilgodeses i nuværende kontorindretning. Duffy skriver : ”… stiffening
competition, often international, means that many organizations are being forced to re-
examine every way in which they can improve their performance – not least in finding
the most intelligent ways of using the expensive resources of buildings, space, and
facilities.” (Duffy 2002:46). Duffy ser dog ikke kun en mere økonomisk brug af
kontorarealet som et led i at øge en organisations effektivitet. Han beskriver
traditionelle kontorer således: ”What conventional office design tells clients and
everyone that works for them is that people are unthinking units of production,
separated into hermetic organisation silos, divided by layers within watertight
hierarchies. Such prisoners cannot be allowed to think for themselves nor to choose
what kind of working environment suits them best (Tanis & Duffy 1999 i Hansen
2006:14).”
Således skal New Office forstås som en direkte opposition til det traditionelle kontor,
hvor fokus skifter fra, hvem den enkelte er, til kvaliteten af ens arbejde (Duffy
2002:56). Frem for individer, der ikke tænker for sig selv, vil medarbejdere i højere
grad være selvstændige individer, som arbejder projektorienteret med kreativt
videnarbejde og en høj grad af fleksibilitet og omstilling (ibid:58). Kontorindretningen
Institut for Antropologi Københavns Universitet
10 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
skal derfor understøtte denne form for aktivitet for at skabe større produktivitet (ibid:56-
57).
Jeg mener således, at New Office konceptet kan ses som et produkt af de socio-politiske
forandringer, der er sket i samfundet, som samtidigt er med til at reproducere disse
gennem ønsket om at forandre den fysiske form af kontorer, så de i højere grad
imødekommer men også udtrykker og reproducerer nye tendenser inden for arbejdsliv.
Bag New Office konceptet ligger således en forestilling om, at rum skal understøtte den
adfærd, som foregår der, men man kan også sige, at konceptet ligefrem ser en direkte
sammenhæng mellem rum og adfærd, som det udtrykkes i citatet om traditionelle
kontorer, hvor medarbejderne ses som fanger i kontormiljøet. Denne pointe er især
blevet fremsat af ledelsesteoretiker Heidi Lund Hansen, som i sin ph.d. afhandling
”Spaces for learning and working” (2006) kritiserer New Office konceptet for i sin
grundtanke at være styret af, hvad hun betegner ”arkitektonisk determinisme”. Det vil
sige, at man forudsætter en direkte sammenhæng mellem indretningen af rum og den
adfærd, som forekommer der. Særligt ser man en positiv sammenhæng mellem fysisk
nærhed og interaktion (Hansen 2006:21). Hansen skriver endvidere: ”Architectural
determinism is based on an assumed coherence and strong centripetal force of sociality.
As such this line of thinking is based in the assumption that people are attracted to each
other, and working relations are predominantly free of conflict and power relations.”
(ibid:21). Hansen påpeger således at New Office konceptet er præget af en tilgang til
kontorindretning og videndeling, hvor man forudsætter en direkte sammenhæng mellem
de to. Hun påpeger endvidere at denne tilgang overser de magtrelationer, som også
eksisterer på en arbejdsplads.
Skal vi følge Hansens kritik, ligger der således en forestilling om rum og adfærd bag
New Office konceptet, som ser en direkte sammenhæng mellem disse, og som derfor
antager, at en ny åben kontorindretning vil øge videndelingen i en organisation. New
Office konceptet er dog hovedsageligt et koncept, og det er derfor nødvendigt også at
kigge på det som en realitet. Som jeg beskrev indledningsvis, så lader det til at øget
videndeling ikke nødvendigvis forekommer på baggrund af overgangen til New Office.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
11 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
I næste afsnit vil vi derfor kigge på, hvordan New Office er blevet implementeret i
Danmark, samt hvilke forestillinger om sammenhængen mellem rum og adfærd, der
udtrykkes her, og hvordan disse relaterer til og påvirker praksis.
3. New Office i en dansk kontekst
I en dansk kontekst har især Eva Bjerrum spillet en stor rolle i at konceptualisere New
Office til det danske arbejdsmarked (Grangaard 2008:32). I deres bog, som vi har været
inde på tidligere, skriver Bjerrum og Nielsen at implementeringen af New Office i en
dansk kontekst ofte har været resultat af at følge en trend frem for at være baseret på en
sammenhængende strategi (Bjerrum & Nielsen 2003:7). De påpeger endvidere, at der er
en tendens til at alle New Office kontorer kommer til at ligne hinanden (ibid:24). Dette
kan hænge sammen med, at en af de største drivkræfter bag indføringen af New Office
har været at øge videndelingen og man derfor har gået efter de åbne kontorløsninger
med enkelte lukkede rum (Bjerrum et al. 2007:59). Der er dog en tendens til, at de
forandringer, man havde forventet, ikke forekommer.
Hansen foretager i sin Ph.D. en analyse af to New Office kontorer, EuroAd og EcoPart
(pseudonymer). Hun registrerer her, at der kun foregår begrænset videndeling på
kontorerne i form af udveksling af korte faktuelle oplysninger. Denne betragtning
bakkes desuden op af andre undersøgelser, som heller ikke ser nogen sammenhæng
mellem åbne kontorer og øget videndeling (Bjerrum et al. 2007:60-61). Denne
sammenhæng eller mangel på samme kan ifølge Bjerrum og Nielsen findes i, at
implementeringen af New Office ofte bærer præg af et ensidigt fokus på enkelte
aspekter af overgangen til ny kontorindretning. Det drejer sig blandt andet om, at man
igangsætter processen udelukkende som et organisatorisk eller indretningsmæssigt
projekt, og at virksomhederne tror, at ændringer i indretningen i sig selv medfører
ændringer i organiseringen af arbejdspladsen (Bjerrum & Nielsen 2003:8). Der er altså
en tendens til, at indretningen primært kommer til at spejle et ideal fra ledelsens side
frem for en reel praksis blandt medarbejderne. Kontorindretningen udgør så primært en
symbolsk forandring og er udtryk for virksomhedens ideelle forestilling om
arbejdspladsens organisering. Denne ideelle forestilling handler dog ikke kun om et
Institut for Antropologi Københavns Universitet
12 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
ønske om at være en mere åben organisation, men handler, som vi vil se i det følgende,
om en helt ny forståelse af, hvad det indebærer at arbejde.
Christa Breum Amhøj skriver i en artikel i GRUS (2004a) samt i en artikel i ”Offentlig
Ledelse” (2004b) om Kommunernes Landsforenings (KL) overgang til nyt
kontordomicil. Amhøjs studie er baseret på en række interview med medarbejdere og
ledere cirka seks måneder efter flytningen til det nye hus, hvorigennem hun forsøger at
få adgang til medarbejdernes opfattelse og forhandling af, hvordan de nye rammer
påvirker deres måde at arbejde på (Amhøj 2004b:273). Det fremgår ikke direkte, at det
nye kontor er inspireret af New Office, men det har de samme karakteristika i form af
glasvægge, åbne storrumskontorer, kaffeøer, ens skriveborde, stole og fladskærme, samt
stillerum og fitnessrum (ibid:268), og jeg vælger derfor at betragte det som sådant.
Amhøj skriver, at i KL’s egen beskrivelse af det nye hus fremkommer deres utopi eller
ideale forestilling om kontorlandskabet som et sted, der ligestiller kommunalpolitikere,
kommunale repræsentanter og medarbejdere, så det bliver muligt at udveksle og dele
viden til alles bedste (Amhøj 2004a:48). Dette fremgår desuden af følgende uddrag fra
KL’s hjemmeside: ”KL’s nye hus bliver foruden arbejdsplads for organisationens
medarbejdere indrettet som et center, hvor kommunalpolitikere og kommunale
medarbejdere fra hele landet kan mødes, udveksle synspunkter, idéer og erfaring og
indhente ny viden.” (http:/www.kl.dk/232186, september 2003 i Amhøj 2004a:47).
Amhøj betegner dette som KL’s neutraliseringsforestilling, der er baseret på en idé om,
at ”KL huset skaber nogle fysiske rammer, som sætter KLs medlemmer, ledere og
medarbejdere frie fra forestillinger om, at det er funktionshierarkiet, der organiserer
ting, viden og mennesker i huset.” (ibid:48). Amhøj argumenterer for, at det afgørende
ved flytningen netop er denne forståelse af, at arbejdet i det nye hus ikke længere er
styret af, at den enkelte medarbejder får udstukket arbejdsopgaver og ansvar alt efter sin
stillingsbetegnelse og dermed sin plads i funktionshierarkiet, men at alle ansatte er lige.
Medarbejderne går således fra at være ansvarshavende til at skulle tage ansvar for sig
selv (Amhøj 2004b:276).
Institut for Antropologi Københavns Universitet
13 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Som vi kan se, så er den ideale forestilling om arbejdspladsens organisering, som
udtrykkes symbolsk gennem overgangen til New Office, ikke kun en idé om en mere
åben organisation. Denne ideale organisering er udtryk for en helt ny måde at forstå
arbejde på, hvor den enkelte medarbejder skal se sig selv som en ressource for
videndeling frem for blot en brik i hierarkiet (Amhøj 2004b:275). Amhøj argumenterer
dog for at overgangen til ny kontorindretning ikke kun er en symbolsk overgang, der
signalerer organisationens ønske om en ny form for organisering, men at grundet den
øgede synlighed i det nye kontor skaber selve arkitekturen også denne nye type
medarbejder. Dette vil jeg beskæftige mig med i næste afsnit, for at forsøge at finde ud
af, hvordan sammenhængen mellem kontorindretning og videndeling er i praksis.
3.1 Overvågning på arbejdspladsen
Det er kendetegnende ved New Office kontorer, at der skabes en ny form for synlighed.
Det er ikke længere muligt at ”gemme sig” på sit eget kontor. Ifølge Amhøj har dette
afgørende konsekvenser for opfattelsen af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert
arbejde. Hun beskriver, at på de traditionelle cellekontorer var der en forståelse af, at
frihed bestod i fysisk frihed. Det vil sige muligheden for at gå ind på sit eget kontor og
lukke døren. Ligeledes blev frokostpauser netop set som pauser, og man adskilte det
private fra det arbejdsrelaterede (Amhøj 2004b:281). Man opfattede arbejde som noget,
der skulle udføres loyalt og pligtopfyldende (ibid). Dette refererer ligeledes tilbage til
det traditionelle skandinaviske kontor. Her blev kampen om lighed set som en kamp for
eget kontor. Forståelsen af at hvis alle havde lige store kontorer, så var man alle lige,
reflekterer således en idé om at eget kontor gav frihed, jo større og bedre et kontor man
havde, jo mere frihed havde man således. Status blev herigennem knyttet til
kontorindretningen. En måde at udligne hierarkier på var således at kæmpe for, at alle
fik lige kontorforhold. I KL huset søger man at udligne hierarkier ved helt at fjerne
enkeltkontorerne. Pointen for Amhøj er dog, at de nye åbne kontorer ikke blot er et
forsøg på at udjævne hierarkier, men at den øgede synlighed skaber et helt nyt
frihedsbegreb (ibid).
Institut for Antropologi Københavns Universitet
14 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Ifølge Amhøj så er den øgede fysiske åbenhed på arbejdspladsen ligesom
tilstedeværelsen af bordfodboldborde og fitnessrum et udtryk for, at man i det nye KL
hus ikke længere ser arbejde som noget, der er skarpt adskilt fra det private. I stedet
udtrykker det en opfattelse af arbejde som noget lystbetonet, der udgør et personligt
udviklingsprojekt for den enkelte medarbejder. Amhøj forklarer, at dette kommer til
udtryk gennem medarbejdernes gang i huset. Der er en større tendens til at man går en
runde i huset, og der forekommer mere privat og uformel snak (Amhøj 2004b:276-277).
Ifølge Amhøj hænger dette sammen med at medarbejderne forsøger at synliggøre, at de
ser sig selv som en vidensressource, der søger at skabe, udvikle og dele deres viden.
Igennem deres praksis viser medarbejderne således, at de ikke er bundet af en rolle i
funktionshierarkiet, men at de frigør sig og skaber sig selv gennem deres arbejde (ibid).
Amhøj bruger endvidere Foucaults teorier om Panopticon til at forklare, hvordan
medarbejderne ikke blot performer organisationens værdier, men internaliserer dem
gennem overvågning af kollegaer. Foucaults teorier er baseret på en plan for et fængsel,
som blev udarbejdet af den engelske filosof Jeremy Bentham i 1787. Dette fængsel
består af en rund bygning med celler og et vagttårn, der er placeret i en gård i midten.
Ideen er, at fangerne grundet den særlige konstruktion aldrig kan se vagten og derfor
ikke ved, om de bliver overvåget, men konstant er bevidste om muligheden. Dermed vil
fangerne begynde at overvåge sig selv og tilpasse deres adfærd til, hvad de tror vagterne
ønsker af dem, uden at en egentlig vagt behøver at være tilstede (Amhøj 2004b:270-
271). På samme måde, argumenterer Amhøj, vil bevidstheden om at kollegaer til hver
en tid vil kunne se, hvad man laver, blive placeret hos medarbejderne i de åbne
kontormiljøer. New Office kontoret skaber således selvregulerende individer, der
tilpasser sig den herskende opfattelse af, hvad en god medarbejder er (ibid:271). Amhøj
mener dog ikke, at KL huset alene er en magtteknologi, men at det i højere grad
muliggør selvteknologier.
Amhøj argumenterer, at konceptet omkring New Office skaber en ny diskurs om frihed.
Som jeg beskrev tidligere, er flytningen til det nye KL hus båret af en forestilling om en
flad hierarkisk arbejdsplads, hvor hver medarbejder bliver set som en vidensressource.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
15 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Denne nye diskurs om, hvad der er rigtigt arbejde italesættes således som en mulighed
for selvrealisering, en mulighed for at sætte sig fri fra de traditionelle
funktionshierarkier og udvikle sit potentiale. Igennem en bevidsthed om muligheden for
konstant overvågning kommer den ansatte således til at se sig selv i forhold til den
idealiserede anden. Det vil sige ideen om, hvordan de andre ville gøre noget, ideen om
den gode medarbejder. Ved at relatere sig selv til denne ide om den gode medarbejder
skabes en regulering af selvet, som opfattes af den ansatte som en mulighed for
frigørelse. Det allestedsnærværende blik opleves således som en mulighed for
medarbejderne til at skabe og genskabe sig selv gennem for eksempel at synliggøre sig
som en vidensressource ved at gå en runde i huset. New Office kontoret muliggør
således en selvteknologi (Amhøj 2004b:272-273).
Ud fra Amhøjs optik så er der altså ikke en direkte sammenhæng mellem rum og adfærd
på New Office kontorer, men der identificeres dog alligevel en sammenhæng.
Kontorindretning er således et led i en ændring af diskursen omkring, hvad der er rigtigt
og hvad der er forkert arbejde. Ligeledes skaber den øgede synlighed på arbejdspladsen
en praksis, hvor medarbejderne konstant er bevidste om muligheden for overvågning og
derfor tilpasser deres adfærd til, hvad de opfatter er passende for den gode medarbejder,
og søger at synliggøre sig selv i forhold til dette. Selvom denne opfattelse er en del af en
særlig diskurs omkring arbejde opleves selvreguleringen som en frihed, idet den skaber
mulighed for en personlig selvrealisering i forhold til en anerkendt forståelse af, hvad
det betyder at arbejde. Amhøj giver således et bud på sammenhængen mellem
kontorindretning og adfærd.
Amhøjs analyse forklarer dog ikke, hvorfor der på nogle arbejdspladser ikke
forekommer øget videndeling ligesom hun ikke giver noget bud på, hvordan diskursen
om den gode medarbejder forhandles i praksis. Vi sidder derfor stadig tilbage med
spørgsmålet om, hvorfor graden af videndeling varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads
og ændres over tid. Et perspektiv på fraværet af et svar på dette kan findes i hendes brug
af Foucault. I Foucaults teorier om Panopticon er der et ensidigt fokus på synet, som
den eneste regulerende mekanisme. Hvordan dette kan forklare fraværet af en forklaring
Institut for Antropologi Københavns Universitet
16 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
på, hvordan de gældende diskurser forhandles, vil jeg komme nærmere ind på i næste
afsnit.
3.2 Synet som den ædleste af sanserne
I en artikel om Dayak langhuse på Borneo kritiserer den New Zealandske antropolog
Christine Helliwell tendensen inden for den klassiske videnskab til at fiksere på det
visuelle (Helliwel 1996). Dette bakkes op af den amerikanske historieprofessor Martin
Jay. Han skriver, at favoriseringen af synet som middel til erkendelse kan spores tilbage
til de gamle grækere, hvor selve ordet teori (theory) kommer af samme sprogrod som
teater (theater) nemlig theoria, som betyder at betragte (Jay 1994:23). Denne
favorisering af synet er med til at situere individet som grundlaget for erkendelse, da det
sete altid placeres hos beskueren (Jay 1994:25). De gamle grækere så synet som den
ædleste sans, og denne idealisering skabte endvidere ideen om, at viden er det, man kan
verificere. Det sete bliver hermed også det mest virkelige, dette, argumenterer Helliwel
for, skaber et hierarki af tingslighed, hvor det umiddelbart identificerbare så som
objekter bliver mere virkelige end kvaliteter, attributter og relationer (Helliwel
1996:129). Helliwel tilskriver denne tendens ansvaret for en hidtidig ensidig
strukturalistisk analyse af langhusene på Borneo, hvor den umiddelbare konstruktion af
huset med et skel mellem udenfor og indenfor, hvor sidstnævnte er inddelt i en række
lejligheder, bliver determinerende for analysen som et skel mellem offentlig og privat.
Dette er baseret på sammenligningen med en europæisk gade med rækkehuse.
Helliwell mener i stedet, det er nødvendigt at benytte en fænomenologisk tilgang i en
analyse af langhunsene, der tillader en relationel eller processuel forståelse af sociale
relationer (Helliwel 1996:131). Hun skriver: ”(…) any conclusions concerning the
character of social life to be drawn from the structure of either longhouse or apartment
must be based not only on the abstract arrangements of those spaces but also on the
ways in which people live and use them. ” (ibid:131). Helliwel udtrykker således, at en
analyse af forholdet mellem rum og aktivitet ikke alene kan baseres på formen af
rummet, men at man i højere grad må kigge på den måde, rummene bliver beboet.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
17 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
I sin egen analyse af langhusene påpeger Helliwel, at ikke kun synet med sin evne til at
overvåge kan fungere som en regulerende mekanisme, men at også de andre sanser,
særligt hørelsen kan være en disciplinerende teknik (Helliwel 1996:141). Helliwel
argumenterer, at skellet i langhuset ikke repræsenterer et skel mellem privat og
offentlig, men mellem os og dem, hvor adskillelsen i separate lejligheder indenfor ikke
svarer til adskillelsen mellem rækkehuse på en gade, men at de tynde og hullede vægge,
som er imellem lejlighederne, er udtryk for behovet for et flow af lys og lyd, der skaber
en samhørighed blandt beboerne i langhuset og er med til at regulere adfærden hos det
enkelte individ i forhold til fællesskabet (ibid:142-143).
For at vende tilbage til Amhøjs analyse kan vi på samme måde betragte hendes brug af
Foucault, som et fokus på det umiddelbart identificerbare, nemlig at kontoret er åbent
og derfor skaber større visibilitet og heraf mulighed for overvågning. Dette fortæller os
dog meget lidt om, hvordan de ansatte rent faktisk bruger og orienterer sig i rummet.
Skal vi forstå forholdet mellem indretning og videndeling ud fra Helliwels optik, må vi
således kigge nærmere på den måde, de ansatte bebor rummene på i New Office
kontoret. I det følgende vil vi derfor beskæftige os med, hvordan de ansatte oplever støj
i New Office kontoret for at illustrere, hvordan audibilitet i ligeså stor grad som
visibilitet er med til at regulere de ansattes adfærd, og hvordan disse regulerende
mekanismer ikke blot disciplinerer, men også skaber mulighed for agens.
4. Information ude af kontekst
En af konsekvenserne ved de åbne New Office kontormiljøer er, at lydbilledet har
ændret sig. Det er muligt at høre, hvad alle andre siger, og muligt at stille spørgsmål ud
i det åbne rum. Det betyder dog også, at man i langt højere grad kan høre, hvad ens
kollegaer foretager sig, det vil sige telefonsamtaler - faglige og private, small talk m.m.
Dette resulterer i et højere støjniveau på arbejdspladsen eller set med en anden optik et
større flow af information. Flere medarbejdere i New Office kontorer giver dog udtryk
for, at de i højere grad føler, at de bliver forstyrret i deres arbejde som på virksomheden
Farma, hvor Bjerrum et al. skriver: ”Det blev også fremført, at det kunne være
vanskeligt at afvise folk, selv om man havde travlt eller skulle koncentrere sig, når man
Institut for Antropologi Københavns Universitet
18 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
sad så åbent. Man kunne således observere, at medarbejderne satte ørepropper i for at
kunne koncentrere sig.” (Bjerrum et al. 2007:66). Jeg vil dog argumentere for, at
opfattelsen af, hvad der er støj, forstået her som en lydmæssig forstyrrelse i form af
snak, ikke er en objektiv vurdering men afhænger af, hvorledes den enkelte opfatter den
information, som bliver gjort tilgængelig, som relevant eller ej, det vil sige i hvor høj
grad informationen relaterer sig til den enkeltes forståelse af arbejde samt dennes
relationer på arbejdspladsen. I det følgende vil jeg i første omgang forsøge at
tydeliggøre, hvordan denne opfattelse af rigtigt arbejde kan aflæses ved at se på
kategoriseringen af information som enten støj eller viden i relation til den amerikanske
antropolog Mary Douglas’ teorier om snavs (dirt) som ”matter out of place”, som de
bliver præsenteret i hendes bog ”Purity and Danger” (2008) [1966].
Inden vi går videre vil jeg dog først præsentere de studier som udgør det empiriske
materiale for min analyse.
4.1 På virksomhedsbesøg
Den ene case, som jeg vil beskæftige mig med, er arbejdspladsen Farma. Empirien
udgøres af en artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv, skrevet af Eva Bjerrum og Jakob
Lauring, som er adjunkt ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus, samt
Anne Bøgh Fangel, som ligesom Bjerrum er ansat ved Alexandra Instituttet. Artiklen er
baseret på et mindre etnografisk feltarbejde, som foregik over en måned ved
virksomheden Farma (pseudonym) (Bjerrum et al 2007:64). Farma beskæftiger sig med
at udvikle og implementere internationale marketingkampagner og var kort inden
feltarbejdet overgået fra cellekontorer til tre åbne kontorer fordelt over tre etager
(ibid:64-65). Valget om at overgå til New Office kontor var baseret på et ønske om at
øge videndeling og interaktion. Hver etage har plads til cirka 50 medarbejdere og her
sidder både marketing-assistenter, produktchefer, teamledere og ledere i det samme
lokale med fleksible pladser. Hver etage har desuden to stillekontorer med glasvægge.
Bjerrum et al. beskriver, at der var meget lidt snak på arbejdspladsen og at folk sjældent
hilste på hinanden. Ligeledes var det karakteristisk, at de der var tilstede på kontoret
forekom at sidde alene ved deres computere og arbejde hektisk. De to stillekontorer
Institut for Antropologi Københavns Universitet
19 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
blev mest brugt til korte telefonsamtaler (ibid:65). Således var der ikke sket nogen øget
videndeling på arbejdspladsen, snarere tværtimod.
Det samme gør sig gældende for virksomheden EuroAd, som vi allerede har været inde
på, men som jeg her vil introducere nærmere. Hansens analyse er i hendes Ph.D. baseret
på et tre måneders feltarbejde i to forskellige virksomheder EuroAd og EcoPart. Begge
firmaer var nyligt flyttet ind i nye kontorer, der som nævnt var inspireret af New Office
konceptet. Denne beslutning var i begge tilfælde taget på baggrund af et ønske om at
skabe større interaktion og mindre hierarkier (Hansen 2006:78). Jeg vil dog kun
beskæftige mig med den ene virksomhed EuroAd, da det primært er her, at de ansatte
oplever støjgener. Særligt opholdte Hansen sig ved afdelingen EU and Consumer Rights
i EuroAd. Denne afdeling specialiserer sig i advokatbistand samt formulering og
analyser af EU lovgivning. På EuroAd blev arbejdet primært udført individuelt, der var
ingen formaliseret praksis omkring samarbejde, og der var en tendens til, at kun korte
oplysninger blev udvekslet i det åbne kontor (ibid:75,82). En informant fra EuroAd
udtaler: ”(…) hvis der er en eller anden der ringer, om det er noget der tager 5-10
minutter, så vil jeg hvis rummet er ledigt, så vil jeg gå derhen, fordi jeg synes det
generer andre. (…)” (ibid:194). Længere samtaler bliver således rykket ind i de lukkede
kontorer, af hensyn til at de kan opfattes som støjende. Som jeg beskrev, så vil jeg dog
argumentere for, at hvad der opfattes som generende, som støj, afhænger af hvorvidt
informationen er relevant for dem, som overhører den.
Det empiriske grundlag for min analyse er således primært udgjort af citater fra
interviews, samt uddrag af observationer. Da empirien allerede er selektivt udvalgt i
forhold til at understøtte den analyse som henholdsvis Hansen og Bjerrum et al.
fremfører, er det en præmis for min analyse, at det må være en tilnærmelse af, hvordan
hverdagen opleves og udleves på de to arbejdspladser. Jeg vil dog alligevel mene, at det
trods alt er muligt på baggrund at det begrænsede empiriske grundlag at lave nogle
generelle betragtninger om praksis på Farma og EuroAd, hvilket jeg således vil
præsentere i de følgende afsnit.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
20 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
4.2 Støj på arbejdspladsen
I sit værk ”Purity and Danger” (2008) præsenterer Douglas sin teori om snavs, som et
udtryk for noget, der befinder sig et sted, hvor det ikke hører til, altså som matter out of
place. For at forstå hendes teori er det dog nødvendigt først at forstå, at ifølge Douglas
så er klassificering en konsekvens af al rational tænkning og en universel menneskelig
adfærd (Douglas 2008:xvii). Det er på baggrund af denne antagelse, at det overhovedet
er muligt at snakke om, at noget ikke hører til et bestemt sted. Douglas forklarer
således, at der ikke eksisterer noget som i sig selv er snavs, noget er kun snavset i det
omfang, det ikke passer ind i et eksisterende klassifikatorisk system (ibid:xvii). Snavs
repræsenterer således en anomali, det vil sige noget, som falder uden for den gældende
orden og dermed udfordrer den. Hun skriver endvidere at anomalier i primitive samfund
forsøges kontrolleret gennem tabuer, som beskytter den lokale konsensus, om hvordan
verden er organiseret, ved at henvise det flertydige, som anomalien repræsenterer, til det
hellige og hæfte en fare til bruddet af et tabu. Gennem tabuer bliver det muligt at holde
kritik borte, idet alt som udfordrer den gældende orden bliver usigeligt og dermed
utænkeligt (ibid:xii-xiii). I vestlige samfund, skriver Douglas, bliver anomalier
håndteret ved at blive betegnet som snavsede og farlige. Ligegyldig hvilken betegnelse,
de får, tabu eller snavs, så er konsekvensen dog, at det som udfordrer den eksisterende
orden bliver bragt under kontrol gennem en teori om en ledsagende fare, forklarer
Douglas (ibid:xi). I relation til Douglas’ teori om snavs som matter out of place vil vi
således i det følgende kigge på støj som information ude af kontekst og dermed forsøge
at aflæse den orden, som støjen forbryder sig imod, samt hvilke sanktioner en
overtrædelse medfører.
En informant på Farma udtaler følgende om støj på arbejdspladsen: ”Der er endnu mere
fokus på det professionelle her i de åbne kontormiljøer. Folk, de sidder ikke og
skvadrer. Og der er næsten ingen privatsnak i telefonerne.” (Bjerrum et al. 2007:69). På
Farma er der således en klar forståelse af, at generel snak samt private telefonopkald
ikke hører sig til på arbejdspladsen i hvert fald ikke i de åbne kontormiljøer, det er ikke
professionelt, det opfattes som støj. Dette kan også ses på EuroAd, hvor en informant
Institut for Antropologi Københavns Universitet
21 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
udtaler: ”Det er sgu irriterende for Christine som sidder lige bag mig, og som
overhovedet ikke har noget tilfælles med – med mine arbejdsopgaver, at hun skal sidde
og høre på en snak med nogen i Geneve. (…) man sidder heller ikke og råber i en
restaurant, jo vel,” (Hansen 2006:194). Det interessante her er, at selvom den
telefonsamtale, som informanten ville have, er arbejdsrelateret, så anses den alligevel
som en forstyrrelse. Det er altså kun visse typer information, som anses som passende i
det åbne kontormiljø og de informationer, der ikke passer ind, anses som støj. Hvis støj
er information ude af kontekst og således en anomali, må det der kategoriseres som støj,
jo så være det, der udfordrer den gældende orden på arbejdspladsen. Bjerrum et al.
skriver, at der på Farma eksisterer en særlig arbejdsopfattelse på arbejdspladsen. Her
anses individuelt koncentreret arbejde, som rigtigt arbejde, mens samtaler med
kollegaer ses som en forstyrrelse. Dette gør sig også gældende på EuroAd. Hansen
skriver: ”The execution of work was, mostly, performed individually; reading case files,
preparing legal defences, writing reports or preparing policy discussions at the level of
top management.” (Hansen 2006:74).
Ved at kigge på hvordan de ansatte kategoriserer nogle informationer som støj, vil jeg
således argumentere for, at det er blevet klart, at der hersker en anden opfattelse af,
hvad arbejde er på Farma og EuroAd, end hvad den arbejdsdiskurs, som New Office er
en del af, fastsætter. Mere specifikt skriver Bjerrum et al. om Farmas overgang til New
Office: ”Medarbejderne havde dog stadigvæk den opfattelse, at det var produktivitet
forstået som planlagte, direkte målbare, individuelle præstationer, som blev belønnet
med forfremmelser og lønforhøjelser. Og i den optik blev det åbne kontorlandskab anset
som en forstyrrende indretning og et incitament til at arbejde endnu mere koncentreret
og begrænse interaktionen og videndeling til et minimum.” (Bjerrum et al 2007:69).
Denne arbejdsopfattelse handler således i højere grad om at være ansvarshavende
medarbejdere frem for ansvarstagende. Den arbejdsopfattelse, som udtrykkes gennem
kategoriseringen af informationer som støj på de to arbejdspladser, refererer således til
en bestemt organisering af arbejdspladsen. En organisering hvor alle har deres plads i
hierarkiet og man udfylder sit arbejde loyalt og pligtopfyldende, her er videndeling ikke
Institut for Antropologi Københavns Universitet
22 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
en defineret del af arbejdsprocessen. Ved at komme med informationer ud i rummet, så
udfordrer man således dette. Disse informationer bliver derfor kategoriseret som støj.
Ifølge Douglas’ teori så bør medarbejderne således også være bange for at støje, fordi et
brud af den gældende orden er forbundet med visse farer. Dette underbygges af
følgende citat af en medarbejder på Farma: ”This open plan office has resulted in…, the
humour is definitely gone. I think it is because people are afraid to make a noise. When
we had the offices you could go in and make a joke. It is not entirely gone but it is
certainly limited.” (Bjerrum et al. 2007:67). Som jeg har beskrevet, så er overtrædelsen
af et tabu eller det at gøre noget, som opfattes som snavset, ledsaget af en potentiel fare,
dette vil jeg således i næste afsnit argumentere for også gør sig gældende på de
respektive arbejdspladser.
4.3 Shh, jeg prøver faktisk at arbejde - Audibilitet som en regulerende mekanisme
Douglas skriver, at samfundets ideelle orden opretholdes gennem farer, som truer dem,
der overtræder denne orden. Disse farer skal ofte findes i en risiko for sygdom eller
andre faktorer som påkalder sig en anerkendt magt uden for samfundet, det være sig tid,
penge, Gud eller naturen, skriver hun i et senere essay ”Environments at risk” (1991)
[1975] (Dougls 1991:242-243). Forestillinger om for eksempel pådragelse af en sygdom
eller andre former for helbredsmæssige handicap grundet en særlig adfærd er således
forbundet til opretholdelsen af særlige moralske værdier og sociale regler, idet det giver
en ”naturlig” grund til at afholde sig fra en særlig adfærd, som er socialt uacceptabel.
Som når man for eksempel siger til små børn, at de skal spise deres grøntsager, for
ellers bliver de ikke store og stærke. Ideer om smittefare knytter sig ligeledes til dette,
idet det spreder faren ved overtrædelsen af et tabu til hele det lokale samfund. Som for
eksempel i visse kulturer, hvor man mener, at personer, der har været utro, bringer
sygdom til deres børn og naboer (Douglas 2008:4). Herigennem lægges der et socialt
pres på den enkelte til at overholde de gældende normer. På EuroAd refererer
medarbejderne til tid som den instans, som man bør rette sig efter. En informant på
EuroAd udtaler således: ”(…) Det er klart man kan erfaringsudveksle, men igen kan
man ikke snakke om alle sine sager, det er der jo slet-slet ikke tid til, vel. Æhhh, så
Institut for Antropologi Københavns Universitet
23 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
derfor er det stadig meningen at vi skal arbejde individuelt. (…)” (Hansen 2006:196).
Som vi kan se her så opfatter informanten altså, at udveksling af informationer vil være
forstyrrende for hans arbejde, fordi det ikke er effektivt nok, hvis han skal gøre sit
arbejde ordentligt. Han refererer således til en højere instans, tid, i et forsøg på at
retfærdiggøre at en særlig adfærd, at snakke, vil være uacceptabel.
Ifølge Douglas’ teori så repræsenterer snavs altså en anomali, der udfordrer den
gældende orden i samfundet. Derfor bliver anomalier holdt i skak med ideen om en
ledsagende fare, der refererer til en højere instans. Som jeg har beskrevet så er støj en
anomali, det er informationer ude af kontekst. Ligeledes har jeg vist, at der er knyttet en
vis fare til at støje. Denne fare refererer i hvert fald på EuroAd til en højere instans i
form af tid, og hvis man ikke tilpasser sig dette, medfører det, at man ikke arbejder
effektivt og dermed risikere at miste sit arbejde. Det interessante er dog, at hvis man
støjer, så betyder det ikke alene, at man ikke arbejder effektivt, men også at man udgør
en trussel overfor de andres arbejde, man forstyrrer. På en anden virksomhed med New
Office kontorer, som Bjerrum har studeret, blev arbejde også opfattet som noget, der
foregik koncentreret og alene, man blev således hysset på af de andre medarbejdere,
hvis man støjede (Bjerrum & Aaløkke 2005:460). Der kan dog også komme sanktioner
fra lederen af arbejdspladsen. Bjerrum et al. beskriver blandt andet, at lederne på Farma
kommenterede, hvis de registrerede et fald i aktivitetsniveauet (Bjerrum et al. 2007:65).
En støjende person er således potentielt farlig, idet denne person bryder sig mod den
gældende orden og truer de andres effektivitet, personen udgør ud fra Douglas’ teori en
smitterisiko. En person, der støjer, vil derfor blive underlagt sanktioner af både ledere
og de andre medarbejdere. Da kategoriseringen af informationer som støj afhænger af
den gældende opfattelse af, hvad der er rigtigt arbejde, fastholdes og reguleres denne
opfattelse således gennem repressalier fra medarbejdere og kollegaer, men også
indirekte gennem bevidstheden om disse. Dette resulterer i at medarbejderne tilpasser
deres adfærd efter denne, for eksempel ved at gå ind på et lukket kontor for at snakke.
Hermed, vil jeg argumentere for, er audibilitet i ligeså høj grad som visibilitet en
regulerende mekanisme på arbejdspladsen.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
24 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Ved at kigge på kategoriseringen af informationer som støj er det således blevet
tydeligt, at den arbejdsopfattelse som eksisterer på Farma og EuroAd ikke stemmer
overens med den arbejdsdiskurs, som Amhøj definerede at New Office var en del af.
Igennem flytningen til et nyt kontor er den traditionelle forståelse af arbejde blevet
udfordret, idet lydbilledet har ændret sig og det ikke længere er muligt at lukke sig inde
på sit kontor. Det lader dog til, at der i hvert fald på Farma og EuroAd stadig eksisterer
den mere traditionelle opfattelse af arbejde blandt medarbejderne. Jeg ønsker således at
argumentere for, at igennem kategoriseringen af informationer som støj er
medarbejderen med til at håndhæve den gamle arbejdsopfattelse. Herved skaber de
regulerende mekanismer også en mulighed for agens, idet den enkelt medarbejder
indgår i en forhandling af, hvad der skal opfattes som rigtigt, og hvad der skal opfattes
som forkert arbejde. Dette vil vi gå nærmere ind på i næste afsnit.
5. Arbejde til forhandling
Ved at kigge på hvordan de ansatte kategoriserer nogle informationer som støj er det
således blevet tydeligt, at der eksisterer en anden opfattelse af arbejde på Farma og
EuroAd end den arbejdsdiskurs, som vi tidligere identificerede var en del af New Office
konceptet. Man kan dog undre sig over, hvorfor man ikke snakker åbent om, at man har
en anden opfattelse af arbejde. Ifølge Amhøj er dette dog ikke muligt, da den øgede
synlighed på arbejdspladsen understøtter New Office diskursen. I et interview omkring
sin analyse af KL huset udtaler hun: ”I det åbne landskab kan medarbejderne ikke
spørge deres leder om, hvordan en sag skal håndteres. Ligesom det ikke er muligt for
lederen at give medarbejderen en reprimande. Begge dele vil blive aflæst som tegn på,
at lederen og medarbejderne søger at påtage sig en formel og ensidig rolle i
organisationen. Det betyder ikke, at den form for kommunikation ikke finder sted. Men
det betyder, at man må finde nogle rum, hvor man ikke kan blive set og hørt.” (Albrecht
2008:25). Den øgede visibilitet og audibilitet på New Office kontorer medfører altså, at
man ikke kan snakke åbent om forhold, der refererer til, at man opfatter sig selv eller
andre som en del af funktionshierarkiet, at man har en anden opfattelse af arbejde. Dette
understøttes også af et citat fra en informant på EuroAd: ”Altså huset er mere
gennemsigtigt. (…) før i tiden så sagde Anton, det skal du se på og så lagde de sedlen.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
25 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Det er lidt sværere at sige nej (…). Det ville de sige hvis de sad på deres eget kontor, du
må vente, (…). Det gør de ikke i dag. Hvis du står der i et rum med tyve, så siger de
(…) jamen det er klart, det finder vi ud af. (…).” (Hansen 2006:198).
Dette kan gøre det svært at modsætte sig den gældende diskurs. Jeg ønsker dog at
argumentere for, at det netop er gennem kategoriseringen af information som støj, at det
bliver muligt for medarbejderne at forhandle den gældende arbejdsdiskurs, som vi kan
se i følgende eksempel. En informant på EuroAd udtaler sig her om en anden
medarbejders adfærd: ”(…) Altså der er jo ingen begrænsninger i hvem der bør
involveres i hans vigtige sag. Man kan grine lidt af det og man kan synes, det er
skideirriterende, fordi han forstyrrer en hel masse. Han kan stå og føre en eller anden
samtale midt ude i rummet om opkoblingen af internetforbindelsen nede fra
Forbrugerinformationens lokaler, ikke, som han gjorde i går. Lige ved siden af Anette.
Står op – taler højt til en eller anden person i en telefon – nede i vores afdeling. (…) det
er jo fuldstændig absurd i virkeligheden, ikke. (…)” (Hansen 2006:196). Informanten
udtaler her, hvordan hun anser den anden medarbejders adfærd som ”fuldstændig
absurd”, fordi han forstyrrer og støjer. Det handler dog ifølge mit argument om, at hun
anser de informationer, som den anden medarbejder kommer med, som værende ude af
kontekst. At tale højt i telefon og fortælle om sit projekt anses således ikke som
passende. Ifølge New Office diskursen ville dette dog skulle ses som en mulighed for
den enkelte til at udvide sin viden. Ved at kategorisere, hvad der i relation til New
Office diskursen ville være opfattet som en mulighed for den enkelte til at udvide sin
viden, som en forstyrrende aktivitet, vil jeg således argumentere for, at medarbejderen
indgår i en legitim forhandling af den gældende arbejdsdiskurs. Ved at snakke om at
man er generet af støj, er det således muligt at italesætte en uenighed med New Office
arbejdsdiskursen uden at skulle frygte at blive set ned på.
Hvis vi skal vende tilbage til vores problemstilling, vil jeg således argumentere for, at
det, ved at kigge på hvordan de ansatte kategoriserer informationer som støj på
arbejdspladsen, er blevet muligt at finde en del af forklaringen på, hvorfor forholdet
mellem New Office kontorindretning og videndeling i praksis ikke nødvendigvis
Institut for Antropologi Københavns Universitet
26 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
hænger sammen med de forestillinger, som ligger bag. Som jeg har vist, så er
implementeringen af New Office kontorindretning en del af en ændret diskurs, omkring
hvordan arbejde skal forstås. Ifølge denne diskurs ses medarbejdere som
vidensressourcer, der forventes at forsøge aktivt at udvide og dele deres viden gennem
videndeling. Amhøj argumenterer for, at i kraft af synligheden på New Office
kontorerne regulerer den enkelte medarbejder sin adfærd i forhold til denne diskurs om
den gode medarbejder. Karakteren af denne nye arbejdsdiskurs som et frigørelsesprojekt
gør det svært for medarbejdere at modsætte sig den, da de i så fald vil blive opfattet som
underlagt en gammel forestilling om, at alle har deres plads i funktionshierarkiet. Ved at
kigge på hvordan medarbejderne på Farma og EuroAd kategoriserer informationer som
støj, har jeg argumenteret for, at der dog stadig eksisterer en opfattelse af arbejde som
noget, der foregår koncentreret og individuelt. Ligeledes har jeg tydeliggjort, at det er
igennem denne kategorisering, der sker en forhandling af, hvad der skal opfattes som
rigtigt, og hvad der skal opfattes som forkert arbejde.
Når der ikke nødvendigvis forekommer øget videndeling på New Office kontorer, vil
jeg således argumentere for, at det handler om, at der eksisterer en anden opfattelse af,
hvad der er rigtigt arbejde på en arbejdsplads, end den opfattelse som New Office
udtrykker. Dette udtrykkes gennem kategoriseringen af informationer som støj. Hermed
vil videndeling blive begrænset, frem for øget.
Afslutningsvis vil jeg kort beskæftige mig med, hvilke konsekvenser indføringen af
New Office kontorer kan have på længere sigt.
6. Perspektivering
Som jeg har vist, så er det at kategorisere informationer som støj et udtryk for en anden
arbejdsopfattelse end den som signaleres igennem New Office indretningen. Noget
tyder dog på at den nye arbejdsdiskurs, som udtrykkes gennem New Office
kontorindretning, er kommet for at blive. Det er den retning, som arbejdsliv i Danmark
går hen imod. Dette er dog ikke helt uden følgevirkninger.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
27 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Amhøj skriver blandt andet: ”Der er således en tendens til, at KL huset er en
selvteknologi, der på den ene side ansporer medarbejderen til på en ny og unik måde at
skabe sig selv og på den anden side frasorterer dem, der ikke ”hører” dette kald.
Dermed producerer KL Huset ikke blot en gruppe individualistiske, frie og autonome
medarbejdere, der kan lede sig selv. Det producerer også en forskelsløs gruppe af
medarbejdere, der mangler ”den rette vilje” til selvledelse. De frasorteres fordi deres
”usynlige” handlinger forbindes med ”indre” egenskaber som viljeløs, energiforladt og
ufri.” (Amhøj 2004a:283)
Den nye arbejdsdiskurs, som New Office kontorindretning er en del af, stiller således
krav om en helt speciel type medarbejder. En medarbejder som ser sit arbejde som en
del af sin identitet. I en tid hvor arbejdsrelaterede sygdomme så som stress bliver mere
og mere udbredte, kan man dog overveje om en udviskning af grænserne mellem
privatliv og arbejdsliv, er den mest hensigtsmæssige udvikling. Ligeledes er den nye
arbejdsplads, hvor medarbejderen altid er og forventes at gøre sig selv til skue, ikke
nødvendigvis for alle. Der er således i høj grad brug for yderligere forskning i, hvordan
kontorindretning påvirker, og ikke mindst bliver påvirket af, den adfærd som foregår
der.
I denne opgave har det kun været muligt at kigge på et enkelt aspekt af, hvordan de
ansatte bebor arbejdspladsen. Yderligere studier kunne med fordel kigge på, hvordan de
ansatte manipulerer det fysiske miljø for at skabe den arbejdsplads, de selv ser som
ideel. Ligeledes kunne man kigge på, hvordan videndeling, som en udveksling af
informationer, er en social begivenhed, der også refererer til de ansattes interne
relationer på arbejdspladsen. En sådan analyse vil dermed kunne tage højde for
eventuelle magtrelationer på arbejdspladsen.
7. Konklusion:
Jeg har igennem denne opgave beskæftiget mig med den problematik, at indføringen af
en New Office kontorindretning ikke nødvendigvis medfører øget videndeling på
arbejdspladsen på trods af, at dette er det største incitament til at indføre konceptet. For
Institut for Antropologi Københavns Universitet
28 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
at finde en forklaring på dette har jeg ved brug af Hansen argumenteret for, at der
bagved konceptet ligger en forestilling om, at der er en direkte sammenhæng mellem
indretning og adfærd, karakteriseret som arkitektonisk determinisme. Jeg har endvidere
vist at denne forestilling dog ikke hænger sammen med praksis på arbejdspladser, som
har indført New Office, og at kontorindretningen således i højere grad er et symbolsk
udtryk for, hvorledes virksomhedsledelsen ser den ideelle organisering af
arbejdspladsen. Denne ideelle organisering har jeg ved brug af Amhøj vist har
konsekvenser for adfærden på arbejdspladsen idet den referer til en helt ny forståelse af
arbejde. En forståelse hvor arbejde betragtes som et udviklingsprojekt for den enkelte
medarbejder, der gennem arbejdspladsen forventes at skabe sig selv samtidig med at
han skaber arbejdspladsen. Denne nye diskurs internaliseres hos medarbejderne gennem
den konstante risiko for overvågning, der medfører at de ansatte regulerer deres adfærd,
alt efter hvad der ses som passende adfærd for den gode medarbejder. Det
kendetegnende ved denne nye diskurs omkring arbejde er dog at den opleves som en
mulighed for den enkelte til at frigøre sig fra de traditionelle funktionshierarkier. Den
kan således betragtes som en selvteknologi idet den giver den enkelte mulighed for at
skabe sig selv ved at synliggøre sig som en vidensressource.
Jeg har efterfølgende argumenteret for, at Amhøjs analyse af New Office arbejdspladser
er determineret af et for ensidigt fokus på det umiddelbart identificerbare via sit fokus
på synet som den eneste regulerende mekanisme og derfor ikke giver en forklaring på,
hvorfor der på nogle arbejdspladser ikke forekommer øget videndeling. I stedet har jeg
foreslået en mere fænomenologisk tilgang som fokuserer på oplevelsen af støj på
arbejdspladsen. Ved brug af Douglas teorier om snavs som ”matter out of place” har jeg
vist, at ved at kigge på hvordan de ansatte kategoriserer informationer som støj, er det
muligt at identificere, at de ansatte på Farma og EuroAd har en anden opfattelse af
arbejde end den som udtrykkes gennem New Office kontorindretningen. Jeg har
endvidere vist at den særlige karakter af den nye arbejdsdiskurs gør det svært at sætte
sig imod den, fordi man, hvis man ikke indgår i videndeling, udstiller sig selv som en
person, der er bundet af funktionshierarkiet og ikke udvikler sig selv som et
selvstændigt individ. Da kategoriseringen af nogle informationer som støj, er et udtryk
Institut for Antropologi Københavns Universitet
29 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
for en anden opfattelse af arbejde end den nye arbejdsdiskurs, har jeg argumenteret for,
at der i denne handling muliggøres en forhandling af, hvad der skal forstås som rigtigt
og forkert arbejde.
Det er således blevet tydeliggjort, at grunden til at der på nogle arbejdspladser ikke
forekommer øget videndeling som resultat af indførelsen af New Office, er fordi at
informationer, i forhandlingen af hvad der skal opfattes som rigtigt arbejde, bliver
kategoriseret som støj frem for viden.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
30 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
8. Litteraturliste:
Albrecht, Jakob.
2008. Kommunal Catwalk. I: Asterisk nr. 39. S. 24-26. København: Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole
Amhøj, Christa Breum
2004a. Transparent styring – En analyse af et åbent kontorlandskab som en
styringteknologi. I GRUS 25(73): 46-64
2004b. Medarbejderens synliggørelse i den transparente organisation – om styring af
frihed og usynliggørelse af ledelse. I Offentlig ledelse i managementstaten. Red.
Dorthe Pedersen. S. 268-286. Frederiksberg: Samfundslitteratur Publishers
Bjerrum. Eva, Jakob Lauring & Anne Bøgh Fangel
2007. Det åbne kontor – en teknologi der fremmer interaktion og videndeling i
arbejdet?. I: Tidsskrift for Arbejdsliv 9(3):59-71.
Bjerrum, Eva & Ole Nielsen.
2003. Bliver man lidt småsær af at have sit eget kontor?. Viby: Jyllands-Postens
Erhvervsbogklub.
Bjerrum, Eva & Stine Aaløkke.
2005. The office as a strategic artefact for knowledge sharing. I: The Passion for
Learning and Knowing. Gherardi, Silvia & Davide Nicolini red. S.446-472.
Trento: University of Trento.
Douglas, Mary
1991 [1975]. Environments at risk. I:Implicit Meanings – Essays in Anthropology.
s.230-248. London: Routledge
2008 [1966]. Purity and Danger. London: Routledge.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
31 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
Duffy, Francis
2002 [1997]. The New Office. London: Conran Octopus Ltd.
Grangaard, Sidse.
2008. Med mennesker i rammen – dialogorienteret registrering af rum og aktivitet i
kontormiljøer. København: Kunstakademiets Arkitektskole.
Hansen, Heidi Lund.
2006. Spaces for learning and working. Frederiksberg: Samfundslitteratur Publishers.
Helliwel, Christine.
1996. Space and Sociality in a Dayak Longhouse. I: Things as they are. Red. Michael
Jackson. S.128-148. Bloomington: Indiana University Press
Jay, Martin
1994. The Noblest of the Senses: Vision from Plato to Descartes. I: Downcast Eyes. S.
21-82. Berkeley: University of California Press.
King, Anthony D.
1980. Introduction. I: Buildings and Society. S.1-33. London: Routledge & Kegan Paul
Lawrence, Denise L. & Setha M. Low.
1990. The Built Environment and Spatial Form. I: Annual Review of Anthropology. 19:
453-505.
Van Meel, Juriaan.
2000. The European Office. Office design and national context. Rotterdam: 010
Publishers.
Von Haffner, Barbara.
Institut for Antropologi Københavns Universitet
32 “Shh, jeg prøver faktisk at arbejde” Ba-essay af Freja Bach Kristensen
2006. ”Har du fået min mail?” – om den rumlige indretnings betydning for den
uformelle kommunikation på arbejdspladsen. København: Institut for Nordiske
Studier og Sprogvidenskab.
Aagaard, Annabeth.
2003. Viden i bevægelse – På vej mod den vidende organisation. København: Børsens
Forlag