1

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning – bachelorprojekt 2009

”Når det bliver en kamp at få hverdagen til

at hænge sammen...”

- En kvalitativ undersøgelse af tidligere danske soldaters oplevede

aktivitetsproblematikker som følge af Posttraumatic Stress Disorder.

Udarbejdet af bachelorgruppe 6, Hold 2006B, d. 21.12.2009

Maria Wennervaldt Gross Jørgensen

Nadia Blankenstejner Jakobsen

Martin Heimann Jensen

Anette Maj Lauridsen

Metodevejleder: Bodil Winther Hansen

Faglig vejleder: Anne-Le Morville

Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen i København, Professionshøjskolen Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter

Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2

Abstract

Title: ”When everyday life turns into a battle…”- a qualitative study on former

Danish soldiers’ experience of occupational performance issues caused by

Posttraumatic Stress Disorder.

Studies of soldiers with Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) show that these soldiers

experience occupational performance issues in their everyday life. The purpose of this

project was to examine any occupational performance issues that Danish soldiers with

PTSD experience, and create new knowledge in this field.

The problem statement was as follows:

Which occupational performance issues do soldiers with PTSD experience in their

everyday life?

In this project, we used a qualitative method with a phenomenological approach and

hermeneutic interpretation. A focus group interview, which involved participants with

PTSD as a result of international military service, was conducted.

The interview described how soldiers with PTSD experience occupational performance

issues in relation to 1) the importance of the environment, 2) the structure in everyday life,

and 3) performance in everyday life.

The soldiers experienced that planning activities and having a job gave them a beneficial

structure in their occupational performance. Furthermore, the soldiers experienced that

their social and institutional environment showed little understanding of their PTSD,

causing the soldiers to cut off relations and activities in their social environment. This

made it difficult for the soldiers to participate in social activities. Finally, symptoms of

PTSD (insomnia, amnesia, and lack of energy) limited the soldiers’ occupational

performance and minimized their opportunities of participating in activities of daily living.

Keywords: everyday life, environment, structure, occupational performance, participation.

Characters: 1556

3

Resumé

Titel: ”Når det bliver en kamp at få hverdagen til at hænge sammen...” - En kvalitativ

undersøgelse af tidligere danske soldaters oplevede aktivitetsproblematikker som

følge af Posttraumatic Stress Disorder.

Undersøgelser viser, at soldater med Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) oplever

aktivitetsproblematikker i deres hverdagsliv. Formålet med dette projekt var at undersøge,

hvilke aktivitetsproblematikker danske soldater oplever samt at skabe ny viden om dette

felt. På baggrund af dette kom vi frem til følgende problemstilling:

Hvilke aktivitetsproblematikker oplever soldater med PTSD i hverdagslivet?

I projektet blev der anvendt en kvalitativ metode med en fænomenologisk forsknings-

tilgang samt hermeneutisk fortolkning. Der blev afholdt et fokusgruppeinterview med

deltagere diagnosticeret med PTSD som følge af udsendelse i international militærtjeneste.

I fokusgruppen blev det beskrevet, hvordan soldaterne med PTSD oplever deres

aktivitetsproblematikker i forhold til omgivelsernes betydning, struktur i hverdagen og

deltagelse i hverdagslivet.

Soldaterne oplevede, at skemalægning af aktiviteter og arbejde gav dem en struktur i

hverdagen, som var gavnlig for deres udførelse af aktiviteter. Yderligere oplevede

soldaterne, at deres sociale og institutionelle omgivelser manglede forståelse for deres

sygdom, hvilket bevirkede at de fravalgte aktiviteter og mennesker i deres sociale

omgivelser. Dette medvirkede til, at det var svært for dem at deltage i sociale aktiviteter.

Endvidere blev det fundet, at soldaterne blev begrænset i deres aktivitetsudførelse på grund

af symptomer såsom søvn- og hukommelsesproblemer samt nedsat energi, hvilket gjorde

det svært for dem at deltage i hverdagslivet.

Søgeord: hverdagsliv, omgivelser, struktur, deltagelse, aktivitetsudførelse.

Tegn: 1566

4

Indholdsfortegnelse

1.0 Problembaggrund _____________________________________________________ 6

2.0 Problemstilling ________________________________________________________ 8

2.1 Begrebsafklaring __________________________________________________________ 8

3.0 Forforståelse _________________________________________________________ 9

4.0 Metode _____________________________________________________________ 10

4.1 Undersøgelsesmetode og forskningstype _____________________________________ 10

4.2 Videnskabsteoretisk tilgang ________________________________________________ 10

4.3 Interviewmetode _________________________________________________________ 11

4.4 Udvælgelse af informanter _________________________________________________ 11

4.5 Udarbejdelse af interviewguide _____________________________________________ 13

4.6 Interviewsituationen ______________________________________________________ 15

4.7 Etiske overvejelser i forbindelse med interviewet ______________________________ 16

4.8 Databearbejdning ________________________________________________________ 16 4.8.1 Transskribering ________________________________________________________________ 16 4.8.2 Analyse ______________________________________________________________________ 17 4.8.3 Dannelse af helhedsindtryk ______________________________________________________ 18 4.8.4 Identificering af meningsbærende enheder _________________________________________ 18 4.8.5 Matricer ______________________________________________________________________ 18 4.8.6 Kondensering _________________________________________________________________ 19

4.9 Præsentation af informanter _______________________________________________ 20

5.0 Resultater ___________________________________________________________ 21

5.1 Omgivelsernes betydning __________________________________________________ 21 5.1.1 Soldaternes oplevelse af manglende forståelse og dennes betydning for deltagelse i sociale aktiviteter _________________________________________________________________________ 21 5.1.2 De sociale og institutionelle rammers betydning for deltagelse i hverdagen _______________ 22

5.2 Struktur i hverdagen ______________________________________________________ 24 5.2.1 Vigtigheden af struktur i hverdagen ________________________________________________ 24 5.2.2 PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret ____________________________________________ 26

5.3 Deltagelse i hverdagslivet __________________________________________________ 27 5.3.1 Evnen til at deltage i hverdagslivet ________________________________________________ 27 5.3.2 Oplevelse af deltagelse i hverdagslivet _____________________________________________ 30

5.4 Opsummering af resultater_________________________________________________ 32 5.4.1 Omgivelsernes betydning ________________________________________________________ 32 5.4.2 Struktur i hverdagen ____________________________________________________________ 32 5.4.3 Deltagelse i hverdagslivet ________________________________________________________ 32

6.0 Diskussion af resultater ________________________________________________ 34

6.1 Præsentation af anvendte teorier og litteratur _________________________________ 34 6.1.1 Model of Human Occupation _____________________________________________________ 34 6.1.2 Voksenlivet ___________________________________________________________________ 35 6.1.3 Hverdagslivet__________________________________________________________________ 35

6.2 Omgivelsernes betydning __________________________________________________ 36

5

6.3 Struktur i hverdagen ______________________________________________________ 39

6.4 Deltagelse i hverdagslivet __________________________________________________ 40

7.0 Diskussion af metode __________________________________________________ 46

7.1 Interviewmetode _________________________________________________________ 46

7.2 Udførelse af interview ____________________________________________________ 46

7.3 Transskribering __________________________________________________________ 47

7.4 Analyse og matricer ______________________________________________________ 47

7.5 Kritik af anvendt teori _____________________________________________________ 48

8.0 Konklusion __________________________________________________________ 49

9.0 Perspektivering ______________________________________________________ 50

10.0 Formidlingsovervejelser _______________________________________________ 51

11.0 Referenceliste _______________________________________________________ 52

11.1 Internetsider ___________________________________________________________ 55

11.2 Søgejournal ____________________________________________________________ 56

12.0 Bilag ______________________________________________________________ 59

Bilag 1 - Forforståelse ________________________________________________________ 59

Bilag 2 - Interviewguide ______________________________________________________ 61

Bilag 3 - Samtykkeerklæring ___________________________________________________ 65

Bilag 4 - Transskriberingsregler ________________________________________________ 66

Bilag 5 - Matricer ____________________________________________________________ 67

6

1.0 Problembaggrund

Danmark har siden 1990’erne haft en øget militær indsats i internationale missionsområder

som fx Balkan, Irak og Afghanistan. Danmark udsender hvert halve år ca. 750 soldater til

international tjeneste i Afghanistan (www.forsvaret.dk).

I de danske medier har der de seneste år været øget fokus på tidligere udsendte soldaters

psykiske efterreaktioner. Det øgede fokus er blandt andet opstået efter at en tidligere

soldat, på trods af henvendelse til psykiatrien, ikke kom i behandling. Dette resulterede i, at

han i psykotisk tilstand, angreb to betjente, som i nødværge skød og dræbte ham (Ditzel,

2009). Eksemplet hører til et af de mere ekstreme tilfælde, men det er ikke ualmindeligt, at

soldater udvikler psykiske problemer efter en udsendelse. En omfattende amerikansk

undersøgelse fra år 2004 viser, at 9,8% af 222.620 udsendte soldater fra Irak og 4,7% af

16.318 udsendte soldater fra Afghanistan blev screenet positive for PTSD (Hoge,

Auchterlonie, & Milliken, 2006). I Danmark findes der ikke tal på, hvor mange danske

soldater der har udviklet PTSD eller som vil udvikle PTSD med tiden på baggrund af

international tjeneste. Men hvis det antages, at den førnævnte opgørelse gør sig gældende

for danske soldaters udvikling af PTSD, vil 4,7% dvs. ca. 70 danske soldater på årsbasis

vende tilbage fra Afghanistan med PTSD.

PTSD er en langvarig psykiatrisk tilstand opstået på baggrund af en traumatisk oplevelse af

særlig truende karakter. Et af symptomerne på PTSD er genoplevelse af den traumatiske

oplevelse, som kan ske ved flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt. Et andet

symptom er en undgåelse af stimuli, der minder om traumet. Derudover kan der ses en

psykisk overfølsomhed, der kommer til udtryk ved stressreaktioner såsom søvnproblemer

og vredesudbrud (WHO ICD-10, 2007) (Hemmingsen, Parnas, Gjerris, Reisby & Kragh-

Sørensen, 2006).

I amerikanske artikler er det beskrevet, hvordan PTSD påvirker soldaternes deltagelse i

deres arbejds- og familieliv. For eksempel kan soldater med PTSD være påvirket af

søvnforstyrrelser, nedsat koncentrationsevne, humørsvingninger, vredesudbrud,

hukommelsesproblemer og stress. Dette kan fx gøre det svært for soldaterne at møde til

tiden, overskue for meget af gangen og organisere opgaver (Paton, 2009). Friedman (2006)

beskriver yderligere, hvordan familielivet bliver påvirket, eksempelvis kan soldaterne være

overbeskyttende over for deres familie eller være følelsesmæssige kolde og ude af stand til

7

at gengælde kærlighed til deres familie og venner. Dette kan gøre det svært at opretholde et

længerevarende forhold til en kæreste (Nilsson, 2007). Yderligere kan soldater med PTSD

opleve at føle sig som en gæst i deres eget hjem samt være usikre på deres rolle i familien.

Endvidere kan de opleve, at deres børn eller partner er bange for dem. Dette kan medføre

problemer i forhold til reintegrationen i familien (Sayers, Farrow, Ross & Oslin, 2009).

Paton (2009) beskriver, at hjemvendte soldater har svært ved at være sammen med andre

mennesker og isolerer sig fra omverdenen. Derudover har de svært ved at udføre

hverdagsaktiviteter og varetage et arbejde, da de ofte er optagede af deres egne tanker og

får flashbacks fra deres tid i krigszonen (Paton, 2009). Dette medfører, at deres udførelse

af aktiviteter reduceres.

I USA indgår ergoterapeuter i behandlingen af ovenstående problemer hos soldater med

PTSD både under deres udsendelse og når de kommer hjem (Montz, Gonzales, Bash &

Carney, 2007), (Short-DeGraff & Engelmann, 1992). En opgørelse over ergoterapeuters

hovedarbejdsområder i Danmark viser, at der ikke findes ergoterapeuter, der behandler

soldater med PTSD (www.etf.dk). Det kan dog formodes, at der findes ergoterapeuter i

psykiatrien, som behandler soldater med PTSD, da psykiatrien er et af flere steder, hvor

soldater med PTSD kan henvende sig. Det er yderligere ikke muligt at finde opgørelser

over psykiatriske ergoterapeuters behandlingsfokus eller behandlingsindhold for soldater

med PTSD. Ud over psykiatrien kan det formodes, at soldater med PTSD henvender sig

ved Institut for Militærpsykologi (IMP), da der her ydes psykologisk støtte til soldater

(www.fmn.dk).

Yvonne Tønnesen, konsulent i Hærens Konstabel og Korporal Forening (HKKF), arbejder

til daglig med soldater med PTSD. Hun fortæller, at hun oplever, at danske soldater med

PTSD ofte går ubehandlet i flere år og isolerer sig i hjemmet. Som regel ser hun først

soldaterne, når de er handlingslammede og ikke længere har en hverdag, som hænger

sammen. Hun fortæller yderligere, at soldater med PTSD ofte har problematikker

forbundet med hverdagsaktiviteter, herunder rengøring, indkøb og styring af økonomi.

Alt dette tyder på, at soldater med PTSD oplever problemer forbundet med deres

aktiviteter i hverdagen.

Med henblik på at sætte fokus på en eventuel ergoterapeutisk deltagelse i behandlingen af

soldater med PTSD, finder vi det, fra en ergoterapeutisk synsvinkel, interessant at

undersøge, hvilke aktivitetsproblematikker danske soldater med PTSD oplever i deres

8

hverdag. Dette udmunder i følgende problemstilling.

2.0 Problemstilling

Hvilke aktivitetsproblematikker oplever soldater med PTSD i hverdagslivet?

2.1 Begrebsafklaring

Aktivitetsproblematikker

Problemer i forhold til hverdagslivets aktiviteter og deltagelse i samfundslivet (Fortmeier

& Thanning 2003). Her menes soldaternes oplevede problemer i forhold til egenomsorg,

arbejde og fritid.

Oplever

Den enkelte soldats subjektive oplevelse.

Soldater

En netværksgruppe bestående af fire tidligere udsendte danske soldater med diagnosen

PTSD.

PTSD

PTSD er en langvarig psykiatrisk tilstand, der kan opstå som reaktion på en traumatisk

oplevelse af særlig truende karakter. Diagnosen stilles ud fra The World Health

Organization’s (WHO) ICD-10 kriterier (WHO, 2006)

Hverdagslivet

Hverdagslivet er det liv, vi lever hver dag. Hverdagslivet frembringes og formes af de

daglige aktiviteter og sociale relationer, som soldaterne indgår i (Bech-Jørgensen, 1999).

9

3.0 Forforståelse

En forforståelse består af erfaringer, hypoteser, det faglige perspektiv og den teoretiske

referenceramme. Forforståelsen kan være nyttig for forskningsprocessen, men den kan

også begrænse forskerens horisont i projektet og dermed risikere at overskygge den viden,

som det empiriske data kunne have leveret (Malterud, 1993).

Forforståelsen i dette projekt er udarbejdet som hypoteser (bilag 1, s. 59). Vores

forforståelse er, at soldater med PTSD kun har få meningsfulde aktiviteter og desuden

oplever aktivitetsproblematikker inden for områderne arbejde, fritid og egenomsorg, da de

i deres hverdag er voldsomt prægede af deres symptomer. Formodentlig forårsages

aktivitetsproblematikkerne af, at de mangler fysisk og psykisk energi. Soldaterne har

ændret vaner og roller samt isoleret sig fra samfundet og dermed mistet deres sociale

netværk, efter at de har fået PTSD. Derudover er det svært for dem at omgås andre

mennesker, hvilket gør det svært for dem at søge hjælp.

10

4.0 Metode

I det følgende afsnit præsenteres og begrundes valg af undersøgelsesmetode. Efterfølgende

redegøres for projektets videnskabsteoretiske referenceramme samt processen for

indsamling og bearbejdning af det empiriske materiale.

4.1 Undersøgelsesmetode og forskningstype

For at belyse problemstillingen benyttes den kvalitative forskningsmetode, da den søger at

afdække menneskers livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009). Metoden har fokus på

menneskers erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (Malterud,

1996). Den er velegnet til at indbringe viden om betydningen af menneskers adfærd og

derigennem skabe øget forståelse for intentionerne bag menneskers handlinger (Launsø &

Rieper, 2005).

På baggrund af ovenstående findes den kvalitative metode relevant til at indhente empirisk

datamateriale, mhp. at få indsigt i informanternes oplevelse af aktivitetsproblematikker i

hverdagslivet som følge af PTSD.

4.2 Videnskabsteoretisk tilgang

I undersøgelsen er der valgt en kombination af de teoretiske tilgange fænomenologi og

hermeneutik. Fænomenologi og hermeneutik hører tæt sammen i kvalitative undersøgelser,

hvorfor de ofte bliver kombineret (Hall, 1996). Valget af kombinationen begrundes med, at

hermeneutisk fænomenologi forener det beskrivende med det fortolkende (Hall, 1996, s.

191).

Den fænomenologiske tilgang benyttes til at få forståelse for informanternes oplevelser af

givne fænomener samt beskrive og afdække deres oplevelser og erfaringer i dagliglivet

(Nielsen & Lunde, 1996).

Efterfølgende benyttes hermeneutikken til fortolkning i forhold til de belyste fænomener,

for at tilvejebringe en indsigtsfuld og sammenhængende forståelse af informanternes

situation (Nielsen & Lunde, 1996).

Som forsker skal man være opmærksom på, at man, i kraft af fagtilknytning og som del af

en given kultur (Nielsen & Lunde, 1996, s. 87), altid til en vis grad vil være bundet af sin

egen forforståelse af problemstillingen (Nielsen & Lunde, 1996). Undervejs er

11

forforståelsen forsøgt lagt i baggrunden, for ikke at lade den styre projektet.

4.3 Interviewmetode

Det kvalitative forskningsinterview er et middel til erfaringsdannelse og giver mulighed for

at komme i dybden med et emne (Launsø & Rieper, 2005). Det kvalitative

forskningsinterview minder om en hverdagssamtale og er et samspil mellem intervieweren

og den interviewede (Kvale & Brinkmann, 2009).

Der blev gennemført et fokusgruppeinterview, der beskrives som en forskningsmetode,

hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt

(Halkier, 2006, s. 11). Hensigten med fokusgruppeinterviewet er at tilvejebringe mange

forskellige synspunkter vedrørende det emne, der er i fokus (Kvale & Brinkmann, 2009).

Deltagerne i interviewet udveksler beretninger om handlinger og forståelser med

udgangspunkt i interviewerens spørgsmål (Halkier, 2006). Deltagerne skal derfor opleve,

at de har noget at sige til hinanden og samtidig er trygge ved at sige det (Halkier, 2006).

Deltagerne kan have svært ved at kommunikere med hinanden, hvis der er store forskelle i

deres erfaringsgrundlag (Halkier, 2006). Da det empiriske data skabes på baggrund af den

sociale interaktion i gruppen, er det vigtigt at vælge, om fokusgruppen skal sammensættes

af mennesker, som kender hinanden eller er fremmede for hinanden (Halkier, 2006). Det

blev besluttet at lave et fokusgruppeinterview med en i forvejen eksisterende

netværksgruppe. Da interviewet omhandlede et følsomt emne, blev det set som en fordel,

at personerne kendte hinanden. Ifølge Halkier (2006) skaber det tryghed for deltagerne at

kende de øvrige mennesker, der deltager i fokusgruppeinterviewet. Den eksisterende

dynamik i gruppen, kunne der drages nytte af i forhold til at skabe en livlig diskussion.

Desuden ville informanterne, pga. delte erfaringer og oplevelser, kunne uddybe hinandens

perspektiver (Halkier, 2006). Undervejs i interviewet skulle der være opmærksomhed på,

at der var risiko for, at informanterne kunne opføre sig efter etablerede dominansrelationer

og falde ind i kendte roller (Halkier, 2006).

4.4 Udvælgelse af informanter

Udvælgelsen af de informanter der skal deltage i et kvalitativt forskningsinterview, skal

ske på grundlag af problemstillingen (Launsø & Rieper, 2005). Det vil sige, at man skal

sørge for, at informanterne repræsenterer vigtige karakteristika for problemstillingen for

12

derved at belyse denne bedst muligt (Halkier, 2006). Det siges også, at inden for kvalitative

designs er udvalg så små, at de ikke kan basere sig på en tilfældig udvælgelse. Snarere

skal udvælgelsen være analytisk selektiv (Halkier, 2006 s. 30).

Man kan ifølge professorerne Launsø og Rieper (2005) anvende forskellige

udvælgelsesstrategier. Der blev arbejdet ud fra den forstående forskningstype og strategien

informationsorienteret udvælgelse blev brugt. Informanterne blev udvalgt på baggrund af

den allerede eksisterende viden om aktivitetsproblematikker hos soldater med PTSD samt

forventningerne til den information undersøgelsen ville indbringe (Launsø & Rieper,

2005).

Med henblik på at kunne svare på problemstillingen var kriterier til informanterne at:

- De skulle have diagnosen PTSD

- De skulle have været udsendt som soldater i international tjeneste

- De skulle have lyst til at deltage i projektet

- De skulle være selvreflekterende og villige til at snakke om, hvordan de oplever at

leve med deres sygdom.

En fokusgruppe kan variere mellem tre til tolv deltagere afhængigt af, hvad der er passende

i forhold til emne, formål og deltagere (Halkier, 2006). Der blev stræbt efter at afholde et

fokusgruppeinterview med mindst fire deltagere. Da der i projektet arbejdes med

kvalitetskriterier som indsigtsfuldhed, dybere forståelse og forståelse af konteksters

betydning for meninger, opfattelser, perspektiver etc. (Launsø & Rieper, 2005, s. 103), er

det ikke antallet af enheder, der er afgørende, men derimod de kvaliteter de besidder samt

relevante kontekster (Launsø & Rieper, 2005).

Der var ikke yderligere specifikke krav til informanterne, da det fx var irrelevant, hvorvidt

de havde været udsendt til fx Irak eller Afghanistan. Ligeledes var deres respektive aldre

og baggrunde ikke afgørende i forhold til at belyse problemstillingen, der drejer sig om

generelle aktivitetsproblematikker hos soldater med PTSD.

Der blev taget kontakt til Yvonne Tønnesen, som i sit arbejde har fokus på soldaternes

psykiske efterreaktioner samt dannelse af netværksgrupper (www.hkkf.dk). I hver

netværksgruppe er der fire soldater med PTSD. Grupperne er sammensat således, at de

13

består af soldater med forskellige personlige ressourcer og erfaringer. Grupperne mødes

indimellem med det formål at udveksle erfaringer og støtte hinanden.

Yvonne Tønnesen blev brugt som mellemled til soldaterne, hvorved der blev skabt kontakt

til soldater med PTSD, der havde været udsendt og havde overskud og tillid til at blive

interviewet samt til at åbne op og fortælle om, hvilke problematikker de oplevede i

hverdagen.

Det endte med, at der skulle afholdes fokusgruppeinterview med fire soldater

diagnosticeret med PTSD. Udover de tidligere beskrevne kriterier havde de følgende

karakteristika:

- var i forskellige stadier af PTSD

- havde forskellige ressourcer

- kendte hinanden – men var ikke nære venner

- var mænd i 30-50 års alderen

Fokusgruppen kan betegnes som værende homogen, da alle informanterne har samme

erfaringsgrundlag. Hermed menes, at de alle har været udsendt som soldater og har PTSD.

Når gruppen er homogen, er der ifølge Halkier (2006) risiko for, at der ikke er nok social

udveksling. Men da projektet handler om soldaternes subjektive erfaringer og da soldaterne

er på forskellige stadier af deres sygdomsforløb og i forskellige livssituationer, kan de alle

bidrage med forskellige vinkler og erfaringer.

4.5 Udarbejdelse af interviewguide

Før interviewet blev der udarbejdet en interviewguide (bilag 2, s. 61), der beskrives som

værende (...) et script, der strukturerer interviewforløbet mere eller mindre stramt (Kvale

& Brinkmann, 2009, s. 151). Interviewet blev struktureret efter tragtmodellen, hvilket vil

sige, at det er en blanding af en løs og en stram model. Ved at bruge tragtmodellen sikredes

det, at der både var plads til informanternes perspektiver og til at få belyst projektets

problemstilling (Halkier, 2006).

Med udgangspunkt i projektets problemstilling samt forforståelsen blev interviewguiden

bygget op omkring en række temaer, afspejlende den teoretiske referenceramme – the

Model of Human Occupation (MoHO). Der var opmærksomhed på ikke at lade

forforståelsen og den teoretiske referenceramme styre projektet for at give plads til

14

eventuelle nye vinkler.

Der blev planlagt en introduktionsrunde, hvor informanterne blev stillet nogle

startspørgsmål, hvor de skulle fortælle om sig selv samt redegøre for deres baggrund for at

være med i netværksgruppen. Herefter var der planlagt en øvelse, hvor informanterne

skulle nedskrive og fortælle om en typisk hverdag. Både startspørgsmålene og øvelsen

havde til formål at bryde isen og give alle informanter en mulighed for at deltage aktivt i

interviewet (Halkier, 2006). På denne måde blev det også muligt, at danne et billede af

hvem soldaterne var.

Temaerne og tilhørende stikord blev skrevet på papkort, hvilket var tiltænkt at være en

form for øvelse, i interviewguiden kaldet ”kreative metoder”. Papkortene skulle vises for

informanterne og havde til hensigt at inspirere dem til at fortælle ud fra deres erfaringer

inden for det pågældende tema; (...) øvelser kan først og fremmest ses dels som måder at

fremme diskussion på, dels som måder at fokusere diskussioner på (Halkier, 2006, s. 48).

Undervejs i interviewet var der planlagt nogle åbne spørgsmål, som skulle gøre

diskussionen spontan og få deltagerne i gang. For at sikre at temaerne blev afdækket, var

der lavet specifikke og opfølgende underspørgsmål (i interviewguiden kaldet supplerende

spørgsmål) – primært strukturelle spørgsmål og teoretisk inspirerede spørgsmål (Halkier,

2006). Spørgsmålene havde både en tematisk dimension og en dynamisk dimension (Kvale

& Brinkmann, 2009). Tematisk var spørgsmålene relateret til interviewets ”hvad”,

dækkede emnefeltet og søgte at bidrage til produktion af viden mhp. at afdække

problemstillingen. Den dynamiske dimension af spørgsmålene havde til formål at fremme

et positivt samspil og holde samtalen i gang og var relateret til interviewets ”hvordan”

(Kvale & Brinkmann, 2009, s.151-152). Spørgsmålene var formuleret, så de var

letforståelige, korte og fri for akademisk sprog (Kvale & Brinkmann, 2009, s.152).

Eksempelvis blev MoHO-begrebet ”følelse af handleevne” omformuleret til

dagligdagsordet ”selvtillid”.

Inden der blev afholdt fokusgruppeinterview med de udvalgte informanter, blev

interviewguiden afprøvet og efterfølgende redigeret. Efter pilotinterviewet blev det

besluttet at inddrage flere øvelser for at skabe mere klarhed og fokus på – samt skærpe

forståelsen for de forskellige temaer. Derudover opstod der opmærksomhed omkring, at

nogle af begreberne kunne være betydningsmæssigt uklare, herunder ”værdier”, hvorfor

disse blev fjernet og i stedet brugt implicit i spørgsmålene.

15

4.6 Interviewsituationen

Fokusgruppeinterviewet blev efter aftale med Yvonne Tønnesen afholdt i et sommerhus i

Middelfart. Da lokaliseringen af interviewet kan have indflydelse på niveauet af deltagelse

og dermed produktionen af empirisk materiale (Halkier, 2006), blev det fundet belejligt, at

interviewet foregik i neutrale rammer. Til interviewet var der valgt en moderator, en

suppleant og to observatører. Moderatoren skulle sætte gang i samtalen og sørge for, at alle

informanterne kom til orde. Suppleanten skulle være opmærksom på underspørgsmålene

og bidrage med uddybende spørgsmål, hvis der var behov for det. Observatørerne skulle

være tidsholdere og skrive noter.

Der blev afsat to timer til interviewet med indlagt pause efter en time. Inden interviewet

blev der sørget for drikkevarer og kage, hvilket bl.a. var med til at skabe en social,

hverdagslig genkendelig kontekst (Halkier, 2006, s. 12). Der blev udleveret en

samtykkeerklæring (bilag 3, s. 65) til hver af informanterne og yderligere informeret

mundtligt om anonymisering og brugen af diktafon. Interviewet startede med en briefing,

hvor moderatoren fortalte om interviewmetoden, formålet med interviewet og

præsenterede os for informanterne. Ifølge Kvale (2009, s. 148) vil interviewpersonerne

gerne have en klar opfattelse af intervieweren, før de begynder at tale frit og lægge deres

oplevelser og følelser frem for en fremmed.

Informanterne var meget åbne omkring deres situation. De var opmærksomme på hinanden

og kunne både supplere og bekræfte hinanden i deres erfaringer.

Interviewet blev afrundet med en debriefing, hvor moderatoren spurgte ind til

informanternes oplevelse af interviewet.

Da interviewet blev foretaget, var der flere mennesker tilstede end forventet, bl.a. var der

to børn, en kontaktperson for netværksgruppen og en feltpræst. Børnenes tilstedeværelse

havde dog ringe betydning for interviewet, da de opholdte sig afsides og forholdte sig

stille. Kontaktpersonen og feltpræsten sad dog med ved interviewet og uddybede til tider

soldaternes beskrivelser. Interviewet forløb hovedsageligt som planlagt. Det var dog

sjældent, at informanterne fik en diskussion i gang, hvorfor det blev nødvendigt med en høj

grad af moderatorinvolvering.

16

4.7 Etiske overvejelser i forbindelse med interviewet

I det følgende afsnit beskrives de etiske overvejelser og refleksioner, der er foretaget i

forbindelse med i undersøgelsen. En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende

(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 80) og man bør tage hensyn til mulige etiske problemer

(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81).

Inden interviewet blev informanterne oplyst om formålet med undersøgelsen, hvorefter de

underskrev en samtykkeerklæring, hvor de bl.a. blev informeret om anonymisering. I

undersøgelsen anonymiseres informanterne samt omtalte personer, steder og grupper.

Der var bevidsthed om, at spørgsmålene omhandlede følsomme emner, hvorfor der

undervejs i interviewet var opmærksomhed på informanternes reaktioner på spørgsmålene

og forståelse for, hvis informanterne forsøgte at undgå at svare på stillede spørgsmål.

Ifølge Kvale (2009) bliver informanterne påvirket af det menneskelige samspil i

interviewet og kan føle en tomhed efter at have givet personlige oplysninger om deres liv.

Det blev derfor set som vigtigt at snakke med informanterne om deres oplevelse af

interviewet. Informanterne gav udtryk for, at det havde været godt at deltage i interviewet

og følte, at det var rart at få snakket i dybden. Desuden værdsatte de, at der blev sat mere

fokus på soldater med PTSD.

4.8 Databearbejdning

I dette afsnit redegøres for, hvordan det empiriske grundmateriale - selve lydoptagelsen af

interviewet, blev bearbejdet. Der blev transskriberet og derefter, på baggrund af

problemstillingen og den teoretiske referenceramme, temainddelt, kodet og udarbejdet

matricer for fokusgruppeinterviewet. Hensigten med at systematisere den indhentede data

var, at få overblik over og blive fortrolige med det materiale, der senere skulle etablere

grundlaget for - og anvendes i diskussionen og overordnet besvare problemstillingen.

4.8.1 Transskribering

Når man transskriberer, skifter man fra én form til en anden. Transskriptioner er

konstruktioner fra en mundtlig samtale til en skreven tekst (Kvale & Brinkmann, 2009, s.

206).

Kvale og Brinkmann (2009) anbefaler, at man, hvis man er flere om at transskribere, bør

bruge de samme skriveprocedurer. Der blev udarbejdet nogle fælles retningslinjer, mhp. at

17

gøre transskriberingerne sprogligt sammenlignelige og derved lette den videre

bearbejdning af materialet (bilag 4, s. 66). Retningslinjerne var bl.a. at nedskrive alle

informanternes udsagn, for at det skriftlige materiale så vidt muligt skulle gengive det

mundtlige materiale. Teksten skulle være loyal over for det oprindelige materiale, og

afspejle den måde informanternes erfaringer og meninger blev udtrykt under interviewet

(Malterud, 1996).

Lydoptagelserne blev delt op i to dele. Fremgangsmåden var, at to fra gruppen

transskriberede hver sin del af interviewet. Derefter overtog de to andre fra gruppen det

transskriberede datamateriale, som de læste mens de gennemlyttede lydoptagelsen. Dette

blev gjort for, at alle kunne genopfriske interviewet samt for at sikre validitet og bedst

mulig forståelse.

4.8.2 Analyse

I analyseprocessen er der fundet inspiration i professor Giorgis fænomenologiske analyse

beskrevet i Malterud (1999). Analysen gennemføres i fire trin: dannelse af helhedsindtryk,

identificering af meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning.

Analyseprocessen har til formål at organisere, systematisere, fortolke og sammenfatte det

indhentede datamateriale (Malterud, 1999).

Analyse af kvalitativt data bygger ofte på principperne dekontekstualisering og

rekontekstualisering. Ved dekontekstualisering kan dele af materialet udplukkes og

sammenfattes med andre dele, som fortæller noget om det samme emne. I

rekontekstualiseringen bliver de udplukkede dele valideret op mod helheden. Der sørges

for, at de svar som er læst ud af det dekontekstualiserede materiale, fortsat stemmer

overens med den sammenhæng de er taget ud fra (Malterud, 1999). Analysen følger ikke

Malteruds trin til punkt og prikke. Den analytiske proces bliver beskrevet i det følgende

afsnit.

Den analytiske proces er gennemført to gange, hvor der i første omgang var valgt en

teoristyret tilgang med baggrund i MoHO. Der blev dog fundet frem til, at temaerne og

koderne pga. den teoristyrede tilgang begrænsede anvendeligheden af vores datamateriale,

da den teoretiske referenceramme overskyggede selve det empiriske data. Derfor blev det

besluttet at ændre tilgangen til datamaterialet og lave temaer ud fra de informationer den

18

empiriske data indeholdte i stedet for at kategorisere det efter MoHO.

I det følgende afsnit præsenteres fremgangsmåden for den endelige proces.

4.8.3 Dannelse af helhedsindtryk

Datamaterialet gennemlæses for at danne et helhedsbillede, hvorefter der findes temaer,

som repræsenterer problemstillingen (Malterud, 1999). Datamaterialet må dog ikke være

for omfattende, hvis dette arbejde skal kunne gennemføres og være meningsfuldt

(Malterud, 1999). Alle i gruppen gennemlæste som førnævnt det transskriberede interview

for at få et samlet overblik over de empiriske data. Efterfølgende blev der i fællesskab

fundet frem til de temaer, som var relevante i forhold til problemstillingen – omgivelsernes

betydning, struktur i hverdagen og deltagelse i hverdagslivet.

4.8.4 Identificering af meningsbærende enheder

Ved en systematisk gennemgang af materialet, linje for linje, identificeres de

meningsbærende enheder i datamaterialet (Malterud, 1999). Malterud (1999) anser ikke

som Giorgi hele teksten som meningsbærende enheder, hvorfor kun de dele af teksten som

giver viden om temaerne vælges ud.

På baggrund af gennemlæsningerne havde alle et overblik over, hvilke meningsbærende

enheder der var i datamaterialet og disse kunne derfor kodes. De meningsbærende enheder

blev delt ind under koderne;

- Fremmende elementer for struktur og Hæmmende elementer for struktur

- Forståelse og Rammer for deltagelse

- Kapacitet, Forpligtigelser og Konsekvenser

4.8.5 Matricer

For at organisere datamaterialet, blev informanternes udsagn systematiseret i matricer

(bilag 5, s. 67). Dette skulle skabe overblik over, hvilke informanter der sagde hvad i

forhold til de forskellige temaer og koder. Denne klargørelse af materialet gjorde det

overskueligt til senere anvendelse i projektets resultat- og diskussionsafsnit.

Skriftliggørelsen af det mundtlige interview har til formål at opfange samtalen, så den

bedst muligt repræsenterer det, informanten havde til hensigt at sige. De anvendte udsagn

fra transskriberingen blev omformuleret til skriftsprog for ikke at ”latterliggøre”

19

informanternes udtalelser og for at gøre udsagnenes budskab klare og tydelige. I det

skriftlige sprog kan talesprog virke ufuldstændigt og miste meget af dets mening

(Malterud, 1996), hvorfor de dele af citaterne, der ikke var meningsbærende, blev fjernet.

4.8.6 Kondensering

Matricerne med de meningsbærende enheder blev gennemgået og koderne justeret for at

øge deres relevans i det videre forløb mhp. at belyse problemstillingen (Malterud, 1999).

Efter en fælles diskussion blev der fundet frem til følgende subgrupper:

Tema Omgivelsernes betydning Struktur i hverdagen Deltagelse i hverdagslivet

Subgrupper - Soldaternes oplevelse

af manglende

forståelse, og dennes

betydning for

deltagelse i sociale

aktiviteter

- De sociale og

institutionelle rammers

betydning for

deltagelse i hverdagen

- Vigtigheden af

struktur i hverdagen

- PTSD’s påvirkning af

aktivitetsmønstret

- Evnen til at deltage i

hverdagslivet

- Oplevelse af deltagelse i

hverdagslivet

20

4.9 Præsentation af informanter

Nedenstående præsenteres informanterne, for at give et billede af dem inden der redegøres

for undersøgelsens resultater.

Hans

Hans er ansat på flextid i HKKF som støtteperson i netværksgruppen. Han bor sammen

med sin kæreste og sine to børn på en gård, hvor han passer sine dyr og landområder. Hans

var udsendt i 1993 sammen med Sven.

Sven

Sven er førtidspensioneret, da han er blevet erklæret uarbejdsdygtig pga. PTSD. Sven

fortæller dog, at han hjælper til ved et bygningsprojekt, som han har i samarbejde med

Hans. Her består hans arbejde i forskellige praktiske, håndværksmæssige opgaver. Sven

har hverken kæreste eller børn. Sven var udsendt i 1993 sammen med Hans.

Rune

Rune arbejder som tømrer og hans arbejde består i at rette fejl på nye typehuse og foretage

praktiske løsninger på håndværksmæssige problemer. Rune har indflydelse på sine

arbejdstider og arbejder ofte meget. Rune har været udsendt tre gange senest til Irak i 2004

med Bo. Rune har hverken kæreste eller børn.

Bo

Bo arbejder som blikkenslager og siger, at arbejdet fylder meget i hans hverdag, bl.a.

arbejder han også hver anden weekend. Bo har været udsendt fire gange senest til Irak i

2004 med Rune. Bo har ingen samlever, men han har to børn sammen med sin ekskone.

Han ser børnene hver anden weekend.

21

5.0 Resultater

I det følgende afsnit redegøres for informanternes oplevede aktivitetsproblematikker og de

dertil relaterede faktorer og sammenhænge, på baggrund af temaerne omgivelsernes

betydning, struktur i hverdagen og deltagelse i hverdagslivet.

5.1 Omgivelsernes betydning

Informanterne beskriver flere forskellige faktorer i deres omgivelser, som har betydning

for deres udførelse af aktiviteter i hverdagen. Disse gennemgås i følgende afsnit:

soldaternes oplevelse af manglende forståelse og dennes betydning for deltagelse i sociale

aktiviteter samt de sociale og institutionelle rammers betydning for deltagelse i hverdagen.

5.1.1 Soldaternes oplevelse af manglende forståelse og dennes betydning

for deltagelse i sociale aktiviteter

Informanterne taler meget om forståelse i forhold til, at de har brug for, at deres omgivelser

forstår deres sygdom og dens følger. I netværksgruppen oplever de at blive mødt med

forståelse, hvilket betyder meget for dem. Informanterne taler om forståelse som viden og

accept eller empati.

Alle informanterne har oplevet en manglende forståelse i forhold til deres sygdom fra

mennesker i deres omgangskreds. Informanterne fortæller, at de oplever, at den manglende

forståelse ofte stammer fra uvidenhed om symptomerne ved deres sygdom. Eksempelvis

siger Bo: (…) min ekskone, hun kan stadig ikke forstå, hvorfor jeg husker så dårligt og det

pisser hende stadig af rent ud sagt den dag i dag, selvom vi ikke er sammen.

Informanterne er enige om, at det er vigtigt for dem, at deres omgivelser forstår dem og det

har stor betydning at have omgivelsernes forståelse og opbakning. Eksempelvis siger Sven:

(…) mine forældre og min kæreste kom ind til et lille foredrag hos Yvonne. Der gik et lys

op for dem, nu fattede de lige pludselig, hvorfor jeg gik rundt i årevis og havde gjort som

jeg gjorde og det har været rart (…).

Informanterne fortæller, at hvis de ikke bliver mødt med forståelse fra andre i forhold til

deres sygdom, kan det betyde, at de ikke kan have et forhold til dem. Her beskriver de

forståelse som en form for empati eller accept af deres sygdom og ikke som manglende

viden.

22

Hans fortæller, at han har frasorteret mennesker, som ikke har forståelse for ham og hans

sygdom: (…) Men det vil jeg så sige, de mennesker der kommer med den slags ting og de

mennesker der har den indstilling til tingene, har jeg helt valgt fra. Det gjorde jeg egentlig

på et tidligt plan og det tror jeg egentlig hjalp mig rigtig meget (…).

Fravalget af mennesker betyder, for informanterne, færre muligheder for at deltage i

sociale aktiviteter. Sven fortæller, hvordan hans vennekreds er blevet mindre: (…) har haft

mange venner, som stille og roligt bare er røget fra, bl.a. fordi de ikke forstår, hvad der

foregår oven i hovedet på én.

Informanterne beskriver yderlige forståelse som en form for empati eller accept, da de taler

om netværksgruppens betydning for dem. Sven beskriver det således:

(…) det er enormt befriende, at være sammen med nogen der ikke stiller spørgsmålstegn

ved, at man har nogle særheder eller bare lige pludselig går (…).

(…) Der er forståelse for, hvorfor at jeg lige gør, som jeg gør. Det er svært at finde ude i

det virkelige liv (…).

Informanterne fremhæver, at forståelsen i netværksgruppen betyder, at de indbyrdes ikke

behøver at forklare de andre i gruppen, hvorfor de har en dårlig dag. For informanterne er

netværksgruppen også vigtig, da den forståelse, de oplever her, er bygget på et fælles

erfaringsgrundlag og ikke kun på viden om sygdommen. Sven siger, at (…) det er rart bare

at kunne snakke med andre, der forstår det (…).

5.1.2 De sociale og institutionelle rammers betydning for deltagelse i

hverdagen

De sociale og institutionelle omgivelser danner rammen om ens udførelse af aktiviteter,

dvs. den kontekst hvori man handler og foretager sig ting i hverdagen.

Informanterne giver flere gange udtryk for, at rammerne i deres sociale omgivelser kan

være hæmmende eller fremmende for deres deltagelse i aktiviteter. De beskriver fx, at de

kan være nødt til at gå tidligt fra en fest eller anden social begivenhed, hvis de bliver trætte

eller oplever ubehag. De beskriver yderligere, at de sociale omgivelser har svært ved at

forstå, når de har behov for at gå tidligt. Hans fortæller, at han oplever denne manglende

accept fra fx familien som et nederlag: (…) Det er jo et af de nederlag, der er nemt at

vælge fra, hvis man vælger at lade være med at gå med til en julefrokost, så er man sikker

på, at man ikke får en bebrejdelse fra tante Gerda om, at ”går du allerede hjem nu?”.

23

Sven uddyber, at han i forbindelse med sociale sammenkomster og de krav han oplever her

kan få en følelse af nederlag: (…) ting jeg skal tage stilling til, som jeg sagde tidligere, det

stresser, det hober sig op. Og så det der med lige pludselig at rejse sig og ville hjem. Det

tager jeg også som et nederlag. Så vil jeg lade være med at være sammen med nogen. Så

får jeg ikke det nederlag.

Yderligere beskriver nogle af informanterne, at de isolerer sig fra deres omgivelser og at de

ikke søger social kontakt, men helst undgår den. Sven beskriver, at han fravælger socialt

samvær: jeg har nok mest tendens til at være mest mig selv (…), så skal jeg ikke tage

stilling til så meget. Han uddyber efterfølgende: (…) når man sidder i en forsamling, hvor

der bliver sagt nogle ting, der kommer nogle input, der skal tages stilling til (…) så kører

den bare deroppe. Det slipper jeg for, når jeg sidder alene. Så er der bare ro.

Herved beskriver han også, at der i de sociale omgivelser er en uforudsigelighed, som kan

virke stressende og uoverskuelig.

Som konsekvens af at der i de sociale rammer er krav til informanterne, som de ikke kan

honorere, deltager de ikke i sociale aktiviteter, som de ellers ville have deltaget i. Dette kan

fx være familiefester, fritidsaktiviteter og fødselsdage.

Nogle af informanterne beskriver, at de pga. dette har en mindre omgangskreds og få

mennesker, som er dem nære.

Det er dog ikke alle informanterne, som ser deres sociale rammer på denne måde. I

kontrast til de andre informanters udsagn siger Bo, (…) jeg hader at være alene. Jeg kan

simpelthen ikke klare at være alene. Hvis jeg kunne være blandt folk 24 timer i døgnet,

hvor der var os eller flere, så ville det være perfekt. Jeg elsker selskab. Jeg hader at være

alene.

Bo har dog nogle forbehold i forhold til at kunne deltage i sociale begivenheder. Det er

vigtigt for ham, at han kender de mennesker, som han er sammen med. Han fortæller

imidlertid, at han ved sociale begivenheder også kan opleve et behov for at trække sig

tilbage: (…) på et tidspunkt får jeg sgu også nok og så trækker jeg mig lidt tilbage.

Informanterne beskriver også, hvordan de institutionelle og arbejdsrelaterede rammer kan

være hæmmende eller fremmende for deres deltagelse i aktiviteter. Sven beskriver,

hvordan rammerne bl.a. kan være hæmmende i forhold til arbejdsprøvning. De

arbejdsprøvninger han har været igennem har været for svære for ham. Derfor har han ikke

kunne gennemføre disse. Sven fortæller: Jeg vil meget gerne have et arbejde, men... jeg

har prøvet indtil flere jobtræninger og det er bare nederlag på nederlag på nederlag. Så

24

nu er min førtidspension (…) ved at gå igennem og det glæder mig meget. Så der er lige ro

på.

Nogle af informanterne fortæller, at det er vigtigt, at der i deres arbejde ikke er for faste

rammer men mulighed for fleksibilitet. Bo siger bl.a.: (…) der har jeg en meget large

arbejdsgiver. Han kender mine problemer. Hvis jeg føler, at jeg skal holde fri eller noget,

så skal jeg bare sige det, så får jeg fri.

Rune supplerer med, at han ligeledes har en fleksibel arbejdsgiver, hvilket gør, at han kan

varetage sit arbejde. Han beskriver det således: (…) nu var jeg på arbejde i 14 timer i

torsdags (…), så kan jeg køre tidligt hjem en anden dag. Det styrer jeg selv.

Hans uddyber, at det er vigtigt, at der i arbejdet er faste rammer, som skaber tryghed.

Derudover siger Hans, at det også er vigtigt med forudsigelighed: Det hele handler om at

have nogle trygge rammer, hvor der ikke (…) kommer en eller anden (…) og klapper en på

skulderen eller smider en palle på gulvet eller at man bliver sat under pres hele tiden (…).

5.2 Struktur i hverdagen

I dette afsnit gennemgås, hvilken betydning det at have struktur i hverdagen har for

informanternes udførelse af aktiviteter. Med struktur menes der organisering og

planlægning af aktiviteter i tid og rum. Afsnittet opdeles i vigtigheden af struktur i

hverdagen og PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret.

I vigtigheden af struktur i hverdagen gennemgås informanternes erfaringer med - og

betydningen af struktur i hverdagen. I PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret gennemgås

informanternes oplevede problemer i hverdagen som følge af deres PTSD samt hvordan

dette påvirker deres aktivitetsmønster.

5.2.1 Vigtigheden af struktur i hverdagen

I menneskers hverdag er dagligdagsaktiviteter og arbejde med til at skabe struktur.

Informanterne er alle i forskellige livssituationer, bl.a. er det ikke alle informanterne, der

har et fuldtidsarbejde. Rune og Bo fortæller, at de arbejder fuldtid og bruger meget af deres

energi på arbejdet. De er enige om, at arbejdet er meget vigtigt for dem, bl.a. siger Bo, at

arbejdet giver ham noget at stå op til. Hvis de ikke havde arbejdet i hverdagen, er de enige

om, at de ikke ville vide, hvad de skulle lave i deres hverdag.

25

Om det at ikke at have et arbejde, siger Bo: så tror jeg simpelthen ikke, at jeg ville ane,

hvad jeg skulle. Så ville jeg simpelthen grave mig ned, tror jeg.

Rune giver Bo ret: jeg kan ikke undvære mit arbejde. Hvis jeg skulle gå derhjemme, ville

jeg køre fuldstændig ind i mig selv.

Arbejdet er med til at give dem struktur i hverdagen og hvis de ikke havde arbejdet, ville

det være svært for dem at planlægge og udføre andre aktiviteter i løbet af dagen.

Yderligere ved de, hvad de skal lave, når de er på arbejde, da der her er faste opgaver og

velkendte måder at løse dem på. Man har en anden struktur i tankerne i hvert fald. Man

har nogle opgaver, hvor man ved nogenlunde, hvad man skal rette sig efter og holde sig til.

Hans mener, at planlægning er en nødvendighed for at kunne have en normal hverdag, når

man er syg. Hans, som tidligere har været meget syg, har igennem årene fundet frem til, at

han bliver nødt til at skemalægge sin dag for at kunne udføre aktiviteter i hverdagen. (…)

det har taget mig mange år at lære det, men det går faktisk sådan rimeligt nu. Så godt at

jeg fungerer på lige fod med mange i hvert fald.

Sven mangler den faste struktur i hverdagen, som et arbejde og skemalægning kan give

ham. Dette kan bl.a. ses ved, at han er vågen om natten, sover længe og kun udfører få

aktiviteter i løbet af dagen. De få aktiviteter, som han udfører, er nogle han ikke selv tager

initiativ til. De bliver planlagt af Hans og foregår i samarbejde med ham. Sven fortæller, at

det er Hans, som sørger for at købe ind og lave mad. Derudover inddrager han Sven i et

bygningsprojekt og sørger derved for, at Sven har noget at lave i hverdagen. Dette er med

til at skabe lidt struktur i Svens hverdag, hvilket han ellers selv har svært ved at skabe.

Sven oplever at få en følelse af nederlag, hvis han planlægger aktiviteter i løbet af dagen

og ikke får disse udført. Han siger bl.a.: det er et nederlag at lave et skema for mig i hvert

fald. Jeg ville ikke kunne følge det.

Hvis Sven, under udførelsen af en aktivitet, får en følelse af nederlag, går han ind og

lægger sig til at sove. Han bryder dermed strukturen, hvilket også er medvirkende til, at

han kun får udført få aktiviteter i løbet af dagen.

Nogle af informanterne oplever, at det er nødvendigt at have en struktur i hverdagen, også

selvom det kun er en enkelt aktivitet, man har planlagt. Uden skemalægning ville Hans

ikke kunne udføre sit arbejde for HKKF eller på sin gård. Hans siger fx: min dag skal i

perioder være skemalagt, simpelthen for at jeg kan overskue det.

26

Hans lægger også vægt på, at det er vigtigt, at der i planlægningen af dagen er indlagt

pauser. Gennem denne planlægning får han skabt en struktur, der gør, at han kan udføre

aktiviteter i hverdagen.

5.2.2 PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret

En af de mest indgribende faktorer i forhold til informanternes aktivitetsmønster i

hverdagen er søvnproblemer. Informanterne fortæller en del om deres søvnproblemer og

hvordan det påvirker deres aktiviteter i hverdagen.

Rune har svært ved at falde i søvn om aftenen og søvnproblemerne ødelægger ofte hans

struktur om morgenen og påvirker hans energi til at udføre aktiviteter resten af dagen. Jeg

kommer tit for sent op på grund af søvnmangel. Dagen starter tit lidt dårligt for mig, og

jeg spiser ikke morgenmad. Så stresser jeg meget i løbet af dagen.

Hans fortæller, at hans dag starter forskelligt alt efter, hvordan han har sovet. Det er

nødvendigt for ham, at han tager det stille og roligt om morgenen for at få dagen til at

fungere. Jamen min dag den starter med ro. Det er lidt en nødvendighed for, at jeg

overhovedet kan komme ud af sengen. Jeg skal bare have ro på alt afhængigt af, hvordan

natten har været.

Derudover organiserer informanterne deres hverdag anderledes alt efter, hvor meget

overskud de har, fx pga. søvnproblemer, hvilket påvirker deres aktivitetsmønster. Det kan

bl.a. ses ved, at de foretager andre valg på en dårlig dag end på en god dag. For eksempel

vælger Sven ofte ikke at soignere sig, hvis han ikke har overskud til det. Herudover vælger

informanterne ofte ikke at lave mad. Informanterne kan have en dårlig dag eller periode,

når de er mere påvirkede af PTSD. I dårlige perioder har de svært ved at udføre aktiviteter

og ligger bare i sengen. Rune oplevede, at de aktiviteter han udførte tog meget længere tid

at udføre end normalt: Jeg kender det fra en periode, hvor jeg ligesom ramte bunden. Der

kunne jeg næsten bruge en time på at få et bad, en time på at spise et stykke mad, fordi jeg

drejede rundt om mig selv otte gange. Hvor man virkelig føler, at man står med hovedet

under armen.

Informanternes valg af aktiviteter og et længere tidsforbrug på udførelsen af aktiviteter

påvirker deres struktur og har dermed indflydelse på, i hvilket omfang de får udført

aktiviteter i løbet af dagen.

27

5.3 Deltagelse i hverdagslivet

I afsnittet evnen til at deltage i hverdagslivet gennemgås informanternes deltagelse i

hverdagslivet, som er præget af deres nedsatte kapacitet. Dette betyder, at de har svært ved,

på nogle områder, at fungere i hverdagslivet. I det efterfølgende afsnit oplevelse af

deltagelse i hverdagslivet beskrives, hvordan informanterne oplever at have forpligtigelser,

som er svære at imødekomme, men dog får dem til at deltage i hverdagslivet.

5.3.1 Evnen til at deltage i hverdagslivet

Hans fortæller, (…) at alle der har PTSD har et fuldtidsarbejde 24 timer i døgnet med at

holde sig selv ud og holde sig selv i gang. Dette påvirker både det mentale og fysiske

overskud til at udføre aktiviteter i hverdagen. Det er et gennemgående træk, at

informanterne tilsidesætter deres egne behov og ikke bekymrer sig synderligt om deres

eget velbefindende, hvilket henholdsvis Sven og Bo oplever. Sven siger: jeg er ikke god til

at passe på mig selv. Bo uddyber med: jeg er sådan set ligeglad med, om jeg selv har det

af helvede til. Dette er med til at påvirke deres udførelse af egenomsorg. Flere af

informanterne giver udtryk for, at det kan være uoverskueligt at soignere sig, herunder at

tage bad og barbere sig. Hans fortæller, at (...) det er for mange et problem bare det at få

taget et bad og blive barberet (...). Andre af informanterne deler samme erfaring, bl.a.

siger Rune: (...) jeg kender det fra en periode, hvor jeg ramte bunden. Der kunne jeg

næsten bruge en time på at få et bad (…), fordi jeg drejede rundt om mig selv otte gange.

Jamen altså hvor man virkelig føler, at man står med hovedet under armen. Sven oplever

også, at det kan være svært at få barberet sig og at han derfor kan se utrolig usoigneret ud.

Flere af informanterne har problemer i forhold til at købe ind, lave mad og få spist i løbet

af dagen, hvilket Rune bl.a. fortæller om: (...) hvis jeg får købt ind, er det ikke sikkert, at

jeg får taget mig sammen til at lave mad. Nogle gange får jeg næsten ikke noget at spise

om aftenen. Bo uddyber, at det godt kan knibe med at få spist hver dag og begrunder det

med: (...) jeg gider faktisk ikke rigtig at lave noget til mig selv. Sven siger endvidere: jeg er

simpelthen ikke sulten, men hvis der bliver sat noget mad foran mig, så kører det ind. Dette

kan tyde på, at han ikke er opmærksom på, at han er sulten, hvilket kan udspringe af hans

generelle negligering af sine behov.

Som beskrevet ovenstående nævner informanterne forskellige årsager til, at det kan være

svært at få tilstrækkeligt at spise. Grunden hertil kan være, at det er uoverskueligt for dem

28

at købe ind og lave mad. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på dette. Det kan

bl.a. være svært at komme af sted for at handle ind. For eksempel siger Sven, at der kan

være langt fra tanke til handling, når han skal ud ad døren og der er mange ting, som han

skal tage stilling til: (...) hvor er det nu, at mine støvler står? Skal jeg ikke tage

halstørklæde på?(...) Der kan gå meget lang tid, hvor det kan ende i kaos.

Desuden kræver det at købe ind, at man kan forholde sig til mange mennesker og indtryk

på én gang, hvilket nogle af informanterne kan opleve som værende svært. Blandt andet

siger Rune om det at være i selskab med mange mennesker: hvis det er en stor forsamling

(…) med alt for mange mennesker, så er det ikke rart. At købe ind kræver ligeledes, at man

har overblik over og kan huske, hvad man skal købe. Flere af informanterne oplever at

have hukommelsesproblemer: (...) vores hukommelse er et af de svage punkter. Vi husker

ikke særlig godt. Bo uddyber: min hukommelse er simpelthen som en si (...).

Hukommelsesproblemerne påvirker yderligere informanternes arbejdsliv. Eksempelvis

siger Bo, at han i forbindelse med sit arbejde kan have svært ved at huske, hvilke

arbejdsopgaver han har haft dagen før. Dette er et irritationsmoment for ham. Hans og

Sven har betydeligt nedsat erhvervsevne pga. PTSD. Hans har mistet 2/3 af sin

erhvervsevne og arbejder på flextid. Sven, der er førtidspensioneret, fortæller, at han har

svært ved at gennemføre en arbejdsdag på blot et par timer: Jeg kan ikke passe et arbejde.

Jeg skal være glad, hvis jeg kan få udført noget, der kan kaldes et arbejde i løbet af dagen.

Hans har normalt svært ved, at tingene er uforudsigelige, men han oplever, at det ikke

generer ham i hans arbejde for HKKF. Det kan hænge sammen med, at han arbejder i

velkendte og trygge rammer, da han har været tilknyttet foreningen i lang tid.

Det er ikke kun inden for erhvervsarbejde, at informanterne oplever begrænsninger i

aktivitetsudførelsen. Det gælder også i forbindelse med fx rengøring, hvor Rune fortæller,

at han har svært ved at tage sig sammen til at støvsuge. Sven uddyber: det er simpelthen for

uoverskueligt at skulle støvsuge. Jeg har også fået hund, så det kan være et mindre

gulvtæppe efterhånden. Sven har lettere ved at få vasket tøj, (...) men det beskidte ligger i

en bunke og det rene ligger i en anden bunke. Det når aldrig ind i skabe og kommoder.

Dette kan tyde på, at det er mere overskueligt for ham at vaske tøjet end at skulle lægge det

på plads.

29

Generelt oplever informanterne, at de har svært ved at få udført deres fritidsinteresser. Bo

er ærgerlig over, at han ikke får trænet så meget, som han gerne vil. Sven får ikke udført

sin interesse i linedance, bl.a. fordi han ikke kan huske dansene. Hans interesser bliver

også påvirket af hans forringede evne til at planlægge og realisere sine ønsker for

aktivitetsdeltagelse: jeg vil smadder gerne gå til pistolskydning. Jeg får fundet et sted, jeg

kan gå og så sker der ikke mere, fordi... jeg skal ned og melde mig ind og hvad koster det?

Har jeg råd til det? Sven har forsøgt at kompensere for den manglende evne til at deltage i

fritidsaktiviteter ved at anskaffe sig en hund, men har måttet erfare, at han ikke har været

god til det. Dette kan være fordi, han i forvejen har svært ved at passe på sig selv og har

svært ved at være der for andre mennesker. Han siger, jeg er nødt til kun at interessere mig

for mig selv (…), så det er mig selv først.

Informanterne fortæller, at det kan være en udfordring at tage del i familielivet. Det kan

især være belastende for informanterne at være sammen med børn. Bo siger: nogle gange

kunne jeg godt undvære, det lyder hårdt, mine børn. Det er fordi, de nu en gang er børn og

de kan godt lide at larme og vælte rundt. Sven oplever også, at det kan være svært at være

sammen med børn pga. høje lyde. For Sven kan det yderligere være vanskeligt at yde

omsorg over for en kæreste og siger, nu er det mig, der kræver omsorg.

Rune oplever, at han har isoleret sig mere efter udsendelsen til Irak og derfor ikke kommer

nær så meget ud som tidligere, selvom han prøver: Det er tit, at jeg tænker; skulle jeg ringe

til dem og sige hej, men så vælger jeg at lade være. Ovenstående viser, at informanterne

oplever det som værende svært at forholde sig til samværet med andre mennesker.

Sven er afhængig af sine forældres støtte i hverdagen og udtrykker: jeg er stadig mors

dreng. Jeg er 45 og vi har ikke givet slip endnu – jeg kan ikke. Inderst inde vil jeg egentlig

gerne prøve at være selvstændig og selv tage ansvar. Dette kan være med til at hæmme

ham i at være selvstændig og tage vare på sig selv og sin aktivitetsdeltagelse.

30

5.3.2 Oplevelse af deltagelse i hverdagslivet

Informanterne oplever, at deltagelse i hverdagslivet er forbundet med både forpligtigelser

og belastninger. De oplever, i større eller mindre grad, at være forpligtigede over for

mennesker i deres netværk eller i forbindelse med deres arbejde. Det kan være en

udfordring at leve op til de forpligtigelser og forventninger, de møder fra omverdenen. De

oplever, at belastninger i hverdagen er stærkt relateret til symptomerne ved PTSD.

Hans fortæller, at han hjælper til med madlavning og rengøring, for, som han siger, (...) at

vise min kæreste, at jeg selvfølgelig også tager min del af slæbet. Ligeledes tager han med

sin kæreste på gågaden en gang imellem, selvom han ikke bryder sig om det og ikke kunne

finde på at gøre det på egen hånd. Hvis jeg bliver bedt om at tage nogle steder hen, så gør

jeg det (...), det er et helvede, men jeg gør det, fordi hun gerne vil ud og handle ind (...).

Bo beskriver, at det er vigtigt for ham, at hans børn ikke lider under, at han har nedsat

fysisk og mentalt energi. Han vil ikke gå på kompromis med de forhold, der er hjemme hos

ham, når børnene er på besøg. Eksempelvis understreger han: jeg skal handle ind, når jeg

passer mine børn. De skal have noget at spise. Han siger endvidere, da han bliver spurgt

ind til hans udførelse af rengøring i hjemmet - det bliver jeg nødt til (...). Der skal ikke

være beskidt, når de er der i hvert fald.

For Runes vedkommende er det at være en pålidelig og loyal arbejdstager særdeles vigtigt:

hvis jeg melder mig syg... så er der ikke nogen til at springe ind på min plads. Jeg tager det

meget personligt det ansvar. Så selvom jeg har det dårligt, så er det bare ud i bilen og af

sted.

Det at informanterne har forskellige forpligtelser de stræber efter at leve op til, kan både

virke positivt og negativt på dem. For Bo kan det være trættende at forholde sig til sine

børn og tage sig af dem; samtidig med at det for alle informanterne kan udgøre en

ressource at have noget, der fastholder dem og ”tvinger” dem til at deltage i hverdagslivet.

Informanterne oplever, at PTSD påvirker deres deltagelse i hverdagslivet negativt. Rune

fortæller, at hans dag tit starter lidt dårligt, fordi han, pga. søvnmangel, tit kommer for sent

op og derfor får stresset meget i løbet af dagen. Hvis Sven oplever, at han ikke får udført

de aktiviteter, han har planlagt eller der er noget som mislykkes, har han svært ved at

håndtere det og bebrejder sig selv og giver op: (...) nu nåede jeg ikke det, jeg skulle (...)

31

eller det der blev en smule for skævt (...) så kan jeg lige så godt lade være med at lave

resten. Hans fortæller: hver gang jeg skal i gang med noget nyt, så belaster det mig. I

forhold til familielivet oplever Bo, at samværet med hans børn belaster ham: når jeg har

dem (...) en weekend, er jeg færdig lørdag og søndag. Som konsekvens af at Bo bruger

meget energi på børnene, mister han overskud til andre aktiviteter såsom at træne.

For nogle af informanterne fylder arbejdet meget i deres liv. Blandt andet fortæller Rune:

jeg kan ikke undvære mit arbejde. Hvis jeg skulle gå derhjemme, ville jeg køre fuldstændig

ind i mig selv. Dette tyder på, at Rune gennem sit arbejde bedre kan håndtere at have

PTSD, da han kan sætte den i baggrunden. Der er dog en ulempe ved, at Rune lader

arbejdet fylde så meget i sin hverdag: Jeg bruger rigtig meget krudt på arbejdet. Dette

betyder, at han ikke har overskud til andre aktiviteter, herunder såvel interesser som socialt

samvær. Bo føler ligeledes, at arbejdet betyder meget for ham, men oplever dog samtidig,

at det tager hårdt på ham: det er stressende, hele tiden at rende rundt med en vagttelefon og

skulle vente på, at den ringer (...) klokken elleve om aften, klokken et om natten og så skal

jeg af sted. Jeg kan ikke rigtig tage nogen steder. I kraft af at Bo lader arbejdet fylde så

meget i hans hverdag, går det ud over hans øvrige aktiviteter. For eksempel siger han: jeg

vil gerne spille fodbold igen, men tiden (...) det harmonerer ikke rigtig, desværre.

Informanternes hukommelsesproblemer påvirker generelt alle områder af deres hverdags-

liv, da de har svært ved at huske både personlige samt arbejdsrelaterede ting. Bo fortæller,

at han kan have problemer med at huske en dag eller en uge tilbage og at han derfor

oplever, at have svært ved at huske datoer i forbindelse med aftaler med sin ekskone samt

udførte arbejdsopgaver. Rune bidrager: jeg var inviteret i biografen og Bo glemte

billetterne. Sven oplever ligeledes, at hukommelsesproblemerne indvirker på hans

hverdag: jeg havde glemt at komme druesukker i min lomme, så jeg kører ind på en

tankstation (...). Jeg får tanket og jeg får sågar købt cigaretter. Jeg går ud i bilen og kører

videre og hvad glemte jeg - jeg glemte at købe druesukker.

32

5.4 Opsummering af resultater

I det følgende afsnit opsummeres og fremhæves de vigtigste resultater for at skabe overblik

over disse.

5.4.1 Omgivelsernes betydning

Informanterne oplever, at:

- det er vigtigt at blive forstået af deres sociale netværk, hvor forståelse for dem

betyder accept og viden om sygdommen

- en manglende forståelse fra deres sociale omgivelser gør, at de trækker sig fra

sociale aktiviteter og dermed isolerer sig

- det kan være nødvendigt at gå fra sociale aktiviteter, pga. PTSD

- det er et nederlag ikke at kunne leve op til kravene fra de sociale omgivelser,

hvilket betyder, at de fravælger sociale aktiviteter

- det kan være hårdt at deltage i sociale aktiviteter, da de skal forholde sig til mange

input, hvilket virker stressende på dem

- fleksibilitet på arbejdspladsen gør det muligt for dem at varetage et arbejde

- det er vigtigt med forudsigelighed og trygge rammer på arbejdet

5.4.2 Struktur i hverdagen

Informanterne oplever, at:

- det er vigtigt at skemalægge dagen for at udføre aktiviteter

- det er vigtigt at have et arbejde at stå op til for at have indhold i hverdagen

- det er vigtigt, at de i deres planlægning af dagen indlægger ro og pauser for at have

overskud til at udføre aktiviteter

- skemalægning kan føre til en følelse af nederlag, hvis de ikke får udført de

planlagte aktiviteter

- søvnproblemer påvirker deres valg af aktiviteter og deres aktivitetsmønster

- de i perioder er mere påvirket af deres PTSD, hvilket gør, at udførelsen af

aktiviteter er mere tidskrævende

5.4.3 Deltagelse i hverdagslivet

Informanterne oplever, at:

- det kan være uoverskueligt at udføre aktiviteter i forbindelse med egenomsorg

- hukommelsesproblemer besværliggør deres udførelse af aktiviteter i forbindelse

33

med egenomsorg, fritid og arbejde

- det er svært at finde energi og tage initiativ til at udføre aktiviteter i forbindelse

med husholdning

- de ikke får udført de fritidsaktiviteter, de gerne vil pga. manglende overskud, tid og

initiativ

- det kan være svært at deltage i familielivet, da bl.a. samværet med børn kan være

belastende

- forpligtigelser i forhold til familien får dem til at udføre aktiviteter inden for

områderne egenomsorg og husholdning

- arbejde er den vigtigste aktivitet i deres hverdag

34

6.0 Diskussion af resultater

I dette afsnit diskuteres resultaterne fra denne undersøgelse med inddragelse af udvalgte

teorier. Undervejs inddrages yderligere undersøgelser samt anden relevant litteratur mhp.

at underbygge diskussionen af resultaterne.

6.1 Præsentation af anvendte teorier og litteratur

Indledningsvis præsenteres de udvalgte teorier samt litteratur - Model of Human

Occupation, voksenlivet og Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet.

6.1.1 Model of Human Occupation

Gary Kielhofners Model of Human Occupation (MoHO) anvendes for at forstå de

bagvedliggende årsager til informanternes valg af aktiviteter og problemer i udførelsen af

aktiviteter.

MoHO er en begrebsmæssig praksismodel, som fokuserer på menneskelig aktivitet samt de

ydre og indre omstændigheder, som påvirker menneskelig aktivitet. Aktivitet kan inddeles

i tre hovedområder, 1) dagligdagsaktiviteter, herunder personlig pleje, 2) leg såsom

fritidsinteresser, 3) arbejde, både lønnet og ulønnet.

Fra MoHO inddrages følgende udvalgte elementer: værdier, følelse af handleevne,

vanedannelse og sociale omgivelser, som har betydning for menneskers valg og udøvelse

af aktiviteter.

Værdier er det mennesker finder vigtigt og meningsfuldt at foretage sig. Det der opleves

som værende vigtigt er bestemt af personlighed og kultur. Kulturen fastsætter, hvad der er

vigtigt at foretage sig i livet samt bestemte anskuelser og forpligtigelser (Kielhofner,

2006).

Følelse af handleevne er et menneskes følelse af kompetence og effektivitet. Ens følelse af

handleevne består af en følelse af personlig kapacitet – egen vurdering af fysiske,

intellektuelle og sociale evner. Følelse af handleevne omfatter yderligere oplevelse af egen

virkekraft, der omhandler, det mennesker føler og tænker om den effektivitet og dermed de

evner de har til at opnå mål (Kielhofner, 2006).

Vanedannelse er et gennemgribende element i alle menneskers dagligdag. Vanedannelse er

de aktiviteter, man fortager hver dag og som dermed er en del af faste rutiner eller mønstre.

35

Vanedannelsen påvirker ens adfærd i forhold til, hvordan man reagerer i forskellige

omgivelser og situationer. Ens adfærd er bestemt af, de roller man har og de vaner man har

tillært sig (Kielhofner, 2006).

De sociale omgivelser defineres som de særlige sociale træk i den specifikke

sammenhæng, hvor man foretager noget. Sociale omgivelser kan betegnes som værende

forskellige grupper af folk, der mødes med forskellige formelle og uformelle mål, som

påvirker, hvad vi fortager os (Kielhofner, 2006).

For at rette fokus mod den periode af livet, som informanterne befinder sig i, inddrages

Kielhofners betragtning af voksenlivet. Dette har til formål at sætte informanternes

hverdagsliv i relief. I det følgende beskrives de omstændigheder, man typisk forbinder med

voksenlivet

6.1.2 Voksenlivet

I alle livsaldre er nogle aktiviteter vigtigere for menneskers udvikling og eksistens end

andre (Jacobsen, Kristensen, Legarth & Schrøder, 2007). I voksenlivet, i den

erhvervsaktive alder, er det arbejdet, der fylder meget og udgør et væsentligt og værdifuldt

element. Professor Kielhofner (2006) beskriver, at voksenlivet er tæt forbundet med ens

arbejdsliv. Voksenlivet starter med overtagelsen af et mere eller mindre permanent

fuldtidsjob eller en anden produktiv aktivitet og slutter med pensioneringen. Nødvendige

og fastlagte aktiviteter af arbejdslignende karakter ses gennem hele livet. I voksenlivet kan

mange aktiviteter kategoriseres som arbejde. Arbejde kan bl.a. være lønnet, frivilligt, at

yde omsorg for andre (fx børn eller samlever), husholdning samt at tage en uddannelse.

Det er dog forskelligt, hvilke aktiviteter der for den enkelte opleves som værende arbejde

(Yuill & McMillan,1998).

I voksenlivet, der er den længste periode af livet, undergår man mange forandringer. Disse

kan forekomme, når man oplever kriser eller overgange såsom at indgå ægteskab, at stifte

familie og at skifte job (Kielhofner, 2006).

6.1.3 Hverdagslivet

Kultursociolog Birte Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet inddrages, for at gå i dybden

med de betingelser informanterne oplever i deres hverdagsliv og hvorledes de håndterer

disse. Hverdagslivet er et processuelt begreb, da det frembringes, opretholdes og fornyes

36

gennem en vekselvirkning mellem dets betingelser og de måder disse håndteres på (Bech-

Jørgensen, 1999, s. 32). Hverdagslivet frembringes af de daglige aktiviteter samt de

mellemmenneskelige relationer og giver mulighed for at forstå forskelle mellem eget og

andres liv. Mennesker har forskellige livsbetingelser og håndterer dem ligeledes forskelligt

(Bech-Jørgensen, 1999). Den grundlæggende betingelse for hverdagslivet er

”selvfølgelighedernes symbolske orden”, som betyder at store dele af vores hverdag og

omverden tages for givet (Bech-Jørgensen, 1994). Selvfølgelighederne gentages og

genskabes hver dag gennem rutiner, traditioner og ritualer, hvilket skaber regelmæssighed

og overskuelighed. De selvfølgelige aktiviteter signalerer normer og værdier (Bech-

Jørgensen, 1994). Normer vejleder samt sætter grænser. Når de følges ved mennesker

nogenlunde, hvor de har hinanden, hvilket betyder, at de stiltiende forstår hinanden og kan

sætte sig ind i hinandens situation (Bech-Jørgensen, 1999). Blandt andet er normer og

værdier med til at holde krav om normalitet ved lige. Normalitet kan beskrives som alt det,

de fleste definerer som normalt (Bech-Jørgensen, 1999, s. 18) og er en betingelse for

flertallets måde at leve på (Bech-Jørgensen, 1999). Normalitet væves sammen af et utal af

daglige handlinger, tanker og følelser (Bech-Jørgensen, 1999, s. 14). For at beskrive de

daglige mønstre af handlinger, tanker og følelser må de betingelser, som aktiviteterne retter

sig mod og forholder sig til, først beskrives (Bech-Jørgensen, 1999).

6.2 Omgivelsernes betydning

Omgivelserne har betydning for, det man foretager sig samt hvor og hvordan (Kielhofner

2006). Det vil sige, at informanternes valg samt udførelse af aktiviteter påvirkes af

omgivelserne. For nogle af informanterne indbyder omgivelserne til deltagelse i aktiviteter,

for andre hæmmer omgivelserne deltagelse (Kielhofner, 2006).

Der findes samfundsskabte betingelser i hverdagen, som bl.a. drejer sig om

arbejdsmarkedet (Bech-Jørgensen, 1999). Informanterne har forskellige betingelser i

forhold til arbejde. Bo og Rune har fuldtidsarbejde, hvilket betyder, at de opfylder

normalitetsbilledet omkring at tage del i arbejdsmarkedet og have et lønnet arbejde (Bech-

Jørgensen, 1999). Hans arbejder på flextid og opfylder derfor til dels normalitetsbilledet.

Sven derimod er førtidspensioneret, hvilket, pga. arbejdsnormen, anses for at være ikke-

normalt (Bech-Jørgensen, 1999).

Arbejdsrolle og social status er vigtige aspekter af arbejdet og har stor betydning for en

37

persons oplevelse af selvværd og identitet (Yuill & McMillan, 1998). Hvis ikke man har et

arbejde, bliver man ofte set på som værende doven og kan fra samfundets side blive

stigmatiseret (Yuill & McMillan, 1998).

Sven fortæller, at han ikke kan varetage et arbejde. Dette kan skyldes at arbejdsmarkedet

pga. forstærket konkurrence om arbejdspladser, ikke levner meget plads til psykisk sarte

mennesker (Bech-Jørgensen, 1999). Derudover stilles der på en moderne arbejdsplads bl.a.

store krav om produktivitet (Yuill & McMillan, 1998). Hvis arbejdsmarkedet stiller for

store krav og har svært ved at tage hånd om psykisk sarte menneskers behov på

arbejdspladsen, kan dette være en af årsagerne til, at Sven ikke længere kan være på

arbejdsmarkedet. Sven har været igennem flere arbejdsprøvninger og har flere gange

oplevet, at han havde svært ved at leve op til de krav, der blev stillet til ham.

Nutidens arbejdsmarked betegnes som fleksibelt og der er fokus på medarbejdernes

engagement og de individuelle præstationer. Dette arbejdsmarked medfører bl.a. risiko for

uforudsigelighed. Alle kan undværes og ingen kan derfor vide sig sikre på

arbejdsmarkedet. Hvis man ikke er fleksibel, er man i risikozonen for at blive udstødt fra

eller marginaliseret på arbejdsmarkedet (Jacobsen et al., 2007). Sven har givet udtryk for,

at han i andre sammenhænge har behov for, at tingene er overskuelige og at det modsatte

virker stressende på ham. Dette kunne tænkes også at være gældende under arbejdsforhold.

På grund af dette er Sven formentlig ikke i stand til at håndtere et arbejdsmarkeds

uforudsigelighed og tilpasse sig rammerne herunder, hvorfor det har været med til, at han

er blevet udstødt fra arbejdsmarkedet.

Ydermere kan det tænkes, at der i arbejdsprøvningerne ikke har været taget hensyn til

Svens behov og niveau, hvilket har betydet, at kravene under arbejdsprøvningerne ikke har

ligget inden for Svens nærmeste udviklingszone (NUZO), som er området mellem det, som

man aktuelt kan – det aktuelle udviklingsniveau – og niveauet for potentiel udvikling

(Fortmeier & Thanning, 2003, s. 195). Derfor har udfordringerne i forhold til

arbejdsprøvningerne været for store for Sven. Når man udsættes for krav, som man ikke

kan leve op til, mister man let modet og derfor også motivationen, for det man er i gang

med (Fortmeier & Thanning, 2003). Sven fortæller, at han egentlig gerne vil have et

arbejde, men at det er et nederlag for ham, hver gang han er i arbejdsprøvning. Dette kan

betyde, at Sven, på baggrund af gentagne nederlag, har mistet lysten til at forsøge at blive

på arbejdsmarkedet.

Bo og Rune bruger meget tid på at arbejde og giver udtryk for, at det er vigtigt for dem.

38

Mange mennesker oplever en betydelig forpligtigelse i forhold til arbejde samt lægger stor

vægt på at være gode til deres arbejde (Kielhofner, 2006). Det at have et arbejde betyder

desuden, at man kan forsørge sig selv og sin familie samt opnå anerkendelse fra familie,

venner og samfundet (Jacobsen et al., 2007).

For at kunne varetage et arbejde har Rune og Bo dog behov for fleksibilitet, således at de

selv kan planlægge deres arbejdsdag, i overensstemmelse med det de kan overkomme den

pågældende dag. Bo og Rune har været heldige at blive mødt med forståelse fra deres

arbejdsgiver, hvorfor dette har kunnet lade sig gøre for dem begge. Denne forståelse har

derfor muliggjort, at Bo og Rune kan varetage et arbejde. Viden om symptomerne ved

PTSD og dermed forståelsen fra arbejdsgiveren er ikke nødvendigvis en selvfølge. Paton

(2009) beskriver, hvordan arbejdsgivere ofte fejlfortolker symptomer hos ansatte

ekssoldater med PTSD. Dette skyldes, at arbejdsgiverne vurderer sygdommens symptomer

såsom koncentrationsbesvær og nedsat energi, som manglende engagement i arbejdet, da

dette kan være almindelige problematikker, de oplever hos ansatte (Paton, 2009).

Alle informanterne fremhævede vigtigheden af at blive mødt med forståelse fra deres

omgivelser. Hvis de oplevede det modsatte, havde det stor betydning for deres sociale

relationer, idet de fravalgte dem. Det var uventet, at informanterne selv fravalgte sociale

relationer, som var uforstående over for deres situation. Dette kan skyldes, at disse sociale

relationer var for belastende for informanterne. Sociale relationer er en nødvendighed for,

at mennesker trives og har et godt helbred. Hvis mennesker bliver mødt med belastninger

fra relationerne, kan det dog medføre det modsatte (Iversen, Kristensen, Holstein & Due,

2004). Informanterne oplever ligeledes, at det er svært for dem at deltage i sociale

arrangementer. Eksempelvis har de svært ved at deltage i familiesammenkomster pga.

deres sygdomsproblematikker, da disse betyder, at de kan blive nødt til at gå undervejs,

hvilket der ofte ikke er forståelse for. Sven og Hans fortæller, at det giver en følelse af

nederlag at være nødt til at gå. Informanterne bryder normaliteten og handler imod

normerne (Bech-Jørgensen, 1999), når de forlader et arrangement midtvejs. De handler

imod værdierne og får dermed en følelse af nederlag. Denne følelse af nederlag gør, at de

helt vælger de sociale arrangementer fra (Kielhofner, 2006). Yderligere handler de imod

egne og andres forventninger til deres roller og den medfølgende adfærd til rollerne

(Kielhofner, 2006). De forventninger de møder fra de sociale relationer, kan dog tænkes at

være for store, i forhold til det de kan leve op til. Alt dette bevirker, at de fravælger at

deltage i sociale aktiviteter.

39

6.3 Struktur i hverdagen

Den måde hvorpå informanterne strukturerer deres hverdag og hermed deres aktiviteter

påvirkes af årsager, de ikke selv kan forudse og styre. Omgivelserne, og dermed

betingelserne for udførelse af aktiviteter, kan forandre sig, og påvirker aktivitetsmønsteret i

hverdagen (Kielhofner, 2006). Yderligere kan informanternes aktivitetsmønstre være

forstyrret af symptomerne ved PTSD, hvilket kan betyde, at de rutineprægede aktiviteter

mister deres effektivitet og virkekraft (Kielhofner, 2006). Informanterne oplever, at deres

søvnproblemer generelt påvirker dem i deres hverdag, fx fortæller Rune, at en dårlig

nattesøvn påvirker hans aktiviteter om morgenen, samt gør ham stresset resten af dagen. I

perioder hvor Rune er mere påvirket af sin PTSD, oplever han, at det bliver sværere for

ham at udføre aktiviteter og at det samtidig er mere tidskrævende for ham. Det vil sige, at

der, de dage eller perioder hvor informanterne er mere påvirkede af deres symptomer, sker

et nedbrud af deres vaner. Vaner har betydning for, hvor effektivt og struktureret man

udfører aktiviteter i hverdagen (Kielhofner, 2006). En nedbrydning af informanternes

vaner får dermed betydning for deres aktivitetsudøvelse, hvilket yderligere fører til

aktivitetsproblematikker.

Omgivelserne kan dog også fremme strukturen i hverdagen, fx gennem arbejde. Arbejde

beskrives som værende med til at definere en tidsmæssig opdeling af dagen og give den

enkelte et formål med at stå op om morgenen. I voksenlivet bruger man normalt en stor del

af tiden på arbejde. Øvrige aktiviteter, fx fritidsinteresser og socialt samvær, organiseres i

den tid, der ikke er tilegnet arbejdet (Yuill & McMillan, 1998). I det ”normale voksenliv”

fylder arbejde meget – både personligt, tidsmæssigt og i forhold til aktivitetsidentitet, som

er en følelse af, hvem man er og ønsker at være i forhold til deltagelse i aktiviteter

(Kielhofner, 2006). For Bo og Rune er arbejdet en vigtig og stor del af deres

aktivitetsidentitet. De kan ikke undvære deres arbejde, som de oplever, fylder deres dag ud

og giver dem en struktur i hverdagen. Dette betyder, at det at varetage et arbejde er en

værdi for dem. Arbejdet er vigtigt og meningsfuldt for dem, hvorfor de udfører det, selvom

det tager meget af deres energi. Yuill og McMillan (1998) bekræfter, at arbejdet er vigtigt i

forhold til, at påvirke hvem vi er og tilfører mening til vores liv. Hvis man ikke har et

arbejde, mister man den struktur det giver og man kan have svært ved at engagere sig i nye

aktiviteter, der kan kompensere for det manglende arbejde. Det tomrum der kommer, kan

føre til depression. Yderligere mister man den identitet og selvtillid, man før havde i kraft

40

af arbejdet, hvilket især ses hos mænd (Yuill & McMillan, 1998).

I voksenlivet ønsker man i højere grad at udrette noget og være selvstændig, hvilket for de

flestes vedkommende medfører en forøget følelse af virkekraft, der ofte domineres af

arbejde (Kielhofner, 2006). Dette ses ved det ansvar og den energi, Rune og Bo tillægger

arbejdet. De lader arbejdet fylde så meget, at øvrige aktiviteter, herunder meningsfulde

aktiviteter, nedprioriteres. Blandt andet har det at lave og spise mad ikke høj prioritet for

dem. Det kan også være svært for dem at udføre helt almindelige hverdagsaktiviteter som

fx at gøre rent. Flere af informanterne har svært ved at tage initiativ og planlægge

aktiviteter. Dette går bl.a. ud over deres evne til at klare husholdningen. De kan yderligere

have svært ved at varetage egne behov som fx at få mad.

Det er muligt, at informanterne ikke får udført aktiviteter i forbindelse med egenomsorg og

husholdning, da de bor alene og kun har sig selv at skulle tage sig af. Det kan tænkes, at de

derfor ikke har lyst til at lave mad til sig selv. Derudover kan det være, at de ikke

prioriterer rengøring særlig højt og derfor ikke får gjort rent så tit.

Hvorvidt nogle af deres problematikker i forhold til egenomsorg og husholdning er

normale for enlige voksne mænd i Danmark, eller om det er forårsaget af deres PTSD, kan

ikke med sikkerhed fastslås.

6.4 Deltagelse i hverdagslivet

For de fleste voksne er voksenlivet den tid, hvor man virkelig begynder at leve sit eget liv.

Eksempelvis fremkalder, det at tage sig af husholdning og opdrage sine børn følelser

omkring ens effektivitet (Kielhofner, 2006). Informanternes hverdag repræsenterer, groft

sagt, ikke et typisk billede af det at være voksen og de aktiviteter, der kendetegner denne

livsalder; voksenlivet er den fase i livet, hvor man opbygger et selvstændigt og uafhængigt

liv og etablerer sig med partner, børn, bolig og arbejde (Jacobsen et al., 2007, s. 105).

I forhold til familielivet har informanterne forskellige betingelser – Bo og Hans har begge

børn og Hans har yderligere en kæreste, mens Rune og Sven hverken har børn eller

samlever. Dette betyder, at Bo og Hans i deres hverdag møder andre betingelser end Rune

og Sven, da de pga. familien har flere forpligtigelser: de skal leve op til normalitetsbilledet

omkring familienormen, hvor de skal varetage familiens behov og sørge for intimitet og

kærlighed (Bech-Jørgensen, 1999).

41

Da de normer og værdier der eksisterer om arbejdsliv og familieliv er forskellige, kan der

for alle mennesker være uoverensstemmelser i forbindelse med at få normalitetsbillederne

for disse til at hænge sammen (Bech-Jørgensen, 1999). Dette kan gøre sig gældende i

forhold til Bos hverdagsliv, da det tyder på, at han har svært ved at kombinere arbejdslivet

med familielivet og det derfor bliver krævende for ham at følge normalitetsbilledet. For

eksempel fortæller han, at det kan være trættende for ham at tage sig af sine børn, hvilket

kan skyldes, at han i forvejen får brugt al sin energi på arbejdet.

Følelser af forpligtigelse stammer fra menneskers værdier, som dikterer, hvad der er det

rigtige at gøre. Hvis ikke man følger forpligtigelserne, kan man få en følelse af skyld og

skam samt miste følelsen af tilhørsforhold med samfundet (Kielhofner, 2006). Bo siger, at

det er vigtigt for ham, at der er ordentligt i hjemmet, når han passer børnene hver anden

weekend. Dette betyder, at han får handlet ind, lavet mad samt gjort rent, selvom det er

hårdt for ham. At han har forpligtigelserne i forhold til sine børn betyder, at han, på trods

af den energimæssige belastning, får deltaget i hverdagslivet. Det vil sige, at hans rolle

som far er givende i forhold til hans aktivitetsudførelse og aktivitetsidentitet (Kielhofner,

2006).

Hans har ligeledes en række forpligtigelser over for sin kæreste, der gør, at han udfører

aktiviteter i hverdagen, herunder madlavning og rengøring. Desuden tager han, selvom han

ikke bryder sig om det, med hende på gågaden, fordi han gerne vil gøre noget for hende. I

kraft af hans rolle i familielivet, bliver han forsynet med opgaver og ansvar (Kielhofner,

2006), hvorfor han deltager i visse områder af hverdagslivet.

Både Bo og Hans giver udtryk for, at det til tider er svært for dem at varetage deres roller i

forhold til familielivet. Dette bekræftes i en undersøgelse foretaget af Sayers, Farrow, Ross

& Oslin (2007), der omhandler nyligt tilbagevendte soldaters reintegration i familien. Det

blev undersøgt, hvorvidt psykiatriske symptomer kunne relateres til problemer i

familielivet. Det blev rapporteret, at 37,2% af deltagerne oplevede at være usikre på deres

rolle i familien. Den undersøgte population indeholdt flere forskellige grupper af

psykiatriske diagnoser ud over PTSD, men der kan dog drages paralleller, da de kan have

de samme symptomer.

Sven og Rune har hverken roller i forhold til samlever eller børn og skal derfor ”kun” stå

til ansvar for dem selv. At Sven ikke har en kæreste, kan skyldes, at han kan have svært

ved at yde omsorg over for andre. Han udtrykker, at det er ham, der har behov for omsorg.

42

Dette kan tyde på, at det for Sven vil være vanskeligt at opfylde andres behov og at han

derfor vil have svært ved at imødekomme de forpligtigelser, han vil blive stillet over for i

et forhold. Idet Sven og Rune ikke har roller i forhold til familien, kan det betyde, at de har

et mindre ansvar og derfor ikke får udført lige så mange aktiviteter, som Bo og Hans, i

løbet af deres hverdag.

I voksenlivet er der en række socialt foreskrevne og individuelt valgte roller, der er med til

at strukturere hverdagslivet samt give aktivitetsidentitet (Kielhofner, 2006). Det er generelt

for informanterne, at de udøver færre roller på grund af PTSD, hvilket betyder, at de ikke

længere opnår den anerkendelse, som en rolle kan give. Da kombinationen af flere roller

giver en øget følelse af velbefindende, betyder det muligvis, at informanterne ikke opnår

dette. Informanterne oplever, at de ofte mangler energi til at udføre aktiviteter, hvorfor de

mister roller. Dette kan have betydelige omkostninger for deres aktivitetsidentitet og

dermed deres følelse af handleevne (Kielhofner, 2006).

Informanternes følelse af handleevne og dermed deres oplevelse af kompetence og

effektivitet har indflydelse på deres valg og udførelse af aktiviteter. Informanterne oplever,

at det kan være problematisk at udføre aktiviteter, hvilket er udtryk for en mindsket følelse

af personlig kapacitet. Følelse af personlig kapacitet er en selvvurdering af ens evner til at

udføre aktiviteter (Kielhofner, 2006). Informanterne oplever bl.a. i forhold til deres fritid,

at det kan være svært at tage initiativ til aktiviteter. For eksempel fortæller Sven, at han

gerne vil gå til pistolskydning, men at han efter at have fundet et sted, hvor pistolskydning

tilbydes, ikke tager derhen alligevel. Dette tyder på, at Sven har en følelse af manglende

kapacitet, hvilket påvirker ham i en sådan grad, at han opgiver at forfølge sin interesse.

Yderligere fortæller Bo, at han kun får trænet lidt og ikke får dyrket sport. Bo forklarer, at

hans fysiske evner er forværrede, hvilket viser, at han har en følelse af manglende kapacitet

i forhold til sin udførelse af fysiske aktiviteter.

Ud over at have svært ved aktiviteter i deres fritid, kan informanterne have svært ved at

deltage i sociale aktiviteter. Dette oplever bl.a. Rune, da han ikke kommer ud i hverdagen.

For eksempel får han ikke besøgt andre mennesker eller ringet til venner. Dette tyder på, at

han har en følelse af manglende kapacitet i forhold til sine sociale evner, hvilket betyder, at

han ikke får deltaget i sociale aktiviteter. Dette kan yderligere medvirke til, at han kan

være ensom. Ensomhed handler om mere end isolering fra omverdenen, da det sociale

optræder som en mangel eller et fravær. Ensomhed er en subjektiv følelse af et fravær af

meningsfuldt samvær (Bech-Jørgensen, 1999, s. 54). Ensomheden kan dermed have

43

betydning for Runes velbefindende og hans følelse af handleevne i forhold til at udføre

aktiviteter.

At informanterne ikke får udført fritidsaktiviteter og har begrænset socialt samvær kan dog

være et udtryk for manglende tid og energi. Hvis man har et fuldtidsarbejde, fylder det

meget i ens hverdag. Bo har et fuldtidsarbejde, herunder tilkaldevagt hver anden weekend,

hvilket betyder, at han ikke har særlig meget fritid og overskud til aktiviteter i hverdagen.

At Bo ikke får udført sine fritidsaktiviteter, kan derfor skyldes, at han ikke har nok tid til

rådighed og at han mangler energi til at udføre dem. Rune har ligeledes et fuldtidsarbejde

og oplever ligesom Bo, at han mangler energi og tid til at udføre de sociale aktiviteter.

Hverdagslivet er forbundet med et væld af daglige aktiviteter, tanker og følelser (Bech-

Jørgensen, 1999). Ens tanker og følelser omkring udførelsen af aktiviteter har stor

betydning for, om man bibeholder og udfører dem. Især Sven gik i dybden med, hvad han

føler og tænker om sin udførelse af aktiviteter. Han fortæller, at han er meget selvkritisk,

når han arbejder på lejligheden hos Hans. Han oplever ofte at få en følelse af nederlag, når

han udfører arbejdet. Grunden hertil kan være konfrontationen med, at han ikke har de

samme evner, som han havde tidligere, hvilket påvirker ham følelsesmæssigt. På grund af

dette kan Sven stoppe midt i udførelsen af en aktivitet eller undgå den, hvis det giver ham

en følelse af nederlag. Sven undgår yderligere sociale aktiviteter, hvilket kan skyldes, at

han vil undgå at blive bedømt af andre mennesker i hans udførelse af aktiviteter. Samtidig

undgår han at blive konfronteret med, at han ikke har de samme evner som andre

mennesker (Kielhofner, 2006).

I modsætning til Sven går de øvrige informanter ikke i dybden med de bagvedliggende

grunde til deres aktivitetsproblematikker. Dette kan enten skyldes, at de ikke har indblik i

deres følelse af handleevne eller at de ikke har tænkt yderligere over deres

aktivitetsproblematikker. Det kan dog også skyldes, at de har svært ved at tale om deres

tanker og følelser, da det er et følsomt område for dem. Vi kan derfor ikke med sikkerhed

fastslå, om det er en nedsat følelse af handleevne, som er en af årsagerne til deres

aktivitetsproblematikker.

Som nævnt i ovenstående er hverdagen præget af tanker og følelser. Det er vigtigt med

selv-kontrol over tanker, følelser og handlinger, for at man kan bruge sin kapacitet til at

udføre aktiviteter. Hvis man ikke har selv-kontrol, bliver ens følelse af effektivitet

44

formindsket (Kielhofner, 2006).

I en undersøgelse foretaget af Novaco og Chemtob (2002), vises en sammenhæng mellem

vrede og PTSD. I bearbejdningen af resultaterne i dette projekt blev det ikke tydeligt, om

informanterne oplever mangel på selv-kontrol fx vrede i forhold til deltagelse i aktiviteter

eller i socialt samvær. I Novacos og Chemtobs (2002) undersøgelse blev forholdet mellem

vrede og tidligere udsendte soldater, som har udviklet PTSD, afklaret. Undersøgelsens

resultater peger på, at vrede er en primær bestanddel hos soldater med PTSD. Soldater med

PTSD kan have svært ved at kontrollere deres vrede, hvilket kan have indflydelse på

familien, arbejdet og omgivelserne (Novaco & Chemtob, 2002).

De resultater som blev fundet i ovennævnte undersøgelse, fandt vi ikke i vores

undersøgelse. Dette kan skyldes, at soldaterne oplever det som et tabuemne at tale om

vrede og de medfølgende problematikker til aggressiv adfærd.

I en undersøgelse foretaget af Calhoun, Beckham, Feldman, Barefoot, Haney og Bosworth

(2002), undersøgte man, hvordan soldater med PTSD betragter deres vredesproblematikker

sammenlignet med, hvordan deres samlevere betragter dem. I undersøgelsen fandt man, at

soldater med PTSD svarede anderledes på et af undersøgelsens spørgsmål vedrørende

vredesudbrud (Calhoun et al., 2002). Dette kan være et udtryk for, at soldaterne ikke selv

er bevidste om deres vredesudbrud eller at de skjuler forholdene omkring disse, da det er

tabubelagt at have en aggressiv adfærd. Dette kan forklare, hvorfor vi ikke har fundet

resultater, som tyder på aggressiv adfærd og de medfølgende problematikker. Det skal dog

også medtages, at der ikke blev spurgt ind til dette og at der kan forekomme en kulturel

forskel mellem informanterne i dette projekt og i de amerikanske undersøgelser.

Det eneste resultat, vi har fundet i forhold til manglende selv-kontrol, er vedrørende

manglende kontrol af tanker og handlinger i forhold til udførelse af aktiviteter. Rune

fortæller bl.a., at han i en periode var mere påvirket af sin sygdom. I denne periode tog det

ham meget længere tid at udføre dagligdagsaktiviteter, såsom at tage et bad og spise mad.

Rune beskriver det som, ”at han drejede rundt” om sig selv. Rune kunne ikke udøve

kontrol over sine handlinger. Sven oplevede også en mangel på selv-kontrol. Sven gav bl.a.

et eksempel i forhold til, hvis han skal ud og gå tur. Her oplever han at få et mylder af

tanker vedrørende aktiviteten, som til sidst gør, at han vælger ikke at udføre den. Sven kan

ikke kontrollere de mange tanker og får ikke udført aktiviteter, hvilket mindsker hans

følelse af effektivitet.

45

I ovenstående blev informanternes aktivitetsproblematikker samt årsagerne til disse

diskuteret. Dette har frembragt et billede af deres aktivitetsmønster i hverdagen. I

voksenlivet søger man at finde sig selv, udforske værdien og meningen med sit liv og

forsøger at kontrollere omstændighederne i sit liv. For informanterne medfører det på

nogle punkter, især i forbindelse med arbejde, en øget følelse af velbefindende men også

frustration, mens det i forhold til andre aspekter af tilværelsen er svært at skabe en

tilfredsstillende og meningsfuld hverdag. Dette resulterer i, at informanterne lever et liv,

der kendetegnes af kompromis og konflikt (Kielhofner, 2006).

46

7.0 Diskussion af metode

De kritiske overvejelser vedrørende valg af og fremgangsmåde for metode gennemgås i

følgende afsnit.

7.1 Interviewmetode

I undersøgelsen blev der afholdt et fokusgruppeinterview. Der kunne dog have været valgt

andre interviewmetoder, hvorved vi kunne have opnået andre resultater. Der kunne

eksempelvis være blevet afholdt individuelle interviews. Fordelene ved at udføre

individuelle interviews kunne være muligheden for et mere dybdegående perspektiv på

informantens subjektive oplevelse af aktivitetsproblematikkerne. Den enkelte deltager i

fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview

(Halkier, 2006). I fokusgruppen kunne det dog udnyttes, at informanterne kunne uddybe

hinandens udtalelser og svar på spørgsmål, hvorved der opnås en god dynamik og flere

perspektiver på spørgsmålene.

7.2 Udførelse af interview

Ved at anvende et fokusgruppeinterview kan man få informanterne til at diskutere

spørgsmålene imellem sig samt dele erfaringer og oplevelser (Halkier, 2006).

Diskussionen mellem informanterne var præget af, at de så moderator som værende en

styrende interviewholder, hvorfor de ofte henvendte sig til moderator i stedet for til

hinanden. Dette havde betydning for dynamikken i diskussionerne, da disse automatisk

blev mere strukturerede, fordi det blev nødvendigt at stille flere spørgsmål end planlagt.

Derudover manglede moderator og suppleant erfaring med at interviewe grupper af

mennesker, hvilket kan have været en medvirkende faktor til dette.

I diskussionen var informanterne yderligere mere erfaringsdelende, hvorfor de sjældent var

uenige med hinanden, hvilket ydermere ikke fremmede diskussionen.

Under interviewet blev de supplerende spørgsmål stillet for lukkede og inddrog ofte kun en

enkelt informant af gangen.

Det viste sig undervejs i interviewet, at der var tidsnød. Dette kan skyldes, at der var

planlagt for mange emner og spørgsmål, hvilket gjorde, at der ikke var mulighed for at

47

stille uddybende spørgsmål til alle emnerne, hvorfor nogle områder ikke blev belyst

tilstrækkeligt. Yderligere blev der ikke stillet uddybende spørgsmål til områder vedrørende

symptomer af frygt for, at fokus ville forsvinde fra aktivitetsproblematikkerne. Dette betød,

at der ikke blev opnået dybdegående viden om informanternes symptomer, ud over det de

selv bragte på banen.

7.3 Transskribering

Professor Malterud påpeger at, teksten er imidlertid bare en tekst, og ikke virkeligheten

selv. Hun siger endvidere, at selvom en transskription er en tro kopi af det mundtlige

interview, vil der altid gå noget af meningen tabt (Malterud, 1996). Vores observationer,

og dermed en vigtig del af interviewet, er naturligvis gået tabt som følge af, at vi kun har

optaget lyd. Allerede ved lydoptagelsen mister man kropssproget og ved transskriptionen

går stemmeleje, intonationer og åndedræt tabt (Kvale & Brinkmann, 2009).

Transskriptioner er kort sagt forarmede dekontekstualiserede gengivelser af direkte

interviewsamtaler (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 200). På baggrund af dette er der en

risiko for, at informanternes udtalelser er blevet misforstået eller at nuancerne i deres

udtalelser er forvanskede.

7.4 Analyse og matricer

I analysen fremgik det, at den teoristyrede tilgang begrænsede udbyttet af datamaterialet,

hvorfor tilgangen blev ændret. Vi mener, at det lykkedes os at gennemføre processen igen

uden at have teorien i baghovedet, hvilket samtidigt åbnede op for materialet. Da analysen

var en dynamisk proces, var det svært at følge Malteruds trin slavisk. Der blev diskuteret

og foretaget ændringer undervejs i analyseprocessen, hvorfor der er risiko for, at

meningsbærende enheder i datamaterialet er blevet overset eller udeladt. Materialet blev

organiseret i matricer. Det var dog til tider svært at passe de meningsbærende enheder ind

under de forskellige temaer, da meningen af citater til tider overlapper hinanden.

48

7.5 Kritik af anvendt teori

I diskussionen blev MoHO anvendt for at få et aktivitetsmæssigt perspektiv på

informanternes oplevede aktivitetsproblematikker. MoHO blev fundet anvendelig i forhold

til værdier, følelse af handleevne samt vanedannelse, da disse gav et perspektiv på de

bagvedliggende grunde til valg og udførelse af aktiviteter. Dog blev de sociale omgivelser,

som er beskrevet i MoHO, ikke fundet fyldestgørende i forhold til at belyse informanternes

sociale relationer samt de samfundsmæssige faktorer, som har indflydelse på disse. Derfor

blev Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet inddraget for at give et nuanceret billede af

de betingelser, som informanterne oplever i deres omgivelser. Det blev fundet, at Bech-

Jørgensens teori om hverdagslivet har bidraget med et bredere perspektiv på de

samfundsskabte betingelser.

I diskussionen blev der valgt en ergoterapeutisk og sociologisk tilgang til at belyse

problemstillingen. Den sociologiske tilgang blev brugt til at perspektivere de

omstændigheder i samfundet, som påvirker informanterne i deres udførelse af aktiviteter.

En psykologisk tilgang blev bevidst fravalgt for at mindske risikoen for, at fokus ville

komme til at ligge på selve symptomerne og ikke de oplevede aktivitetsproblematikker i

forbindelse med disse. Senere blev det dog tydeligt, at fx Leontjevs teori om virksomheder

med fordel kunne være blevet anvendt til at analysere aktiviteters mening og dermed

betydningen af disse. Yderligere kunne Antonovskys beskrivelse af oplevelse af

sammenhæng være benyttet til at gå i dybden med informanternes evne til at mestre livets

udfordringer og deres følelser omkring dette.

49

8.0 Konklusion

I dette projekt er det blevet undersøgt, hvilke aktivitetsproblematikker soldater med PTSD

oplever i deres hverdag.

Det blev fundet, at informanterne oplever, at det er vigtigt at blive forstået af deres sociale

omgivelser. For informanterne betyder forståelse accept og viden om PTSD. En manglende

forståelse fra deres sociale omgivelser gør, at de trækker sig fra sociale aktiviteter og

dermed isolerer sig. Det kan, for informanterne, være nødvendigt at gå fra sociale

aktiviteter pga. PTSD, hvorved de oplever en følelse af nederlag, fordi de ikke kan leve op

til kravene fra de sociale omgivelser. Dette betyder yderligere, at de fravælger sociale

aktiviteter. Ligeledes har samfundsskabte betingelser og normer en stor indflydelse på

informanternes hverdagsliv, herunder på deres valg af aktiviteter og udførelse af

aktiviteter, da informanterne har en følelse af forpligtigelse i forhold til arbejde og

familieliv.

Det blev, på baggrund af teoretisk ræsonnement, fundet, at det er vigtigt for informanterne

at deltage i sociale aktiviteter. Der er yderligere teoretisk belæg for, at omgivelserne har en

anselig betydning for informanternes deltagelse i sociale aktiviteter og arbejde.

Det blev endvidere fundet, at arbejde er den vigtigste aktivitet for informanterne i deres

hverdag, hvilket stemmer overens med Kielhofners beskrivelse af voksenlivet (Kielhofner,

2006). Ydermere blev det fundet, at informanterne mente at fleksibilitet, forudsigelighed

og trygge rammer på arbejdspladsen kunne muliggøre varetagelse af et arbejde.

Det fremgik dog, at informanterne, i større eller mindre grad, oplevede problemer i forhold

til at varetage et arbejde, da førnævnte forhold for varetagelsen af et arbejde ikke altid var

til stede: Dette betyder, at de har svært ved at opfylde normalitetsbilledet (Bech-Jørgensen,

1999).

I udførelsen af dagligdagsaktiviteter oplever informanterne, at deres aktivitetsudførelse og

aktivitetsmønster generelt bliver påvirket af deres PTSD.

Dette projekt skal betragtes som en pilotundersøgelse, der kan lede til en dyberegående

undersøgelse af sammenhængen mellem aktivitetsproblematikker og deltagelse i

hverdagslivet i forhold til soldater med PTSD.

50

9.0 Perspektivering

Med dette projekt er der sat fokus på, at tidligere udsendte danske soldater med PTSD har

aktivitetsproblematikker, der påvirker flere aspekter af deres hverdagsliv. Forhåbningen er,

at der i fremtiden vil være mere opmærksomhed på denne målgruppe samt dennes

behandlingsbehov. Forsvaret tilbyder psykologhjælp til tidligere udsendte danske soldater

mhp. at forebygge og afhjælpe psykiske efterreaktioner (www.forsvaret.dk).

Yvonne Tønnesen fra HKKF ser et behov for, at en faggruppe med en ikke-psykologisk

tilgang tager del i behandlingen af soldater med PTSD. Soldaterne har brug for støtte til at

få hverdagen til at hænge sammen, hvilket hun forestiller sig, at ergoterapeuter, på

baggrund af vores fokus på aktivitet og deltagelse, vil kunne bidrage med.

Vi mener ligeledes, at dette kan være et muligt interventionsområde for ergoterapeuter, da

vores kerneområde netop er at muliggøre menneskers aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet (Borg, Runge, Tjørnov, Brandt & Madsen, 2007).

Det findes relevant, at der foretages undersøgelser, der er mere dybdegående og grundige,

samt søger at redegøre for tidligere udsendte soldaters aktivitetsproblematikker mhp. at

sætte fokus på deres behandlingsbehov.

Undersøgelserne kunne bl.a. fokusere på elementer, som denne undersøgelse ikke belyste

fyldestgørende; herunder hvorvidt problematikker inden for egenomsorg og fritid er

relateret til PTSD eller om de er almindelige for enlige, voksne mænds livsførelse.

Derudover kan man søge at afdække, hvorvidt soldaterne oplever problemer i forhold til

aggressiv adfærd, som andre undersøgelser har påvist.

Et fremtidigt projekt kan afdække, hvordan ergoterapeuter vil kunne indgå i

rehabiliteringen af soldater med PTSD. En mulig tilgang til behandling kunne være at

adaptere principperne fra Lifestyle Redesign. En intervention med udgangspunkt i

Lifestyle Redesign sigter mod at øge den enkeltes viden om sine aktiviteter og den

betydning de har for hverdagen. Denne viden gør den enkelte i stand til at vælge, ændre og

tilføje positive aktiviteter (Andreasen & Lund, 2006) med det formål at forandre

aktivitetsmønstret og derved fremme sundhed og livskvalitet (Clark, Jackson, Mandel &

Zemke, 2001).

51

10.0 Formidlingsovervejelser

I forbindelse med dette projekt blev det erfaret, at der er behov for et øget fokus på de

svære problematikker tidligere udsendte soldater med PTSD oplever. Problematikkerne er

omsiggribende og berører, udover soldaterne selv og deres evne til at deltage i

hverdagslivet, i høj grad også samspillet med samfundet og det sociale netværk.

Informanterne oplyste bl.a., at de oplevede, at der er for lidt viden om og forståelse for

deres problematikker. Yvonne Tønnesen bekræftede dem i dette, og gav yderligere udtryk

for, at hun ser en mulighed for at ergoterapeuter, med afsæt i vores blødere og bredere

vinkel sammenlignet med fx psykologer, kan bidrage i behandlingen af soldater med

PTSD.

Vi vurderer, at det er relevant at formidle vores fund til de mennesker, der er involverede i

de tidligere udsendte soldaters hverdag. Herunder tænker vi, at vores resultater kunne

publiceres i en artikel i ”Fagligt Forsvar”, der er HKKF’s fagblad til professionelle soldater

samt værnepligtige i hæren. Dette mhp. at udbrede viden om soldaternes

aktivitetsproblematikker og for at skabe opmærksomhed på de aktivitetsproblematikker, de

selv eller deres kollegaer kan opleve.

Vi ønsker i den sammenhæng yderligere, primært over for HKKF, at tydeliggøre, at der er

behov for at få sat mere fokus på behandling og forståelse fra samfundets side.

Fagforeningen vil måske kunne kæmpe for disse sager i soldaternes interesse.

Den manglende forståelse fra omgivelserne er en gennemgribende problematik. Derfor

finder vi det vigtigt, evt. via en avisartikel, at formidle viden til bl.a. pårørende og

arbejdsgivere mhp. at de bedre kan håndtere fx deres fars eller en ansats

sygdomssymptomer og de medfølgende aktivitetsproblematikker.

Slutteligt vurderer vi, at det er yderst relevant at formidle vores resultater til fagbladet

”Ergoterapeuten”. Dette med sigte på at åbne op for en interesse i at ergoterapeuter kunne

indgå i behandlingen af tidligere udsendte soldater. I forhold til vores fund finder vi belæg

for dette, da ergoterapi drejer sig om at få hverdagen til at fungere og at muliggøre

udøvelsen af meningsfulde aktiviteter.

Antal tegn uden mellemrum: 83.416

52

11.0 Referenceliste

Andreasen, I & Lund, S. (2006). Livsgnisten – Lifestyle Redesign Program.

Ergoterapeuten, september 2006, (nr. 9), 26-29.

Bech-Jørgensen, B. (1994). Når hver dag bliver hverdag. Akademisk Forlag A/S.

Bech-Jørgensen, B. (1999). Normalitetsbilleder. Aalborg Universitetsforlag.

Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J, Brandt, Å. & Madsen, A. J. (2007) Basisbog i ergoterapi

– aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg., 1. oplag) København: Munksgaard

Danmark.

Calhoun, P. S., Beckham, J. C., Feldman, M. E., Barefoot, J. C., Haney, T. & Bosworth, H.

B. (2002). Partner´s Ratings of Combat Veterans’ Anger. Journal of Traumatic Stress,

April 2002, (nr. 2), 133-136.

Clark, F. A., Jackson, J., Mandel, D. R. & Zemke, R. (2001). Promoting Quality of Life in

Elders: An Occupation-Based Occupational Therapy Program. World Federation of

Occupational Therapy Bulletin, maj 2001, (nr. 43), 5-12.

Ditzel, E. E. (2009) Gade kræver bedre behandling af ekssoldater. Berlingske Tidende.

Lokaliseret den 20.10.09

http://www.berlingske.dk/de-faldne/gade-kraever-bedre-behandling-af-ekssoldater

Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne. Ergoterapi og

rehabilitering som patientens egen virksomhed. (2. udgave). FADL's Forlag.

Friedman, M. J. (2006). Posttraumatic Stress Disorder Among Military Returnees From

Afghanistan and Iraq. The American Journal of Psychiatry, april 2006, (nr. 4) vol. 163,

586-593.

53

Halkier, B. (2006). Fokusgrupper. (1. udg., 4. oplag). Forlaget Samfundslitteratur &

Roskilde Universitetsforlag.

Hall, E. (1996) ”Relationen mellem interviewer og informant I det kvalitative

forskningsinterview” i Lunde, I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for

sundhedsvidenskab – kvalitative metoder. Akademisk Forlag.

Hemmingsen, R., Parnas, J., Gjerris, A., Reisby, N. & Kragh-Sørensen, P. (2006).

Klinisk Psykiatri. (2. udg.). København: Munksgaard.

Hoge C. W., Auchterlonie, J. L., & Milliken, C. S. (2006). Mental health problems, use of

mental health services, and attrition from military service after returning from deployment

to Iraq or Afghanistan. Journal of the American Medical Association, March 2006, (Nr. 9),

1023–1032.

Jacobsen, A., Kristensen, A., Legarth, K. H. & Schrøder, I. (2007): ”Aktivitet og deltagelse

i forskellige livsaldre” I Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J, Brandt, Å. & Madsen, A.J. (red)

Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg., 1. oplag)

København: Munksgaard Danmark.

Jensen, L., Møller, K., Johansen, J. S. & Rahbek, J. (2004). Hvidbog om

rehabiliteringsbegrebet – rehabilitering i Danmark. MarselisborgCentret.

Kielhofner, G. (2006). MOHO – modellen for menneskelig aktivitet. FADL’s Forlag A/S.

Kvale, N. (2008). Soldater ender på førtidspension” DR Nyheder. Lokaliseret 22.06.2009

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/06/03/121846.htm

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView. Introduktion til et håndværk. (2. udgave, 1.

oplag). Hans Reitzels Forlag.

Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og

forskningsmetoder i samfundsforskning. (5. udgave). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

A/S.

54

Lindahl, M. & Juhl, C. (2007). Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og

værktøjskasse. (1. udgave, 1. oplag) FADL's Forlag.

Lunde, I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab –

kvalitative metoder. Akademisk Forlag.

Malterud, K. (1996). Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring.. Tano

Aschehoug.

Montz, R., Gonzales, F., Bash, D. S. & Carney, A. (2008). Occupational Therapy Role on

the Battlefield: An Overview of Combat and Operational Stress and Upper Extremity

Rehabilitation. Journal of Hand Therapy, april-juni 2008, (nr. 2) vol. 21, 130-136.

Nielsen, K. B. & Lunde, I. M. (1996) ”Teoriers betydning i forskningsprocessen” i Lunde,

I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab –

kvalitative metoder. Akademisk Forlag.

Nilsson, C .F. (2007). Kammeratskab og adrenalin – når krig er bedre end hjemme. Center

for Journalistik – Syddansk Universitet. Lokaliseret 06.10.2009.

http://www.tryktenyheder.dk/DK/dkikrig1/red7/789/

Nilsson, C. F. (2007). Christian savner suset. Center for Journalistik – Syddansk

Universitet. Lokaliseret 06.10.2009. http://www.tryktenyheder.dk/DK/dkikrig1/red7/787/

Novaco, R. W. & Chemtob, C. M. (2002). Anger and Combat-Related Posttraumatic Stress

Disorder. Journal of Traumatic Stress, April 2002, (nr. 2), 123-132.

Paton, N. (2009). It’s not over ’till it’s over. Occupational Health, Maj 2009, (nr. 5) vol.

61, 18, 20-1.

Sayers, S.L, Farrow, V.A., Ross, J. & Oslin, D.W., (2009). Family Problems Among

Recently Returned Military Veterans Referred for a Mental Health Evaluation. The Journal

of Clinical Psychiatry, februar 2009, (nr. 2) vol. 70, 163-170.

55

Short-DeGraff, M. A. & Engelmann, T. (1992). Activities for the Treatment of Combat-

Related Post-Traumatic Stress Disorder. Occupational Therapy in Health Care (nr. 2-3),

27-47.

Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. (2008). Menneskelig aktivitet II. (1 udg., 1 oplag)

Munksgaard Danmark, København.

WHO ICD-10 (2006). Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser -

klassifikation og diagnostiske kriterier. 1 udg. 12 rev. Oplag: Munksgaard Danmark,

København.

Yuill, C. & McMillan, I. (1998): “Work” I Jones, D., Blair, S.E.E, Hartery, T. & Jones,

R.K. (red) Sociology & occupational therapy – an integrated approach. Churchill

Livingstone

11.1 Internetsider

www.forsvaret.dk

http://forsvaret.dk/paarorendeportalen/faktaom/Pages/Psykologiskstoette.aspx

Lokaliseret 04.10.2009

http://forsvaret.dk/HOK/International%20Info/ISAF/Pages/default.aspx

Lokaliseret 05.10.2009

http://forsvaret.dk/fak/fakulteter%20og%20centre/fmlp/institut%20for%20milit%C3%A6r

psykologi/Pages/default.aspx

Lokaliseret 05.10.2009

www.hkkf.dk

http://www.hkkf.dk/hkkf/index2.php

Lokaliseret 06.10.2009

56

11.2 Søgejournal

Søgning foretaget d. 15 Juni 2009 Søge ord Database

Occupational AND balance Cinahl

Occupational AND balance and occupation* Cinahl

Occupational AND balance and occupational AND therapy Cinahl

Occupational AND balance and occupational AND therapy

not mental AND health

Cinahl

Occupational therapy Pubmed

Returning veterans Pubmed

Afghanistan Pubmed

Rehabilitation and Pubmed

Soldiers Pubmed

Rehabilitation Pubmed

War Pubmed

Battle fatigue Pubmed

Combat stress Pubmed

Military personnel Pubmed

Stress Pubmed

Military veterans Pubmed

Veteran* Pubmed

Soldier Pubmed

Living Pubmed

Activities of Daily Pubmed

Occupational roles Pubmed

Activity Pubmed

Occupational balance Pubmed

Performance Pubmed

Occupational Pubmed

Occupation* Pubmed

Occupational therap* Pubmed

Occupational therapy AND Returning veterans Pubmed

Occupational therapy AND soldiers Pubmed

Occupational therapy AND battle fatigue Pubmed

Occupational therapy AND combat stress Pubmed

Occupational therapy AND military personnel Pubmed

Occupational therapy AND war Pubmed

Occupational therapy AND stress Pubmed

Occupational therapy AND military veterans Pubmed

Occupational therapy AND veterans Pubmed

Occupational therapy AND living Pubmed

Occupational therapy AND Returning veterans AND

activities

Pubmed

Occupational therapy AND Returning veterans AND stress Pubmed

Occupational therapy AND Returning veterans AND

combat related stress

Pubmed

57

Occupational therapy AND Returning veterans AND daily

activities

Pubmed

Occupational therapy AND Returning veterans AND living Pubmed

Occupational therapy AND soldiers AND stress Pubmed

Occupational therapy AND soldiers AND combat related

stress

Pubmed

Occupational therapy AND soldiers AND daily activities Pubmed

Occupational therapy AND soldiers AND living Pubmed

Occupational therapy AND soldiers AND activities Pubmed

Occupational therapy AND battle fatigue AND activities Pubmed

Occupational therapy AND battle fatigue AND daily

activities

Pubmed

Occupational therapy AND battle fatigue AND living Pubmed

Occupational therapy AND military personnel AND

activities

Pubmed

Occupational therapy AND military personnel AND daily

activities

Pubmed

Occupational therapy AND military personnel AND living Pubmed

Occupational therapy AND military personnel AND stress Pubmed

Occupational therapy AND military personnel AND roles Pubmed

Occupational therapy AND veterans AND roles Pubmed

Occupational therapy AND soldiers AND roles Pubmed

Søgning foretaget d.29 September 2009 Post traumatic stress disorder AND roles Pubmed

Post traumatic stress disorder AND activities Pubmed

Post traumatic stress disorder AND activities of daily living Pubmed

Post traumatic stress disorder AND daily activities Pubmed

Post traumatic stress disorder AND family Pubmed

Post traumatic stress disorder AND occupational therapy Pubmed

Post traumatic stress disorder AND rehabilitation Pubmed

Post traumatic stress disorder AND occupational balance Pubmed

Post traumatic stress disorder AND occupational

performance

Pubmed

Post traumatic stress disorder AND structure Pubmed

Post traumatic stress disorder AND patterns Pubmed

Post traumatic stress disorder AND habits Pubmed

Post traumatic stress disorder AND habituation Pubmed

MeSH term for Military personnel AND Mesh term for veterans blev yderligere brugt ved

følgende søgninger:

Post traumatic stress disorder AND roles Pubmed

Post traumatic stress disorder AND activities Pubmed

Post traumatic stress disorder AND activities of daily living Pubmed

Post traumatic stress disorder AND daily activities Pubmed

Post traumatic stress disorder AND family Pubmed

Post traumatic stress disorder AND occupational therapy Pubmed

Post traumatic stress disorder AND rehabilitation Pubmed

Post traumatic stress disorder AND occupational balance Pubmed

58

Post traumatic stress disorder AND occupational

performance

Pubmed

Post traumatic stress disorder AND structure Pubmed

Post traumatic stress disorder AND patterns Pubmed

Post traumatic stress disorder AND habits Pubmed

Post traumatic stress disorder AND habituation Pubmed

59

12.0 Bilag

Bilag 1 - Forforståelse

Vi har opstillet følgende hypoteser omkring vores forforståelse om tidligere udsendte

soldater:

Soldater med PTSD isolerer sig fra samfundet, da de har svært ved at omgås andre

mennesker.

Soldater med PTSD henvender sig sjældent til sundhedssystemet for at få hjælp, fordi

de ikke anerkender sig sygdommen (symptomerne) og ikke ved, hvor de kan

henvende sig.

Soldater med PTSD har få meningsfulde aktiviteter, samt har fået ændret deres roller

og vaner efter, at de har fået sygdommen, da de både mangler fysisk og psykisk

energi til at klare dagligdagsaktiviteter.

Soldater med PTSD forlader forsvaret, samt mister deres sociale netværk, fordi de fra

omverdenen møder manglende forståelse for deres situation.

Soldater med PTSD kan have PTSD i mange år, uden at det bliver opdaget og deres

aktivitetsproblematikker bliver værre med årene, indtil de ikke bevæger sig udenfor

hjemmet og deres hverdag er gået i stå.

Soldater med PTSD kan ikke selv gøre noget ved deres sygdom og det kræver at

omverdenen gør noget. Men da de selv skal henvende sig til psykiatrien eller til

forsvarets psykologer, modtager de ingen hjælp.

PTSD opleves forskelligt fra person til person og kan give forskellige

aktivitetsproblemer, samt kan virke invaliderende i forskellig grad. Dette afhænger

både af karakteren af personens traumatiserende oplevelser og deres evne til at mestre

disse oplevelser.

60

Soldater med PTSD oplever aktivitetsproblematikker inden for egenomsorg,

fritidsaktiviteter og arbejde, fordi de er voldsomt præget af symptomer så som

flashbacks og genoplevelse af traumatiske oplevelser og er i en tilstand af stress.

Den forlængede stresstilstand mennesker med PTSD befinder sig i gør, at de har

kognitive problematikker såsom koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og nedsat

energi.

I netværksgrupperne kan soldaterne med PTSD få et netværk, møde ligesindede samt

modtage og give støtte til hinanden.

Soldater med PTSD bryder sig ikke om at være i kontakt med psykologer og

psykiatere samt andet fagpersonale, da de er bange for at blive konfronteret med deres

problematikker samt er bange for at åbne op og fortælle om de traumatiserende

oplevelser.

61

Bilag 2 - Interviewguide

Introduktion

• Introducere interviewmetoden

• Fortrolighed

• Vores roller

• Vores formål – Vi er interesserede i, hvordan PTSD påvirker jeres hverdagsliv,

hvad I foretager jer i hverdagen og hvad I oplever (giver jer problemer i hverdagen)

som værende svært.

• Samtykkeerklæring

• Hvis der er noget, som de ikke vil svare på, er det helt i orden

• Vi er fire med, fordi det vil være lettere for os i den videre databearbejdning...

Åbningsspørgsmål

Fortæl lidt om jer selv. Hvorfor er I med i netværksgruppen?

• Fornavn

• Alder

• Civilstand

• Børn

• Uddannelse

• Arbejde

• Hvor har du været udsendt til?

• Hvornår har du været udsendt?

• Hvor længe?

• Hvor mange gange?

• Hvor længe siden sidste udsendelse?

Aktiviteter

Kreativ metode

Opgave: beskriv en typisk dag – I får 3 min. til at skrive ned på et stykke papir

Hvordan ser en typisk dag ud for jer? (vælg en dag i denne uge)

62

Åbne spørgsmål

Hvordan så en typisk dag ud før udsendelsen i forhold til nu?

Når I hører hvad de andre fortæller, får det så jer til at tænke på noget?

Supplerende spørgsmål

- Giv nogle eksempler på, hvad I laver derhjemme?

- Hvad plejer du at gøre? (vaner)

- Er I tilfredse med hvordan jeres hverdag ser ud lige nu?

- Hvilke vaner har ændret sig?

- Meningsfulde aktiviteter og problemer

Kreativ metode

Intro: Vi har læst nogle artikler der siger, at det fx kan være svært at komme ud, være

sammen med andre og have et arbejde, når man har PTSD. Vi vil gerne vide noget om

jeres oplevelser med PTSD og hvordan det påvirker hverdagen.

Fortæl hvilke aktiviteter I har inden for emnerne på kortene samt hvorfor disse aktiviteter

er betydningsfulde for jer. Fortæl yderligere de andre, hvad du oplever som svært og hvad

det er, som er svært inden for disse områder?

• Aktiviteter

• Betydning

• Problemer

Eksempler på aktiviteter

Daglige gøremål

Indkøb, hente børn, gå i butikker, økonomi

Husarbejde

Rengøring, lave mad, havearbejde

Egenomsorg

Gå i bad, spise, soignering (barbering osv.)

Arbejde

Uddannelse, frivilligt eller lønnet arbejde

Fritidsinteresser

Sport, hobbies, rejser, klubber eller interesser

63

Socialt liv

Familie, fester, venner, højtider, få gæster

Supplerende spørgsmål

- Hvilken betydning har det for jer at udføre den aktivitet?

- Hvad ville det betyde for jer, hvis I ikke havde de aktiviteter?

- Er der noget I ikke kan udføre tilfredsstillende? Hvorfor ikke?

- Hvorfor er det svært? Hvilke krav stiller de aktiviteter, I har svært ved?

- Hvordan påvirker det jer, at der er noget I ikke kan eller har svært ved?

- Har I fundet erstatninger for disse aktiviteter?

Identitet

Diskutér hvordan jeres liv har ændret sig efter udsendelsen i forhold til de kort, som I får

præsenteret.

Roller

Far, kæreste, ven, arbejdstager, soldat

Værdier

Antagelser, personlige overbevisninger, syn på verdenen, livssyn.

Socialt liv

Familie, fester, venner, højtider, få gæster

Interesser

Personlig kapacitet

Selvtillid

Helbred

Supplerende spørgsmål

Roller

- Hvordan har jeres rolle ændret sig? – ift. venner, familie, arbejde?

- Har i fået nye roller?

- Har i mistet roller?

Værdier

- Ser I anderledes på livet efter udsendelsen?

- Har I fået nye værdier?

- Har dine personlige overbevisninger ændret sig?

- Er der andet, der er vigtigt for jer nu?

64

- Har I som person ændret jer?

Socialt liv

- Er der noget, der har ændret sig i jeres sociale liv efter udsendelsen?

- Hvordan er jeres samliv med kæreste/ægtefælle?

- Føler I, at jeres familie eller venner ser anderledes på jer efter udsendelsen?

- Hvilke forventninger føler I, at der er fra omgivelserne til jer?

- Føler I, at I kan leve op til forventningerne fra omgivelserne - familien og

samfundet?

- Hvad ville det betyde for jer, hvis I ikke havde socialt samvær?

- Hvordan oplever I, at det er at være sammen med andre mennesker? Er der noget,

der er svært?

- Hvad betyder samvær med andre mennesker for jer?

Interesser

- Har I fået nye interesser efter udsendelsen?

- Hvorfor har I fået disse nye interesser?

- Har I mistet nogen interesser? Har I fået nogle i stedet for tidligere interesser?

Selvtillid/selvværd

- Lad dem snakke ud fra kortet

Helbred

- Hvordan er jeres almene helbred?

- Og hvordan følte I, at det var før udsendelsen?

Behandling

Diskutér hvad I havde brug for i hverdagen, da I kom hjem lige efter udsendelsen?

Hvad har I brug for nu i jeres hverdag?

Har I modtaget støtte efter udsendelsen? Hvilken? (arbejde, noget meningsfuldt at tage sig

til, terapi, grupper)

Har den støtte hjulpet jer i jeres hverdag?

Med de erfaringer I har nu, er der noget der kunne have været godt at vide?

65

Bilag 3 - Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Vedr. deltagelse som informant i et bachelorprojekt omhandlende, hvilke

aktivitetsproblematikker tidligere udsendte soldater oplever i hverdagen.

Jeg har modtaget mundtlig information om ovennævnte projekt og bekræfter hermed, at

jeg ønsker at deltage i et interview af ca. 2 timers varighed.

Jeg giver tilladelse til, at mine udsagn må anvendes i de ergoterapeutstuderendes

bachelorprojekt, at der må citeres direkte, samt at resultaterne må blive offentliggjort.

Jeg er informeret om, at interviewet vil blive optaget på bånd og at alle personlige data og

oplysninger vil blive anonymiseret, behandlet fortroligt og destrueret efter brug.

Jeg er bekendt med, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, samt at jeg når som helst

kan trække mig ud af undersøgelsen.

Dato:

Underskrift:______________________________________________

66

Bilag 4 - Transskriberingsregler

Transskriberingsregler

Vi har med inspiration fra Halkier (2006) lavet følgende fælles retningslinjer for

transskriptionen.

[Latter] - når en eller flere personer griner

( ) - uforståelig tale eller mumlen er angivet af en tom parentes

... - pauser i tale

[ ] - overlap i tale eller når informanterne taler i munden på hinanden

__ - understregning når informanten lægger tryk på et ord

” ” - når en informant reciterer noget en anden person har sagt

Alle forkortede talesprogsord skrives fuldt ud. For eksempel sårn = ”sådan” og ik’

skrives som ”ikke”

Informanternes navne anonymiseres med opdigtede navne

Øvrige navne og stednavne vil blive anonymiseres i teksten

Taleformer som ”øh” og ”mmm” er taget ud af teksten

Alle udsagn blev nedskrevet

67

Bilag 5 - Matricer

Omgivelsernes

betydning

Hans Sven Rune Bo

• Soldaternes

oplevelse af

manglende

forståelse, og

dennes

betydning for

deltagelse i

sociale

aktiviteter

Om

mennesker

der ikke har

forståelse for

PTSD.

”Men det vil

jeg så sige, de

mennesker,

der kommer

med den slags

ting, og de

mennesker

der har den

indstilling til

tingene, har

jeg helt valgt

fra. Det

gjorde jeg

egentlig på et

tidligt plan og

det tror jeg

egentlig hjalp

mig rigtig

meget

Men det har

man altså

brug for i det

forum, hvor vi

skal ud i, der

har man brug

for at kunne

rejse sig og gå

hjem, hvor

folk bare siger

”Jamen hej.

Hyggeligt at

se dig den tid

du var her”.

Det er rart bare at kunne

snakke med andre der

forstår det.

Om livline gruppen

Der er forståelse for

hvorfor at jeg lige gør

som jeg gør. Det er svært

at finde ude i det

virkelige liv, så det er

enormt befriende.

Har haft mange venner

som stille og roligt bare

er røget fra blandt andet

fordi de ikke forstår hvad

der foregår oven i

hovedet på en.

Ja altså det er enormt

befriende at være

sammen med nogen der

ikke stiller

spørgsmålstegn ved at

man har nogle særheder

eller bare lige pludselig

går.

Jeg tror nok jeg før var,

var meget beskyttende,

omsorgsfuld i den dur,

over for kærester, det er

jeg stadigvæk, på et

meget lille blus, nu er det

mig der kræver omsorg.

Så her behøver jeg heller

ikke, hvis vi skal bruge

ordet roller, at spille et

rollespil for at please

andre, jeg kan være den

jeg er, jeg kan udtrykke

Men sådan er

det jo igen det

der med at

indse at der er

noget galt

med en, det

kan være

svært, det er

det største

skridt måske,

eller i hvert

faldt det

første.

Jeg ved godt

størstedelen af

dem godt kan

mærke på mig,

at nu har jeg

fået nok. Men

de siger ikke

noget til hvis jeg

lige triller lidt i

baggrunden.

Der har jeg en

meget large

arbejdsgiver.

Han kender

mine problemer.

Hvis jeg føler at

jeg skal holde

fri eller noget,

så skal jeg bare

sige det så får

jeg fri. Han

hjælper mig

rigtig, rigtig

meget.

Ja ligesom min

ekskone, hun

kan stadig ikke

forstå hvorfor

jeg husker så

dårligt, og det

pisser hende

stadig af rent ud

sagt den dag i

dag selvom vi

ikke er sammen.

Om andres

forståelse.

Det er nok også

fordi det er et

68

det jeg vil udtrykke, det

er rart.

Ved spørgsmålet hvad

føler I, at I kan bidrage

med til livslinje gruppen.

Accept

Om andres forståelse.

Det nok også fordi det er

et emne som ikke, der er

kommet lidt i avisen og

lidt i tv-avisen, og der er

blevet snakket meget lidt

men det er alt for lidt.

Jeg syntes ordet er

forståelse, for forståelsen

er et meget vigtig led i at

vi får det bedre, så kan vi

begynde at arbejde selv

med det, mener jeg.

emne som ikke,

der er kommet

lidt i avisen og

lidt i tv-avisen,

og der er blevet

snakket meget

lidt men det er

alt for lidt.

Om sin

forståelse af sin

PTSD.

Ja det sku jeg,

jeg skulle selv

acceptere at der

var noget galt.

• De sociale og

institutionelle

rammers

betydning for

deltagelse i

hverdagen

Og gør da

også rent i

perioder for

ligesom at

vise min

kæreste at jeg

selvfølgelig

også tager

min del af

slæbet

Det er jo et af

de nederlag,

det er nemt at

vælge fra,

fordi hvis man

vælger at lade

være med at

gå med til en

julefrokost, så

er man sikker

på, at man

ikke får en

bebrejdelse

fra tante

Gerda om at

”går du

allerede hjem

Jeg arbejdede jo meget.

Nu kan jeg stort set ikke

gennemføre en

arbejdsprøvning hvor jeg

bare skal være et par

timer på en arbejdsplads

hver dag.

Når man sidder i en

forsamling. Hvor der

bliver sagt nogle ting, der

kommer nogle input, der

skal tages stilling til.

Stress, stress, stress, Så

kører den bare deroppe.

Det slipper jeg for når jeg

sidder alene. Så er der

bare ro.

Ting jeg skal tage stilling

til, som jeg sagde

tidligere, det stresser, det

hober sig op. Og så det

der med lige pludselig at

rejse sig og ville hjem.

Det tager jeg også som et

nederlag. Så vil jeg lade

være med at være

Hvis det er en

stor

forsamling vil

jeg sige, med

alt for mange

mennesker, er

det ikke rart.

Ja men han

får også noget

retur altså i nu

var jeg på

arbejde i 14

timer i

torsdags ikke.

Og som jeg

siger, jeg får

ikke ekstra

løn for det. Så

kan jeg så

køre tidligt

hjem en anden

dag. Det

styrer jeg

selv.

På et tidspunkt

får jeg sgu også

nok. Og så

trækker jeg mig

lidt tilbage. I

starten var det

sådan noget

med at ”hvad er

der galt med

ham Bo?

Hvorfor fanden

er han nu sådan

Jeg skal handle

ind når jeg

passer mine

børn. De skal

have noget at

spise. Og når

jeg har dem

sådan en

weekend som

denne her

weekend er jeg

færdig lørdag og

søndag.

Jamen jeg elsker

69

nu?”

Men det har

man altså

brug for i det

forum, hvor vi

skal ud i, der

har man brug

for at kunne

rejse sig og gå

hjem, hvor

folk bare siger

”Jamen hej.

Hyggeligt at

se dig den tid

du var her.

Kæresten hun

kan sådan en

gang om året

slæbe mig på

gågaden for at

handle ind og

det er et

helvede, men

jeg gør det

fordi, hun

gerne vil ud

og handle ind

og det er jo så

hyggeligt.

Jeg har mistet

2/3 af min

erhvervsevne

altså på grund

af PTSD. Det

er i hvert fald

det de har

skudt sig frem

til at det var

cirka 65% jeg

har mistet. Så

det er på

flekstid jeg

arbejder.

Det hele

handler om at

have nogle

sammen med nogen. Så

får jeg ikke det nederlag.

Jeg vil meget gerne have

et arbejde, men... jeg har

prøvet indtil flere

jobtræninger og det er

bare nederlag på nederlag

på nederlag. Så nu er min

førtidspension ved at gå

igennem og det glæder

mig meget. Så der er lige

ro på

Altså jeg har haft en stor

interesse i at danse

linedance og jeg har det

så også med at rode mig

ind i bestyrelser og

foreninger, men mit store

problem er, at jeg ikke

kan huske dansene. Jeg

skal være virkelig

koncentreret hele tiden

for og kunne følge med.

Så jeg dropper ud igen

efter nogle måneder.

at løbe, men

hvis jeg skal

træne, så skal

jeg træne alene.

Jeg vil gerne

spille fodbold

igen, men tiden

og... ja det

harmonerer ikke

rigtigt,

desværre.

Der har jeg en

meget large

arbejdsgiver.

Han kender

mine problemer.

Hvis jeg føler at

jeg skal holde

fri eller noget,

så skal jeg bare

sige det så får

jeg fri. Han

hjælper mig

rigtig, rigtig

meget.

70

trygge

rammer, hvor

der ikke sker

nogle ting og

ikke kommer

en eller anden

idiot og

klapper en på

skulderen

eller smider

en palle på

gulvet eller at

man bliver sat

under pres

hele tiden.

Struktur i

hverdagen

Hans Sven Rune Bo

• Vigtigheden af

struktur i

hverdagen

Jeg har en

gård, jeg skal

passe. Men

det er mest

områderne

udenfor, jeg

tager mig af,

men jeg kan

dog godt

svinge en

grydeske i ny

og næ.

Jamen min

dag den

starter med ro.

Det er lidt en

nødvendighed

for, at jeg

overhovedet

kan komme

ud af sengen.

Jeg skal bare

have ro på alt

afhængigt af,

hvordan

natten har

været

Min dag skal i

perioder være

skemalagt

simpelthen for

Det kunne være fedt, hvis

jeg kunne passe et

arbejde. Det ville fylde

meget af dagen. Sådan

tankespindsmæssigt.

Det er en tilfredsstillelse,

at jeg kan gå og lave

sådan et projekt som den

lejlighed. Så har jeg lidt

glæde i hverdagen.

Jeg sætter

arbejdet

meget før alt

det andet, kan

man sige.

Bruger rigtig

meget krudtet

på arbejdet.

Når man så

kommer hjem,

så er det jo

kun mig selv,

jeg skal passe.

Ligesom Bo

vil jeg også

sige at

arbejdet

kommer til at

fylde meget af

ens liv, fordi

man også

bruger meget

af krudtet på

det.

Jeg har det

ligesom Bo.

Jeg kan ikke

undvære mit

arbejde. Hvis

jeg skulle gå

derhjemme,

ville jeg køre

Det er faktisk

næsten hele mit

liv, kan man

sige.

(hvis han ikke

havde arbejdet)

Så tror jeg

simpelthen ikke,

jeg ville ane,

hvad jeg skulle.

Så ville jeg

simpelthen

grave mig ned,

tror jeg.

Så har man

noget at stå op

til.

71

at jeg kan

overskue det.

Som Sven

siger med

planer, altså

det kan blive

et nederlag.

Man må bare

lave de

mindre planer

og så have

nogle små

sejre.

Har man en

dagsplan, som

man kan følge

om det så kun

er to ting, der

står på den.

Det er stadig

bedre end

bare at sidde

og kigge ud i

luften.

Jeg tror i

hvert fald, at

når man har

været tilpas

syg, så er det

nødvendigt.

På et

tidspunkt lave

en plan, fordi

alle de

uforudsete

ting og sager,

der stresser

en, gør at man

ikke har styr

på det.

Det skal bare

være lagt i

nogle rammer

hele tiden,

hvor der ikke

fuldstændig

ind i mig selv.

Det er meget

vigtigt for

mig. Jeg tror,

jeg ville køre

ned i en

spiral, hvis

ikke jeg havde

det.

Man har en

anden struktur

i tankerne i

hvert fald.

Man har nogle

opgaver, hvor

man ved

nogenlunde,

hvad man skal

rette sig efter

og holde sig

til.

Jeg har mange

udfordringer

også i mit

arbejde, nu

skal man

finde på en

eller anden

Storm P

løsning her og

udbedre et

eller andet.

72

kommer en

hel masse

uventet og

altså det skal

være nogle

trygge

rammer.

Noget af det

vi er

allerbedst til

at passe er

kaffepauserne

. De er en

forholdsvis

stor del af

arbejdstiden.

Det handler

om at have

nogle trygge

rammer, hvor

der ikke sker

nogle ting og

ikke kommer

en eller anden

idiot og

klapper en på

skulderen

eller smider

en palle på

gulvet.

• PTSD’s

påvirkning af

aktivitetsmøn-

stret

Ved 11-tiden står jeg op

(om skemalægning)

Det er et nederlag at lave

et skema for mig i hvert

fald. Jeg ville ikke kunne

følge det.

Min dag er at sove længe,

og så forsøger jeg at lave

lidt arbejde. Vi har et

projekt med at lave en

lille lejlighed ovre i

stalden hos Hans.

Så har jeg skrevet

morfar. Det er meget

vigtigt for mig, at jeg får

Jeg kommer

tit for sent op

på grund af

søvnmangel.

Dagen starter

tit lidt dårligt

for mig, og

jeg spiser ikke

morgenmad.

Så stresser jeg

meget i løbet

af dagen.

Nogen gange

får jeg næsten

ikke noget at

spise om

aftenen. Og

(om

skemalægning)

Det kommer

aldrig til at

kunne passe

alligevel.

Jeg står tidligt

op, jeg er vågen

alligevel. Sover

en 3-4 timer om

natten. Har jeg

gjort de sidste 5

år.

Kører på

arbejde som

blikkenslager.

73

en morfar i løbet af

eftermiddagen, ellers kan

jeg slet ikke hænge

sammen. Jeg forsøger at

deltage i familien.

Og så har jeg skrevet

falde i søvn

spørgsmålstegn. Fordi

det godt kan være svært

at falde i søvn, så det kan

godt gå hen og blive sent

før jeg sover. Jeg vil helst

være vågen om natten og

sove om dagen.

Det er det, vi snakkede

om før med, at være en

time om at komme i

gang.

Hans er meget sød til, at

spørge mig hver morgen

eller formiddag, når jeg

står op: ”Skal du ikke

have noget at spise

Sven?”.

Jeg er barberet i dag,

fordi at vi skulle være

sammen Yvonne. Ellers

er det heller ikke noget

jeg gider gøre så tit. Så

jeg kan godt se utroligt

usoigneret ud. Det er lidt

den der ”det gror jo ud

alligevel igen, hvorfor

fjerne det?”.

Men jeg er så også god til

at dunke mig selv i

hovedet over, at jeg ikke

nåede det, jeg skulle nå i

dag eller det der blev en

lille smule for skævt...

”shit mand, så kan jeg

lige så godt lade være

med at lave resten. Øv

jeg går ind og tager en

morfar.”

hvis man så

får købt ind så

er det ikke

sikkert at jeg

lige får taget

mig sammen

til at lave det

mad.

jeg kommer

sjældent ud i

hverdagene

Ja og så er det

tit noget med

at falde i søvn

på sofaen ved

nitiden

Jeg ramte

ligesom

bunden. Der

kunne jeg

næsten bruge

en time på at

få et bad, en

time på at

spise et stykke

mad, fordi jeg

drejede rundt

om mig selv

otte gange.

Hvor man

virkelig føler,

man står med

hovedet under

armen

Det er faktisk

næsten hele mit

liv, kan man

sige.

Jeg skal handle

ind, når jeg

passer mine

børn. De skal

have noget at

spise. Og når

jeg har dem

sådan en

weekend som

denne her

weekend, er jeg

færdig lørdag og

søndag.

74

Deltagelse i

hverdagslivet

Hans Sven Rune Bo

• Evnen til at

deltage i

hverdagslivet

vores

hukommelse

er ikke som…

det er en af de

svage

punkter. Vi

husker ikke

særlig godt.

når jeg er i

min rolle som

livline for

Foreningen,

så er det noget

andet, så er

jeg på, på en

anden måde

og jeg ved

ikke hvorfor

jeg er det,

men det

generer det

mig ikke på

samme måde

at tingene er

uforudsigelige

.

For mange er

det et problem

bare det at få

taget et bad

og blive

barberet. For

mange er det

et

fuldtidsarbejd

e at

sørge for at

holde sig

soigneret og

sørge for at

lejligheden er

i orden og få

købt ind.

Jeg tager ikke

ud selv. Det

Det kan godt være svært

for mig at arbejde. Det

har noget med selvtillid

og sådan noget at gøre.

Jeg forsøger at deltage i

familien. Hans har to

knægte i deres

allerbedste livlige alder

og det med lidt høje lyde

og alt det der er lidt

svært indimellem

Det kan godt være svært

at falde i søvn, så det kan

godt gå hen og blive sent

før jeg sover.

Nu kan jeg stort set ikke

gennemføre en arbejds-

prøvning hvor jeg bare

skalvære et par timer på

en arbejdsplads hver dag.

Det ville være dejligt at

gå en tur, men hvor skal

jeg egentlig nu lige gå

hen, kunne godt derhen

men kan også gå derhen,

men så er jeg jo nok nødt

til at have mine støvler

på, hvor er det nu mine

støvler står, skal jeg

ikke tage halstørklæde

på? Så nu kører den bare

og så til sidst bliver

hovedet så træt at nu

gider jeg sgu ikke gå den

tur alligevel. Det er

alt for besværligt.

Der kan gå meget lang

tid hvor det kan ende i

kaos.

det er simpelthen for

uoverskueligt at skulle

Jeg er dårlig

til at få købt

ordentligt ind

hvis man så

får købt ind så

er det ikke

sikkert at jeg

lige får taget

mig sammen

til at lave det

mad

Jeg vil sige

jeg kommer

ikke

overhovedet

nær så meget

ud efter Irak

som jeg

gjorde før og

jeg har

isoleret mig

meget mere.

Hvis det er en

stor

forsamling vil

jeg sige med

alt for mange

mennesker det

er ikke rart.

jeg kender da

fra en periode

hvor jeg

ligesom ramte

bunden at der

kunne jeg

næsten bruge

en time på at

få et bad, en

time på at

spise et stykke

mad næsten

fordi

at så drejede

Nu kan jeg

måske slæbe

mig op på i Sats

og træne engang

imellem.

Desværre.

Det med at spise

hver dag, den

kan godt halte

lidt.

Jeg har da

appetitten, men

jeg gider faktisk

ikke rigtig at

lave noget til

mig selv.

Jeg ved, at jeg

måske modsiger

lidt mig selv,

når jeg godt kan

lide mange

mennesker. Men

på et tidspunkt

får jeg sgu også

nok og så

trækker jeg mig

lidt tilbage.

Nogle gange

kunne jeg godt

undvære, det

lyder hårdt,

mine børn. Det

er fordi de nu

en gang er børn

og de kan godt

lide at larme og

vælte

rundt

(spørgsmål om

selvtillid)

Nogen gange

har man næsten

75

gør jeg ikke.

Jeg kunne

aldrig

drømme om

det.

Jeg skal lige

sige med det

samme at alle

der har PTSD

har et

fuldtidsarbejd

e 24 timer i

døgnet med at

holde sig selv

ud og holde

sig selv

i gang.

Jeg har mistet

2/3 af min

erhvervsevne

gennem altså

på grund af

PTSD. Det er

i hvert fald

det de har

skudt sig frem

til at det var

cirka 65% jeg

har mistet. Så

det er på

flextid jeg

arbejder

støvsuge. Jeg har også

fået hund, så det kan

være et mindre

gulvtæppe efterhånden.

Det eneste jeg egentlig er

ret god til det er at få

vasket tøj. Men det

beskidte ligger i en bunke

og det rene ligger i en

anden bunke. Det når

aldrig ind i skabe og

kommoder

Jeg er simpelthen ikke

sulten, men hvis der

bliver sat noget mad

foran mig så kører det

ind.

Jeg er ikke god til at

passe på mig selv

Jeg er barberet i dag,

fordi vi skulle være

sammen med mor som vi

kalder Yvonne. Ellers er

det ikke noget jeg gider

at gøre så tit. Så kan jeg

godt se utrolig usoigneret

ud

Jeg kan ikke passe et

arbejde. Jeg skal være

glad, hvis jeg kan få

udført noget der kan

kaldes et arbejde i

løbet af dagen.

Så nu er min

førtidspension ved at gå

igennem og det glæder

mig meget.

Jeg er god nok til at sige

til mig selv ”jeg er ikke

dum, og jeg kan altså

noget med mine hænder.”

jeg rundt om

mig selv otte

gange. Jamen

altså hvor

man virkelig

føler man står

med hovedet

under armen.

jeg er for

dårlig til det

nogen gange

og jeg kan

godt have

lidt for meget

hundehår på

gulvet inden

støvsugeren

bliver startet.

så kommer

jeg ikke så

meget ud

mere. Men...

jeg prøver

så at komme

lidt ud i

weekenderne.

Det er tit at

jeg tænker;

skulle jeg

ringe til dem

og sige hej,

men så vælger

jeg at lade

være.

jeg har masser

af interesser

men det er

igen med at få

gjort noget

ved det

Jeg får ikke

gjort ret

meget ved de

mange

interesser jeg

ikke noget,

andre gange er

man næsten

ikke til at skyde

igennem.

jeg går ud og

hjælper andre

folk så de har

det godt, så jeg

sådan set

ligeglad med

om jeg selv har

det ad helvede

til

min

hukommelse er

simpelthen som

en si, nogen

gange kan jeg

ikke huske

hvad jeg lavede

dagen før, andre

gange ikke hvad

jeg lavede for en

uge siden

(spørgsmål om

hukommelsen i

hverdagen)

Det er sådan lidt

stort ikke, også

arbejdsmæssigt.

skriver et eller

andet stikord, på

en bagseddel, så

kan der godt gå

en dag eller to

måske nogen

gange …

hvad lavede du

… øhh …jeg

tror nok jeg var

ude hos

fru Hansen og

lave et eller

andet lige

nøjagtigt

76

jeg har haft en stor

interesse i at danse

linedance, men mit store

problem er, at jeg ikke

kan huske dansene. Jeg

skal være virkelig

koncentreret hele tiden

for at kunne følge med.

Så jeg dropper ud af det

igen efter nogle måneder.

Jeg vil smadder gerne gå

til pistolskydning. Jeg får

fundet et sted jeg kan gå

og så sker der ikke mere,

fordi... jeg skal ned og

melde mig ind

Så fik jeg en hund. Så

kunne det blive min

fritidsinteresse at komme

ud og gå med den. Det

har jeg ikke været god til.

Jeg tror at jeg før var

meget beskyttende og

omsorgsfuld, over for

kærester, det er jeg

stadigvæk, men på et

meget lille blus. Nu er

det mig der kræver

omsorg.

jeg er stadig mors dreng.

Jeg er 45 og vi har ikke

givet slip endnu - jeg kan

ikke. Inderst inde vil jeg

egentlig gerne prøve at

være selvstændig og selv

tage ansvar.

Jeg er nødt til kun at

interessere mig for mig

selv. men hvis jeg ikke

gør det, kan jeg ikke give

noget ud til andre. Det er

jo vigtigt, ellers er jeg jo

virkelig den følelseskolde

skid som ingen gider

være sammen med, så det

har hvad,… det kan

jeg sku ikke...

77

er mig selv først. Jeg

interesserer mig for mig

selv.

• Oplevelse af

deltagelse i

hverdagslivet

Jeg kan dog

godt svinge en

grydeske i ny

og næ og gør

da også rent i

perioder for at

vise min

kæreste at jeg

selvfølgelig

også tager

min del af

slæbet.

Hvis jeg

bliver bedt om

at tage nogle

steder hen, så

gør

jeg det, men

det er aldrig

noget jeg gør

på egen hånd.

Min kæreste

kan sådan en

gang om året

slæbe mig på

gågaden for at

handle ind og

det er et

helvede, men

jeg gør det

fordi hun

gerne vil ud

og handle ind

og det er jo så

hyggeligt.

hver gang jeg

skal i gang

med noget nyt

så belaster det

mig.

Jeg forsøger at deltage i

familien. H har to knægte

i deres allerbedste livlige

alder og det med lidt høje

lyde og alt det der er lidt

svært indimellem

Jeg er god til at dunke

mig selv i at ”nu nåede

jeg ikke det jeg skulle nå

i dag eller det der blev en

lille smule for skævt..”

”shit mand, så kan jeg

lige så godt lade være

med at lave resten.

jeg ved ikke hvor mange

gange jeg har kørt rigtig

langt og måtte vende

rundt og køre hjem igen

og hente tasken

Jeg havde glemt at

komme druesukker i min

lomme.. så jeg kører ind

på en tankstation, så kan

jeg tanke og købe noget

druesukker. Jeg får tanket

og jeg får sågar købt

cigaretter. Jeg går ud i

bilen og kører videre, og

hvad glemte jeg, jeg

glemte at købe

druesukker.

hvis jeg

melder mig

syg.. så er der

ikke nogen til

at springe ind

på min plads.

Jeg tager det

meget

personligt det

ansvar. Så

selvom jeg

har det

dårligt, så er

det bare ud i

bilen og af

sted

Jeg kommer

tit for sent op

på grund af

søvnmangel.

Dagen starter

tit lidt dårligt

for mig. Så

stresser jeg

meget i løbet

af dagen

Jeg sætter

arbejdet

meget før alt

det andet. Jeg

bruger

rigtig meget

krudt på

arbejde

Jeg kan ikke

undvære mit

arbejde. Hvis

jeg skulle gå

derhjemme,

jeg ville køre

fuldstændig

ind i mig selv

Jeg var

Jeg skal handle

ind når jeg

passer mine

børn. De skal

have noget at

spise

(spørgsmål om

rengøring)

Ja jeg har. Det

bliver jeg nødt

til. Der skal ikke

være beskidt når

de er der i hvert

fald.

jamen jeg har

haft det skidt i

mange år. Blev

skilt for 2 år

siden på grund

af det tror jeg

når jeg har dem

sådan en

weekend som

denne her

weekend er jeg

færdig lørdag og

søndag

Jeg kan godt

mærke, når jeg

har vagt hver

anden weekend.

Det er

stressende, hele

tiden at rende

rundt med

en vagttelefon

og skulle vente

på at den ringer

Jeg vil gerne

spille fodbold

igen, men tiden

og... ja det

78

inviteret i

biografen, og

han (Bo)

glemte

billetterne.

harmonerer ikke

rigtigt, desværre

Min

hukommelse er

simpelthen som

en si, nogen

gange kan jeg

ikke huske hvad

jeg lavede

dagen før, andre

gange ikke hvad

jeg lavede for en

uge siden

min ekskone,

hun kan stadig

ikke forstå

hvorfor jeg

husker så dårligt