ARKEN UDGAVE 147

147

TIDSSKRIFT FOR STUDERENDE VED DET TEOLOGISKE FAKULTET, KØBENHAVN. NR. 2 - 2011 - 33. ÅRGANG. GRATIS

mahmoud

ISSA

S29,1%

B6,3%

C6%

F12,6%

K0,8%

O14,3%

V21,6%

I4,6%

Ø4,7%

Øvr.0%

% af stemmerne (megafon 11/5 2011)

Redaktrice Connie Terndrup [email protected]

Grafiskdesignoglayout Troels Bering [email protected] tlf.22280774

Fotograf Thomas Sandager [email protected]

Journalist Mathias Harding [email protected]

Journalist Annette Kruhøffer [email protected]

Dettenummersskribenter

Birgitte Aastrup

Jonas Ankjær Frederiksen

Marianne Nielsen

Carsten Funder

Amanda Brunbech Norsker

Anders Martin Lauritsen

Lise Karkov

Janni Persson

Anne Christine Benner

Bjørn Møller

Karsten Bjerreskov Farup

“Arken gør opmærksom på, at alle artikler, debatindlæg m.v. er et udtryk for skribentens egen holdning. Desuden er skribenten selv ansvarlig for eventuelle stavefejl.”

TrykDet samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter

KontaktForlaget ArkenDet Teologiske FakultetKøbenhavns UniversitetKøbmagergade 44-461150 København Ktlf. 35 32 36 29

Arkenmodtagermegetgerneartikler,kom-mentarero.a.Sendene-mailmedditbidragtilredaktørConnieTerndrup,[email protected],ellertilgrafikerTroelsBering,[email protected]

Deadline for indsendelse af materiale til Arken 148 er d. 15. August 2011.

s. 3Lederen

s. 12Fra Platon til Palæstina

s. 22Paradis uden slange og Guds nærvær uden tempel

s. 40Turen går til: Cypern

2 ARKEN FS2011

Redaktion Indhold

s.4 TroensAnsigt

s.10 Måskeskullamantænkelidtbredere

s.16 TrivselpåBundlinjen

s.18 TroldmandensLærling

s.30 Arkensidolplakat-Rivudoghængop

s.32 Kronik:Defamation

s.50 ArkenAnmelder

s.55 ArkenOnline

s.56 Kronik:Visosværdige

s.58 Fagrådetinformerer

s.60 Arken’sBS

s. 44Politisk Analyse

s. 36Ét fænomen - Tværfagligt belyst - Euro-Islam

3 ARKEN FS2011

Lederen

Så gjorde vi det, hvem skulle have troet det? Danmark sendte 4 F16-fly til Libyen, med tilhørende mandskab og bomber og prøvede at komme det Libyske folk til undsætning. Det gør vi stadigvæk, uden de store resultater desværre, og midt i det hele, så taber vi lidt interessen med dem, fordi Syrien, Bahrain, Marokko og en hel del andre lande også vil have de samme ret-tigheder som vi nyder her i Vesten. Nu ser vi så et Mellemøsten som kæmper for demokratiske forhold og frihed fra tyranner, alt imens vi sidder her, på sikker afstand af det hele og disku-terer og debatterer.

Når vi så sender vore drenge i krig, med dertil hørende felt-præst, så begynder kritikken af feltpræsternes arbejde at tikke ind på redaktionerne rundt omkring i landet. Ja man fristes til at sige, at der er udbrudt krig mellem visse ’fraktioner’ i den danske folkekirke om hvorvidt en præst der laver V-tegn til soldaterne efter at have velsignet dem, ligefrem opfordrer til hellig krig på den måde! Skulle V-tegnet nu pludselig betyde hellig krig, blot fordi præsten ønsker dem sejr i deres foreha-vende? Jeg troede, at det netop var derfor vi var draget i krig, for at vinde! Jeg tror ikke, uden at have talt med nogen af soldaterne om det, at en eneste soldat er draget af sted med hellig krig i tankerne, ej heller tror jeg, at de er kommet tilbage med den tanke, selv efter at være blevet velsignet og fået V-tegnet af en præst.

’Hellig krig’, er en konklusion draget ud fra en teoretisering og er en typisk akademisk tankegang, som kun opstår på papir og ikke ude i den virkelige verden, ikke den danske i hvert fald! Lidt ligesom forskeren som kalder restauranten Noma for fascistisk og racistisk, fordi Noma vælger kun at bruge nor-diske råvarer! Totalt skudt over målet at klandre en kunstner hans valg af materiale og helt hen i vejret at klandre en præst at han laver V-tegn.

Så fandt de Osama, hvem skulle have troet det? Han blev godt nok ikke fundet i Afghanistan, men man fandt jo heller ikke masseødelæggelsesvåben i Iraq, så det undrer ikke nogen når ting dukker op på de forkerte steder! Men vi fandt også lille Holger i god behold på den jyske hede, lige dér hvor han var blevet væk og han blev vores lille mirakel, alt imens vore drenge var midt i bombetogter i Libyen, og den gæve gut gav den danske befolkning noget andet at tænke på i et par dage. Der var ikke et øje tørt da man fandt ham, til gengæld blev der ikke fældet mange tårer på denne halvdel af kloden, da man dræbte Osama Bin Laden. Man kan håbe, at drabet på ham

Det Arabiske Forår, Danmark i krig, Holger og Osama bliver fundet, Osama dør, Holger bliver vores lille mirakel og de

’lette’ piger bringer sindene i kog!

afslutter den afghanske krig og får vore drenge hjem i god behold.

Så blev Fatah og Hamas enige om at arbejde sammen, hvem skulle have troet det? På 63 års dagen for oprettelsen af staten Israel, demonstrerede tusindvis af palæstinensere, med store tab til følge. Det er palæstinensernes ønske, at blive anerkendt af FN til september og mange mener at der er lagt i ovnen til en ’varm’ sommer. ‘Det Arabiske Forår’ er nået til Israel og man kan håbe, at palæstinenserne vælger en fredelig løsning a la Egypten, for at nå deres mål. Med den nye udmelding fra Obama og vore egne hjemlige politikere, så har de om ikke andet, verdenssamfundets opbakning!

Så gik endnu et semester, hvem skulle have troet det? Der er blevet grinet og grædt, diskuteret og reflekteret og et af de emner vi har diskuteret indædt og højlydt, er om prostitution. Der går forlydender om, at hvis vi får en ny regering, så vil et lovforslag blive fremlagt, som skal kriminalisere brugerne. Det er der mange kvinder der er for og mange mænd som stiller sig skeptiske overfor, deraf den overophedede debat! For mange er det helt utænkeligt at forestille sig et samfund uden prosti-tution. Argumenter så som handicappedes ret til sex har været fremme, for slet ikke at tale om snakken om den lykkelige luder. Andre igen føler at et almindeligt arbejde kan sidestilles med prostitution, - det vil sige, at en postarbejder som hader sit arbejde også prostituerer sig selv , eller reklamemanden også gør det! Jeg tror ikke at man kan sidestille de to. Løgstrup mente at der skal være en forhistorie mellem to mennesker som vælger at være sammen seksuelt, en forhistorie og en følelsesmæssig forbindelse som fortsætter efter akten. Jeg er helt enig i den udlægning fordi jeg godt kan forestille mig et samfund uden prostitution og uden salg af børn og kvinder! Kritiske røster siger at man ikke skal bestemme over andre mennesker, men jeg siger, at nogle mennesker har brug for at man tager hånd om dem og bestemmer på deres vegne, fordi de grundet deres livsvilkår netop ikke er i stand til at tage vare på sig selv! Hvad mener du?

Så er endnu et semester overstået, hvem skulle have troet det? Vi har det forgangne år leveret 4 udgaver af Arken til jer og vi håber, at I vil være klar efter sommerferien med nye historier og fortællinger fra verden omkring os. Rigtig god sommerferie alle sammen!

Redaktrice Connie Terndrup

4 ARKEN FS2011

TR

OE

NS

AN

SIG

TFO

TO: C

arsten Funder

TEK

ST: R

edaktionen

Måske er du troende, måske er du ikke. På teologistudiet er det ikke den vigtigste ting at bekymre sig om når dagligdagen kører på højt blus og der skal læses og forstås ud fra et videnskabeligt synspunkt.Men udenfor er spørgsmålet vigtigere. Rundt om i verden er der mennesker, hvis hele liv er forankret i deres tro. Men når du sidder blandt tykke bøger og støvede skrifter ser du ikke de mennesker. Denne gang er billedse-rien fra Cypern og lev-eret af Carsten Funder som også har leveret en rejsedagbog, der kan læses på s. 40.

5 ARKEN FS2011

9 ARKEN FS2011

10 ARKEN ES2010

Man tæsker rundt i eksegese, dogma-tik og en masse andre discipliner med græske navne. Det foregår alt sammen på en masse døde sprog, og efter seks år, sådan rundt regnet, kan man endelig sætte et punktum. Cand. teol - og kan be-gynde med det samme. Men hvad, hvis der ikke er nogen, der vil ha’ én?

Lisbeth Kibenich er en af dem, man risikerer at møde, når verden ikke straks i taknemmelighed kvitterer for den fine eksamen med et godt jobtilbud. Hun er konsulent på Institut for Karriereud-vikling, der er en såkaldt ’2. aktør’ – et firma, der har særlige forudsætninger for at hjælpe akademikere i job.

”Teologer kan rigtig mange ting, men det er ikke altid, de har formuleret det for sig selv. Man har behov for nogen at spille bold med – og det kan være en fordel, at det ikke er en fagfælle men én, der kører i et andet spor,” forklarer hun.

Det er vigtigt, at man som ledig sætter sig nogle mål, og at man stiller krav til sig selv. Måske lidt overraskende under-streger Lisbeth Kibenich, at man også skal stille krav til jobvejledningen. Man får nemlig sjældent et job forærende, og derfor er det hendes opgave at skærpe og målrette processen, så de jobsøgende når i mål.

Man ruster hurtigt

”Det er forskelligt, hvor længe folk har været ledige, når de kommer her. Nogle har gået ledige i adskillige måneder, mens andre næsten kommer lige fra eksamensbordet. Jeg ved ikke, hvorfor der er forskel – kun at jobcentrene selv bestemmer dette,” siger Lisbeth Kibe-nich.

Til gengæld har hun erfaring for, at man lige så godt kan gå i gang med jobsøgnin-gen med det samme, selvom det ikke er alle, der er parate til det.

”Der er nogen, der gerne vil have 3-4 måneder til at finde sig selv, men så har arbejdsgiverne måske sluppet allerede. Man ruster jo hurtigt,” forklarer hun.

Dagpengeperioden er nu skåret ned fra fire til to år, men Lisbeth Kibenich tror dog ikke, at ændringen får betydning for særlig mange. De fleste får nemlig job,

inden de to år er gået. Hun har dog sid-det med mennesker, der pludselig ikke kunne få dagpenge længere. Har man formue, kan man heller ikke få kontant-hjælp, og så bliver handlefriheden plud-selig indsnævret meget betydeligt.

”Nogen får afslag på afslag, og pludselig har de brugt alle dagpengene. Det kan være et stort chok, hvis årsagen er, at man har låst sig fast på, at man vil have et ganske bestemt job. Nogen vælger så, at de ikke vil gå på kompromis, og det er jo fint nok med mig. Men andre vil gerne, og så skal der pludselig løbes stærkt.”

Derfor kan sidste udvej være at henvise til et ufaglært job, så man efter et år igen har optjent retten til dagpenge, men det er ikke noget hun er glad for. Derfor vil hun meget hellere starte med et bredere jobperspektiv fra begyndelsen af.

”Hvis ikke man kan blive præst, så kan man måske undervise eller blive kirke-tjener eller noget helt tredje,” siger hun.

Tænk utraditionelt

Når hun modtager en person, begynder hun altid med at finde ud af, hvad den pågældende selv forventer sig af frem-tiden. Lisbeth Kibenich understreger, at hun ikke coacher folk i arbejde – hun vejleder til beskæftigelse.

”Jeg spørger de færdige teologer, hvorfor de vil være præst. Har de et godt svar på det, så er det den vej de skal gå. Men nogle har måske ikke nået at tænke på, hvorfor de vil den vej, og så skal de måske lige overveje, om det er deres eneste ønske,” siger hun.

BREDERE

måske skal m

an tænke

Måske skal man tænke bredere

Af Annette Kruhøffer

Det er en fordel i hendes nuværende job, for hun ved, hvad der er på spil, når man ikke har et arbejde. For nogle år siden blev hun ledig, da hendes daværende arbejdsgiver måtte lukke firmaet. Hel-digvis fik hun efter en intensiv indsats et tilsvarende job i et andet firma.

”Jeg var 59 år, men jeg var ikke færdig. Og det kan jeg fortælle, når der kommer en mand omkring de 50 ind og fortæller mig, at han nok er blevet for gammel til, at nogen vil ansætte ham,” siger hun med eftertryk.

Hun har dog også prøvet at skifte branche – flere gange endda. På CV’et kan hun for eksempel skrive, at hun er mag.art i forhistorisk arkæologi.

”Det bliver man ikke fed af – kun på hofterne,” udbryder hun med en skrald-latter, da hun forklarer, at akademikere også den gang kunne have svære tider.

Lisbeth blev aldrig ansat som arkæolog men fik beskæftigelse indenfor IT med markedsføring som sit område. Det gjorde hende sidenhen bredt funderet til et job som konsulent indenfor karriere-rådgivning – et job, der giver hende stor tilfredshed. Hun har netop rundet de 65 år og kunne i princippet gå på pension, hvis hun ville, men så længe hun synes, at det er sjovt, og at hun udretter noget nyttigt, ser hun ingen grund til det.

”For et stykke tid siden havde vi et semi-nar, hvor vi skulle snakke om vores mål med arbejdet. Der fik jeg tænkt det ig-ennem og formuleret det. Og jeg har det sådan, at jeg vil komme hjem hver dag og sige, at jeg har lært noget nyt. Det er mit mål,” fastslår hun.

11 ARKEN FS2011

Som konsulent kan hun hjælpe folk med at indkredse en række felter, hvor deres kompetencer kan komme til udfoldelse. Hun kan gøre opmærksom på betydnin-gen af, at man både i skrift og fremton-ing giver udtryk for det, man kan og vil. Og hun kan hjælpe med at lægge en strategi for, hvordan man når det ønsk-ede job.

Til gengæld holder hun sig langt fra alt det, der vedrører livsstil i en bredere forstand, og hun moraliserer ikke.

”Det må de gå andre steder hen og få. Men måske er de meget unge – og så kan det jo være godt at tænke lidt utra-ditionelt. Præster skal jo for eksempel nogen gange undervise, og hvorfor så ikke tage et midlertidigt job som vikar og prøve, om man kan holde ud at tage ansvar for de der vidunderlige men ret besværlige unge mennesker. Eller prøv et job på et plejehjem og find ud af, om man kan klare at blive konfronteret med sygdom og død. Det kan jo være, man som præst bliver ansat i et sogn med begravelser hver dag, fordi der er så mange gamle. Men hvis folk holder fast i en bestemt retning, så er det den vej, de skal vejledes,” fastslår hun.

Ud over stepperne

Der er mange grunde til, at det kan være svært at få job. Ofte er der også faktorer, som man ikke har stor indflydelse på. Er der allerede to kvindelige præster i et sogn, kan menighedsrådet på forhånd have besluttet at satse på en mandlig kandidat.

”Så får man jo også en præstekone med i købet. Måske er nogle af landets menighedsråd stadig lidt konservative og

ved ikke, hvad de får, hvis præsten har en mand,” smiler hun.

Lisbeth Kibenich har rådgivet en del teologer, og hun betragter det ikke som en specielt vanskelig opgave. Teologer har en god og grundig uddan-nelse. Svagheden er, at man som teolog sjældent finder et andet arbejde end præstegerningen, der kræver kendskab til det meget smalle fagområde, og teo-loger skal derfor være åbne overfor at prøve nyt. Man kan øge sine muligheder for at få et job ved at søge om at komme i aktivering.

”Det med at sende akademikere i aktive-ring som gårdmænd og sådan noget, det fører altså ikke så tit til resultater. Det er jo ikke derfor, man har taget en uddan-nelse,” konstaterer hun tørt.

Til gengæld har hun gode erfaringer med at hjælpe folk i aktivering et sted, hvor de gerne vil ansættes. Selvom det kun sjældent resulterer i et job, får man afklaret sine forventninger.

”Som nyuddannet kan man komme ud over stepperne og se, om ønskejobbet i virkeligheden er det, man gik og troede. Det er fuldstændig ugiftigt, for de fleste kan bide tænderne sammen i de fire uger, hvis det hele viser sig at være én stor fejltagelse – og så er man da blevet så meget klogere. Og den gode ting er, at man får muligheder for at komme ud som den eneste ansøger og præsen-tere sig til det job, der måske vil opstå senere,” siger hun.

Et liv med flere stoppesteder

Der har været adskillige stoppesteder på Lisbeth Kibenichs egen karrierevej.

BREDERE”Det kan godt betale sig at tænke utraditionelt, når man skal søge job,” siger konsulent Lisbeth Kibenich, der lever af at hjælpe folk med at få et arbejde.

12 ARKEN FS2011

Fra Platon til Palæstina - Mahmoud Issa

PLATONTILPALÆSTINA

RF A

13 ARKEN FS2011

Det teologiske fakultet er et sindrigt virvar af gange og kon-torer, og Mahmoud Issa befinder sig meget symbolsk i midten af det hele. Hans kontor på 2. sal ligger centralt placeret i nær-heden af det lille fælleskøkken, toiletterne og trappen. Døren er lukket, men det skal man ikke lade sig narre af. Mahmoud sidder inde på den anden side og arbejder med et stort pro-jekt.

Det handler meget konkret om den landsby, som hans familie stammer fra. Landsbyen Lubya eksisterer ikke mere, for be-boerne blev fordrevet af israelere i 1948, og Mahmoud Issa er derfor vokset op i en flygtningelejr i Libanon. Efter Israels inva-sion i Libanon i 1982 måtte han imidlertid igen flygte, fordi han havde involveret sig i politik. Frankrig blev første stoppested,

hvor Mahmoud fik sin kandidatgrad i engelsk litteratur. Som flygtning var hans papirer imidlertid ikke i orden, og Mahmoud måtte derfor atter bryde op. Denne gang bosatte han sig i Danmark med sin daværende danske kone.

Selvom Mahmoud Issa ikke selv har boet i Lubya, så har den og hans palæstinensiske rødder alligevel haft en umålelig betyd-ning for hans identitet og hans liv. Gennem fortællinger og andres erindringer bevarer han tilknytningen til den jord, hans familie er rundet af.

”At huske – det er vigtigt for at give os et fremtidsperspektiv men også for at vise, at vi er en del af historien – med ret-tigheder og pligter,” fastslår han.

Eksil – et savn og en rigdom

Kultur og identitet er bevægelige størrelser. Man er et produkt af alle de kulturer, man har levet i, og alle de bøger, man har læst. Det er Mahmoud Issas erfaring og udgangspunkt. Selvom han har levet hele sit liv i eksil, har han alligevel dybe rødder i en nu forsvunden landsby, Lubya i Palæstina. Længslen og mindet levede nemlig videre blandt dem, der i sin tid måtte for-lade stedet, og de gav det videre til deres børn og børnebørn. Derfor er Lubya det sted, som Mahmoud stammer fra.

”Min landsby var kun én af dem, der blev ødelagt,” konsta-terer han. ”Der var mere end 500. Nogen har tvunget os til at flygte.”Selvom Mahmoud Issa derfor har en distinkt palæstinensisk identitet, har han alligevel tilegnet sig indsigt og erfaringer fra alle livets mellemstationer. Hans ph.d. -afhandling omhandlede den polskfødte forfatter Joseph Conrad (1857-1924), der også havde valgt eksilet, og som endte med at blive en betydelig forfatter på sit tillærte sprog, engelsk.

”Når man er i eksil er man nødt til at være åben overfor andre mennesker og måder – ellers overleverer man ikke. Man kan ikke tage noget for givet, når man kommer som fremmed til et

Mahmoud Issa har bevæget sig vidt omkring i verden. Livet i eksil har gjort ham bevidst om identitet og kultur – og om de store ligheder, der ofte skjules af de små forskelle


Kort om Mahmoud Issa1951 Født i en flygtningelejr i Baalbek i Libanon som ældste søn i en palæstinensisk familie.1982 Flygtede til Frankrig efter den israelske invasion af Libanon1983 Mastergrad fra University of Rennes 2, Bretagne.1986 Flyttede til Danmark.1991 Ph.d med afhandlingen ‘Involvment and Detachment in Joseph Conrad’s Fiction’, der udkom I bogform same år.2010 En bred vifte af forskning og projekter indenfor arabisk (især palæstinensisk) kultur og integration i Europa.2010 Ansat ved Center for Bible and Cultural Memory.

14 ARKEN FS2011

nyt sted,” forklarer Mahmoud.

Den naturlige nysgerrighed og evnen til at reflektere over det, han ser, præger også de nedslag, han fremdrager fra sit liv i mange lande. Flygtningelejren i Libanon og Paris minder på mange måder om hinanden. Livet leves intensivt i glæde og sorg af mange mennesker – hele tiden. Da Mahmoud kom til København første gang og gik en aftentur på gaden, var han overrasket.

”Frankrig er fuldt af liv. Der er tusindvis af mennesker på gaden klokken et eller to om natten. Og jeg så, hvor stille der var i København. Det lignede Libanon under bombardemen-terne,” siger han med et skævt smil.

Men det hænger nok sammen med geografien, mener han. Jo længere nordpå, desto koldere bliver det. Det er ikke særlig attraktivt at være på gaden i den danske vinterkulde, og det påvirker mennesker og deres sociale relationer.

”Jeg så, at danskerne havde meget travlt med at arbejde,” husker han.

Ligheder og forskelle

”Jeg går tit herover og spiser. Jeg kan godt lide at spise varm mad,” siger Mahmoud i studenterkantinen, hvor han kaster sig over en krydret risret.

Mahmoud Issa er en blanding af det bedste fra arabisk og eu-ropæisk kultur, og han er meget bevidst om begge sider. ”Jeg er ældste søn og derfor Humar ala’ili – familiens pak-æsel.,” smiler han bredt, men bliver meget bekymret over at skulle stave det.

”Folk vil ikke blive glade, hvis du siger det til dem. Du skal ikke sige det til en araber. Det er ligesom på dansk. Her kan folk heller ikke lide, hvis man kalder dem et æsel,,” udbryder han forskrækket.

For Mahmoud Issa er lighederne mellem den arabiske og den europæiske kultur lige så interessante som forskellene – hvis ikke mere. Den arabiske kultur er meget rig og omfatter blandt andet de tidlige pionerer, der skilte filosofi fra religion. Men araberne markerede sig også som det kulturelle bindeled mel-lem den oldgræske videnskab og den senere europæiske kul-tur. Naturvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og filosofien overlevede alle i arabisk kultur, før det igen blev kanaliseret ind i den europæiske via blandt andet Andalusien, der var be-hersket af araberne i en stor del af middelalderen.

”I dag er islam blevet fremmed i Europa men vi havde næsten en fælles kultur med Platon,” forklarer han.

Holdningerne til arabisk kultur er blevet polariserede, og det skader mulighederne for dialog. Mahmoud minder om, at dan-skeren Carsten Niebuhr allerede i 1700-tallet kunne beskrive sine oplevelser og fortælle, hvordan man kunne respektere reglerne i arabisk kultur.

”Hvis mennesker i dag havde samme muligheder for at kende islam, ville fordommene formindskes,” mener han.Det er blevet en central del af Mahmoud Issas liv at dele sin viden og sin historie med andre. I 2005 skrev han bogen ’Lubya – var en landsby i Palæstina’ for at huske, hvor han stammer fra, men også for at dele denne viden med andre.

Erindring som fortid, der bliver til fremtid

For Mahmoud Issa er det vigtigt at huske. Traditioner, Kultur og Tilhør. Det giver et perspektiv på fremtiden, men det træk-

Fra Platon til Palæstina - Mahmoud Issa

15 ARKEN FS2011

ker også tråde fra fortiden op til os og viser, at vi alle er en del af historien med både rettigheder og pligter. Flere gange under interviewet henviser Mahmoud Issa til de konventioner, der skal sikre flygtninge ret til at vende tilbage til deres hjem-land.

”Der er 6 millioner flygtninge fra Palæstina i hele verden. Før Jesus eksisterede, var vi i området,” understreger han og un-derstreger, at han og hans familie er cannanitter og har rødder mere end 3600 år tilbage i Palæstina.

Et af formålene med projektet ’Duften af timian’ er at bevare den kulturhistoriske arv, der nu hovedsageligt findes i erin-dringen. Landsbyen Lubya skal genskabes på en udstilling, der består af kort og fotografier, præsentationer af jorden, land-skabet, afgrøder og andre planter samt en beskrivelse af livet i landsbyen gennem de kulturelle, sociale og religiøse begiven-heder. Det vil være med til at styrke indvandreres og flygtnin-ges identitet – og dermed også deres evne til at integrere sig. ”En hel kulturarv blev tabt, og ingen har rørt ved det, fordi det

Duften af Timian- En udstilling om de palæstinensiske landsbyer, der blev forladt og ødelagt i forbindelse med staten Israels oprettelse

- Formålet er at bevare den kulturhistoriske arv fra de forsvundne landsbyer – dels for at styrke de palæstinensiske flygtninges identitet gennem erindring om deres kulturelle og historiske rødder, og dels for at informere andre om flygtningenes baggrund og historie

- Udstillingen kommer til at omfatte tegninger, fotografier, klædedragter og andre genstande fra hele området i mandatet Palæstina samt viden om de arkitektoniske, sociale og kulturelle forhold i de fors-vundne landsbyer

- Projektet er forankret i Centre for Bible and Cultural Memory. En følgegruppe bestående af forskere, kunstnere og andre følger projektet under udarbejdelsen.

- Udstillingen åbner efter planen i marts 2012

er et politisk emne,” siger Mahmoud Issa.

Projektet er forankret i Center for Bible and Cultural Memory, og der er etableret en følgegruppe bestående af blandt andet professor Jørgen Bæk Simonsen fra Institut for tværkulturelle Studier, politikeren Pernille Frahm og kunstneren Mai Hasager.Da Mahmoud i begyndelsen af 90’erne fik dansk statsborg-erskab, faldt der en vis ro over hans liv i den forstand, at han nu for første gang havde papirerne i orden i sit liv. Sammen med sin daværende kone fik han tre døtre, der er vokset op i Danmark med to ligeværdige kulturer. Også hans forældre kom til Danmark og bor her nu. Derfor ser han længslen efter det tabte land med flere generationers øjne, og der er forskel – man er et produkt af de kulturer, man har groet i.

”Jeg har opdraget mine døtre til at være åbne som jeg. De lærer om den arabiske kultur – jeg taler arabisk til dem. Jeg viser dem alt muligt, og så må de selv bestemme, hvor de vil hen i livet. Jo mere, man giver mulighed for, desto rigere liv. Nationalisme producerer kun krig,” konstaterer Mahmoud.

16 ARKEN FS2011

Når man læser teologi, skal man vel være præst! Det er i hvert fald ofte de forvent-ninger, som omgivelserne har. Men der er andre muligheder for dem, der måske er kommet i tvivl, eller som aldrig har haft drømmen om at kravle til tops i en flagrende sort kjole.

Vi har godt nok fået sekulariseret samfundet i en grad, så forfatteren og sociologen, Phil Zuckerman kunne skrive en hel bog om vores samfund uden Gud. Men alligevel er vi blevet optagede af etik, af ret og vrang og af forholdet mellem rettigheder og pligt, mig og de andre. Og derfor er flere og flere hu-manister, teologer og psykologer blevet ansat i stillinger, der slet ikke fandtes for en menneskealder siden.

”Der er jo en bevidsthed om at hvis man ikke lever op til de etiske krav, kan det skade ens omdømme. Det handler om at have en sund virksomhed, hvor man kender sine samarbejdspartnere. Det drejer sig ikke kun om juridiske krav men også om normative krav, stillet af både danske og udenlandske forbrugere,” konstaterer Jan Lorentzen.

Han er ansat i Dansk Industri som kon-sulent med speciale i arbejdsmiljø, og han mærker en stigende interesse for at arbejde mere professionelt med etik i det private erhvervsliv.

Teologer kan så meget

”Jeg ved ikke, hvor mange teologer der er ansat i vores virksomheder, for vi tæller ikke sådan noget op,” siger Jan Lorentzen som noget af det første i telefonen.

Arkens journalist vil også meget hellere høre om de tanker, der rører sig i er-hvervslivet om teologer – kan man bruge dem til noget, hvis man ikke lige står og skal døbes, giftes eller begraves?

Ja, svarer han uden tøven og peger på hele det personale-administrative område:

”Men jeg kan sagtens se mange fora, hvor teologer, psykologer eller filosoffer vil kunne fremme en diskussion om etik, også på områder uden for de egentlige personalefunktioner; for eksempel i Samarbejdsudvalg, når der er dialog om

personalepolitik eller i andre af de fora, der er i organisationen.”

Også i mere strategiske funktioner er etikken ved at indtage en vigtig rolle. Personer som Morten Albæk, Ulrik Høy og Poul Erik Tøjner har universitets-grader i filosofi eller teologi, selvom de i deres karrierer har gjort sig bemærket som henholdsvis marketingsdirektør for vindmøller, journalist på en konservativ ugeavis og direktør for et privat kun-stmuseum. Og det er allerede fem år siden, at professor Steen Hildebrand, der er en af dansk erhvervsforsknings mest respekterede veteraner, for første gang formulerede sig om erhvervspræster – det sket i en kronik i Børsen i 2006.

”Og så kan mennesker med for eksempel en teologisk baggrund også bruges til at

trivsel påBUNDLINJEN

intervenere, når der er brug for det – for eksempel når der opstår en konflikt,” konstaterer Jan Lorentzen.

Alle kan rammes

Virksomheder har ikke kun et etisk per-spektiv på forholdet til medarbejderne. Der er gået forretning i at opføre sig ordentligt, og det er simpelthen blevet udtryk for godt købmandskab, at man ikke kun kigger på bundlinjen i kroner og ører men også sætter værdierne under

Teologer kan også blive ansat i erhvervslivet, hvor de typisk arbejder i personalefunktioner. Især de store firmaer begynder dog også at trække folk med forstand på etik og kultur ind i det strategiske arbejde – det er blevet vigtigt at have etikken med, når man agerer på det globale marked.

lup.

”Generelt kan man sige, at etik er et spørgsmål om at opføre sig ordentligt overfor hinanden, og det er jo ikke noget nyt. Det er jo med til at få de sociale fællesskaber til at fungere. På den måde er det ikke noget, man pludselig har fundet ud af – men det er nyt, at man på direktionsniveau arbejder strategisk med etiske spørgsmål relateret til kunder , medarbejdere og leverandører. Og at man i højere grad overvejer: hvordan er det med de virksomheder, man samar-bejder med – overholder de menneske-rettighederne og de klima- og miljømæs-sige krav, undgår de korruption, og så videre,” siger konsulenten.

Han lægger ikke skjul på, at det almin-delige ønske om at sørge for ordentlige

forhold for medarbejderne ofte er en fornuftig kommerciel strategi. Men Jan Lorentzen gør også opmærksom på hvordan ansvarlige virksomheder uforvarende kommer i vanskeligheder fordi deres produkter anvendes til andre formål end de tiltænkte.

”Vi handler ofte i god tro. Medicinal-industrien producerer medicin, der kan hjælpe mennesker, men som også kan bruges til andre knap så flatterende formål,” påpeger Jan Lorentzen, som


Trivsel på bundlinjen

17 ARKEN FS2011

trivsel påBUNDLINJEN

afstår fra at give eksempler for ikke at hænge virksomheder mere ud, end det allerede er sket.

Trygheden i centrum

Danmark fik sin første arbejdsmiljølov i 1977, og dengang var opmærksomheden rettet mod røg, støj og møg. Det han-dlede om at beskytte medarbejderne mod konkrete risici på arbejdspladsen som for eksempel kemikalier og farlige maskiner.

I forbindelse med 80’erne kom diskus-sionen om konsekvenserne af ensartet gentagent arbejde, og man diskuterede ergonomi, tekniske hjælpemidler og rokader i løbet af dagen. I 90’erne vandt vidensarbejdet for alvor frem, og det flyttede fokus over på stress og psykiske

belastninger. Men i det forløbne årti har vi så erkendt, at arbejde også er med til at give livsglæde og mening med livet.

”Den, der er uden for arbejdsmarkedet, kan have det værre, end den der ar-bejder. Det har betydet, at vi har fået øjnene op for, at den måske største belastning for os nu er utryghed. Vi er begyndt at fokusere på det positive ved arbejdet – de positive arbejdsmiljøfak-torer. Arbejdet skaber ideelt set sociale fællesskaber. De bliver bredt ud til også

at omfatte udviklingsperspektivet – også inden for forskningen på dette område, fortæller Jan Lorentzen.

Det er også i 00’erne, at vi for alvor er begyndt at arbejde med begrebet social kapital. Det optræder nu i arbejds-miljøsammenhænge og bliver italesat i virksomhederne.

”En høj social kapital hænger tæt sam-men med psykisk trivsel. Medarbejderne føler sig respekteret og retfærdigt behandlet. Det skaber tryghed,” fastslår han.

En høj social kapital har også været med til at sikre den danske konkurrenceevne i mange år. Tryghed og tillid påvirker nem-lig effektiviteten, og her står Danmark stærkt, fordi det delvist kompenserer for de høje lønninger. Vores høje sociale kapital er altså også en konkurrence-parameter i den globale handel.

”Det kan sikre os langt hen ad vejen. Gode tillidsfolk og et samarbejde mellem arbejdere og ledere – det er noget, som kineserne ikke bare kan kopiere fra den ene dag til den anden. Selv i vores nabo-lande er der ikke nødvendigvis tradition for, at man på alle niveauer ’bare’ kan stille forslag til forbedringer” fastslår han.

Trivsel er en del af strategien

Mange virksomheder tænker derfor trivsel ind i forretningsstrategien i erkendelse af, at mennesker der trives, giver en høj social kapital. Det medvirker igen til at virksomheden kan tiltrække og fastholde medarbejdere, og det giver en stabil og effektiv produktion. Selvom det umiddelbart lyder kortsigtet, har det både menneskeligt og forretningsmæs-sigt vist sig at være en vinderstrategi også på den lange bane.

Selvom alt altså taler for at tænke etik og trivsel ind i virksomhedens daglige drift, så er det ikke så enkelt at fastlægge regler for, hvordan man håndterer det i praksis. Og der er en grænse for, hvor langt firmaer kan og skal blande sig i medarbejdernes forhold.

”Den er bare ikke entydig, men bestemt af det sæt af medarbejdere og den kul-tur, der er på den enkelte arbejdsplads,” understreger Jan Lorentzen

Dilemmaet kan opstå, når virksomheden begynder for eksempel at italesætte sundhedsfremmende foranstaltninger. Spørger man medarbejderne om de ønsker sundhedsfremmende foranstalt-ninger, vil de ofte gerne. Men spørger man for eksempel om sundhed skal være et tema for medarbejdersamtalen, bliver billedet mere broget.

”Den positive måde at se det på, at vi kan være med til at opmuntre hinanden på nogle gode måder, men den negative side af det er, at det kan gå hen og blive en ubehagelig omklamring. Det rejser et dilemma, og når vi taler om sundheds-fremmende foranstaltninger, må det der-for hænge tæt sammen med de mål man må have i forhold til arbejdsmiljøet,” forklarer han.

Han oplever, at nogle mennesker kan have svært ved at sige fra. Det er ikke alle, der er begejstrede over at blive truk-ket med på virksomhedens zumbahold, men hvis der er fokus på sundheden i form af korrekt brug af ergonomiske hjælpemidler, så er de fleste indfor-ståede.

”Så kan det være med til at forebygge den stigmatisering, man risikerer ved at sætte emnet på dagsordenen. Man gør det jo ikke for at udstille nogen medar-bejdere,” betoner han.

Læs eventuel mereGert Tinggaard Svendsen: Social Kapital – en introduktion (Hans Reitzel, 2006)

Peter Hasle, Eva Thoft og Kristian Gylling Olesen: Ledelse med social kapital (L&R Business, 2010)

Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: ”Virksom-hedens sociale kapital” (2008, kan downloades på www.arbejdsmiljoforskning)

Læs fx om Virksomhedspræster via Infomedia. (Alle studerende har adgang via bibliotekets online-ressourcer. Vælg avanceret søgning, der giver mulighed for at gå 10 år tilbage. Børsens artikler findes kun i resume, hvorfor Steen Hildebrands kronik, omtalt tidligere må findes ad anden vej).

18 ARKEN FS2011

Kyndelmisse i Betlehemskirken

Som tidligere sognepræst i Bethlehemskirken på Nørrebro i København er Ole Skjerbæk Madsen stadig tilknyttet kirken i forbindelse med de særlige arrangementer der kendetegner hans virke. Således var jeg på min anden praktikdag inviteret til Kyndelmisse i Bethlehemskirken, som Ole havde introdu-ceret til mig som den særlige fejring af, at Jomfru Maria bragte sit 40 dage gamle Kristusbarn til indvielse af Simeon i Templet i Jerusalem. Samtidig er den 3. februar også en fej-ring af et gammelt hedensk ritual som markerer det eksakte midtpunkt mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn. Som traditionel kirkegænger havde jeg ikke de store forventninger til at skulle opleve så meget andet end det man plejer, men allerede ved indgangen til denne meget utraditionelle kirkes byzantiske byggestil går man fra Åboulevardens billarm ind i stilhed til en menighed hvor præsten sidder sammen med sin menighed på stolerækker og venter på at organisten og korets sang illuderer, at vi nu er i helt anden verden.

Her mødes jeg af Ole Skjerbæk Madsen i sin lange hvide kjortel med tilhørende guldornament på skærfet over ryggen, samt den kvindelige assisterende præst, som ved denne højtidelige fejring af årstiden og det 40 dage gamle Jesusbarn er medvirkende til at alt er dobbelt op. Og ja, det er sådan det er – alt er ligesom dobbelt op – som i himlen således også på jorden. Menigheden er tydeligvis vant til denne form og er inddraget med forskellige givne eller påtager sig impulsive roller, som smelter sammen i en skøn forening. Efter at have beundret kirkerummet og fået set mig omkring og af alle fremmødte deltagere blevet hilst med et smil og et usagt men følt – du er hjertelig velkommen, starter Ole Skjerbæk Mad-sen sin prædiken over dagens tema. Her er ingen prædikestol, men en alfaderlig præst, der rejser sig fra de fælles stoleræk-

ker når ordet er hans og ellers er ligeværdigt sammen med os, når vi i fællesskab synger de fra papiret udleverede salmer og lov/messesange. Jeg føler mig hensat til en helt anden verden af ældgammel visdom smeltet sammen med en samtidig oplevelse af at være gæst i en kirke hvor værten sammen med sit hushold forkæler alle mine sanser.

Under en af Ole Skjerbæk Madsens inspirationstaler over dagens emne mærker jeg hvordan alle indtryk udefra for-tabes og jeg lader mig gennemstrømme af kærligheden i hans inspiration over frelsernes gerninger og herrens herlighed og føler mig hjemme – rigtigt hjemme.

Kertelys og nadver

Inden den traditionelle nadver inviteres vi alle til at tage et velsignet kertelys, som tændes fra det mosaiske stjerne-dekorede kirkelys. Lyset er placeret i mellemgangen foran den ophængte grønne glasmosaik af Jomfru Maria og Jesus-barnet placeret i krydsfeltet på korset bag alteret. Jeg følger de vante kirkegængere - nu optændt af mit eget lys - og følger sessionen rundt i kirkerummet, indtil vi står med hver vores tændte kerte i en cirkel der favner hele kirkerummet. Her lovsynges og sammen med koret fra oven istemt af orglets blide klang prøver jeg at messe med i en for mig helt ukendt sang. Cirkelseancen afsluttes med en fejring af årstiden ved en indvielse af jordens 4 elementer repræsenteret ved krystal-len rosaquartz for jorden, indviet vand for vandet, lyset for lyset og lange fuglefjer for luften. Herfra går vi til det femte element, opfyldelsen af herligheden, ved indtagelse af Jesus legeme og blod. En 2-årig dreng ved min side kommenterer højlydt sin nydelse med et højlydt uhm og ønsker sig mere blod i bægeret. Alle smiler til ham og han slutter af med at sige: godt, mere olie…

Tirsdag den 2. februar 2011 begyndte jeg et 10 ugers praktikforløb i Areopagos, hvor mine 2 første uger primært har bestået i at følge Ole Skjerbæk Madsen i hans arbejde med ”I Mes-terens Lys”. Jeg døbte hurtigt min funktion som Troldmandens lærling, da Ole Skjerbæk Madsens arbejde for mig åbenbarede sig som en mangfoldig palet af nye visioner og metoder, som alligevel grundfæster sig så dybt i ældgamle ritualer og dog alligevel og altid med sit afsæt i det rene budskab fra det særlige tilhørsforhold Ole har til den kristne almindelige kirke og hans teologiske vid.

Af Birgitte Aastrup

Troldmandens Lærling

19 ARKEN FS2011

20 ARKEN FS2011

Efter afsluttende messesang inviterer Ole til kaffe og kage med endnu et fællesarrangement i menighedshuset. Her vil lydhealer Elisabeth videreformidle hendes viden om vores stemmers helbredende kraft og alle kan deltage uden andre forudsætninger end nysgerrighed og lyst til at prøve at synge anderledes end vi plejer. Som sidste brik til at fuldende den smukke billedramme omkring Kyndelmissen præsenterer Ole den nyansatte sognepræst og hans yndige kone, som har deltaget som kirkegængere i dagens anledning. Og så vælter stolene nærmest af nysgerrige sjæle som alle og en vil over og byde det nye par velkommen, ligesom koret er ved at falde over rækværket af bare nysgerrighed efter at suge indtrykket af den nye præst til sig. Sikke en velkomst og jeg stemmer i ved at ønske parret tillykke og synes han som præst er meget meget heldig.

Lydhealing og fællesskab

I det bagvedliggende menighedshus er der dækket op med kaffe, te, kage og tørrede frugter på bordene der er formet til en hestesko. Efter en meget snakkesaglig kaffepause introdu-cerer Ole lydhealer Elisabeth, som meget ærligt præsenterer os for sine egne oplevelser og stemmens helbredende kraft. Hun beder os istemme over A-lyden som er hjertets lyd og læg-ger meget vægt på at alle stemmer er ligeværdige og smukke i denne sammenhæng. Efter få minutter går alles stemmer i samklang med hinanden og ovenpå aftenens hengivelse til en for mig helt ny kirkelig højtidelighed, synger jeg med af al min kraft og møder min egen stemme i en tone der får hele mit legeme til at vibrere på en skøn måde. Jeg ved ikke hvordan det hele lyder, men for mig er alle stemmer blevet til en, og da taget er ved at lette toner vi ned og slutter stille af sam-men. Elisabeth efterlyser modige sjæle som vil sætte sig ind i midten af koret og modtage stemmehealing fra de deltagende i egen stilhed og jeg springer straks ind sammen med en anden kvinde og mand.

Bagefter skal vi fortælle om vores oplevelse og jeg fortæller om følelsen af at vugge blidt i et endeløst hav af bølgende en-ergi. Jeg underdriver lidt, da jeg synes det er svært at fortælle at jeg faktisk oplever at ligge i min moders skød favnet af hen-des enorme kærlighed. Men næste mand på banen har oplevet

at sidde ved Gud Faderens trone der brugte jorden som sin fodskammel og så malende smukt beskrevet at alle hver især kommer med små udbrud af neeeeej, ihhhh, åhhhhhhh… Og så beretter sidste kvinde i korets midte at hun nærmest ikke har ord for at beskrive den enorme kraft Herren rummer og om en omfavnelse i så stor kærlighed at tårerne får frit løb fra hendes strålende øjne imens hun smiler til os alle. Det bliver her så tydeligt at denne særlige menighed er så vant til at åbne deres hjerter og dele deres oplevelser i nærværet af et enes-tående fællesskab, skabt i mødet med hinanden ”I Mesterens Lys”

”I Mesterens Lys” på helsemesse

Torsdag den 4. februar kl. 17 har jeg som nystartet praktikant i Areopagos lovet Ole Skjerbæk Madsen at hjælpe med at sætte standen op for ”I Mesterens Lys” ved den årlig Helsemesse også kaldet Krop, sind og Ånd Messen i Falconer Centeret på Frederiksberg. Det er 16. gang at ”I Mesterens Lys” sæt-ter sin stand op på denne messe og for mig den første gang, jeg besøger messen og for alvor skal indvies i mødet mellem messegæster og ”I Mesterens Lys” arbejde med forbønner for de søgende sjæle, der vover sig ind i standens hellige rum.

Da jeg kommer ind i Falconer Centerets store forhal og videre ind i messens 2. etagers kæmpe areal går det for alvor op for mig, hvor stor denne messe er, med sine 240 forskellige stande, som repræsenterer alt hvad man kan forestille sig, må findes på den søgendes vandringsrute gennem mystikkens supermarked. Da jeg finder stand 120 er holdet til standens opsætning på plads med de mange poser og kassers indhold til weekendens oplevelser. Jeg genkender de flestes ansigter fra forledens Kyndelmisse i Bethlehemskirken og føler mig straks i godt selskab. I dagens sammenhæng er Ole Skjerbæk Mad-sen dagens bygherre og han efterspørger hver en del der skal til, for at dekorere hans klare indre billede af, hvordan denne messestand skal se ud og indrettes for at fungere optimalt.

Jeg indgår straks i teamet af arbejdsbier og efter en times tid står vi og beundrer en færdigdekoreret messestand med sine smukke bannere af Kristus ansigt på hver sin side af banneret med korset og indskrift af bibelske citater. Herunder er

Troldmandens Lærling

21 ARKEN FS2011

placeret en stjerne bærende det store alterbrød, som har ligget på den tallerken hvorfra vi alle i cirkel har indtaget og delt altervin af samme krus. Det hele er så velforberedt og alle remedier på standen har deres egen indviede funktion, til at danne den samlede ramme om weekendens ritualer og forbønner for den søgende, der ønsker at blive bedt for. Ole Skjerbæk Madsen sikrer sig, sammen med resten af holdet, at al praktik er på plads, lige fra kaffebryggeriet til strømmen til den bærbare computer, der med sit slideshow af tarotkort og musik skal reklamere for Ole Skjerbæk Madsens bog: Vis-domsbilleder ”Meditationer Over Tarottens Trumfkort”, samt lørdagens annoncerede foredrag om samme emne.

Den næste morgen mødes vi på standen kl. 9.30, da der skal være tid til hver enkeltes indvielse til dagens arbejde. Indviel-sen består i at præsten Trine Dirks giver hver tjener tilknyttet ”I Mesterens Lys” en lille bøn med på vejen samt et korsets tegn i panden med den indviede olie. Da klokken slår 10.00 er alle på plads og det strømmer ind med gæster til messen. Inden frokost har alle forbønsstolene været i brug adskillige gange og jeg har fra kaffebordet været vidne til at alle køn, aldre og størrelser har haft en ”speciel” oplevelse. For næsten alle gælder, at de har en umiddelbar reaktion under selve forbønnen, som foregår ved at forbederen spørger gæsten i stolen hvad han/hun ønsker, der skal bedes for. Det kan være alt fra egne behov, sygdom eller nærmeste pårørende, der har en svær tid og brug for særlig omsorg.

Det er så tydeligt at ”noget” indvirker på modtagerens sinds-tilstand. Nogle lader tårerne trille spontant imens de bliver bedt for af deres udvalgte tjener. De fleste sidder med blikket rettet mod Jesu ansigt på bannerne, som om de her genken-der eller møder en savnet ven. Andre forsætter dialogen ved kaffebordet, hvor alle, der har lyst kan tage sig en pause, kan nyde en kop kaffe eller urtete, sammen med et lille udvalg af småkager.

For nogle er dette et førstegangsmøde med I Mesterens Lys, for andre en gammel kending, hvor de på forhånd har besluttet de skal besøge standen og fyldes op af ånden, som er det lys der bringes ud af standens tjenende hænder og munde. Ole Skjerbæk Madsen kommer først til sit foredrag da-

gen efter og fra at have været gårsdagens kaptajn er det ligeså tydeligt, at alle kender deres roller i hans fravær og Trine, som er uddannet præst fra folkekirken, er den garant der for de mange besøgende er genkendelig og derfor også tryg. Jeg lægger mærke til, at alle kikker ind på scenariet, nogle går lidt langsommere forbi end de ellers ville og når måske at tage en beslutning om at vende tilbage lidt senere, ligesom alle har mulighed for at studere bordet med bøger og pjecer om I Mesterens Lys aktiviteter.

En af fredagens gæster i standen kommer om søndagen og fortæller at han havde fået hjælp til rygestop. Efter 35 års ryge-afhængighed, havde en af standens forbedere gjort så stort indtryk med sin messesang på en blanding af koreansk og dansk, at han de få gang han siden havde tændt en af sine håndrullede cigaretter ikke kunne få sig selv til at ryge den. Nu var han tilbage for at følge op på sit fortsæt og for at fortælle hvor utrolig lettet han var over at have fået brudt med et ældgammelt mønster, han nu mente ikke længere skulle kon-trollere ham, men omvendt.

På Messens sidste dag er Ole Skjerbæk Madsen i gang med en af sine utallige bønner til de mange besøgende på standens stole. Et ungt par har taget plads i hver deres stol og Ole Skjer-bæk Madsen sidder med en hånd over hver af deres hoved og beder for noget, der på afstand ligner en forsoning og måske endda et kærlighedsbånd, der knyttes imellem dem. De er i hvert fald begge tydeligt rørt af situationen og helt opslugte af Ole Skjerbæk Madsens ansigt. Der udgår en så karismatisk udstråling fra dette menneske, der har viet sit liv til gerningen at forkynde det kristne budskab i sin mangfoldighed af æld-gammel viden, visdom og ritualer. En form vi sjældent oplever i folkekirkelige samfund, men som rammer noget dybt genken-deligt i hjertet, fordi vi her er sammen med præsten på egne præmisser og kan føle os ligeværdige i oplevelsen af mødet med det lys, der altid er der til os og pludselig en dag opdages som tændt og uudslukkeligt. Mættet af weekendens mange oplevelser, kan et nyt medlem i folden blot glæde sig til næste gang, som den følgende onsdag er den annoncerede medita-tionskoncert over tarotkort i Betlehemskirken.

22 ARKEN FS2011

I januar 2011 fik jeg den store ære og glæde, at jeg blev tildelt en specialepris af Collegium Biblicum, foreningen af danske eksegeter. Jeg modtog specialeprisen på foreningens årsmøde i Århus, hvor jeg også fik lejlighed til at give et foredrag over mit speciale: ”Brugen af Det gamle Testamente i Åb 21,9-22,5”. Det var en stor fornøjelse at skrive speciale med Geert Hall-bäck som vejleder i det fascinerende skrift, som Åb er, og det var en glædelig overraskelse for mig at få anerkendelsen fra Collegium Biblicums side, og nu også at blive opfordret til at skrive lidt om mit speciale og dets konklusioner til Arken.

Så kære læser af Arken, find din bibel frem, slå op på Åb 21,9-22,5 og kast dig ud i det:

Af Marianne Nielsen

23 ARKEN FS2011

24 ARKEN FS2011

I Åbenbaringen maler Johannes billeder for os, så vi får indblik i det, han selv så og hørte. I den sidste vision ser vi Det ny Je-rusalem komme ned fra himlen. En kolossal strålende kube af guld med tolv forskellige ædelsten i alle farver som grundstene og tolv enorme perler som porte i den mægtige mur. Byen er ikke oplyst af solen eller månen, men af selve Guds herlighed, og Herren Gud den almægtige og Lammet er byens tempel. I byen er livets vand og livets træ, og menneskene, der bor i byen ser Guds ansigt og tilbeder ham.

Når vi læser Åbenbaringen, kan vi ikke lade være med at tænke, at her er noget, vi kender fra Det gamle Testamente. Der er dog ikke et eneste citat fra GT, men der er masser af hentydninger. Hvad er meningen med alle disse hentydninger? Og hvad mon det betyder for teksten og for læserne, at vi genkender så meget af GT i Åbenbaringen? Med andre ord: Hvilken mening og hvilken funktion har brugen af GT for tek-sten selv og for datidens læsere og tilhørere? Det satte jeg mig til at undersøge, og jeg begrænsede mig til visionen om Det ny Jerusalem og særligt til temaerne paradis og tempel.

Jeg inddelte de forskellige hentydninger til GT i tre kategorier: Allusioner, genlyde og paralleller.

- En allusion viser tilbage til en ganske bestemt tekst i GT uden at være et direkte citat, ofte er der dog brugt næsten de samme ord. Ex: Åb 21,25f og Es 60,11.- En genlyd er genbrug af et motiv eller tema fra GT, uden at det nødvendigvis viser tilbage til en bestemt tekst. Ordene kan være anderledes, men meningen er den samme. Ex: Guld i Åb 21,18 og guld i ørkenhelligdommen, templet og særligt det allerhelligste.- En parallel er brug af særlige ord og udtryk, som er meget ud-bredte og karakteristiske for GT. Fx: Gud den Almægtige, Israel, tolv som et særligt tal.

Det afgørende for mig var ikke at diskutere sikkerheden eller utvetydigheden af de forskellige hentydninger til GT, da det allerede har været diskuteret af flere forskere, men min op-gave var at finde den mening og funktion, brugen af GT havde i teksten og for læserne.

Der er forskellige meninger om, hvordan Johannes bruger GT. Nogle fx Fiorenza mener, at Johs. slet ikke fortolker GT, men blot bruger dets ord og billeder for at udføre sin egen teolo-

giske fremstilling og beskrive sin egen vision1, mens andre fx Beale mener, at Åb er en jødisk/kristen midrash.2 Fiorenza har naturligvis ret i, at Johs. beskriver sin vision med ord og billeder fra GT, for at udføre sin egen teologiske fremstilling, men det er efter min mening mere komplekst end som så, og det er også for enkelt blot at opfatte Åb som en midrash. Moyise påpeger, at der er en spænding mellem de to tekster, altså Åb og GT teksten, således at den ene ikke står over den anden, og han mener, at meningen netop findes i spændingen mellem dem.3 Jeg er enig med ham i, at der findes en spæn-ding mellem Åb og GT-teksterne, men jeg mener modsat ham, at spændingen opløses gennem læserens egen medtænken i lyset af kristusbegivenheden. Beale, som mente, at Åb er en midrash har tilsyneladende udbygget eller nuanceret sin opfattelse senere, idet han i sin kommentar fra 1999 skriver, at GT’s rolle overfor Åb både er som en tjener og en guide, idet kristusbegivenheden er nøglen til at forstå GT, og refleksionen over GT’s kontekst giver en dybere forståelse af netop denne begivenhed og giver da den frelseshistoriske baggrund, som bibringer en større forståelse af de apokalyptiske visioner.4 Jeg er enig med Beale i dette synspunkt, som jeg vil karakterisere som en dialektik mellem GT og Åb bundet sammen af kristusbegivenheden, men jeg har udbygget det lidt ved at inddrage Moyises’ opfattelse af en spænding mellem teksterne, som netop opløses gennem læse-rens egen medtænken i lyset af hans eget forhold til Kristus, hvilket jeg her vil redegøre for.

Jeg mener, at Johs. bruger GT på en måde, så der nærmest er tale om en proces, hvor læseren udfordres til at tænke med og i lyset af kristusbegivenheden nå frem til en ny forståelse af de gammeltestamentlige tekster, som både respekterer deres oprindelige mening og kontekst og giver en ny mening. De gamle tekster aktualiseres og opfyldes som profetier på en måde som er overraskende, fordi det er noget helt nyt, uden at det bryder med det gamle – det er så overraskende, at det må åbenbares. Processen begynder med en eklektisk brug af GT, dvs. der ud-vælges nogle tekstbidder fra forskellige skrifter i GT. Læserne har nu både de gamle og den nye tekst for sig i tankerne, som således står dialektisk overfor hinanden. Først er der en spænding imellem teksterne, men som beskrivelsen af Det ny

Paradis uden slange og Guds nærvær uden tempel

25 ARKEN FS2011

Jerusalem skrider frem, ophører dialektikken, og spændingen opløses gennem læserens egen medtænken i lyset af kristus-begivenheden og stadige allusioner til GT. Der sker således en bevægelse fra en eklektisk brug af GT til en dialektisk for at slutte med en heuristisk brug af GT, som involverer den læser, for hvem kristusbegivenheden spiller en afgørende rolle. Den nye tekst absorberer de gamle uden at annullere dem, dvs. konteksten respekteres og spiller i høj grad med. Og gennem en genskrivning af de gamle tekster dukker en ny, men dog ikke fremmed mening op, som en skjult profeti, der nu udlægges, og de gamle teksters dybeste betyd-ning kommer frem. Jeg skal kort gennemgå processen både for paradis og tempeltemaet. Mht. paradistemaet fandt jeg, at der var mange allusioner og genlyde til Genesis 1-4 og Ezekiel 28, Johannes’ brug af GT er først eklektisk, idet han beskriver sin egen vision med udvalgte bidder fra disse tekster, og der trækkes således linjer tilbage både til skabelsen, paradiset, syndefaldet, eksilet og dommen over Israels fjender. Herefter står de udvalgte GT-tekster dia-lektisk overfor den nye tekst i Åb, således at læseren konsta-terer, at her er der en ny tekst, der har så mange ligheder med GT-teksterne, men de få uligheder der er, udfordrer læseren til at tænke med.

Vi finder i Åb et paradis med lyset, floden, guld, ædelsten, Guds nærhed og livets træ. Forbandelsen fra syndefaldet er ophævet, og der er intet ondt der. Folket er vendt tilbage til landet og ikke mindst Jerusalem. Men her i Det ny Jerusalem bliver der ikke noget nyt syndefald, for engle vogter byens porte, så intet ondt kommer ind.

Læseren forstår nu, at syndefaldet på sin vis har fundet sted før, idet den store skøge, Babylon, modstykket til Det ny Jerusalem, som har forført jordens folk, er faldet, og Kristus har sejret over Satan, dyret og den falske profet, som er kastet i ildsøen. Dialektikken opløses således, så den nye tekst i Åb i respekt for de gamle teksters kontekst omskriver dem og giver dem en dybere mening, der profetisk peger frem imod det nye og fuldkomne paradis, hvor dommen over slangen, som blev udtalt i Gen 3 er eksekveret. Slangen har længe nok bidt menneskene i hælen, men nu er dens hoved knust, i og med at Kristus har sejret over Satan. Brugen af GT går således fra det eklektiske over det dialek-tiske, som opløses gennem læserens medtænken i lyset af kristusbegivenheden, så brugen af GT herefter kan karakteri-seres som heuristisk.


Det ny Jerusalem

v9 Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« v10 Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, v11 med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. v12 Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Is-raels tolv stammers navne: v13 mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. v14 Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

v15 Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. v16 Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. v17 Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. v18 Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. v19 Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, v20 den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. v21 De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én

perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.

v22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. v23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. v24 Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. v25 Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. v26 Folkeslagenes herligheder og kostbar-heder bringes ind i den. v27 Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Livets vand og livets træ

v1 Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, v4 og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. v5 Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

Johannes’ Åbenbaring 21,9 - 22,5 (Den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992)

26 ARKEN FS2011


27 ARKEN FS2011

Genskrivningen af den gamle tekst sker gennem en åbenba-ring, således at her i den nye tekst åbenbares det, som ingen selv kunne forestille sig eller læse sig til, men som dog alligevel er genkendeligt, fordi det har så mange ligheder med det gamle. At der engang havde været en skabelse og et paradis var velkendt fra de gamle tekster, men at der skal komme endnu en skabelse og et paradis, som langt overgår det første - og uden et syndefald, vel at mærke, er en åbenbaring. Endnu lever læserne dog under syndefaldets konsekvenser, og de er som alle andre udelukket fra paradiset. De føler sig trængte både udefra og indefra. Udefra af den hedenske omverden og jøderne, indefra af svaghed i troen, falsk lære og falske profeter samt uenighed om, hvordan de skal forholde sig til den omgivende kultur. De lever i en verden, som er mod-sætningen til den paradisiske tilstand i Det ny Jerusalem. I ver-den er der hverken guld eller ædelsten. Livets vand og livets træ synes fraværende, siden der er trængsel og modgang, og mennesker dør af sygdom og alderdom, og måske synes Gud også fraværende. Men egentlig hører de slet ikke hjemme i denne verden; de er i verden som i et eksil. De tilhører Kristus, som er hersker over jordens konger, og de er selv et kongeligt folk, og deres gud er selve Gud den Almægtige. Vi kender det som kognitiv dissonans.

Allusionerne til Edens have har givet håb for de kristne og bekræftet dem i, at de har valgt det rigtige, nemlig at tilhøre Kristus. Selvom det er svært at leve som kristne lige nu, og de føler sig som i et eksil, så er de på det hold, der vinder. Deres fjender skal gå til grunde ligesom Tyrus’ konge i Ez 28. Gud har kontrol over situationen, og alt skal blive godt til sidst, og dette gode skal fortsætte i al evighed, og aldrig skal noget ondt ødelægge det. Samtidig er allusionerne til Edens have en påmindelse om, hvor galt det kan gå med menneskeligt hovmod, og tjener således som en advarsel. Adam og Eva og Tyrus’ konge bliver jaget væk fra Edens have og fra Guds nærhed. Og hele Ez’ kontekst, nemlig at den er fra eksilets tid, advarer også om, at det er muligt at komme under Guds dom og straf og blive forvist fra

det forjættede land, ligesom det er muligt at blive udelukket fra Paradiset, Det nye Jerusalem.

Mht. det andet tema – tempeltemaet, som jeg undersøgte, fandt jeg mange allusioner og genlyde til Ex, 1 Kong, 1+2 Krøn, Es, Ez og Zak. Som i paradistemaet bruges GT først eklektisk, hvorpå de udvalgte tekster står dialektisk overfor den nye tekst i Åb. I beskrivelsen af Det ny Jerusalem genfindes mange karakteristika fra det allerhelligste og ypperstepræstens bryst-skjold, men der er ikke noget tempel i byen Dialektikken mellem profetskrifterne og Åb er særlig tydelig hos Ez, som er i eksilet og i en vision får en rundtur i templet. Læseren har altså observeret alle lighederne mellem de to vi-sioner om templet og byen lige indtil udsagnet, at Johs. ikke så noget tempel i byen, hvilket umiddelbart ser ud som et stærkt brud med Ez. Læseren udfordres til at tænke med, og med det efterfølgende udsagn, at Gud selv og Lammet er byens tempel, opløses dialektikken netop gennem kristusbegivenheden.

Templet i GT var karakteriseret af et særligt gudsnævær, men nu er templet afløst af selve gudsnærværet, idet der pga. Kristus ikke længere er noget, der skiller mennesker fra Gud. Spændingen er opløst, dialektikken er ophørt, og den nye tekst har genskrevet de gamle på en måde, så de gamle tekster ikke mister deres gyldighed eller tages ud af deres oprindelige kontekst, men deres dybeste mening kommer frem, som en skjult profeti der nu udlægges. Gennem spændin-gen mellem teksterne og dialektikken er vi således blevet udfordret til at tænke med og forstå de gamle tekster i lyset af kristusbegivenheden, hvilket giver en helt ny forståelse af, hvad et tempel er. Det er ikke længere en fysisk størrelse, men selve gudsnærværet.

Både de jødekristne og de hedningekristne var vant til, at tempel og gudsdyrkelse hørte sammen, og templer spillede desuden en vigtig rolle for menneskers identitet og de sociale, politiske og økonomiske relationer. Men nu hvor de var blevet kristne, gik de ikke længere i templet og havde således mistet ikke så lidt. Budskabet er dog, at det, de har mistet i deres tidligere tem-

Paradis uden slange og Guds nærvær uden tempel1. Steve Moyise. 1995. “The Old Testament in the Book of Revelation” (Journal for the Study of the New Testament.Supplement Series 115). Sheffield, Sheffield Academic Press, s.1112. Steve Moyise. 2001. “The Old Testament in the New.” (The Continuum Biblical Studies series). New York, Continuum. s. 1173. Steve Moyise. 1995. “The Old Testament in the Book of Revelation.” (Journal for the Study of the New Testament.Supplement Series 115). Sheffield, Sheffield Academic Press. s. 120-1384. G.K. Beale. 1999. “The Book of Revelation: A Commentary on the Greek Text.” (The New International Greek Testament Commentary). USA, W. B Eerdmans Paternoster Press. s. 975. Jf. beskrivelserne af adressaterne i Åb 2-36. Geert Hallbäck. 1995. ”Apokalyptikken og den jødiske identitetskrise”. I: Per Bilde: Jøde-dommen og Hellenismen. (Hellenismestudier 9). Aarhus, Aarhus Universitetsforlag s. 48ff)

28 ARKEN FS2011

KØB DIN NYE BIBEL PÅ NETTET: Med Bibelselskabets boghandel på nettet er det hurtigt og enkelt at finde ny og

klassisk litteratur om Bibelen. Køb fx: Bibelen med apokryfer til 299,95 kr. Skolebibelen til 324,95 kr. Den

Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk, revideret udgave 169,95 kr. 10% STUDIERABAT ER IKKE FRATRUKKET

Følg med:Hold BiblianaDanmarks eneste populærviden-

skabelige tidsskrift om Bibelen.

Skrevet og redigeret af knusen-

de dygtige teologer og religions-

forskere. Med anmeldelser. Rigt

illustreret. Udkommer to gange

om året.

Normalpris for et årsabonne-

ment 180 kr, ved onlinekøb er

prisen for studerende 130 kr.

Bestil Bibliana med rabat på:

www.bibelselskabet.dk/holdbibliana

Find det hele på: www.bibelselskabet.dk/boghandel

BIBLIANA Før Bibelen blev samlet i 300-tallet og fi k status som kris-

tendommens kanon, havde de vigtigste tekster i Det Nye Testamente i fl ere

århundreder været grundlag for kristendommen. Men da kirken besluttede, at

dens kanon skulle bestå af en bestemt gruppe skrifter, blev en lang række andre

kristne tekster dømt ude som kætterske. Temaet for Bibliana er denne gang

kanon og kætteri.

kANON OG kÆTTErI

3 Forord

6 Kirke, kanon og kætteri

Geert Hallbäck

9 Kættere og tvillinger.

Om jødedom og kætteri i oldtiden

Laura Feldt

14 Apostlenes Gerninger som ”genskrevet” Paulus

Niels Hyldahl

20 Nyt syn på det gnostiske kætteri

René Falkenberg og Jesper Tang Nielsen

30 Luther og Jakobsbrevet.

Kanon og kætteri på reformationstiden

Anna Vind

38 En moderne dogmatiker om bibel og kætteri

Anders Christian Jakobsen

42 Andres Serrano: kætter

Sandra Kastfelt

45 Bibliana #1 / 2011

kan

on

og k

ætte

ri

BIB

LIA

NA

#2/2

010

Bibelselsk

abetsF

orla

g

AkTIVITETSkALENDEr

BIBELSkE AkTIVITETEr

EfTErår/VINTEr 2010/11

30. SEPTEmBEr 2010 kL. 17.00

JESUS I LITTErATUrEN

Oplæg ved forfatter Stig Dalager (‘Lyset

kommer langsomt’, 2009) og lektor

Geert Hallbäck

Sted: DetTeologiskeFakultet,Københavns

Universitet,Købmagergade44o.g.

ArrAngør: CenterforStudietafBibelensBrug

30. SEPTEmBEr kL. 19.30

frA BrEVET TIL BOGEN

Eva-Marie Becker, professor, dr. theol. Habil:

Litteraturhistorie som teologihistorie

Sted: DetTeologiskeFakultet,Aarhus

Universitet,Tåsingegade3,lok.010,bygn.1441

ArrAngør: TeologiskForening

25. OkTOBEr kL. 18.00

krITIk Af HImLEN

– Om mArXISmE OG TEOLOGI

Roland Boer, professor i Gammel Testamente

ved New Castle University, Australien,

præsenterer sin bog Kritik af himlen – om

marxisme og teologi. Geert Hallbäck replicerer.

Efter indslagene afholdes reception.

Sted: DetTeologiskeFakultet,Købe

nhavns


ArrAngør: CenterforStudietafBibelens

Brug

SkAf EN NY ABONNENT

– og modtag en boggave fra

Bibelselskabets forlag

Bibliana er for alle, der interesserer sig for den nyeste

forskning i Bibelen. Kender du en, der endnu ikke er blevet

abonnent på Bibliana, kan vedkommende tilmelde sig på

kuponen på bagsiden, og du kan få en gratis boggave fra

Bibelselskabets Forlag. Vælg mellem fl g:

kontekst-serien

En indføring i Bibelen

Af Gertrud Yde Iversen

og Kirsten Nielsen

Værdi kr. 249,95

En helt ny bog til enhver, der gerne vil vide mere om

Bibelen eller danne sig det store overblik over den.

Det Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie

Værdi kr. 179,95

Bibelen har inspireret kunstnere igennem århundreder.

I denne udgave er den kendte tekst illustreret med kunst fra

middelalderen og op til vor tid.

Udfyld kuponen på bagsiden og send.

POrTOEN Er BETALT.

kanon og kætteri

BibelselskabetsForlag

#2/2010

BIBLIANA

Det Nye Testamente Det Nye Testamente Det Nye

illustreret med værker fra kunstens historie

Værdi kr. 179,95



Værdi kr. 179,95

Nyhed

Nu med hard-

cover

pelkulter, er for intet at regne imod det, de skal få. Templet er nemlig her transformeret til selve det, som templet før forsøgte at formidle, nemlig Gud selv og Lammet. Intet skiller dem nu fra Gud og Lammet, han vil altid være nær hos dem - så nær, som han var i det allerhelligste. Og de kristne er også selv hellige, så de kan opholde sig i Guds nærhed og se hans ansigt uden at dø. Det privilegium, som ellers var forbeholdt ypper-stepræsten og det kun én dag om året. De kristne får herigennem en helt særlig status, for de er nu de sande jøder, det udvalgte folk, for hvem alle de eskatologiske løfter om frelse i GT gælder. Da Israels tolv stammer og de tolv apostle er en del af byens arkitektur i form af portene og grundstenene og således en del af templet - ja det allerhellig-ste, sker der en sammensmeltning mellem templet som Gud og Lammet og templet som byens indbyggere. Gud er ikke blot hos dem med sit nærvær, men han er også i dem, og de er i ham. Det hæver dem op over al hedensk og traditionel jødisk religiøsitet og giver dem håb og udholdenhed i de trængsler, de oplever. Samtidig er budskabet til dem, der ikke er en del af Det ny Jerusalem, at de ikke har del i gudsnærværet. De er udenfor og kan dyrke deres egen sølle religiøsitet, som tilhængere af nikolaitternes, Bileams og Jezabels lære ligesom de såkaldte jøder i deres forsøg på at komme Gud nær.5

Teksten handler ikke om hvem som helst, men den handler lige præcis om læseren selv. Læseren indgår i en dialog med teksten og skal altså finde sig selv heri ud fra sit eget forhold til Kristus, helst som én af dem, der har adgang til Det ny Jerusa-lem, men ellers som én af dem, der er udenfor byen og ikke får lov til at komme ind. Teksten har derfor haft et budskab til alle, enten som trøst og opmuntring eller advarsel og opfordring til omvendelse. Læserne er en del af den store historie om hele kosmos: Den historie, som starter i Edens have, og nu ganske snart skal finde sin afslutning i Det ny Jerusalem. Det handler om liv eller død. Livet er med Gud i hans umiddelbare nærhed, som det var i begyndelsen i Edens have, og som det blev ført videre i det allerhelligste, og nu snart skal udfoldes i al sin herlighed. Teksten viser, at både Guds kærlighed og retfærdighed sejrer

til sidst. Gud vil frelse sit folk og straffe de ugudelige. Ligesom han førte dem ud af fangenskabet i Egypten og hjem fra eksilet i Babylon, vil Gud også her føre sit folk ud af den onde verden, de lever i. De onde og vantro ender i ildsøen som straf for al deres ond-skab, mens de troende kommer ind i Det ny Jerusalem, hvor de skal få løn for al deres trængsel - og det på en langt mere vidunderlig måde, end de førhen havde forestillet sig. Gud har vist sin almagt, og både hans kærlighed og retfærdighed er sket fyldest. De kristnes modgang på jorden er altså bare foreløbig og bekræfter dem i, at det ender godt for dem, og at de til sidst skal være i paradiset i Guds underfulde nærhed i al evighed. Således er apokalyptikkens funktion udført, og den kognitive dissonans er løst gennem det, som Hallbäck kalder apokalyp-tikkens mentale mekanisme6, dvs. gennem åbenbaringen af en transcendent virkelighed, som forvandler de negative jordiske erfaringer til bekræftelser.

Hvis du stadig hænger på kære læser, så er vi snart ved vejs ende, og her kommer en sammenfatning:

Den måde Johannes bruger GT på, er altså lidt kompleks og foregår som en proces i læseren, der går fra det eklektiske til det dialektiske, hvor læseren sat overfor teksternes indbyrdes spænding involveres til at tænke med ud fra sit eget forhold til Kristus. Herigennem opnås en helt ny forståelse af GT-teksterne, uden at deres autoritet eller oprindelige kontekst anfægtes. Der er altså endeligt tale om en heuristisk brug af GT, idet læseren vinder en ny erkendelse, som løser den kogni-tive dissonans

Denne erkendelse er så overvældende og overraskende, at den må åbenbares, og da den indeholder et budskab til enhver i de syv menigheder, har GT således også en retorisk funktion. Kristus er den akse, hvorom alt drejer sig, for uden Kristus ville der slet ikke være noget paradis eller umiddelbart gud-snærvær. Hans genkomst og kommende sejr over Satan er altafgørende for at Det ny Jerusalem kan realiseres, hvorfor skriftet også slutter med en bøn om, at Herren Jesus snart må komme.

Paradis uden slange...

29 ARKEN FS2011

KØB DIN NYE BIBEL PÅ NETTET: Med Bibelselskabets boghandel på nettet er det hurtigt og enkelt at finde ny og

klassisk litteratur om Bibelen. Køb fx: Bibelen med apokryfer til 299,95 kr. Skolebibelen til 324,95 kr. Den

Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk, revideret udgave 169,95 kr. 10% STUDIERABAT ER IKKE FRATRUKKET

Følg med:Hold BiblianaDanmarks eneste populærviden-

skabelige tidsskrift om Bibelen.

Skrevet og redigeret af knusen-

de dygtige teologer og religions-

forskere. Med anmeldelser. Rigt

illustreret. Udkommer to gange

om året.

Normalpris for et årsabonne-

ment 180 kr, ved onlinekøb er

prisen for studerende 130 kr.

Bestil Bibliana med rabat på:

www.bibelselskabet.dk/holdbibliana

Find det hele på: www.bibelselskabet.dk/boghandel

BIBLIANA Før Bibelen blev samlet i 300-tallet og fi k status som kris-

tendommens kanon, havde de vigtigste tekster i Det Nye Testamente i fl ere

århundreder været grundlag for kristendommen. Men da kirken besluttede, at

dens kanon skulle bestå af en bestemt gruppe skrifter, blev en lang række andre

kristne tekster dømt ude som kætterske. Temaet for Bibliana er denne gang

kanon og kætteri.

kANON OG kÆTTErI

3 Forord

6 Kirke, kanon og kætteri

Geert Hallbäck

9 Kættere og tvillinger.

Om jødedom og kætteri i oldtiden

Laura Feldt

14 Apostlenes Gerninger som ”genskrevet” Paulus

Niels Hyldahl

20 Nyt syn på det gnostiske kætteri

René Falkenberg og Jesper Tang Nielsen

30 Luther og Jakobsbrevet.

Kanon og kætteri på reformationstiden

Anna Vind

38 En moderne dogmatiker om bibel og kætteri

Anders Christian Jakobsen

42 Andres Serrano: kætter

Sandra Kastfelt

45 Bibliana #1 / 2011

kan

on

og k

ætte

ri

BIB

LIA

NA

#2/2

010

Bibelselsk

abetsF

orla

g

AkTIVITETSkALENDEr

BIBELSkE AkTIVITETEr

EfTErår/VINTEr 2010/11

30. SEPTEmBEr 2010 kL. 17.00

JESUS I LITTErATUrEN

Oplæg ved forfatter Stig Dalager (‘Lyset

kommer langsomt’, 2009) og lektor

Geert Hallbäck

Sted: DetTeologiskeFakultet,Københavns


ArrAngør: CenterforStudietafBibelensBrug

30. SEPTEmBEr kL. 19.30

frA BrEVET TIL BOGEN

Eva-Marie Becker, professor, dr. theol. Habil:

Litteraturhistorie som teologihistorie

Sted: DetTeologiskeFakultet,Aarhus

Universitet,Tåsingegade3,lok.010,bygn.1441

ArrAngør: TeologiskForening

25. OkTOBEr kL. 18.00

krITIk Af HImLEN

– Om mArXISmE OG TEOLOGI

Roland Boer, professor i Gammel Testamente

ved New Castle University, Australien,

præsenterer sin bog Kritik af himlen – om

marxisme og teologi. Geert Hallbäck replicerer.

Efter indslagene afholdes reception.

Sted: DetTeologiskeFakultet,Købe

nhavns


ArrAngør: CenterforStudietafBibelens

Brug

SkAf EN NY ABONNENT

– og modtag en boggave fra

Bibelselskabets forlag

Bibliana er for alle, der interesserer sig for den nyeste

forskning i Bibelen. Kender du en, der endnu ikke er blevet

abonnent på Bibliana, kan vedkommende tilmelde sig på

kuponen på bagsiden, og du kan få en gratis boggave fra

Bibelselskabets Forlag. Vælg mellem fl g:

kontekst-serien

En indføring i Bibelen

Af Gertrud Yde Iversen

og Kirsten Nielsen

Værdi kr. 249,95

En helt ny bog til enhver, der gerne vil vide mere om

Bibelen eller danne sig det store overblik over den.

Det Nye Testamente illustreret med værker fra kunstens historie

Værdi kr. 179,95

Bibelen har inspireret kunstnere igennem århundreder.

I denne udgave er den kendte tekst illustreret med kunst fra

middelalderen og op til vor tid.

Udfyld kuponen på bagsiden og send.

POrTOEN Er BETALT.

kanon og kætteri

BibelselskabetsForlag

#2/2010

BIBLIANA



Værdi kr. 179,95



Værdi kr. 179,95

Nyhed

Nu med hard-

cover

30 ARKEN FS2011

31 ARKEN FS2011

32 ARKEN FS2011

Kronik: Defamation

Af Amanda Brunbech Norsker

33 ARKEN FS2011

eg havde taget fejl af tiden og væltede derfor forpustet ned i kældercafeen 20 minutter over 19,

lige som filmen var gået i gang. Jeg var lidt sur på mig selv, for jeg havde glædet mig til arrangementet i en uge, kigget på opslaget et par gange samme dag, for at være sikker på tidspunktet, og alligevel havde jeg set forkert.

Vi skulle se Defamation, en film, jeg kun havde hørt lidt om fra nogle medstuderende i forbindelse med

opslaget om denne fremvisning. Da jeg var gået glip af introduktionen, vidste jeg kun den smule jeg på forhånd havde hørt; at det var en dokumentarfilm af en ung israeler, der ville lære om antisemitisme, da han ikke selv havde oplevet det.

Filmen starter i Israel hjemme hos instruktørens bedstemor, der var en israelsk udgave af min egen farmor, ironisk og spy-dig, som kun gamle damer kan slippe af sted med at være.Til spørgsmålet om antisemitisme svarer hun, at hvis jøderne i udlandet har det så dårligt, kan de da bare komme ”hjem” til Israel og arbejde der. Men det, mener hun, vil de ikke pga. deres glæde for let tjente penge, hvilket ikke kan lade sig gøre i Israel. Det er altså med en munter tone, at filmen om et ømt og alvorligt emne begynder. Denne muntre tone er gennemgående i det meste af filmen, hvor lidt komisk musik ofte bliver lagt ind, så scenerne ikke er alt for alvorlige og tunge.

I jagten på antisemitisme følger vi instruktøren Yoav Shamir, til to destinationer: USA og Polen. Han tager til USA, for det er her, Anti-Defamation League, benævnt i filmen som ADL, hol-der til. ADL beskæftiger sig med antisemitisme, hovedsagligt i USA, men også rundt omkring i hele verden. Med - hvad der for mig på S.U. er - et kæmpe budget modtager de anmeldel-ser om antisemitisme og søger så at skaffe retfærdighed for de forurettede. Derudover rejser de rundt og forsøger at komme

antisemitismen til livs på et større plan. Dvs. at de snakker med statsledere og skaber opmærksomhed omkring problemet. Shamir beder ADL om at finde nogle sager om antisemitisme, der er blevet anmeldt, og som han kan følge i sin film. De har lidt svært ved at finde en sag, og de få de finder (fem på to uger), virker en smule ubetydelige. Filmen giver mig i det hele taget det indtryk, at ADL lever af at gøre en fjer til fem høns. Og det er svært for mig at vurdere om det er filmens hensigt, eller om Shamir har lavet en objektiv film uden bagtanker, hvilket er filmens målsætning...

Turen til Polen er med en israelsk skoleklasse, som skal besøge koncentrationslejre og museer, for at lære om deres folks historie og det, de blev udsat for under 2. Verdenskrig. Før turen bliver de forberedt af deres lærere. De fortæller ele-verne om de farer, de kan møde i Polen, som, ifølge lærerne, er et farligt og jødefjendskt land. På dette sted i filmen, kan jeg knap nok få de snacks ned, som jeg har medbragt, hvilket er højst usædvanligt for mig, der er konstant- og altædende. Tænk at fortælle unge mennesker, at de er hadet. Lærerne får det til at lyde som om, deres liv er i overhængende fare, når de kommer til Polen. Det kan jeg simpelthen ikke tro på, og at israelsk efterretningstjeneste skal med på turen for at passe på teenagerne, virker som en vild overdrivelse.

Jeg er ikke helt sikker på, om lærerne selv tror på det, de siger, men man kan fornemme en smule tvivl hos Shamir bag kame-raet. Man kan tydeligt mærke, at de unge har taget ordene til sig, for i Polen opfatter de en masse fjendtligheder i situa-tioner, hvor jeg ikke kan se det. Det giver dem til gengæld et godt sammenhold, når de føler hele omverdenen imod sig, og de vifter stolt med deres israelske flag.

Det fylder nok for meget at genfortælle hele filmen, og der skal også være noget tilbage til dem, der vil se den, så jeg vil stoppe genfortællingen her og gå videre til, hvad der skete

J

34 ARKEN FS2011

efter rulleteksterne, da lyset blev tændt igen i kældercaféen.Der var en ladet stilhed, det var svært at finde på noget at sige efter sådan en film.

Alle skulle lige sunde sig, så ingen havde umiddelbart kom-mentarer. Men pludselig rejser en mand sig, han har siddet lidt skjult ude til venstre for mig. Før han havde åbnet munden, kunne jeg på hans sårede og vrede blik se, hvad han ville sige. Hvis jeg ikke havde haft kvalme før, så kom den nu. Jeg følte mig tilbage i folkeskolen, når hele klassen havde fundet på en narrestreg, men man sad med en personlig skyldfølelse lige inden skideballen fra klasselæreren. Det var i hvert fald 8 år siden, jeg sidst havde haft det sådan, men nu sad jeg, på samme måde varm i ansigtet og med den dårlige slags som-merfugle i maven, og afventede skideballen. Den fremmede mands første ord, var netop, at han var fremmed for os, og at han nok ikke ville møde os igen, når han denne aften forlod kældercafeen, men om han godt lige måtte sige nogle ord. Der var stille et stykke tid, og selvom jeg gerne ville undgå ”skideballen” og egentlig godt vidste, hvad han ville sige, var jeg alligevel nysgerrig efter at vide hvem denne mand var (i mit hoved var han, indtil andet blev sagt, udsendt af ADL). Så sagde Mogens Müller det, jeg tænkte: ”Jo, hvis du vil fortælle os hvem du er.”. Han fortalte os at han hed Jan, og det vi allerede havde gættet, at han var jødisk, fremgik da også af hans efternavn, som han fremsagde med stor patos. Derefter gik han i gang med at fortælle os hvor såret og skuffet han var, både over filmen og over os. Han følte, at filmen gjorde grin med antisemitisme og fik det til at fremstå, som om det stort set ikke eksisterede. Han havde selv flere gange oplevet antisemitisme her i Danmark, og hans forældre og bror havde været i holocaust, så han følte sig personligt ramt. Selv nu, når jeg tænker til bage på det, får jeg lidt ondt i maven. Jeg var flov, men også lidt stødt over de anklager, som jeg følte blev rettet mod os. Han kendte som sagt ingen af os, og jeg syntes ikke om den måde, han dømte os på.

Grunden til, at jeg, måske lidt underbevidst, knyttede Jan til ADL, var, at han ikke havde nogen tilknytning til fakultetet, og det virkede, som om han var dukket op bare for at kunne skælde ud. Han havde taget en masse noter, og man følte, at han havde holdt øje med én, for at finde noget at sætte fingeren på.

Men selvom det ikke var en rar måde at vågne op fra filmslum-meren, så indledte hans kritik en god diskussion, som måske

Kronik: Defamation

ikke var kommet i gang uden sådan en optænder, som han gav os. Der var da også nogle voldsomme reaktioner, og nogen følte sig endnu mere stødt over anklagen, end jeg gjorde.

Jeg var lidt ked af, at stemningen i starten var ”ham mod os”, fordi det netop var det, jeg så som det største problem i filmen, at det for jøderne bliver ”os mod dem” eller nærmere ”dem mod os”, og at det skaber fjendtlighed begge veje. Men det var svært at undgå den fornemmelse, med alle de sårede følelser den aften. Selvom det ikke var en rar stemning, var det interessant, fordi det gjorde problemet mere virkeligt for mig. Det gik fra at være noget abstrakt, som lå langt væk fra min verden, til at være en del af min egen virkelighed.

Jeg føler ikke, at jeg nogensinde har været vidne til antisemi-tisme - og endnu mindre, at jeg selv er antisemitisk, og filmen havde efterladt mig med den fornemmelse, at antisemitisme næsten ikke længere eksisterer. Men her var der én, som havde en helt anden mening. Han følte, at antisemitisme i høj grad eksisterer. Hvad sandheden end er, så eksisterer fænomenet i manges bevidsthed, og det gør det vel til et ak-tuelt og reelt problem.

Efterhånden som følelserne blussede lidt ned, kom der mere nuancerede kommentarer på banen, og stemningen blev blødt lidt op, selvom diskussionen stadig var heftig. Den bevægede sig mere over mod Israel-Palæstina og lidt væk fra antisemi-tisme, selvom disse to emner hænger sammen ifølge filmen.Jeg giver min unge alder skylden for min uvidenhed om de politiske forhold i Israel-Palæstina i sidste århundrede. Min mening er baseret på de ting, jeg har hørt rundt omkring, hovedsageligt på teologi, og de indtryk, jeg selv fik under mit korte ophold i Israel i sommer. Jeg vil derfor ikke begive mig ud i en større udlægning af problemerne og debatten den af-ten, for det kunne blive lidt pinligt, men bare fortælle, at jeg fik en masse nye input, og endelig hørte nogle synspunkter, som hverken var pro- eller anti-Israel.

Jeg er stadig ikke begejstret for staten Israel, men mit syn er ikke længere sort-hvidt, jeg har fået flere nuancer med. Aftenen har gjort mig hungrende efter mere viden om situa-tionen, og det kan da kun være positivt. Det var en rigtig god film og diskussion. Jeg er glad for, at jeg tog af sted, selvom det betød lidt stress i starten og lidt ondt i maven.

INDBYDELSE

til en udstilling om

”VISIONER”af Jayne Luckow

Dagligt åbenindtil 29. maj 2011

mellem 9 - 16

Maler og Billedhugger Jayne Luckow er uddan -net på Kunstakademiet i København.

Jayne Luckow siger:Som opvokset i et kunstnerhjem, var kunst ogdets visioner for mig en given ting, der omgavmig. Kunstlivets bredde har altid været og er enstor del af min tilværelse. Mine egne visioner fikjeg igennem naturen og religionen, kærlighed -en og inspirationer fra dem har fulgt mig ogmin udvikling, som menneske og kunstner. Jegkalder mine værker for ”Guddommeligt inspi-rerede billeder”.

Jayne Luckow er datter af BilledhuggerenHenry Luckow-Nielsen, kendt også for statuenaf H.C. Andersen, som står på Rådhuspladsen iKøbenhavn. Denne skulptur bliver i foråret2011 også opstillet i Shanghai i Kina hvor JayneLuckow skal derud og afsløre sin fars værk.

35 ARKEN FS2011

Indbydelse fra Bagsværd Kirke

36 ARKEN FS2011

tværfagligt belyst

Til denne udgave af Arken har jeg valgt at beskæftige mig med fænomenet euro-islam. Fænomenet dukkede sandsynligvis op første gang i 1994 hos den svenske politiker og forfatter Ingmar Karlsson udfra følgende ræsonnement: Euro-islam som en ny afpolitiseret og liberal form for islam der skulle tilskynde til en bedre integration af muslimer i en europæisk sammen-hæng.1 Det at være europæisk muslim2 har sidenhen under-gået forskellige tolkninger og definitioner, som det bl.a. ses hos to af de mest kendte islamtænkere i Europa: Bassam Tibi (1944-) og Tariq Ramadan (1962-). Deres udlægninger må indbyrdes siges at være grundlæggende forskel-lige. I At være europæisk muslim (2002) tydeliggør Ramadan den retslærdes rolle for muslimer bosat i Europa (og i muslimske lande) til at søge tilbage ad fontes i Koranen og pro-fetens sunna, sædvane og heri for-tolke og

ét fænomen

forstå disse vha. ijtihad (intellektuel flid i fortolkningen af den uforanderlige Sharia (Koranen og Hadith) i samspil med den aktuelle dynamiske politiske, sociale og økonomiske kontekst den retslærde er i).3 Endemålet for denne søgen er at realisere den Sande Islams potentiale som religion4 upåvirket af sekularismes udhuling af den enkelte muslims religiøsitet5 og upåvirket af traditionelle taqlid-udgave af muslimsk retsviden-skab.6 Sharia og retsvidenskaben fiqh er altså, ifølge Ramadan, dels 1) en transnational samlet størrelse, 2) udgangspunktet

for kontinuerlig fortolkning af islam og samfund og

3) udgangspunk-tet for en

dynamisk muslimsk livsform både etisk og juridisk. Det første punkt modsiger lidt hele den konceptuelle ramme omkring euro-islam (islam i en europæisk kontekst), men dette skal begrundes udfra Ramadans religiøse opfattelse af islam - og muslimen - der principielt er geografisk universel.7

Bassam Tibi er, i sin vurdering af en islams integrerbarhed i eu-ropæisk kontekst, betydelig mere optaget af tanken om den vestlige prægede form for islam. Muslimen tænkes primært

som den, der skal lade sig

integrere i Europa og ikke

lade sig islami-sere ind i euro-

pæisk kontekst af fjendtligsindede

islamister. Hvis en muslim har viljen til

at lade sig europæ-isere må han opgive

en række ting, der er at finde i islam såsom:

Missionering, jihad og Sharia som retssystem

(ikke den etiske del af Sharia).8 Derudover må

den europæiske muslim erkende, at der i

den islamiske tradition ikke er samme forståelse for pluralisme eller

tolerance, som den Europa har opøvet siden oplysningstiden: a)Tanken om, at pluralisme ikke

blot betyder diversitet, men at man deler de samme grundværdier i det samlede europæiske samfund. b) Toler-ance i islam er historisk set ikke på samme høje niveau som de europæiske idealer. Hvor ahl al-kitab (arab. Bogens folk dvs.jøder og kristne) historisk set har levet side om side med muslimer i muslimsk styrede samfund, har de ikke nydt samme rettigheder som værtsfolket. Derfor kan europæisk forståelse af ordet tolerance udelukkende være det gældende for den

europæiske muslim.9

Ét fænomen - Tværfagligt belyst: Euro-Islam

Af stud.theol. Mathias Harding

37 ARKEN FS2011

1. (Speciale, KU) Possing, Jesper: ”At være –eller ikke at være.. Hvordan defineres den europæiske muslim?” (2005) s.652. Både hos Bassam Tibi og Tariq Ramadan skelnes der ikke direkte mellem hvilke muslimer der adresseres til. Dvs. diffe-rentieringen af muslimer efter kategorierne sunni, shia, konvertit, sektmedlem, tilhænger af sufismen eller efter nationale/kulturelle tilhørsforhold finder ikke sted.3. (Speciale, KU) Possing, Jesper: ”At være –eller ikke at være.. Hvordan defi-neres den europæiske muslim? – en sammenlignende undersøgelse af religiøs identitet hos Tariq Ramadan og forskellige muslimer” (2005) s.50ø + Ramadan, Tariq:”At være europæisk muslim – islamiske kilder i en europæisk sammen-hæng(2002) s.83.4. (Speciale, KU) Possing, Jesper: ”At være –eller ikke at være.. Hvordan defi-neres den europæiske muslim?” (2005) s.64n5. (Speciale, KU) Possing, Jesper: ”At være –eller ikke at være.. Hvordan defi-neres den europæiske muslim?” (2005) s.63m6. Ramadan inddeler den muslimske retsvidenskabs historie således at tiden mellem 1258-1870 var kendetegnet ved en stagnation og tilbagegang i ijtihads sammenhæng. Tænkningen indenfor for denne periode blev fastlåst og sociale,politiske og økonomiske påvirkninger af muslimske samfund blev ignoreret. Der blev ikke foretaget ijtihad, men tværtimod udelukkende statisk taqlid (efterfølgelse) af tidligere tiders fortolkninger af religion og samfund. (Ramadan, Tariq: ”At være europæisk muslim – islamiske kilder i en europæisk

sammenhæng (2002) s.58 + Possing, 2005 s.51m)7. (Speciale, KU) Possing, Jesper: ”At være –eller ikke at

være.. Hvordan defineres den europæiske muslim?” (2005) s.66m

8. Interview med Bassam Tibi i Spiegel Online:” Have Stopped Defending Their Values” 10/02/2006 http://www.spiegel.de/inter-

national/spiegel/0,1518,440340,00.html. S.2ø + Tibi, Bassam:”Islam between Culture and Politics” (2005) s.63m

9. Interview med Bassam Tibi i Spiegel Online:” Have Stopped De-fending Their Values” 10/02/2006 http://www.spiegel.de/international/

spiegel/0,1518,440340,00.html. S.2m

Jeg har stillet følgende spørgsmål om euro-islam til en række forskere og opinionsdannere:

“Islam er i dag en realitet i nationernes Europa. Euro-Islam er, ifølge den tysk-syriske islamprofessor Bassam Tibi, ideen om og velviljen til, at sammentænke europæiske muslimers normsyste-mer med vestlige frihedsværdier. Disse er sekularisering, demo-kratisering, tolerance for ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene. Hvilke initiativer skal der til for at disse tanker bliveridentitetsgrundlaget for de brede lag af muslimer, eller lader det sig overhovedet gennemføre som projekt?”

Euro-islam – hvad er det?Af Jørgen Bæk Simonsen , Professor mso ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier (KU)

Tariq Ramadan (født 1962) nævnes ofte som en af de tidligste og en af fremmeste fortalere for de uomgængelige bestræ-belser på at formulere en fortolkning af islam, der genspejler den politiske, sociale, økonomiske og religiøse virkelighed muslimer bosat i Europa lever i. Han formulerede sine tanker om emnet første gang i en bog, der blev udgivet i 1999 med titlen To be a European Muslim. A Study of Islamic Sources in the European Context, der få år efter kom i en dansk oversættelse.

I et historisk perspektiv, er det imidlertid urimeligt at udråbe Ramadan som fadder til begrebet euro-islam. Allerede i 1998 havde Aminah Tønnsen Echammari i en bog med titlen Islam ieuropæisk klædedragt. Stof til eftertanke og selvransagelse gjort lignende tanker gældende, og ret beset kan bestræbel-serne spores helt tilbage til begyndelsen af 1990´erne, hvor enkelte af de uddannede imamer i Danmark med Abu Laban (1946-2007) som det fremmeste eksempel og unge muslimer født i Danmark af muslimske forældre kommer hertil enten som arbejdsmigranter eller som flygtninge begyndte at disku-tere, hvorledes islam bedst kunne praktiseres i den danskesammenhæng de var en del af.

Uanset om det nu var den ene eller den anden, der gjorde synspunkter gældende, var tendensen identisk. Udfordrin-gen var at skabe en fortolkning af islam, der kunne give den enkelte troende mening i de sammenhænge, hvor han eller hun levede sit liv. I den henseende var udfordringen ikke an-derledes end den, muslimer gennem historien altid har været stillet over for. Gennem historien er islams religiøse tro på den ene sande gud blevet fortolket forskelligt og debatten om, hvorledes Koranens budskab mest hensigtsmæssigt kan om-sættes til konkret liv har fra begyndelsen været en selvfølgelig del af troen. Det har givet sig udslag i voldsomme debatter muslimer imellem, fortolkninger har udfordret hinanden, og enkelte er endda gået så langt, at de har karakteriseretandre muslimer som kættere.

Derfor har vi gennem de seneste årtier kunne følge, hvorledes muslimer bosat i Europa er begyndt at formulere en fortolk-ning af islam, der genspejler de sammenhænge, muslimer lever i rundt omkring i de europæiske stater. Tager vi eksempelvis Tariq Ramadan som eksempel giver han et bud på, hvorledes dette kan ske, og på det mere principielle plan er der overens-stemmelse mellem de positioner, han tager og de eksempelvis Amina Tønnsen Echammari formulerer. Men der er også for-skelle, og de to eksempler af hver sit køn lægger ikke over-raskende vægten forskellige steder. Ramadan og den form for Euro-islam han repræsenterer, er på flere punkter efter min personlige vurdering af konservativ natur uanset det forhold, at han teoretisk fastholder, at der kan tilvejebringes en symbi-ose mellem værdier med rod i den europæiske tradition og den

38 ARKEN FS201116 ARKEN ES2010

fortolkning af islam han repræsenterer.

Echammari er som troende muslimsk kvinde principielt interesseret i det samme, men har fokuseret sin interesse på et opgør med den patriarkalske tradition islam mange steder er præget af på den ene side og den særlige kulturelle praksis, indvandrede muslimer har bragt med sig til landet. I den sam-menhæng følges hun af mange yngre muslimske kvinder, der ganske som hun fastholder, at islam kan og skal fortolkes som en religiøs tradition, der giver troende kvinder mulighed forat deltage på lige fod med troende muslimske mænd alt i mens de ofte vil kritisere hende for hendes erklærede bestræbel-ser på at fremhæve det danske. Hvor hun som konvertit vil fastholde erfaringer fra sin egen kulturelle tradition, vil andre unge muslimske kvinder fastholde, at islam er universel og derfor principielt hverken kan eller skal presses ind i bestemte kulturelle rammer. De må ganske enkelt brydes for at gøre islam fri og moderne. Det synspunkt fastholdes også af deresmuslimske brødre, men det forhindrer ikke, at der de to køn imellem kan være betydelige forskelle på, hvorledes islams principper i praksis skal håndhæves!

Euro-Islam ensidigt belyst?Af Jørgen S. Nielsen, Grundforskningsfondprofessor i islamstudier og leder af Center forEuropæisk Islamisk Tænkning, Det Teologiske Fakultet (KU)

I visse dele af medierne og den offentlige diskussion generelt er det nærmest blevet til en floskel, at islam står i modsætning til demokrati, menneskerettigheder, den sekulære stat osv. Og dette overføres så til muslimer, bl.a.også danske muslimer, som derfor i deres essens deler disse angivelige islamiske ‘nor-mer’ og derfor skulle have vanskeligheder ved at tilpasse sig vores ‘værdier’. For at fungere i Europa må muslimer nødven-digvis adoptere de europæiske politiske og juridiske forvent-ninger.

Visse universitetsakademikere har gjort sig til fortalere for sådan en analyse, og iblandt dem har Bassam Tibi i Tyskland gjort sig særligt bemærket internationalt. I mange år professor ved Göttingen og nu ved Cornell i USA har Tibi gjort begrebet ‘Euroislam’ til sit. Men i modsætning til mange andres brug af det begreb præsenterer han det som et program, ikke som en

beskrivelse af en process. I en debatbog udgivet i 1995 sagde han, at muslimer i Europa måtte udvikle og tilpasse sig en sækulariseret form for islam lig den, der hersker i Europa. Det betyder:- Tolerance, ‘men ikke i den muslimske forstand’, snarere i en bredere europæisk forstand.- Pluralisme, hvormed han mener at muslimer må opgive den koraniske fornemmelse af overlegenhed (jvfr. Kor. 3:110).- Sækularisme, nemlig adskillelsen mellem religion og stat.1

I en artikel syv år senere uddbyber Tibi, hvad han mener med sækularisme, altså laïcité.2 Det oplagte problem her er, at selv Frankrig ikke i praksis holder sig til dette princip: Alle europæiske lande ligger på et spektrum mellem religion/stat samarbejde og adskillelse, og intet land har en ren form den ene eller anden model. Tibi forventer altså, at muslimer skal være mere europæiske en europæerne selv.

Et dybere og mere kompleks problem er, at diskussionen – både i Tibis form og mere generelt – ikke tager hensyn til de mange og ofte voldsomme diskussioner, der finder sted blandt muslimske intellektuelle idag.3 Denne diskussion afslører en bredde af meninger, som konsekvent ignoreres af europæiske kommentatorer. Blandt andet også, når det drejer sig om sekularisering, demokrati, menneskerettighed osv. Og det interessante er, at debatterne er funderet i den islamiske tekstfortolkningstradition. Der er nogle, der har søgt at pakke europæiske ideer ind i et islamisk sprogbrug, men det har ikke ret megen troværdighed udenfor vestligt orienterede kredse. En af min egne phd-studerende, da jeg var i Birmingham, en jordansk kvinde, argumenterede i sin phd for komplet lighed mellem kønnene ud fra Koranen og dens fortolkning med tra-ditionelle metoder. Hun fortæller mig, at hun i dag finder stor lydhørhed for sine synspunkter i dele af det jordanske publi-kum. Mange, også indenfor det Muslimske Broderskab, har i mange år ført en debat om demokrati som et islamisk princip. Religionsfrihed finder et grundlag i Koranens udsagn: Der er ingen tvang i religion (2:256). Osv.

Ressourcerne til en ’modernisering’ (ikke et godt udtryk) af islam eksisterer i kilderne og i traditionen, og processen er godt i gang, men der er også politiske, sociale og kulturelle processer, som har indflydelse på hvilken vej det går. Så det tager tid, og pres udefra bygget på mangelfuld viden bidrager kun til at forvirre og forsinke.

Ét Fænomen - Tværfagligt belyst: Euro-Islam

39 ARKEN FS2011

1. Bassam Tibi, ‘Les conditions d’un “euro-islam”’, in Robert Bistolfi and Fran-çois Zabbal (eds.), Islams d’Europe: Intégration ou insertion communautaire? (Paris: L’Aube, 1995), ss.230f.2. Bassam Tibi, ‘Muslim migrants in Europe: between Euro-Islam and ghet-toization’, in Nezar AlSayyad and Manuel Castells (eds.), Muslim Europe or Euro-Islam: Politics, culture and civilization in the age of globalization (Lanham: Lexington, 2002), ss.31-52.3. Som eksempel, har jeg givet en smagsprøve af diskussionen omkring religiøse mindretals rettigheder i min artikel “Contemporary discussions on religious minorities in Islam”, Brigham Young University Law Review, 2002, nr. 2, ss.353-369; genoptrykt i Islam and Christian-Muslim Relations, 14, 3 (juli 2003), ss.325-335.

Kernekultur, nation og assimilationaf Kasper Støvring , Post Doc., Ph.d ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier (SDU)

Problemet med ordet integration er, at det meget ofte be-tyder, at den vestlige kultur skal tilpasses den muslimske og omvendt. ”Integration begge veje”, som det hedder. Derfor giver ordet assimilation meget mere mening som noget efter-stræbelsesværdigt. Det betyder, at der findes en kernekultur i de vestlige nationer, som må og skal nyde forrang, og som muslimer skal tilpasses.

En kultur er et kompleks af uskrevne regler, delte underfor-ståede normer og en række værdier, der er så selvfølgelige, at man ofte ikke er opmærksomme på dem. De udgør en slags tavs viden, der ligger på vores rygrad, og som vi spontant betjener os af i omgangen med andre mennesker.

Det er afgørende, at muslimer internaliserer disse normer, altså assimileres. Det gøres især i det civile samfund, og i Dan-mark har vi en historie med stærke civile bevægelser, som harmedvirket til at skabe en meget positiv sammenhængskraft i landet. Hvis muslimer indoptages i f.eks. foreningslivet, har man nået langt. I og med at jeg taler om kultur som fælles nor-mer og værdier, så betyder assimilation ikke, at alle vaner skal aflægges. Ja, man kan endda stadig bevare sin muslimske tro, så længe den altså i kulturel forstand er tilpasset den protes-tantiske kristendom med dens betoning af personlig ansvar-lighed, tillid til fremmede og anerkendelse af sekulariserings-princippet (at religionen selv sætter sine egne grænser).

Hvis man siger, at muslimer blot skal overholde landets love og bekende sig til demokratiets fine principper (den såkaldte forfatningspatriotisme), herunder frihed, lighed og tolerance, så ser man bort fra kulturen og begår en fejl. Men opholder sig alene ved nogle abstrakte, universelle idealer, og det er ikke et tilstrækkeligt stærkt bindemiddel til at skabe samhørighed. Disse abstrakte principper forstår vi hyppigt noget meget forskelligt ved, hvilket vi opdager, når de virkeliggøres i en konkret kultur. Det, der for muslimer er ytringsfrihed, er for protestantiske danskere snarere en meget begrænset, cen-sureret ytringsfrihed. Ligesom vi forstår noget forskelligt ved det almene begreb ”demokrati”. Det er jo alt sammen plusord, som vi alle i princippet går ind for. Men igen: kulturen viser forskellen – og derfor er det vigtig med en kulturel integration, altså assimilation.

Jeg har i min bog Sammenhængskraft (2010) argumenteret for, at det nationale kulturfællesskab – fællesskabet om sproget, hjemlandet, traditionerne, normerne og værdierne fra den protestantiske kristendom – er det bedste middel til at skabe medborgerlig samhørighed, fordi det ikke er slægten (klanen, stammen) og trosfællesskabet, der definerer, hvem du er loyal over for. Pointen er, at man kan vælge at blive en del af det nationale fællesskab, også selv om man f.eks. er en muslimskindvandrer fra Syrien. Det er imidlertid også klart, at det er relativt vanskeligt at blive en del af et nationalt kulturfæl-lesskab, men til gengæld er gevinsterne så meget desto større, når man er det, fordi man i så fald ikke skal leve som fremmedgjort i et vestligt land, hvor der hersker traditioner, som man ikke kan forbinde sig med, måske endda foragter som ugudelige, æreløse og dekadente.

Så: Sprogindlæring, indgiftning, bekendelse til kristendom-men, deltagelse i det civile samfund og national loyalitet (følelser over for hjemlandet, dvs. Danmark) er de bedste midler til at blive assimileret. Problemet er så bare, at det skal ske frivilligt. Det vil sige, at opgaven er aldeles vanskelig at løse med rent politiske midler.

40 ARKEN FS2011

T U R E N G Å R T I L

CYPERN

2. UDGAVE

af Carsten Funder

41 ARKEN FS2011

Forhistorien

For nylig aflagde jeg under en rejse på Cypern et kort besøg i den af Tyrkiet besatte nordlige del af landet. Næsten alle kirker og kristne mindesmærker var afspærrede og/eller vandali-serede. Ingen græsk kirkeklokke har måttet ringe siden 1974 på den del af øen. Men jeg kom over det eneste sted, Skt. An-dreas Klosteret, helt ude på spidsen af Cyperns lange, smalle østlige halvø, hvor nogle få gamle og modige præster vedlige-holder den kristne tradition på et vågeblus. Men det helt specielle ved dette sted er, at både konfessionelle muslimer og kristne valfarter til det tydeligt græsk-ortodokse kloster for at afholde gudstjeneste.

Forklaringen starter tilbage i oldtiden. Cypern var befolket af mykenere (ca. grækere) og en minoritet af fønikere (ca. liba-nesere og syrere). Religionen var hedensk og kulturen blandet, men mest mykensk. Da apostelen Paulus foretog sin første missionsrejse til Cypern sammen med cyprioten Barnabas lod den romerske prokonsul Sergius Paulus sig kristne og Cypern fik dermed hævd på at være første nation med et kristent styre.

Kristendommens udvikling medførte at mykenerne, den store majoritet i landdistrikterne, gik hen og bekendte sig til den byzantinske østkirke. De blev således græsk-ortodokse. Minoriteten, fønikerne, bekendte sig som romersk-katolske maronitter.

Fra korstogene og Richard Løvehjerte i år 1191, sad Romerkir-ken på magten over Cypern og brugte øen som militært hangarskib vendt mod Mellemøsten. Korsriddere og romere regerede fra de to eneste store byer Nicosia og Famagusta. Grækerne befolkede næsten hele resten af øen. Som bønder og underklasse blev de udsat for hård pression af romerkirkens lokale administration.

Efter Konstantinopel var faldet, lå Cypern pludselig farligt isoleret og blev i 1571 erobret af osmannerne. Disse opførte sig med stor sans for at vinde freden efter krigen: Den faldne magts udøvere, fønikernes ætlinge og romerne blev i byerne Nicosia og Famagusta alle grundigt massakrerede. De nye magthavere flyttede derefter ind i den tomme ”fuglerede” og de romerske katedraler og maronittiske kirker blev omgjort til moskéer.

Men udenfor byerne, i de romersk-katolske maronitternes ca. tredive små landsbyer, fik indbyggerne valget mellem at konvertere til islam, dø eller blive slaver. Næsten alle konver-terede. Men de gjorde det med fingrene krydsede på ryggen. Herved opstod de såkaldte linobambakoi (λινοβαμβακοι), som jeg har valgt at oversætte ”linnedbomuldsfolket”(kortform: lino -er). Navnet har på Cypern associationer til en frakke, der er af groft stof på ydersiden og fint foér inderst. Oprindeligt opstod betegnelsen, fordi mange af de oprindelige konvertit-ter var konfektionshandlere. Dette er en folkegruppe, der udadtil er muslimer, men indadtil er kristne.

Derimod oplevede hele den græsk-ortodokse kirke en sand op-blomstring. Den græske majoritets biskopper havde tidligere været hårdt undertrykte af romerkirken. Nu blev disse biskop-per forfremmet til den nye osmanniske magthavers officielle bindeled til befolkningen.

Denne politiske konstruktion fungerede med rimelig suc-ces frem til nationalismen begyndte at få vind i sejlene fra første del af det attende århundrede. Helt galt gik det fra 1878 hvor England indtog Cypern. Biskopperne var herefter ikke længere bindeled mellem befolkningsmajoriteten og de muslimske tidligere magthavere. En del biskopper slog ind på en konsekvent græsk-national linje og vendte sig stærkt imod al islam. Linnedbomuldsfolket kom derfor i klemme i den nye politiske virkelighed.

Som led i en rodfæstet synkretistisk tradition havde lino-erne kunnet gå i moské om fredagen og kirke om søndagen. Men de nationalistiske af biskopperne udelukkede linoerne, medmindre de konverterede ind i den græsk-ortodokse kirke. Størstedelen gik tilbage til kristendommen, men dermed til en anden kristendom end den, de var udgået fra. En mindre gruppe forhærdedes ind i en separatistisk islam, godt hjulpet af England, der med sin del og hersk politik, til stor forbitrelse for den græske majoritet, fortrinsvis rekrutterede koloni-magtens lokale politistyrke blandt muslimerne.

Trods stærk forfølgelse og foragt fra alle nationalistiske lejre stod en lille restgruppe af linoer fast på at være netop linnedbomuldsfolk af stædig og inderlig overbevisning. Men yderligere fortsatte synkretismen som en kulturel og religiøs understrøm i langt bredere lag helt frem til vore dage. En del kirker, moskéer og lokalsamfund var tolerante og fortsatte

Turen går til Cypern

42 ARKEN FS2011

med at have åbne døre til begge sider. Det omtalte Skt. An-dreas Kloster er et af disse steder.

Da Cypern i 1960 havde smidt England ud efter en vanskelig befrielseskrig, ønskede over 80% af befolkningen ΕΝΟΣΙΣ, dvs. sammenlægning med Grækenland. Den nye stat formåede ikke at undgå kamp mellem de græsk-ortodokse og de kon-fessionelle muslimer, der kun var i alt 18% af befolkningen. Muslimerne trak i første omgang det korte strå, hvilket Tyrkiet benyttede som undskyldning for i 1974 at lege politi og inva-dere. 1974 er Cyperns 1864.

Som led i den militære erobring blev alle konfessionelt kristne, svarende 200.000 mennesker eller 82% af nordøens civile befolkning fordrevet af tyrkerne fra de boliger og den identitet deres familier havde haft i alle generationer. Nord-øen blev herefter kraftigt underbefolket og syd-øen kraftigt overbe-folket. Men de tilbageblevne”tyrk-cyprioter”, der mestendels egentlig stammer fra fønikere, maronitter, italienere og de gamle korsriddere, er derefter atter kommet i mindretal. Denne gang grundet ny-bosatte anatolske tyrkere, der udgør en ny, stadigt voksende befolkningsgruppe, der af Tyrkiet bru-ges til at ændre Cyperns demografi for at befæste den ulovlige militære anneksion.

De oprindelige fønikeres ætlinge er nord-øens veluddannede kaste og tilsyneladende sekulariserede. Mange af disse flygter til USA og England og deres tal falder. Bosætterne er derimod som regel uuddannede og danner øens nye lavkaste, der fortsætter deres hjemegns traditionelle islam og egns-fremmede kultur. Men bosætterne stammer samtidig fra en befolkning, der på det nuværende tyrkiske fastland i fordums tid var kristne og grækere. Alt har mange lag på Cypern og har rod i både religion, by-land konflikt og kompliceret storpolitik.Skt. Andreas Klosteret har altid bevaret sine døre åbne til begge sider. Klosteret hænger i med det yderste af neglene i den besatte zone og er eneste synligt persisterende græske kristendom praktiseret i nord. Overlevelsen skyldes modige præster, men også at linoerne har politisk indflydelse i det besatte nord. Den synkretistiske tradition, der er en fælles folkelig understrøm, har hidtil kunnet sikre klosteret som et sjældent mødested mellem nord og syd, mellem øst og vest, mellem fortid og nutid. I korte møder mellem pilgrimme fra alle dele af Cypern opstår og bevares et fluktuerende religiøst og nationalt fællesskab.

Desværre er kun besøg i dagtid mulige grundet tyrkiske militære aktiviteter i det naturskønne område. I mangel af mulighed for ophold på Skt. Andreas tilbød staten Cypern mig to andre klosterophold af nogle dages varighed på den græsk bevarede syd-ø. Jeg tog imod det ene men afstod fra det andet.

Årsagen til det sidste følger her:

En egen oplevelse.

Kykkos Klosteret har betydning som en af den græsk-orto-dokse og også russisk-ortodokse kristendoms vigtigste hellig-domme. Det ligger naturskønt dybt inde i Troodos-bjergene og huser enorme kunstskatte. Munkene er store milde mænd, der beskæftiger sig gennem dagen med sang og bøn.

Jeg fik en venlig modtagelse og en overdådig munkecelle, dobbelt så stor som min egen lejlighed hjemme, dertil med kæmpe altan, storslået udsigt over bjergene og en bal-sal af et badeværelse med badekar og to håndvaske. Første morgen1 stod jeg op for at gå til messe kl. 5. Jeg ville vise al min gode vilje.

Klosteret tegnede sig hemmelighedsfuldt som en sort borg på baggrund af nattens mørke bjerge. Dæmpet stearinlys i kirken. Røgelse og myrra. Sangen steg i styrke og med mange forskel-lige skønne vokaler. Gudstjenesten løb sig i gang efterhånden som stadig flere munke stødte til fra deres celler. Den lille morgenduelige menighed korsede sig og kyssede ikoner ind imellem bønner og sang. Bag ikonostasen kunne skimtes i skygger, at nadveren tilberedtes i røg og damp og med store kultiske fagter. Det var tidløs stemning af oldkirke og den kristne religions mytiske barndom.

Intensiteten steg. Den høje, tynde præst trådte frem ad midterdøren i en prægtig kåbe og påbegyndte uddelingen af nadveren. Jeg lod mig rive med og på et misforstået nik trådte jeg frem. Jeg lagde hovedet tilbage og munden forventnings-fuldt frem.

En stor munks dybe bas buldrede gennem rummet som Guds røst på dommedag: PROTESTANT. STOP! Det var, som taget med et blev revet af kirken. Som om tiden frøs til is og 100’vis af lysstofrør blev tændt. Som om al den tætte myrra og røgelse faldt til jorden som kold dug og luften blev isnende, krystalklar. Det var suset af de historiske begivenheder fra årene 1054, 1204 og 1890’erne, jeg følte ånde mig i nakken.2

Alles øjne var rettet på mig i en fastfrossen uendelighed. Kun en lille bevægelse var synlig: Den høje, stivnede ypperste-præsts øjne plirrede i ryk lynhurtigt og vedvarende fra side til side i den smalle stribe mellem den høje hat og det lige så lange fuldskæg, mens hånden brat var standset midt i sin bevægelse. Hvad nu? En lille svedperle kørte ned ad hans næse og – ping, ramte gulvet. Alt andet stod stille i en langtrukken evighed af formentlig kun nogle sekunders varighed.

Jeg klappede munden i med et smæld, så det gibbede i præst og menighed. Jeg rejste mig fra min knælen og skred mod

Turen går til Cypern

43 ARKEN FS2011

døren. Den kæmpe munk med den dybe stemme vraltede i løb efter mig: ”Jeg er så ked af det, så ked af det” han pressede sig ud ad døren og fortsatte: ”Men du må forstå, vores kirker arbejder på nadverfællesskab. Vi har det bare ikke endnu. En russisk ikonmalerinde fra dagens menighed har problemati-seret, du er konfessionel protestant. Derfor måtte jeg stoppe dig”. Alt, som kan samle.

Det er overraskende, hvor ydmygende det er at få at vide ved et nadverbord, man alligevel ikke hører til, når man nu troede, man gjorde. Der gælder, at protestanterne anerkender de græsk-ortodokse, men det omvendte er endnu ikke tilfældet.3 Som protestanter forventer vi, at en kristen dåb inkluderer nadverfællesskab med enhver kristen menighed. Men det er således ikke altid en given ting den anden vej.

Jeg begyndte at forstå, hvordan linnedbomuldsfolket, der var hemmeligt døbt af deres lokale præst, må have oplevet at blive afvist af Cyperns Kirke, da nationalismen tvang alle til at vælge side. Ved udgangen af det 19.årh. blev den åbne dørs praksis udfordret af på Cypern af aggressiv nationalisme. Segregation og ghettodannelse blev følgen. Denne kuldsejlede udvikling skal vi undgå overalt i Europa.

Skt. Andreas Klosteret er et helligsted med før-kristne og før-muslimske rødder. Her mødes mennesker fra begge konfes-sioner og dyrker det, der er fælles og kan samle. På samme måde fejrer flere muslimer herhjemme jul i kristne kirker sam-men med ”gammeldanskerne”. Dette bifaldes lykkeligvis af både Danmarks imamer, indvandrer- og folkekirkepræster og indvandrerkonsulenter.4 Ingen bliver en dårligere muslim eller kristen af at kende og omgås de andre. Forskellige kulturer mødes på tværs af al ekskluderende nationalisme og danner spiren til at blive ét folk. Historien må lære os at skabe dialog og bevare dialog.

1. Tirsdag den 26.10.20102. Henholdsvis: Det store Skisma, overfaldet på Konstantinopel, Cyperns Kirkes opgør med fremmed mission.3. Bent Fl. Nielsen, lærer i dogmatik, Det teologiske Fakultet, Kbh.4. Kristeligt Dagblad, den 22. december 2010

44 ARKEN FS2011

Politisk Analyse

2011 er valgår, og for første gang i ti år er der rent faktisk spænding om valgresultatet. Op-positionen er foran i meningsmålingerne, og regeringen ser ud til at være løbet sur i dårlige personsager og historisk dårlige menings-målinger. Vil 2011 blive året, hvor Danmark får en ny regering og landets første kvinde-lige statsminister, eller vil regeringen med

S29,1%

B6,3%

C6%

F12,6%

K0,8%

O14,3%

V21,6%

I4,6%

Ø4,7%

Øvr.0%


Kristendemokraterne:

Den egentlige grund til, at denne politiske analyse har fået lov til at komme i Arken, er en vurdering af Kristendemokraterne før og efter et valg. Ideologisk set er Kristendemokraterne et midterparti, men historien har vist, at partiet dog foretræk-ker højre frem for venstre. Selvom partiet ikke blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2007, har partiet ét mandat på Borgen, nemlig den tidligere konservative folketingskandidat Per Ørum Jørgensen, der meldte sig ind i partiet i 2010, og som i dag fun-gerer som Kristendemokraternes politiske ordfører. Siden er det kun gået fremad for partiet, men seneste meningsmåling viser dog, at det stadigvæk ikke er nok til at komme i Folket-inget. Partiet har altså på nuværende tidspunkt ét mandat på Borgen, ét mandat der blev enormt vigtigt ved finanslovs-forhandlingerne sidste år, hvor Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti lige akkurat ikke selv kunne mønstre et flertal, en fuldstændig vanvittig situation, som jeg med et smil på læben stadig husker tilbage på. Dette betød, at Kristen-demokraterne fik sat et betydeligt aftryk på finansloven, der er statens budget, fuldstændigt vanvittigt, men også ekstremt spændende og guf for en politisk kommentator. Samme situa-tion gør sig gældende ved disse dages 2020-forhandlinger, hvor Kristendemokraterne indtil videre blandt andet har bidraget med det afgørende mandat til en genindførelse af grænsekontrollen, som lige nu er under skarp kritik af de andre lande i EU. Partiet er dog altid løbende blevet kritiseret for ikke at være i stand til at adskille politik fra religion. Kritikken går på, at partiet i for høj grad begrunder politiske holdninger reli-giøst, et synspunkt, der i 2008 under stor mediebevågenhed fik mange medlemmer til at melde sig ud af partiet. Således er man stadig mod abort i 2011, come on. Jeg tror, det netop er disse religiøst begrundede holdninger, der gør, at partiet i dag ikke er i stand til at komme i Folketinget sammenlignet med tidligere, hvor Kristendemokraterne flere gange er blevet valgt ind. Det er en anden tid og en anden verden, vi i dag lever i, en verden, hvor religion ikke spiller den store rolle for langt størstedelen af danskerne. Når det så er sagt, er der jo intet i vejen med at basere sin politisk på næstekærlighed, men at kalde partiet Kristendemokraterne gør det jo ikke ligefrem svært for folk at gætte, hvilken religiøs overbevisning, man tilhører, og det falder mange vælgere for brystet. Kommer Kristendemokraterne ind ved næste valg samtidig med, at blå blok får flertal (noget der på nuværende tidspunkt ser ud til på det nærmeste at kræve Guds skjulte indgriben på valgdagen (Bultmann)) vil Kristendemokraterne få en vigtig rolle, da intet kan gennemføres uden alle partier i blå blok, og det vil blive enormt spændende at følge, hvis det sker.

Af Jonas Ankjær Frederiksen

% af stemmerne (Megafon 11/5 - 2011)

Politisk Analyse

Enhedslisten: 4,7%

Kristendemokraterne: 0,8%

Dansk Folkeparti: 14,3%

Liberal Alliance: 4,6%

Venstre: 21,6%

45 ARKEN FS2011

S29,1%

B6,3%

C6%

F12,6%

K0,8%

O14,3%

V21,6%

I4,6%

Ø4,7%

Øvr.0%


Politisk Analyse2020-planen og udlændingedebatten som to-neangivende i en valgkamp for fjerde gange i træk kunne få flertal i Folketinget? Det er hoved-sageligt disse spørgsmål, denne politiske analyse vil forsøge at give nogle kvalificerede bud på, ligesom den selvfølgelig vil tage udgangspunkt i de seneste meningsmålinger og forsøges skre-vet så objektivt som muligt.

Venstre:

Lars Løkkes parti står på nuværende tidspunkt til et valgresul-tat, der ligger under valget i 2007, og da den blå blok sammen-lagt er et pænt stykke bagud i forhold til den røde blok, vil det være utænkeligt at forestille sig et valg nu, simpelthen fordi blå blok utvivlsomt ville miste flertallet og dermed magten, og der er ingen statsminister, der udskriver valg, hvis man på forhånd ved, at man efter vil stå som taber. Derfor vil vi nok først få et valg tidligst, hvis regeringen indgår en aftale omkring efterlønnen med Dansk Folkeparti og De Radikale, når blå blok igen har flertal, eller når Løkke simpelthen løber tør for tid til november. Skulle blå blok gå hen og generobre flertallet efter valget, er der to muligheder for en regerings-dannelse, nemlig en videreførelse af den nuværende regering bestående af Venstre og De Konservative eller en regering kun bestående af Venstre. Den ukendte faktor er Dansk Folkeparti, da Liberal Alliance klart har understreget, at de ikke vil i regering. Personligt tror jeg ikke, at Dansk Folkeparti vil indgå i en regering af flere grunde. Den indflydelse de i de sidste ti år har haft som tungen på vægtskålen har været enorm sammenlignet med De Konservative, der på trods af minister-poster kun har fået gennemført et minimum af konservative mærkesager med skattelettelser som den mest iøjefaldende, og som nu står til et historisk dårligt valgresultat. Den kolos-sale indflydelse har blandt andet udmøntet sig i ældrepolitik-ken i almindelighed og udlændingepolitikken i særdeleshed, en indflydelse de ved at indgå i et regeringssamarbejde i så fald ville miste. Samtidig vil en regering med Dansk Folkeparti med-føre, at man internt i regeringen vil være uenige på en række centrale politiske områder blandt andet europapolitikken, hvor regeringen i de sidste ti år har haft Socialdemokratiet som fast samarbejdspartner, hvilket på det seneste har irriteret Dansk Folkeparti grelt jævnfør sagen om europagten. Det mest spæn-dende scenarie er, hvis de seneste meningsmålinger holder til efter et valg, hvor Liberal Alliance går meget frem, Venstre og Dansk Folkeparti går lidt tilbage og De Konservative går meget tilbage. I så fald kunne man godt forestille sig, at De Konserva-tive da ville blive tvunget til at forlade regeringen, dog ikke smidt ud af Dansk Folkeparti, da det ville være dræbende for ethvert fremtidigt politisk samarbejde, som, hvis blå blok generobrer flertallet, utvivlsomt vil blive tvunget. Uanset hvad bliver det spændende at se, hvad Dansk Folkeparti har tænkt sig efter et valg, der falder ud til blå bloks fordel.

Socialdemokratiet: 29, 1%

Radikale Venstre: 6,3%

Konservative: 6%

Socialistisk Folkeparti: 12,6%

Enhedslisten: 4,7%Øvrige: 0%

Socialdemokratiet:

Socialdemokratiet er utvivlsomt træt af at tabe, der er gået så lang tid siden, at de var i regering sidst, at mange af de socialdemokrater, der var i regering med Poul Nyrup Rasmus-sen ikke sidder i Folketinget længere, og det er den første udfordring for Socialdemokratiet, nemlig at stort set alle de socialdemokrater, der efter et valg skal være ministre, aldrig har prøvet det før, og det er noget, der spiller ind hos vælgerne. Skulle den røde blok gå hen og få flertal efter valget, hvad der på nuværende tidspunkt er noget, der tyder på, bliver det enormt spændende at se, hvordan de vil danne regering med Helle Thorning Schmidt som statsminister. Her ser jeg to muligheder, Socialdemokratiet og De Radikale eller en trekløverregering, hvor også Socialistisk Folkeparti er med. Den første mulighed er den mest nærliggende, da de ligger tættest på hinanden på det politiske spektrum, selvom mange kommentatorer også taler om Socialistisk Folkeparti i regering, så det bliver spændende at følge Socialistisk Folkeparti på det område. Hvis de vil i regering, bliver det ikke på bekostning af De Radikale, da en regering med Socialdemokratiet og Socialis-tisk Folkeparti i så fald er tvunget til at samarbejde til både højre og venstre på venstrefløjen, og det vil utvivlsomt blive en udfordring af de helt store. Den anden mulighed er den mest spektakulære, en trekløverregering med Enhedslisten som støtteparti, men selvom det er den mest spektakulære, er den samtidig blevet lettere at forestille sig inden for de seneste år, da Socialistisk Folkeparti har bevæget sig mere ind mod midten på en lang række punkter, man har accepteret regeringens skattestop, en fast og fair udlændingepolitik og er så småt begyndt at sige det modsatte af nej til EU. Altså har Socialistisk Folkeparti rykket sig mere ind mod midten og dermed tættere på Socialdemokratiet og De Radikale, der muliggør en trekløverregering. Derfor er jeg ret sikker på, at vi enten vil se en sådan eller en mere velkendt regering med kun Socialdemokratiet og De Radikale efter næste valg.

46 ARKEN FS2011

Dansk Folkeparti:

Dansk Folkeparti er gået frem ved hvert eneste valg, siden partiet blev dannet på ruinerne af Fremskridtspartiet i 1995, og seneste meningsmåling tyder på, at de nok engang vil opleve en lille fremgang. I skrivende stund sidder Dansk Folkeparti på finansminister Claus Hjort Frederiksens kontor og forhand-ler om regeringens 2020-plan, der er en genforhandling af velfærdsforligt fra 2006, og hvor blandt andet en gradvis af-

Rød52,7%

Blå46,5%

Krist., øvr.,0,8%


Politisk Analyse

Blå Blok: 46,5%

Kristendem., Øvrige: 0,8%

skaffelse af efterlønnen og SU-forringelser skal være med til at skaffe 47 mia. kr. til statskassen, og det er pænt mange penge. Jeg er overbevist om, at der nok skal komme en aftale, men hvis der ikke gør, vil vi få et valg inden sommerferien, fordi regeringen i så fald ikke har flertal for planen og Lars Løkke Rasmussen bliver nødt til at udskrive valg. Aftalen bliver et kompromis, ingen tvivl om det, selv finansministeren synes på forhånd at have indset, at en aftale med Dansk Folkeparti om en gradvis afskaffelse af efterlønnen er urealistisk, men efterlønsforringelser skal der nok komme. Spørgsmålet er, hvor meget det koster for regeringen at få Dansk Folkeparti med i en aftale om forringelser af efterlønnen, hvor mange indrømmelser skal Dansk Folkeparti have for at være med. En genindførelse af grænsekontrollen er for mig at se ikke nok, der skal mere på bordet for at Dansk Folkeparti skal kunne stemme for en kraftig forringelse af efterlønnen, som både regeringen og De Radikale er kraftige fortalere for, og som er et kæmpe offer for Dansk Folkeparti. Som nævnt tidligere tyder meget på, at Dansk Folkeparti ikke vil i regering efter et valg, simpelthen fordi de har haft så meget indflydelse de seneste ti år, som de ellers ville miste. Dansk Folkeparti vil gøre alt i verden for, at valgkampen kommer til at handle om udlændinge, et rædselsscenarie for oppositionen, der har tabt de tre seneste valg grundet lige netop den debat, men meget tyder dog på, at det i den kommende valgkamp vil blive økono-mien, der bliver det altafgørende tema. Det bliver således spændende at se, hvordan Dansk Folkeparti vil agere efter et kommende folketingsvalg.

47 ARKEN FS2011

Socialistisk Folkeparti:

Villy Søvndal er manden der har gjort Socialistisk Folkeparti til en væsentlig magtfaktor i dansk politik inden for de seneste år. Han er uhyre populær blandt vælgerne og har formået at mere end fordoble partiets mandater i Folketinget, en fordobling der dog har vist sig om ikke ligegyldig så dog uden større betydning, da Socialdemokratiet, De Radikale og Enhedslisten tilsammen er gået så meget tilbage, at det ikke er lykkedes at få rødt flertal før nu. Således har Socialistisk Folkeparti ikke kunne flytte vælgere over midten, og hvis man vil vinde et folketingsvalg, er det lige netop den evne, man skal besidde. Samtidig har Socialistisk Folkeparti, som jeg nævnte ovenfor de seneste år flyttet sig mod midten, hvilket har givet en del knas med baglandet og kernevælgerne på række områder, og man kan sagtens forestille sig, at vælgere der før har stemt på Socialistisk Folkeparti vil sætte deres kryds ved Enhedslisten ved et kommende folketingsvalg grundet deres nye midt-søgende politik, men så længe de stemmer rødt, vil det jo ikke have den store betydning. Det altoverskyggende spørgsmål er, om Socialistisk Folkeparti vil i regering efter et kommende Folketingsvalg, forudsat at rød blok vinder. Jeg tror som sagt ja, men det bliver ikke på bekostning af De Radikale, så det bliver enormt spændende at se, hvordan Helle Thorning vil kringle den.

Rød52,7%

Blå46,5%

Krist., øvr.,0,8%


% af stemmerne (Megafon 11/5 - 2011)

Rød Blok: 52,7%

48 ARKEN FS2011

De Konservative:

Av av av, den er dum, under fem procent af stemmerne, da det så værst ud. Det har ikke været sjovt at være konservativ det seneste stykke tid, men nu ser det endelig ud til, at der er faldet lidt ro på partiet, der dog stadig ligger historisk dårligt i meningsmålingerne. Faktisk overraskede det mig en del, at vi ikke så en fremgang til De Konservative umiddelbart efter formandsskiftet, fordi der var meget, der tydede på det inden, men sådan er det altså ikke gået. Partiet kæmper stadig og har lige nu andet at tænke på med 2020-forhandelingerne end dår-lige meningsmålinger, men det har ikke skortet på dårlige per-sonsager. Jeg nævner i flæng Lene Espersens udeblivelse fra et vigtigt topmøde i Arktisk Råd for slet ikke at tale om Henriette Kjærs rod i privatøkonomien, sager der ikke ligefrem har hjulpet på vælgertilslutningen. Helge Adams Møllers, en af De Konservatives stemmeslugere, farvel til partiet for noget tid siden er således et glimrende symptom på patientens tilstand. Han begrundede sin afgang med skrantende helbred, men alle og enhver ved, at Helge Adam Møller er en garvet politisk ræv og selvfølgelig har set, hvor det bærer hen ad og vælger ikke at genopstille på det, for ham, helt rigtige tidspunkt. Hvis blå blok generobrer flertallet efter valget, er det nok mest sandsynligt, at alt fortsætter, som det plejer, men man kunne på den anden side godt forestille sig, at De Konservative mere eller mindre frivilligt ville vælge at træde ud af regeringen, for simpelthen at slikke deres sår, genfinde sig selv politisk og finde sig til rette med den nye formand Lars Barfoed. I baglan-det er der nemlig en utilfredshed med, hvor lidt det er lykk-edes De Konservative at gennemføre af konservativ politik de seneste ti år med regeringsmagten, så måske man skulle prøve at få en mere Dansk Folkepartiagtig rolle som støtteparti i en kommende blå regering med kun Venstre. Det man skal gøre fra De Konservatives side nu, er at fokusere på politikken, så kan det aldrig gå helt galt, og kun sådan vil man kunne vænne tilbage til mere normale tilstande.

Politisk Analyse

De Radikale:

Margrethe Vestager er i de her dage en af de mest ombejlede politikere på Borgen i forbindelse med 2020-forhandlingerne. Både for regeringen, der vil gøre alt for at få De Radikale med i en aftale, men også for oppositionen, der vil gøre alt for at forhindre dette. Det er sygt spændende, om de kommer med i en aftale eller ej, men det endelige svar kender vi nok først engang et stykke inde i denne måned. Hvis de kommer med i en aftale, vil det være gift for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti så kort tid før et valg, omvendt vil det være politisk håndværk af hidtil uset genial art, hvis det skulle lykkedes Lars Løkke at få dem med. Jo længere tid der går, jo mere sikker bliver jeg faktisk på, at De Radikale faktisk kommer med i en aftale, men for, undskyld jeg bander, satan hvor er det spæn-dende, og jeg glæder mig til at se i hvilken retning det går. Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at De Radikale klart er tilhænger af et regeringsskifte, men at man rent faktisk mener det alvorligt kan blive svært at forklare, når man lige har indgået et stort og uhyre vigtigt forlig med blå stue, og skulle den gå hen og vinde valget, er der ingen tvivl om hvem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten giver skylden for valgnederlaget. Kommer der en aftale med De Radikale, udskriver Lars Løkke Rasmussen omgående valg med afholdelse inden sommerferien, det er jeg sikker på, en bedre tidspunkt får han simpelthen ikke inden november. Skulle der blive flertal for rød blok, ser De Radikale selvfølgelig sig selv i regering, og det skal de nok også komme, selvom Enhedslisten har været ude at sige, at man hellere ser en regering kun med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.

49 ARKEN FS2011

Metroxpress (2/5 2011)

Vigtige temaer 2011:

Liberal Alliance:

Der er sket meget siden 2007, partiet hedder nu Liberal Alli-ance og lederen Anders Samuelsen. Liberal Alliance er Dan-marks nye hardcore liberale parti og har ganske givet noget af skylden for De Konservatives vælgernedsmeltning. Liberal Alliance er ikke længere et midterparti og nok er ikke længere nok i forhold til Dansk Folkeparti, sådan som det blev sagt, da Naser Khader præsenterede partiet i Folketinget i 2007 med Gitte Seeberg og netop Anders Samuelsen. Liberal Alliance kan gå hen og blive tungen på vægtskålen sammen med Dansk Folkeparti efter næste valgt, og i så fald bliver det spændende at se, hvordan lige netop de to meget forskellige partier har tænkt sig at samarbejde, for det vil blive bidende nødvendigt.

Enhedslisten:

Enhedslisten har altid været Folketingets vagthund, og det vil de fortsætte med at være efter et valg, også selvom rød blok skulle gå hen og vinde. Partiet, der er kollektivt ledet, kommer da uden tvivl til at fungere som støtteparti for en rød regering, en rolle, der vil give dem ind-flydelse og mulighed for rent faktisk at præge de beslutnin-ger, der bliver taget på Borgen. Der er ikke så meget mere at sige, Enhedslis-ten har altid været garant for politik og kommer til at spille en afgørende rolle som støtteparti for en rød regering.

1) Hospitaler og sundhedsvæsen (48 procent).

2) Pensions- og efterløn (29 procent).

3) Ældreomsorg (26 procent).

4) Uddannelse (25 procent).

5) Arbejdsløshed (24 procent).

50 ARKEN FS2011

ANMELDER

Af bogflappen fremgår hans hidtige karriere: Professor og doktor i teologi, domprovst, højskoleforstander, rektor. Men med denne bog har han udråbt sig selv til aktuel og rabiat klimaforkæmper. Teolog Ole Jensen (OJ) har skrevet intet mindre end et kampskrift for naturen!

Ole Jensen er tydeligvis forarget, indig-neret og vred på naturens vegne. I denne bog fyger frustrationen gennem luften – og på hvert eneste opslag springer udråbstegn (!) og kursiveringer i øjnene. Man kan ligefrem mærke med hvilken harme han har slået på tasterne. Man kan ikke vokse uendeligt på endeligt plads, sagde han allerede i 70’erne længe inden klimaet kom på dagsordenen. Anledningen til udgivelsen er nok tidens politiske fokus på klimaet, men det gode ved denne lille bog er, at den graver et spadestik dybere i moder jord end mange andre der udtaler sig om emnet. Klimakrisen er i sig selv kun et symptom – et dramatisk udtryk for vores civilisations dybe misforhold til naturen.Bogen er en forsvarstale for et ændret natursyn og er opbygget som et argu-ment – overordnet opdelt i seks kapitler, der logisk følger på hinanden. Hvert kapitel indeholder kortere artikler, der også ville kunne læses uafhængigt af hinanden.

Det brutale natursyn

OJ samtænker klima- og finanskrise og gennemgår idéhistorien fra skabelsen over oplysningstiden til vor tid (omend det gøres subjektivt og sporadisk!): Et Brutalt Natursyn ligger under alt hvad vi foretager os i økonomi, produktion og forbrug: opfattelsen at naturen er til for menneskets skyld alene, og at vi har lov at gøre med den, hvad vi vil. Uden et fundamentalt forandret natursyn er alle andre tiltag mod klimakrisen blot symp-tombehandling, skriver OJ.

Og hvorfra stammer så denne Licence to Kill? - Svært at svare entydigt på skulle man mene. Dog ikke for Ole Jensen. Ifølge OJ er det filosoffen René Descartes (1596-1650) og hans dualistiske udlægning af skabelsesberetningen, der har den primære skyld. Descartes mente at skaberen har gjort mennesket til herrer over og ejere af naturen (1 Mos 1,26-28). Mennesket får en særstilling i skabelsen mens naturen afhelliges, og med denne opdeling legitimerer kristen-dommen selv brutalitet. Det er ifølge OJ en fejludlægning af skabelsesberet-ningen, som har bidraget afgørende til den skæbnesvangre fejludvikling i vores tænkemåde – det brutale natursyns tænkemåde.

Overfor denne såkaldte ”Fejludlægning”, udlægger OJ så sin egen idéhistorie i artikler hvis overskrifter polemisk lyder: Skabelsestanken inficeres af dualisme, En civilisation, der har mistet evnen til at skamme sig og ikke mindst den rette udlægning af skabelsesberetningen! - Megen fundamentalistisk retorik kan dog tilgives, så længe man mærker hans sympatiske passion for naturen.

Skabelsesteologisk natursyn

Dernæst starter OJs egen argumen-tationen for et skabelsesteologisk natursyn (med Løgstrup i ryggen): Menneske og natur skal bindes sammen igen – Descartes’ opdeling var absurd: Gud satte ikke mennesket til at udnytte naturen, men til at vogte og værne over den. Universet er vort ophav - ikke blot vor omgivelse, som løgstrup fænome-nologisk har formuleret det. Altså et både-og – i modsætning til Descartes’ hverken-eller. OJ formulerer nuancerne og kompleksiteten i en næsten skabel-sesteologisk trinitet:1. Naturen er ikke guddommelig, men

“PÅ KANT MED KLIMAET – om behovet for et ændret natursyn” - af Ole Jensen

anmeldt af Lise Karkov

ISBN-10: 978-87-7457-556-6

51 ARKEN FS2011

heller ikke bare ressource.2. Gud er ikke lig med naturen, men han er heller ikke adskilt fra naturen.3. Mennesket er ingen demiurg, men hel-ler ikke bare et dyr.

OJ argumenterer altså for en gylden mid-delvej, hvor behersket vækst og forbrug med omtanke kan finde sted. Vi mangler sondringen mellem elementære og over-skydende behov, skriver han.

Generelt forsvarer bogen naturen med næb og klør, men sjovt nok er der forurening i luften når oj forholder sig til andre (måske endnu mere) klimavenlige ideologier som panteisme (opfattelsen at gud og naturen er ét), holisme og økologi. Man skulle ellers mene at disse og OJ ikke var uenige når det gjaldt naturen. Den usaglige kritik svækker tro-værdigheden og man mistænker OJ for at forsvare sin skabelsesteologi fremfor naturen. Kritikken modsiger i øvrigt også OJ’s egen universalisme på side 144: Naturen og klimaet skal reddes af men-nesker af alle observanser, ideologier og religioner i samdrægtighed.

Fanfare!

Den forargede tone i bogen er ikke til at tage fejl af: Vi er gået for vidt. Verden er gået helt af lave i vores narcissistiske brug og smid-væk-kultur. Vi har teet os... Pubertært!... Det er en skam. Ja, det er skammeligt, raser OJ. Fra Ole Jensens løftede pegefinger lyder mantraet: Ag-telse! - Vi mangler agtelse for skabervær-ket og det, der er blevet os givet!... Det er lidt belastende at blive sat i skammekro-gen af en bog. Men i sidste halvdel (des mere vi bevæger os fra det abstrakte til det konkrete), kommer der flere op-byggelige og modige ord på dundertalen mod vestens værdier: Økonomisk vækst er det store mantra, som næsten ingen sætter spørgsmålstegn ved. Økonomisk vækst og øget forbrug er korrelater. De kan ikke undvære hinanden. Den ene nødvendiggør den anden og omvendt. Det er en ond cirkel – eller: En ond spiral... Men det er en syg logik, al den stund kloden ikke længere kan holde til det. Den onde systemiske logik må brydes!’

Det er befriende når Ole Jensen for-mulerer sig selvstændigt, og han får vigtige pointer frem. Bogen er ellers fuld af rygdækning. OJ siger ikke mange sæt-ninger uden at enten en filosof (yndlin-gene er Løgstrup, Kant og Schanz) eller

en forfatter (især Kundera, Bjørnvig, V. Jensen) kan citeres for det.

Kapitlet ”Lavmælt peptalk” er heldigvis slet ikke lavmælt, men tværtimod klar og modig tale:

Det moderne menneske må se at blive voksent – også i sin naturforståelse. Det må bringes til selvindsigt. Forbrugeris-mens ynkelige illusionsboble må punk-teres. Forbrug giver ingen ægte glæde, tværtimod, den skaber rastløshed og stress. Det lyder banalt, men det er ikke desto mindre sandt, at de ægte glæder i vid udstrækning er de gratis glæder – kær-lighed, familie, venskaber, fællesskab...

Jeg vil gerne lave en differentieret anbe-faling af bogen:

Hvis man er interesseret i sammen-hængen mellem skabelsesteologi og natursyn, kan man læse hele bogen.

Vil man derimod undersøge natursynet mere åbent, så spring de første tre kapitler over. Få i stedet solid og saglig grund under fødderne i Jakob Wolfs ”Etikken og universet”. Derefter kan man springe ind på side 91 i denne bog, og nyde Ole Jensens ærlige og lidenska-belige forsvar for Moder Jord.

Nøjes med denne anmeldelse eller brug biblioteket, hvis du er bekymret for regn-skovene og om denne bog er skrevet på svanemærket papir.

Bogen er et sammenhængende por-træt af Arne Haugen Sørensen (i det følgende kaldt AHS) og hans kirkekunst i de danske kirker. Den sætter fokus på kirkekunst, som siden kalkmalerierne næsten har været ubemærket. Hvert kapitel består af et værk, dets historie og baggrund, og lidt om hvor vi er i AHS’ kirkekunst. Teksten er skrevet af cand. theol. et art. Lisbeth Smedegaard Andersen, som står bag succesrige udgivelser som ”Mytens forladte hus”, ”Det skjulte ansigt” og ”Som sprækker i virkeligheden”. Hun er også tidligere sog-nepræst og derfor særdeles kvalificeret til at være forfatter på denne bog.

Hun analyserer ikke helt i dybden, men kommer med en beskrivelse af hvert værk, der er spændende selv for én, der har set motiverne før. Personligt er jeg vild med hendes referencer til bibelen og til den danske salmebog. Det sætter værkerne i perspektiv.

Det er en bog, som er let at gå til. Der er store flotte billeder af motiverne, taget i kirkerne, og teksten er også let at gå til. Viden om kunst er ikke nødvendigt.

AHS’ stil er Picasso plus Matisse, som han også begge nævner som sine forbilleder. Picasso for hans vrede og livskraft, Matisse fordi han ”..lagde så meget kærlighed i hvert et strøg..” (s. 9, indledningen).

AHS maler altid store figurer. Man kan godt se, at det er mennesker, men han forøger ofte en legemsdel på figuren. Hans stil kan betegnes som kantet og med mange kontrastfarver. Jeg finder hans kirkekunst for nyskabende og ram-mende, og kunsten er gode motiver på bibelens historier.

Mit favoritmotiv er klart billedet på for-siden, der fremstiler kødets opstandelse. Læg især mærke til de stærke farver og graven. Det skaber utroligt mange tanker og forestillinger hos betragteren, og det er det interessante ved AHS’ motiver. De rører noget hos den der betragter dem.

Bogen slutter med en samtale mellem forfatteren, Lisbeth S. Andersen og Arne Haugen Sørensen, om det sidste værk i bogen, og om hvad kunst kan i forhold til ord. De diskuterer også hvordan man kan formidle bibelens tekst i billeder.

Generelt er bogen et godt indblik i

“ARNE HAUGEN SØRENSENS KIRKEKUNST – Hvor ordene ikke rækker”

- af Lisbeth Smedegaard Andersen

anmeldt af stud. theol. Janni Persson

52 ARKEN FS2011

Arne Haugens Sørensens stil og hans kirkekunst. Han er virkelig et nærmere kig værd. Aller bagerst er der desuden et godt Danmarkskort over de kirker, som er udsmykket af AHS. Af kirker omkring København kan bl.a. nævnes; Vanløse Kirke, Sorgenfri Kirke i Virum, Skt. Ansgar Kirke og Vartov Kirke.

Der er desuden et billede malet af Arne Haugen Sørensen på 3. sal ved aud. 11. - Et af de smukkeste han har malet.

Bogen er udgivet og forhandles af Bi-belselskabet på www.bibelselskabet.dk/boghandel, hvor der også er en del andre teologibøger, der er et klik værd.

Bibelselskabet udgav i 2009 ”Den store passion” med Arne Haugen Sørensens motiver af påsken.

Bogen Polspænding. Forførelse og dialog hos Martin A. Hansen byder på interes-sant læsning, som den udgør en let ka-perlig men tilpas bred og tænksom ind-føring i Martin A. Hansens forfatterskab, hvis kristne tankerigdom, poetologiske refleksioner og skønlitterære skatte i denne delvis korrigerende nylæsning at-ter viser sin aktuelle udsigelseskraft.

Anders Thyrring Andersens gør os opmærksom på, at store ting, de aller-største i menneskelivet - skyld, kær-

“POLSPÆNDING, Forførelse og dialog hos Martin A. Hansen” af Anders Thyr-

ring Andersen

Anmeldt af stud. theol. Anne Christine Benner

ISBN-10: 8702079630

lighed, fortvivlelse og tro - er på færde, når Martin A. Hansen skriver, men vel at mærke til stede i den fallente skikkelse, hvori de alt for ofte optræder: smudsigt betrukne af al den jammerlige dagligdags smålige bedrag, forfængeligheder og frem for alt af en halvhjertet tilgang til tilværelsens alvor og til de mennesker, som burde stå én nærmest. Derved vinder Martin A. Hansen et nærvær i sine fortællinger, hvis afsæt i uforstilte hverdagssituationer fordrer genkendelse og gør handlingen troværdig i en grad, så det narrativt opmalede univers umær-keligt ophæver sin egen fiktionalitet, hvorved Hansen - ved Andersens mellem-komst - tegner sig som en forfatter, der får underet til at ske på overbevisende måde, så det kaldes på at blive troet, at blive håbet, også uden for bogens sider.

Den grundlæggende polspændingsska-bende konflikt, som Martin A. Hansen fortløbende forholder sig til, er troens trange kår i det moderne, hvis fordrede hengivelse i uforbeholden umiddelbar-hed forstandens kølige kalkulation og tvivlplantende hovmod stadigt spænder ben for, hvorved det imidlertid er men-neskets menneskelighed, dvs. dets frihed som åndeligt væsen, som bringes til fald. Dermed er alting lykkeligvis ikke udspillet og det, som hænder hos Martin A. Hansens og dennes skiftevist desillusio-nerede eller direkte usympatisk mani-pulerende personager, er netop, at der sker en tildragelse udefra, som umuliggør den hidtidige livsunddragelse. Dermed peges der på tro og om håb, som de vigtigste komponenter i menne-skelivet, men også på disse fænomeners tendens til at indbryde uventet, som en nåde der kun kan modtages og ikke selvfrembringes, men som når den viser sig - i den konkrete kontekst som regel i det grænsesprængende møde med den medmenneskelige anden - slår den kausale begivenhedsrækkes monotoni i stykker og indstifter en ny begyndelse. Herved spejles den første genopstan-delse, hvis drama må gentages præsen-tisk i hvert enkelt menneskes liv i et opgør med normalitetens forhærdelse. Det er nemlig først gennem spræng-ningen af selvets snævre solipsisme, gennem enten ansvaret, skylden eller kærligheden over for den anden, at men-nesket vinder sin menneskelighed og at verden vinder virkelighed. Sammen-stødet mellem selvrefleksionen og duet peger med Andersens ord ”frem imod et tredje element, genindsættelsen af det

sakrale i menneskets tilværelse.” Heri rummes essensen af Martin A. Hansens forståelse af det evangeliske budskab: at sandheden aldrig forekommer abstrakt og kontekstløs, men tværtimod er det mest konkrete af alt, hvorved Hansens tænkning og digtning grundlæggende bliver dialogisk, hvilket han - vidende eller uvidende herom - havde til fælles med den teologi, der på det europæiske kontinent i samme tidsrum udfoldedes.

Spørgsmålet om forholdet mellem tro og tradition samt menneskets balancering mellem frihed og nødvendighed ind-tager således en central plads i forfat-terskabet. Også Hansen har øjne for, hvorledes den moderne tid med frafaldet af substantielle, værnende rammer om individets liv åbner for et formløshedens vakuum af usikkerhed og tvivl, i hvilket det enkelte menneske dømmes til at gå som ”en Kristoforus på jagt efter noget, der er tilstrækkeligt tungt at bære” (Lykkelige Kristoffer).

Alligevel er svaret på modernitetens opbrudstid ikke en tankeløs tilbageven-den til de gode, gamle dage, hvis glans i højere grad hidrører fra en ideologisk konstrueret snarere end fra en real fortid. Martin A. Hansen har i særde-leshed blik for den særegne dialektik i kosmos og menneskelivet, som lader ødelæggelse og død følge af soning og nyt liv. Faktisk er det sommetider netop, når mennesket får lejlighed til at erfare historiens rådløse kontingens, at samme histories livsstof, tidens egentlige kilde, kan øjnes: ”Naar Traditionerne skrider som mørnede Vægge om dem, kommer de det inderste i Traditionen nær, det evangeliske, det evigt revolutionære.”, (Ved Korsvejen). Kunsten bliver derfor ikke ufornuftigt at genmytologisere vir-keligheden for at vinde en svunden form for entydigt verdensbillede men derimod at erhverve sig det, der kunne benævnes som en naivitet af anden grad eller en efter-kritisk naivitet. Virkeligheden må vindes tilbage på virkelighedens præmis-ser ved hjælp af det, som transcenderer hver en epoke. En Terra Inkognita venter med andre ord i det kendte, som samti-digt er det evigt nye.

Polspændings overskuelige struktur, ukomplicerede sprog og velformidlede indhold gør tilsammen, at man som læser ganske uanstrengt og gelinde føres gennem såvel Martin A. Hansens indre idéverden som forfattervirksom-

Arken anmelder

53 ARKEN FS2011

Som Eva Maria Jensen skriver i foror-det, er bogen en revideret version af hendes ph.d.-afhandling: Aufersteh’n, ja aufersteh’n: Død og evighed i musikken, 1890 – 1920, som er blevet forsvaret ved Institut for Kirkehistorie.

I indledningen skriver forfatteren: ”Kan man høre evigheden? Kan man gennem musikken udtrykke ikke blot dødens virkelighed, men også det store uvisse? Det, som de gamle kaldte evigheden, men som vi moderne mennesker ikke rigtig kan sætte ord på?”

Hvis man én gang har hørt f.eks. den afsluttende korsats fra J.S. Bachs’ Mat-thäuspassion eller Lacrimosa’-satsen fra W.A. Mozarts Requiem ” kan man utvivlsomt svare bekræftende på disse spørgsmål. Her føres tilhøreren ind i en anden dimension, og musikken evner at formidle forudanelsen om den paradi-siske tilstand på den anden side af døden. De nævnte værker er alle udsprunget af den liturgiske tradition. De har så at sige a priori taget stilling

“DØD OG EVIGHED I MUSIKKEN 1890 – 1920” af Eva Maria Jensen

Anmeldt af Bjørn Møller

ISBN 978 87 635 1089 9

hedens ydre indfældning i datidens litterære miljø, som denne bl.a. udfold-ede sig omkring tidsskriftet Heretica. Endvidere skitseres et kort udblik over forfatterens ståsted i den modernistiske tradition, hvortil føjer sig en fortløbende og meget indgående perspektivering til Søren Kierkegaard, af hvilken Martin A. Hansen både filosofisk-æstetisk og teologisk-kristeligt tog meget ved lære. Skildringerne af både de private, de offentlige og de fiktive dimensioner af forfatterskabet får på ønskeligste vis lov til selvbevidnende og gensidigt nuance-rende at komme til orde gennem yderst velvalgte novelle-, roman- og essaypas-sager, dagbogsnotater samt citater fra Hansens brevkorrespondance med venner og kunstnerkollegaer. Vægten er dog bevidst lagt på den fiktive del af for-fatterskabet, hvilket synes at yde såvel mennesket som forfatteren Martin A. Hansen glimrende retfærdighed, da det i særdeleshed var gennem digtningen, at tilværelsens iboende dramatik oplevedes at finde sit sandeste udtryk og dermed sin forløsning.

En vægtig motivation for bogens tilvejebringelse er tydeligt ønsket om en konfrontation med rubriceringen af forfatterskabet som kristen traditional-isme iblandet nostalgisk almue-romantik, hvorved det ifølge Andersen overses ”hvor radikalt moderne forfatterskabet er i sin lystfulde og radikale kobling mel-lem det æstetiske og det religiøse, det modernistiske og det kristne”. Kritikken retter sig i denne henseende særligt mod Thorkild Bjørnvigs værk om Martin A. Hansen, Kains Alter, der sine i øvrigt glim-rende værklæsninger til trods i første omgang var med til at udbrede myten om den skyldnedbøjede forfatter.

De mange begejstrede ord til trods er der dog enkelte anker mod Polspænd-ing, af hvilke den vægtigste lyder på, at man sommetider føler det en anelse sinkende og forsimplende i denne sam-menhæng at læse Martin A. Hansen på anden hånd, særligt fordi de glimrende udvalgte Hansen-citater netop afslører en kompleksitet i tanken, som ikke altid modsvares af Andersens efterfølgende kommentarer. Uden at ville det kommer Andersen dermed til at gøre sig skyldig i netop det, han allermest ville undgå: at fremstille Hansens forfatterskab på en for spændingsdemonteret facon.

Når dette er sagt har Polspænding utviv-

lsomt stadig en egen berettigelse, idet den i sit smittende engagement på ny skaber afsæt for en oprigtig indlevelse i denne digterpraksis’ velkomponerede blanding af etisk tyngde, æstetisk for-førerisme og metafysisk orientering, i hvis fortælleunivers det skrevne i en ydmyg gestus peger ud over sig selv, hvorved sidste ord af forfatteren altid overlades til en anden.

til forkyndelsen af det eskatologiske spørgsmål. Men man finder også lignende forkyndelse i musikværker beregnet til opførelse i en koncertsal.” Som eksempler nævner hun følgende værker, alle skrevet mellem 1890 og 1920: - Richard Strauss´ symfoniske digtning “Tod und Verklärung.“- Gustav Mahlers ”2. Symfoni”, populært kaldet Opstandelsessymfonien. - Edward Elgars “The Dream of Geron-tius.”- Arnold Schönbergs oratorium “Die Jakobsleiter.“

Tiden 1890 – 1920 altid har interesseret Eva Maria Jensen, især dens fascina-tion af de eskatologiske emner: Døden, opstandelsen og evigheden, også i musikværker fra den tid.

Hun har fundet flere og flere værker af denne type, mange af dem mere eller mindre glemt i dag.

”Det forekom mig at være påfaldende, at de eskatologiske emner blev så fremtræn-gende i en tid, hvor sekulariseringen for alvor gjorde sit indtog i den europæiske kultur. Var der en sammenhæng mellem netop sekulariseringen og den hyppighed, hvormed de religiøse og metafysiske emner dukkede op i den tids kunst, deriblandt musikken? Var det, fordi man ikke længere kunne tale om døden og evigheden, at man måtte synge om den? Endda synge uden ord i de rent instrumen-tale værker? Hvorfor beskæftigede musik-ken sig med de emner, som rettelig hørte teologien til”.

Det trængte til at blive undersøgt nærmere!

Den østrigske forfatter Hugo von Hoffmannstal (1874-1929) siger, at han vil ”skrive en bog på et sprog, som man muligvis en gang i graven vil benytte sig af for at svare den ukendte dommer”. Måske er musikken i tiden 1890 – 1920 dette ukendte sprog. På en gang uoversætteligt og uundværligt.

Bogen er opdelt i 3 afsnit: Den musik-historiske periode 1890-1920, Død og evighed og Udvalgte musikværker med gennemgang af disse værkers tekster. Hertil kommer Noter, Ordforklaringer, Litteratur, Navneregister og Værk-register. Specielt ”Ordforklaringer” kan være nyttige ved gennemgangen af

54 ARKEN FS2011

musikværkerne. Og ”Litteratur” viser, hvor vidt omkring Eva Maria Jensen har været i sine undersøgelser.

Allerede Beethoven var overbevist om, at hans musik havde transcendentale kvaliteter og eftertiden forstærkede denne mening om hans musik og dens ”ophøjede” karakter og ophøjede den næsten tilen slags religion. Iflg. H.G. Koenigsberger var den egentlige årsag til denne udvikling”kirkernes manglende evne til at opfylde de religiøse behov hos de veluddannede europæere. Musikken kunne indfri disse”.

Musikværker blev efterhånden mere og mere opført uden for kirken og i større og bedre koncertsale, koncertinstitu-tionen blev mere udviklet og kompo-nistens stilling ændredes fra kirkelig betjening over borgerlig ansat til at være en uafhængig, fri kunstner som f.eks. Mozart, og i romantikken fik komponis-terne en ny rolle, ”enten som ”musernes præster”, som genier eller ligefrem som profeter.”

Tiden 1890-1920 er musikhistorisk en særlig periode med mange forskelligart-ede tendenser og stilarter. En lang række komponister, som blev født i 1860’erne, (Mahler, Strauss, Debussy, Carl Nielsen, Sibelius, Elgar og Ravel m.fl), trådte frem med deres første værker. Og store metafysiske værker var talrige og populære. De symfoniske værker blev større og længere og krævede større orkestre og dermed større rum til at opføre dem i. Samtidig mistede musikken sin uløselige bindingtil den liturgiske handling. Kunsten fik en ny formidlingsfunktion som manifestation af det uhåndgribelige og det imaginære. Det forventedes af musikken, at den repræsenterede det absolutte,og at den blev en slags andagt, af nogle kaldet: Erstatningsreligion (Ersatzreligion). Musikken skullefortolkes og samtidig alligevel beskæftige sig med emner, som er uoversættelige i et diskursivt sprog, være mere og mere abstrakte og græn-seoverskridende, f.eks. emner som død, evighed opstandelse.

Dette gjorde sig også gældende på lit-teraturens område. Man flytter tabuis-erede emner (såsom religion og død) over i kunsten. Døden spiller f.eks. en central rolle i Johannes.V. Jensens ”Kon-gens Fald” ( 1901) og i Thomas Manns forfatterskab allerede fra debutroma-

nen ”Huset Buddenbrook” (1901). Tilsvarende i billedkunsten, hvor døden ikke siden middelalderen havde været et så hyppigt emne som i 1890-1920. I bo-gen gengives værker af den schweiziske maler Arnold Böcklin (1827-1901), ”Selv-portræt” med døden, som spiller violin, og ”Die Toteninsel.” Hans billeder har væretinspiration for adskillige komponis-ter i tiden bl.a. Sibelius, Rakhmaninov og Max Reger.

Hvordan kommer så død, evighed og opstandelse frem i musikken? Dette er naturligvis vanskeligt at forklare i kort-hed. Her må man gå i lag med bogens værktekster, -noder og musiktekniske forklaringer, hvor alt er velovervejet og velredigeret fra Eva Maria Jensens hånd. Som et kuriosum kan nævnes, at ”dødens musikalske rekvisitter” kan være pause, fermat, brug af specielle in-strumenter, bl.a. tam-tam, en dyb gong, et eksotisk instrument, forstemt violin, efterligning af fuglestemmer og rytmiske motiver, der tolker døden Drejer det sig om evighed og opstandelse, er de klanglige symboler langt fra så entydige, men der kan bruges harpe, klokkespil og celeste, harmonium og orgel og klokker.Læsning af den flotte og velredigerede bog har givet mig stor lyst på at afprøve Eva Maria Jensensforklaringer og ”for-stå” musikken på en ny og bedre måde.

Jeg vil derfor snarest anskaffe mig Rich-ard Strauss’ “Tod und Verklärung“ !

Kærlighed og Kildevand

Mange præster har det nemmere med at skrive prædikener til bisættelser og begravelser end til bryllupper. Det er lige-som lettere at få noget teologisk kød på, når man skal tale til mennesker, der har mistet en elsket, end når man skal tale til mennesker, der har fået en. Denne erfa-ring har redaktør og præst ”con amore”, som hun kalder sig, Charlotte Ekstrand gjort i sin jagt på vielsestaler til den lille bog, der her skal anmeldes.

”Vil du elske og ære – atten vielsestaler” er den samlende titel, og det er en dæk-kende titel, taget som den er fra vielses-ritualets højtidelige tilspørgsel. For det er så afgjort kærligheden mellem brud og brudgom, der er i centrum af de atten ta-ler, eller det er kærligheden som sådan, der er i centrum. ”Gud er kærlighed” hedder det i 1. Johannesbrev, og det bibelord har de bidragende præster, der tæller båder en biskop, en domprovst og en dr. theol., helt inde under huden.

Det er der kommet nogle velskrevne og til tider også både morsomme og højtidelige vielsestaler ud af. Det handler om livet, der først er helt, når det bliver delt med en anden i kærlighed (Jesper Stange), eller det handler om lighederne mellem krig og kærlighed (Poul Joachim Stender) eller om forankringsparathed (Morten Skovsted) og forundringspar-athed (Gudmund Rask Pedersen) som afledninger af kærligheden.

Der tales også om Gud som kærlighedens kilde, hvis udspring vi for Guds skyld ikke skal vende tilbage til, men leve ud af og bade i (Niels Grønkjær). Og man kan læse om, hvordan kirken er det sted, hvor vi samles for at ”flippe ud” i kær-lighed – særligt da til et bryllup (Andreas Christensen). Der trækkes på hverdag-serfaringer og litteratur og naturligvis på vores danske kirkefædre Grundtvig og Kierkegaard, og Bibelens vidnesbyrd er også med i mange af talerne. Jo, der er tale om bryllupsprædikener og ikke bare festtaler, selvom den teologiske tyngde ikke altid er overvældende. Men det behøver man jo heller ikke altid ved et festligt bryllup.

Talerne er stort set renset for personlige historier om brudeparrene, og det gør dem velegnede for andre præster til at søge inspiration i, hvilket da også er hele formålet med udgivelsen. Jeg tror

“VIL DU ELSKE OG ÆRE, Atten vielses-taler” af Charlotte Ekstrand (red.)

Anmeldt af Karsten Bjerreskov Farup, sognepræst i Herstedvester

ISBN-10: 8774950037

Arken anmelder

55 ARKEN FS2011

såmænd også selv, jeg låner en idé eller to til mine kom-mende vielser.

Men hvis man øn-sker stof til at danne sig en ”ægteskabets teologi”, så er det ikke i denne samling af taler, man skal lede. Her er ikke stof til debatten om eventuelle vielser af homoseksuelle par, udover at det stort set er alle talerne, der lige så godt kunne holdes til to af samme køn. For det som sagt kærligheden, der er i fokus. I kærligheden får vi en elsket, og denne elskede er en Guds gave – og opgave – til os. Ved i kirken får vi så Guds velsignelse til at leve i denne kær-lighedens opgave. Og det er alt sam-men rigtigt og godt. Men alt dette gælder jo også al an-den kærlighed end lige den, vi finder i det tosomme ægteskab. Så hvorfor er det netop ægteskabet, der har sit helt eget ritual og sin egen beret-tigelse i kirken? Hvis det altså har det. Med andre og let provokerende ord: Handler ægteska-bet ikke om andet end kærlighed og kildevand? Det giver talerne ikke noget svar på. Så det vi må håbe, at de bidra-gende præster har talt lidt om dette til deres samtale med brudeparrene forud for vielsen.

Ja. Arken er nu online og numrene 143, 144, 145 og 146 ligger allerede til brug på inter-nettet. Så skynd dig ind og meld dig til og læs udgaverne elektronisk.

Du kan enten subscribe direkte til vores Issuu-profil: www.issuu.com/forlaget_arkenEller du kan finde og “synes godt om” os på facebook, hvor vi også linker til udgivel-serne.

Derudover påskønner vi, hvis du falder over et link eller en god historie, som du mener har relevans for dine medstuderende, at du poster det på Arkens facebook-væg.

Find os!

Vil du anmelde for Arken?Vi får stadig flere og flere bøger ind og de skal jo gerne anmeldes. Og aftalen er den samme som altid.

Giv en anmeldelse af en bog og den bliver din egen personlige ejendom.

Kom ned og se, hvad vi har på lager. Der er stadig mange interessante titler, som kan ende som gave til dig selv eller dine kære.

Blandt vores nuværende titler er:

“Gåden Jesus” - af Notto R. Thelle“Forvandlingen af Teologien” - af Philip Clayton“Myrrapollen - 45 Salmer” - Simon Grotrian“Thatcher” - af Jørgen Sevaldsen“Ligusterkirken” af Vigsø Bagge & Nygaard Larsen

Princippet er først-til-mølle, så skynd dig at komme forbi.

Mvh Redaktionen

VISOSVÆRDIGE

56 ARKEN FS2011

Ur-manden

Far og søn var taget på fisketur i en skov langs en stor å. Mandesamvær, myg og lejrbål. Men hen under skumringstid kom balladen: Vi fangede rent faktisk en fisk. Ikke bare en hundestejle, men en kæmpe på 4 kilo. Jeg fik pillet krogen ud af fiskens mund og var klar til at genudsætte.

Men så lød det med fast og klar stemme over min skulder: ”Far, dét gør du bare ikke! Den skal spises!” Jeg forsøgte at argumentere, men vidste på forhånd, at slaget var tabt. Jeg stod fanget i dilemmaet mellem min absolutte og fuldstæn-dige uvilje mod at slå ihjel og på den anden side sønnikes klare fordring om, at jeg denne smukke sommeraften med myggene summende over skovsøen, skulle træde i karakter som ur-manden, faderen, køllesvingeren, der følelsesmæssigt og med håndværksmæssig selvfølgelighed kan håndtere at dræbe den mad, han skaffer til familien.

Jeg tog kniven og en dyb indånding.

Men fisken så mig med sit klare øje tværs ind i sjælen og sagde: ”Jeg ved, jeg er i din magt. Du kan slå mig ihjel. Men du behøver det ikke. Du har mad nok. Jeg kæmper hver dag for at overleve, men jeg er dog glad for mit lille liv. Fra jeg blev skabt beholdt jeg en drøm om tryghed. I dit blik ser jeg et håb, der rækker ud over min daglige kamp i det mørke vand. Vær du mit tegn, at der i denne verden findes mere end æd eller bliv ædt”.Jeg så fra fisken og til sønnike og retur igen. Sønnike gennem-

skuede, hvad der var gang i: ” Nå, Far – hvad bliver det til?”, han var ubønhørlig. Fordringen var klar: Der skulle grilles i aften. Fiskens øje blev mat. Livet blev kød, som vi spiste.

Natten

Selvom det ”bare” var en fisk, så sov jeg rigtig, rigtig dårligt den påfølgende nat. Mennesker er alt for dygtige til at slå ihjel og alt for dårlige til at skabe frodighed, mangfoldighed og skønhed. Disse kvaliteter, som vi burde værne om, eksisterer efterhånden kun i klodens endnu glemte regioner. Bliver det skønne opdaget, så er det straks en stærkt truet art. Vi fører os frem med et figenblad af pæne ord og prætentioner om næstekærlighed hentet i NT. Kunne vi dog lytte og handle efter de ord. Sandheden er, at vi med GT i hånden begærligt griber chefstolen som dyrenes og Jordens herre og helt uden nogen form for ydmyghed skråsikkert fortolker vor rolle som et carte de blanche til at hærge, slå ihjel, brænde ned: Naturen det billige lort! Med største selvfølgelighed fjerner vi skove og vandhuller og erstatter med stål og beton. Vi saver hårdt og brutalt i den gren, vi selv sidder på og er blinde for, at bag den smukke have, vi skulle forvalte, åbenbarer sig en gold ødemark, hvor vi får mindre at skulle have sagt end en myg i Helvede.

I svine- og kostalde og på minkfarme holder vi holocaust for dyr. Højt avancerede dyr med store hjerner og kærlig yngelple-je slår vi ihjel uden at blikke: ”Vi er jo herrefolk, så vi må gerne, ja, vi synes nærmest vi har pligt dertil”. Og samtidig som or-

Af Carsten Funder

Kronik: Vis os værdige

57 ARKEN FS2011

ganer fra svin implanteres som reservedele i menneskekroppe, så mæsker vi os i stor stil i svinekød, der fysiologisk og kemisk placerer os mindre end fem procent fra kannibalstadiet.

Grænsen for, hvem der er ude og hvem, der er inde, har bestandig rykket sig. England har gennem århundrederne udryddet talrige indianerstammer, negre - f.eks. samtlige oprindelige indfødte fra vor Prinsesse Marys Tasmanien. Nazis-terne har gasset jøder. Alt er sket med samme selvfølgelighed, som vi i vor samtid æder eller udrydder den ene dyreart efter den anden. Dansk landbrug er et dyrenes holocaust i en klinisk og uværdig ”kødproduktion”. Om hundrede år vil vi forhåbent-ligt se tilbage hovedrystende og med afsky på vor barbariske fortid.

Det andet

Vi må håbe, at der venter os selv en mere nådig gud end den hjerteløse skæbne, vi har skænket dyrene. Guds Lam var uden synd og lod sig døbe for at anskueliggøre den uskyldiges lidelse. Dyrene lever uden synd, men lider pga. os. Vi vender det blinde øje til. Men tænk, hvis hunden vitterlig også har plads i Himmelen. Jeg kan tro det, for Himmelen vil være et langt fattigere sted uden.

Jesus fangede ikke fisk eller foranledigede rituelle slagtninger. Ελεος θελω και ου θυσιαν – barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtofre (Mt. 9:13, 12:7). Jesus skabte fisk, fangede mennesker og lod de små hunde æde smulerne fra deres herres bord.

Lovens fylde må være så vidt muligt at undgå at ihjelslå i det hele taget.

Vores dåb bør ikke være et misbrug til at udsondre stadig nye former for herrefolk, der blot kommer for at afvaske blodet af deres hænder. Dåben bør være en forpligtelse til at tage vare på hinanden og verden, som bærer vi et barn så varsomt på armen. Lad det budskab komme enhver til gode, uanset, krop, race og art. Dåb er en alvorlig pagt og ikke kun et prinsesse-bryllup for pjank.

Perleporten

Jeg faldt dybere ind i min drøm. Ups, jeg var nået til Perle-porten. Regnebrættet skulle gøres op. Mens Skt. Peter lige var ude på naturens vegne kiggede jeg mig omkring. Henne i hjørnet stod alle de dyr, jeg gennem livet havde spist kødet fra. De var uhyggelig mange. Langt flere end et helt Noahs Ark og mere end to af hver. Der var køer, heste, grise, lam, får og kalve. Mange slags fugle og fisk. Også dyr jeg ikke kender navnet på. Morgen, middag og aften havde jeg spist dyr gennem hele livet. Et hurtigt regnestykke: 23.000 plus nogle hundreder i alt. Et svimlende tal. De stod der bare og søgte mit blik. De fleste af klodens alt for mange mennesker har spist mindst lige så mange dyr som jeg. Grusomt for dyrene. Fuld-stændig uforsvarligt for Kloden.

Morgengry

Jeg vågnede med et z - inden Skt. Peter var tilbage. Badet i sved rullede jeg ud af teltet ved skovsøen og tog en morgen-dukkert. Jeg er ingen helt og havde dagen før ladet mig falde tilbage i rollen som en hulemand. Men fisken havde haft sin mission som ambassadør for de tusinder af slagtedyr, jeg har fortæret men aldrig set i live: Fremover skal det blinde kødfor-brug ned. Dvs. alt unødvendigt og uværdigt drab. Som side-gevinst vil det forbedre Klodens energiregnskab og potentielt give grøn mad til ti gange så mange.

Et lignende syn havde Beatles Paul McCartney på en fisketur for nogle år tilbage. Det første til hans kampagne: ”Kødfri mandag”. Den ide vil jeg hermed både slå til lyd for, og selv vil jeg indføre mindst en kødfri dag i ugen. Måske vil jeg hen ad vejen kunne forfremme mig selv til at blive næsten vegetar og medvirke til at reducere mængden af død og lidelse.

Hør sønnike, hold mig fast på: Vi skal kunne se fisken i øjet, hvis vi vil spise den.

In March 2010, Tel Aviv University joined Oxford, Columbia, and the Univer-sity of California, Los Angeles in bringing Meat-Free Mondays to its campus. In October 2009, Baltimore City Public Schools made Mondays meatless for its 82,000 students. Although the move angered some, school officials have reported that Monday has become the most popular lunch day and the school system has saved 20 cents per meal per student every Monday by not serving meat.

Sir Paul McCartney declares: Having one designated meat-free day a week is actually a meaningful change that everyone can make, that goes to the heart of several important political, environmental, and ethical issues all at once…for instance it not only ad-dresses pollution, but better health, the ethical treatment of animals, global hunger and community and political activism.http://matadornetwork.com/change/meatless-monday-sir-paul-mccartney-and-mario-batali-agree

58 ARKEN FS2011

”Så blev det sommer” – en sætning jeg hørte af flere, uafhæn-gigt af hinanden, den anden dag. Og ja, så blev det sommer, eller i hvert fald begyndelsen på den. Nyt bryder frem, og det gør det også blandt alle os mennesker. Det ”deprimerende mørke” pakkes væk, og frem kommer de ”lyse ideer”.

Det Teologiske Fagråd har også fået en masse nye ideer. Vi har for nyligt afholdt visions- og strategimøde, omhandlende fag-rådets visioner for fremtiden, samt Københavns Universitets strategi (kan også kaldes visioner/handleplan) for 2012-2016.

Visioner

De vigtigste opgaver for fagrådet omhandler synlighed, infor-mation og inddragelse. Indenfor de seneste par år er fagrådet vokset støt. Fra at være en fast skare på 7-8 personer for 3-4 år siden, er fagrådets bestyrelse i dag på 15 personer. Og det er ikke kun hér der er sket en fordobling. Fagrådet medinddrages i stadigt flere sager på fakultetet. Dette er sager hvis udfald berører alle stude-rende på fakultetet, og derfor er fagrådet yderst vigtigt. Og

det vigtigste for fagrådet er altså at ”komme ud” til alle stu-derende, så de kan blive opmærksomme på denne vigtighed.I øjeblikket sker der også en masse; ændringer i studieord-ningen, udflytningen til Amager og KUs strategi 2012-2016, er blot nogle af disse ting. Fagrådet er med i arbejdet omkring alt dette, og er også centralt placeret i div. udvalg osv. I øjeblikket tages utrolig mange beslutninger, som har betydning for alle studerende, bl.a. i KUA3-arbejdet, hvor diskussionerne om-handler helt detaljerede ting. Fagrådets opgave i denne forbindelse bliver at informere og inddrage så mange som muligt.

Strategi 2016

Københavns Universitet skal udarbejde en ny strategi for 2012-2016. Strategien skal fungere som KUs handleplan for de fire år; Hvor skal universitetet bevæge sig hen? Hvad skal fokus være? Osv.Rektor og KUs ledelse har lagt op til, at arbejdet med strate-gien bliver et ”buttom-up”-arbejde. Dvs. at arbejdet og ideerne skal komme nedefra inden de besluttes oppe (i bestyrelsen).

Nyt fra Fagrådet

Af Anders Martin Lauritsen, FormandMaj 2011

59 ARKEN FS2011

Dette er selvfølgelig yderst positive udmeldinger. Universi-teterne i Danmark er siden ændringen i Universitetsloven for nogle år siden, blevet yderst top-down-styret, hvilket man også som studerende mærker.Det Teologiske Fagråd er også yderst interesseret i, at denne nye strategi bliver så god som muligt.Fagrådets fokus vil ligge på de studerende og undervisningen. Dette står i skarp kontrast til den nuværende strategi, hvor forskningen er i fokus. Vi vil tilbage til undervisningen, hvilket rektor tydeligvis må være enig i. Rektor overtog nemlig uddannelsesområdet den-gang prorektor blev ansat. Dette gav uddannelsesområdet en opprioritering, og jeg håber, at rektor vil følge dette ”til dørs” i hele strategi-arbejdet.

Fagrådet har på et visionsmøde lavet en lille workshop vedr. strategien 2012-2016. Vores hovedfokus blev vi hurtigt enige om, og dette skulle som sagt være uddannelse og undervis-ing. Jeg vil da også vove at påstå, at den gode forskning ikke komme alene med den økonomiske prioritering på dette område. En opprioriteret uddannelse med forskningsbaseret

undervisning er fundamentet for forskningen, for uddannes der ikke ”top-studenter”, så vil der heller ikke blive uddan-net forskere. Derfor er undervisningen hele fundamentet. Universitetet skal derfor i større grad fokusere økonomisk på undervisning (som jo kan være forskningsbaseret), og i mindre grad på forskning, for på dette område sker der yderst meget i dette øjeblik. KU henter den ene store forskningsbevilling hjem efter den anden. Nogle forskere vil måske sige, at der jo ikke forskes i alt det, som der egentlig kunne forskes i. Og til det må jeg sige, at det handler om prioriteringer, og hér må der ikke prioriteres forkert. Øget fokus på uddannelse og undervisning, giver flere dygtige og kompetente forskere.

Ideer til fagrådet

Har du en ide eller kommentar til fagrådet modtages denne gerne. Send en mail til [email protected], og vi vil behandle din henvendelse.Find også fagrådet på Facebook.

‘sBS

I kølvandet på udnævnelsen af Skt. Isidor af Sevilla som helgen for internettet har man, fra Vatikanets side valgt at udvide helgenskaren, da Isidor kun dækker informationsdelen af Inter-nettet.

“Vatikanet har erfaret, at internettet bliver brugt til mange flere ting end blot at søge information og dette vil efterlade troende katolikker i helgenproblemer, hvis internettet bliver brugt til andet end bare at søge information”, udtaler en Biskop Francesco de Napolitano, som er leder af helgenkåringsudvalget ved Vatikanet.

“Vi ønsker ikke at efterlade vore mange børn i denne triste situation, så vi udvider nu vores sortiment, så man nu altid kan påkalde en bestemt helgen til en bestemt handling på inter-nettet”.

Blandt disse nye helgener kan man nu finde Richard Løve-hjerte, som skal beskytte dem, som gamer på internettet. “Vi har erfaret, at spil som World of Warcraft benyttes af mange katolikker på verdensplan og udnævnelsen af Richard Løve-

hjerte vil gøre det muligt at hente guddommelig beskyttelse, når man spiller spil på internettet.”, udtaler Biskoppen.

Foruden den berømte korsridder vil man også kunne finde munken Stk. Brendan, som rejste rundt i sin søgen på Paradis-øen og på det grundlag skrev en masse personlige notater. Ud-fra den anskuelse har man udnævnt Skt. Brendan som helgen for de mange bloggere, som internettet bugner af.

En tredje nyudnævnt helgen for internettets mange facetter er den etiopiske biskop Skt. Frumentius, som vil påtage sig hackerdelen, da han egenrådigt indarbejdede sig ind i Etiopien for at fremme kristendommen i disse ugæstfrie egne.

“Vi er meget glade for disse helgener, som vil være med til at udbrede kristendommen på internettet”, udtaler Biskoppen, som ikke tager synderlig notits af det, da Arkens udsendte reporter pointerer, at hacking på internettet ikke nødvendigvis er en positiv handling.

“Kom nu ind i det 21. Århundrede,” utaler han irriteret.

NYE INTERNETHELGENERVatikanet præsenterer:

ARKEN UDGAVE 147

Documents

Transcript of ARKEN UDGAVE 147