Amputations-Nyt

36
August 2007 Soldat i Irak Soldat i Irak Hun sætter amputerede på formel Hun sætter amputerede på formel Liner mod fantomsmerter Liner mod fantomsmerter NYT NYT AMPUTATIONS AMPUTATIONS

description

Specialmagasin for amputerede

Transcript of Amputations-Nyt

  • August 2007

    Soldat i IrakSoldat i IrakHun stter amputerede p formel Hun stter amputerede p formel Liner mod fantomsmerterLiner mod fantomsmerter

    NYT

    NYTAMPUTATIONSAMPUTATIONS

  • 2Efter 9 rs erfaring og mere end 13 000 C-Leg-forsyninger har vi gjort de processorstyrede knled endnu bedre med nye funktioner og nyt design. Ls mere p www.ottobock.se

    Vlg C-Leg for bedre livskvalitet!

    Nyt C-Leg kompromilst!

  • 3A nyt august 2007

    Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund.

    Artikler til nste nummer:Lene [email protected] senest 15. sep. 2007

    Annoncering:Dansk Handicap ForbundSponsorafdelingen [email protected] 18. oktober 2007

    Nste nummer:Udkommer omkring 12. nov. 2007

    Bladet udkommer re gange om ret.

    Redaktion:Solveig Hansen (Ansv.)Lene OlesenBerit Holm Petersen

    Formand for Amputationskredsen:Solveig HansenHerredsvejen 11 A8883 GjernTlf. 98 22 33 89Mobil: 41 17 29 45E-mail: [email protected]

    Abonnement:Dansk Handicap ForbundAmputationskredsenHans Knudsens Plads 1A, 1.2100 Kbenhavn Tlf. 39 29 35 55E-mail: [email protected]: www.dhf-net.dk

    Forside:Andreas Madsen Hammer har sat sig et ml: At komme til PL i Beijing 2008.

    Design og produktion:AN Marketing I/S

    IndholdLeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 5Hun stter amputerede p formel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 6

    Kan man p forhnd forudsige, om en person vil kunne have glde af en protese? Ls om et pilotprojekt p Hvidovre Hospital

    Soldat i Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 10Nu er nsten alle vore soldater kommet hjem. Men ikke alle kom hjem i hel tilstand. Andreas Madsen Hammer fortller om sin tid i Irak og hans tanker om fremtiden med lb og uddannelse

    Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 13Endnu en dejlig tegning fra Phil Hubbe

    C-Leg har 10 rs jubilum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 14C-Leg er blevet testet af det tyske forbrugerblad HANDICAP. Bestod det prven? Vurder selv

    Liner mod fantomsmerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 17Kan en liner beskytte mod fantomsmerter. Noget tyder p det

    4 Verdensrekorder blev det til ved de bne Danske Mesterskaber i atletik for handicappede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 18

    Se resultatlisterne. Ville du have haft en chance?Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 20Generalforsamling og medlemsweekend. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 22

    16.-18. november er der igen medlemsweekend. Hvad kommer det til at handle om?

    Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 23Hvad rrer der sig i bestyrelsen. Hold dig orienteret her

    Der kan man bare se . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 24Dobbelt benamputerede Ren Nielsen holdt foredrag. A-Nyt var med

    En helt almindelig torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 26Nogen dage er det bedst slet ikke at st ud af sengen, eller hvad?

    Krydstogt i Caribien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 28Er krydstogt kun for rige amerikanere, eller kan almindelige mennesker nu ogs vre med. Og endda i krestol?

    Test din viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 30Hvor stor er din viden omkring amputation og AK?

    Det bliver dejligt at spille p grs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 31Ls portrttet af ildsjlen Joe Amoo fra Ghana

    Sol og varme p Kreta en rejsebeskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 32Drm dig ned til sydens sol for en stund

    Kontaktpersoner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 34Har du brug for en snak?

  • 4ORTOPRO ASMLLENDALSVEIEN 1 - 5009 BERGEN - NORGE

    TLF.: +47 55 20 61 00 - FAX: +47 55 20 61 01 E-POST: [email protected]

    Silipos Duragel LinerEn Liner for deg som nsker en behagelig og holdbar gelliner.Alle Linere fra Silipos inneholder stoffer som smrer og nrer huden med vitaminer og antioksydanter.Dette hjelpermot sr hud og utslett.

    Vil du vite mer ta gjerne kontakt med oss.

    Ortopro er et Norsk rma som ble grunnlagt i 2001 av Jrn Kvamme.

    Ortopro arbeider med forskjellige store og velkjente produsenter av protesedeler.

    Vre kunder er Ortopediske Verksteder i hele Skandinavia.

    Jrn Kvamme som grunnla Ortopro er utdannet ortopediteknikker i tillegg til selv vre en protesebruker.

    Dette hper vi i Ortopro er en god ballast for kunne velge de beste produkter som er tilgjengelig p markedet til glede for deg som protesebruker.

    Det arbeider for tiden 6 personer i Ortopro:Helge Reigstad som har ansvar for innkjp og lagerhold, ystein Solheim har ansvar for kundeoppflging og han er eksperten vr p sler og innlegg. Kristine Tillung, salgsansvarlig for ortosemarkedet, Asle Reigstad, konomiansvarlig, Jan Meurk, selger i Sverige og Jrn Kvamme, daglig leder.

    Jrn Kvamme,Daglig leder

    Jan Meurk, SalgssjefOrto Norge AS

    Kristine Tillung, Fysioterapeut

    Helge Reigstad, Innkjp

    ystein FurnesSolheim, Kundeservice

    Vil du vite mer ta gjerne kontakt med:Jrn Kvamme tlf. 971 60 767.

    Genesis er laget for etterligne den foten du har mistet. Foten har derfor en bevegelig ankel med bevegelse lik den som er naturlig, i

    tillegg har den fraspark og en viss mulighet for rotasjon.

    Denne kombinasjonen gjr det lettere bevege

    seg i forskjellig terreng.

  • I Danmark har vi frit sygehusvalg -

    og frit valg af leverandr af hjlpe-

    midler - interessant for os i Amputa-

    tionskredsen er isr det frie valg af

    bandagist.

    I forbindelse med den nye struk-

    tur oplever imidlertid ere af vores

    medlemmer, at der sker ndringer,

    friheden indskrnkes.

    Et medlem beretter sledes om sine

    oplevelser:

    I sin tid k jeg anvist bandagist A,

    og det fungerede ikke srlig godt.

    Han kunne ikke lave en god protese,

    og efter ere mislykkede forsg slap

    han mig med en bemrkning om,

    at nogle bare m a nde sig med,

    at der ikke kan laves en protese, der

    kan give en fornuftig gangfunktion.

    Bandagisten har desvrre ret, det

    er ikke alle, der efter en amputation

    kan blive protesebruger.

    Vores medlem var nu ikke helt sik-

    ker p, at alle muligheder var afpr-

    vet, og hun tog derfor kontakt til

    bandagist B, der havde et alternativ

    til det, der allerede var prvet, og i

    ere r var vores medlem godt g-

    ende, hjulpet til en fornuftig prote-

    se af bandagist B - der bare bor lidt

    lngere vk end bandagist A.

    Nu fr jeg pludselig besked om, at

    jeg ikke kan f krsel refunderet til

    bandagistbesg, medmindre jeg vil

    benytte bandagist A, der bor tt-

    test p. Er der kommet nye regler?,

    sprger vores medlem noget forvir-

    ret og rgerlig.

    Nej, reglerne er ikke hverken n-

    dret eller strammet, det er blot

    nye sagsbehandlere, der sidder og

    administrerer ud fra de nye kommu-

    nalpolitikeres anvisninger - og det

    er hverken ensartet eller optimalt

    for de amputerede, der pludselig

    oplever, at deres valgmuligheder

    indskrnkes.

    Med en begrnset privatkono-

    mi kan det blive en uoverstigelig

    udgift at dkke transport frem og

    tilbage - og der kan blive bandagist-

    besg, der derfor udsttes. Det er

    ikke rimeligt, der ikke foretages en

    individuel vurdering og kompense-

    res i fuld udstrkning. P sigt kan

    gangfunktion og livskvalitet redu-

    ceres, s der skal helt anderledes

    ressourcekrvende tiltag til for at

    kompensere vores medlemmer.

    Alle bedes orientere os om, hvordan

    de oplever sagsbehandlingen efter

    strukturndringerne. Bde gode

    og drlige oplevelser kan blive nyt-

    tig viden i en eventuel forhandling

    med de lovgivende myndigheder.

    Dine oplevelser kan du sende til

    [email protected] eller til min nye

    adresse Solveig Hansen, Herredsve-

    jen 11, Holmstol, 8883 Gjern.

    Solveig

    5A nyt august 2007

    Frit valg

  • 6Lige ud, lige ud, skarpt til hjre, lige

    ud, skarpt til venstre. Dagafsnit 348.

    Der nder man Kajsa Lindberg, fy-

    sioterapeut p ortopdkirurgisk

    afdeling p Hvidovre Hospital og an-

    svarlig for Gangskolen samme sted.

    Hun str i skarp kontrast til hospita-

    lets kantede gange og nummererede

    stedbetegnelser. Stemmen er mild,

    udstrlingen beroligende. 44-rige

    Kajsa Lindberg er et menneske, man

    fler sig tryg sammen med.

    Vi mdes i en lille gymnastiksal, hvor

    bnke, barrer og trapper str klar til at

    hjlpe amputerede med genoptrnin-

    gen. Dem, der kommer her, er blevet

    udskrevet, men tager forbi tre gange

    om ugen for at f styr p protesen og

    kroppen. Kajsa Lindberg nder med

    det samme papirerne frem om hendes

    forskningsprojekt, COMPASS. Hun er

    velforberedt og ved, hvad hun vil sige.

    TEST ER IKKE NOKProjektet er uddybet p nste side,

    men i korte trk forsger Kajsa Lind-

    berg at udvikle en test, der allerede

    under indlggelsen kan forudsige,

    hvor meget gavn en nyamputeret

    egentlig vil f af en protese. Til det

    forml laves en rkke fysiske test den

    frste mned efter amputationen,

    som bliver sammenholdt med, hvor

    meget testpersonerne bruger prote-

    sen efter et r. Hvis metoden virker,

    skal der kunne ses en sammenhng

    mellem, hvor godt patienten klarer de

    fysiske test, og hvor meget vedkom-

    mende senere bruger protesen.

    COMPASS er tnkt som en unders-

    gelse, der skal bruges p alle ampu-

    tationspatienter. Men den kan blive

    srlig nyttig i forbindelse med de pa-

    tienter, som selv for erfarne lger og

    fysioterapeuter er svre at vurdere.

    For eksempel patienter, som op til am-

    putationen er begyndt at g usikkert.

    - Som det er nu, giver vi vores faglige

    vurdering til patienterne. Men det vil

    vre godt at have noget videnska-

    beligt at understtte det med. Man

    vil kunne sige til patienten, at nr du

    har det her niveau efter operationen,

    er det sandsynligt, at du vil kunne

    bruge protese p det her niveau, for-

    klarer Kajsa Lindberg og understre-

    ger, at testen hverken kan eller skal

    st alene men skal bruges sammen

    med et skn baseret p erfaring.

    - Mennesker er s forskellige, og der

    kan vre alle mulige forhold, der

    spiller ind, siger hun.

    For eksempel kan en ung misbruger,

    der er blevet amputeret p grund af

    delagte rer, klare sig rigtig godt

    i testen. Men hvis den hrde livsstil

    fortstter efter genoptrningen,

    kan han nppe passe sin protese.

    HELT NY FORSKNINGHun k ideen til projektet, da hun gik

    p et et-rigt forskerkursus p Rigs-

    hospitalet. Fordi fysioterapeuter tit

    sprger sig selv, hvordan det egent-

    lig gr med de tidligere patienters

    brug af protesen. Og fordi hun har

    lyst til at ndre ting til det bedre. Det

    sidste ville hun nok aldrig selv sige

    men det ligger i historien. Kajsa Lind-

    berg havde sine frste amputerede

    patienter i 1999. I 2001 k interessen

    hende til en konference i Sverige,

    hvor der var forskere, fysioterapeuter

    og lger fra hele norden, for at dele

    erfaringer omkring amputerede.

    Kan man lige efter amputation forudsige, hvor meget gavn patienten vil f af en protese? Det hber fysioterapeut Kajsa Lindberg, der lige nu krer et pilotprojekt p Hvidovre Hospital.

    Hun stter amputerede p formel

    Af Mette Vosgerau, [email protected]

    Sidelbende med sit arbejde som fysiote-rapeut p Hvidovre Hospital afprver Kajsa Lindberg en helt ny test for ny-amputerede.

  • 7A nyt august 2007

    Lundholmvej 7 7500 Holstebro Tlf. 97 42 74 [email protected]

    Ort.Skomagermester

    TinaJensen

    Aut.Bandagist

    CarstenOlsen

    Aut.Bandagist

    RikkeSgaard

    - Det var en benbaring. Der mdte

    jeg folk der forskede og gik ind i det

    her omkring amputationspatienter.

    Efter jeg havde vret der, skulle der

    ske noget, siger Kajsa Lindberg.

    Og der skete i den grad noget. Hun

    var med til at f indfrt et kvalitets-

    sikringskoncept p Hvidovre Hospital.

    Hun arbejdede med at forbedre kom-

    pressionsbehandling for nyampute-

    rede, og hun var med i den gruppe,

    der startede Gangskolen op i 2004 i

    fllesskab med lger, andre fysiote-

    rapeuter, plejepersonale og bandagis-

    ter, understreger hun ere gange.

    Nu handler det alts om et forsk-

    ningsprojekt, der i sidste ende kan

    munde ud i en hel ny metode.

    - Der er ikke lavet meget forskning i am-

    putationer, og slet ikke af fysioterapeu-

    ter. Men der er ved at komme en kultur,

    hvor skn og vurderinger kombineres

    med evidens, fortller hun og forklarer,

    at hun som fysioterapeut har en srlig

    funktionel tilgang til forskningen.

    - Det er de frreste ortopdkirurgi-

    ske lger der tnker, hvordan har

    patienterne det et r efter rent funk-

    tionelt. Det er jo mere fysioterapeu-

    ternes tankegang, siger hun.

    Hos lgerne har ortopdkirurgi altid vret lavstatus, men blandt fysioterapeuter synes mange, at det er spndende forlb. Du star-ter med et menneske, som knap nok kan fl ytte sig fra seng til krestol. Men som p et eller andet tidspunkt kan g derfra p to ben. Det er jo en forskel, der vil noget, siger hun.

  • 8DET GLDER LIVSKVALITETDer er endnu en grund til, at Kajsa

    Lindberg k ideen til projektet. Og

    det er en fejl at gemme den til sidst,

    for det kan meget vel vre den vig-

    tigste: Livskvalitet.

    - Det krver utroligt mange krfter

    at blive protesebruger. Der er nogen,

    der kmper og kmper, og man ved

    aldrig rigtigt, om de fr en selvstn-

    dig gangfunktion eller ej. Hvis man nu

    kunne forudsige deres muligheder,

    kunne man sprge dem, om de virke-

    lig skulle bruge syv mneder af deres

    liv p genoptrning. Ikke fordi man

    ikke m prve men det er jo ikke

    alle, der lever s lnge, og man skal

    bruge livet p noget, der har mening.

    Og ikke mening for terapeuten, men

    mening for mennesket selv, siger hun.

    Projektet slutter i februar 2008, og

    Kajsa Lindberg kender endnu ikke

    noget til resultaterne. Men hvis

    COMPASS-testen kan give et ven-

    tet ngerpeg om patientens mulig-

    hed for at bruge protese, s er nste

    skridt, at testen skal valideres alts

    bevises videnskabeligt. Det vil krve

    en stor bevilling af penge, test af ere

    hundrede amputerede, tilknytning til

    to til tre store behandlingssteder og

    mindst et rs arbejde p fuld tid. Til pi-

    lotprojektet er der cirka 30 patienter,

    og arbejdet kan klares samtidig med

    stillingen som fysioterapeut. Kajsa

    Lindberg m nsten trre sveden af

    panden, nr hun tnker p det.

    - Vil jeg virkelig det, siger hun og

    griner.

    Men hun giver jo ogs selv svaret at

    det vil hun gerne.

    - Men skal jeg lave noget stort, skal

    det vre sammen med en makker,

    slr hun fast.

    Det giver mig meget at arbejde med amputationspatienter, fordi det er s lange forlb, forklarer Kajsa Lindberg, der her afprver, om det rigtige ben og protesen brer lige meget vgt.

    KAN MAN FORUDSIGE PROTESEN? COMPASS er forkortelsen for COMprehensive Predictive Amputee Scree-

    ning System. Oversat til dansk betyder det noget i stil med et forudsigende,

    omfattende undersgelsessystem for amputerede. Det er Kajsa Lindberg

    selv, der har udviklet metoden som en del af et et-rigt forskerkursus.

    Tesen er, at en fysisk test kort efter operationen kan sttte vurderingen af,

    hvorvidt en amputeret vil have glde af protese.

    Testen bestr af syv forskellige velser blandt andet at komme op at sid-

    de i sengen, at komme fra seng til krestol og at g med trningsprotese.

    Vurderingsskalaen har tre trin, der hver giver et antal point: Kan selvstn-

    digt, skal have hjlp, kan ikke.

    Desuden bliver patientens tidligere funktionsniveau undersgt, andre

    sygdomme noteres og den psykiske tilstand bliver undersgt.

    Der bliver testet frste gang dagen efter amputationen derefter en gang

    om ugen i re uger. Et r senere bliver der fulgt op p, hvor meget testper-

    sonerne bruger protesen. Hvis testen skal kunne bruges, skal der vre en

    sammenhng mellem testresultater og hvor meget protesen bruges.

    P sigt er tanken, at man kun skal teste en gang under indlggelse og en

    gang efter et r. Men i frste omgang tester Kajsa Lindberg hver uge, for

    at nde den dag efter amputationen, der giver det bedste ngerpeg.

    Forelbigt er der tale om et pilotprojekt. Hvis COMPASS skal valideres, s

    den kan bruges som egentlig testmetode, vil det krve minimum et rs

    arbejde og ere hundrede testpersoner.

    Projektet startede i februar 2006 og varer til februar 2008. Frst derefter

    sammenfatter Kajsa Lindberg resultaterne, s hun kan se, om testen virker.

  • 9A nyt august 2007

    NGIST

    ND

    B BO

    DY

    SU

    PP

    OR

    T

    Bandagisten BODY SUPPORT A/SSundvej 32 C . 8700 HorsensTelefon 75 62 27 00Fax 75 62 27 [email protected]

    bningstider:Mandag 9-16Tirsdag-torsdag 8-16Fredag 8-15

    Bandagistprodukter: Arm- og benproteser Brystproteser Bandager f.eks. til sttte af hndled, albuer, kn og ankler Fodindlg Hndsyede specialsko Sikkerhedssko Kompressions- og stttestrmper Stttekorsetter Hoftebeskyttere Underlivsblter Brokbandager

    Specielt til sportsfolkBandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrtsudvere - svel eliteidrtsfolk som motionister.

    Specialbutik- ben for alle Velsiddende og moderne bh'er samt badetj til brystopererede - samt til alle, der nsker god sttte.

    Sunde og fodvenlige sko i bde moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og stvler.

    Bandagist-Centret i Jylland

    HjrringTlf. 98 90 23 00

    AalborgTlf. 98 12 07 00

    RandersTlf. 86 41 56 00

    rhusTlf. 87 42 51 00Silkeborg

    Tlf. 86 80 51 77

    HerningTlf. 97 14 77 66

    Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopdiskfodtj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besg os p www.bandagist-centret.dk

    Vi glder os til at tage imod dig.

    Vlg frit din leverandrBandagist SYD A/S leverer og servicerer

    proteser ortoser indlg og sko

    Autoriserede bandagister:Ketill Nsborg Mette MinkeChristian Vestergaard Jette SkttMarna Ottosen Kaj MinkeHorsens NY 75 54 21 00Esbjerg 75 45 40 71Kolding 75 54 21 00Haderslev 74 52 88 21benr 74 63 00 97Snderborg 74 42 12 00

    Se ogs: www.bandagistsyd.dk

  • En af de hrdt srede soldater er

    Andreas Madsen Hammer. Hans ene

    arm er sprngt vk ved angrebet.

    Kun en armstump er tilbage. Den

    unge mand bliver hurtigt transpor-

    teret til det britiske felthospital p

    Shiba Log Base. Her holdes han i tre-

    re dage, indtil han kan klare trans-

    porten hjem til Danmark for videre

    behandling.

    Andreas nr at vre i Irak i seks uger.

    Den unge 20-rige soldat er udstatio-

    neret i Al Harta en forstad til Basra.

    1. oktober 2005 bliver hans soldater-

    karriere brat afbrudt.

    KENDT RISIKORisikoen i Irak kendte Andreas godt,

    men alligevel var han villig til at gre

    en indsats, da hans danske kompagni

    skulle til et af verdens farlige brnd-

    punkter.

    Man har et ansvar for at hjlpe til

    de steder, hvor der er brug for det,

    mener Andreas. Vi forventer ogs at

    blive hjulpet, hvis det en dag bliver

    aktuelt, fortstter han.

    Opgaven i Irak gik ud p at vre med

    til at skabe sikkerhed, s man kunne

    genopbygge landet.

    Oplevelsen var som helhed positiv,

    siger Andreas. Vi bidrog til, at iraker-

    ne kunne f rent drikkevand, og til at

    der kunne bygges nye skoler.

    Hjemme i Danmark er Andreas da

    ogs blevet belnnet for sin indsats.

    Han har fet et par medaljer. En for

    deltagelse i Frste mission, og en

    anden fordi han blev sret. Desuden

    har han fet en psknnelse fra For-

    svarschefen, fordi han har vist over-

    skud i kamp.

    Naturligvis har Andreas ogs haft

    krav p en erstatning. Den fra milit-

    ret kom hurtig, men han kmper sta-

    dig med arbejdsskadestyrelsen om

    erstatning herfra. I den forbindelse

    mener Andreas, at arbejdsskadesty-

    relsen har vret for langsom i deres

    sagsbehandling, og at deres kompe-

    tenceniveau er skrmmende lavt.

    AKTIV TILVRELSEAllerede p hospitalet begyndte An-

    dreas at lgge planer for sit liv p de

    nye betingelser. Selvom han kun var

    indlagt 14 dage herhjemme, nede

    han at kontakte landstrneren for

    det danske handicapatletik hold. Han

    besluttede sig ogs for at tage en HF-

    uddannelse. Han forstod, at det var

    vigtigt for ham at leve et aktivt liv.

    Det er farligt at g i st som menne-

    ske, siger Andreas, - og ikke mindst

    som amputeret.

    At lbe giver mentalt overskud og

    underbygger et positivt livssyn, me-

    ner han.

    Er alternativet ikke at lave noget?,

    sprger han.

    At det idrtslige valg faldt p atletik

    var ikke tilfldigt. Andreas har altid

    vret glad for at lbe.

    Han har tidligere lbet som motio-

    nist, og som soldat var han en af de

    bedste lbere i kompagniet. Hans

    ne grundform gav ham en kickstart

    i sin atletik karriere herhjemme. Han

    meldte sig ind i en almindelig atletik

    klub og trner nu omkring seks gan-

    ge ugentlig i en elitegruppe under

    AGF-atletik. Han konkurrerer mod

    raske lbere bl.a. i Danmarksturne-

    ringen i elitedivisionen, og han klarer

    sig rigtig fornuftigt.

    Jeg kommer sjldent sidst i ml,

    siger han.

    P sprgsmlet om, hvordan det er

    anderledes at lbe med en arm i ste-

    det for to, svarer Andreas, at det pri-

    mrt har betydning for tyngdepunk-

    tet under lb. Med to arme kan du

    ved aktiv brug af armene f tyngde-

    punktet lngere op og sledes lbe

    hurtigere. At sprinte krver teknisk

    snilde og det hnger sammen med,

    at man primrt lber p forfoden

    Af Lene Olesen, [email protected] Foto: Toke Hege og privat

    Det kommer som lyn fra en klar himmel. I et splitsekund er alt forandret. Den bageste pansrede GD-er er ramt. Den tredobbelte vejside bombe springer netop, som den danske patrulje krer forbi. En dansk soldat dr. Tre andre er srede. Vi er i Irak efterret 2005.

    Soldat i Irak

    10

    Oplevelsen var som helhed positiv

  • som sprinter. Derfor er det vigtigt, at

    ens tyngdepunkt ikke ligger for lavt,

    ellers vil man ikke kunne udnytte ens

    energi optimalt. Balancen ndres

    ogs noget, men ikke s voldsomt

    meget, mener han.

    MLET ER PARALYMPICS OG UNIVERSITETETDer, hvor den unge Andreas skal gre

    sig gldende for alvor, er selvflge-

    lig blandt ligemnd indenfor handi-

    capidrtten. Og det gr han godt. S

    godt at han har et realistisk hb om

    at blive udtaget til Paralympics i Kina

    2008.

    Men for at kvali cere sig til PL er der

    nogle kravtider. Og de skal vre op-

    nede inden 1. november 2007. Kvali-

    kationstiden til 100 m sprint er 11.60

    sek. Og til 200 m er den 23.65 sek.

    Andreas er ikke dernede endnu, men

    hans personlige rekord indtil videre

    er p henholdsvis 11.96 for 100 m og

    24.49 sek. for 200m. 400 meteren har

    han lbet p 54.7 sek. S han er tt p.

    Andreas har valgt sprint som sin l-

    bedisciplin, men i fremtiden kunne

    han ogs vre interesseret i oriente-

    ringslb.

    I det hele taget interesser Andreas

    sig for mange ting. Nr han om et r

    11A nyt august 2007

    Det er farligt at g i st som menneske

  • 100 M FOR MND, KLASSE T46:Mujaji, Elliot ZIM 11.00

    Francis, Heath AUS 11.09

    Barc, Sebastien FRA 11.13

    Ornem, Serge FRA 11.15

    Gaggl, Stefan AUT 11.43

    Popov, Mikhail RUS 11.64

    200 M FOR MND, KLASSE T46:Souza, Antonio BRA 22.41

    Barc, Sebastien FRA 22.62

    Francis, Heath AUS 22.73

    Ornem, Serge FRA 22.86

    Mujaji, Elliot ZIM 23.00

    Wu, Faqi CHN 23.16

    Gaggl, Stefan AUT 23.27

    Popov, Mikhail RUS 23.73

    400 M FOR MND, KLASSE T46 Souza, Antonio BRA 48.46

    Francis, Heath AUS 48.72

    Wu, Faqi CHN 49.53

    Kone, Oumar Basakoulba CIV 50.72

    Polishuk, Aleksandr AZE 50.99

    Popov, Mikhail RUS 52.23

    Reed, Raphew USA 52.23

    Girraj, Girraj IND 53.53

    12

    RESULTATER FRA PARALYMPICS I ATHEN I 2004:

    WR

    er frdig med HF, vil han lse videre

    p universitetet.

    Det bliver mske statskundskab, el-

    ler eventuelt litteratur eller loso ?

    Der er s mange spndende fag at

    vlge imellem, siger han optimistisk.

    Rundt om os p stadion er de andre

    lbere ved at vre frdige med

    opvarmningen. Andreas skal ogs i

    gang med at trne. Der bliver lige tid

    til det sidste retoriske sprgsml:

    Hvad vil du sige til din lillebror, hvis

    han kommer og fortller, at han vil

    tage til et af verdens brndpunkter

    som soldat?

    Andreas sidder eftertnksom.

    Hvis han virkelig nsker det, skal

    han gre det. Det er hans liv, men

    han skal tnke sig godt om.

    Det er et farligt job at vre soldat, men

    der er ogs andre udsatte jobs. Hvor

    mange kommer ikke til skade i bygge-

    branchen herhjemme for eksempel?

    Interviewet er slut, Andreas bevger

    sig ud p det rde underlag til de an-

    dre veltrnede atleter. Kort tid efter er

    han serist i gang med opvarmningen.

    En aften i Irak.

    Trningen skal vre hrd og intensiv, hvis mlet om Beijing skal nes.

    Andreas i fuld udrustning.

    Andreas er blevet dekoreret for sin indsats.

  • A nyt august 2007 13

    FORR! SE BARE HVORDAN ALTING SPIRER OG BLOMSTRER.

  • C-Leget var i lang tid det eneste

    computerstyrede kn, og indtil i dag

    er mere end 13.000 amputerede i

    verden udstyret med C-Leg.

    Kn og fod blev testet over re uger

    af en mandlig lrbensamputeret med

    et hjt aktivitetsniveau og med stor

    erfaring som protesebruger.

    Selve knets gangfunktioner er som

    tidligere: underben og fod sttes til

    jorden prcis p det rette tidspunkt;

    knets styringssystem lser lynhur-

    tigt ndringer i hastighed og indstil-

    ler sig bldt efter ndringerne.

    FJERNKONTROLTil knet hrer en fj erlet lille fj ernbe-

    tjening p strrelse med en bilngle.

    Den bruges til at ndre indstillinger i

    knet vha. et tryk p en knap kn-

    et gr i second mode. En ortopd-

    tekniker har p forhnd kon gureret

    fj ernbetjeningen, og brugeren kan fx

    vlge dybere knbjninger ved lang-

    somt tempo. Skal man fx cykle, kan

    man fj erne dmpningsmodstanden,

    og har man brug for, at knet er totalt

    lst i bjefunktionen fx ved rulleskj-

    telb eller langrend, kan man ogs

    bruge fj ernbetjeningen. Trias-foden

    passer godt sammen med knet; den

    giver en god energitilbagelevering, og

    dens gang minder meget om den na-

    turlige anatomiske fods gangmnster.

    Fjernkontrollens muligheder gi-

    ver aktive brugere ere individu-

    elle muligheder, men stadig med

    visse begrnsninger. Det er sta-

    dig ortopd-teknikeren, der via en

    Bluetooth-forbindelse indstiller kn-

    et efter brugeren.

    TRAPPEGANGC-legets dmpningsmodstand vir-

    ker som den manglende bjemusku-

    latur i det amputerede ben, og det

    gr det muligt let og naturligt at g

    ned ad trapper. Hvis man har god

    kontrol over sin protese, kan C-leget

    virke for bremsende, nr man gr

    ned ad trapper.

    Benet registrerer ogs gang p skr-

    nende underlag og indstiller sig her-

    efter med en bremsekontrol, der for-

    hindrer knet i at knkke sammen

    under brugeren.

    Ved normalt brug holder batteriet

    45 timer, men det anbefales at lade

    knet op hver aften. Med til knet

    hrer ogs et 12-V-ladekabel til bilen.

    Selve knet skal til service en gang

    rligt, men der stilles et reservekn

    til rdighed imens.

    BENETS UDSEENDEEt af C-legets og andre computer-

    kns svage sider er protesens ud-

    seende. Hvis man stter kosmetik

    omkring kn/ben for at f et mere

    naturligt udseende p protesen,

    delgger man mange af compu-

    terknets nindstillinger. Derfor

    havde mange brugere hbet, at

    Otto Bock i anledning af 10-ret for

    C-Leget havde fundet en lsning p

    problemet.

    Testpersonen oplever fx ikke pro-

    blemer, nr han gr i shorts folk

    kigger ikke specielt efter ham, men

    det gr de derimod, nr han har

    lange bukser p. Knet giver den

    amputerede en ret naturlig gang,

    s folk synes, det ser mrkeligt ud

    med et normalt proportioneret og

    et ultramagert ben.

    14

    Otto Bocks C-leg har eksisteret i 10 r, og sidste r kom det i en delvist forbedret udgave. Det tyske blad HANDICAP har testet det sammen med en ny fod, en Trias-Protesefod.

    C-Leg har 10 rs jubilum

    Af Berit Holm Petersen, [email protected] Foto: Otto Bock

  • 15A nyt august 2007

    OM TRIAS PROTESEFODENTriasfoden er en ny kul berkon-

    struktion med dobbelt hl- og

    dobbelt forfodsfj eder. Disse to

    elementer er forbundet med

    en fj eder som fodens bund. Fo-

    den er opkaldt efter trekants-

    formen, fordi denne minder om

    en almindelig fods hvlving

    og anatomi og giver en mere

    naturlig fodbevgelse. Hlen

    virker stdabsorberende, ruller

    let hen over foden og giver en

    hj energi-tilbagelevering til

    brugeren. Foden tilpasser sig

    forskellige ganghastigheder.

    OM KNLEDETC-leg er et en-akslet knled

    med elektronisk reguleret

    svingfasekontrol og stfase-

    sikring. Sensorer i knet mler

    data om bjemoment og vin-

    kel og bjehastighed 50 gange

    i sekundet. De sendes til en mi-

    kroprocessor, der styrer servo-

    motorer i knet. Disse motorer

    fr ventiler i hydrauliksystemet

    til lynhurtigt at bne eller lukke

    og dermed tilpasse sig gang-

    situationen. Det nye C-Leg har

    ere funktions-indstillinger,

    der kan betjenes med en lille

    fj ernbetjening og sledes til-

    passes den individuelle bruger.

    C-Leg vejer 1.143 gram.

    Ud over C-Leg ndes der ogs

    et C-Leg Compact, der er bereg-

    net til mindre aktive brugere.

    Det har ikke elektronisk svingfa-

    sestyring og heller ingen fj ern-

    betjening, fordi der ikke er ere

    indstillingsmuligheder.

  • 16

    erimedOrtos

    Original CAM Walker

    Erimed erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter

    ALPS Thermoliner hller formen, sleevar & liners i toppklass

    ProtesDictus Svensk uppfi nning genialisk enkel droppfots-hjlp

    Matrix MAX stabilitetfr krvande brukare

    Venture en fusion av energilagring & rrlighet

    A72H innovativt skerhet lnksystem vikt 780 g

    Barnskor Vuxenskor

    www.erimed.se

    Wilma

    Spirit

    Tiger

    Weasy

    WSP post op

    Baldo

    erimed_A4_Blandning.indd 1 07-06-25 10.12.24

  • 17A nyt august 2007

    Man regner med at ca. 70 %

    af de amputerede har

    fantomsmerter. Grun-

    den til fantomsmerter

    kan vre mange og

    best af bde krops-

    lige og psykiske rsager.

    Ogs ndringer i vejret,

    der medfrer ndringer i

    elektromagnetiske omrder,

    fr skylden for fantomsmer-

    ter. Relax-stumpstrmpen har

    en metalindvvet stofbekld-

    ning over silikone-lineren, som

    skal afskrme mod elektromagneti-

    ske strler.

    FORSG MED RELAX-LINERENMange brugere oplevede, at deres

    smerter formindskedes eller helt for-

    svandt, og derfor har Kai-Uwe Kern,

    der er speciallge i ansthesiolo-

    gi og medicin p Smertecenteret i

    Wiesbaden, foretaget skaldte dob-

    belt-blind-forsg med lineren.

    30 benamputerede blev delt i to til-

    fldige grupper. Den ene gruppe

    var udstyret med Relax-lineren, den

    anden med en konventionel liner.

    Efter to uger blev der byttet rundt

    p det hele, s hverken brugere eller

    forskere vidste, hvem der gik med

    hvilken liner.

    Firmaet medipro lancerede i 2004 en liner, Relax, som angiveligt skulle virke mod fantomsmerter.

    Linere mod fantomsmerter

    Efter yderligere to ugers brug var re-

    sultatet, at brugerne af Relax-lineren

    fornemmede frre fantomsmerter

    end normalt. Desuden var deres

    almindelige velbe ndende for-

    bedret, ligesom deres svn blev

    bedre.

    P baggrund af resultatet har

    medipro lanceret nye udgaver

    af lineren. Sledes er der lavet

    en Relax Night Care hofte-

    buks til hofteamputerede,

    og fra juni kommer der

    en stumpkompressions-

    strmpe.

    Det skal nok siges, at det er

    rmaet medipro, der str

    bag forsgene med den

    specielle liner.

    Af Berit Holm Petersen, [email protected] Foto: www.medi.de

  • 18

    PRESSE:

    4 Verdensrekorder ved de bne Danske Mesterskaber i atletik for handicappede

    To Racerunnere satte verdensrekord.

    Gert Gregers Hansen, Jyllinge i 100

    meter, 22,74 sek., og i 200 meter,

    45.64 sek. Nanna Helsholt, Amager

    i 400 meter, 1:29,12 min. Den letti-

    ske siddende kaster Apinis Algars, i

    klasse F52, gav sig selv et godt ud-

    gangspunkt frem mod de Paralympi-

    ske Lege, ved at stte verdensrekord

    i diskos, med et kast p 19,52 m.

    Mikael Krarup Andersen, Blind 1500

    meter lber, var endnu engang un-

    der det Paralympiske A-krav og sam-

    tidig satte han en ny personlig rekord

    p den traditionelle distance. Dette

    lover godt for den nre fremtid, hvor

    formen er sat til at toppe i slutningen

    af august. Det skal blive spndende

    at flge hans udvikling. Desvrre

    lykkedes det ikke andre atletikudve-

    re at klare de vigtige A-krav til PL ved

    dette stvne.

    Racerunnerne afholdt derefter deres

    internationale Racerunning Camp p

    Frederiksberg Stadion, mens atletik-

    landsholdet drog til Singen i Tyskland

    for at deltage i de bne Tyske Mester-

    skaber i atletik.

    RESULTATERAlle typer handicap blev slet sam-

    men ved danmarksmesterskaberne.

    P nste side kan du se udvalgte re-

    sultater for amputerede.

    De samlede resultater kan ses p

    www.dhif.dk

    De bne Danske Mesterskaber afholdt p Frederiksberg Stadion sndag den 15. juli, er det strste atletik stvne for idrtsudvere med et handicap der er blevet afviklet siden 1991. Ca. 80 atletikudvere fra 7 forskellige nationer jagtede pladser til de Paralympiske Lege, Verdens-rekorder og personlige rekorder.

    Af Toben Koue og Solveig Hansen, [email protected] Foto: Jrgen Gade og Preben Sborg

  • 1500 M LB FOR MND1. Conde Jose Havier ESP 4:19.512. Kosmatov Stanislav RUS 4:19.674. Polyanskiy Alexey RUS 4:32.26

    DISKOS FOR KVINDER1. Strode Ivita LAT 21.21

    DISKOS FOR MND3. Andis Ozolnieks LAT 36.604. Larsen Bo DEN 23.07

    LNGDESPRING FOR MND5. Boginskiy Sergey RUS 5.06

    100 M LB FOR MND1. Nosulenko Yury RUS 11.112. Grigorev Alexey RUS 11.203. Popov Mikhail RUS 11.5911. Boginskiy Sergey RUS 13.97

    100 M LB FOR KVINDER1. Moguchaya Alexandra RUS 13.152. Vasilieva Lubov RUS 14.20

    200 M LB FOR MND1. Kashkan Dimitry RUS 22.922. Popov Mikhail RUS 23.44

    400 M LB FOR MND1. Nosulenko Yury RUS 51.02

    800 M LB FOR MND1. Polyanskiy Alexey RUS 2:02.372. Kosmatov Stanislav RUS 2:03.98

    KUGLESTD FOR MND2. Andis Ozolnieks LAT 13.346. Prokhorov Nikita RUS 9.70

    KUGLESTD FOR KVINDER3. Strode Ivita LAT 7.20

    19A nyt august 2007

    SPYDKAST FOR MND1. Gudkov Evgeniey RUS 48.132. Prokhorov Nikita RUS 33.503. Larsen Bo DEN 32.30

    SPYDKAST FOR KVINDER3. Gudkova Natalia RUS 32.81

  • DEN ETBENEDE DANSEDRONNING OG MODEL HEATHER MILLS STEMT UD AF VILD MED DANS

    20

    IRAKKRIGEN OG AMPUTATIONERNEMandag den 14. maj i r skete det igen en dansk patrulje i Irak blev ramt af en

    vejsidebombe, og kort efter kom en anden patrulje i ildkamp med en gruppe

    irakere. En dansk soldat blev drbt og, som det senere ld fra bataljonschefen

    i Irak, blev en 5-6 soldater behandlet p det britiske felthospital for lsioner p

    hnder og fdder. Hvad flgerne af disse lsioner kan vre de personlige

    omkostninger, kan man lse om andetsteds i bladet.

    I de sidste re r er der nsten hver uge landet y med srede soldater i USA. Ja-

    nuar i r bestod den srgelige last af bl.a. amputation nr. 500. Det var en 24-rig

    befalingsmand, der mistede begge ben i en vejsidebombe. Tab af legemsdele

    har vret dobbelt s hj i Irak-krigen som i andre krige, USA har vret involve-

    ret i Vietnamkrigen undtaget; og her er tab af ngre og ter ikke inkluderet.

    Pga. soldaternes bedre beskyttelsesudstyr af de vitale kropsdele og bedre ud-

    styr til frstehjlp overlever ere soldater i dag end i tidligere krige, nr de har

    vret udsat for alvorlige angreb. Men det betyder ogs, at de overlever med

    alvorligere mn og blivende handicaps. Arme og ben er efterhnden de eneste

    kropsdele, der ikke er beskyttede, og sledes mistede 128 amerikanske sol-

    dater mere end n legemsdel sidste r. Antallet af arm-amputerede er steget

    kraftigt i USA siden krigens start. BHP

    STOFBENBenproteser er virkelig prak-

    tiske og kan bruges til meget

    mere end bare at g med. Har

    man en hul protese, kan den fx

    bruges som lpokal eller blom-

    stervase. Man kan selvflgelig

    ogs fylde den op med kokain,

    hvis man har brug for at f den

    slags uset fra t land til et andet.

    Sledes blev en 57-rig benam-

    puteret mand fra Sierra Leone

    i juni stoppet i tolden i Kben-

    havns Lufthavn med et kilo

    kokain i sin hule plastikprotese.

    Han blev sigtet for indsmug-

    ling af narko.

    - Gad vide om det var en un-

    derbensprotese? En lrbens-

    protese vil jo s vre mere ind-

    bringende BHP

    Eks-fru-McCartney Heather Mills del-

    tog i starten af ret i den amerikan-

    ske udgave af Vild med dans. Her k

    hun seks uger p dansegulvet med

    sin dansepartner Jonathan Roberts.

    Den tidligere fotomodel har pro-

    tese p venstre underben. Under

    en forrygende samba vltede hun,

    og selv om dommerne indtil denne

    prstation har rost hendes dans,

    var det ikke tilstrkkelig til, at par-

    ret k points nok til at klare sig vi-

    dere i konkurrencen. Iflge Heather

    Mills stillede hun op i konkurrencen

    for at vise, at man kan overvinde

    ethvert handicap.

    KALENDEREN1. - 2. SEPTEMBER

    Kursus for kontaktpersoner og prrendegruppen p Sct. Knudsborg

    6. SEPTEMBERRHUS FESTUGE: Krestolsdans kl. 13 foran Musikhuset.Flisebal kl. 18 foran rdhuset.

    16. 18. NOVEMBERGeneralforsamling og medlems arrangement p Sct. Knudsborg: Individet

    i centrum set i en strre sammenhng

    KORT NYT

    LIVET ER LIVET VRD

    Dansk Handicap Forbund inviterer til

    Gratis debataften med Lone Khlmann.

    Man er selv med til at bestemme,

    om man vil vre tilskuer eller

    deltager.

    10. september 2007 kl. 19.00 - 21.30 i

    Kulturhuset i Farum.

    Alle er velkomneHar du sprgsml til tilgngelig-

    heden, mulighed for praktisk hjlp

    eller andet, er du velkommen til at

    kontakte

    Marianne Rosenvold

    Telefon: 44 95 57 20

    Mail: [email protected]

  • Uddrag af pressemeddelelse

    Det er hverken penge eller prestige, der driver Christel Clausen fra Han-diTours ApS. Det er derimod et stort nske om at arrangere rejser for kre-stolsbrugere og gangbesvrede. - Vi vil kendes p at slge den gode oplevelse, fortller Christel Clausen.

    Christel Clausen fra HandiTours ApS

    havde egentlig en drm om at blive

    ymekaniker. Hun ville have et ud-

    fordrende job, der kunne opfylde

    hendes nske om at komme ud og

    rejse. Det lykkedes dog ikke at nde

    en lreplads som ymekaniker og

    efter en periode, hvor hun skruede

    p store lastbiler, besluttede hun sig

    for et helt andet spor. Hun ville ar-

    bejde med mennesker.

    - Jeg havde lyst til at gre en forskel,

    fortller 37-rige Christel Clausen,

    der uddannede sig som social- og

    sundhedshjlper og siden social-

    og sundhedsassistent.

    HNDVRKSMSSIG SNILDEChristel Clausen landede p en stor in-

    stitution for mennesker med handicap

    og satte p vegne af beboerne mange

    initiativer i vrk. Et af omrderne, hun

    engagerede sig i, var beboernes n-

    ske om at komme ud at rejse.

    - Det var en spndende udfordring

    at nde egnede rejseml og give be-

    boerne mulighed for at rejse ud og

    opleve andre kulturer, fortller Chri-

    stel Clausen, der bl.a. tilrettelagde

    rejser til USA med institutionen.

    Hun ska ede liftbus og var selv

    chau r, hun lste alverdens forhin-

    dringer, nr hun stod p hoteller med

    tunge krestole og erfarede, at der

    var to trin op til elevatoren, at bade-

    vrelsesdren var for smal til, at en

    krestol kunne komme igennem og

    at sengene var for lave. Og utallige

    gange er hendes hndvrksms-

    sige snilde kommet hende til gode,

    nr hun xede en lsning, og turen

    alligevel blev en god oplevelse.

    EGET REJSEBUREAUIdeen om at arrangere rejser til kun-

    der med handicap begyndte at tage

    form, og Christel Clausen satte sig

    et ml. Hun dygtiggjorde sig, lste

    markedsfring og organisationsud-

    vikling og k job i et rejsebureau.

    Og i takt med at hun s et skrigende

    behov for trovrdige og profes-

    sionelt tilrettelagte rejsetilbud til

    krestolsbrugere og drligt gende,

    sprang hun ud som direktr i eget

    rma under navnet HandiTours ApS.

    Som rejseagent stter Christel Clau-

    sen en re i at tingene er, som de

    skal vre. At det er sandt, at man kan

    komme i swimmingpoolen, at man

    kan komme med p turene, at el-sen-

    gen ndes som bestilt, at vaskekum-

    men passer i hjden til krestolen, at

    der er assistance parat ved gaten til

    at blive lftet p plads i ysdet, osv.

    - Jeg bruger megen tid p hver en-

    kelt henvendelse, for jeg ved, hvor

    vigtigt det er, at man kan f et pro-

    fessionelt svar p de mange sprgs-

    ml, man har, fr en rejse kbes. Og

    mange kunder ringer mange gange,

    fr de tr er deres beslutning, for-

    tller Christel Clausen, som vil ken-

    des p at slge den gode oplevelse.

    SUCCESKRITERIERHandiTours ApS arrangerer bde

    individuelle rejser og grupperejser

    og tilbyder en lang rkke tilgnge-

    lige destinationer til bl.a. Barcelona,

    Andalusien, Tenerife, Kreta, Holland

    og ikke mindst til mere eksotiske

    rejseml som safari i Sydafrika og

    krydstogt til Caribien.

    Alle destinationer har Christel Clau-

    sen selv besgt og vurderet, og hen-

    des tidligere rejser har givet hende

    stor erfaring og viden i de mange

    praktiske detaljer, der er afgrende

    for om en rejse bliver en succes. Chri-

    stel Clausens eget succeskriterier er,

    nr hendes kunder vender hjem og

    er glade og tilfredse.

    - Jeg lytter gerne til nye nsker og

    ideer og ikke mindst kritik, hvis der

    er ting, der skal rettes, understreger

    Christel Clausen med et smil.

    Christel Clausen havde ikke fore-

    stillet sig, at hendes ungdoms lyst

    til at komme ud at rejse skulle g i

    opfyldelse med eget rejsebureau.

    Og det er da heller ikke penge eller

    prestige, der driver Christel Clausen.

    Det er derimod hendes indre ildsjl,

    der brnder for at give mennesker

    med handicap gode rejseoplevelser

    p lige fod med alle andre.

    ILDSJL BAG NYT REJSEBUREAU

    21A nyt august 2007

  • INDIVIDET I CENTRUM SET I EN STRRE SAMMENHNGVi vil stte fokus p os selv denne

    weekend midt i november.

    Fredag aften kommer forbundets

    nye formand, Susanne Olsen og giver

    et bud p, hvordan vi som individer

    har betydning for de strre sammen-

    hnge rent handicappolitisk.

    Susanne har, inden hun blev valgt

    til formand p forbundets kongres i

    oktober 2006, siddet som nstfor-

    mand i forbundet i mange r og der-

    med vret forbundets reprsentant

    i rigtig mange udvalg. Sidelbende

    er hun politisk aktiv, kvindepolitisk

    aktiv og med i ere kulturelle sam-

    menhnge. Med en fortid som insti-

    tutionsbeboer med trange vilkr for

    udfoldelse har Susanne via forbun-

    dets Ungdomskreds og gode net-

    vrk vret med i bl.a. happenings

    og hjskoleophold og viet sit liv til

    kampen for bedre og bedre vilkr.

    Fredag aften slutter af med mulighed

    for festligt samvr i Hulen med mu-

    lighed for en pils, et slag billard og en

    fortrolig snak i hyggelige omgivelser.

    Lrdag er vi selv p banen, vi bruger

    god tid p en grundig prsentation

    af weekendens deltagere og udveks-

    ler f og ideer til at lette tilvrel-

    sen som amputeret. Efter frokost vil

    Gangskolen i Hammel give os indblik

    i, hvad deres ekspertise kan fre til af

    trningsmuligheder. Vi fr lov at ve

    faldteknikker og trner os i at kom-

    me p benene igen, vi bliver udfor-

    dret i forskellige lbeteknikker og fr

    lejlighed til at justere gangmnstre,

    siddestillinger og evt. uhensigtsms-

    sig brug af os selv og vores proteser. I

    lighed med tidligere rs weekendar-

    rangementer vil der vre et srligt

    tilbud til prrendegruppen.

    Inden festmiddagen afholdes den

    ordinre generalforsamling i g. kred-

    sens love. Her vil vi drfte det forgang-

    ne r og beslutte, hvordan bestyrelsen

    skal sammensttes, og hvilke omr-

    der vi skal prioritere det nste rs tid.

    P valg er bl.a. jeg selv p formands-

    posten, og jeg har besluttet ikke at

    genopstille. Jeg nsker at f strre

    mulighed for at hellige mig lokalar-

    bejde og handicap idrt.

    Sndag vil vi byde p et foredrag in-

    den den flles evaluering. Det er ved

    redaktionens afslutning ikke fastlagt,

    hvem oplgsholderen bliver.

    Deltagelse er gratis, og der udbetales

    krepenge efter forbundets glden-

    de regler.

    Tilmeldingsblanket, program og dags-

    orden for generalforsamlingen kan fs

    ved henvendelse til Specialkredsenes

    sekretr, Lene Bangsgaard mandag-

    torsdag kl. 9 14 p tlf. 39 29 35 55 el-

    ler via mail til [email protected]

    Vel mdt

    Solveig Hansen, formand

    Generalforsamling og medlemsweekendI weekenden 16. 18. november 2007 holder Amputationskredsen sin ottende ordinre generalforsamling i forbindelse med en medlemsweekend p Dansk Handicap Forbunds Kursus- og Ferieejendom Sct. Knudsborg, Lille Brogrdsvej 12 i Brenderup p Nordvestfyn.

    22

    Af Solveig Hansen, [email protected]

  • A nyt august 2007 23

    MESSEDELTAGELSEAmputationskredsen, AK tog mod

    tilbuddet om at deltage i en messe p

    Kbenhavns Rdhus i april mned. In-

    vitationen kom fra Invalideredes Op-

    lysningsforbund, IOF, der med forrs-

    messen markerede sit 50 rs jubilum

    med et storstilet program. Desvrre

    stod fremmdet ikke ml med arran-

    gementet, og deltagelsen kunne ikke

    spores p medlemstallet.

    I lbet af de to dage valgte bare atten

    gster at bruge tid p at besvare et

    sprgeskema om amputerede. Andet-

    steds i bladet kan du teste din egen

    viden. Gevinsterne var et ophold p

    Feriecenter Slettestrand, en tre mne-

    ders afprvning af en srlig lbecy-

    kel, Petra til halv pris og et rs med-

    lemskab af Montebellos Vennekreds

    i provinsen. Vinderne har fet direkte

    besked. Tak til de tre sponsorer.

    Senere p forret deltog amputati-

    onskredsen sammen med Dansk Han-

    dicap Forbund p den store skandi-

    naviske REHAB-messe, der i r fandt

    sted i Fredericia. Ogs her svigtede

    publikum, og trods en ot stand med

    en veloplagt bemanding, har heller

    ikke denne messe betydet medlems-

    fremgang. Bestyrelsen har derfor pla-

    ner om at deltage med egen stand og

    en mlrettet medlemshvervning p

    nste rs REHAB-messe.

    Bestyrelsen havde varslet et med-

    lemsarrangement frste weekend

    i juni, men valgte at udstte det til

    generalforsamlingsweekenden midt

    i november. For planlgningen af

    medlemsweekend og generalfor-

    samling str Helle Szydlowski og Sol-

    veig Hansen. Se invitation andetsteds

    i bladet.

    Kontaktpersonerne har stadig en

    stor betydning for nyamputerede

    og andre, og for at ensarte tilbud-

    det og opkvali cere disse frivillige i

    deres vigtige arbejde er okken med

    prrende inviteret p kursus frste

    weekend i september. Kurset arran-

    geres af Henning Baage og Hans

    Ole Hansen med assistance fra Jette

    Gram Hansen og Sren Linke. Nr-

    mere om dette arbejde i nste num-

    mer af Amputations-Nyt.

    FLLESNORDISK SAMARBEJDEP sidste rs generalforsamling blev

    et mere formaliseret samarbejde

    med foreningerne i Norge og Sverige

    skudt i gang. Der har dog ikke vret

    ressourcer til at gre meget mere ved

    dette samarbejde. Vi udveksler blade

    og inviterer hinanden til deltagelse

    i vores arrangementer. AKs repr-

    sentanter er Tonny Ploug og Solveig

    Hansen

    FUNDRAISINGDet har lnge vret et nske at

    ska e ere midler til kredsens ar-

    bejde. Nu har Bjarne Mller og Sol-

    veig Hansen ptaget sig at sge en

    rkke fonde og legater. P et kursus

    i fundraising holdt af Center for Fri-

    villigt Arbejde blev det pointeret, at

    ansgninger om konomiske midler

    ikke er tiggeri, men at man giver no-

    gen mulighed for at sttte et vigtigt

    stykke arbejde.

    P bestyrelsens vegne

    Solveig Hansen, formand

    Nyt fra bestyrelsen

    Af Solveig Hansen, [email protected]

  • Der kan man bare se

    Af Solveig Hansen, [email protected] Foto: Jrgen Gade

    Ren Nielsen bnede et flles arran-

    gement i Viborg, inviteret af Spasti-

    kerforeningen og Dansk Handicap

    Forbunds lokalkredse og afdelinger,

    med at fortlle om sine forldres

    belnningssystem og en forklaring

    af aftenens tavle-illustration med de

    re ord: leg, opdragelse, uddannelse

    og krlighed i en kreds om et hjerte.

    For Ren har den rde trd i livet

    vret forskellige former for beln-

    ninger, der har resulteret i reguleret

    adfrd. Fravr af belnninger har

    selvflgelig ogs spillet en rolle, men

    vigtigt i Rens opvkst var forldre-

    nes krlighed og opdragelse. Han

    har holdt fast i legen og uddannet

    sig til sine skiftende pladser i livet

    ved at leve livet med disse ngleord.

    - Hvad ser I?

    Det lidt provokerende sprgsml af-

    fdte forskellige reaktioner. Det di-

    plomatiske svar kom frst:

    - En utroligt veltalende mand. Det

    blev hurtigt efterfulgt af det mere

    benlyse:

    - n i krestol uden ben.

    Jeg rbede ikke min private opfat-

    telse af Rens fremtoning: En ualmin-

    delig veltrnet torso og et vindende

    vsen. Jeg var jo ogs lidt forudind-

    taget, for jeg har hrt den paralym-

    piske medaljevinder tale til andre

    arrangementer og beundret hans

    prstationer.

    Ren Nielsen er den lovende hnd-

    boldstjerne, der p mystisk vis k

    krt benene af af et godstog en af-

    ten, han tog tidligt hjem fra fest.

    men jeg kommer ikke her, fordi jeg

    ikke har nogen ben, men fordi jeg

    har noget tilbage! Ren losoferer

    over livet og pointerer:

    ligger fokus p mangler, bliver det

    lidt trist

    Med udgangspunkt i et mde med

    en brnehave p bytur illustrerer

    Ren sin opfattelse: - Jeg kom trillen-

    de lige mod okken af brn, og var

    villig til at forklare, hvorfor jeg sidder

    i en stol, og hvad der var blevet af

    mine ben, men nppe var jeg be-

    gyndt at svare p den knlende p-

    dagogs politisk korrekte sprgsml,

    fr han rejste sig igen, greb lejlighe-

    den og docerede for okken: - Dr

    kan I bare se, hvad der kan ske

    Ren ngter at skjule sit handicap,

    blandt andet fordi han skelner mel-

    lem dem, der frdes i trygge cirkler

    og dem, der bevger sig derude

    blandt dem, vi gerne vil rykke.

    24

  • 25A nyt august 2007

    Krlighed er at give plads, rum

    og mulighed, ikke at begrnse. Vi

    med funktionsnedsttelser kan det

    samme som alle andre hvis vi bliver

    kompenseret men politikere m. .

    vurderer anderledes.

    Da Ren vgnede op dengang p

    hos pitalet, var det ikke bare begge

    ben, han havde mistet. Han havde

    ogs overlevet at miste to tredjedele

    af sit blod. Rent statistisk burde han

    vre dd, men blev nok reddet tak-

    ket vre sin gode fysik.

    En lge sag i benenden ret natur-

    ligt, der var jo god plads! og fj er-

    nede gaze i 25 minutter. AV! Og s

    skulle Ren p toilettet.

    Hmmmmm.

    Han satte ind med et frontalt angreb,

    hentede noget med fra hndboldver-

    denen og efter femogfyrre minutter

    lykkedes det.

    Det blev hans private mlstning

    at nedbringe tiden til to minutter.

    Og det lykkedes og gik nt p glatte

    gulve og med god plads.

    Efter et r i sin nye situation deltog

    Ren i en fest, hvor humret var lidt

    nede, og hvor han skulle hente ener-

    gi fra sin private mlstning. Ogs

    her skulle han p toilettet men

    stdte p en massiv forhindring. Toi-

    letdren var for smal! Da han endelig

    fandt en lsning, ned p gulvet, ind

    af dren og op p tnden k han

    samtidig lsningen p, hvordan han

    klarer alle toiletter i verden.

    Ogs de italienske st-toiletter?

    Ne, jamen, man behver ikke ta

    ALLE udfordringer her i livet.

    Hvad er det vrste ved at sidde p

    gulvet, fortovet og andre steder ude i

    byen? Tjah, folk kigger men det gr

    de jo alligevel. Og man fr snavsede

    bukser..

    Ren hrer ofte, at han jo er privile-

    geret? Han mener selv:

    - Nej, jeg bruger bare MINE ressourcer!

  • Det er torsdag morgen, og nakken

    og skulderen driller stadig.

    Nej, tnker jeg. Det skal faneme

    vre lgn. Nu m der gres noget!

    Resolut pakker jeg svmmetasken,

    tager underbensprotesen p og m-

    ver mig ud til bilen. Stende p det

    ene ben fr jeg stolen bakset om bag

    frersdet, og stter mig selvtil-

    freds bag rattet. Nu skal det vre! Nu

    trder jeg i karakter og tager fuldt

    ud ansvaret for mit velbe ndende.

    Den vrste morgentra k er over-

    stet, s jeg er fremme ved svmme-

    stadion efter et kvarter. Ud kommer

    stolen, tasken hnges bagp, krop-

    pen kastes ned i rulleren og afsted.

    Det nyrenoverede svmmestadion

    har fet ny indgang. Denne ligger

    nu lngere fra p-pladsen, men pyt

    jeg er jo rullende i dag, s hvad gr

    det

    Smarte elektriske dre har de ogs

    fet, men rigelig hurtige, s jeg fr

    ikke lst den seddel, der er hngt p

    dren. N, der er ogs en dr i den

    anden side, s jeg svinger omkring

    for at lse denne. Mske er jeg lidt

    sen i det, i hvert fald nr jeg heller

    ikke denne gang at f lst beske-

    den, fr dren str p vid gab. Lige

    meget, nysgerrigheden er intakt, s

    sedlen SKAL lses. Det lykkes mig nu

    at sidde med s lang afstand til den

    frste dr, at denne ikke automatisk

    gr op. I det fj erne kan jeg med mine

    efterhnden ret langsynede jne

    lse beskeden:

    SVMMEHALLEN ER LUKKET PGA. TEKNISKE PROBLEMER!

    Arghh! Nu var jeg lige.

    Slukret triller jeg tilbage til bilen og

    fr bakset hele molevitten ind igen.

    P vejen ud ad indkrslen overve-

    jer jeg, om jeg nu skal indgyde alle

    krfter og tage ind i den anden

    svmmehal. Jeg ved, at den har en

    rigtig trls indgang, men jeg kan jo

    hbe p, at der er nogle forbipasse-

    rende, der stiller op til lidt assistance.

    Hm, jo dleme. Nu er jeg jo kommet

    af sted!

    Kvikt og endnu mere selvtilfreds over

    min ansvarsfulde beslutning vender

    jeg snuden mod st. Nu ligger jeg

    snart og sveder i klorvandet.

    Sikkert fremme bliver jeg tvunget til

    at bruge en almindelig p-plads. Der

    er snvert, men med den gode vilje

    vil det sikkert g. Jeg fr dren luk-

    ket op, rejser mig p protesebenet

    og skal nu have krestolen bakset

    ud. Der er ikke meget plads pga. bi-

    len ved siden af, s jeg har mit bvl.

    Pludselig lyder en dyb stemme:

    Nu ridser du ikke min bil, vel?

    Nej, selvflgelig ikke, svarer jeg

    hurtigt. Mens jeg hurtigt kaster et

    blik p forskrmen og ud af jenkro-

    gen aner en ret velvoksen gut.

    Jeg kunne ellers mrke et bump!,

    fortstter den emsige herre.

    En helt almindelig torsdag

    Af Lene Olesen, [email protected]

    26

  • Hurtigt fr jeg trret det lille mrke

    fra min bil af, men adrenalinen er be-

    gyndt at suse.

    Hvis der er en bule, kan du bare

    sende regningen til rhus Kommune.

    Det er dem, der tvinger mig til at par-

    kere sdan, svarer jeg irriteret, mens

    jeg endelig fr krestolen presset

    helt ud. Jeg kaster mig over i den og

    hjuler af sted, for at komme i vandet,

    fr motivationen er forduftet.

    Sikke en perfektionist, tnker jeg.

    Det ville den onde lyneme have

    kldt ham bedre, om han var stet

    ud af bilen og spurgt, om han kunne

    hjlpe med noget. Hmm, lidt pro-

    portionsforvrngning at g op i den

    slags detaljer! Desuden var der ikke

    sket noget med bilen. Jeg er jo altid

    forsigtig med den slags!

    27A nyt august 2007

    Godt gal i skralden sidder jeg s en-

    delig foran den famse indgangsdr.

    Der er ingen uheldige forbipasse-

    rende, s jeg forsger selv at f den

    tunge metaldr bnet, samtidig med

    at jeg skal kre op ad en stejl rampe.

    Det lykkes ikke, men jeg nr lige at

    kalde p en ung mand inde i forhal-

    len. Han springer ud for at hjlpe.

    Skal du ind at svmme, sprger han.

    Jeps, svaret kommer prompte. Nu

    er jeg snart ved mlet!

    Svmmehallen er lukket pga. tekni-

    ske problemer!

    Nakken og skuldrene k det ikke

    bedre denne dag, men til gengld

    k huset og haven en strre omgang,

    da jeg kom hjem.

  • 28

    Et krydstogt har jeg ofte forbundet

    med rige amerikanere, der med et

    kamera p maven og dollars i lom-

    men, vltede ud af enorme skibe

    med det alene for je p kort tid at

    n at knipse et par billeder af den Lil-

    le Havfrue, sl et smut omkring Tivoli

    og med et par dollarsedler fra lom-

    men kbe en rdselsfuld souvenir.

    VOKSENDE INTERESSENu er jeg selv blandt dem, der har

    rejst p krydstogt, og jeg m hurtigt

    g til bekendelse: Mine fordomme

    holder ikke helt stik. I dag er kryds-

    togtrejsende en mere broget ok,

    om end krydstogtrejser endnu ikke er

    slet helt igennem blandt danskerne.

    I flge rejsebureauerne er der dog

    ere og ere skandinaver, der vlger

    denne rejseform. Vi mdte da ogs

    bde danskere og nordmnd p vo-

    res krydstogt, som fandt krydstogtets

    afslappende rejseform tiltalende med

    sol, badning og et vld af underhold-

    ning kombineret med besg p de

    caribiske tropeer med deres palmer,

    hvide sandstrande, krystalklare vand

    og historiske byer fra kolonitiden.

    UNDERHOLDNING TIL SSNavigator of the Seas ejes af det

    norske Royal Caribbean. Skibet kan

    rumme 3500 passagerer og ca. 1500

    personaler og er blandt skibene i Vo-

    yager Class, der er de strste kryds-

    togtskibe p bent hav. Navigator,

    som havde sin jomfrurejse i 2002, er

    over 300 meter langt og 40 meter

    bredt - og er hele 15 etager hjt!

    Faciliteter og service er ikke mindre

    end helt i top. For de underhold-

    ningsforlystne bydes der p Casino

    Royale, teatersal med over 1000 sid-

    depladser med broadway-shows og

    musicals, biografsal, Royal Promena-

    de - en butiksakade p lngde med

    to fodboldbaner, opvisningsshow

    i skjtelb, poolparty med caribisk

    steelband og en lang rkke barer,

    pubs og lounges med alt fra pia-

    nomusik til salsarytmer. For brn og

    unge er der lege- og aktivitetsomr-

    der samt diskotek.

    NYD SOLEN FRA EN DKSTOLP dkkene er der store omrder

    med swimmingpools, spabade og

    soldk i tre etager med solseng til

    hver eneste gst! Med associationer

    til de romerske tempelbade kan man

    p et af soldkkene nde ro til for-

    dybelse, hvad enten man blot nyder

    solen eller en god bog.

    For dem, der stter pris p at holde

    guren i form ogs under ferie og

    hvor poolomrdet ikke er nok, er der

    tness- og wellnesscenter med bl.a.

    massage og sauna, 9 hullers minia-

    turegolfbane, basketballbane og

    klatrevg.

    GASTRONOMI I SRKLASSEMaden er et srligt kapitel. S et godt

    rd: Vent med at tlle kalorier, til du

    kommer hjem! En kulinarisk rejse med

    smagsoplevelser fra morgen til aften.

    Hvad enten man er til bu et eller til

    bordopdkning i Titanicstil med bal-

    koner og prismekroner. Oslofrgens

    bu et er stor, men Navigators er strre,

    og i restauranten bydes der p gastro-

    nomi i srklasse. Imponerende, nr

    man tnker p, hvor mange gster,

    restauranten skal betjene. Til Captains

    dinner anbefales galla, og den aften

    var jeg glad for, at jeg havde husket at

    pakke lidt galladress i min ku ert.

    FULD TILGNGELIGHED P SENNavigator er fuldt tilgngeligt. Der

    er rummelige, krestolstilpassede ka-

    hytter med stort bad og toilet, og de

    ndes i ere strrelser og bde som

    indvendige og udvendige kahytter,

    sidstnvnte med egen balkon. P

    alle etager i for og agter er der eleva-

    torer og krestolstoiletter med elek-

    triske dre. Ved alle forlystelser er der

    De 15 etager p krydstogtskibet Navigator of the Seas synes enormt. Et fl ydende luksushotel midt p Atlanterhavet med kurs mod det caribiske hav. Her ligger det til bl.a. den tidligere, danske koloni, Sct. Thomas, hvor kan man tage en tur ned ad Dronningens Gade og g p op-dagelse efter gamle, danske minder. Har man aldrig vret i Caribien, og fristes man af livet p et krydstogt, s byder Navigator p fuld tilgngelighed ombord.

    Krydstogt i Caribien

    Tekst: Birgitte Bjrkman Foto: Christel Clausen

  • 29A nyt august 2007

    plads til gster i krestol og deres

    ledsagere, og overalt er der ramper

    ved niveauspring. Hrer man til de

    spillelystne er det heller ikke umuligt,

    for der er accessible Blackjack table

    i casinoet. Og i poolen er der hydrau-

    lisk liftstol til pool og spabad.

    Overraskende er alt ikke stort p Na-

    vigator. Kahyttens badestol er et lille,

    miniature klapsde og uegnet for de

    este. Selv undertegnede havde svrt

    ved at holde mig siddende. Royal

    Carib bean oplyser dog, at man kan be-

    stille badestol, ligesom det er muligt at

    bestille toiletforhjer. Sejladsens str-

    ste udfordring er skibets tykke gulv-

    tpper. Promenadedkket og sol-

    dkkene er derfor strategisk et godt

    valg, hvis man skal fra for til agter.

    Tilfjes skal ogs, at der altid er be-

    hjlpeligt personale, hvad enten

    man behver en hndsrkning i

    bu eten eller et skub over de tykke

    tpper i restauranten. (Drikkepen-

    ge indgr som en vsentlig del af

    indtjeningen, s hndsrkningen er

    ogs et hb om, at de rejsende vil be-

    tale mere end de drikkepenge, der al-

    lerede indgr i rejsens samlede pris).

    PALMESTRANDE OG GAMLE KOLONIERMed en krydstogtrejse flger besg

    i de havne, skibet lgger til. Det er

    ikke mange timer, man har, men der

    er tid nok til at snuse rundt i havne-

    byerne eller om muligt tage en taxa

    til n af ernes sevrdigheder.

    Navigator sejler fra Miami, og efter en

    dag p havet ligger den til kaj i San

    Juan p Puerto Rico. I de efterflgende

    dage lgger skibet til kaj i Charlotte

    Amalia p Sct. Thomas, Philipsburg p

    St. Maarten og Nassau p Bahamas.

    Blandt de mange tours, Royal Carib-

    bean tilbyder p tropeerne, tller

    krestolstilgngelige ture desvrre

    kun en, og den er p Sct. Thomas.

    For de vrige er m man hoppe i en

    taxa, hvis man skal udenfor byerne.

    Men de enkelte havnebyer med de-

    res mix af europisk og afrikansk

    kultur og gamle koloniarkitektur har

    bestemt ogs noget at byde p. G

    p opdagelse i Charlotte Amalia, der

    stadig har danske gadenavne fra den

    danske kolonitid og se Christian Fort,

    der i dag rummer et museum, hvortil

    der er adgang i krestol.

    Snus rundt i San Juans gamle bydel,

    som er grundlagt under den span-

    ske kolonitid. Det er en udfordring af

    passere byens stejle gader og smalle

    fortove, men der er masser af mulig-

    heder for hvil ved byens cafeer.

    De lange strandpromenader i hol-

    landske Phillipsburg er niveaufri, og

    her er der rkker af butikker, cafeer

    og restauranter. Med god hjlp kan

    man komme ned til strandkanten,

    men der er ingen srlig krestolstil-

    gngelighed.

    I Nassau, hvis hovedgade, Bay Street

    er ankeret med gte colonialstyle

    huse, faldbydes toldfrie varer. Her

    kan en god handel gres.

    STRSTE FRYGTMin strste frygt inden rejsen var, om

    jeg ville blive ssyg. Jeg er absolut

    ikke sstrk og har vret ssyg p

    Oslobden, Bornholmerbden og

    endog yvebden til rhus. Men jeg

    klarede alle syv dgn uden ssyge-

    piller p trods af et uvejr undervejs

    p vores tur. Selv 10 meter hje bl-

    ger gav kun en svag vuggen. For-

    klaringen er, at disse store skibe er

    teknologisk udstyret med store stabi-

    lisatorer, der modvirker blgegang.

    Mine bedste souvenirs fra mit caribiske

    krydstogt er en kvittering, der hnger

    p mit kleskab med adressen Dron-

    ningens Gade, St. Thomas, og den

    mrke, lokale rom, jeg kbte i et lille

    supermarked i San Juan. Gode minder

    om en rejse, som bd p stjerneklare

    aftener midt p Atlanterhavet, gourmet

    i bedste Titanic-stil, en helt srlig stem-

    ning i Charlotte Amalia med sine dan-

    ske gadenavne fra en svunden tid og

    indsejlingen til erne med de vajende

    palmer, hvide strande og azurbl hav.

    Handitours tilbyder krydstogtrejser til Caribien med Navigator of the Seas. Find fl ere oplysninger p handitours.dk eller ring til Handitours p tlf.: 7022 7252.

    Postkort fra Caribien lyver ikke. Her er vejrende palmer, hvide sandstrande og azurblt hav, og det tropiske klima giver varmt og behageligt vejr ret rundt.

  • 30

    TIP EN 13NER 1 X 2

    1I 1700 tallet kunne man amputere et ben

    p ca 1 minut, hvordan lukkede man sret ?Ved at sy

    Ved at lgge en

    stram snor om, over

    amputationsstedet

    Ved at brnde

    stedet med en

    glohed jernplade

    2 Hvor gammel er Amputationskredsen, AK? 3 r 7 r 10 r

    3 Hvad hedder AKs formand? Susanne Olsen Solveig Hansen Hans Ole Hansen

    4Hvor mange medfdt amputerede er der i

    AKs bestyrelse?1 2 3

    5 Hvor mange kontakpersoner er der i AK? 15 25 35

    6Hvad koster et rmaabonnement p

    AmputationsNyt (5 blade pr udgivelse)?200 800 1200

    7 Hvor mange medlemmer har AK, ca.? 400 600 800

    8Hvor mange amputerede antager AK, der

    er i Danmark?5000 15000 25000

    9Hvad er den hyppigste rsag til ben-

    amputationer?

    Kredslbs-

    sygdommeKrft Frdselsuheld

    10 Kan hlhjden justeres p benproteser? Nej Kun af bandagisterJa, men den type

    er dyr

    11Findes der proteser, der er knogleforank-

    rede med titanskruer?

    Ja, men kun til

    tnder

    Ja, men kun til tn-

    der og armproteser

    Ja, ogs

    benproteser

    12Hvor mange landsdkkende amputati-

    onsforeninger ndes der i Norge?1 2 3

    13Hvor mange andre specialkredse er der i

    Dansk Handicap Forbund?1 2 3

    I forbindelse med en messe p Kbenhavns Rdhus i forret fi k messegsterne lejlighed til at teste deres viden om os amputerede og vores foreningsliv. Der var mange, der fandt sprgs-mlene svre og det gav anledning til mange gode snakke. Her kan du selv teste din viden. Svarene vil blive bragt i nste nummer af Amputations-Nyt. God fornjelse med testen.

    Test din viden

    Af Solveig Hansen, [email protected]

  • 31A nyt august 2007

    Da Joe var 8 r gammel, mistede

    han et ben i en tra kulykke. Skolen

    han gik p, var som de este sko-

    ler i Ghana, fattig, og man tog ikke

    srlige hensyn til handicappede i

    idrtstimerne, hvor drengene spil-

    lede fodbold, og pigerne havde dans

    og musik. Joe mtte bare tage kryk-

    kerne med p banen og gre sig eks-

    tra umage for at vre med.

    Det er derfor jeg er blevet s god til

    at spille fodbold, smiler han.

    DE CYKLENDE TELEFONERJoe er fdt i Ghanas hovedstad Ac-

    cra og er i dag 24 r gammel. Han har

    ingen uddannelse ud over folkesko-

    len, og k sit frste job, med at slge

    fdevarer p gaden, som 14-rig. De

    sidste mange r har han tjent sine

    penge ved at vre telefonslger

    under det ghanesiske handicapfor-

    bund GSPD. I Accra er det de fr-

    reste, der har telefon, s GSPD har 9

    cyklende telefoner i byen, der slger

    telefontid til folk, der har brug for at

    ringe. Joe arbejder de este dage op

    til 12 timer, og selv om han er en af

    de bedste slgere, er det stadig en

    hrd branche. Der kommer ere og

    ere telefonslgere, og samtidig er

    mobiltelefoner p hastig fremmarch

    ogs i Ghana.

    DET BLIVER DEJLIGT AT SPILLE P GRSJoes store passion er fodbold. Han

    trner 3 gange om ugen p et hold

    med 13-14 andre med forskellige

    handicap nogle har lammelser,

    nogle er amputerede som Joe, og

    nogle er dve. Indtil for nyligt har de

    trnet p det nationale stadion, men

    for tiden er det under renovation

    med henblik p Nations Cup 2008

    (det afrikanske fodboldmesterskab),

    hvor Ghana er vrt. Derfor trner

    holdet nu p stranden.

    Det er okay, siger Joe uden overbe-

    visning i stemmen, og tilfjer: Men

    det bliver dejligt at komme tilbage

    p stadion, hvor der jo er grs!.

    De drlige trningsforhold er ikke

    fodboldholdets eneste forhindring.

    De har kun n bold at spille med, og

    holdet har ikke haft nogen trner i

    lang tid. men Joe, der er anfrer, har

    vret en god indpisker p holdet,

    og p det seneste er han blevet ud-

    nvnt som ny trner for holdet.

    SPILLER MOD PIGEHOLDDer er ingen turnering i Ghana for

    handicaphold, s de arrangerer selv

    kampe mod bde ikke-handicap-

    pede pigehold og mod et handicap-

    hold i Kumasi, en by der ligger 6 ti-

    mer nord for Accra. Joe synes, det er

    helt nt at spille mod pigerne.

    Alene det at der er nogen at spille

    mod, gr det sjovere at trne, siger

    han med et stort grin. Holdet har

    ogs spillet enkelte opvisningskam-

    pe i forbindelse med det lokale mes-

    terholds kampe.

    Det er helt fantastisk at spille for

    ere tusinde tilskuere, og de jubler

    lige s meget, nr vi scorer, som ved

    den efterflgende kamp, fortller

    Joe, der drmmer om, at Ghana Am-

    putee Soccer skal vokse sig s stor,

    at det bliver muligt at lave en rigtig

    turnering.

    JOES DRMME At blive gift og f brn helst 2

    drenge og en pige

    At f arbejde som sports manager

    indenfor handicapidrt i Ghana

    At spare op til et hus og til en ud-

    dannelse

    Selv at kunne bygge eget hus til sin

    familie

    Etbenede Joe Amoo bde spiller og trner fodbold for amputerede. Her kommer et portrt af en handicapidrttens mange ildsjle i Ghana.

    Det bliver dejligt at spille p grs

    Af Handicapidrtskonsulent Ole Ansbjerg

  • Af Ingelise Rohde

    Man spiser sent i Grkenland. Vi

    standser op ved en gammel ruin,

    hvor der er indrettet restaurant. Der

    er grsk musik og en duft af mad og

    krydderier. Vi gr indenfor og bestiller

    ere sm grske specialiteter, og det

    smager himmelsk. Grundsubstansen i

    alle retterne er olivenolien, som gr-

    kerne bruger bde ind- og udvortes!

    Stemningen er afslappet blandt de

    lokale grkere, der tydeligvis hygger

    sig. Der synges og spilles irefaldende

    musik. Brnene er ogs med, selv om

    det er sent. En lille fyr p et par r

    - med store mrke jne gr rundt og

    kigger undersgende p bde men-

    nesker og ting. Han fr mange smil

    og krtegn. Han hedder Antonis, og

    han er srligt optaget af saltbsserne

    p bordene, og m gang p gang for-

    visse sig om, at nr man vender dem

    p hovedet, drysser der salt ud.

    Grkerne er imdekommende og

    hjlpsomme. Vi er ikke ret lnge

    ved en forhindring, fr der tilbydes

    assistance fra ere sider. Jeg skulle

    have min krestol op over et par trin

    ind til restauranten.

    Dette er en rejsebeskrivelse, hvor jeg

    gerne vil fortlle om en tur til Eria

    Resort p Kreta. Turen var tilrettelagt

    af ChrisTravel, som er et mindre rej-

    sebureau, der i mange r har specia-

    liseret sig i rejser for mennesker med

    forskellige handicaps.

    TRANSPORTEfter 3 timers yvetur landede vi i

    Chanias lufthavn, hvor 2 hjlpere var

    parat til at assistere med den prakti-

    ske del. Udenfor stod Erias liftbus pa-

    rat, og efter 40 minutters krsel var vi

    p Eria Resort i Marleme.

    Eria Resort er et nyt 4 stjernet hotel

    med srdeles god tilgngelighed.

    Alle vrelser er med balkon, har ele-

    vationsseng og et velindrettet bade-

    vrelse for krestolsbrugere. Der er

    masser af hndgreb at sttte sig til.

    Hjlp kan fs hele dgnet, og der er

    alarmknap for assistance.

    En skn swimmingpool er omgivet

    af en isebelagt terrasse, hvor man

    f.eks. kan nyde en god middag eller

    en kop ka e.

    Sol og varme p Kreta en rejsebeskrivelseDet er aften i byen Chania p Kreta. Natten er lun, og der er masser af aktivitet i de mange ga-debutikker, hvor ejerne er ude, parate til at sl en handel af. Sm kirker p stribe er bne, og man kan g ind og opleve smukke ikoner eller sge stilhed i meditation.

    32

  • I klderen er et trningscenter til fri

    afbenyttelse. Der kan mod betaling

    fs massage og fysioterapi. Der er

    jacuzzi, og der kan bl.a. lejes lift, el-k-

    restol og mini-scooter. Der er elevator.

    P 1. sal er restauranten indrettet

    med god plads til at komme rundt.

    Der er vinduer p de tre sider og en

    fantastisk ot udsigt til bde bjerge,

    hav og olivenlunde.

    I gafstand gennem den sknneste oli-

    ven- og appelsinlund frer vejen ned

    til Marleme og stranden. Her er mas-

    sevis af barer, diskoteker og supermar-

    keder, hvor der er i stor udstrkning

    er taget hensyn til krestolsbrugere. I

    omrdet ligger ere mindre smbyer

    med imponerende liv og aktivitet.

    CHANIAChania er en spndende by med

    mange historiske minder, og den

    er den strste by i den vestlige del

    af Kreta. Fra Souda bugten udgr

    frger til Athen og Rhodos. Byen er

    todelt: Den nye bydel med forretnin-

    ger, banker, og det kendte indendrs

    marked mv. Den gamle bydel, som

    ligger omkring den venetianske havn

    med dens smalle gader, har en arki-

    tektur, som brer prg af arabisk,

    venetiansk og tyrkisk bygningskunst.

    Desvrre blev smukke bygninger

    delagt af tyske bombardementer i

    1941.

    Nogenlunde midt i Chania ligger den

    store markedsbygning. Den er byg-

    get i form af et kors med indgange i

    alle 4 verdenshjrner. P Hanis cen-

    trale marked kan man kbe faktisk

    alt, hvad hjertet mtte begre inden

    for lokale fdevarer: Oste, plsevarer,

    sk, olivenolie, oliven, honning, aro-

    matiske urter, spisekastanjer, valnd-

    der, meget til den sde tand, vin og

    kretensisk druesnaps. Tag dertil om

    formiddagen, hvor udvalget af varer

    er strst - men aldrig om sndagen, hvor der holdes fri.

    I den tidligere San Francesco kirke er

    indrettet et arkologisk museum, hvor

    vi oplevede en n samling af minoisk

    keramik og grsk-romerske skulpturer.

    Her er et af byens f handicaptoiletter!

    Omkring Chania - kysten ndes der

    ere laguner, som er fantastiske at

    svmme i. Vandet er krystalklart, s

    man bde kan se bunden og de man-

    ge otte sk

    Omkring havnen ligger restaurationer,

    barer, taverner, ka ebarer, ouzorier og

    pubber, der gerne vil have gster. Vi

    blev nrmest hentet ind p en sd og

    behagelig mde. Om aftenen er om-

    rdet oplyst med kulrte lamper.

    Eria Resort har udarbejdet en guide,

    som frer til det mest spektakulre

    i Chania, og vi kunne vlge museer

    og indkbsmuligheder, alt efter tem-

    perament og smag.

    SAMARIA KLFTENDet er Europas lngste klft med en

    slugt p 16 km. Skal man en tur der-

    ned, hvilket skulle vre en kmpeop-

    levelse, er det kun for mennesker med

    en god fysik. De frste 800 meter for-

    ceres af en trappelignende skrning,

    men ogs omrdet ved Samaria Klf-

    ten er absolut et besg vrd.

    Vi krte med Erias liftbus op til Om-

    alos sletten i ca. 1200 meters. hjde.

    Ved nedgangen til klften ligger et

    cafeteria, hvor vi k fyldt energide-

    poterne op.

    Turen op p hjsletten var en stor

    oplevelse. Skiftende natur med pinje

    og cypres, og masser af vildtvoksen-

    de timian og bjergte. En ok geder

    krydsede vejen, og kunne kravle n-

    sten lodret op af de stejle skrninger.

    Eria Resort kan foresl mange ere

    ud ugter med god tilgngelighed.

    Det var nogle dejlige dage, vi tilbragte

    p Kreta, og vi vil gerne p det varme-

    ste anbefale stedet. Det giver energi

    og lyst til udfoldelse, nr man ikke

    skal sls med praktiske problemer, nr

    man kommer til bestemmelsesstedet.

    Rigtig god tur til Eria Resort p Kreta!

    Flere oplysninger fs ved henvendel-

    se til ChrisTravel, tlf.: 4448 2119 eller

    p www.christravel.dk

    33A nyt august 2007

  • Bent Dam NielsenLrbensamputeretHorsensTlf. 75 61 00 48

    Freddie FrsterLrbensamputeretSilkeborgTlf. 86 80 60 41

    Ib HochAmputeret i hofteleddetHorsensTlf. 86 53 80 85

    Michael Soelberg PedersenArm- og skulderamputeretSolbjerg, rhusTlf. 86 16 30 18

    Solveig HansenArm- og benamputeretSilkeborgTlf. 98 22 33 89

    Helle SzydlowskiLrbensamputeretrhusTlf. 86 26 24 58

    Birte HaarboLrbensamputeretFredericiaTlf. 75 91 01 82Mobil: 50 49 82 88

    Tonny PluogLrbensamputeretNstvedTlf. 55 44 21 51Mobil: 20 42 66 68

    Arvid WestadDobbelt benamputeret u/knMiddelfartTlf. 64 41 63 16

    Dora JensenUnderbensamputeretSvendborgTlf. 62 20 53 90

    Henning Baage Dobbelt benamputeret u/knOdenseTlf. 66 15 09 06

    Jakob Nielsen LrbensamputeretSvendborgTlf. 62 22 95 46

    34

    Alex GeertsenLrbensamputeretMariboMobil: 23 30 50 61

    Annelise HansenMangler underarmGillelejeTlf. 49 71 98 61

    Ea EskildsenLrbensamputeretVanlseTlf. 60 15 91 61

    Gerda AndersenUnderbensamputeretNr. AlslevTlf. 54 43 43 15

    Hans Ole HansenUnderbensamputeretStubbekbingTlf. 54 60 03 67

    Lillian LarsenArmamputeretJgersprisTlf. 47 53 65 17

    Poul MarcussenLrbensamputeretNstvedTlf. 55 73 27 15

    KontaktpersonerHAR DU BRUG FOR EN SNAK?En rkke kontaktpersoner, som selv

    er amputerede, vil efter aftale kom-

    me p besg til en personlig snak.

    Tilbudet er frst og fremmest rettet

    mod nyamputerede og hospitals-

    indlagte i det omrde, hvor kontakt-

    personen bor, men private besg og

    besg lngere vk kan ogs aftales.

    En del kontaktpersoner har partnere,

    der ligeledes stiller sig til rdighed

    for en prrendesnak.

    Fler du dig parat til at gre en ind-

    sats for andre, er du velkommen til

    at rette henvendelse til Amputati-

    onskredsens nstformand, Hen-

    ning Baage Andersen for at drfte

    muligheden for at komme med i

    SJLLAND OG ERNE

    FYN

    MIDTJYLLAND

  • A nyt januar 2007 35

    Bjarne MllerDobbelt knleds amputeretSnderborgTlf. 73 68 50 40

    Krista HansenUnderbensamputeretEsbjergTlf. 75 45 97 19

    Almaz Nsborg-AndersenDobbelt benamputeret un-der knetHaderslevTlf. 74 52 82 78

    Lise MoseLrbensamputeretVojensTlf. 62 66 14 26Mobil 40 45 14 26

    Kim Brogaard ChristensenDobb. lrbensamputeretHirtshalsTlf. 96 56 04 22

    Bliv medlemMedlemskab af Dansk Handicap Forbund, Amputationskredsen, pris 230,- kr. for enkeltmedlemmer, kr. 345 for husstand. Som medlem modtager man bde Amputations-NYT og forbundets blad HandicapNYT. Medlemskabet giver adgang til arrangementer i Amputationskredsen og i forbundet, bde p landsplan og lokalt.

    Navn(e): _________________________________________________________

    Adresse: _________________________________________________________

    Postnr./By: _______________________________________________________

    Kommune: _______________________________________________________

    Telefon: __________________________________________________________

    Evt. mailadresse: __________________________________________________

    Fdselsr: ________________________________________________________

    Jeg er amputeret angiv hvor: ____________________________________ Jeg har andet handicap angiv hvilket: ____________________________ Jeg nsker desuden optagelse i Forldrekredsen

    (forldre til brn med handicap)

    Jeg nsker desuden optagelse i Ungdomskredsen (unge 14 35 r) Jeg nsker desuden optagelse i RYK (kredsen af rygmarvsskadede)Underskrift: ______________________________________________________

    Abonner p AmputationsNYTSom noget nyt tilbyder vi abonnement p AmputationsNYT

    Almindeligt abonnement, kr. 175,- rligt Firmaabonnement, kr. 800,- rligt for fem eksemplarer af hvert bladNavn(e): _________________________________________________________

    Adresse: _________________________________________________________

    Postnr./By: _______________________________________________________

    Telefon: __________________________________________________________

    Evt. mailadresse: __________________________________________________

    SYDJYLLAND

    NORDJYLLAND

    Am

    putationskredsen

    Dansk H

    andicap Forb

    und

    Hans Knudsens Plads 1 A

    , 1.

    2100 Kbenhavn

    Porto

    3/2007

    vores korps af kontaktpersoner.

    Ligeledes er fagpersoner velkomne

    til at kontakte Henning for aftale om

    foredrag/undervisning. Henning

    kan kontaktes p 66 15 09 06 og

    [email protected]

  • Id nr.: 46172Dansk Handicap ForbundHans Knudsens Plads 1A2100 Kbenhavn