At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj

Peter Henrik Raae, IKV, Syddansk Universitet

At gøre projektbeskrivelsen til et

nyttigt værktøjUdviklingsprojektet og

undersøgerkulturen


Oplægget skal • beskrive og begrunde ‘dynamisk

projektbeskrivelse’ som styrings- og observationsinstrument

• argumentere for ledelsesinvolvering som middel til projektforankring


ArbejdsdelingenTo synsvinkler på projektet SR-profil:PH:

Projektstyring og forankring

Tina: Den faglige forvandling


Disposition

• Projekter i organisationen: Projektejer og projektleder

• Projektetablering• Projektkonkretisering• Projektbeskrivelsens nødvendighed


En grundlæggende skelnen

Gennemførelsesprojektet

Udviklingsprojektet

Udviklingsprojektet med særlig fokus på deltagernes læring

Hvordan gør vi vores forestillinger klare om de indsatser, der skal fremme de rigtige processer som skal føre til de ønskede mål?

Hvordan forankres et nyttigt projekt bedst muligt?


Projektejer

Projektejer skal se til• at der er fælles forestillinger om

opgaven• at projektlederen har den fornødne

ledelsesmæssige autorisation• den symbolske støtte: At projektet

bliver omtalt som den særlige indsats, det er


Projektleder

Projektleder skal se til• projektets nødvendige fremdrift ift.

sekvenserne• at såvel projektets resultat- og

procesaspekt observeres og registrerestvivl og

vanskeligheder, styrker og svagheder


Sekvens, hovedopgave, nøgleaktør

Etablering

Konkretisering

Detaljering Implementering

Evaluering

Mandatet:Vision, tidsrammer og ressourcer

Mål,indsatser, processer,resultater

Plan, afprøvning, kommunikation, foregribende analyse

Procedurer, efteruddannelse

Projektet som - løsningsti

ltag- lærings-

anledning

Projektejer

Projektleder Projektleder Projektejer Beggeprojektbeskrivelsen som iagttagelses-

og registrerings instrument og som midtpunkt i ledelses- og

netværkssparring

evaluering:

tegn.

Statusrappo

rt


evaluering:

tegn.

Statusrappo

rt

Projekter i organisationen: Initiativfordeling og projektsekvenser

etablering – konkretisering – detaljering – implementering – evaluering


Vision

• En kort, ambitiøst formuleret tekst om den tilstand, projektet ideelt skal fremkalde på lang sigt

”Vi ønsker studieretninger på xx-gym, hvor profilen er så tydeligt med hensyn til, hvad studieretningerne kan anvendes til, og hvilke muligheder, der er for samarbejde med erhverv og videregående uddannelser, at undervisningsaktiviteterne opleves meningsfulde”


Projektets konkretisering: Mål

Mål (og delmål)

nyttemål den nytte eller værdi, projektets aktiviteter skal frembringe ” … fører til, at eleverne oplever sammenhæng” produktmål de konkrete, ‘fysiske’ leverancer, projektets aktiviteter skal frembringe

”…leverer planer for udvidelse af projektet til hele skolen.”


Projektets konkretisering: Mål

Nyttemål

Procesformuleret ”Fører til, at lærerne oplever…”Resultatformuleret”Betyder, at vi ser mere af xx…””Fører til, at vi som lærere bliver bedre til…”


Projektet er et bidrag til en profilering af studieretningerne på xx gym, sådan at eleverne oplever et tydeligt og særegent fokus i valg af stof og aktiviteter, afhængigt af den enkelte studieretnings perspektiv på verden. Det samlende fokus kommer i stand gennem et fagsamarbejde, styret af en beskrivelse af, hvordan undervisningen skal sætte eleverne i stand til at svare på opgaver i verden, relevante i det enkelte studieretnings perspektiv. Projektets konkrete bidrag består i en analyse af og et bud på, hvordan spørgsmålene bag opgaverne kan formuleres for hver enkelt studieretning og understøtter med ressourcerum og eksterne kontakter, ligeledes for hver enkelt studieretning.

nyttemål, procesformuleret

nyttemål, resultatformuleret

produktmål


Virkningsforestillinger

Indsatser: Hvad er det, vi vil gøre anderledes?

Hvilke processer tror vi, disse indsatser afføder?

Fører disse processer til de ønskede resultater?

…didaktisk fantasi og opfindsomhed

…erfaring, snusfornuft, teoretisk viden

…observation og andre evaluerende aktiviteter


VirkningsforestillingerIndsats Proces Resultat

Fra visionseksemplet:• Klart

anvendelses-perspektiv

Fra måleksemplet:• Analyse af

relevante ‘epokale nøgle-problemer’ for de enkelte SR

• Etablering af ressourcerum

Undervisning opleves meningsfuld

Fagsamarbejdet bringes i ‘handlemodus’

Letter ‘autentisk problem-formulering’

Mindsker kollega-usikkerhed

Engagerede elever

Fagenes kompetencepotentiale fremlyst

Forankret projekt


Projektflow og projektbeskrivelsen

Det idealtypiske gennemførelsesprojekts forløb: Lineært, overskueligt

Det gennemsnitlige udviklingsprojekts forløb: Sekvenser genbesøgt, kaotisk


Den dynamiske projektbeskrivelse – instrument til observation af det komplekse forløb i:• fastholder brud og fordrer begrundelser for dem

– viser processen i al dens usikkerhed og dilemmaer

• er midtpunktet for sparring mellem– projektejer og projekt– skolerne i netværket

• konkretiserer buzzword’et dialogisk ledelse• udgør materiale for følgeforskningen

Projektflow og projektbeskrivelsen


Hjemmeopgave

Til første netværksmøde udfærdiges og medbringes den reviderede projektbeskrivelse med særlig henblik på indsatser, processer og resultater.

Den reviderede projektbeskrivelse vil indgå i netværkssparring.

At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj

Documents

Transcript of At gøre projektbeskrivelsen til et nyttigt værktøj