Amputations-Nyt
-
Upload
annelise-hansen -
Category
Documents
-
view
235 -
download
8
description
Transcript of Amputations-Nyt
-
August 2007
Soldat i IrakSoldat i IrakHun stter amputerede p formel Hun stter amputerede p formel Liner mod fantomsmerterLiner mod fantomsmerter
NYT
NYTAMPUTATIONSAMPUTATIONS
-
2Efter 9 rs erfaring og mere end 13 000 C-Leg-forsyninger har vi gjort de processorstyrede knled endnu bedre med nye funktioner og nyt design. Ls mere p www.ottobock.se
Vlg C-Leg for bedre livskvalitet!
Nyt C-Leg kompromilst!
-
3A nyt august 2007
Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund.
Artikler til nste nummer:Lene [email protected] senest 15. sep. 2007
Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingen [email protected] 18. oktober 2007
Nste nummer:Udkommer omkring 12. nov. 2007
Bladet udkommer re gange om ret.
Redaktion:Solveig Hansen (Ansv.)Lene OlesenBerit Holm Petersen
Formand for Amputationskredsen:Solveig HansenHerredsvejen 11 A8883 GjernTlf. 98 22 33 89Mobil: 41 17 29 45E-mail: [email protected]
Abonnement:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 Kbenhavn Tlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: www.dhf-net.dk
Forside:Andreas Madsen Hammer har sat sig et ml: At komme til PL i Beijing 2008.
Design og produktion:AN Marketing I/S
IndholdLeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 5Hun stter amputerede p formel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 6
Kan man p forhnd forudsige, om en person vil kunne have glde af en protese? Ls om et pilotprojekt p Hvidovre Hospital
Soldat i Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 10Nu er nsten alle vore soldater kommet hjem. Men ikke alle kom hjem i hel tilstand. Andreas Madsen Hammer fortller om sin tid i Irak og hans tanker om fremtiden med lb og uddannelse
Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 13Endnu en dejlig tegning fra Phil Hubbe
C-Leg har 10 rs jubilum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 14C-Leg er blevet testet af det tyske forbrugerblad HANDICAP. Bestod det prven? Vurder selv
Liner mod fantomsmerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 17Kan en liner beskytte mod fantomsmerter. Noget tyder p det
4 Verdensrekorder blev det til ved de bne Danske Mesterskaber i atletik for handicappede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 18
Se resultatlisterne. Ville du have haft en chance?Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 20Generalforsamling og medlemsweekend. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 22
16.-18. november er der igen medlemsweekend. Hvad kommer det til at handle om?
Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 23Hvad rrer der sig i bestyrelsen. Hold dig orienteret her
Der kan man bare se . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 24Dobbelt benamputerede Ren Nielsen holdt foredrag. A-Nyt var med
En helt almindelig torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 26Nogen dage er det bedst slet ikke at st ud af sengen, eller hvad?
Krydstogt i Caribien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 28Er krydstogt kun for rige amerikanere, eller kan almindelige mennesker nu ogs vre med. Og endda i krestol?
Test din viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 30Hvor stor er din viden omkring amputation og AK?
Det bliver dejligt at spille p grs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 31Ls portrttet af ildsjlen Joe Amoo fra Ghana
Sol og varme p Kreta en rejsebeskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 32Drm dig ned til sydens sol for en stund
Kontaktpersoner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 34Har du brug for en snak?
-
4ORTOPRO ASMLLENDALSVEIEN 1 - 5009 BERGEN - NORGE
TLF.: +47 55 20 61 00 - FAX: +47 55 20 61 01 E-POST: [email protected]
Silipos Duragel LinerEn Liner for deg som nsker en behagelig og holdbar gelliner.Alle Linere fra Silipos inneholder stoffer som smrer og nrer huden med vitaminer og antioksydanter.Dette hjelpermot sr hud og utslett.
Vil du vite mer ta gjerne kontakt med oss.
Ortopro er et Norsk rma som ble grunnlagt i 2001 av Jrn Kvamme.
Ortopro arbeider med forskjellige store og velkjente produsenter av protesedeler.
Vre kunder er Ortopediske Verksteder i hele Skandinavia.
Jrn Kvamme som grunnla Ortopro er utdannet ortopediteknikker i tillegg til selv vre en protesebruker.
Dette hper vi i Ortopro er en god ballast for kunne velge de beste produkter som er tilgjengelig p markedet til glede for deg som protesebruker.
Det arbeider for tiden 6 personer i Ortopro:Helge Reigstad som har ansvar for innkjp og lagerhold, ystein Solheim har ansvar for kundeoppflging og han er eksperten vr p sler og innlegg. Kristine Tillung, salgsansvarlig for ortosemarkedet, Asle Reigstad, konomiansvarlig, Jan Meurk, selger i Sverige og Jrn Kvamme, daglig leder.
Jrn Kvamme,Daglig leder
Jan Meurk, SalgssjefOrto Norge AS
Kristine Tillung, Fysioterapeut
Helge Reigstad, Innkjp
ystein FurnesSolheim, Kundeservice
Vil du vite mer ta gjerne kontakt med:Jrn Kvamme tlf. 971 60 767.
Genesis er laget for etterligne den foten du har mistet. Foten har derfor en bevegelig ankel med bevegelse lik den som er naturlig, i
tillegg har den fraspark og en viss mulighet for rotasjon.
Denne kombinasjonen gjr det lettere bevege
seg i forskjellig terreng.
-
I Danmark har vi frit sygehusvalg -
og frit valg af leverandr af hjlpe-
midler - interessant for os i Amputa-
tionskredsen er isr det frie valg af
bandagist.
I forbindelse med den nye struk-
tur oplever imidlertid ere af vores
medlemmer, at der sker ndringer,
friheden indskrnkes.
Et medlem beretter sledes om sine
oplevelser:
I sin tid k jeg anvist bandagist A,
og det fungerede ikke srlig godt.
Han kunne ikke lave en god protese,
og efter ere mislykkede forsg slap
han mig med en bemrkning om,
at nogle bare m a nde sig med,
at der ikke kan laves en protese, der
kan give en fornuftig gangfunktion.
Bandagisten har desvrre ret, det
er ikke alle, der efter en amputation
kan blive protesebruger.
Vores medlem var nu ikke helt sik-
ker p, at alle muligheder var afpr-
vet, og hun tog derfor kontakt til
bandagist B, der havde et alternativ
til det, der allerede var prvet, og i
ere r var vores medlem godt g-
ende, hjulpet til en fornuftig prote-
se af bandagist B - der bare bor lidt
lngere vk end bandagist A.
Nu fr jeg pludselig besked om, at
jeg ikke kan f krsel refunderet til
bandagistbesg, medmindre jeg vil
benytte bandagist A, der bor tt-
test p. Er der kommet nye regler?,
sprger vores medlem noget forvir-
ret og rgerlig.
Nej, reglerne er ikke hverken n-
dret eller strammet, det er blot
nye sagsbehandlere, der sidder og
administrerer ud fra de nye kommu-
nalpolitikeres anvisninger - og det
er hverken ensartet eller optimalt
for de amputerede, der pludselig
oplever, at deres valgmuligheder
indskrnkes.
Med en begrnset privatkono-
mi kan det blive en uoverstigelig
udgift at dkke transport frem og
tilbage - og der kan blive bandagist-
besg, der derfor udsttes. Det er
ikke rimeligt, der ikke foretages en
individuel vurdering og kompense-
res i fuld udstrkning. P sigt kan
gangfunktion og livskvalitet redu-
ceres, s der skal helt anderledes
ressourcekrvende tiltag til for at
kompensere vores medlemmer.
Alle bedes orientere os om, hvordan
de oplever sagsbehandlingen efter
strukturndringerne. Bde gode
og drlige oplevelser kan blive nyt-
tig viden i en eventuel forhandling
med de lovgivende myndigheder.
Dine oplevelser kan du sende til
[email protected] eller til min nye
adresse Solveig Hansen, Herredsve-
jen 11, Holmstol, 8883 Gjern.
Solveig
5A nyt august 2007
Frit valg
-
6Lige ud, lige ud, skarpt til hjre, lige
ud, skarpt til venstre. Dagafsnit 348.
Der nder man Kajsa Lindberg, fy-
sioterapeut p ortopdkirurgisk
afdeling p Hvidovre Hospital og an-
svarlig for Gangskolen samme sted.
Hun str i skarp kontrast til hospita-
lets kantede gange og nummererede
stedbetegnelser. Stemmen er mild,
udstrlingen beroligende. 44-rige
Kajsa Lindberg er et menneske, man
fler sig tryg sammen med.
Vi mdes i en lille gymnastiksal, hvor
bnke, barrer og trapper str klar til at
hjlpe amputerede med genoptrnin-
gen. Dem, der kommer her, er blevet
udskrevet, men tager forbi tre gange
om ugen for at f styr p protesen og
kroppen. Kajsa Lindberg nder med
det samme papirerne frem om hendes
forskningsprojekt, COMPASS. Hun er
velforberedt og ved, hvad hun vil sige.
TEST ER IKKE NOKProjektet er uddybet p nste side,
men i korte trk forsger Kajsa Lind-
berg at udvikle en test, der allerede
under indlggelsen kan forudsige,
hvor meget gavn en nyamputeret
egentlig vil f af en protese. Til det
forml laves en rkke fysiske test den
frste mned efter amputationen,
som bliver sammenholdt med, hvor
meget testpersonerne bruger prote-
sen efter et r. Hvis metoden virker,
skal der kunne ses en sammenhng
mellem, hvor godt patienten klarer de
fysiske test, og hvor meget vedkom-
mende senere bruger protesen.
COMPASS er tnkt som en unders-
gelse, der skal bruges p alle ampu-
tationspatienter. Men den kan blive
srlig nyttig i forbindelse med de pa-
tienter, som selv for erfarne lger og
fysioterapeuter er svre at vurdere.
For eksempel patienter, som op til am-
putationen er begyndt at g usikkert.
- Som det er nu, giver vi vores faglige
vurdering til patienterne. Men det vil
vre godt at have noget videnska-
beligt at understtte det med. Man
vil kunne sige til patienten, at nr du
har det her niveau efter operationen,
er det sandsynligt, at du vil kunne
bruge protese p det her niveau, for-
klarer Kajsa Lindberg og understre-
ger, at testen hverken kan eller skal
st alene men skal bruges sammen
med et skn baseret p erfaring.
- Mennesker er s forskellige, og der
kan vre alle mulige forhold, der
spiller ind, siger hun.
For eksempel kan en ung misbruger,
der er blevet amputeret p grund af
delagte rer, klare sig rigtig godt
i testen. Men hvis den hrde livsstil
fortstter efter genoptrningen,
kan han nppe passe sin protese.
HELT NY FORSKNINGHun k ideen til projektet, da hun gik
p et et-rigt forskerkursus p Rigs-
hospitalet. Fordi fysioterapeuter tit
sprger sig selv, hvordan det egent-
lig gr med de tidligere patienters
brug af protesen. Og fordi hun har
lyst til at ndre ting til det bedre. Det
sidste ville hun nok aldrig selv sige
men det ligger i historien. Kajsa Lind-
berg havde sine frste amputerede
patienter i 1999. I 2001 k interessen
hende til en konference i Sverige,
hvor der var forskere, fysioterapeuter
og lger fra hele norden, for at dele
erfaringer omkring amputerede.
Kan man lige efter amputation forudsige, hvor meget gavn patienten vil f af en protese? Det hber fysioterapeut Kajsa Lindberg, der lige nu krer et pilotprojekt p Hvidovre Hospital.
Hun stter amputerede p formel
Af Mette Vosgerau, [email protected]
Sidelbende med sit arbejde som fysiote-rapeut p Hvidovre Hospital afprver Kajsa Lindberg en helt ny test for ny-amputerede.
-
7A nyt august 2007
Lundholmvej 7 7500 Holstebro Tlf. 97 42 74 [email protected]
Ort.Skomagermester
TinaJensen
Aut.Bandagist
CarstenOlsen
Aut.Bandagist
RikkeSgaard
- Det var en benbaring. Der mdte
jeg folk der forskede og gik ind i det
her omkring amputationspatienter.
Efter jeg havde vret der, skulle der
ske noget, siger Kajsa Lindberg.
Og der skete i den grad noget. Hun
var med til at f indfrt et kvalitets-
sikringskoncept p Hvidovre Hospital.
Hun arbejdede med at forbedre kom-
pressionsbehandling for nyampute-
rede, og hun var med i den gruppe,
der startede Gangskolen op i 2004 i
fllesskab med lger, andre fysiote-
rapeuter, plejepersonale og bandagis-
ter, understreger hun ere gange.
Nu handler det alts om et forsk-
ningsprojekt, der i sidste ende kan
munde ud i en hel ny metode.
- Der er ikke lavet meget forskning i am-
putationer, og slet ikke af fysioterapeu-
ter. Men der er ved at komme en kultur,
hvor skn og vurderinger kombineres
med evidens, fortller hun og forklarer,
at hun som fysioterapeut har en srlig
funktionel tilgang til forskningen.
- Det er de frreste ortopdkirurgi-
ske lger der tnker, hvordan har
patienterne det et r efter rent funk-
tionelt. Det er jo mere fysioterapeu-
ternes tankegang, siger hun.
Hos lgerne har ortopdkirurgi altid vret lavstatus, men blandt fysioterapeuter synes mange, at det er spndende forlb. Du star-ter med et menneske, som knap nok kan fl ytte sig fra seng til krestol. Men som p et eller andet tidspunkt kan g derfra p to ben. Det er jo en forskel, der vil noget, siger hun.
-
8DET GLDER LIVSKVALITETDer er endnu en grund til, at Kajsa
Lindberg k ideen til projektet. Og
det er en fejl at gemme den til sidst,
for det kan meget vel vre den vig-
tigste: Livskvalitet.
- Det krver utroligt mange krfter
at blive protesebruger. Der er nogen,
der kmper og kmper, og man ved
aldrig rigtigt, om de fr en selvstn-
dig gangfunktion eller ej. Hvis man nu
kunne forudsige deres muligheder,
kunne man sprge dem, om de virke-
lig skulle bruge syv mneder af deres
liv p genoptrning. Ikke fordi man
ikke m prve men det er jo ikke
alle, der lever s lnge, og man skal
bruge livet p noget, der har mening.
Og ikke mening for terapeuten, men
mening for mennesket selv, siger hun.
Projektet slutter i februar 2008, og
Kajsa Lindberg kender endnu ikke
noget til resultaterne. Men hvis
COMPASS-testen kan give et ven-
tet ngerpeg om patientens mulig-
hed for at bruge protese, s er nste
skridt, at testen skal valideres alts
bevises videnskabeligt. Det vil krve
en stor bevilling af penge, test af ere
hundrede amputerede, tilknytning til
to til tre store behandlingssteder og
mindst et rs arbejde p fuld tid. Til pi-
lotprojektet er der cirka 30 patienter,
og arbejdet kan klares samtidig med
stillingen som fysioterapeut. Kajsa
Lindberg m nsten trre sveden af
panden, nr hun tnker p det.
- Vil jeg virkelig det, siger hun og
griner.
Men hun giver jo ogs selv svaret at
det vil hun gerne.
- Men skal jeg lave noget stort, skal
det vre sammen med en makker,
slr hun fast.
Det giver mig meget at arbejde med amputationspatienter, fordi det er s lange forlb, forklarer Kajsa Lindberg, der her afprver, om det rigtige ben og protesen brer lige meget vgt.
KAN MAN FORUDSIGE PROTESEN? COMPASS er forkortelsen for COMprehensive Predictive Amputee Scree-
ning System. Oversat til dansk betyder det noget i stil med et forudsigende,
omfattende undersgelsessystem for amputerede. Det er Kajsa Lindberg
selv, der har udviklet metoden som en del af et et-rigt forskerkursus.
Tesen er, at en fysisk test kort efter operationen kan sttte vurderingen af,
hvorvidt en amputeret vil have glde af protese.
Testen bestr af syv forskellige velser blandt andet at komme op at sid-
de i sengen, at komme fra seng til krestol og at g med trningsprotese.
Vurderingsskalaen har tre trin, der hver giver et antal point: Kan selvstn-
digt, skal have hjlp, kan ikke.
Desuden bliver patientens tidligere funktionsniveau undersgt, andre
sygdomme noteres og den psykiske tilstand bliver undersgt.
Der bliver testet frste gang dagen efter amputationen derefter en gang
om ugen i re uger. Et r senere bliver der fulgt op p, hvor meget testper-
sonerne bruger protesen. Hvis testen skal kunne bruges, skal der vre en
sammenhng mellem testresultater og hvor meget protesen bruges.
P sigt er tanken, at man kun skal teste en gang under indlggelse og en
gang efter et r. Men i frste omgang tester Kajsa Lindberg hver uge, for
at nde den dag efter amputationen, der giver det bedste ngerpeg.
Forelbigt er der tale om et pilotprojekt. Hvis COMPASS skal valideres, s
den kan bruges som egentlig testmetode, vil det krve minimum et rs
arbejde og ere hundrede testpersoner.
Projektet startede i februar 2006 og varer til februar 2008. Frst derefter
sammenfatter Kajsa Lindberg resultaterne, s hun kan se, om testen virker.
-
9A nyt august 2007
NGIST
ND
B BO
DY
SU
PP
OR
T
Bandagisten BODY SUPPORT A/SSundvej 32 C . 8700 HorsensTelefon 75 62 27 00Fax 75 62 27 [email protected]
bningstider:Mandag 9-16Tirsdag-torsdag 8-16Fredag 8-15
Bandagistprodukter: Arm- og benproteser Brystproteser Bandager f.eks. til sttte af hndled, albuer, kn og ankler Fodindlg Hndsyede specialsko Sikkerhedssko Kompressions- og stttestrmper Stttekorsetter Hoftebeskyttere Underlivsblter Brokbandager
Specielt til sportsfolkBandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrtsudvere - svel eliteidrtsfolk som motionister.
Specialbutik- ben for alle Velsiddende og moderne bh'er samt badetj til brystopererede - samt til alle, der nsker god sttte.
Sunde og fodvenlige sko i bde moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og stvler.
Bandagist-Centret i Jylland
HjrringTlf. 98 90 23 00
AalborgTlf. 98 12 07 00
RandersTlf. 86 41 56 00
rhusTlf. 87 42 51 00Silkeborg
Tlf. 86 80 51 77
HerningTlf. 97 14 77 66
Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopdiskfodtj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besg os p www.bandagist-centret.dk
Vi glder os til at tage imod dig.
Vlg frit din leverandrBandagist SYD A/S leverer og servicerer
proteser ortoser indlg og sko
Autoriserede bandagister:Ketill Nsborg Mette MinkeChristian Vestergaard Jette SkttMarna Ottosen Kaj MinkeHorsens NY 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21benr 74 63 00 97Snderborg 74 42 12 00
Se ogs: www.bandagistsyd.dk
-
En af de hrdt srede soldater er
Andreas Madsen Hammer. Hans ene
arm er sprngt vk ved angrebet.
Kun en armstump er tilbage. Den
unge mand bliver hurtigt transpor-
teret til det britiske felthospital p
Shiba Log Base. Her holdes han i tre-
re dage, indtil han kan klare trans-
porten hjem til Danmark for videre
behandling.
Andreas nr at vre i Irak i seks uger.
Den unge 20-rige soldat er udstatio-
neret i Al Harta en forstad til Basra.
1. oktober 2005 bliver hans soldater-
karriere brat afbrudt.
KENDT RISIKORisikoen i Irak kendte Andreas godt,
men alligevel var han villig til at gre
en indsats, da hans danske kompagni
skulle til et af verdens farlige brnd-
punkter.
Man har et ansvar for at hjlpe til
de steder, hvor der er brug for det,
mener Andreas. Vi forventer ogs at
blive hjulpet, hvis det en dag bliver
aktuelt, fortstter han.
Opgaven i Irak gik ud p at vre med
til at skabe sikkerhed, s man kunne
genopbygge landet.
Oplevelsen var som helhed positiv,
siger Andreas. Vi bidrog til, at iraker-
ne kunne f rent drikkevand, og til at
der kunne bygges nye skoler.
Hjemme i Danmark er Andreas da
ogs blevet belnnet for sin indsats.
Han har fet et par medaljer. En for
deltagelse i Frste mission, og en
anden fordi han blev sret. Desuden
har han fet en psknnelse fra For-
svarschefen, fordi han har vist over-
skud i kamp.
Naturligvis har Andreas ogs haft
krav p en erstatning. Den fra milit-
ret kom hurtig, men han kmper sta-
dig med arbejdsskadestyrelsen om
erstatning herfra. I den forbindelse
mener Andreas, at arbejdsskadesty-
relsen har vret for langsom i deres
sagsbehandling, og at deres kompe-
tenceniveau er skrmmende lavt.
AKTIV TILVRELSEAllerede p hospitalet begyndte An-
dreas at lgge planer for sit liv p de
nye betingelser. Selvom han kun var
indlagt 14 dage herhjemme, nede
han at kontakte landstrneren for
det danske handicapatletik hold. Han
besluttede sig ogs for at tage en HF-
uddannelse. Han forstod, at det var
vigtigt for ham at leve et aktivt liv.
Det er farligt at g i st som menne-
ske, siger Andreas, - og ikke mindst
som amputeret.
At lbe giver mentalt overskud og
underbygger et positivt livssyn, me-
ner han.
Er alternativet ikke at lave noget?,
sprger han.
At det idrtslige valg faldt p atletik
var ikke tilfldigt. Andreas har altid
vret glad for at lbe.
Han har tidligere lbet som motio-
nist, og som soldat var han en af de
bedste lbere i kompagniet. Hans
ne grundform gav ham en kickstart
i sin atletik karriere herhjemme. Han
meldte sig ind i en almindelig atletik
klub og trner nu omkring seks gan-
ge ugentlig i en elitegruppe under
AGF-atletik. Han konkurrerer mod
raske lbere bl.a. i Danmarksturne-
ringen i elitedivisionen, og han klarer
sig rigtig fornuftigt.
Jeg kommer sjldent sidst i ml,
siger han.
P sprgsmlet om, hvordan det er
anderledes at lbe med en arm i ste-
det for to, svarer Andreas, at det pri-
mrt har betydning for tyngdepunk-
tet under lb. Med to arme kan du
ved aktiv brug af armene f tyngde-
punktet lngere op og sledes lbe
hurtigere. At sprinte krver teknisk
snilde og det hnger sammen med,
at man primrt lber p forfoden
Af Lene Olesen, [email protected] Foto: Toke Hege og privat
Det kommer som lyn fra en klar himmel. I et splitsekund er alt forandret. Den bageste pansrede GD-er er ramt. Den tredobbelte vejside bombe springer netop, som den danske patrulje krer forbi. En dansk soldat dr. Tre andre er srede. Vi er i Irak efterret 2005.
Soldat i Irak
10
Oplevelsen var som helhed positiv
-
som sprinter. Derfor er det vigtigt, at
ens tyngdepunkt ikke ligger for lavt,
ellers vil man ikke kunne udnytte ens
energi optimalt. Balancen ndres
ogs noget, men ikke s voldsomt
meget, mener han.
MLET ER PARALYMPICS OG UNIVERSITETETDer, hvor den unge Andreas skal gre
sig gldende for alvor, er selvflge-
lig blandt ligemnd indenfor handi-
capidrtten. Og det gr han godt. S
godt at han har et realistisk hb om
at blive udtaget til Paralympics i Kina
2008.
Men for at kvali cere sig til PL er der
nogle kravtider. Og de skal vre op-
nede inden 1. november 2007. Kvali-
kationstiden til 100 m sprint er 11.60
sek. Og til 200 m er den 23.65 sek.
Andreas er ikke dernede endnu, men
hans personlige rekord indtil videre
er p henholdsvis 11.96 for 100 m og
24.49 sek. for 200m. 400 meteren har
han lbet p 54.7 sek. S han er tt p.
Andreas har valgt sprint som sin l-
bedisciplin, men i fremtiden kunne
han ogs vre interesseret i oriente-
ringslb.
I det hele taget interesser Andreas
sig for mange ting. Nr han om et r
11A nyt august 2007
Det er farligt at g i st som menneske
-
100 M FOR MND, KLASSE T46:Mujaji, Elliot ZIM 11.00
Francis, Heath AUS 11.09
Barc, Sebastien FRA 11.13
Ornem, Serge FRA 11.15
Gaggl, Stefan AUT 11.43
Popov, Mikhail RUS 11.64
200 M FOR MND, KLASSE T46:Souza, Antonio BRA 22.41
Barc, Sebastien FRA 22.62
Francis, Heath AUS 22.73
Ornem, Serge FRA 22.86
Mujaji, Elliot ZIM 23.00
Wu, Faqi CHN 23.16
Gaggl, Stefan AUT 23.27
Popov, Mikhail RUS 23.73
400 M FOR MND, KLASSE T46 Souza, Antonio BRA 48.46
Francis, Heath AUS 48.72
Wu, Faqi CHN 49.53
Kone, Oumar Basakoulba CIV 50.72
Polishuk, Aleksandr AZE 50.99
Popov, Mikhail RUS 52.23
Reed, Raphew USA 52.23
Girraj, Girraj IND 53.53
12
RESULTATER FRA PARALYMPICS I ATHEN I 2004:
WR
er frdig med HF, vil han lse videre
p universitetet.
Det bliver mske statskundskab, el-
ler eventuelt litteratur eller loso ?
Der er s mange spndende fag at
vlge imellem, siger han optimistisk.
Rundt om os p stadion er de andre
lbere ved at vre frdige med
opvarmningen. Andreas skal ogs i
gang med at trne. Der bliver lige tid
til det sidste retoriske sprgsml:
Hvad vil du sige til din lillebror, hvis
han kommer og fortller, at han vil
tage til et af verdens brndpunkter
som soldat?
Andreas sidder eftertnksom.
Hvis han virkelig nsker det, skal
han gre det. Det er hans liv, men
han skal tnke sig godt om.
Det er et farligt job at vre soldat, men
der er ogs andre udsatte jobs. Hvor
mange kommer ikke til skade i bygge-
branchen herhjemme for eksempel?
Interviewet er slut, Andreas bevger
sig ud p det rde underlag til de an-
dre veltrnede atleter. Kort tid efter er
han serist i gang med opvarmningen.
En aften i Irak.
Trningen skal vre hrd og intensiv, hvis mlet om Beijing skal nes.
Andreas i fuld udrustning.
Andreas er blevet dekoreret for sin indsats.
-
A nyt august 2007 13
FORR! SE BARE HVORDAN ALTING SPIRER OG BLOMSTRER.
-
C-Leget var i lang tid det eneste
computerstyrede kn, og indtil i dag
er mere end 13.000 amputerede i
verden udstyret med C-Leg.
Kn og fod blev testet over re uger
af en mandlig lrbensamputeret med
et hjt aktivitetsniveau og med stor
erfaring som protesebruger.
Selve knets gangfunktioner er som
tidligere: underben og fod sttes til
jorden prcis p det rette tidspunkt;
knets styringssystem lser lynhur-
tigt ndringer i hastighed og indstil-
ler sig bldt efter ndringerne.
FJERNKONTROLTil knet hrer en fj erlet lille fj ernbe-
tjening p strrelse med en bilngle.
Den bruges til at ndre indstillinger i
knet vha. et tryk p en knap kn-
et gr i second mode. En ortopd-
tekniker har p forhnd kon gureret
fj ernbetjeningen, og brugeren kan fx
vlge dybere knbjninger ved lang-
somt tempo. Skal man fx cykle, kan
man fj erne dmpningsmodstanden,
og har man brug for, at knet er totalt
lst i bjefunktionen fx ved rulleskj-
telb eller langrend, kan man ogs
bruge fj ernbetjeningen. Trias-foden
passer godt sammen med knet; den
giver en god energitilbagelevering, og
dens gang minder meget om den na-
turlige anatomiske fods gangmnster.
Fjernkontrollens muligheder gi-
ver aktive brugere ere individu-
elle muligheder, men stadig med
visse begrnsninger. Det er sta-
dig ortopd-teknikeren, der via en
Bluetooth-forbindelse indstiller kn-
et efter brugeren.
TRAPPEGANGC-legets dmpningsmodstand vir-
ker som den manglende bjemusku-
latur i det amputerede ben, og det
gr det muligt let og naturligt at g
ned ad trapper. Hvis man har god
kontrol over sin protese, kan C-leget
virke for bremsende, nr man gr
ned ad trapper.
Benet registrerer ogs gang p skr-
nende underlag og indstiller sig her-
efter med en bremsekontrol, der for-
hindrer knet i at knkke sammen
under brugeren.
Ved normalt brug holder batteriet
45 timer, men det anbefales at lade
knet op hver aften. Med til knet
hrer ogs et 12-V-ladekabel til bilen.
Selve knet skal til service en gang
rligt, men der stilles et reservekn
til rdighed imens.
BENETS UDSEENDEEt af C-legets og andre computer-
kns svage sider er protesens ud-
seende. Hvis man stter kosmetik
omkring kn/ben for at f et mere
naturligt udseende p protesen,
delgger man mange af compu-
terknets nindstillinger. Derfor
havde mange brugere hbet, at
Otto Bock i anledning af 10-ret for
C-Leget havde fundet en lsning p
problemet.
Testpersonen oplever fx ikke pro-
blemer, nr han gr i shorts folk
kigger ikke specielt efter ham, men
det gr de derimod, nr han har
lange bukser p. Knet giver den
amputerede en ret naturlig gang,
s folk synes, det ser mrkeligt ud
med et normalt proportioneret og
et ultramagert ben.
14
Otto Bocks C-leg har eksisteret i 10 r, og sidste r kom det i en delvist forbedret udgave. Det tyske blad HANDICAP har testet det sammen med en ny fod, en Trias-Protesefod.
C-Leg har 10 rs jubilum
Af Berit Holm Petersen, [email protected] Foto: Otto Bock
-
15A nyt august 2007
OM TRIAS PROTESEFODENTriasfoden er en ny kul berkon-
struktion med dobbelt hl- og
dobbelt forfodsfj eder. Disse to
elementer er forbundet med
en fj eder som fodens bund. Fo-
den er opkaldt efter trekants-
formen, fordi denne minder om
en almindelig fods hvlving
og anatomi og giver en mere
naturlig fodbevgelse. Hlen
virker stdabsorberende, ruller
let hen over foden og giver en
hj energi-tilbagelevering til
brugeren. Foden tilpasser sig
forskellige ganghastigheder.
OM KNLEDETC-leg er et en-akslet knled
med elektronisk reguleret
svingfasekontrol og stfase-
sikring. Sensorer i knet mler
data om bjemoment og vin-
kel og bjehastighed 50 gange
i sekundet. De sendes til en mi-
kroprocessor, der styrer servo-
motorer i knet. Disse motorer
fr ventiler i hydrauliksystemet
til lynhurtigt at bne eller lukke
og dermed tilpasse sig gang-
situationen. Det nye C-Leg har
ere funktions-indstillinger,
der kan betjenes med en lille
fj ernbetjening og sledes til-
passes den individuelle bruger.
C-Leg vejer 1.143 gram.
Ud over C-Leg ndes der ogs
et C-Leg Compact, der er bereg-
net til mindre aktive brugere.
Det har ikke elektronisk svingfa-
sestyring og heller ingen fj ern-
betjening, fordi der ikke er ere
indstillingsmuligheder.
-
16
erimedOrtos
Original CAM Walker
Erimed erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter
ALPS Thermoliner hller formen, sleevar & liners i toppklass
ProtesDictus Svensk uppfi nning genialisk enkel droppfots-hjlp
Matrix MAX stabilitetfr krvande brukare
Venture en fusion av energilagring & rrlighet
A72H innovativt skerhet lnksystem vikt 780 g
Barnskor Vuxenskor
www.erimed.se
Wilma
Spirit
Tiger
Weasy
WSP post op
Baldo
erimed_A4_Blandning.indd 1 07-06-25 10.12.24
-
17A nyt august 2007
Man regner med at ca. 70 %
af de amputerede har
fantomsmerter. Grun-
den til fantomsmerter
kan vre mange og
best af bde krops-
lige og psykiske rsager.
Ogs ndringer i vejret,
der medfrer ndringer i
elektromagnetiske omrder,
fr skylden for fantomsmer-
ter. Relax-stumpstrmpen har
en metalindvvet stofbekld-
ning over silikone-lineren, som
skal afskrme mod elektromagneti-
ske strler.
FORSG MED RELAX-LINERENMange brugere oplevede, at deres
smerter formindskedes eller helt for-
svandt, og derfor har Kai-Uwe Kern,
der er speciallge i ansthesiolo-
gi og medicin p Smertecenteret i
Wiesbaden, foretaget skaldte dob-
belt-blind-forsg med lineren.
30 benamputerede blev delt i to til-
fldige grupper. Den ene gruppe
var udstyret med Relax-lineren, den
anden med en konventionel liner.
Efter to uger blev der byttet rundt
p det hele, s hverken brugere eller
forskere vidste, hvem der gik med
hvilken liner.
Firmaet medipro lancerede i 2004 en liner, Relax, som angiveligt skulle virke mod fantomsmerter.
Linere mod fantomsmerter
Efter yderligere to ugers brug var re-
sultatet, at brugerne af Relax-lineren
fornemmede frre fantomsmerter
end normalt. Desuden var deres
almindelige velbe ndende for-
bedret, ligesom deres svn blev
bedre.
P baggrund af resultatet har
medipro lanceret nye udgaver
af lineren. Sledes er der lavet
en Relax Night Care hofte-
buks til hofteamputerede,
og fra juni kommer der
en stumpkompressions-
strmpe.
Det skal nok siges, at det er
rmaet medipro, der str
bag forsgene med den
specielle liner.
Af Berit Holm Petersen, [email protected] Foto: www.medi.de
-
18
PRESSE:
4 Verdensrekorder ved de bne Danske Mesterskaber i atletik for handicappede
To Racerunnere satte verdensrekord.
Gert Gregers Hansen, Jyllinge i 100
meter, 22,74 sek., og i 200 meter,
45.64 sek. Nanna Helsholt, Amager
i 400 meter, 1:29,12 min. Den letti-
ske siddende kaster Apinis Algars, i
klasse F52, gav sig selv et godt ud-
gangspunkt frem mod de Paralympi-
ske Lege, ved at stte verdensrekord
i diskos, med et kast p 19,52 m.
Mikael Krarup Andersen, Blind 1500
meter lber, var endnu engang un-
der det Paralympiske A-krav og sam-
tidig satte han en ny personlig rekord
p den traditionelle distance. Dette
lover godt for den nre fremtid, hvor
formen er sat til at toppe i slutningen
af august. Det skal blive spndende
at flge hans udvikling. Desvrre
lykkedes det ikke andre atletikudve-
re at klare de vigtige A-krav til PL ved
dette stvne.
Racerunnerne afholdt derefter deres
internationale Racerunning Camp p
Frederiksberg Stadion, mens atletik-
landsholdet drog til Singen i Tyskland
for at deltage i de bne Tyske Mester-
skaber i atletik.
RESULTATERAlle typer handicap blev slet sam-
men ved danmarksmesterskaberne.
P nste side kan du se udvalgte re-
sultater for amputerede.
De samlede resultater kan ses p
www.dhif.dk
De bne Danske Mesterskaber afholdt p Frederiksberg Stadion sndag den 15. juli, er det strste atletik stvne for idrtsudvere med et handicap der er blevet afviklet siden 1991. Ca. 80 atletikudvere fra 7 forskellige nationer jagtede pladser til de Paralympiske Lege, Verdens-rekorder og personlige rekorder.
Af Toben Koue og Solveig Hansen, [email protected] Foto: Jrgen Gade og Preben Sborg
-
1500 M LB FOR MND1. Conde Jose Havier ESP 4:19.512. Kosmatov Stanislav RUS 4:19.674. Polyanskiy Alexey RUS 4:32.26
DISKOS FOR KVINDER1. Strode Ivita LAT 21.21
DISKOS FOR MND3. Andis Ozolnieks LAT 36.604. Larsen Bo DEN 23.07
LNGDESPRING FOR MND5. Boginskiy Sergey RUS 5.06
100 M LB FOR MND1. Nosulenko Yury RUS 11.112. Grigorev Alexey RUS 11.203. Popov Mikhail RUS 11.5911. Boginskiy Sergey RUS 13.97
100 M LB FOR KVINDER1. Moguchaya Alexandra RUS 13.152. Vasilieva Lubov RUS 14.20
200 M LB FOR MND1. Kashkan Dimitry RUS 22.922. Popov Mikhail RUS 23.44
400 M LB FOR MND1. Nosulenko Yury RUS 51.02
800 M LB FOR MND1. Polyanskiy Alexey RUS 2:02.372. Kosmatov Stanislav RUS 2:03.98
KUGLESTD FOR MND2. Andis Ozolnieks LAT 13.346. Prokhorov Nikita RUS 9.70
KUGLESTD FOR KVINDER3. Strode Ivita LAT 7.20
19A nyt august 2007
SPYDKAST FOR MND1. Gudkov Evgeniey RUS 48.132. Prokhorov Nikita RUS 33.503. Larsen Bo DEN 32.30
SPYDKAST FOR KVINDER3. Gudkova Natalia RUS 32.81
-
DEN ETBENEDE DANSEDRONNING OG MODEL HEATHER MILLS STEMT UD AF VILD MED DANS
20
IRAKKRIGEN OG AMPUTATIONERNEMandag den 14. maj i r skete det igen en dansk patrulje i Irak blev ramt af en
vejsidebombe, og kort efter kom en anden patrulje i ildkamp med en gruppe
irakere. En dansk soldat blev drbt og, som det senere ld fra bataljonschefen
i Irak, blev en 5-6 soldater behandlet p det britiske felthospital for lsioner p
hnder og fdder. Hvad flgerne af disse lsioner kan vre de personlige
omkostninger, kan man lse om andetsteds i bladet.
I de sidste re r er der nsten hver uge landet y med srede soldater i USA. Ja-
nuar i r bestod den srgelige last af bl.a. amputation nr. 500. Det var en 24-rig
befalingsmand, der mistede begge ben i en vejsidebombe. Tab af legemsdele
har vret dobbelt s hj i Irak-krigen som i andre krige, USA har vret involve-
ret i Vietnamkrigen undtaget; og her er tab af ngre og ter ikke inkluderet.
Pga. soldaternes bedre beskyttelsesudstyr af de vitale kropsdele og bedre ud-
styr til frstehjlp overlever ere soldater i dag end i tidligere krige, nr de har
vret udsat for alvorlige angreb. Men det betyder ogs, at de overlever med
alvorligere mn og blivende handicaps. Arme og ben er efterhnden de eneste
kropsdele, der ikke er beskyttede, og sledes mistede 128 amerikanske sol-
dater mere end n legemsdel sidste r. Antallet af arm-amputerede er steget
kraftigt i USA siden krigens start. BHP
STOFBENBenproteser er virkelig prak-
tiske og kan bruges til meget
mere end bare at g med. Har
man en hul protese, kan den fx
bruges som lpokal eller blom-
stervase. Man kan selvflgelig
ogs fylde den op med kokain,
hvis man har brug for at f den
slags uset fra t land til et andet.
Sledes blev en 57-rig benam-
puteret mand fra Sierra Leone
i juni stoppet i tolden i Kben-
havns Lufthavn med et kilo
kokain i sin hule plastikprotese.
Han blev sigtet for indsmug-
ling af narko.
- Gad vide om det var en un-
derbensprotese? En lrbens-
protese vil jo s vre mere ind-
bringende BHP
Eks-fru-McCartney Heather Mills del-
tog i starten af ret i den amerikan-
ske udgave af Vild med dans. Her k
hun seks uger p dansegulvet med
sin dansepartner Jonathan Roberts.
Den tidligere fotomodel har pro-
tese p venstre underben. Under
en forrygende samba vltede hun,
og selv om dommerne indtil denne
prstation har rost hendes dans,
var det ikke tilstrkkelig til, at par-
ret k points nok til at klare sig vi-
dere i konkurrencen. Iflge Heather
Mills stillede hun op i konkurrencen
for at vise, at man kan overvinde
ethvert handicap.
KALENDEREN1. - 2. SEPTEMBER
Kursus for kontaktpersoner og prrendegruppen p Sct. Knudsborg
6. SEPTEMBERRHUS FESTUGE: Krestolsdans kl. 13 foran Musikhuset.Flisebal kl. 18 foran rdhuset.
16. 18. NOVEMBERGeneralforsamling og medlems arrangement p Sct. Knudsborg: Individet
i centrum set i en strre sammenhng
KORT NYT
LIVET ER LIVET VRD
Dansk Handicap Forbund inviterer til
Gratis debataften med Lone Khlmann.
Man er selv med til at bestemme,
om man vil vre tilskuer eller
deltager.
10. september 2007 kl. 19.00 - 21.30 i
Kulturhuset i Farum.
Alle er velkomneHar du sprgsml til tilgngelig-
heden, mulighed for praktisk hjlp
eller andet, er du velkommen til at
kontakte
Marianne Rosenvold
Telefon: 44 95 57 20
Mail: [email protected]
-
Uddrag af pressemeddelelse
Det er hverken penge eller prestige, der driver Christel Clausen fra Han-diTours ApS. Det er derimod et stort nske om at arrangere rejser for kre-stolsbrugere og gangbesvrede. - Vi vil kendes p at slge den gode oplevelse, fortller Christel Clausen.
Christel Clausen fra HandiTours ApS
havde egentlig en drm om at blive
ymekaniker. Hun ville have et ud-
fordrende job, der kunne opfylde
hendes nske om at komme ud og
rejse. Det lykkedes dog ikke at nde
en lreplads som ymekaniker og
efter en periode, hvor hun skruede
p store lastbiler, besluttede hun sig
for et helt andet spor. Hun ville ar-
bejde med mennesker.
- Jeg havde lyst til at gre en forskel,
fortller 37-rige Christel Clausen,
der uddannede sig som social- og
sundhedshjlper og siden social-
og sundhedsassistent.
HNDVRKSMSSIG SNILDEChristel Clausen landede p en stor in-
stitution for mennesker med handicap
og satte p vegne af beboerne mange
initiativer i vrk. Et af omrderne, hun
engagerede sig i, var beboernes n-
ske om at komme ud at rejse.
- Det var en spndende udfordring
at nde egnede rejseml og give be-
boerne mulighed for at rejse ud og
opleve andre kulturer, fortller Chri-
stel Clausen, der bl.a. tilrettelagde
rejser til USA med institutionen.
Hun ska ede liftbus og var selv
chau r, hun lste alverdens forhin-
dringer, nr hun stod p hoteller med
tunge krestole og erfarede, at der
var to trin op til elevatoren, at bade-
vrelsesdren var for smal til, at en
krestol kunne komme igennem og
at sengene var for lave. Og utallige
gange er hendes hndvrksms-
sige snilde kommet hende til gode,
nr hun xede en lsning, og turen
alligevel blev en god oplevelse.
EGET REJSEBUREAUIdeen om at arrangere rejser til kun-
der med handicap begyndte at tage
form, og Christel Clausen satte sig
et ml. Hun dygtiggjorde sig, lste
markedsfring og organisationsud-
vikling og k job i et rejsebureau.
Og i takt med at hun s et skrigende
behov for trovrdige og profes-
sionelt tilrettelagte rejsetilbud til
krestolsbrugere og drligt gende,
sprang hun ud som direktr i eget
rma under navnet HandiTours ApS.
Som rejseagent stter Christel Clau-
sen en re i at tingene er, som de
skal vre. At det er sandt, at man kan
komme i swimmingpoolen, at man
kan komme med p turene, at el-sen-
gen ndes som bestilt, at vaskekum-
men passer i hjden til krestolen, at
der er assistance parat ved gaten til
at blive lftet p plads i ysdet, osv.
- Jeg bruger megen tid p hver en-
kelt henvendelse, for jeg ved, hvor
vigtigt det er, at man kan f et pro-
fessionelt svar p de mange sprgs-
ml, man har, fr en rejse kbes. Og
mange kunder ringer mange gange,
fr de tr er deres beslutning, for-
tller Christel Clausen, som vil ken-
des p at slge den gode oplevelse.
SUCCESKRITERIERHandiTours ApS arrangerer bde
individuelle rejser og grupperejser
og tilbyder en lang rkke tilgnge-
lige destinationer til bl.a. Barcelona,
Andalusien, Tenerife, Kreta, Holland
og ikke mindst til mere eksotiske
rejseml som safari i Sydafrika og
krydstogt til Caribien.
Alle destinationer har Christel Clau-
sen selv besgt og vurderet, og hen-
des tidligere rejser har givet hende
stor erfaring og viden i de mange
praktiske detaljer, der er afgrende
for om en rejse bliver en succes. Chri-
stel Clausens eget succeskriterier er,
nr hendes kunder vender hjem og
er glade og tilfredse.
- Jeg lytter gerne til nye nsker og
ideer og ikke mindst kritik, hvis der
er ting, der skal rettes, understreger
Christel Clausen med et smil.
Christel Clausen havde ikke fore-
stillet sig, at hendes ungdoms lyst
til at komme ud at rejse skulle g i
opfyldelse med eget rejsebureau.
Og det er da heller ikke penge eller
prestige, der driver Christel Clausen.
Det er derimod hendes indre ildsjl,
der brnder for at give mennesker
med handicap gode rejseoplevelser
p lige fod med alle andre.
ILDSJL BAG NYT REJSEBUREAU
21A nyt august 2007
-
INDIVIDET I CENTRUM SET I EN STRRE SAMMENHNGVi vil stte fokus p os selv denne
weekend midt i november.
Fredag aften kommer forbundets
nye formand, Susanne Olsen og giver
et bud p, hvordan vi som individer
har betydning for de strre sammen-
hnge rent handicappolitisk.
Susanne har, inden hun blev valgt
til formand p forbundets kongres i
oktober 2006, siddet som nstfor-
mand i forbundet i mange r og der-
med vret forbundets reprsentant
i rigtig mange udvalg. Sidelbende
er hun politisk aktiv, kvindepolitisk
aktiv og med i ere kulturelle sam-
menhnge. Med en fortid som insti-
tutionsbeboer med trange vilkr for
udfoldelse har Susanne via forbun-
dets Ungdomskreds og gode net-
vrk vret med i bl.a. happenings
og hjskoleophold og viet sit liv til
kampen for bedre og bedre vilkr.
Fredag aften slutter af med mulighed
for festligt samvr i Hulen med mu-
lighed for en pils, et slag billard og en
fortrolig snak i hyggelige omgivelser.
Lrdag er vi selv p banen, vi bruger
god tid p en grundig prsentation
af weekendens deltagere og udveks-
ler f og ideer til at lette tilvrel-
sen som amputeret. Efter frokost vil
Gangskolen i Hammel give os indblik
i, hvad deres ekspertise kan fre til af
trningsmuligheder. Vi fr lov at ve
faldteknikker og trner os i at kom-
me p benene igen, vi bliver udfor-
dret i forskellige lbeteknikker og fr
lejlighed til at justere gangmnstre,
siddestillinger og evt. uhensigtsms-
sig brug af os selv og vores proteser. I
lighed med tidligere rs weekendar-
rangementer vil der vre et srligt
tilbud til prrendegruppen.
Inden festmiddagen afholdes den
ordinre generalforsamling i g. kred-
sens love. Her vil vi drfte det forgang-
ne r og beslutte, hvordan bestyrelsen
skal sammensttes, og hvilke omr-
der vi skal prioritere det nste rs tid.
P valg er bl.a. jeg selv p formands-
posten, og jeg har besluttet ikke at
genopstille. Jeg nsker at f strre
mulighed for at hellige mig lokalar-
bejde og handicap idrt.
Sndag vil vi byde p et foredrag in-
den den flles evaluering. Det er ved
redaktionens afslutning ikke fastlagt,
hvem oplgsholderen bliver.
Deltagelse er gratis, og der udbetales
krepenge efter forbundets glden-
de regler.
Tilmeldingsblanket, program og dags-
orden for generalforsamlingen kan fs
ved henvendelse til Specialkredsenes
sekretr, Lene Bangsgaard mandag-
torsdag kl. 9 14 p tlf. 39 29 35 55 el-
ler via mail til [email protected]
Vel mdt
Solveig Hansen, formand
Generalforsamling og medlemsweekendI weekenden 16. 18. november 2007 holder Amputationskredsen sin ottende ordinre generalforsamling i forbindelse med en medlemsweekend p Dansk Handicap Forbunds Kursus- og Ferieejendom Sct. Knudsborg, Lille Brogrdsvej 12 i Brenderup p Nordvestfyn.
22
Af Solveig Hansen, [email protected]
-
A nyt august 2007 23
MESSEDELTAGELSEAmputationskredsen, AK tog mod
tilbuddet om at deltage i en messe p
Kbenhavns Rdhus i april mned. In-
vitationen kom fra Invalideredes Op-
lysningsforbund, IOF, der med forrs-
messen markerede sit 50 rs jubilum
med et storstilet program. Desvrre
stod fremmdet ikke ml med arran-
gementet, og deltagelsen kunne ikke
spores p medlemstallet.
I lbet af de to dage valgte bare atten
gster at bruge tid p at besvare et
sprgeskema om amputerede. Andet-
steds i bladet kan du teste din egen
viden. Gevinsterne var et ophold p
Feriecenter Slettestrand, en tre mne-
ders afprvning af en srlig lbecy-
kel, Petra til halv pris og et rs med-
lemskab af Montebellos Vennekreds
i provinsen. Vinderne har fet direkte
besked. Tak til de tre sponsorer.
Senere p forret deltog amputati-
onskredsen sammen med Dansk Han-
dicap Forbund p den store skandi-
naviske REHAB-messe, der i r fandt
sted i Fredericia. Ogs her svigtede
publikum, og trods en ot stand med
en veloplagt bemanding, har heller
ikke denne messe betydet medlems-
fremgang. Bestyrelsen har derfor pla-
ner om at deltage med egen stand og
en mlrettet medlemshvervning p
nste rs REHAB-messe.
Bestyrelsen havde varslet et med-
lemsarrangement frste weekend
i juni, men valgte at udstte det til
generalforsamlingsweekenden midt
i november. For planlgningen af
medlemsweekend og generalfor-
samling str Helle Szydlowski og Sol-
veig Hansen. Se invitation andetsteds
i bladet.
Kontaktpersonerne har stadig en
stor betydning for nyamputerede
og andre, og for at ensarte tilbud-
det og opkvali cere disse frivillige i
deres vigtige arbejde er okken med
prrende inviteret p kursus frste
weekend i september. Kurset arran-
geres af Henning Baage og Hans
Ole Hansen med assistance fra Jette
Gram Hansen og Sren Linke. Nr-
mere om dette arbejde i nste num-
mer af Amputations-Nyt.
FLLESNORDISK SAMARBEJDEP sidste rs generalforsamling blev
et mere formaliseret samarbejde
med foreningerne i Norge og Sverige
skudt i gang. Der har dog ikke vret
ressourcer til at gre meget mere ved
dette samarbejde. Vi udveksler blade
og inviterer hinanden til deltagelse
i vores arrangementer. AKs repr-
sentanter er Tonny Ploug og Solveig
Hansen
FUNDRAISINGDet har lnge vret et nske at
ska e ere midler til kredsens ar-
bejde. Nu har Bjarne Mller og Sol-
veig Hansen ptaget sig at sge en
rkke fonde og legater. P et kursus
i fundraising holdt af Center for Fri-
villigt Arbejde blev det pointeret, at
ansgninger om konomiske midler
ikke er tiggeri, men at man giver no-
gen mulighed for at sttte et vigtigt
stykke arbejde.
P bestyrelsens vegne
Solveig Hansen, formand
Nyt fra bestyrelsen
Af Solveig Hansen, [email protected]
-
Der kan man bare se
Af Solveig Hansen, [email protected] Foto: Jrgen Gade
Ren Nielsen bnede et flles arran-
gement i Viborg, inviteret af Spasti-
kerforeningen og Dansk Handicap
Forbunds lokalkredse og afdelinger,
med at fortlle om sine forldres
belnningssystem og en forklaring
af aftenens tavle-illustration med de
re ord: leg, opdragelse, uddannelse
og krlighed i en kreds om et hjerte.
For Ren har den rde trd i livet
vret forskellige former for beln-
ninger, der har resulteret i reguleret
adfrd. Fravr af belnninger har
selvflgelig ogs spillet en rolle, men
vigtigt i Rens opvkst var forldre-
nes krlighed og opdragelse. Han
har holdt fast i legen og uddannet
sig til sine skiftende pladser i livet
ved at leve livet med disse ngleord.
- Hvad ser I?
Det lidt provokerende sprgsml af-
fdte forskellige reaktioner. Det di-
plomatiske svar kom frst:
- En utroligt veltalende mand. Det
blev hurtigt efterfulgt af det mere
benlyse:
- n i krestol uden ben.
Jeg rbede ikke min private opfat-
telse af Rens fremtoning: En ualmin-
delig veltrnet torso og et vindende
vsen. Jeg var jo ogs lidt forudind-
taget, for jeg har hrt den paralym-
piske medaljevinder tale til andre
arrangementer og beundret hans
prstationer.
Ren Nielsen er den lovende hnd-
boldstjerne, der p mystisk vis k
krt benene af af et godstog en af-
ten, han tog tidligt hjem fra fest.
men jeg kommer ikke her, fordi jeg
ikke har nogen ben, men fordi jeg
har noget tilbage! Ren losoferer
over livet og pointerer:
ligger fokus p mangler, bliver det
lidt trist
Med udgangspunkt i et mde med
en brnehave p bytur illustrerer
Ren sin opfattelse: - Jeg kom trillen-
de lige mod okken af brn, og var
villig til at forklare, hvorfor jeg sidder
i en stol, og hvad der var blevet af
mine ben, men nppe var jeg be-
gyndt at svare p den knlende p-
dagogs politisk korrekte sprgsml,
fr han rejste sig igen, greb lejlighe-
den og docerede for okken: - Dr
kan I bare se, hvad der kan ske
Ren ngter at skjule sit handicap,
blandt andet fordi han skelner mel-
lem dem, der frdes i trygge cirkler
og dem, der bevger sig derude
blandt dem, vi gerne vil rykke.
24
-
25A nyt august 2007
Krlighed er at give plads, rum
og mulighed, ikke at begrnse. Vi
med funktionsnedsttelser kan det
samme som alle andre hvis vi bliver
kompenseret men politikere m. .
vurderer anderledes.
Da Ren vgnede op dengang p
hos pitalet, var det ikke bare begge
ben, han havde mistet. Han havde
ogs overlevet at miste to tredjedele
af sit blod. Rent statistisk burde han
vre dd, men blev nok reddet tak-
ket vre sin gode fysik.
En lge sag i benenden ret natur-
ligt, der var jo god plads! og fj er-
nede gaze i 25 minutter. AV! Og s
skulle Ren p toilettet.
Hmmmmm.
Han satte ind med et frontalt angreb,
hentede noget med fra hndboldver-
denen og efter femogfyrre minutter
lykkedes det.
Det blev hans private mlstning
at nedbringe tiden til to minutter.
Og det lykkedes og gik nt p glatte
gulve og med god plads.
Efter et r i sin nye situation deltog
Ren i en fest, hvor humret var lidt
nede, og hvor han skulle hente ener-
gi fra sin private mlstning. Ogs
her skulle han p toilettet men
stdte p en massiv forhindring. Toi-
letdren var for smal! Da han endelig
fandt en lsning, ned p gulvet, ind
af dren og op p tnden k han
samtidig lsningen p, hvordan han
klarer alle toiletter i verden.
Ogs de italienske st-toiletter?
Ne, jamen, man behver ikke ta
ALLE udfordringer her i livet.
Hvad er det vrste ved at sidde p
gulvet, fortovet og andre steder ude i
byen? Tjah, folk kigger men det gr
de jo alligevel. Og man fr snavsede
bukser..
Ren hrer ofte, at han jo er privile-
geret? Han mener selv:
- Nej, jeg bruger bare MINE ressourcer!
-
Det er torsdag morgen, og nakken
og skulderen driller stadig.
Nej, tnker jeg. Det skal faneme
vre lgn. Nu m der gres noget!
Resolut pakker jeg svmmetasken,
tager underbensprotesen p og m-
ver mig ud til bilen. Stende p det
ene ben fr jeg stolen bakset om bag
frersdet, og stter mig selvtil-
freds bag rattet. Nu skal det vre! Nu
trder jeg i karakter og tager fuldt
ud ansvaret for mit velbe ndende.
Den vrste morgentra k er over-
stet, s jeg er fremme ved svmme-
stadion efter et kvarter. Ud kommer
stolen, tasken hnges bagp, krop-
pen kastes ned i rulleren og afsted.
Det nyrenoverede svmmestadion
har fet ny indgang. Denne ligger
nu lngere fra p-pladsen, men pyt
jeg er jo rullende i dag, s hvad gr
det
Smarte elektriske dre har de ogs
fet, men rigelig hurtige, s jeg fr
ikke lst den seddel, der er hngt p
dren. N, der er ogs en dr i den
anden side, s jeg svinger omkring
for at lse denne. Mske er jeg lidt
sen i det, i hvert fald nr jeg heller
ikke denne gang at f lst beske-
den, fr dren str p vid gab. Lige
meget, nysgerrigheden er intakt, s
sedlen SKAL lses. Det lykkes mig nu
at sidde med s lang afstand til den
frste dr, at denne ikke automatisk
gr op. I det fj erne kan jeg med mine
efterhnden ret langsynede jne
lse beskeden:
SVMMEHALLEN ER LUKKET PGA. TEKNISKE PROBLEMER!
Arghh! Nu var jeg lige.
Slukret triller jeg tilbage til bilen og
fr bakset hele molevitten ind igen.
P vejen ud ad indkrslen overve-
jer jeg, om jeg nu skal indgyde alle
krfter og tage ind i den anden
svmmehal. Jeg ved, at den har en
rigtig trls indgang, men jeg kan jo
hbe p, at der er nogle forbipasse-
rende, der stiller op til lidt assistance.
Hm, jo dleme. Nu er jeg jo kommet
af sted!
Kvikt og endnu mere selvtilfreds over
min ansvarsfulde beslutning vender
jeg snuden mod st. Nu ligger jeg
snart og sveder i klorvandet.
Sikkert fremme bliver jeg tvunget til
at bruge en almindelig p-plads. Der
er snvert, men med den gode vilje
vil det sikkert g. Jeg fr dren luk-
ket op, rejser mig p protesebenet
og skal nu have krestolen bakset
ud. Der er ikke meget plads pga. bi-
len ved siden af, s jeg har mit bvl.
Pludselig lyder en dyb stemme:
Nu ridser du ikke min bil, vel?
Nej, selvflgelig ikke, svarer jeg
hurtigt. Mens jeg hurtigt kaster et
blik p forskrmen og ud af jenkro-
gen aner en ret velvoksen gut.
Jeg kunne ellers mrke et bump!,
fortstter den emsige herre.
En helt almindelig torsdag
Af Lene Olesen, [email protected]
26
-
Hurtigt fr jeg trret det lille mrke
fra min bil af, men adrenalinen er be-
gyndt at suse.
Hvis der er en bule, kan du bare
sende regningen til rhus Kommune.
Det er dem, der tvinger mig til at par-
kere sdan, svarer jeg irriteret, mens
jeg endelig fr krestolen presset
helt ud. Jeg kaster mig over i den og
hjuler af sted, for at komme i vandet,
fr motivationen er forduftet.
Sikke en perfektionist, tnker jeg.
Det ville den onde lyneme have
kldt ham bedre, om han var stet
ud af bilen og spurgt, om han kunne
hjlpe med noget. Hmm, lidt pro-
portionsforvrngning at g op i den
slags detaljer! Desuden var der ikke
sket noget med bilen. Jeg er jo altid
forsigtig med den slags!
27A nyt august 2007
Godt gal i skralden sidder jeg s en-
delig foran den famse indgangsdr.
Der er ingen uheldige forbipasse-
rende, s jeg forsger selv at f den
tunge metaldr bnet, samtidig med
at jeg skal kre op ad en stejl rampe.
Det lykkes ikke, men jeg nr lige at
kalde p en ung mand inde i forhal-
len. Han springer ud for at hjlpe.
Skal du ind at svmme, sprger han.
Jeps, svaret kommer prompte. Nu
er jeg snart ved mlet!
Svmmehallen er lukket pga. tekni-
ske problemer!
Nakken og skuldrene k det ikke
bedre denne dag, men til gengld
k huset og haven en strre omgang,
da jeg kom hjem.
-
28
Et krydstogt har jeg ofte forbundet
med rige amerikanere, der med et
kamera p maven og dollars i lom-
men, vltede ud af enorme skibe
med det alene for je p kort tid at
n at knipse et par billeder af den Lil-
le Havfrue, sl et smut omkring Tivoli
og med et par dollarsedler fra lom-
men kbe en rdselsfuld souvenir.
VOKSENDE INTERESSENu er jeg selv blandt dem, der har
rejst p krydstogt, og jeg m hurtigt
g til bekendelse: Mine fordomme
holder ikke helt stik. I dag er kryds-
togtrejsende en mere broget ok,
om end krydstogtrejser endnu ikke er
slet helt igennem blandt danskerne.
I flge rejsebureauerne er der dog
ere og ere skandinaver, der vlger
denne rejseform. Vi mdte da ogs
bde danskere og nordmnd p vo-
res krydstogt, som fandt krydstogtets
afslappende rejseform tiltalende med
sol, badning og et vld af underhold-
ning kombineret med besg p de
caribiske tropeer med deres palmer,
hvide sandstrande, krystalklare vand
og historiske byer fra kolonitiden.
UNDERHOLDNING TIL SSNavigator of the Seas ejes af det
norske Royal Caribbean. Skibet kan
rumme 3500 passagerer og ca. 1500
personaler og er blandt skibene i Vo-
yager Class, der er de strste kryds-
togtskibe p bent hav. Navigator,
som havde sin jomfrurejse i 2002, er
over 300 meter langt og 40 meter
bredt - og er hele 15 etager hjt!
Faciliteter og service er ikke mindre
end helt i top. For de underhold-
ningsforlystne bydes der p Casino
Royale, teatersal med over 1000 sid-
depladser med broadway-shows og
musicals, biografsal, Royal Promena-
de - en butiksakade p lngde med
to fodboldbaner, opvisningsshow
i skjtelb, poolparty med caribisk
steelband og en lang rkke barer,
pubs og lounges med alt fra pia-
nomusik til salsarytmer. For brn og
unge er der lege- og aktivitetsomr-
der samt diskotek.
NYD SOLEN FRA EN DKSTOLP dkkene er der store omrder
med swimmingpools, spabade og
soldk i tre etager med solseng til
hver eneste gst! Med associationer
til de romerske tempelbade kan man
p et af soldkkene nde ro til for-
dybelse, hvad enten man blot nyder
solen eller en god bog.
For dem, der stter pris p at holde
guren i form ogs under ferie og
hvor poolomrdet ikke er nok, er der
tness- og wellnesscenter med bl.a.
massage og sauna, 9 hullers minia-
turegolfbane, basketballbane og
klatrevg.
GASTRONOMI I SRKLASSEMaden er et srligt kapitel. S et godt
rd: Vent med at tlle kalorier, til du
kommer hjem! En kulinarisk rejse med
smagsoplevelser fra morgen til aften.
Hvad enten man er til bu et eller til
bordopdkning i Titanicstil med bal-
koner og prismekroner. Oslofrgens
bu et er stor, men Navigators er strre,
og i restauranten bydes der p gastro-
nomi i srklasse. Imponerende, nr
man tnker p, hvor mange gster,
restauranten skal betjene. Til Captains
dinner anbefales galla, og den aften
var jeg glad for, at jeg havde husket at
pakke lidt galladress i min ku ert.
FULD TILGNGELIGHED P SENNavigator er fuldt tilgngeligt. Der
er rummelige, krestolstilpassede ka-
hytter med stort bad og toilet, og de
ndes i ere strrelser og bde som
indvendige og udvendige kahytter,
sidstnvnte med egen balkon. P
alle etager i for og agter er der eleva-
torer og krestolstoiletter med elek-
triske dre. Ved alle forlystelser er der
De 15 etager p krydstogtskibet Navigator of the Seas synes enormt. Et fl ydende luksushotel midt p Atlanterhavet med kurs mod det caribiske hav. Her ligger det til bl.a. den tidligere, danske koloni, Sct. Thomas, hvor kan man tage en tur ned ad Dronningens Gade og g p op-dagelse efter gamle, danske minder. Har man aldrig vret i Caribien, og fristes man af livet p et krydstogt, s byder Navigator p fuld tilgngelighed ombord.
Krydstogt i Caribien
Tekst: Birgitte Bjrkman Foto: Christel Clausen
-
29A nyt august 2007
plads til gster i krestol og deres
ledsagere, og overalt er der ramper
ved niveauspring. Hrer man til de
spillelystne er det heller ikke umuligt,
for der er accessible Blackjack table
i casinoet. Og i poolen er der hydrau-
lisk liftstol til pool og spabad.
Overraskende er alt ikke stort p Na-
vigator. Kahyttens badestol er et lille,
miniature klapsde og uegnet for de
este. Selv undertegnede havde svrt
ved at holde mig siddende. Royal
Carib bean oplyser dog, at man kan be-
stille badestol, ligesom det er muligt at
bestille toiletforhjer. Sejladsens str-
ste udfordring er skibets tykke gulv-
tpper. Promenadedkket og sol-
dkkene er derfor strategisk et godt
valg, hvis man skal fra for til agter.
Tilfjes skal ogs, at der altid er be-
hjlpeligt personale, hvad enten
man behver en hndsrkning i
bu eten eller et skub over de tykke
tpper i restauranten. (Drikkepen-
ge indgr som en vsentlig del af
indtjeningen, s hndsrkningen er
ogs et hb om, at de rejsende vil be-
tale mere end de drikkepenge, der al-
lerede indgr i rejsens samlede pris).
PALMESTRANDE OG GAMLE KOLONIERMed en krydstogtrejse flger besg
i de havne, skibet lgger til. Det er
ikke mange timer, man har, men der
er tid nok til at snuse rundt i havne-
byerne eller om muligt tage en taxa
til n af ernes sevrdigheder.
Navigator sejler fra Miami, og efter en
dag p havet ligger den til kaj i San
Juan p Puerto Rico. I de efterflgende
dage lgger skibet til kaj i Charlotte
Amalia p Sct. Thomas, Philipsburg p
St. Maarten og Nassau p Bahamas.
Blandt de mange tours, Royal Carib-
bean tilbyder p tropeerne, tller
krestolstilgngelige ture desvrre
kun en, og den er p Sct. Thomas.
For de vrige er m man hoppe i en
taxa, hvis man skal udenfor byerne.
Men de enkelte havnebyer med de-
res mix af europisk og afrikansk
kultur og gamle koloniarkitektur har
bestemt ogs noget at byde p. G
p opdagelse i Charlotte Amalia, der
stadig har danske gadenavne fra den
danske kolonitid og se Christian Fort,
der i dag rummer et museum, hvortil
der er adgang i krestol.
Snus rundt i San Juans gamle bydel,
som er grundlagt under den span-
ske kolonitid. Det er en udfordring af
passere byens stejle gader og smalle
fortove, men der er masser af mulig-
heder for hvil ved byens cafeer.
De lange strandpromenader i hol-
landske Phillipsburg er niveaufri, og
her er der rkker af butikker, cafeer
og restauranter. Med god hjlp kan
man komme ned til strandkanten,
men der er ingen srlig krestolstil-
gngelighed.
I Nassau, hvis hovedgade, Bay Street
er ankeret med gte colonialstyle
huse, faldbydes toldfrie varer. Her
kan en god handel gres.
STRSTE FRYGTMin strste frygt inden rejsen var, om
jeg ville blive ssyg. Jeg er absolut
ikke sstrk og har vret ssyg p
Oslobden, Bornholmerbden og
endog yvebden til rhus. Men jeg
klarede alle syv dgn uden ssyge-
piller p trods af et uvejr undervejs
p vores tur. Selv 10 meter hje bl-
ger gav kun en svag vuggen. For-
klaringen er, at disse store skibe er
teknologisk udstyret med store stabi-
lisatorer, der modvirker blgegang.
Mine bedste souvenirs fra mit caribiske
krydstogt er en kvittering, der hnger
p mit kleskab med adressen Dron-
ningens Gade, St. Thomas, og den
mrke, lokale rom, jeg kbte i et lille
supermarked i San Juan. Gode minder
om en rejse, som bd p stjerneklare
aftener midt p Atlanterhavet, gourmet
i bedste Titanic-stil, en helt srlig stem-
ning i Charlotte Amalia med sine dan-
ske gadenavne fra en svunden tid og
indsejlingen til erne med de vajende
palmer, hvide strande og azurbl hav.
Handitours tilbyder krydstogtrejser til Caribien med Navigator of the Seas. Find fl ere oplysninger p handitours.dk eller ring til Handitours p tlf.: 7022 7252.
Postkort fra Caribien lyver ikke. Her er vejrende palmer, hvide sandstrande og azurblt hav, og det tropiske klima giver varmt og behageligt vejr ret rundt.
-
30
TIP EN 13NER 1 X 2
1I 1700 tallet kunne man amputere et ben
p ca 1 minut, hvordan lukkede man sret ?Ved at sy
Ved at lgge en
stram snor om, over
amputationsstedet
Ved at brnde
stedet med en
glohed jernplade
2 Hvor gammel er Amputationskredsen, AK? 3 r 7 r 10 r
3 Hvad hedder AKs formand? Susanne Olsen Solveig Hansen Hans Ole Hansen
4Hvor mange medfdt amputerede er der i
AKs bestyrelse?1 2 3
5 Hvor mange kontakpersoner er der i AK? 15 25 35
6Hvad koster et rmaabonnement p
AmputationsNyt (5 blade pr udgivelse)?200 800 1200
7 Hvor mange medlemmer har AK, ca.? 400 600 800
8Hvor mange amputerede antager AK, der
er i Danmark?5000 15000 25000
9Hvad er den hyppigste rsag til ben-
amputationer?
Kredslbs-
sygdommeKrft Frdselsuheld
10 Kan hlhjden justeres p benproteser? Nej Kun af bandagisterJa, men den type
er dyr
11Findes der proteser, der er knogleforank-
rede med titanskruer?
Ja, men kun til
tnder
Ja, men kun til tn-
der og armproteser
Ja, ogs
benproteser
12Hvor mange landsdkkende amputati-
onsforeninger ndes der i Norge?1 2 3
13Hvor mange andre specialkredse er der i
Dansk Handicap Forbund?1 2 3
I forbindelse med en messe p Kbenhavns Rdhus i forret fi k messegsterne lejlighed til at teste deres viden om os amputerede og vores foreningsliv. Der var mange, der fandt sprgs-mlene svre og det gav anledning til mange gode snakke. Her kan du selv teste din viden. Svarene vil blive bragt i nste nummer af Amputations-Nyt. God fornjelse med testen.
Test din viden
Af Solveig Hansen, [email protected]
-
31A nyt august 2007
Da Joe var 8 r gammel, mistede
han et ben i en tra kulykke. Skolen
han gik p, var som de este sko-
ler i Ghana, fattig, og man tog ikke
srlige hensyn til handicappede i
idrtstimerne, hvor drengene spil-
lede fodbold, og pigerne havde dans
og musik. Joe mtte bare tage kryk-
kerne med p banen og gre sig eks-
tra umage for at vre med.
Det er derfor jeg er blevet s god til
at spille fodbold, smiler han.
DE CYKLENDE TELEFONERJoe er fdt i Ghanas hovedstad Ac-
cra og er i dag 24 r gammel. Han har
ingen uddannelse ud over folkesko-
len, og k sit frste job, med at slge
fdevarer p gaden, som 14-rig. De
sidste mange r har han tjent sine
penge ved at vre telefonslger
under det ghanesiske handicapfor-
bund GSPD. I Accra er det de fr-
reste, der har telefon, s GSPD har 9
cyklende telefoner i byen, der slger
telefontid til folk, der har brug for at
ringe. Joe arbejder de este dage op
til 12 timer, og selv om han er en af
de bedste slgere, er det stadig en
hrd branche. Der kommer ere og
ere telefonslgere, og samtidig er
mobiltelefoner p hastig fremmarch
ogs i Ghana.
DET BLIVER DEJLIGT AT SPILLE P GRSJoes store passion er fodbold. Han
trner 3 gange om ugen p et hold
med 13-14 andre med forskellige
handicap nogle har lammelser,
nogle er amputerede som Joe, og
nogle er dve. Indtil for nyligt har de
trnet p det nationale stadion, men
for tiden er det under renovation
med henblik p Nations Cup 2008
(det afrikanske fodboldmesterskab),
hvor Ghana er vrt. Derfor trner
holdet nu p stranden.
Det er okay, siger Joe uden overbe-
visning i stemmen, og tilfjer: Men
det bliver dejligt at komme tilbage
p stadion, hvor der jo er grs!.
De drlige trningsforhold er ikke
fodboldholdets eneste forhindring.
De har kun n bold at spille med, og
holdet har ikke haft nogen trner i
lang tid. men Joe, der er anfrer, har
vret en god indpisker p holdet,
og p det seneste er han blevet ud-
nvnt som ny trner for holdet.
SPILLER MOD PIGEHOLDDer er ingen turnering i Ghana for
handicaphold, s de arrangerer selv
kampe mod bde ikke-handicap-
pede pigehold og mod et handicap-
hold i Kumasi, en by der ligger 6 ti-
mer nord for Accra. Joe synes, det er
helt nt at spille mod pigerne.
Alene det at der er nogen at spille
mod, gr det sjovere at trne, siger
han med et stort grin. Holdet har
ogs spillet enkelte opvisningskam-
pe i forbindelse med det lokale mes-
terholds kampe.
Det er helt fantastisk at spille for
ere tusinde tilskuere, og de jubler
lige s meget, nr vi scorer, som ved
den efterflgende kamp, fortller
Joe, der drmmer om, at Ghana Am-
putee Soccer skal vokse sig s stor,
at det bliver muligt at lave en rigtig
turnering.
JOES DRMME At blive gift og f brn helst 2
drenge og en pige
At f arbejde som sports manager
indenfor handicapidrt i Ghana
At spare op til et hus og til en ud-
dannelse
Selv at kunne bygge eget hus til sin
familie
Etbenede Joe Amoo bde spiller og trner fodbold for amputerede. Her kommer et portrt af en handicapidrttens mange ildsjle i Ghana.
Det bliver dejligt at spille p grs
Af Handicapidrtskonsulent Ole Ansbjerg
-
Af Ingelise Rohde
Man spiser sent i Grkenland. Vi
standser op ved en gammel ruin,
hvor der er indrettet restaurant. Der
er grsk musik og en duft af mad og
krydderier. Vi gr indenfor og bestiller
ere sm grske specialiteter, og det
smager himmelsk. Grundsubstansen i
alle retterne er olivenolien, som gr-
kerne bruger bde ind- og udvortes!
Stemningen er afslappet blandt de
lokale grkere, der tydeligvis hygger
sig. Der synges og spilles irefaldende
musik. Brnene er ogs med, selv om
det er sent. En lille fyr p et par r
- med store mrke jne gr rundt og
kigger undersgende p bde men-
nesker og ting. Han fr mange smil
og krtegn. Han hedder Antonis, og
han er srligt optaget af saltbsserne
p bordene, og m gang p gang for-
visse sig om, at nr man vender dem
p hovedet, drysser der salt ud.
Grkerne er imdekommende og
hjlpsomme. Vi er ikke ret lnge
ved en forhindring, fr der tilbydes
assistance fra ere sider. Jeg skulle
have min krestol op over et par trin
ind til restauranten.
Dette er en rejsebeskrivelse, hvor jeg
gerne vil fortlle om en tur til Eria
Resort p Kreta. Turen var tilrettelagt
af ChrisTravel, som er et mindre rej-
sebureau, der i mange r har specia-
liseret sig i rejser for mennesker med
forskellige handicaps.
TRANSPORTEfter 3 timers yvetur landede vi i
Chanias lufthavn, hvor 2 hjlpere var
parat til at assistere med den prakti-
ske del. Udenfor stod Erias liftbus pa-
rat, og efter 40 minutters krsel var vi
p Eria Resort i Marleme.
Eria Resort er et nyt 4 stjernet hotel
med srdeles god tilgngelighed.
Alle vrelser er med balkon, har ele-
vationsseng og et velindrettet bade-
vrelse for krestolsbrugere. Der er
masser af hndgreb at sttte sig til.
Hjlp kan fs hele dgnet, og der er
alarmknap for assistance.
En skn swimmingpool er omgivet
af en isebelagt terrasse, hvor man
f.eks. kan nyde en god middag eller
en kop ka e.
Sol og varme p Kreta en rejsebeskrivelseDet er aften i byen Chania p Kreta. Natten er lun, og der er masser af aktivitet i de mange ga-debutikker, hvor ejerne er ude, parate til at sl en handel af. Sm kirker p stribe er bne, og man kan g ind og opleve smukke ikoner eller sge stilhed i meditation.
32
-
I klderen er et trningscenter til fri
afbenyttelse. Der kan mod betaling
fs massage og fysioterapi. Der er
jacuzzi, og der kan bl.a. lejes lift, el-k-
restol og mini-scooter. Der er elevator.
P 1. sal er restauranten indrettet
med god plads til at komme rundt.
Der er vinduer p de tre sider og en
fantastisk ot udsigt til bde bjerge,
hav og olivenlunde.
I gafstand gennem den sknneste oli-
ven- og appelsinlund frer vejen ned
til Marleme og stranden. Her er mas-
sevis af barer, diskoteker og supermar-
keder, hvor der er i stor udstrkning
er taget hensyn til krestolsbrugere. I
omrdet ligger ere mindre smbyer
med imponerende liv og aktivitet.
CHANIAChania er en spndende by med
mange historiske minder, og den
er den strste by i den vestlige del
af Kreta. Fra Souda bugten udgr
frger til Athen og Rhodos. Byen er
todelt: Den nye bydel med forretnin-
ger, banker, og det kendte indendrs
marked mv. Den gamle bydel, som
ligger omkring den venetianske havn
med dens smalle gader, har en arki-
tektur, som brer prg af arabisk,
venetiansk og tyrkisk bygningskunst.
Desvrre blev smukke bygninger
delagt af tyske bombardementer i
1941.
Nogenlunde midt i Chania ligger den
store markedsbygning. Den er byg-
get i form af et kors med indgange i
alle 4 verdenshjrner. P Hanis cen-
trale marked kan man kbe faktisk
alt, hvad hjertet mtte begre inden
for lokale fdevarer: Oste, plsevarer,
sk, olivenolie, oliven, honning, aro-
matiske urter, spisekastanjer, valnd-
der, meget til den sde tand, vin og
kretensisk druesnaps. Tag dertil om
formiddagen, hvor udvalget af varer
er strst - men aldrig om sndagen, hvor der holdes fri.
I den tidligere San Francesco kirke er
indrettet et arkologisk museum, hvor
vi oplevede en n samling af minoisk
keramik og grsk-romerske skulpturer.
Her er et af byens f handicaptoiletter!
Omkring Chania - kysten ndes der
ere laguner, som er fantastiske at
svmme i. Vandet er krystalklart, s
man bde kan se bunden og de man-
ge otte sk
Omkring havnen ligger restaurationer,
barer, taverner, ka ebarer, ouzorier og
pubber, der gerne vil have gster. Vi
blev nrmest hentet ind p en sd og
behagelig mde. Om aftenen er om-
rdet oplyst med kulrte lamper.
Eria Resort har udarbejdet en guide,
som frer til det mest spektakulre
i Chania, og vi kunne vlge museer
og indkbsmuligheder, alt efter tem-
perament og smag.
SAMARIA KLFTENDet er Europas lngste klft med en
slugt p 16 km. Skal man en tur der-
ned, hvilket skulle vre en kmpeop-
levelse, er det kun for mennesker med
en god fysik. De frste 800 meter for-
ceres af en trappelignende skrning,
men ogs omrdet ved Samaria Klf-
ten er absolut et besg vrd.
Vi krte med Erias liftbus op til Om-
alos sletten i ca. 1200 meters. hjde.
Ved nedgangen til klften ligger et
cafeteria, hvor vi k fyldt energide-
poterne op.
Turen op p hjsletten var en stor
oplevelse. Skiftende natur med pinje
og cypres, og masser af vildtvoksen-
de timian og bjergte. En ok geder
krydsede vejen, og kunne kravle n-
sten lodret op af de stejle skrninger.
Eria Resort kan foresl mange ere
ud ugter med god tilgngelighed.
Det var nogle dejlige dage, vi tilbragte
p Kreta, og vi vil gerne p det varme-
ste anbefale stedet. Det giver energi
og lyst til udfoldelse, nr man ikke
skal sls med praktiske problemer, nr
man kommer til bestemmelsesstedet.
Rigtig god tur til Eria Resort p Kreta!
Flere oplysninger fs ved henvendel-
se til ChrisTravel, tlf.: 4448 2119 eller
p www.christravel.dk
33A nyt august 2007
-
Bent Dam NielsenLrbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48
Freddie FrsterLrbensamputeretSilkeborgTlf. 86 80 60 41
Ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85
Michael Soelberg PedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, rhusTlf. 86 16 30 18
Solveig HansenArm- og benamputeretSilkeborgTlf. 98 22 33 89
Helle SzydlowskiLrbensamputeretrhusTlf. 86 26 24 58
Birte HaarboLrbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88
Tonny PluogLrbensamputeretNstvedTlf. 55 44 21 51Mobil: 20 42 66 68
Arvid WestadDobbelt benamputeret u/knMiddelfartTlf. 64 41 63 16
Dora JensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90
Henning Baage Dobbelt benamputeret u/knOdenseTlf. 66 15 09 06
Jakob Nielsen LrbensamputeretSvendborgTlf. 62 22 95 46
34
Alex GeertsenLrbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61
Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. 49 71 98 61
Ea EskildsenLrbensamputeretVanlseTlf. 60 15 91 61
Gerda AndersenUnderbensamputeretNr. AlslevTlf. 54 43 43 15
Hans Ole HansenUnderbensamputeretStubbekbingTlf. 54 60 03 67
Lillian LarsenArmamputeretJgersprisTlf. 47 53 65 17
Poul MarcussenLrbensamputeretNstvedTlf. 55 73 27 15
KontaktpersonerHAR DU BRUG FOR EN SNAK?En rkke kontaktpersoner, som selv
er amputerede, vil efter aftale kom-
me p besg til en personlig snak.
Tilbudet er frst og fremmest rettet
mod nyamputerede og hospitals-
indlagte i det omrde, hvor kontakt-
personen bor, men private besg og
besg lngere vk kan ogs aftales.
En del kontaktpersoner har partnere,
der ligeledes stiller sig til rdighed
for en prrendesnak.
Fler du dig parat til at gre en ind-
sats for andre, er du velkommen til
at rette henvendelse til Amputati-
onskredsens nstformand, Hen-
ning Baage Andersen for at drfte
muligheden for at komme med i
SJLLAND OG ERNE
FYN
MIDTJYLLAND
-
A nyt januar 2007 35
Bjarne MllerDobbelt knleds amputeretSnderborgTlf. 73 68 50 40
Krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19
Almaz Nsborg-AndersenDobbelt benamputeret un-der knetHaderslevTlf. 74 52 82 78
Lise MoseLrbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26
Kim Brogaard ChristensenDobb. lrbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22
Bliv medlemMedlemskab af Dansk Handicap Forbund, Amputationskredsen, pris 230,- kr. for enkeltmedlemmer, kr. 345 for husstand. Som medlem modtager man bde Amputations-NYT og forbundets blad HandicapNYT. Medlemskabet giver adgang til arrangementer i Amputationskredsen og i forbundet, bde p landsplan og lokalt.
Navn(e): _________________________________________________________
Adresse: _________________________________________________________
Postnr./By: _______________________________________________________
Kommune: _______________________________________________________
Telefon: __________________________________________________________
Evt. mailadresse: __________________________________________________
Fdselsr: ________________________________________________________
Jeg er amputeret angiv hvor: ____________________________________ Jeg har andet handicap angiv hvilket: ____________________________ Jeg nsker desuden optagelse i Forldrekredsen
(forldre til brn med handicap)
Jeg nsker desuden optagelse i Ungdomskredsen (unge 14 35 r) Jeg nsker desuden optagelse i RYK (kredsen af rygmarvsskadede)Underskrift: ______________________________________________________
Abonner p AmputationsNYTSom noget nyt tilbyder vi abonnement p AmputationsNYT
Almindeligt abonnement, kr. 175,- rligt Firmaabonnement, kr. 800,- rligt for fem eksemplarer af hvert bladNavn(e): _________________________________________________________
Adresse: _________________________________________________________
Postnr./By: _______________________________________________________
Telefon: __________________________________________________________
Evt. mailadresse: __________________________________________________
SYDJYLLAND
NORDJYLLAND
Am
putationskredsen
Dansk H
andicap Forb
und
Hans Knudsens Plads 1 A
, 1.
2100 Kbenhavn
Porto
3/2007
vores korps af kontaktpersoner.
Ligeledes er fagpersoner velkomne
til at kontakte Henning for aftale om
foredrag/undervisning. Henning
kan kontaktes p 66 15 09 06 og
-
Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 Kbenhavn