Kløvergræs – konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika Karen Søegaard DJF
Artsvalg og etablering af kløvergræs
14
Artsvalg og etablering af kløvergræs Specialkonsulent Inger Bertelsen Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug
description
Artsvalg og etablering af kløvergræs. Specialkonsulent Inger Bertelsen. Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug. Jeg vil fortælle om;. Udlæg af kløvergræs i foråret Efterårsudlagt kløvergræs Artsvalg i kløvergræsmarken. - PowerPoint PPT Presentation
Transcript of Artsvalg og etablering af kløvergræs
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Specialkonsulent Inger Bertelsen
Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug
Jeg vil fortælle om;
• Udlæg af kløvergræs i foråret• Efterårsudlagt kløvergræs• Artsvalg i kløvergræsmarken
Kløvergræs udlagt i foråret
Oversigt over Landsforsøgene 2009, s. 290
• Udlæg i foråret i – Vårbyg – Vårhvede– Markært – Ital. rajgræs– Renbestand
Konklusion for forårsudlæg
• Udlægsmetode– Anvend dæksæd af grønkorn eller grønært – Ingen effekt af udlægsmetode på udbyttet i
første brugsår• Kløvergræsblanding
– 25 - 31 pct. større udbytte i Ø42 end Ø22, med lavere foderenergi
Ø22 Ø420
500
1,000
1,500
2,000
2,500
3,000
3,500
4,000
4,5001,0 - 1,09 kg ts/Fe1,1-1,19 kg ts/Fe1,2-1,29 kg ts/Fe1,3-1,39 kg ts/Fe
Udbytte - 1. brugsår 13 forsøg 2007-2009
Udb
ytte
, Fe
pr. h
a
Oversigt over Landsforsøgene 2009, s. 290
Efterårsudlagt kløvergræs4 forsøg 2009
• Såtidspunkt – Medio august– Primo september
• Udlægsmetode– Renbestand– 50 kg vinterhvede– 100 kg vinterhvede
• Udsædsmængde udlæg– 25 kg/ha med dæksæd– 35 kg/ha uden dæksæd
Oversigt over Landsforsøgene 2009, s. 292
Efterårsudlagt kløvergræs – 1. slæt
0500
1,0001,5002,0002,5003,0003,5004,000
Udb
ytte
, Fe
pr. h
a
Oversigt over Landsforsøgene 2009, s. 292
Uden dæksæd Vinterhvede
50 kg/ha 100 kg/ha
Sået medio august
Uden dæksæd Vinterhvede
50 kg/ha 100 kg/ha
Sået primo september
Arter i kløvergræsmarken
• Græs/cikorie– Alm. rajgræs– Alm. rajgræs +
rajsvingel– Alm. rajgræs +
strandsvingel– Alm. rajgræs +
cikorie
• Bælgsæd– Hvidkløver– Hvidkløver +
rødkløver– Hvidkløver +
lucerne– Hvidkløver +
rundbælg– Hvidkløver +
kællingtand
Oversigt over Landsforsøgene 2009, s. 292
Forholdstal for udbytte (Fe pr. ha)1. brugsår Alm. rajgræs + rajsvingel + strandsvingel + cikorieHvidkløver 100 110 107 101
+ rødkløver 116 121 122 117
+ lucerne 106 111 112 108
+ kællingetand 110 118 115 107
2. brugsår Alm. rajgræs + rajsvingel + strandsvingel + cikorieHvidkløver 100 108 105 100
+ rødkløver 120 120 121 120
+ lucerne 96 105 112 97
Udbytte hvidkløver + alm. rajgræs• 7.600 Fe/ha i 1. brugsår• 8.100 Fe/ha i 2. brugsår
Protein• Proteinudbytte (hkg pr. ha)
– Ingen forskel mellem græsserne– Faldende proteinudbytte:
rødkløver => kællingtand/lucerne => hvidkløver
Proteinindhold – sum af slæt
alm. rajgræs
rajsvingel
strandsvingel
hvidkløver
rødkløver
lucerne
14.0
14.5
15.0
15.5
16.0
16.5
17.0
17.5
18.01. brugsår2. brugsår
Pro
tein
pct
. af t
ørst
of
Proteinprocent i 1. slæt1. brugsår 2. brugsår
Rajgræs/hvidkløver 13,5 13,1+ rajsvingel 10,5 12,2+ rajsvingel + rødkløver 12,1 14,3+ strandsvingel + rødkløver 13,6 14,8
Sammenfatning• Rødkløver
større udbytte af foderenheder og proteinhøjere proteinindhold lavere energiindhold
• Rajsvingel og standsvingel større udbytte af foderenhederlavere proteinindhold
• Afstem grovfoderproduktionen efter artvalg i kløvergræsmarken
Tak for opmærksomheden
