BABY JANE

R o s i n a n t eR o m a n

Af samme forfatter

Renselse

Stalins køer

34177_baby_jane.indd 2 19-01-2012 09:32:36

Sofi Oksanen

BABY JANE

r o m a n

På dansk ved Birgita Bonde Hansen

Rosinante

34177_baby_jane.indd 3 19-01-2012 09:32:36

Baby Jane

er oversat fra finsk af Birgita Bonde Hansen efter Baby Jane

Copyright © Sofi Oksanen 2005

Published by agreement with Salomonsson Agency

Denne udgave: © Rosinante/rosinante&co, København, 2012

1. udgave, 1. oplag, 2012

Omslagsdesign: © Elina Warsta/dansk tilrettelæggelse: Harvey Macaulay, Imperiet

Omslagsfoto: © Laura Tättilä

Sat med Granjon hos Christensen Grafisk

og trykt hos Narayana Press, Gylling

isbn 978-87-638-2055-4

Printed in Denmark 2012

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov

om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Rosinante er et forlag i rosinante&co

Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K

www.rosinante-co.dk

34177_baby_jane.indd 4 19-01-2012 09:32:36

HELSINKI, 1995-2002

34177_baby_jane.indd 5 19-01-2012 09:32:36

34177_baby_jane.indd 6 19-01-2012 09:32:36

7

ET

34177_baby_jane.indd 7 19-01-2012 09:32:37

8

34177_baby_jane.indd 8 19-01-2012 09:32:37

9

True loveYou’re the one I’m dreaming ofYour heart fits me like a gloveAnd I’m gonna be true blue baby I love you

No more sadness, I kiss it goodbyeThe sun is bursting right through the skyI searched the whole world for someone like you.

(madonna: True Blue)

34177_baby_jane.indd 9 19-01-2012 09:32:37

10

34177_baby_jane.indd 10 19-01-2012 09:32:37

11

piki var uden tvivl byens cooleste lebbe, da jeg kom til byen som ung pige og var fuldstændig uerfaren, hvad kvinder angik. Piki var ti år ældre end mig og kendte allerede alt til Helsin-kis homoverden. Hun havde raget hen over diskene på såvel de nuværende som de allerede forsvundne homobarer og havde oversmurt dem skiftevis med væltede fadøl, sit eget bræk eller en næsvis lille betonlebbes næseblod. Hun havde deltaget i pride, marcheret i optog og hængt ud på Gambrini, og hendes billede stirrede mig i møde på forsiden af Seta-bladet. Og hun kendte alle, og alle kendte hende. Hun havde været i seng med femog-halvtreds kvinder før mig og stjålet biler og dealet speed. Hun havde tatoveringer og piercinger og lyttede til Musta Paraati og Lords of the New Church. Der var røde snørebånd i hendes militærstøvler, og hun røg Camel. Hun gik med mandeskjorter og røde seler, knæbukser og slips. Og hendes millimeterkorte hårstubbe så ud, som om de kildede lige tilpas meget mellem lårene. Hun var den, jeg havde ledt efter. Netop den og netop sådan. Pikisilmä, Sortøje. Hun løftede mig op på sin ryg som en flue og krammede mig, så jeg druknede i hende. Når hun sov, ville hun ligge og ånde mig i nakken, det var vigtigt, jeg løftede altid mit hår til side, så hun kunne få fat i min nakkes duft. Hun lagde en hånd på min mave og stak en finger i min navle. Først da faldt hun i søvn. Uden at orke at tage sine armybukser og sin bluse af. Bare hun kunne have sin næse i min nakke. Hele natten. Urokkeligt holdt hun mig i sin favn natten igennem, tæt ind til

34177_baby_jane.indd 11 19-01-2012 09:32:37

12

sig i ly af sine arme. Jeg frøs aldrig, selvom Piki uanset årstiden sov med vinduet åbent. Så fast holdt hun om mig. Så fast og varmt, at jeg aldrig blev kold, om så sneen føg ind.

Piki havde haft pigekærester, siden hun var seksten. Derop-pe i den lille landsby mod nord havde Piki haft en tre år ældre kæreste, og de havde dyrket sex på Pikis lille punkrockværelse midt mellem plakater og plader og spraydåser med hårlak. Og i skoven og i parken og på toiletterne og på skolen og i kantinen og på spidsen af hvert eneste næs, på hvert eneste gadehjørne. Om morgenen havde kæresten kørt Piki til skole i sin bil og havde så hentet hende igen om eftermiddagen. Hun var hoppet ind i sin kærestes rocksorte, dunkende bil, og de var kørt ud for at dyrke sex. Jeg syntes, det hele var cool. Piki blandede drinks på en cool måde og fløjtede på en cool måde. Hun var cool, når hun inviterede en pige ud, og cool, når hun hjalp hende jakken på. Hun bestilte en taxa og fandt ledige pladser og sikrede sig, at hendes kvinde ikke manglede noget. Når vi tog på homobar, førte hun mig uden om køen og introducerede mig for alle. Til kvindefester dansede vi kinddans, og hun trak igen vejret gen-nem min nakke. Det var perfekt.

Pikis telefon ringede i et væk.På barer blev Pikis bord straks indtaget af folk, hun kendte.– Hva’ så, din gamle lebbe?– Hva’ så selv, hvad sker der?Jeg tænkte altid, at pigen måtte være en gammel bekendt, men

på den anden side blev Piki også ved med at få nye bekendte. Piki kunne for eksempel finde på at tage en pige med oppe nord-fra, som netop var sprunget ud af skabet, og tage hende med til kvindefest eller introducere et pigepar fra Imatra for sine venner. Pigen oppe nordfra lod sig inspirere af Pikis tøjstil, hun købte armybukser med lommer på fra den samme butik og samme slags

34177_baby_jane.indd 12 19-01-2012 09:32:37

13

militærstøvler, klippede sit hår kort i samme stil og begyndte også at tale ligesom Piki og fortælle jokes videre, hun havde hørt Piki fortælle, og brugte kælenavne om folk, som Piki havde fundet på. Hun planlagde også at få en piercing, først i næsen, selvom den der tungepiercing, som Piki har, nu også er ret cool, men hvis jeg nu alligevel starter med næsen. Så må vi se lidt senere. Piki sagde, at det ikke gjorde ondt, altså i tungen, og tungen er trods alt ... tungen – et vigtigt redskab for kvinder, der kan lide kvinder. Efterfulgt af en Pikiagtig grimasse. Næste gang jeg så pigen, havde hun selvfølgelig en stav i tungen og viste den stolt frem for Piki. Og Piki lo på den der vidende måde, som hun ofte lo på. Der var altid en undertone i hendes latter, der sagde: Jeg ved, hvordan du skal bolles. Når hun havde den undertone i stemmen, tvivlede lytteren ikke et øjeblik på, at det var sådan, det forholdt sig.

Når man hører en sanger tale, bliver man tit skuffet over ved-kommendes talestemme, fordi den viser sig at være helt almin-delig og hverdagsagtig. Men det himmelske ved Pikis stemme forandrede sig ikke, alt efter hvad hun brugte den til. Hvis det stak hende, kunne hun få hvem som helst på krogen med sin stemme, kvinder og mænd, katte og hunde. Med sin stemme kunne hun dæmpe storme og grædende børn, de søvnløse fandt hvile i den, og de ængstelige kunne mærke vægten løfte sig fra deres bryst. Hendes stemme afvæbnede fjender og var også sød og forblændende, når hun bandede, fængslende, selv når hun var allermest spydig.

Hendes stemme snoede og slyngede og drejede sig, foran-drede sig til andres stemmer og blev straks derefter til sit eget, flødede selv. Alle ord, der nogensinde er blevet brugt om gud-dommelige stemmer, passede ikke på hendes, for den mindede ikke om nogen anden stemme, ikke nogen bestemt persons el-

34177_baby_jane.indd 13 19-01-2012 09:32:37

14

ler sangers, den var ikke kendt fra radio eller tv. Den var ikke »fløjlsblød« eller »mørk« eller »hæs«, selvom den føltes blid som huden på brysterne, en fløjlsagtig kilden på halsen eller en varm hånd under blusen. Det var, som om hendes stemme drak mørk kakao eller spiste mandler. Og den var også hæs, men den var hæs på samme måde, som skoven på én gang er både hæs og gen-nemsigtig i sommernatten, når træerne er skjult i dunkelheden, og himlen er lysende klar. At lytte til den var som at lægge sit hoved på en pude fyldt med kronblade fra roser og liljer. Hendes stemme lød, som kardemomme duftede. Og kanel. En solsort med en hals af kanel og kardemomme.

Piki havde altid været en gøgler og en joker, og hendes gøgler-stemme blændede og tilslørede og skjulte alt det ved hende, som hun ønskede skulle forblive skjult. Bag ved den var hun i sik-kerhed. Den var hendes beskyttelsesfarve, som konstant skiftede alt efter situationen, og ingen ville nogensinde få mistanke om, at et menneske med så fantastisk og pragtfuld en personlighed som Piki ville kunne have problemer. Piki var så livlig, så kvik. Før nogen opdagede noget, havde hun tegnet en verbal satire-tegning af et menneske, hun kun lige havde mødt, en fænomenal karikatur med nogle få, velvalgte ord, som fik hele selskabet til at grine og emnet for joken til at rødme og trække sig tilbage. Piki var så allerhelvedes rap i replikken, at der ikke var nogen, der nåede at forsvare sig.

Jeg stod selvfølgelig også for skud. Eftersom jeg havde store fød-der af en kvinde at være, kaldte Piki mig klumpfod. Og mine sko var ski, mine sokker skiposer. Jeg fik nye øgenavne hver dag.

Jeg havde en stor mund, så jeg blev til sugemalle.– Pas på, at læberne ikke sidder fast i døren!Jeg havde en stor næse, så jeg fejrede altid Halloween.Og når jeg bad hende om at lade være, svarede Piki:

34177_baby_jane.indd 14 19-01-2012 09:32:37

15

– Du kan jo lide det!Piki forblændede mig sådan med sine små spydigheder, at

det tog sin tid, inden jeg lærte at høre på stemmen, hvornår hun mente det alvorligt. Hvornår hun rent faktisk var bange. Hvor-når den paniske angst skinnede igennem.

34177_baby_jane.indd 15 19-01-2012 09:32:37

16

vores første måneder sammen var hede og sommerlige, og ingen af os var vilde med varmen, så vi holdt os indenfor i kølige omgivelser og gik på bar om natten. Heden passede os dårligt, for vores medicin fik os begge til at svede voldsomt, det drev af os i så voldsomme mængder, at det ville have vækket urimelig stor op-mærksomhed, hvis vi var gået ud. Vi kunne knap nok passe vores daglige gøremål – sveden ville være blevet tolket som abstinenser, eller i hvert fald som tømmermænd. At man sveder er nemlig en af de ting, som komplet fremmede mennesker finder passende at kommentere hvor som helst og når som helst. Som om jeg ikke selv vidste, at jeg svedte. Som om hun ikke gjorde. Den sommer var helt umulig for mig, det var umuligt at opretholde kontakten til omverdenen, så jeg forsøgte ikke engang, bortset fra under vores natlige barbesøg. Den sommer levede vi ét og samme liv, vi havde samme rytme, vi hang uløseligt sammen og susede af sted med taxa til udendørsserveringen ved Kaisaniemi, som også havde åbent om natten og derfor var perfekt for os svedende. Taxaen bugtede sig gennem de smalle gyder i Kallio, mens vi sad på bagsædet og kælede, og Piki hviskede i mit øre, hvad hun ville gøre ved mig, når vi kom hjem.

På vores første date endte til vi kvindefest på Kaisaniemi, hvor jeg ikke havde været før. Jeg var så spændt, også bare over at skulle mødes med Piki, at jeg allerede var i en ringende bran-dert, da jeg endelig nåede hjem til hende. Og så oven i købet den første fest på Kaisa! Jeg lo, da hun allerede i døren kyssede mig

34177_baby_jane.indd 16 19-01-2012 09:32:37

17

heftigt, og min latter snoede sig om min forårsberusede fuldskab og blandede sig med andre lyde, Pikis honningtunge, kattenes poter og døren til taxaen, som hun holdt for mig, da vi senere tog mod Kaisaniemi. Og jeg kan huske, hvordan hendes stemme fik mig til at skælve, selvom hun blot spurgte taxachaufføren, om man måtte drikke øl i taxaen, hvis man ikke spildte, hvilket hun altid gjorde. Lapin kulta, altid Lapin kulta. Pikis køleskab var altid halvt fyldt med Lapin kulta. Da jeg første gang åbnede hen-des køleskab, den nat vi mødte hinanden, var hele den underste afdeling pakket med Lapin kulta og på den øverste hylde stod der en pakke smør med smørkniv i og noget ost, intet andet. I døren stod der Pepsi og mange liter mælk. Næste gang jeg kom hjem til hende på den skræmmende første date, var køleska-bet fyldt med alverdens morgenmadsprodukter. Alt sammen til mig: juice, yoghurt, ost, toastbrød, tomater, spegepølse, frugt. Det lavede Piki morgenmad til mig af, slikkede krummerne fra toastbrødet af mine fingre og sagde, at min hud stadig lugtede af Kaisaniemiparken og sommergræsset, som vi havde siddet på engang efter fire, da vi ikke orkede at stå i kø til en taxa længere. På græsset havde vi kysset, og min krop havde bare ventet på, at Piki skulle føre sine fingre op i mig, så de nåede bunden af mit hjerte og trak det ud i hånden på hende. Og når Pikis fingre var inde i mig, ville hun trykke bagsiden af sin hånd mod mit lår, og det ville næsten gøre ondt, næsten være for smertefuldt, hun ville næsten nå for dybt i mig, næsten fjerne alle andre farver fra verden end rød. Det ville være, som om der faldt en rød regn inden i mig, og min forbavselse ville gang på gang være græn-seløs, når lagnerne ikke blev røde, men var farveløst våde som lommetørklæder, der er grædt helt gennemblødte, selvom Piki førte sine fingre helt op og ind i mit hjerte. Min hud ville blive fuld af blodsprængninger, og de ville også lyse rødt i halvmørke, som om mit hjerte lyste gennem huden, som om det også strakte

34177_baby_jane.indd 17 19-01-2012 09:32:37

18

sig frem mod Pikis fingre, efter hun havde taget dem ud af mig. Som om det bredte sig til hele min krop i sit forsøg på at finde en vej tilbage mod hendes fingre.

Ingen havde nogensinde grebet min hånd, når jeg var ved at komme, ingen havde flettet sine fingre om mine og holdt fast. Mine ringe blev trykket ind i min hud og lavede aftryk. Og Piki sagde, at hun stadig kunne føle dem inde i sit hoved næste dag. At hun vågnede ved, at min hånd og ringene på den klemte hendes hånd, selvom vi ikke havde sovet i samme seng den nat.

Ingen havde nogensinde grebet om min nakke, når jeg var ved at komme, eller trykket mit hoved mod deres bryst. Det gjorde Piki, fast og beslutsomt. Hendes fingre på min hals, hendes fingre om min nakke, helt oppe, lige ved ørerne. Ingen havde nogen-sinde holdt mig i deres favn på den måde, så fuldstændig tæt ind mod deres hud, så fuldstændig skjult fra resten af verden, i så fuldstændig tryghed. I så ufravigelig tryghed. Hendes venstre hånd fast om min nakke, mit hoved på hendes bryst, hendes højre hånd inden i mig.

Piki var den første, som jeg ikke rev i sengen. Piki var den første, hvis hud og blod man ikke kunne finde under mine negle næste morgen. Piki var den eneste, der kunne gå i bad om mor-genen uden at skære grimasser over sin forrevne ryg og nakke.

Man skulle vel snarere have troet, at det ville være omvendt. At Piki ville have været den første, som havde fået mig til at rive min elsker, for jeg var ikke kommet på samme måde før, igen og igen og uafbrudt som fortløbende røde bånd.

Sandt nok, Piki brød sig heller ikke om at blive revet, men andres præferencer havde ikke før påvirket min riveiver. Jeg sagde, at jeg ikke kunne gøre for det. Og det kunne jeg heller ikke. Man kunne have troet, at jeg så var mere bevidst sammen med Piki. At jeg lod være med at rive, fordi jeg vidste, at hun

34177_baby_jane.indd 18 19-01-2012 09:32:37

19

ikke kunne lide det. Men det duer heller ikke som forklaring, for sådan kunne jeg måske også indledningsvis have reageret, men efter at være kommet for tiende gang, ville jeg ikke længere kunne sige, at jeg handlede bevidst.

34177_baby_jane.indd 19 19-01-2012 09:32:37