HVORDAN FÅR MAN SUCCES? SUCCESFORFATTEREN MALCOLM GLADWELL HAR EN FORKLARING

Tegning: Claus Bigum

KULTURBerli

ngsk

e 2.SEKTION MANDAG 26.10.2009

&9200.2 00.20090 20099

DEBATKULTUR » 2-5 NAVNE » 6-7 DEBAT » 8-11

Af Poul Høi

SANTA FE: Ingen grund til at bruge store ord, siger Malcolm Gladwell. »Jeg er bare journa-list.«

Okay, så siger vi det.Men en »bare journalist« som har solgt over

fem mio. bøger, og som får 80.000 dollar for at holde et foredrag. En »bare journalist« hvis navn bliver brugt som navneord, udsagnsord og tillægsord, sjældent som skældsord, og en »bare journalist« som bliver kaldt »nørdernes rockstjerne,« og som får sit hår diskuteret i sladderspalterne.

Så »bare« er klædelig beskedenhed, men ikke en dækkende beskedenhed.

Malcolm Gladwell er stor – »en guru for iPod-alderen«, som han er blevet kaldt – og en formidler af vor tids ideer og sammenhænge.

Han seneste bog, »Afvigerne«, er netop ud-kommet på dansk, og Berlingske har talt med ham.

Men først lidt forhistorie – og for at para-frasere ham selv fra »Afvigerne«: »Det er ikke interessant at konstatere, at han er stor, men det er interessant at finde ud af, hvorfor han er stor.«

Han er velskrivende, en god formidler, op-findsom, ofte kontrær i sine iagttagelser og konklusioner, og med en særlig fornemmelse for anekdoten og den præcise detalje. Men det kan ikke være det hele, for den beskrivelse passer for så vidt på mange forfattere og kom-mentatorer, der ikke sælger fem mio. bøger.

Nej, hans store talent er, hvad vi kan kal-de »aha!« Han tager kendsgerninger, som vi alle kender – at Heinz producerer den top-sælgende ketchup, og at Bill Gates er rig og succesfuld – og så tvinger han os til at se på det åbenbare fra en knap så åbenbar vinkel. Heinz-ketchup er populær, fordi den rammer alle menneskets fem smagsfornemmelser, og Bill Gates er succesfuld, fordi han gik på en af de få folkeskoler med en elevcomputer.

Gladwell giver os en aha-oplevelse, og han gør det så behændigt, at man får lyst »til at ringe til en ven og fortælle, hvad man lige har fundet ud af«, som anmelderen Louis Bayard på et tidspunkt skrev.

Krogene til succesI »Afvigerne« tager Gladwell fat på succes, og igen er hans udgangspunkt ikke opsigtsvæk-kende i sig selv. Succes er ikke udelukkende et spørgsmål om geni, siger han; det er ikke godt

nok at være god, man skal også have omstæn-dighederne med sig.

Nej, det opsigtsvækkende består i den måde, som han turnerer emnet på, og han udvikler undervejs kroge at hænge succesteo-rien på. Bl.a. krogen om de 10.000 timer. Hvis en person eller en gruppe af personer har et iøjnefaldende talent, skyldes det ikke nødven-digvis noget medfødt; det skyldes typisk træ-ning. Mellem 1960 og 1964 spillede Beatles i 10.000 timer på små klubber i Hamburg, og dér lærte de at blive The Beatles. I folkeskolen og gymnasiet overnattede Bill Gates nærmest foran en computer, og da han sprang fra uni-versitetet, havde han programmeret i 10.000 timer.

Han analyserer også topspillerne i den ca-nadiske ishockeyliga og konstaterer, at et overtal af dem er født i årets første tre måne-der. Hvorfor? Fordi canadiske børn spiller is-hockey efter årgang, og en person, der er født 1. januar vil være på samme hold som en spil-ler, der er født 364 dage senere, og de ældre spillere vil være 364 dage højere og bredere og mere modne, og de vil fra en tidlig alder blive betragtet som de bedste. Igen: Succes er ikke talent eller genialitet, men en omstændighed.

De samme omstændigheder kan også gøre en person u-succesfuld. Gladwell fortæller hi-storien om Christopher Langan, der har den højeste målte intelligenskvotient i USA. Hans IQ er målt til mellem 190 og 210 – Einsteins var til sammenligning 150 – men Langan kommer fra en fattig og uakademisk bag-grund og havde ingen til at hjælpe sig på vej mod succes.

»Og ingen – rockmusikere, sportsstjerner, softwaremilliardærer og ikke engang genier – klarer den nogensinde alene,« skriver Glad-well.

En heldig baggrundMen hvordan med hans egen succes? Hvor-dan passer den ind i tesen fra »Afvigerne«?

»Jeg er heldig at komme fra en både viden-skabelig og kunstnerisk baggrund. Min far er matematikprofessor, min mor er psykotera-peut og forfatter, og dermed er jeg vokset op med tal, med research, med bøger og med lit-teratur. Jeg var ikke nogen ørn på universite-tet, men jeg endte med et job som journalist på Washington Post, og det var i dagbladenes guldalder, og over præcis 10.000 timer – ti år – lærte jeg at researche og rapportere en hi-storie...«

Dit talent for at iagttage og fortælle spiller vel også en rolle...?

»Tak for det, og jo, men jeg kunne være nok så talentfuld. Uden den rigtige baggrund og uden held – 10.000 timer på Washington Post på det helt rigtige tidspunkt – så kunne det være lige meget.«

Din bog er på mange måder et livtag med den amerikanske drøm selv, en bærende del af hele den amerikanske mytologi – og alligevel er »Afvigerne« blevet en dundersucces i USA. Hvorfor?

»Jeg tror, at amerikanerne føler sig pro-vokeret af bogen. Min bog og min teori ville ikke være nær så provokerende i Canada el-ler Danmark, men den udfordrer hele den amerikanske idé om succes. Og det er måske

en anden forklaring på mine bøgers succes i USA. Jeg er canadier, og jeg skriver som en canadier. Jeg betragter USA som en outsider.«

Og canadiere bliver betragtet som forholds-vis uskyldige og ikke-truende i USA...?

»Netop, og derfor føler amerikanerne, at de roligt kan lytte til mig. Hvem vil du helst lytte til: En person som truer dig eller en person der er ikke-truende?«

Er forskellen mellem USA på den ene side og Canada og Europa på den anden så markant?

»Der er en ur-forskel mellem os. Tag sund-hedsdebatten. Mange amerikanere får det canadiske eller europæiske system til at lyde som skinbarlig marxisme eller leninisme. Som noget radikalt og unaturligt. Men for os kan der ikke være noget mindre radikalt og mere naturligt end sygesikring for alle.«

Skolen og samfundetUmiddelbart er din bog ét langt argument for

at forbedre især uddannelsessystemet, men det er vel ikke givet, at det er skolerne, der skaber succes? Somme tider er det andre omstændig-heder, f.eks. krig.

»Krig kan udløse geniet i nogle menne-sker, en hel række omstændigheder kan ud-løse geniet, men vi må som samfund spørge: Hvordan sikrer vi, at det størst mulige antal mennesker får det størst mulige antal mu-ligheder? Svaret her er i langt højere grad uddannelse end krig. USA var netop så over-legen i anden halvdel af det 20. århundrede, fordi USA havde så overlegent et skolesystem, men den øvrige verden har nu indhentet – og måske også overhalet – amerikanerne, og det

HVORFOR HAR DE SUCCES?Malcolm Gladwells tredje bog, »Afvigerne«, er netop udkommet på

dansk. Heri forklarer han, hvordan tilsyneladende genier i virkeligheden kan takke omstændighederne – og ikke deres geni – for succesen.

!

Bill Gates – kan takke 10.000 timer foran en skole-computer for sin succes.

!

The Beatles – kan takke 10.000 timer i klubberne i Hamburg for deres succes.

!

Topishockey-spillere i Canada – kan takke deres fødselsdato for deres succes.

!

Asiatiske top-studerende – kan takke deres forfædres arbejde i rismarkerne for deres succes.

!

Idémanden Malcolm Gladwell er en talentfuld skribent, der har fået ekstrem succes med at skrive om succes. Men talent er ikke nok, hvis man skal brage igennem, fastslår amerikaneren, der har solgt fem millioner bøger. Den seneste er netop kommet på dansk. Berlingske Tidende har talt med ham.

02 / BERLINGSKE TIDENDE / MANDAG D. 26. OKTOBER 2009

KULTUR

er først netop nu ved at gå op for dem.«På den måde er timingen af din bog ualmin-

delig heldig. I USA synes mange værdier i øje-blikket at være til debat, ja, se bare valget af Barack Obama. Det kunne ikke være sket for ti år siden.

»Min timing har været fuldstændig vanvit-tigt heldig. Hvis bogen var udkommet i 2006, havde den ikke fået den gennemslagskraft. Amerikanerne var meget mere selvtilfredse dengang. Krisen har fået dem til at genover-veje alting.«

Men du kan vel ikke komme uden om, at USA har haft held med at skabe genier, enere, afvi-gere... Tag nobelpriserne, som er dominerede af amerikanere!

»Klart. Det er et dilemma, som jeg forsø-ger at arbejde mig igennem i bogen. I før-ste halvdel ser jeg netop på geniet, de store mænd, men efterhånden som bogen skrider frem, bliver jeg mindre og mindre betaget af geniet og mere interesseret i at bygge den intellektuelle midte. USA har ikke en midte, men Canada og Skandinavien har. Skandina-verne har valgt at bygge en midte, som man så kan bygge en elite oven på, mens amerika-nerne dyrker eliten på bekostning af midten. Et samfund, hvor man udelukkende fokuserer på den øverste én procent, er ikke et sundt samfund, og nationen som helhed vil ikke være en sund nation.«

Enkel som en krimiJeg har lagt mærke til, at nogle kritikere nær-mest bruger det imod dig, at dine bøger er vel-skrevne, og at du udlægger kompliceret teori simpelt. Du er blevet sammenlignet med en kri-minalforfatter...

»Ikke et ondt ord om kriminalromaner. Jeg elsker dem. Men hvis mine bøger har opnået noget, så er det netop at vise hvor bredt, vi kan definere begrebet »en god historie«. En god historie er ikke kun en kriminalhistorie, det kan også være akademisk forskning, og det kan være at finde baggrunden for en idé eller en tendens. Jeg tror, at der ligger en lek-tion deri for alle, der beskæftiger sig med at tænke og skrive.«

Du tager ofte udgangspunkt i akademisk ar-bejde, og du oversætter det til et massesprog, og du får succes på det. Du bliver berømt og rig. Gør det ikke mange af akademikerne misunde-lige?

»Lad mig sige det klart: Jeg nærer en af-grundsdyb beundring for forskernes arbejde, og jeg forsøger ikke at smykke mig med lånte fjer. Jeg citerer dem, og jeg taler med dem, og i langt de fleste tilfælde er de glade for at få deres arbejde mangfoldiggjort. Jeg oversæt-ter deres forskning til et letforståeligt sprog. Det er min rolle.«

En forsker opfordrede på et tidspunkt sine kolleger til at skrive mere populært, så vi »kan gøre Malcolm Gladwell arbejdsløs«.

»Jeg kender citatet – og på de betingelser vil jeg ikke have noget imod at blive arbejds-løs.«

hoi@berlingske.dk

Malcolm Gladwell: »Afvigerne – Historien om succes«. Oversat af Thomas Rydahl. Forlagsgruppen Bindslev. 328 sider, 270 kr.

»Heinz-ketchup er populær, fordi den rammer alle men-

neskets fem smagsfornemmelser, og Bill Gates er succesfuld, fordi han gik på en af de få folkeskoler med en elevcomputer.

MALCOLM GLADWELL, forfatter

Forfatteren Malcolm GladwellFoto: Neville Elder

Redigeret af Jacob Friis/ Layout: Trine Jørgensen

I BIFFENFå inspiration af de seneste anmeldelser på www.berlingske.dk/film

MANDAG D. 26. OKTOBER 2009 / BERLINGSKE TIDENDE / 03

KULTUR