Forslag fra arbejdsgruppen

1. Baggrund Stadig flere unge mistrives i større eller mindre grad, hvilket kan være en barriere for at gennemføre et

uddannelsesforløb. Ca. 25 pct. af de syddanske unge, der ikke går videre efter folkeskolen eller falder

fra en ungdomsuddannelse inden for det første år, angiver personlige problemer som en væsentlig

årsag. Det svarer til ca. 880 unge ud af en ungdomsårgang, som ikke fik en ungdomsuddannelse på

grund af mistrivsel. Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale besluttede på mødet den 11. juni

2012 at arbejde sammen om tiltag, som kan øge trivslen blandt de unge på ungdomsuddannelserne.

I forlængelse heraf har der været nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til indsatser,

der hurtigt kan iværksættes og med en markant effekt på gennemførslen på ungdoms- og videregå-

ende uddannelser. Arbejdsgruppen, der bestod af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, psyki-

atrien, kommuner og Region Syddanmark, har holdt fire møder fra medio august til primo oktober

2012.

Sideløbende er der blevet udarbejdet en analyse af udfordringerne i forhold til at støtte unge, der mis-

trives eller er på vej ud i mistrivsel. Analysen er udarbejdet i tæt samarbejde med arbejdsgruppen og

konsulentfirmaet (CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats). Analysen forventes at være færdig i

løbet af oktober 2012.

2. Arbejdsgruppens overordnede betragtninger

Fundamentet for at modarbejde mistrivsel er tilstedeværelse af trivsel.

Derfor bør hovedindsatsen være fokuseret på at skabe plads til trivsel kombineret med en sikkerheds-

net, der kan opfange de, der mistrives.

Mennesker trives, når de anerkendes, når de har plads til at tage ansvar for sig selv og gruppen og

når de mødes med krav, der giver mening.

At anerkende unge mennesker er at vise respekt for ungdomskulturen og forståelse for unges adfærd,

samværsformer og kommunikationskanaler.

At give unge plads til ansvar er at gøre dem til hovedaktører i indsats, der omhandler deres trivsel, og

dermed også at synliggøre, at de har et ansvar for både egen og kammeraters trivsel og mistrivsel.

At stille krav, der giver mening, er som professionel voksen at overdrage sin viden og sine erfaringer

på en måde, der forstås og accepteres af den unge.

Kombinationen af at anerkende, at give ansvar og at stille meningsfulde krav handler med arbejds-

gruppens terminologi om musikalitet.

Musikalitet er at have gehør og at kunne vælge instrument i forhold til situationen. Forudsætningerne

for dette er dels, at den voksne selv trives, dels at den voksne er bevidst om sin rolle i relationen mel-

lem professionel underviser og unge under uddannelse.

Når unge mennesker starter på en ungdomsuddannelse kommer de ikke som ubeskrevne tavler. Un-

dersøgelser viser, at mistrivsel kan spores og forebygges såvel i folkeskolen som i den tidligste barn-

dom. Erfaringer viser også, at unge er udsatte i overgange. Eksempelvis fra folkeskole til ungdomsud-

dannelse.

Derfor er det arbejdsgruppens overbevisning, at tidlig indsats og fokus på overgange vil understøtte

arbejdet med at skabe trivsel og undgå mistrivsel på ungdomsuddannelserne.

Dette falder dog uden for arbejdsgruppens felt, og arbejdsgruppen har i sit arbejde og anbefalinger

alene fokuseret på tiden på ungdomsuddannelsen. Dette vil også være i tråd med anbefaling 1 i rap-

porten fra CABI.

3. Anbefalinger fra arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i følgende fire anbefalinger i rapporten fra CABi:

Skab tilhørsforhold – ”det er vigtigt, at du er her”

Sæt fokus på det ønskede: Trivsel og glæde

Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom

Vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne

Arbejdsgruppens anbefalinger er samlet visualiseret i nedenstående model. Modellen giver mulighed

for varierende implementering spændende fra, at det besluttes, at alle uddannelsesinstitutioner gen-

nemfører hele modellen fra start til at enkelte institutioner kan implementere enkelte dele.

Modellen i figur 1 skal også ses som en ramme, hvorpå supplerende initiativer kan påhæftes. Model-

lens enkelte elementer beskrives herunder.

Figur 1.

Intro-

dag(e)

Facebook-

gruppe

Tænke-

tank

Konsulentbistand

- fx fra B&U eller

eksterne

Handlemuligheder ved

observeret mistrivsel

(Beredskabsplan)

Aktiviteter ved studiestart på

ungdomsuddannelse

Fo

lkes

kole

n*

*Undersøgelser viser, at op imod 20 % unge i 9. klasse lider af mistrivsel – heraf 6-7 % med alvorlige trivselsproblemer, svarende til ca. 1.100-1.300 unge i Region Syddanmark (Kilde: CABI, 2012)

Uddannelse af kontaktlærere:

• Relationsopbygning – udvikling af

lærer-elev-relationen

• Rummelighed

Modellen indeholder grundlæggende to elementer:

Et trivselsskabende element

En beredskabsplan for håndtering af mistrivsel

3.1. Det trivselsskabende element.

På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen er gruppen fremkommet med følgende anbefalinger til

indsatser:

a. Etablering af Facebookgrupper b. Etablering af Tænketank på uddannelsesinstitutioner c. Relationsprojekt – udvikling af lærer-elev-relationen

a. Facebookgrupper

Fundamentet for forslaget ligger i følgende antagelser:

Empowerment – Gør ikke noget for den unge, som han/hun med succes kan gøre selv

Anerkendelse – Anerkend de unge og giv trætte lærere gejsten igen

Åben dialog – Åbenhed om, hvordan vi har det er bedre end undervisning i mistrivsel

Den unge generation henter informationer i og lever i stor udstrækning igennem sociale medier. I dis-

se år særligt på Facebook. Fordi de unge i forvejen færdes dér, kan en Facebook-gruppe være et godt

netværksskabende redskab.

Hvordan skabes grupperne?

Ved studiestart har det nye hold en hel dag med studievejleder og kontaktlærer. På denne dag temati-

seres en række emner som f.eks.:

At italesætte klassens store betydning for, om den enkelte gennemfører uddannelsen

Hvilken omgangstone ønsker vi sammen?

Hvordan støtter vi hinanden?

Hvad gør vi, hvis nogen ikke trives

Aftaler om kontakt ved fravær

Etc.

Særligt vigtigt er aftalerne om kontakt ved fravær. Fravær såvel fysisk som psykisk er det tydeligste

tegn på mistrivsel, og al erfaring viser, at en tidlig kontakt og dialog har stor effekt. Derfor bør der in-

formeres om, hvornår og hvorfor kontaktlæreren vil kontakte ved fravær

Som et naturligt element i snakken introduceres ideen om Facebookgrupper, og herfra skal de unge

nok tage over på den tekniske del.

Holdet har også en kontaktlærer, der deltager på dagen, og det aftales også, hvordan samspillet

fremadrettet skal være mellem hold og kontaktlærer på og omkring Facebookgrupper.

Kontaktlæreren har mulighed for at inddrage studievejlederen ved udfordringer, der ikke umiddelbart

lader sig løse på holdet eller mellem hold og kontaktlærer.

Studievejlederen kender skolens ”beredskabsplan”, hvis der skal sættes målrettet ind.

En forudsætning for succesfuld indsats er velkvalificerede studievejledere og kontaktlærere.

Det betyder dels, at der skal være den fornødne efteruddannelse, og det betyder i særlig grad, at man

på uddannelsesinstitutionerne har modet og viljen til kun at anvende studievejledere og kontaktlærere,

der har ”den rette musikalitet”.

b. Tænketanksprojekt – sæt fokus på trivsel

Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres en tænketank på den enkelte uddannelsesinstitution bestå-

ende af en tværfaglig gruppe af relevante faggrupper og unge.

Målet er at involvere de unge og kalde på medansvar. Tænketanken skal samtidig bidrage til at skabe

en konkret diskussion og dialog omkring trivsel på den enkelte uddannelsesinstitution.

Derudover skal tænketanken have mulighed for at igangsætte forskellige lokale aktiviteter med henblik

på styrke trivslen blandt eleverne.

Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udvikle konceptet, beregne økonomien,

effektvurdering samt opstille planer for udbredelse af konceptet.

c. Relationsprojekt – koncept for kontaktlærere

Arbejdsgruppen anbefaler, at der sættes fokus på den professionelle lærer-elev-relation og hvordan

denne relation kan videreudvikles.

Arbejdsgruppen foreslår, at der udvikles et projekt, hvor der bl.a. udarbejdes et koncept for kontaktlæ-

rere, hvor der fx med ekstern bistand udvikles et kontaktlærerkoncept og –metode til at sætte fokus på

at forbedre trivslen.

Den enkelte lærers kompetencer skal styrkes inden for et eller flere af følgende områder:

Konflikthåndtering/mægling

Relationskompetence/relationsledelse/rummelighed

Klasserumsledelse

Målet med projektet er at adskille den professionelle relation fra den private relation og hjælpe læreren

med dette, og derved skabe en ramme for den professionelle relation mellem lærer-elev

Projektet kan gennemføres på forsøgsskoler: Eksempelvis SOSU Fyn og VUC Fyn

Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udvikle konceptet, beregne økonomien,

effektvurdering samt opstille planer for udbredelse af konceptet, hvis forsøget falder heldigt ud.

3.2. Beredskabsplan for håndtering af mistrivsel

Det er arbejdsgruppens overbevisning, at en gennemførelse af elementerne under afsnit 3.1 vil føre til

øget trivsel og ansvarlighed på ungdomsuddannelserne, og dermed også til mindre mistrivsel og fra-

fald.

Ingen indsats vil dog totalt kunne fjerne mistrivsel, og det er derfor vigtigt med en beredskabsplan for,

hvordan man på den enkelte institution håndterer mistrivsel.

Inspirationen til beredskabsplanen er hentet fra rapporten ”Støtte til sårbare elever” udgivet af Psyki-

atriFonden i 2012. Arbejdsgruppen anbefaler, at alle uddannelsesinstitutioner på baggrund af skemaet

og PsykiatriFondens rapport implementerer beredskabsplanen og aktivt tager stilling til, hvordan hver

enkelt kasse i planen håndteres lokalt. Herunder at der sættes navn på, hvem der kontakter hvem og

hvornår.

Arbejdsgruppen foreslår, at beredskabsplanens fase 3 ”Afdækning og vurdering ift. Videre tiltag” sup-

pleres med en regional telefonisk konsulentfunktion. Denne funktion kunne fx placeres på en børne-

og ungdomspsykiatrisk afdeling og være betjent af relevant fagpersonale i dagtimerne. Funktionen

kan benyttes af kontaktlærere med indgående kendskab til den unge. Der kan ikke gives decideret

behandling, men rådgivning på baggrund af case-beskrivelse. Funktionen kunne finansieres af midler

afsat i budgettet til fælles indsats for de psykisk sårbare på arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelser.

Funktionen skal detajlbeskrives, inden den kan iværksættes.

4. Økonomi I forbindelse med budgetaftalen for 2013 ønsker Region Syddanmark at medvirke til at flere psykisk

sårbare unge fuldfører en ungdomsuddannelse og får adgang til arbejdsmarkedet. I børne- og unge-

psykiatrien opleves et stærkt stigende antal henvisninger. Det er derfor vigtigt med et tættere samar-

bejde og koordination mellem børne- og ungepsykiatrien og de kommunale psykologisk-pædagogiske

rådgivninger (PPR) samt ungdomsuddannelsesinstitutionerne, så der gives den nødvendige indsats

tæt på barnets eller den unges eget miljø. Der afsættes 4 mio. kr. årligt til projektudvikling omkring

psykisk sårbare på arbejdsmarkedet i perioden 2013-2015.

Budgetaftalen for 2013 åbner dermed mulighed for at nye tiltag og projekter målrettet sårbare unge, i

forlængelse af arbejdsgruppens anbefalinger, vil kunne finansieres via disse midler evt. i kombination

med midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje, som årligt er på 20 mio. kr.

5. Afsluttende bemærkninger

CABI har som nævnt sideløbende med arbejdsgruppen gennemført en analyse af unge med mistriv-

sel.

I kapitel 10 i rapporten fra CABI opstilles en række handlingsanvisende løsningsforslag. En lang ræk-

ke af disse løsningsforslag kan efter arbejdsgruppens overbevisning fint indpasses i den anbefalede

model.

Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at Ungdommens og Uddannelsesvejledningen (UU) spil-

ler en vigtig rolle i forhold til at afdække mistrivsel blandt de unge inden de påbegynder en ungdoms-

uddannelse. UU kan være med til at sikre, at der sker en opsamling af viden om den enkelte unge og

at denne viden videreformidles til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

CABI peger i rapporten på, at UU bør spille en central rolle som bindeled mellem de mange aktører i

den unges uddannelsesforløb. UU har en særlig opsøgende rolle og opgave med skabe dialog med

den unge og uddannelses-institutionen, så den unges historik og erfaringer kvalificerer opstart og til-

rettelæggelse af uddannelsesforløbet.

Det er samtidig vigtigt at påpege, at UU ikke har viden om alle unge, som er udfordrede eller mistrives.

UU kan således ikke gøre uddannelsesinstitutionerne opmærksomme på alle. Nogle vil først blive

opdaget, når de har påbegyndt uddannelsen.

I tilfælde, hvor uddannelsesforløbet afdækker særlige udfordringer, kan UU være indgang til en tvær-

sektoriel ungeindsats.

6. Arbejdsgruppens sammensætning

Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen vedr. unge med mistrivsel:

Anita Bisgaard, Vicedirektør for Regional Udvikling, Formand for arbejdsgruppen

Finn Sørensen, chefkonsulent, Psykiatrien, Region Syddanmark.

Jonas Svane Jakobsen, Udviklingskonsulent, Regional Udvikling, Region Syddanmark

Birgitte Vange, Børne- og ungdomspsykiatrisk overlæge, Region Syddanmark

Dorte Skou, Teamleder, Social- og Sundhedsskolen Fyn

Helle Vejlgaard, psykolog, HF og VUC Fyn,

Marianne Keldorff, leder af uddannelseskontoret, University College Syddanmark

Gundi Johannsen, videncenterkonsulent, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion

Magdalene Paulsen, Socialrådgiver, Børn og Unge, Aabenraa Kommune

Thora Wind-Hansen, Fagkoordinator, Syddansk Erhvervsskole

Anders Ladegaard, UU-Leder, UU-Lillebælt