DEBAT DEBAT

64 VORESBØRN.DK 65VORESBØRN.DK

!!

DEBAT

65VORESBØRN.DK

DEBAT

64 VORESBØRN.DK

Sætter du dig ud på toilettet og ammer, eller åbner du glad og gerne for skjorten ved cafébordet?

Mød to barslende mødre med hver deres holdning til o!entlig amning.

TEKST CHRISTINA FABRIN LARSEN FOTO SINE NIELSEN OG FOTOGRAFERNE VESTERBRO, AALBORG

Offentlig amning i FolketingetI april kom offentlig amning op i Folketinget. ‘Beslut-ningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer imod forskelsbehandling i det offentlige rum af mødre, der ammer deres børn, og forældre, der giver flaskemad til deres baby. I mod-sætning til i Danmark er der i andre lande, såsom Australien og Skotland, lovgivning, som sikrer, at mødre kan amme på offentlige steder.’ Forslaget ligger stadig til behandling.KILDE: FOLKETINGET.

Hvor er det mærkeligste sted du har ammet?" “Foran en katolsk præst, der uanfægtet fortsatte med at tale med mig.”

" “På stol ved siden af returpant-flaske- automaten i Føtex.”

" “Mens jeg fik min ankel-tattoo.”

" “På ryggen af en elefant.”

" “I bilen! Med babs ned til autostolen. Godt, man har hængetasker!”

" “I Bilka ved kassen, mens vi betalte.”

" “I Ikea stående i et udstillingskøkken.”

KILDE: FACEBOOK-GRUPPEN FRIHED-TIL-AMNING-I-DET-OFFENTLIGE-RUM.

O!entlig amning = tilbageskridt for ligestillingen? I Frankrig skyder "loso!en og feministen Elisabeth Badinter i sin seneste bog Kon!ikten. Kvinden og moderen med skarpt mod o!entlig amning og amning generelt som et tilbageskridt for ligestillingen. ‘Babyerne er blevet mandschauvi-nismens bedste allierede, hvorimod sutte#asken og engangsbleerne har været et afgørende instrument i kvinders frigørelse’ skriver Badinter.KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD.

AMNING I DET OFFENTLIGE RUM?Offentlig amning hænger sammen med den seksuelle frigørelse og kvindeoprøret i 1960’erne og

1970’erne. Et af de mest berømte billeder derfra er af Tine Schmedes,

som blev valgt ind på Christiania-listen i 1971 og ammede sit barn under Borgerrepræsentationens møder.

KILDE: KVINFO.

AMME-DEBAT

ER DET OKAY AT AMME

OFFENTLIGT?

Et udpluk

For

Imod

DEBAT DEBAT

66 VORESBØRN.DK 67VORESBØRN.DK

!!

“Jeg bruger min situationsfornemmelse”Jeg vil ud og være socialAt kunne amme på en café betyder, at jeg ikke er underlagt et skema for, hvornår jeg kan komme ud. Og vi mødre skal ud! Vi har behov for at være en del af fællesskabet. Vi skal ud at gå, socialiseres, stimuleres og kultiveres. Hygge ude præcis som alle andre voksne. At sidde gemt væk på et cafétoilet er bare ikke rart.

Babyer kan ikke udsætte deres behov for madHvorfor spiser jeg så ikke bare min croissant hurtigt og springer amningen over, til jeg er hjemme, så jeg slipper for at krænke andre? Fordi mit barn ikke kan udsætte behovet for mad. Forklar en lille baby, at nu er det ikke spisetid. Det er der ikke noget, der hedder. Herudover er der de helt straight facts: Det øger risikoen for brystbetændelse ikke at få brysterne tømt, og det er vigtigt at stimulere mælkeproduktionen, som ellers kan falde. Derfor skal det være ordentligt hver gang. Alternativt går det ud over både mig og min baby.

Udelukkelse er intolerant – amningen er nødvendigDet er et vigtigt signal at sende, at man accepterer amning. Amning anbefales i Danmark grundet sundhed, så det hænger ikke sammen at være imod. Det er diskriminerende at udelukke ammende mødre fra fællesskabet på grund af en handling, der er nødvendig for babys velbefindende. I mine øjne er det et!sexistisk!argument at bruge blufærdighedsloven, da bryster i den forbin-delse intet har med sex at gøre, men med overlevelse for baby. Rent menne-skeligt er det et signal om manglende tolerance. Jeg forstår ikke holdningen, men respekterer den. Jeg ønsker ikke at komme, hvor mit barn og jeg ikke er ønskede. Måske man skulle lave tydelige stickers med et babse-ikon med streg over til de pågældende steder. Det er klar besked.

Lortebleer ved bordet, nej. Amning, ja.Jeg tror desværre, at debatten for mange handler om koblingen med de der klamme lortebleer, som nogle mødre skifter offentligt på caféer. Der er mange mødre, som ikke har situationsfornemmelse. Vi kan blive enige om, at selv om der er krudt på en prut, og bleen skal skiftes hurtigt, så hører hverken skiftning eller overdrevent svineri hjemme ved cafeborde. Men det gør am-ning. Så længe man tager hensyn og ikke blafrer med brysterne.

Jeg bruger min situationsfornemmelse Jeg sætter jeg mig ikke ned midt i en butik og ammer, men spørger, om jeg må amme i for eksempel et prøverum.!Hvis der på en cafe er mange menne-sker, tager jeg en stofble over skulderen, brystet og den lille. Eller vender mig om,!så andre ikke behøver at se på mit ‘udstyr’. Fornemmer jeg åben-hed og afslappethed et mindre sted, ammer jeg naturligt blottet. Ingen af delene stresser mig. Det ville stresse mig mere at være gemt væk på et toilet. Jeg har hverken lyst til at blive overbegloet eller til at krænke andre. Det er sikkert heller ikke sjovt for personalet at henvende sig til en ammende kvinde og sige stop til det livgivende, hun har gang i. !

Ammende mødre er en god forretningArgumentet i debatten om, at vi ikke bruger nok penge, er forkælet, for de tidspunkter, hvor ammende mødre florerer, er som oftest de tidsrum, hvor mange andre er på arbejde. Derfor er det vel win-win. For mine stamsteder er jeg blevet en god forretning, tænker jeg. Mit barn tillader alligevel ikke, at jeg hænger ud en hel dag. Find situationsfornemmelsen frem: Hvis man har spist sin croissant og drukket stedets gratis vand, er det nok ikke pas-sende at blive hængende, hvis der er andre der gerne vil have et bord.

Lovgivning er for ekstremtI Danmark er blufærdighedsloven et værktøj for de erhvervsdrivende, som må bestemme over deres gesjæft. Jeg er overrasket over, at et land som Skot-land faktisk har vedtaget ved lov, at man ikke må afvise en ammende. Det er i mine øjne for vildt på den omvendte måde af den danske. Al lovgivning om noget så naturligt er uforståeligt for mig.

dem mere end det at gå afsides. Der er ro på toilettet bag lukket dør, og man behøver ikke bekymre sig for, om nogen kigger, eller om nogen bliver stødt. Dermed har baby det også rarere. Min søn vil da ikke om nogle år komme og spørge, hvorfor han skulle have mad på toilettet. Han er ligeglad. Men han er tæt på mig, og det er det vigtigste.

Jeg forstår udmærket dem, som bliver stødt Jeg beder gerne en ammende kvinde om at pakke brystet væk og gå af- sides – også hvis det er en god veninde. Brysterne er en del af kvinden, som er privat, og jeg forstår udmærket dem, som bliver stødt. Jeg har drengevenner, som siger, at de ikke kan forlige sig med tanken om kvinde bryster som noget smukt, efter at de har set en amning med amme- indlæg og løbende bryst. Handlingen er naturlig, ja. Men det betyder ikke, at alle skal se den, selv om brysterne i situationen er madbeholdere.

Det er ikke skamfuldt at give flaskeDet er urimeligt at forvente, at alle er okay med offentlig amning. Uden nødvendigvis at være dårlige mennesker af den grund. Jeg har en for-nemmelse af, at de mange mødre, som slår på tromme for friheden til at amme offentligt, gerne vil fremstå som de bedste mødre. De gør det skamfuldt, usselt og diskriminerende at blive gemt væk på et roligt toilet uden nysgerrige øjne og i øvrigt også at bruge modermælkserstatning. Jeg er ikke enig. Argumentet om lortebleer har jeg aldrig selv brugt mod nogen, der ammer offentligt. Det er jo i en helt anden kategori. Det er selve amningen, jeg opponerer imod.

Blufærdighedsloven skal ikke ændres Amning er for mange mennesker blufærdighedskrænkende. Selvfølgelig er det babys ret at få mad. Men den kan man give baby uden at gøre det offentligt. Jeg synes ikke, offentlige steder skal tvinges til at acceptere det via en ændring i blufærdighedsloven eller lignende. Til gengæld synes jeg måske, at stederne bør være imødekommende med ammerum eller -hjørner til dem, der modsat mig ikke bryder sig om at sidde på toilettet og amme. Amning skal være en rar stund.

"A

MOR Susanne Sass Ebsen, 35 år, senior projektleder på reklamebureau.BØRN Malou, 5 mdr. og Loui, 2 år.

“Andreskal ikkese mine bryster”Jeg ammer foran familien, men ikke foran vennerAmning er en privat sag. Både hvad angår mig og andre kvinder i det offentlige rum. Jeg ammer min søn foran familien derhjemme, men ikke altid foran venner. Når vi er ude – hvilket vi ofte er – skal andre ikke se mine bryster. Jeg bryder mig heller ikke om at se andre amme. Jeg sætter mig altid på stedets toilet oven på brættet eller i min bil. På den måde kan jeg sagtens være en del af fællesskabet, men uden at støde andre. Jeg nyder selv roen.

Min søn er ligeglad med, om vi sidder på toilettetI ammedebatten lyder det, at det er svært at opretholde et socialt liv, hvis man ikke må amme ved bordet, men skal gå afsides. Min søn får indimellem bare en kort, hurtig sjat nede på toilettet, så kan han få resten senere der-hjemme, og vi får hyggen med. Vi er sjældent ude meget lang tid. Det synes jeg sagtens, at flere kvinder kunne gøre brug af. I stedet kæmper de med stofbleer, som alligevel afslører mere, end de skjuler, og virker til at stresse

NE"MOR Louise Guldbæk Arentzen, 24 år, butiks- assistent.BABY Mathias, 4 mdr.

Ingen løbende hængebryster i det offentlige rum, tak! Louise går afsides eller tager hjem for at amme.

Vi mødre skal ud og være sammen med andre, ikke gemme os væk på et cafetoilet, mener Susanne.

DEBAT

68 VORESBØRN.DK

Det handler om babys ret til madSarah Thomsen, formand for foreningen Forældre og Fødsel.

I vil ændre fokus fra mors ret til babys. Hvorfor?Ammedebatten flyder over med snak om mors rettigheder, men det handler om babys ret til mad. Hvorfor må spædbørn ikke få stillet deres sult? Oveni skal ba-byer prøve verden af, og det gør de glimrende i mors trygge favn på en café. En mor, der ikke føler sig velkommen, mens hun am-mer, bliver usikker. Det mærker barnet og vægrer sig måske mod amningen. Mor bliver nervøs, og så er en ond cirkel startet.

Hvorfor kan mor og barn ikke nyde roen hjemme?At være ude blandt folk har en gavnlig virkning på psyken og kan forebygge en efterfødsels- reaktion. Mor kan lægge serve-ringspresset derhjemme og få maden stillet foran sig. Det er et hårdt ræs med baby, manglende nattesøvn og den nye rolle som forælder, så at komme ud og føle sig ‘normal’ har stor betydning.

Er offentlig amning godt for andre end mor og baby?Det er vigtigt for samfundet, at kommende mødre ser amning. Det modsatte har en selvforstær-kende effekt med færre, der vil amme. Amning er det sundeste for baby, hvis man kan. I sidste ende vil det gøre en forskel sam-fundsøkonomisk med børns og mødres sygdomme, da amning er gavnligt for begge.

Vi lever i en rettighedskultur Emilia van Hauen, sociolog, forfatter, foredragsholder og kommentator. Se mere på Emiliavanhauen.dk

Hvorfor bliver ammede-batten så ophidset? Fordi vi lever i en individualise-ret rettighedskultur, hvor vi tænker på, hvordan jeg har det. Velfærdssamfundet har trænet os i at tænke rettigheder mere end pligt og fællesskab. Når vi oplever, at ‘de andre’ forhindrer os i at leve ‘min ret’ ud, går det galt. Offentlig amning kan for-hindre en kunde i at få den for-ventede oplevelse. Den kultur lever side om side med et bredt kulturopbrud med autoriteter.

Hvorfor bliver nogle kræn-kede over noget naturligt? Vi har også en krænkelses- kultur og lader os krænke høj-lydt, og af ting, som vi aldrig ville have rynket på næsen af før. Samtidig er det blevet uhyre let at klage via de sociale medier. Vi har mistet fornem-melsen af vores egen betydning i forhold til fællesskabets.

Hvordan finder vi sammen i et rettighedssamfund?Vi skal lære vores børn at være sociale, så de forstår, hvornår de skal sætte deres egne behov til side, så der er plads til alle. Fri-sindet skal vi være glade for. Men alt med måde. Der er mødre, som viser alt frem under en amning, og det er ikke særlig hensynsfuldt. Det samme med mænd i bar overkrop. Det er et spørgsmål om hensyn. En glemt dyd i vores samfund.

Restauratører føler sig klemtAnne Gram, politisk kon-sulent i Horesta (restauran-ternes brancheorganisation)

Hvorfor er det svært at takle amning på caféer?De fleste cafeejere har det helt fint med amning. Når der indi-mellem er problemer, er det ofte, fordi en restauratør skal tilgodese den ammende mor på den ene side og den kunde, som ikke vil se på amningen, på den anden. Det kan handle om en dyr middag for begges vedkommende. Restauratøren kan frit bestemme, men det er ikke et nemt valg. Trods tiltag med for eksempel ammerum sker det alligevel, at mødre føler sig forfordelt.

Hvor meget fylder amme-problemet hos jer?Vi undersøgte for to år siden, hvor mange af vores medlem-mer, der havde et egentligt for-bud mod amning. Det var blot ni ud af 600 medlemmer. De står åbent frem med det, så man kan fravælge deres sted og undgå en ubehagelig oplevelse.

Kan du forstå, at nogle mødre føler sig forfordelt?Ammende mødre har mange muligheder for at finde steder, hvor man uden problemer kan amme. De kan opleve at blive vist hen til et ammerum. Men så er det ikke mor og baby, der afvises, men selve handlingen: amningen. Vi har heldigvis en del caféer, der ligefrem skilter med, at amning er mere end velkommen ved bordene.

Blufærdigheds- loven skal ændresÔzlem Cekic, folketings- medlem for SF.

Du kæmper en indædt kamp for amning. Hvorfor?Det er nødvendigt, at vi fra lov- giverside fastslår, at amning ikke kan rubriceres som blufærdig-hedskrænkelse og føre til bortvis-ning fra et offentligt sted. Det handler om at sende et signal om, at amning er naturligt. Restaura- tioner, caféer og offentlige steder kan vælge at have babyfri om- råder, ligesom de kan vælge hvor lang tid kunder må sidde, når de kun har købt en kop kaffe. Men børn har ret til mad, og mødre der ammer, skal ikke forvises til kulden eller toilettet.

Hvilken forskel vil en ændring af loven gøre?Det er vigtigt for et barns sund-hed, at det ammes.!Men det er også vigtigt, at kvinder har mulig-hed for at deltage i samfundslivet i den periode, de ammer. De skal ikke sidde derhjemme. Derfor er ændringen i loven vigtig, så de kommer ud og ikke skal bekymre sig om, hvor det er okay at amme.

Hvilke andre lande kunne vi lære af ?I Australien, Skotland og USA pointeres det eksplicit i lovgivnin-gen, at amning ikke er blufærdig-hedskrænkende. Det gør det ikke i Danmark, og det er grunden til, at Ligebehandlingsnævnet har accepteret afvisning af ammende kvinder fra cafeer.

DET SIGER DE KLOGEHandler det om sult, blufærdighed, kvindekamp eller penge?

Ammedebatten når vidt omkring.TEKST CHRISTINA FABRIN LARSEN FOTO PR