Året der gik for vandsektoren
-
Upload
horten-advokatpartnerselskab -
Category
Law
-
view
71 -
download
0
Transcript of Året der gik for vandsektoren
ÅRET DER GIK I VANDSEKTOREN
4. januar 2017
side 2
− Enkelte nedslag v/Line Markert og René Frisdahl Jensen
− De første indtægtsrammer – erfaringer v/Katrine Stagaard, Forsyningssekretariatet
− Tilknyttede aktiviteter v/René Frisdahl Jensen
− Den nye udbudslov – erfaringer v/Andreas Christensen
− Erfaringer med regler om klimatilpasning v/Anne Christine Matzon
− Persondataforordningen v/Pernille Fromholt
PROGRAM
ET OVERBLIKSBILLEDE MED ENKELTE NEDSLAG
v/advokat Line Markert og advokat René Frisdahl Jensen
− Økonomi
− Opgavefordelingen mellem ejerkommuner og forsyninger
− Konsolidering
− Samarbejder
− Forsyningsstrategien – forventninger til fremtiden?
ÅRET DER GIK
FRA PRISLOFTER TIL INDTÆGTSRAMMER
− Fra etårigt prisloft til flerårige rammer
− Indtægtsrammer og kontrolrammer
− Totaløkonomi
− Effektiviseringskrav til både drift og anlægsomkostninger
− Opdeling for større og mindre vandselskaber
− Ikkepåvirkelige omkostninger
− Tillæg
INDTÆGTSRAMMER
side 6
− Kommune Kredit eller private finansieringsvirksomheder
− Vandsektorlovens § 16− Kommunen kan meddele garanti for vandselskabers lånoptagelse til
hovedvirksomheden
− Stk. 3: Kommuner skal opkræve vederlag på markedsvilkår for meddelelse af garantier for lån til vandselskaber
− Fastsættelse af markedsvilkår
− Vestre landsrets dom af 25. januar 2016 – Sønderborg-sagen (kommunal garanti til varmeselskaber)
− Er vandforsyning og spildevandshåndtering et ”konkurrenceudsat marked”
FINANSIERING
− Lovbestemte styringsmuligheder
− Vandselskaberne skal følge planerne, når de anlægger ledninger
− Kommunen kan pålægge forsyningspligt og kan gennemtvinge forsyning
− Rækkevidden af forsyningspligten?
− Påbud om samarbejder mellem vandforsyningsselskaber
− Politiske styringsmuligheder
− Det årlige dialogmøde
− Ejerstrategi – version 2
− Samarbejdsaftale
KOMMUNERNES STYRINGSMULIGHEDER
− Pligt til årlige dialogmøder mellem kommune og forsyning
− Vandforsyningslovens § 14 b og Miljøbeskyttelseslovens § 32c
− Formål?
− Indhold?
−Det løbende samarbejde?
− Løbende dialog og koordinering
− Samarbejde om konkrete projekter
− Generel samarbejdsaftale
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING
− Højesterets dom af 5. februar 2016
− Fastsættelse af vejbidraget er ikke omfattet af stoploven
− Kommunernes fastsættelse af vejbidraget er underlagt det kommunale tilsyn
− Vejbidraget fastsættes efter samme procedure som betalingsvedtægten og spildevandsselskabets takster
− Efter udskillelses af spildevandsforsyningen fra den kommunale forvaltning:
− Spildevandsselskabet fastsætter. Kommunen legalitetsgodkender
VEJBIDRAG
− Effektiviseringskrav
− Differentiering af taksterne
− Hovedreglen: solidaritetsprincip - taksterne skal som udgangspunkt være ens
− Ny adgang til differentiering – krav om særlige forhold
− Stoplovens regler om ”selskabsmæssige omstruktureringer”
− Hjemmel til at fastsætte regler om forhåndsgodkendelse af fx ejerfordeling eller udtrædelsesbestemmelser
− Undersøgelsesudgifter anses som ”ikke-påvirkelige omkostninger”
KONSOLIDERING I VANDSEKTOREN
side 11HVAD SKER DER?
Fælles ejerskab
− Fors og KLAR (primo 2016)
− NOVAFOS
− KCS, Halsnæs-Hillerød, Helsingør-Hillerød, SAMN
Samarbejder
- Klimatilpasning
- Indkøb
- Drøftelser om fælles renseanlæg, fælles vandindvindings, fælles IT, fælles anlægsprojekter m.v.
side 12
Fælles ejerskab
− Fors og KLAR (primo 2016)
− NOVAFOS
− KCS, Halsnæs-Hillerød, Helsingør-Hillerød, SAMN
Samarbejder
- Klimatilpasning
- Indkøb
- Drøftelser om fælles renseanlæg, fælles vandindvindings, fælles IT, fælles anlægsprojekter m.v.
HVAD SKER DER?
− Private vandværkers levering af måleroplysninger til spildevandsselskaber
− Vestre landsrets dom af 29. juni 2015− Udlevering af oplysninger om vandforbrug uden for kloakerede områder
skal ske vederlagsfrit.
− Betaling for udlevering af oplysninger om vandforbrug til spildevandsselskaber i kloakerede områder.
− ”Landsretten tiltræder byrettens afgørelse om, at vederlaget som udgangspunkt skal fastsættes som de meromkostninger, der er forbundet med videregivelse af målerdata.”
− Praktiske håndtering− Dokumentation for, de faktiske omkostninger
− Aftale med vandværket
− Hvad er alternativet?
SAMARBEJDE OM MÅLEROPLYSNINGER
− ”Forsyning for fremtiden”
− Formålet: Sikre større grad af lighed i reguleringen af de enkelte forsyningsområder
− Forsyningsstrategien varsler større ændringer i reguleringen i alle forsyningssektorerne
− Effektiviseringerne skal give lavere priser for forbrugerne
REGERINGENS FORSYNINGSSTRATEGI
FORSYNINGSSTRATEGIENS FEM PRINCIPPER
Princip 1:
Konkurrence-udsættelse af ikke-monopol-
opgaver
Princip 2:
Økonomisk regulering af
naturlige monopoler
Princip 3:
God selskabs-ledelse
Princip 4:
Robust regulering af forsynings-sikkerhed,
miljø-beskyttelse og
sundhed
Princip 5:
Et effektivt og transparent
tilsyn baseret på ramme-regulering
− Konkurrenceudsættelse
− Lovgennemgang
− Lovgivningen vil blive kigget grundigt efter i sømmene
− Fokus på at fjerne ulige konkurrencevilkår
− F.eks. lånevilkår, ejerskabsform mv.
− Forberedelse?
− Konsekvenser
− Mulige tiltag
KONKURRENCEUDSÆTTELSE | HVAD ER KONSEKVENSEN?
− Indtægtsrammeregulering for de naturlige monopoler
− Politisk aftale fra april 2016: Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren
− Mulighed for at optjene overskud
− Forberedelse
− Processer?
− Optimal tilrettelæggelse af investeringer og drift?
ØKONOMISK REGULERING | HVAD ER KONSEKVENSEN?
− Komitéen for god selskabsledelse
− Planlagte ændringer
− Incitamentsbaseret og økonomisk regulering
− Ejere skal behandles efter samme vilkår og retningslinjer
− Forsyningsvirksomhederne skal underlægges kodeks for god selskabsledelse
− Omstrukturering af virksomheder, som ikke har begrænset hæftelse og ikke er omfattet af selskabsloven
− Forberedelse
− I ejerkredsen
− I bestyrelseslokalet
− I den daglige ledelse
GOD SELSKABSLEDELSE | HVAD ER KONSEKVENSEN?
− Nye sanktionsmuligheder
− Større indgriben fra myndighedernes side
− Øget tilsyn
− Udvidet informationspligt
− Godkendelse af ejerskifte
− Indskrænkning af ejerens råderet
− Sikkerhedspolitiske hensyn?
− Forberedelse?
− Asset Management
ROBUST REGULERING | HVAD ER KONSEKVENSEN?
− Det nuværende tilsyn kunne være bedre
− Skal Energitilsynet og Forsyningssekretariatet ligne deres europæiske kollegaer mere?
− Styrket og risikobaseret tilsyn
− Større inddragelse af tilsynet, sektoren og øvrige interessenter ift. udvikling af reguleringen
− Bedre mulighed for adgang til relevant information
EFFEKTIVT TILSYN | HVAD ER KONSEKVENSEN?
DE FØRSTE INDTÆGTSRAMMER – ERFARINGER
v/Katrine Stagaard, Forsyningssekretariatet
De første økonomiske rammerErfaringer
Katrine Stagaard, Forsyningssekretariatet – 4. januar 2017
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Agenda
1. Årshjul
2. Overordnede konsekvenser
3. Forsyningssekretariatets fokusområder
4. Selskabernes fokusområder
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Årshjul
• Februar 2016:
• Ændring af vandsektorloven
• Ny bekendtgørelse om økonomiske rammer
• Ny bekendtgørelse om medfinansiering af
klimatilpasningsprojekter
• Ny bekendtgørelse om tilknyttet aktivitet
• TOTEX-model fra Copenhagen Economics
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Årshjul
• 15. maj indberetningsfrist i VandData
• Oktober 2016:
• Ændring af bekendtgørelsen om økonomiske rammer
• 15. november frist for udkast
• 15. december frist for afgørelser
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Overordnet konsekvenser af lovændring og bekendtgørelser
• Gruppering i større og mindre vandselskaber
• Kun større vandselskaber skal benchmarkes
• Fremtidig 4-årige reguleringsperiode
• Indfasning frem til 2022/2023 for større vandselskaber
• Mindre vandselskaber fra 2017
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Overordnet konsekvenser af lovændring og bekendtgørelser
• Der skelnes ikke mellem drift og anlæg på indtægtssiden
• De økonomiske rammer baseres på afholdte omkostninger
• Forhåndsgodkendelser indføres
• Tidligere tilknyttede aktiviteter bliver en hovedaktivitet
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Overordnet konsekvenser af lovændring og bekendtgørelser
• TOTEX-benchmarking indføres
• Både driftsomkostninger og investeringsomkostninger
benchmarkes
• Ikke-påvirkelige omkostninger friholdes
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Forsyningssekretariatets fokusområder
• Forhåndsgodkendelser
• Opbygning af de økonomiske rammer
• Fastsættelse af nyt grundlag
• TOTEX-benchmarkingmodel
• Udfasning af prislofterne
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Forsyningssekretariatets fokusområder
• Medfinansieringsprojekter
• Betydningen af ændring af bekendtgørelsen i oktober:
• Tilbagebetaling af vejbidrag
• Planlagte anlægsarbejder
• Genanbringelse ved salg af fast ejendom og større aktiver
• m.m.
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Selskabernes fokusområder
• Opgørelsen af grundlaget
• Niveau for ikke-påvirkelige omkostninger
• Afgift til Forsyningssekretariatet, afgift til ledningsført vand, skatter
m.m.
• Benchmarking
• Fastsættelse af det individuelle effektiviseringskrav
• Effektiviseringskrav til særlige forhold
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Selskabernes fokusområder
• Generelt krav vs. prisudvikling
• Tilbagebetaling af vejbidrag
• Korrektion for overholdelse af prisloft 2015
For at skifte mellem de forskellige niveauer og for at få
den rigtige bullet frem, brug
I tilfælde af for meget tekst i
Selskabernes fokusområder
• Planlagte anlægsarbejder
• Supplerende investeringstillæg
• Tillæg til de økonomiske rammer
Tak fori dagKatrine [email protected]
TILKNYTTEDE AKTIVITETER
v/advokat René Frisdahl Jensen
side 37
− Vandselskabernes lovlige aktivitetsområder reguleres af VSL § 2, stk. 6, nr. 3 og 4, samt VSL § 18
− VSL § 2 definerer »vandforsyningsaktivitet« og »spildevandsaktivitet«, og
− VSL § 18 fastlægger, hvilke andre aktiviteter vandselskaber kan deltage i (tilknyttet virksomhed)
− De begrænsninger der følger VSL gælder kun for vandselskaber og deres datterselskaber, men ikke for andre koncernforbundne selskaber
− Der kan dog gælde andre begrænsninger som kommunalfuldmagten, anden sektorlovgivning mv.
HVILKE OPGAVER MÅ VANDSELSKABER UDFØRE?
side 38ULOVLIGE AKTIVITETER
Udfører et vandselskab andre aktiviteter end vand-og spildevandsaktiviteter og
tilknyttet virksomhed, vil midler anvendt hertil kunne anses for uddelinger, jf. § 7 i
stoploven.
Miljøministeren kan give påbud om at afvikle de
aktiviteter, der falder uden for begrebet »tilknyttet
virksomhed«.
Serviceselskabers aktivitetsområde
reguleres ikke af § 18, men derimod af § 19.
Dette skyldes, at serviceselskaber ikke
er vandselskaber.
side 39
− Fastlægger rammerne for, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve ud over vandforsynings- og spildevandsaktivitet
− Nærmere udmøntet ved »TA-bekendtgørelsen«
− § 18, stk. 3, oplister udtømmende hvilke aktiviteter der kan udøves ud over vand- og spildevandsaktiviteter
− Forståelsen af begrebet »tilknyttet virksomhed« er ikke sammenfaldende med begrebet, som det bl.a. anvendes i elsyningsloven
− Koncerninterne leverancer er ikke tilknyttet virksomhed, men derimod serviceaktivitet, jf. § 19
VSL § 18: TILKNYTTET AKTIVITET
side 40
BEKENDTGØRELSEN: AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL HOVEDVIRKSOMHED
Følgende aktiviteter henregnes til
vandselskabernes hovedaktivitet frem for tilknyttet virksomhed
Salg af overskuds-eller biprodukter
Udnyttelse af nødvendig anlægsmæssig
overkapacitet i form af udleje eller bortforpagtning
af bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom
i øvrigt
Udnyttelse eller salg af energi, der stammer fra
vandselskabets hovedvirksomhed
Driftsopgaver, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand i
forbindelse med medfinansieringsprojekter
Varetagelse af fælles obligatoriske
tømningsordninger
Varetagelse af opgaver omfattet af
betalingslovens §§ 4 og 4 c vedrørende påbud om
kloakering og afdragsordninger
side 41
− Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet
− Udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed
− Salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hidrører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed vedrørende vandselskabets hovedvirksomhed
− Drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget forsyningsområde
− Rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsområde
− Drift af forrensningsanlæg for offentlige og private institutioner og virksomheder,
− Teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner
− Vandforsyningers afregning og indberetning for spildevandsforsyninger, når dette foretages i forbindelse med vandforsyningers måleraflæsning i vandforsyningens eget forsyningsområde.
UDTØMMENDE LISTE OVER TILKNYTTET VIRKSOMHED
side 42HOVEDAKTIVITET CTR. TILKNYTTET VIRKSOMHED?
Overgangsregler
• Stiller selskaberne forskelligt og rejser mange spørgsmål
• Betydning for selskabernes incitamenter
Hovedaktivitet
• Kan finansieres over taksterne
• Ingen omsætningsmæssige begrænsninger
• Intet krav om selskabsmæssig udskillelse
• Indtægter indregnes i indtægtsrammen
• Begrænsning i adgang til at forarbejde
Tilknyttet virksomhed
• Hvis vandselskabets omsætning med tilknyttet virksomhed overskrider et omsætningsloft på 2 mio. kr., skal vandselskabet udskille den tilknyttede virksomhed til et selvstændigt selskab.
side 43
− Hvis den tilknyttede virksomhed ikke er selskabsmæssigt udskilt, skal den holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige aktiviteter.
− Omsætningen i et vandselskabs selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må højst årligt udgøre 3 % af den årlige omsætning i vandselskabet.− Vandselskabets selskabsudskilte tilknyttede virksomhed må dog altid udgøre
op til 2,5 mio. kr. årligt uanset omsætningen i vandselskabet.
− Omsætningsgrænsen på 3 % gælder ikke for de såkaldte 40/60 selskaber, hvor mere end 60 procent af ejerandelene er ejet af ejere, der − ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og
− ikke helt eller delvist er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab.
− Tilknyttet virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår!
HOVEDAKTIVITET CTR. TILKNYTTET VIRKSOMHED?
side 44
SALG AF VANDSELSKABETS REST-, OVERSKUDS- ELLER BIPRODUKTER
Vandselskabets bortskaffelse af affald samt produktion og salg af de rest-, overskuds-
eller biprodukter er en del af hovedvirksomheden.
Det er en forudsætning, at overskuds- eller
biproduktet opstår som led i udøvelse af
hovedaktiviteten.
Vandselskabet må foretage en vis forarbejdning af rest-, overskuds- eller biproduktet, hvis det er hensigtsmæssigt
for vandselskabet for bedre at kunne komme af med
produkterne.
Det er på den anden side begrænset, hvor stor en forarbejdning der må ske af restprodukterne, uden at det mister sin karakter
af hovedvirksomhed.
side 45
− Udnyttelse eller salg af energi fra f.eks. spildevandsslam eller restvarme indgår som en del af hovedvirksomheden.
− Energiproduktion er omfattet af enten elforsynings-, varmeforsynings- eller naturgasforsyningsloven.
− VSL § 19, stk. 1, krav om, at vandselskaberne skal holde aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt.
− VSL stiller ikke krav om, at der skal være selskabsmæssig adskillelse.
− Men det gør elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven!
UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED
side 46
− Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af energiressourcer.
− Energiproduktionsaktiviteter, der alene vedrører vandselskabets udnyttelse af egne energiressourcer er undtaget fra følgende krav:
− Vandselskabers produktion af el, varme eller naturgas, der sker som tilknyttet virksomhed skal dog være regnskabsmæssigt adskilt fra hovedvirksomheden!
UDNYTTELSE ELLER SALG AF ENERGI DER HIDRØRER FRA VANDSELSKABETS HOVEDVIRKSOMHED
§ 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning om
selskabsmæssig adskillelse
Forbuddet i EFL §37 a, stk. 3
Kravet i VSL § 19, stk. 1, om
regnskabsmæssigt adskillelse
side 47
− Mulighed for at udnytte en eventuel overskydende del af den kapacitet, der er nødvendig for at vandselskabet kan opfylde sine forsyningsopgaver.
− Forsyningssikkerhed og lovkrav er nævnt for at tydeliggøre, at et vandselskab ikke må opbygge unødvendig kapacitet for at kunne udnytte denne som tilknyttet virksomhed.
− Udnyttelse af bygnings- eller anlægsmæssig overkapacitet er en del af hovedvirksomheden!
− Ikke hjemmel til at ansætte mere personale end nødvendigt af hensyn til vandselskabets drift eller for at anskaffe ekstra maskiner med henblik på at udøve tilknyttede aktiviteter.
UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET
side 48
UDNYTTELSE AF UUNDGÅELIG FYSISK, DRIFTSMÆSSIG OG ADMINISTRATIV OVERKAPACITET
Ved fysisk overkapacitet forstås derfor kun anden fysisk overkapacitet end anlægsmæssig som f.eks.
den overskydende tid på en for vandselskabet
nødvendig maskine, når vandselskabet ikke selv
anvender den i hovedvirksomheden.
Ved driftsmæssig eller administrativ overkapacitet
forstås den eventuelle arbejdstid, der ikke
anvendes til hovedvirksomheden af det
ansatte personale.
Det er således muligt for vandselskabet at udnytte overskydende kapacitet
hos personale og på driftsmateriel og undgå
værdispild.
KONTRAKTER OG DEN NYE UDBUDSLOV
v/advokat Andreas Christensen
KONTRAKTINDGÅELSE OG –STYRING: HVORDAN OG HVORFOR?
INDGÅELSE AF KONTRAKTEN
EFTERFØLGENDE STYRING AF KONTRAKTEN?
UDBUDS-MATERIALE
3 MÅNEDER: EVALUERING
VEDLIGEHOLD
DRIFT
KONTRAKT-UDFORMNING
DRIFTKRAVSPECIFIKATION
UDBUDS-BEKENDTGØRELSE
EVALUERING AF KONTRAKTPERIODEN OG PRODUKTET (TIL BRUG FOR NÆSTE KONTRAKT)
OPSTART
UDBUDSPROCESSEN: MØDER, EVT. FORHANDLINGSRUNDER,EVALUERING OG KONTRAKT-INDGÅELSE
AFSLUTNING OG OVERLEVERING
DIALOG MED MARKEDET: BEHOV OG MULIGHEDER
ERFARINGER MED REGLER OM KLIMATILPASNING
v/advokatfuldmægtig Anne Christine Matzon
− Kommunens rolle som projektejer − Spildevandselskaberne kan nu varetage drift af anlæg
− Spildevandsselskaberne har musklerne, kompetencerne, behovet, finansieringsmuligheden?
− Manglende sammenhæng mellem projekter over og under jorden, fordi der er forskellige projektejere
− 75 % medfinansiering siden 1. januar 2016− Hindring for nye projekter – også hos de store kommuner
− Langsommere tempo i klimatilpasningen
− Undtagelse: Aftalen er indgået inden 1. januar 2016
− Omkostningsfordeling
− Sikring af klimanlæg − Vejlovens regler om forbud mod tinglysning
MEDFINANSIERINGSPROJEKTER - GENERELLE FOKUSPUNKTER
side 53
− Samarbejder mellem kommuner og/eller selskaber
− Komplekse projekter = kompleks regulering
− Myndighedsopgaverne – koordinering i vandoplandet
− Flere vandløbsmyndigheder i samme vandløb
− Flere spildevandsmyndigheder med forskellige serviceniveauer
− Opgavefordelingen – hvem kan/skal/må
− Hvorfor ikke?
− Totaløkonomi, uanset organiseringsform og finansieringsmodel
− ”Det store Y”
REGULERINGEN GENERELT
side 54
− Ansvarsfordeling mellem kommune og spildevandsselskab
− Er der en øvre grænse for spildevandsselskabernes serviceniveau?
− Er kommunerne forpligtede ud over spildevandsselskaberne?
− Når samarbejdet ikke fungerer
− Hvad kan kommunen bestemme?
− Når kommunen ikke har råd
− Optimering af selskabernes indsats
ANSVAR FOR KLIMATILPASNING
Reguleringsprojekt vedr. omlægning af målsat vandløb:
− Kan man nedlægge et vandløb, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, med henblik på at etablere et spildevandsteknisk anlæg?
− Kan man samtidig flytte den pågældende vandløbsstrækning til et nyt tracé?
− Kan kommunen eller forsyningen afholde udgifterne til projektets samlede realisering?
FLYTNING AF VANDLØB | EKSEMPEL
Spildevandsteknisk anlæg
KAN VEJEN BRUGES SOM SPILDEVANDSANLÆG?
− Kommunal villavej skal klimatilpasses ved hjælp af flere forskellige løsninger
− Spørgsmål vi løbende bliver spurgt om:
− Kan spildevandsselskaber eje render i vejen?
− Udmatrikulering af fortovet til brug for vejbed?
CASE
VadiRende langs kantsten
Permabelasfalt
Forhøjet kantsten
Vejbed
Hjemmelsudfordringer:
− Vejmyndigheden (kommunen) har ejendomsretten til offentligt vejareal (vejlovens kapitel 7)
− Omvendt må kommunen ikke eje eller drive anlæg, der har som deres primære formål at håndtere spildevand (vandsektorlovens § 15)
− Spildevandsselskabers aktivitet må til gengæld som udgangspunkt kun bestå i at eje og drive spildevandsanlæg (vandsektorlovens § 18)
Kan man så meningsfuldt tale om ”vejen som spildevandsanlæg”?
GÅR DET NU AN?
− Ca. 100 ejendomme berøres af separatkloakeringen (ca. 50 –75.000 kr. pr. ejendom)
− Løsningen vil give mulighed for at håndtere et problem, som samlet set berører mere end 1.000 ejendomme i oplandet
− Hvem skal betale?
− Betalingsloven: grundejer betaler for separering på egen grund
− Spildevandsselskabet må finansiere i overensstemmelse med betalingsloven – og dermed ikke grundejernes udgifter
− Få grundejere ender med at betale for foranstaltninger, som i realiteten gavner store dele af oplandet?
KONKRETE EKSEMPLER – ÅBNING AF FÆSTNINGSKANALEN
PERSONDATAFORORDNINGEN
v/advokatfuldmægtig Pernille Fromholt
side 61
− Persondataretten – det nye sort
− Databeskyttelsesforordningen får virkning fra 25. maj 2018
− Databeskyttelsesforordningen i en nøddeskal:
• Grundlæggende ”meget mere af det samme”
• Mindre tick-the-box-tilgang, mere risikobaseret, procesorienteret tilgang
• Strengere sanktioner
PERSONDATARET – HVORFOR NU EGENTLIGT DET?
Er persondata relevant for vandselskaber?
side 62
− Persondata
− ”Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (denregistrerede)” (PDL § 3, nr. 1)
− En person, der direkte eller indirekte kan identificeres
− Også selvom det kun er muligt for den særligt indviede at forstå, hvem oplysningen vedrører
− Helt anonyme oplysninger er ikke omfattet
− Formålsbestemthed, proportionalitet, datakvalitet og sletning
GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER
side 63BEHANDLINGSREGLER
Følsomme oplysninger
PDL § 7 – DBF art. 10
Almindelige oplysninger
PDL § 6 – DBF art. 6
Særlige kategorier
oplysninger
PDL § 8 – DBF art. 10
CPR-numrePDL § 8 – DBF
art. 87
Fx Racemæssig el. etnisk baggrund, politisk, religiøs
eller filosofisk overbevisning
Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold
Genetisk og biologisk materiale samt seksuelle forhold
Strafbare forhold, væsentlige sociale
problemer (smallere under DBF)
Kontaktoplysninger, interesser, økonomi, gæld, sygedage, CV, ansøgning
m.m.
Behandling af personoplysninger kræver altid hjemmel
side 64
− Hvad skal I have styr på inden den 25. maj 2018?
− Compliance med forordningen:
− Implementere effektive interne processer
− Der findes ingen standardløsning
− Sørg for fornødne interne ressourcer og opbakning til projektet
− Step 1: Kortlægning af data og behandling
− Start i god tid…
− Før design og implementering af nye løsninger bør I:
1. Kortlægge dataene og behandlingen samt
2. identificere relevante krav i forordningen fx fortegnelse, oplysningspligt, databehandleraftaler, konsekvensanalyse m.fl.
COMPLIANCE - HVORDAN KOMMER MAN I GANG?
side 65
− Oplysningspligten gælder allerede i dag, men forordningen skærper kravene, bl.a.:
− Kontaktoplysninger
− Formålene og hjemlen for behandling
− Rettigheder for den registrerede (fx indsigtsret, berigtigelse, sletning, indsigelse og dataportabilitet)
− Profilering og konsekvenserne heraf
− Klageadgang m.fl.
− Oplysningspligten skal opfyldes på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles
− Hvad med nye udviklingsprojekter?
NEDSLAG I FORORDNINGEN: OPLYSNINGSPLIGT
side 66
− Forordningen stiller flere krav til indholdet af databehandleraftaler, bl.a.:
− Krav om skriftlighed
− Dokumenteret instruks
− Fortrolighedskrav i forhold til medarbejdere
− Bistår den dataansvarlige i forhold til rettigheder
− Fastlæggelse af sikkerhedskrav
− Sletning eller tilbagelevering ved aftalens ophør
− Adgang til revision og inspektion
− Siger fra ved ulovlig behandling
− Brug af underdatabehandlere: Kræver samtykke fra dataansvarlig og en kontrakt mellem databehandler og underdatabehandleren
NEDSLAG I FORORDNINGEN: DATABEHANDLERAFTALER
Line Markert rådgiver virksomheder og myndigheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskabsfohold og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Et af Lines særlige rådgivningsområder erspørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.
Line har stor erfaring med rådgivning af kommuner og forsyningsvirksomheder om tilrettelæggelse af samarbejder generelt og i konkrete projekter, fx tværkommunale klimatilpasningsprojekter og etablering af fælles forsyningsanlæg (kraftvarmeproduktion, renseanlæg, vandindvindíng mv.).
Line Markert
Partner, Attorney
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder
Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: [email protected]
KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002
PROFIL | LINE MARKERT
UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003
side 68
Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer. Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud. Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder.
Andreas Christensen
Partner
SpecialerKonkurrenceretUdbudsretStatsstøtteOffentlige private samarbejderEU-ret & menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssager
Dir: +4533344226Mob: +4552344226E-mail: [email protected]
KarriereCertificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Møderet for landsret, 2005Partner (equity), Horten, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000:
PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN
UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 1998
Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for offentligt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Hun har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som myndigheder.
Hun rådgiver offentlige myndigheder og halvoffentlige organer om bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.
Hun har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor hun har opnået en betydelig kompetence inden for arbejde med politisk ledede organisationer. Hun er medforfatter til bogen “Kommunale aktieselskaber”. Siden 2003 har hun undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor, og hun afholder kurser om bl.a. offentlig-privat samarbejde.
Rikke Søgaard Berth
Partner
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder
Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: [email protected]
KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse, 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005
PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH
UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996
René Frisdahl Jensen rådgiver primært om energi- og forsyningsret samt offentlig ret, herunder kommuners retsforhold. René Frisdahl Jensen rådgiver desuden om EU-ret og internationale retsforhold vedrørende energisektoren. René Frisdahl Jensen har tidligere i sin karriere været ansat som Erhvervs- og energiattaché på den danske EU-repræsentation i Bruxelles samt som Specialkonsulent i Energistyrelsen.
René Frisdahl Jensen
Senior Attorney
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig ret
Dir: +4533344194Mob: +4552344194E-mail: [email protected]
KarriereMøderet for landsret, 2016Advokatbeskikkelse, 2009Advokatfuldmægtig, Horten, 2007-2009Specialkonsulent, Energistyrelsen, 2006-2007Energi- og Erhvervsattaché, Danmarks Faste Repræsentation ved EU, 2003-2006Fuldmægtig, Energistyrelsen, 1999-2003Stagiaire ved Europa-Kommissionens DG Competition, 1998
PROFIL | RENÉ FRISDAHL JENSEN
UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 1999
Anne Christine Matzon indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun rådgiver blandt andet i miljø- og forsyningsret samt kommunal- og forvaltningsret, særligt inden for vand-, spildevands- og affaldsområderne. Anne Christine har arbejdet med forsyningsret, miljøret og energiret siden 2011; først i Naturstyrelsen og siden i Energistyrelsen, hvor hun arbejdede med regulering af vandsektoren og affaldsenergisektoren som forsyningsdisciplin.
Derudover har Anne Christine udarbejdet og administreret regler inden for vand, spildevand og affald, og er som tidligere embedsmand vant til at arbejde med og betjene den politiske del af centraladministrationen.
Anne Christine Matzon
Assistant Attorney
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retMiljøret, planret & byggeret
Dir: +4533344318Mob: +4552344318E-mail: [email protected]
KarriereAdvokatfuldmægtig, Horten, 2016Fuldmægtig, Energistyrelsen, 2015-2016Fuldmægtig, Naturstyrelsen, 2011-2015Fuldmægtig, Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2010-2011:
PROFIL | ANNE CHRISTINE MATZON
UddannelseMaster i Miljø- og Energiret, Aarhus Universitet, 2016Cand.jur., Syddansk Universitet, 2010
Pernille Fromholt er en del af Hortens afdeling for offentlig ret, hvor hun beskæftiger sig med problemstillinger inden for energi- og forsyningsret, samt kommunal- ogforvaltningsret.
Pernille rådgiver om rammerne for offentlige aktiviteter og organisering af offentlig-private samarbejder, herunder rådgivning om udskillelse af kommunale aktiviteter til fx et lov 548-selskab og etablering af offentlig-private samarbejder efter kommunalfuldmagten.
Pernille er desuden en del af Hortens tværfaglige persondataretsteam, hvor hun beskæftiger sig med persondataretlige problemstillinger (udarbejdelse af persondatapolitik, databehandleraftaler, kortlægning af hjemmel for videregivelse af persondata) samt rådgivning om implementering af databeskyttelsesforordningen.
Pernille Fromholt
Assistant Attorney
SpecialerOffentlig retOffentlig-private samarbejderPersondataret
Dir: +4533344221Mob: +4552344221E-mail: [email protected]
KarriereAdvokatfuldmægtig, Horten, 2015Instruktor, Syddansk Universitet, 2013-2015Stud.jur., Lett, 2013-2015Stud.jur., Tverskov og Partnere, 2012-2013
PROFIL | PERNILLE FROMHOLT
UddannelseCand.jur., Syddansk Universitet, 2015Studieophold, Université de Lausanne, 2014Telders International Moot Court Competition, 2013