Kristeligt Dagblads redaktionelle årsrapport 2015

Avisen under lup

2 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da K t i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 3

Udgivet af Kristeligt DagbladKristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København KAnsvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Jeppe Duvå | Fotos: Leif Tuxen | Research: Lise Lotte Nedergaard | Design og layout: Ole Munk | Tryk: Dagbladet i Ringsted

1��5 1��� 2003 200� 2011 2015

25.000

30.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Kristeligt Dagblads oplag 1995-2015

1��5 1��� 2003 200� 2011

220

1�0

140

���

�0

20

Kristeligt Dagblads læsertal 1996-2015

kristeligt dagblad

Alle andre danske betalte dagblade

kristeligt dagblad

2015

Så mange besøger Kristeligt Dagblad på nettet

20152001 2003 2005 200� 200� 2011 2013

�00.000

�00.000

�00.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

daglige læsere af Kristeligt Dagblad på papirKilde: Gallup, . HalVÅr

ugentlige brugere på computer

ugentlige brugere på smartphone

ugentlige brugere på tabletresearCHdaTa FOr uGe , | Kilde: dansKe medier

daglige eller ugentlige modtagere af Kristeligt Dagblads elektroniske nyhedsbreve

Så mange mennesker når Kristeligt Dagblad ud til:

98.000

115.60294.89560.343

53.816

indeks 1��� = 100.Kilde: Gallup, 1. halvår 2015

Kilde: danske mediers Oplagskontrol (1. halvårstal)

antal unikke månedlige brugere på k.dk 2001-2015Kilde: Gemiusantal unikke månedlige brugere på Kilde: Gemius

det bedste og det værste

iDa aUKenMedlem af Folketinget for radikale Venstre

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Kristeligt Dagblad

er en holdningsavis med dybde og seriøsi-tet. Det betyder, at Kristeligt Dagblad ikke som alle andre styrter rundt efter de lette og hurtige nyheder, men søger indsigt og saglig-hed.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 En gang imellem

bliver Kristeligt Dagblad lige selvhøjti-delig nok, men hvem gør ikke det?

Foto

: leiF tux

en

Af Erik BjErAgErAnsvArshAvEndE chEfrEdAktørbjerager@k.dk

Hvad er en avis? Det er der givet mange bud på igennem tiden. En af 1800-tal-

lets store fi losoff er, tyskeren Hegel, kald-te avislæsning for demokratiets morgen-bøn. I 1900-tallet beskrev den amerikan-ske forfatter Arthur Miller en god avis som ”a nation talking to itself” – et sted hvor et land og en befolkning taler med sig selv og hinanden.

Det behov, som avisen opfyldte en-gang, er der fortsat. Et velfungerende demokrati forudsætter en veloplyst be-folkning. Vi lever i en digital tid, hvor en fl odbølge af information skyller ind over de fl este mennesker fra morgen til aften. Det gør det kun mere nødvendigt at fremhæve avisens klassiske dyder – både på papir og digitalt. En god avis skal sortere og skære fra. Den skal prio-ritere og sikre, at læserne får det vigtig-ste at vide. Den skal være troværdig. Og så skal den være åben over for sine læse-re, over for kritik og over for idéer til, hvordan den kan blive bedre.

Det gælder også Kristeligt Dagblad. Vi vil gerne ses i kortene og vurderes af vore læsere. Derfor udgiver vi et redak-

tionelt årsregnskab. Det handler ikke om penge og avisens økonomi. Men det er vores eget spinkle forsøg på at måle og refl ektere over, om vi gør det godt nok over for avisens læsere.

Vi leverer public service, hvilket bedst kan oversættes med, at vi er i of-fentlighedens tjeneste. Vi forlanger og forventer åbenhed og gennemsigtighed af vores omverden, og den vil vi også gerne selv levere.

Selvkritikken er afgørende på en avis, og den fi nder sted hver eneste dag på de daglige redaktionsmøder. Vi er – tør jeg godt sige – vores egne værste kritikere. Dertil kommer, at vi trykker læserbreve og kommentarer, der kritiserer avisens journalistik, og vi bringer næsten dag-ligt faktuelle rettelser af fejl, vi begår. Vi har også en særlig klage-mail, som avisens læsere kan bruge. Hvis læsere har væsentlige og relevante indvendin-ger imod det, der står i avisen, lytter vi til dem. Som avis er vi i udveksling med det samfund, vi er en del af. Heldigvis modtager vi langt mere ros end ris, og det er vi taknemmelige for.

Det er svært at lave et redaktionelt årsregnskab, og vi er ikke de rigtige til at afgøre, om vi løfter vores opgave og an-svar ordentligt.

Men vi mener, at avisens fortsatte vækst i oplaget er et signal om, at vi er på rette vej. Aldrig har så mange holdt avisen på papir eller rent digitalt. Kriste-ligt Dagblads rekordvækst på nettet vi-ser, at aldrig har så mange mennesker været konfronteret med avisens artikler som nu. 96 procent af vores abonnenter svarede i december 2015 i en undersø-gelse, at de er ”meget tilfredse” eller ba-re ”tilfredse” med avisen, og det tager vi som tegn på stor opbakning. Nu kan man indvende, at der ikke er mange, der vil blive ved med at holde en avis, som de ik-ke er tilfredse med. Men vi ved fra andre målinger i branchen, at vores tal er gode.

Som avis ønsker vi ikke at blive vur-deret på, om vi er hurtigst med ny-hederne. Det er der andre, der er

bedre til. Men vi vil gerne vurderes på, om Kristeligt Dagblad lever op til at væ-re Danmarks bedste kultur- og eksistens-avis, sådan som vi har ambitioner om at være.

Det er på det område, vi som avis øn-sker at præge samfundsdebatten. Vi vil dække de tre områder tro, etik og eksi-stens bedre end andre medier i landet. Og heldigvis angiver vore læsere og abonnenter i de forskellige undersøgel-

Vi forlanger, at andre er åbne, og vi prøver selv at være detser, som vi har lavet i årets løb, at det er dækningen af netop de tre stofområder, der er deres vigtigste grund til at holde avisen.

Vi oplever ofte, at avisen ikke kun er til oplysning og inspiration, men også til trøst. De mange store livs-

kloge interviews med mennesker, der har noget at sige andre i en vanskelig livssituation, er det stof, som vore læse-re er gladest for at læse.

En avis skal gøre ens egen verden større, men også gerne virke til opmun-tring. Kristeligt Dagblad befi nder sig sammen med alle andre medier midt i en digital revolution. Papiravisens død er profeteret et utal af gange, men det er min opfattelse, at papiravisen som me-die bliver stadigt vigtigere, fordi den skaber overblik og tid til eftertanke i en mere fragmenteret og forhastet tid.

Et voksende antal af Kristeligt Dag-blads medarbejdere og en voksende del af avisens investeringer bruges på de di-gitale medier. Men vi har først og frem-mest fokus på indholdet, på journali-stikken, debatten og anmeldelserne – uanset om de udgives digitalt eller på papir. Det er indholdet, vi gerne vil vur-deres på.

WWpapir-avisens død er profeteret et utal af gange, men det er min opfat­telse, at papir­avisen som medie bliver stadigt vigtigere, fordi den skaber overblik og tid til eftertanke i en mere fragmente­ret og forhastet tid.

4 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da K t i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 5

det bedste og det værste

Foto

: leiF tux

en

Kristeligt DagblaD bag etiKKens joUrnalistpris

3 Kristeligt Dagblad uddelte i februar 2015 for første gang avisens pris til nyuddannede journali-ster, TRO, ETIK og EKSISTENS-prisen, som der føl-ger 25.000 kroner med. Prisen belønner en stude-rende eller en gruppe af studerende, der særlig originalt, engagerende og på højt fagligt niveau har behandlet emner fra området tro, etik og eksi-stens i forbindelse med deres afsluttende opgave.

3 prisen gik til den 30-årige cand.public. Malene cathrine pedersen for hendes afgangsopgave fra cand.public.-studiet på DMJX/AU. Den beskriver det stille liv, som normalt aldrig når frem til medierne og slet ikke op i overskrifterne. Historien hedder Det sidste hjem og handler om hver dagen på et plejehjem. Malene Cathrine Pedersen har udarbejdet den på baggrund af fem måneders feltstudie blandt de ældre.

3Malene cathrine pedersens opgave blev udvalgt blandt de indstillede bidrag for sin fi ne skildring af det sagtmodige liv på plejehjemmet et sted i Aarhus-området, som kunne være et ple-jehjem hvor som helst i landet. Her er ingen ydre dramaer, og når hun opholdt sig i mange hele og halve dage og aftener på plejehjemmet, var det ikke for at fi nde konfl ikter eller fejl, som ellers ofte er drivkraften for journalister.

Af Erik BjErAgErAnsvArshAvEndE chEfrEdAktørbjerager@k.dk

De bedste til at vurdere kvaliteten af en avis er læserne. I december 2015 spurgte vi en udvalgt del af

læserskaren om deres tilfredshed med Kristeligt Dagblad.

61 procent svarede, at de er ”meget tilfredse” med avisen. 35 procent er bare ”tilfredse”. Det er ikke noget dårligt re-sultat. Tværtimod er vi ”meget tilfredse” med det og tolker det som udtryk for, at avisen i høj grad lever op til sine redakti-onelle mål.

En anden stor undersøgelse, som analyseinstituttet Gallup foretog for avi-sen hen over sommeren, viser, at Kriste-ligt Dagblads læsere hører til blandt Danmarks mest læsende mennesker. I gennemsnit bruger en læser knap en ti-me om dagen på at læse avisen. Helt præcist er det 57 minutter.

De læsere, der kun læser avisen om fredagen, bruger mere end en time på hver avis. Helt præcist 69 minutter.

Det beskriver Gallup som en meget høj læsetid. Den udtrykker dels, at man-

ge læsere er ældre og har god tid til at læse, dels, at de synes, at det er værd at bruge tid på det, der står i avisen. Læse-tiden er derfor også udtryk for læsernes tilfredshed.

De områder, som læserne vurderer som de vigtigste i avisen, er først og fremmest artikler om etik og etiske em-ner. Dernæst følger Liv&Sjæl-artikler om livets store spørgsmål. Så stof om kri-stendom og kirke skarpt efterfulgt af em-ner om kultur.

Når vi spørger til, hvad der er for me-get af eller for lidt af, tegner der sig et broget billede, som vi vanskeligt kan bruge som forlæg for at udvikle avisen.

Et lille mindretal ønsker avisen i tab-loidstørrelse, men de fl este læsere er til-fredse med formatet, ligesom de er til-fredse med artiklernes længde og svær-hedsgrad.

Vi har også i 2015 lavet en stor un-dersøgelse blandt abonnenter, der har valgt at opsige avisen. De

angiver som væsentligste årsag, at de ik-ke har råd til at holde den, at de ikke har tid til at læse den, eller at de får deres

Læserne er godt tilfredse

nyheder et andet sted fra. Mange læser gratis på nettet.

Det er både gode og dårlige svar for Kristeligt Dagblad, fordi det ikke er avi-sens indhold, der får folk til at opsige den. Derimod er det faktorer, som vi ikke kan gøre så meget ved. Prisen på avisen har vi ikke råd til at sætte ned. Vi kan ik-ke hjælpe folk med mere tid, og internet-tet er kommet for at blive.

Men vi tror selvsagt på, at des mere vi anstrenger os for at lave en avis, der er så god som muligt og falder i så manges smag som muligt, des færre vil opsige den og des fl ere komme til som abon-nenter. Det har også været tilfældet i 2015, hvor oplaget er steget, og også det ser vi som en strømpil på, at læserne er tilfredse med avisen.

WWet lille mindretal ønsker avisen i tabloid­størrelse, men de fl este læsere er tilfredse med for­matet, ligesom de er tilfredse med artiklernes længde og svær­hedsgrad.

Sådan oplever læserneKristeligt Dagblad

Det vil læserne gerne have mere af

2 Kristeligt DagblaDs tro, etik og eksistens- pris til nyuddannede jour nalister over-rækkes til Malene cathrine pedersen af chefredaktør erik bjerager på avisens redaktion.

sørine gotfreDsensognepræst, forfatter og journalist

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det er en avis, som

har modet og målret-tetheden til at hæve sig over det tyranni, der er i medieverde-nen, som går ud på, at alle prøver at komme først med de samme, brede nyheder. Kristeligt Dagblad har sin egen dagsorden og sin egen debat, og det tror jeg er med-virkende til, at avisen klarer sig godt.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Bagsiden af den

megen fokus på de etiske og eksistentielle vinkler er, at der kan være en klynketone over nogle af avisens historier. Det er artik-ler, hvor personer får lov at græde ud, og man nærmest på uge-bladsvis svælger i menneskelig svaghed og skrøbelighed, inden det ender med et smil gennem tårer. Jeg sav-ner en mere frimodig og fandenivoldsk til-gang. Ret ryggen og kom videre!

orD, Der besKriVer Kristeligt DagblaD

3 Kristeligt Dagblad bad i en læserundersøgelse i 2015 læserne beskrive deres avis med tre ord og dernæst angive de tre ord, som de mener, at avisen burde være mere af. Ordene er sat op i et såkaldt ”brand map” – en ”ordsky” – hvor ordene tager størrelse efter, hvor ofte de er blevet nævnt.

3 Vi er glade for, at læserne opfatter avisen som seriøs, interessant, trovær-dig, sober og præget af etik, sådan som den øverste ordsky viser. Og vi vil se, hvordan vi kan tilføre avisen endnu mere kultur, udenrigspolitik, indenrigs-politik, boganmeldelser og etik, sådan som den nederste ordsky viser, at vore læsere ønsker det.

6 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 7

Af Erik BjErAgEr AnsvArshAvEndE chEfrEdAktørbjerager@k.dk

Her på avisen bliver vi ofte spurgt om, hvem der læser Kristeligt Dagblads papirudgave. Det er

langtfra entydigt. Skulle man vove for-søget på at tegne konturerne af en en-kelt læser, vil den vise en kvinde over de 50 år, bosat i Jylland, veluddannet og stærkt optaget af kulturlivet, ikke mindst skønlitteratur, kunst og klassisk musik. Hun går i kirke en gang imellem og er blandt de mennesker, der giver mest til velgørenhed i landet. Rent poli-tisk placerer hun sig midt i spektret og er hverken rød eller blå. Hun er optaget af sin samtid og køber ansvarligt ind, ger-ne økologisk – og elsker et godt glas rød-vin.

Men billedet skal nuanceres. Kristeligt Dagblad er den avis i landet

med den største andel af kvindelige læ-sere. 58 procent af avisens læsere er kvinder og 42 procent mænd. Næsten al-le andre aviser har et flertal af mandlige læsere. Langt de fleste af Kristeligt Dag-blads læsere er over 50 år. Kun cirka hver sjette er yngre end 50 år.

I Danmark bor 46 procent af befolk-ningen øst for Storebælt, men kun 33 procent af avisens læsere bor her. Re-sten bor vest for bæltet med en overvægt af læsere i Midt- og Nordjylland. Et fler-tal af læserne er veluddannede og har god økonomi. De læser betydeligt flere bøger end landsgennemsnittet, går ofte-re på biblioteket, i teateret, på kunstud-stilling, på museum, i operaen eller til

klassiske koncerter. Af dem, der ikke er gået på pension, arbejder mere end hver fjerde med undervisning i en eller an-den form. De tager på højskole i langt højere grad end andre dan-skere og er i det hele taget videbe-gærlige og rejser mere end gennem-snittet. Når de åbner for radioen, er det P1, der lyttes til, og tv-apparatet stilles ind på DR 2.

Rent politisk fordeler læserne sig nogenlunde som hele befolkningen. Det mest underrepræsenterede parti blandt avisens læsere er Dansk Fol-keparti, og det mest overrepræsen-terede parti er Kristendemokra-terne. Som helhed er læserska-ren hverken rød eller blå.

Det karakteriserer avisens læsere, at de er de mest velgø-rende i landet. Hver tredje læser giver mere end 1500 kroner i støtte til humanitære og velgø-rende institutioner om året. Det er rekord.

Alle disse tal kommer fra In-dex Danmark, Gallups sto-re måling af danskerne, de-

res forbrugsmønstre, vaner og holdnin-ger.

Og ikke mindst når man ser på hold-ningerne hos avisens læsere, tegner der sig et billede af dem som socialt bevid-ste og samfundsengagerede borgere, der tager ansvar for deres omgivelser.

”Danmark skal gøre mere for de svage og ældre”, er et af de Gallup-udsagn,

som næsten alle læsere siger ja til. De ønsker også, at ”Danmark skal være mere åbent over for omverde-nen”. De synes, at ”alting forandrer sig for hurtigt i dag”, og de er ”bange for, at de traditionelle familieværdier helt forsvinder”. Hver tredje dansker synes, at ”der gøres for lidt for flygtninge i Dan-mark”, mens det er halvdelen af avisens læsere, der har den holdning. Samtidig ønsker et stort flertal af læserne at hjæl-pe mere i u-landene end danskerne som

helhed, og ingen andre avislæsere går i øvrigt så meget i kirke som Kri-steligt Dagblads læsere.

Når avisens læsere ikke hører seriøs radio, ser seriøst tv eller læser bøger (og avis!), elsker de at gå i haven. Det gør mere end halvdelen af dem mod godt hver tredje i hele befolkningen. Og de gør det ofte. Når de kommer ind fra ha-ven, spiser de gerne økologisk mad uden tilsætningsstoffer. Hvad drikker de til?

Vin! Hver anden læser drikker rødvin hver uge, mens det kun er hver fjerde dansker, der gør det.

Skål for seriøse, kulturelle og livs-glade læsere!

På nettet er avisens læsere meget yngre end papirlæserne. Hver må-ned besøger mere end 600.000

danskere avisens hjemmeside mindst én gang. 36 procent er yngre end 30 år, og 64 procent er yngre end 50 år. Det er en markant aldersforskydning fra avisens papirlæsere. Netbrugerne fordeler sig jævnt over hele landet, og også på nettet er et flertal af læserne kvinder, nemlig hele 62 procent.

Sådan ser Kristeligt Dagblads læsere ud

Kristeligt DagblaD Digitaliseres

3 Kristeligt Dagblad er i gang med et omfattende digitaliseringsprojekt. Et kommende digitalt arkiv gør avisens mere end 100 års historie tilgængelig og søgbar for abonnenter, forskere og andre inte-resserede.

3 Det Kongelige bibliotek har stillet mere end 450 avisbind til rådighed for Kristeligt Dagblads digitaliseringsprojekt. De første bind fra 1896-1999 blev i maj i år fragtet med særtransport fra Vestindisk Pakhus i København til virksomheden supag i Schweiz, hvor hvert eneste bind hånd-opskæres, så den enkelte avisside kan indscannes.

3 i december måned ankom den sidste sending aviser fra 2000-2012 til Supag. Kristeligt Dagblad, der selv finansierer digitaliseringen, har Visiolink som partner i projektet, der forventes at blive afsluttet i løbet af 2016.

2 Kristeligt DagblaDs læsere, som bladtegner Peter M. Jensen så dem, da han for seks år siden prøvede at indfange den brogede skare. Peter M. Jensen døde i det forgangne år.

0 Det Kongelige biblioteKs arkiv i Vestindisk Pakhus i København, hvor samtlige trykte udgaver af Kristeligt Dagblad siden 1896 er opbevaret.

0 suPag er sPecialister i digitalisering. Her håndopskæres et avisbind forud for scanning.

0 en stor Del af Materialet har æselører og folder og skal glattes med et almindeligt stryge-jern, inden det kan glide ind i maskinen, der scan-ner siderne og genererer pdf-versioner af dem.

F oto: l i s e lot t e n e D e rga a r D

F oto: l i s e lot t e n e D e rga a r D

F oto: l e i F tux e n

det bedste og det værste

anDers aggerJournalist og dokumen-tarist, Danmarks radio

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Kristeligt Dagblad

er som korsettet i dansk journalistik. I tør holde fast i, at der er noget, man ikke kan sætte to streger under. Jeg er ret begejstret for jeres Liv&Sjæl-koncept, som jo efter-hånden også er kopie-ret mange steder.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 I er en avis, som er

rigtig meget bekymret på hele menneskehe-dens vegne. Jeres jour-nalistik har en iboende angst, som jeg tror er stik modsat jeres ker-nelæsere, for eksempel i synet på tidens flygt-ningestrømme.

Foto

: Cla

us FisK

er | sC

an

pixMange Unge brUger aVisen på nettet

36procentaf Kristeligt Dagblads brugere på nettet er under 30 år.

8 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da K t i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 9

I 2015 blev avisen mere digital

Af stinnE AndrEAsEn digitAl rEdAktørstinne@k.dk

Kristeligt Dagblad rammer en mar-kant bredere målgruppe af læsere på nettet end i papiravisen.

Etik.dk, kristendom.dk og religion.dk har godt fat i skoleelever, der benytter sig af sidernes unikke baggrunde, over-bliksartikler, quizzer og analyser om kir-ke, tro og etik. I år blev især serien ”Min næste” om forskellige menneskers syn på næstekærlighed læst meget i forbin-delse med flygtningekrisen.

Kristeligt Dagblads hovedside, k.dk, tiltrækker især sine unge læsere via de sociale medier, og ofte kommer over halvdelen af netlæserne via Facebook. Man kan frygte eller omfavne sociale medier, og vi har valgt at gøre det sidste. Facebook har givet os en enestående mulighed for at brede vores artikler ud til danskere, der aldrig før har åbnet vo-res avis, og de mest læste artikler blev i år set af over 500.000 personer ad den vej. Dermed er de sociale medier blevet

en ny kanal for os til at nå nye læsere, der vil betale for et kvalitetsprodukt.

Artikler om familieliv, kærlighed, parforhold, sorg og børneopdragelse var i år blandt de mest læste på netavisen, fordi de taler til unge, som er de flittigste brugere af sociale medier. Top tre over de mest læste artikler er sigende for det-te: et portræt af Dan Turèlls datter, der voksede op med omsorgssvigt, en svensk adfærdsforskers forklaring på, hvad der sker, når man skælder sit barn ud, og et interview med en østrigsk filo-sof, der advarer mod at lade fornuften ødelægge vores liv.

Derudover efterspørger netlæser-ne generelt det, som Kristeligt Dagblad altid har været bedst til,

nemlig de forklarende baggrunde, de store eksistentielle interviews, de kloge analyser, de etiske dilemmaer samt de skarpe debatindlæg. Så indholdsmæs-sigt er vores fokus præcis det samme på nettet, som det har været i papiravisen i mange år.

HæDer til net-joUrnalistiK

3 Der var guld og hæder til Kristeligt Dagblad, da organisationen Danske Medier i april 2015 uddelte priser i branchens årlige designkonkurrence. I kategorien årets Webavis fik vi guld for special-historien ”En fars brev til den datter, der aldrig skulle have været født”. Brevet er skrevet til en femårig pige, som ikke burde have levet i dag, eftersom hendes forældre fik en abort – der mis-lykkedes. Artiklen satte fokus på de svære valg og etiske aspekter, der er ved aborter.

3om prisen sagde dommerne: ”Der er udløst en fantastisk kreativitet i formidlingen, og det virker 100 procent. Kristeligt Dagblad har med brevet flyttet grænserne for journalistisk fortælling og skabt en longread, der tager mediets muligheder seriøst. Brevet er unikt og flot lavet. Den kreative sammenhæng mellem den fortællende og visuel-le forløsning fortjener den fineste pris: guld.”

3Historien er skrevet af stinne andreasen og tilrettelagt af Kim schou. Den kan læses på k.dk/brevet.

3 Der var desuden hæder til vores nye design af k.dk samt til siden k.dk/familieliv, som samler avisens bedste artikler om parforhold, opdragelse, skilsmisse med mere.

det bedste og det værste

bertel HaarDerKirke- og kulturminister (V)

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det bedste er opta-

getheden af åndelige spørgsmål, uden at det ender i sværmeri og moralisme. Mens poli-tik og ideologi interes-serer færre og færre, så er der en stigende optagethed af historie, åndsliv og trosspørgs-mål, som utvivlsomt er årsagen til, at Kristeligt Dagblad klarer sig så godt oplagsmæssigt.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Jeg synes sommeti-

der, artiklerne er for lange og historierne for små. Det er ikke en kunst at skrive langt. Det er langt sværere at skrive kort og alligevel indholdsrigt. Og så savner jeg sommeti-der, at artiklerne star-ter med konklusionen, så man ved, hvor det følgende fører hen. Det kan embedsmænd sjældent, men det bør journalister kunne!

Foto

: petra

theib

el JaC

ob

sen

Af stinnE AndrEAsEn digitAl rEdAktørstinne@k.dk

Der var engang, da journalister på Kristeligt Dagblad skrev artikler til enten papiravisen eller netavi-

sen. Det stoppede i januar 2015, hvor vi tog et skelsættende skridt ind i den digi-tale fremtid. Eller, rettere: nutid.

På en medarbejderkonference fast-slog vi, at alle i huset fremover arbejder på ét medie, der kan læses på flere plat-forme: papir, computer, tablet og mobil. Journalisterne var derfor på skift i hele 2015 i net-praktik, hvor de blev grundigt oplært i de digitale værktøjer.

I dag slutter journalistens arbejde ik-ke længere, når sidste punktum er sat. Enhver sørger nu for at give artiklerne ekstra digitalt udstyr som links, billeder, lyd, video og grafikker, ligesom alle hjælper med at udbrede journalistikken bedst muligt på vores netavis og de so-ciale medier. Indsatsen har båret frugt: Stadigt flere besøger vores hovedside kristeligt-dagblad.dk (i kort form k.dk). I december satte vi rekord med over 740.000 unikke brugere på en måned.

De nye tiltag skal dog ikke kun til-trække flere læsere. De skal også sikre, at Kristeligt Dagblad er præget af kvali-tet, dybde og perspektiv, uanset hvor læ-serne møder os. Netaviser har længe haft ry for at vægte hastighed over ind-hold, men på k.dk vil vi hellere være bedst end først.

Et godt eksempel på, hvordan vi i år greb den strategi an, finder vi den 27. maj, hvor statsministeren udskrev valg. Mens andre danske medier fandt det gu-le breaking news-skilt frem og fyldte ne-taviserne med hurtige reaktionshistorier, gik vi en anden vej. Vi havde forberedt en lang krønike, hvor læserne via en slags eventyr blev taget med på en rejse gennem de seneste seks år i dansk poli-tik. På den måde bragte vores netavis dybde og perspektiv, hvor andre satsede på hastighed.

Tid er dog også en vigtig faktor for os. Som noget nyt er Kristeligt Dagblad begyndt at bringe artikler på nettet

dagen før papiravisen ved store, opsigts-vækkende begivenheder. Det sker for at imødekomme læsernes stigende behov for hurtigt at danne sig et overblik i helt særlige tilfælde. I år kunne abonnenter for eksempel læse om terrorangrebet i

København, om bispevalget i Aarhus og om overgrebene i Köln på nettet før i pa-piravisen.

Vi har også gjort det muligt for vores abonnenter at læse deres avis tidligere. Siden efteråret har den seneste version af e-avisen været klar klokken 22.30, hvilket betyder, at man via sin computer, tablet eller mobil kan læse morgenda-gens journalistik aftenen før. Dette er endnu en måde til at tilgodese læsernes nye vaner og behov for at følge med døg-net rundt.

Betyder Kristeligt Dagblads store satsning på det digitale så, at vi nedprio-riterer den avis, som vores abonnenter modtager i postkassen hver dag? Svaret er klart nej. Tværtimod. Vi tror på, at pa-piravisen har en afgørende rolle at spille i en verden, hvor alt går stærkt, og nyhe-der kun er et enkelt klik væk. Men vi ta-ger vores læsere seriøst og ønsker at give dem kvalitet, uanset hvor og hvornår de møder os: på mobilen i bussen, på com-puterskærmen på kontoret eller på sofa-bordet hjemme i stuen.

WWartikler om familieliv, kærlighed, par­forhold, sorg og børne opdragelse var i år blandt de mest læste på net avisen, fordi de taler til unge, som er de flittig­ste brugere af sociale medier.

top 10De mest læste artikler på k.dk i 2015

1 Mindst af alt holdt hun af hverdagen 2 Hvad sker der, når du skælder dit barn ud? 3 Filosof: Vi lader fornuften ødelægge

vores liv 4 Sådan ved du, om du er særligt sensitiv 5 De 12 mest almindelige træk

ved særligt sensitive 6 Herbert Pundik: Man skal ikke gøre grin

med det sidste, araberne har tilbage 7 Min mors død var en dyr og bureaukratisk

affære 8 Ekspert: Øgenavn kan svække islamister 9 Hvilket parti deler du flest værdier med?10 Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

0 alle Journalister På Kristeligt DagblaD arbejder nu både for avisens trykte udgave og for den digitale udgave. Men der er stadig brug for fag-medarbejdere med speciale i en af medietyperne. Her tre såkaldte netspecialister på arbejde.

Digital kvalitet tiltrækker nye læsere

10 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 11

Kristeligt DagblaD brUger Kloge KilDer

3 torsdag den 26. februar fortalte Kristeligt Dagblad om to nye rapporter fra Roskilde Universitet om dansk journalistiks etiske niveau og kvali-tet.

3 af en særkørsel på forskernes materia-le fremgik, at Kristeligt Dagblad er den af de landsdækkende dag-blade, der bruger flest forskerkilder eller ”kloge kilder”, om man vil. Nemlig 18 procent af alle de kilder, der optræder i avisens artikler.

Jeg trorEn række markante danskere fortalte i 2015 i større Liv&Sjæl-interviews om de-res forhold til tro, og hvordan den har udfoldet sig gennem deres liv. Det var åbenhjertige samtaler med blandt andre tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, justitsminister Søren Pind (V) og skue-spiller Ellen Hillingsø. Kort før jul ud-kom de 17 interviews, der alle var skre-vet af journalist Else Marie Nygaard, som bog. kdh

På sporet af roenMental tilstedeværelse er blevet en vær-difuld valuta. I takt med at vi har fået fle-re skærme, er opmærksomhed kommet i høj kurs. Men hvor findes roen i dag, spurgte Liv&Sjæl i en artikelserie. Fin-des den hos familien, der er flyttet på landet, hos løberen i skoven eller i bør-nehaven, der har indført stilletid med massage og fodbad? Med andre ord: Hvordan når man ind til kernen og op-når den indre ro, mange moderne men-nesker savner? kdh

Terror i DanmarkDet tragiske angreb mod Krudttønden og den jødiske synagoge i København den 14. februar 2015, hvor henholdsvis Finn Nørgaard og Dan Uzan blev dræbt, blev et af årets altoverskyggende emner, også i Kristeligt Dagblad. Her satte avisen blandt andet fokus på sikkerheden for

danske jøder, på truslen mod både ytrings- og religionsfriheden og omfan-get af ekstremistiske holdninger blandt danske muslimer. mr

Hukommelse og identitetI løbet af sommeren 2015 bragte Kriste-ligt Dagblad en stor serie om hukommel-sens betydning. Med bidrag med eksper-ter, hjerneforskere og ikke mindst helt almindelige danskere, der som tusinder af andre er ramt af problemer med hu-kommelsen, belyste serien, hvor central hukommelsen er for vores identitet, so-ciale liv og trivsel. Serien påpegede des-uden den stigende trussel mod hukom-melsen, som flere eksperter oplever i form af nettets konstante bombarde-

ment af informationer. Serien afslutte-des med et stort læserarrangement, som oplevede så stor interesse, at samtlige billetter var solgt i løbet af få timer. mr

Frankrigs år i terrorens tegn Frankrigs hovedstad, Paris, var to gange i løbet af 2015 mål for islamistisk terror, først med januar-angrebet på satirebla-det Charlie Hebdo og et jødisk super-marked. Dengang handlede det primært om ytrings- og religionsfrihed. Efter at-tentaterne på fortovsrestauranter og spillestedet Bataclan i midten af novem-ber har det handlet om nationalt sam-menhold og en optrappet kamp mod Is-lamisk Stat. ker

Flygtningekrisen i perspektivAldrig før har så mange flygtninge og mi-granter sat kursen mod Europa som i 2015. Flygtningekrisen har været det mest dominerende tema på Kristeligt Dagblads udlandssider. I 25-året for den kolde krigs ophør blev der opført nye grænsehegn i et stadigt mere splittet EU, hvor billederne af syrere og andre, der til fods var på vej til deres to foretrukne de-stinationer, Tyskland og Sverige, gjorde indtryk. Avisen har søgt svar på de etiske dilemmaer, krisen rejser, og fortalt flygt-ningenes historier, både inden afgang, undervejs på flugten og efter ankomsten til Danmark. ker

Klip fra Kristeligt Dagblad i årets løbRamsdal skabte debat om opstandelseDen store kirkesag i 2015 blev skudt i gang, da sognepræst i Sydhavn Sogn Per Ramsdal bekendtgjorde, at han ikke tro-ede på den fysiske opstandelse og gerne stak en ”nødløgn”, når han sagde til de efterladte, at de ville komme til at se af-døde igen. Efter et nimåneders mentor-forløb blev det yderligere diskuteret, om sagen kunne siges at være afsluttet, og folkekirken fik løbende kritik for at frem-stå utroværdig. aem

Præst tror på reinkarnationKan en præst i folkekirken tro på rein-karnation? Det gør Annette Berg fra Vig på Sjælland. En pressemeddelelse fra hende og biskop Peter Fischer-Møller kunne ikke lukke sagen, for Annette Berg fortalte seks dage senere, at hun ik-ke havde skiftet holdning. aem

I dybden med forestillinger om danskhedOp til folketingsvalget var danskhed til heftig debat. Kulturredaktionen gav per-spektiv til politikernes diskussioner ved at interviewe fremtrædende kulturper-soner om det typisk danske. Et af budde-ne kom fra Det Kongelige Teaters direk-tør, Morten Hesseldahl, som efterlyste dannelse og viden om danmarkshistori-en hos partilederne. Artiklen og serien, hvori også musikeren Isam B, museums-leder Inge Adriansen og flere andre op-trådte, blev en stor læsersucces i ugerne omkring valget. mbh

Masser af kultur i de landlige egneKulturlivets tilstand uden for de store byer blev afdækket i en serie nyheder og reportager. Præmissen var at udfordre den gængse forestilling om, at kun stor-byer har et interessant kulturliv. Serien samt en intens dækning af Kulturmødet på Mors skildrede en langt mere broget virkelighed, end medierne normalt vi-ser, hvor ildsjæle med tårnhøje ambitio-ner på kunstens vegne skaber det subli-me langt væk fra metropolerne. mbh

Folkekirkens tro og dogmerDebat- og kronikredaktionen har i 2015 løbende været præget af de kirkelige og teologiske debatter om først opstandelse og sidenhen reinkarnation.

De to debatter har givet klare associa-tioner til den nu 13 år gamle og intense debat om sognepræst Thorkild Grosbøll, der ikke troede på en skabende Gud, op-standelse eller evigt liv.

I kølvandet på de kontroversielle præster har en bredere debat om moder-ne tro i folkekirken bredt sig. Hvordan skal man tolke og forstå de gamle krist-ne dogmer anno 2016? Kan man kun for-stå dem bogstaveligt eller er en poetisk tolkning også en mulighed? Og hvor me-gen trosfrihed har folkekirkens præster, der får løn for at forkynde det kristne evangelium? jh

Terror, flygtninge og dødshjælpPå debat- og kronikredaktionen har vi i 2015 bestræbt os på at være med til at sætte dagsordenen for de leden-de etiske og kirkelige debatter i hele landet. Den 20 mand store gruppe af eksterne klummeskribenter og an-meldere bidrager til netop dette.

De væsentligste debatter på denne redaktion har i 2015 overordnet været debatterne om terror og om flygtnin-ge. Flygtningedebatten medførte og-så en interessant debat og kronik- serie om flygtninge og næstekærlig-hed.

Inden for Kristeligt Dagblads fo-kusområder har årets etik-debatter handlet om omskæring og aktiv dødshjælp. Og i den kirkelige verden har debatten om den barmhjertige samaritaner, kristen næstekærlighed og pligten til at hjælpe fyldt meget i spalterne. jh

i 2015 MoDtog Kristeligt DagblaD

1280læserbreve, hvoraf der blev plads

til 745.

2605kommentarer,

hvoraf der blev plads

til 982.

903kronikker, hvoraf der blev plads

til 302.

det bedste og det værste

Mette bocKMedlem af Folketinget for liberal alliance

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 At avisen beskæfti-

ger sig med emner, som stort set ingen andre medier gør: livets store spørgsmål. Og at fortælle den store historie gennem den lille fortælling.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 At avisen på det

kirkepolitiske område en gang imellem er ”Folkekirkens Ekstra Bladet” – sagt i al kær-lighed! Konflikterne skal naturligvis adres-seres. Men man bør ikke glemme al den vækst og grøde, der også findes i folkekir-keligt regi.

3Det skrev avisen om i 2015. Sidste år bragte Kristeligt Dagblad 25.102 artikler. Tallet dækker over alt fra notitser om vejret og naturen til politiske analyser, indlevende person­portrætter og omfattende baggrundsartikler om flygtningekrisen. Her er tolv eksempler.

Foto

: leiF tux

en

12 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 13

det bedste og det værste

Foto

: leiF tux

enpressenæVnet

3 Kristeligt Dagblad havde i 2015 én sag ved Pressenævnet. Klageren var utilfreds med artiklen ”Kulturelt pres skaber vækst i nye sygdomme”, der stod i avisen den 13. maj. Pressenævnet afgjorde den 13. august sagen til Kristeligt Dagblads fordel ved at afvise klagen som ”åbenbart grundløs”.

stine bosseerhvervsleder og for-mand for blandt andet europabevægelsen og børnefonden

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Jeg har bemærket,

at det de seneste år er lykkedes Kristeligt Dagblad at bringe sig selv mere frem på banen i mediebilledet. Det er positivt, efter-som jeg betragter det som et seriøst og sobert medie til at forstå den verden, vi lever i. Jeg glæder mig også over, at avisen trods navnet er åben og imødekommende over for, at man kan have en anden tro end kristendommen.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Avisens måde at

præsentere sig på kan virke ekskluderende på mange, uanset at dette ikke er avisens ønske. Når man bærer et navn som Kristeligt Dagblad, bør man være modig og gå et skridt længere for at signalere, at det er en avis for alle, end gen-nem den nuværende undertitel ”tro, etik, eksistens”.

Af jEppE duvå rEdAktionschEfduvaa@k.dk

Når journalisterne og redaktører-ne laver avisen, må de dagligt træffe beslutninger med stort

etisk indhold. Kan vi bringe det her ar-kivfoto, hvis personerne på det ikke læn-gere ønsker at se deres ansigter i avisen? Forstår læserne, hvorfor vi bringer kriti-ske oplysninger i en sag, hvor hovedper-sonen ikke ønsker at udtale sig til avi-sen? Skal vi bringe en rettelse, når en kilde kræver det, selvom det ikke er gi-vet, at avisen faktisk har skrevet noget forkert?

Der er næsten ikke grænser for, hvad der pludselig kan blive en følsom sag, der kræver kræver både journalistisk og medmenneskelig dømmekraft.

I 2015 måtte redaktionen tage stilling i to særligt vigtige etiske dilemmaer an-gående brug af fotografier, der prægede nyhedsstrømmen.

Det ene bestod i Islamisk Stats propa-ganda-billeder. Sidste år begyndte ter-rororganisationen at udsende fotografier til pressebrug af sine gidsler og blodige henrettelser af fanger. Skal Kristeligt Dagblad bringe den slags billeder?

På den ene side viser de indiskutabelt terroristernes forbrydelser. På den an-den side er den type fotografier fra Isla-misk Stats side helt klart ment som pro-paganda, samtidig med at billederne er grove krænkelser af de tilfangetagne personer, der ufrivilligt optræder på dem.

Det sidstnævnte blev afgørende for Kristeligt Dagblads beslutning, og avi-sens etiske retningslinjer blev revideret, så de nu fastslår, at vi ikke bringer ”bil-leder af krigsfanger samt terroristers og andre kriminelles billeder af gidsler og fanger”, og at ”billeder af henrettelser vises under ingen omstændigheder”. Reglerne gælder fotografier, der har ak-tualitet. Avisen kan godt som dokumen-

tation af eksempelvis tidligere tiders fol-kedrab bringe historiske fotos, der ikke kan misbruges af nogen part i dag.

Det andet dilemma lød: Når et bil-lede af en druknet syrisk dreng på en strand i Tyrkiet går verden

rundt, som det skete med et foto af den treårige Aylan Kurdi i sensommeren, er det så en afgørende dokumentation af flygtningekrisen, som Kristeligt Dagblad skal bringe?

Også selvom avisens politik er, at vi som hovedregel ikke bringer billeder, ”der kan virke anstødelige eller kræn-kende” og heller ikke bringer billeder af ”døde og lemlæstede”, som avisens eti-ske retningslinjer fastslår?

Efter en intern diskussion nåede vi frem til, at vi ikke ville bringe billedet. Selvom fotografiet af den døde dreng selvsagt vakte store følelser, rejste det reelt flere spørgsmål, end det besvarede. Derfor kunne det ikke begrundes som

Fotografierne blev en etisk slagmark3Avisens billeder. Terrorangreb og flygtningekrise satte Kristeligt Dagblads foto­etik på prøve

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

10

15

20

25

30

5

Så mange rettelser bragte Kristeligt Dagblad i 62014 og 62015

3Hvis antallet af rettelser i avisen er udtryk for mængden af fejl, journalisterne laver, går det frem-ad på Kristeligt Dagblad – omend uhyre langsomt. I 2015 rettede avisen 107 fejl, året før var tallet 108

27282526

3127

2427

Kristeligt DagblaDs pris 2015

3 Vågekonerne i Hanstholm modtog Kristeligt Dagblads Pris ved et arrange-ment på Nationalmuseet i København i november. jonna Kristensen, der i 15 år har stået i spidsen for en gruppe frivillige kvinder fra byen, der våger hos områdets døende i den sidste tid, modtog på kvindernes vegne blomster, en statuette af kunstneren niels Helledie samt 25.000 kroner.

3 Vågekonerne blev årets prismodtager for deres pionerarbejde med at gen-skabe det gamle vågekonebegreb, så der i dag er vågetjenester i mange områder af Danmark.

3 prisen er siden 1996 blevet uddelt en gang om året til institutioner eller enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats på det samfundsmæssige, kul-turelle eller kirkelige område.

Foto

: petra

theib

el JaC

ob

sen

dokumentation, hvis avisen havde valgt at bringe det ikoniske billede. Dette synspunkt argumenterede avisen for i en lederartikel den 5. september under overskriften ”Fotografiet og den store fø-lelsesrus. Kun effektjagt kan for alvor forklare, at medier bragte ligbillede”.Redaktionen modtog positive læserreak-tioner på sin politik, der i hvert fald igen understregede, at Kristeligt Dagblad er en avis, der tør gå egne veje.

Beslutningen blev også forklaret i for-bindelse med artikler på k.dk, hvor man måske kunne vente at finde billedet:

”Kristeligt Dagblad bringer ikke foto-grafiet af den døde dreng. Den beslut-ning er taget af hensyn til den dødes værdighed og efterladte. Generelt fast-slår avisens etiske retningslinjer, at avi-sen ikke bringer billeder, der kan virke anstødelige eller krænkende, og at bille-der af døde kun bringes, når det er helt afgørende for den journalistiske doku-mentation.”

2 Kristeligt DagblaD skal beskrive terroren. Men hvor tæt skal vi gå på dens lemlæstede ofre og, som her, dem der sørger over dem? På billedet lægger en fransk kvinde blomster ved spillestedet bataclan i Paris, hvor næsten 100 menne-sker mistede livet, mens et stort presse-opbud foreviger begivenheden.

illu

str

ati

on

: M

ort

en V

oig

t

Klager

3 Det skal være nemt at klage over avisens journalistik og påpege fejl og mangler i den. Sender man en mail til os på adressen klager@k.dk, vil ens klage altid blive læst og behandlet af et medlem af redaktions-ledelsen. Og vi sætter en ære i at reagere så hurtigt, som det er praktisk muligt.

3Hvis man er util-freds med Kristeligt Dagblads svar på en klage, kan man ind-bringe sin sag for Pressenævnet. Det er et uafhængigt offent-ligt nævn, der er opret-tet ved medieansvars-loven. Nævnet holder ordinært møde cirka 12 gange om året, hvor klagesagerne behand-les. Ved behandlingen af en klagesag medvir-ker fire medlemmer: en jurist (formand eller næstformand), en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden.

F oto: bJa r K e Ø r st e D/s Ca n p i x

Kristeligt DagblaDs initiatiVpris 2015

3 toftlund Kirke i sønderjylland løb med sejren i Kristeligt Dagblads konkurrence ”Danmarks bed-ste kirkelige initiativ 2015”. Herfor modtog kirkens repræsentanter en check på 25.000 kroner.

3 Kirkens ildsjæle arrangerer regelmæssigt flygt-ningecafé for de lokale beboere på det lokale asyl-center. Konkurrencens dommerpanel roste dette projekt for at engagere sig i den aktuelle flygtnin-gesituation.

3 prisen skal sætte fokus på de mange gode initi-ativer, der løber af stabelen i landets kirker. Den uddeles hvert år til en kirkelig aktør, og tidligere vindere har for eksempel været begynderkurser i kristendom i fængsler og Sigurd Barretts formid-ling af kristendom til børn og unge.

14 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 15

Af AndErs EllEBæk MAdsEn rEdAktør for kirkE og troellebaek@k.dk

I juni skrev den nye Venstre-regering i sit regeringsgrundlag, at vi lever i et kristent land. Det førte til en af flere

diskussioner i 2015, hvor Kristeligt Dag-blad ikke havde trosstoffet for sig selv, og avisens medarbejdere arbejdede der-for på at levere landets mest kvalificere-de behandling af emnet, dels ved at ind-drage de dygtigste faglige kapaciteter på området, dels ved at sætte regeringens udsagn under debat.

Men også teologiske emner tiltrak sig opmærksomhed i det forgangne år. Det sås tydeligt i konflikterne om sognepræ-ster som Per Ramsdal og Annette Berg, der hurtigt kom til at handle om, hvad der sker efter døden, og hvordan opstan-delse skal forstås. Den type spørgsmål fænger langt ud over snævre teologiske kredse, og Kristeligt Dagblads kirke&tro-redaktion søgte at imødekomme interes-sen ved at skrive bredt om det svære.

Når den folkelige interesse for kri-stendom møder teologien i de ophedede diskussioner om præstesager, får det et

bredere folkeoplysende formål for Kri-steligt Dagblad at spille de teologiske ar-gumenter igennem, og behovet blev i årets løb ikke mindre af, at mange in-stanser i folkekirken afviste at deltage i samtalen – under henvisning til, at de principielle drøftelser er knyttet op på personsager, som der ikke kan siges no-get offentligt om. Året har på dette punkt bekræftet, at principielle spørgs-mål om teologi hænger uløseligt sam-men med forløb centreret om enkeltper-soner, som de har gjort i mange andre tilfælde i kirkehistorien.

Internationalt har avisens skribenter i 2015 sat fokus på samspillet mellem religion og samfund. Mellemøstens

krige i Syrien og Irak har i høj grad været udkæmpet langs religiøse linjer, og der-udover er spørgsmålet om religionsfri-hed kommet til at fylde mere, i takt med at det er gået tilbage for retten til at leve med den religion, man har.

Islamisk Stats overgreb på yazidier, kristne og andre minoriteter har været årets grelleste eksempel på disse tilba-geskridt, men også angreb på jødiske

minoriteter eller muslimske befolknings-grupper er blevet beskrevet løbende i avisens spalter.

Endelig er religionskritik et af de sto-re emner, som har fyldt meget i året, der gik.

Forskningsminister Esben Lunde Lar-sen kom under massivt angreb alene for at tro på en skabende Gud, og det blev i Kristeligt Dagblad udlagt som et vidnes-byrd om, at den hårde religionskritik har stor magt i offentligheden. Den diskussi-on har læsere på net og papir kunnet føl-ge i en omfattende dækning.

Mange gange i 2015 har avisens trosstof haft kritiske vinkler, hvilket omvendt er blevet

sjældnere i mange andre medier, som tidligere var mere kirkekritiske. Men det er ligeledes vigtigt for Kristeligt Dagblad at fortælle om de mange konstruktive aktiviteter, som dansk kirkeliv byder på, ligesom eksistentielle interviews har haft høj prioritet. Det har konkret givet sig udslag i talrige reportager fra kirkeli-ge arrangementer samt ugentlige samta-ler om tro gennem hele året.

Præstesager engagerede danskerne i debatten om tro Af MortEn rAsMussEn

nyhEdsrEdAktørrasmussen@k.dk

På Kristeligt Dagblads redaktion har hver journalist ansvar for et eller flere områder, fra u-landsbistand

til dansk litteratur, fra Christiansborg-politik til folkekirken. Et område er dog fælles for alle journalister, nemlig etik.

At være menneske er forbundet med en lang række etiske valg og dilemmaer, og dette etiske perspektiv udgør kernen i mange af Kristeligt Dagblads nyheder, interviews og reportager.

Det var i høj grad også tilfældet i 2015, hvor året indledtes med flere følsomme etiske debatter. En af disse handlede om en voksende folkelig modstand mod re-ligiøs begrundet omskæring af drenge. En udvikling, der af både jøder og musli-mer opleves som et stigende pres på reli-gionsfriheden og muligheden for at praktisere sin religion i Danmark, mens fortalerne for et forbud argumenterer for individets ret til at bestemme over sin egen krop. Et vanskeligt etisk dilemma, der formentligt også vil præge debatten i det kommende år.

Et lige så vanskeligt etisk dilemma ser man i debatten om aktiv dødshjælp, som også var på dagsordenen flere gan-

ge i det forgangne år, og hvor der i Dan-mark også kan måles en voksende folke-lig tilslutning til legalisering af aktiv dødshjælp, mens mange læger, Det Eti-ske Råd og et flertal af politikere argu-menterer imod. Kristeligt Dagblad be-skrev desuden, hvordan en schweizisk selvmordsklinik direkte opfordrer alvor-ligt syge til ikke at fortælle deres læge, at de har planlagt at begå assisteret selv-mord. En praksis, der også er relevant i Danmark, da flere personer fra Danmark er taget til netop Schweiz for at modtage aktiv dødshjælp.

2015 var også året, hvor både politike-re, borgere og medier skulle forholde sig til et klassisk etisk dilemma: Er der grænser for næstekærligheden?

Spørgsmålet blev naturligvis rejst i forlængelse af de voldsomme flygtninge-strømme, som fra især Syrien, Irak og Afrika har sat hele EU under pres. For mens alle er enige om, at EU og herun-der Danmark har et ansvar for at hjælpe, deles holdningerne, når det drejer sig om, hvor mange og hvordan man hjæl-per bedst. Dette spørgsmål blev inten-sivt dækket i Kristeligt Dagblad i hele 2015, blandt andet gennem en stor serie i sommerens aviser, hvor avisen mødte og beskrev flygtningenes vej gennem Euro-

pa, hele vejen fra Nordafrika og Middel-havet til Rødby Havn og de små danske lokalsamfund, der modtager de mange flygtninge. Og alt tyder på, at flygtninge-situationen også i 2016 vil blive et af de sværeste etiske problemer og derfor og-så et emne, der vil præge Kristeligt Dag-blad.

Det stod også klart i løbet af 2015, at de mange teknologiske og sundheds-mæssige fremskridt ikke nødvendigvis løser grundlæggende etiske dilemmaer. Tværtimod betyder nye behandlingsmu-ligheder ofte, at både patienter, pårøren-de og sundhedspersonale skal træffe livsvigtige valg, som tidligere generatio-ner ikke behøvede at forholde sig til. Et eksempel så man i Kristeligt Dagblads serie ”Et liv uden død?”, der satte fokus på, hvorvidt vi med hjælp fra teknologi-en er begyndt at holde ældre, svagelige og meget syge i live til et punkt, hvor det gør mere skade end gavn, i troen på, at vi kan udskyde døden igen og igen.

Så når man på forsiden af Kristeligt Dagblad hver dag kan læse sætningen

”Tro, etik, eksistens”, er det ikke tilfæl-digt. Det etiske dilemma er den prisme, Kristeligt Dagblads journalistik skal ses igennem, og det vil også gøre sig gæl-dende i 2016.

Det hele begynder med etikken

3Sådan dækkede Kristeligt Dagblad tro, etik og eksistens i 2015

det bedste og det værste

joHannes riisForlagsdirektør, gyldendal

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det bedste er jeres

kulturdækning, ikke mindst af litteraturen. I har nogle af landets bedst kvalificerede anmeldere, de får plads, og det er ikke altid de mest indlysen-de og forudsigelige tit-ler, der får flest spalte-millimeter.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det værste er jeres

nidkære dækning af ethvert tilløb til uenig-hed og splittelse i fol-kekirken. Det er indi-mellem vældig under-holdende at læse om; men det kan også være med til at true kirkens rummelighed.

Tro | Som flere konflikter i det forgangne år har vist, er Kristeligt Dagblad ikke ene om at sætte tro og teologi under debat i mediebilledet. Men det har været avisens ambi tion at dække stofområdet mere indgående og mere seriøst end konkurrenterne

Etik | Fra fødsel til død er menneskelivet fyldt med etiske dilemmaer. Kristeligt Dagblads journalistik skal sobert og nærværende belyse nuancerne i disse dilemmaer, og etikken er den prisme, vi prøver at se alle emner gennem

Foto

: leiF tux

en

Foto

: leiF tux

en

Foto

: nils M

eilVa

ng

/sCa

npix

Foto

: Ma

ssiMo

Va

liCC

hia

/sCa

npix

WWprinci pielle spørgsmål om teologi hænger uløseligt sammen med forløb centreret om enkelt personer, som de har gjort i mange andre tilfælde i kirke­historien.

16 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da K t i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 17

Af nAnnA schEldE journAlist på liv&sjælschelde@k.dk

Klokken er 9 om morgenen den 3. november 2015, da jeg sammen med fotograf Leif Tuxen kører fra

København mod Slagelse. Vi har kaffe i kopperne og en del, vi skal nå at tale om i forhold til dagens opgave. De fleste ar-bejdsdage møder jeg ind på avisens re-daktion i centrum af København, men i dag giver det mest mening at tage direk-te på landevejen. Vi skal først til Slagel-se og derefter til Skælskør. På skødet har jeg en stak papirer med noter, avisartik-ler og spørgsmål, som jeg løber igennem. Det er en følsom historie, så det er vig-tigt, at vi griber den rigtigt an.

Jeg har fået kontakt til en kvinde fra Skælskør, som for snart tre år siden i af-magt slog sin voksne handicappede dat-ter ihjel. I sommer blev Anny, som hun hedder, prøveløsladt mod samfundstje-neste og er nu tilbage i sit hjem. Jeg har besøgt hende én gang. Nu skal vi mødes igen og tale videre. Vi skal også tage bil-leder og optage lyd. Leif Tuxen og jeg diskuterer, hvordan vi bedst kan formid-le historien. Dagens opgave må siges at være et godt eksempel på den langsom-

me journalistik, vi laver en del af på min redaktion, Liv&Sjæl. Jeg arbejder løben-de på denne historie mellem andre op-gaver, og det er kendetegnende for min arbejdsproces, at jeg både skriver på hi-storier til i morgen og til om et halvt år.

Vi stopper ved Slagelse Arrest for at tage billeder. Det var her Anny af-sonede sin fængselsdom. Planen

er at lave en lang journalistisk fortæl-ling, som skal fungere både på nettet og i papiravisen, så det er afgørende, at der er billeddokumentation, der kan bakke historien op og fungere som visuelle af-bræk i tekstmængden.

Omkring klokken 11 ankommer vi til parcelhuset i Skælskør, hvor Anny bor. Vi drikker en kop kaffe og taler lidt om, hvordan det går. Mens hun var fængslet, modtog hun næsten dagligt breve fra folk, som sendte hende deres forståelse og støtte. Vi har fået lov at læse og affo-tografere nogle af dem til brug i artiklen. Vi ser på og taler om familiebilleder af hende og datteren. Barnedåb, konfirma-tion og julefester. Jeg noterer på min blok, og diktafonen er tændt. Timerne går, mens vi taler sammen i sofaen. Vi spiser lidt frokost undervejs. Jeg spørger,

og hun svarer. Jeg vil vide mest muligt om Anny og forsøger at finde svar på, hvordan et menneske kan blive så af-mægtigt, at døden bliver en udvej. Imens kører Leif Tuxen en tur i området og tager flere billeder til artiklen. Senere får vi lov at se Annys datters værelse. Det var her, hun døde.

Ud på eftermiddagen kører vi til-bage mod København. Jeg tæn-ker på, hvad jeg skal gøre frem-

adrettet. Jeg har fået Annys tilladelse til at få aktindsigt i sagens dokumenter, der er arkiveret hos Næstved Politi. Der er også flere personer rundt om Anny, jeg gerne vil tale med for at fuldende histo-rien. Der er mere stille i bilen på vej hjem end ud. Vi er vist begge lidt trætte efter at have været fokuseret på opgaven en del timer. Og selvom jeg undervejs har spurgt og spurgt, spekulerer jeg på, om jeg nu er kommet rundt om det hele. Det vil vise sig, når jeg senere skal lytte båndet igennem og have linjerne ned på papiret. Jeg glæder mig til at se fortæl-lingen tage form.

artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad fredag den 15. januar 2016. Læs den her.

En arbejdsdag på Liv&Sjæl

3 Journalist på Liv&Sjæl-redaktionen Nanna Schelde og fotograf Leif Tuxen tog til Skælskør for at møde en kvinde, der slog sin handicappede datter ihjel

Af kArin dAhl hAnsEn rEdAktør på liv&sjældahl-hansen@k.dk

Da Liv&Sjæl i begyndelsen af august bragte et interview med den 28-årige Jane Bak Kristensen

fra Thisted om, hvordan det var at stå alene med sin toårige datter Anna efter ægtefællen Thomas’ pludselige og uven-tede død, væltede det ind med mails, breve og kommentarer på de sociale me-dier. Læserne var grebet af den unge kvindes fortælling, ville gerne dele gode råd og også fortælle deres egen historie om tab og sorg.

Det førte til flere interviews og artik-ler med forslag til, hvordan man skal møde et medmenneske i sorg. Samt ny-heden om, at langvarig sorg er på vej til at blive en diagnose i FN-systemet.

På Liv&Sjæl bringer vi personlige for-tællinger om menneskelivets helt grund-læggende aspekter, som ofte beskrives i meget indgående interviews eller bag-grundsartikler. Som eksemplet med den unge enke viser, oplever redaktionen i stigende grad, at læserne reagerer og gerne vil dele deres egne historier. Det er med til at gøre avisen endnu bedre.

Et af årets store temaer var debatten om forskellen mellem hovedstad og ud-kant, land og by. Folketingsvalget delte landet i gult, rødt og blåt, og efterfølgen-de bebudede den nyvalgte regering, at den ville flytte rekordmange offentlige arbejdspladser fra København og ud i landet. I den forbindelse skrev redaktio-nen i oktober artiklen om, at ringeagt mellem land og by er en særlig dansk specialitet. Pointen var, at man i Dan-mark dyrker forskellene og forstørrer dem, til trods for at der dybest set er me-re, der samler end skiller, hvad enten man bor i Kværndrup eller København. Jyder og københavnere, byfolk og land-befolkning ser det samme i fjernsynet, har de samme mobiltelefoner og er opta-get af det samme, nemlig, hvordan det går deres nærmeste.

Da terror første gang i 2015 ramte Europa med angrebene mod satiremaga-

sinet Charlie Hebdo og det jødiske super-marked i Paris, undersøgte Liv&Sjæl-re-daktionen, hvordan tilliden påvirkes og-så i det danske samfund. Tilliden men-nesker imellem er traditionelt høj i Dan-mark, men med et øget sikkerhedsniveau mange steder og skærpet overvågning skal man værne om den værdi, at dan-skerne dybest set stoler på hinanden.

Dengang vidste ingen, at også Kø-benhavn godt en måned senere ville blive udsat for et terroran-

greb, der kostede tre mennesker livet – herunder gerningsmanden. Det førte i løbet af vinteren og foråret til flere store interviews med fremtrædende medlem-mer af det jødiske samfund, for eksem-pel tidligere overrabbiner Bent Lexner, formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, og en måned efter angrebet i København fortalte Mordekhai Sergeot Uzan om ta-bet af sin søn, Dan Uzan, der blev skudt foran synagogen.

2015 kom således i høj grad til at stå i terrorens tegn, og flere gange bidrog

Liv&Sjæl-redaktionen med perspektive-rende artikler. I interviewet med Natasha Al-Hariri, der blev bragt i slut-ningen af november efter årets andet terrorangreb i Paris, fortalte den 26-åri-ge jurastuderende om, hvordan hun, hver gang terroren rammer, må forsvare sin tro og sit tørklæde. Men også om de store integrationsproblemer, der blandt andet skyldes svigt fra forældre, der ik-ke har magtet at opdrage deres børn godt nok.

I april introducerede Liv&Sjæl-redak-tionen interview-serien ”Jeg tror”. I ar-bejdet med artikelserien viste det sig, at tro er tabubelagt og er omgærdet af stor blufærdighed. Men 17 danskere havde dog mod til at dele ud af deres egne erfa-ringer og praksis med tro. I løbet af for-året, sommeren og efteråret fortalte blandt andre tidligere minister og borg-mester Thorkild Simonsen (S), udlands-redaktør Anna Libak og billedkunstner Maja Lisa Engelhardt om deres personli-ge forhold til tro. I december blev inter-viewene samlet i bogen ”Min tro”, der udkom på Kristeligt Dagblads forlag.

Året hvor terror ramte os på eksistensen

det bedste og det værste

birtHe rønn HornbecHFhv. folketingsmedlem og kirkeminister (V)

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Kristeligt Dagblad

er ikke blot en del af nyhedsstrømmen, men perspektiverer de store aktuelle spørgs-mål på sin egen måde, fordi interessen for de menneskelige grund-vilkår og store spørgs-mål i tilværelsen løber som en understrøm igennem Kristeligt Dagblads formidling.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Avisen kommer for

sent på dagen, og jeg har en fæl mistanke om, at Post Danmark af og til snyder om lør-dagen. Det sker, at jeg synes, at der er en præstehistorie, der behandles for sensati-onelt. Men så tager jeg hævn og skriver om det.

det bedste og det værste

per øHrgaarDprofessor emeritus ved Cbs handelshøjskolen i København

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det bedste er, at

avisen dækker stof, som ellers ikke dæk-kes, og at anmeldelser og kronikker ofte er interessante.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det værste er, når

nogen sejler under falsk flag. For eksem-pel når yderst selektive klip fra udenlandske aviser præsenteres som orientering og ikke som den polemik, de er.

Foto

: bJa

rK

e Ma

CC

arth

yFo

to:

leiF

tu

xen

0 Journalist nanna scHelDe interviewer anny i hendes hjem og finder stof til sin historie ved blandt andet at kigge på annys minder og familiebilleder.

Eksistens | De store eksistensartikler kan læses i Liv&Sjæl hver fredag og lørdag, men også på ugens øvrige dage bringer Kristeligt Dagblad bud på livets store spørgsmål

18 | K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 K r i st e l i gt Dag b l a D | r e Da Kt i o n e l å r s ra p po rt 2015 | 19

tet bliver glemt. En del af redaktions-chefens job er også at tænke endnu læn-gere frem, så på bordet ligger en næsten færdig plan for et særligt opslag mellem jul og nytår. Og så skal han nå at forbe-rede sig til tre MUS-samtaler senere på dagen.

10.30De fleste redaktioner holder morgenmø-de klokken 10 for at evaluere dagens avis og planlægge morgendagens. På kirke-redaktionen diskuteres præsten Annette Berg, som tror på reinkarnation. Vi har været førende på denne sag, men er der mere i den? Og i så fald hvad?

Kirkeredaktør Anders Ellebæk tager redaktionens idéer med til det store mandagsmøde for avisens redaktører, hvor alle artikler til tirsdagsavisen prio-riteres. Samtidig kigges der frem. I dag skal der skabes overblik over de mest markante begivenheder fra året, der gik, måned for måned, til brug i en juleavis.

Efter mødet går en redaktør til annon-cechef Pernille Gram for at få en stor annonce flyttet til en anden side, så der kan blive plads til artiklerne.

Mens tirsdagsavisen så småt er ved at tage form, går altmuligmand Henrik Aahøj i gang med at skille en motions-maskine ad oppe på loftet.

17.30Stort set alle artikler er afleveret, og nu indledes de tavse timer af koncentreret arbejde i redaktionssekretariatet op mod deadline 20.45, hvor den sidste avisside skal være sendt til trykkeriet. Thomas Andreasen tjekker et print af side 10, som Hannibal Erngaard har sat op. Inden sidste mand går hjem, sender han dagens bedste historier til Ritzau.

22.30Julie Greve Bentsen har travlt. Som di-gital redaktionssekretær redigerer hun den digitale udgave af avisen og opdate-rer k.dk’s forside, så man allerede nu kan læse morgendagens vigtigste histo-rier på nettet. Som det sidste opretter og sender hun aftenens nyhedsbrev til alle abonnenter på den digitale avis.

Når hun er færdig, slår hun alarmen til og smækker hoveddøren bag sig. Det var dén avis.

12.30Lise Lotte Nedergaard er chef for arkiv og research og i dialog med et firma, som digitaliserer samtlige Kristeligt Dag-blads udgaver siden 1896. Hun samler også materiale til et personportræt og besvarer et spørgsmål om ophavsrettig-heder til et foto, som måske skal bringes i avisen i morgen. Bagefter skal hun vi-dere med sin opgørelse over årets artik-ler, antallet af rettelser, analyser og alt muligt andet.

Rundt om hjør-net fra hendes skri-vebord er korrek-turlæser Lone Østerlind nået halvvejs igennem en artikel til kultursiderne.

14.00Designchef Ole Munk og foto-graf Leif Tuxen mødes med kultur-redaktør Michael Bach Henriksen og journalist Benja-min Krasnik for at planlægge det visu-elle udtryk til en historie, der er i støbe-skeen. Hvad skal vi vise med billederne, og hvordan skal siden layoutes, så det skaber den optimale sammenhæng med teksten? Den type møder er med til at sikre, at Kristeligt Dagblads design altid underbygger indholdet – og at også avi-sens form og præsentation værdsættes af læserne.

15.00Redaktionssekretærerne er mødt og be-gynder at sætte avisen op. Thor Dam og nyhedsredaktør Morten Rasmussen diskuterer næste dags forside. Hvilke hi-storier skal stå hvor, og hvilke billeder er der til? Historien om den muslimske taxaxhauffør, der ikke vil give hånd til sin kvindelige chef, er dagens stærkeste.

det bedste og det værste

det bedste og det værste

Uffe elleMann-jensentidligere udenrigs-minister og formand for Venstre

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Der er altid læse-

værdige artikler, som berører vigtige emner, og som man ikke fin-der i andre aviser. Både avisens kulturstof og dækningen af det poli-tiske stof er af høj lødighed.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad? 3 At der er så mange

andre aviser, man er nødt til at læse. Hvilket jo egentlig ikke er en fejl ved Kristeligt Dagblad, men allige-vel.

Vincent fella HenDricKsprofessor i filosofi, Københavns universitet

5 Hvad er det bedste ved Kristeligt Dagblad? 3 Det er en avis, som

ikke kun vægter nyhedsstof, men også eksistentielt og dan-nelsesmæssigt ind-hold. Sådan en som mig er særligt glad for det vidensorienterede indhold.

5 Hvad er det værste ved Kristeligt Dagblad?

5 Det værste er, at Kristeligt Dagblad ikke er mere udbredt som dannelsesmedie.

Af lArs hEnriksEn journAlisthenriksen@k.dk

Mandag den 23. november 07.45Kim Schou hilser på rengøringen. De er de eneste i huset på denne tid. Kim er ansvarlig for dagens digitale udgave af Kristeligt Dagblad og begynder arbejdet med at bladre den friske printavis igen-nem og tjekke andre medier – så er han klar til at prioritere forsiden af k.dk.

Nede ad gangen møder chefsekretær Lone Bendtsen også ind. Hun er husets moder-blæksprutte, og i løbet af denne morgen samler hun sygemeldinger og la-ver fraværslister, besvarer spørgsmål omkring den igangværende ombygning, forbereder et læserarrangement, hjæl-per chefredaktør Erik Bjerager med en hastesag og uddelegerer opgaver til re-sten af administrationen, som hun er le-der for.

I IT-gruppen sikrer Thomas Olsson sig, at der ikke er tekniske problemer fra morgenstunden (men de skal nok kom-me), og i receptionen begynder Rose Marie Willert at besvare telefonopkald, videresende mails og sortere post.

09.00De første journalister på printavisen be-gynder at møde ind. En af dem er Karin Dahl Hansen, redaktør for Liv&Sjæl- redaktionen, familielivssiden, etiksiden og seniorliv. Hun besvarer mails og for-bereder redaktionens møde 09.30, hvor opgaverne til de næste par uger udvikles og fordeles.

Inde på redaktionschef Jeppe Duvås kontor er en plan over ugens større artikel elementer ved at tage form, så in-

En helt almindelig dag på en ganske særlig avis

Foto

: tho

Ma

s leKFelD

t | sCa

npix

Foto

: Ja

Ko

b b

ose

ru

p |

sCa

npi

x

3Et avisdøgn. Et moderne mediehus sover aldrig helt, og Kristeligt Dagblad er bemandet det meste af tiden. Tag med avisens medarbejdere på job en tilfældig dag

UDKoMMer alle HVerDage

3 i 2015 udkom Kristeligt Dagblad 302 gange på papir. Digitalt opdateres avi-sen løbende døgnet rundt. Papiravisen er på gaden på alle hver-dage, hvor der bringes post ud.

3 i 2015 trykte vi 25.102 forskellige artik-ler i Kristeligt Dagblad. Det er i gennemsnit mere end 80 artikler, anmeldelser og debat-indlæg, baggrunde og notestof i hver avis.

Kristeligt DagblaDs MeDarbejDere

3 Vi er i alt 44 redak-tionelle medarbejde-re. Langt hovedparten arbejder på redaktio-nen på Vimmelskaftet i hjertet af København. Men vi har også redak-tion på Christiansborg og i Aarhus.

3 Derudover betaler vi hver eneste måned 100 forskellige free-lancejournalister, anmeldere og andre faste skribenter for deres bidrag til avisen.

3oven i det kommer de mange kronikører og forfattere til klum-mer og læserbreve.

3og ude om i verden har vi et korps på 13 af mere eller mindre faste korrespondenter, der skriver løbende for avisen.

læsetiD

57minutterbruger Kristeligt Dagblads læsere i gennemsnit på at læse deres daglige avis.

Kilde: Gallup indeKs danmarK

2015 var et godt år for Kristeligt Dagblad. Aldrig har vores avisoplag eller antallet af besøgende på voreshjemmesider været højere. Det skyldes, at vi har nogle af Danmarks mest loyale læsere – i hele landet. Vi takker

hver og en. I 2016 vil vi fortsætte med at levere kvalitetsindhold og give stof til eftertanke til både land og by.

Hver blå prik angiver en abonnent på Kristeligt Dagblad. Avisens oplag nåede ny rekord i 2015 med knap 28.000 daglige eksemplarer.

TakHer fi nder du

Kristeligt Dagblads abonnenter

– fra Danmarks mest landsdækkende avis