Seminar: Hvor meget og i hvilke sammenhænge kan man anvende det, man lærer?
ALF 2017 Tosprogede Højen Madsen slides¸jen_Madsen_slides.pdf · • Har brug for at høresprog...
Transcript of ALF 2017 Tosprogede Højen Madsen slides¸jen_Madsen_slides.pdf · • Har brug for at høresprog...
20‐04‐2017
1
Børn med to sprogHvilke faktorer i barnets miljø er
ingredienser i opskriften på succes?
Audiologopædisk Forenings efteruddannelseskursus 2017
Thomas O. Madsen, Syddansk Universitet
Anders Højen, Aarhus Universitet
Oversigt
1. Den tidlige sprogtilegnelse2. Tosprogedes sprogtilegnelse3. Har vi et problem med tosprogede4. Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer
sprogtilegnelsen?5. Tosprogede børn i Danmark:
Sprogudvikling of hjemmelæringsmiljø6. Sprogindsats – forældresamarbejde
Den tidlige sprogtilegnelse
20‐04‐2017
2
Sprogtilegnelsen begynder tidligt
• Begynder helt fra (faktisk lidt før) fødslen• 0‐12 mdr.: etablerer sprogets lydsystem (vokaler, konsonanter)
• Har brug for at høre sprog selv om de ikke kan forstå
• Lærer at man kan kommunikere med lyde
• Lærer en masse trods voksen ”enetale” i perioder
4
Hvorfor tale til børn der ikke forstår?
• Barn på seks måneder lærer måske ikke ordet ”jakke” når du siger ”Se, her er din jakke”. Men dette får barnet bl.a. ud af det:
• Får styrket det lydlige system med flere eksempler på sprogets vokaler og konsonanter og prosodi
• Sproget etablerer personlig kontakt ”Vi har noget sammen”
• ”Lærer at lære”. Den voksne vil mig noget
5
Udvikling/afvikling af skelne‐evne
• Fra fødsel: Hører forskel på alle sproglyde i begyndelsen
• Tre ord på Zulu: to af dem er ens. Hvilke?
•Mellem 6 og 12 mdr: Pyt med de fremmede sproglyde! Fokusere på modersmålet
• Fra universel til sprogspecifik lytter
6Anders Højen
20‐04‐2017
3
Særlig behandling af sprog i hjernen
•Optimering af perceptionssystem giver effektiv opfattelse af sproglyde
• Sprog vs. ikke sprog• Sprog kan isoleres fra baggrundsstøj og forstås
• Cocktail party effekten• Sproglyde kan afkodes ekstremt hurtigt i forhold til andre typer af lyd – 30‐40 sproglyde pr. sekund
7Anders Højen
Hvordan hjælpe på vej?
• MASSER af sproginput
• Tale henvendt til børn:• Langsommere
• Højere tonegang• Større spændvidde i tonegang
• Simple strukturer med gentagelser
• Tydeligere udtale
• Hvorfor gør man sådan?
8Anders Højen
Tale henvendt til børn
(Liu, Kuhl, Tsao, 2005)
Mere udpræget tale henvendt til børn bedre til at skelne konsonanter
9Anders Højen
• [Graf fjernet pga. copyright]
20‐04‐2017
4
Opdeling af talestrømmen• Tale henvendt til børn godt for ”segmentering”
• Øhhvadvardeligedervarmedsegmentering?
• Blagoderiateminago
• 7 mdr. børn segmenterer tale henvendt til børn – ikke tale henvendt til voksne
[Graf fjernet pga. copyright]
(Thiessen et al., 2005) 10Anders Højen
Opdeling af talestrømmen
•Børn segmenterer før de kender ordene!• Hvordan kan de vide at de skal gøre det?• Hvordan finder de ordgrænser?
Minlillesødeskat
11Anders Højen
Opdeling af talestrømmen
M‐inlillesødeskat
• Nej, der er typisk vokaler i danske ord
12Anders Højen
20‐04‐2017
5
Opdeling af talestrømmen
Mi‐nlillesødeskat
• Nej, ”mi” er ok, men ”nli” er kan ikke indlede ord.
13Anders Højen
Opdeling af talestrømmen
Min‐lillesødeskat
• Ja, ”min” er ok, og ”li” kan indlede ord
14Anders Højen
Opdeling af talestrømmen
Min‐li‐llesø‐des‐kat
• Mulig, men statistisk mindre sandsynlig• leSØ med tryk på sidste stavelse er statistisk sjælden
15Anders Højen
20‐04‐2017
6
Opdeling af talestrømmen
Min‐li‐llesø‐des‐kat
• Nej, ”blødt d” kan ikke indlede ord
16Anders Højen
Opdeling af talestrømmen
Min‐li‐llesø‐des‐kat
• Mulig men statistisk mindre sandsynlig• ”sk” forekommer hyppigt i sammen i ord
17Anders Højen
Opdeling af talestrømmen
• Nøgler til segmentering:• Mulige Kombinationer af lyde
• Tryk – lytter efter STÆRK‐svag trykmønster (ikke fx leSØ)
• Hyppighed – lytter efter statistisk hyppige kombinationer
• … og muligvis andre (fx st‐ hyppig i starten af ord)
• NB: Nøglerne er forskellige fra sprog til sprog
18Anders Højen
20‐04‐2017
7
1 år, så kommer ordene!
• Frem mod etårsalderen har barnet pludret• ”Hacker” sig ind i sproget – prøver sig frem
• Kobler nu indhold
• Første 10: fx hej, hov, vov, mor
• Første 100: fx mor, mad, bold, bil• Navneord, første lyd i ord er oftest en læbelyd
• Senere udsagnsord, tillægsord, funktionsord• Afspejler overgang fra konkret til abstrakt sprog
19Anders Højen
De tidlige ord
• Overgeneralisering• Bil dækker måske også bus, skurvogn osv.
• Bold dækker måske ballon, kugle‐lampe osv.
• Overholder regler i barnets egen lyd‐system• Spaghetti basghetti
• Kaka Okar Oskar
• Sta vi et då ud døn? [k] [t] [g] [d] [ŋ] [n] (velær til alveolær)
20Anders Højen
Syntaks
• Starter med holistiske fraser > produktiv gram.ha’ mælk
ha’ slik
ha’ mad
ha’ X
• Genstandsled – navneord, stedord mv.
21Anders Højen
20‐04‐2017
8
Syntaks
• Starter med holistiske fraser > produktiv gram.mig ha’ mælk
du ha’ mælk
mor ha’ mælk
dukken ha’ mælk
X ha’ mælk
• Grundled – stedord og navneord mv
22Anders Højen
Syntaks
• Starter med holistiske fraser > produktiv gram.mor ha’ mælk
mor får mælk
mor køber mælk
mor X mælk
• Udsagnsled – udsagnsord
23Anders Højen
Bøjning (morfologi)
• Jeg vent‐er Jeg vent‐ede• Jeg dans‐er Jeg dans‐ede• Jeg syng‐er Jeg syng‐ede
• Jeg tager Jeg ____? • Jeg drager Jeg ____?• Jeg bedrager Jeg ____?• Jeg prikker Jeg ____?• Jeg svinger Jeg ____?• Jeg graver Jeg ____?
Anders Højen 24
20‐04‐2017
9
Opsummering – førstesprogstilegnelse
• Hører sprog uden at forstå – etablere lydsystemet• Fokusere på lydforskelle der er relevante i modersmålet
• Segmenterings‐strategier (fx søde skat vs. sødes kat)
• Først konkrete ord, her og nu, senere mere abstrakte ord
• Overgeneraliserer ords betydning
• Følger fonotaks‐regler systematisk – justerer løbende
• Holistiske fraser
• Opløser fraser og opdager underliggende syntaks
• Opdager bøjningssystem: danser, synger→ dansede, syngede (→ sang)
Diskussion
• Var der noget der overraskede vedr. børns førstesprogtilegnelse?
• Passer resultaterne med observationer du selv har gjort hos børn?
• Hvis du var et barn, der skulle til at lære et nyt sprog, hvilke faser kunne du så forestille dig du ville gå igennem?
• Hvad ville ligne, og hvad ville være forskelligt fra faserne i førstesprogstilgenelse?
Anders Højen 26
Tosprogedes sprogtilegnelse
20‐04‐2017
10
Andetsprogstilegnelse – 5 faser
1. Stille periode
2. Tidlig produktion
3. Begyndende sammenhængende sprog
4. Grundlæggende sprog
5. Avanceret sprog
1. Stille periode
Varighed • 2‐6 mdr. Længere jo yngre barnet
Tegn på sprogudvikling
• Barnet lytter opmærksomt. Nye lyde, nye segmenteringsstrategier
• Nogle børn gentager enkelte ord og korte fraser
Sprog • Kan nogle få hundrede ord. • Behandler fraser sætninger som ord ”Hej‐med‐dig”
Understøttelse ved normal udvikling
• Meget visuel kommunikation• Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed• Vigtigt at barnet hurtigt fornemmer at det kan noget på det nye sprog
• Kobles gerne på en kammerat
2. Tidlig produktion
Varighed • 6‐8 mdr. (højst ½ år efter dansk‐start)
Tegn på sprogudvikling • Taler spontant og ikke kun som svar• Bruger sproget til at handle med: ”Vand”
Sprog • Produktivt ordforråd på omkring 1000 ord• Øger antallet af små indlærte fraser, ikke nødvendigvis korrekte: ”Jeg vil mad”
• Verber nutid• Blander dansk og modersmål
Understøttelse ved normal udvikling
• Meget visuel kommunikation• Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed• Stil mest ja/nej‐ og enten‐eller‐spørgsmål• Arrangere lege som ikke kræver meget sprog, men hvor man kan fylde sprog på, fx vendespil eller fysiske/kropslige lege
20‐04‐2017
11
3. Begyndende sammenhængende sprogVarighed • ½‐1 år (ca. ½‐1 år efter dansk‐start)
Tegn på sprogudvikling
• Finder selv på nye sætninger• Snakker til andre børn – ikke kun som svar. Fx Skal vi lege?
Sprog • Produktivt ordforråd på omkring 3000 ord• Opdager grammatiske regler og finder selv på nye sætninger
• Ha’ mælk? Jeg får mælk• Ha’ mad Mor får mælk• Ha’ X X får mælk
• Blander dansk og modersmål• Udtaler dansk med lidt accent
Understøttelse ved normal udvikling
• Meget visuel kommunikation• Gentagelser, regelmæssighed, forudsigelighed• Stil både ja/nej‐ og hv‐spørgsmål, der kræver længere svar• Få barnet med i mere sprogligt udfordrende lege• Interaktiv dialogisk læsning
4. Grundlæggende sprogVarighed • 1‐3 år (ca. 1½ til 2 år efter dansk‐start)
Tegn på sprogudvikling
• Man hører ikke umiddelbart at barnet har dansk som andetsprog
• Udtrykker meninger og tanker stort set ”alderssvarende”
Sprog • Produktivt ordforråd på omkring 6000 ord• Laver meget få grammatiske fejl• Minimal indflydelse fra modersmålet• Blander stort set kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede
• Udtaler dansk stort set uden accent
Understøttelse ved normal udvikling
• Mere avanceret kommunikation mange taleture med svar der kræver flere sætninger
• Hvad tror du der sker hvis…?• Hvorfor tror du at…?
5. Avanceret sprogVarighed • 3‐8 år (ca. 3‐4 år efter dansk‐start)
Tegn på sprogudvikling
• Barnets andetsprogskompetence begynder i denne periode at svare til en etsprogets, evt. med større metasproglig forståelse
Sprog • Små afvigelser fra etsprogedes sprogbrug som skyldestransfer fra modersmålet
• Enkelte ”huller” i ordforrådet pga. domæne‐specifik sprogbrug
• Blander kun dansk og modersmål i komm. med andre tosprogede
• Udtaler dansk stort set uden accent
Understøttelse ved normal udvikling
• Som for etsprogede børn
20‐04‐2017
12
Hvor god kan man overhovedet blive til to sprog? Fokus på tre områder:
• Sproglyde
• Ordforråd
• Grammatik
34
Hvor god? Sproglyde
• Verdens sprog bruger forskellige sproglyde• Børn skærper perceptionen af de lyde de hører
• Etablerer fonetiske kategorier for L1 lyde til perception og produktion
• Dansk fx for [s] og [u] men ikke [th] Habi bøøs dææjtuu juuu
• Hvad gør tosprogede?• Lærer de to sæt lyde? Forsinkes de?
35
Hvor god? Sproglyde
Perception: Tre forskellige mønstre for sim. tosprogde afh. af lyd‐konstellation1. Ingen perceptions‐problemer (Burns et al. 2007)2. Små forsinkelser som indhentes (Bosch & Sebastián‐Gallés, 2003)3. Blivende nedsat perception (Sundara et al., 2006).
• Hvorfor forsinkelser?• Tosprogede skal lære flere lyde• En lyd på det ene sprog ligner en lyd på det andet, men dog forskelle
• For sekventielt tosprogede: to lyde i andetsproget ligner hinanden
36
20‐04‐2017
13
37
Sproglyde ‐ udtale
• Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 1999)
• 240 koreanske immigranter i USA• Immigreret i forskellig alder (1‐23 år)
• Indtalte bestemte engelske sætninger og koreanske sætninger
• Kontrolgrupper: Engelsk og koreansk etsprogede
• Udtale vurderet af et to lytter‐paneler: engelsk og koreansk
38
Hvor god? Sproglyde• Tidligt tosprogede har god
udtale af andetsproget, men accent på modersmålet.
• Sent tosprogede har accent på andetsproget, men god udtale af modersmålet.
• Tidlig teenage tosprogede har accent på begge sprog.
[Graf fjernet pga. copyright]
Hvor god? Sproglyde
Konklusion på sproglyde
• Tidligt tosprogede får god men oftest ikke helt accent‐friudtale af L2
• Til gengæld stærk accent i L1
• Tidlig teenage tosprogede får mild accent i begge sprog
39
20‐04‐2017
14
Diskussion
• Hvad kunne forhindre accentfri udtale?• Hvilken betydning har accentfri udtale i praksis?
40
Hvor god? Grammatik
To hypoteser om simultant tosprogede
• Unitary hypothesis: tosprogede blander sprog i starten: tyder på ét fusioneret grammatisk system – først senere to
• Separate development: Undersøgelser tyder på separat udvikling af to systemer. Fx kommer udviklinger i bøjningssystemerne ikke samtidig i de to sprog (Paradise & Genesee, 1996)
41
42
Sprogudvikling – morfo‐syntaks
•Undersøgelser har ikke støttet ”the Unitaryhypothesis”
• Tosprogede udvikler hvert af deres to sprog separat, og udviklingen ligner etsprogedes, fx
• Tidligere finitte verber i et sprog end det andet (morfologi)
• Forskellig placering af negation (ikke) i forhold til finit verbum i overensstemmelse med normen for hvert sprog (syntaks)
20‐04‐2017
15
43
Sprogudvikling – morfo‐syntaks
• Hvis barnet tidligt udvikler to separate systemer, hvor kommer så den ”afvigende” sprogbrug fra? Svar: Interferens
• I must not sing
• Jeg må ikke synge
• He said that I must not sing
• Han sagde at jeg måtte ikke synge
• Interferens når overfladestrukturen i to sprogsystemer er meget ens
Hvor god? Grammatik
• For sekventielt tosprogede er situationen anderledes:• Har grammatisk system i forvejen• Ved hvad sprog er• Muligvis længere periode hvor L2 afhænger af L1
•Undersøgelser tyder ikke på grammatiske problemer for tidligt tosprogede i det lange løb
44
Hvor god? Ordforråd
Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd
• Ikke overraskende: udvikling går langsommere for tosprogede end etsprogede
• Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede
45
20‐04‐2017
16
Ordforråd i hvert sprog: 2 ord
cykel ‐‐
‐‐
næse
cykel
Dansk dansk‐engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget
stok
næse
cane
nosenose
cane
bike
46
Samlet ordforråd: 4 ord
cykel ‐‐
‐‐
næse
cykel
Dansk dansk‐engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget
stok
næse
cane
nosenose
cane
bike
47
cykel
Konceptuelt ordforråd: 3 ord
cykel
Dansk dansk‐engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget
stok
næse nose
cane
bike
48
20‐04‐2017
17
Sproglig udvikling – ordforråd
• Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede
• Men større samlet ordforråd end etsprogede
• Samme konceptuelle ordforråd
(Højen & Bleses, 2012; Junker & Stockman, 2002; Oller, et al., 2007; Pearson et al., 1993)
49
Sproglig udvikling – ordforråd
• Tosprogede haler ind på etsprogede i løbet af skoletiden, men stadig ikke på niveau i 5. klasse (Cobo‐Lewis et al., 2002).
• Problemer• ”Moving target”
• Udvikle både L2 og L1
• Dårlig mulighed for udvikling af L1 fremmer måske udvikling af L2 ordforråd (Golberg, et al. 2008).
50
Sproglig udvikling – ordforråd
[Graf fjernet pga. copyright]
Tosprogedes udvikling i receptivt ordforråd (”PPVT AGE”) fra 4. til 7. år sammenholdt med etsproget norm for deres alder (AGE) (Golberg et al., 2008)
51
20‐04‐2017
18
Hvor god kan man blive?
• Sproglyd• Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver
• To separate lydsystemer, men interaktioner
• Ofte accent i enten det ene eller i begge sprog
• Grammatik• To separate systemer – kan interagere, men ingen rigtige problemer
• Ordforråd• Specifikt ordforråd: tosprogede < etsprogede• Totalt ordforråd: tosprogede > etsprogede• Konceptuelt ordforråd: tosprogede = etsprogede• Mindre kvalitative forskelle 52
Konklusion på tosproget sprogudvikling
• Det er normalt for tosprogede at have• Lidt anderledes udtale end etsprogede (men husk: alle etsprogede har også anderledes udtale!)
• Lidt mindre ordforråd
• Små grammatiske ”pudsigheder”
• Hvor kommer afvigelser fra, hvis det ikke er et problem at lære to sprog?
53
54
Kodeskift
• Kodeskift (code‐switch eller code‐mix) betyder at man ”blander” to sprog i samme ytring eller samtale
• De fleste – også de tosprogede selv – opfatter det som sjusk og dårlig sprogbrug
• ”Blande” vil sige at man henter elementer fra det andet sprog når man taler det ene:
• Oftest leksikale elementer, men også fx morfo‐syntaktiske eller pragmatiske
20‐04‐2017
19
55
Kodeskift
Leksikalt kodeskift
• Mor, kan jeg gå ned på play ground?
• Hvorfor laver barnet mon kodeskift her?
• Hvilket grammatisk problem skaber kodeskiftet?
• Hvilket kommunikativt problem kunne man forestille sige kodeskiftet skaber i situationen?
56
Hvorfor kodeskifte?
• Flere forskellige forklaringer• Formentlig er mere end én af dem rigtig
• Gap‐filling hypotese – kender ikke ordet• Pragmatisk hypotese – særlig effekt i situation• Social hypotese – signalerer tilhørsforhold• Domæne‐hypotese – ord hører til i fx hjemme‐domæne• Neuro‐kognitiv hypotese – hurtigere neural aktivering
57
Kodeskift vs. interferens
• Kodeskift er et komplet situationelt skift fra et sprog til et andet. Sker som et valg – mere eller mindre bevidst
• Interferens er ét sprogs påvirkning af fx grammatik, ordvalg eller udtale på det andet sprog. Sker ufrivilligt – ikke som et valg
Interferens eller kodeskift hos dansk‐engelsk tosproget?
• I can’t say that on English• Mor, der var én der skubbede mig på the play ground today!
• Jeg fortæller på dig, Anne!
• Dad, can Emily taste uhm… leverpostejen
• Det var bare så shovt
20‐04‐2017
20
58
Opsummering
• Tosprogethed er ikke nogen sygdom
• Man kan sagtens være tosproget og leve et almindeligt liv (ca. 3 mia. mennesker gør det)
• Tosprogede taler to separate sprog helt fra start – ikke et blandingssprog
• Tosprogede har typisk mindre ordforråd i hvert sprog, men samlet set er det ”normalt”
• Når tosprogedes sprog kan afvige fra etsprogedes, skyldes det enten interferens eller kodeskift
• Som for etsprogede er det essentielt at få input og lejlighed til at kommunikere meget. Få materialer til at bygge sproget med
Tilegnelse af førstesprog vs.
Fordele ved tosprogethed
60
20‐04‐2017
21
61
Test
• I følgende test skal I så hurtigt som muligt sige farven på bogstaverne
62
Test
63
Kat
20‐04‐2017
22
64
Rød
65
Blå
66
Hund
20‐04‐2017
23
67
Grøn
68
Grøn
69
Gul
20‐04‐2017
24
70
Rød
71
Gul
72
Stroop test
• I har lige taget en ”stroop test”
• Testen er svær fordi to typer information er i konflikt i nogle af ordene: bogstavernes farve og ordets betydning
• Tosprogede har lettere ved at løse denne slags kognitive opgaver hvor information skal sorteres og prioriteres
20‐04‐2017
25
73
Fordele ved tosprogethed
Hver klods er en lejlighed i højhuset. Der bor en familie i hver lejlighed. Bor der flest familier i det røde eller det gule højhus?
74
Begrebsdannelse
Fordele ved tosprogethed
Har vi et problem med tosprogede?
75
20‐04‐2017
26
Karakterer i 9. klasse!
76
Karakterer i 9. klasse!
77KREVI rapport, 2011
Karakterer i 9. klasse!
78
20‐04‐2017
27
Karakterer i 9. klasse!
79
80
Danmarks Statistik (2016)
Diskussion
• Har vi et problem?
• I hvilket omfang?
• Hvem?
• Hvorfor?
• Hvilke faktorer kunne spille en rolle for det individuelle tosprogede barns danskkompetencer?
81
20‐04‐2017
28
Hvilke faktorer hæmmer eller fremmer
sprogudviklingen?
Anders Højen 82
0
100
200
300
400
500
600
700
800
16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
alder (mdr.)
p5
p10
p25
p50
p75
p90
p95
anta
l ord
Store individuelle forskelle på alle alderstrin ‐ ordforråd
Fx Bleses et al., 2008
Socioøkonomi
Sprogvurdering af 13.000 børn
Andel af børn med lav score (under 15. percentil) afhængig af forældrenes uddannelse (den højest opnåede)
(Højen og Bleses, 2010)
Anders Højen 84
20‐04‐2017
29
Socioøkonomi
•Hvorfor effekt af socioøkonomi?1. Højtuddannede har bedre gener? (nativisme)2. Højtuddannede gør noget andet end
lavtuddannede? (funktionel/brugsbaserede teorier)
•Måske en kombination af begge, men helt sikkert effekt af punkt 2.
Anders Højen 85
Effekt af Socioøkonomi – SES (Hart & Risley, 1995)
Forskel KVANTITET ORD
ForskelKVALITET
Overførselsindkomst 616 5 støttende, 11 forbud
Lav uddannelse 1.251 12 støttende, 7 forbud
Mel. og høj uddannelse 2.163 32 støttende, 5 forbud
ORD PR.TIME
ORD PR.UGE
ORD PR.ÅR
ORD HØRTPÅ 4 ÅR
Overførselsindkomst 616 62.000 3 mio 13 mio
Lav uddannelse 1.251 125.000 6 mio 26 mio
Mel. og høj uddannelse 2.163 215.000 11 mio 45 mio
Faktorer i sprogudvikling
• Den reelle faktor: Ikke SES, men mængden af tale og måden• God sprogudvikling hos børn i lav‐SES familier der talte meget
• Langsom sprogudvikling i høj‐SES familier der talte lidt
•Hjemmelæringsmiljø
Anders Højen 87
20‐04‐2017
30
Tosprogede børn i Danmark:Sprogudvikling og hjemmelæringsmiljø
88
Sproglig udvikling i børnehaven: ét‐ og tosprogede• Data fra to interventionsstudier – kun præ‐data
• Børn i grupper efter mors oprindelse
• Vurderet med sprogvurdering• Skelnen af sproglyde• Ordforråd• Sprogforståelse• Kommunikative strategier
• Rim‐identifikation• Segmentering af ord
• Samlet score for børn hvis forældre besvarede spørgeskema
Deltagere
Table 1. Number of children by age (years) and six different maternal backgrounds
Child age Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asian MidEast/Afr Total
2 53 1 3 1 1 1 60
3 2,552 30 53 65 35 74 2,809
4 2,714 32 61 74 30 100 3,011
5 2,696 31 45 57 30 119 2,978
6 188 3 9 3 7 12 222
Total 8,203 97 171 200 103 306 9,080
20‐04‐2017
31
SPELL/Fart på sproget prætest
Tværsnits‐data: udvikling i gennem børnehaveårene(Højen et al., submitted)
Resultater
• Nordisk eller øvrig vesteuropæisk baggrund næsten som etsprogedes dansk og førskrift‐kompetencer
• Østeuropæisk, asiatisk, Mellemøst/Afrikansk baggrund markant scorer lavere
• Interaktion med alder for asiatisk baggrund: Signifikant højere score med højere alder
• Hvorfor forskelle på dansk sprog og før‐skriftlige kompetencer?
Forskellige baggrundeTable 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background
Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr
% girls 47 41 47 46 50 43
Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10)
AOA, months (SD)1 N/A2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8)
% foreign-born N/A2 22 21 19 18 9
Childcare entry age3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11)
Danish father 97 71 75 51 53 13
Minority child density4 .11 .24 .27 .23 .28 .48
20‐04‐2017
32
Forskellige baggrunde – bøger i hjemmet
• Forskelligt antal bøger tyder på forskelle i hjemmelærings‐miljø/socioøkonomi
010
2030
40
010
2030
40
0-10
26-
50
11-
25
51-1
00
101
-200
200
+
0-10
11-
25
26-
50
51-1
00
101
-200
200
+
0-10
11-
25
26-
5025-
50
51-1
00
101
-200
200
+
Danish Nordic W European/Eng
E European Asian MidEast/Africa
Per
cent
Number of books
Resultater – kontrolleret for baggrundsvariabler
• Number of Books (SES)
• Childcare Entry Age
• Age of Arrival in Denmark
• Native Danish Father
• Stadig signifikant lavere sprogscore for tosprogede grupper end étsprogede
• Men gruppeforskelle blandt tosprogede blev mindre og ikke‐signifikante
• Stadig signifikant aldersudvikling kun for asiatiske børn
Resultater – isolerede ”effekter” af baggrundsvariabler
• Number of Books (SES) – flere bøger, systematiskhøjere score
• Childcare Entry Age ‐ tidligere i dagtilbud, højere score
• Age of Arrival in Denmark, yngre alder, lidt højere score
• Native Danish Father, stærk positiv effekt
NB: Mange bøger i hjemmet stærkere effekt end dansk far
20‐04‐2017
33
Forskellige baggrundeTable 2. Characteristics of children in each group defined by maternal background
Danish Nordic W Euro/Eng E Euro Asia MidEast/Afr
% girls 47 41 47 46 50 43
Mean age, months (SD) 53 (10) 53 (10) 52 (11) 52 (10) 53 (11) 55 (10)
AOA, months (SD)1 N/A2 5 (13) 4 (11) 4 (10) 5 (13) 2 (8)
% foreign-born N/A2 22 21 19 18 9
Childcare entry age3 (SD) 12 (5) 12 (4) 15 (8) 17 (10) 17 (11) 16 (11)
Danish father 97 71 75 51 53 13
Minority child density4 .11 .24 .27 .23 .28 .48
Indflydelse af antal tosprogede på stuen
• Sammenhængene er renset for effekt af øvrige variabler
• Mellemøst/Afrika: marginalt signifikant negativ sammenhæng med antal tosprogede
• For alle andre grupper var sammenhængen ikke‐signifikant positiv
• Peger på at andel af tosprogede på mere end 50% kan sinke sprogtilegnelsen hos alle
Diskussion
• Er der noget der overrasker i resultaterne for forskellige grupper af tosprogede?
• Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvorfor er der gruppeforskelle?
• Hvorfor er der forskel på om scoren bliver højere med alderen?
• Hvorfor er de fire baggrundsvariabler (bøger, startalder, ankomstalder, dansk far) associeret med højere score?
• Kan der skrues på nogle af disse ”knapper”?
99
20‐04‐2017
34
Hjemmelæringsmiljø
• Antallet af bøger i hjemmet er indikator for hjemmelæringsmiljø
Spørgsmål:
• Influerer hjemmelæringsmiljøet på tilegnelse af før‐skrift‐kompetencer og dansk‐kompetencer for både ét og tosprogede?
Metode:
• Undersøgelse af hjemmelæringsmiljø vedr. læsning1. Hvor mange voksenbøger?
2. Hvor mange børnebøger?
3. Hvor mange gange læst med barnet i sidste uge?
4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen?
Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljøEtsprogede, før‐skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med
1. Antal voksenbøger r = 0.19
2. Antal børnebøger r = 0.14
3. Hvor mange gange læst sidste uge r = 0.14
4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = –0.09
Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, før‐skrift (fx rim, bogstavkendskab) sammenhæng med
1. Antal voksenbøger r = .30
2. Antal børnebøger r = .31
3. Hvor mange gange læst sidste uge r = .27
4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = –.25
NB: Sammenhænge mellem før‐skrift‐kompetencer og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede
20‐04‐2017
35
Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljøEtsprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med
1. Antal voksenbøger r = .21
2. Antal børnebøger r = .16
3. Hvor mange gange læst sidste uge r = .19
4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = –.14
Læsevariabler i hjemmet hænger stærkere sammen med sprog end med før‐skrift‐kompetencer
Resultater: Læse‐relaterede variabler i hjemmelæringsmiljø Tosprogede, dansk sprog (fx ordforråd, sprogforståelse) sammenhæng med
1. Antal voksenbøger r = .42
2. Antal børnebøger r = .45
3. Hvor mange gange læst sidste uge r = .35
4. Barnets alder da I begyndte at læse sammen r = –.35
NB: Sammenhænge mellem dansk sprog og hjemmelæringsmiljø omtrent dobbelt så stærke blandt tosprogede som blandt etsprogede
Varians i scorer forklaret af de fire læsevariabler i hjemmetMetode: Regressionsmodel som tager højde for at børnene ikke er tilfældigt fordelt på dagtilbud (kammerat‐effekter, pædagog‐effekter mm.). Varians forklaret = R2
20‐04‐2017
36
Diskussion
• Hvorfor er betydningen af hjemmelæringsmiljøet større for tosprogede?
• Hvorfor er betydningen større for dansk sprog end for før‐skrift‐kompetencer?
• Hvordan kan et fx tysk eller arabisk hjemmelæringsmiljø influere på tilegnelsen af dansk?
• Hvad kan vi gøre?
Sprogindsats ‐ forældre
107
Danske undersøgelser med forældre/forældreindsats
20‐04‐2017
37
Hvad siger forældre i DK?
Rapport fra Danmarks evalueringsinstitut
• Nogle får vejledning vedr. deres børn
• Mange flere ønsker det!• Både i børnehaven og i vuggestue‐alderen
• Endnu højere ønske om vejledning blandt• Kortuddannede
• Tosprogede forældre
• Seks fokusgruppe‐interviews, primært udsatte forældre til 1‐2‐årige• Randers, Aalborg, Ikast‐Brande
• Interesse for at deltage – særlig forældre til børn med langsom sprogudvikling
• Danske forældre: Fint at samarbejde med dagtilbudspersonale
• Immigrant‐forældre: Nogle vil hellere have en ”ukendt”, ekstern til at hjælpe
• Alle forældre vil gerne oplyses om hvad de kan gøre for børnene
Fokusgruppe‐interviews. Interesse?
• Interaktion med børn skal være sjov og naturlig – ikke lektier
• Forældre (særlig immigranter) vil gerne i grupper med hinanden for at • udveksle erfaringer
• støtte og fastholde i indsats
• Simpelt og overkommeligt
Fokusgruppe‐interviews. Hvordan?
20‐04‐2017
38
• Undersøgelse af hjemmelærings‐miljø i Danmark
• Undersøgt med valideret skema, Stim‐Q Toddler
• 133 familier i Danmark, 1‐2‐årige børn• Aarhus
• Horsens
• København
• Randers
Hjemmelærings‐miljøet
Detaljeret score fordelt på uddannelsesgrad
Stim‐Q – Resultater
Svarerens uddannelse vs. StimQ score Udd. 0‐5 Udd. > 5
Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,3 6,7
Læsning med barnet (maks. 15) 9,0 9,8
Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,1 8,4
Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,6
Svarerens modersmål vs. StimQ score Dansk Ikke dansk
Tilgængelighed af læringsmaterialer (maks. 7) 6,6 6,2
Læsning med barnet (maks. 15) 10,1 8,1
Eksplicit læring af kompetencer barnet (maks. 10) 8,5 7,6
Forældres responsivitet (maks. 4) 3,5 3,5
Detaljeret score fordelt på dansk vs. Ikke‐dansk baggrund
Stim‐Q – Resultater
20‐04‐2017
39
• Hjemmelæringsmiljøet kan forbedres, særligt hos • lavtuddannede forældre
• forældre med udenlandsk baggrund
• Særligt potentiale på området: læsning med børn
Stim‐Q – Konklusion
Bogprojekt i Danmark
READ/kuffert‐projektet
Give bøger til familier
• Information om vigtigheden af at læse sammen
• Positive forældre!
• Positive resultater i READ
Eksempel fra praksis: Næstved Kommune
• Har i flere år arbejdet aktivt med forældreinvolvering mhp. at videreføre sprogarbejdet i børnehaven når børnene kommer hjem
• Børnehaven har forløb hvor det aktivt er tænkt ind hvordan forældrene inddrages, og der er planlagt aktiviteter, som forældrene og børnene skal lave sammen hjemme
• Resursesvage forældre inddrages også, men får lettere ”opgaver”
• Strategi: Inddrage frem for at informere
• Er vante til administration af indsatser inkl. evaluering. De har nu en kultur for det og en ledelse som giver plads. Ikke er særlig modstand mod indsatser fra pædagogernes side.
20‐04‐2017
40
Næstved Kommune – konkrete tiltag
• Dialogkuffert. I mange børnehaver får børnene på skift en kuffert med hjem – en Dialogkuffert. Børn og forældre skal snakke om tingene i kufferten for at styrke ordforråd og kendskab.
• Bibliotek i børnehaven. Biblioteket består af familiernes bøger, så familierne i praksis låner til hinanden og til børnehaven.
• Vise dialogisk læsning. Pædagogerne demonstrerer dialogisk læsning til møder, hvor forældre er ”børn”.
• Fædre‐café. For at involvere fædrene mere i forældre‐hjem‐samarbejdet, afholder institutionerne fædre‐caféer i institution.
Næstved Kommune – tosprogede
• Individuelle møder mellem den tosprogede familie, sprogkonsulenten og en pædagog
• Opmærksomhed på • Forældrenes ansvar
• Større udfordring for barnet at lære to sprog
• Modersmålsudvikling ikke står i vejen for dansksproglig udvikling
• Strategier til tosprogede forældre• Bøger man kan snakke ud fra
• Aktiviteter der er uafhængige af sprog, fx billedlotteri
Hovedpunkter fra vedr. forældresamarbejde
20‐04‐2017
41
• Alle forældre
• Forældre har interesse i information og samarbejde om børns sprog
• Særligt immigrantforældre og udsatte forældre
• Involvere fædre
Hovedpunkter – hvem?
• Forældreindsats virker hvis: fixed→ growth mindset
• Simple, afgrænsede, strukturerede aktiviteter
• Kulturelt relevante indsatser
• Skabe mulighed for at forældre kan få støtte fra ligestillede forældre
• Sammenhæng i barnets hverdag – dagtilbud og hjem
• Inddrage og støtte forældre – ikke ”Nu skal du bare høre…”
• Have det sjovt sammen
Hovedpunkter – hvordan?
Hovedpunkter – hvad?
• Fokus på fælles læsning• Område med størst forskel mht. soc.øko. og dansk/immigrantbaggrund
• Område hvor praksis hænger mest sammen med børns sprogkompetencer
• Modellering af god praksis – dialogisk læsning
• Aktiviteter der er uafhængige af specifikt sprog
20‐04‐2017
42
DiskussionHvad er ingredienserne i opskriften på succes?
124
Faktorer
• Hvor meget dansk?• Socioøkonomi• Kultur• Integration• Barnets motivation• Forældremotivation/støtte• Førstesprog• Individuelle evner• Venner• Sprogligt miljø i daginstitution
125