AKADEMISK SKRIVECENTER November 2011 AARHUS …studerende.au.dk/fileadmin/ · vejledning i...

1

November 2011

AKADEMISK SKRIVECENTER

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE

AARHUS UNIVERSITET

skrivecenter.dpu.dk

Kom godt i mål med masteropgaven

Lis Hemmingsen, mag.art.

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Workshop 2/2 for masteropgave modul 1-3 2

Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler

› Undervisning - vi afholder workshops for

opgave- og specialeskrivende studerende.

› Vejledning - vi tilbyder individuel

vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

› Formidling - vi skriver og samler trykte og

netbaserede ressourcer om akademisk

fremstilling.

› Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk

2

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Program for masteropgave workshops, efterår 2011

Den 1. workshop har overskriften “Kom godt fra start” og handler bl.a. om:

›rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for akademisk sprog) ›problemformulering

›undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen)

Den 2. workshop har overskriften “Kom godt i mål" og handler bl.a. om:

›Vigtige afsnit i opgaven: indledning og konklusion

›struktur

›Sprog i opgaven

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*

Workshop 2/2 for masteropgave modul 1-3

Dagens program

Tider (ca.) Centrale emner

10:00-11.00

Vigtige afsnit i opgaven: indledning og konklusion

› opsamling på dagens lektie

› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner

11.00-

13:00

Struktur på opgaven – fra problemformulering til disposition

› oplæg, individuelt arbejde, sidemandssnakke og fælles diskussioner

› idekatalog med strukturfremmende aktiviteter

13:00-13:30Sprog i masteropgaver – opsamling på godt akademisk sprog

› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner

13:30-14:00 Opsamling af dagen

3

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: Dine forventninger til dagen i dag

Noter individuelt: Hvad er du pt. mest i tvivl om mht. at skrive

din masteropgave? Hvad håber du på at få svar på/hjælp til i

dag?

Vi samler op på aktiviteten sidst på dagen.

Før du går hjem i dag, vil vi bede dig aflevere de notater du

netop har lavet, til brug for vores videre udviklingsarbejde på

AKADEMISK SKRIVECENTER. Husk at notere hvilken

uddannelse du kommer fra. På forhånd tak!

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål

2. Undersøgelsens

faglige formål, evt. brug:

Hvorfor spørger du?

3. Undersøgelsens

genstand: empiri,

stof, data, fænomen:

Hvad spørger du til?

1. Undersøgelsens spørgs-

mål (problemformulering): Hvad spørger du om?

4. Undersøgelsens

redskaber: teori, faglige

metoder, begreber:

Hvad spørger du med?

5. Undersøgelsens

fremgangsmåde:

Hvordan spørger du?

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29)

4

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: Status på din masteropgaves pentagon

Som forberedelse til i dag har du udfyldt en pentagon for din

masteropgave. Præsenter den kort for sidemanden, og fortæl:

›Hvilke aha-oplevelser har du haft i arbejdet med

pentagonen?

›Hvilke uha-oplevelser har du haft?

›Hvad har de oplevelser betydet for dit arbejde med

masteropgaven?

7

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


POINTE #1

Indledningen præsenterer feltet, positionen,

hensigten og afgrænsningen af masteropgaven

5

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Indledning og konklusion er vigtige afsnit fordi ...

› de er en ramme om den egentlige faglige og

indholdsmæssige behandling – alle andre afsnit skal

forholde sig både til indledningens oplæg til undersøgelsen

og konklusionens opsamling på samme

› de giver læseren en forståelsesramme med

forudsætningerne for og resultaterne af undersøgelsen

› de placerer opgaven i en faglig kontekst – indledningen

starter ude i verden og zoomer ind på ét problem,

konklusionen svarer på problemformuleringen og zoomer

ud i verden igen (evt. i en selvstændig perspektivering).

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 106)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: En masteropgaves indledning

Læse disse 2 eksempler på indledning til masteropgaver på

master i voksenuddannelse. Diskuter nu disse med din

sidemand:

› Hvad fungerer godt i indledningen? Hvilke oplysninger

indeholder den, og hvorfor er de velvalgte?

› Hvad fungerer evt. mindre godt? Hvilke oplysninger

savner du og hvorfor?

Giv og noter alle jeres grunde. Vi samler op i plenum.

6

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Skriv i master opgavens indledning

› emne – problemindkredsning

› evt. synsvinkel – din position

› problemformulering (begrund)› undersøgelsens formål

› begrebsdefinitioner

› evt. hypoteser

› metode(r) (begrund dine valg)› teori(er) (begrund dine valg)› Empiri /praksis (begrund dine valg)› afgrænsning

› opgavens fremgangsmåde og opbygning.

NB!

Elementerne skal ikke

nødvendigvis komme i

denne rækkefølge.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


POINTE #2

Sørg for at din konklusion svarer på din problemformulering.

En ”energisk” konklusion – kan være afsæt til en

ny problemstilling og opgave

7

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Konklusion

› Skriv en (foreløbig) konklusion tidligt i processen

› Læg den væk

› Ved arbejdet med den endelige konklusion, find den foreløbige frem –

› Hvilken overensstemmelse er der mellem disse ?

› Er det ” ligesom” ( det forventede) eller er der overraskelser?

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: Konklusionen i dit opgave d.d.

Skrive et udkast til en foreløbig konklusion på din masteropgave

Sammenhold nu dit udkast med listen over de elementer som det generelt

anbefales at konklusionen indeholder, og noter individuelt:

› Hvilke af de anbefalede elementer indeholder din nuværende

konklusion evt. ikke? Bør du tilføje disse, eller er der en god grund til

at du har udeladt dem?

› Hvilke ekstra elementer som ikke er på listen, indeholder din

nuværende konklusion evt.? Bør du udelade/flytte disse, eller er der

en god grund til at du har medtaget dem i din konklusion?

Præsenter din foreløbige konklusion og især dine overvejelser mht.

ovenstående spørgsmål for sidemanden, og få en kort tilbagemelding.

8

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Skriv i opgavens konklusion

› Gentag problemformuleringen.

› Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk).› Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser).› Repeter kort pointer i din diskussion og metodekritik, og vurder

hvor begrundet og pålidelig din konklusion er.

› Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte

metoders/teoriers/begrebers brugbarhed i forhold til din

undersøgelse.

› Relater din konklusion til dit/dine formål.

› Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag,

betydning, konsekvenser – har du mange pointer, så gør det i et

separat perspektiveringsafsnit.(Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


POINTE #3

Tag udgangspunkt i den videnskabelige

standardstruktur når du strukturerer din

masteropgave og tilpas den evt. ud fra din

problemformulering.

9

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: Fra problemformulering til disposition

Som forberedelse til i dag har du lavet en (foreløbige) problemformulering .

Byt problemformulering med sidemanden, og noter på baggrund af hans

eller hendes problemformulering:

› Hvilke indholdselementer skal (nødvendigvis) med i opgaven for at svare på problemformuleringen?

› Hvor meget skal eller må de fylde i den samlede opgave?

› Hvilken rækkefølge skal de komme i?

Præsenter dit forslag til en disposition for sidemanden, og diskuter hvordan

dit forslag adskiller sig fra hans eller hendes egen idé om samme: Hvilke

elementer er tilført? Hvilke elementer mangler? Og hvordan er de evt.

proportioneret og placeret anderledes?

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 239)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: Indholdsfortegnelsen i din opgave d.d.

Lav et foreløbigt udkast til din master opgaves indholdsfortegnelse:

› Hvilke afsnit skal med?

› Hvor meget skal de fylde (ca.)?› Og hvilken rækkefølge skal de komme i?

Lad dig inspirere af:

› Sidemandens forslag til en disposition for din opgave. (Måske var det helt ude i skoven; men så må du have et alternativ i tankerne

der får dig til at synes sådan.)› Dine kommentarer til sidemandens forslag og jeres diskussion i

den forbindelse.

10

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Den videnskabelige afhandlings standardstruktur

› observation af et “problem i verden"

› problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål

› metode, fremgangsmåde til løsning

› teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode› indsamling af data

› behandling, analyse af data

› resultat(er), løsning(sforsøg)

› konklusion i forhold til problemformuleringen

› vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning)› perspektivering, relevans i faget og “i verden”.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 162-163)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Aktivitet: Din opgaves struktur vs. standardstrukturen

Sammenhold dit udkast til en indholdsfortegnelse for din master opgave

med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af

strukturskemaet:

› Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din indholdsfortegnelse? Skal de

tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra din rapports fokus og

formål?

› Hvilke punkter i din indholdsfortegnelse er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de

udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra din rapports fokus og formål?

Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter

i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til din rapports fokus

og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal

indeholde.

11

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Færdighed Fremstillingsformer Forklaring

Bruge og

producere

viden

teoretisere, argumentere,

fortolke, diskutere, evaluere,

perspektivere, vejlede

› Komplekse fremstillingsformer

der forudsætter mindre

komplekse fremstillingsformer.

› Kræver indsigt, færdigheder og

selvstændighed.

› Enkle fremstillingsformer der

ikke forudsætter beherskelse af

andre fremstillingsformer.

› Kræver begrænset færdighed

og kan udføres ret mekanisk.

Bearbejde

(systematisk) klassificere, kategorisere,

sammenligne, analysere

Forstå

(reflektere)

definere, forklare,

karakterisere, overføre,

eksemplificere, identificere

Reproducere citere, parafrasere, referere,

beskrive, redegøre

21

Fremstillingsformer – den akademiske teksts byggesten

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177– læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


POINTE #4

Akademisk sprog er ikke lig abstrakt, svært og

højtravende, men fagligt troværdigt, præcist,

forståeligt og enkelt.

12

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Skriveprocessen

At skrive for at forstå

› mest proces (lidt produkt)› udforskende, afprøvende

› fokus på læring

› fejl er mulighed for udvikling

› rådgivende og vejledende

› vejleder er udviklingshjælper

› intern – privat

› metodefrihed

› svær og anstrengende

› angstprovokerende

At skrive for at andre skal forstå

› produkt

› konkluderende

› fokus på bedømmelse

› fejl skjules (“luk hullerne”)› kontrollerende

› vejleder er dommer

› ekstern – offentlig

› fastlagt genre

› nem

› tilfredsstillende

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


“Fint sprog”

Det er ikke sproget der skal dupere, men det

gode indhold!!!

(Stray Jørgensen 2003 s. 11)

13

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Kompliceret sprog ...

... dækker ofte over sjusket tænkning.

Lad være med at skrive noget du ikke selv

forstår.

(Stray Jørgensen 2003 s. 12 og 20)

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Husk!

› Din tekst må gerne være personlig, men ikke privat

› Undersøg om du bruger dit eget sprog og ikke kildernes

› Hvis din tekst er uoverskuelig, så prøv at omformulere den i korte

sætninger

› Brug kun fremmedord hvor det er nødvendigt

› Brug gerne fagtermer og fagets begreber, og definer ved første brug

› Overvej: hvorfor står informationerne netop dér?

› Lav overgange – metasprog

› Skriv hvem der gør hvad i teksten (tekstens agenter) – ikke

nominaliseringer og passiver

› Korrekthed er et absolut krav – stavning, syntaks og tegnsætning ...

(Bearbejdet efter: Stray Jørgensen 2003)

14

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Udvalgte spørgsmål

› Må man skrive talesprog og hverdagssprog?

› Hvordan undgår man afsmitning fra sine kilder?

› Bør der skrives i passiv, eller bør jeg skrive aktivt?

› Hvornår må jeg skrive “jeg”?

Læs svarene i: Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart Sprog – i opgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Opsummering: Dagens fire vigtigste pointer

1. Indledningen præsenterer feltet, positionen, hensigten og

afgrænsningen af masteropgaven

2. Sørg for at din konklusion svarer på din problemformulering. En

”energisk” konklusion – kan være afsæt til en ny problemstilling og

opgave

3. Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du

strukturerer din masteropgave og tilpas den evt. ud fra din

problemformulering.

4. Akademisk sprog er ikke lig abstrakt, svært og højtravende, men

fagligt troværdigt, præcist, forståeligt og enkelt.

15

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Opsamling: Dine forventninger til dagen i dag

Find dine notater fra første lektion om hvad du var mest i tvivl

om ved workshoppens start og håbede på få svar på/hjælp til

i løbet af dagen.

Noter individuelt: Hvad har du ikke fået svar på i dag? Hvad

kan/skal du gøre for at få det?

Akutte spørgsmål samler vi op på i fællesskab.

Husk at aflevere dine notater inden du går, og at notere hvilken uddannelse du kommer fra. Tak!

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Anvendt litteratur

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2000): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

› Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

› Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver

på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

16

November 2011



AARHUS UNIVERSITET

*


Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER

Kontakt os

› hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt

› hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din

rapportskrivning

› hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter

og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling.

Skriv til: [email protected]

Ring på: 87151686

Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København)

Åbningstider: mandag kl. 9-11, onsdag 8-15 og torsdag kl. 9-15.

AKADEMISK SKRIVECENTER November 2011 AARHUS …studerende.au.dk/fileadmin/ · vejledning i...

Documents

Transcript of AKADEMISK SKRIVECENTER November 2011 AARHUS …studerende.au.dk/fileadmin/ · vejledning i...