Årsberetning 2008/09

Dansk PelsDyravlerforening/koPenhagen fur 2009

AnnuAl report

kopenhagenfur.com

Da

ns

k p

el

sD

yra

vle

rf

or

en

ing

s be

re

tnin

g 2009

Kopenhagen Fur 2

3Årsberetning 2009

indhold

05. OGSÅ MEDIERNE BØR KONKURRERE PÅ KVALITET08. SALG OG PRODUKTION 12. VERDENS DyRESTE MINKSKIND KOMMER fATTIGE NAMIBISKE BØRN TIL GODE15. fINANSKRISENS BETyDNING fOR PELSMARKEDERNE16. KOPENhAGEN fUR I KINA18. KOPENhAGEN fUR UDVIDER KINESISK SAMARBEjDE22. KVALITETSTæNKNING I DANSK PRODUKTION fØRES IGENNEM

TIL KINESISKE AfTAGERE24. KOPENhAGEN fUR SPONSERER VERDENSUDSTILLINGEN I ShANGhAI25. PRINS jOAchIM OG PRINSESSE MARIE KASTEDE GLANS OVER PELSfREMSTØD

I hONGKONG27. TjEK PÅ fARMEN28. fARMcOcKPIT – NyT IT-MANAGEMENTSySTEM TIL PELSDyRfARME30. PLASMAcyTOSE – NEj TAK! 33. EUROPAS PELSDyRAVLERE STÅR SKULDER VED SKULDER35. WELfARE QUALITy36. AURA I fRONT fOR KOPENhAGEN fUR39. KOPENhAGEN fUR SPONSEREDE cOPENhAGEN fAShION WEEK A/W 201040. PELSENS GRæNSER UDVIDES I DEN GyLDNE PELSNÅL 2.043. REGNSKAB 2008/0955. BESTyRELSE OG DIREKTION56. KOPENhAGEN fURS chEfGRUPPE57. ORGANISATION OG TILLIDSVALGTE60. ENGLISh SUMMARy

Kopenhagen Fur 4

MINKPELS ER ET ALSIDIGT MATERIALE, SOM BLANDT ANDET KAN BRUGES TIL AT KREERE fUGLEEDDERKOPPER. hER ET PAR, SOM ER TæNKT OG UDfØRT Af KOPENhAGEN STUDIO TIL DEN INTERNATIONALE PELSMESSE MIfUR.

5Årsberetning 2009

ogsÅ Medierne bØr KonKurrere pÅ KValitet

For det danske pelsdyrerhverv er kvalitet et nøgleord. Uden kvalitet kan erhvervet ikke overleve i Danmark, hvor lønningerne er høje og rammevilkårene langt vanskeligere end i konkurrerende lande. I andre brancher er det andre parametre, der bliver konkurreret på. Det gælder for eksempel i mediebranchen, hvor hurtighed og sensation vinder frem som konkurrenceparametre, hvilket pelsdyrerhvervet fik at føle i en sag som blev den, der optog os mest i 2009. Journalister fra Ekstra Bladet og TV 2 udstyrede en dyreretsgruppe med journalisternes kamera og blåstemplede, at dyreretsfolkene brød ind på en række pelsdyrfarme for at ’dokumentere’ forholdene.

Den såkaldte dokumentation blev herefter af TV 2 og Ekstra Bladet formidlet til hele den danske befolkning, som om pelsdyrerhvervet er en redekasse af råddenskab og dyremishandling, men den efterfølgende kontrol fra myndighedernes side viste et helt andet billede. På det tidspunkt var det dog på mange måder for sent at rette op på proportionsforvrængningen. Store medier som TV 2 og Ekstra Bladet har utrolig meget magt til at påvirke folkestemningen, men det forekommer, at medierne i stadig stigende grad omgås denne magt uansvarligt og lemfældigt, fordi overskriften i den stærke konkurrence med andre medier hellere må være sensationel end sandfærdig.

Hele affæren skabte en del debat om mediernes metoder, og andre medier kritiserede TV 2 og Ekstra Bladet for de to mediers journalistiske uansvarlighed. Det er decideret journalistisk forfald, når journalisterne ukontrolleret overlader indsamlingen af dokumentation til en vegansk dyreretsgruppe, som i årevis har protesteret højlydt mod alle former for dyrehold. Det siger sig selv, at overskriften ikke bare er skrevet på forhånd – overskriften er selvsagt også så sensationel, som den kan blive.

Lykkeligvis er også politikerne opmærksomme på den snigende sensationsjournalistik i dele af dansk presse, og den politiske opbakning til erhvervet viste sig at være bred og fast, både før og efter, at TV 2 havde offentliggjort deres program. Tilbage står så, at hele sagen faktisk gav anledning til kritik af nogle mere tekniske aspekter på danske pelsdyrfarme. Den kritik har erhvervet prompte taget til efterretning. Vores håb er, at også medierne vil tage den kritik, som gik i deres retning, til efterretning.

Det har nemlig aldrig været en del af de videnskabelige teorier, at mediernes rolle i demokratiet skal baseres på hurtige sensationer. Mediernes demokratiske rolle er først og fremmest at være objektiv, og det kræver kvalitet og proportion i det journalistiske arbejde. Det offentlige Danmark støtter mediernes demokratiske funktion med et milliardtilskud hvert år, derfor kan vi også forlange af medierne, at de producerer kvalitetsarbejde. En sensation er kun en sensation, hvis den er sand.

Kaj KristensenFormand for Dansk Pelsdyravlerforening/ Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur 6

7Årsberetning 2009

”jEG ER BLEVET MEGET KLOGERE PÅ, hVAD DET VIL SIGE AT ARBEjDE MED PELS. jEG VAR NOK EN SMULE fORUDINDTAGET, MEN NU hAR jEG VæRET UDE PÅ NOGLE MINKfARME, OG SET hVORDAN DET GÅR TIL, OG jEG SyNES, AT DANSK OG SKANDINAVISK PELS ER NOGET, VI KAN VæRE STOLTE Af.”AurA

Kopenhagen Fur 8

Det danske pelsdyrerhverv slap med skrækken i forbindelse med den finansielle krises hærgen. Godt nok faldt priserne i 2008/09, men samtlige skind blev solgt, og set i lyset af verdens økonomiske nedtur landede pelsdyrerhvervet blidt. Gennemsnitsprisen på et dansk minkskind endte på 203 kr. mod 258 kr. i den foregående sæson. Prisfaldet målt i pct. var 21. På det samlede minksalg inklusiv udenlandske skind blev gennemsnitsprisen 192 kr.

Som altid blev salgssæsonen indledt med decemberauktionen. I månederne op til auktionen kom der meldinger fra detailleddet om dårligt salg og tidlige udsalg med store rabatter i pelsforretningerne i forhold til sædvanlig detailpraksis, hvor en sæson ikke begynder med et udsalg, men slutter med et udsalg. Der var altså tegn på, at pelsbranchen sent i 2008 var ved at blive indhentet af de verdensøkonomiske realiteter. Udbuddet på auktionen blev fastsat til 1,2 mio. minkskind, og 200 kunder meldte sig til auktionen, heraf ca. 60 kunder fra det vigtige fjernøstlige marked. Kunderne var meget tilbageholdne i auktionssalen, og kun 18 pct. af udbuddet blev solgt. Prisen på minkskind faldt 22 pct. Auktionens resultat var mildt sagt ikke godt.

Decemberauktionen gav stor uklarhed om prisniveauet på minkskind. Bunden var ikke nået, men på grund af det relativt lille antal solgte skind var en ny verdensmarkedspris ikke etableret. Derfor var Kopenhagen Furs auktion i februar 2009 imødeset med spænding både fra avlerside og fra kundeside, fordi det er vanskeligt at disponere i et så usikkert marked. Yderligere prisfald var ventet, men februarauktionens resultat blev noget bedre end forventet. Det blev klart, at det kinesiske marked var tilbage i god form, mens det andet meget store aftagerland, Rusland, for alvor mærkede krisen kradse. Tæveskind, som traditionelt bruges til finere kåbevarer, fik et godt salg med et beskedent prisfald på 3 pct., mens hanskindene faldt 18 pct. Hanskind sælges primært til brug på det russiske marked.

Fra december til februar rettede detailmarkederne sig delvis op, men især Kina kom op i gear. En god vinter og stærk fokus på fortsat vækst fra den kinesiske regerings side gjorde det kinesiske detailsalg mindre sårbart over for krisetendenserne. Og det afspejlede sig på februar

auktionen. Hele udbuddet på 3,5 mio. minkskind blev solgt, og en ny markedspris blev etableret.

Op til Kopenhagen Furs aprilauktion faldt skindpriserne på de øvrige internationale auktioner. På trods af dette kunne Kopenhagen Fur fastholde prisniveauet fra februar målt i branchens handelsvaluta USD. I kr. var der tale om et fald på 5 pct. på grund af en faldende dollarkurs. Auktionen bød på et minkudbud på næsten 5 mio. minkskind og et rekordstort antal kunder. Hele 600 kunder deltog i auktionen, og af dem var en stor del fra det asiatiske marked. Efterspørgslen var fortsat stærkest fra kinesiske opkøbere.

De gode takter fra aprilauktionen var også gældende for auktionen i juni, hvor prisen endog fik et hak opad på 5 pct. Den kinesiske dominans på køberside blev her cementeret med et rekordstort opbud af over 400 kunder fra Kina. Salgssæsonen sluttede med auktionen i september 2009. Her blev prisniveauet fra juni fastholdt, og hele det store udbud på 5 mio. minkskind blev solgt.

Salgssæsonen begyndte altså med stor usikkerhed, men henover sæsonen vendte tilliden til markedet tilbage og set i lyset af den verdensøkonomiske nedtur, kom Kopenhagen Fur og de danske pelsdyravlere styrket igennem 2008/09. Kopenhagen Furs position som verdensledende blev befæstet, for i krisetider søger markedet hen, hvor man er sikker på at få den rigtige pris. Det meget store skindudbud, der ikke på nogen måde kan matches af de øvrige auktionshuse, gør Kopenhagen Fur til markedslederen, og for de danske pelsdyravlere og andre skindleverandører betyder det, at de opnår den højest mulige pris.

Kopenhagen Fur solgte godt 13,5 mio. danske minkskind. Salget af minkskind produceret i udlandet steg med 0,6 mio. skind, og det vidner netop om, at Kopenhagen Fur er et attraktivt sted at sælge pelsskind. Det samlede salg rundede således 18,5 mio. skind mod 17,8 mio. året før. Udbuddet af øvrige skindarter som chinchilla, ræveskind, zobel, Swakara med mere udgjorde 300.000 skind.

Chinchilla og rævemarkedet blev i lighed med markedet for minkskind ramt af den finansielle krise. Prisniveauet

salg og produKtion

9Årsberetning 2009

Tabel 1: IndleverIng af skInd 2006 TIl 2009

2006/07 2007/08 2008/09

Danske mink

Black 1.051.552 1.131.253 1.311.992

Brown/Glow 5.806.650 6.188.631 6.762.647

Mahogany 1.639.113 1.659.143 1.850.763

Pastel 146.755 138.246 129.410

Pearl 1.077.766 1.100.951 856.931

Silverblue 441.772 531.144 681.601

Sapphire 327.341 291.645 281.098

Violet 20.655 26.802 24.170

Palomino 109.979 169.277 155.449

White 1.112.246 1.299.896 958.055

Alle Cross 828.634 849.006 413.079

Andre mink 146.782 99.417 101.206

I alt danske mink 12.709.245 13.485.411 13.526.401

Mink total i mio. 16,1 17,9 18,5

Danske farmræve 1.018 893 1.044

Farmræve total 50.910 41.088 29.740

Danske chinchilla 23.513 25.397 19.482

Chinchilla total 52.627 63.593 53.793

Rex kaniner 5.473 3.796 9.717

på ræveskind var fortsat urentabelt, mens chinchillapriserne fortsat er forholdsvis høje. Danske chinchillaavlere producerer en fornem kvalitet, og derfor er udbuddet af chinchillaskind på Kopenhagen Furs auktioner eftertragtet. Chinchillaskind sælges garvet, og kvaliteten af garvningen er altafgørende for kvaliteten og dermed prisfastsættelsen. Kopenhagen Fur og de danske chinchillaavlere er begunstiget af, at verdens bedste chinchillagarveri ligger i Danmark.

For minksalget blev de tidligere års tendens mod kvalitet som vigtig faktor i prisdannelsen forstærket. I det pressede marked udviste kunderne vilje til at betale forholdsvis mere for topkvaliteterne og Velvetkollektionerne, altså de korthårede skind. Denne

udvikling er til fordel for danske pelsdyravlere, fordi de producerer høj kvalitet og har fokus rettet på dette i avlsarbejdet. Opgør man gennemsnitsprisen fordelt på lande, ligger Danmark suverænt i toppen.

skIndkvalITeT og sorTerIng Kopenhagen Fur modtog i beretningsåret 13,5 mio. danske minkskind til sortering. Det er status quo i forhold til året før. Der var en lille tilbagegang i kvaliteten af de sorterede skind, så den samlede andel af kvaliteterne Kopenhagen Platinum og Kopenhagen Burgundy udgjorde 70 pct. af hanskindene og 70 pct. af tæveskindene. Det svarer til et fald på 5 pct. for hanskind og 4 pct. for tæveskind i forhold til året før. Se Tabel 2.

Kopenhagen Fur 10

Tabel 3: sTørrelsesfordelIng mInk

2002/03 53 74

2003/04 59 77

2004/05 70 83

2005/06 78 89

2006/07 76 89

2007/08 80 91

2008/09 84 94

Tabel 2: kvalITeTsfordelIng mInk

2002/03 71 77

2003/04 74 77

2004/05 75 78

2005/06 72 76

2006/07 78 80

2007/08 74 73

2008/09 70 70

Andelen af de korthårede minkskind, som sælges under betegnelsen ’Velvet’, stiger støt. Der er pæne stigninger både i Brown/Glow og i Mahogany, hvorimod der er en mindre tilbagegang i Black. Totalt udgør Velvet nu ca. 36 pct. af hanskindene i hovedtyperne og 34 pct. af tæveskindene i hovedtyperne. Året før var andelen af Velvetskind ca. 31 pct. for både han og tæveskind. Velvet sælges til en pæn merpris i forhold til Classicskind, altså skind med normal hårlængde, så udviklingen af den danske minkkvalitet går i den rigtige retning.

Foruden kvalitet og hårlængde er størrelse et vigtigt parameter i prisfastsættelsen af minkskind. I de senere år har danske pelsdyravlere opnået at producere stadigt større skind. I beretningsåret blev størrelsesfordelingen på både hanner og tæver igen forøget. Se Tabel 3.

TypefordelIngBlack: Typens andel af den samlede danske produktion var 9,7 pct. mod 8,4 pct. året før. Andelen af Velvet faldt i hanner fra 40 pct. til 38,6 pct. og i tæver fra 37,1 pct. til 34,4 pct.

Mahogany: Typens andel af den samlede danske produktion var 13,7 pct. mod 12,3 pct. året før. Andelen af Velvet steg i hanner fra 32,4 pct. til 38 pct. og i tæver fra 35 pct. til 37,1 pct.

Brown/Glow: Typens andel af den samlede danske produktion var 49,9 pct. mod 45,9 pct. året før. Andelen af Velvet i hanner steg fra 29,3 pct. til 35,6 pct. og i tæver fra 27,1 pct. til 33,6 pct.

HannerPlatinum og Burgundyi

procent af regulære skind

TæverPlatinum og Burgundyi

procent af regulære skind

HannerStr. 00 og større

TæverStr. 2 og større

NOTE: En ændring af sorteringskriterier og betegnelser gør, at tallene for kvalitet viser en faldende tendens fra 2006/07 til 2007/08. Det skyldes, at Chipskind nu tælles med som regulære, altså fejlfrie skind, og derfor ser det procentuelt ud som om andelen af Platinum og Burgundy faldt, men i faktiske tal er der tale om en fremgang.

Øvrige typer: Andelen af Pearl udgjorde 6,3 pct. mod 8,1 pct. året før. White udgjorde 7 pct. mod 9,6 pct. Sapphire var uændret. Silverblue udgjorde 5 pct. mod 3,9 pct. året før. Pastel var uændret, og Cross mink udgjorde 3 pct. mod 6,3 pct. året før.

avlsdyr I 2008Bestanden af avlstæver på de danske minkfarme har i de seneste 2 år haft en svagt faldende tendens. Fra 2008 til 2009 faldt bestanden med 2,6 pct. I tal var faldet på 69.000 avlstæver fra 2,744 mio. til 2,675 mio. Faldet skyldes den usikkerhed, der herskede på pelsmarkedet ved udvælgelsen af avlsdyr i slutningen af 2008, og som gjorde, at pelsdyravlerne disponerede forsigtigt. Antallet af avlstæver opgøres hvert år i april, og tallet danner således baggrund for den skindproduktion, som udbydes i salgssæsonen 2009/10. Ændringerne i antal minkavlstæver kan aflæses i Tabel 4.

Den gennemsnitlige bestand af minkavlstæver pr. farm steg fra 1.754 avlstæver i 2008 til 1.832 i 2009. Tendensen mod stadigt større farme følger det øvrige samfund og er en nødvendighed som følge af krav til effektivitet og rentabilitet på de enkelte pelsdyrfarme. Udviklingen kan ses i Tabel 5.

Bestanden af ræveavlstæver har i årevis været faldende. Tendensen fortsatte i 2009, hvor bestanden af ræveavlstæver var 2.449 mod 2.956 året før. Se Tabel 6.

Chinchillaavlerne gik imod trenden og udvidede både med hensyn til antal farme og antal avlsdyr. Antallet af chinchillaavlere steg fra 58 til 63, og de rådede over 13.980 avlsdyr mod 12.224 året før. Den gennemsnitlige farmstørrelse steg fra 211 til 222 avlsdyr. Se Tabel 7.

11Årsberetning 2009

Tabel 4: anTal mInkavlsTæver 2007 TIl 2009 ( TAL I 1.000)

2007 2008 2009

Black 325 363 334

Brown/Glow 1.133 1.225 1.240

Mahogany 378 397 406

Pastel 31 30 24

Pearl 244 206 174

Silverblue 106 125 143

Sapphire 89 73 59

White 278 212 194

Violet 8 6 5

Blue Iris 9 7 6

Jaguar 3 3 1

Diverse Cross 114 64 51

Andre 59 32 38

Mink i alt 2.779 2.744 2.675

Tabel 6: anTal ræveavlsTæver 2007-2009

2007 2008 2009

Ræve 3.984 2.956 2.449

Tabel 7: anTal ChInChIllaavlsTæver 2007-2009

2007 2008 2009

Chinchilla 12.271 12.224 13.980

20

12

16

8

4

0

Tabel 5: oversIgT over mInkfarme og anTal produCerede mInkskInd I danmark

AntAl fArmE i DAnmArk AntAl proDucErEDE

minkskinD i DAnmArk i mio.

1994 20001990 1996 20021992 1998 2004 20061989 1995 20011991 1997 20031993 1999 2005 2007 2008 2009

6000

4000

5000

3000

2000

1000

0

Kopenhagen Fur 12

Verdens dyreste MinK-sKind KoMMer Fattige naMibisKe bØrn til gode

Fra luksuspels til dyb fattigdom blandt børn i Namibia. Springet kan synes langt, men salgssummen for verdens dyreste minkskind skaber glæde blandt børn i Namibia. Da Kopenhagen Furs mangeårige salgsdirektør Erik Neergaard gik på pension, blev det markeret med et særligt lot, som Erik Neergaard solgte som sin karrieres sidste på Kopenhagen Furs septemberauktion 2009.

Lottet med nummeret 111 256, der indeholdt 50 minkskind, blev solgt til en pris på 11.000 kroner pr. skind, og det er uden sidestykke i pelsbranchens historie. Den samlede prisrekord for minkskindene beløb sig til 550.000 kr. Lottet blev købt af Hongkongpelshandleren Robert Lam.

Pengene fra salget er gået ubeskåret til et børnehaveprojekt i Namibia i det sydvestlige Afrika, som drives af Kopenhagen Furs velgørenhedsforening. Denne forening er drevet af medarbejdere, som månedligt donerer et beløb af deres løn til formålet.

Kopenhagen Fur har tætte handelsforbindelser med det fattige sydvestafrikanske land, idet landet producerer de meget fine Swakara-skind, som Namibia afsætter via Kopenhagen Furs auktioner. Swakaraskindene giver et væsentligt bidrag til det fattige lands økonomi, men fattigdommen er stor. Kopenhagen Furs medarbejdere støtter seks børnehaver, hvor fattige børn undervises og sikres et dagligt måltid mad.

Kopenhagen Fur 14


Gennemsnitsprisen på minkskind faldt i beretningsåret 21 pct. i forhold til niveauet i 2007/08. Og det var populært sagt prisen, som den verdensomspændende økonomiske krise kostede pelsdyravlerne. Det så sort ud efter decemberauktionen 2008, hvor minkprisen faldt drastisk og ganske få skind blev solgt, men hen over salgssæsonen rettede markedet sig. Det er især Kina, som har trukket læsset og udbygget sin position som pelsbranchens fabrik, men tillige som pelsbranchens vigtigste marked for færdigvarer. Markederne i Rusland, Europa og USA blev hårdt ramt af finanskrisen i vintersæsonen 2008/09, hvor økonomisk usikkerhed, recession og stigende arbejdsløshed fik forbrugerne til at holde igen.

Den kinesiske regering gik aggressivt til værks med vækstpakker og pumpede 3.000 milliarder kr. ind i den investeringsbårne kinesiske økonomi. Det betød, at Kina aldrig for alvor fik del i den internationale krise, men blot fik et kortvarigt dyk i vækstraten, som allerede nu er tilbage i sit vanlige 2cifrede niveau. I perioden januar til august 2009 steg det kinesiske detailsalg 15 pct. i forhold til samme periode året før. Der findes ikke en statistik over pelssalget på detailniveau i Kina, men markedsefterretninger melder om stigningstakster på 50 pct. hos etablerede pelshandlere. En række nye aktører er desuden dukket op i løbet af 2009, som har øjnet muligheden for en god fortjeneste på pelsmarkedet.

I vinteren 2009/10 har store dele af Kina og resten af den nordlige halvkugle oplevet meget lave temperaturer og sne i massive mængder. Netop kulde er en væsentlig faktor for pelssalget, som derfor er gået forrygende. Ved indgangen til indeværende salgssæson var lagrene af skind i bund, og Kopenhagen Fur oplevede derfor god efterspørgsel og stærkt stigende priser ved salgssæsonens begyndelse. Finanskrisen er afløst af optimisme og en stærk tro på fremtiden i pelsbranchen.

Markederne i Rusland, Europa og USA har været hårdere ramt af finanskrisen end det kinesiske marked, men der er så småt begyndt at komme tegn på bedring. Pels er meget synligt i modebilledet, og pels af høj kvalitet og dermed også dyr pels, er traditionelt mindre følsomt overfor konjunkturudsving. Dette sammenholdt med den kolde vinter 2009/10 har betydet, at også de traditionelle markeder er på vej op i gear. De danske pelsdyravlere producerer pels af meget høj kvalitet, som fortsat har appel til købestærke forbrugere – også når det økonomiske barometer står på uvejr.

FinansKrisens betydning For pelsMarKederne

Kopenhagen Fur 16

Kopenhagen Fur i Kina

Minkskind er den største danske eksportvare til Kina. Omkring 1/3 af den samlede danske vareeksport til verdens vækstøkonomi nummer 1 er minkskind. De danske pelsdyravlere har været med helt fra begyndelsen, da Kina begyndte at røre på sig på pelsmarkedet, og det betyder stort markedskendskab og et strategisk forspring, der giver store fordele på et marked, som kan være vanskeligt at begå sig på.

Kopenhagen Fur startede med en lokalt ansat medarbejder i 1996. I dag er virksomheden etableret med eget kontor med 7 lokalt ansatte og partnerskabsaftaler med det førende kinesiske universitet Tsinghua University, detailhandlere og pelsfabrikanter. Satsningen har båret frugt med en massiv tilgang af kinesiske kunder på Kopenhagen Furs 5 årlige pelsauktioner, og i dag er Kopenhagen Fur den danske virksomhed, der genererer flest visumansøgninger fra kinesiske statsborgere. De rejser til København for at spendere milliarder på pelsauktionerne.

Kopenhagen Fur forventer, at Kina også i årene fremover vil være en dynamo i den internationale efterspørgsel efter dansk kvalitetsmink. Landet har gennemgået en rivende økonomisk udvikling, særligt i de østlige provinser, og der er fortsat kæmpe landområder med uudnyttet natur og humane ressourcer, som er klar til at tage del i det økonomiske mirakel.

Arealmæssigt er Kina mere end dobbelt så stort som EU og med over 1,3 milliarder indbyggere, svarende til 1/5 af jordens samlede befolkning. Landet har rødder langt tilbage i tiden, og mens europæerne rendte rundt og slog hinanden i hovedet med køller, opfandt kineserne både papiret og krudtet. I 1.800 af de seneste 2.000 år har Kina været den største økonomiske magt med en

andel af det globale BNP på næsten 30 procent. Det er en position, som landet arbejder målrettet og benhårdt på at generobre. Set i et historisk perspektiv er den altdominerende globale amerikanske/europæiske magtposition en parentes.

Kinas moderne transformation startede i 1978, hvor der blev gennemført markedsøkonomiske reformer, og der blev åbnet for udenlandske investeringer. I perioden fra 1980 til 2009 er det kinesiske BNP i gennemsnit steget 9,8 pct. om året. I de senere år er en stadig større del af væksten kanaliseret over i uddannelses og forskningssektoren, og i 1997 var de kinesiske udgifter til forskning og udvikling på 31,2 milliarder kr. En post som i 2006 kunne opgøres til 163 milliarder kr. I samme periode er antallet af universitetsstuderende øget fra 3,2 mio. til 17,4 mio. Den store satsning på viden vil alt andet lige befæste Kinas position som økonomisk supermagt.

Det er en generel opfattelse, at den kinesiske vækst vil fortsætte. Kopenhagen Fur forventer, at Kina i årene fremover fortsat vil være hovedmarked for pels. Der er også en klar forventning om, at efterspørgslen vil være stigende. Derfor vil Kopenhagen Furs tilstedeværelse på det kinesiske marked også have topprioritet i de kommende år.

DEN KINESISKE hAUTE cOUTURE-DESIGNER GUO PEI ARBEjDER TæT MED KOPENhAGEN fUR.

Kopenhagen Fur 18

Kopenhagen Fur udVider KinesisK saMarbejde

Kopenhagen Fur indgik i 2007 med stor succes en række partnerskaber med kinesiske detailhandlere, som blandt andet omfattede uddannelse af butikspersonale i skindkvaliteter og samarbejde om markedsføringstiltag. I slutningen af 2009 blev partnerskabsmodellen udstrakt til også at omfatte pelsfabrikanter. De nye partnerskaber skal være med til at ruste kineserne til at internationalisere og professionalisere deres virksomheder.

Samarbejdsaftalerne er indtil nu underskrevet i fire forskellige regioner, nemlig Haining, Harbin, Lixian og Yuyao, og flere er under forberedelse. I disse områder er koncentrationen af pelsfabrikanter meget høj, og der er således et stort potentiale for fortsat eksport af danske minkskind. En delegation fra Kopenhagen Fur var i november 2009 rundt for at underskrive aftalerne, og modtagelsen fra det administrative og politiske Kina vidnede om den betydning, kineserne tillægger samarbejdet.

Samarbejdet skal overordnet være med til at ruste de kinesiske pelsfabrikanter til internationalisering og hjælpe til at øge eksporten af pelsartikler produceret i Kina. Det skal ske, ved at Kopenhagen Fur tilbyder en række ydelser, som kan gavne forretningsudviklingen på områder som modeudvikling, markedsføring, nye buntmagerteknikker og ikke mindst undervisning i at handle direkte på Kopenhagen Furs auktioner med eget købernummer.

Haining China Leather Market er blandt partnerne. Haining China Leather Market startede som et megabutikscenter med kun læder og pelsbutikker, og Kopenhagen Fur har været med til at uddanne butikspersonale og markedsføre centret som led i detailsamarbejdet. Alene i 2009 solgte Haining China Leather Market 150.000 pelse, og 2/3 var syet af skind fra Kopenhagen Fur. Alle disse pelse skal naturligvis fremstilles et sted, og det foregår hos en række fabrikanter tilknyttet Haining China Leather Market, og disse er nu omfattet af de nye fabrikantaftaler. Kopenhagen Fur vil derfor i fremtiden være i tæt samarbejde med disse om moderne virksomhedsledelse, markedsføring og design, som kan give virksomhederne en konkurrencemæssig fordel. Og jo mere, de sælger, jo større bliver efterspørgslen på Kopenhagen Furs auktioner.

Haining China Leather Market har store vækstambitioner for fremtiden med etablering af megabutikscentre i flere kinesiske byer, blandt andet i Beijing. Men først åbner Haining China Leather Market et center i den nordlige Liaoning provins med 300 pelsbutikker og 200 læderbutikker og et samlet butiksareal på 170.000 kvadratmeter. Det samlede salg af pelse i Haining China Leather Marketbutikkerne ventes af nå 250.000 i 2010.

REN yOUfA, DIREKTØR fOR hAINING chINA LEAThER MARKET, OG KOPENhAGEN fURS ADM. DIREKTØR TORBEN NIELSEN GIVER hÅNDSLAG PÅ NyT DANSK-KINESISK SAMARBEjDE INITIERET Af KOPENhAGEN fUR.

Kopenhagen Fur 20


NE TIGER ER DET fØRSTE KINESISKE MODEfIRMA, SOM hAR TAGET UDGANGS PUNKT I VESTLIG BRANDING, MEN SAMTIDIG BIBEhOLDT EN KLAR KINESISK fORRETNINGS fILOSOfI OG DESIGNPROfIL. NE TIGER hAR EN STæRK KUNDE-GRUPPE BLANDT KINESISKE SKUESPILLERE OG KENDISSER, SOM OfTE OG GERNE GÅR PÅ DEN RØDE LØBER I EN NE TIGER-KREATION. KOPENhAGEN fUR hAR ARBEjDET TæT MED NE TIGER SIDEN GRUNDLæGGELSEN Af fIRMAET.

Kopenhagen Fur 22

KValitetstænKning i dansK MinKproduKtion FØres igenneM til KinesisKe aFtagere

Danske pelsdyravlere gør et kæmpe stykke arbejde for at forbedre kvaliteten af den danske minkproduktion. Hele erhvervet arbejder sammen på kryds og tværs med vidensdeling, forskning og uddannelse for hele tiden at forbedre kvaliteten. Indsatsen belønnes i form af god efterspørgsel og højere priser på højkvalitetsskind end på skind af dårligere kvalitet.

Der er almindelig enighed blandt danske pelsdyravlere om, hvad god kvalitet er. En tyk, fyldig underuld og fine, silkede dækhår i rigelige mængder er karakteristisk for den danske mink, og det er et kvalitetsbegreb og en kvalitetsopfattelse, som Kopenhagen Fur gerne vil sprede. Det er alt andet lige nemmere at diskutere et kvalitetsbegreb, hvis man har en fælles opfattelse af begrebets karakter. Det er baggrunden for, at Kopenhagen Fur bruger betydelige ressourcer på at undervise i Kina i kvalitetsbegreber i forhold til minkskind. I første omgang har indsatsen været koncentreret om butikspersonale i de megacentre, som har specialiseret sig i salg af pels, samt designstuderende. Fremadrettet bliver indsatsen udvidet til også at omfatte pelsfabrikanter, som led i de nye partnerskaber, Kopenhagen Fur har indgået med fabrikanterne. I det seneste år har op imod 1.000 kinesere deltaget i Kopenhagen Furs kurser. Kurserne gennemføres af skindeksperter, som udsendes til Kina.

I Danmark indgår avlere og auktionshus i et symbiotisk forhold, hvor detaljeret viden fra Kopenhagen Furs skindsortering videreformidles til avlere, som på den baggrund kan arbejde kvalificeret med kvalitetsudvikling i avlsarbejdet. Samtlige skind, som opsorteres hos Kopenhagen Fur, registreres på enkeltskindsniveau, og

derfor opsamles et meget detaljeret datagrundlag for den enkelte avlers skindproduktion. Dette datamateriale giver et detaljeret overblik over produktionen, og ikke mindst er det muligt at sammenligne med andre avlere. Den enkelte kan altså se, hvor produktionen er bedre eller dårligere end gennemsnittet, og denne viden betyder, at avlsarbejdet kan målrettes. Der er også i de senere år iværksat en række initiativer blandt avlere med henblik på at styrke avlsarbejdet og dermed udbygge de danske pelsdyravleres internationale forspring på kvalitet.

Avlsarbejdet på farmene sammenholdt med Kopenhagen Furs partnerskaber og undervisningsinitiativer betyder, at kvalitetskæden strækker sig fra avler over auktionshus til opkøbere og fabrikanter og helt frem til den kinesiske butiksassistent, som skal formidle det endelig køb til slutkunden.

KOPENhAGEN fURS DESIGN MANAGER MIchAEL hOLM UNDERVISER KINESISKE STUDERENDE I PELSKVALITETER SAMMEN MED yU yANG (Th.), SOM ARBEjDER PÅ KOPENhAGEN fURS KINA-KONTOR.

Kopenhagen Fur 24

Kopenhagen Fur sponserer Verdensudstillingen i shanghai

Expo Shanghai 2010 bliver den største verdensudstilling nogensinde. Over 200 lande deltager, og det forventes, at 70 millioner gæster vil besøge udstillingen i løbet af det halve år, den er åben for publikum. Verdensudstillingen i Shanghai bliver også Danmarks hidtil største Exposatsning. Kopenhagen Fur deltager som nationalpartner på Expo 2010.

Kopenhagen Fur er en global virksomhed med hovedfokus på det kinesiske marked. For at være med til at præge de købedygtige kineseres stigende indflydelse på internationalt design driver Kopenhagen Fur i meget tæt samarbejde med Tsinghua University – Kinas svar på Harvard – Tsinghua Kopenhagen Fur Studio. Her får talentfulde designstuderende en grundig indføring i den danske designtradition, og samtidig får Kopenhagen Fur et værdifuldt indblik i kinesisk design.

Den danske deltagelse i verdensudstillingen i Shanghai bliver Danmarks hidtil største Exposatsning med et budget på 150 mio. kr. Økonomi og Erhvervsministeriet bidrager med 75 mio. kr., og resten af satsningen finansieres af Realdania, A.P. Møller-Mærsk, Grundfos, Vestas Wind Systems A/S, Arla Foods, Carlsberg og Kopenhagen Fur. Ny Carlsbergfondet står for den kunstneriske udsmykning af den danske pavillon.

Kopenhagen Fur forventer, at Expo 2010 vil sætte fokus på de kulturelle og forretningsmæssige værdier, som er grundlaget i mange danske virksomheder. Det er værdier, som Danmark kan være stolte af, og som kan give dansk erhvervsliv et forspring på det stærkt konkurrenceprægede kinesiske marked. Kopenhagen Fur er organiseret som andelsvirksomhed, der jo er indbegrebet af dansk virksomheds og iværksætterkultur. Det har vist sig at være en solid baggrund for en succesfuld forretningssatsning i Kina, hvor dansk pels møder meget stærk efterspørgsel.

DEN DANSKE PAVILLON OPfØRES SOM EN KæMPEMæSSIG DOBBELT-SPIRAL-fORMET STÅLKONSTRUKTION, SOM MED TO SVING UNDERVEjS STRæKKER SIG hELT OP I TyVE METERS hØjDE OG NED IGEN. SPIRALfORMEN OMKRANSER ET BASSIN MED VAND fRA KØBENhAVNS hAVN. I MIDTEN Af BASSINET SIDDER DEN LILLE hAVfRUE, SOM ER fLØjET TIL ShANGhAI ANLEDNING Af EXPO 2010.


prins joachiM og prinsesse Marie Kastede glans oVer pelsFreMstØd i hongKong

De var der alle sammen; Qi Qi, Nina Lam, May, Wilson Woo og Olivia Lee Davies. Måske ikke navne, der umiddelbart vækker genklang i Danmark, men i Hongkong er de cremen af kendisser i kategorien trendsættere, supermodeller og filmstjerner. Med HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Marie som æresgæster og et absolut strålende midtpunkt, var de inviteret til gallamiddag og pelsmodeshow i Hongkong som optakt til EXPO 2010 i Shanghai. Kopenhagen Fur er sponsor for den danske deltagelse i EXPO 2010.

Kopenhagen Furs modeshow var en del af et større erhvervsfremstød for dansk mode og design i Hongkong, hvor forbruget af luksusvarer trodsede finanskrisen og steg med 20 pct. i 2009. Der er et fortsat stort potentiale for luksusvarer på det fjernøstlige marked, og derfor er det vigtigt for danske mode og designvirksomheder at vise flaget.

På catwalken sås kreationer fra Benedikte Utzon, Louise Amstrup, Toklum, E & L by Lundqvist, Whiite og Soulland, og som en overraskelse havde hvert brand designet en pelsbørnejakke. Pels til børn er den seneste trend på det internationale marked for luksusvarer.

PRINS jOAchIM, PRINSESSE MARIE OG ADM. DIREKTØR TORBEN NIELSEN TIL PELSGALLA I hONGKONG.

Kopenhagen Fur 26


tjeK pÅ FarMen

Velfærden på de danske pelsdyrfarme er generelt høj. Det har Fødevarestyrelsens regelmæssige velfærdskontroller vist år efter år, hvor pelsdyrerhvervet konsekvent har haft ganske få anmærkninger fra Fødevarestyrelsens kontrollanter.

I efteråret 2009 blev en massiv kampagne imod pelsdyravl iværksat, som såede tvivl om denne status. Det førte til, at Fødevarestyrelsen gennemførte en ekstraordinær kontrol på knap 140 pelsdyrfarme. Den ekstraordinære kontrol bekræftede, at velfærden generelt er høj på de danske pelsdyrfarme. Der blev fundet ekstremt få dyr med skader svarende til godt 0,5 dyr pr. kontrolleret farm. Et tal, som er uhørt lavt for en animalsk produktion og for populationer generelt. Overfører man tallet til den danske befolkning svarer fundet til, at 232 danskere ud af den samlede befolkning har en skade.

Til gengæld viste kontrollen dog også, at der i relation til en lang række mere teknisk prægede forhold findes fejl eller mangler på op mod 85 pct. af farmene. Eksempler på typiske mangler er korrekt føring af medicinlogbog eller manglende rør eller hylder i alle bure. Det er forhold, som Fødevarestyrelsens almindelige kontrol ikke tidligere har vist. Dansk Pelsdyravlerforening har prompte reageret med iværksættelse af kampagnen ’Tjek på farmen’, som skal rette op på disse forhold. Derudover får samtlige pelsdyrfarme besøg af kontrolmyndighederne i 2010.

Det er pelsdyrerhvervets klare holdning, at administrative eller teknisk prægede krav naturligvis skal overholdes på alle farme. Den manglende efterlevelse af gældende regler skal der gøres noget ved, og Dansk Pelsdyravlerforening har derfor resolut iværksat en række vidtgående initiativer som led i kampagnen ’Tjek på Farmen’:

1. De driftsansvarlige på alle 1.500 farme er blevet kontaktet direkte af Dansk Pelsdyravlerforening og forespurgt, hvorledes centrale regelsæt efterleves. Der er i forlængelse heraf iværksat konsulentbesøg på farme, der har behov for yderligere rådgivning.

2. Der vil i 2010 blive indført obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler med flere dyrlægebesøg i løbet af året på alle farme. Dette tiltag bygges af Fødevareministeren ind i den rammelovgivning for sundhedsrådgivningsaftaler i husdyrhold, som Folketinget i den kommende tid skal behandle og vedtage. Der vil i dette program også være indbygget incitamenter til avlerne.

3. Der indføres myndighedskrav om godkendt artsspecifik uddannelse for at kunne blive ansvarlig driftsleder på en pelsdyrfarm. Derudover indføres krav om godkendt periodisk efteruddannelse af alle driftsansvarlige, herunder også nuværende driftsansvarlige på pelsdyrfarme. Efteruddannelsen kan i praksis udformes med inspiration fra de temadage om ny viden, som forskningsinstitutionerne gennem nogle år har tilrettelagt og gennemført.

4. Programmet ’Tjek på farmen’ vil foruden indhusning og farmmanagement (dyrevelfærd) også inkludere kontrol og opfølgning i forbindelse med de gældende regelsæt for hegning og miljø. Flere regelområder vil også indgå som overvågnings/tjekpunkter i farmmanagementsystemet FarmCockpit, der efter to års udvikling lanceres i 2010.

Der vil fra Dansk Pelsdyravlerforenings side blive gennemført en massiv faglig og kommunikationsmæssig indsats, som skal gøre avlerne opmærksomme på at holde alle regler – også de mere administrative eller tekniske – således at erhvervet fortsat kan nyde det omgivende samfunds anerkendelse som en særdeles stærk dansk kompetenceklynge og i øvrigt den 3. vigtigste husdyrproduktion inden for dansk landbrug.

Kopenhagen Fur 28

IT SPILLER EN STADIG STØRRE ROLLE PÅ MINKfARMENE. I 2010 LANcERES EN hELT Ny IT-PLATfORM, fARMcOcKPITTET, hVOR DEN ENKELTE PELSDyRAVLER fÅR ET VIRTUELT STyRINGSVINDUE TIL fARMEN.

FarMcocKpit – nyt it-ManageMentsysteM til pelsdyrFarMe

FurStat og FurFarmWeb er begreber, som en moderne pelsdyravler er nødt til at forholde sig til. Det er avancerede statistik og avlsprogrammer til pelsdyravlere udviklet og drevet af Kopenhagen Fur. I 2010 lanceres en helt ny ITplatform for programmerne, nemlig FarmCockpittet, som er en individuelt tilpasset hjemmeside. Her får den enkelte pelsdyravler adgang til egne data om for eksempel skindsalg, status på tilgodehavender hos Kopenhagen Fur, størrelse på finansiering i forbindelse med hvalpe og skindforskud, statistik og avlsprogram og meget mere.

Tanken bag FarmCockpittet er, at avleren har én indgang til alle de ITsystemer, som Kopenhagen Fur driver. FarmCockpittet fungerer i princippet som et flycockpit, hvorfra en pilot kan navigere et fly. I dette tilfælde er der blot tale om en pelsdyrfarm.

Farmmanagement er en vigtig bestanddel af FarmCockpittet. En lang række tjekpunkter bliver en del af FarmCockpittet, hvor man dagligt vil få en liste over aktuelle gøremål, som er fastsat i det lovkompleks, der omfatter pelsdyravl, og de farmrutiner, som skal udføres for at opnå så gode resultater som muligt. FarmCockpittet bliver altså en hjælp og en daglig påmindelse til den enkelte pelsdyravler. Udførelsen af de

daglige rutiner skal markeres med elektronisk afkrydsning. Forskellige logbøger, blandt andet registrering af medicinforbrug og dødsfald på farme, integreres også i FarmCockpittet. Med et moderne ord ville man kalde registreringerne egenkontrol, som i disse år har vundet indpas som en metode til at kvalitetssikre og kontrollere regeloverholdelse.

FarmCockpittet er udviklet i regi af Kopenhagen Fur. Det har været et meget komplekst udviklingsforløb, som har været 2 år undervejs. Lanceringen ventes at ske i sensommeren 2010. Platformen kan også på sigt anvendes i forbindelse med certificering af farmrutiner.

Kopenhagen Fur 30

plasMacytose – nej taK!

Plasmacytose er en virus, som de danske pelsdyravlere gennem et organiseret og kostbart bekæmpelsesprogram har forsøgt at udrydde fra minkfarmene siden 1970’erne. Bekæmpelsesstrategien har i store træk været meget succesfuld, og i dag er hele 94 pct. af minkfarmene rene. Særligt i Vendsyssel har det voldt store problemer at komme det sidste stykke vej. Derfor blev der i 2009 iværksat en massiv kampagne med det formål at intensivere arbejdet med at nå det endelig mål, som er et plasmacytosefrit Danmark. Kampagnen står på 2 ben, nemlig indsamling af data som gennem videnskabelig bearbejdning kan give ny viden om smitteveje og massiv information om daglig smittebeskyttelse på de enkelte farme.

Mink med plasmacytose får generelt en dårligere helbredstilstand over tid med højere dødelighed, ringere reproduktionsevne og dårligere skindkvalitet. Minkbesætninger med plasmacytose er derfor økonomisk mindre rentable, og samtidig betyder den generelt dårligere helbredstilstand i besætningen, at dyrevelfærden ikke er optimal. På den baggrund har danske pelsdyravlere rutinemæssigt blodtestet for plasmacytose, siden bekæmpelsesarbejdet blev systematiseret, og inficerede besætninger er blevet saneret. Det vil sige hele besætningen pelses, farmen rengøres og desinficeres, inden en ny besætning indsættes. Dette kan være en bekostelig affære for den enkelte, og derfor er smittebeskyttelse helt afgørende, så de enkelte besætninger kan holdes sygdomsfri. Myndighederne ser også med stor alvor på plasmacytosebekæmpelsen. Bekæmpelsen understøttes derfor af en bekendtgørelse, der sætter rammerne for pelsdyrerhvervets bestræbelser på at få Danmark gjort plasmacytosefrit.

Tidligere har indsatsen primært ligget i fjernelse af sygdommen, hvor den blev konstateret. Det er fortsat helt centralt, men der er oprustet betydeligt på smittebeskyttelse. I Vendsyssel har alle farme haft besøg af dyrlæger, som har gennemgået samtlige farme for at kigge på farmrutiner og mulige smitteveje.

Dyrlægerne har indsamlet et meget stort datamateriale, som vil blive analyseret for på den led at finde de mest effektive metoder til at holde smitten ude. Der er naturligvis i forvejen et stort kendskab til smitteveje, men analysearbejdet kan måske være med til at afdække forhold, som man ikke tidligere har været opmærksom på.

Som gennemgående kendetegn for den nye kampagneindsats har Dansk Pelsdyravlerforening og Dansk Pelsdyr Laboratorium udarbejdet et særligt kampagnelogo: Plasmacytose – nej tak! Det bliver brugt i al kommunikation om emnet, men også på materialer og skilte, der på farmene i relevante områder skal være meget synlige og dermed konstant medvirke til at minde alle om behovet for – via rettidig omhu – at modarbejde smittespredning.

Dyrlæge Anne Sofie HammerDTU Veterinærinstituttet

Dyrlæge Pia VestergaardFødevarestyrelsen

Kontorchef Birgit HendriksenFødevarestyrelsen

Dyrlæge Hans Henrik DietzKøbenhavns Universitet

Dyrlæge Bjarne PetersenHolstebro Dyrehospital

Dyrlæge Søren SelsingBindslev Dyrehospital

Dyrlæge Claus M. WilladsenDansk Pelsdyr Laboratorium

Rådgivningschef Jørgen ØstergaardDansk Pelsdyr Laboratorium

Pelsdyravler Karsten B. Jørgensen

Pelsdyravler Bjarne Pedersen

Pelsdyravler Jørgen Westergaard

Formand Kaj KristensenDansk Pelsdyravlerforening

Næstformand Tage PedersenDansk Pelsdyravlerforening

Adm. direktør Torben NielsenDansk Pelsdyravlerforening

Kommunikationschef Sander JacobsenDansk Pelsdyravlerforening

DANSK PELSDyRAVLERfORENING hAR NEDSAT EN STyRE-

GRUPPE MED STæRKE fAGLIGE PROfILER, DER KOORDINERER

OG DRIVER BEKæMPELSEN Af PLASMAcyTOSE fREM:

DyRLæGE SØREN SELSING (TV.) hAR BESØGT EN RæKKE MINKfARME I VENDSySSEL fOR AT VEjLEDE PELSDyRAVLERE I SMITTEBESKyTTELSE OG INDSAMLE DATA TIL IDENTIfIcERING Af MULIGE UKENDTE SMITTEVEjE. hER BESØGER hAN jAcOB jØRGENSENS fARM VED BRØNDERSLEV.

Kopenhagen Fur 32


Pelsdyrerhvervets internationale interesser varetages af European Fur Breeders’ Association (EFBA). Det er en organisation bestående af de nationale pelsdyravlerforeninger i Europa og naturligvis med Dansk Pelsdyravlerforening som betydende medlem. EFBA har hovedsæde i Bruxelles tæt på EU’s mange institutioner og Europaparlamentet, hvor stadig flere beslutninger træffes, og hvor den politiske tyngde er voksende. Dyrevelfærd er et emne, som debatteres ivrigt og ofte på europæisk niveau, og der er bevægelse mod fælleseuropæiske standarder. Her er det naturligvis vigtigt, at pelsdyravlernes stemme også høres, og derfor oprustes EFBA i disse år.

Målet er, at EFBA inden for 5 til 10 år er en velkendt og respekteret samarbejdspartner for lovgiverne i Bruxelles, det samlede europæiske pelsdyrerhverv har en åben profil med fokus på dyrenes forhold, og pelsdyrproduktion vil være bredt anerkendt blandt politikere og den brede del af Europas befolkning. Det kræver et gennemsigtigt pelsdyrerhverv, der kan tåle et kritisk eftersyn, at medlemslandene står sammen, og at branchens organisationer tager flere initiativer.

For Danmark er succes i Bruxelles vigtigt. Pelsdyrerhvervet er et velfærdsbærende erhverv, som ikke mindst i denne periode viser sit værd med stabile eksportindtægter i milliardklassen. Indtægter, som er helt afgørende for, at det danske samfund, som vi kender det i dag, kan bestå med høj velstand, en stor offentlig sektor og store velfærdsydelser.

EFBA skal tage initiativ og være på forkant med begivenhederne i EU – altså en proaktiv indsats. At blive set og hørt og forstået af politikerne, at vise hvor gode forholdene for pelsdyrene reelt er, og at have argumenterne til diverse lovforslag parat på forhånd og ikke først langt henne i lovgivningsprocessen.

Der er 6.000 pelsdyravlere i Europa, og pelsdyrerhvervet skaber 60.000 jobs i primærproduktionen, og dertil kommer tusindvis af jobs i afledte funktioner som foderproduktion, transport, maskinproduktion, byggefagene etc. Af den samlede pelsproduktion i verden står Europa for 64 procent, og det svarer også til verdensandelen i minkproduktionen. Og her er Danmark Europas største bidragsyder.

europas pelsdyraVlere stÅr sKulder Ved sKulder

• Fremme kendskab og viden om pelsdyravl i Europa

• Fastholde den europæiske pelsdyravlersektors position som verdens førende ved aktivt at deltage i videnskabelig forskning i f.eks. dyrevelfærd og miljø

• Efterstræbe standardiserede europæiske procedurer og lovgivning baseret på både høje dyrevelfærdsstandarder og socioøkonomisk bæredygtighed

• Fremme et stolt og samtidig realistisk billede af pelsdyravl i den offentlige opinion og blandt europæiske politikere

DET ER EfBA’S MÅLSæTNING AT:

Kopenhagen Fur 34


Europæisk pelsdyravl er på vej ind i EU’s store dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality. Arbejdet skal ende med at give nogle præcise værktøjer til at måle niveauet af dyrevelfærd på pelsdyrfarmen – og værktøjer til avlerne, så de eventuelt kan forbedre velfærden. Welfare Qualityprojektet bæres frem af EFBA.

EU’s Welfare Qualityprojekt for landbrugsdyr har som grundlæggende formål at skabe fælles europæiske standarder for, hvordan dyrevelfærd skal vurderes. Ved at indgå i Welfare Qualityprojektet vil der på sigt kunne skabes standardiserede redskaber til at måle minks velfærd, så forskere, politikere, pelsdyravlere og forbrugere får en fælles referenceramme for debat om dyrevelfærd i pelsdyrproduktionen.

Modellen for velfærdsvurderingsprotokollen ligger allerede nogenlunde fast, for den er baseret på mange års forskningsresultater. Velfærden for mink rummer fire overskrifter, nemlig indhusning, management, adfærd og sundhed, og det er i samspillet mellem disse fire områder, at vurderingen af minkens velfærd skal finde sted.

WelFare Quality

• At udvikle praktiske strategier og foranstaltninger, der kan forbedre dyrevelfærden

• At udvikle en fælles europæisk standard for velfærdsvurdering på bedriften

• At udvikle en fælles europæisk standard for information om dyrevelfærd

• At integrere og skabe tværfaglig sammenhæng mellem de mest relevante faglige ekspertiser inden for dyrevelfærd i Europa

WELfARE QUALITy-PROjEKTETS fORMÅL:

Kopenhagen Fur 36

Den unge og meget talentfulde sanger Aura blev valgt som Kopenhagen Furs frontfigur i detailkampagnen i vinteren 2009/10. Dermed kom hun i godt selskab med Malene Schwartz, Mia Lyhne, Suzanne Brøgger og Caroline Henderson, som alle har været ansigter for Kopenhagen Fur.

Aura er både blevet kaldt et stilikon, en diva og en luksusgøgler, og hun er spået en stor sangkarriere. Samtidig med lanceringen af den danske kampagne, hittede Aura i Tyskland, hvor hun nu har fået et gennembrud. Som led i Kopenhagen Furs kampagne deltog Aura i designprocessen af to pelsstyles, som hun efterfølgende blev fotograferet i. Designprocessen skete i samarbejde med Kopenhagen Studio og den anerkendte designer Cecilie Toklum.

I kampagnen er der fokus på, at pels er et materiale med uendelige muligheder, og at pels er for alle. Aura var interesseret i materialets muligheder, og hendes interesse for projektet strakte langt ud over blot at stå model. Det var for eksempel Auras idé at tilføje farvede pletter på en frakke af jaguarmink.

Op til kampagnen blev Aura introduceret bredt til pelsens verden med besøg på en minkfarm til introduktion til innovativt pelsdesign. Kopenhagen Fur søgte en frontfigur, der kunne være en rollemodel i stedet for blot et kønt ansigt. Én, som kunne slå fast, at pels har uendelige muligheder og er for alle. Derfor var det vigtigt, at Aura lærte pelsbranchen at kende fra farm til færdigt produkt.

I forhold til tidligere års kampagner er Aurakampagnen brugt langt bredere end tidligere. I Kina har billeder af Aura hængt i pelsforretninger og som kæmpestore udendørsbannere ved butikscentre med pelsforretninger. I forbindelse med sponsoratet af Copenhagen Fashion Week i februar 2010 blev Aura også brugt som et stilsikkert blikfang.

aura i Front For Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur 38

PROUD SPONSOR Of

“jEG ER jO MODENS MINISTER – DET ER DERfOR, jEG ER hER TIL ShOWET. jEG hAR ET RæVESjAL, SOM jEG ER MEGET GLAD fOR. DER ER NOGET RÅT OG SEXy OVER PELS I DAG, DET ER KNAP SÅ GAMMELDAGS SOM TIDLIGERE, OG DET KAN jEG GODT LIDE. jEG hAR DET fINT MED AT GÅ I PELS – jEG SPISER jO OGSÅ BØffER OG KyLLING.”udenrigsminister Lene espersen

“hERRETØjET VAR LIGESOM SjOVERE, DER VAR MERE SPRæL I DET, UDEN DET BLEV UTILGæNGELIGT. ALT TØjET VAR TILGæNGELIGT, SELVOM DET MÅSKE VAR VOLDSOMT, SÅ GAV DET MESTE EN LILLE fORSMAG PÅ, hVAD DET KUNNE BLIVE TIL KOMMERcIELT ALTSÅ SOM STANGTØj. DET VAR RART.”rAdikAL pArtiformAnd, mArgrethe VestAger

“ALLE DE PELSE, DER VAR TIL KVINDERNE, VAR fLOTTE, DET VAR hELE ShOWET.”rektor for designskoLen koLding eLsebeth gerner nieLsen


Kopenhagen Fur sponserede copenhagen Fashion WeeK a/W 2010

Åbningen af Copenhagen Fashion Week i februar 2010 stod helt i pelsens og 10 fremadstormende danske designeres tegn. Åbningsshowet på Københavns Rådhus viste danske designeres bud på moderne og innovativt pelsdesign udviklet i samarbejde med Kopenhagen Fur.

Kopenhagen Fur er en meget aktiv spiller i positioneringen af København som én af verdens vigtigste modebyer. Som flagskibet i de danske modeambitioner har Copenhagen Fashion Week vokset sig stor og mægtig med udbygningen af flere messer og en samlet kommunikationsplatform. Det hele er nu organiseret under paraplyorganisationen Danish Fashion Institute (DAFI), der blev oprettet i 2006. Begivenheden foregår både i februar og august hvert år og tiltrækker mere end 55.000 branche og pressefolk fra hele verden. Det gør Copenhagen Fashion Week til Nordeuropas største modebegivenhed.

Kopenhagen Fur har stor andel i både opbygningen af DAFI og som medspiller i den såkaldte modeklynge bestående af virksomheder, videncentre og uddannelsesinstitutioner, der er en forudsætning for at placere dansk mode på verdenskortet. I kraft af sin størrelse har Kopenhagen Fur musklerne til at indfri ambitionerne, og det har ikke mindst i det nuværende økonomiske klima vist sig værdifuldt for den danske modebranche.

Kopenhagen Fur engagerer sig i de danske modeambitioner for at integrere pels i moden på linje med uld, læder og silke. De gamle buntmagervirksomheder bliver desværre færre og færre, og derfor er modeindustrien i stigende grad den vigtigste afsætningskanal for pels.

Kopenhagen Fur er unik i kraft af de danske pelsdyravleres enestående evne til at producere pels af meget høj kvalitet. Det falder helt i tråd med Copenhagen Fashion Weeks ønske om at profilere dansk mode internationalt som ’historiefortællingen om noget unikt, man kan finde i Norden’.

De 10 danske designeres bud på moderne pels i Kopenhagen Furs åbningsshow viste mangfoldigheden i brugen af pels i 2010. Åbningsshowet var en katalysator for opfattelsen af pels. Traditionelt forbinder man pels med den klassiske kåbe, men pels bruges i dag i mange overraskende sammenhænge, og pels er derfor blevet langt mere tilgængeligt for forbrugerne.

WhiiteBenedikte UtzonLouise AmstrupIslætSøren Bach

Christian WestphalElise GugDavid AndersenSoullandE&L by Lundqvist

DESIGNERNE I KOPENhAGEN fURS ÅBNINGSShOW:

Kopenhagen Fur 40

Pels kan bruges til meget andet end den klassiske hellange kåbe. Kopenhagen Fur er en drivkraft i den udvikling i kraft af designcentret Kopenhagen Studio i København og Tsinghua Kopenhagen Fur Studio i Beijing. En vigtig faktor i udvikling og udfordring af grænser er unge mennesker, som kan tilføre vitalitet, kreativitet og idérigdom. Designkonkurrencen Den Gyldne Pelsnål giver rum for designere og designstuderende til at udforske og udfordre pels. Pels er et dyrt materiale at arbejde med, og derfor er Den Gyldne Pelsnål en enestående mulighed for at få fingrene i materialet.

I 2009 blev Den Gyldne Pelsnål holdt for 11. gang. Netop for at udvide pelsens anvendelighed og udfoldelsesområder fik konkurrencen tilføjelsen ’2.0’, og tekstildesignere og industrielle designere fik en invitation til at deltage sammen med de klassiske beklædningsdesignere.

De udvalgte designere rykkede ved grænserne, og Den Gyldne Pelsnål 2.0 var med til vise den designmæssige bredde, som pels har. Efter afsløringen af vinderen havde offentligheden mulighed for at se de udstillede pelskreationer i DGI Byen i København.

beklædnIngVinderne: Alexander Sehested og Louise Fenger Hvilsted, Designskolen Kolding.

Værket i Blue Iris mink og ræv blev skabt med inspiration fra eskimoernes liv i den barske natur, deres vejrbidte, rynkede ansigter, deres kajakker og lyset fra is og sne. Heldragt, støvler og kappe er nyfortolket til en 2009 udgave.

Dommerne sagde: Alexander Sehested og Louise Fenger Hvilsted har lavet en heldragt, hvor de viser stor kreativitet i brug af materialer, og parret har tænkt pels hele vejen igennem i deres style, fra sølvræv indstøbt i skoene, mink forarbejdet på flere måder, flettet ged og med indsyede perler. Stylen er et idékatalog af nye spændende måder at bruge og bearbejde pels på.

TeksTIlVinderne: Stine Mørkholt Hasling og Helene Holm Sparwath, Designskolen Kolding.

Projektet er inspireret af koraller og organismer, der lever under vand. Der er eksperimenteret med forskellige print og applikationsteknikker til at integrere billeder, print og andre materialer med pels. Visionen var at skabe et nyt udtryk, der ville give pelsoverfladen en ekstra dimension ved at tilføre digitalprintet silke og farver.

Dommerpanelet sagde: Med en stor legelyst tager de landdyr tilbage til dér, hvor alt liv opstod – under havets overflade. Helene og Stine stiller sig selv store tekniske udfordringer – de vil beholde pelsens blødhed ved at lade den smelte sammen med silke. Så man ikke ved, hvor det ene materiale tager over fra det andet. Deres værk ender som et helt nyt organisk materiale, som vil fange store internationale designeres opmærksomhed og give det et liv i mange andre udtryk.

IndusTrIelT desIgnVinderne: Heidi Bernhardt og Kamilla Louise Jørgensen, TEKO.

Vinderdesignet var et pelstapet, stærkt inspireret af, hvordan pels som indretningselement har været brugt gennem tiden. Hovedinspirationen har været de velkendte scenarier med isbjørneskindet foran pejsen og elghovedet på væggen over sofaen.

Dommerne sagde: Her er nytænkning, hvor pels bliver brugt på en overraskende måde i indretningen. På næsten kunstnerisk vis har designerne skabt en ny produktkategori. Ideen er meget gennemarbejdet – og til grænsen af det provokerende.

pelsens grænser udVides i den gyldne pelsnÅl 2.0

Kopenhagen Fur 42

DEN VERDENSKENDTE PRIMABALLERINA ALINA cOjOcARU fRA ThE ROyAL BALLET Of LONDON KUNNE I SOMMEREN 2009 OPLEVES PÅ ÅRETS VERDENSBALLET I SKAGEN. KOPENhAGEN fUR SPONSEREDE BALLETTEN, hVOR OGSÅ DEN DANSKE BALLETSTjERNE jOhAN KOBBORG KUNNE OPLEVES. ALINA cOjOcARU DANSEDE I BALLERINADRAGT MED LANGE BANER Af hVID MINK OG EN PELSBESAT TIARA. KOPENhAGEN fURS BUNTMAGERE STOD NATURLIGVIS fOR MINKBESæTNINGEN.

REGNSKAB 2008/09

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT ÅRETS OVERSKuDSTIGENDE SKINDSALGPRISuDVIKLINGOmKOSTNINGER TIL uDVALGTE fORENINGSAKTIVITETEREffEKTIVITET I AuKTIONSHuSETuDLODNING fRA KAPITALfONDuDLODNING TIL mEDLEmmERNESTATISTIK

Kopenhagen Fur 44

ResultatopgøRelsens hovedtal enhed 2007/08 2008/09 ÆndRing

auktionsomsÆtning mio. kR. 5.029 4.025 -20%

nettoomsÆtning mio. kR. 455 398 -12%

omkostningeR og afskRivningeR mio. kR. 358 356 -1%

Resultat føR finansielle posteR mio. kR. 97 43 -56%

finansielle posteR mio. kR. 41 43 6%

skat mio. kR. -5 -5 5%

ÅRets Resultat mio. kR. 133 81 -39%

Balancens hovedtal enhed 2008 2009 ÆndRing

investeRingeR mio. kR. 10 16 69%

anlÆgsaktiveR i alt mio. kR. 236 240 1%

aktiveR i alt mio. kR. 916 1.011 10%

egenkapital mio. kR. 623 592 -5%

disponiBel udlodning mio. kR. 112 89 -21%

nøgletal enhed 2008 2009 ÆndRing

soliditet % 68,0 58,6 -14%

foRRentning af egenkapital % 22,9 13,0 -44%

udlodningspRocent % 17,2 13,9 -19%

medaRBejdeRe ÅRsvÆRk 340 322 -5%

antal solgte skind mio. stk. 18,6 18,8 1%

antal solgte minkskind mio. stk. 17,9 18,5 3%

antal solgte øvRige skind mio. stk. 0,7 0,3 -47%

gennemsnitspRis foR mink kR. 249 192 -23%

HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT fOR KONCERNEN1. novemBeR 2008 til 31. oktoBeR 2009

Note: tal er afruNdede

45regnsKab 2008/2009

160

120

80

40

0

ÅRETS OVERSKuD

koncernens resultat efter skat udgør 80,7 mio. kr. mod 132,5 mio. kr. i 2007/08. kopenhagen fur udbød og solg-te 18,8 mio. skind på årets 5 auktioner. i forhold til det foregående beretningsår er afsætningen af mink steget med 0,6 mio. skind svarende til 3,2 pct. omsætningen af øvrige skindarter er faldet med 0,4 mio. skind.

verdensmarkedsprisen har været præget af udviklin-gen på de finansielle markeder. Den har i årets løb lagt en dæmper på efterspørgslen efter minkskind og har medført en reduktion af minkprisen på ca. 30 % målt i

usd. udviklingen i dollarkursen har imidlertid medført, at prisfaldet målt i kr. er begrænset til ca. 23 pct. den gennemsnitlige minkpris udgjorde i året således 192 kr. mod 249 kr. i 2007/08.

prisfaldet medfører, at salgsvederlaget fra auktionskun-derne er reduceret med 64 mio. kr. i forhold til foregå-ende år. prisfaldet var ventet, og sammenholdt med en bedre kapacitetsudnyttelse, som har medført et fald i virksomhedens samlede omkostninger, anses det opnå-ede resultat for tilfredsstillende.

oVerSKud MIo. Kr.

oVerSKud

99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09

200

Kopenhagen Fur 46

STIGENDE SKINDSALG

den danske minkproduktion har været stabil, og den andel af den danske minkproduktion, som kopenhagen fur sælger, har ligeledes været stabil. kopenhagen fur fortsætter med at erobre markedsandele af udenlandsk producerede minkskind, og salget af disse skind har nu rundet 5 mio. virksomhedens markedsandel forventes også at stige i det kommende år.

salget af øvrige skind udgør en ubetydelig andel af det samlede udbud, men er vigtigt for at kunne udbyde et bredt sortiment af kvalitetsskind, og dermed tiltrække købere til auktionen.

20

16

12

8

4

0 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09

aNtal SolGte SKINd I MIo.

ØVrIGe SKINd

udeNlaNdSKe MINKSKINd

daNSKe MINKSKINd


PRISuDVIKLING

verdensmarkedsprisen på minkskind fastsættes i usd i et frit marked og bestemmes af udbud og efterspørgsel. efterspørgslen har i regnskabsåret været betydeligt lavere end året før båret af usikkerheden skabt af de finansielle markeder. Således er prisen i USD faldet med 30 pct.

Årets gennemsnitlige usd-kurs har imidlertid været mere gunstig end året før, og dermed er prisfaldet i kr. begrænset til 23 pct. fra et niveau på 249 kr. i 2007/08 til 192 kr. i 2008/09.

forbrugernes efterspørgsel efter pels er fortsat stigende, og kopenhagen fur vurderer, at der er et godt grundlag for en stigende pris i det kommende år.

udVIKlING I GeNNeMSNItSPrIS Pr. MINKSKINd I Kr.

350

300

250

150

200

100

50

0

Kr. uSd

99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09

60

50

40

30

20

10

0

Kopenhagen Fur 48

80

64

48

32

16

0

OmKOSTNINGER TIL uDVALGTE fORENINGSAKTIVITETER

the international fur trade federation (iftf) varetager pelsbranchens internationale interesser fra auktionshus til detailhandler. kopenhagen fur er den største bidragsyder til iftf. Bidraget til iftf er kontraktmæssigt fastsat i overensstemmelse med udviklingen i auktionsomsætningen.

det internationale samarbejde om vilkårene for pelsdyravl foregår i regi af european fur Breeders association (efBa). Bidraget er bestemt af efBa’s aktivitetsniveau og er af samme størrelsesorden som foregående år. EFBA forventes at få en stærkere profil i de kommende år med et forøget bidrag til følge.

tilskuddet til farme, der i forbindelse med sygdomsbekæmpelse sanerer, er nedsat fra 70 kr. i 2008 til 50 kr. i 2009. dansk pelsdyr laboratorium har analyseret 2,6 mio. blodprøver svarende til et fald på 8 pct.

driften af forsøgsfarmen kopenhagen farm samt samarbejdet med offentlige forskningsinstitutioner er på samme niveau som tidligere år.

MIo. Kr.

efBa

SaNerING oG KataStrofe-

HJÆlPSordNING

daNSK PelSdyr laBoratorIuM

forSKNING oG forSØG

BIdraG tIl Iftf

99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09


25

20

15

10

5

0

EffEKTIVITET I AuKTIONSHuSET

skindtilgangen er altafgørende for et effektivt fungerende auktionshus. igennem de seneste 8 år har tilgangen af skind været stigende, og i kombination med udvikling af såvel produktions- og informationsteknologi er omkostningen pr. solgt skind, omend marginalt, blevet yderligere reduceret i 2008/09.

oMKoStNING Pr. SolGt SKINd I Kr.

oMKoStNING Pr. SolGt SKINd

99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09

Kopenhagen Fur 50

700

600

500

400

300

100

200

0

uDLODNING fRA KAPITALfOND

størrelsen af årets udlodning beregnes som forskellen mellem avlernes kapitalfond efter overskudsdeling og kravet til egenkapital opgjort i henhold til dansk pelsdyravlerforenings love. avlernes kapitalfond udgør ved regnskabsårets udgang 590,7 mio. kr. kapitalkravet

beregnes med udgangspunkt i foreningens materi-elle anlægsaktiver tillagt 5 pct. af gennemsnittet af de seneste 3 års omsætning. kapitalkravet udgør pr. 31. oktober 2008 501,7 mio. kr. der er således 89 mio. kr. til udlodning.

eGeNKaPItal oG KaPItalKraV

eGeNKaPItal MIo. Kr. KaPItalKraV

97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09


120

100

80

60

40

20

0

uDLODNING TIL mEDLEmmERNE

Bestyrelsen har besluttet at imødekomme ansøgninger fra ophørte avlere som opfylder betingelserne jfr. foreningens love med i alt 7,7 mio. kr. alle øvrige andelshavere får en udlodning på 13,9 pct. af deres kapitalfondsindestående svarende til 81,3 mio. kr.

udlodNING tIl MedleMMerNe MIo. Kr.

udlodNING MIo. Kr. udlodNINGSProCeNt

99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09

25

15

20

10

5

0

Kopenhagen Fur 52

STATISTIK

medlemstal (aktive medlemmeR)

landsdel 1.11.2001 1.11.2002 1.11.2003 1.11.2004 1.11.2005 1.11.2006 1.11.2007 1.11.2008 1.11.2009

sp 195 184 188 159 153 150 141 131 117

np 896 832 818 759 714 700 667 633 608

mp 796 751 728 701 647 633 608 555 539

fsp 641 608 581 542 506 495 476 455 439

i alt 2.528 2.375 2.315 2.161 2.020 1.978 1.892 1.774 1.703

danske minkskind

udBud antal salgs pct. gns. pRis toppRiseR kR.ÅR hanneR tÆveR total hanneR tÆveR total hanneR tÆveR total hanneR tÆveR

1998/99 5.864.042 5.644.945 11.508.987 100 100 100 166 120 143 330 320

1999/00 5.531.831 5.324.120 10.855.951 100 100 100 253 156 206 570 360

2000/01 5.206.439 5.103.194 10.309.633 100 100 100 270 148 210 640 470

2001/02 5.656.956 5.659.111 11.316.067 100 100 100 290 151 221 700 4.100

2002/03 5.746.054 5.725.969 11.472.023 100 100 100 236 139 187 510 990

2003/04 5.710.593 5.809.945 11.520.538 100 100 100 290 173 231 480 750

2004/05 5.959.606 5.917.633 11.877.239 100 100 100 295 186 240 550 1.280

2005/06 6.165.813 6.092.320 12.258.133 100 100 100 378 258 319 610 790

2006/07 6.361.038 6.315.386 12.676.424 100 100 100 311 169 240 630 580

2007/08 6.776.164 6.839.947 13.616.111 100 100 100 318 198 258 650 560

2008/09 6.752.786 6.841.544 13.594.339 100 100 100 232 174 203 640 1.600


danske RÆveskind

ÅR udBudt stk. salgs pct. gns pRis kR. højeste pRis kR.

1998/99 27.662 100 212 650

1999/00 44.090 99 435 980

2000/01 31.344 98 601 1.310

2001/02 21.628 87 556 1.320

2002/03 15.682 100 434 2.020

2003/04 20.786 100 431 1.510

2004/05 13.436 100 339 1.800

2005/06 7.038 100 448 1.200

2006/07 1.063 100 466 1.000

2007/08 947 100 429 820

2008/09 648 100 314 560

danske chinchillaskind

ÅR udBudt stk. salgs pct. gns pRis kR. højeste pRis kR.

1998/99 7.539 91 352 550

1999/00 7.889 99 319 580

2000/01 26.276 97 273 550

2001/02 28.626 93 205 580

2002/03 27.115 96 179 370

2003/04 24.305 100 228 490

2004/05 25.338 100 243 490

2005/06 27.675 100 347 640

2006/07 23.513 100 402 800

2007/08 23.258 100 445 1.310

2008/09 22.793 110 289 730

STATISTIK

Kopenhagen Furs årsrapport kan findes på kopenhagenfur.com, eller den kan rekvireres ved henvendelse til kopenhagen fur.


bestyrelse og direKtionpr. 1/3–2010

Kaj KristensenFormand

Torben NielsenAdm. direktør

Karsten Beltoft Jørgensen

Tage PedersenNæstformand

John Papsø

Lars Eilertsen

Knud Vest

besTyrelse

dIrekTIon

Erik Ugilt Hansen

Kopenhagen Fur 56

Kopenhagen Furs cheFgruppe

Kåre AlfsenØkonomichef

Lars SkjoldegaardSekretariatschef

Claus AndersenITchef

Peter KobjevskyPersonalechef

Peter SandbølForskningschef

Patrizia Venturelli Christensen Marketing Director

Bjarne RasmussenKvalitetschef

Leif BruunLaboratorieleder

Jesper Lauge ChristensenProduktionschef

Ole B. LarsenAfdelingschef

Brian TufvessonKundechef

Sander JacobsenKommunikationschef

Betina RebildUdviklingskoordinator

Jørgen Østergaard Afdelingschef

Inge Østermand Direktionssekretær


organisation og tillidsValgtepr. 1/3–2010

dansk pelsdyravlerforenIng/kopenhagen fur(stiftet 7. december 1930)

Langagervej 602600 GlostrupTlf.: 4326 [email protected]

besTyrelseKaj KristensenValgt af generalforsamlingen (formand) Tage PedersenValgt af Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (næstformand)Lars EilertsenValgt af generalforsamlingenErik Ugilt HansenValgt af generalforsamlingenKarsten Beltoft JørgensenValgt af Nordjyllands PelsdyravlerforeningJohn PapsøValgt af Midtjyllands PelsdyravlerforeningKnud VestValgt af Sjællands Pelsdyravlerforening

dIrekTIonAdm. direktør: Torben Nielsen

landsdelsforenInger under dansk pelsdyravlerforenIng

nordjyllands pelsdyravlerforenIng(Oprettet 1937)

BestyrelseKarsten B. Jørgensen, Nibe (formand)Jørgen Westergaard, Åbybro (næstformand)Kaj Beilegaard Christensen, ÅbybroKjeld V. Larsen, StorvordeBjarne Pedersen, BindslevJohn Trier Rasmussen, BrønderslevOle Jørgensen, Frederikshavn

mIdTjyllands pelsdyravlerforenIng(Oprettet 1937)

BestyrelseJohn Papsø, Kjellerup (formand)Jørgen Østergaard Jensen, Vinderup (næstformand)Anders Kvist Jensen, Hvide SandeKent Troldtoft Pedersen, ØrnhøjMads Houe, Thyholm

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforenIng(Oprettet 1944)

BestyrelseTage Pedersen, Hedensted (formand)Jens Arne Kristiansen, Broby (næstformand)Henning Christensen, EsbjergHans Gejl Pedersen, VejenHerman Sørensen, Bramming

sjællands pelsdyravlerforenIng(Oprettet 1937)

BestyrelseKnud Vest, Jyllinge (formand)Erik Christensen, SlagelseAnnelise Vest, FrederikssundMorten Hansen, RoskildeHans Jørgen Stenbek, Haslev

Kopenhagen Fur 58

dansk pelsdyr laboraTorIum

Langagervej 74, 2600 GlostrupTlf.: 4326 1000Fax: 4326 1010

pelsdyrerhverveTs forsøgs- og forsknIngsCenTer

Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroForskningschef: Peter Sandbøl

pfC’s besTyrelsesudvalgJohn Papsø, Kjellerup (Formand)Simon Schmidt Nielsen, Løkken (Næstformand)Bent B. Østergaard, RingkøbingPeter Brøndum, EngesvangJørgen Jensen, ØrbækFinn Toft Madsen, SpøttrupFlemming Stjernegaard, Højby Sj.Hans Erik Nielsen, SæbyCarsten Sørensen, Esbjerg

koordInaTIonsudvalgeTLektor Niels Enggaard HansenKøbenhavns UniversitetLektor Leif Lau JeppesenKøbenhavns UniversitetFungerende forskningschef Flemming BagerDanmarks FødevareforskningSeniorforsker Anne Sofie HammerDanmarks FødevareforskningForskningsleder Vivi Hunnicke NielsenÅrhus UniversitetInstitutleder Hans Henrik DietzKøbenhavns UniversitetFormand John PapsøPFCNæstformand Simon Schmidt NielsenPFCFormand Jørgen PedersenDansk Pelsdyr Foder

Formand Kaj KristensenKopenhagen Fur/Dansk PelsdyravlerforeningAdm. direktør Torben NielsenKopenhagen Fur/Dansk PelsdyravlerforeningKommunikationschef Sander JacobsenKopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening

vurderIngsudvalgeT for aukTIonerne

SvendOve Hamburger, Hvide Sande (formand)Bjarne Bramsen Ravn, HolstebroBjarne Toft, HirtshalsChr. Jensen, ÅbybroCarsten Schmidt, JanderupJohn Elling, StrandbyJohn Junge, GrindstedFinn Nielsen, St. Merløse

ræveavlerforenIngenGeorg Larsen, Års (formand)

ChInChIlla

nordjyllands ChInChIllaHenrik Larsen, Østervrå (formand)

mIdTjyllands ChInChIllaKaren D. Hansen, Kjellerup (formand)

dC2 sydJohannes Edlefsen, Tønder (formand)

dC2 sjællandJørgen Poulsen, Vordingborg (formand)


DESIGNTALENTET NIchOLAS NyBRO jENSEN VANDT h&M-PRISEN PÅ DEN INTERNA-TIONALE DESIGNKONKURRENcE MITTELMODA MED KOLLEKTIONEN ‘SMØRREBRØD’, SOM ER LAVET I SAMARBEjDE MED KOPENhAGEN fUR. jURyEN BEGRUNDEDE VALGET Af NIchOLAS NyBRO jENSENS PELSPRyDEDE SMØRREBRØDSKOLLEKTION MED, AT DER VAR MANGE fLOTTE fARVER OG STOR KREATIVITET. hER SES ‘æG OG cAVI-ART’.

Kopenhagen Fur 60

english suMMary

Kopenhagen Fur’s auction turnover in the financial year 2008/09 was DKK 4 billion. The year’s profit was DKK 80.7 million, which was down DKK 51.8 million from the previous financial year’s profit of DKK 132.5 million.

The world market price on mink skins suffered from the financial crisis dropping 23 per cent compared to the previous year. In USD, the trade’s currency, the drop was even bigger reaching 30 per cent. The average mink price was DKK 192 and the year before the average price was DKK 249.

Kopenhagen Fur began the 2008/09 auction season in December 2008 with an offering of 1.2 million mink skins. At that time, the financial crises had begun to shake economies around the world and consumers were spending less. As a direct consequence, buyers at Kopenhagen Fur’s December auction were cautious in their bidding which resulted in a 22 per cent price drop and a mere 18 per cent of the offered mink skins sold.

The low sales percentage meant that a new world market price had yet to be established – no one knowing how low the price would go at the subsequent auctions. Farmers, auction buyers and retailers were left with great uncertainty. However, Chinese consumers began spending again and at the February auction, the second auction in the season, the outlook was slightly more positive. Prices dropped again but not as much as expected, and the bottom of the market was reached. The entire offering of 3.5 million mink skins was sold.

China was the driving force at the February auction and remained so during the whole auction season 2008/09. A cold winter and a Chinese government, determined to keep up the economic growth in China, made the difference. Huge public investments kept Chinese economy growing and Chinese dominance in the international fur trade was accentuated. At the end of the season all skins offered at Kopenhagen Fur’s auctions were sold and in light of the economic turbulence the fur trade was relatively mildly affected.

At the beginning of the auction season 2009/10, retail sales in China had cleared all stocks of fur skins resulting in a 36 per cent price increase on mink skins. At the season’s second auction in February 2010 prices kept rising. An extremely cold winter, not only in China but also in most other parts of the Nordic hemisphere spurred fur sales.

With the current market perspectives Kopenhagen Fur foresees strong demand for high quality fur skins with China as the main fur consuming country. China has a continued strong growth with booming retail sales. More and more Chinese fur manufacturers concentrate on the home market rather than exports, and this strategy has turned out successfully. Chinese consumers are not only willing but also able to spend money on luxury goods. Fur is seen as a status symbol, a visible way of showing ’I made it’.

China can be a difficult market to navigate in for Western companies. Kopenhagen Fur has been present since 1996 with locally hired employees and today Kopenhagen Fur has seven Chinese employees at the Beijing office. The long period of local representation has given Kopenhagen Fur a competitive edge. During the recent years China has been the top priority for Kopenhagen Fur’s marketing efforts built upon local partnerships with major retailers and China’s leading university Tsinghua, which educates designers. Now, manufactures are the new target for partnerships.

In November 2009, four partnership agreements were signed in the provinces of Haining, Harbin, Lixian and Yuyao. As part of the agreements, Kopenhagen Fur will organize education locally in the provinces, as well as in Kopenhagen Studio and at the Tsinghua Kopenhagen Fur Studio in Beijing, for entrepreneurs and senior management of fur companies. The education will introduce them to modern marketing, branding and general management knowledge as well as thorough understanding of the auction procedures at Kopenhagen Fur. The post-financial crisis era will be even more competitive than before. It is not enough to be competitive in quality and price alone. The fur manufacturers must enhance their competitiveness through design, marketing and general management.

61annual report 2009

In the years to come, Kopenhagen Fur expects an even stronger Chinese influence in the international fur trade and China will continue to be target of marketing attention. However, the traditional markets in Europe, the US and Russia will not be forgotten. Fur is in fashion as never before and also in the future consumers on the traditional fur markets will create demand for high quality fur products.

Kopenhagen Fur 62

Kopenhagen Fur nÅede en auKtionsoMsætning pÅ godt 4 Mia. Kr. i 2008/09.

Kopenhagen Furs oVersKud endte pÅ 81 Mio. Kr.

genneMsnitsprisen pÅ dansKe MinKsKind bleV 203 Kr. Mod 258 Kr. Året FØr. For hele MinKKolleKtionen, det Vil sige inKlusiV MinKsKind Fra udlandet, bleV genneMsnitsprisen 192 Kr. Mod 249 Kr. Året FØr.

Kopenhagen Fur solgte i alt 18,8 Mio. pelssKind.

det saMlede MinKsalg steg Med 700.000 sKind til i alt 18,5 Millioner, og heraF Var 13,5 Mio. produceret i danMarK.

Kopenhagen Fur haVde pr. 1. noVeMber 2009 1.703 andelshaVere, og antallet aF MinKFarMe i danMarK Var i 2009 pÅ 1.460 Med et genneMsnitligt antal aVlsdyr pÅ 1.832.

VerdensproduKtionen aF MinKsKind Faldt Fra 51,3 Mio. sKind i 2008 til 46,5 Mio. sKind i 2009. en Meget stor del aF Faldet er sKet i Kina.

danMarK er Verdens stØrste producent aF MinKsKind Med en Årlig produKtion pÅ oMKring 14 Mio. sKind.

dansKe pelsdyraVlere producerer de suVerænt bedste MinKsKind i Verden, og bliVer belØnnet Med en hØjere genneMsnitlig sKindpris end KonKurrerende pelsdyraVlere.

Dansk PelsDyravlerforening/koPenhagen fur 2009

AnnuAl report

kopenhagenfur.com

Da

ns

k p

el

sD

yra

vle

rf

or

en

ing

s be

re

tnin

g 2009

Årsberetning 2008/09

Documents

Transcript of Årsberetning 2008/09