Controlleren artikler/COT.11.03 (IR...Controlleren Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK – 1140...

Controlleren

Børsen Forum A/SMøntergade 19, DK – 1140 København K

Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Artikel trykt i Controlleren.

Gengivelse af denne artikel

eller dele heraf er ikke tilladt

ifølge dansk lov om ophavsret.

Børsen Ledelseshåndbøger er

Danmarks største og stærkeste

videns- og udviklingsklub. Uanset

hvilket område eller emne du

beskæftiger dig med, får du her

et komplet opslagsværk på print,

cd-rom og internet, der giver

dig overblik og indsigt.

Ledelseshåndbogen er et praktisk

og overskueligt værktøj til dig,

der vil være 100% opdateret

inden for et bestemt område

– selvom du har en travl hverdag.

© Børsen Forum A/S, 2010

11.3.Hvad drejer Investor Relations sig om?

1/Februar 2010 Controlleren 11.3. 1© B

ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

11.3.

Hvad drejer Investor Relationssig om?

af lektor Christian Nielsen, [email protected],Aalborg Universitet og

professor Per Nikolaj Bukh, [email protected],Aalborg Universitet

1. Indledning

Hjælper kapital-markedet med at forstå virksomheden

Investor Relations (ofte forkortet til IR) har at gøre med plejeaf relationerne til virksomhedens investorer og disses rådgi-vere. IR er i bund og grund markedsføring af virksomhe-dens aktie over for kapitalmarkedet og formålet er, at hjælpekapitalmarkedet med at forstå værdiskabelsespotentialet iden pågældende virksomhed. En velfungerende kommuni-kation til aktiemarkedet kan have en væsentlig effekt påaktiekurs, således at formen, indholdet og timingen af kom-munikationen nogle gange kan være mere kurspåvirkendeend det materielle indhold i det budskab, der kommunike-res. Det er også ofte tilfældet at en velfungerende kommuni-kation kan være med til at skabe en højere aktiekurs, idet IRhar betydning for virksomhedens omdømme og dermedværdi på det finansielle marked (se f.eks. Srivastava et al.1997).

Ikke kun for børs-noterede virksom-heder

Med dette udgangspunkt præsenteres IR som en disciplinfor børsnoterede virksomheder. Dette er imidlertid en sand-hed med modifikationer, idet de samme grundprincipperfor god kommunikation omkring en virksomheds strategiog potentiale er væsentlig i mange typer virksomheder. Detgælder mest oplagt også for virksomheder der er kandidatertil at blive børsnoterede; men også offentlige virksomhederog virksomheder, der har offentlighedens bevågenhed,f.eks. regulerede virksomheder og virksomheder i forsy-ningssektoren, har ofte stort fokus på den eksterne kommu-

11.3. Hvad drejer Investor Relations sig om?

2 11.3. Controlleren 1/Februar 2010

© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

nikation. Vi vælger dog i denne artikel at tage udgangs-punkt i den klassiske IR, hvor det er kommunikationen tilkapitalmarkedet, der er i fokus, idet dette vil være udgangs-punktet også i andre virksomheder, der arbejder professio-nelt med virksomhedens kommunikation.

2. Hvorfor har IR betydning?

Effekten af IR Effekten af den velfungerende IR vil altså i praksis kunneses af, i hvor høj grad aktiekursen er påvirket af de generelletendenser i aktiemarkedet i forhold til sammenligneligevirksomheder; hvilket som udgangspunkt er de nærmestekonkurrenter. Man kan ikke generelt sige, at værdien af envirksomhed er højere, hvis IR-arbejdet et godt – og det erheller ikke formålet med IR at tale aktiekursen op. Men ethøjt informationsniveau mindsker udsvingene i aktiekursetog reduceres dermed usikkerheden, således at dette påvir-ker virksomhedens kapitalomkostninger. Dette er der storopmærksomhed om og økonomidirektøren i en stor skandi-navisk bank anslog således (før finanskrisen i 2008) i eninvestorpræsentation, at virksomhedens merværdi på bør-sen var omkring DKK 15 milliarder i forhold til en sammen-lignelig virksomhed.

Artiklens indhold I denne artikel vil vi sætte fokus på den del af virksomhe-dens kommunikation og PR, der vedrører de eksterne inte-ressenter, der skal have viden om selve virksomheden ogikke primært de produkter eller ydelser den frembringer ogafsætter på markedet. Det er mest direkte forståeligt, hvisman tænker på virksomheder, hvis ejerskab er omsætteligtpå et marked, typisk fordi der er tale om et aktieselskab,hvor aktierne er noteret på en fondsbørs. Her har aktionæ-rerne ikke blot interesse i at få information om, hvordan detgår med det selskab de ejer aktier i, men også at selskabetkommunikerer med andre potentielle aktionærer på enmåde, der skaber en efterspørgsel efter aktierne, da en øgetefterspørgsel alt andet lige vil betyde højere aktiepriser ogdermed skabe værdi for aktionærerne. Ligeledes er en efter-spørgsel efter selskabets aktier nødvendig for at det kanfinansiere sine aktiviteter med egenkapital.

Relationer til investorerne

Denne type kommunikation der er rettet imod aktiemarke-det kaldes Investor Relations, hvilket direkte oversat tildansk betyder “relationer til investorerne”. Når man talerom en IR-afdeling, er der således tale om en funktion i sel-



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

skabet der har at gøre med pleje af disse relationer (Dolphin2004). Relationsplejens primære fundament er, at give infor-mation, samt at diskutere virksomhedens drift og regnska-ber med analytikerne, investorerne og deres rådgivere. Her-udover har virksomheden også behov for effektivt og pro-fessionelt at kunne kommunikere med en lang række andreinteressenter, lige fra journalister til fondsbørs og myndig-heder om de forhold, der vedrører virksomheden og densomdømme og dermed også aktionærernes interesser. IR-fel-tet har oplevet en eksplosiv udvikling i de seneste 10-15 år,hvilket i høj grad skyldes globaliseringen af de finansiellemarkeder (se f.eks. Marston 1996).

Investor Relations Officer

Der eksisterer ikke en entydig grænse mellem de kommuni-kationsopgaver en IR-afdeling løser og så, hvad en ’almin-delig’ kommunikationsafdeling vil beskæftige sig med ogvirksomheder vil i praksis organisere sig på forskelligemåder. Derfor vil der være nogle virksomheder, hvor enkommunikationsdirektør har ansvaret for IR, og der vilvære andre virksomheder, hvor IR varetages af den admini-strerende direktør eller økonomidirektøren – evt. i samar-bejde med en kommunikationschef. De største børsnoteredevirksomheder opererer ofte med selvstændige IR-afdelin-ger, hvor IR chefen, typisk betegnet en IRO (Investor Rela-tions Officer), ikke har andre opgaver end at servicere definansielle markeder med information. Ulempen ved denspecialiserede IR-afdeling er, at det kan føre til en frakoblingfra den almindelige kommunikation, samt at afstanden kanblive for stor til topledelsen. Da virksomhedens omdømmeligeledes er af betydning for dens mulighed for at rekrutteremedarbejdere, vil aspekter af employer-, employee- og cor-porate branding-aktiviteter være relateret til de aktiviteter,der varetages af IR-funktionen. IR er således ikke blot rettetmod investorer, og i mange IR-afdelinger vil den tid, derbruges på de øvrige “finans-interessenter”, derfor udgøre entemmelig stor del af ressourceforbruget.

Den primære rolle er kommunikation

Det, som kendetegner Investors Relations, er dog, at denprimære rolle er kommunikationen med aktørerne på dendel af kapitalmarkedet, der udgør markedet for information(jf. Barker 1998). De centrale aktører er her investorer af for-skellig art, analytikere, kommentatorer, erhvervsjournalistermv. Derfor vil vi i denne artikel have fokus på denne del afkommunikationen selvom en IR-afdeling, som diskuteretovenfor, også kan varetage andre opgaver. Ligeledes vil viprimært have fokus på de praktiske forhold omkring den



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

måde information kommunikeres på samt det formål virk-somheden har med denne kommunikation frem for denbørsretslige vurdering af, præcist hvilken information, derskal kommunikeres hvornår etc. Her vil vi henvise til denomfattende juridiske litteratur på området, f.eks. Schaum-burg-Müller & Werlauff (2008), Hansen (2008) eller Ander-sen & Clausen (2007, 2008).

3. Investor Relations-funktionens rolle

IR intelligence IR-funktionen kan betegnes som en kommunikationsafde-ling med speciale i de interessenter, som udgør de finan-sielle markeder. I særdeleshed har IR-funktionen fokus påde potentielle investorer (Marston & Straker 2001), hvilket ien vis forstand kan sammenlignes med en almindelige mar-ketingafdelings fokus på at tiltrække kunder. Imidlertidspiller IR-funktionen også en vigtig værdiskabende rolle irelation til både selskabets strategiske styring, dets kapital-omkostninger og i særdeleshed aktiekursen. Grundlaget fordette skabes ved at systematisere de inputs der opnås frainvestorerne igennem interaktionen med disse og kanalise-ring af investorernes synspunkter tilbage til selskabetsdirektion. Dette kaldes nogle gange også IR intelligence.

Kapital-omkostninger

Virksomhedens kapitalomkostninger drejer sig basalt setom, hvad det koster virksomheden – altså de nuværendeejere – at skaffe yderligere kapital, f.eks. ved at låne i ban-ken, eller udstede nye aktier. Ved kapitalrejsning gennemnyudstedelse af aktier et det mest oplagt, at det er væsent-ligt, at virksomhedens IR-funktion sikrer, at der er aftagere,som har interesse i at købe disse. Men virksomhedens kom-munikation og åbenhed omkring interne forhold har ogsåbetydning for dens mulighed for at opnå lån samt de vilkårdisse kan optages på. I praksis er situationen lidt mere kom-pliceret, idet fremmedkapitalen ikke blot er banklån menogså kan omfatte forskellige former for ansvarlige lån, her-under virksomhedsobligationer, der ligesom aktier kanhandles på et marked. Ligeledes er egenkapitalomkostnin-gerne ikke blot et spørgsmål om at kunne udstede nyeaktier, da der også må tage hensyn til den faktiske børskurs,som afspejler omkostningerne ved at reducere andelen afegenkapital ved at opkøbe egne aktier. Kapitalomkostnin-gerne har på lige fod med andre omkostninger betydningfor virksomhedens indtjening og dens mulighed for at nåeventuelle afkastkrav. Dette er direkte relateret til i hvilken



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

grad aktiekursen påvirkes af den generelle markedsstem-ning. En aktiekursdannelse som i højere grad afspejler virk-somhedens egne forhold og i mindre grad markedets lunerog generelle tendenser, betyder lavere kapitalomkostninger.

Elementer af markedsføring

Der er elementer af markedsføring i IR, idet virksomhedensaktie skal sælges på kapitalmarkedet og IR anses ofte som encentral del af en koncernens markedsføringsstrategi(Dolphin 2004). Udgangspunktet er her, ikke at det drejer sigom at sælge aktien så dyrt som muligt, men at hjælpe kapi-talmarkedet med at forstå værdiskabelsespotentialet i denpågældende virksomhed (Dolphin 2004, 26) for at sikre den’korrekte’ prisfastsættelse. Dette er ikke blot i virksomhe-dens interesse, men også en væsentlig forudsætning for atkapitalmarkedet kan sikre en samfundsmæssig ressourceal-lokering, sådan at overskudslikviditet overføres til de inve-steringsmuligheder, der giver det bedste afkast (jf. Hansen2008a: 164). Nøgleordet er både fra et virksomhedsmæssigtog samfundsmæssigt perspektiv, information.

Information Information er vigtig fordi den bidrager til at reducere denusikkerhed kapitalmarkedet vil have omkring virksomhe-dens forhold. Dette drejer sig ikke blot om den fremtidigeindtjening, men også om, hvorledes forskellige begivenhe-der – f.eks. udvikling af nye produkter, opkøb og frasalg afforretningsområder, opnåelse af patenter, makroøkonomi-ske forhold osv. – vil påvirke virksomheden og dermedaktiekursen. IR håndterer ikke den faktisk risiko i virksom-heden, men investorernes risiko ved en given investering.Men, som vi vil komme nærmere ind på senere i denne arti-kel, så er information ikke en entydig størrelse i en IR-sam-menhæng, idet børsnoterede selskaber er underlagt enrække spilleregler fra fondsbørsen. Afgørende for IR-arbej-det er, at man ikke videregiver følsomme informationer ellerinformation til nogle interessenter uden at de øvrige mar-kedsdeltagere også har adgang til denne.

Agentteori Den såkaldte agentteori (se f.eks. Jensen 2000; Akerlof 1970)tager udgangspunkt i, at der eksisterer en naturlig interesse-konflikt mellem virksomhedens ledelse og dens ejere, altsåinvestorerne. Investorerne er i sidste instans med til, via denaf generalforsamlingen valgte bestyrelse, at udpege selska-bets daglige ledelse. Konflikten består derefter i, hvorvidtselskabets daglige ledelse handler i investorernes bedsteinteresse, hvilket kun kan konstateres gennem informatio-ner fra denne eller via dividende udbetalinger (Song & Tha-kor 2008). I tilfældet med et børsnoteret selskab, videregives



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

informationer naturligvis via fondsbørsen og de nyheds-bureauer som formidler finansiel information.

Information er rygraden i kapital-markedet

Distributionen af informationer gennem fondsbørsmedde-lelser, regnskaber m.v., har således til formål at opfylde inve-storernes behov. Information sætter nemlig investorerne istand til at vurdere hensigtsmæssigheden af den investeringde har foretaget, Dermed reduceres risikoen ved at investerei aktieselskabet. Information danner derfor rygraden i kapi-talmarkedet, og vurderingen af virksomhedernes informa-tionspolitikker bliver afgørende for virksomhedens evne tilat tiltrække interesserede investorer.

Formelt skal en børsnoteret virksomhed give alle interessen-ter lige og samtidig adgang til kursrelevante informationer.De seneste års udvikling af kommunikationsmulighedernevia elektroniske medier har lettet arbejdet for virksomhe-derne i relation til denne problematik hvad angår langt defleste kommunikationskanaler. Dog skal virksomhedernestadigvæk være meget påpasselige med hvilke informatio-ner de giver til lukkede investor møder, hvor eksempelviskun analytikere og professionelle investorer deltager. Satlidt på spidsen kan man sige, at det er en umulighed atafholde lukkede møder for særligt indbudte væsentligeinvestorer samtidig med, at de ikke modtager informationsom ikke allerede er tilgængeligt for alle. Derfor er netopdenne form for møder ofte til diskussion i medier og blandteksperter og politikere.

4. Investor Relations-funktionens målgruppe

Langsigtede investorer

Selvom IR-funktionen principielt betjener alle der ønskerinformation om selskabet er det normalt i selskabets (og der-med også i aktionærernes) interesse at der sker en prisdan-nelse, der afspejler den langsigtede værdi uden for storbevægelse i aktiekursen som følge af uventede begivenhe-der, overraskelser omkring selskabets regnskabsmæssigeresultater, eller tilsvarende. Idet de børsnoterede selskaberhar brug for at kunne finansiere sig via egenkapital via bør-sen er der behov for investorer, der vil stille denne egenka-pital til rådighed; og dermed er der fokus på investorer, derhar en længere tidshorisont i investeringerne. Sådanne inve-storer ønsker at kunne sikre sig et afkast på investeringen,som med den givne tidshorisont lever op til de forventnin-



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

ger og har ingen interesse i at aktiekurserne afviger fra denpris, der afspejles af den langsigtede værdiskabelse. Derforer IR-funktionens hovedfokus at sikre at markedet har denbedst mulige information om virksomheden, således at dertil enhver tid finder en hensigtsmæssig prisdannelse sted –og så langsigtede investorer ønsker at eje aktier i selskabet.

One-on-one møder Udover den direkte kommunikation med kapitalmarkedetgennem fondsbørsmeddelelser, årsrapporter og delårsrap-porter, vælger mange børsnoterede selskaber at afholdemøder med analytikere og centrale, dvs. store, investorer. Ipraksis kan det dreje sig om porteføljeforvaltere fra bådedanske og udenlandske banker og investeringsselskaber.Typisk afholdes investor-/analytikerpræsentationer for enstørre gruppe af deltagere efter hver offentliggjort regn-skabsmeddelelse. Derudover afholdes såkaldte one-on-onemøder, hvor en direktør fra selskabets direktion eller den IRansvarlige mødes på tomandshånd med en enkelt analyti-ker eller porteføljeforvalter.

Forskellige IR strategier

Private investorer kan også være vigtige interessenter for etbørsnoteret selskab. Dog er det værd at bemærke, at privateinvestorer ikke i samme grad som de professionelle haradgang til eksempelvis analyser fra investeringsbankerne.Et selskabs IR-aktiviteter kan derfor være et vigtigt elementi forsøget på at tiltrække flere private investorer. For mangesmå og mellemstore selskaber kan dette medvirke til at øgeomsætningen i aktien. Der er dog delte meninger om IRafdelingens rolle over for private investorer. Nogle virksom-heder primært retter deres IR indsats mod private aktionæ-rer, mens andre virksomheder finder, at de private investo-rer bør serviceres ad andre veje end gennem IR, eksempelvisderes egen bank eller pressen. Forskellen i disse synspunk-ter afspejler forskellige IR strategier samt eksisterende posi-tionering på markedet.

Samarbejde med “almindelige” banker og finansielle medier

Hvis der allerede er flere analytikere der følger selskabet oginteresse blandt institutionelle investorer er det ofte merenærliggende at fokusere herpå – mens mindre virksomhe-der, som få analytikere og professionelle investorer interes-serer sig for nødvendigvis må rette sig mere direkte modpotentielle private investorer. Generelt udføres mange akti-viteter i forhold til private aktionærer i samarbejde med de’almindelige’ danske banker (dvs. privatkundebanker),Dansk Aktionær Forening og de finansielle medier someksempelvis Dagbladet Børsen samt Penge og Privatøko-



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

nomi, hvorimod møderne med de institutionelle investorertypisk arrangeres igennem investeringsbankerne.

5. De formelle krav til virksomhedens kommunikation

Informationspolitik Ovenfor skildredes IR-funktionen som et bindeled mellemselskabets direktion og selskabets ejere, dvs. investorerne.Det blev også fastlagt at en notering på en offentlig tilgæn-gelig fondsbørs stiller krav til virksomhedernes informa-tionspolitikker. For at imødekomme disse strukturelle kravog opgaver, vil virksomhederne oftest formulere en politikfor IR-afdelingen.

Oplysningspligt Formelt regulerer Værdipapirhandelslovens § 27 gennem enrække bekendtgørelser børsnoterede selskabers oplysnings-forpligtelser, og fastlægger herudover en række regler, somskal forhindre misbrug af intern viden til kursmanipulation.Værdipapirhandelsloven, som er særdeles omfattende ogundergår hyppigere justeringer er baseret på en række EU-direktiver, og er således ikke et særligt dansk fænomen. Sedesuden Hansen (2008) for en omfattende kommentering afVærdipapirhandelsloven. Som led i oplysningsforpligtel-serne skal børsnoterede selskaber sikre, at al væsentliginformation offentliggøres til alle markedsaktører samtidigt.Tidligere betød dette at offentliggørelse skete via Køben-havns Fondsbørs, men fra 2007 må virksomhederne selvbestemme hvilke(t) nyhedsbureau man vil benytte.

Oplysninger om væsentlige forhold

Grundlæggende set har børsnoterede selskaber “pligt tilstraks at offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold,der vedrører selskabet, og som må antages at få betydningfor kursdannelsen på selskabets værdipapirer” (DIRF 2006:9). I praksis betyder disse bestemmelser at en børsnoteretvirksomhed, så snart der sker begivenheder, som kan havebetydning for virksomhedens aktiekurs, skal offentliggøredenne information samtidigt via nyhedsbureauer, selska-bets egen hjemmeside og et eventuelt nyhedsbrev. Someksempel på sådanne hændelser kunne være begivenhederså som opkøb eller frasalg af virksomheder, nyheder vedrø-rende udviklingsporteføljen af medikamenter (for biotekno-logi og farmaceutiske virksomheder), eller betydningsfuldeordre for større industriselskaber.



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

Specifikke oplysninger

Herudover skal børsnoterede virksomheder også offentlig-gøre en række specifikke oplysninger (se f.eks. Schaum-burg-Müller & Werlauff 2008 for en mere detaljeret beskri-velse heraf) samt Hansen (2008a, 2008b for en gennemgangaf det omfattende lovgrundlag). Det gælder ikke blot års-rapporter og delårsrapporter, men også forhold omkringincitamentsprogrammer, storaktionærers aktiebesiddelser,ledelsens handler med selskabets aktier etc.

Investor Relations politik

Foruden den formelle lovgivning, så har de fleste virksom-heder med en IR-afdeling også en nedskreven Investor Rela-tions politik (DIRF 2006: 8; CSE 2003: 21), således som fonds-børsen OMX også anbefaler det. IR-politikken afklarer førstog fremmest ansvaret i selskabet for IR aktiviteterne, herun-der adgangsforhold til ledelsen for bestemte investorgrup-per og grupper af finansielle rådgivere. Derudover vil en IR-politik også fastslå hvem i organisationen der har bemyndi-gelse til at udtale sig på selskabets vegne, samt hvilke mål-sætninger selskabet har med sin kommunikation. Ud overIR-politikken, som det er frivilligt at udarbejde, er børsnote-rede selskaberne forpligtigede til at udarbejde interne regel-sæt, der dels skal sikre at oplysningsforpligtigelsen overhol-des og at intern viden ikke uberettiget videregives og delsfastlægge formelle regler for selskabet handel med egneaktier og for ledelsens m.v. handel med selskabets aktier.

6. Investor Relations funktionens organisatoriske placering

Forskellige skoler inden for IR-organi-sering

Blandt de centrale arbejdsopgaver, som IR-funktionen tagersig af i det daglige, er tilrettelæggelse af regnskabspræsenta-tioner og andet skriftligt materiale til brug i kommunikatio-nen med de finansielle interessenter. Herudover udgør IR-afdelingen en praktisk og kommunikationsmæssig koblingmellem ledelsen og aktionærerne. Typisk er IR-afdelingenorganisatorisk enten placeret som en selvstændig afdelingunder økonomidirektøren eller også udgør den en del afkommunikationsafdelingen. Men der er også selskaber, derikke har en decideret IR afdeling, hvilket f.eks. kan betyde atIR opgaverne løses af direktionen eller håndteres med afsæti et direktionssekretariat eller lignende. Dette er oftest tilfæl-det for de mindre børsnoterede danske selskaber. De to for-skellige organisatoriske placeringer – økonomiafdelingeneller kommunikationsafdelingen – betegnes af Lykkesfeldt



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

(2006) som forskellige skoler inden for IR-organisering. IDanmark er der en nogenlunde lige fordeling mellem disseto organiseringsskoler når man kigger på de virksomhedersom har IR som en særskilt funktion (Nielsen et al. 2006).

Selvstændig IR-afdeling

Danske Bank er et typisk eksempel på et dansk selskab hvorIR afdelingen er en selvstændig afdeling under økonomi-direktøren. Her refererer chefen for IR direkte til økonomi-direktøren mens kommunikationsafdelingen, ligesomHuman Ressource funktionen er placeret i en anden afde-ling. Den potentielle ulempe ved denne organisering er, atIR og resten af virksomhedens kommunikation, herundercorporate branding, er dårligt integrerede og ikke samarbej-der i tilstrækkelig høj grad. I Vestas og Danisco derimod, erden IR ansvarlige samtidig også chef for hele kommunika-tionsafdelingen, ligesom der findes tilfælde, hvor den IRansvarlige har en overordnet i kommunikationsafdelingenforuden at vedkommende refererer direkte til den admini-strerende direktør og økonomidirektøren.

Topledelsens rolle Som anført af Hong & Ki (2007) er møder med topledelsencentralt i skabelsen af tillid mellem kapitalmarkedet og virk-somheden (jf. Holland 1997). I Danmark er praksis, at detprimært er den administrerende direktør og økonomidirek-tøren, som udtaler sig på selskabets vegne i forbindelse medregnskabspræsentationer og større roadshows over for deindenlandske og udenlandske institutionelle investorer.Derimod tager IR-chefen sig typisk af lokale arrangementer,mere generelle spørgsmål og møder med investorer som harmindre kendskab til virksomheden og derfor behøver enmere omfattende baggrundsviden om denne.

IR-arbejdets troværdighed

IR-funktionens placering og organisering er væsentlig, dader er en signalværdi i relation til virksomhedens priorite-ringer som kan påvirke afdelingens renommé og dermedkapitalmarkedets tiltro til virksomheden. Troværdighed iIR-arbejdet påvirkes nemlig af den organisatoriske afstand,der er imellem IR-afdelingen og referencepersonen, dvs.den administrerende direktør eller økonomidirektøren, idetdens indsigt i f.eks. strategi og fremtidsforventninger oftevil være relateret til adgang til direktion og bestyrelse.



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

7. Kommunikationskanaler og kontaktflader

IR-funktionens praktiske opgaver

Blandt de praktiske opgaver som ligger inden for rammerneaf IR-funktionen er planlægning af personlige møder medinvestorer og analytikere, road shows f.eks. i forbindelsemed regnskabsmeddelelser, conference calls og andre inve-storpræsentationer herunder konferencer og investorsemi-narer. IR-afdelingen udarbejder også præsentationer ognoter til præsentationerne, ligesom de bidrager til årsrap-porten, hjemmesiden, medarbejderblade og andre publika-tioner.

Man kan opfatte IR-funktionen som en gatekeeper for infor-mation i forhold til kapitalmarkedet. I en sådan rolle er detafgørende at have styr på, hvilke informationer som offent-liggøres hvornår, og derfor er især fondsbørsmeddelelser encentral informationskanal. På et overordnet plan kan virk-somheder benytte sig af følgende informationskanaler:

• Fondsbørsmeddelelser • Årsrapport og kvartalsrapporter• Corporate fact sheets, f.eks. i form af magasiner om sel-

skabet• One-on-one møder, personligt eller pr. telefon• Virksomhedspræsentationer over for flere investorer ad

gangen• Conference calls• Webcasts og streaming af conference calls og andre præ-

sentationer• Roadshows og andre investormøder • Hjemmesiden• Pressemeddelelser og andre nyhedsbreve fra virksomhe-

den• Dagspressen

Kommunikations-kanaler

Fra virksomhed til virksomhed findes der selvfølgelig for-skellige holdninger til, hvorledes disse kommunikationska-naler anvendes i forhold til hinanden og hvordan de priori-teres. For nogle virksomheder udgør et kvartalsvist virk-somhedsblad eksempelvis omdrejningspunktet for kommu-nikationen (f.eks. Vestas, GN Store Nord), imens selskabetshjemmeside er foretrukket af en del virksomheder medmange private investorer (f.eks. Topdanmark, Bang & Oluf-sen). Selskabets hjemmeside kan principielt sikre en konsi-stent og lige informationsadgang for alle interessenter, mendet er i sig selv en passiv distributionskanal og der vil stadig



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

være behov for personlig kommunikation, idet forklaringenaf informationerne sikrer, en korrekt forståelse af disse.

IR-arbejdsprocesser IR-arbejdsprocessen er struktureret omkring selskabetskvartalsvise rapporteringer. I de fleste selskaber holder IR-afdelingen lukket for investormøder i den sidste månedinden regnskabsaflæggelsen og i en del større virksomhederdeltager afdelingen derefter sammen med direktionen i detsåkaldte roadshow i 1 til 2 uger umiddelbart efter regn-skabspræsentationen. Et roadshow består i, at ledelsen tagerpå rundtur til de større finansbyer for at præsentere selska-bets resultater for investorer og potentielle investorer. Etroadshow er typisk arrangeret af en investeringsbank, somderved får muligheden for at dens udvalgte kunder får etbedre kendskab til virksomheden. I løbet af finanskalende-ren vil der i mange store virksomheder typisk være et road-show ved hver kvartalsregnskab, om end helårs- og halvårs-rapporteringen vil være mest central. Udover de planlagteroadshows deltager de fleste selskaber derudover i andrepræsentationsarrangementer, enten sammen med andrevirksomheder eller på egen foranledning, ligesom selska-bernes ledelse og IR ansatte møder investorerne påenmandshånd. De sidste 4-5 uger op til en regnskabsaflæg-gelse holder virksomhederne lukket for kommunikationenmed omverdenen, for at undgå, at kursfølsomme informa-tioner offentliggøres fejlagtigt. Desuden giver dettearbejdsro til regnskabsudarbejdelsen.

Regnskabsmeddelel-se og årsrapporten

Selvom årsrapporten i sin udformning kan være virksomhe-dens mest markante informationstiltag har kommunikatio-nen af årsrapporten ikke den centrale betydning for kapital-markedet, som man måske umiddelbart kan forestille sig.Regnskabsresultaterne samt forventninger til det kom-mende år etc. skal kommunikeres i en meddelelse til fonds-børsen hurtigst muligt efter at bestyrelsen har godkendtregnskabet. Men årsrapporten i form af den trykte publika-tion foreligger oftest først senere da, det af praktiske årsagerkan være vanskeligt, at have årsrapporten færdig tidligere.Der er dog en tendens til at flere og flere virksomheder(f.eks. Spar Nord Bank,) vælger at offentliggøre den fuldeårsrapport (typisk i pdf-format) samtidig med regnskabs-meddelelse. Selvom dette i sagens natur er mere komplice-ret og ressourcekrævende end kun at offentliggøre en regn-skabsmeddelelse er argumentet blandt andet, at det samletset er mindre ressourcekrævende end at offentliggøre regn-skabsmeddelelse og årsrapport separat.



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

Kommunikation med kapital-markedet

Der er også en tendens til at flere og flere virksomheder væl-ger at udvikle mere og mere avancerede web-baserede års-rapporter, og det kan givetvis forventes at den gammeldagspapirbaserede publikation vil miste sin betydning. Tenden-sen i de senere år har i hvert fald været, at virksomheder istigende grad offentliggør informationer i mere analytiker-venlige formater, så som Microsoft Excel. Men selvom års-rapporten ikke direkte er central for kursdannelsen er dennaturligvis stadig væsentlig. Dels er den for mange privateinvestorer den vigtigste samlede kilde til viden om virksom-heden og dels retter kommunikationen sig også mod enrække andre interessenter, herunder eksisterende og poten-tielle medarbejdere, kunder, leverandører og andre samar-bejdspartnere – og årsrapporten er et væsentligt element ivirksomhedens ansigt udadtil. Således argumenterer Clarke& Murray (2000) for, at årsrapportens rolle primært er atgive et godt indtryk, samt opbygning af tillid. Men de poin-terer endvidere at årsrapportens problem er, at der alene ertale om envejs-kommunikation og allerede Tuominen (1997)påpegede, at succes med IR kræver at virksomheden bevæ-ger sig ud over de obligatoriske regnskabsmeddelelser oggennemfører en hyppig, grundig, proaktiv og diversificerettovejs kommunikation med kapitalmarkedet.

Pressens betydning Endelig vil virksomhederne også benytte sig af pressenmere generelt, idet denne informationskanal kan være egnettil at skabe opmærksomhed omkring selskabet i forhold tilpotentielle private investorer. Dog konkluderer Davis(2004), at pressens indflydelse på analytikerne i de senere århar været dalende, selvom de private investorers handels-mønstre stadig bliver påvirket i nogen grad. Dette skyldesnaturligvis udbredelsen af elektroniske medier – anvendel-sen af hjemmesider, live streaming af conference calls overinternettet, email, podcasts m.m. – der relativt set har fåetstørre betydning. Måske har det også en betydning, at der ide senere år er sket en øget popularisering af finansnyhe-derne i de fleste medier, således at der fokuseres mere påsensationer og spændende nyheder end egentlig på infor-mation, der er relevant for investorer og analytikere.

8. Virksomhedens image

Image har betydning for investor-relationerne

Der er en klar tendens til, at virksomheder ønsker at skabesig et positivt image over for offentligheden, idet image haren betydning for investorers opfattelse af virksomhedens



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

langsigtede værdiskabelse (jf. Fombrun & Shanley 1990).Image består af mange ting selvom investorerne snævert seter mest interesserede i virksomhedens evne til at tjenepenge, så påvirkes dette også af dens generelle image, daimage har betydning for afsætningen af virksomhedens pro-dukter, rekruttering af medarbejdere mv. Derfor er IR-afde-lingen i væsentligt omfang relateret til virksomhedensøvrige markering og PR-aktiviteter. Frem for udelukkendeat markere sig på de rent økonomiske målsætninger ogresultater har der i flere år været en tendens til at virksomhe-derne gennem kommunikationsprocessen tilstræber atdokumentere deres berettigelse på markedet overfor en såbred skare af aktionærer som muligt. Det betyder, blandtandet, at virksomhederne lægger vægt på at fremhæve mis-sion og værdier og på at vise, hvorledes de påtager sig etsocialt ansvar (Brown 1997). Dette har blandt andet resulte-ret i at flere virksomheder (f.eks. Coloplast, Novozymes ogTopdanmark) har offentliggjort supplerende ikke-finansielleinformation. Selvom virksomhedens finansielle formåennaturligvis er den væsentligste faktor for investorer, så kon-kluderer Helm (2007), at et godt image spiller en afgørenderolle, især nye investorers køb af ejerandele, mens andre for-fattere (se f.eks. Ryan & Jacobs 2005, Dowling 2006, Sri-vastava et al. 1997) ligeledes argumenterer for, at image harbetydning for bevarelse af investorrelationer.

9. Forretningsmodellen: Når finansiel PR er mere end blot tal

Proaktiv IR-indsats En proaktivitet kommunikation, og dermed også en decide-ret finansiel PR, nævnes ofte som et vigtigt element i dengode IR-indsats. Marcus (2005) pointerer eksempelvis, atvirksomheder som udøver en proaktiv IR-indsats viludskille sig fra mængden og dermed få en konkurrencefor-del, da de har lettere og billigere adgang til kapital. Det er idenne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, atselvom ’efterspørgsel’ og ’pris’ som på ethvert andet mar-ked er knyttet til hinanden, så har virksomheder et behovfor finansiering via egenkapital og ansvarlig lånekapital, derofte nødvendiggør, at der er en potentiel interesse for atinvestere i virksomheden. En manglende interesse for atinvestere i virksomheden som følge af investorerne ikke haret tilstrækkeligt kendskab til den kan ikke kompenseres viade økonomiske vilkår for at stille ansvarlig kapital til rådig-



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

hed for selskabet. Det betyder, at finansiel PR er med til atopbygge virksomhedens strategiske beredskab. Det gælderalle typer virksomheder, men er særligt markant, hvadangår finansielle virksomheder, hvor der stilles specifikkekrav til basiskapital og solvens (se f.eks. Baldvinsson et al.2005).

Supplerende informationer

Virksomhederne kan forstærke deres “markedsføringsind-sats” ved enten at være meget aktiv i forhold til at mødeinvestorerne (se afsnit 1.5), eller ved at kommunikere mereomfattende ud over det regnskabsmæssige, dvs. udvidemængden af supplerende informationer. Et af problemerneved at kommunikere mange supplerende informationer udtil omverdenen er imidlertid, at modtagerne hurtigt bliveroverbebyrdet og mister overblik (Allen 2002). Forretnings-modellen kan potentielt udgøre en platform for virksomhe-dens supplerende rapportering (jf. Nielsen & Bukh 2008).Begrebet en forretningsmodel er knyttet til den igangvæ-rende debat om virksomheders gennemsigtighed, idet etkerneproblem ved offentliggørelsen af supplerende infor-mationer om eksempelvis strategi, værdiskabelsesprocesser,videnressourcer m.m., er, at denne information kan væresvær at forstå, hvis ikke de bliver sat ind i en relevant kon-tekst. På det overordnede plan drejer dette sig om at kom-munikere virksomhedens strategi, kritiske succesfaktorer,risikoforhold, markedsvilkår osv. på en måde, så investo-rerne realistisk kan vurdere, hvorledes virksomheden aktuelklarer sig, og hvilke forventninger de kan have til den frem-tidige udvikling. I praksis har det vist sig at være ganskevanskeligt at gøre dette på en måde, som ikke er for omfat-tende og kompliceret, og som ikke på uhensigtsmæssig visgår for tæt på information, der ikke kan offentliggøres, f.eks.af hensyn til lovkrav, samarbejdspartnere eller konkurrence-forhold.

Business models Internationalt set har flere udvalg, kommissioner og eks-pertgrupper igennem den sidste halve snes år arbejdet medat udvikle retningslinjer og anbefalinger. Eksempelvis harBlair & Wallman (2001: 59) argumenteret for, at virksomhe-dens supplerende rapportering bør afspejle de dynamikker,som driver virksomhedernes værdiskabelse. Virksomhe-dens kommunikation og rapportering bør i sidste instansudgøre en repræsentation af virksomhedens forretningsmo-del “by describing the relationships among the variousinput measures and outcome measures, and to link the pri-mary inputs to intermediate inputs and, ultimately, to finan-



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

cial performance and other measures of total value creation”(Blair & Wallman 2001: 43). Der eksisterer en del litteraturomkring Business Models – eller forretningsmodeller, somvi kan oversætte det til – dog uden nogen entydigt accepte-ret teoretisk fundering eller definition heraf. En BusinessModel beskriver sammenhængen i de strategiske valg sommuliggør håndteringen af de processer og relationer, somskaber værdi på både de operationelle, taktiske og strategi-ske niveauer i organisationen (jf. Nielsen 2005b). Forret-ningsmodellen illustrerer således sammenhængen mellemressourcer, processer og leveringen af en ydelse, som bevir-ker, at virksomheden er rentabel på langt sigt. Gennemsig-tighed forstås i relation hertil som det at kommunikere fyl-destgørende omkring virksomhedens forretningsmodel.

Virksomhedens forretningslogik

Forretningsmodellen kan dermed i relation til IR-arbejdetanskues som en model, der hjælper virksomhedens ledelsemed at kommunikere og dele deres forståelse af virksomhe-dens forretningslogik med eksterne stakeholdere (Fensel2001). Dette betegnes ofte for “equity story” i finanskredse.Disse stakeholdere omfatter ikke blot analytikere og inve-storer, men også samarbejdspartnere, samfundet og poten-tielle medarbejdere. Denne forretningsmodel-bundneequity story er relateret til de forretningsorienterede tenden-ser inden for corporate branding, som eksempelvis Hatchog Schultz (2003) er eksponenter for. Hovedpointen er meddette udgangspunkt, at corporate branding handler om atsynliggøre samspillet mellem virksomhedens strategi,interne virksomhedskultur, samt image. Således er corpo-rate branding her en sammenhængende øvelse for heleorganisationen og ikke blot et udtryk for marketingafdelin-gens perspektiv. På denne måde bliver begrebet branding etspørgsmål om at forklare, hvordan virksomheden tjenerpenge snarere end en forklaring om ansvarlighed overforinterne og eksterne stakeholders.

Equity story-kommunikation

Ideen i equity storykommunikationen er således, at dertages udgangspunkt i det unikke ved virksomhedens værdi-skabelse i forhold til de eksterne parter. Sandberg (2002) for-mulerer dette således: “Spell out how your business is diffe-rent from all the others.” Osterwalder & Pigneur (2003) til-regner den proces som ledelsen gennemgår under enmodellering af virksomheden som et vigtigt redskab til atidentificere og forstå centrale elementer og sammenhænge iforretningen, eksempelvis value drivers og andre kausalesammenhænge. Sammen med konsistens kan en fast struk-



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

tur på informationsgivningen og selve informationernehjælpe virksomhedens eksterne interessenter med at forstå,hvordan nye begivenheder påvirker dens fremtidsudsigter.På denne måde kan virksomheden minimere spredningen ianalytikernes estimater, hvilket påvirker usikkerhedenomkring den “rigtige” prisfastsættelse, hvilket som diskute-ret ovenfor påvirker kapitalomkostningerne.

10. Konkluderende bemærkninger

Markedsføring af virksomheden

IR har at gøre med pleje af relationerne til virksomhedensinvestorer og disses rådgivere. IR er i bund og grund mar-kedsføring af virksomhedens aktie over for kapitalmarkedetog formålet er, at hjælpe kapitalmarkedet med at forstå vær-diskabelsespotentialet i den pågældende virksomhed. Virk-somhedens kommunikation til aktiemarkedet kan have envæsentlig effekt på virksomhedens aktiekurs. Herunder kanform, indhold og timing af kommunikationen i nogle til-fælde være mere kurspåvirkende end det materielle indholdaf budskab, som ønskes kommunikeret. IR har altså betyd-ning for virksomhedens omdømme og dermed værdien afvirksomheden på det finansielle marked. I bestræbelsernepå at udarbejde den gode historie om virksomheden, kaneksempelvis også salgs- og marketingsafdelingerne inddra-ges. Idet IR-arbejdet anses som en balance mellem det blø-dere kommunikationsmæssige felt og de hårde finansielletal, så må udfyldelsen af rollen nødvendigvis indebære atfinde en balance mellem konsistent og ærlig informationuden at oversælge.

Mere direkte kommunikation

Det er ikke nemt direkte at måle IR-afdelingens evne til atskabe forståelse for virksomheden blandt kapitalmarkeds-aktørerne. F.eks. kan man ikke blot måle på aktiekursen ellerdens volatilitet, idet disse er afhængige af mange eksternefaktorer som IR-afdelingen ikke selv er herre over, herunderde økonomiske konjunkturer. Som en indikator på effektenaf IR-afdelingens kommunikationsevner, dvs. dens succes,sammenligner man nogle gange aktiekursens afhængighedaf markedsstemningen sammenlignet med kursen på tilsva-rende virksomheder i den samme branche. En anden mådeat måle på IR-afdelingens succes, er at se på hvor enige, elleruenige, de analytikere, som følger virksomheden, er (Far-ragher et al. 1994). Stor enighed betyder at IR-afdelingen gøret godt job ved at informere og hjælpe analytikerne med atfokusere på de rigtige aspekter af selskabets værdiskabelse.



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

I en nyere undersøgelse (Nielsen et al. 2006) af sammenhæn-gen mellem virksomhedernes IR-aktiviteter og spredningeni analytikernes konsensusestimater fremgår det eksempel-vis, at et højt informationsniveau betød større afvigelsermellem analytikernes estimater på kort sigt, dvs. en etårigperiode, men signifikant mindre spredning på estimaternefor en to til tre års periode. Dette kan skyldes at de informa-tioner, som typisk formidles af IR-afdelingen, er af merestrategisk og markedsorienterende karakter og derforomhandler det lange sigt, snarere end det drejer sig om athjælpe analytikerne med at forudsige næste kvartals netto-indtjening. Ved at øge den direkte kommunikation opnåsaltså en mindre forskel mellem analytikernes vurderingerved perioder over et år. Finansanalytikernes nøjagtighed ideres fremtidsberegning af indtjeningen og mængden afsupplerende informationer kan til dels understøtte Vanstra-elen et al.’s (2003) konklusion om en positiv sammenhængmellem supplerende informationer og mere nøjagtige ind-tjeningsestimater.

Relevant information

Der er imidlertid forskel på at give alle interessenter adgangtil den samme – enorme – mængde information der kunnevære relevant, og sikre at de har relevant information i denkonkrete analysesituation. Her må der tages stilling til, omanalytikerne og investorer har baggrunden eller tiden til atindtage informationen, bearbejde den og bruge den i deresinvesteringsbeslutninger. Især i relation til virksomhedernesikke-finansielle informationer er der et behov for at hjælpekapitalmarkedet på vej med en model som kan strukturereog sætte sådanne informationer i relation til hinanden.Ellers vil de skabe mere forvirring end gavn. Alternativt vilinformationen slet ikke blive anvendt.

Endelig, så fungerer IR-funktionens i spændet mellemskrappe krav fra ejerne om at styre informationsadgangentil selskabet og lovgivningen vedrørende oplysningsforplig-telser og offentliggørelse af følsomme informationer. Tillider det centrale element. Det tager tid at opbygge, og det kanforsvinde med enkelte forkerte bemærkninger eller fejl ikommunikationen.



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

11. Referencer

Akerlof, G. 1970. The Market for “Lemons”: Quality, Uncer-tainty and the Market Mechanisms, Quarterly Journal of Eco-nomics, Vol. 84, pp. 488-500.

Allen, C.E. 2002. Building mountains in a flat landscape:investor relations in the post-Enron era, Corporate Commu-nications: An International Journal, Vol. 7, No. 4, pp. 206-211.

Andersen, P.K. & N. J. Clausen. 2007. Børsretten I: Regler ogMarkedsaktører, 3. Udgave. København: Jurist- og Økonom-forbundets Forlag.

Andersen, Poul Krüger & Nis Jul Clausen. 2008. Børsretten II:Oplysninger, overtagelsestilbud og markedsføring, 3. Udgave.København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Baldvinsson, C., T. Bender, K. Busck-Nielsen & F. N. Ras-mussen. 2005. Dansk Bankvæsen, 5. Udgave, København:Forlaget Thomson.

Barker, R. (1998), “The market for information: Evidencefrom finance directors, analysts and fund managers”,Accounting and Business Research, Vol. 29, No. 1, pp. 3-20.

Blair, M. & S. Wallman. 2001. Unseen Wealth. BrookingsInstitution, Washington D.C.

Brown, P.R. 1997. Financial Data and Decision-Making bySell-Side Analysts, The Journal of Financial Statement Analysis,Spring, pp. 43-48.

Clarke, G. & L.W. Murray. 2000. Investor relations: percepti-ons of the annual statement, Corporate Communications: AnInternational Journal, Vol. 5, No. 3, pp. 144-151.

CSE (Copenhagen Stock Exchange) 2003. Guide for InvestorRelations. København

Davis, A. 2004. The role of mass media in investor relations,Journal of Communication Management, Vol. 10, No. 1, pp.7-17.

DIRF (Dansk Investor Relations Forening) 2006. DIRF’s anbe-falinger om god Investor Relations. København

Dolphin, R.R. 2004. The strategic role of investor relations.Corporate Communications: An International Journal, Vol. 9,No. 1, pp. 25-42.



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

Dowling, G. 2006. In practice: How good corporate reputa-tions create corporate value, Corporate Reputation Review,Vol. 9, No. 2, pp. 134-143.

Farragher, E.J., R. Kleiman & M.S. Bazaz. 1994. Do investorrelations make a difference? The Quarterly Review of Econo-mics and Finance, Vol. 34. No. 4, pp. 403-412.

Fensel, D. 2001. Ontologies: Silver Bullet for KnowledgeManagement and Electronic commerce. Heidelberg: Sprin-ger-Verlag.

Fombrun, C. & M. Shanley. 1990. What's in a Name? Reputa-tion Building and Corporate Strategy, The Academy ofManagement Journal, Vol. 33, No. 2, pp. 233-258.

Hansen, J.L. 2008a. Værdipapir Handelsloven med kommentarer,bind 1: Loven, 4. udgave. København: Jurist- og Økonomifor-bundets Forlag.

Hansen, J.L. 2008b. Værdipapir Handelsloven med kommenta-rer, bind II: Kommentaren, 4. udgave. København: Jurist- ogØkonomiforbundets Forlag.

Heemskerk, B., Pistorio & M. Scicluna (WBCSD). 2003.Sustainable development reporting: Striking the balance.World Business Counsel for Sustainable Development.

Helm, S. 2007. The role of corporate reputation in deter-mining investor satisfaction and loyalty, Corporate Reputa-tion Review, Vol. 10, No. 1, pp. 22-37.

Higgins, R. B. (2000) Best practice in global investor relati-ons: The creation of shareholder value. Westport: QuorumBooks.

Holland, J.B. & U. Johanson. 2003. Value Relevant Informa-tion on Corporate Intangibles – Creation, Use, and Barriersin Capital Markets – Between a Rock and a Hard Place, Jour-nal of Intellectual Capital, Vol. 4, No. 4, pp. 465-486.

Holland, J.B. 1997. Corporate Communications to InstitutionalShareholders. ICAS Research Report, Edinburgh.

Hong, Y. & E.-Y. Ki. 2007. How do public relations practitio-ners perceive investor relations? An exploratory study, Cor-porate Communications: An International Journal, Vol. 12, No.2, pp. 199-213.



ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

Ikäheimo, S. 1996. Communication in the Share Markets. Ph.DDissertation, The Turku School of Economics and BusinessAdministration, Finland.

Jensen, Michael C. 2000. Theory of the Firm: Governance, Resi-dual Claims, and Organizational Forms, Michael C. Jensen.Cambridge: Harvard University Press.

Lykkesfeldt, P. 2006. Investor Relations: En bog om aktie-markedsrelationer. København: Børsens Forlag.

Marcus, B.W. 2005. Competing for Capital: Investor rela-tions in a dynamic world. New Jersey: Wiley Finance.

Marcus, B.W. & S.L. Wallace. (1997) New dimensions ininvestor relations: Competing for capital in the 21st century.New York: John Wiley & Sons.

Marston, C.L. & M. Straker. 2001. Investor Relations: AEuropean Survey, Corporate Communications: An InternationalJournal, Vol. 6, No. 2, pp. 82-93.

Marston, C. 1996. Investor Relations: Meeting the Analysts.ICAS Research Report, Edinburgh.

Nielsen, C. 2005a. Essays on Business Reporting: Productionand Consumption of Strategic Information in the Market forInformation. Ph.D. Dissertation, Copenhagen BusinessSchool. Copenhagen: Samfundslitteratur.

Nielsen, C. 2005b. Comments on the IASB discussion paperconcerning Management Commentary. (http://www.iasb.org/current/comment_letters.asp)

Nielsen, C., E. Vali, R. Hvidberg, J.T. Jensen & T.P. Madsen.2006. Business Models & Transparency: Når udfordringen heddereffektiv prisdannelse. Rapport for Dansk Investor RelationsForening (DIRF).

Nielsen, C. & P.N. Bukh. 2008. What constitutes a BusinessModel: The perception of financial analysts. Under publice-ring i International Journal of Learning and Intellectual Capital.

Norberg, P. 2001. Finansmarknadens amoralitet och det kalvin-ska kyrkorummet – en studie i ekonomisk menatlitet och etik, TheEconomic Research Institute, Stockholm School of Econo-mics, Stockholm. (In Swedish).

Osterwalder, A. & Y. Pigneur. 2003. Towards Business andInformation Systems Fit through a Business Model Onto-



© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

logy. Working paper, Ecole des HEC, University ofLausanne.

Ryan, T.M. & C.A. Jacobs. 2005. Using Investor Relations toMaximize Equity Valuation. New Jersey: Wiley Finance.

Sandberg, K.D. 2002. Is it Time to Trade in your BusinessModel? Harvard Management Update, January, pp. 3-5.

Schaumburg-Müller, Peer & Erik Werlauf. 2008. Børs- ogKapitalmarkedsret. København: Jurist- og Økonomforbun-dets Forlag.

Schaumburg-Müller, Peer. 2006. Børsretslig Guide – En intro-duktion til børsretten, 2. udgave. København: Nyt JuridiskForlag.

Song, F. & A.V. Thakor. 2008. Agency and Disagreement: Atheory of investor relations and outside equity. Workingpaper presented at the University of Amsterdam.

Srivastava, R.K., T.H. McInish, R.A. Wood & A.J. Capraro.1997. Corporate Reputation Review, Vol. 1, No. 1 & 2, pp. 62-68.

Tamura, H. 2002. Individual-Analyst Characteristics andForecast Error, Financial Analysts Journal, July/August, pp.28-35.

Tuominen, P. 1997. Investor relations: a Nordic Schoolapproach, Corporate Communications: An International Jour-nal, Vol. 2, No. 1, pp. 46-55.

Vanstraelen, A., M. Zarzeski & S. Robb. 2003. Corporatenonfinancial disclosure practices and financial analystforecast ability across 3 European countries, Journal of Inter-national Financial Management and Accounting, Vol. 14, No. 3,pp. 249-278.

Controlleren artikler/COT.11.03 (IR...Controlleren Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK – 1140...

Documents

Transcript of Controlleren artikler/COT.11.03 (IR...Controlleren Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK – 1140...