ALUUILULIARMIUT AVIISIAT

Ilulissat uge avis uge 19 nr. 4

AKEQANNGITSUMIKOQARASUAATIKKUTINNIMINNIINEQ:80 11 17

Piffissat inniminniivissat: 08.30 – 09.30 -ataasinngorneq,marlunngorneq, pingasunngorneq, tallimanngorneq.Sisamanngornermi inniminniisoqarsinnaanngilaq.

PINASUARTARIALLITNapparsimaleriataarnermi illoqarfimmi in uttaasunuttamanut oqarasuaatikkut siunnersuineqilitsersuinerlu ulloq unnuarlu neqeroorutaavoq.Peqqinnissaq assigisaallu pillugit peqqissaanermiksulialimmit siunnersorneqarneq nal. 13-14. Oqarasuaat:94 71 37Pulaarfissat:Nal. 14 – 20

MEERAAQQERISUTOqarasuaatikkut saaffiginninneq imal. piffissamikinniminniineqUlluinnaat tamaasa nal. 9 - 10.

ANGERLARSIMAFFIMMI PEQQISSAASUTOqarasuaatikkut saaffiginninneq imal. piffissamikinniminniineqUlluinnaat tamaasa nal. 9 - 10.

ERNISUSSIORTOQOqarasuaatikkut saaffiginninneq imal. piffissamikinniminniineqOqarasuaat: 94 71 35

MISISSORTINNERNIT AKISSUTISINEQNal. 10.00 kingorna misissortinnernit assigiinngitsunitqinnguartartillunilu assilisinnernit akissutisisoqartarpoq.

NAKORSAATINIK TUNNIUSSINEQAtaasinngorneq, marlunngorneq, pingasunngorneq,tallimanngorneq nal. 9-11 sisamanngornermilu nal.16-17

AAVIISARFIKAtaasinngornermiit tallimanngorneq ilanngullugunal. 9 – 12.

VENEREAAtaasinngorneq, pingasunngorneq tallimanngorner-

GRATIS TIDSBESTILLINGPÅ TELEFON80 11 17

Åbningstider for tidsbestilling: 08.30 – 09.30Mandag, tirsdag,onsdag, fredag.Ikke torsdag

AKUTTelefonisk rådgivning og vejledning ved akutopstået sygdomtil alle byens borgere tilbydes døgnet rundt.

ÅBEN RÅDGIVNING VEDRØRENDESUNDHED MV.FRA EN SYGEPLEJEANSAT FRA KL. 13-14Telefon: 94 71 37

BESØGSTIDERkl. 14 - 20SUNDHEDSPLEJENTelefonkonsultation eller tidsbestilling i sund-hedsplejenAlle hverdage fra kl. 9 - 10.

MEDICINUDLEVERINGmandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 9 – 11 ogtorsdag 16-17

LaboratorietÅbent mandag - fredag kl. 9 – 12.

Ilu-Avis Kussangajaannguaq 26B Box 347.

Tlf 56 39 29 E mail: info@Ilu-Avis.gl

Sidste frist for indlevering af meddelser og annoncer er fredag kl 12. Avisen udkommer hver uge Vi frasiger os ansvar for fejl i annoncer der har været til korrektur. Vi holder åbent fra kl.10 til 15 eller efter aftale. Send gerne en mail, så bringer vi nyheden i avisen GRATIS.

www.banken.gl · Tlf. 701234

Upernarnerani angallatisisinnaanermutatatillugu neqeroorut Forårstilbud på bådlån

Majip qaammataani angallammik pisiniassamaarpit, taarsigassarsinissarlu pisariaqartippiuk, taava pilersit-sinermut allagartaliinermullu akiliut pinngitsoortissin-naavat uagut aqqutigaluta taarsigassarsiniaruit.

Eqqaamajuk aamma Netbank Mobilbankilu atorlugit taarsigassarsiniarlutit qinnuteqarsinnaagavit. Tuaviorina – neqeroorut taamaallaat atuuttussaavoq majip qaammataani taarsigassarsiniarluni isumaqatigiissuteqarnermi.

Skal du købe båd her i maj måned, og skal du låne pengene, så sparer du både stiftelses-provision og dokumentgebyr ved oprettelse af lånet hos os.

Husk, du kan nu også ansøge om lån via Netbank- og Mobilbank. Skynd dig – tilbuddet er kun gældende for lån derer aftalt her i maj måned.

Sport · 2. maj 2017 · 15:26 af Mads Pedersen

� � � � �

BILLEDER GM i håndbold fløjtet i gangGrønlandsmesterskaberne i håndbold for damer og herrer er nu fløjtet igang. Og GSS dominans kan allerede mærkes.

GSS og N-48 stod for den første kamp hos damerne. Her vandt storfavoritterne

GSS fra Nuuk med 50-11 mod N-48 fra Ilulissat.

Håndboldentusiaster kan følge med i GM på KNR-TV 2. Se TV-programmet her.

Over artikeln kan man se billeder fra de første kampe.

LÆS OGSÅ GSS favoritter til GM i håndbold

Sport · 2. maj 2017 · 15:26 af Mads Pedersen

� � � � �

BILLEDER GM i håndbold fløjtet i gangGrønlandsmesterskaberne i håndbold for damer og herrer er nu fløjtet igang. Og GSS dominans kan allerede mærkes.

GSS og N-48 stod for den første kamp hos damerne. Her vandt storfavoritterne

GSS fra Nuuk med 50-11 mod N-48 fra Ilulissat.

Håndboldentusiaster kan følge med i GM på KNR-TV 2. Se TV-programmet her.

Over artikeln kan man se billeder fra de første kampe.

LÆS OGSÅ GSS favoritter til GM i håndbold

Sport · 2. maj 2017 · 15:26 af Mads Pedersen

� � � � �

BILLEDER GM i håndbold fløjtet i gangGrønlandsmesterskaberne i håndbold for damer og herrer er nu fløjtet igang. Og GSS dominans kan allerede mærkes.

GSS og N-48 stod for den første kamp hos damerne. Her vandt storfavoritterne

GSS fra Nuuk med 50-11 mod N-48 fra Ilulissat.

Håndboldentusiaster kan følge med i GM på KNR-TV 2. Se TV-programmet her.

Over artikeln kan man se billeder fra de første kampe.

LÆS OGSÅ GSS favoritter til GM i håndbold

GSS mod N-48

Sport · 2. maj 2017 · 15:26 af Mads Pedersen

� � � � �

BILLEDER GM i håndbold fløjtet i gangGrønlandsmesterskaberne i håndbold for damer og herrer er nu fløjtet igang. Og GSS dominans kan allerede mærkes.

GSS og N-48 stod for den første kamp hos damerne. Her vandt storfavoritterne

GSS fra Nuuk med 50-11 mod N-48 fra Ilulissat.

Håndboldentusiaster kan følge med i GM på KNR-TV 2. Se TV-programmet her.

Over artikeln kan man se billeder fra de første kampe.

LÆS OGSÅ GSS favoritter til GM i håndbold

Sport · 2. maj 2017 · 15:26 af Mads Pedersen

� � � � �

BILLEDER GM i håndbold fløjtet i gangGrønlandsmesterskaberne i håndbold for damer og herrer er nu fløjtet igang. Og GSS dominans kan allerede mærkes.

GSS og N-48 stod for den første kamp hos damerne. Her vandt storfavoritterne

GSS fra Nuuk med 50-11 mod N-48 fra Ilulissat.

Håndboldentusiaster kan følge med i GM på KNR-TV 2. Se TV-programmet her.

Over artikeln kan man se billeder fra de første kampe.

LÆS OGSÅ GSS favoritter til GM i håndbold

N-48 mod Nagtoralik

Sport · 2. maj 2017 · 15:26 af Mads Pedersen

� � � � �

BILLEDER GM i håndbold fløjtet i gangGrønlandsmesterskaberne i håndbold for damer og herrer er nu fløjtet igang. Og GSS dominans kan allerede mærkes.

GSS og N-48 stod for den første kamp hos damerne. Her vandt storfavoritterne

GSS fra Nuuk med 50-11 mod N-48 fra Ilulissat.

Håndboldentusiaster kan følge med i GM på KNR-TV 2. Se TV-programmet her.

Over artikeln kan man se billeder fra de første kampe.

LÆS OGSÅ GSS favoritter til GM i håndbold

Angutini: NÛK SAK Nagtoralik Norsaq HC GSS

Sport · 2. maj 2017 · 13:17 af Mads Pedersen

� � � � �

GSS favoritter til GM i håndboldTirsdag starter de grønlandske mesterskaber i håndbold for herrer ogdamer. Igen er det de forsvarende mestre, GSS fra Nuuk, der erstorfavoritter til at løbe med guldet.

Både herrer og damer fra GSS har været suveræne de sidste mange år. Begge

hold har vundet guld syv år i træk og alt tyder på at de vil gøre det igen i år.

Hos herrerne er det Nagdlunguak-48 fra Ilulissat der på papiret kan udfordre GSS. Det siger GSS-træneren

Johannes Groth til KNR.

- Hos GSS ved vi, at vi er favoritter. Men vi har fulgt med i N-48, og de har nogle rigtig dygtige spillere, så det

skal nok blive spændende, siger Groth, der også siger, at Norsaq HC fra Aasiaat, der har været gode de

sidste år, sagtens kan overraske igen i år.

LÆS OGSÅ Damelandsholdet tæt på Pan Am

Damerne fra GSS har været absolut suveræne de sidste syv år. Sidste år vandt de med 15 mål i finalen mod

NÛK. Og i år satser de på at gøre det igen, lyder det fra damernes træner Kim O. Petersen.

- Vi har trænet hård hele året og nu er det kun spørgsmål om at realisere de ting vi har øvet, siger Kim O.

Petersen til KNR.

GSS-damerne ligger på et meget højere niveau i forhold til de andre GM deltagere. Men det stopper dem

ikke fra at prøve at vinde større end forrige år.

- Vi stræber altid efter at være bedre hvert år, siger Kim O. Petersen.

I år er det bemærkelsesværdigt at Team Nuuk er med ved mesterskaberne hos damerne. Team Nuuk

består af ynglinge, der til dagligt træner med GSS og NÛK, som ikke er udtaget på deres hold. De bliver

Foto: Boas Møller

405 forslag til nye kom-munenavne og byvåbenKonkurrencen om nye kommunenavne og nye byvåben lukkede d. 1. maj.Der er i alt indkommet 405 forslag.Mange tak for de mange forslag.5. maj 2017

Overgangsudvalgene sammensætter et panel, som indstiller de bedste forslag, hvorefter overgangsud-valgene udpeger vinderne.

405 siunnersuutit kommu-nep atissaanut ilisarnaatissaanu-lluUlloq 1.maj kommunep atissaanut ilisarnaatis-saanullu unammisitsineq matuvoq.Katillugit 405 siunnersuutit takkussimapput.Qujanaq siunnersuuterpassuarnut.5. maj 2017

Ikaarsaariarnermut ataatsimiittitaliaq nalilersuisussanik toqqaassaaq, siunnersuutinik pitsaanerpaanik innersuu-siussalluni, kingorna ikaarsariarnermut ataatsimiittitali-ap ajugaasut toqqassavai.

Ilulissat:

NALUNAARUT. PinnguartarfiupButik Nivi-p eqqaaniittup isater-nissaa/piiarnissaanikMatumuuna nalunaarutigineqassaaq, kom-munemiitqanittumi Butik Nivi-p eqqaanipinnguartarfik piiarneqalissammat sapaatipakunnerani uani (uge 17), siunertaallunikingusinnerusukkut nutaamik pinnguartar-filiortoqassammat.24. april 2017Kommunemiit angajoqqaat tamaasa, pinnguartar-fimmilluatuisartuutillit, meeqqat inuusuttuaqqalluilisimatissangaat, ullumikkumiit pinnguartarfik,igammik isaternerani/ piiarnerani atussanngikkaatisumannaallisaaneq pissutigalugu.Qaasuitsup Kommunia sinnerluguSullissivik, Teknikkikkut & Ingerlatsinikkkut Ilulissat

Ilulissat:

MEDDELELSE om nedrivelsen/fjernelse af legepladsen ved ButikNiviHermed skal det meddelelse, at kommunensnart går i gang med at nedrivelegepladsen ved Butik Nivi i denne uge(Uge17), med det formål at der skal byggesen ny legeplads op, senere.24. april 2017Kommunen opfordrer derfor alle forældre og evt.andre bruger af legepladsen, at de skal informerederes børn og unge om, at legepladsen ikke kanbenyttes fra nu af, og især under nedrivelsen/fjer-nelsenmå legepladsen ikke benyttes, på grund afsikkerhedsmæssige årsager.

Foto:: 05.05.2017

NUTAARSIASSAT! Raajat Qeqertarsuup Tunuata imartaaneersut

Royal Greenlandip raajat Qeqertarsuup Tunuata imartaaneersut immikkut qinikkat pitsaalluinnartullu nutaamik tunisassiariler-pai.

Disko Bay Raajat Qeqertarsuup Tunuata imartaani

sikulimmi aalisartunit pisarineqartarput. Aalis-artut - kinguaariippassuarni raajanik qaffasilluin-nartumik pitsaassusilinnik Qeqertarsuup tunuani tulaavinnut tulaassuisartuusut – ulluni ikittuinnarni angalasarput. Raajat Qeqertarsuup Tunuani tulaas-suivitta ilaanut tulaanneqarnissamik tungaannut nutaarsunninniassammata qaqinneqaannaavillutik sikulersorneqartarput. Raajat pisarineqarneriniit tulaanneqarnissaasa tungaannut piffissaq sivikitsoq atorneqartartoq raajat qaffasilluinnartumik pitsaas-suseqarnissaannut qulakkeerisuusarpoq.

03. maj 2017

Bestyrelsen fortsætter uændretRoyal Greenlands bestyrelse fort-sætter uændret med samme besty-relsesformand og samme bestyrel-sesmedlemmer.

På generalforsamlingen, der blev afholdt i dag onsdag den 3. maj, var der blandt andet et forslag om, at samtlige bestyrelsesmed-lemmer genvælges, og at Niels Harald de Coninck-Smith ligeledes genvælges som formand. Forslaget blev godkendt.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bliver valgt for en fireårig periode, der udløber ved general-forsamlingen i 2018. Derfor bliver bestyrelsen sam-mensat således:

Niels Harald de Coninck-Smith, formand, Jan H. Lynge-Pedersen, Pernille Fabricius, Sara Heilmann, Tim Ørting Jørgensen, Åse Aulie Michelet og medar-bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Lars Berthelsen, Niels Ole Møller og Peter Korsbæk.

Bestyrelsen konstituerer sig med en næstformand under førstkommende møde.

Siulersuisut ingerlaqqiinnassapput

Royal Greenlandip siulersuisui-ni siulittaasoq ilaasortallu al-lannguuteqaratik ingerlaqqissap-put.

Ullumikkut pingasunngornermi maajip pingajuani ataatsimeersuarnermi ilaatigut siunnersuutigineqarpoq siulersuisuni ilaasor-tat qinigaaqqissasut aammalu Niels Harald de Coninck-Smith siulittaasutut qinerneqaqqiss-asoq. Siunnersuut akuerineqarpoq.

Siulersuisuni ilaasortat sulisut qinigaat ukiut si-samakkaarlugit qinerneqartarput, qinigaaffiallu 2018-imi ataatsimeersuarnermi naassaaq.

Taamaammat siulersuisut ima inissititerput:

Niels Harald de Coninck-Smith, siulittaasoq, Jan H. Lynge-Pedersen, Pernille Fabricius, Sara Heilmann, Tim Ørting Jørgensen, Åse Aulie Michelet aamma sulisut qinigaattut siulersuisuni ilaasortat Lars Ber-thelsen, Niels Ole Møller aamma Peter Korsbæk.

Siulersuisut ataatsimiinnerminni siullermi siulitta-asumut tullersortissamik qinersissapput.

Innuttaasunut nalunaarut

Matumuuna nalunaarutigineqas-saaq, Qaasuitsup Kommuniani Ikaarsaariarnermut ataatsimiitsi-talianut marlunnut inissititerluni ataatsimiinnerit ingerlanneqas-sammata.2. maj 2017Ikaasaariarnermut ataatsimiitsitaliaq K1, qinersi-vik Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq Ilulissat. Ataatsimiissaaq Ilulissani, Sapaat 07. maj 2017 nalunaaqutaq 14:00 Kulturikkut illorsuarmi Ser-mermiuni.

Ikaasaariarnermut ataatsimiitsitaliaq K2, qinersivik Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat Kangaatsiaq. Aasianni ataatsimiissaaq. Arfininngorneq 13. maj 2017 nalunaaqutaq 13:00 Katersortarfimmi.

Innuttaasut pisinnaasut tamarmik tikilluaqqune-qarput najuullutik tusarnaariarnissamik. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta

Qaasuitsup Kommunia

Meddelelse til borgerne

Det skal hermed meddeles, at de to overgangsudvalg i Qaasuitsup Kommunia skal afholde konstitu-erende møde.2. maj 2017

Overgangsudvalget K1 for valgområdet Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Ilulissat. Mødet afhol-des i Ilulissat. Søndag 07. maj 2017 klokken 14:00 i Kulturhuset Sermermiut.

Overgangsudvalget K2 for valgområdet Qeqertar-suaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq. Mø-det afholdes i Aasiaat. Lørdag 13. maj 2017 klokken 13:00 i forsamlingshuset.

Alle borgere er velkommende til at møde op og overvære møderne.

Med venlig hilsen

Qaasuitsup Kommunia

Ukiumut naatsorsuutit inerneri 2016Qaasuitsup Kommuniani kommunalbe-styrelsi, tallimanngorneq 28. april 2017, ukiumi naatsorsuiffiusumi 2016-mi naatsorsuutit inerneri 72.9 mio. kr.-inik sinneqartoortut 126 mio. kr.-inillu kar-simiittuuteqartut akuerai. Kommuni naatsorsuusioqqaarami 22.5 mio. kr.-inik sinneqartuussalluni naatsorssuutigisima-galuarpaa.5. maj 2017

Naatsorsuutinik taama inerneqartitsinitsinni kommunimi inuussutissarsiornikkut eqeersi-maarluni ingerlatsilluarneq patsisaavoq. Tamanna pillugu kommuni sinnerlugu, qujassutiginiarpara innuttaasut pitsaasumik suliaqarsimanerannut.

Taamaattumik siunissaq isumalluarfigaara, taku-sinnaagakku ineritikkiartugassarpassuaqartoq. Eqqumiigissanngilara ukioq naatsorsuiffiup 2017-ip inernissaa siornarnut naleqqiullugu pitsaane-russagaluarpat.

Qaasuitsup Kommuniani kommunalbestyrelsip nuannaarutigaa, 2016-imi kommunip naatsor-suutaasa inerneri Ikaarsaariarnermi Ataatsimiitsi-talianut ilerasuuteqarani ilisimatitsissutitut tunni-ussinnaallugit.

Qaasuitsup Kommuniani Ikaarsaariarnermi Ataatsimiitsitaliaq ukiup naatsorsuiffiup 2017-ip naanissaanut ingerlatsinernnik taamaallaat su-liaqassaaq.

Piffissaq iluatsillugu kommunimi innuttaasut tamaasa piffissami aggersuni pissarsiviulluartumik sulinissaannik kissaappakka.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Ole DorphBorgmesterQaasuitsup Kommuni.

Årsregnskab 2016Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kom-munia har fredag den 28. april 2017 god-kendt Årsregnskabet 2016, som viser et overskud på 72.9 mio. kr. og en kassebe-holdning på 126 mio. kr., hvor kommunen oprindeligt ved budgetlægningen havde budgetteret med en overskud på 22.5 mio. kr.5. maj 2017

Det gode regnskab er opnået takket være en vel-fungerende erhvervsliv i kommunen.

Det vil jeg på vegne af kommunen sige, mange tak, for jeres gode indsats.

Jeg ser derfor fremtiden med fortrøstningsfulde øjne og ser mange muligheder for udvikling. Det

vil ikke undre mig, at budgetåret 2017 bliver end-nu bedre end den forgangne år.

Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia kan derfor med god samvittighed overlade regn-skabet for 2016 til de kommende Overgangsud-valg til orientering.

Overgangsudvalget for Qaasuitsup Kommunia vil til udgangen af året 2017 fungere som en forret-ningsudvalg.

Jeg vil benytte lejligheden til ønske alle indbyg-gerne i kommunen om en god og indbringende arbejdsår.

Med venlig hilsen

Ole DorphBorgmesterQaasuitsup Kommunia

Politiit pisimasunit nalunaarutaanniit tigulaakkat.24.04.2017 - 01.05.2017Angerlarsimaffimmi nipiliorneq.Aappariit annertuumik imigassartorsimallutik assor-tuussimapput pisattat milorujussuullugit.

26 04. 2017 nat. / unnuamiAngerlarsimaffimmi nipiliornerit marluk.

Aqqusinermi angallanneq patajaallisarneqar-toq.Biilit sinai inngigissut, skærmit kataqqajaasut, taama-tullu biilit aserfallassimaqisut. Biilit arfineq marluk unitsinneqarsimapput. Tallimat sioorasaarneqarput, marlullu nummerplade-minnik arsaarneqarput - ilu-arsineqarnissaata tungaannut.

Aqqusinermi angallatit motorillit inatsisinut naaper-tuuttussaapput angallanneq isumannaatsuuniassam-mat. Aqqutissiuussineq.Anaanaasoq aqqutissiuunneqarsimavoq panimmi 13-nik ukiullip angummut 18-nik ukiulimmut asan-nilersimanera pillugu.Paniminut qanoq oqaloqatiginnissanerluni siun-nersorneqarsimavoq aqqutissiuunneqarlunilu.

Angerlarsimaffimmi nipiliornerit

Angerlarsimaffimmi nipilionerit

Akiliisitsiniarneq. Innuttaasoq taxa-nut akiliinianngilaq.Inatsisinut unioqqutitsineruvoq akissaqarnani ta-xa-arsimagaanni.Pineqartoq imigassartungaatsiarsimavoq kusanaatsu-millu aquttumut pissusilersorluni.Taamaammat politiit attavigineqarsimapput.

Imminut toqoriaraluartoq.Meeraallunili kammani pulaaruttorlugu nalaappaa imminut aallaanialersoq. Kammani aallaammik arsaariarniarlugu inussamigut aallartoorfigitippoq.Iliuuserisimasaminik ikinngutaasoq qutsavigi-neqarpoq politi-ninngaanniit, ajutoorsimaneralu ajuusaarutigineqarluni.Nuannertarpoq inuit ilai sapiissuseqarlutik ikiuukka-angata. Nangikkiartarnerit.Innuttaasut politiinut attaviginninniartarput pulaar-tutik nangikkiarsimasut anisinneq ajuleraangamikkit.Fest-ersimagaanni, namminerlu aggersaasimalluni, qaaqqusisup nammineerluni akisussaaffigivaa nan-gikkiat ingerlatinniassallugit.

Kommune-p allaffianut tillinniarneq.Assiliiviit immiussisartut misissorneqarput, sulisu-nillu nalilersorneqaleruttorlutik sorpiaat tillinneqar-simanersut

Udpluk af relevante hændelser fra politiets døgnrapport

24.04.2017. til den 01.05.2017

Husspektakler. Eet par har drukket meget alkohol og kaster med ting og der opstår tumult.

26 04. 2017 nat. To husspektakler.

En målrettet færdselsindsats.imod skarpe kanter på biler, løse skærme og biler der var i meget dårlig stand. 7 biler er blevet stoppet . 5 fik påtalt at bilen er for dårlige og to har fået taget nummerpladerne.Indtil skaderne er blevet lavet.

Et køretøj skal være i lovlig og forsvarlig stand. på grund af trafik sikkerheden.

Vejledning.En mor er blevet vejledt, da hendes 13 årige datter er forelsket i en 18 årig mand. Hun er blevet vejledt i at tale med sin datter.

Husspetakler.

Husspetkter.

Betalings spørgsmål. Hvor borger ikke vil betale for taxa. Det er kriminelt at tage en taxi , hvis man ikke kan betale for det. Personen er meget fuld og taler grimt til taxa vogn-manden. Så politiet bliver kontaktet.

Selvmordsforsøg. En barndoms kammerat kommer på besøg og han ser sin ven der ønsker at skyde sig selv. Han tager riflen fra sin ven og der afgår skud så red-nings manden bliver skudt i finger. Politiet takker vennen for sin indsats. Der desværre kom til skade. Det er dejligt når nogle har mod og tør gribe ind.

Efterfest.Borgere ringer til politiet når de ønsker at stoppe efterfester og slippe af med gæsterne. Hvis man holder fest og selv invitere gæster, er det borgerens eget ansvar at få gæsterne ud igen.

Indbrud i kommune kontoret. Der bliver kigget på overvågnings kamera og kom-munen er ved at opgøre det, der er blevet stjålet.

BIILERSINNAANERMUT ALLA-GARTAT PAARILLUARUK. Eqqarsaatissiissut: Atorfimmut tunngatillugu biilersinnaaner-mut allagartaqarnissamut pisariaqartitsisut amerlaqaat. Angut 18-nik ukiulik qaammatit marluk sinnilaarlu-git biilersinnaanermut allagartaqareerluni ippassaq annaavaa. Imigassartorsimatilluni biilerami. //Grøn-lands Politi

PAS GODT PÅ DIT KØREKORT. Stof til eftertanke:- Mange er jo afhængige af kørekortet i forbindelse med arbejdet. En mand på 18 år havde kørekortet i lidt over 2 måneder, men på grund af spirituskørsel, mistede han det i går. //Grønlands Politi

Ingredienser:150 g mandler150 g valnødder300 g mørk chokolade 1 ½ tsk. kakaopulver1 tsk. vaniljeessens250 g smør100 g sukker6 æg1 springform, 20 cm i diameterPynt3 spsk. kakaopulver50 g usaltede pistacienødder

Forvarm ovnen til 190°.

Beklæd springformen med bagepapir.

Smut mandlerne.

Hæld mandler og valnødder i en foodpro-cessor, og hak dem til fint mel. Hak choko-laden groft, og kom den i foodprocessoren sammen med kakaopulver og vaniljees-sens.

Kør foodprocessoren i ca. 30 sekunder.

Hæld blandingen i en skål. Kom smør og sukker i foodprocessoren, og kør det til en luftig masse. Del æggene i blommer og hvider, og tilsæt 1 æggeblom-me ad gangen i smørmassen – kør food-processoren efter hver ny æggeblomme.

Hæld smørblandingen over i skålen med nøddeblandingen, og rør det forsigtigt sam-men med en træske.

Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en ren skål, og vend dem i dejen. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 50 minutter.

Afkøl, og pynt chokoladekage med kakao og pistacienødder.

Chokoladekage med nødder og mandler

Chokoladekage Ingredienser:150 g smør 3 dl sukker1½ dl hvedemel2 tsk. vaniljesukker½ tsk. salt4 spsk. kakaopulver2 ægen rund springform, 22 cm i diameterlidt smør til formen Lemon curd-flødeskum2 dl piskeflødeca. 4 spsk. lemoncurd Pynt100 g mørk chokolade2 spsk. smørchokoladespåner

1. Tænd ovnen på 200°.

Smelt smørret i en gryde, og lad det køle lidt af.

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Pisk æggene let sammen, og bland smørret i. Tilsæt de tørre ingredienser, og rør grundigt, indtil massen er helt jævn og glat. Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen midt i ov-nen i ca. 18 minutter.

Kagen skal forblive lidt klistret og blød i midten. Lad kagen køle let af ved stuetemperatur, så den sætter sig. Brug en skarp kniv til at løsne kagen fra formens kanter. 2. Lemon curd-flødeskum: Pisk fløden til let flødeskum med en elpisker. Vend lemon curd i med en spiseske, så smagen bliver frisk og let syrlig. 3. Pynt: Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt smør, lad det smelte, og rør rundt, til cremen er glat. Smør cremen ud over kagen, og lad den afkøle. Drys med chokoladespåner. Servér ka-gen med iskoldt lemon curd-flødeskum.

Ajornanngitsunnguamik chokoladekage-liorneq¨ Akussai:150 g punneq 3 dl sioraasat1½ dl qajuusatAlussaateeqqat marluk: Sukkut vaniljartallit/vanilje-sukkerAlussaateeqqap affaanut taratsutAlussaatit sisamat: kakaopulverManniit marlukForm-i ammalortoq, 22 cm i diameterForm-eq punnililaarlugu Lemon curd-flødeskum2 dl piskeflødeAlussaatit sisamat miss.: lemoncurd Pinnersaat100 g chokolade taartoqAlussaatit marluk: punneqChokolade sequtserlugu

1. Chokoladekage: Kissarsuut ikiguk 200⁰. igamut punneq aatsiguk nillorsilaarlugulu. Skål-imut akus-sat panertut akulerutikkit. Oqitsunnguamik man-niit aalakkit taavalu punneq akuliullugu. Akussat panertut ilanngutikkit aalalluarlugulu kinersilluni manissuinnanngornissaanut. Formi-mut ammalor-tumut tanereernikumut kuineqassaaq kissarsuum-mullu ikkullugu minut-sit 18 missaani. Kageq nipoqqutalaassaaq qeqqalu aqitsuussalluni. Qaqin-neqassaaq nillorserluni, taavalu savimmik ipittumik form-ip sinaatigut kaanngartillugu. 2. Lemon curd-flødeskum: fløde-q aalaguk aalate-rummik kallerup inneranut ikkuttartumik, oqitsu-mik qapuninnissaata tungaanut. Alussaat atorlugu lemon curd illua tungaanut saatsiguk nutaarsunnin-niassammat. 3. Pinnersarnera: chokolade aatsiguk (pooriarlugu imermut kinillugu). Punneq akuliunneqassaaq aat-sillugu, aalaguk crème-p pujassinissaata tungaanut. Kage-p qaavanut tangiunneqassaaq nillorserlugulu. Chokolade-nik sequtsernikunik nakkalataaruk. Nil-larimmik lemon curd-flødeskum-ilerlugu sassaalli-utigineqassaaq.

Aliortukkat misigisat eqqumiitsulluMisinginikuusara sinnattunni oqaluttuarilaarallarlara. Ilaatingut sinnattunngikkaangama taartuinnarsuami so- orluli eqqumallunga, taamaallungaasiit taar-tuinnarsuami inuk kisima qeqarlunga sinnattulerpunga. Soorluli qul- linnguaq kisimi qulinni qaam-maqqutingalungu, iloqqasunngorluni eqqara kisiat qaamaneqartillungu.

Nikorfane- ra sivittunngittoq tununni,saanni,atinni qulinnilu illarasaarpaluttoq tusaasalerpara. Soorluli kaaverujuutingalunga mittatingerpalukkaanga, taamaalinikkut imminut isingilerpunga qaamanermi nikor-fallunga, timera isingiutingalu kaaverujuulerpara imminullu mittatingalunga.. Nalunngilara qanorittuusoq ersingisara qanorlu ersisaarneqaru- ma ersilertussaallunga. Tassani imminut isingiutingalu timera ersisaa-lerpara, qaamarnganut nuinaveersaarlunga, taamaallunga timera nikorfasoq uter ngaara assullu siuninnut isingisaqarniarsarilerlunga, siuninni inuup isingai nuipput! Takusinnaasannilu isikkani aalatikkai.

Malungeqqaarparalu isingai nuimmata isingaata kukii qulloornikut tipilerujuit naamasinnaallungit! Nikor-fallunga nakkuterujoorpakka isingai qaamanermi nuisasut. Sullartoruna! Ui- sorillakkama qanilliimivoq, seeqquni tikillungit qaamanermut! Tassanngaanniillu nipi aanngasissoq tusaalerpara qa- nilliartuaarpaluttoq.

Paasingakku uisorillakkaangama qanilliimisartoq"seqorngernaveersaarlunga"nakkutiinnaavi- lerpara. Nalunngilarput uisaannaleraangatta isingut panerlutik seqorngertaartartungut. Nakkunnerani allaanngi-laq eqqumalluni, nakkutiinnavinnerani isikka panilermata qasillerlutik uisorillakkama, aannguuna aamma illakusalluni assani tikillungit qanilliimivoq!! Nipi aanngasissoq qanilliimivoq, kisiannilu tusaarpiarsinna-anngilara qanoq nipe- qarnersoq. Tunniutiinnarusunnginnama ersingisannut,isikka qasilikkaluaqisut nak-kutiinnaavilerpara, isikka qasil- lerllutik uisasinnaajunnaarama uisorillaqqikkama aannguuna aamma tun-giinnannut tuiini tikillungit qaamanermut qanillisoq! Aattaat nipi aanngasissoq tusaasinnaalerpara,

imatullu nipeqarpoq "naa'naa'naa, naa'naa'naa" talini aalaatingalungit, isikkanilu.

Malungisanni siulleq, kjole-qarpoq qaqortumik, atisaalu masallutik.

Saanni qeqarpoq ungasinnani, nakkunneranilu tikkuartuutingalunga mittatingerujoorpaanga.

Kinaasoq takorusullungu sukkasuu- mik uisorillappunga, torrallallungu isai nuinngilaarlutik alloriartoq uil-lunga!! Qungujuttoq takusinnaavara, kingu- tai tipittut naamasinnaalungit, assaatalu kukii isingaatalu kukii..

Allornerit tallimat missaani ungasissuseqarpoq, tusaasinnaasannilu nipi quilertangisara uteqarttaarpaa tik-kuartuutingalunga. Ersingingakku sanimut saallungu inissippunga, nakkunneranilu kinaanersoq paaserusuummerlungu misi-liinnarlungu uisorillappunga!! TASSAMER- SUAQ! Uittungalu tungiinnannut pissiutingaluni uppisippaanga, nuttakkut tingusimavaanga sokkortuumik, ulussak- kullu talerpimminik qittullunga tingusimallunga..

Uppeqqaninni kiinaa suli takusinnaanngilara qaamanermummi suli alanngoqqangami, kiinara pinngua-tingalungu ;kiinnani!"qaamanermut nuisikkiartuleqaa. Kiinnani nuisimmangu tupallunga nakkutilerpara,meeraqar nga saannilu ersinangaarluni isersui anillallutik qungujunnissani sinnerlungu qungujuttoq, kingussuarni nuisillungit,"naa'naa'naa"-tuutingaluni kiinara pinn-guaringaa.. nalunngilarput arlaannik sakanneqarluta, immaqaluunniit tusaasaqaraangatta iteriartortartungut, uangali iterama suli seqorngeqqallunga tusaasara aannganngittoorpoq nuttakkullu ulussakkullu tingummi-tinnikka, uillunga meeraqar nga saannut qul- linngorluni ingissimavoq sinnattuttuut ilillunilu qungujun-nissani sinnerlungu qungujulluni isersuanilu anillatillungit paarerujooraanga ; naa'naa'naa-tuutingaluni. Tupallunga massiutingalunga talerpinnik ingippaara, saanniit ik- kaamut tammisillunga.. tammereernermini qaatuppasilluni paarnorluni aperiutingaluni;Suiit; ornimmanga silaaru- tingajappunga, tassanngaanniillu sineqqinneq ajulerlunga unnuaannarsuami makiinnartariaqarlunga.. sinnattuma inorroor ngisimaqaanga..

Aliortukkat misigisat eqqumiitsulluEqqumiitsorsiama ilaat toqqortariinassannginnakku unikkaarissaqaaraSuli meeraaraasunga 2/3 missaanik ukioqarlunga nalunngisama inersimasup nunaqar nnguatta illua tun-gaanut inoqanngitsumi umiaasaq 6hk motoorilimmik angalaaratta. Taana angut niuga- mi isikkaminillu umiaasaq ajariarlugu uanga kisimiilerama, oqarpoq ilummut ingerlaniarit! Inger- lalaarpungami unillungali. Siunertarisimasaa aatsaat inersimalerama paasivara ajunaanissara pisimagaa unikkama suaarpaanga sussa qaaginnarit sussa! Aquut isigalugit ilikkapajaarsi- magakkit uterpara. Taava ukioq ataaseq ukiorluuniit taana suaartarpalummik itertinneqarpugut.

Timaa qummut saatillugu ammut saaqatinnagu majiiniarsiik! Taana angalaaqatiginikuusara immami nanine-qarsimagami uummarsartariaqarami oqaluf mmut majuuniapallakkaat. Uum- massaraluarsimavaat kingu-neqanngitsumilli. Taamani allamik inimik atugassaqanngilaq Kisiat oqaluf k. Taaana oqaluttuarinikuungilara ukiut 40-t sinnerligit

Oqaluttuarissavara misigisama ilaat 2002/2003-gunarpoq:Paniga angajulleq marlunniigunarpoq ukiulik aqqalua suli ataasiliinngitsoq, paassaasivimmi ine- qarluta angutaat inussivimmi koncertitsisoqaqqaarmat matulerisuusoq, taava uanga kammagi- galuannik pulaar-toqarama paniga eqqumaqatigalutigu, (unnuap qeqqa angusaramiuk kingulli- arsimatilluni) taava oqaria-taarami querusulluni akigakku quiartoqqullugu kisianni matu matuneq ajorpaa aamma parnaarneq ajor-lugu kisiallu unnuk taanna matugamiuk parnaarlugulu ingerla- annarlu oqaluussaqarpalulerami kalaallisut oqaluussinngilaq, paasineq ajuleratsigu matu qanilli- artorlugu paasiniarsaralutigu pileratta aamma akineqar-paluttarami ilisarnanngitsumik, anartar k kuutsimmagu ingikkiartupallakkatta sunngitsuusaarlutalu issianit-tituut ingilluta utaqqillugu anil- lannissaa, anillammat matunngisaannakkani matoqigamiuk orneqqillungalu, ornereerlunga oqa- riataarami taa sofallu tunua alakkarterlugu qiviariarlunga oqarlunilu aqqalujuna akeqqe-qqillugu nej aqqalu sinippoq panimmalu nilliaasalluni akillunga nææh aqqalujuna taava uanga ersilera- ma aamma takutittariaqarlugu aqqalua sinittoq.

Kisimeeqqatigisuugukkit atisaliinnariarluta qimaassagaluarpunga angajoqqaannut tukkujar- torlutalu kisian-ni qujasarpunga kammagigaluamma ilagimmatigut pulaarlunilu, sinilereersun- ga aatsaat aninikuuvoq matu parnaarlugu igalaap ammajuaannarnikumut tassuuna eqqullugu igalaap saanut ilillugu angerlarnikuuvoq asu uanga ersiuummingaarama.

Una aliortugaangikkaluarpoq tassuuna allalaasaqaaraMeeraallita påskep ullaavani qatanngitikkalu ullaasakkit seqernup nueqqaanera isiginnaariarta- ratsigi, uagil-lu mikinermik iluamillu paasisaqassanata. alliimilaariaratta uaginaasiit paasisaqar- nata angerlaratta.Sianeer-suit smile-humørikon:-) taava qatanngitima angajulliit ilaat oqarami seqineq aamma sanningasileertarpoq.

Uagillu maligineq ajeratsigi mikisut. Pukkipaarsuit smi- le-humørikon:-) uagit. alliimeriaratta arlaa oqarami; aasinaasiit itigarnikutut misigisimallita. se- qineq sanningasiliilerpoq, assit negativianik tigisigama taanaqami sanningasuliortoq ammut sanimullu annertiaamik sajuttoq isiginnaalerparput tamatta nipangerlita tupigu-sukkatta kiisami itigarnata. nuanneq taamani

Ilinniartoq- aasiit oqqarloqatinn- guara nakorsiartar mmi Niuiarsimasoq isermat, nakorsap pilerpaa : ”Prøv lige selv at tage dine bukser af ” : Ilinniartup nutser- paa : ”Niunngooq nammineq pii- laaruk”.. ila a`

Ippassaq iganinni akulliliama pingasinik ukiillip mobilera ator- lugu anartar mmeerujoorami- Taamaallin mobil sianerpallap- poq. Tigerpallappaa allam oqar- nanili halooriarlini "Jeg sidder og laver lort - moooar der er telefon". Aappara tuaviinnaq oqar givara mobil aaqqullugu.Tunniimmagi kina sianersimaner- seq takullugu telefonsælge-req iliin- narpallakkaa.Taannaqam illalerpugut imaall te- lefonsælgerit sianeraangata akilli- liannut mobil tunniittalissavara

Avataani pisassinneqarnissamut tunngavigineqartussat04.05.2017

Naalakkersuisut avataasiorluni qaleralinnik, saarullinnik aamma suluppaakkanik tunine-qarsinnaaneq naatsorsuutigineqarsinnaas-sappat ingerlataqartunut nutaanut aalajan-giinernut tunngavissanik maajip aappaanni aalajangersaapput.

Naalakkersuisut avataasiorluni aalisarnissamut ukioq manna agguaassinermut atatillugu aalajangerpaat qalerallit, saarulliit aamma suluppaakkat 10 procentii immikkoortinneqassasut.

Uku pisassiissutigineqarlutik:

Kitaata Avannaani qalerallit 793 tonsit.Kitaata Kujataani qalerallit 295 tonsit.Tunumi qalerallit 250 tonsit.Tunumi suluppaakkat immap natermiut 462 tonsit. Kitaani (1F) - Tunumilu saarulliit 1.138 tonsit.

Pisassiinermi tunngavigineqartussat

Pisassiissutigineqartunut aalisarniarlutik qinnuteqar-

niartut piumasarineqartut uku tunngavigissavaat:

1. Qinnuteqartut piginnittuuneq pillugu aalisarner-mut inatsimmi § 6 naammassisimassavaat.

2. Nunami allamiut 1/3-imik piginnittuuneranni, nunami allamiut piginnittut ingerlatseqatigiiffimmut aalajangiisuusutut sunniuteqannginneri uppernarsar-neqarsimassaaq.

3. Qinnuteqartut tamarmik aalisarneq pingaarnertut inuussutissarsiutigissavaat.

4. Iluarsartuullugu pilersaarummi sapinngisamik peqataasut amerlanerit piumaneqarnerussapput.

5. Qinnuteqartut aalisagaqatigiinnut qinnutigineqar-tunut pisassiissutinik pigisaqareersuussanngillat. 6. Tamanut saqqummiussinermiit qinnuteqaatit nas-siunnissaannut ullunik 14-inik piffissaliisoqassaaq.

Ulloq qinnuteqarfissaq kingulleq tassaavoq maajip 17-iat 2017.

Attavigineqarsinnaavoq Aalisarnermut Piniarner-mullu Naalakkersuisoqarfimmi immikkoortorta-mi pisortaagallartoq, Kunuk Holm. Email: kunh@nanoq.gl

Kriterier for udenskærs kvoter04.05.2017Naalakkersuisut besluttede den 2. maj kriteri-er for nye aktører for at komme i betragtning for at få tildelt udenskærs på hellefisk, torsk og rødfisk.

I forbindelse med fordelingen af de havgående kvoter tidligere i år besluttede Naalakkersuisut, at 10 pro-cent af kvoterne på hellefisk, torsk og rødfisk skulle stilles til side. Det er talen om følgende kvoter:

Hellefisk ved Nordvestgrønland 793 tons.Hellefisk ved Sydvestgrønland 295 tons.Hellefisk ved Østgrønland 250 tons.Bundlevende rødfisk Østgrønland 462 tons. Torsk Vest (1F) - og Østgrønland 1.138 tons.

Kriterier For at komme i betragtning til tildeling af disse kvo-ter skal ansøgerne leve op til følgende kriterier:

1. Ansøgerne skal opfylde fiskerilovens § 6 om ejerskab.2. Ved 1/3 udenlandsk ejerskab, skal det doku-menteres at de udenlandske ejere ikke har domine-rende indflydelse på selskabet.3. Ansøgerne skal alle have fiskeri som hoveder-hverv.4. Flest mulige deltagere i et projekt vil blive foretrukket.5. Ansøgerne skal i forvejen ikke have kvoter på de arter, der søges om. 6. Der gives en frist på 14 dage fra offentliggø-relsen til at fremsende ansøgningerne.

Ansøgningsfristen er således den 17. maj 2017.

Qaasuitsumi qassusersorluni qa-leralinniarneq sivitsorneqartoq30.04.2017

Qaasuitsup Kommuniani qaleralinnik qassu-sersorluni aalisarneq sivitsorneqarpoq maajip qaammataata naaneranut

Qaasuitsup Kommuniani kommunalbestyrelsip qaleralinnik qassusersorluni aalisarnerup sivitsor-neqarnissaanik aalajangiisimavoq tamannalu pivoq aalisartut piniartullu piumasaqareernerisa kingorna. Taamatut piumasaqarnermut peqqutaavoq ukioq manna sikuunerujussuata kingunerisaanik qassutinik aalisartoqarsinnaasimannginnera.

Qassusersorluni qaleralinnik aalisarneq kommunip ileqqoreqqusaani 6. september 2011-imeersumi § 3 imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq apriilip 30-ani naanissaa. Qaasuitsup kommuniani Piniarnermut Aalisarnermullu Ataatsimiititaliap kommunalbesty-relsimut innersuussutigisimavaa piffissarititaasup sivitsorneqarnissaanik taamaasilluni qassusersorluni aalisarneq maajip 31-ianut atuutiinnassasoq.

Aalisarnermut, Piniarnermullu Naalakkersuisup Karl-Kristian Krusep saaffiginnissut nalilersorlua-reerlugu aalajangerpoq Qaasuitsup Kommuniani qassusersorluni qaleralinnik ileqqoreqqusap al-lannguuteqartinneqarnissaa. Tamannali pitinnagu maanna ileqqoreqqusami atuuttumi piffissarititaasup qimmorneqarnissaa aalajangiilluni taamaasillunilu Qaasuitsup Kommuniani qaleralinnik qassusersor-neq maajip 31-iata 2017 tungaanut pisinnaalerluni

Garnfiskeri efter hellefisk forlænget i Qaasuitsoq30.04.2017HellefiskGarnfiskeri sæsonen efter hellefisk i Qaasuitsup Kommunia er forlænget til udgangen af maj måned

Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia har efter krav fra fiskerne, forlænget garnfiskeri sæsonen efter hellefisk. Begrundelsen for kravet har været, at det ikke har været muligt at fiske med garn under dette års strenge vinter.

I henhold til den kommunale vedtægt af 6. septem-ber 2011, § 3 stk. 1 må garnfiskeri efter hellefisk gælde frem til 30. april. Fangst og Fiskeriudvalget i Qaasuitsup Kommunia har indstillet overfor kom-munalbestyrelsen, at forlænge garnfiskeri sæsonen frem til 31. maj.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Karl-Kristian Kruse har efter grundige vurderinger med henven-delsen, besluttet at den kommunale vedtægt om garnfiskeri efter hellefisk i Qaasuitsup Kommunia skal ændres. Før dette sker dispenseres fra gældende kommunal vedtægt om garnfiskeri efter hellefisk så-ledes, at garnfiskeri efter hellefisk kan fortsætte frem til 31. maj 2017.

Vædder. 20. marts - 19. aprilDu kan nå virkelig langt, da det der har holdt dig tilbage ikke længere står i vejen. Sæt dig derfor nye mål, du kan sprænge dine rammer, hvis du beslutter dig for det. Det er bestemt ikke nu, du skal slappe af. Slå dig også løs, der er nemlig kærlighed og romantik i luften, hvis tager initiativ. Du får succes, når du arbejder hård.

Tyr. 20. april - 20. majHold dig ikke tilbage, men kast dig ud i det, du øn-sker at opnå. Du kommer langt med de projekter og opgaver, du brænder for. Du kan arbejde hård og længe, og det hjælper dig. Du skaber harmoni om-kring dig også i dit parforhold, nyd det endelig, og slap af i selskab med andre.

 Du er god til at samarbejde og mange nyder dit selv-skab

Tvilling. 21. maj - 20. juniDu må forvente, at du ikke helt har så meget energi, og ugen starter lidt udfordrende. Du har brug for ro omkring dig, så du kan gøre status og lægge planer for fremtiden. Forbereder du dig godt, vil du få suc-ces senere. Tag gerne en chance eller to, det betaler sig.

Lær at lytte til andre, der kan give dig gode input, det vil du kunne have glæde af.

Krebs.   21. juni - 21. juliDu kommer meget længere med opgaverne, når du arbejder sammen med andre. Du holder af at få en god snak, og det sinker dig ikke, tværtimod bliver du inspireret af kollegaer og dem omkring dig. Opgaver der før har været udfordrende, vil du nu have energi til at løse, så tag fat.

Du holder af at være aktiv og være ude i naturen. Der slapper du bedst af.

Løve. 22. juli - 22. augustHvis du har tænkt over, at du vil finde et nyt job, så er det en god periode til at søge i. Du kan også få mere ansvar og vælge at blive, hvor du er nu. Du fremstår selvsikker og fuld af energi, og det tiltrækker andre. Har du et projekter i din bolig, så får du dem hurtigt fra hånden.

Du er hurtig til at opfange og lære nye ting.Din selvsikkerhed kan vække uro hos andre. 

Jomfru. 23. august - 22. septemberDu har brug for stabilitet, og familien og din partner er i fokus. Du har brug for et stabilt fundament. Det er ikke altid let for dig at forstå andre mennesker, men du finder alligevel ud af tingene, da du er fleksi-bel og diplomatisk. Pas på din økonomi, du kan tabe penge på aftaler.

Du har mange gode ressourcer, og bruger dem gerne på venner og familien. Pas på dig selv. Det slider.

opmærksom. Vær lidt impulsiv, det vil nemlig åben for gode nye ideer og muligheder.

Horoskoper Ilulisssat uge 1910.05.2017 -17.05.2017

Vægt. 23. september - oktoberDet bliver en god uge med dejlig fokus på kærlighed og parforhold. Er du single, så vær udadvendt, det kan blive meget spændende. Er du i et forhold, vil du opleve, at din partner er særlig opmærksom. Vær lidt impulsiv, det vil nemlig åben for gode nye ideer og muligheder.

Der kan opstå reparationer i boligen. det vil være dig der står for udgifterne.

Skorpion. 23. oktober - 21. novemberDu har mange virkelig gode ressourcer, så fokuser på det du kan nå. Find så på noget sjovt og spændende ind i mellem, så det ikke bliver arbejde det hele. Du nyder at tale med andre, og du kan udvide dit netværk. Er du single kan det føre til både romantik og kærlighed.

Du holder af at være på farten, men det er også vig-tigt for dig at have en fast base, at vende tilbage til.

Skytten. 22. november - 20. decemberJo mere fysisk aktiv du er, jo bedre vil du føle dig. Gå derfor en god tur eller dyrk motion. Du vil få fart på i det daglige, både arbejdet og hjemme. Tingene vil dog glide let og uden konflikter. Fokuser på det, der fungerer godt, og tag gerne en chance eller to, det betaler sig.

Lav gerne en lille status og læg nye mål. Prøv at lave noget der kræver mod. Brug dig selv.

Stenbuk. 21. december - 19. januarNye projekter kommer godt og hurtigt fra start. Du er god til at fokusere og arbejde hård samtidig med, at du er en eminent problemløser. Find dit indre legebarn frem ind i mellem, og brug tid sammen med børn, det vil du nyde. Det vil for-hindre dig i, at det bliver for stressende.

Se fremad og læg nye planer. Stil ikke for store krav til dig selv eller andre. Husk at slappe af og nyde livets glæder

Vandbærer. 20. januar - 18. februarDu har brug for frihed til at gøre, hvad du har lyst til. Du bliver nemlig irritabel, hvis du føler, du bliver holdt tilbage. Derfor arbejder du også bedst alene i denne uge. Der er kærlighed i luften, så inviter din partner ud på en dejlig date. Er du single, er der spændende mulig-heder.

Glem ikke familien, men vær opmærksom. De kan have brug for din hjælp.

Fisk. 19. februar - 19. martsDin intuition er god, og du kan bruge den til at få truffet nogle svære beslutninger, især omkring din karriere og dine mål. Der sker noget, hvor du er, og det bliver bestemt ikke kedeligt. Du holder af at være på farten, og at komme lidt væk fra dine vante rammer.

Det er ikke altid, du kan få det, som du vil. Tag hen-syn til andre og sæt farten lidt ned,-lyt til dit hjerte

Naalakkersuisut suliffeqarnermi angutit arnallu naligiissitaaneruler-nissaata qulakkeerneqarnissaa su-lissutiginiarpaat01.05.2017

Ulloq maajip ulluisa aallaqqaataat amer-laqisunut ulluusarpoq immikkuullarissoq. Nunarsuarmi sulisartut ulluat ulluusarpoq ileqquliussimasanik sammisassarpassuaqar-fik, tassani ataatsimoorluta naleqartitatsinnik naligiinnerulernissamillu sulissuteqarluta anguniakkatut sulissutigisatsinnik, ataatsimo-ornerulernissatsinnik nammaqatigiinneru-nissatsinnillu immitsinnut eqqaasittaratta. Anguniakkavut suli angoqqajanngilagut sul-ilumi sorsuutissarpassuaqarpugut. Taamaam-mat sukataartariaqarpugut iluarsaaqqinnerit pisariaqartinneqartut naammassiniarlugit.

Pingaartumik sulisartut aningaasarsiakinnerit akun-nattunillu isertitaqartartut imaannaanngitsunik atugaqarput Naalakkersuisullumi pimoorullugu anguniagaraat inuiaqatigiinni naligiinnginnerup akiorneqarnissaa. Inunnik isumaginninnermut inat-sisit ilarpassui ullutsinnut naleqqutinngillat pitsaann-gitsumillu ilusilersugaallutik. Naleqqutinngitsut ilaat tassaapput ineqarnermut tapiissutit meeqqanullu tapiissutit.

Assersuutigalugu meeqqanut tapiissuteqartarnermut maannakkut malittarisassat malillugit aningaasarsiat annikitsuinnarmik qaffassimagaangata aningaasat tapiissutaasartut annikillingaatsiarneqarnerannik kinguneqartarpoq, tassami pisortanit ikiorsiissutit annikillisinneqarneri aningaasarsiat qaffariarneran-nit annertunerusarmat. Nalunaaquttap akunneranut aningaasarsiat 1,50 koruuninik pitsanngoriarnerat inuit ilaannut aningaasat atorneqarsinnaasut anner-tuumik ikileriarnerannik kinguneqarsinnaavoq.

Tamanna siunertarineqanngisaannarsimavoq aamma pissusissamisuunngilaq. Taamaammat Naalakker-suisut ineqarnermut tapiissutit aamma meeqqa-nut tapiissutit iluarsaateqqinnissaat aallartippaat. Iluarsaaqqinnikkut isertitakitsut akunnattunillu isertitaqartartut taamatullu ilaqutariit meerartallit pingaartumik iluaquserneqassapput.

Erninermi sulinngiffeqarnissamut aningaasaateqarfik pilersinneqartussanngorpoqNaalakkersuisut tamakku saniatigut suliffeqarnermi illuatungeriit suleqatigalugit meerartaarnermi su-linngiffeqarnissamut aningaasaateqarfimmik piler-sitsiniarnerup sulissutigineqarnera aallartippaat. Naatsorsuutigineqarpoq erninermi sulinngiffeqarnis-samut aningaasaateqarfik 2018 naaliinnartoq piler-sinneqartoq.

Maannamut ajuusaarnaraluartumik assersuutissanik takusaqartarpugut arnat meeqqiorfimmik nala-aniittut suliffeqarfinnit tigujumaneqartanngitsut, suliffeqarfiit naartunermi erninermilu tamakkiisu-mik aningaasarsiaqartitsinissaannik pissuteqartu-mik. Maannakkut tamanna unitsinniarneqalerpoq naartusunut ernisunullu aningaasaateqarfimmik tapertaassussamik pilersitsinikkut, tassuuna qulak-keerneqassammat suliffeqarfiit aningaasarsianut aningaasartuutimik amerlanerpaartaannik naar-tusunut ernisunullu aningaasaateqarfimmit utertitsi-vigineqartalernissaat.

Erninermi sulinngiffeqarnissamut aningaasaateqarfik amerlasoorpassuarnit sivisuumik kissaatigineqar-tuarsimavoq Naalakkersuisullumi nuannaaruti-gaat suliffeqarnermi illuatungeriit suleqatigalugit maannakkut qanittumi anguniakkat piviusunn-gortinneqartussanngormata. Erninermi sulinn-giffeqarnissamut aningaasaateqarfeqalernikkut isumannaarneqassapput suliffeqarnermi pitsaane-rusunik naligiissitsisoqalernera, taamaalilluni arnat meeqqiornermi nalaanniittut tunulliutitaassanngim-mata taamatullu ilaqutariit meerartallit naartunerup erninerullu nalaani naammaginartumik pilersuinis-saminnut tunngavissinneqassammata.

Erninermi sulinngiffeqarnissamut aningaasaate-qarfiup pilersinneqarnissaa pillugu inatsisissatut siunnersuut 2018-imi upernaakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Naalakkersuisut sulisartut inuiaqatigiillu tamat sulis-artut ulluannit pilluaqquagut.

Sara Olsvig Isumaginninnermut, Ilaqutariinnermut, Naligiissita-anermut Inatsisinillu atuutsitsinermut

Naalakkersuisut vil arbejde for at sikre øget lighed for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet01.05.2017

Den 1. maj er en særlig dag for mange af os. Arbej-dernes internationale kampdag er en traditionsrig dag, hvor vi minder os selv om vores fælles værdier og de mål vi arbejder for: øget lighed, mere fælles-skab og større solidaritet.

Innuttaasunut nalunaarutMatumuuna nalunaarutigineqassaaq, Qaasuitsup Kommuniani Ikaarsaariarnermut ataatsimiitsitalia-nut marlunnut inissititerluni ataatsimiinnerit inger-lanneqassammata.2. maj 2017

Ikaasaariarnermut ataatsimiitsitaliaq K1, qinersivik Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq Ilulissat. Ataatsi-miissaaq Ilulissani, Sapaat 07. maj 2017 nalunaaqutaq 14:00 Kulturikkut illorsuarmi Sermermiuni.

Ikaasaariarnermut ataatsimiitsitaliaq K2, qinersivik Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Aasiaat Kangaatsiaq. Aasianni ataatsimiissaaq. Arfininngorneq 13. maj 2017 nalunaaqutaq 13:00 Katersortarfimmi.

Innuttaasut pisinnaasut tamarmik tikilluaqquneqar-put najuullutik tusarnaariarnissamik. Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta

Qaasuitsup Kommunia Vi er langt fra i mål, og der er meget at kæmpe for endnu. Derfor må vi også lægge os i selen for at få gennemført de reformer, der er nødvendige.

Særligt arbejdstagere med lav- og mellemindkomster har svære kår og for Naalakkersuisut er det et erklæ-ret mål, at bekæmpe ulighedene i samfundet. Meget sociallovgivning er utidssvarende og uheldigt indret-tet. Det gælder bl.a. for ydelser som boligsikring og børnetilskud.

De nuværende regler for eksempelvis børnetilskud betyder, at en marginal lønstigning giver en væsent-lig nedgang i rådighedsbeløbet, fordi de offentlige ydelser aftrappes mere end lønstigningen. En forbed-ring af timelønnen med 1,50 kr. kan for visse grupper betyde en væsentlig nedgang i rådighedsbeløbet.

Det har aldrig været hensigten og det er ikke rime-ligt. Derfor har Naalakkersuisut taget skridt til at reformere reglerne for boligsikring og børnetilskud. Reformen vil komme særligt lav og mellemindkom-sterne samt børnefamilierne til gode.

Barselsfond på vejNaalakkersuisut har herudover i samarbejde med arbejdsmarkedets parter igangsat et arbejde for at etablere en barselsfond. Det forventes, at barselsfon-den kan være etableret allerede i slutningen af 2018.

Hidtil har vi desværre set eksempler på, at kvinder i den fødedygtige alder er blevet fravalgt på arbejds-markedet på grund af, at virksomhederne skal betale fuld løn under barsel. Det gøres der nu op med ved at lave en solidarisk barselsfond, der sikrer, at virksom-hederne får størstedelen af lønudgiften refunderet af barselsfonden.

En barselsfond har været et længe næret ønske fra manges side og Naalakkersuisut er glade for, at vi i samarbejde med arbejdsmarkedets parter nu snart kan realisere målet. Barselsfonden skal sikre, dels bedre ligestilling på arbejdsmarkedet, så kvinder i den fødedygtige alder ikke fravælges, dels at børne-

Vi har fra Ilu-avis skrevet til RAL opg har modtaget følgende svar:Royal Arctic Line - Nyhedsmail 6/5 2017

ROYAL ARCTIC LINE A/S-IMIT TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUTRoyal Arctic Linemi marsimi – apriilimi – maajimi - juunimilu nutaamik inniminniis-sutitaartoqarneranut atatillugu kiffartuussi-nerit ajorseriaateqarnerat.

Royal Arctic Line A/S ukiuni marlunni kingullerni Kalaallit Nunaata ajornann-ginnerusumik niueqatigineqarsinnaann-gornissaa anguniarlugu suliffeqarfiup nutarsarneqarnissaa sulissutigineqarpoq. Nutarsaasoqarnissaanullu pingaaruteqarner-paat ilagisimavaat ”GCS”-ip, maannakkumut inniminniissut umiarsuaatileqatigiiffimmi 90-ikkulli naajartorneranni atorneqartup taarserneqarnissaa.

Royal Arctic Linemilu apriili 2017-ip aallartilaarne-rani inniminniissummi nutaami ajornartorsiutaasut suliarineqartarnissaat anguniarlugu eqimattanik pilersitsisoqarsimavoq. Ataani paasissutissaqarne-rusumik paasissutissiissummik allagaqaasiortoqar-poq, tassanilu aamma ersarissarneqarluni sooq allannguut taanna pisariaqarsimanersoq qaqugulu ulluinnaat nalinginnaanerumaartut naatsorsuutigi-nerigut.

GCS systemiuvoq 90-ikkulli naalernerani Royal Arctic Linemut immikkut suliarineqarsimasoq, ukiorpassuillu ingerlanerini aaqqissuunneqartua-annarsimalluni, taamaasillunilu Kalaallit Nunaannit Kalaallit Nunaannullu assartugassanik suliaqarneq uummaarissumik ingerlanneqarsinnaasimavoq. Oqaatigiinnariartigumi GCS-i sulilluarsimaqaaq.

Ajoraluartumilli teknologi eqqarsaatigissagaanni systemi taanna atorneqaannarsinnaanngilaq. Tassa-mi Royal Arctic Lineminngaanniit systemip ullutsin-nut nalimmassarsinnaanissaanut navianartorsiorfiit amerligaluttuinnarsimapput, taamaattumillu 2016-i aallartilaartoq aaliangersimavugut nutaamik aaqqiis-sutissamik atuilissasugut, taannalu avataaninnga-anniit tuniniaasuniit suliarineqarpoq, taamaasior-nikkullu avataaninngaanniit sunniutaasinnaasut suugaluarnersut nalimmassarfigineqarsinnaanissaat

periarfissaqarnerussalluni. Ilusissaalu eqqarsaati-galugu aaliangiunneqarsimavoq systemi pingasoqi-usanik aaqqiissuteqassasoq: Aalborgimi Nuummilu terminalsystemi, inniminniissut aammalu umiarsu-alivinnut mikinernut aaqqiissutissaq. Taamaasior-toqarnerata nalaani umiarsuaatileqatigiiffiup iluani IT-qarneq aamma pitsanngorsarneqarsimavoq, systemit nutaat nalunaarsuiffigullu pitsaanerusumik attaveqaqatigiissinnaaniassammata, taamaasiornik-kullu umiarsuaatileqatigiiffimminngaanniit paasis-sutissatatuisunut tunngasut siunissami sukkanerusumik tunniunneqarsinnaassammata.

Siunertarisimavarput GCS-ip systemimik LIMA-mik taarserneqarnissaa pissasoq suliassat annikinner-paaffissaaniinneranni, taamaasiornikkullu systemip atulernerani ajornartorsiutaasinnaasut annikin-nerutillugit. Pilersaarutigisimagaluarparput systemi 2016-imi decembarimi taarserneqarnissaa, kisiannili systemit assigiinngitsut akornanni attaveqaqatigiis-sinnaaneq naammaginarsimanngimmat, atuutsitsi-lernissaq kinguartissimallutigu. Taamaattumillu sy-stemip atuutilernissaa januaariminngaanniit marsip nalaanut kinguartinneqarpoq.

2017-imi februaariugaa aaliangerpugut marsimi sy-stemi atuutilissasoq, taamaasiunngikkuttami sulias-sat annikilleqqinnissaat, ukiup tullissaani pisussaq, utaqqisariaqalissagatsigu.

Tamannalu immininniinermi, assartuinissanut pi-lersaarusiornerni, assartugalerinerni, tunniussinerni, ingerlatitseqqinnerni, akiligassaliornerni, umiarsuar-ni usilersuinerni usingiaanernilu ajornartorsiutitsisi-mavoq. Ajornartorsiutaasut piaartumik suliarineqar-nissaat anguniarlugu aaliangersimavugut, pisumut attuumassuteqartut aqutsisut immikkoortortaqarfiil-lu akornanni eqimattaliortoqassasoq.

Eqimattallu taakkua apriilip aallartinneraniillu ajornartorsiutit suliarineqarnerinut qanimut ma-linnaapput. Ajornartorsiutit erngertumik aaqqin-neqartariaqartut 20-it akornanni aaqqitassat 11-t suliarineqareersimalerput, sisamat ajornartorsi-utinngunnginnerini periuutsinik nutaanik avaqqun-neqarsimapput maannamullu ajornartorsiutit talli-mat amigaatigineqarput. Aaqqiissuteqarsimatilluta ajornartorsiutinik nutaaniktakkuttoqartarpoq, taamaakkaluartorlu systemi ata-atsimut isigalugu pitsanngoriartorpoq.

Taamaattoqarnerata nalaani sulisoqarpugut ulapaar-torujussuarnik, taakkualu ulluinnarput nalingin-naatipajaarpaat. Taakku eqqarsaatigissagaanni suliaq taakkununnga annertoorujussuuvoq assullu ukkata-rineqarpoq nalunaaqutaq qanoq ikkaluaraangalluun-niit.

Ajornartorsiut annerpaaq tassaavoq systemit taakku iluminni attaveqalernissaat aammalu systemit taak-kua akiligassaliortarnerup akornanni attaveqarneq. Taakkua assut ukkatarineqarput, suliarmi naammas-seriarpat nalinginnaasumik atuisunik kiffartuusseri-aaseq ingerlatseriaaserlu ingerlanneqaqqilissammata.

Tuniniaasut aggersarneqarnikuupput ataatsimullu ajornartorsiutit piffissaq siulleq atorlugu aaqqiisuute-qarfigineqarnissaat sulissutigineqarluni.

Naatsorsuutigaarput ajornartorsiuteqarnerput maaji tamaat juunillu qeqqata missaata tungaanut ingerlagallassasoq, taassumalu kingorna naatsor-suutigaarput systemi nutaaq aalajaannerulissasoq. Taamaasillutalu pitsanngorsaaneq aallartisarsinna-anngussavarput.

Siunertaavoq atuisutta sulisuttalumi malugileru-maaraat systemip nutaamik taarserneqarnerani pitsanngoriaateqarnerit, taakkualu paasissutisseeri-aatsimut, ingerlariaatsit ajornannginnerulernerannik, assartugalerinerullu eqqaanerulerneranik kingune-qassapput, soorluttaaq aamma assartueqqaarnermut assartueqqinnermullu attuumassuteqartunik su-liaqassatilluta

Royal Arctic Line suliffeqarfinnik allanik suleqa-teqarsinnaanngussalluni. LIMA-mik atuilernitta aamma kingunerissavaa assartueriaatsinik nutaanik atuilerneq aammalu niuernermik ingerlatseriaatsitta, akilersueriaatsitta, assartueriaatsitta atuisutsinnut pitsanngorsarneqarnissaa, tamannalu GCS-imi peri-arfissaasimanngilaq.

Kisiannili suli tassunga killinngilagut. Maannakkut anorersuarsiorpugut umiatsiarpullu assut puto-qarpoq, maannakkullu ilaartuineq ingerlapparput. Kingumut ingerlaqqissinnaajunnaareerpugut. Inger-laarfik taanna aallarfigisimavarput, nalunnginnatsigu pisariaqartoq naak annernaraluaqisoq.

Pakatsissuteqartut paasisinnaakutsoorpagut misi-ginneqatigikutsoorlutigillu. Royal Arctic Linemi sulisugut Danmarkimiittut Kalaallit Nunaanniittullu manna piffik pitsanngoriaateqarnissaa anguniarlugu

ulapputeqarput. Aqutsisuttaaq sulisut peqatigalugit suliamik su-liaqaqataapput.

Pitsaanerusumik iliorsimasinnaagaluarpugut? Soor-unami. Tamanna oqaatigereersinnaavarput. Siusinnerusukkut ajornartorsiuteqarnerput suaaru-tigisimasinnaagaluarparput, ikiortissanik annertu-nerusunik pissarsiaartoqarsimasinnaagaluarpoq, atuisugut akileraarusiiffiillu piareersarluarsimasin-naagaluarpagut, sulisugullu ilinniartinnerusima-sinnaagaluarlutigit uagullu aamma immitsinnut unammilligassarisagut eqqarsaatigalugit immitsinnut piareersarnerusimasinnaagaluarluta.

Attaveqarnerpullu aamma pitsaaanerusimasin-naagaluarpoq.

Akisussaaffik annerpaaq atsiortup akisussaaffigivaa. Kisiannili ingerlariaqqittariaqarpugut upperaaralu taamaasiortoqarumaartoq.

Pisunut tunngatillugu soqutiginnittut tamarmik kaammattorsinnaavagut nutaarsiassiissutitsinnut malinnaaqqullugit. LIMA pillugu paasissutissanik nassinneqartalerusukkaanni nittartagarput aqquti-galugu ilannguttoqarsinnaavoq aammalu apeqqutis-saqartoqassappat atuisunut kiffartuussivipput saaffi-gineqarsinnaavoq.

Atuisugullu key account managerinut (KAM-inut) attavillit taakkununnga saaffiginnissinnaapput.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusilluta

Royal Arctic Line A/S

Verner HammekenPisortaaneq

Akuutitsineq oqaloqatigiissinna-anerillu aqqutissaapput28.04.2017

Meeqqanut inuusuttunullu pitsa-anerusumik atugassaqartitsisoqas-sappat akuutitsineq oqaloqatigiis-sinnaanerillu aqqutissaapput

Isumasioqatigiinnermi qanittumi ulluni sisamani ingerlanneqartumi, ilaatigullu inun-nik 50-it missaanniittunik kommuninit, ulloq unnuarlu paaqqittarfinnit, Isumaginninner-mut Naammagittaalliortarfimmit, politiinit, Isumaginninnermut Aqutsisoqarfimmit alla-niillu peqataaffigineqartumi nalunaarutinut ilitsersuutinullu arlalinnut ilanngussinissaq periarfissaasimavoq, taakkulu meeqqat taper-sersorneqarnissaannut Inatsisartut inatsisis-saattut siunnersuutip iluatsilluartunik pivi-usunngortinneqarnissaa qulakkiissavaat.

Isumasioqatigiinneq ulluni 23.-26. april

Nuummi pivoq, Isumaginninnermut, Ilaquta-riinnermut, Naligiissitaanermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfimmiit ingerlanneqarluni.

Meeqqat tapersersorneqarnissaannut inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut upernaakkut ataatsimiin-neranni suliarineqarpoq, matumanilu meeqqanut inuusuttunullu aamma meeqqanut immikkut ikior-tarialinnut imaluunniit meeqqanut immikkut pis-ariaqartitalinnut illersuinissaq tapersersuinissarlu siunertarineqarput.

Inatsimmut namminermut tunngatillugu nalunaaru-tinik ilaatigut nakkutiginninnernut, ilaqutariinnut paarsisartunut paaqqinnittarfinnullu tunngasunik arlalinnik suliaqartoqarpoq, peqataasullu tamak-kununnga erseqqissaavigineqarput kinguneratigul-lu suleqatigiillutik sulianik suliaqartinneqarlutik. Nalunaarutit ungasinngitsukkut tusarniaatigi-neqarni-arput, isumasioqatigiinnermilu paasisat nalunaarutinut tusarniaassutinut ilanngunneqassap-put.

Akuutitsineq pingaaruteqarpoq”Inatsisinik nutaanik suliaqartilluta ulluinnarni ta-makkuninnga sulialinnik akuutitsisarneq pingaaru-teqarpoq. Akuutitsineq oqaloqatigiissinnaanerillu meeqqanut inuusuttunullu pitsaanerusunik atu-gassaqartitsiniarutta siumut aqqutissaapput. Ta-amaammat isumasioqatigiinnermi pineqarsimapput qanoq iliorluta inatsisit nalunaarutillu aqqutigalugit meeqqat inuusuttullu atugarisaannik nukittor-saasinnaanerput qulakkeersinnaassaneripput, soorlu tamanna inatsisissatut siunnersuummi siunertarine-qartoq, oqarpoq Isumaginninnermut, Ilaqutariin-nermut, Naligiissitaanermut Inatsisinillu Atuutsits-inermut Naalakkersuisoq Sara Olsvig nangillunilu, "Isumasioqatigiinnermi suleriaqqinnissatsinnut piareersimanerulerpugut". ”Kommuneqarfik Sermersooq-imi Meeqqanut, Ilaqutariinnut Atuarfeqarnermullu Ingerlatsivimme-ersoq Helene Horsbrugh naapertorlugu isumasioqa-tigiinnerup ”kommunini pisortat sulisullu, ilaatigut politiinik peqateqarlutik, naalakkersuisoqarfiup qitiusumik allaffianut aggersarneqarnermikkut

inatsissanik nalunaarutissanillu suliaqarnermi oqaasertaliunneqartussanut pitsaassusissaannullu qulakkeerinninnermi peqataasarnissaat sinaakku-serpaa. Isumaqarpunga taamatut suliniuteqarneq nersualaagassaasoq tassuunakkummi akuutitsillu-arnissamik suleqatigiilluarnissamillu ilumoortumik piumassuseqartoqarnera ersersinneqarmat. Taman-nami aqqutissarivarput meeqaanut ilaqutariinnullu suliassaqarfimmi unammilligassat annertuut ataatsi-moorluta qaangerniassagutsigit .""Isumasioqatigiinneq imaqarluartoq sinerissamit su-leqatigilluakkat peqatigalugit. Meeqqat tapersersor-neqarnissaannut inatsisissap imaarisai atornarnerit artornannginnerillu oqaluuserissallugit inissaqarsi-mavoq, taamaalilluni inatsit pitsaanerpaamik nale-qqussarneqassammat, isumasioqatigiinneq iluaquta-alluartoq."Ane Louise Løvstrøm, Meeqqanik, Inuusuttunik, Ilaqutariinnik Pinaveersaartitsinermiilu pisortaq.Paasissutissat allat naalakkersuisut allattaanut sa-affiginnilluni pissarsiarineqarsinnaapput: Nina Jul Larsen, oqarasuaat 53 93 71

Inddragelse og dialog er vejen frem i skabelsen af bedre vilkår for børn og unge28.04.2017

På et netop afholdt firedages seminar fik omkring 50 deltagere fra bl.a. kommunerne, døgninstitutioner, Det Sociale Ankenævn, politiet, Socialstyrelsen mv. mulighed for at komme med input til en række bekendtgørel-ser og vejledninger, som skal sikre en vellyk-ket implementering af forslag til Inatsisartut-lov om støtte til børn. Seminaret blev afholdt af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen den 23.-26. april i Nuuk.

Lovforslag om støtte til børn behandles på Inatsis-artuts forårssamling og har til formål at beskytte og yde støtte til børn og unge og særligt socialt udsatte børn eller børn med særlige behov.

Til selve loven er der udarbejdet en række bekendt-gørelser om bl.a. tilsyn, plejefamilier og institutioner, som deltagerne fik gennemgået og efterfølgende arbejde med i grupper med cases. Bekendtgørelserne kommer indenfor kort tid i høring, og inputsene fra seminaret indgår i høringen af bekendtgørelserne.

Inddragelse er vigtig”Når vi laver ny lovgivning, er det meget vigtigt at inddrage dem, der sidder med området til dagligt. Inddragelse og dialog er nemlig vejen frem i skabel-sen af bedre vilkår for børn og unge. Seminaret har derfor handlet om, hvordan vi med loven og be-kendtgørelserne i praksis kan sikre, at børn og unges vilkår styrkes, som er formålet med lovforslaget,” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Sara Olsvig, og fortsætter, ”Seminaret har givet os gode input til vores videre arbejde”.

Ifølge Helene Horsbrugh, Forvaltning for Børn, Familie og Skole, Kommuneqarfik Sermersooq, har seminaret "dannet ramme for, at ledere og praktikere fra kommunerne sammen med blandt andet politiet er blevet inviteret ind det ministerielle maskinrum og været med til at kvalitetssikre lovtekst og be-kendtgørelser. Jeg synes, det er et meget prisværdigt initiativ, som viser en ægte vilje til inddragelse og samarbejde. Og det er jo den vej, vi skal, for i fæl-lesskab at overkomme de mange udfordringer på børne- og familieområdet."

"Indholdsrigt seminar med gode kollegaer langs kysten. Der var plads til at diskutere både de tunge og mindre tunge emner af Børnestøtteloven, så loven bliver tilpasset så meget som muligt, meget givtigt seminar."

Ane Louise Løvstrøm, Fagchef for børne, unge, fami-lie og forebyggelse.

Vi har fra Ilu-avis skrevet til Ral og modtaget følgende svar:

Royal Arctic Line serviceforringel-ser i forbindelse med nyt booking-system i marts-april-maj – juni.

Royal Arctic Line A/S har i de sidste knap 2 år arbejdet målbevidst for at modernisere virksomheden for at gøre det lettere at handle med Grønland. En vigtig del af modernise-ringen har været at udskifte ”GCS”, det boo-kingsystem rederiet indtil nu har benyttet sig af siden slutningen af 90’erne.

Royal Arctic Line har siden starten af april 2017 haft et kriseberedskab til at løse udfordringerne med det nye bookingsystem. I nedenstående redegøres der for en mere detaljeret status, herunder også hvorfor ændringen er nødvendig, hvorfor ændringen er nød-vendig nu og hvornår vi regner med at se en mere normal dagligdag.

GCS var et system fra slutningen af 90’erne, bygget specifikt til Royal Arctic Line og med mange tilret-ninger hen over årene, som gjorde systemet meget ef-fektivt til håndtering af gods til og fra Grønland. Lad os bare slå fast at GCS gjorde et godt stykke arbejde.

Beklageligvis var den teknologiske platform for systemet ikke længere holdbar. En stigende risiko for at Royal Arctic Line ikke længere kunne tilpasse systemet til forandringerne i vores hverdag medførte, at vi tidligt i 2016 besluttede at indføre et nyt system, baseret på en ekstern leverandør, med større mulig-heder for de tilpasninger alle systemer udsættes for ved påvirkninger udefra. Som en del af strategien blev systemet faktisk delt i 3 underliggende systemer: Et terminalsystem for Aalborg og Nuuk, et booking system og en mindre løsning til øvrige havne. Sam-tidig blev rederiets IT infrastruktur forberedt til at kunne håndtere kommunikationen mellem de nye systemer og vort bogføringssystem med bedre mu-ligheder for at integrere rederiets dataoverførsler til kunderne i fremtiden.

Vort mål har været at udskifte GCS med det nye system LIMA i lavsæsonen for derved at minimere risici ved indkøringen af systemet. Oprindeligt ville vi have skiftet system allerede i december 2016 men måtte udskyde fordi integrationen mellem de forskel-

lige systemer ikke forløb tilfredsstillende. Herefter blev udrulningen udskudt endnu engang fra januar til marts.I februar 2017 besluttede vi at gennemføre udrul-ningen i marts da vi ellers måtte vente et år til næste lavsæson. Dette har medført en del udfordringer i booking, planlægningen af transporter, godshåndte-ring, godsudlevering, videreforsendelser, fakturering og lastning og losning af skibene. For at imødekom-me udfordringerne oprettedes et kriseteam i Royal Arctic Line med deltagelse af ledelsen og medar-bejdere fra de berørte afdelinger. Teamet har siden starten af april fulgt udviklingen i de fejl der opstår. Ud af 20 alvorlige fejl og uhensigtsmæssigheder er 11 rettede, 4 er blevet omgået ved en ændring af proces-ser og der udestår 5 alvorlige fejl. Nye kommer til og andre bliver løst, men vi ser også generelt en forbed-ring af situationen.

I mellemtiden arbejder en gruppe af medarbejdere meget hårdt på at få dagligdagen til at virke nogen-lunde normalt. Der er tale om et meget stort arbejds-pres og en stor dedikation i dette arbejde som foregår på alle tidspunkter i døgnet.

En stor del af de fejl vi oplever er integrationen mellem de nye systemer samt i integration mellem systemerne og fakturering. Det er dette område vi har fokus på således at vi kan frigive ressourcer til den almindelige kundeservice og operation. Leveran-dørerne er tilkaldt og sat sammen med henblik på at få disse problemer løst så hurtigt som muligt.

Vi påregner at vor krisetilstand vil vare maj ud og måske indtil midten af juni inden vi kan erklære det nye system stabilt. er vil den reelle forbedringsproces påbegynde.

Målet er fortsat at kunder såvel som medarbejdere vil begynde at mærke den positive effekt af syste-mændringen i form af bedre information, lettere procedurer, og en højere grad af fleksibilitet i gods-håndteringen, herunder også i form af muligheder for at samarbejde med andre transportselskaber end Royal Arctic Line for for- og eftertransporter ud i verden. Vort nye system LIMA vil hjælpe os med implementere de nye transportløsninger vi arbejder på og giver os en mulighed for at justere vore forret-ningsgange, tarifstrukturer og logistikløsninger for vore kunder i et omfang der ikke ville være muligt med GCS.

Men dér er vi altså ikke endnu. Vi befinder os i en storm og båden er fuld af huller som vi lige nu ar-bejder på at lappe. At tale om at sejle tilbage er ikke muligt. Vi er taget ud på denne rejse fordi den er nødvendig, også selvom den er smertefuld.

Vi forstår til fulde de frustrationer der opleves og vi garanterer for at denne frustration er delt fra alle sider. Vore medarbejdere i Royal Arctic Line i Danmark såvel som i Grønland arbejder meget hårdt på at mindske effekten af situationen. Ledelsen er på alle niveauer aktive sammen med medarbejderne i arbejdet med at få løst krisen.

Kunne vi have gjort det bedre? Absolut. Det kan vi allerede nu konstatere. Vi kunne have erklæret kri-sen før, vi kunne have sat ekstra ressourcer ind før, vi kunne have forberedt vore kunder og toldmyndighe-der meget bedre og vi kunne have sikret os et bedre træningsforløb for vore egne medarbejdere og forbe-redt os bedre mentalt på den mur af udfordringer vi har mødt. Og vi kunne have kommunikeret bedre.

Det fulde ansvar herfor hviler naturligvis på under-tegnede. Men det forandrer ikke det faktum at vi skal videre, og det har jeg fuld tillid til at vi kommer.

Vi kan kun opfordre til at alle der har interesse i dette følger vore nyhedsbrev. Man kan abonnere på LIMA nyheder via vor website og i øvrigt kontakte vores kundeservice for specifikke spørgsmål. For de af vore kunder som har key account managers (KAM’er) er disse også til rådighed for opfølgning.

Med venlig hilsen

Royal Arctic Line A/SVerner HammekenAdministrerende Direktør

Imigassaq Ikiaroornartullu pillugit Siunnersuisoqatigiit siunnersuuta-at misissueqqissaarnermik tunnga-veqarpoq04.05.2017Imigassaq Ikiaroornartullu pillugit Siunnersuisoqati-giit imigassaq pillugu misissuineq tunuliaqutaralugu Demokraatit imigassanik aalakoornartortalinnik tuniniaasarnerup ammasarfiisa sivitsorneqarnissaat pillugu siunnersuutaasa piviusunngortinneqarnissaa pillugu mianersoqqusipput. Tamanna pissutigalugu Randi Vestergaard Evaldsenip aamma Justus Hanse-nip siunnersuisoqatigiit politikkimik tunngaveqar-nerarlugit uparuarpaat. Peqqissutsimut Naalakkersu-isup, Agathe Fontainip, isornartorsiuineq akivaa. ”Isumaqarpunga isornartorsiuineq peqqarniitsuul-lunilu tunngavissaqanngitsoq. Imigassaq Ikiaroor-nartullu pillugit Siunnersuisoqatigiit politikkimut kalluunnaveersaartuupput, kisianni suliamut tunn-gatillugu kalluunnaveersaarsinnaanatillu kalluun-naveersaanngisaannassapput. Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarput imigassaq ikiaroornartullu pillugit isummersoqqullugit aamma imigassamut ikiaroor-nartumullu tunngatillugu pitsaaliuinermi siunner-suutini Naalakkersuisunut ingerlateqqittaqqullugit.

Imigassaq Ikiaroornartullu pillugit Siunnersuisoqa-tigiit suliaq pillugu siunnersuisartuupput. Tassa siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat imigassaq ikiaro-ornartullu pillugit misissuinermi paasisat kingulliit tunngavigalugit siunnersuisarput. Taamaattumik imigassanik aalakoornartortalinnik tuniniaasar-nerup sivitsorneqarnissaanik siunnersuutaat siun-nersuisoqatigiinnit mianersoqqussutigineqarnera pissutigalugu Randi Vestergaard Evaldsen aamma Justus Hansen Imigassaq Ikiaroornartullu pillugit Siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisut soqutigisa-annik aallussinerarlugit uparuaagamik killissartik qaangerpaat.Pineqartoq pillugu ilisimatuut misissueqqissaarnerat tunngavigalugu siunnersuisoqatigiit Naalakkersu-isunut siunnersuisarput. Misissueqqissaarnerillu tunngavigerpiarlugit Demokraatit ammasarfiit sivit-sorneqarnissaannik siunnersuutaat siunnersuisoqa-tigiit mianersoqqussutigigaat. Tassami misissueqqis-saarnermit ersersinneqarpoq imigassamik atuinerup annikillisinnissaata imigassamillu atornerluinerup pitsaaliornissaata anguniarneranni ammasarfinnut tunngatillugu killilersuineq sunniuteqarluartartoq,” taama Peqqissutsimut Naalakkersuisoq, Agathe Fon-tain, oqarpoq.

Eqqaaniut – Mindeord Kristian Mørch05.05.2017

Naalakkersuisut alianaqisumik tusarlerne-qarput Kristian Mørch 87-inik ukioqarluni toqukkut qimaguttoq. Naalakkersuisut taama tusarlerneqarnerminni Kristiaap ilaqutaanut misiginneqataanerminnik apuusserusupput.

Kristian Mørch nunatsinni siulliulluni biskoppiusi-mavoq. Qallunaat nunaanni teologimut ilinniakkani 1958-imi naammassisimavaa, Qaqortumilu palasitut sivikitsumik atorfeqariarluni 1959-imi Qaanaami palasinngorpoq, pingasoriarlunilu katillugu ukiut qulit sinnerlugit palasiuffigalugu. Ilaatigut aamma Upernavimmi, Uummannami, Ilulissani Nuummilu palasiusimavoq 1994-imi biskoppitut toqqagaanissi tikillugu provstinik, palasinik ajoqinillu ilagiinnut tunngasutigut nakkutilliisuulluni..

Ilageeqarnerup ullumikkut inissisimaffigisaanut ineriartorneranullu palasiunermini biskoppiuner-minilu annertuumik sunniuteqarsimavoq. Sunniute-qarneq ilageeqarnerup aaqqissuussaaneranuinnaq tunnganngitsoq aammali inuppalaassuserminik, assersuutigalugu teologimut ilinniartunut attaveqar-tarnermigut.

Palasitut atorfeqarnermini Kristiaat nuannarillu-arneqartuuvoq qularutissaanngitsumillu ilagiin-nut illoqarfinni nunaqarfinnilu sullissimasaminut malunniuteqarsimalluni. Kristiaat upperinninnini eqqumaarinninilu tunngavigalugit inuttut tunniusi-manermi inuaqatigiinnullu najukkaminut akuulluar-sinnaasarnini ataqatigiisilluarsinnaasarsimavai.

Kristian Mørchip nunatsinni ilageeqarnermut anner-tuumik suliaqarsimanini eqqaamaneqaatigissavaa.

Kristian Mørchip eqqaaneqarnera ataqqinartuuli.

Naalakkersuisut sinnerlugit

Doris Jakobsen, Ilageeqarnermut Naalakkersuisoq

Mindeord Kristian Mørch05.05.2017

Det er med sorg, at vi i Naalakkersuisut har modtaget meddelelsen om, at Kristian Mørch er gået bort i en alder af 87 år. Naalakker-suisut vil i den forbindelse udtrykke vores kondolence til Kristians familie.

Kristian Mørch var den første Biskop i Grønland. Han tog sin teologiske eksamen i Danmark i 1958, og blev ansat som præst i Qaqortoq en kort periode, før han allerede i 1959 blev præst i Qaanaaq, hvor han var præst i mere end 10 år i tre forskellige perioder.

Han har derudover været præst i Upernavik, Uum-mannaq, Ilulissat og Nuuk, indtil han i 1994 blev udnævnt som biskop og skulle varetage tilsynet med stiftets provster, præster og kateketer.

Som præst og biskop har han haft stor indflydelse på folkekirkens ståsted og udvikling. Indflydelse ikke alene i forhold til organiseringen af folkekirken, men også i forhold til den menneskelige kontakt f.eks. med de teologistuderende.

Kristian var i sit virke en afholdt præst, og han har uden tvivl sat sit præg på de menigheder, som han har betjent i de forskellige byer og tilhørende bygder. Kristian har med sin tro og opmærksomhed kunnet finde en god balance mellem sit personlige engage-ment og det at være en del af det samfund, han lever i.

Kristian Mørch vil blive husket for sin store indsats for folkekirken i Grønland.

Æret være Kristian Mørchs minde.

På vegne af Naalakkersuisut:

Doris Jakobsen, Naalakkersuisoq for Kirke

T

Kristian Mørch (4. fra venstre) sammen med pastor Juaanna Platou, Elisabeth Mørch, Biskop Sofie Peter-sen, Domprovst emeritus Ricard Petersen, Domprovst emeritus Magnus Larsen, Pastor emeritus Albert Eriksen ved mindestenen for den første præst og missionær Gustav Olsen i Qaanaaq.

UEFA Champions League

09.05.2017. Spil 2

Juventus Monaco

KL 16.25