NR. 1 | MARTS 2016

Sortering af bioaffald i Sisimiut i Vestgrønland SIDE 10

Ny vejledning til vaskepladser SIDE 9

Greve Kommune TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE

A V I S E N

2

IND

HO

LD

SIDE 2 Udvidede åbningstider på MiljøCenter Greve

SIDE 3 Den 1. januar 2016 blev Greve Solrød Forsyning en del af KLAR Forsyning

SIDE 4 Konvertering til fjernvarme i erhvervsområderne vest for motorvejen

SIDE 5 Kampagne skal sikre rent drikkevand

SIDE 6 Genanvendelse af tagpap

SIDE 7 Kort nyt

SIDE 9 Ny vejledning til vaskepladser

SIDE 10 Sortering af bioaffald i Sisimiut i Vestgrønland

SIDE 11 inmsystems er klar til at indtage udlandet med kantine IT-system

SIDE 12 Vi cykler til arbejde

Udvidede åbningstider på MiljøCenter GreveSiden 2010 har det været muligt for erhvervsdrivende at benytte MiljøCenter Greve.

Af Mathias Hvam, Solrød Kommune og Bettina Osmark, Greve Kommune

Genbrugspladsen blev oprindeligt bygget med

henblik på at betjene borgerne i Greve og Sol-

rød Kommuner, hvilket også genbrugspladsens

åbningstider også har afspejlet. I øjeblikket har

genbrugspladsen åbent i tidsrummet 12.00-

18.00 i hverdage og 09.00-18.00 i weekender

og på helligdage.

Fra 1. marts træder der nye og forlængede

åbningstider i kraft på genbrugspladsen Miljø-

Center Greve. Ændringen skyldes et politisk

ønske om at imødekomme en stigende efter-

spørgsel på mere erhvervsvenlige åbningstider.

Nye åbningstider 1. marts:Mandag-fredag kl. 09.00-20.00

Weekend og helligdage kl. 09.00-20.00

Lukket den 24., 25. og 31. december samt

den 1. januar.

Tilmelding til MiljøCenter GreveDu skal tilmelde din virksomhed, før du kan

bruge MiljøCenter Greve. Du kan enten tilmelde

virksomheden en abonnementsordning, hvor

der betales pr. tilmeldt bil eller en klippe kort-

ordning, hvor der betales pr. læs.

Tilmelding af din virksomhed til MiljøCenter

Greve skal ske via www.virk.dk.

Har du spørgsmål til tilmelding, adgang eller be-

nyttelse af MiljøCenter Greve, kan du kontakte

KLAR Forsyning på telefon 5665 2222 eller mail

klar@klarforsyning.dk

Hvad koster det at være tilmeldt Miljø-Center Greve i 2016?Du betaler kun for de biler, som du tilmelder

ordningen. I tabellen nedenunder kan du se

gebyrerne. Gebyret gælder for hele året.

Ekskl. moms Moms Inkl. moms

Håndværker og anlægsgartnere (pr. bil) 9.859,00 kr. 2.464,75 kr. 12.323,75 kr.

Øvrige virksomheder (pr. bil) 2.551,00 kr. 637,75 kr. 3.188,75 kr.

Klippekort, tre klip 555,00 kr. 138,75 kr. 693,75 kr.

Klippekort, ti klip 1.850,00 kr. 462,50 kr. 2.312,50 kr.

3

Den 1. januar 2016 blev Greve Solrød Forsyning en del af KLAR ForsyningEfter et intenst forarbejde var KLAR Forsyning klar til selskabets første officielle arbejdsdag den 1. januar 2016. Det nye fælles selskab betjener i alt 152.000 borgere og virksomheder.

Af KLAR Forsyning

KLAR Forsyning er en sammenlægning af

Energiforsyningen Køge, Greve Solrød Forsy-

ning og Stevns Forsyning, som er ejet af de fire

kommuner.

KLAR Forsyning står for at rense spildevand i

de fire kommuner, for håndtering af affald i

Greve Kommune, for den fælles genbrugsplads

i Greve og Solrød Kommuner og for vand- og

varmeforsyning i en del af Køge Kommune.

- Det er alt sammen noget, der bare skal fun-

gere, og det gør det også fra 1. januar 2016.

På kort sigt vil vores kunder ikke mærke nogen

forandring, andet end at vi har fået nyt navn

og telefonnummer og ny hjemmeside, fortæller

KLAR Forsynings adm. direktør Line Hollesen.

Sikker forsyning Det langsigtede mål er en høj effektivitet, som

sikrer gode løsninger til en fornuftig pris.

- Vi løser nogle vigtige samfundsopgaver, og det

må ikke gå galt med at rense spildevandet, og

villaområder må ikke stå under vand. Affaldet

i Greve skal hentes, og der skal være vand i

hanerne i Køge. Så vi har hele tiden fokus på at

løse opgaverne inden for alle områder. Fusionen

mellem de tre selskaber sikrer, at vi bruger de

samlede ressourcer bedst muligt, forklarer Line

Hollesen.

Hun bliver direktør for 90 medarbejdere. KLAR

Forsyning har hjemme på Revlen 2 i Køge.

Desuden driver selskabet en række bemandede

anlæg i de fire kommuner.

Klare mål Med det nye navn signalerer KLAR Forsyning, at

selskabet har en helt klar opgave og klare mål.

- Det er sikker forsyning og effektiv drift. Vi

leverer og er klar døgnet rundt, og sker der

et uheld, sætter vi hurtigt ind. Det har vi for-

pligtet os til ved at kalde os KLAR Forsyning.

Vores navn signalerer også gennemsigtighed

og åbenhed. Vi er ejet af kommunerne og er

til for borgerne og virksomhederne i de fire

kommuner. De må gerne vide, hvad vi gør og

hvordan, lover formanden for KLAR Forsynings

bestyrelse, byrådsmedlem Marc Genning fra

Greve Kommune.

For ham og bestyrelsen er kundeservice, klima-

tilpasning og sikker forsyning i højsædet.

- Vi er til for borgernes og virksomhedernes

skyld. Det har vi hele tiden i baghovedet. Tinge-

ne skal være i orden, og kunderne skal have en

god service til fornuftige priser. Det skal det nye

selskab være garanten for, siger Marc Genning.

Køge  Kommune  

 Stevns  

Kommune    

Greve  Kommune  

Solrød  Kommune  

Køge  Holding  A/SStevns  

Kommune  Holding  A/S  

Greve  Forsyning  Holding  A/S  

Solrød  Forsyning  Holding  A/S  

Køge  Afløb  A/S  

Køge  Vand  A/S  

Køge  Vind  A/S  

Køge  Varme  A/S  

Stevns  Spildevand  A/S  

Greve  Renova?on  A/S  

Greve  Spildevand  A/S   Solrød  Spildevand  A/S  

KLAR  Forsyning  A/S  

Køge  Forsyningsinvest  ApS  

Stevns  Forsyningsinvest  ApS  

Medarbejderne i KLAR Forsyning

KLAR Forsynings konstruktion

KLAR ForsyningRevlen 2

4600 Køgewww.klarforsyning.dk

Telefon 5665 2222

4

Af VEKS

I Greve Kommunes erhvervsområder bliver

fjernvarmenettet udbygget i disse år i samar-

bejde med Tranegilde Fjernvarme, som omfatter

både Greve og Ishøj Kommuner. Cirka 200 små

og store virksomheder i Tranegilde er allerede

koblet på det nye lokale Tranegilde Fjernvarme,

som stadig udbygges. Projektet vil være færdig-

anlagt ultimo 2016.

Foruden 10 % lavere varmeudgifter sikres de

nye kunder en god komfort og høj forsynings-

sikkerhed.

Sikker og billig fjernvarmeStorkunder (over 300 m2) bliver gratis tilsluttet

Tranegilde Fjernvarme, hvis man kobles på

fjernvarmesystemet, mens det anlægges.

Tilbuddet om klimavenlig fjernvarme indehol-

der en prisgaranti til gavn for bundlinjen: Med

fjernvarme er man garanteret en 10 % lavere

varmeregning i forhold til naturgasforsyning.

Fjernvarmetilbuddet omfatter stikledning til

Tranegildes forsyningsnet samt en fjernvarme-

installation (inklusiv varmeveksler) til hver enkelt

ny kunde. Tranegilde Fjernvarme står for at ved-

ligeholde virksomhedens fjernvarmeinstallation.

Det kræver ikke ombygning af centralvarme-

systemet at skifte fra naturgas til fjernvarme,

som i øvrigt er langt mindre pladskrævende end

naturgaskedlen. Kundens tidligere kedelrum

bliver frigjort til anden anvendelse, og selve

fjernvarmeanlægget er nemt og bekvemt at

vedligeholde.

MiljøI klimaregnskabet vil fjernvarmeprojektet for

Greve Kommune reducere CO2-udledningen

med mere end 12.000 tons/år, når projektet

er gennemført.

Baggrunden for at etablere fjernvarme i Trane-

gilde er det politiske ønske om at omlægge

naturgasforsynede områder til fjernvarme. På

den måde mindskes afhængigheden af fossile

brændsler som olie og gas betragteligt, da

fjernvarmen i hovedstadsområdet er næsten

CO2-neutral.

Fjernvarmen i VEKS-systemet er nemlig i høj

grad baseret på klimavenlige energikilder, såsom

affaldskraftvarme samt biobrændsler på Køge

Kraftvarmeværk og Avedøreværket.

Aktuelt anlægsarbejdeAktuelt har Tranegilde Fjernvarme gravearbejder

på Hundigevej, Geminivej, Lunikvej, Agenavej,

Kildebrøndevej etc. Disse anlægsarbejder for-

ventes afsluttet i løbet af foråret 2016.

Hvem er Tranegilde FjernvarmeTranegilde Fjernvarme er en del af Vestegnens

fjernvarmeforsyning (VEKS).

Ifølge aftale med Greve Fjernvarme og Ishøj

Varmeværk har VEKS ansvaret for at udbygge

fjernvarme i erhvervsområdet, og har derfor

oprettet "Tranegilde Fjernvarme".

VEKS er et miljøcertificeret fjernvarmeselskab,

hvis rørsystem overfører overskudsvarme fra

primært Avedøreværket og fra affaldsforbræn-

dingsanlæggene Vestforbrænding og KARA/

NOVEREN. VEKS er desuden et non-profit

selskab, som leverer varme direkte til en række

kunder. Derudover sælges fjernvarmen til 21

lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000

husstandes varmeforbrug.

Konvertering til fjernvarme i erhvervsområderne vest for motorvejenFjernvarme er en af fremtidens mest sikre energiforsyninger, for ud over de store miljø­mæssige gevinster giver fjernvarme en sund økonomi for både kunder og samfund. Fjern­varmesystemet udbygges derfor i disse år flere steder blandt andet i Greve Kommunes erhvervsområder vest for motorvejen.

HVIS DU VIL VIDE MERE OM TRANEGILDE FJERNVARMELæs mere på www.tranegildefjernvarme.dk eller www.veks.dkEller du kan kontakte:Michael Thomsen VEKS' projektleder vedr. ud-bygningen i Tranegilde tlf. 2630 2257Per Lundberg, driftsleder tlf. 2016 7929 Lars B. Strøbech, konsulent vedr. salg, Sweco tlf. 9137 7375

Mange faggrupper samarbejder for at blive færdige.

5

Kampagne skal sikre rent drikkevandHOFOR sætter i de kommende år fokus på, at alle ejendomme i HOFORs forsyningsområde får etableret den rette sikring mod tilbagestrømning af forurenet vand ud i den fælles vandforsyning.

Af Martin Kehlet Gross, Projektleder Byggesupport, HOFOR

HOFOR forsyner dagligt 1 million mennesker i

otte kommuner med rent drikkevand. Drikke-

vandet kvalitetstestes dagligt, både på vores

vandværker og i byens ledningsnet. Når van-

det ender hos forbrugerne, bliver det brugt til

mange forskellige ting: Madlavning, badning,

toiletskyl, industriel produktion og mange andre

ting. Nogle gange opstår der en risiko for, at

vandet forurenes. Derfor er det vigtigt, at der

ikke kan strømme vand tilbage fra en ejendom

ud til den fælles vandforsyning. En tilbagestrøm-

ningssikring er en anordning, som sikrer, at

dette ikke kan ske. Tilbagestrømningssikringen

skal udføres efter reglerne i DS/EN 1717 og

Rørcenteranvisning 015.

I den kommende tid vil mange ejendomme

modtage et brev fra HOFOR med besked om,

at ejendommen skal etablere tilbagestrøm-

ningssikring efter reglerne i DS/EN 1717 og

Rørcenteranvisning 015. Ejendommens vvs-in-

stallatør kan hjælpe med at finde den rigtige

løsning. Målet er, at alle ejendomme i HOFORs

forsyningsområde får den rette tilbagestrøm-

ningssikring.

I dag er de fleste ejendomme blot sikret med

en almindelig kontraventil, som nemt kalker

til. Herved ødelægges funktionen. Mange

ejendomme skal i stedet sikres med kontrol-

lerbar kontraventil, hvor det er muligt at lave

en mekanisk kontrol af funktionen. Hvis der

er fare for forurening med sundhedsfarlige

stoffer, skal der sikres med en kontrollerbar

rørafbryder.

HVORDAN SKER EN TILBAGESTRØMNING?En tilbagestrømning af vand fra en ejendom kan fx ske ved, at trykket i den fælles vandforsyning falder på grund af et rørbrud. Det betyder, at vandet fra ejendommens installationer strømmer retur til den fælles vandforsyning. Andre eksempler kan være rørsystemer med teknisk vand, som bliver fejlkoblet til vandinstallationen. Systemet kan da pumpe forurenet vand ud i den fælles vandforsyning.

DS/EN 1717 OG RØRCENTERANVISNING 015 KORT FORTALTDS/EN 1717 og Rørcenteranvisning 015 opererer med fem forskellige mediumkategorier, som kan komme i kontakt med vandinstallationen:

Mediumkategori 1: Almindeligt rent drikkevand.

Mediumkategori 2: Medium som ikke medfører sundhedsfarer. Det kan være vand, som har gennemgået en ændring med hensyn til smag, lugt, temperatur eller farve – fx en varmtvandsbeholder

Mediumkategori 3: Medium som udgør nogen menneskelig sundhedsfare som følge af skadelige stoffer.

Mediumkategori 4: Medium som udgør menneskelig sundhedsrisiko som følge af giftige stoffer eller radioaktive, kræft­fremkaldende eller mutagene stoffer.

Mediumkategori 5: Medium som medfører sundhedsrisiko som følge af mikrobiologiske elementer eller virus.Til hver mediumkategori findes der en tilbagestrømningssikring, som dækker risikoen. En ejendom skal sikres efter den højeste risiko, som findes på ejendommen.

REGLER:• Tilbagestrømningssikring skal udføres efter reglerne i DS/EN 1717 og Rørcenteranvisning 015• HOFOR kan pålægge en ejendom at etablere tilbagestrømningssikring. Dette er beskrevet i HOFORs

leveringsbestemmelser• Leveringsbestemmelserne er godkendt af kommunalbestyrelsen

Sikring til mediumkategori2 EA: Kontrollerbar kontraventil, også kaldet EA ventil.

Sikring til mediumkategori4 BA: Kontrollerbar rørafbryder, også kaldet BA-ventil.

66

Genanvendelse af tagpapGammelt tagpap og rester af nyt tagpap kan genanvendes. I mange år er tagpapaffald blevet deponeret på landets lossepladser. En mindre del er også blevet brændt på de fælleskommunale forbrændingsanlæg. Tagpap indeholder værdifulde ressourcer i form af asfalt, der kan genbruges. Det er nu muligt over hele landet at få indsamlet og genanvendt tagpapaffald.

Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet

Moderne tagpap består ofte af en kerne af

polyesterfibre. På hver side af kernen er der

lagt et lag af asfalt eller bitumen - ofte med

tilsætning af syntetisk gummi.

Der findes flere firmaer, der afhenter og op-

arbejder brugt tagpap eller afskæringsrester

til nyt tagpap eller til brug for fremstilling af

vejasfalt. Hos nogle firmaer kan man også selv

aflevere affaldet.

Ved genanvendelsesprocessen renses tagpappet

for urenheder og neddeles i små stykker. Her-

efter opvarmes det, så asfalten smelter og kan

tages fra. Nogle genanvendelsesvirksomheder

anvender kun nyt tagpap i form af rester eller

afskæringer til fremstilling af nyt tagpap, mens

andre anvender både gammelt, nedtaget tag-

pap, samt rester af nyt til fremstilling af asfalt

fortrinsvis til brug for vejbelægninger.

Nogle mærker af nyt tagpap er fremstillet

med et tilskud af genbrugsasfalt på op til 30

procent.

Et af de firmaer, der modtager tagpap til gen-

anvendelse i vejbelægninger, kan modtage

tagpapaffald med søm, inddækningsrester og

grus og sten, og kan også modtage hele ruller.

Der må dog ikke være isoleringsmaterialer, træ

eller filtunderlag eller større jerngenstande i

affaldet.

Ældre typer af tagpap kan indeholde sten-

kuls tjære, der indeholder sundhedsskadelige

og miljø skadelige stoffer i form af PAH’er

(poly cykliske aromatiske kulbrinter) og asbest.

Tagpapaffald. Ældre typer af tagpap kan indeholde stenkulstjære og asbest. Det tilrådes at tage kontakt med modtageren og få information om, hvilke typer, der kan modtages.Fortsættes side 7 }

7

Kort nytNyt videncenter hos Dansk Byggeri Videncentret skal samle og formidle viden til

bygge- og anlægsbranchen.

Miljøfarlige stoffer og materialer som PCB, as-

best og bly udgør en alvorlig sundhedsrisiko for

mennesker og miljø. Mange af stofferne findes

i vores bygninger og kan belaste kvaliteten

af indeklimaet og miljøet, når det håndteres

fejlagtigt ved renovering, nedrivning og bort-

skaffelse. Det bliver der nu taget hånd om med

et kommende videncenter for genanvendelse

af bygge- og anlægsaffald, som Dansk Byggeri

står bag.

Ved renovering af bygningskonstruktioner bli-

ver fx støv og dampe fra de miljøfarlige stoffer

og materialer frigivet, og hvis arbejdet ikke

udføres korrekt, eksponeres både håndværkere,

beboere og miljøet for forurening. Lang tids

påvirkning af blandt andet disse stoffer kan

lede til problemer som bl.a. hudproblemer,

leverskader, nedsat immunforsvar, lungeskader

og kræft.

Videncenteret er et gratis tilbud til bygherrer,

rådgivere, entreprenører og kommuner, der

kan få vejledning og mere viden om, hvordan

de skal håndtere og genanvende bygge- og

anlægsaffald så der ikke sker spredning af fx

PCB og asbest ved nedrivning og renovering

af bygninger.

Centeret støttes af Miljø- og Fødevareministe-

riet, Realdania og Grundejernes Investerings-

fond.

En tredjedel af den samlede affaldsmængde i

Danmark kommer fra bygge- og anlægsbran-

chen. Der er derfor et stort potentiale for at

genanvende byggematerialer, men det kræver,

at alle parter ved, hvordan miljøfarligt bygge-

affald skal håndteres.

Læs mere på www.danskbyggeri.dk /nyheder

14. januar 2016 og www.mst.dk / nyheder 14.

januar 2016.

Kilde: Dansk Byggeri

Virksomheder skal sortere affaldet Kend dit affald - kampagneAlle virksomheder skal sortere det affald, der

opstår hos dem, efter typen af materiale - fx

pap, papir, glas, plast, metal og træ - og efter

anvendelsesform, dvs. genanvendeligt, for-

brændings- eller deponeringsegnet.

Når affaldet er sorteret, skal det meste gen-

anvendes. Kommunerne fører tilsyn med, at

virksomhederne sorterer og sender det meste

af affaldet til genanvendelse.

Virksomhederne skal selv håndtere det gen-

anvendelige affald, mens det er kommunen,

der beslutter, hvordan det forbrændings- eller

deponeringsegnede affald skal håndteres. For

så vidt angår det genanvendelige affald, kan

virksomhederne vælge enten selv at sørge for

genanvendelsen eller at overdrage ansvaret til

nogle, som lovligt kan håndtere det.

Virksomheder kan gøre en stor forskel for mil-

jøet, og der kan være gevinster og besparelser

forbundet med at genanvende, som virksom-

hederne ikke er opmærksomme på.

Inden for flere typer affald – for eksempel metal,

pap og papir, kan mange virksomheder ofte

spare penge ved at sortere til genanvendelse i

stedet for sende det på forbrænding.

Ovenstående er budskaber fra Miljøstyrelsens

kampagne Kend dit affald. På http://virk.kend-

ditaffald.dk/ giver Miljøstyrelsen gode råd om,

hvordan virksomheder kan gennemføre en

effektiv affaldssortering.

Kilde: Miljøstyrelsen, www.mst.dk

} Fortsat fra side 6

De virksomheder, der modtager og behandler

ældre typer af tagpap, skal derfor have godken-

delse til at håndtere materialer med sådanne

stoffer. Nyere tagpaptyper indeholder ikke disse

stoffer. Entreprenører og andre, der frembrin-

ger affald af gammelt tagpap, kan derfor med

fordel tage kontakt med de virksomheder, der

modtager og håndterer affald af tagpap for at

være sikre på, at de kan modtage det pågæl-

dende affald.

Der sker oparbejdning af dansk tagpapaffald

både her i landet og i udlandet. Der er flere

firmaer, der indsamler affaldet, fx indsamler

Tarpaper Recycling alle mærker af tagpapaffald

i hele landet. Firmaet kan afhente affaldet, eller

det kan afleveres på modtagepladser. Affaldet

oparbejdes i Danmark. Et andet firma, Eurotag

Danmark A/S, udleverer big bags til restaffaldet

til cirka 30 forhandlere og tagfirmaer rundt

omkring i Danmark. Eurotag Danmark A/S

forhandler tagpap af mærket Derbigum. Det er

kun rester af dette mærke, firmaet indsamler

og får behandlet. Affaldet oparbejdes i Belgien.

Nogle virksomheder står blot for indsamlingen

af affaldet, og sender det videre til oparbejdning

andetsteds. Det gælder fx GP Metal A/S Naver-

land 36, 2600 Glostrup, der for nylig har fået et

tillæg til miljøgodkendelsen, så virksomheden

kan modtage affald af tagpap.

8

Anvendelse af vedvarende energi i transportenEnergistyrelsen har udarbejdet en analyse, der

opstiller forskellige eksempler på hvordan EU’s

mål om 10 pct. vedvarende energi i transport-

sektoren kan nås i Danmark.

Vedvarende el anvendt til tog bidrager nu gan-

ske betydeligt til opfyldelsen af målet. Der er

dog ikke ændret på, at elbiler kun i begrænset

omfang vil bidrage, til trods for, at deres bidrag

er blevet fordoblet med anvendelse af nye

regneregler. Det fremgår endvidere af analy-

sen, at anvendelse af biogas i rutebusser eller

andre tunge køretøjer vil kunne give et bidrag

til målopfyldelsen.

Anvendelse af biobrændstoffer vil fortsat være

meget væsentlig, når målet skal opfyldes.

Læs mere på: http://www.ens.dk/info/nyheder/

nyhedsarkiv/lettere-opfylde-ve-maalet-trans-

port-2020

Online indberetning af kemiske stoffer og blandingerNu bliver det lettere for virksomheder at indbe-

rette kemiske stoffer og blandinger.

Virksomheder, som fremstiller, anvender, impor-

terer eller sælger giftige stoffer og blandinger

til erhvervsmæssig brug, skal indsende en

såkaldt giftmeddelelse herom til Miljøstyrelsen

eller Arbejdstilsynet. Miljøstyrelsen er ansvarlig

myndighed for import og salg af giftige stoffer

og blandinger, mens Arbejdstilsynet er ansvarlig

myndighed for fremstilling og anvendelse af

giftige stoffer og blandinger. Online-ordningen

er trådt i kraft i februar. Det er dog stadig muligt

at downloade et skema, og indsende dette med

almindelig post.

Sådan fungerer giftmeddelelsen:Giftmeddelelsen anvendes til løbende at sende

meddelelser om nye stoffer og blandinger samt

afmelde tidligere digitalt indsendte giftmed-

delelser.

• Umiddelbart efter at virksomheden har ind-

tastet og sendt oplysningerne, får virksom-

heden en kvittering for, at Miljøstyrelsen eller

Arbejdstilsynet har modtaget og registreret

giftmeddelelsen. Myndighederne udsteder

altså ikke en godkendelse, men kvitterer

alene for modtagelsen af indberetningen.

• Virksomheden modtager automatisk besked

på mail én måned før udløb af den 3 årige

gyldighedsperiode for en giftmeddelelse.

• Virksomheden kan til enhver tid gå ind i

systemet og se hvilke stoffer og blandinger,

der er registreret giftmeddelelser for, samt

hvornår giftmeddelelserne udløber.

• Virksomheden kan selv udskrive oversigt over

alle de stoffer eller blandinger, virksomheden

har indsendt giftmeddelelse om.

Stoffer og blandinger, der er klassificeret i en eller flere af følgende fareklasser, skal indberettes:• Akut toksisk i kategori 1, 2 eller 3 (H300, H301, H310, H311, H330 og/eller H331)• Specifik målorgan toksisk, enkelt eksponering (STOT SE 1) i kategori 1 (H370)• Kræftfremkaldende i kategori 1A eller 1B (H350)• Mutagent i kategori 1A eller 1B (H340)• Reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B (H360)

Pas på bly i malingen Før i tiden var det populært at bruge maling som

indeholdt bly. Men støv fra blyholdig maling

er sundhedsskadeligt, og derfor skal du være

særlig opmærksom, inden du går i gang med at

slibe væggene ned, hvis det er mange år siden,

der sidst er blevet malet.

Brugen af bly i maling blev først forbudt i 2001,

og det findes derfor stadigvæk i mange boliger

og virksomheder. Den blyholdige maling har

været populær på grund af dens modstands-

dygtighed over for slid, og den er blevet brugt

til at male både vinduer, vægge og lofter.

Blyholdig maling er ikke farligt i sig selv, så læn-

ge det bliver siddende der, hvor det er malet på.

Men skal man fx slibe sine vægge ned i forbin-

delse med en renovering, så risikerer man, at de

støvpartikler, som sidder i malingen, spreder sig.

Dansk Byggeri har sammen med 3F skrevet en

vejledning, hvor reglerne og arbejdsmetoder er

beskrevet på en let tilgængelig måde. Her kan

du se, hvad der skal gøres, hvis du finder bly

i din virksomhed. Vejledningen kan findes på:

http://www.bar-ba.dk/kemi-og-stoev/de-farli-

ge-stoffer/haandtering-af-bly-i-bygninger

Kilde: www.danskbyggeri.dk Nyheder 6. januar 2016

Kilde: http://mst.dk/selvbetjening/indberet/indbe-

ret-giftige-kemiske-stoffer-og-blandinger/

9

Greve Kommune har lavet en ny vejledning til vaskepladserGreve Kommune har lavet en ny vejledning, der handler om indretning af vaskeplads. Vejledningen gennemgår de krav, Greve Kommune stiller, når en virksomhed vil etablere en ny vaskeplads eller søge tilslutnings­tilladelse til en eksisterende.

Af Sanne Holst, Miljømedarbejder i Greve Kommune

Greve Kommune har af flere omgange været

plaget af oversvømmelser, og derfor vil vi frem-

over stille krav om, at vaskepladserne bliver

overdækket. Når en vaskeplads bliver dækket

over med et tag, kommer der mindre regnvand

i kloakkerne især, hvis der kommer voldsomme

regnskyl.

Sikring mod oversvømmelserHvis din virksomhed skal søge om en ny tilladel-

se til at blive tilsluttet til kloaksystemet, og du

allerede har en vaskeplads, vil vi stille krav om,

at pladsen bliver helt eller delvist overdækket.

Da der er risiko for, at der løber vand ind på

vaskepladsen, når det regner kraftigt, skal der

være en kant rundt om pladsen for at holde

vandet ude. Regnvand skal helst havne i regn-

vandssystemet og ikke i spildevandssystemet.

De to nye krav er også med til at sikre, at sand-

fang og olieudskiller ikke spules igennem ved

voldsomme regnskyl. Det kan nemlig betyde, at

opsamlet sand/slam og olie skylles ud i resten af

kloaksystemet, hvor det kan skade kloakrørene

og rensningsanlægget.

Krav i tilladelsenGreve Kommune stiller forskellige krav i tilladel-

sen, som vi kort lister op nedenfor:

• Størrelse og type af sandfang og olieudskiller

skal passe til den type vask, der foregår på

vaskepladsen.

• Olieudskillere skal være med et specielt filter

kaldet koalescensfilter. Filtret hjælper oliedrå-

ber med at blive så store, at de kan opfanges

i udskilleren.

• Sæber og andre rensemidler, der eventuelt

skal bruges på vaskepladsen, må ikke inde-

holde stoffer, der kan skade miljøet.

• Højtryksrensere skal helst have en ydeevne

mindre end 0,2 liter pr. sekund

• Hvis højtryksrenseren har en større ydeevne

(end 0,2 l/s), skal der installeres en brønd, som

sætter vandets fart ned. På den måde kan

sand og olie nå at blive fanget i henholdsvis

sandfang og olieudskiller.

Husk at søge både byggetilladelse og tilslutningstilladelse Inden din virksomhed kan bygge en ny vaske-

plads, skal I søge om både byggetilladelse og

tilslutningstilladelse. I skal søge om begge dele

på www.virk.dk. Begge tilladelser skal søges

som én byggetilladelse, og så skal I huske at

oplyse de krav, som vi har listet op. Vi skal bruge

oplysningerne til at lave tilslutningstilladelsen.

Hvis din virksomhed har en ubrugt vaskeplads,

som I skal til at bruge, skal I huske at søge om

tilslutningstilladelse. I skal sende ansøgningen

til teknik@greve.dk.

Du kan læse vejledningen på Greve Kommu-nes hjemmeside under Erhverv/Virksomheder og miljø/spildevand

En medarbejder kontrollerer afløbet i vaskehallen.

Indendørs godkendt vaskehal.

10

Af Monica Nielsen, Greve Kommune og Rasmus Eisted, Rambøll

Sisimiut er en by i Vestgrønland, der ligger ca.

320 km nord for Nuuk og ca. 40 km nord for

polarcirklen. Byen er den næststørste i Grønland

med et indbyggertal på omkring 5.500 og ligger

i Qeqqata Kommune.

Byens indbyggere producerer en del affald, der

resulterer i voksende bunker af affald på ”Dum-

pen” (den lokale losseplads), hvilket forårsager,

foruden æstetiske problemer for byen, store

miljømæssige udfordringer. Dumpen ligger

ned til havet, så perkolat fra affaldsbunkerne

siver ud i havet og forurener havmiljøet. Der-

udover udledes der metan til atmosfæren fra

nedbrydningsprocesserne i affaldet. Metan er

en drivhusgas, der bidrager 28 gange mere til

den globale opvarmning end kuldioxid (CO2).

Krav om sortering af køkkenaffaldFor at reducere mængden af affald til for-

brænding indførte kommunen for et par år

siden kildesortering af køkkenaffald i udvalgte

Sortering af bioaffald i Sisimiut i VestgrønlandSisimiut har, ligesom mange andre byer i Grønland, en række udfordringer i forbindelse med affaldssektoren. Hvert år producerer byen ca. 4.300 tons affald, men det lokale forbrændingsanlæg kan kun håndtere omkring 3.500 tons affald årligt.

områder af byen. Køkkenaffaldet blev også

kørt på ”Dumpen”, hvor det dog blev lagt i en

separat bunke for at holde det adskilt fra det

andet affald.

For yderligere at udnytte affaldet som en res-

source satte kommunen et pilotprojekt i gang

i samarbejde med Rambøll med det formål

at omsætte køkkenaffaldet til kompost. Hvis

projektet lykkes, er der mulighed for at bruge

denne teknologi i andre dele af Grønland.

Teknologien bag komposteringenDet er svært for bioaffald at blive omsat til kom-

post på Grønland på grund af det kolde klima.

Komposten bliver derfor lavet i en ombygget

kølecontainer, der bliver fyldt med lige dele køk-

kenaffald, træpaller og sne. Containeren bliver

tilført overskudsvarme fra forbrændingsanlæg-

get, som blandt andet smelter sneen, der er med

til at sætte komposteringsprocessen i gang.

Kommunen overvejer to anvendelsesmulighe-

der for komposten:

1. Bruge den som konventionel plantevækst-

medium, der enten kan sælges til private

eller anvendes til forskønnelse af byen.

2. Bruge den som et biocover til lossepladsen,

da kompost har vist sig at indeholde bakte-

rier, der kan omdanne metan til kuldioxid,

som er at foretrække frem for metan.

Studerende fra Danmarks Tekniske Universitet er med i bioaffaldsprojektet Artiklens ene forfatter Monica Nielsen er ud-

over at være ansat som studentermedhjælper

i Natur og Miljøgruppen i Greve Kommune

også ingeniør studerende på Danmarks Tekniske

Universitet.

Monica Nielsen fortæller - Vores projekt gik

ud på at vurdere kvaliteten af komposten med

henblik på de to anvendelsesmuligheder. Vi

var i Sisimiut i august, hvor vi samlede prøver,

som vi tog med hjem til Danmark til analyse i

laboratoriet. Analyseresultatet viste, at kom-

posteringsprocessen kan effektiviseres, så

kvaliteten af komposten forbedres og muligvis

kan anvendes som vækstmedium.

Der var dog et højt indhold af tungmetaller i

komposten, så det er ikke sikkert, at det kan

anvendes til dyrkelse af grøntsager, med mindre

der findes en løsning på dette problem.

Det var svært at sige, om komposten kan anven-

des til biocover, da det kræver, at komposten er

mere moden. Komposten var kun 8-9 måneder

gammel, da vi tog prøverne, og det skal derfor

testes igen, når komposten er moden nok. Det

er svært at forudsige, hvornår det vil være, da

det arktiske klima forlænger komposteringspro-

cessen. Komposten skal dog ligge og ”hvile”

uden for containeren i flere år, inden den kan

kaldes ”moden”.

Indsamlet bioaffald.

Indsamling af kompostprøver til analyse.

11

inmsystems er klar til at indtage udlandet med kantine IT-systemDen danske IT­leverandør inmsystems har i år 20 års jubilæum. Gennem årene har inmsystems med adresse i Greve udviklet et stærkt brand i Danmark ved at tilbyde et unikt internetbaseret kantinesystem til storkøkkener.

Af Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret Greve Kommune

inmsystems største kunde Novo Nordisk bruger

kantine IT-systemet på sekstende år i virksom-

hedens 36 kantiner.

inmsystems a/s har både kontor og lager i

ErhvervsCentret i Greve. I jubilæumsårets

første måned har virksomheden haft besøg af

borgmester Pernille Beckmann og erhvervs- og

turistchef Tina Charlotte Koeffoed. Administre-

rende direktør Ulla Egeskov fra inmsystems var

vært for besøget.

Hun fortalte, at det danske firma i 20 år har

levet af at udvikle, sælge og drifte et unikt inter-

net baseret system til kantiner, storkøkkener og

kokkeskoler fordelt i hele Danmark.

- Kantine IT-systemet er en hurtig og nem løs-

ning til kassebetjening. Det kan installeres som

pengeløst eller som betjening af personale. Det

kan også indeholde et system til bestilling til

forplejning ved møder eller ’take away’. Vores

kantine IT-system skræddersyes altid til den

enkelte kundes behov. Det kan nemt give per-

sonalet i kantinen et overblik over beholdningen

på kantinens lager og salgsstatistik. Systemet

kan integreres med et lønsystem og kombineres

med et opfyldningskort for besøgende, som fx

Novo Nordisk har valgt, udtalte administrerende

direktør Ulla Egeskov og fortsatte: Fordelen

ved vores kantine IT-system er, at personalet i

kantinen er fri for at spekulere på ’det tekniske’

og kan fokusere på kerneopgaven: Maden og

driften af kantinen.

Vores erfaringer er, at det giver kunderne en

mere effektiv drift af kantinen og mindsker

madspild. Kassesystemet er i mange af landets

største kantiner, hvor det har fungeret upåkla-

geligt siden 2002 – og der er support fra kl. 6.00

om morgenen og resten af dagen.

Velkonsolideret Greve-virksomhed er klar til at ekspandere i udlandet inmsystems har i otte år haft base i ErhvervsCen-

tret i Greve, hvor virksomheden trives med at

have både kontorarbejdspladser, lager og center

til klargøring af kantinekasser. Virksomheden er

stiftet af Mogens Egeskov i 1996 og tæller i dag

13 medarbejdere.

Inmsystems har haft fart på udviklingen gennem

årene. Virksomheden har to gange opnået

Gazelle prisen og også højeste kreditanerken-

delse AAA for virksomheder siden 2014. Nu er

virksomheden klar til at indtage det nordiske

marked, fortalte administrerende direktør Ulla

Egeskov.

inmsystems er klar til at indtage udlandet med kantine IT-system. Borgmester Pernille Beckmann fik forevist inmsystems lager i ErhvervsCentret.

FLERE OPLYSNINGER: Kontakt Tina Charlotte Koeffoed, Erhvervs- og turistchef, ErhvervsCentret: Direkte: 2130 5004 og mail tck@greve.dk eller Birgit Schaldemose Norman: Direkte: 3691 5249/Mobil: 2288 7022, bsn@greve.dk

GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, www.greve.dkAnsvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dkMiljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Solrød Kommuner.Oplag: 1.830 stk.Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

B

Der er fuld fart på cyklen.

Vi cykler til arbejdeSiden 1997 har Cyklistforbundet stået bag kampagnen Vi Cykler Til Arbejde, som efterhånden er blevet en fast tradition på mange arbejdspladser.

Af Bettina Osmark, Greve Kommune

Vi Cykler Til Arbejde ligger hvert år i perioden

1. -31. maj. Kampagnen er forhåbentlig med

til starte en god vane, så deltagerne fortsætter

den gode cykelstil i sommerperioden men også

gerne resten af året.

Alle ansatte på arbejdspladser og studerende

kan deltage. I skal samle et hold på 4 – 16 delta-

gere, men er I flere deltagere, kan I oprette flere

hold. Det koster 50 kr. pr. deltager at være med.

Der er mange fordele ved at cykle. Personer,

der cykler, er mere friske og oplagte, når de

møder på arbejde. Immunforsvaret styrkes, og

medarbejderne har i gennemsnit fem færre

sygedage om året.

Cykling er en god måde at få motion på uan-

set, om du er overvægtig eller har dårligt knæ,

er ung eller gammel, da cykling ikke belaster

kroppen unødigt. Blodcirkulationen øges, hvil-

ket giver mere ilt og næring til musklerne og

mindsker risikoen for hjerte-kar sygdomme. Og

så er det ligegyldigt, om du har en superracer

eller en gammel havelåge.

Greve Kommune er ved at udarbejde et cykel-

stikort og forbedre skiltningen til industriområ-

derne, så du kan se, hvilke ruter du kan cykle, så

du kan nyde naturen på vej til arbejde.

Læs mere om Vi Cykler Til Arbejde på www.vcta.dk

Hold øje med cykelstikortet på www.greve.dk