ALF 2017 Tosprogede Højen Madsen slides¸jen_Madsen_slides.pdf · • Har brug for at høresprog...

20‐04‐2017

1

Børn med to sprogHvilke faktorer i barnets miljø er

ingredienser i opskriften på succes?

Audiologopædisk Forenings efteruddannelseskursus 2017

Thomas O. Madsen, Syddansk Universitet

Anders Højen, Aarhus Universitet

Oversigt

1. Den tidlige sprogtilegnelse2. Tosprogedes sprogtilegnelse3. Har vi et problem med tosprogede4. Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer

sprogtilegnelsen?5. Tosprogede børn i Danmark:

Sprogudvikling of hjemmelæringsmiljø6. Sprogindsats – forældresamarbejde

Den tidlige sprogtilegnelse

20‐04‐2017

2

Sprogtilegnelsen begynder tidligt

• Begynder helt fra (faktisk lidt før) fødslen• 0‐12 mdr.: etablerer sprogets lydsystem (vokaler, konsonanter)

• Har brug for at høre sprog selv om de ikke kan forstå

• Lærer at man kan kommunikere med lyde

• Lærer en masse trods voksen ”enetale” i perioder

4

Hvorfor tale til børn der ikke forstår?

• Barn på seks måneder lærer måske ikke ordet ”jakke” når du siger ”Se, her er din jakke”. Men dette får barnet bl.a. ud af det:

• Får styrket det lydlige system med flere eksempler på sprogets vokaler og konsonanter og prosodi

• Sproget etablerer personlig kontakt ”Vi har noget sammen”

• ”Lærer at lære”. Den voksne vil mig noget

5

Udvikling/afvikling af skelne‐evne

• Fra fødsel: Hører forskel på alle sproglyde i begyndelsen

• Tre ord på Zulu: to af dem er ens. Hvilke?

•Mellem 6 og 12 mdr: Pyt med de fremmede sproglyde! Fokusere på modersmålet

• Fra universel til sprogspecifik lytter

6Anders Højen

20‐04‐2017

3

Særlig behandling af sprog i hjernen

•Optimering af perceptionssystem giver effektiv opfattelse af sproglyde

• Sprog vs. ikke sprog• Sprog kan isoleres fra baggrundsstøj og forstås

• Cocktail party effekten• Sproglyde kan afkodes ekstremt hurtigt i forhold til andre typer af lyd – 30‐40 sproglyde pr. sekund

7Anders Højen

Hvordan hjælpe på vej?

• MASSER af sproginput

• Tale henvendt til børn:• Langsommere

• Højere tonegang• Større spændvidde i tonegang

• Simple strukturer med gentagelser

• Tydeligere udtale

• Hvorfor gør man sådan?

8Anders Højen

Tale henvendt til børn

(Liu, Kuhl, Tsao, 2005)

Mere udpræget tale henvendt til børn bedre til at skelne konsonanter

9Anders Højen

• [Graf fjernet pga. copyright]

20‐04‐2017

4

Opdeling af talestrømmen• Tale henvendt til børn godt for ”segmentering”

• Øhhvadvardeligedervarmedsegmentering?

• Blagoderiateminago

• 7 mdr. børn segmenterer tale henvendt til børn – ikke tale henvendt til voksne

[Graf fjernet pga. copyright]

(Thiessen et al., 2005) 10Anders Højen

Opdeling af talestrømmen

•Børn segmenterer før de kender ordene!• Hvordan kan de vide at de skal gøre det?• Hvordan finder de ordgrænser?

Minlillesødeskat

11Anders Højen


M‐inlillesødeskat

• Nej, der er typisk vokaler i danske ord

12Anders Højen

20‐04‐2017

5


Mi‐nlillesødeskat

• Nej, ”mi” er ok, men ”nli” er kan ikke indlede ord.

13Anders Højen


Min‐lillesødeskat

• Ja, ”min” er ok, og ”li” kan indlede ord

14Anders Højen


Min‐li‐llesø‐des‐kat

• Mulig, men statistisk mindre sandsynlig• leSØ med tryk på sidste stavelse er statistisk sjælden

15Anders Højen

20‐04‐2017

6



• Nej, ”blødt d” kan ikke indlede ord

16Anders Højen



• Mulig men statistisk mindre sandsynlig• ”sk” forekommer hyppigt i sammen i ord

17Anders Højen


• Nøgler til segmentering:• Mulige Kombinationer af lyde

• Tryk – lytter efter STÆRK‐svag trykmønster (ikke fx leSØ)

• Hyppighed – lytter efter statistisk hyppige kombinationer

• … og muligvis andre (fx st‐ hyppig i starten af ord)

• NB: Nøglerne er forskellige fra sprog til sprog

18Anders Højen

20‐04‐2017

7

1 år, så kommer ordene!

• Frem mod etårsalderen har barnet pludret• ”Hacker” sig ind i sproget – prøver sig frem

• Kobler nu indhold

• Første 10: fx hej, hov, vov, mor

• Første 100: fx mor, mad, bold, bil• Navneord, første lyd i ord er oftest en læbelyd

• Senere udsagnsord, tillægsord, funktionsord• Afspejler overgang fra konkret til abstrakt sprog

19Anders Højen

De tidlige ord

• Overgeneralisering• Bil dækker måske også bus, skurvogn osv.

• Bold dækker måske ballon, kugle‐lampe osv.

• Overholder regler i barnets egen lyd‐system• Spaghetti basghetti

• Kaka Okar Oskar

• Sta vi et då ud døn? [k] [t] [g] [d] [ŋ] [n] (velær til alveolær)

20Anders Højen

Syntaks

• Starter med holistiske fraser > produktiv gram.ha’ mælk

ha’ slik

ha’ mad

ha’ X

• Genstandsled – navneord, stedord mv.

21Anders Højen

20‐04‐2017

8

Syntaks

• Starter med holistiske fraser > produktiv gram.mig ha’ mælk

du ha’ mælk

mor ha’ mælk

dukken ha’ mælk

X ha’ mælk

• Grundled – stedord og navneord mv

22Anders Højen

Syntaks

• Starter med holistiske fraser > produktiv gram.mor ha’ mælk

mor får mælk

mor køber mælk

mor X mælk

• Udsagnsled – udsagnsord

23Anders Højen

Bøjning (morfologi)

• Jeg vent‐er Jeg vent‐ede• Jeg dans‐er Jeg dans‐ede• Jeg syng‐er Jeg syng‐ede

• Jeg tager Jeg ____? • Jeg drager Jeg ____?• Jeg bedrager Jeg ____?• Jeg prikker Jeg ____?• Jeg svinger Jeg ____?• Jeg graver Jeg ____?

Anders Højen 24

20‐04‐2017

9

Opsummering – førstesprogstilegnelse

• Hører sprog uden at forstå – etablere lydsystemet• Fokusere på lydforskelle der er relevante i modersmålet

• Segmenterings‐strategier (fx søde skat vs. sødes kat)

• Først konkrete ord, her og nu, senere mere abstrakte ord

• Overgeneraliserer ords betydning

• Følger fonotaks‐regler systematisk – justerer løbende

• Holistiske fraser

• Opløser fraser og opdager underliggende syntaks

• Opdager bøjningssystem: danser, synger→ dansede, syngede (→ sang)

Diskussion

• Var der noget der overraskede vedr. børns førstesprogtilegnelse?

• Passer resultaterne med observationer du selv har gjort hos børn?

• Hvis du var et barn, der skulle til at lære et nyt sprog, hvilke faser kunne du så forestille dig du ville gå igennem?

• Hvad ville ligne, og hvad ville være forskelligt fra faserne i førstesprogstilgenelse?

Anders Højen 26

Tosprogedes sprogtilegnelse

20‐04‐2017

10

Andetsprogstilegnelse – 5 faser

1. Stille periode

2. Tidlig produktion

3. Begyndende sammenhængende sprog

4. Grundlæggende sprog

5. Avanceret sprog

1. Stille periode

Varighed • 2‐6 mdr. Længere jo yngre barnet

Tegn på sprogudvikling

• Barnet lytter opmærksomt. Nye lyde, nye segmenteringsstrategier

• Nogle børn gentager enkelte ord og korte fraser

Sprog • Kan nogle få hundrede ord. • Behandler fraser sætninger som ord ”Hej‐med‐dig”

Understøttelse ved normal udvikling

• Meget visuel kommunikation• Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed• Vigtigt at barnet hurtigt fornemmer at det kan noget på det nye sprog

• Kobles gerne på en kammerat

2. Tidlig produktion

Varighed • 6‐8 mdr. (højst ½ år efter dansk‐start)

Tegn på sprogudvikling • Taler spontant og ikke kun som svar• Bruger sproget til at handle med: ”Vand”

Sprog • Produktivt ordforråd på omkring 1000 ord• Øger antallet af små indlærte fraser, ikke nødvendigvis korrekte: ”Jeg vil mad”

• Verber nutid• Blander dansk og modersmål


• Meget visuel kommunikation• Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed• Stil mest ja/nej‐ og enten‐eller‐spørgsmål• Arrangere lege som ikke kræver meget sprog, men hvor man kan fylde sprog på, fx vendespil eller fysiske/kropslige lege

20‐04‐2017

11

3. Begyndende sammenhængende sprogVarighed • ½‐1 år (ca. ½‐1 år efter dansk‐start)


• Finder selv på nye sætninger• Snakker til andre børn – ikke kun som svar. Fx Skal vi lege?

Sprog • Produktivt ordforråd på omkring 3000 ord• Opdager grammatiske regler og finder selv på nye sætninger

• Ha’ mælk? Jeg får mælk• Ha’ mad Mor får mælk• Ha’ X X får mælk

• Blander dansk og modersmål• Udtaler dansk med lidt accent


• Meget visuel kommunikation• Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed• Stil både ja/nej‐ og hv‐spørgsmål, der kræver længere svar• Få barnet med i mere sprogligt udfordrende lege• Interaktiv dialogisk læsning

4. Grundlæggende sprogVarighed • 1‐3 år (ca. 1½ til 2 år efter dansk‐start)


• Man hører ikke umiddelbart at barnet har dansk som andetsprog

• Udtrykker meninger og tanker stort set ”alderssvarende”

Sprog • Produktivt ordforråd på omkring 6000 ord• Laver meget få grammatiske fejl• Minimal indflydelse fra modersmålet• Blander stort set kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede

• Udtaler dansk stort set uden accent


• Mere avanceret kommunikation mange taleture med svar der kræver flere sætninger

• Hvad tror du der sker hvis…?• Hvorfor tror du at…?

5. Avanceret sprogVarighed • 3‐8 år (ca. 3‐4 år efter dansk‐start)


• Barnets andetsprogskompetence begynder i denne periode at svare til en etsprogets, evt. med større metasproglig forståelse

Sprog • Små afvigelser fra etsprogedes sprogbrug som skyldestransfer fra modersmålet

• Enkelte ”huller” i ordforrådet pga. domæne‐specifik sprogbrug

• Blander kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede

• Udtaler dansk stort set uden accent


• Som for etsprogede børn

20‐04‐2017

12

Hvor god kan man overhovedet blive til to sprog? Fokus på tre områder:

• Sproglyde

• Ordforråd

• Grammatik

34

Hvor god? Sproglyde

• Verdens sprog bruger forskellige sproglyde• Børn skærper perceptionen af de lyde de hører

• Etablerer fonetiske kategorier for L1 lyde til perception og produktion

• Dansk fx for [s] og [u] men ikke [th] Habi bøøs dææjtuu juuu

• Hvad gør tosprogede?• Lærer de to sæt lyde? Forsinkes de?

35

Hvor god? Sproglyde

Perception: Tre forskellige mønstre for sim. tosprogde afh. af lyd‐konstellation1. Ingen perceptions‐problemer (Burns et al. 2007)2. Små forsinkelser som indhentes (Bosch & Sebastián‐Gallés, 2003)3. Blivende nedsat perception (Sundara et al., 2006).

• Hvorfor forsinkelser?• Tosprogede skal lære flere lyde• En lyd på det ene sprog ligner en lyd på det andet, men dog forskelle

• For sekventielt tosprogede: to lyde i andetsproget ligner hinanden

36

20‐04‐2017

13

37

Sproglyde ‐ udtale

• Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 1999)

• 240 koreanske immigranter i USA• Immigreret i forskellig alder (1‐23 år)

• Indtalte bestemte engelske sætninger og koreanske sætninger

• Kontrolgrupper: Engelsk og koreansk etsprogede

• Udtale vurderet af et to lytter‐paneler: engelsk og koreansk

38

Hvor god? Sproglyde• Tidligt tosprogede har god

udtale af andetsproget, men accent på modersmålet.

• Sent tosprogede har accent på andetsproget, men god udtale af modersmålet.

• Tidlig teenage tosprogede har accent på begge sprog.


Hvor god? Sproglyde

Konklusion på sproglyde

• Tidligt tosprogede får god men oftest ikke helt accent‐friudtale af L2

• Til gengæld stærk accent i L1

• Tidlig teenage tosprogede får mild accent i begge sprog

39

20‐04‐2017

14

Diskussion

• Hvad kunne forhindre accentfri udtale?• Hvilken betydning har accentfri udtale i praksis?

40

Hvor god? Grammatik

To hypoteser om simultant tosprogede

• Unitary hypothesis: tosprogede blander sprog i starten: tyder på ét fusioneret grammatisk system – først senere to

• Separate development: Undersøgelser tyder på separat udvikling af to systemer. Fx kommer udviklinger i bøjningssystemerne ikke samtidig i de to sprog (Paradise & Genesee, 1996)

41

42

Sprogudvikling – morfo‐syntaks

•Undersøgelser har ikke støttet ”the Unitaryhypothesis”

• Tosprogede udvikler hvert af deres to sprog separat, og udviklingen ligner etsprogedes, fx

• Tidligere finitte verber i et sprog end det andet (morfologi)

• Forskellig placering af negation (ikke) i forhold til finit verbum i overensstemmelse med normen for hvert sprog (syntaks)

20‐04‐2017

15

43

Sprogudvikling – morfo‐syntaks

• Hvis barnet tidligt udvikler to separate systemer, hvor kommer så den ”afvigende” sprogbrug fra? Svar: Interferens

• I must not sing

• Jeg må ikke synge

• He said that I must not sing

• Han sagde at jeg måtte ikke synge

• Interferens når overfladestrukturen i to sprogsystemer er meget ens

Hvor god? Grammatik

• For sekventielt tosprogede er situationen anderledes:• Har grammatisk system i forvejen• Ved hvad sprog er• Muligvis længere periode hvor L2 afhænger af L1

•Undersøgelser tyder ikke på grammatiske problemer for tidligt tosprogede i det lange løb

44

Hvor god? Ordforråd

Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd

• Ikke overraskende: udvikling går langsommere for tosprogede end etsprogede

• Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede

45

20‐04‐2017

16

Ordforråd i hvert sprog: 2 ord

cykel ‐‐

‐‐

næse

cykel

Dansk dansk‐engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget

stok

næse

cane

nosenose

cane

bike

46

Samlet ordforråd: 4 ord

cykel ‐‐

‐‐

næse

cykel


stok

næse

cane

nosenose

cane

bike

47

cykel

Konceptuelt ordforråd: 3 ord

cykel


stok

næse nose

cane

bike

48

20‐04‐2017

17

Sproglig udvikling – ordforråd

• Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede

• Men større samlet ordforråd end etsprogede

• Samme konceptuelle ordforråd

(Højen & Bleses, 2012; Junker & Stockman, 2002; Oller, et al., 2007; Pearson et al., 1993)

49


• Tosprogede haler ind på etsprogede i løbet af skoletiden, men stadig ikke på niveau i 5. klasse (Cobo‐Lewis et al., 2002).

• Problemer• ”Moving target”

• Udvikle både L2 og L1

• Dårlig mulighed for udvikling af L1 fremmer måske udvikling af L2 ordforråd (Golberg, et al. 2008).

50



Tosprogedes udvikling i receptivt ordforråd (”PPVT AGE”) fra 4. til 7. år sammenholdt med etsproget norm for deres alder (AGE) (Golberg et al., 2008)

51

20‐04‐2017

18

Hvor god kan man blive?

• Sproglyd• Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver

• To separate lydsystemer, men interaktioner

• Ofte accent i enten det ene eller i begge sprog

• Grammatik• To separate systemer – kan interagere, men ingen rigtige problemer

• Ordforråd• Specifikt ordforråd: tosprogede < etsprogede• Totalt ordforråd: tosprogede > etsprogede• Konceptuelt ordforråd: tosprogede = etsprogede• Mindre kvalitative forskelle 52

Konklusion på tosproget sprogudvikling

• Det er normalt for tosprogede at have• Lidt anderledes udtale end etsprogede (men husk: alle etsprogede har også anderledes udtale!)

• Lidt mindre ordforråd

• Små grammatiske ”pudsigheder”

• Hvor kommer afvigelser fra, hvis det ikke er et problem at lære to sprog?

53

54

Kodeskift

• Kodeskift (code‐switch eller code‐mix) betyder at man ”blander” to sprog i samme ytring eller samtale

• De fleste – også de tosprogede selv – opfatter det som sjusk og dårlig sprogbrug

• ”Blande” vil sige at man henter elementer fra det andet sprog når man taler det ene:

• Oftest leksikale elementer, men også fx morfo‐syntaktiske eller pragmatiske

20‐04‐2017

19

55

Kodeskift

Leksikalt kodeskift

• Mor, kan jeg gå ned på play ground?

• Hvorfor laver barnet mon kodeskift her?

• Hvilket grammatisk problem skaber kodeskiftet?

• Hvilket kommunikativt problem kunne man forestille sige kodeskiftet skaber i situationen?

56

Hvorfor kodeskifte?

• Flere forskellige forklaringer• Formentlig er mere end én af dem rigtig

• Gap‐filling hypotese – kender ikke ordet• Pragmatisk hypotese – særlig effekt i situation• Social hypotese – signalerer tilhørsforhold• Domæne‐hypotese – ord hører til i fx hjemme‐domæne• Neuro‐kognitiv hypotese – hurtigere neural aktivering

57

Kodeskift vs. interferens

• Kodeskift er et komplet situationelt skift fra et sprog til et andet. Sker som et valg – mere eller mindre bevidst

• Interferens er ét sprogs påvirkning af fx grammatik, ordvalg eller udtale på det andet sprog. Sker ufrivilligt – ikke som et valg

Interferens eller kodeskift hos dansk‐engelsk tosproget?

• I can’t say that on English• Mor, der var én der skubbede mig på the play ground today!

• Jeg fortæller på dig, Anne!

• Dad, can Emily taste uhm… leverpostejen

• Det var bare så shovt

20‐04‐2017

20

58

Opsummering

• Tosprogethed er ikke nogen sygdom

• Man kan sagtens være tosproget og leve et almindeligt liv (ca. 3 mia. mennesker gør det)

• Tosprogede taler to separate sprog helt fra start – ikke et blandingssprog

• Tosprogede har typisk mindre ordforråd i hvert sprog, men samlet set er det ”normalt”

• Når tosprogedes sprog kan afvige fra etsprogedes, skyldes det enten interferens eller kodeskift

• Som for etsprogede er det essentielt at få input og lejlighed til at kommunikere meget. Få materialer til at bygge sproget med

Tilegnelse af førstesprog vs.

Fordele ved tosprogethed

60

20‐04‐2017

21

61

Test

• I følgende test skal I så hurtigt som muligt sige farven på bogstaverne

62

Test

63

Kat

20‐04‐2017

22

64

Rød

65

Blå

66

Hund

20‐04‐2017

23

67

Grøn

68

Grøn

69

Gul

20‐04‐2017

24

70

Rød

71

Gul

72

Stroop test

• I har lige taget en ”stroop test”

• Testen er svær fordi to typer information er i konflikt i nogle af ordene: bogstavernes farve og ordets betydning

• Tosprogede har lettere ved at løse denne slags kognitive opgaver hvor information skal sorteres og prioriteres

20‐04‐2017

25

73


Hver klods er en lejlighed i højhuset. Der bor en familie i hver lejlighed. Bor der flest familier i det røde eller det gule højhus?

74

Begrebsdannelse


Har vi et problem med tosprogede?

75

20‐04‐2017

26

Karakterer i 9. klasse!

76


77KREVI rapport, 2011


78

20‐04‐2017

27


79

80

Danmarks Statistik (2016)

Diskussion

• Har vi et problem?

• I hvilket omfang?

• Hvem?

• Hvorfor?

• Hvilke faktorer kunne spille en rolle for det individuelle tosprogede barns danskkompetencer?

81

20‐04‐2017

28

Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer

sprogudviklingen?

Anders Højen 82

0

100

200

300

400

500

600

700

800

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36

alder (mdr.)

p5

p10

p25

p50

p75

p90

p95

anta

l ord

Store individuelle forskelle på alle alderstrin ‐ ordforråd

Fx Bleses et al., 2008

Socioøkonomi

Sprogvurdering af 13.000 børn

Andel af børn med lav score (under 15. percentil) afhængig af forældrenes uddannelse (den højest opnåede)

(Højen og Bleses, 2010)

Anders Højen 84

20‐04‐2017

29

Socioøkonomi

•Hvorfor effekt af socioøkonomi?1. Højtuddannede har bedre gener? (nativisme)2. Højtuddannede gør noget andet end

lavtuddannede? (funktionel/brugsbaserede teorier)

•Måske en kombination af begge, men helt sikkert effekt af punkt 2.

Anders Højen 85

Effekt af Socioøkonomi – SES (Hart & Risley, 1995)

Forskel KVANTITET ORD

ForskelKVALITET

Overførselsindkomst 616 5 støttende, 11 forbud

Lav uddannelse 1.251 12 støttende, 7 forbud

Mel. og høj uddannelse 2.163 32 støttende, 5 forbud

ORD PR.TIME

ORD PR.UGE

ORD PR.ÅR

ORD HØRTPÅ 4 ÅR

Overførselsindkomst 616 62.000 3 mio 13 mio

Lav uddannelse 1.251 125.000 6 mio 26 mio

Mel. og høj uddannelse 2.163 215.000 11 mio 45 mio

Faktorer i sprogudvikling

• Den reelle faktor: Ikke SES, men mængden af tale og måden• God sprogudvikling hos børn i lav‐SES familier der talte meget

• Langsom sprogudvikling i høj‐SES familier der talte lidt

•Hjemmelæringsmiljø

Anders Højen 87

20‐04‐2017

30

Tosprogede børn i Danmark:Sprogudvikling og hjemmelæringsmiljø

88

Sproglig udvikling i børnehaven: ét‐ og tosprogede• Data fra to interventionsstudier – kun præ‐data

• Børn i grupper efter mors oprindelse

• Vurderet med sprogvurdering• Skelnen af sproglyde• Ordforråd• Sprogforståelse• Kommunikative strategier

• Rim‐identifikation• Segmentering af ord

• Samlet score for børn hvis forældre besvarede spørgeskema

Deltagere

Table 1. Number of children by age (years) and six different maternal backgrounds

Child age Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asian MidEast/Afr Total

2 53 1 3 1 1 1 60

3 2,552 30 53 65 35 74 2,809

4 2,714 32 61 74 30 100 3,011

5 2,696 31 45 57 30 119 2,978

6 188 3 9 3 7 12 222

Total 8,203 97 171 200 103 306 9,080

20‐04‐2017

31

SPELL/Fart på sproget prætest

Tværsnits‐data: udvikling i gennem børnehaveårene(Højen et al., submitted)

Resultater

• Nordisk eller øvrig vesteuropæisk baggrund næsten som etsprogedes dansk og førskrift‐kompetencer

• Østeuropæisk, asiatisk, Mellemøst/Afrikansk baggrund markant scorer lavere

• Interaktion med alder for asiatisk baggrund: Signifikant højere score med højere alder

• Hvorfor forskelle på dansk sprog og før‐skriftlige kompetencer?

Forskellige baggrundeTable 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background

Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr

% girls 47 41 47 46 50 43

Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10)

AOA, months (SD)1 N/A2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8)

% foreign-born N/A2 22 21 19 18 9

Childcare entry age3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11)

Danish father 97 71 75 51 53 13

Minority child density4 .11 .24 .27 .23 .28 .48

20‐04‐2017

32

Forskellige baggrunde – bøger i hjemmet

• Forskelligt antal bøger tyder på forskelle i hjemmelærings‐miljø/socioøkonomi

010

2030

40

010

2030

40

0-10

26-

50

11-

25

51-1

00

101

-200

200

+

0-10

11-

25

26-

50

51-1

00

101

-200

200

+

0-10

11-

25

26-

5025-

50

51-1

00

101

-200

200

+

Danish Nordic W European/Eng

E European Asian MidEast/Africa

Per

cent

Number of books

Resultater – kontrolleret for baggrundsvariabler

• Number of Books (SES)

• Childcare Entry Age

• Age of Arrival in Denmark

• Native Danish Father

• Stadig signifikant lavere sprogscore for tosprogede grupper end étsprogede

• Men gruppeforskelle blandt tosprogede blev mindre og ikke‐signifikante

• Stadig signifikant aldersudvikling kun for asiatiske børn

Resultater – isolerede ”effekter” af baggrundsvariabler

• Number of Books (SES) – flere bøger, systematiskhøjere score

• Childcare Entry Age ‐ tidligere i dagtilbud, højere score

• Age of Arrival in Denmark, yngre alder, lidt højere score

• Native Danish Father, stærk positiv effekt

NB: Mange bøger i hjemmet stærkere effekt end dansk far

20‐04‐2017

33

Forskellige baggrundeTable 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background

Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr

% girls 47 41 47 46 50 43

Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10)

AOA, months (SD)1 N/A2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8)

% foreign-born N/A2 22 21 19 18 9

Childcare entry age3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11)

Danish father 97 71 75 51 53 13

Minority child density4 .11 .24 .27 .23 .28 .48

Indflydelse af antal tosprogede på stuen

• Sammenhængene er renset for effekt af øvrige variabler

• Mellemøst/Afrika: marginalt signifikant negativ sammenhæng med antal tosprogede

• For alle andre grupper var sammenhængen ikke‐signifikant positiv

• Peger på at andel af tosprogede på mere end 50% kan sinke sprogtilegnelsen hos alle

Diskussion

• Er der noget der overrasker i resultaterne for forskellige grupper af tosprogede?

• Hvorfor/hvorfor ikke?

• Hvorfor er der gruppeforskelle?

• Hvorfor er der forskel på om scoren bliver højere med alderen?

• Hvorfor er de fire baggrundsvariabler (bøger, startalder, ankomstalder, dansk far) associeret med højere score?

• Kan der skrues på nogle af disse ”knapper”?

99

20‐04‐2017

34

Hjemmelæringsmiljø

• Antallet af bøger i hjemmet er indikator for hjemmelæringsmiljø

Spørgsmål:

• Influerer hjemmelæringsmiljøet på tilegnelse af før‐skrift‐kompetencer og dansk‐kompetencer for både ét og tosprogede?

Metode:

• Undersøgelse af hjemmelæringsmiljø vedr. læsning1. Hvor mange voksenbøger?

2. Hvor mange børnebøger?

3. Hvor mange gange læst med barnet i sidste uge?

4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen?

Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljøEtsprogede, før‐skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med

1. Antal voksenbøger r = 0.19

2. Antal børnebøger r = 0.14

3. Hvor mange gange læst sidste uge r = 0.14

4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = –0.09

Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, før‐skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med

1. Antal voksenbøger r = .30

2. Antal børnebøger r = .31

3. Hvor mange gange læst sidste uge r = .27

4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = –.25

NB: Sammenhænge mellem før‐skrift‐kompetencer og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede

20‐04‐2017

35

Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljøEtsprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med





Læsevariabler i hjemmet hænger stærkere sammen med sprog end med før‐skrift‐kompetencer

Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med





NB: Sammenhænge mellem dansk sprog og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede

Varians i scorer forklaret af de fire læsevariabler i hjemmetMetode: Regressionsmodel som tager højde for at børnene ikke er tilfældigt fordelt på dagtilbud (kammerat‐effekter, pædagog‐effekter mm.). Varians forklaret = R2

20‐04‐2017

36

Diskussion

• Hvorfor er betydningen af hjemmelæringsmiljøet større for tosprogede?

• Hvorfor er betydningen større for dansk sprog end for før‐skrift‐kompetencer?

• Hvordan kan et fx tysk eller arabisk hjemmelæringsmiljø influere på tilegnelsen af dansk?

• Hvad kan vi gøre?

Sprogindsats ‐ forældre

107

Danske undersøgelser med forældre/forældreindsats

20‐04‐2017

37

Hvad siger forældre i DK?

Rapport fra Danmarks evalueringsinstitut

• Nogle får vejledning vedr. deres børn

• Mange flere ønsker det!• Både i børnehaven og i vuggestue‐alderen

• Endnu højere ønske om vejledning blandt• Kortuddannede

• Tosprogede forældre

• Seks fokusgruppe‐interviews, primært udsatte forældre til 1‐2‐årige• Randers, Aalborg, Ikast‐Brande

• Interesse for at deltage – særlig forældre til børn med langsom sprogudvikling

• Danske forældre: Fint at samarbejde med dagtilbudspersonale

• Immigrant‐forældre: Nogle vil hellere have en ”ukendt”, ekstern til at hjælpe

• Alle forældre vil gerne oplyses om hvad de kan gøre for børnene

Fokusgruppe‐interviews. Interesse?

• Interaktion med børn skal være sjov og naturlig – ikke lektier

• Forældre (særlig immigranter) vil gerne i grupper med hinanden for at • udveksle erfaringer

• støtte og fastholde i indsats

• Simpelt og overkommeligt

Fokusgruppe‐interviews. Hvordan?

20‐04‐2017

38

• Undersøgelse af hjemmelærings‐miljø i Danmark

• Undersøgt med valideret skema, Stim‐Q Toddler

• 133 familier i Danmark, 1‐2‐årige børn• Aarhus

• Horsens

• København

• Randers

Hjemmelærings‐miljøet

Detaljeret score fordelt på uddannelsesgrad

Stim‐Q – Resultater

Svarerens uddannelse vs. StimQ score Udd. 0‐5 Udd. > 5

Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,3 6,7

Læsning med barnet (maks. 15) 9,0 9,8

Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,1 8,4

Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,6

Svarerens modersmål vs. StimQ score Dansk Ikke dansk

Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,6 6,2

Læsning med barnet (maks. 15) 10,1 8,1

Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,5 7,6

Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,5

Detaljeret score fordelt på dansk vs. Ikke‐dansk baggrund

Stim‐Q – Resultater

20‐04‐2017

39

• Hjemmelæringsmiljøet kan forbedres, særligt hos • lavtuddannede forældre

• forældre med udenlandsk baggrund

• Særligt potentiale på området: læsning med børn

Stim‐Q – Konklusion

Bogprojekt i Danmark

READ/kuffert‐projektet

Give bøger til familier

• Information om vigtigheden af at læse sammen

• Positive forældre!

• Positive resultater i READ

Eksempel fra praksis: Næstved Kommune

• Har i flere år arbejdet aktivt med forældreinvolvering mhp. at videreføre sprogarbejdet i børnehaven når børnene kommer hjem

• Børnehaven har forløb hvor det aktivt er tænkt ind hvordan forældrene inddrages, og der er planlagt aktiviteter, som forældrene og børnene skal lave sammen hjemme

• Resursesvage forældre inddrages også, men får lettere ”opgaver”

• Strategi: Inddrage frem for at informere

• Er vante til administration af indsatser inkl. evaluering. De har nu en kultur for det og en ledelse som giver plads. Ikke er særlig modstand mod indsatser fra pædagogernes side.

20‐04‐2017

40

Næstved Kommune – konkrete tiltag

• Dialogkuffert. I mange børnehaver får børnene på skift en kuffert med hjem – en Dialogkuffert. Børn og forældre skal snakke om tingene i kufferten for at styrke ordforråd og kendskab.

• Bibliotek i børnehaven. Biblioteket består af familiernes bøger, så familierne i praksis låner til hinanden og til børnehaven.

• Vise dialogisk læsning. Pædagogerne demonstrerer dialogisk læsning til møder, hvor forældre er ”børn”.

• Fædre‐café. For at involvere fædrene mere i forældre‐hjem‐samarbejdet, afholder institutionerne fædre‐caféer i institution.

Næstved Kommune – tosprogede

• Individuelle møder mellem den tosprogede familie, sprogkonsulenten og en pædagog

• Opmærksomhed på • Forældrenes ansvar

• Større udfordring for barnet at lære to sprog

• Modersmålsudvikling ikke står i vejen for dansksproglig udvikling

• Strategier til tosprogede forældre• Bøger man kan snakke ud fra

• Aktiviteter der er uafhængige af sprog, fx billedlotteri

Hovedpunkter fra vedr. forældresamarbejde

20‐04‐2017

41

• Alle forældre

• Forældre har interesse i information og samarbejde om børns sprog

• Særligt immigrantforældre og udsatte forældre

• Involvere fædre

Hovedpunkter – hvem?

• Forældreindsats virker hvis: fixed→ growth mindset

• Simple, afgrænsede, strukturerede aktiviteter

• Kulturelt relevante indsatser

• Skabe mulighed for at forældre kan få støtte fra ligestillede forældre

• Sammenhæng i barnets hverdag – dagtilbud og hjem

• Inddrage og støtte forældre – ikke ”Nu skal du bare høre…”

• Have det sjovt sammen

Hovedpunkter – hvordan?

Hovedpunkter – hvad?

• Fokus på fælles læsning• Område med størst forskel mht. soc.øko. og dansk/immigrantbaggrund

• Område hvor praksis hænger mest sammen med børns sprogkompetencer

• Modellering af god praksis – dialogisk læsning

• Aktiviteter der er uafhængige af specifikt sprog

20‐04‐2017

42

DiskussionHvad er ingredienserne i opskriften på succes?

124

Faktorer

• Hvor meget dansk?• Socioøkonomi• Kultur• Integration• Barnets motivation• Forældremotivation/støtte• Førstesprog• Individuelle evner• Venner• Sprogligt miljø i daginstitution

125

ALF 2017 Tosprogede Højen Madsen slides¸jen_Madsen_slides.pdf · • Har brug for at høresprog...

Documents

Transcript of ALF 2017 Tosprogede Højen Madsen slides¸jen_Madsen_slides.pdf · • Har brug for at høresprog...