”Hør lægedansk – mens du...

”Hør lægedansk – mens du læser!”

- et e-sprogredskabs brugbarhed og nytte

Lars Linnet

2003

Projektrapport Lars Linnet: ”Hør lægedansk – mens du læser!” - et e-sprogredskabs brugbarhed og nytte. Master of Information Technology med specialisering i Sundhedsinformatik

Åben Uddannelse, Aalborg Universitet – 3. Årgang 2003.

Vejleder: Trine Jørgensen. 2. print pr. 24. juni 2003 (kun med få korrekturrettelser). Kommunikation:

Dr.med. Lars Linnet

Speciallæge i urologi og kirurgi

Lægelig udviklingskonsulent

Center for KompetenceUdvikling

Nordjyllands Amt

Østre Allé 91

DK-9000 Aalborg

Danmark

E-mail: [email protected]

Tlf.job: +45 9877 1006

Fax: +45 9813 1143

Mobil: +45 2047 9180

For- og bagsideillustration: Kim & Lars Linnet.

Hør lægedansk – brugbarhed og nytte

1

Indholdsfortegnelse

FORORD...................................................................................................................................5

RESUMÉ ...................................................................................................................................6

KAPITEL 1. INDLEDNING.....................................................................................................7

KAPITEL 2. PROBLEMOMRÅDET .....................................................................................9

Lægedansk.................................................................................................................................9

Læge-patient kommunikation...............................................................................................10

Diagnostik, behandling og pleje ...........................................................................................10

Information og patienttilfredshed. Udskrivelsen..................................................................11

Forsinkelser og utilsigtede hændelser...................................................................................11

Kvalitetssikring af kommunikation ......................................................................................12

Det lægelige arbejdsmarked ..................................................................................................13

Nationalt og europæisk perspektiv i en globaliseringstid .....................................................13

Nyt lovforslag vedrørende dansk som andetsprog ..............................................................15

Kommunikation og kultur i Sundhedssektoren ....................................................................16

Omvendt fuglekonge ........................................................................................................16

Det svære ved dansk .............................................................................................................16

Baggrund...........................................................................................................................16

Udtale................................................................................................................................17

Afstanden fra skreve t til talt sprog....................................................................................17

IKT og e- learning i sundhedssektoren..................................................................................18

KAPITEL 3. PROBLEMFORMULERING......................................................................... 21

Fokusering ...............................................................................................................................21

Det centrale dilemma..............................................................................................................21

Hypotese 1: .......................................................................................................................22

Hypotese 2: .......................................................................................................................22

KAPITEL 4. LØSNINGSMODEL I ET TEKNOLOGIVURDERINGSPERSPEKTIV.. 23


2

Løsningsmodel, hypotese 1.....................................................................................................23

Løsningsmodel, hypotese 2.....................................................................................................24

BATOFF ..................................................................................................................................25

KAPITEL 5. CD’ENS PRODUKTION................................................................................ 26

Projektorganisation................................................................................................................26

Projektopgaven .....................................................................................................................26

Projektledelse (og proces).....................................................................................................26

Interessenter..........................................................................................................................28

Omgivelser............................................................................................................................28

Resurser ................................................................................................................................29

Om brugen af cd’en................................................................................................................30

KAPITEL 6. BRUGBARHED OG NYTTE - EVALUERING.......................................... 31

Valg af metoder.......................................................................................................................31

KAPITEL 7. MATERIALE OG METODER....................................................................... 33

De fire synsvinkler..................................................................................................................33

Brugbarhedsundersøgelse .....................................................................................................33

Testens forløb: ..................................................................................................................35

Testinformation: ...............................................................................................................35

Samlet om de 5 spørgeskemaer ...........................................................................................36

Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med brugbarhedsundersøgelse og udtaletest. Tre

spørgeskemaer - U-gruppe....................................................................................................36

Brugerundersøgelse ved spørgeskema en måned efter udsendelse af cd - ”Spontan”

ibrugtagning og synspunkter - B-gruppe ..............................................................................37

Sproglærersynsvinkel ved spørgeskema - S-gruppe .............................................................37

Nytte/effekt undersøgelse - udtaletest ..................................................................................37

KAPITEL 8. RESULTATER OG DISKUSSION .............................................................. 39

Brugbarhedstest og udtaletest: Demografiske profiler.......................................................39


3

Resultat af test af cd i brugbarhedslaboratorium ...............................................................40

Brugbarhedsopgaver: Tid .....................................................................................................40

Forhold uden for applikationen ............................................................................................41

Brugbarhedsproblemer i applikationen ved de novo brug (opgaver i appendiks 3) .............42

Svar på spørgeskemaerne – generelt.....................................................................................45

Sproglærersynsvinkel ved spørgeskemabesvarelse S-gruppen..................................46

Resultat af udtaletest..............................................................................................................46

Bias ...........................................................................................................................................50

Idéer til sproglærere ...............................................................................................................50

Erfaringer mhp evt. 2. udgave under samme koncept ........................................................50

Erfaringskommentarer mhp udviklingsarbejde ..................................................................51

KAPITEL 9. KONKLUSION................................................................................................ 53

KAPITEL 10. PERSPEKTIVERING.................................................................................. 53

LITTERATURLISTE............................................................................................................. 54

APPENDIKSER.................................................................................................................... 57

Appendiks 1.............................................................................................................................57

Presseklip ved udgivelse .......................................................................................................57

Lydbog lærer udenlandske læger at tale med patienter ....................................................57

Udskrift fra radioudsendelse .............................................................................................57

Appendiks 2.............................................................................................................................61

Skærmdumps illustrerende layout, menuer og infosiden .....................................................61

Appendiks 3.............................................................................................................................66

Brugbarhedsopgaver for cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!”.....................................66

Appendiks 4.............................................................................................................................68

5 spørgeskemaer. De fire editeret med svar her, et med svar i tabel 1 .................................68


4

Spørgeskema Ua ...................................................................................................................69

Udfyldt ved 1. udtaletest, nogle dage før brugbarhedstest. ..............................................69

Spørgeskema Ub ...................................................................................................................70

Udfyldt lige efter brugbarhedstest ,dvs. efter 1 times arbejde med cd’en.......................70

Spørgeskema Uc ...................................................................................................................72

Udfyldt lige efter 2. udtaletest. Har haft cd’en i en uge ...................................................72

Spørgeskema B.....................................................................................................................74

40 tredjelandslæger. Har fået tilsendt cd’en som gave 1 måned tidligere .......................74

Spørgeskema S......................................................................................................................77

8 sproglærere/forskere med kendskab til bog og cd .........................................................77

Appendiks 5.............................................................................................................................81

Ad hoc 13-skala til karaktergivning i udtaletest ..................................................................81

ABSTRACT: ENGLISH SUMMARY................................................................................. 82

“Listen to Danish in medicine – while you read!” - a usability and efficiency evaluation

of an e-tool for vocational L2 .........................................................................................82


5

Forord

Denne rapport udgør den skriftlige del af 3. års projektenhed på åben uddannelse i sundheds-

informatik ved Aalborg Universitet. Frem for, som i de tidligere år, at analysere og evaluere

en idé eller fiktiv prototype som problemløsningsmodel, så viste det sig – på baggrund af et

behov i den virkelige kontekst – muligt, at applicere det videnskabelige perspektiv på en

evaluering af løsningsmodellen som et reelt e-redskabs første udgave.

E-sprogredskabet blev muliggjort ved en bevilling fra Nordjyllands Amts Sundhedsudvalg,

som et led i Amtets initiativ til integration af tredjelandslæger. Jeg vil i særlig grad takke

sundhedsudvalgets formand, Karl Bornhøft, for hans stimulerende interesse som foregangs-

mand på området, ligesom jeg er Amtet stor tak skyldig for at have kunnet arbejde med min

sundhedsinformatiske kompetenceudvikling langs med ansættelsen ved Center for

KompetenceUdvikling, CKU, hvor jeg takker Jonna Hyldgaard og Kirsten Reng Sørensen for

dagens rummelighed dertil.

Jeg vil også takke mange af ”mine” tredjelandslæger og andre kolleger for inspirerende

stunder – stunder, som også oplevedes ved besøg hos sprogfolket, hvor jeg særligt er i gæld til

Steen Allan Christensen og Per Pilekjær. Tak til Mikael Skov for lån af usability laboratoriet,

og tak til Mads Nibe, Gudny Krossteig Mortensen og Lene Korshøj for CKU-parathed.

Det fordomsfri, åbne akademiske samarbejde med Povl Riis, dansk lægesprogs nestor og

røgter - og kliniker, har været mig en lise til oprustning af troen på det kollegiale samarbejdes

ånd. Jeg tager gnisterne fra din ildsjæl med. Tak, Povl!

At arbejde lige over – eller op ad bakke - sammen med et styk afkom kan være en fader til

både fryd og læring. Her var det Kim, som passede til konteksten. Uundværlig for cd’en,

sparring langs rapporten, hvor Troels også ramte et par taster. Tak, knægte!

Endelig vil jeg takke min vejleder på 3. år af sundhedsinformatikstudiet, Trine Jørgensen, for

opbyggelige ”påskyndelser” og konstruktiv kritik - samt ikke mindst indfølte håndteringer af

falderebet ;-) Tak, Trine!

Viborg, maj 2003

Lars Linnet


6

Resumé

Lars Linnet: ”Hør lægedansk – mens du læser!” - et e-sprogredskabs brugbarhed og nytte

Med henblik på at styrke læge-patientkommunikationen, ved at støtte indlæring af udtalen af

lægedansk, produceredes en lydudgave af lægekittelbogen ”Subjektivt & Objektivt” i form af

en cd. Udtale af dansk er svær og vanskeliggøres yderligere af den store afstand fra det

skrevne til det talte sprog. Lydudgavens målgruppe var tredjelandslæger og udenlandske

læger i det hele taget, idet cd’en benyttes via HTML-navigation i en pc, således så man kan

høre alle bogens tekster, mens man læser dem. Cd’en blev produceret af Nordjyllands Amt,

som led i et konkret integrationsprojekt. Tre kvindelige og 3 mandlige læger havde indlæst.

Som evaluering af cd’en besluttede man sig for at gennemføre en brugbarhedsundersøgelse af

6 tredjelandslægers de novo-brug af cd’en, idet kittelbogen var dem bekendt som lærebog i

lægedansk. Testen foregik i laboratorium med videooptagelse af personernes arbejde og af

skærmen, mens de løste 12 opgaver. Det konkluderedes, at der kan være nogle problemer ved

indledende brug af cd’en. Men ved supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt 30 andre

udenlandske læger godtgjordes, at brugen af cd’ens funktioner hurtigt læres, og den er en god

hjælp til udvikling af udtalen af lægedansk. Skemaer fra 5 adspurgte sproglærere godtgjorde

på lignende vis, at de anså cd’en for gavnlig, og de ville introducere den i deres undervisning

som et vigtigt supplement til hjemmearbejde.

En udtaletest - over kun 1 uge - kunne, hos 3 ud af 5, kun antyde en insignifikant tendens til

forbedring af udtalen, men materialet fra testen vil kunne indgå i udviklingsarbejde med

henblik på en computerassisteret udtaletest.

Perspektivet er, at dette e-sprogredskab vil kunne gøres Web-tilgængeligt, ligesom håbet er, at

man også får udviklet en online udtaletest. Konceptet kan principielt udvides til flere sprog og

derved yderligere styrke lægers mobilitet i EU eller verden.

Projektrapport ved Master of Information Technology med specialisering i

Sundhedsinformatik, Åben Uddannelse, Aalborg Universitet – 3. Årgang 2003.


7

Kapitel 1. Indledning

Kommunikationen mellem patient og læge er det helt centrale i den lægelige kerneydelse,

som finder sted, når lægen via sygehistorien og objektiv undersøgelse stiller diagnosen eller

giver forslag til den (aktionsdiagnosen). Her besluttes behandlingen, eventuelt først efter

videre undersøgelser, men det er givet, at kvaliteten i lægepatientkommunikationen er

afgørende for størrelsen af de resurser, som udløses ved den videre udredning og behandling –

og den efterfølgende pleje. Også processens kvalitet er afhængig af et godt udgangspunkt

(målrettethed, tidsfaktorer). Vigtigst er måske – både ud fra almen dannelse og lægeetik – at

den gode kommunikation sikrer, at patienten forstår, hvad der foregår omkring ham og ikke

tingsliggøres i forløbet, således at patienttilfredsheden styrkes, hvilket er en selvstændig

kvalitet – ud over det kliniske resultat.

Lægers mobilitet over verdens landegrænser er legendarisk. I 60-erne var et dansk lægehold i

Congo, og Organisationen ”Læger uden grænser” har for nylig fået Nobels Fredspris, ligesom

Røde Kors sender læger ud. Her er der tale om både klinisk og organisatorisk indsats i et

fremmed sundhedsvæsen, som har behov for indsatsen – evt. forbindelse med krig. I de

tilfælde, lægen skal kommunikere med patienten, er det naturligt, at lokalt personale formidler

kommunikationen, evt. ved at tolke via et hovedsprog, som lægen medbringer (Læger uden

grænser 2003). Nærværende forfatter kan også have brug for tolk ved urologiske vikariater i

Vestlandet i Norge, om end det her er dansk til norsk dialekt, som tolkes. Har Danmark behov

for en udenlandsk ekspert med særlig viden eller operative færdigheder oversættes også gerne

ved sygesengen, hvis eksperten går stuegang.

Mobiliteten har imidlertid en anden karakter, når det drejer sig om indvandring eller

integration af udenlandske læger, f.eks. flygtninge eller asylansøgere. Her er der tale om, at

lægen ønsker at bo i Danmark og arbejde som læge med varig autorisation som dansk læge. I

den situation er mestring af et acceptabelt dansk ved sygesengen et ufravigeligt ”must”, ikke

kun for patientens skyld, men også for lægens erhvervsevne, den faglige accept blandt

kolleger, samt lægens egen faglige selvrespekt. Det internationale begreb for denne mestring

er ”vocational L2”, som vel kan oversættes ved ”andetsprog som erhvervs- eller

arbejdspladssprog”. Andelen af læger i Danmark med en ikke-dansk baggrund vil gennem tid

være en afspejling af verdenssituationen, udviklingen i det åbne arbejdsmarked i EU og den

stadige vekslen mellem lægemangel og lægeoverskud i den danske sundhedssektor.


8

I det danske sundhedsvæsen lever man i en tid med store forandringer, effektivisering og

kvalitetssikring er nøgleord. Herunder er to større reformer på vej inden for 5 år: dels

videreudviklingen af den elektroniske patientjournal (EPJ) og dennes etablering på landsplan

under et samlet landsdækkende koncept, dels en reform af videreuddannelsen til speciallæge.

I den sidste arbejdes der med målbeskrivelser, med angivelse af mål, metoder til disses

opnåelse, og inden for en flerhed af kompetencer (7 roller) nævnes særligt lægens rolle som

kommunikator (Sundhedsstyrelsen 2001).

I snæver forstand er EPJ et redskab til behandling og pleje af patienten, og dette område er det

aktuelle fokus. Men uddannelse og kompetenceudvikling er en indbygget del af

sundhedssektoren, så der er ingen tvivl om, at EPJ’en som et bredt begreb vil få indbygget

værktøjer til denne aktivitet, e- learning, som rækker længere end til en hjælpemenu i

tekstbehandlingsmodulet, eksempelvis værktøjer, som i kvalitetssikringsøjemed støtter den

faglige kommunikationskompetence blandt alle personale-grupper.

Nærværende rapport omhandler et specifikt hjørne af IT i sundhedssektoren, idet den, med

udgangspunkt i ovenstående, praktisk og teoretisk redegør for problemet med den faglige

sproglige kompetence, samt evaluerer en konkret IT- løsningsmodel i forbindelse med

projektet ” Fremme af tredjelandslægers integration og ansættelse i Nordjyllands Amt”


9

Kapitel 2. Problemområdet

Lægedansk

Den enkelte læge bruger forskellige elementer af det professionelle sprog afhængig af,

hvilken kontekst han/hun indgår i (herefter skrives kun han for ”han/hun”), og afhængig af,

hvor i karrieren han er. Nedenstående figur illustrerer mangfoldigheden:

Sundt dansk der dur.

Figur 1. Et Metro-billede af elementerne i lægedansk. Gengivet med tilladelse fra Morten

Pilegaard, Handelshøjskolen i Århus (Pilegaard 2003). Før han føler sig hjemme på alle

metroens stationer skal en udenlandsk læge formentlig bruge mere end et enkelt årskort, idet

han samtidig kan være sikker på, at ikke alle de danske læger, han møder, har partoutkort

(LL).

Enkelte af elementerne skal fremhæves nedenstående:


10

Læge-patient kommunikation

Fra Sundhedsstyrelsens (2001) beskrivelse af kommunikator ollen kan citeres: ”Etablere

kontakt og kommunikere i en form, præget af tillid, empati, situationsbevidsthed

og situationsfornemmelse - i forhold til patienter, pårørende…..”; ” Integrere

samtaleteknikker og det personlige nærvær i kommunikationssituationen”; samt ”Afdække

krav og forventninger til kommunikationen” og ”Etablere en mundtlig kontrakt med patienten

– en kontrakt, som synliggør forventninger og behandlingsplan.”

Mestring her, i en travl arbejdsdag, ”kræver sin læge!” Men vigtigheden af god kommuni-

kation ved journaloptagelse og stuegang kan ikke understreges nok, både med hensyn til et

godt fundament for planlægning af det videre forløb og med hensyn til patientens tryghed og

oplevelse under indlæggelsen. En medicinsk afdeling undersøgte, hvor ofte seniore læger -

alene på basis af det skrevne journalnotat for første anamnese og objektive undersøgelse af en

patient – kunne forudsige den korrekte diagnose (Friis 1979). Hele 81% af de foreslåede

diagnoser var korrekte, hvilket klart understreger vigtigheden af gode oplysninger og præci-

sion i diktater fra journalskrivende læger. Zachariae et al (2003) påviste i en nylig under-

søgelse blandt kræftpatienter en klar sammenhæng mellem den gode læge-patient samtale og

patientens oplevelse af behandlingens kvalitet som helhed.

Diagnostik, behandling og pleje

Igen fra kommunikatorrollen: ” Indgå konstruktivt i samarbejde og kommunikation (såvel

skriftligt som mundtligt) mellem de sundhedsmedarbejdere, som er ansvarlige for patient-

behandlingen og bidrage til, at alle kender deres opgave og videregiver enslydende informa-

tion til patienter og pårørende”. Her taler vi om det særlige sprog ved afdelingskonferencen,

hvor det er vigtigt, at man bidrager med relevant viden, idet f.eks. manglende indmelding af

information kan forlænge undersøgelsesprogrammer og indlæggelsen unødigt. Under

operationer og ved ordinationer er kun det optimale acceptabelt. I akutte situationer og f.eks.

under vagt er entydig, klar telefonkommunikation også essentiel. Viden om, hvad det er, der i

sproget og kulturforskellene gør, at det i disse situationer går galt, er mangelfuld (Zachariae,

personlig kommunikation).


11

Information og patienttilfredshed. Udskrivelsen

Ved udskrivelsen er det vigtigt at forklare patienten, hvorledes han skal forholde sig

derhjemme, og der skal afrundes uden løse ender – set fra patientens side. Egen læge skal

have fyldestgørende lægebrev (så længe de to sektorer ikke deler EPJ!).

Forsinkelser og utilsigtede hændelser

I alle organisationer skaber dårlig kommunikation forsinkelser, hvilket er uheldigt og kan

være omkostningsforøgende og give dårligt omdømme. Værre er det, når der er tale om

begrebet utilsigtede hændelser, som vel indikerer, at patienten lider mere skade end gavn ved

en procedure, evt. fatal skade.

Beth Lilja Pedersen og Torben Mogensen (2003) skriver: ”En af de største årsager til skader

på patienter i sundhedssektoren er kommunikationsproblemer både personalet imellem og

mellem patient, pårørende og personale. Der er meget få standardiserede måder at videre-

kommunikere essentielle beskeder vedrørende patientbehandlingen på. Ofte oplever en person

at have viderekommunikeret en besked som modtageren er lige så sikker på ikke at have

modtaget. Og eftersom at der ikke er vedtagne, standardiserede og alment kendte algoritmer

for kommunikationen kan begge parter have ret i deres opfattelse. Meldingerne vi giver

hinanden er således ikke entydige og standardiserede og der er få regler for at man f.eks.

gentager eller konfirmerer den meddelelse man har fået. Det er f. eks anerkendt praksis i

mange rederier, at officeren som har vagten på broen konsekvent siger hvad han gør,

hvorefter styrmanden gentager kaptajnens ord, og kaptajnen konfirmerer, at det er rigtigt

forstået. Endvidere formulerer officeren hele tiden højlydt hvad han forventer, der vil ske

indenfor kort tid, samt hvordan han planlægger at reagere herpå. På den måde sikres alle på

broen et højt informationsniveau og mulighed for at arbejde ud fra fælles præmisser.” Og

videre citat: ”… hvis man skal løse en opgave, man er uvant med øges risiko for fejl 17

gange, tidsnød øger risikoen 11 gange…”

For at sikre korrekt kommunikation, hvis der skulle være sproglige problemer (f.eks. på et i

normale arbejdssituationer acceptabelt niveau), er det vigtigt, at kolleger og andet personale

ved ”essentielle kommunikationer” undlader banal irritation og betragter det som en del af

proceduren, at man bruger mere tid og nøje sikrer, at informationsudvekslingen er uomtviste-

lig korrekt.


12

Kultur, og f.eks. mistolkning omkring mulig ironi, kan også spille ind. Hvis en patient ved

afslutningen af optagelse af medicinanamnesen venligt siger, at hun da også bruger ”lidt

fortyndende medicin”, og dette opfattes som ”lidt forskønnende medicin”, så er det forståeligt,

hvis den udenlandske læge høfligst undlader at spørge videre til hendes kosmetik. Her vil et

kommende elektronisk medicinkort kunne sikre, at hun ikke opereres med en dårlig koagula-

tionsstatus.

I en checkliste (Hellebek & Pedersen 2001) til udredning af en utilsigtet hændelse angives

som spørgsmål i relation til teamarbejdet: Var der sprogproblemer, kulturproblemer eller

misforståelser mellem personale, patient og pårørende?

Kvalitetssikring af kommunikation

Kvalitetssikring af sundhedssektoren er højaktuel (Poulsen 2003). Prisen derfor kan anslås til

4-6% af omsætningen (Johan Kjærgaard, personlig kommunikation, Dansk Selskab for

Medicinsk prioritering www.medicinskprioritering.dk Munkebjergmødet 2002).

Taler vi om standarder for akkreditering og indikatorer, så findes der næppe sådanne specifikt

for kompetenceudviklingsværktøjer for personale ansat med ”vocational L2”. Med et frit

mobilt arbejdsmarked med multi-L1 (Medbring blot dit modersmål, men gør dit bedste, i.e. tal

det lokale ”mål”, i det land du arbejder i!) må man forestille sig krav til standarder for sikring

af niveau og kompetence til udførelse af opgaver i organisationer med kommunikationstyngde

på det personlige plan, in casu sundhedssektoren. E- learning som et lag på EPJ? Vi taler her

om et begreb som TQM (Total Quality Management), Lærende Organisation og arbejdsmiljø.

Vil man bevægelighed i et arbejdsmarked, så må man den vej.

For den isolerede organisation med budgetansvar (in casu et sygehus eller en afdeling) kan

dette give problemer (Dahlgaard & Kristensen 1994, p. 294), citat: ”De samlede kvalitetsom-

kostninger defineres som differencen mellem virksomhedens omkostninger til udvikling,

produktion, markedsføring og levering af produkter og serviceydelser, og hvad de reducerede

omkostninger ville være, hvis der ikke var muligheder for fejl eller ineffektivitet i disse

aktiviteter”. Og: ” Af ovennævnte indses det let, at en stor del af de samlede kvalitets-

omkostninger er usynlige. Det er kun en lille del af de samlede kvalitetsomkostninger, man

kan finde i virksomhedens regnskabssystemer.” Med andre ord: investering i kvalitetssikring


13

af udenlandske lægers arbejdspladssprog kan ikke godtgøres med bundlinietal, lige meget

hvor godt det er for patienter og læger. Bløde varer har det hårdt i denne kontekst.

Det vil med andre ord være svært at måle den økonomiske gevinst, men spørgsmålet er, om

der ikke for sundhedssektoren burde indføres klare kriterier for den kommunikative

kompetence blandt personale med dansk som andetsprog. Indikatoren kunne godt til dels

baseres på måling i selvtestningsprogrammer for udtale af dansk. Retningslinjer for

opretholdelse af standarden kunne pege på en vifte af intensive sprogprogrammer og

kursustilbud.

For personale med dansk som modersmål har der været tiltag til kvalitetssikring omkring ”den

alvorlige samtale”; Nielsen, Høgh & Charles 2002.

Det lægelige arbejdsmarked

Nationalt og europæisk perspektiv i en globaliseringstid

Som beskrevet ovenfor er der god brug for læger ude i verden. Ser man mere dagligdags på

det, så er læger flere ting. Det kan være yngre læger, reservelæger, som laver nødvendigt, men

simpelt arbejde, idet de er under videreuddannelse, men en egentlig resurse er de først, når de

er speciallæger. Der er stor forskel på, om der er mangel på reservelæger eller mangel på

speciallæger, og det er forskelligt i de forskellige fag.

Udenlandske læger, som vil opnå varig autorisation i Danmark, optager længe pladser som

yngre læger i systemet, og kun et fåtal får hurtigt deres danske speciallægeanerkendelse

byggende på deres tidligere uddannelse.

Inden for de seneste år har specielt yderamterne haft brug for reservelæger. Men nu nedlægger

man vagthold og har mindre brug for yngre læger i bunden af disse. Situationen synes at

vende nu, således at lægeprognoser peger på alvorlig mangel på speciallæger og en voldsom

overproduktion af yngre læger (Andersen 2003). Men lægeuddannelse giver stadig et såkaldt

greencard (automatisk opholdtilladelse i forbindelse med tilbudt lægearbejde).


14

Reglerne for opnåelse af varig autorisation i Danmark blev ændret i 2001. Krav til egentlig

eksamen i dansk faldt væk, medens en klinisk fagprøve (også indeholdende krav til sprog og

kommunikation) blev indført. Måske under indtryk af yderamters behov, også ud fra etiske

kollegiale overvejelser – og det fornuftige i hellere at have en læge end en person på bistand –

sattes 2001-2002 initiativer i gang for at promovere integrationen af læger fra tredjelande

(udenfor norden og EU). Initiativer ved Amtsrådsforeningen, Lægeforeningen og Sundheds-

styrelsen (se f.eks. www.sst.dk og www.videreuddannelsen-nord.dk/tredjelandslager ), som i

nogen grad var direkte rettet mod flygtninge og asylansøgere.

Nu ser det ud til, at antallet af flygtninge og asylansøgere falder, men samtidig udvides EU,

og læger uddannet i EU kan rejse direkte ind og få varig autorisation og ansættelse uden

formelle krav til dansk. De sidste vil formentlig primært være speciallæger, men kun i få

funktioner vil man kunne passe arbejdet på f.eks. engelsk. At der således er, og

nødvendigvis skal være, fokus på lægedansk, er oplagt, både for tredjelandslæger, med

formelle krav, og EU-læger uden.

I et indlæg i Ugeskrift for Læger, som formentlig blev mere læst end debatteret, skrev

sprogeksperten Steen Allan Christensen (2002): ”I 2001 afskaffede Sundhedsstyrelsen

kravet om Danskprøve 2 (som fremover hedder Studieprøven) som en forudsætning for

at opnå dansk autorisation. Prøven blev erstattet med en dansksproglig vurdering ude på

afdelingerne i forbindelse med 2 prøveansættelser à 3 måneder (Vejl. nr. 44 og 45 af

9.4.01). Den sproglige vurdering foretages af den udenlandske læges kolleger (naboer).

De kan jo selv tale dansk. – Én ting er, at der for læger fra de nordiske lande og EU

stilles der ikke sprogkrav i forbindelse med dansk autorisation - jeg husker ellers

tydeligt, at jeg som barn ikke forstod et ord af, hvad min norske tante sagde, og prøv at

bede en sydeuropæer udtale ”EU-borger” på dansk! Også til disse grupper burde der

stilles sprogkrav. Men endnu værre er den vilkårlighed, tredjelandslægerne udsættes for,

og de konsekvenser, det kan have for patienterne. Ved evalueringerne efter prøve-

ansættelserne skal kollegerne vurdere, om kommunikationen med kolleger, pårørende og

patienter har været ”forsvarlig”.”

Siden indlægget – om ikke ligefrem en følge deraf – er der kommet tiltagende fokus på

området, og der er mange undervisningstilbud og en tiltagende koordinering af disse.


15

Nyt lovforslag vedrørende dansk som andetsprog

Aktuelt er der (Haarder 2003) fremsat nyt Forslag til Lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

Paragraf 1: ”Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at

bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og

integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og

samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod

med samfundets øvrige borgere.”

Fra bemærkningerne til lovforslaget: ”Kendskab til det danske sprog og til kultur- og

samfundsforhold i Danmark er en afgørende forudsætning for integration på arbejdsmarkedet

og i det danske samfund. Et væsentligt element i regeringens integrationspolitiske mål er

derfor effektivisering af danskundervisningen med henblik på understøttelse af den styrkede

integrationsindsats i forhold til arbejdsmarkedet, der bl.a. tager sigte på at knytte

undervisningen langt tættere sammen med den enkelte udlændings beskæftigelsessituation.

Den styrkede indsats for integrationen på arbejdsmarkedet betyder, at der skal gøres op med

forestillingen om, at nye borgere skal have lært dansk, før de kan komme i arbejde. Indlærin-

gen i dansk må aldrig stille sig i vejen for, at udlændinge hurtigst muligt kommer i gang med

aktivering, beskæftigelse eller uddannelse, men forudsættes gennemført sideløbende hermed.”

- samt:

” Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vil i tilknytning til reformen af

danskundervisningen i samarbejde med de kommunale parter og udbyderne af danskud-

dannelserne arbejde på at udvikle nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer, f.eks.

individualiseret undervisning, der foregår på arbejdspladsen, undervisningsdifferentiering og

it-baseret undervisning. Hertil kommer udvikling af nye relevante undervisningsmaterialer i

tilknytning til de nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer samt en evaluering af

indsatsen.” Nærværende rapport falder direkte i tråd med det sidst anførte.


16

Kommunikation og kultur i Sundhedssektoren

Omvendt fuglekonge

Vi husker, at fuglekongen blev konge, fordi den sad gemt under ørnens vinge, og med afsæt

her kom den højest blandt fuglene. Snakker vi integration, så kunne et greb i egen sundheds-

sektors barm i nogle tilfælde være på plads. Skulle en udenlandsk læge være dårlig til

information af patienter, så kan det i nogle tilfælde skyldes, at hans afsæt kan være en

afdeling, hvor god patientinformation måske ikke er i højsædet. Der er variation her, men

lykkeligvis en variation, der arbejdes med i åbenhed; se Dagens Medicin, 3. april 2003, side

12 og Projektet ”Den gode medicinske afdelings” www.dgms.dk (Online, tilgået 170503)

med undersøgelsen: Patientinformantundersøgelse af indlagte patienter (marts 2003), baseret

på patienternes egne oplevelser af, om udvalgte standarder har været opfyldt under

hospitalsindlæggelsen på medicinske afsnit.

Forudsætningen for succes er således både den interpersonelle accept af kulturel forskellighed

på individplan, og den udenlandske læges viden og accept af den danske kulturs særegenhed i

forhold til åbenhed og respekt mellem personalegrupper, under samtidig respekt for forskelle i

fagkompetencer. Endelig, overordnet, at udgangspunktet for arbejdet er danske patienter, og

respekten for patienten.

Meulengracht, Brorholt & Schach (2002) skriver: ”Patienterne har svært ved at føle tillid til

plejepersonalet og føler sig utrygge, hvis de ikke forstår dem [plejepersonalet] eller lægen,”

fortæller en dansk sygeplejerske. Her henvises til de anonyme historier om indvandrere og

flygtninge, hvor en negativ historie bliver generaliseret. Alle kan blive enige om, at det er

vigtigt at kunne tale dansk for at kunne kommunikere med patienterne. Det er en sikker og

neutral måde at skubbe det personlige ansvar og den personlige stillingtagen over på andre

grupper, og over på kollektive forklaringer. Imidlertid er det de færreste, som kan definere

hvor meget dansk man skal kunne, hvor meget accent og hvilke type ordforråd, der kræves,

for at man kan ”tilstrækkeligt dansk”.

Det svære ved dansk

Baggrund

Når en udenlandsk læge ønsker at tilegne sig det danske sprog og herunder så hurtigt som

muligt professionens sprog, lægedansk, er der mange faktorer, som påvirker hans vej mod

målet:


17

Hvilken sprogstamme er modersmålet ? Har han lært et andet sprog tidligere ?

Taler andre i det sociale netværk dansk ? Tales der dansk i familien ?

Benyttes dansk tv og danske aviser ? Kontakt med andre dansktalende ?

Hvilket sprog er lægestudiet foregået på ? Kun modersmål ?

Har han helt eller delvist benyttet engelsk i lægestudiet (som i DK) ?

Har han klinisk erfaring, eller er han nyuddannet ? Har han kontakt med danske læger ?

Har han tilgang til et lægefagligt bibliotek ? Har han fri adgang til Internet og printer?

I forhold til det tidspunkt, hvor undervisningstilbud foreligger, vil der være stor variation i,

hvor lægen er i sin integrationsproces. Men givet er det, at det er godt, hvis indlæringen af

lægedansk kan sammenknyttes med proceduremæssig viden. Rollespil kan træde ind her. På

den anden side har det været fremhævet (Christensen 2001), at der også, måske specielt for

veluddannede, kan være uheldige sider ved at komme i arbejde eller praktik, hvis det basale

dansk er for ringe.

Udtale

Dansk er svært at lære. Mange sprog har reelt set få vokaler. Dansk har endog flere vokallyde

end de 9 vokalbogstaver lader formode, og alligevel er den rette relation til konsonanterne,

herunder stumme konsonanter, som er et af de sværeste områder. Sværest er måske stødet i

dansk og at gennemføre konsekvent undervisning heri, ligesom den naturlige, flydende

talesprogsform med afsnuppede endelser er vanskelig at meddele, når der arbejdes med

tekster (for en grundig gennemgang se Christensen 2001).

Afstanden fra skrevet til talt sprog

Taler vi om lægedansk, så kommer man ikke uden om, at det i udstrakt grad må dreje sig om

tekster, både fagbøger og instrukser og i arbejdet den skriftlige kommunikation i journalen.

Et stort problem er her afstanden fra det skrevne sprog til det talte. Det er på sin vis urimeligt

at opfordre til hjemmearbejde ved højtlæsning af tekster, hvis ikke der er et lydforlæg.

Øvelser med bånd har da også været mulig inden for almen dansk i mange år.

Dansk synes sammen med engelsk at have en førerposition i afstanden skrevet til talt sprog.

Citater fra redegørelse fra Dansk Sprognævn (Anita Ågerup Jervelund, personlig

kommunikation): ”Erik Hansen skriver i Skrift, stavning og retstavning (2. udg., 1991, s. 44-


18

45): "I den teknisk set ideelle ortografi, i al fald for et europæisk sprog, er der fuld

oversættelighed mellem skrift og udtale. Fra et ord i den udtalenorm som ortografien bygger

på, kan man entydigt slutte sig til skrivemåden, og fra hvilken som helst skrivemåde kan man

slutte sig til den lydlige form i udtalenormen.

[...]

En ortografi af denne konsekvente type eksisterer næppe, men der er forskel på hvor langt de

forskellige ortografier befinder sig fra dette ideal. For dem alle synes det dog at være et fjernt

ideal.”

[...]

”Ingen ortografier har 100 % skrift-til- lyd-oversættelighed, men fransk, spansk, italiensk,

tysk, svensk, norsk og islandsk når ret vidt, i hvert fald når man sammenligner med

Vesteuropas mest besværlige ortografier, den engelske og den danske."

IKT og e-learning i sundhedssektoren

E-learning er på sin vis ved at blive et intetsigende begreb, idet IT efterhånden bruges i al

undervisning. Det kan være alt fra Officeassistenten i dette skriveprogram til store

undervisningssystemer på Internettet, Web based learning, McKimm, Jollie & Cantillon

(2003). Vedrørende EPJ tales der om, at der er afsat for lidt til uddannelse i selve EPJ-en

(Jensen 2003), og der synes ikke at være egentlige standarder for hvilke indbyggede

hjælpeværktøjer, der skal være i modulerne, dels hjælpeværktøjer til oplæring og

vedligeholdelse af kunnen i programmets funktion, dels værktøjer til støtte for den faglige

proces. Det sidste kan være advarsler, så som vedrørende medicinbivirkninger, men også

værktøjer til støtte for f.eks. den faglige uddannelsesproces, hvor IT-systemet går ind og

tilbyder information ved særlige problemer eller overtager banale overskuelighedsfunktioner

for at frigøre energi til andet. Det sidste kunne være at sammenkoble planer for dagsarbejde

sammen med checklister for videreuddannelseselementer, og derved pege på uddannelses-

muligheder (Linnet & Meum 2001).

Sundhedsvæsenets BegrebsBase er et projekt, der populært kaldes ’Babelfisken’. Tanken er at

udvikle en database til at rumme sundhedsvæsenets samlede begrebssystem i en søgbar form,

så man til brug for udviklingsarbejde m.v. skal kunne finde definitioner på og betegnelser for

sundhedsvæsenets begreber samt deres indbyrdes relationer (Karlsen 2002). Ihukommende

noget med flere tunger, så kunne det i relation til denne rapport foreslås, at der til hvert begreb


19

knyttes en lydfil med udtalen af begrebet samt et par sætninger, som ordet naturligt måtte

indgå i.

Det overordnede felt med henblik på indlæring af fremmedsprog med henblik på erhvervs-

funktion (vocational L2) har her i landet sin tyngde i relation til handel og eksport og sproget

engelsk, det vil sige danskere, som studerer engelsk. Med hensyn til computerassisteret

indlæring her, er et hovedværk, for mig at se, nyligt udgået fra Handelshøjskolen i

København. Carmit Romano-Hvid’s (2002) omfangsrige og grundige værk, med fokus på

studiet af en gruppe studenter (hovedparten studerende IT og engelsk ved Handelshøjskolen)

beskæftiger sig blandt andet med fremmedsprogsfonologisk teori som f.eks. Contrastive

Analysis Hypothesis. For et givet modersmål (L1) er der særlige egenskaber, som gør

tilegnelsen af netop et givet L2 vanskelig. Bringes, f.eks. på dette område, fokus over på

denne rapports emne, så skulle man altså for givne udenlandske læger (fra Afghanistan eller

Italien eller Polen) kunne pege på særlige områder i lægedansk, hvor den enkelte læge ville

have særlige vanskeligheder. En fagspecifik viden som kan komme.

Det overordnede begreb IT-mæssigt er CALL, Computer Assisted Language Learning, som

nøje gennemgået af Romano-Hvid (2002), herunder ”computer evaluation of spoken language

performance”. Der ligger et stort arbejde i digitaliseringen af ord og elementer (fonemer), og

man er længst fremme med engelsk. I Danmark kan nævnes arbejde med tekst-til-tale syntese

og programmer til talegenkendelse – to helt forskellige algoritmer i samme forskningsfelt

(Andersen, Hoequist & Nielsen 2000, se også http://cpk.auc.dk/syntese ; Brøndsted &

Madsen 1997). Med hensyn til feedback på udtale efter skrevet forlæg er der på engelsk til

døve udviklet programmet Baldi (som desuden viser et tredimensionelt hoved og taleorganer

til ”efterabning”, for ref. se Koglin 2003). Algoritmen til feedback på udtale efter skrevet

forlæg er vel nærmest at sammenligne med det omvendte af ”diktat på klassen i underskolen”,

og kunne til en snæver faglig kontekst formodes at stille ”mindre” krav til størrelsen af

underliggende databasesystem.

Generaliserer man fagspecifikt på den anden led, lægesprog som L2, så ligger den interna-

tionale tyngde nok ved The Institute for Applied Language, University of Edinburgh. Faget

English in Medicine må være det ”vocational L2”, som flest læger måtte have brug for. Her

har man udgivet et IT-sprogredskab (Glendinning & Holmström 1998) i form af en lærebog

”English in Medicine”. Bogen er fyldt med både læge-patient-tekster, formularer og praktiske

papirer fra den britiske lægefaglige kontekst samt ledsages af en cd i audioformat. Her er


20

læge/patient-situationer indspillet som hørespil (57 stk. af ½ til 3 minutters varighed). Denne

bog er velegnet til selvstudium, og som det helt væsentlige giver CD-hørespillene her

mulighed for at høre korrekt betoning og udtale af ord, selv om man hverken er i sprogskole

eller praktik.

Informationsteknologiske redskaber til indlæring skulle lægedansk kunne nyde godt af –

noget af vejen. Indføling og forståelse for det usagte og uudtalte læres fortsat kun ved det

kliniske arbejde (se Povl Riis, appendiks 1).


21

Kapitel 3. Problemformulering

Fokusering

Afgrænsningen af dette projekt tager udgangspunkt i forfatterens virkelighed som engageret i

Nordjyllands Amts projekt til fremme af tredjelandslægers integration. Projektet indledtes

som en del af Region Nords initiativer (4 amters samarbejde) i januar 2002, og målgruppen er

tredjelandslæger, dvs. læger uddannet uden for Norden og EU/EØS, som ønsker at bo og

arbejde som læger i Danmark. Rammerne afstikkes af Sundhedsstyrelsen (SST) i vejledning

nr. 44 (om autorisation) og nr. 45 (om prøveansættelse) af 9. april 2001, se evt.

www.videreuddannelsen-nord.dk/tredjelandslager og www.cku-nja.dk . EU læger serviceres i

nogen udstrækning. Man fokuserer på tilbud om vejledning, formidling af praktikophold i

praksis eller på sygehuse samt lægefaglige kurser. Endvidere tilbydes kurser i lægedansk, idet

det fra starten stod klart, at mestring af dette var krumtappen for overhovedet at gøre sig håb

om acceptabel funktion som læge.

I projektet baserede man helt fra starten vejledningen på, at lægerne skulle anskaffe sig

kittelbogen ”Subjektivt & Objektivt” (Brostrøm & Saxtrup 2001), en bog, som også

nyuddannede danske læger anskaffer sig. Fra forlagets Website: ” Bogen er den eneste danske

udgivelse, der snævert beskæftiger sig med kommunikation med patienten, journaloptagelse

og objektiv undersøgelse. Den hjælper læseren til at opnå en god patientkontakt, at optage en

god anamnese, at lave en grundig objektiv undersøgelse samt at formulere sig og finde rundt i

journalen.” (…) "Anvendeligheden og læseværdigheden øges af en række tekstbokse, som

opsummerer eller samler råd om specielle situationer, og hvert kapitel indledes med en række

nøglepunkter, der kan hjælpe nybegynderen med at fokusere på det vigtigste." (…) "Bogen er

et fortrinligt supplement til standardlærebøger i medicin og kirurgi. Bogen kan anbefales.”

Det centrale dilemma

1. Med hensyn til indlæring af lægedansk som L2 findes en overskuelig bog, som tekst-

mæssigt dækker det, som kan siges at være en introduktion til funktionen som læge – en bog,

der samtidig er en brugsbog i konteksten, en kittelbog, der dækker medicinen på (helt) basalt

niveau både med hensyn til organsystemerne med deres væsentligste sygdomme og

kommunikationen med patient og kolleger.


22

2. Ude af konteksten, det vil sige til hjemmestudium etc., findes ingen støtteredskaber til

fagspecifik indlæring af udtalen af sproget – hvilket, i lyset af den store afstand fra skrevet til

talt dansk, gør hjemmearbejde med udtale af lægedansk ørkesløst.

Hypotese 1:

Indlæringen af lægedansk vil faciliteres af et IT-sprogredskab, som bygger bro fra

lægedansk som skrevet tekst til lægedansk som hørbart talt sprog.

Hypotese 2:

Indlæringen af lægedansk, herunder ved hjemmestudium, vil faciliteres af et individuelt

IT-evalueringsredskab mht. udtalen af lægedansk.


23

Kapitel 4. Løsningsmodel i et teknologi-

vurderingsperspektiv

Figur 2. Analysediagram for arbejdsmåder/beslutninger vedrørende prototyper

(efter Christensen KS citeret af Nøhr 1995).

Løsningsmodel, hypotese 1

Ser man overordnet på samfund, sundhedssektoren og tiden i relation til elementerne

teknologi, patient, organisation og økonomi, lå der i tiden et udtalt behov for et konkret IT-

redskab som skitseret i hypotese 1. I relation til figur 2 var målet klart (patientens gavn af, at

den udenlandske læge kommunikerer forståeligt, og dennes gavn af kompetencen). Kendt

teknologi var derfor på sin vis et mål, idet man valgte at satse på hurtig programmering og

produktion af et produkt, frem for en omfangsrig analyse af en hypotetisk prototype på et

større multimedieprogram, f.eks. til indbygning i større applikationer (for disse aspekter se

evt. Alvarado L, Andresen MM & Olsen 2003). Man konkluderede, at en lydudgave af bogen

”Subjektivt & Objektivt” med ad hoc navigationsmuligheder kunne være redskabet nævnt i

hypotese 1 og ville kunne laves ved valg af tilgængelig teknologi. Bekræftelsen af hypotesen

ville man søge støtte til ved en brugerevaluering.


24

Med hensyn til organisation ville man tage afsæt i det omtalte integrationsprojekt og dettes

samarbejde med sprogcentre og sygehuse, og overordnet set ville produktet, hvis gavnligt,

være til nytte landsdækkende.

Med hensyn til økonomi, så var forlaget, som udgiver bogen, ikke umiddelbart interesseret i

at være producent, så med udgangspunkt i egen organisation (og vel det faktum, at udbyttet

ved blot en læges vellykkede integration i et yderamt - med lægemangel - langt overstiger det,

der her tales om) opnåedes meget hurtigt forståelse og støtte fra Nordjyllands Amts

Sundhedsudvalg, som gik ind med en produktionsgaranti på 50.000 kr. (fuldt bæredygtig

økonomi i relation til produktionsomkostning på senere 80.000 kr.; 1. oplag 1000

eksemplarer, vejl. pris i boghandel 125 kr. – bogen koster 345 kr.).

Løsningsmodel, hypotese 2

Vedrørende et individuelt IT-evalueringsredskab mht. udtalen af lægedansk, så stod det fra

ovenstående klart, at et digitalt baseret redskab vil falde i boksen ”ukendt teknologi” i figur 2.

Det var udelukket at anbringe et sådant redskab på ovennævnte cd. Det besluttedes derfor at

eksperimentere med udtalevurdering i form af nedennævnte udtaletest, som uanset udfald

måske kunne give data til videre eksperimenter.


25

BATOFF

Skulle man efter Mathiassen (1998) angive BATOFF kriterier for den aktuelle løsningsmodel

og en teoretisk senere ideel model kan følgende angives:

↓ BATOFF ↓ Aktuelle Ideelle

Betingelser

Udvikles som tilbud til

udenlandske læger som

redskab til egenindlæring i

lægedansk

Tilsvarende på alle

(sundhedssektor)

arbejdssprog.

Global mobilitet

Anvendelsesområde Oplæring i korrekt udtale

mhp. læge-patient-

kommunikation

Oplæring i korrekt udtale af

fagsprog. Professionel

accept og kommunikation

Teknologi Lydfiler med oplæsning af

fagbog. Ad hoc navigation.

Pc med højtalere

Som aktuelle, men Web-

baseret og med online

udtaletest til feedback

Objektsystemet Udenlandske læger i

Danmark, sprogcentre,

sygehuse, fagbog

Fagsprog i alle fag og alle

sprog. Evt. uden bog. Læge-

patientkommunikation dog

særegent vigtigt

Funktionalitet

Forbinder det skrevne

lægesprog med det talte. Ord

og sætninger kan gentages.

Forberedelse ad hoc til

opgaver

Som aktuelle, men for alle

fag.

Tilgængeligt på Web

Filosofi Bedring af behandling og

øget patienttilfredshed. Øge

lægens accept og selvværd

Som aktuelle, men for alle

fag


26

Kapitel 5. Cd’ens produktion

Projektorganisation

Mikkelsen & Riis (1998) har angivet et projekts grundelementer i en 5 x 5 model: pro-

jektopgaven, projektledelse, interessenter, omgivelser og resurser, hver med 5 delelementer.

Jeg vil nedenfor lade det eksperimenterende og perspektiverende stå delvist udenfor og

redegøre konkret for e-sprogredskabet ud fra denne model.

Projektopgaven

Denne rapport udgør i og for sig slutelementet i projektopgaven, nemlig dokumentationen

med redegørelse for brugbarhed og nytte (så vidt muligt!). Under projektopgaven er endvidere

anført behov og formål, idégrundlag, mål samt produkter, som jeg netop har redegjort for

ovenstående. Med hensyn til tidsramme sigtede forfatteren mod at overholde terminen for

denne rapport, hvilket gav 4 (max. 5) måneder til cd-produktionen. De fysiske rammer var

CKU, Aalborg, forfatterens bopæl i Viborg (fjernarbejde), indspilningsstudie og trykkeri i

Kbh. samt multimediekonsulentens og medredaktørens hjem, Kbh.

Projektledelse (og proces)

En motiverende projektformulering med budget blev skrevet og brugt i et par udgaver i første

fase. Bogens forlag frasagde sig producentrollen, men gav tilladelse til produktion, hvorefter

forfatteren var producent (CKU), projektleder, redaktør og indtaler. Professor Povl Riis trådte

ind som medredaktør, sproglærerne Steen Allan Christensen og Per Pilekjær bidrog med

udtalelser, og Nordjyllands Amt gav grønt lys som anført ovenfor. Herefter etableredes

indtalergruppen (alle læger, herunder 1 af bogens forfattere), retningslinier for indtaling

aftaltes, studietid blev programsat og indtalinger gennemført. Dernæst fulgte fasen med tæt

samarbejde mellem projektlederen og lyd-, cover- og webdesigneren, og efter tekst- og

funktionskorrektur blev cd-en trykt i 1000 eksemplarer, som umiddelbart blev distribueret til

de tre medicinske boglader, hvor den fås sammen med bogen. Se skærmdump ”Om denne

CD” bagerst i appendiks 2.

Under processen havde projektlederen kun ca. 3 fysiske møder med hver af henholdsvis

medredaktør, studie- og produktionsfolk samt designer. Resten foregik via e-mail eller


27

telefon, idet der konstant blev udmeldt retningslinjer og plan for nærmest forestående element

til aktørerne. Processen afsluttedes med lancering til interessenter og et pressemøde, se

appendiks 1.

Oprindelig slagplan i første udkast:

Plan for virkeliggørelse

• Mulighed for produktionsstøtte undersøges

• Produktionsstøtte opnås

• Indlæsningsteknik forberedes

• Booklet skitseres

• Prøveoplæsning i studie

• Oplæsere findes og fordeles

• Optagelser

• Produktion

• Lancering/salg/fordeling

Indlæsergruppe:

Dameholdet:

• Klinikchef, overlæge, dr.med. Liselotte Højgaard

• Klinikchef, overlæge Lene Lundvall

• Afdelingslæge, ph.d. Anette Tønnes Pedersen

Herreholdet:

• Læge, klinisk assistent Søren Brostrøm (en af forfatterne af bogen)

• Speciallæge, dr.med. Lars Linnet

• Professor, dr.med.h.c., FRCP Povl Riis

Vejledning til indlæserne:

Lydudgavens pædagogiske strategi, som den er fastlagt af redaktørerne, skal kort omtales her:

Da nutidigt dansk i høj grad har mistet dialekterne, og da disse er erstattet af sociolekter, men

fortsat rummer betydelige generatiolekter (aldersbestemte former for dansk ordvalg og udtale)

og professiolekter, præget af lægelige specialer, er det velovervejet, at vi er seks oplæsere fra

forskellige alders-, køns- og specialegrupper. Herved vil lydudgaven forberede sprogfrem-

mede læger på den sproglige spændvidde, som de vil møde hos patienter, pårørende og

forskellige aldersgrupper inden for de sundhedsfaglige medarbejdergrupper, de skal arbejde


28

sammen med. Herved adskiller vores indsats sig fra den, der praktiseres ved de generelle

sprogkurser, hvor dagligdagens danskudtale (med mindre generationsspændvidde?) er central.

Da vores lydudgave ikke skal gennem-aflyttes som en helhed, men i højere grad skal bruges

til lydopslag, skal taletempoet være lidt langsommere end i ”konferencesprog”.

Udtalen bør også være tydeligere ud fra grundtesen:

at vejen fra daglig udtale til en udtale nærmere skriftsproget er vanskelig at tilbagelægge på

egen hånd,

medens vejen fra tydelig, skriftsprogsnærmere udtale til daglig udtale senere kan

tilbagelægges ved aflytning og gehør i dagligdagen.

Det er en fordel at forberede indlæsningen i studiet ved gentagne gennemlæsninger med

angivelse af pauser (og evt. tryk, som man har brug for at minde sig selv om). Brug af egen

båndoptager til hjemlige generalprøver kan være en hjælp, men er ikke en obligatorisk

forberedelsesteknik. Figurer og bokse skal ikke læses sammen med brødteksten, men først

efter jeres kapitler (eller dele af kapitler). De vil så senere blive elektronisk redigeret sammen

til opslagsbrug.

Vigtigt for oplæsningen er tryklægninger og sprogets melodicitet. Yderligere er det vigtigt at

afspejle en form for glæde ved at beskæftige sig med fagets sprog, som udtryk for den glæde,

vi selv har oplevet gennem vort arbejde!

Interessenter

Disse er først og fremmest tredjelandslægerne og de regionale integrationskoordinatorer,

andre udenlandske læger og sprogcentre. Over for samarbejdspartnere holdes en særpris, men

cd’en må i øvrigt kopieres til ikke-kommerciel brug. Der er et samarbejde med forlaget, som

udgiver bogen.

Omgivelser

Markedsmæssigt er der formentlig 3-400 tredjelandslæger i de projekter, som tog

udgangspunkt i 2001 (se ovenfor). Der er formentlig omkring samme antal udenlandske læger

i landet fra tidligere, og med EU udvidelsen 2004 kan, afhængigt af ”lægeefterspørgslen” ,


29

evt. ventes flere. Et 1. oplag på 1000 stk. synes således rimeligt (sidste halvdel billig i tryk!).

Med hensyn til teknik stiller den krav om en pc med lydmodul, noget der er bredt tilgænge-

ligt. Skulle bogen have været indtalt i audioformat, svarende til gængse musikafpillere, ville

den have fyldt 8 cd’er! Kulturelt og etisk må cd’en ses som et positivt udspil. Om den er til

gavn omhandles nedenfor.

Bagside og kant af cover:

Resurser

For resurser i processen er der redegjort ovenfor. Aktuelt er der en begrænset, løbende

distributionsaktivitet via CKU.


30

Om brugen af cd’en

Cd’en repræsenterer næsten 7 timers lyd i stedet for cd’ers normale længde på 74 minutter.

Dette er muliggjort ved at portere til det populære mp3 format og derefter lade en hjemmeside

være udgangspunktet for brugerens tilgang. Cd’en er en hybrid, dvs. hjemmesiden kan bruges

på både pc, mac og linux/unix, og med sine to forskellige menusystemer tager hjemmesiden

hensyn til både de brugere, der vil have overblik og dem, der hellere vil bladre hurtigt rundt.

De to forskellige menusystemer kunne også tænkes at tiltrække pc-begyndere og erfarne pc-

brugere i forskellig grad (Nielsen 1993, p.45; Nielsens 7. bud, se just ovenfor). Der er ingen

tekst fra bogen på cd’en, idet tanken er at understøtte bogen som det daglige arbejdsredskab i

kittellommen. Kun cd’ens introduktion og tekniske oplysninger ligger som tekst.

Introduktionen - på dansk og engelsk - aktiveres både som tekst og oplæsning via links på

startsiden. Herved kan man i det mindste læse denne tekst, hvis man har problemer med sin

medieplayer på sin pc.

Cd’en giver mulighed for at høre et afsnit i sin helhed, og herudover kan underafsnit aktiveres

individuelt, ligesom figurer og bokse tilgås enkeltvis. Idéen er endelig, at man opøver en

rutine i at bruge pauseknap og flytte markøren i sin medieplayer, så man f.eks. herved kan

hoppe et antal sekunder tilbage i oplæsningen og gentage passager, som man så øver sig i at

udtale, før man går videre. Ovenstående er illustreret ved 9 skærmdumps, se appendiks 2.

Der slides med lægedansk


31

Kapitel 6. Brugbarhed og nytte - evaluering

Valg af metoder

Med kontakt til tredjelandslæger på forskelligt sprogligt niveau og sproglærere blev det be-

sluttet at lave undersøgelser i disse to grupper - begge med kendskab til bogen ”Subjektivt &

Objektivt”.

Formålet var at finde ud af, om det var let at lære at bruge cd’en (tilgang til funktionalitet,

”learnability”); hvordan den fungerede, når man havde lært den noget at kende (funktionalitet,

”usability” og ”efficiency”); og om den rent faktisk kunne forventes at forbedre brugernes

udtale, målet for cd’en (nytte, formål; ”utility”). Man ville dels søge at objektivisere

elementerne og dels undersøge holdning eller mening vedrørende elementerne ved at spørge

aktuelle og/eller prospektive brugere; brugere forstået både som tredjelandslæger og som

sproglærere, der evt. måtte bruge cd’en i eller som supplement til deres undervisning.

Man sigtede mod en udtaletest og en observations-nybrugsundersøgelse (ved ”klassisk”

”usabiltity test”) som de objektive undersøgelser samt to spørgeskemaundersøgelser, en af

hver gruppe ”brugere”. Jacob Nielsen (1993,1994) beskriver både klassisk ”usability” (f.eks.

tænke-højt-test i laboratorium) samt et begreb han kalder ”discount usability”, hvorunder han

refererer til 10 bud for det, som han kalder en heuristisk evaluering. I denne forståelse kan

man sige, at spørgeskemaundersøgelsen til ekspert-(lærer)-gruppen – med cd og bog til

rådighed – også har elementer af brugbarhedsundersøgelse anskuet som heuristisk evaluering.

Alle elementer kan ikke tilses i denne rapport, da cd’en jo er en minimal applikation i forhold

til de fleste programmer, men de 10 bud (heuristiske principper) ved Jacob Nielsen kan

anføres:

Ten Usability Heuristics

1. Visibility of system status 2. Match between system and the real world 3. User control and freedom 4. Consistency and standards 5. Error prevention 6. Recognition rather than recall 7. Flexibility and efficiency of use 8. Aesthetic and minimalist design 9. Help users recognize, diagnose, and recover from errors 10. Help and documentation


32

Det understreges af Nielsen (1993,1994), at ved brug af så få som f.eks. 4-6 testpersoner kan

man få blotlagt hovedparten af ”fejl”, og selv metodologisk set primitive eksperimenter vil

finde mange af de praktiske problemer med en applikation. Nielsen omtaler som mål for en

applikation: ”Few and Noncatastrofic errors”, og Kjeldskov, Skov & Stage (2002) refererer

Rolf Molich (2000) og bruger kategorierne:

Kosmetisk: Brugeren bliver forsinket i mindre end 1 minut, er lettere irriteret eller bliver

konfronteret med information der i mindre grad afviger fra det forventede.

Alvorligt: Brugeren bliver forsinket i flere minutter, er meget irriteret eller bliver konfronteret

med information fra systemet, der i betydelig grad afviger fra det forventede.

Kritisk: Brugeren går fuldstændigt i stå, er stærkt irriteret eller bliver konfronteret med

information fra systemet, der i kritisk grad afviger fra det forventede.

Jeg har som spørgeskemaundersøgelsesmetode valgt skemaer, dels med faktuelle spørgsmål

til besvarelse ved afkrydsning, dels med holdningsspørgsmål med svar på en 1-4 Likert-skala,

hvor 1 og 2 udtrykker grader af enighed i forhold til nogle holdningsudsagn, og 3 og 4

udtrykker uenighed; Olesen & Mainz (1994). Det er med velberådet hu, at midterkategori og

”ved ikke” er udeladt som svarmulighed. Der er kun i begrænset mængde spørgsmål, som kan

anskues som kontroller (omvendt formulering). Der var desuden mulighed for kvalitative

kommentarer på åbne spørgsmål, kommentarer, som er anført in toto i skemaerne, se appen-

diks 4.


33

Kapitel 7. Materiale og metoder

De fire synsvinkler

Af praktiske grunde, blandt andet med baggrund i tidspunktet for cd’ens tilgængelighed, var

det ikke muligt at foretage undersøgelser over længere tid.

Brugs- og nytte/effektevalueringen af cd’en blev således anlagt som 4 synsvinkler:

• En brugsbarhedsundersøgelse (usability, U-gruppen) ved de novo brug af cd’en i en

mindre gruppe på 6 tredjelandslæger.

• En brugerundersøgelse ved spørgeskema i en større gruppe formodede brugere af

40 tredjelandslæger, B-gruppen.

• En spørgeskemaundersøgelse i en S-gruppe af 8 sprogfolk med kendskab til cd’en.

• En nytte/effekt undersøgelse ved udtaletests i førstnævnte U-gruppe (også U for

udtale).

Brugbarhedsundersøgelse

I forbindelse med et kursus i lægedansk på Sprogcenter Aalborg, hvor bogen var grundbog,

blev det aftalt med 6 af tredjelandslægerne, at de skulle undgå ”kontakt” med cd’en, som snart

ville komme på gaden. De indvilgede i deltagelse og havde således kun kendskab til bogen

ved undersøgelsen. Ved valget af gruppens medlemmer bestræbte man sig på, at de repræsen-

terede dels et spektrum af danskkyndighed og dels et spektrum af baggrunde for deres status

som tredjelandlæger. Andre forhold, herunder pc-erfaring og native sprogforhold,

registreredes blot.

Undersøgelsen fulgte principielt, i et reduceret design, metoden angivet af Kjeldskov, Skov &

Stage (2002), hvor en dog langt mere kompleks applikation (elektronisk patientjournal) blev

evalueret. Undersøgelsen foregik i samme laboratorium. Se figurkopi nedenfor, med tilladelse

fra Kjeldskov, Skov & Stage (2002):


34

Brugbarhedslaboratoriet på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, er et testrum med et

computerbord og stole til testperson og testleder. På computerbordet var opstillet en pc med

19” skærm, højtalere, traditionelt tastatur og mus, hvorpå cd’en ”Hør lægedansk – mens du

læser!” var installeret. Sprogredskabet var åbnet på startsiden. Der var ingen interaktivitet via

keyboard, idet der kun brugtes mus. I testrummet var i loftet ophængt to fjernstyrede

motoriserede kameraer. Det ene kamera hang direkte over bordet og gav et billede af

testpersonens interaktion mellem mus, skærm (og højtalere!) og bog. Det andet kamera gav et

overbliksbillede, hvor testpersonen blev set skråt forfra. Yderligere blev computerens

skærmbillede konverteret til et rent videosignal visende menuer, cursor og medieplayer. Til

lyden blev der anvendt to mikrofoner. Kontrolrummet var adskilt fra testrummet med en

envejs spejlglasrude. I kontrolrummet blev billederne fra det ene kamera klippet sammen med


35

skærmbilledet, og et samlet videobillede med de to billeder blev optaget og overført til

standard VHS bånd.

Testens forløb:

Seks dage før undersøgelsen i laboratoriet udfyldtes et spørgeskema med demografiske data,

og de blev informeret om testen. Det blev understreget, at brugbarhedsundersøgelsen var en

test af cd’ens brugbarhed og ikke en måling af boniteten af testpersonernes lægedansk.

Der blev udformet 12 opgaver, som dels tog hensyn til, at testpersonerne overhovedet ikke

havde set cd’en før og dels skulle afspejle tænkte, men realistiske brugssituationer, dvs.

studier af udtale af bogens tekst dels hjemme og dels ad hoc i forbindelse med arbejde på

sygehus. Opgaverne fremgår af append iks3.

Testinformation:

Du har et ønske om ”at arbejde som læge i Danmark. Du har modtaget undervisning i almen

dansk, du har gennemgået specialkursus i lægedansk med bogen ”Subjektivt & Objektivt”

som grundbog, og du har undladt at benytte cd’en (som er et sprogredskab, hvor bogen læses

op). Testen drejer sig således primært om brugbarheden af cd’en, når man møder den første

gang (de novo) med det udgangspunkt, at man kender bogen i forvejen.”

” Vi vil bede dig løse opgaverne på følgende måde:

Først læser du hele teksten til opgaven højt.

1. Derefter fortæller du, hvordan du forstår opgaven, og hvad du vil gøre for at løse den.

2. Så går du i gang med selve løsningen.

3. Mens du arbejder med opgaven, vil vi gerne have, at du tænker højt. Det betyder, at

du højt skal sige, hvad du har tænkt dig at gøre, hvad der overrasker dig, og hvad du

ellers tænker på under brugen.

4. Vi ved godt, at det ikke er naturligt at sidde og snakke højt, så hvis du glemmer det,

vil jeg minde dig om det.

5. Hvis du får problemer under løsningen af opgaven, kan du godt spørge mig. Men jeg

vil nok ikke hjælpe dig direkte. Jeg vil i stedet forsøge at få dig til selv at komme

videre.

6. Når du mener, du er færdig med at løse en opgave, vil jeg bede dig sige det, så vi ikke

er i tvivl bagefter.”


36

I praksis viste det sig meget svært for testpersonerne at tænke højt på dansk (i denne

sammenhæng såkaldt erhvervs-L2), og testlederen måtte ofte specificere betydningen af

opgaverne, af og til på engelsk. Med hensyn til tidsforbrug var der således en del tid, som ikke

direkte havde med løsning af opgaven (ved brug af applikationen) at gøre, ligesom

sluttidspunkt for løsning af opgaven oftest blev markeret af testlederen.

Lige efter testen i laboratoriet blev der udfyldt et skema afspejlende det umiddelbare indtryk

(appendiks 4, Ub), og efter en uges brug (tilstræbt ≥ 1 time daglig) af cd’en et tredje skema

vedrørende udvikling i synspunkter og erfaring, appendiks 4, Uc.

Videobåndene blev efter testene gennemset, opgaver tidsregistreret, se tabel 2, og

brugbarhedsproblemer blev søgt identificeret, se tabel 3, idet det blev noteret, hvor mange af

testpersonerne det enkelte problem optrådte hos. De ovennævnte kategorier for problemer:

Kosmetisk, alvorligt og kritisk fandtes ikke helt i tråd med denne mere simple applikation,

hvor det var en nybrugersituation, som særligt ville vise startproblemer og problemer af

betydning for motivation for videre brug.

Man valgte derfor som kategorier:

Lille problem: Løsning læres hurtigt, og det vil herefter ikke være generende.

Moderat problem: Løsning læres, men det vil fortsat kræve opmærksomhed.

Stort problem: Løsning findes, men det generer evt. tilbagevendende eller vedvarende.

Samlet om de 5 spørgeskemaer

Alle 5 spørgeskemaer er samlet i appendiks 4. Her er de illustreret i en redigeret udgave, som

har fået summariske svarafgivelser påført på de 4 sidste. For at lette reference i teksten er der

”påredigeret” fortløbende referencenumre gennem de 4 af skemaerne, XQnr., altså dette

nummer med et Q og gruppebogstavet (X=U, B eller S) foran. De sidste 4 spørgeskemaer

omhandler nogle få faktuelle spørgsmål og herefter spørgsmål, som stort set deler sig på

indlæring af brugen, funktionalitet som sådan og holdninger til formodet nytteværdi.

Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med brugbarhedsundersøgelse og

udtaletest. Tre spørgeskemaer - U-gruppe

Spørgeskemaerne Ua, Ub og Uc (fra de 6 testpersoner) fremgår af appendiks 4.


37

Brugerundersøgelse ved spørgeskema en måned efter udsendelse af cd -

”Spontan” ibrugtagning og synspunkter - B-gruppe

Spørgeskemaet blev udsendt til 40 tredjelandslæger 1 måned efter, at de havde fået cd’en

tilsendt som gave. De blev opfordret til at bruge den sammen med bogen, som de ved tidligere

vejledning havde fået anbefalet at købe, som ”sprogbogen” i lægedansk. Flere af dem havde

deltaget i kurser i lægedansk, hvor bogen blev benyttet.

Sproglærersynsvinkel ved spørgeskema - S-gruppe

Spørgeskemaet blev udsendt til 8 sproglærere/forskere. Nogle havde allerede involveret cd’en

i undervisning, andre kendte bogen. Det sikredes, at alle havde tilgang til bog og cd.

Nytte/effekt undersøgelse - udtaletest

De ovennævnte 6 testdeltagere i brugbarhedstesten indvilgede også i en undersøgelse af

nytte/effekt af en uges intensiv brug (brug ≥ 1 time daglig) af cd’en. Med henblik på evt.

senere også at bruge materialet på udviklingsarbejde, blev der udvalgt 40 ord. Først udvalgtes

90 ord, som var fælles for stikordsregisteret i bogen ”Subjektivt & Objektivt” (Brostrøm &

Nielsen 2001) og Politikens ”Retskrivnings- og Betydningsordbog” (Grue 2001), idet der

herved ville være to danske indtalinger (på aktuelle cd og på ordbogens cd) tilgængelige for

senere udviklingsarbejde. Blandt de 90 ord udvalgtes 40 ord ved sproglærer med erfaring i

undervisning i lægedansk. Ord, som 1. alle havde et karakteristikum som diskriminerede dem

fra andre ord, f.eks. hofte over for hoste, eller som 2. volder vanskeligheder for fremmed-

sprogede. F.eks. har: kinesere ofte problemer med l, derfor galdeblære (som er rigtig ”ond”

med to l’er), og polakker har vanskeligt ved det bløde d, derfor slidgigt (som også er rigtig

”ond” på gr. af de forskellige i-værdier). Diaré er valgt fordi e aigu i udlyd er sjælden på

dansk og ofte udtales æ-agtig, og nuværende blev medtaget på grund. af det vokaliske r, som

oven i købet er nærmest ikke-eksisterende. Overvejelser af denne karakter lå til grund for

udvælgelsen af hvert enkelt ord.

Ud fra den alfabetiske (alfa-) liste dannedes via random numbers tabel en beta- og en ceta-

liste, og fordelt efter ”plat og krone”, blev hver testperson herefter ved den første indtaletest

præsenteret for enten beta- eller ceta- listen. De 40 ord blev præsenteret 4 ord per A4 ark,

udtalt og optaget i wave (*.wav); mono, 44.100 Hz, 16 bit PCM – format.

Efter at deltagerne ved de novo brugbarhedstesten havde fået cd’en udleveret, brugte de som

anført cd’en i en uge, hvorefter de på lignende vis indtalte beta- listen, hvis de primært havde


38

indlæst ceta- listen og vice versa. De 12 lydfiler blev herefter klippet op og anbragt i en alfa1

og alfa2 file (alfabetisk før og efter), og efter random numbers tabel (ulige/lige) blev de

herefter præsenteret parvist i tilfældig rækkefølge for en erfaren lægesekretær og en

sproglærer, i.e. uden viden om før/efter-status. Udtalen blev i samdrægtighed scoret efter en

modificeret 13-skala, appendiks 5, som var kalibreret ved gennemlytning en alfaliste fra cd’en

over for en alfaliste med udtale af de 40 ord ved testpersonerne, men således at hvert ord var

valgt tilfældigt blandt de 12 udtaler af hvert ord. I alt scoredes således 480 ord. Ved samme

score for de to udtaler skulle bedømmerne alligevel beslutte, hvilken udtale de anså for den

bedste (”forced decision”). Det var op til bedømmerne, om de ville have ordene præsenteret

flere gange for at træffe deres beslutning.

Figur 2. Skærmdump af testlederens skærm ved karaktergivning for udtale. Ordene

gennemgang, gynækologisk, hofte og hoste for U3 i tabel 4 .


39

Kapitel 8. Resultater og diskussion

Brugbarhedstest og udtaletest: Demografiske profiler

Testperson→ ↓Emne U1 U2 U3 U4 U5 U6

Køn ? ? ? ? ? ?

Alder 33 25 41 28 30 45

Nationalitet Kinesisk Irakisk Polsk Filippinsk Russisk Indisk

Læge siden 1992 2002 1987 2001 1995 1980 Engelsk i studiet Lidt Helt Lidt Helt Lidt Helt

Klinisk erfaring 5 år 0 år 14 år ½ år 7 år 23 år

I Danmark siden 1997 2002 2002 2001 2002 2002 Praktik/Ansat? Ansat Praktik Ansat Praktik Praktik Ansat

Modersmål Kinesisk Arabisk Polsk Filippinsk Russisk Hindi

Andetsprog Engelsk 3

Engelsk 4

Engelsk 2

Engelsk 3

Engelsk 2

Engelsk 4

Undervist i alment dansk

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Kursus i lægedansk Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Dansk i hjemmet

Lidt Nej Meget Meget Meget Nej

Dansk 2 3 3 2 2 2? Lægedansk 2 1 3 3 3 2?

Pc erfaring Meget erfaren Let øvet Let øvet Erfaren Erfaren Erfaren

Pc i hjemmet Ja Ja (Ja) Ja Ja Ja Brugt

Subjektivt & Objektivt

En hel del Meget En hel

del Meget Meget En hel del

Tabel 1. Demografiske data for testpersoner ved brugbarhedstest og udtaletest. Data fra spørgeskema Ua, appendiks 4. Sprogkompetencer estimeret 1-4.

Tabellen ovenfor viser svardata fra spørgeskema Ua og skal ses i relation i relation til begge

de to tests U-gruppen indgik i. Et gavnligt spørgsmål udover generel pc-erfaring kunne have

været specifik erfaring med medieplayer navigation.


40

Resultat af test af cd i brugbarhedslaboratorium

Brugbarhedsopgaver: Tid

Tabel 2. Tidsforbrug i sekunder for løsning af de 12 opgaver (opgaverne fremgår af appendiks 3). Dette tal inkluderer ikke den tid, som testpersonerne brugte på at læse eller få forklaret opgaverne. Alle opgaver blev påbegyndt fra cd’ens startside. Tal i parentes angiver, at testlederen hjalp under opgaven. (-) angiver ej udført (båndsvigt).

Umiddelbart kan man se, at den med størst pc-erfaring også var den hurtigste. Den, som tog

længst tid, havde aldrig prøvet en medieplayer før og kendskabet til bogen var bygget på

enkelte afsnit, ikke systematisk oversigt. Det ses tydeligt, at selv om opgaverne ikke blev

lettere, så var det kun i begyndelsen, der blev givet egentlig assistance ved testlederen. Altså

allerede her ses, at brugen hurtigt læres, og det kunne være interessant at gentage tidsstudiet

efter nogle måneders brug.

Testperson→

↓Opgave nr. U1 U2 U3 U4 U5 U6 Gennemsnit

1 16 10 9 33 7 15 15

2 88 (318) (219) (129) (340) (493) 265

3 (52) (230) 157 (312) 177 (288) 203

4 (167) (270) 308 444 149 (645) 331

5 140 (284) 128 99 27 21 117

6 (279) (289) (349) (312) 241 (332) 300

7 104 148 123 (112) 119 (156) 127

8 327 159 170 302 176 288 237

9 113 85 124 118 89 50 97

10 92 85 150 202 93 (-) 124

11 106 213 263 209 128 (-) 184

12 21 20 37 91 28 (-) 39

Gennemsnit 125 176 170 197 131 254 *


41

Forhold uden for applikationen

1. Eftersom cd'ens koncept var, at den skal kunne sættes i en hvilken som helst pc og fungere,

så var pc'en i laboratoriet ikke testet for særlig funktionalitet før testen. Alle testpersoner

skulle starte fra startsiden, og den åbnede pænt, men straks ved aktivering af den første lydfil

viste det sig, at en atypisk medieplayer blev aktiveret (her var det i relation til åbningslydfilen

direkte tilknyttet de to introduktionssider, de eneste sider med både tekst og lyd). Da næste

lydfil (MP3 fil via link på cd'en) blev kaldt, aktiveredes en anden player fra pc'en, men kun

delvist, idet flere dialogbokse optrådte, herunder dialog om downloads fra Internettet.

Laboratoriecomputeren var ikke på nettet, og tydeligvis i en noget atypisk opsætning til denne

simple applikation. Den første testperson var en meget erfaren pc-bruger, men efter

frustrerende intensiv "trial-and-error" gav man op og skiftede til en laptop med gængs

Windows Mediaplayer, hvorefter der ikke var dette problem. Problemet vil formentlig

sjældent optræde på almindelig pc. Men det viser, at der vil være tilfælde, hvor en gængs

bruger vil have brug for ekspertbistand for at få sin pc playermæssigt ”sat op” til cd’en. Den

enkelte brugers motivation kan få et knæk, f.eks. hvis en ekspert ”ikke lige haves” til rådighed

her.

2. Det viste sig, at generel pc-erfaring, som man kan spørge ind til (se demografiske data

tabel 1) er én ting, men specifik medieplayererfaring er noget andet. Med andre ord, så lå

meget af ”den samlede oplevede funktionalitet” tydeligvis i funktionaliteten af medie-

playeren og var altså erfaringsbaseret: Altså kendte man symbolerne? Vidste man, hvad der

var stop-knap, pauseknap og startknap? Vidste man, at stopknappen ”rullede” MP3 filen

tilbage til start, og at pauseknappen blev til start- igen-hvor-du-er-knap, når man trykkede på

den? Angående den ”pind”, hvorpå ”den rullende cursor” bevæger sig og angiver position i

lydfilen: Vidste man, at man kunne flytte ”den rullende cursor” ikke kun med pausen slået til,

men også under selve afspilningen (basalt for konceptet: LYT og LÆS – STOP og TAL)?

Her er vi ved funktionaliteten af den medieplayer, som den givne maskine ”tilbyder”. Blandt

andet kan ”længden af pinden” have betydning for, hvor let det går osv. Altså den givne

player og generel player-erfaring vil have indflydelse på oplevelse af de novo brug, som i den

givne situation. Et problem man kan ”erfare sig ud af” og i princippet udenfor cd-applika-

tionen, men i testsitua tionen af betydning blandt andet for tidsforbrug for opgaverne.

3. Bogen ”Subjektivt & Objektivt”, i princippet uden for applikationen, men uadskillelig fra

den i konceptet. Alle 6 testpersoner kendte som anført bogen, men det var tydeligt, at dybden

af kendskabet til bogen havde indflydelse på, om personen straks fikserede på at løse opgaven


42

alene på skærmen (når udgangspunkt var tænkt som studiet af bogen som ”arbejdet” –

applikationen som redskab). Måske havde kendskabet til bogen også indflydelse på valget

mellem de to menutyper, idet oversigtsmenuen ”ligner” bogen mest.

Ovenanførte punkt 3 er en mellemting mellem en ekstern faktor og en faktor i applikationen.

Men alle tre punkter/problemområder er vigtige at fremføre. Opretholdes motivationen, så

kommer selv den enlige bruger vel igennem til en god problemfri arbejdsform med cd’en –

efter nogen erfaring. På den anden side vises hermed områder at fokusere på, hvis man i

sprogcentre eller ved kurser vil introducere cd’en.

Også uden for selve applikationen skal det endelig bemærkes, at det drejede sig om dansk.

Opgaverne var udformet på dansk, og testpersonerne varierede i deres basale kundskaber her.

Her kan der ydermere i en opgavetekst indirekte ligge en hensigtsmeddelelse - i selve

formuleringen - som ikke umiddelbart opfattes, selv om de enkelte ord forstås. Med andre ord

– set i retrokikkerten - kunne nogle af opgaverne til netop denne gruppe nok have været

klarere.

Brugbarhedsproblemer i applikationen ved de novo brug (opgaver i

appendiks 3)

I laboratoriesituationen var der en stærk tendens til at” søge mod skærmen” frem for at tage

udgangspunkt i bogen, hvilket normalt ville være en følge af kontekstbrug af bogen, altså man

har mødt noget i sin dag og vil øve det. Testlederen erindrer her et muligt upædagogisk

approach: thi, da U-gruppens medlemmer kom til laboratoriet lå der – naturligvis – en bog

ved computeren. Men de var blevet bedt om at medbringe egen bog, så da der blev sagt, de

ikke behøvede at tage den frem, så kan man her have afkoblet konceptets klare sammenhæng

mellem bog og cd. Det kan endog have været med til, at der blev gået mere direkte på drop-

downmenuer end oversigtsmenuer (hvilket ikke kan anbefales for novicer i applikationen).

Der er andetsteds skrevet noget om ”attention to banality”, men det skulle jo ikke have

udelukket pædagogisk ”attention to detail” !

Vedrørende problem 4, se nedenfor, kan det bemærkes, at der så sandelig var adgang direkte

til oversigtsmenuen via forsiden, men det var ved at klikke på hele den afbillede bog, medens


43

der var drop-down ”tilbud” i sidens overkant. At hele bogen er et link forstås nok ikke, og her

ledes brugere så til drop-down, som egentlig er ment for avancerede kvikbrugere.

Til illustration anføres i næste tabel de specifikke problemer som noteret under testen.

Eksakte kriterier for, hvad der blev registreret som et problem, er vanskelige at give. Men

novicens trængsler fremgår tydeligt. En velkendt notering var alderens omvendte korrelation

med tendensen til kvikke ”trial and error attempts”.


44

X = oplevet/udvist af

Problem og mulig løsning Kategori De 10 bud

U1 U2 U3 U4 U5 U6

1

Cd’en sættes i en computer, som ikke er sat op med standard medieplayer. Løsning: Kompetent person installerer player, evt. en fra cd’en.

Stort 10 X (X) (X) (X) (X) (X)

2 Klikker uforvarende playeren væk i en opgave, hvor han skal bruge den. Løsning: Gøres nok kun én gang.

Lille 3 X

3

Bruger ikke bogen, hvor den skal bruges. Fikserer på at ville finde løsning på skærmen. Løsning: Brug via kontekst (i.e. med bogen). Erfaring.

Lille 10 X X X X X

4

Bruger drop-downmenu, hvor oversigtsmenu ville være en fordel. Løsning: Erfaring med oversigtsmenu.

Lille 6 X X X X X

5

Udtaler oveni oplæsningen (så kan man altså ikke lytte samtidig !), i stedet for at stoppe playeren og udtale. Løsning: Ivrighed afløses af erfaring. Bedre kendskab til player.

Lille 10 X X

6 Trykker på playerens mute-knap (stilhed), og går i stå. Løsning: Player-erfaring.

Moderat 5 X

7

Kender ikke bokse eller stikordsregister som begreb. Finder kun langsomt relevant tekst at øve. Løsning: Bedre forkundskab til bogen.

Lille 2 X X X

8 Hel ubekendt med player. Løsning: Læres hurtigt. Lille 10 X X

9 Starter på oversigtsmenu et afsnit med næsten samme navn som boks. Løsning: Forkundskab til bogen.

Lille 4 X

10

Drop-down menu forsvinder, når man har aktiveret link. Forsinkes i genhør af link. Løsning: Bruge oversigtsmenu.

Moderat 3 X X X

Tabel 3. Identificering af problemer og forekomst blandt testpersoner. Kategorier:

• Lille problem: Løsning læres hurtigt, og det vil herefter ikke være generende. • Moderat problem: Løsning læres, men det vil fortsat kræve opmærksomhed. • Stort problem: Løsning findes, men det generer evt. tilbagevendende eller

vedvarende. De 10 bud. Det af de Nielsen’ske 10 heuristiske principper (1994), som ej er efterlevet.


45

De fundne problemer synes ikke at ville afføde større katastrofer, og man vil f.eks. kunne tage

dem i betragtning med henblik på undervisning. Alligevel, hvor nødig forfatteren end vil, så

må man sige, at der er noget klassisk over nogle af problemerne. Som opdragsgiver over for

programmøren, har denne opfattet opdragsgiver som en repræsentant for brugerne – f.eks. i

relation til vejledningsbehov. Ligeså har opdragsgiver måske forsømt at sætte sig ind i sin

opgave som værende ”opdragsgiver” også for novicebrugere. Nielsen (1993) skriver:

”Designers are not users” og ”One cannot go back to knowing nothing”. Man kunne fristes til

at omskrive en kendt sentens og sige, at ”Attention to banality!” havde næppe skadet.

Svar på spørgeskemaerne – generelt

Alle svar fremgår af appendiks 4, og det kan anbefales læst igennem fra spørgsmål UQ1 til

spørgsmål SQ73. Man kan anskue med henblik på fire områder:

• Er det let at lære at bruge cd’en?

• Er den generelt let at anvende?

• Er der særlige medieplayerproblemer?

• Mener man, at den vil være et godt værktøj, og vil man anbefale den til andre ?

Der er i alle grupper overordnet enighed om, at det er let at lære at bruge cd’en (Q1, 12, 19,

39, 40, 58 og 59). Et par af lærerne er lidt reserverede, SQ58, og halvdelen af U-gruppen,

UQ19, har stadigvæk nogle problemer efter en uge, men det går måske også på medie-

playeren. Ikke uvæsentligt, så har 31 af 36 tredjelandslæger en pc i hjemmet!

Der var nogen frustration i U-gruppen ved det første møde med cd’en, UQ2 og UQ4, medens

den store brugergruppe ikke angav dette efter 1 måned, BQ40. Dette afspejler vel god generel

funktionalitet.

Med hensyn til navigation med medieplayeren, så har langt størsteparten ingen problemer

allerede efter 1 uge, UQ14 og UQ17, og endnu bedre går det efter 1 måned, BQ42 og BQ45.

Et par af lærerne er også her reserverede, SQ60 og SQ65, og det understreger, at det, som

også tidligere nævnt, vil være godt at give playerfuntionen særlig opmærksomhed, når man

skal motivere for brugen af cd’en.


46

Der er stærk overvægt til fordel for oversigtsmenuen i forhold til drop-downmenu (Q11, 38

og 57), men det kan jo evt. skifte, når man bliver hurtigere. Men ved introduktion skal man

fokusere på oversigtsmenu.

Af BQ48 kan man ikke se, om alle i B-gruppen har prøvet at lytte til cd’en uden brug af

bogen. Men U-gruppen går ind for det som ”en ok ting”, UQ20, og sågar sproglærerne

tilslutter sig denne brug, SQ64. Vi har ikke sigtet mod denne brug, men den kan således

inddrages.

Med hensyn til, om man mener, cd’en er god til formålet, og om man vil anbefale den til

andre, så fremgår klart en tydelig opbakning hele vejen rundt (Q3, 5, 6, 13, 15, 16, 18, 41, 43,

44, 46, 61, 63 og 66), ligesom der i flere kommentarer udtrykkes glæde over cd’en.

Med ovenstående in mente bør man kunne tillade sig at sige, at hypotese 1 i kapitel 3 synes

bekræftet.

Sproglærersynsvinkel ved spørgeskemabesvarelse

S-gruppen

I kommentarerne fra S-gruppen ses flere konstruktive indlæg med hensyn til sproget i

indlæsningen, men det generelle er igen opbakning til cd’en. Man vil anbefale den, SQ66,

men ikke inddrage den i selve konfrontationsundervisningen, SQ62, ligesom det faktisk

anføres, SQ68, at der ikke er behov for mere introduktionsmateriale i tekstform.

Et ønske om flere opgaver nævnes, og der foreslås, S2 og S5 i SQ75, f.eks. svar på

patientspørgsmål som en mulig forbedring. Her nærmer vi os begreber som rollespil og

hørespil (Glendinning & Holmström 1998), hvilket kunne pege på det gavnlige i udviklingen

af flere typer af danske e-sprogredskaber for udenlandske læger.

Resultat af udtaletest

En af testpersonerne, U6, meddelte åbent, at han efter udleveringen af cd’en i forbindelse med

brugbarhedsundersøgelsen ikke havde haft tid til at bruge den. Han havde været til sædvanlig

sprogundervisning et par gange, men havde kun åbnet cd’en få minutter og havde ikke brugt


47

den til udtaleøvelse. U3 havde haft tekniske problemer med sin pc og brugt cd’en under en

time. U2 og U3 havde brugt cd’en 1-3 timer. Kun U4 og U5 havde brugt cd’en ≥ 6 timer, som

det egentlig var undersøgelsens ”satsning”. Demografiske data og pc-erfaringsdata fremgår af

tabel 1.

Undersøgelsen resultat fremgår af nedenstående Tabel 4:


48

Testperson ?

?Alfabetisk liste U1-

FØR

U

1-E

FT

ER

U2-

FØR

U

2-E

FT

ER

U3-

FØR

U

3-E

FT

ER

U4-

FØR

U

4-E

FT

ER

U5-

FØR

U

5-E

FT

ER

U6-

FØR

U

6-E

FT

ER

ME

DIA

N

1 Astma 7 8 8 9 7 8 7 8 6 8 9 9 8 2 Bevidsthed 5 3 7 8 6 7 8 10 6 5 7 3 6,5 3 Blindtarmsbetændelse 6 6 8 10 6 8 9 8 9 7 3 1 7,5 4 Byld 6 7 1 3 3 6 5 6 3 6 1 6 5,5 5 Diaré 1 8 8 7 7 5 6 6 3 6 1 5 6 6 Eksem 3 3 8 9 5 7 6 6 3 6 6 9 6 7 Feber 6 7 8 9 6 5 8 3 6 3 1 3 6 8 Fluor 8 7 1 1 5 3 6 1 8 6 1 1 4 9 Fod 3 1 7 6 5 6 10 9 5 7 6 8 6

10 Galdeblære 5 5 8 7 6 6 8 10 6 5 5 3 6 11 Gennemgang 8 9 7 8 11 10 10 10 6 8 6 5 8 12 Gynækologisk 3 3 5 8 7 6 6 8 7 8 3 5 6 13 Hofte 9 8 3 5 10 9 10 10 7 3 6 6 7,5 14 Hoste 3 3 7 9 6 7 6 6 5 3 5 5 5,5 15 Hudafskrabning 6 5 7 9 7 8 6 6 5 6 3 3 6 16 Hævelse 7 7 5 7 8 7 9 9 6 7 1 3 7 17 Infektion 7 9 7 7 7 7 7 9 8 9 6 9 7 18 Kløe 9 9 5 3 7 9 6 5 7 5 3 1 5,5 19 Kvalme 8 9 8 9 7 8 5 3 7 8 3 7 7,5 20 Mavesår 8 7 8 8 8 7 9 8 7 6 7 6 7,5 21 Misbrug 9 8 8 7 9 9 9 8 6 7 6 8 8 22 Motorisk 3 5 8 6 6 6 3 3 7 9 7 5 6 23 Mund 6 7 9 8 8 7 5 5 6 9 9 8 7,5 24 Nuværende 8 6 7 6 5 7 5 5 6 7 1 3 6 25 Nyresten 5 7 5 3 7 5 9 6 7 6 3 1 5,5 26 Opkastning 6 5 10 9 7 9 7 9 8 7 6 5 7 27 Patologi 9 5 10 9 7 7 8 9 5 6 1 3 7 28 Pligt 7 8 10 11 9 10 10 8 7 8 1 1 8 29 Puls 1 1 7 6 6 7 10 9 7 10 5 7 7 30 Rygsøjle 1 1 6 7 6 7 9 3 3 5 5 3 5 31 Sensibilitet 8 7 6 7 5 8 7 6 5 6 7 3 6,5 32 Skulder 5 3 7 6 7 6 6 7 3 5 3 5 5,5 33 Slidgigt 6 7 9 7 6 7 8 10 8 8 3 3 7 34 Sprog 3 1 10 10 6 7 6 7 7 8 5 6 6,5 35 Stofskifte 5 5 10 10 7 6 7 3 9 7 6 6 6,5 36 Svælg 1 6 6 5 6 5 6 5 7 6 5 7 6 37 Tilsyn 3 5 7 9 6 6 7 8 5 7 7 5 6,5 38 Udslæt 7 7 6 6 7 6 10 11 6 3 1 1 6 39 Vurdering 3 1 8 9 6 5 7 6 1 6 1 3 5,5 40 Åndenød 3 3 8 9 1 5 5 7 8 9 1 1 5

MEDIAN 6 6 7 7,5 6,5 7 7 7 6 6,5 5 5 *

Tabel 4. Karakter på modificeret 13-skala (se appendiks 5) for 6 tredjelandslægers (U1 til U6) udtale af 40 ”lægedanske” ord før og efter 1 uges brug af cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!”. Median for 40 ord, samt for ”de enkelte ords 12 udtaler”. U2, U3 og U5 viser minimal, statistisk insignifikant, tendens til forbedring af udtale.


49

Som anført i tabel 4 kan der ikke påvises forbedring af udtalen i det givne materiale. Jeg har

søgt at redegøre for den videnskabelige kvalitet i ”måleapparatet”, men jeg har målt på et

eksperimentelt objekt, hvor jeg måske med lingvistisk ekspertviden kunne have forudset ikke

at finde noget. Hverken i tegntest (inklusive ”forced decisions”) eller Wilcoxon’s rangtest for

pardifferencer er forbedringen hos U2, U3 eller U5 signifikant. Mange ord scores dårligere 2.

gang, så vi er tæt på, at dagsformen eller teknikken betyder mere end cd’en i dette setup. Om

end jeg havde en kontrol i det prospektive design, så var undersøgelsesperioden for kort (som

også kommenteret af U3 i appendiks 4, UQ22). U4 havde gennemført de ≥ 6 timers brug, men

viste ikke nogen tendens til forbedring. Måske har disse læger været ”for gode” som udgangs-

punkt.

Jeg er (om end biased) overbevist om, at hvis ”måleapparatet” blev brugt på 12 læger, som

var kommet til Danmark indenfor 2 måneder, og som havde brugt bogen i 1 måned, hvorefter

kun de 6 fortsatte med et veldefineret supplement med cd’en i 3 måneder, så ville udtalefor-

bedringen hos disse 6 være bedre end i kontrolgruppen. Man kunne så håbe, at man inden for

en overskuelig fremtid vil kunne lave denne undersøgelse med et computerprogram.

Et konkret ”resultat” (måske hvad enhver sproglærer havde kunnet sige, og klart ”en spurv

skudt med en kanon”) er, at ved tværlæsning af tabel 4 fremgår det, at ordene: fluor, rygsøjle,

åndenød, byld, hoste, kløe, nyresten, skulder og vurdering – er de 9 vanskeligste ord for

gruppen (median < 6), hvilket man kunne benytte ved undervisningen.

Visionen er naturligvis, at man, for ethvert sprog og fagområde, globalt skulle kunne web-

tilgå et testprogram, hvor man online kan øve og teste udtale i fagets glossarium og mest

benyttede vendinger; in casu lægedansk f.eks. anamnestiske spørgsmål til patienten.

Materialet med 40 x 6 x 2 = 480 ord med ekspertvurdering for udtale (med pænt range qua 6

forskellige indtalere, se tabel 4 på tværs) vil kunne viderebearbejdes med henblik på digital

analyse af udtalekarakteristika og disses mulige korrelation til de givne karakterer.

Cucchiarini, Strik & Boves (2000) har sammenlignet udtale af hollandsk ved 20 hollændere

og 60 ikke-hollændere i et design, hvor automatisk talegenkendelsesteknologi blev korreleret

(prediktor) med prosodibedømmelse ved 9 eksperter og fundet, at 3 digitalt bedømte karak-

teristika (herunder ros; rate of speech) nøje korrelerede med ekspertbedømmelsen for

”fluency”.


50

Bias

For evalueringen som sådan må det anføres, at forfatteren til denne projekt- og evaluerings-

rapport var både idémand, medredaktør, indlæser og producent vedrørende cd’en, rapportens

objekt. Han var også bekendt af tredjelandslægerne som en af deres vejledere, ligesom han

var forfatter til brugbarhedsopgaver og spørgeskemaer. Sådanne forhold er nødvendigvis en

del af forudsætningen for et studieprojekt, om end det optræder i særlig grad i dette solo-

projekt. De ”videnskabelige” resultater skal derfor primært ses som idégenererende eller

idéunderstøttende i et prospektivt lys. I korttids-nytte/effekt-undersøgelsen blev random og

blindingsprincipper så langt muligt overholdt og udtalevalideringen blev gjort af andre.

Idéer til sproglærere

Det er naturligvis håbet, at sproglærere i lægedansk kan drage nytte af elementer i denne

rapport. 5 gode idéer:

• Lad først bogen stå alene og tag udgangspunkt i den som det, den er, nemlig en

kittelbog, en følgesvend i det daglige arbejde som reservelæge.

• Når cd’en bringes ind, så fokuser først på begrebet medieplayer som sådan, idet handy

navigation på medieplayer er en forudsætning for en god funktion af cd’en. Vis alle

knapperne, og at den kan gøres større eller mindre og kan flyttes på siden etc.

• Vis kun ting på cd’en i forbindelse med brug af bogen. Cd og bog er et samlet

koncept, selv om der godt kan opnås ”noget” ved blot at høre på hele kapitler eller

stikordsregisteret.

• Klargør forskellen på de to menusystemer. Introducer ved oversigtsmenuen. Drop-

down er til det kvikke, når man er godt hjemme i applikationen, mens oversigtsmenu

f.eks. så kan være til, hvis man sidder et par stykker sammen og arbejder.

• Har man så f.eks. lyneksemplificeret praksis ved at gå opgaverne i appendiks 3

igennem (evt. blot opgaverne 2, 4, 6, 7 og 11), så skulle man have gjort det

nødvendige, men også tilstrækkelige, for at den enkeltes motivation herefter må

kunne drive værket ”uden for klassen”.

Erfaringer mhp evt. 2. udgave under samme koncept

Skulle man trykke et 2. oplag af cd’en (til samme udgave af bogen!), hvor man stort set holder

sig til konceptet, men benytter nu foreliggende materiale og viden samt accepterer en

beskeden mængde reprogrammering og den beskedne udgift til ny glasmaster, da kunne

følgende overvejes (til dels med input fra forfatteren; ref. til Nielsens 10 bud i kapitel 6 ):


51

1. Man kunne øge tekstsideantallet fra 3 til 4 og lave en side med instruktion vedrørende

de to menuer og vedrørende brug af medieplayer (hvoraf der faktisk ligger to share-

wareplayere på cd’en). En række opgaver, som brugt i brugbarhedsundersøgelsen (se

appendiks 3), kunne også være inspirerende, om ikke da ligefrem i form af en tutorial

(Nielsens 10. bud). Se også p. 68 Romano-Hvid 2002. Man kunne overveje at udvide

konceptet med, at denne 4. side også skulle foreligge på engelsk.

2. Med henvisning til sharewareplayerne på cd’en kunne en tutorial til en af dem være en

ekstra hjælp til novicer (Nielsens 10. bud).

3. En af brugerne havde proppet cd’en i sin bils cd-spiller (som kan MP3), og fik noget

lyd, men ingen fornuftig navigation! Men man kunne godt (til aflytning uden bog,

f.eks.) til almindelige cd-afspillere få plads til et par filer i audio-format, ca. 15

minutter, og kunne lave f.eks. en udvalgt liste fra stikordsregistreret og udvalgte

talesprogsspørgsmål til patienter fra boksene i audio-format – med behørig

udtalepause mellem elementerne (Nielsens 2. bud).

4. Drop-down menuerne er ment for ”de hurtige”, men er måske rigeligt hurtige.

Endvidere kunne det være en hjælp, hvis et markeret link på oversigtsmenuen blev

stående som markeret, indtil lydfilen er til ende, så man ”ved, hvor man var”, når man

skal videre (Nielsens 6. bud).

Erfaringskommentarer mhp udviklingsarbejde

Ad udtaletesten og computerassisteret læring: de 40 ord blev præsenteret 4 ord pr. A4 ark og

udtalt. Ved nærlytning af disse sekvenser af 4 ord i træk, var det i en del tilfælde tydeligt, at

testpersonen hen mod det fjerde ord nærmede sig en pause, hvilket måske havde indflydelse

på naturligheden i vejrtrækningen gennem sekvensen og tilsyneladende bevirkede, at det

fjerde ord sluttede i et antydet decrescendo. Et decrescendo, som ikke ville have forekommet,

hvis ordene var præsenteret enkeltvis med rigelig pause omkring eller som rulletekst. Dette

decrescendo vil kunne være fejlkilde ved elektronisk lydanalyse af udtalen.

Ovennævnte er et eksempel på en minimal detalje i et muligt udviklingsarbejde. Materialet fra

udtaletesten kan måske på samme vis blive en brik. Men med hensyn til hypotese 2 i kapitel 3


52

”Indlæringen af lægedansk, herunder ved hjemmestudium, vil faciliteres af et individuelt IT-

evalueringsredskab mht. udtalen af lægedansk” så er vi kun på vej, og hypotesen angiver blot

en retning mod det, som flere har udtrykt (herunder Christensen 2001): ” På et tidspunkt vil

man givetvis kunne inddrage IT, fx til at teste kursisternes udtale via talegenkendelses-

programmer, bare for at nævne et enkelt, muligt udviklingsprojekt.”


53

Kapitel 9. Konklusion

Cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!” som er en lydudgave af lægekittelbogen ”Subjektivt

& Objektivt, blev produceret med henblik at støtte indlæring af udtalen af lægedansk. Via

HTML-navigation kan man på en pc høre alle bogens tekster, mens man læser dem. Ved en

brugbarhedstest konkluderedes, at der er kan være nogle problemer ved indledende brug af

cd’en. Men ved supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske læger godtgjordes,

at brugen af cd’ens funktioner hurtigt læres, og den er en god hjælp til udvikling af udtalen af

lægedansk. En undersøgelse blandt sproglærere viste, at de anså cd’en for gavnlig, og de ville

introducere den i deres undervisning og anbefale den til hjemmearbejde.

En udtaletest - over kun 1 uge - kunne, hos 3 ud af 5, kun antyde en insignifikant tendens til

forbedring af udtalen, men materialet fra testen vil kunne indgå i udviklingsarbejde med

henblik på en computerassisteret udtaletest.

Kapitel 10. Perspektivering

Nærværende rapport har godtgjort visse muligheder for forbedringer, hvis man skulle lave en

2. udgave af cd’en under samme koncept, hvilket naturligvis også har sammenhæng med

eventuel revision af bogen. Konceptet vil naturligvis også kunne udvides i multimedie-

tankegangen i en helt anden slags produktion, men for den aktuelle cd er det umiddelbart

forestående formentlig, at den gøres tilgængelig på Internettet.

Indvandrende læger er et globalt fænomen, og under den synsvinkel kunne man godt forestille

sig simpel direkte oversættelse af bog og cd, inklusive aspektet med Web-tilgængelighed.

Skulle man give købe på et enkelt element i det givne koncept, så kunne man forestille sig, at

bogens tekst også kom direkte frem på skærmen (som foreslået af enkelte tredjelandslæger i

rapporten). Herved vil lægers globale mobilitet yderligere styrkes (når vi lige ser ud over det

danske sprog, i.e. medical vocationa l L2 in general). Endelig kan man afrunde med, at en

Web-baseret online udtaletest kunne fuldstændiggøre denne perspektivskitse, som man

sagtens kunne forestille sig som et emne for EU og/eller WHO.


54

Litteraturliste

Alvarado L, Andresen MM & Olsen C (2003) Arbejdspapir, april 2003. Synopsis for opgave med titel ”Sundhedsdansk”. 4. semester ved Erhvervsakademiet for IKT. København Andersen C (2003) Mangel på speciallæger i kraftig stigning. Ugeskr Læger 165 (20) p. 2077 Andersen O, Hoequist C & Nielsen C (2000) The Danish Research Ministry's Initiative on Text-to-Speech Synthesis", NORSIG2000: Proceedings of the Nordic Signal Processing Symposium, June 13-15, pp.327-30 Brostrøm S & Nielsen NS (2001) Subjektivt & Objektivt – anamnese, undersøgelse og journal. København: Munksgaard. Se også (Online) www.munksgaarddanmark.dk (tilgået 200503) Brøndsted T & Madsen JP (1997) Fonemteori og talegenkendelse. Tom Brøndsted, Inger Lytje (eds.): Sprog og Multimedier, Aalborg Universitetsforlag. ISBN 87-7307-588-4, pp. 108-25 Christensen SA (2001) Dansk Udtale. Københavns Intensive Sprogskole (Online) På http://www.kiss.dk (tilgået 120503) Christensen SA (2002) Operation nabohjælp. Ugeskr Læger 164 (20) p.2668-9

Cucchiarini C, Strik H & Boves L (2000) Quantitative assessment of second language learners' fluency by means of automatic speech recognition technology. J Acoust Soc Am 107 (2) pp. 989-99 Dahlgaard JJ & Kristensen K (1994) TQM –Total Kvalitetsledelse. Kapitel 8 i ”Ledelse nu – 10 danske professorers bud på aktuel ledelse”. København. Børsen Bøger Friis H, Hansen SW et al (1979) Den diagnostiske beslutningsproces hos ambulante gastroenterologiske patienter. Ugeskr Læger 141 (24) pp.1640-3 Glendinning EH & Holmström BAS (1998) English in Medicine. A course in communication skils. Book and CD. 2nd ed. Cambridge: Cambridge University Press Grue M (ed) (2001) Politikens "Retskrivnings- og Betydningsordbog". København: Politikens Forlag Haarder B (2003) Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.: L 158, som fremsat den 29. januar 2003 af integrationsministeren (Online) På http://www.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_som_fremsat/L158.htm (tilgået 120503) Hellebæk A & Pedersen BL (2001) Klinisk risikostyring. Ugeskr Læger 163 (39) pp.5333-8 Jensen D (2003) Manglende uddannelse kan bremse EPJ (Online) På http://www.computerworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArticleID=19143 (tilgået 190503)


55

Karlsen A, Galster G, Kristiansen HT, Hvidberg J (2002). Sundhedsvæsnets begrebsbase - den medicinske babelfisk. (Online) På http://galster.dk/gert/docs/MIproj2 (tilgået 200503) Kjeldskov J, Skov MB & Stage J (2002) Brugbarhedsvurdering af elektronisk patientjournal IBM IPJ 2.3. USABILITY Laboratoriet. Institut for Datologi. Aalborg Universitet Koglin OH (2003) Lessons from a talking head. Baldi (Online) På www.oraldeafed.org/schools/tmos/news-050698.html (tilgået 210503) Linnet L & Meum T (2001) Synliggørelse af praksislæring i IT-baserede dagsarbejdsplaner i Sundhedssektoren. Projektrapport ved Åben Uddannelse. Aalborg: Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet Læger uden Grænser (2003) Kvalifikationer. (Online) På http://www.msf.dk/view.asp?ArticleID=60 (tilgået 160503) Mathiassen L et al (1998) Objektorienteret Analyse og Design (2. udg.) Aalborg: Forlaget Marko McKimm J, Jollie C & Cantillon P (2003) ABC of learning and teaching. Web based learning. Clinical review. BMJ 326:870-3 Meulengracht G, Brorholt G & Schach I (2002) Rapport om rekruttering, kompetenceudvikling og ansættelse af etniske minoriteter på Hvidovre Hospital. (Online ) www.hvidovre-hospital.dk (tilgået 210503) Mikkelsen H & Riis JO (1998) Grundbog i projektledelse. 6. udgave. Holte: PRODEVO Nielsen J (1993) Usability Engineering. San Diego: Morgan Kaufmann Nielsen J (1994) Guerrilla HCI: Using Discount Usability Engineering to penetrate the Intimidation Barrier; samt Ten Usability Heuristics (Online ) http://www.useit.com/papers/guerrilla_hci.html (tilgået 230503) Nielsen OS, Høgh I & Charles M (2002) Retningslinier for den alvorlige samtale. Et kvalitetssikringsarbejde på egen afdeling. Ugeskr Læger 164 (13) pp.1821-4 Nøhr C (1995) "From Assessment to Decision-Making" i E. van Gennip and J. Talmon: "Assessment and evaluation of Information Technologies". IOS press (Studies in Health Technology and Informatics no. 17) Olesen F & Mainz J (1994) Krav til spørgeskemaer II. Månedsskr Prakt Lægegern 72 (november) pp.1461-8 Pedersen BL, Mogensen T (ed) (2003) Patientsikkerhed - Fra sanktion til læring. Kapitel 4. København, Munksgaard, i trykken Pilegaard M (2003) Tal sundt dansk der dur. Center for Medicinsk Fagsprog. Handelshøjskolen i Århus. (Online) På http://www.medsprog.dk under linket ”Sundt dansk der dur” (tilgået 160503) Poulsen J (2003) Kvalitetsudviklingens ABC (leder). Ugeskr Læger 165 (21) p.2169


56

Romano-Hvid C (2002) To See the Signs and hear the CALL. A Speech Perception Training Study in a Computer Assisted Language Learning Environment. Ph.D. afhandling. Frederiksberg. Handelshøjskolen i København Sundhedsstyrelsen (2001) Retningslinier for udfærdigelse af målbeskrivelser og logbøger. Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier (ISBN 87-91093-37-6) København. Sundhedsstyrelsen Zachariae R et al (2003) Association of perceived physician communication style with patient satisfaction, distress, cancer-related self-efficacy, and perceived control over the disease. Br J Cancer 88 pp. 658-65


57

Appendikser

Appendiks 1

Presseklip ved udgivelse

Lydbog lærer udenlandske læger at tale med patienter

Artikel af Merethe Tølbøll i Nordjyske Stiftstidende 21. marts 2003 NORDJYLLAND: Inden læger med et andet modersmål end dansk skal undersøge eller behandle deres danske patienter, kan de fremover øve sig på forhånd ved hjælp af en ny lydbog, der er udviklet i Nordjylland, og som netop handler om god kommunikation mellem læge og patient. Det er lægehåndbogen "Subjektivt og Objektivt", der udkom for et par år siden, som som lægerne nu kan høre på dansk på en pc samtidig med, at de læser i bogen. Initiativtagerne forestiller sig, at lægen bruger lydbogen som en slags forberedelse til mødet med patienten, og at det vil være en perfekt måde at støtte den sproglige forståelse på, fordi den fremmedsprogede læge kan læse og lytte samtidig. Projektet er sat i værk af Nordjyllands Amts Center for Kompetenceudvikling, hvis lægelige udviklingskonsulent, speciallæge dr.med. Lars Linnet, har redigeret cd'en sammen med professor Povl Riis, og sammen med fire kolleger lægger de også stemmer til oplæsningen af de gode råd om, hvordan man f.eks. spørger i forbindelse med en undersøgelse. Håndbogen er i Ugeskrift for Læger beskrevet som en god hjælp til patientkontakt og til at formulere sig forståeligt, og den er også en god vejledning for en ny læge til at finde rundt i journalerne. Det er på den roste baggrund, at det nordjyske udviklingscenter har valgt den til støtte for det arbejde, man har i gang med støtte til fremmedsprogede læger og især læger fra tredjelande, som arbejder eller uddanner sig til at arbejde i Danmark.

Udskrift fra radioudsendelse

”Mere Mellem Ørerne” på DR Nordjylland 1. april 2003, kl.10-10.30 v/ Journalist Niels Jakob Schøtt Eksempler fra cd og interview: Mandlig indlæser (Povl Riis): Side 21, åbne spørgsmål er generelle. Hvad bringer dig til læge i dag? Hvad er det største problem for dig? Hvad vil du gerne have, at vi gør for dig? Journalist: Sådan lyder den nye lyd-cd, der er udviklet på Nordjyllands Amt’s Center for KompetenceUdvikling og henvender sig til udenlandske læger. De kan smide den i computeren og bruge den til at øve sig på det danske sprog, så der er klædt på at møde patienterne. Det er lægebogen ”Subjektivt & Objektivt”, der nu er blevet indlæst og kommer på lyd-cd.


58

Initiativtagerne til den nye cd, doktor i medicin Lars Linnet og professor Povl Riis, forklarer her, hvad de vil opnå med at føre bogen fra papir til højtaler. Lars Linnet: Det er en cd, som skal hjælpe på læge-patient kommunikationen for udenlandske læger, der ikke har en dansk baggrund, således at de kan arbejde til både patienternes og deres egen tilfredshed i det danske sygehusvæsen. Journalist: Povl Riis! Hvorfor fandt I det nødvendigt at lave denne her lyd-cd? Povl Riis: Fordi sproget er lægernes vigtigste værktøj, og fordi udtalen - det er meget banalt - men udtalen er helt afgørende for forståelsen, ikke kun i patient-læge forholdet, men efter min erfaring også ved udenlandske lægers kontakt med sygeplejersker og danske læger - så det er en brobygning, som er helt afgørende, hvis den situation skal fungere, og den har jo både en ideel side, at man gerne vil hjælpe disse mennesker til at blive integreret; men har også en praktisk side, et behov. Vi har en 700-800 ubesatte lægestillinger i Danmark. Hvorfor ikke gøre noget for at komme disse udenlandske læger i møde og dække det behov, ikke blot i Nordjyllands Amt, det er et landsproblem. Her har man bare taget initiativet, hvilket jeg synes, er meget agtværdigt og fornuftigt. Journalist: Hvis de udenlandske læger ikke mestrer det danske sprog, kan det skabe endda store problemer. Den ene af initiativtagerne til cd’en, Lars Linnet, siger: Lars Linnet: Ja - der kan dels opstå det, at de ikke selv kommer til at opleve deres gerning som tilfredsstillende for dem selv, for deres faglige viden vil jo have et langt højere niveau end deres faglige virke, hvis de ikke har sproget at bruge, og det kan give en kedelig udvikling og faktisk at man mistolker deres kunnen på baggrund af, at det er sproget, det er galt med. Hvis vi ser på patienttilfredsheden, kan det være problematisk, hvis patienterne oplever, at de ikke kan kommunikere med lægen, at de ikke kan få forklaring på de undersøgelser, de skal igennem, og den behandling, der skal foregå. Kvindelig indlæser (Lene Lundvall): De vigtigste symptomer ved hjertelidelser er træthed, åndenød, brystsmerter, hjertebanken og vand i benene. Journalist: Ordene på den nye cd bliver udtalt meget langsomt og tydeligt og den ene af tovholderne på projektet, professor Polv Riis, siger da også selv, at det måske kan lede tankerne hen på en teaterforestilling med Poul Reumert i hovedrollen. Povl Riis forklarer, hvorfor at de valgte at indlæse bogen på den måde. Povl Riis: Vi begyndte med det meget tydeligt udtalte dansk, fordi det er lettere fra det at gå ned til daglig dansk, som hos os alle jo er præget af afsnubbede endelser, en meget hurtig talestrøm og dårlig accentuering. Så vi tog en start, om ikke i Statens Teaterskole eller tilsvarende, men så i noget, som er lettere og jævnføre stavelse for stavelse med den skriftlige form af bogen. Så kan man derfra altid slibe sproget til.


59

Journalist: Håbet er så, at de udenlandske læger får slebet det danske sprog så meget til, at de kan læse mellem linierne og forstå de små nuancer, f. eks. hvad den ugengældte kærlighed sætter sig for sproglige spor hos den 17-årige pige, der siger, at hun har ondt i maven. Det kommer hverken af mavesår eller leverbetændelse eller noget, men denne her Henry, hun elsker, han vil ikke have hende eller har fundet en anden. Dem har vi jo også i sygehusvæsenet. Det er nok i det lange løb det største problem for folk, der kommer udefra, at lytte sig ind til de ganske små nuancer. Jeg synes, det er logisk, at vi begynder her, som Nordjyllands Amt har sagt, og så må nuancerne kommer senere. De kommer også i det daglige, og der kan de lære noget selv, men de skal først have grundsproget. Kvindelig indlæser (Liselotte Højgaard): Træthed og svimmelhed: De fleste mennesker oplever træthed, hvis de har fået for lidt nattesøvn, eller når vinteren har været mørk og lang. Journalist: Nu bliver der lige sat et stykke musik på, og imens det spiller, så prøver jeg at få fat i nogle af de udenlandske læger, der skal bruge denne her nye lægehåndbog på lyd-cd, og når vi kommer tilbage igen, så skal vi høre, hvad de mener, de kan få ud af cd’en. Kvindelig indlæser (Lene Lundvall): I Danmark er hjertesygdom ofte forårsaget af åreforkalkning. Hjertepatienten skal derfor altid undersøges for symptomer og tegn på generaliseret arteriosklerose. Journalist: Selv om den nye lyd-cd med lægehåndbogen ”Subjektivt & Objektivt” knapt nok er kommet ud af trykken, har en lille håndfuld af de udenlandske læger fået lov til at lytte til den. Lægerne Nana Babayan og Ismael Barzinji har denne kommentar: Nana Babayan: Jeg synes, det er meget flot at få begyndelse, fordi vi kan lære mange ting, og så vi kan lære dansk udtale, så det er meget fint i dag at have denne cd. Ismael Barzinji: Jeg synes, det er meget flot og smukt fremlagt, og jeg tror, det skal afhjælpe en stor mangel på lægefaglig sprogundervisning, og det skal hjælpe, at man vænner sit øre til dansk-lægelig dansk, så det er en meget meget god ide. Journalist: Hvordan tror du, den kan hjælpe dig til at vænne dit øre til lægelig dansk? Ismael Barzinji: Når man lytter til cd’en og prøver at gentage hele tide og mange gange, så man øver også sin tunge og læber og svælget, så man kan efterligne ordet, som man lige har lyttet til. Journalist: De læger, der læser op på cd’en, taler meget tydeligt og langsomt, og initiativtagerne siger selv, at det kan minde om Poul Reumert’s måde at artikulere på, men læge Ismael Barzinji er kun glad for det langsomme tempo.


60

Ismael Barzinji: Jeres hurtige dansk, det er svært for os. Hvis f. eks. jeg mister et ord, så kan jeg miste hele sætningen. Så vi skal vænne os til et lidt langsomt, dvs. officielt eller gammeldags sprog først, og bagefter kan vi blive lidt hurtigere til at forstå. Journalist: Så cd’en er en slags kørekort til det danske sprog. Hvor vigtig tror du, denne her cd er? Nana Babayan: For mig det er meget vigtigt at lære mere, mere fagligt sprog. Journalist: Læge Ismael Barzinji mener, at den nye cd er et stort skridt i integrationen af de udenlandske læger, men han mener ikke, at det er nok. Han savner, at nogen sætter sig ned og fortæller ham, hvordan man egentlig begår sig, når man er i læge i Danmark. Ismael Barzinji: Alle har travlt, og der er ingen kollega, som har tid for at sidde med dig og fortælle dig, hvordan systemet fungerer, og hvad skal man gøre, fordi vi kommer fra et land, som er helt anderledes i systemet. Så man kan ikke lære kun sprog, man skal også lære, hvordan systemet fungerer. Hvad skal man gøre, hvis man har en patient for en slags sygdom, som er måske behandlet anderledes i mit hjemland f. eks. Mandlig indlæser (Povl Riis): Mødet mellem læge og patient: Som den læge, der optager journal, er du ofte den første læge, patienten møder på sygehuset.


61

Appendiks 2

Skærmdumps illustrerende layout, menuer og infosiden

a. Forsiden. Ved klik på ”English introduction” fås b.

b. Den engelske introduktion. Klik på ”Kapiteloversigt” giver c.


62

c. Kapiteloversigt. Ved klik på et kapitel og herefter et lydlink fås d.

d. Oversigtsmenu kapitel 8. Medieplayer aktiv.


63

e. Kapitel- eller afsnitlinks i dropdowm menu. Tilgået fra forsiden (ses bag).

f. Bokse i dropdown menu. Bokstyper forklares.


64

g. Bokse i kapitel 1 i dropdown menu. Dansk introduktion bagved.

h. Figurer til kapitel 10 i dropdowm. Tilgået fra stikordsoversigten (bag).


65

i. Infosiden ”Om denne CD” i fuld udrulning.


66

Appendiks 3

Brugbarhedsopgaver for cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!”

Opgave 1. Starte. Du har din bog, som du kender. Du har fået cd’en udleveret, og den er sat i pc’en med startsiden åben. På startsiden er der to introduktioner. Vælg nu at høre en af dem, altså hør enten den danske eller den engelske introduktion. Opgave 2. Kapitel. Øve et ord. Du vil nu høre kapitel 1. Start oplæsningen af hele kapitel 1, mens du følger med i din bog. Efter 4 linjer er der et langt ord, nemlig ordet ”sygehusopholdet”. Det vil du øve dig på, så du stopper oplæsningen. Du øver dig ved at sige ordet 2 gange. Herefter skal du få oplæseren til at læse ordet igen 2 gange. Opgave 3. Høre boks. Finde info. Du har ikke skrevet mange danske journaler endnu og forbereder dig ved at arbejde hjemme med kapitel 1. Nu vil du høre udtale af teksten i boksen ”Åbne spørgsmål er generelle” øverst på side 21. Hør oplæsningen af boksen. Bagefter bliver du interesseret i at vide, hvem oplæseren er. Find ud af det. Opgave 4. Vagt. Øve anamneseoptagelse. Du har vagt på en mindre kirurgisk afdeling. Vagtlægen har meldt en yngre kvinde på 23 år til akut indlæggelse, måske med blindtarmsbetændelse. Hun kommer om 1 time. Hun har ondt i hele maven, men det startede nedadtil i højre side. Du har godt kendskab til appendicit, men bagvagten har sagt, at du skal huske at lave GU og tage HCG. Du vil derfor øve dig på at tale med patienten om underlivssymptomer. Øv dig i nogle spørgsmål til din patient. Brug 2 bokse. Opgave 5. Forberede samtale med sygeplejerske. Tidligere har du kun lavet GU under supervision. Patienten har det godt, så du venter på blodprøvesvar, før du skal lave GU. Du vil snakke med sygeplejersken, som skal hjælpe dig, og vil øve dig i at samtale om ”Den vellykkede GU”. Gør det. Opgave 6. Forberede at diktere. Det viser sig, at alle patientens smerter forsvinder, og hun er normalt gravid i uge 10. Du skal diktere journal og vil øve dig for at lave et godt GU-diktat. Der er måske hjælp at hente under ”Objektivt” i kapitel 3. Find stedet og hør diktatet. Øv dig på sidste sætning ved at høre den igen, hvorefter du udtaler den. Gør dette 2 gange. Opgave 7. Øve ord. Du vil øve dig på stikordsregisteret. Du starter ord, som begynder med H. Du synes, at ordet ”halsbetændelse” er svært. Derfor stopper du her og hører det igen, idet du udtaler ordet, efter du har hørt det. Gør det 2 gange. Opgave 8. Øve sætning. Du er nyansat på medicinsk afdeling og studerer hjemme. Du studerer afsnittet om auskultation i kapitel 6. I andet underafsnit her vil du øve dig i at udtale den første sætning (”Den normale respirationslyd benævnes vesikulær respiration”). Find oplæsningen af sætningen. Afspil den. Gentag herefter afspilningen af sætningen 2 gange, således at du mellem hver gentagelse af sætningen laver en pause, hvor du øver dig i at udtale den.


67

Opgave 9. Øve hel boks. Du studerer fortsat auskultation af lunger og vil høre boksen side 95 to gange. Anden gang holder du pause efter hver linje og øver dig i udtale. Opgave 10. Øve ord i boks. Du skal skrive journal på en patient med føleforstyrrelser i ansigtet og vil øve dig i hjernenerverne. Du starter oplæsning af boksen side 166, og under n. abducens vil du øve dig i at sige ”begrænsede øjenbevægelser”. Afspil og udtal 2 gange. Opgave 11. Høre figurtekst. Øve diagnose. Du har hurtigt undersøgt en patient, som blev indlagt med akut scrotum lige før morgen-konferencen. Han er den eneste patient, som du skal fremlægge. Men du aner ikke, hvad han fejler. Overlægen har på mobiltelefon meldt sig forsinket fra en trafikkø, så man venter behørigt en lille stund. Du har 3 minutter til øve udtale af forskellige tilstande i scrotum, som er vist i en figur i bogen. Find den og hør hele teksten. Afspil og udtal tilstanden B to gange. Opgave 12. Lytte, mens man laver andet. Du har fået stilling på ortopædkirurgisk afdeling i næste måned. Du ved, at man får mest ud af at bruge cd’en sammen med bogen, således at skrift og udtale forbindes. Men du bliver nødt til at klare en opvask og skrælle kartofler, før du skal til et møde om en time. Du skruer derfor op for højtalerne, så de kan høres ude i køkkenet – og selv om din gamle sproglærer måske ikke ligefrem har anbefalet denne form for brug af cd’en, så vil du alligevel starte kapitel 10 for at høre det uden at læse samtidig ! Gør det.


68

Appendiks 4

5 spørgeskemaer. De fire editeret med svar her, et med svar i tabel 1

Jeg har for oversigtens skyld tilladt mig at redigere skemaerne, hvorved der f.eks. er udeladt

spørgsmål med ingen eller minimal relevans for analysen samt ”høfligt fyld”. For at lette

reference i teksten er der ”påredigeret” fortløbende numre gennem 4 skemaer, XQnr., altså

nummeret med et Q og gruppebogstavet, U,B eller S, foran.

Skemaerne til gruppe U: Ua, Ub og Uc er ikke udfyldt anonymt, idet de er afleveret i

situationer med tæt kontakt med forfatteren, nemlig henholdsvis Ua lige efter 1. udtale test,

Ub lige efter brugbarhedstesten og Uc lige efter 2. udtaletest. Skemaerne til gruppe B og S er

udsendt med følgebrev og tilbagesendt anonymt.


69

Spørgeskema Ua

Udfyldt ved 1. udtaletest, nogle dage før brugbarhedstest.

Her er vist emner i skemaet. Svardata ses i tabel 1, øverst Kap. 8. Spørgsmålene er ikke

nummereret her. Sprogkompetence-niveau blev angivet/estimeret således:

1=lav, ikke brugbar, 2=netop brugbar, 3=fuldt brugbar, 4=excellent

I Danmark siden:

Uddannelse Kandidatår:

Klinisk erfaring Antal år:

Modersmål

Internationalt sprog 1? Sprog: Niveau:

Dansk, alment Undervisningssted: Niveau:

Lægefagligt dansk Haft kursus: Niveau:

Praktik/ansat? Haft praktik eller været ansat:

Brugt ”Subjektivt & Objektivt” Lidt: Hel del: Meget:

Tales der dansk i familien ? Meget:____ Noget:____ Lidt:____ Nej:____

Har man helt eller delvist benyttet engelsk i lægestudiet (som i DK) ?

Meget:____ Noget:____ Lidt:____ Slet ikke:____

Erfaring med IT generelt:

Ingen (har hørt eller læst lidt om det):____

Tilskuer (har set over skulderen på andre, som har brugt IT) :____

Begynder (har brugt et system en enkelt gang eller to) :____

Let øvet (har brugt bestemte systemer mange gange) :____

Erfaren (bruger gængse systemer uden problemer) :____

Meget erfaren (Bruger mange systemer og tilpasser dem) :____

Pc-adgang: Har man computer hjemme ? Ja:____ Nej:____


70

Spørgeskema Ub

Udfyldt lige efter brugbarhedstest ,dvs. efter 1 times arbejde med cd’en

Svarprocent 100%. N=6. Sæt et kryds ved det svar eller den mening/holdning, som - alt andet lige - passer bedst for dig. UQ1. Det var meget let at lære, hvordan man bruger cd’en. ? Helt enig ? Delvist enig ? Delvist uenig ? Helt uenig 5 1 UQ2. At bruge cd’en i dag var en meget utilfredsstillende og en dybt frustrerende oplevelse. ? Helt enig ? Delvist enig ? Delvist uenig ? Helt uenig 1 5 UQ3. Jeg føler, at cd’en vil være en stor hjælp til, at jeg hurtigere kan blive bedre til det dansk, som jeg skal bruge i mit arbejde – mit lægedansk. ? Helt enig ? Delvist enig ? Delvist uenig ? Helt uenig 3 3 UQ4. Jeg tror, jeg løste mange af opgaverne på en hel forkert måde, da jeg brugte cd’en i dag. ? Helt enig ? Delvist enig ? Delvist uenig ? Helt uenig 1 3 2 UQ5. Jeg tror ikke, at cd’en kan hjælpe mig til at forbedre min udtale af ord og tekster i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Helt enig ? Delvist enig ? Delvist uenig ? Helt uenig 1 5 UQ6. Cd’en har allerede givet mig større lyst til at arbejde videre med sproget i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Helt enig ? Delvist enig ? Delvist uenig ? Helt uenig 5 1 UQ7. Hvilke forslag har du til forbedring af cd’en, hvis vi skulle lave en ny udgave (du må gerne svare på engelsk, hvis du hellere vil det)? U1: Det ved jeg ikke nu på den her gang, hvor jeg ikke har brugt cd’en i langt tid. Men måske næsten gang kan jeg give nogle forslag. U2: Jeg tror at cd’en er en meget godt idé og jeg kunne tænke mi at det vil bliver en god idé hvis der kan vær lavet en CD (lytte) kun for de spørgsmål, når vi møder med patienter. U3: Måske lidt introduktion – hvordan man kan bruge den? U4: An (mere!) explanation attached to the CD cover on how to use the CD will be helpful. Although I think the CD itself is okay… one just needs to be more familiar to it. U5: Ekstra opgaver i CD’en. U6: Jeg tror meget god CD.


71

UQ8. Du har prøvet nogle opgaver i dag. Det var på en måde en form for undervisning i

brugen af cd’en. Har du andre forslag til undervisning i brugen af cd’en?

Ingen svar. UQ9. Har du andre kommentarer til cd’en? U1: Jeg er meget imponeret på cd’en. Jeg tror, jeg har lyst til at anvende det så meget som muligt. Jeg er glad for at jeg opnår et nye technique til at øve mig i at lære dansk. Tak for det. U2: Det er en god idé, fordi vi mangler udtalen når vi snakker med pt. til daglig arbejder på sygehus. U3: Jeg er lidt overrasket, at jeg kan ikke se teksten på skærmen. Man er vant til det, når man arbejder med komputeren. Så er det lidt svært at kikke i bogen og finde knappen til at gentage teksten. U4: Jeg synes det er fantastisk og jeg glæder mig til at bruge det. Jeg synes CD’en vil hjælpe os udlængning læge med at forbedret vores selv at snakke dansk.


72

Spørgeskema Uc

Udfyldt lige efter 2. udtaletest. Har haft cd’en i en uge

Svarprocent 100%. N=6.

Du har haft cd’en i en uges tid, og jeg håber, du har haft tid til at bruge den. UQ10. Hvor mange timer i alt har du kunnet afse til at arbejde med cd’en? ? < 1 time ? 1 - 3 timer ? 4 - 6 timer ? > 6 timer 2 2 2 UQ11. Den måde , som man finder rundt på cd’en på, er dels ved dels ”oversigtsmenuer” med såkaldte links og dels ved ”drop-down/rullemenuer”, som aktiveres øverst på siden. Har du mest brugt ? oversigt? - eller ? drop down menu? 4 2 Læs nedenstående udsagn grundigt. Sæt derefter et kryds ved det svar eller den mening/holdning, som - alt andet lige - passer bedst for dig. UQ12. Det er meget let at lære, hvordan man finder fra teksterne i bogen til lyden på cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 5 1 UQ13. Jeg føler, at cd’en allerede har hjulpet mig i udtalen af lægedansk. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 4 2 UQ14. Jeg havde ingen problemer med at få lydafspilleren/medieplayeren på min computer til at fungere med cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 2 2 2 UQ15. Jeg tror ikke, at cd’en kan hjælpe mig til at forbedre min udtale af ord og tekster i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 (svarede modsat i Q16 og Q18!) 5 UQ16. Cd’en har givet mig større lyst til at arbejde videre med sproget i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 2 4 UQ17. Jeg har ingen problemer med at stoppe lyden og få gentaget ord, som jeg vil øve mig på flere gange. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 3 2 1 UQ18. Jeg vil anbefale cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!” til alle, som skal lære lægedansk. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 6


73

UQ19. Jeg har stadigvæk de fleste af de problemer, som jeg havde med cd’en den første dag. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 2 2 1 UQ20. Jeg kan også lære noget ved at lytte til cd’en uden at bruge bogen på samme tid. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 3 2 1 UQ21. Jeg ville gerne have kunnet læse nogle opgaver og mere introduktionsmateriale på cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 3 2 UQ22. Har du kommentarer?: U1: Jeg har mange positive synspunkter på CD’en. Jeg tror, det er rigtigt godt for mig til at udvikle min danke sprog i forbinelse med klinisk opgave, også med min daglige sammentale. U2: Jeg er helt sikkert at den CD vil hjælpe meget alle udenlanske læger med udtalen. Og det give en rigtig større lyst til at læser bogen /(subjektivt & objektivt). U3: Mine problemer med udtalen forsvinder ikke efter én uge! Men jeg er sikker at det er muligt at forbedre sig. Min computer gik i stykker i lørdags. Jeg skulle at arbejde med CD på arbejdskomputeren og det var lidt svært. U4: CD’en er meget godt og er nemt at bruge. Afsnit, bokse, figur er separat, så det er let at finde rund. Det er også ikke nødvendigt at installere. Jeg også fundet stikord list er store hjælp til hurtig at øve udtagelse. UQ23. Har du forslag til forbedringer?: U1: Jeg ved ikke, der er noget mulighed at kontrollere den hastighed/det fart af udtalelse mens jeg lyder til cd’en. Nogle gang håber jeg at de kan snakke langsomt U2: Jeg synes at det er lidt svært at få lydafspillerne på min computer. U3: Stikordregister – for små pauser! Jeg kunne ikke nå at gentage langt ord! U4: Mangler mulighed for at spole hurtigt imellem afsnit på CD så den egner sig ikke til almindeligt CD afspiller. (jeg synes det er bedre hvis jeg har mulighed for at tage CD med og for at spil det når jeg kører. Det kan godt spil på almindeligt Cd afspiller men det er svært at finde rund). Og mange tak!!!


74

Spørgeskema B

40 tredjelandslæger. Har fået tilsendt cd’en som gave 1 måned tidligere

Svarprocent 75%. N=30. Manglende afkrydsning ikke vist, billedet upåvirket heraf.

For tal er angivet median og range.

Spørgeskemaet vedrører din baggrund, cd’ens brugbarhed og nytten af den. BQ24. Nationalitet?: Afghanistan 13, Irak 3, Rusland 3, Indien 2, Iran 2, Kina 2, Armenien 1, Jordan 1, Rumænien 1, Serbien 1 og Cuba 1 BQ25. Hvor mange år har du været læge? Median 13 år (2-36) BQ26. Hvor mange måneder har du været i Danmark? Median 31 måneder (7-60) BQ27. Har du modtaget undervisning i alment dansk? ? Ja. ? Nej. 26 4 BQ28. Har du modtaget undervisning i lægedansk? ? Ja. ? Nej. 22 8 BQ29. Mit lægedansk er: ? Ikke brugbart. ? Netop brugbart. ? Fuldt brugbart. ? Rigtig godt. 4 12 9 4 BQ30. Er du blevet undervist efter bogen ”Subjektiv & Objektivt”? ? Ja. ? Nej. 17 11 BQ31. Du har haft bogen ”Subjektiv & Objektivt” i ? måneder? Median 6 måneder (1-13) BQ32. Hvor godt kender du den? ? Meget godt. ? En hel del. ? Lidt. ? Kender den ikke. 9 12 6 1 BQ33. Sæt kryds, hvis du i Danmark har erfaring med: (gerne flere krydser): ? Praktik. ? Prøveansættelse. ? Optage journal. ? Diktere journal ? Vagt ? Ingen 19 7 13 11 5 7 BQ34. Er du som IT- eller pc-bruger ….. (kun et kryds) ? Begynder (har brugt et system en enkelt gang eller to)? 6 ? Let øvet (har brugt bestemte systemer mange gange)? 11 ? Erfaren (bruger gængse systemer uden problemer)? 9 ? Meget erfaren (bruger mange systemer og tilpasser dem)? 3 BQ35. Har du en pc med lyd (høretelefoner eller højtaler) hjemme hos dig selv? ? Ja. ? Nej. 25 5


75

BQ36. Du har haft cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!” i 1 måned. Hvor godt kender du den? ? Meget godt. ? En hel del. ? Lidt. ? Kender den ikke. 7 11 9 BQ37. Cirka hvor mange gange har du sat den i computeren og startet den?: Median 6 (1-30) Links-navigationen er dels ”oversigtsmenuer” med links og dels ”drop-down/rullemenuer”, som aktiveres øverst på siden. BQ38. Har du mest brugt ? oversigt? - eller ? drop down? 17 2 (ingen svar: 8) Læs nedenstående udsagn grundigt. Sæt derefter et kryds ved det svar eller den mening/holdning, som - alt andet lige - passer bedst for dig. BQ39. Det er meget let at lære, hvordan man finder fra teksterne i bogen til lyden på cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 12 10 3 BQ40. At prøve at bruge cd’en er meget utilfredsstillende og dybt frustrerende. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 3 12 13 BQ41. Jeg føler, at cd’en vil være en stor hjælp til, at jeg hurtigere kan blive bedre til det dansk, som jeg skal bruge i mit arbejde – mit lægedansk. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 14 14 1 BQ42. Det er meget let at få lydafspilleren/medieplayeren på min computer til at fungere med cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 13 10 4 BQ43. Jeg tror ikke, at cd’en kan hjælpe mig til at forbedre min udtale af ord og tekster i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 11 16 BQ44. Cd’en har givet mig større lyst til at arbejde videre med sproget i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 12 13 1 2 BQ45. Jeg har svært ved at stoppe lyden og få gentaget ord, som jeg vil øve mig på flere gange. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 7 17 3


76

BQ46. Jeg vil anbefale cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!” til alle, som skal lære lægedansk. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 17 9 2 BQ47. Har du forslag til forbedring af cd’en (svar eventuelt gerne på engelsk)? B3: CD’en har ordnet i et godt system. Det er nemt at bruge den. Jeg føler mig bedre at udtale ord i bogen, siden 2 uger bruger jeg cd’en. B5: Det er næmere/litter at læser og lytter på pc og håber at CKU inkluderer subjektivt & objektivts ordbog og Fig.er i cd’en, fordi mange ikke har bogen, der er ikke billigt og bogen gammel/meget brugte. Tak Lars, Kirsten, CKU staff. MVH B16: I think the best way to have good Danish from starten to have (Obj. and Subj.) with Cd-room & spiller. B20: Hvis det er muligt at vi kan klikke enkelt ordet til gengæld med det samme stedfor tilbage overskrift eller afsnit. tak B22: Der er mang latin ord, der har ikke forklare på engelsk, også er det svært at find ud af dem i ordbog. Hvis det har engelsk forklare til latinord, det vil blive bedrere. B24: Min vurdering er at de vil være en rigtig god hjælp at have en elektronisk udgave af bogen ved siden af lydbogen. B26: Jeg vil foreslå, at man kan høre sig selv i computer d.v.s. diktere efter og samle sin stem og computeres stem, når man føler med tekst. B29: Jeg tror cd’en kan hjælpe alle til at forbedre sin udtale og men kan sagtens arbejde videre med sproget BQ48. Har du haft gavn af kun at lytte til cd’en, altså uden brug af bogen på samme tid? ? Ja. ? Nej. 16 11


77

Spørgeskema S

8 sproglærere/forskere med kendskab til bog og cd

Svarprocent 63%. N=5. Ved svartal er alle anført.

Spørgeskemaet vedrører din brug af cd’en, cd’ens brugbarhed og nytten af den. SQ49. Har du erfaring med undervisning i lægedansk? ? Ja. ? Nej. 5 SQ50. Har du undervist i lægedansk i år? ? Ja. ? Nej. 5 SQ51. Har du undervist efter bogen ”Subjektiv & Objektivt”? ? Ja. ? Nej. 5 SQ52. Du har haft bogen ”Subjektiv & Objektivt” i ? uger? 26, 11, 52, 36, 36 SQ53. Hvor godt kender du den? ? Meget godt. ? En hel del. ? Lidt. ? Kender den ikke. 3 2 SQ54. Hvor meget har du undersøgt eller brugt cd’en? Erfaring ? (gerne flere kryds) ? Har startet den og hørt enkelte links? 2 ? Har sat mig godt ind i den, tror jeg kender de fleste funktioner? 3 ? Har fået tilbagemeldinger fra konkrete brugere? 2 ? Har anbefalet den i forbindelse med undervisning? 4 ? Har allerede brugt den i undervisningen? SQ55. Cirka hvor mange gange har du sat den i computeren og startet den? : 8, 5, 5, 3, 2 SO56. Er du som IT- eller pc-bruger ….. (kun et kryds) ? Begynder (har brugt et system en enkelt gang eller to)? ? Let øvet (har brugt bestemte systemer mange gange)? 2 ? Erfaren (bruger gængse systemer uden problemer)? 2 ? Meget erfaren (bruger mange systemer og tilpasser dem)? 1 Links-navigationen er dels ”oversigtsmenuer” med links og dels ”drop-down/rullemenuer”, som aktiveres øverst på siden. SQ57. Foretrækker du ? oversigt? - eller ? drop down? 3 1


78

Læs nedenstående udsagn grundigt. Sæt derefter et kryds ved det svar eller den mening/holdning, som - alt andet lige - passer bedst for dig. SQ58. Det er meget let at lære, hvordan man finder fra teksterne i bogen til lyden på cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 2 2 SQ59. At prøve at bruge cd’en er meget utilfredsstillende og dybt frustrerende. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 2 2 1 SQ60. Det er meget let at få lydafspilleren/medieplayeren på min computer til at fungere med cd’en. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 3 2 SQ61. Jeg tror ikke, at cd’en kan hjælpe de udenlandske læger til at forbedre deres udtale af ord og tekster i ”Subjektivt & Objektivt”. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 2 3 SQ62. Jeg ville ikke bruge cd’en i forbindelse med selve konfrontationsundervisningen. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 2 2 1 SQ63. Cd’en er et godt støtteredskab til selvstudier af lægedansk. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 4 1 SQ64. Det kan – alt i alt – godt anbefales også at lytte til cd’en uden samtidig brug af bogen. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 4 SQ65. Det forekommer vanskeligt at stoppe lyden og få gentaget enkelte ord flere gange. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 2 2 SQ66. Jeg vil anbefale cd’en ”Hør lægedansk – mens du læser!” til alle, som skal lære lægedansk. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 3 2 Og mere fremadskuende: SQ67. Konceptet med, at teksterne kun er i bogen, så man bruger det kittellommeredskab man bruger til daglig – er godt. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 1 (3 ej svaret ?)


79

SQ68. Der burde have været mere introduktionsmateriale på cd’en i tekstform. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 5 Cd’en er til rådighed for hele integrationsforløbet. Man kunne godt forstille sig differen-tierede sprogredskaber til forskellige faser. I forhold til den aktuelle cd og den aktuelle situation kunne man formulere: SQ69. Det må frarådes de udenlandske læger at bruge cd’en, før de enten er i praktik eller er ansat som læge. ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 4 SQ70. Kommentar: S1: Jo før man kommer i gang jo bedre. CD’en virker motiverende. S2: Det er vigtigt/med at komme i gang så hurtigt som muligt. S4: Lad dem endelig komme i gang. S5: Det kan anbefales alle udenlandske læger at komme i gang med bogen, så snart de kommer til landet. Videre: Jeg synes, at det er godt, og et vigtigt valg, at man har læger som oplæsere af lægedansk:

SQ71. Sprogligt: ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig

4 +1 i midten!

SQ72. Pædagogisk (kontekst, identitet): ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig

4 +1 i midten! SQ73. Kommentar: S1: Nu er det generelt gode oplæsere for jeg vurderer intonation, melodi & hastighed som vigtigst – sprogligt & pædagogisk S3: De kender selvsagt udtalen af fagudtryk (sprogligt). De læser nok mere ”naturligt” end fx en underviser, som ville have svært ved at læse 100% naturelle… * Mon avis…… det skal læses som man ellers ville gøre (måske en anelse langsommere). Netop derfor er det vigtigt, at kursisterne ikke er begyndere, men kender de grammatiske endelser på skrift. S4:Valget står ikke mellem langsom og hurtig. Langsomt er helt OK, men jeg synes, man bør gøre brug af de almindelige reduktioner og afsvækninger, fx ikke udtale hjerte med t, men med d.


80

Et valg (let omskrivning af andres tekster): Da vores lydudgave ikke skal gennem-aflyttes som en helhed, men i højere grad skal bruges til lydopslag, skal taletempoet være lidt langsommere end i ”konferencesprog”. Udtalen bør også være tydeligere, ud fra grundtesen: at vejen fra daglig udtale til en udtale nærmere skriftsproget er vanskelig at tilbagelægge på egen hånd, medens vejen fra tydelig, skriftsprogsnærmere udtale til daglig udtale senere kan tilbagelægges ved aflytning og gehør i dagligdagen. Cd’en er altså nærmere tydelig læseudtale end det mest naturlige, flydende udtalte talesprog. Andet ville kræve betydelig indøvning, og lægeindlæserne fordeler sig både i dette spektrum og med hensyn til hastighed. Et modsynspunkt er her, at hvis ”eleverne” lærer den tydelige læseudtale (med alle endelserne) i undervisningen, så slipper halvdelen af dem aldrig af med den senere. Hvis de derimod lærer den hurtige udtale først, kan de sagtens gå den anden vej senere og tale tydeligt, når der er brug for det. Dilemma? Er vejene lige lette at gå? Kan mål hellige midler? Som min gamle rektor, Aage Bertelsen, sagde: Hvorom alting er ! - og så fulgte visdommen ! ⇒ SQ73. Med det givne koncept, indlæring af udtale af lægedansk via afspilning af oplæsning fra en bog med tekster med både skriftlig lægedansk og talt lægedansk, så rammer cd’en - alt i alt - en god balance mellem en udtale nær skriftsproget og det dagligt talte sprog! ? Meget enig ? Enig ? Uenig ? Meget uenig 1 4 SQ74. Kommentar: S4: Netop – af denne skelnen mellem de to teksttyper kunne (burde?) oplæserne nok have reflekteret lidt bedre (fx boksen øverst p 139). SQ75. Har du forslag til forbedring af cd’en (ny udgave i eller nær samme koncept)? S1: (Flere) opgaver. Jf. Brugbarhedsopgaver. S2: Ønskeligt: 1: Forskellige patientsvar på lægens spørgsmål. 2: Forslag til dialoger (=cases). Lidt som opgave 4. S4: Specielt ANA-boksene er problematiske, fx p 160 øverst med betoninger, som forvirrer en udlænding. Hvor bogen formulerer et spm. med ”du” skal oplæseren anvende spørgsmålets prosodi/metode. S5: Egt. lige så meget vedr. bogen: Jeg har savnet de mange mulige patientsvar – som på klassen så er lærerens opgave at øve og lære at tolke tonefaldet i de mange forskellige svarmuligheder – men ville være på sin plads på en CD. SQ76. Perspektivering? S3: God ide til extra selvstudium! S4: Jeg kunne godt forestille mig dette som et første skridt mod egtl. Internet undervisning.


81

Appendiks 5

Ad hoc 13-skala til karaktergivning i udtaletest

v/ Per Pilekjær. Til brug for scoring af tredjelandslægers udtale af enkeltord i lægedansk.

0 Manglende udtale 1 Totalt uforståelig udtale 3 Betydelig usikkerhed og / eller store mangler i udtalen af fonemerne 5 De enkelte fonemer udtales pænt, men der er forstyrrende fejl i betoningen 6 En lidt svingende præstation mht. både udtale og betoning 7 De enkelte fonemer udtales acceptabelt pænt, og der er mindre forstyrrende fejl i

betoning 8 De enkelte fonemer udtales pænt, og der er ikke forstyrrende fejl i betoning. Anses for

at være det gennemsnitlige niveau for forståelig udtale – en patient bør ikke have problemer med at forstå denne læge

9 De enkelte fonemer udtales næsten korrekt, og der er ingen væsentlige fejl i betoningen

10 De enkelte fonemer udtales stort set korrekt, og der er stort set ingen fejl i betoningen 11 De enkelte fonemer udtales korrekt, og der er ingen fejl i betoningen

13 Det næsten uopnåelige niveau for en udlænding Det bemærkes, at udtale af enkeltord ikke nødvendigvis korresponderer med den talendes prosodiske kompetens. Talende med høj score på enkeltords-feltet kan have problemer med at gøre sig forståelig på sætningsniveau.


82

Abstract: English summary

“Listen to Danish in medicine – while you read!” - a usability and efficiency evaluation of an

e-tool for vocational L2

By Lars Linnet

Good pronunciation is a prerequisite for a good communication between doctor and patient.

Among other European languages Danish holds the largest distance between spoken and

written forms, including medical professions’ Danish. Addressing this issue, an e-tool in the

form of a cd was produced with the aim of enabling doctors with a non-Danish background to

hear the spoken pronunciation of texts, while reading the printed edition of a small but

comprehensive basic Danish medical book. This book, a coat pocket book often used by

Danish junior doctors, had, in an integration programme, been chosen by us to be the

language book for our foreign colleagues.

Six of these doctors participated in a usability laboratory test, being recorded on video while

working with 12 different clinical information tasks, constructed for their de novo use of the

cd, such as preparing questions for taking a gynaecological history. While some problems

were found, e.g. in relation to managing the media player, they were of no great magnitude. A

questionnaire, answered by 30 doctors who had one month of experience with the cd, revealed

that the problems had largely vanished. Almost all found the cd to be of great support to their

efforts in learning the difficult pronunciation of the Danish language. Likewise, five teachers

of medical vocational L2 found the cd to be of use for pronunciation development, and highly

recommended it for homework. Plans are to make the cd available as a Web-application. The

concept may easily be “trans lated” to other languages with the same need.

We further developed a pronunciation test with recorded words being scored by two experts.

Six doctors pronounced 40 difficult medical words, with one week’s interval, using a blind

setup. We were able to depict only small, statistically insignificant, improvements. But hope

is that the recordings may be subjected to further digital work; work related to automatic

speech recognition technology and development of fluency assessment tests.

The abstract above summarizes a 3rd year annual report in the educational programme: Master of Information Technology, Health Informatics, University of Aalborg, Denmark.


Master of Information Technology - med specialisering i Sundhedsinformatik

Åben Uddannelse, Aalborg Universitet 3. Årgang 2003 - Vejleder Trine Jørgensen

”Hør lægedansk – mens du læser!”

- et e-sprogredskabs brugbarhed og nytte

Lars Linnet

2003

Fordi sproget er lægernes vigtigste værktøj, og fordi udtalen - det er meget banalt, men udtalen er helt afgørende for forståelsen, ikke kun i patient-læge forholdet, men efter min erfaring også ved udenlandske lægers kontakt med sygeplejersker og danske læger - så det er en brobygning, som er helt afgørende, hvis den situation skal fungere… Povl Riis

”Hør lægedansk – mens du...

Documents

Transcript of ”Hør lægedansk – mens du...