Aftryk 8 2013

UDGIVET AF GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING NR. 08 · December 2013

branchen miljø

kreativitet design teknik

kommunikation ledelse medier udland

På en måde vender jeg hjem

NY FORSKNING: DERFOR ELSKER HJERNEN PAPIR

TEMA

OM OK14 OG

DK'S KONKUR-

RENCEEVNE

LØNTILSKUD:UNG AKADEMIKER ÅBNEDE DØREN TIL DET SVENSKE MARKED

Gramo A/S:Overenskomstfravigelser blev redningen

Lønreduktion sikrer danske arbejdspladser

Stort portrætinterview med GA's nye adm. direktør Thomas Torp.

december 2013 aftryk 3

LEDERtekst: LARS BRAM, ADM. DIREKTØR I GRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING foto: SKOVDAL & SKOVDAL

Udgivet af grafisk arbejdsgiverforening nr. 08 · December 2013

branchen miljø

kreativitet design teknik

kommunikation ledelse medier udland

På en måde vender jeg hjem

Ny forskNiNg: derfor elsker hjernen papir

tema

om oK14 og

DK's KonKur-

renceevne

LøNtiLskud:Ung akademiker åbnede døren til det svenske marked

Gramo A/S:Overenskomstfravigelser blev redningen

Lønreduktion sikrer danske arbejdspladser

stort portrætinterview med gA's nye adm. direktør thomas torp.

UdgiverGrafisk Arbejdsgiverforening

Redaktion og ekspeditionGrafisk ArbejdsgiverforeningHelgavej 26, 5230 Odense MT. 63 12 70 00www.ga.dk, [email protected]

RedaktionAdm. direktør Lars Bram (ansvarshavende)Redaktør Jeppe Lykke HansenTeknisk redaktør Lis LykkeJournalist Carina Krúnufjall Milling

KorrekturKonsulent Marie Raun Knudsen

AnnoncerPreben JensenT. 31 64 13 14, [email protected]

Design og produktionMediegruppen as

TrykAKA-PRINT A/S

ForsidefotoThomas Steen Sørensen

PapirTil dette nummer er papiret sponsoreret af Igepa.

Indhold: 100 g Soperset Preprint

Omslag: 250 g Soperset Preprint

SkriftbrugStagHelvetica

23. årgangISSN 2245-6694Kontrolleret oplag: 4.467 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

Aftryk udkommer otte gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: [email protected].

I dette nummer byder vi velkommen til Thomas Torp, der fra næste måned tager over som ny adm. direktør for Grafisk Arbejdsgiverforening. Han er en stærk kommunikatør med en bred erfaring fra politiske organi-sationer, og jeg ser frem til at følge ham fra sidelinjen fremover. GA’s strategi ligger fast, og det er ikke sådan, at skibet bare skifter fundamental retning, fordi der kommer en ny kaptajn bag roret, men der kommer til at ske meget nyt. Og det skal der også, hvis vi skal udnytte den dynamik, der kommer af et vagtskifte. For en organisation som GA er det afgørende med den rette mand i spidsen, og jeg er overbevist om, at Thomas Torp vil indfri alle vores høje forventninger. I det store portræt-interview på de kommende sider kan I lære ham bedre at kende og høre nærmere om hans visioner for GA. Dette nummer handler også om et kerneområde for en organisation som vores. Overenskomsten 2014. Vi kommer rundt om vores konkurren-ceevne i forhold til udlandet og det desværre enorme underskud på den grafiske betalingsbalance, som uundgåeligt vil få indflydelse på forhand-lingerne. I den nuværende situation må arbejdstagerne forstå, at det nu handler om at sikre arbejdspladser fremfor at få den nuværende – internationalt set – meget høje løn yderligere i vejret. Vi ser også på nogle af de værktøjer, virksomhederne kan tage i brug i forhold til at forbedre deres konkurrencesituation her og nu. Det er bl.a. lønreduktion og fravigelse af arbejdstidsreglerne, herunder at fjerne betaling for overarbejde. Hos Gramo A/S har de nu for tredje gang forlænget en aftale om fravigelse, og det har hjulpet dem ud af en negativ spiral, hvor en rød bundlinje hele tiden trak dem længere ned mod en lukning. Nu går det fremad, og et forsigtig skøn lyder på et lille plus allerede i 2013. Oven i det har vi besøgt Færøerne for at tage temperaturen på det nordatlantiske marked, hvor de ser optimistisk på fremtiden, og vi viser, hvordan det kan åbne nye døre, hvis man drager nytte af muligheden for at ansætte en akademiker med løntilskud. Jeg selv tager nu hul på mit otium efter mere end 30 års arbejde for den grafiske branche. Dog vil jeg fortsat bistå GA inden for de områder, hvor jeg ligger inde med en særlig ekspertise. Tak til jer alle for samarbejdet.

Vagtskifte i GA

”Jeg er overbevist om, at Thomas Torp vil indfri alle vores høje forventninger"

LARS BRAM, ADM. DIREKTØR IGRAFISK ARBEJDSGIVERFORENING

Mød GA påwww.linkedin.com/company/grafisk-arbejdsgiverforening

4 aftryk december 2013

INDHOLD

TEMA:

OVERENS-

KOMST

2014

s. 24-37 Den grafiske betalingsbalance er i minus med mere end en halv mia. kr. I dette nr. kigger vi på vores konkurrenceevne i Danmark, og hvad vi kan gøre for at forbedre den.

Vejen mod en bedre konkurrenceevne

s. 42

s. 38s. 10

ARTIKLER

10 Ny mand i spidsen for den grafiske branche

GA's kommende adm. direktør Tho-mas Torp er klar til både udfordrin-ger og muligheder.

20 Hjernen foretrækker papir Forskning dokumenterer, at vi

husker tekst langt bedre fra papir end fra en skærm.

24 Lønreduktion sikrer danske arbejdspladser

GA har hjulpet en række medlem-mer i sager, hvor en lønreduktion har været nødvendig.

26 Fravigelser blev redningen For nordjyske Gramo A/S har

overenskomstfravigelser været en succes – også ifølge tillidsmanden.

30 Stort minus på den grafiske betalingsbalance

Danmark importerer grafiske produkter for 595 mio. kr. mere, end vi eksporterer.

38 Anja åbnede døren til Sverige En akademiker med løntilskud kan

give ny vækst til små virksomheder.

42 Den nordatlantiske optimist Aftryk har besøgt Færøernes største

trykkeri Føroyaprent.

66 TEST: Hurtig printer, flot kvalitet Risos nye farveprinter vil hurtig finde

vej ud i de digitale printvirksomheder.

70 Grønne idéer er ikke nok Dokumentationsarbejdet skal være i

orden, før en virksomhed kalder sig miljøvenlig.

FASTE RUBRIKKER

06 Kort nyt16 Matri·x18 Kommunikation & ledelse22 Tekniknyt40 Nyt fra udland72 Miljø80 Nyt om navne

s. 50

Er DU klar til forandringen?!

Er du klar til HP

Designjet L25500?

- Så ring på 7581 4599

og bestil tid til Danmarks

præmiere i uge 49!Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

Print der omgående er klar til efterbehandling – ingen tørre tid.

Ingen daglige vedligeholdelses rutiner.

Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder.

Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer.

Speciel ventilation ikke påkrævet.

ENERGY STAR kvalificeret produkt.

Skabt til indoor og outdoor markedet.

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.

TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR

EWJ A/SRosas Minde Vej 49 | DK-7120 Vejle Ø

Telefon +45 7581 4599 | Fax +45 7581 [email protected] | www.ewj.as

www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as

Epson Stylus Pro GS6000: er 64” bred arbejder i 1440x1440 dpi med dråbestørrelser ned til 3,7 pl. 8 farve UltraChrome TM GS blækteknologi er den første 8 farve solvent printer til skiltemarkedet arbejder med farverne: Sort, Cyan, Magenta, Yellow, LightCyan,

LightMagenta, Green og Orange med 950 ml. printhastighederne er 5,8 – 25,3 m2/h take-up-unit kan tilkobles for rulle-til-rulle print.

Den nye Epson solventprinter er i stand til at printe fotos i høj kvalitet og samtidig arbejde med et extra stort farverum.

www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as www.ewj.as

SE HER!

storformat printer fra Epson...EWJ præsenterer den

første SOLVENT

Model Epson Stylus Pro GS6000. Printeren forhandles

i Danmark af EWJ.

EWJ_annonce_297x210.indd 1 27/08/08 13:20:40









SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK, GRAFISK OG FOTOGRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.










SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


Kom og se masser af andre spændende maskiner fra HP, herunder også Latex L25500, Neolt, Kala, Canon, ROWE, Gera og Keencut.

Print & sign 201114.-15. september 2011 – Bella Center22.-23. september 2011 – Forum Horsens

Kom og mød os på

LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. Print med hvid og lak. Roll to Roll-system eller flatbed funktion. Består af 2 borde der sammen med det justerbare printhoved gør, at der kan printes direkte på 13mm tykke plader, eksempelvis karton, glas, aluminium, Kapa plader, polycarbonat og akryl.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

Se nyhederne fra Roland LEF-12 UV-LED flatbed printer 335 x 310mm. Frihøjden på 100mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smart-phones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt designede genstande m.m. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

BN-20 Verdens første Eco-Solvent desktop inkjet skære-printer som kan printe metallic.Cut og print i fuldfarvet grafik i 20” med fantastiske effekter.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

LEJ-640 vises

ikke i Bella Center

men der afholdes

demodag hos Roland

i november 2011.


Markedets suverænt bedste løsninger til skiltebranchen

2-delt workflow med separat udstyr HP Latex 260 & Summa S-Class 2

Pladsbesparende, kombineret Print & Cut løsning. Roland XR-640 kan vælges med forskellige blæk konfigurationer eks. grå/metal/hvid

Er DU klar til forandringen?!

Er du klar til HP

Designjet L25500?

- Så ring på 7581 4599

og bestil tid til Danmarks

præmiere i uge 49!Ny storformat printer med vandbaseret ”grøn” Latex blæk, med holdbarhed som Eco-solvent!

Print der omgående er klar til efterbehandling – ingen tørre tid.

Ingen daglige vedligeholdelses rutiner.

Ingen behov for tekniker ved udskiftning af printhoveder.

Lugtfrie print der kan anvendes i alle miljøer.

Speciel ventilation ikke påkrævet.

ENERGY STAR kvalificeret produkt.

Skabt til indoor og outdoor markedet.

Stærkt ”Byt-til-nyt” program.









SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.










SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK, GRAFISK OG FOTOGRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.










SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


TEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØRTEKNISK OG GRAFISK STORFORMAT LEVERANDØR








SE HER!


første SOLVENT


i Danmark af EWJ.


Kom og se masser af andre spændende maskiner fra HP, herunder også Latex L25500, Neolt, Kala, Canon, ROWE, Gera og Keencut.

Print & sign 201114.-15. september 2011 – Bella Center22.-23. september 2011 – Forum Horsens

Kom og mød os på

LEJ-640 Enestående UV-LED hybridprinter. Print med hvid og lak. Roll to Roll-system eller flatbed funktion. Består af 2 borde der sammen med det justerbare printhoved gør, at der kan printes direkte på 13mm tykke plader, eksempelvis karton, glas, aluminium, Kapa plader, polycarbonat og akryl.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

Se nyhederne fra Roland LEF-12 UV-LED flatbed printer 335 x 310mm. Frihøjden på 100mm gør der muligt at printe på eksempelvis covers til smart-phones, kuglepenne, kopper, lightere, legetøj, specielt designede genstande m.m. Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

BN-20 Verdens første Eco-Solvent desktop inkjet skære-printer som kan printe metallic.Cut og print i fuldfarvet grafik i 20” med fantastiske effekter.Roland VersaWorks RIP software medfølger gratis.

LEJ-640 vises

ikke i Bella Center

men der afholdes

demodag hos Roland

i november 2011.


Markedets suverænt bedste løsninger til skiltebranchen

2-delt workflow med separat udstyr HP Latex 260 & Summa S-Class 2

Pladsbesparende, kombineret Print & Cut løsning. Roland XR-640 kan vælges med forskellige blæk konfigurationer eks. grå/metal/hvid


Året går på held og det har været fantastisk. Vi vil gerne takke jer, kunder, samarbejds-

partnere og leverandører for et fremragende 2013. Nu ser vi frem mod et lige så godt og

spændende 2014, som du kommer til at læse mere om i vor løbende nyheder. Yderlig-

ere oplysninger kan findes på www.dk.heidelberg.com

Heidelberg Danmark A/SStamholmen 193E • 2650 Hvidovre• Danmark • Telefon: 4487 8200

Vi er glade for at I valgte Heidelberg og takker jer for tillidenBong Danmark Forbrugsaftale - Saphira Consumables CCL Labels Forbrugsaftale - Saphira Consumables Green Graphic Serviceavtaftale - 2 st Speedmaster XL 105 + CD 74 Johnsen Offset Speedmaster XL 106-5+LXStahlfolder KH 56 incl. delivery system SBP46Stahlfolder KH 82 incl. delivery system TSH50 SPA Jyske Bank Polar Cutter ECO 80 LasertrykSpeedmaster XL 106-8-P LE UV

Nofoprint Serviceaftale - CD 102Forbrugsaftale - Saphira Consumables Odense Tryk Forbrugsaftale - Saphira Consumables Prinfo Aalborg Suprasetter 106 PR OffsetPrinect Prepress Manager upgradePrinect Web-to-Print Manager Skagen Bogtrykkeri Prinect Workflow Upgrade Svendborg TrykEpson Stylus Pro 4900S

KORT NYT

VIRKSOMHEDSOVERTAGELSE:

MODULEX OVERTAGER SKILTEVIRKSOMHED Modulex-koncernen i Billund har købt 51 pct. af den canadiske virksomhed Cygnus Group, der er en af Nordamerikas førende virksomheder inden for udvikling og styring af kommunikationsstrategier for det byggende miljø. Et arbejde, der bl.a. omfatter wayfinding, miljø og grafisk design, brandimplementering og skiltning. Selskabet er placeret i Toronto, Vancouver, Calgary samt Edmonton og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

Arctic Paper Grycksbo lancerer under navnet AP-Tec tre nye bestrøgne produkter til ind-pakning. Bestrygningsteknologien Mirroblade giver både et godt trykresultat og højere bulk. – Derfor er det logisk for os at satse på udvalgte pakningssegmenter, hvor høj hvidhed og god billedgengivelse ligesom god kørbarhed kræves, forklarer Jaana Ahlroos, produktchef for Arctic Papers bestrøgne sortiment.

EMBALLAGE:

NY LINJE FRA ARCTIC PAPER

PrecisonCore er Epsons bud på næste generation inkjetudskrivning. Epson har kombineret års teknisk ekspertise med de nyeste gennembrud inden for piezo-materialer og produktion af meget præcise MEMS (mikro-elektromekaniske systemer) til at skabe en innovativ PrecisionCore-udskrivningschip, der leverer ydeevne på et kommercielt niveau i et kompakt modulformat.

INKJET:

NÆSTE GENERATION INKJET-TEKNOLOGI

LaserTryk.dk investerer i ny ottefarvet SpeedmasterLaserTryk.dk har netop underskrevet en kontrakt på en helt ny ottefarvet Speed-master offsetmaskine fra Heidelberg. Navnet er XL 106-8-P LE UV. Sidstnævnte fire bogstaver står for Low Energy UV-trykteknologi, som betyder en besparelse på op til 25 pct. i forhold til traditionelle trykmaskiner. Antallet af makulaturark sænkes med ca. 50 pct. ifølge pressemeddelelsen. Trykmaskinen kan køre 15.000 ark (75 x 106 cm) i timen. LaserTryk.dk bliver ”first-movers” på XL 106-8-P LE UV, hvor installationen på P.O. Pedersens Vej i Aarhus bliver den første af sin art i Europa. Investeringen løber op i mere end 20 mio. kr.

CSR er en megatrend

Arco Grafisk køber Rounborgs Grafiske HusEfter knap et halvt år som adm. direktør hos Arco Grafisk A/S kan Mikael Lang meddele, at han har konsolideret virksomheden gennem opkøb af Rounborgs Grafiske Hus ApS. Overtagelsen sker pr. 1. november i år, og det nye navn bliver ArcoRounborg A/S. Alle aktiviteter samles i Skive. I forbindelse med købet af Rounborgs Grafiske Hus har indehaver Jens Rounborg og hans hustru valgt at stoppe.

Efter opkøbet af Rounborg kommer virksomheden til at køre videre under navnet ArcoRounborg.

Megatrends er de strømninger, der for alvor vil påvirke og ændre vores hverdag over de næste 10-15 år, og verdens største reklame- og kommunikationsgruppe, WPP, har netop udpeget CSR som en af de ti vigtigste megatrends lige nu. De virksomheder, der arbejder målrettet med CSR, vil dermed lægge sig i en lun slipstrøm af en global tendens. WPP’s topchef Sir Martin Sorell siger i Markedsføring, at "CSR is now at the heart of any strategic decision making". CSR er simpelt-hen nu en del af fundamentet af enhver strategisk beslutningsproces. De ni andre megatrends er: 1. At verdens økonomi flytter mod øst og mod syd. 2. At der er overka-pacitet i produktionen, men stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. 3. At internettet er i fortsat frem-gang. 4. At centralisering i forhand-lerleddet styrker nogle få virksom-heder som fx Amazon enormt. 5. At intern kommunikation bliver fortsat vigtigere. 6. At global og lokal beslutningsstruktur styrkes, mens regional svækkes. 7. At finanskrisen har styrket økonomi- og indkøbsaf-delingerne, mens salgsafdelingerne holdes i kortere snor. 8. At staten og statslige organisationer bliver fortsat stærkere, og sidst men ikke mindst... 9. At virksomhederne fortsat vil have øget fokus på konsolidering.

Koncerndirektør Anders Grønborg investerer nu mere end 20 mio. kr. i en ottefarvet offsetmaskine.

Pol

foto

Året går på held og det har været fantastisk. Vi vil gerne takke jer, kunder, samarbejds-

partnere og leverandører for et fremragende 2013. Nu ser vi frem mod et lige så godt og

spændende 2014, som du kommer til at læse mere om i vor løbende nyheder. Yderlig-

ere oplysninger kan findes på www.dk.heidelberg.com

Heidelberg Danmark A/SStamholmen 193E • 2650 Hvidovre• Danmark • Telefon: 4487 8200

Vi er glade for at I valgte Heidelberg og takker jer for tillidenBong Danmark Forbrugsaftale - Saphira Consumables CCL Labels Forbrugsaftale - Saphira Consumables Green Graphic Serviceavtaftale - 2 st Speedmaster XL 105 + CD 74 Johnsen Offset Speedmaster XL 106-5+LXStahlfolder KH 56 incl. delivery system SBP46Stahlfolder KH 82 incl. delivery system TSH50 SPA Jyske Bank Polar Cutter ECO 80 LasertrykSpeedmaster XL 106-8-P LE UV

Nofoprint Serviceaftale - CD 102Forbrugsaftale - Saphira Consumables Odense Tryk Forbrugsaftale - Saphira Consumables Prinfo Aalborg Suprasetter 106 PR OffsetPrinect Prepress Manager upgradePrinect Web-to-Print Manager Skagen Bogtrykkeri Prinect Workflow Upgrade Svendborg TrykEpson Stylus Pro 4900S


KORT NYT

REKLAMER:

2013 STARTEDE TRÆGT I DE NORDISKE LANDESamtlige reklamemarkeder i Norden faldt i løbet af det første halvår 2013, viser IRM’s nye rapport "The Nordic Advertising Market". De samlede reklamekøb i nordiske medier endte på 4,8 mia. euro i perioden. Det er en nedgang på 1,9 pct. i forhold til 2012. Tilbagegangen var størst i Finland, hvor medieinvesteringerne faldt med omkring otte pct. Danmark havnede i midten med et tab på tre pct. i perioden.

En helt ny digital efterbehandlingsplatform, Kongsberg C64, blev demonstreret på SGIA 2013 i Florida. – Det er en helt nyudviklet og nydesignet platform, forklarer Steve Bennet, Eskos Vice President for Digital Finishing Business. Der er mange nye features som f.eks. ”composite traverse”-teknologi, der resulterer i høj hastighed, høj kvalitet og skærepræci-sion i forhold til sammenligneligt udstyr.

EFTERBEHANDLING:

NYUDVIKLET OG HURTIG KONGSBERG

Den nye VersaCAMM VS-i-serie består af tre printere udstyret med den nye ECO-SOL MAX2-blæk og en række forbedringer, som sikrer øget produktivitet samt mulighed for at printe grafik i høj kvalitet. Serien printer med det nye nikkelfrie blæk i høj opløsning med ni forskellige farver. Med den nye serie er det muligt at producere en lang række løsninger inklusive bl.a. udendørs bannere og metalliske labels.

PRINTERSERIE:

VERSACAMM ÅBNER NYE MULIGHEDER

HP klar med 3D-printer næste år

Agfa præsenterer nyt Arkitex Production

CBS: 40 pct. vil sige nej tak til reklamer i 2015

På The Registers hjemmeside kan man læse, at HP-direktør Meg Whitman på konferencen Canalys Channels Forum i Bangkok bekræftede, at virksomheden er i gang med at udvikle deres egen 3D-printer. Whitman siger, at det er virksom-hedens forskningsafdeling HP Labs, der arbejder med at udvikle teknologien. Målet er at produktlancere medio næste år. – Vi er entusiastiske over 3D-print. Det er logisk for os at beskæftige os med dette forretningsområde, når man kigger på vores historie inden for print-teknik. Vi vil blive markedsledende på området, forklarer Meg Whitman.

Agfa, som har arbejdet med elektroniske workflow i et kvart århundrede, har præsenteret et nyt Arkitex workflow, Arkitex Production. Ifølge Agfa er der tale om mere end en normal opgradering af eksisterende løsninger. Der er ligefrem tale om en radikal ændring. – Arkitex Production er designet som et helt nyt system byggetfra bunden inklusive et nyt visuelt udseende, men dets

dna er stadig Arkitex, fortæller Jeff Cord, Arkitex' Marketing Manager hos Agfa Graphics. – Folk vil kunne forvente at tilgå deres workflow fra mobile enheder som fx smartphones og tablets. Ved at benytte HTML5 i Arkitex-produktet kan vi supportere en bred vifte af de forskellige enheder, tilføjer Cord.

Forskere på Copenhagen Business School, CBS, mener, det ”kun er et spørgs-mål om tid, før reklametryksager er fortid". Ifølge en undersøgelse vil danskerne i højere grad ignorere adresseløse reklametryksager og bruge computeren eller deres smartphone til at finde de bedste tilbud. Allerede i dag er antallet af husstande med et "Reklamer – Nej tak"-klister-mærke på postkassen steget fra 13 pct. i 2005 til 28 pct. i 2012. – Det er svært at forestille sig, at det vil fortsætte med at være rentabelt at trykke reklamemateriale, når 40 pct. af de danske husstande vil nægte at modtage den, hvilket vores analyse mener, vil ske i 2015, siger forsker Per Østergaard Jacobsen.

Agfa vil imødegå ønsket om at kunne arbejde ud fra flere enheder som fx tablets og smartphones.

Pol

foto

Leverandør AF STORFORMATPRINT

Print i storformat

Vi ser stort på tingene...Konica Minolta har igennem mange år været den førende leverandør af print- og kopiløsninger til det danske erhvervsliv. De senere år har vi også med succes hjulpet den grafiske branche og in-house trykkerier med overgangen fra offset tryk til digitaltryk.

Nu er tiden kommet til storformatprintere/plottere. Med printere fra den meget anerkendte producent KIP kan vi nu også efterkomme vores kunders forespørgsler på printløsninger inden for storformat i sort/hvid og farve.

Vi kan også finde en passende løsning til dit firma. Ring 7221 2100 og hør nærmere.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Vind en iPad!Tilmeld dig vores nyhedsbrev om storformat, plakater og tekniske tegninger, inden den 31. december 2013, og deltag i lodtrækningen om en iPad. Gå ind på www.konicaminolta.dk/storformat.

Vi er sikre på, at jeres virksomhed vil have gavn af at handle storformatprintere

hos Konica Minolta!

Scan QR-koden og se en lille video om storformat.

Ann_265x366_ingeniøren.indd 1 29/08/13 17.22

Leverandør AF STORFORMATPRINT

Print i storformat

Vi ser stort på tingene...Konica Minolta har igennem mange år været den førende leverandør af print- og kopiløsninger til det danske erhvervsliv. De senere år har vi også med succes hjulpet den grafiske branche og in-house trykkerier med overgangen fra offset tryk til digitaltryk.

Nu er tiden kommet til storformatprintere/plottere. Med printere fra den meget anerkendte producent KIP kan vi nu også efterkomme vores kunders forespørgsler på printløsninger inden for storformat i sort/hvid og farve.

Vi kan også finde en passende løsning til dit firma. Ring 7221 2100 og hør nærmere.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Vind en iPad!Tilmeld dig vores nyhedsbrev om storformat, plakater og tekniske tegninger, inden den 31. december 2013, og deltag i lodtrækningen om en iPad. Gå ind på www.konicaminolta.dk/storformat.

Vi er sikre på, at jeres virksomhed vil have gavn af at handle storformatprintere

hos Konica Minolta!

Scan QR-koden og se en lille video om storformat.

Ann_265x366_ingeniøren.indd 1 29/08/13 17.22

På en måde vender jeg

hjemGA’s kommende adm. direktør ser frem til igen at

arbejde i en politisk organisation. Aftryk bringer her et portrætinterview med Thomas Torp, der næste måned

stiller sig i spidsen for den grafiske branche efter Lars Bram.


VAGTSKIFTEtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: THOMAS STEEN SØRENSEN


VAGTSKIFTEtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: THOMAS STEEN SØRENSEN


Når Thomas Torp træder ind ad døren som adm. direktør for GA og dermed stiller sig i spidsen for den grafiske branche, føler han på en måde, at han vender hjem. Ikke til branchen eller foreningen for her havde han kun et begrænset kendskab i forvejen, men til den politiske organisation. Det er i en politisk organisation den 44-årige cand.oecon. føler sig hjemme, og det er i en politisk organisation, han ved, at han er allerbedst. – At komme til GA er at komme tilbage til organisationsverdenen, hvor jeg føler mig som en fisk i vandet. Det er en ny branche, ja, men det handler stadig om at varetage en branches interesser, at skabe synlighed og værdi for branchen og drive en administration. Alt sam-men områder jeg kender og er fortrolig med. Og som jeg glæder mig til at i gang med igen, siger Thomas Torp, der kommer fra en stilling som public affairs direktør i PFA Pension. – Jeg har stort set altid arbejdet i politiske organisationer med interessevaretagelse, og jeg skiftede til PFA, fordi jeg mente, at det ville være sundt for min udvikling og min indsigt at arbejde i en virksomhed, der skal skabe økonomisk over-skud og som er i benhård konkurrence hver dag, ligesom medlemmerne af en brancheforening. Og jeg fik lært mere, end jeg forestillede mig, og noget af den skarphed, man får i konkurrence, tager jeg med tilbage til organisationsverdenen og til GA.

Forstår at sende et klart budskabDet står hurtigt klart, at det her ikke er den form for interview, hvor det hele skal hives ud af ofret undervejs. Thomas Torp kan helt klart kommuni-kere. Inden interviewet blev han briefet om, at vi skulle høre lidt om ham som person – privat og professionelt – samt lidt om hans forhåndsind-tryk af GA og den grafiske branche samt hans forventninger til fremtiden. Og så gik han ellers i gang. Med behagelig nordjysk dialekt og mange grin undervejs kommer han systematisk gennem alle punkter. Uden svinkeærinder. Veltalende og uden floskler. Det er tydeligt, at her er en mand, der kan formidle et budskab. – Jeg er ny i branchen, men jeg har i årevis samarbejdet med både trykkerier, grafikere, reklamebureauer, kommunikationsbranchen og medierne. Jeg er derfor ikke helt ubekendt med området, selv om der er meget nyt, jeg skal sætte mig ind i nu. Jeg skal have en stejl læringskurve, så vi ikke spilder tiden, lyder det fra den kommende direktør. At Thomas Torp er nordjyde, nævner han flere gange under interviewet. Ikke at det er noget,

han sidder og krukker med, det er bare noget, der tydeligvis ligger langt fremme i hjernebarken. Opvokset i Nordjylland, uddannet i Aalborg. – Ligesom mange andre nordjyder, der tager en akademisk uddannelse, blev jeg nødt til at flytte væk for at få et arbejde, og det blev så til København. Jeg ville egentlig oprindeligt gerne have været tilbage til Nordjylland, men hoved-staden kom ind under huden på mig, og så mødte jeg min hustru på Christiansborg, mens jeg var politisk rådgiver, og så var der ingen vej tilbage, forklarer han.

Skal ud i landetNu bor han i Birkerød sammen med hustruen Vicki Torp, der er uddannet journalist og redak-tør på Søndagsavisen, og deres tre børn på 14, 12 og 2 år. Afstanden til Odense bekymrer ham ikke, da han alligevel ser jobbet som landsdæk-kende – rundt hos medlemmerne og ind på Slotsholmen. Et af de første punkter på programmet, når han først har sat sig i den sorte Oxford-stol efter Lars Bram på kontoret på Helgavej, bliver at komme op af stolen igen. Thomas Torp skal ud i landet og lære medlemmerne at kende. – GA eksisterer kun i kraft af medlemmerne. GA har kun et eneste formål, nemlig at varetage medlemmernes interesser. Det er vores mission. Derfor er det så utroligt vigtigt at være tæt på dem og forstå, hvad der betyder noget, og hvad vi kan gøre for at styrke deres rammebetingelser.

Selvstændighed og ansvarSelv om Thomas Torp umiddelbart fremstår sportstrænet, når man ser ham, er det altså ikke maraton og ironman, der fylder fritiden. – Det er lidt uretfærdigt, for jeg dyrker ikke så meget sport, som jeg burde. Jeg løber og svømmer lidt, men jeg er også en livsnyder, der elsker god mad og vin, siger han med et grin, og vender tilbage til det med familien. – Det, som fylder fritiden, er min familie, og det er også naturligt, når man har tre børn. Så det går fritiden og weekenderne med. Men vi har nogle meget aktive børn, så vi rører os meget i vores familie. Samtidigt er der også ”det halvgamle hus” i Birkerød, hvor det falder ham mest naturligt selv at gå og ordne det håndværksmæssige. – Jeg er søn af en tømrermester og kommer fra en familie af selvstændige erhvervsdrivende, så jeg har det med selv at sætte i gang og tage ansvar forankret i mit dna. Og som søn af en tømrermester, ud af en familie af selvstændige plus CV’et med de

”Det er en ny branche, ja,

men det handler stadig om at varetage

en branches interesser”

THOMAS TORP ADM. DIREKTØR, GA


”GA eksisterer kun i kraft af medlem-merne. GA har kun et eneste formål, nemlig at varetage medlemmernes interesser”THOMAS TORP, ADM. DIREKTØR, GA


297x210+3Shoppingv7.indd 1 14/11/2013 15:45

mange poster i politiske organisationer, virker valget af Thomas Torp som direktør for en arbejdsgiverforening plud-selig indlysende. Især når man samtidigt tænker på, at bestyrelsen målrettet gik efter en stærk kommunikatør, der kunne sparke døre ind på Christiansborg. Thomas Torp angiver tre ting, der hæn-ger uløseligt sammen for, at man kan lykkes med at trænge igennem. – Man skal have et godt omdømme. Det kræver, at man er troværdig, har betydning og er synlig.

Kender pressen og forstår PRThomas Torp har et meget bredt netværk på Christiansborg og en solid presseerfaring. Han har været i pressen omkring 5.000 gange og har prøvet det hele inklusive masser af gange live i både tv og radio. – I forhold til at skabe synlighed om-kring den grafiske branches interesser, kommer jeg med en baggrund, der kan give os en stærk stemme i den offentlige opinion. For ham handler det om, at GA ikke bare skal stille sig tilfreds med at påvirke de ting, der er på dagsordenen. GA skal selv være med til at sætte den: – Det skal vi gøre i medierne og på Christiansborg. Hvis vi lader andre sætte dagsordenen, ender vi med at blive kørt rundt i manegen, hvor vi kæmper forgæves imod forringelser i stedet for at kæmpe for nye muligheder, hvor vi selv tager styringen. Som direktør bliver den første opgave at få implementeret GA’s strategi, og så ligger der en række politiske sager, som også skal håndteres. Derudover vil han sætte fokus på udvikling. – Ligesom medlemmerne skal udvikle sig for at klare sig i markedet, så skal vi også i GA udvikle os som forening, så vi kan møde de udfordringer, der opstår. Vi skal være til gavn for medlemmerne og til enhver tid kunne matche deres behov.

Det kræver, at vi er forandringsparate, forklarer han. Og så skal GA fremtidssikres i form af medlemstilgang. – GA skal tiltrække nye medlemmer. Det kræver, at vi bruger en del af vores kræfter på at skabe synlighed og søge indflydelse på de områder, der betyder noget for de nye medlemmer, som vi gerne vil tiltrække. Det vil også afspejle sig i GA’s kommunikation fremover. Udfordringer og mulighederHan ved godt, at branchen har udfor-dringer, javist. Men der er også mulig-heder: – Behovene for kommunikation er jo ikke på vej til at blive mindre – tværti-mod. Så flytter mere nok fra print til digital, og der er nogle steder, man kan gøre det billigere end i Danmark, men budskaber skal stadig pakkes lækkert ind og sendes ud til modtagerne. Der skal vi kende vores besøgelsestid. Jeg ser derfor gode perspektiver for bran-chen, hvis man har evnen og viljen til at se mulighederne og udvikle sig. Han understreger, at han i PFA har oplevet, hvordan det er at være under en voldsom politisk regulering, der havde stor betydning for deres mulighed for at tjene penge til kunderne. Og det samme i ejendomsmæglerbranchen. Det er erfa-ringer, han vil bruge i GA. – Jeg kommer med et skarp fokus på varetagelse af medlemmernes interesser i forhold til de rammebetingelser, de skal arbejde under. Fx i forhold til konkurrence-situationen og de byrder, de pålægges i form af afgifter osv. Vi skal være super-skarpe på at kæmpe for vores medlem-mer. Efter ca. en halv times interview er det tid til at runde af. Tilbage står indtrykket af en mand, der ikke venter på næste spørgsmål, men tager styring på samtalen og kommer med klare budskaber. Klicheen om at være fåmælt gælder i hvert fald ikke denne nordjyde.

THOMAS TORP

PFA PensionPublic affairs direktør 2009-2013

Dansk EjendomsmæglerforeningVicedirektør 2003-2009

Ejendomsforeningen DanmarkCheføkonom 2002-2003

Institut for ServiceudviklingKommunikationschef 1999-2002

Det Konservative FolkepartiPressechef 1998-1999

Politisk rådgiver 1996-1998

Aalborg UniversitetStudie: cand. oecon. 1989-1994

Fjerritslev Gymnasium1985-1988

Født30. april 1969

”At komme til GA er at komme tilbage til organisationsverdenen, hvor jeg føler mig som en fisk i vandet”THOMAS TORP, ADM. DIREKTØR, GA

297x210+3Shoppingv7.indd 1 14/11/2013 15:45


VISUEL IDENTITETtekst & layout: ANNE METTE HARTELIUS

MA

TR

I· X

ANNE METTEHARTELIUSGrafisk designer, MDD, er under-viser og konsulent med speciale i visuel identitet, logoer og magasin-design.Ansat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København.

foto: THOMAS STEEN SØRENSEN

" Agile" er mit nye yndlings buzz-word. Det er sjovt at sige – især på engelsk, og det rummer essen-sen af moderne arbejds- og livsvilkår! Begrebet agil stammer fra softwareudvikling, oversættes

til "adræt" og betegner metodikker til udvikling af fleksible systemer, som er hurtige til at tilpasse sig løbende behovs-ændringer. Fleksibilitet og tilpasningsevne kræves også af visuel identitet. Kunder og brugere er med til at vedligeholde og udvikle et brand gennem interaktive medier, sociale medier, communities osv. Brands forventes at respondere hurtigt på kundepåvirkninger, hændelser i samfundet, teknologisk udvik-ling og nye medier.

Vi vil gerne se visuelle identiteter (med eller uden logo og øvrige designelementer) som dynamiske design-systemer – eller "generatorer" om man vil – som reagerer adaptivt og responsivt. Det visuelle udtryk forventes at tilpasse sig "agilt" til skiftende input fra brugere, skiftende medier og kontekster.

Fra min synsvinkel er det en naturlig tanke, at dynamisk visuel identitet nærmer sig noget, der minder om komplekse softwaresystemer. Jeg tror faktisk, at innovative metoder fra ingeniørvidenskaben bare ligger og venter tålmodigt på, at grafiske designere får øje på, hvor stor en hjælp de kan være i arbejdet med udvikling, implementering og dokumentation af dynamisk visuel identitet. Gennem mine seneste fem års arbejde med visuel identitet har jeg oplevet tre udfordringer, der "kalder på" innovative metoder:

Udfordring_#1Udvikling af identitetsskabende visuel udtryksform med afsæt i en brandingstrategi

Der eksisterer ingen standardmetodikker til "omsætning" af brandingmodeller til visuelle identiteter. Det visuelle udtryk opstår ofte tilfældigt ud fra den enkelte designers intuition og smag uden stort set anden systematisk innovation end mindmap og moodboard. Det er også rigeligt som metode til mindre identiteter, men vi mangler seriøse veldokumenterede procesværktøjer, der kan sikre optimale visuelle identiteter, som vi med garanti kan anbefale, når vi arbejder med store komplekse brandingidentiteter. Problemet har eksisteret, siden branding blev koblet sammen med visuel identitet i 80’erne, mens afsættet og brandingmodellerne har ændret sig i takt med udviklingen af netværkssamfundet, og dermed er det relevant at forsøge at løse problemet med afsæt i de nyeste brandingmodeller. Specielt med henblik på hvornår der anbefales en dyna-misk visuel identitet, og hvornår en statisk identitet er det optimale.

visuel_identitet_2.0

og behovet for nye kompetencer hos designere

Det er lige tidligt nok at tale om logoets død og enden på traditionel corporate design, som det ellers er populæt at pro-klamere rundt omkring i branchen. De nye spæn-dende dynamiske visuelle identiteter er dejlige, men også dyre og besværlige i praksis. Hvis de skal over-bevise designbrugerne, bliver vi nødt til at gøre dem langt mere bruger-venlige.

tre væsentlige udfordringer


VISUEL IDENTITETtekst & layout: ANNE METTE HARTELIUS

og behovet for nye kompetencer hos designere

Spørgsmålet er, om brandingmodeller kan operationa-liseres, så der etableres en logisk progression fra ‘"ord" til konkret grafisk design? Kan vi omsætte brandingmodellerne til konstruktive metodikker, der direkte understøtter designerens intuition? Kan der udvikles et fælles fagsprog til vurdering af ækvi-valens mellem mental og visuel identitet. Kan der eventuelt defineres et korrelations-kriterie for, hvorvidt der er overens-stemmelse mellem brandingafsæt og visuelt resultat?

Udfordring_#2 Udvikling af store komplekse grafiske designsystemer Forskellen på en stor virksomheds komplekse dynamiske visuelle identitet og et softwareprogram bestående af parametre, funktioner, input og output er egentlig ret lille. Begge dele skal opfylde brugernes behov og adfærd. Begge dele skal appellere visuelt, og begge dele er designet ud fra en lang række valg og fravalg, krav og kriterier. Der skal træffes beslutninger om variable og konstante parametre, responsive og manuelle applikationer, brugervenlighed, navi-gation, formler, principper, randbetingelser og worst cases. Så softwareudvikling, innovation og grafisk design kan siges at være samme slags kreative arbejde. Det handler om at skabe noget nyt, der løser et problem, som nogen har behov for at få løst. Problemet består som regel i en blanding af både form- og funktionsmæssige udfordringer; løsningen skal både fungere teknisk og appellere formmæssigt til brugerne.

I den frugtbare innovative proces hænger løsningen klart sammen med problemet, og der er logisk fremadskridende progression hele vejen gennem udviklingsprocessen.

Design af visuelle identitetsprogrammer kan formentligt gri-bes tilsvarende innovativt an. I så fald kunne problemstillingen handle om kohærens – at opnå en sammenhængende visuel identitet på tværs af samtlige medier og artefakter. Der kunne opstilles tekniske kravspecifikationer til implementeringen på hvert enkelt medie samt blødere form-kriterier for visuel kom-munikation og positionering.

Den efterfølgende udviklingsproces kunne anvende samme systematiske metodikker, som der anvendes til softwareud-vikling, hvoraf de seneste ti års agile metoder som "scrum", "extreme programming" eller "feature driven development" har vist sig effektive. Jeg mener, denne tilgang kunne være en hjælp til designud-vikling af dynamiske identiteter med høj grad af kompleksitet.

Udfordring_#3 Udvikling af designguides og designgeneratorer

Behovet for dokumentation af visuel identitet er større end nogensinde. Siden de trykte designmanualers tid er visuelle identiteter blevet langt sværere at styre i praksis. Brevpapir og visitkort er erstattet af mail-signatur, websites og apps. Herudover er der en lang række nye tekniske hensyn til implementering på diverse medieformater og digitale sociale medier. Skærmopløsninger og hastigheder øges. Webfonte er en mulighed. Ekstra dimensioner som tid, lyd, duft og 3D-print kan også bringes i spil. Automatik er en væsentlig ny egenskab. Visuelle objekter kan generere varianter efter regler bestemt af designeren. Tilsvarende kan det visuelle udtryk tilpasse sig responsivt til forskellige formater – også efter regler defineret af designeren.

Det kan være en stor udfordring for designere at definere reglerne samt forklare dem for andre.

Derudover er der grænser for, hvor komplekst et system af designparametre, brugerne har tålmodighed til at håndtere. Desværre ser vi en del eksempler på dynamiske identiteter, som bliver applikeret på samme statiske måde som traditio-nelle statiske identiteter, når de tages i brug, efter designeren har overleveret dem. I printmediernes tid var det selvfølgelig nemmere og billigere at "nøjes" med statiske applikationer, men skærme opdateres løbende og gratis. Alligevel ser vi en tendens til statisk applikering af dynamiske identiteter på skærmmedier, måske på grund af en opfattelse af at alt andet end statiske elementer er dyre og besværlige…

Der eksisterer endnu ingen standarder eller best practice for beskrivelse af designguides til dynamisk visuel identitet. Til inspiration er det oplagt at studere principperne inden for "technical writing" til bl.a. softwaremanualer.

Markant forbedret brugervenlighed vil også kunne opnås med responsiv skabelondesign – tænk som designbruger at kunne downloade programmerede skabeloner med foruddefi-neret visuel identitet, der automatisk "folder sig ud" afhængig af hvilket format, det anvendes på… Så hvis dynamiske visuelle identiteter skal etablere sig som den nye standard, bliver vi nødt til at fokusere mere på funktion – hvis det ikke fungerer i praksis, vil det slet ikke blive brugt – uanset hvor cool det ellers ser ud. Min opfordring er, at vi begynder at anvende agile innovative metoder fra ingeniørvidenskaben til både udvikling og doku-mentation. Det vil i den grad lette vores arbejde men endnu vigtigere; det vil lette designbrugernes arbejde.

tre væsentlige udfordringer


KO

MM

UN

IKA

TIO

N&

LE

DE

LSE

KOMMENTARtekst: JUDY HERMANSEN ([email protected])

Balladen med forbrugerne”People buy things not only for what they can do, but also for what they mean”, konkluderede marketingforskningens grand old man, Sidney Levy, i 1958. Velfærdsboomets forbrugere bruger brands til at konstruere og signalere, hvem de er (eller gerne vil være). Og branding handler derfor ikke længere om at lovprise produkternes funktionelle kvaliteter – men om at symbolisere holdninger og værdier, siger han. Det bliver start-skuddet til en helt ny dialog mellem forbrugere og reklamebranchen. En dialog, som har udviklet sig i et fascinerende had-kærlighedsforhold lige siden, og drevet markedskommunikationen til stadigt mere sofistikerede udtryksformer. I artiklen ”Why Do Brands Cause Trouble?” (2002) karakteriserer forbrugsforskeren Douglas Holt faserne i denne modsætningsfyldte proces. I den tidlige fase, som indledes i kølvandet på 2. verdenskrig, hægter brandingen sig på de sociale og kulturelle konventioner i det bornerte efterkrigssamfund, og reklamerne anviser nogle håndfaste skabeloner for, hvordan forbrugere i forskellige segmenter skal iscenesætte sig. Også henvendelsesformen afspejler den autoritetstro, der præger 50’erne, og reklamerne belærer skolemesteragtigt om, hvordan det brand, der reklameres for, er en uundværlig rek-visit, hvis man vil leve op til normerne. Og DET vil man i denne periode, som hylder autoriteter! For første gang i verdenshistorien har de store masser fået penge til at forbruge, og de tørster efter nogle guidelines for, hvordan de skal håndtere og udtrykke deres nye identitet og velstand – uden at træde ved siden af. Det kan den formynderiske livsstilsreklame give dem alle svarene på. Men efterhånden, som forbrugerne bliver mere rutinerede, bliver de også mere selvbevid-ste og mere kritiske over for reklamebudska-berne. Op igennem tresserne begynder de ligefrem

at gøre oprør mod marketingskabelonerne. Nu forfølger de deres egne identitetsprojekter – uafhængigt af (ja, allerhelst på tværs af), hvad konventionerne siger. Men brands spiller den samme centrale rolle i selviscenesættelsen. Forbrugerne tager ikke afstand fra branding som sådan – kun fra reklamens gammeldags, formynderiske kommunikationsformer og de meget skematiske brandingteknikker. I stedet for at identificere sig med et markedssegment eller en programmeret livsstilstype handler det nu om at differentiere sig og have en personlig stil, som signalerer, at man ikke er programmeret af marketingmaskinen. Forbrugerne er blevet dus med branding som symbolsprog og bruger selv brandingens teknikker til at iscenesætte sig som autonome individer, der er smarte nok til at udma-nøvrere det kommercielle brandingsystem. Den skarpe ende af reklamebranchen lugter hurtigt, hvor forbrugerkulturen er på vej hen, og forstår, at brands ikke længere skal fremstå som påbud, men som ingredienser forbrugeren kan mikse med andre til sin helt egen identitetskonstruktion. Samtidig bliver det autoritære, bedrevidende reklamesprog erstattet af en afvæbnende leg med reklame som genre. Brandet udstyres eksem-pelvis med selvironi som i Sprites ”Obey Your Thirst”-kampagnen, eller indlejres i autentiske (sub)kulturer, der fremstår uberørte af marke-ting, som fx i Nikes Jordan Sneaker. Også henvendelsesformerne forsøger at imødekom-me de nye tider ved at være åbne for modtage-rens egne fortolkninger og invitere forbrugeren til at være med til at skabe reklamebudskabet – i stedet for som tidligere at prøve at trumfe én bestemt forståelse igennem. Denne åbne og medskabende form har været med til at gøre reklamerne mere og mere æstetiske. I en sådan grad, at det i dag faktisk ofte kan være svært at se forskel på kunst og reklame – hvis det ikke lige var for logosignaturen nede i højre hjørne!

”Det autoritære, bedrevidende reklame-sprog bliver erstattet af en afvæbnende leg med reklame som genre” JUDY HERMANSEN, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, SYDDANSK UNIVERSITET

JUDY HERMANSENI denne faste spalte vil forskellige kom-munikatører og me-ningsdannere give deres bud på ak-tuelle strømninger inden for kommuni-kation og ledelse. I dette nummer giver vi ordet til Judy Hermansen, kommunikations-rådgiver, Innovation Network Market Communication Consumption, Syd-dansk Universitet

NEOPOST DANMARK A/S RØDAGER ALLÉ 22-24 • 2610 RØDOVRETelefon / Phone: +45 36 70 90 88 • Telefax: +45 36 70 08 77 • [email protected] • www.neopost.dk

- siger taktil de mangebesøgendepå vores

DemoDage!


NEOPOST DANMARK A/S RØDAGER ALLÉ 22-24 • 2610 RØDOVRETelefon / Phone: +45 36 70 90 88 • Telefax: +45 36 70 08 77 • [email protected] • www.neopost.dk

- siger taktil de mangebesøgendepå vores

DemoDage!


Hjernen foretrækker papir

I 1993 kom de første forskningsresultater, der viste, at folk huskede tekster, de havde læst på en skærm, markant dårligere, end hvis de havde læst de samme tekster på papir. Dengang forklarede man det med vanen. Skærmlæsning var en ny aktivitet, og når først datidens skærmlæsende spædbørn blev voksne, ville tilvænningen fjerne forskellen. Men nu er mange årgange vokset op med touchscreens som naturlige forlængelser af kroppen, og problemet er stadig det samme. Mennesker tilegner sig stof markant dårligere fra computerskærme, iPads, tablets, Kindles, e-læsere, smartphones og så videre end fra bøger, aviser og tidsskrifter på papir. Det ene forsøg efter det andet – fra hele jorden og alle aldersklasser – bekræfter, at papiret er skærmen overlegent, når det handler om at tilegne sig, huske og forstå indholdet af tekster. Så nu er forskerne i gang med at undersøge, hvorfor vi læser så meget bedre på papir end på skærm. I det seneste nummer af Scientific American gennemgår man den nyeste forskning på området og præsenterer en teori om, hvad forskellen skyldes. Efter evolutionens begreber er læsning en meget ny aktivitet. De første, ganske få læsere levede for mindre end 6.000 år siden, og almindelig udbredt læsning har højst eksisteret i en 500-års tid. Det betyder, at vore hjerner slet ikke har nogen speciel, neurologisk indretning til tekstlæsning. Og dét betyder igen, at vi bruger dele af hjernen, der er udviklet til helt andre formål, når vi læser en tekst. Det lader til, at vores tekstlæsning først og fremmest bygger på vores evne til at orientere os i et fysisk landskab eller rum. Vi skaber os et overblik over det terræn, der er inden for synsvidde, og bemærker forskellige genstande i det. Bjerget til højre, det røde hus lidt nede midtfor, vandløbet, der kommer ind fra venstre, stien, der måske ligger mellem disse bakker og hin skrænt, de tre træer i mellemgrunden. Det betyder, at det er vigtigt for forståelsen af elementerne i landskabet, at de kan placeres i forhold til rumlige dimensioner – op, ned, højre, venstre, foran, bagved, under, over, nær, fjern. Dertil kommer, at vi efter alt at dømme bruger de samme netværk i hjernen, når vi opfatter bogstaver, ord og sætninger, som vi bruger, når vi opfatter fysiske genstande.

Hjernens behandling af tekst består altså i, at den identificerer ”ting” i et ”rum” eller ”land-skab”. Det er evner, vi har med os fra tidligere evolutionsstadier, og som vi har raffineret gen-nem millioner af års færden i virkelige landska-ber, der skulle ”aflæses” for deres betydning, farer og muligheder. Og i analogi dermed forstås ord og sætninger altså bedre, hvis de kan sættes ind i en fysisk kontekst. Skærmlæsningens værste skavank i denne sammenhæng er derfor, at konteksten mangler.Den del af teksten, som ikke er fremme på skærmen, findes i grunden slet ikke. Der er ikke noget bag ved, uden om, oven over, neden under det tekstudsnit, som står på skærmen. Ikoner ude i siden, der viser, hvor langt man er kommet i den totale tekst, formidler slet ikke den rumoplevelse, som giver kontekstfornem-melsen. Og selv når man på visse skærme får teksten til at ligne et billede af en bog, mangler der stadig den fysiske fornemmelse. Forsøgs-personer forstår skærmtekster dårligere end bogtekster, bl.a. fordi de ikke springer nær så meget frem og tilbage i teksten, som boglæsere gør. Det er nemmere at bladre i en fysisk bog end at scrolle eller søge i en elektronisk tekst, fordi tekstens rum hele tiden er der, så man bare skal bevæge sig i det. Forsøgspersoner husker også skærmtekster dårligere end tekster på papir. En af grundene er, at skærmene kun har én side. Langt de fleste mennesker husker nemlig tekststykker ud fra tekstens topologi; ”det stod nederst på en venstreside”. Endelig tilegner vi os skærmtekster dårligere end papirtekster; papirlæsere ”ved” det, de har læst, mens skærmlæsere husker at ”have læst” det, men har ikke forbundet det med anden viden. For både tilegnelse og forståelse betyder papirets fysiske form også noget. Et stykke tekst har forskellig prægnans alt efter, om det falder i begyndelsen, i midten eller i slutningen af den totale tekst. I en fysisk bog ved man med hænderne – uden bevidst at undersøge det – hvor langt man er. På en avisside vandrer blikket direkte rundt i tekstens landskab. Og dét er hjernen bare skabt til at forstå.

Denne kronik blev oprindeligt bragt i Weekendavisen.

Litterære landskaber. Heller ikke de generationer, som er opvokset med e-tekst, kan huske det, de har læst på skærmen. Forskningen mener at have forklaringen.

KR

ON

IK

ANNE KNUDSENAnne Knudsen er chefredaktør og adm. direktør på Weekendavisen. Hun har tidligere været kronikredak-tør på Politiken og programvært på Deadline på DR2. Hun har udgivet bøger og artikler på 13 sprog og i åre-nes løb modtaget en række priser; senest Modersmål-Prisen i 2008.

KRONIKtekst: ANNE KNUDSEN foto: ARI ZELENKO

Vi glæder os til fortsat godt samarbejde i år 2014.

Ole KjærSøren Høeg Brask

november 2013 aftryk 21

Vi glæder os til fortsat godt samarbejde i år 2014.

Ole KjærSøren Høeg Brask


DEN NÆRE FREMTIDtekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

tekniknytTekniknyt handler om nye opfindelser og teknologi, som kan skabe nyeforretningsområder for den grafiske branche og kommunikationsbranchen. Derudover bringer vi også omtale af apps. Artiklerne skrives af Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

TELEFONEN KENDER SINE LUS PÅ GANGEN

Den nyeste iPhone bruger fingeraftryk til at genkende brugeren, men det er ikke uden problemer (se Aftryk nr. 7). Et alternativ er at lade telefonen genkende dig på den måde, du trykker på skærmen og kører fingeren hen over den. Fingerspidsens størrelse, styrken og retningen af trykket spiller alle ind. I en test af et system kaldet SilentSense udviklet af Illinois Institute of Technology kunne telefonen genkende brugeren med 98 pct. nøjagtighed efter bare to-tre tryk og med 99 pct. nøjagtighed efter ti tryk. Softwaren tjekker ikke, hvis man bruger ikke-sensitive apps såsom spil, men tjekker automatisk igen, hvis man så prøver at få adgang til mail og andre mere sensitive systemer.

Kilde: New Scientist

Telefon med buet skærmVi snakker om fladskærms-tv, og vores telefoner og tablets har også flade skærme. Sådan behøver det ikke være, og Samsung har nu lavet en telefon med buet skærm og krop. Den nye telefon, Galaxy Round, er dog kun lanceret i Korea, måske fordi fordelene i forhold til en flad telefon er ret små. Galaxy Round har enkelte funktioner, der udnytter, at den er buet, fx kan man se, hvad klokken er bare ved at vippe telefonen lidt, men i det store og hele er den ikke meget anderledes end en almindelig Galaxy S4. Det for-ventes, at Round er første skridt på vej til egentlige bøjelige telefoner, noget som er muligt med Samsungs fleksible Super Amoled-skærmteknologi.

Kilde: Singularity Hub

SilentSense genkender brugerens bevægelser efter blot få tryk

Buet skærm og krop kendetegner Galaxy Round

Hvor meget data, vi kan gemme på en harddisk, vokser hastigt – i omegnen af en fordobling hvert år i forhold til prisen – men holdbarheden af gemte data har ikke ændret sig stort, siden de første harddisks kom frem for mere end et halvt århundrede siden. Efter omkring et årti er gemte data så beskadigede, at de ikke kan bruges mere. Det er ikke noget stort problem for den almindelige bruger, men det er det for virksomheder og organisationer, der gerne vil gemme større mængder af historiske data og dokumenter. Det problem er nu blevet løst af forskere på universite-tet i Twente i Holland, som har lavet en harddisk, der kan bevare data i hele en mio. år – længere end menneskehe-den har eksisteret. Deres disk består af wolfram dækket af et beskyttende lag siliciumnitrid, og data bliver gemt som QR-koder med linjer 100 nanometer brede. Forskerne har naturligvis ikke haft mulighed for at teste om data på disken faktisk kan holde en mio. år, men forsøg, der simulerer et sådant tidsforløb gennem opvarmning til flere hundrede grader, tyder på, at de kan.

Kilde: Technology Review

Harddisk gemmer data i en million år


DEN NÆRE FREMTIDtekst: KLAUS Æ. MOGENSEN

HOTTE APPSMÆRK SKÆRMEN

Du kan røre ved en touchscreen, men den kan ikke røre ved dig. Det er ikke muligt at mærke, om du har ramt en virtuel knap eller at få anden form for feedback fra skærmen. Det vil en ny teknologi, udviklet af Bristol University i England, lave om på. Teknologien, kaldet UltraHaptics, består af 320 ultralydshøjtalere på bagsiden af skærmen. Når ultralyden rammer en finger, føles det som en vibra-tion, og ved at variere frekvensen kan man få skærmen til at føles forskelligt. Det kan fx bruges til at lave et tastatur, hvor du kan mærke, om du har ramt en tast ordentligt.

Kilde: New Scientist

UltraHaptics sender ultralyd op i dine fingre, så du kan mærke, om du har ramt rigtigt.

Elektrisk generator af papirForskere fra Disney Research i Pittsburgh har lavet små elektriske generatorer af papir, teflon og andre materialer. Grundlæggende består generatoren af et tyndt lag teflon mellem to lag elektroder. Når papir bliver gnubbet mod teflonlaget, skaber det vekselstrøm – nok til at kunne give energi til en lysdiode, en mindre e-bogsskærm eller et bluetooth-signal. Generatorerne kan bygges ind i siderne på bøger og skabe en ny form for interaktivitet.

Kilde: PhysOrg.com

AIR DISPLAY 2

Mangler du skærm-plads på din com-puter? Så kan du med denne app til iOS (version 6 eller senere) forvandle din iPad eller iPhone til en ekstra skærm. App’en virker både til Apple-computere og Windows-computere. Du kan vælge mellem at lade din mobile enhed kopiere indhol-det på din computer-skærm eller at bruge den for at få ekstra skærmplads. Pris: 4,99 dollars.

REMOTEDESKTOP

Denne gratis app til iOS og Android (og snart også Windows-telefoner) gør det muligt at logge på sin stationære kontor-computer, mens man er på farten via sin smartphone eller tablet. App’en er lavet af Microsoft og virker derfor naturligt nok kun til Windows-com-putere (som skal have Remote Desktop akti-veret i kontrolpanelet). Det er muligt at koble sig på flere computere på én gang.

Se demovideo på www.tinyurl.dk/41213


Fortsat stort minus på den grafiske betalings-balance

Tallene taler deres tydelige sprog. Her i Danmark importerer vi grafiske produk-ter for 595 mio. kr. mere, end vi eksporte-rer. De danske lønninger er fortsat meget høje i forhold til de lande, vi konkurrerer med. Prognoserne viser kun vækst inden for meget få snævre områder. Krisen fra 2008 er endnu ikke slået tilbage her fem år senere. Det er situationen op til de kom-mende overenskomstforhandlinger.

I dette nummer kigger vi på nogle af de værktøjer, virksomhederne har i den afgørende kamp om at få forbedret den danske konkurrenceevne. Lønreduktio-ner og fravigelser af arbejdstidsreglerne.

GA’s formand Palle Rosendahl understre-ger, at det er et fælles ansvar at få under-skuddet vendt. Til gavn for både arbejds-giver og lønmodtager. Den største tryghed, man kan have som ansat, er at være i en økonomisk sund og konkurrencedygtig virksomhed.

Det er noget, de kan nikke genkendende til hos Gramo A/S, hvor tillidsmanden bekræfter, at der ikke var sure miner, da de var nødt til at aftale en fravigelse af arbejdstidsreglerne. Nu er fravigelserne forlænget for tredje gang.

Læs mere på de følgende sider.

TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

s. 24-37

TEMA

GA oplever en stigning i antallet af virksomheder, der skal have hjælp til at indføre lønreduktioner for medarbejderne. Det handler ifølge GA om at sikre arbejdspladser. GA mener, at næste skridt for branchen er at styrke virksomhedernes konkurrencekraft i forhold til udlandet.

Næsten ti pct. af de beskæftigede i GA’s medlemsvirksomheder har oplevet en nedgang i lønnen. Det viser en opgørelse fra GA’s juridiske afdeling. Og siden 2009 har et øget antal virksomheder henvendt sig til GA, fordi de har følt sig nødsaget til at sænke de ansattes løn. En del af henvendelserne fra virk-somhederne ender som sager i GA’s juridiske afdeling og bliver altså gennemført som reelle lønreduktioner. Fra 2009 til 2013 er der således oprettet 13 sager om lønreduktion. Tallet er støt stigende, og alene i 2013 er der pr. 1. september oprettet fem sager. Det handler om overle-velse, bl.a. fordi de grafiske virksom-heders omsætning de seneste år er faldet markant, fortæller Christian Jensen, advokat og underdirektør hos GA: – Siden 2009 er antallet af beskæf-tigede i branchen reduceret med 30 pct. Virksomhederne kan typisk ikke afskedige flere medarbejdere, uden at de må opgive en del af den hidtidige produktionsproces. Derfor befinder mange virksomhederne sig i en situa-

tion, hvor det eneste alternativ til en hel eller delvis lukning desværre er at reducere lønningerne. I fem af de 13 sager drejede det sig om en tidsbegrænset lønreduktion. I de sidste otte sager er det lønreduktioner uden tidsbegrænsning. – Hver virksomhed må nøje over-veje, hvad der er det rigtige for den og de berørte medarbejdere. Vi har set mange forskellige løsningsmodeller. Alt fra den tidsubegrænsede lønreduktion på ti pct. til en tidsbegrænset redukti-on kombineret med en resultatafhængig bonus og særregler ved afskedigelser i perioden. Det altafgørende er, at alle parter tror på løsningen. I modsat fald risikerer virksomheden demotiverede medarbejdere, oplyser Christian Jensen.

Udvidet arbejdstid og ingen overarbejdsbetalingI samme periode har GA oprettet seks sager om såkaldte fravigelser af over-enskomsternes arbejdstidsregler. Altså hvor virksomheden ved hjælp af de nye regler om fravigelse af overenskomstens arbejdstidsregler

Nødvendige lønreduktioner sikrer danske arbejdspladser


TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

har mulighed for gennem aftale med tillidsrepræsentanten bl.a. at udvide den ugentlige arbejdstid eller afskaffe overarbejdsbetaling for eksempelvis de første fem timer ud over den normale arbejdstid. I to af de seks sager om fravigelse af arbejdstidsregler er fravigelsen foretaget samtidig med en lønreduktion. Det kan virke paradoksalt, at de mange lønreduktioner kommer nu, hvor mange vurderer, at krisen er ved at løje af. Men i den grafiske branche ser man stadig en faldende omsætning på mange forretningsområder. Under krisen forsvandt næsten en tredjedel af medar-bejderne på den grafiske overenskomst. Og samtidig er kampen om kunderne hård – ikke mindst i forhold til udlandet, forklarer Christian Jensen:

– Hvis branchen skal vokse, er vi i Danmark nødsaget til at få nedbragt det store underskud i den grafiske samhan-del med udlandet. I 2012 importerede Danmark for 595 mio. kr. flere tryksager, end vi eksporterede. Målet er at få vendt underskuddet til et overskud, siger han og fortæller videre, at GA’s ønske til de kommende overenskomstforhandlinger vil være at styrke virksomhedernes kon-kurrencekraft i forhold til udlandet. Omkostningerne ved at få udført et stykke arbejde er nemlig højere i Danmark end i mange andre lande. – Men da lønningerne reelt ikke indgår i overenskomstforhandlingerne, vil bidraget fra GA være at sikre størst mulig fleksibilitet omkring arbejds-tiderne, så virksomhederne kan få udført produktionen, når opgaverne er der.

”Det altafgørende er, at alle parter tror på løsningen. I mod-sat fald risikerer virksomheden demotiverede medarbejdere”CHRISTIAN JENSEN, ADVOKAT OG UNDERDIREKTØR, GA

540 medarbejdere er gået 5-10 pct. ned i løn En opgørelse af oprettede journalsager i GA’s juridiske afdeling fra 2009 til 2013 viser, at ca. 540 medarbejdere har været ramt af lønreduk- tioner. Lønreduktionerne ligger mellem fem og ti pct. Det er kun sager, hvor løn-reduktionen rammer flere medarbejdere på samme tid, der indgår i opgørelsen af antallet af lønreduktioner.

Grafiske virksomheder omsætter mindreGA’s branchetal viser, at grafiske produktionsvirksomheder i Danmark, der beskæftiger sig med tryk, i 2012 omsatte for godt 6 mia. kr. Det er et fald på over 500 mio. kr., svarende til 7,8 pct., i forhold til året før og et fald på hele 27 pct. i forhold til 2008. Hvis man kigger på virksomheder, der beskæftiger sig med bogbinding, er faldet fra 2008 til 2012 endnu større, nemlig lidt over 41 pct.

Grafisk lønfald GA’s seneste branchetal fra 2013 viser, at grafiske arbejdere i gennemsnit har oplevet en lønnedgang på 0,2 pct. i forhold til 2012.

Nødvendige lønreduktioner sikrer danske arbejdspladser

”Hvis branchen skal vokse, er vi i Danmark nødsaget til at få nedbragt det store underskud i den grafiske samhandel med udlandet. Målet er at få vendt underskuddet til et overskud”, forklarer Christian Jensen fra GA.


TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: FLEMMING WORM

”Vi ka’ ta’ trykket”. Ud over en frisk vind fra vest er det disse ord, man bliver mødt med, når man besøger virksomheden Gramo. Humoren er ikke tilfældig. Fra man træder ind af den anonyme hvide dør, til man efterfølgende står på den grusede parkeringsplads igen, bliver man fulgt af en munter stemning. Selv i de tomme rum hænger den der. Som en

ånd af flere års muntre kommentarer og drillende dask på skulderen. Men der har ikke altid været noget at grine af. For krisens ulidelige kradsen har også kunnet mærkes i det lille bogbin-deri, der har til huse i Spøttrup lige nord for Skive. Fra at være en sund forretning med 25 ansatte, der kørte i treholdsskift, var Gramo i 2012 nede på 14 mand og

Gramo A/S var en af de første virksomheder, der gjorde brug af fravigelse af arbejdstids-reglerne. Fravigelserne er nu forlænget for tredje gang. Og det har været med til at holde virksomheden i live.

Fravigelser blev

redningen


en rød bundlinje. Det var en nedadgå-ende ond spiral, hvor Gramo ikke havde mandskab nok til at tage flere opgaver, end medarbejderne kunne nå på en normal arbejdsdag, fortæller værkfører Michael Nielsen: – Vi måtte sige nej til mange ekstra ordrer, for der var simpelthen ikke råd til, at medarbejderne arbejdede over, siger han med et fast blik og et smil, der for første og eneste gang i snakken stivner let, mens han fortæller, hvordan en vel-fungerende kantineordning og en vellidt kontordame måtte spares væk.

Fravigelser modtaget uden protesterLøsningen på den fastlåste situation blev en lokal aftale om at fravige arbejds-tidsreglen. Altså at overarbejde skulle afspadseres i forholdet en til en i stedet for tidligere, hvor en times overarbejde kunne give halvanden eller to timers afspadsering. Det har givet plads til mere fleksibilitet i forhold til, hvilke ordrer Gramo har kunnet tage ind. Og som positiv konsekvens af dette er der siden sidste år kommet en ekstra mand til i produktionen. Beslutningen om fravigelse, der kan køre et halvt år ad gangen, blev modtaget uden protester fra medarbejderne. Og heller ikke i sommer, hvor ordningen blev forlænget for tredje gang, var der sure miner at spore i krogene mellem Gramos mange maskiner. Meget sigende var det rent faktisk en medarbejder, der gjorde Michael Nielsen opmærksom på, at det vist snart var tid til, at lokalaftalen blev forlænget igen. – Jeg var rundt og tale med kol-legerne, og nej, nej, nej, der var ingen sure miner. Det var bare helt fint. Sådan var det jo bare, siger tillidsrepræsentant Pia Hvid med fast stemme og udslåede arme og lyser op i et stort smil, da hun fortæller, at Gramo er en arbejdsplads, hvor medarbejderne er mere end bare kolleger. Her tænker man ikke kun på sig selv, men bekymrer sig også for hinan-den og virksomhedens ve og vel. Og strukturen er så flad, at uanset om man er direktør eller i jobtræning, så er man ligestillet i det daglige arbejde. – Ja, lige på nær dig, når du som sædvanlig brokker dig, bryder Michael Nielsen ind og sender Pia Hvid et blik med øjne, der er ved at løbe over af indestængt latter. – Årh, du! Svarer Pia Hvid tilbage og fortsætter henvendt til intervieweren:

Gramo A/S har et sygefravær på under en pct. Det skyldes en god cocktail af et godt arbejds-miljø, en velfungerende sundhedsforsikring og stor fleksibilitet fra arbejdsgivers side, hvor der er plads til at gå tidligere eller møde senere, hvis der er behov for det.

”Vi er mere end kolleger. Man kan

vel godt kalde os en stor familie”

MICHAEL NIELSEN, VÆRKFØRER, GRAMO A/S


– Sådan er det altid. Det vænner man sig til, fortæller hun og kommer pludselig i tanke om dengang, hun skulle købe arbejdstøj ved en ny forhandler. Ekspe-dienten i butikken ringede til Gramo for at få ordren bekræftet. – Og så fik hun at vide af direktøren, at hun ikke måtte sælge mig noget tøj, før jeg havde tabt mig. Den stakkels eks-pedient vidste slet ikke, hvilket ben hun skulle stå på, griner Pia Hvid højt.

Det havde kostet to medarbejdereOg med den historie er smilene tilbage i det lille kontor. For det nytter ikke noget at tænke negative tanker, når man er på Gramo. Heller ikke når snakken falder på, hvad der kunne være sket, hvis virk-somheden ikke havde haft mulighed for at bruge fravigelser. – Det havde nok kostet to medar-bejdere. Og så var vi blevet nødt til at sige nej til flere opgaver. Ja, i sidste ende ville konsekvensen have været en lukning, vurderer Michael Nielsen, der er glad for, at medarbejderne har forståelse for alvoren i Gramos situation og støtter op om virksomheden i både op- og nedgangstider. – Men vi er nu også mere end kol-leger. Man kan vel godt kalde os en stor

familie, siger værkføreren, der på trods af sine syv år i virksomheden stadig betegnes som "den nye". – Ja, man kan godt mærke på tempoet, at han er grøn, griner Pia Hvid. – Nåååh, det går måske lidt for stærkt for jer andre? driller Michael Nielsen tilbage.

Fremtiden er lys, men … Når snakken falder på fremtiden, er både værkføreren og tillidsrepræsentanten enige om, at den lige nu ser lys ud. Michael Nielsen vurderer, at der er en god chance for, at Gramo går ud af 2013 med et lille plus på bundlinjen. – Vi kan mærke, at det går fremad, siger han. Men han slår i samme ånde-drag fast, at man ikke skal hvile på laur-bærrene. Lys kan hurtigt forvandle sig til mørke, hvis muligheden for fravigelse af en eller anden grund ikke kan forlænges ind i 2014. Det kan nemlig betyde afske-digelser. – Og vi kan ikke få det til at køre rundt, hvis vi kører på mindre mandskab, end vi gør nu. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Michael Nielsen, der som den travle værkfører, han er, bliver kaldt ud i produktionen til en maskine, der driller.

GRAMO A/S

• Virksomheden er en sammensmeltning af Gramo og Dyremose Bogbind

• Dyremose købte Gramo i 2006 og flyttede til domicilen i Spøttrup nord for Skive

• "Vi ka’ ta’ trykket" er mottoet, der pryder både lastbiler og logo

• Gramo A/S beskæftiger 15 mand plus en fast stab af løse ansatte, der bliver kaldt ind ved behov

• Den primære produktion er sammenhæftning, foliering, adressering samt produktion af omslagsbøger

• I maskinparken har Gramo bl.a. en kuverteringsmaskine, der kan behandle op til A5 med fire bilag

Fravigelse fra overens-komstenFra 1. oktober 2012 fik den enkelte virksomhed friere rammer til at aftale arbejdstid og overarbejde. Det giver bl.a. mulighed for at forlænge arbejds-ugen og for at nedsætte eller helt fjerne overarbejdsbetaling.

Gramo har Danmarks største

samlehæfter. Maskinen kan

behandle 11 ark ad gangen, hvor

en normal samlehæfter kun har

kapacitet til fem eller seks ark.


Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00e-mail: [email protected] / web: www.ga.dk

NYT GA kursus :

Sådan undgår du, at en ansat løber med den gode ide Kursus om ansattes immaterialret – med særlig fokus på at håndtere aftaler om ophavsret Hvem har ret til medarbejderens tekster, slogans, logoer, fotos og opfindelser? Og hvordan sikres virksomhedens videreudnyttelse?

Riv tre timer ud af kalenderen og få værdifuld viden omkring reglerne om ansattes immaterialret, herunder særligt om:

ophavsret patentret brugsmodelret aftaler om immaterialret krænkelser og sanktioner

Derudover vil der på kurset være en gennemgang af forskel-lige kontraktforslag til aftaler om ansattes immaterialret.

Målgruppe: Medarbejdere der beskæftiger sig med HR og ledelse i udgiver- og kreative virksomheder

Dato og tid: Den 23. januar 2014, kl. 9-12

Sted: Grafisk Arbejdsgiverforening, Helgavej 26, 5230 Odense M

Pris: 995 kr. inkl. forplejning og kursusmateriale

Undervisere: Advokat Christian Jensen og advokat Jakob Mose Poulsen

Tilmelding: Kontakt Charlotte Grønnegaard på tlf. 63 12 70 00 eller mail [email protected]

TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: GA

Starten af 2014 står i overenskomstfor-handlingernes tegn. OK14 bliver efter alt at dømme præget af krisen, der endnu ligger som en tung byrde på danske virksomheders skuldre. For når stati-stikker granskes, så er det småt med lyspunkter, når det kommer til økono-mien. Især på et punkt: den grafiske betalingsbalance. GA’s seneste branchetal viser, at den danske grafiske branche i 2012 havde et eksportunderskud på 595 mio. kr. Det vil sige, at der blev importeret for næsten 600 mio. kr. mere, end der samtidig blev eksporteret. Tallet er forbedret i forhold til årene før, men underskuddet er stadig markant til stede. Krisen og underskuddet på betalings-balancen har krævet sine ofre. De sene-ste år har budt på virksomhedslukninger, og en tredjedel af medarbejderne på de grafiske overenskomster er forsvundet. Palle Rosendahl, der er formand for Grafisk Arbejdsgiverforening og adm. direktør hos Rosendahls, mener, at underskuddet på den grafiske betalings-balance er noget, branchen har et fælles ansvar for at få vendt: – GA ønsker at øge beskæftigelsen. Den største tryghed, man har som dansk lønmodtager, er en økonomisk sund og konkurrencedygtig virksomhed. Derfor har vi altid fokus på en ansvarlig om-kostningsudvikling og fleksibilitet for den enkelte virksomhed. Både i det daglige arbejde, men især også når det kommer til de kommende overenskomstforhand-linger, siger Palle Rosendahl.

Dystre udsigterDet største eksportunderskud findes på områderne, der beskæftiger sig med bøger, brochurer og reklametryksager. Mængden af røde tal er ikke noget, vi skal tage let på, fortæller afdelingschef Finn Obbekær fra GA. – Det er nu fem år siden, den globale økonomiske krise gjorde sit indtog. Og Danmark er – sammenlignet med de vigtigste samhandelspartnere – det land, der er hårdest ramt, hvad angår faldende vækst. Dette kombineret med, at væksten heller ikke lå i top i de gode år op til krisen, gør, at Danmark halter bagefter, siger han og fortæller videre, at udsigterne for fremtiden ikke er ubetinget positive: – Prognosemagerne forventer meget begrænset vækst i dansk beskæftigelse de kommende par år. Der er derfor stadig ikke udsigt til, at situationen på arbejds-markedet bliver væsentligt forbedret.

Overenskomstforhandlingerne er vigtigeNærlæser man branchetallene fra GA, er det især eksport/import-balancen i for-hold til Tyskland og Storbritannien, der trækker tallene i den forkerte retning. I handlen med Tyskland eksporterede danske virksomheder i den grafiske branche i 2012 for 546 millioner kroner. Samtidig var importen på hele 1367 mio. kr. Altså et eksportunderskud på 821 mio. kr. – Omkostningerne ved at få udført et stykke arbejde er højere i Danmark, og det skyldes, at vi i en lang årrække havde højere lønstigningstakter end i

udlandet. Dansk lønkonkurrenceevne er samlet set forbedret i de sidste par år med lidt under et procentpoint om året, men der er langt igen, når konkur-renceevnen i perioden 1997-2011 blev forringet med samme procentpoint i gennemsnit hvert eneste år, fortæller Finn Obbekær.

Han mener, det handler om at kigge fremad, men at der er lang vej endnu. – Og her er overenskomstforhandlin-gerne vigtige, pointerer Finn Obbekær og fortsætter: – Det er op til os selv. Jeg mener, at den grafiske industri grundlæggende er rustet til at forbedre konkurrenceevnen over for de andre lande med effektiv produktion, kompetente medarbejdere og fortsat nedbringelse af de høje danske produktionsomkostninger. Så vi har absolut muligheden for at hente ordrer hjem til gavn for danske grafiske virksomheder og arbejdspladser.

I den grafiske branche er skellet mellem import og eksport stadig markant. Minusset på den grafiske betalingsbalance og Danmarks konkurrenceevne vægter tungt, når det drejer sig om de kommende overenskomstforhandlinger.

I konkurrencen evner Danmark stadig ikke at stå forrest


”Den største tryghed, man har som dansk lønmodtager, er en økonomisk sund og konkurrencedygtig virksomhed” PALLE ROSENDAHL, FORMAND GA ADM. DIREKTØR, ROSENDAHLS

TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: GA

Sådan oplever vi konkurrencen fra udlandet

Den grafiske betalingsbalance

Fjerritslev Tryk adm. direktør Peter Eigenbroth

Hvordan mærker I konkurrencen?Vi mærker tydeligt presset fra udlandet. Ikke bare på vores danske kunder, men også på vores eksport til Norge og Sverige. Her kniber det med at holde på kunderne. Senest har vi mistet en lovbog, vi plejer at producere til en kunde i Sverige. Den bliver trykt i Italien nu.

Hvordan kan man gøre den danske grafiske branche til en stærkere spiller på det globale marked?Vi kan ikke forvente, at vi kan matche lønnen i udlandet. Og det er utopi at tale om, at lønnen i Danmark falder. Men det er en god ting, at lønstignin-gerne er blevet begrænset. At holde lønnen nede er en betingelse for overlevelse i dag. Ud over det må man specialisere sig – finde ud af, hvad man er god til og så have fokus på det. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi havde en mulighed for yderligere fleksibilitet i forhold til arbejdskraften.

Hvad kan konsekvensen af den fortsatte konkurrence blive for jer?Mindre virksomheder får det sværere og sværere. De har en styrke i service, men samtidig er det svært at rationali-sere, da man typisk har travle og min-dre travle perioder i løbet af året. Vi bliver jo nødt til at have medarbejdere nok til at kunne klare produktionen i det travle perioder, men de medarbej-dere er der også, når der ikke er travlt. Vi prøver at tilpasse os markedet, så vi kan fastholde en kunde, selv om deres oplag falder. Fx ved at gå fra rotation til digitaltryk.


Dansk eksportoverskud

2005 - 275 mio. kr.

2006 - 438 mio. kr.

2007 - 814 mio. kr.

2008 - 1.148 mio. kr.

2009 - 1.262 mio. kr.

2010 - 1.087 mio. kr.

2011 - 961 mio. kr.

2012 - 595 mio. kr.

Den grafiske import fra udlandet400

350

300

250

200

150

100

50

0

Norge

Mio

. kr.

Sverige Tyskland Storbritannien

Bøger og brochurer Tidsskrifter Reklametryksager Øvrige tryksager

Den grafiske eksport til udlandet350

300

250

200

150

100

50

0

Norge

Mio

. kr.

Sverige Tyskland Storbritannien

Nørhaven adm. direktør Per Nørhaven

Hvordan mærker I konkurrencen?Vi kan mærke, at det danske marked bliver svagere i og med, at flere og flere flytter opgaver til udlandet. Hvis det er markant billigere, er det svært at brokke sig over det, men nogle lægger per automatik en opgave i udlandet uden at vide, om det måske koster det samme eller endda er billigere i Dan-mark. Vi eksporterer selv rigtig meget til udlandet. 75 pct. af vores produktion går til andre lande end Danmark.

Hvad mener I, man kan gøre ved situationen?Man kan ikke bebrejde nogen, at de køber dér, hvor varen er billigst. Men hvis prisforskellen kun er minimal, så synes jeg, man skal tænke mere nationalt som indkøber. Det er at save den gren af, man sidder på, hvis man konsekvent lægger alle opgaver i ud-landet. Man skal selvfølgelig ikke være tossegod, men hvis prisforskellen ikke er markant, så synes jeg, man skal age-re langt mere protektionistisk. I andre lande er man langt bedre til at tænke nationalt, eksempelvis i USA, hvor man kører store "køb amerikansk"-kampagner.

Hvad kan konsekvensen af den fortsatte konkurrence blive?Den grafiske industri er på hastig ned-tur. Hvis ikke den er under afvikling, så er den i hvert fald på skrump. Vi må se i øjnene, at branchen lige nu er for stor, så der må konsolideres. Om ti år tror jeg, den grafiske branche er halvt så stor, som den er i dag. Og nej, det er da ikke sjovt. Det er et tab både national-økonomisk og lokalt.

Sådan oplever vi konkurrencen fra udlandet

Dansk AvisTryk adm. direktør Sven Togsverd

Hvordan mærker I konkurrencen?Jeg ved ikke, hvad de gør i andre lande. Om de får papiret gratis, eller hvad de gør. Men vi kan i hvert fald ikke være med. Uanset hvor billige vi bliver, så kan vi ikke matche deres ustyrligt lave priser i udlandet. Og ja, det ER et prisspørgsmål, især når det handler om avistryk. Vores kvalitet er ofte langt bedre end det, der bliver produceret i udlandet, men det kan være ligegyl-digt, for det handler KUN om prisen. Den billigste får opgaven.

Hvad mener I, man kan gøre ved situationen?Som nævnt er prisen altafgørende. Så man kan ikke gøre andet end at gå ned i pris. Og hvis man ikke kan gå længere ned, så ja… Kunderne er troløse på dette område. Først når der er prislighed mellem to leverandører, bliver der skelnet til faktorer som levering og kvalitet. Det eneste, jeg kan se, man kan gøre, er at gribe ind på regeringsni-veau. At stille lovmæssige krav om mil-jømærkning eller lignende. For her kan de danske virksomheder være med,

hvor det måske halter for eksempel-vis de polske konkurrenter. Samtidig ser vi en konkurrenceforvridning i forhold til støtte. Eksempelvis i form af svenske pressesubsidier som vi førte en sag om i 2008. Her startede Malmö Tidningstryck op med Skånska Dag-bladet i ryggen, der årligt fik 50 mio. kr. i tilskud fra staten – disse midler har uden tvivl været brugt i konkurrence-forvridende øjemed. Vi er overbeviste om at kanalisering af EU-midler ligele-des er medvirkende til at prisniveauet i flere af de nærtliggende østlande tillige er kunstigt lavt.

Hvad kan konsekvensen af den fortsatte konkurrence blive?Lige nu ser jeg intet lys forude, det må jeg indrømme. Der er ingen plads til investeringer eller udvidelser, fordi der er skåret helt ind til benet. Vi må se i øjnene, at der er alt for mange avistryk-kerier i dag. Nogle af dem må lukke, og ja, det vil jeg være glad for, for det vil give lidt mere arbejde til os, der er tilbage. Vi har seks rotationer, men vi kører kun med tre. Det er rent faktisk sådan, at vi ikke har råd til at tage ordrer, der ligger uden for vores normale skift. Omkostningen er simpelthen for høj i forhold til den lave pris, vi får.


”Omkostningerne ved at få udført et stykke arbejde er højere i Danmark, og det skyldes, at vi i en lang årrække havde højere lønstigningstakster end i udlandet” FINN OBBEKÆR, AFDELINGSCHEF, GA


ALT TIL: STORFORMATPRINT | PRODUKTIONSUDSTYR | HARDWARE | SOFTWARE | FOLIER | PRINTMEDIER | PLADER

Hos PaperlinX Visual Technology Solutions rådgiver vi om løsninger inden for skiltefremstilling, digital printning og workfl ow. Samtidig får du markedets bredeste program af medier og forbrugsvarer. Vi er en del af den globale PaperlinX koncern med mere end 4.500 medarbejdere i 18 lande, heraf 175 ansatte i Danmark.

Kontakt: Tlf. 75 72 21 00 | www.paperlinx.dk

Vi ønsker dig en rigtig glædelig julog byder dig velkommen til det nye år...

... med en række knaldtilbud på ”Print & Cut” maskiner fra

KNALDTILBUD

Mimaki CJV30-60 Kr. 49.500,-Mimaki CJV30-100 Kr. 58.500,-Mimaki CJV30-130 Kr. 91.500,-Mimaki CJV30-160 Kr. 97.950,-Priser er inkl. skære/RIP software og farve, ekskl. levering, installation og moms. Gældende til 28. februar 2014.

INTEGRERET ”PRINT & CUT” LØSNING· Fås i 60, 100, 130 og 160 cm printbredde· Høj printkvalitet: Op til 1.440 dpi· Printhastighed: Op til 17,3 m2/time· Vælg mellem solvent og eco-solvent blæk· Leveres med RIP og skæresoftware

KOM OGSE EN DEMOI VORES SHOWROOM

I VEJLE

Fit for difference.Gør en forskel og sæt fokus på innovation.

Uanset om De arbejder inden for tryk, efterbehandling eller digital tryk,

kan Müller Martini’s systemer tilpasses fl eksibelt til Deres individuelle behov.

Vor knowhow inden for efterbehandling og avanceret teknologi hjælper

Dem med at indtage nye markeder. Vort omfattende MMServices program sikrer

at De er forberedt på fremtidens markedskrav.

Müller Martini – your strong partner.

Müller Martini, Marielundvej 29, DK-2730 Herlev

Ins_Difference_AGI_HS.indd 1 26.01.12 KW 4 16:09


TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: ISTOCK

Overenskomstforhandlingerne nærmer sig. Inden vi ser os om, er avisernes spisesedler pyntet med fokuserede for-handlingsledere og fængende krav. Men for mange danskere stopper interessen lige præcis ved overskrifterne. Og pludselig er det hele overstået, når resultaterne præsenteres i et virvar af faste smil og tilfredse håndtryk. – Overenskomstforhandlingerne har overordentlig stor betydning for den samlede samfundsøkonomi. I mere end 100 år har den været brugt som reguleringsform, fortæller Jesper Due, der via sit virke som professor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet er en af dem, der følger over-

enskomstforhandlingerne helt tæt. Han har et bud på, hvad paradokset mellem den store betydning og den lille folkelige interesse bunder i: – Den subjektive kreative proces i én generation er en objektiv realitet for den næste, siger han og uddyber: – Danskerne tager det simpelthen for givet. Forhandlingerne virker som noget, der bare altid har været her og altid vil være her. Lidt på samme måde som arbejdsmarkedspension. Den kender de fleste, men de færreste har gjort sig overvejelser om, hvor den stammer fra.

”Intet kommer af ingenting – kun lommeuld”

Mange danskere opfatter over-enskomstforhandlingerne som endnu en omgang i manegen, men de har en enorm betydning for vores samfund.

Overenskomstforhandlingerne har en stor betydning for de fleste danskere. Alligevel er det de færreste, der følger med i dem. Forhandlingerne bliver taget for givet, men de har faktisk en humoristisk dybde, vurderer professor og arbejdsmarkedsekspert, der mener, at systemet kan falde fra hinanden, hvis opbakningen forsvinder.


Farvel og goddagOverdragelsesreception i GA

GA’s adm. direktør Lars Bram går på pension med udgangen af december, hvor den nye adm. direktør Thomas Torp tager over.

I den anledning vil GA gerne invitere medlemmer, samarbejds-partnere og kolleger af dem begge til en kombineret afskeds- og velkomstreception.

Torsdag den 9. januar kl. 13 til 16.

I GA’s domicil Helgavej 26, 5230 Odense M

Med venlig hilsenPalle Rosendahl, formand GA

Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense Mtlf: 63 12 70 00 / e-mail: [email protected] / web: www.ga.dk

Hvordan går det i samfundet?Jesper Due forklarer, at man skal huske, at overenskomstfor-handlingerne er en reguleringsform, vi selv har valgt. Her er man tættere på virkeligheden i modsætning til lovgivning, der ellers ville være alternativet. – Overenskomstforhandlingerne har en samfundsrituel karakter. Det er en oplagt mulighed for at gøre status over samfundets tilstand, udvikling og vilkår på arbejdsmarkedet, siger arbejdsmarkedsforskeren, der anerkender, at forhandlin-gerne er komplekse. Men samtidig slår han fast, at hvis man følger med, vil man opdage, at der også gemmer sig elementer af humor og noget uformelt i processen. – Eksempelvis oplever man, at forhandlerne kan finde på at udtale sig, så det er henvendt til baglandet og ikke til modparten. Det kan være for at rykke forventningerne eller lignende. Det er et spil, selvfølgelig er det det. Nogen vil kalde det et skuespil, men til forskel fra et rigtigt skuespil, så er der ingen manu-skripter i overenskomstforhandlingerne, siger Jesper Due og fortsætter: – Forhandlingerne er dybt fascinerende! Ikke to forhandlinger er ens. Der er et gennemgående element af uforudsigelighed. Og det gør det spændende, synes jeg.

Udramatiske natteforhandlingerMan kan ikke tale om overenskomstforhandlinger uden at berøre forligsmagerne. De er et kapitel for sig, mener Jesper Due. – Det kræver en helt særlig type mennesker, der er knald-dygtige håndværkere med både en stor fantasi og en enorm forhandlingsevne. Man kan ikke bare komme ind direkte fra gaden og forhandle som forligsmager, siger han og forklarer, hvorfor man ofte oplever, at forhandlingerne med forligsma-gerne finder sted i ly af mulm og mørke: – Man ser indimellem, at de forhandler om natten, men årsagen er ofte ikke andet, end at de har en deadline, der skal nås. Hvis det er kompliceret at nå til forliget, så er man nødt til at have et forløb, hvor folk ikke pludselig skal hjem. Jesper Due mener, danskerne skal huske at være opmærk-somme på, at de resultater, der kommer ud af overenskomst-forhandlingerne, ikke kommer af sig selv. – At der er mange mennesker, der ikke sætter sig ind i forhandlingerne, kan være et tegn på, at det går godt i samfun-det. Men man skal lige huske, at hvis der ikke er opbakning til systemet, så falder det fra hinanden, siger han og trækker sit yndlingscitat frem: – Intet kommer af ingenting – kun lommeuld.

Jesper Dues eksempler på humoristisk jargon, man møder i overenskomstforhandlingerne:• ”Slå søm i”• ”Holde kæft med tilbagevirkende kraft”• ”Lang i spyttet”• ”Hørt på vandrørene”


Udbetaling af løn er en af de procedurer, der skal være 100 pct. styr på, når man driver virksomhed. En enkelt fodfejl kan nemlig komme til at koste dyrt på både penge- og tidskontoen. Et godt lønsystem er uundvær-ligt i arbejdet med at registrere, regulere og udbetale løn til firmaets ansatte. Det kan dog være kompliceret at få overblik over alle for-holdene, overenskomsterne dækker. Især lige efter en overenskomstforhandling som den, branchen står over for i starten af 2014. Derfor lancerer GA sammen med Pro-Løn et nyt lønsystem. Noget, der adskiller ProLøn-GA, der går i luften januar 2014, fra andre systemer, er, at det er tilpasset GA’s overenskomster. Noget, der vil være en stor hjælp i det daglige arbejde, vurderer Conny Junker fra GA’s økonomi- og administrati-onsafdeling: – I dag er det mange steder sådan, at hvis du eksempelvis ansætter en grafiker, så skal du ind og lede i overenskomsten for at finde de

pensionsforhold, overarbejdstillæg og lignen-de, der gælder for lige netop den nyansatte grafiker. Det kan godt være enormt tidskræ-vende, især hvis man ikke er vant til at læse overenskomster. Og det giver også samtidig en risiko for at lave fejl, fortæller hun.

Fejl koster dyrtNetop fejl er noget, man skal undgå, når det handler om løn og overenskomster. For de kan koste dyre lærekroner. – Hvis man eksempelvis glemmer at indbetale til pension eller ikke har udbetalt medarbejderens forlægningstillæg, så er det et overenskomstbrud. Og det kan betyde, at man – ud over at skulle betale de manglende beløb – risikerer, at de faglige organisationer hiver arbejdsgiveren i arbejdsretten, fortæller Peter Balle, der er advokat hos GA. Han beskriver, hvordan bare få års overset pensionsindbetaling kan komme til at koste en arbejdsgiver så mange penge, at virksom-

Nyt lønsystem minimerer dyre fejl

Primo 2014 lanceres et nyt lønsystem. Systemet vil være tilpasset GA’s overenskomster, og GA vurderer derfor, at det kan spare virksomheder for både tid og ærgerlige fejlkroner.

TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL, ISTOCK

Fordele ved ProLøn-GA• Gratis oprettelse af virksomhed

• Gratis prøveperiode på to

måneder

• Gratis telefonsupport hos

ProLøn

• Giver adgang til lønsystem

tilpasset den grafiske overens-

komst

• Giver adgang til brancheløn-

håndbog

• Adgang til ProArkiv – elektronisk

arkiv, hvor alt lønmateriale

bliver gemt i fem år

GA's overenskomster• Den grafiske overenskomst

• Funktionæroverenskomsten

• Digitalprint- og serigrafoverens-

komsten

Udbetaling af løn er noget

af det, der bare skal køre

som smurt. Ellers kan det

koste virksomheden dyrt.


heden i yderste konsekvens kan være nødsaget til at dreje nøglen om: – Hvis arbejdsgiver ikke har indbetalt til pen-sion, skal han betale hele beløbet – både arbejds-givers og arbejdstagers andel. Hvis man antager, at det eksempelvis er 12 pct. af en løn på 300.000 kr. til måske ti medarbejdere, så ender det med at blive rigtig mange penge.

Lønsystem med GA i ryggenMed ProLøn-GA har man et lønsystem, der løbende bliver tilpasset, når og hvis der sker æn-dringer i overenskomsterne. Samtidig har man helt unikt GA i ryggen. Det vil i praksis sige, at man har en mulighed for at bruge GA til sparring omkring lønsystemet. Med tiden er det med i planerne, at GA vil oprette et netværk for de virksomheder, der bruger ProLøn-GA. – Så det bliver let at få en grundig vejledning omkring brugen af lønsystemet – enten fra os eller direkte hos ProLøn. Og når netværket bliver dannet, vil man også kunne sparre med andre virksomheder dér, siger Conny Junker.

TEMA: OVERENSKOMST 2014tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL, ISTOCK

Hjælpen er altid nærTrygheden ved et sikkert lønsystem er vigtig. Det mener man også hos virksomheden Buchs, der oplever, at ProLøn aldrig er længere end et telefonopkald væk.

– Den væsentlige forskel på ProLøn og de andre lønsystemer, jeg har prøvet, er supporten. Anne Ditlev, sekretær hos Buchs i Randers, skal slet ikke bruge tænke-tid, når hun bliver spurgt ind til fordelene ved lønsystemet ProLøn. – Jeg kan sende en mail og få en mail tilbage kort efter, eller også kan jeg ringe og få et hurtigt svar med det samme. Det er rigtig dejligt, hvis man pludselig er i tvivl om noget, fortæller Anne Ditlev, der mener, at opsætningen i systemet er så overskuelig, at man ikke skal have en doktorgrad for at finde rundt. – Ja, og ellers er der en rigtig god manual, der er nem at gå til. Så langt hen ad vejen kan man hjælpe sig selv rigtig meget, men hvis man så sidder fast, er det rart at vide, at man lynhurtigt kan få hjælp af supporten, siger hun.

Sikkerhed – selv ved fejlSikkerheden er altafgørende, når man arbejder med noget så vigtigt som andre folks løn. Men selv som superbruger kommer man ud for at lave fejl. Og også her finder Anne Ditlev en stor tryghed i ProLøns hurtighed: – Jeg oplever, at ProLøn er meget fleksible, hvis man ringer og siger, at man skal have rettet noget. Det er altså rart, fortæller Anne Ditlev, der ser frem til at prøve det nye ProLøn-GA. – Jeg synes, det lyder rigtig spændende med det nye system. Det er helt klart en fordel, at den bliver tilpasset de medarbejdere, der eksempelvis arbejder under den grafiske overenskomst. Og ja, så sparer det da tid, siger hun og tilføjer grinende: – Ja, jeg har da slet ikke noget skidt at sige.

Vil du vide mere om ProLøn-GA?Hos GA sidder Conny Junker klar til at svare på spørgsmål om det nye lønsystem. Ring på 63 12 70 00 eller send en mail med dine spørgsmål til [email protected].

Kontakt gerne ProLøn på telefon 87 10 19 30. Her sidder Marlene Poulsen og Susanne Lauritzen klar til at hjælpe dig. Du kan også gå ind på www.proloen.dk eller sende en mail på [email protected].

Anja åbnede døren til SverigeRosenTryk havde længe ønsket sig at komme ind på det svenske marked. Der skulle en højtuddannet med løntilskud til, før drømmen gik i opfyldelse.

LØNTILSKUDtekst: CHARLOTTE KIBERG foto: KÅRE VIEMOSE


For RosenTryk blev den 28-årige akademiker Anja Miller adgangs-billet til det svenske marked.

Læs mere om hvilke muligheder du har for at få løntilskud, når du ansætter en højtuddannet på faamereoverskud.dk.

LØNTILSKUDtekst: CHARLOTTE KIBERG foto: KÅRE VIEMOSE

– Det er Anjas fortjeneste, at vi har fået en fod inden for på det svenske marked. Udelukkende hendes fortjeneste. Niels Donsig Pedersen havde længe gået med en drøm om at få en bid af det svenske marked. RosenTryk, der laver grafisk tryk på fx plastikposer og silkepapir, har specialiseret sig i små serier fra 1.500 stk. og opefter. Og med adresse i Sæby var ikke mindst butik-kerne i Göteborg kun en kort færgetur derfra et oplagt marked. Men han kunne ikke overskue, præcis hvad der skulle til. For slet ikke at tale om at finde timerne til det. Derfor gik han til Væksthus Nordjyl-land og det lokale erhvervskontor, hvor han hørte om muligheden for at ansætte en ledig højtuddannet som videnpilot og

få tilskud til halvdelen af hendes løn.

De første svenske ordrer i hus1. februar ansatte han Anja Miller som salgs- og marketingkonsulent. Og siden da har RosenTryk fået ny hjemmeside og nyt salgsmateriale

på både dansk og svensk. Et nyt faktureringssystem, der kan tage også de svenske kunder. Og nyhedsbreve

på både dansk og svensk. – Det ville have været alt, alt for meget for mig selv at klare ved siden af produktionen. Og alt for dyrt at købe ude i byen, siger Niels Donsig Pedersen, som allerede kan se resultaterne af den nye markedsføring. – Vi har fået seks-syv svenske ordrer, vores første nogensinde. Og så har vi desuden en håndfuld henvendelser fra svenskerne om ugen at bygge på – det tegner rigtig godt. At ansætte sådan en som Anja er noget af det bedste, jeg har gjort. Jeg havde brug for nytænkning og ny viden. Jeg er 56 år og uddannet maskinmester, og der er sket en masse, siden jeg selv gik i skole. Især på mar-kedsføringsfronten. Hvis man vil sælge, er det ikke nok at iklæde sig sit pæneste jakkesæt. Man skal være på nettet, på Google og hvad ved jeg. Det er helt af-gørende, at den del fungerer, siger han.

Også salg og fakturering28-årige Anja Miller, der har en kandidat-grad i international marketing fra Aalborg Universitet, tilføjer, at hun laver meget andet end markedsføringsopgaver. – Jeg udarbejder fx også tilbud, ordrebekræftelser, står for fakturering, sender prøver ud, laver opsøgende salg – og så rydder jeg også lige lidt op på lageret, når det er nødvendigt. Sådan stort set alt andet end lige pro-duktionen, smiler hun. – Mit arbejde er mere salg og lidt mindre marketing, end jeg havde regnet med. Men det har jeg opdaget, at jeg godt kan lide. Jeg får fornemmelsen af hele virksomheden, taler med en masse mennesker og får kæmpe indsigt i, hvad kunderne har brug for. Det er også viden, jeg skal bruge, for at få gode idéer til produktudviklingen, forklarer Anja Miller, som fx kom på, at det ville være en god idé at lave tryk på forsendelses-poser i små oplag – typisk noget, små webbutikker har brug for. – De er jo billigere i porto og indkøb end papkasser.

Brug støtteordningerneAnja Miller og Niels Donsig Pedersen er enige om at anbefale andre små virk-somheder at prøve en højtuddannet. – Jeg forstår selvfølgelig godt, hvis man ikke tør kaste sig ud i en almindelig ansættelse her midt under krisen. Men så brug de løntilskudsordninger, der er, siger Anja Miller, mens Niels Donsig Pedersen tilføjer: – Det er ganske enkelt sundt for for-retningen, når nogen kommer ind med nye kompetencer og sætter spørgsmåls-tegn ved, hvordan du har gjort ting de sidste ti år. Det er stadig de færreste i branchen, der har fået øjnene op for fordelene ved at ansætte en højtuddannet. Men hos Grafisk Arbejdsgiverforening opfordrer uddannelsespolitisk chef Anders Mosum-gaard til at give det en overvejelse. – Det vil sikkert kunne betale sig for mange at tænke i andre kvalifikationer, end de sædvanlige. Noget tyder på, at højtuddannet arbejdskraft kan give vækst til små virksomheder. Så vær åben over for idéen næste gang, du skal ansætte, siger han.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med DJØF.



NYT FRA UDLAND

nyt fra udlandHvad rører der sig i den grafiske verden uden for Danmarks grænser? Det beskriver vi i disse spalter, der er skrevet i samarbejde med den hollandske fagjournalist Ed Boogaard.

KROATIEN:

110 KILO GUIDE TIL KROATIEN

Her kan man tale om at lægge vægt bag sine ord. En ny guide til Kroatiens turisme, kultur og økonomi er et katalog på intet mindre end 110 kilo. Men så skulle det efter sigende også vise alt, landet har at byde på. Kataloget ”Irresistible Croatia” er 170 cm højt og 130 cm bredt. 30 ansatte fra de kroatiske turistmyndigheder har arbejdet målrettet på projektet for at få det optaget i Guinness Rekordbog. Og det lykkedes. Om kataloget er særligt praktisk at have med i håndbagagen, må man selv bedømme. Formatet er muligvis ikke så praktisk, men det 170

cm høje katalog vækker berettiget opsigt.

Canada investerer nu i et større program inde for printet elektronik. Det skal bl.a. modvirke falskmøntneri.

CANADA:

UK:

Regeringen støtter printet elektronik

Bank of England overvejer at erstatte papirpund med plastsedler fra 2016. Tre års forskning har vist, at brugen af polymer i stedet for papir er renere, sikrere og mere bæredygtigt. Plastiksedler er allerede i brug i mere end tyve lande verden over, herunder Australien, Mexico og Canada. Ifølge den nationale bank i Storbritannien er polymerpund mere modstandsdygtige over for snavs og fugt. Derudover holder de 2,5 gange længere end papirsedler, hvilket gør dem mere bæredygtige og omkost-ningseffektive. Bank of England vil være vært ved begivenheder i hele Storbritan-nien for at informere borgerne om en eventuel indførelse af de nye sedler.

Overvejer pund i plastik

Den canadiske regering støtter aktivt forskning og udvikling af interaktive produkter til forbrugerne ved at tilføje intelligente egenskaber til trykte materialer. Printable Electronics Program er en investering på 40 mio. canadiske dollars (ca. en kvart mia. kr.) over fem år. Her er målet at støtte partnerne i informations-, kommunikations- og trykindustrien i at skabe nye og funktionelle løsninger inden for blæk, tryk og prægning samt elektronik. – Canadierne får en fordel af innovationer som eksempelvis intelligente etiketter, der reducerer forsendelsesomkostninger, nye tiltag inden for arbejdet mod falskmøntneri samt trykte antenner til radiofrekvensidentifikation, oplyser en embedsmand og fortsætter: – Dette nye program og konsortiet vil positionere Canada som en global leder inden for printbar elektronik.


NYT FRA UDLAND

CANADA:

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL DET DIGITALE PRINT

Digitaltryk i fuld farve, som blev præsenteret af Xeikon og Indigo på IPEX i 1993, kunne i september fejre sin 20-års fødselsdag. Men teknologien, der lagde fundamentet til denne revolution i den grafiske branche, går længere tilbage. Xerografi blev opfundet for 75 år siden af Chester Carlson. Den 22. oktober 1938 lykkedes det ham at producere verdens første xerografiske kopi af en håndskrevet glasplade. Han har senere forklaret, at hans opfindelse, som i sidste ende førte til dannelsen af Xerox, oprindeligt var tænkt til at "gøre kontoransatte mere produktive og at gøre selve kontorarbejdet lidt enklere og mindre trættende".

Et stærkt stigende antal mennesker ude i verden har ikke bare råd til at købe avis, de gør det også.

USA:

Er reklame moderne igen?Det amerikanske forlag Condé Nast har oplevet den bedste september i fem år. Den meget vigtige septemberudgave af modemagasinet Vogue viste vejen med hele 902 sider. Godt nok havde Vogues jubilæums-nummer i 2012 14 sider mere, men målt på reklamesider, har septemberudgaven fem flere, hvilket gør, at magasinet når op på hele 665 reklamesider. Når man kigger på Condé Nasts samlede portefølje, der tæller omkring 20 magasiner, er der en årlig øgning af reklamesi-der på fem pct. Det ser ud til, at producenterne øger deres budget – fem af Condé Nasts top ti-annoncører er i dag på det højeste niveau i fem år.

Selv om mange har dømt papiravisen ude, holder det ikke stik, hvis vi tager de globale briller på. Faktisk viser en undersøgelse fra World Association of Newspaper (WAN) ifølge Politiken, at papiravisen er en voksende succes i de mest folkerige dele af verden, hvor den økonomiske vækst også er størst. WAN’s opgørelse viser, at 2,5 mia. mennesker er daglige læ-sere af papiraviser, mens kun 600 mio. læser deres daglige avis på nettet. Der er med andre ord mere end fire gange så mange avislæsere, som der er læsere af internetaviserne. Ud over læsertallene viser WAN’s undersøgelser desuden, at der – trods krisetider – kun har været et fald på to pct. i antallet af trykte aviser. I 2008 blev der trykt 535 mio. aviser om dagen, sidste år var antallet kun faldet til 523 mio. aviser. Forklaringen er, at der er en voldsom stigning i antallet af mennesker, der fx har råd til at betale de ca. 15 øre, det koster at købe en avis i Indien. Samtidig er kvaliteten steget kraftigt i de kinesiske aviser, der nu er langt mere underholdende end for bare ti år siden, hvor de var rene partiorganer.

Papiravisen har det godt, bare ikke her

EUROPA: INVESTE-RINGSFIRMA KØBER STAPLES’ PRINTDIVISION

POLEN: DEN GRAFISKE INDUSTRI VOKSER FORTSAT

CoBe Capital, et privat amerikansk investeringsfirma, har overtaget Staples’ "Printing Systems Division". Allerede sidste år annoncerede Staples, at de ville sælge divisionen og dens underafdelinger i Belgien (Plantin og Grafimat), Græken-land (BTI-Hellas), Italien (Macchingraf og Auxilia), Holland (Tetterode) og Spanien (Hartmann). CoBe Capital planlægger at "styrke virksomhedens driftsmæssige og finansielle nøgletal, samt udvide i Europa og i andre markeder rundt om i verden".

Den grafiske industri i Polen, der består af omkring 8.800 virksomheder med 49.000 ansatte, er vokset med minimum 7,6 pct. pr. år de seneste fire år. Indu-strien omsatte i 2012 for 2,9 mia. euro. Ifølge undersøgelser foretaget af KPMG vil den økonomiske krise i Europa kunne mærkes hos den pol-ske grafiske industri i 2013, hvor realvæk-sten forventes at blive fire pct. Dog kan man forvente, at markedet kæmper sig op til en realvækst på omkring syv pct. i 2014. KPMG esti-merer, at industrien vil omsætte for 3,3 mia. euro til den tid.

Jennifer Lawrence pryder

Vogue, der gemmer hele

665 reklamesider

TRYK PÅ FÆRØERNEtekst: LIS AGERBÆK JØRGENSEN ([email protected]) foto: FØROYAPRENT/INGI JOENSEN OG LIS AGERBÆK JØRGENSEN


Selv om der ikke altid er medvind på de storm-omsuste øer, knokler de fortrøstningsfuldt videre på Føroyaprent.

Optimist i Nordatlanten


TRYK PÅ FÆRØERNEtekst: LIS AGERBÆK JØRGENSEN ([email protected]) foto: FØROYAPRENT/INGI JOENSEN OG LIS AGERBÆK JØRGENSEN

– Hvad koster en trykmaskine? Jon Hestoy var 19 og havde gået to år på EFG-uddannelsen i Aarhus, da han første gang kontaktede Heidelberg for at spørge på en pris. Sprælske idéer har han stadig. Som direktør for Føroya-prent i Tórshavn leger han nu med tanken om at trykke til andre markeder end det færøske. – Indtil nu har vi koncentreret os om at begrænse importen. Næste logiske skridt vil være at eksportere, funderer han over morgenkaffen med udsigt til kanalen og Langebro. Aftryk talte med Jon Hestoy på Café Øieblikket i Den sorte Diamant i København efter et besøg på trykkeriet i Tórshavn. – Vi har set up’et og nogle uudnyttede muligheder. Vi investerede i storformat sidste år. Når jeg ser store trykkerier ude i verden, hvor nærhed til markedet ikke er vigtig, tænker jeg, at det kunne vi også gøre. Det tager ingen tid for os at få post ud til hele verden, siger han. Føroyaprent er det største af de tre trykkerier på de 18 øer i Nordatlanten. De største konkurrenter er danske og nu også østeuropæiske trykkerier. – Der kommer tit brokere op fra Danmark og Østeuropa, der forsøger at presse prisen. Når priserne falder i Europa, mærker vi det med det samme. Vi håber, at udskilningsløbet, der er i gang i Danmark og Europa, finder sit leje. Nogle virksomheder er desperate og gør hvad som helst for at få en opgave, og det presser prisen hele vejen rundt. Vi fusionerede i 2004, fordi vi ønskede, at Færøerne skal have et konkurrence-dygtigt trykkeri, og vi fik lavet alle vores investeringer inden krisen. På næsten alle opgaver af betydning er Føroyaprent i konkurrence med alle andre. Vi får ofte at vide af kunderne, at de kan købe det billigere andre steder, siger han.

Maskinpark tilpasset markedetHestoy kan huske mange gange, hvor man i branchen har sagt, at nu kan prisen ikke komme længere ned.

– Men det kan den så åbenbart allige-vel. Vi har den fordel, at vi har et andet lønniveau end i Danmark, og en over-enskomst, som giver rimelig mulighed for fleksibel arbejdstid. Vores femfarve-trykmaskine kører mellem kl. 8 om morgenen og 2 om natten, og de næste måneder vil vi køre 24 timer i døgnet i 12-timers vagter. Det er den maskine, der producerer mest, og en udenlandsk medarbejder vil gerne have lange vagter, så det finder vi ud af. Et typisk oplag ligger på 18.000-20.000, som dækker de færøske hus-stande. – Vi har nogle gode, solide kunder, men også nogle, der shopper. Vi har investeret ud fra vores marked. Efter fusionen i 2004 skiftede vi alle trykma-skiner ud. Især inden for bogbinderi er konkurrencen stor. De fleste bogbinder-maskiner er beregnet til store oplag og er overdimensionerede til vores behov. Hvis vi havde så store maskiner, kunne vi lave alt til Færøerne på en uge, så vi får jævnligt lavet bogbinderarbejde i Danmark, siger Hestoy. Det gælder om at finde den opti-male balance mellem automatisering og manuelt arbejde. I udlandet smider de falsede ark ind i den ene ende af en maskine og får bøger ud i den anden. Det gør de ikke på Føroyaprent. Trykkeriet skal lægge godt ti pct. oven i alle priser på grund af fragt, og det største problem er mangel på lager-plads. Det kan ikke lade sig gøre at ringe til en leverandør og bede om at få leveret 1.000 ark næste formiddag. Derfor køber Føroyaprent ind i store mængder, og dobbelt så meget plads som de knap 1.500 m2 ville være perfekt. En med-arbejder bruger næsten al sin tid på at køre paller rundt, og meget af lageret står i 40-fods containere på pladsen.

Synergi er et bluf-ordInden fusionen i 2004 købte Jon Hestoy gennem årene to trykkerier og et bog-binderi. Efter fusionen er endnu et

Når citronen presses i Danmark, klemmes priserne også på Færøerne. Nu kan det kun gå fremad for hele branchen, mener de på det største trykkeri. Føroyaprent overvejer at opsøge udenøs markeder.

JON HESTOY OG FØROYAPRENT

54 år. Udlært fra EFG i Aarhus og Linde Tryk på Lystrupvej i Aarhus 1980 som tryktekniker og med svendebrev, der gav tilladelse til at køre offsetmaskiner op til 3.744 cm2

Startede egen virksomhed, Hestprent, som 25-årig i 1984 med sats og lokalavis

Sidst i 1990'erne købte han et trykkeri, siden et bogbinderi

Fusionerede med dagbladet Dimmalæt-tings trykkeri i 2004 til stor enhed med firefarvetryk og fuld service grafisk virksomhed, ejerskab 50/50

Overtog dagbladet Dimmalættings halvdel i 2010. Ejer to tredjedele af Føroyaprent, mens hans fætre ejer en tredjedel

28 medarbejdere, årlig bruttoomsætning 12-13 mio. kr.

48.000 bor på Færøerne, heraf 18.000 i Tórshavn

Bogbinder Hildur Poulsen

sammen med direktør Jon

Hestoy. I baggrunden logoet

for en af de fusionerede

virksomheder.


dyr vejtunnel og dagbladet Dimmalæt-ting (morgengry), der gik konkurs i september. En fredag formiddag tager produktions-leder Kári Olsen imod med formiddags-kaffe og rundstykke med ost. Snakken går muntert i kantinen, hvor madmor Åsa Skorá sørger for et varieret tag-selv-bord, og trykkere blander sig med kontorfolk. Flere har over 30-års erfaring, men der er også mange unge ansigter. Kári Olsen havde sit eget bogbinderi i 14 år, siden blev han spejderkonsulent og vendte så tilbage til faget, siger han under en sidste mundfuld kaffe og viser rundt. Bl.a. til et kontor, hvorfra Britt Rasmussen fordeler arbejdet blandt grafikerne og lige nu laver ombrydning på en bog. Sammenlægningen for ni år siden gik godt, og hun har valgt at fort-sætte, selv om hun har passeret de 67. I et stort lokale med en udstoppet svane, der hænger dekorativt under loftet, sidder to unge mænd. Rói Winthe-reig, den kreative leder, er i gang med opsætning af et blad for lærerforeningen og deler kontor med en mediegrafiker-

lærling. Bygningen er ombygget flere gange, og en trappe snor sig op til en repos med kontorer, hvor den grafiske rådgiver Ingi Joensen holder til. Han er uddannet fra Grafisk Designskole, havde egen virksomhed i mange år og blik for foto og video. Han er manden, der fandt på at lægge en pantone nedenunder, så et tryk af den færøske kunstner Tróndur Patursson kom til at stå helt rigtigt på forsiden af bogen Hinsides blå, der sælges fra Listasavn, byens kunstmuseum. – Så meget fylder et oplag til alle 18.000 husstande på Færøerne, siger Kári Olsen og peger på en stak reklame-aviser på en palle i produktionshallen. Skolebøger, romaner og forenings-blade bliver også til i lokalerne. De er tre trykkere, som skiftes til at passe en stor Heidelberg Speedmaster og to mindre farvemaskiner til bogtryk. Maskinerne skal helst være i brug, hvert minut tæller.

Sovs på iPad’enDet er en udfordring at overbevise for-brugerne om, at det er i orden at bruge papir. Den udfordring har Føroyaprent

trykkeri og et grafisk studie blevet op-købt, så fem-seks virksomheder er en del af brandet Føroyaprent. – Efter fusionen beholdt vi alle med-arbejdere det første år, 33 i alt, og siden har vi været 25-30. Man taler om synergi-effekt, men det er et stort bluf-ord. Man siger, at en og en giver to, men hvis du kan få resultatet 1,5 ved en fusion, skal du være rigtig glad. Vi var 12-14 i den gamle virksomhed og fik 20 ind udefra. Efter sammenlægningen beholdt vi alle medarbejdere det første år for at se, hvad de kunne, og fem-seks røg ud. De folk, du fyrer, møder du på gaden. De fleste får hurtigt andet arbejde, men de hilser ikke alle sammen på mig. Sådan er det, siger Hestoy. Mange kender hinanden i det færøske samfund, men spillet om kunder og ordrer er det samme, som foregår over hele verden, mener han. – Der er ikke mere nepotisme og in-habilitet på Færøerne end andre steder. Det er bare et meget mindre samfund, så det er lettere at se, siger direktøren. Tempoet er det samme som på danske trykkerier. Produktiviteten på trykning er steget med næsten 20 pct. på halvandet år. Fra 2004 til 2010 er pro-duktionen blevet 30 pct. mere effektiv. Omsætningen er gået op til det dobbelte siden 2004, men priserne er gået ned. – Nu har vi diskussioner om, hvordan vi udnytter papiret bedre. I år har vi ikke investeret. Det er nok første år. Øko-nomisk kører vi en gammeldags forret-ning. Intet er leaset, og vi kører en hård afskrivningspraksis. Det andet er bare sludder. Det hele handler om, om du kan betale dine maskiner og dine lån. Vi har endnu ikke sendt en brugt maskine ud af huset, som vi har fået mindre for, end da vi købte den, og vi har et godt forhold til vores bank.

Salmeark, romaner og storformatFøroyaprent ligger på Hoyvíksvegur 59, en vej der går nordud af Tórshavn og kan nås på godt tyve minutters rask gang fra centrum. Fra bakken kan man se ud over havet, ned over havn og by og op mod grønne skråninger med græssende får. Ren idyl, hvis det ikke var for silde- og makrelkrigen med EU, en skrantende samfundsøkonomi, politiske diskussio-ner om løsrivelse fra storebror Danmark eller ej, debat om byggeri af endnu en

Der er højt til loftet og mange unge medarbejdere på Føroyaprent. Bagerst ses kreativ leder, Rói Winthereig og forrest medigrafikerlærling Fríðbjartur Miðberg Kristiansen. Maleriet "Kvinde" er af den færøske kunstner, Tórbjørn Olsen, som i øvrigt er bror til trykke-riets produktionsleder.


taget op, og trykkeriet er svanemærket. – Folk har den rygmarvsindstilling, at tryk er skadeligt for miljøet. Men det er det ikke, når vi bruger papir fra bære-dygtigt skovbrug. Det er i overensstem-melse med FN’s miljøanbefalinger at bruge træ og papir fra bæredygtigt skov-brug, og der er mange fordele, som at CO2-udledningen mindskes, når træerne vokser. Men det tager tid at trænge igen-nem, mener Hansina Dahl, salgsleder og fortaler for virksomhedens grønne profil. Dog er der en tendens til, at et stigende antal forbrugere efterspørger bæredygtige tryksager og er bevidste om, at papir er et godt valg i forhold til miljøet, tilføjer hun. – Kunderne behøver ikke at lægge alt på elektroniske medier af miljøhensyn. Den sammenhæng skal være på plads, hvis vi skal overbevise kunderne om, at trykte produkter er i orden. Fx er det blevet populært på nogle restauranter, at gæsterne kan finde menukortet på en iPad i stedet for et menukort; så kan de sidde dér og vælge dessert med sovs på fingrene, men det er ikke et argument, der holder. Et trykt kort sender nogle andre signaler, siger hun. Papir er efterhånden også blevet et udtryk for noget eksklusivt, så hvis kvalitetsrestauranter vil holde en god stil og stemning, vil et lækkert stykke papir, som er dejligt at røre ved, blot under-strege det eksklusive i gastronomien, mener Hansina Dahl.

Planter 3.000 træer Føroyaprent viser sammenhængen mel-lem papir og træ ved at have igangsat kampagnen ”Føroyaprent planter træer”, som de begyndte at markedsføre for to et halvt år siden. – Det er blevet meget populært. Der er plantet over 3.000 træer på Færøerne af mange lige fra børnehaver og sko-leklasser til kommuner og grupper af naboer, der vil plante træer i deres bygd. Vi samarbejder med det færøske skov- væsen, så træerne plantes forsvarligt. Det er populære arrangementer, og det giver os en mulighed for at snakke om papir. I oktober var vi på en skole, der plantede 300 træer, og har lært om bære-dygtigt skovbrug, og vi har en venteliste af interesserede, siger Hansina Dahl. Ligesom direktør Jon Hestoy er hun optimistisk:

– Vi kæmper for de 28 arbejdspladser og har hverken kæmpe over- eller un-derskud, så vi håber, at bunden er nået i branchen. Nu kan det kun gå opad. Vi tror rigtig meget på tryksager. De er gode, når man vil skille sig ud fra alt det junk, der er på nettet, og levere sit budskab på en kvalificeret måde. Når du får noget på tryk, ligger der redaktionelle overvejelser bag, og det giver en helt anden dimension og mange kvaliteter. Papir kan du snuse til og mærke i dine hænder. Det er et argument, som folk let kan forholde sig til. Vi skal tale til vores kunders sanser og ønske om at give deres egne kunder nærvær og seriø-sitet – som er meget dyrere at opnå ved digital markedsføring, siger salgschefen. Hun og kollegerne tager konkurrencen fra udlandet som en motivation til at tænke i nye baner og som afsæt til at udvikle virksomhed og medarbejdere i forhold til den virkelighed, som er.

Mavefornemmelse for ledelseDet gælder om at tro på fremtiden og om at følge sin kærlighed til faget, mener Jon Hestoy. Grundlæggende forandrede ingenting sig på de første 500 år efter, at Gutenberg havde opfundet trykkunsten, men fra offset kom på banen i 1950 eksploderede alt, og det er det fortsat med i 60 år. – Tidligere kørte bogtrykkeren ned til drupa, så en lækker trykmaskine og bestemte, at den ville han have. Først når den kom hjem, forholdt han sig til, hvad den skulle køre igennem. Nu

spørger chefen sine managementfolk, som beregner og analyserer. Man tager kurser i forandringsledelse. Manage-mentteorier har overtaget kærligheden og fagligheden. Man kan ikke beregne sig til, hvad der vil ske i fremtiden. Man står ved mange korsveje, hvor man skal vælge, ud fra om man tror, man skal den ene vej eller den anden vej. Man kan ikke vide, hvilken vej der er den rigtige, det er et spørgsmål om tro. Føroyaprent knokler videre på de vind-omsuste øer. Ikke altid i medvind. Men måske kan Hestoy få åndelig assistance af sin danske fætter, der som ung var anarkist i Aarhus, og som voksen lovede rigtig vindretning på cykelstierne. Det blev han valgt til Folketinget på. Viljen ser ud til at være til stede.

PRODUKTION PÅ FØROYAPRENT

Alt fra salmeark over bogtryk, bogbinding, digitalprint, web-design og storformat. Femfarvetryk og offset.

Føroyaprent har 1400-1500 kun-der. Mange af dem er små.

Print on demand kan med fordel blive større, så små opgaver kan klares via nettet, det giver mindre administration og sparer tid.

En trykker tjener 300.000-320.000 kr. om året, og leveom-kostninger er ca. 10-15 pct. under de danske.

Som 19-årig EFG-elev i Aarhus ringer Jon Hestoy for at få en pris på en trykmaskine. Nu 35 år senere dri-ver han Færøernes største trykkeri med 28 ansatte.


Vi ønsker alle en

Glædelig jul

et godt nytår

samt

KBA Packaging Technology

KBA.

R.62

6.e

KBA NORDIC A/SPhone: (+45) 44 52 32 66, [email protected], www.kba.com

Perfect finishingPrint pros choose KBAWhen it comes to printing and finishing sophisticated packaging and promos, trade professionals through the years have put their trust in KBA. Whether heavy board, microflute, special papers, labels or films – nothing can match the unique flexibility of our medium to superlarge Rapidas. Only KBA, the world market leader in sheetfed packaging technology, can provide such in-depth expertise in coating, inline production, quality management, paper logistics, workflow integration and new options for brand protection.


Grundlaget for det hele

TEKNIK: PAPIRtekst og foto: LIS LYKKE ([email protected])

TEKNIK

Selv om tryksager naturligvis er mange ting, og den grafiske branche hele tiden udvikler sig, er papir fortsat der, det hele startede, og papir er fortsat grund-laget for langt de fleste produkter i den grafiske branche.

Dette nummers tekniske tema har samlet papiret op. Hvad er tendenser-ne, hvad efterspørger kunderne? Det har vi talt med papirleverandørerne Antalis og Igepa om.

Efterbehandling og distribution er i den anden ende af arbejdskæden. Vi kigger på mulighederne lige nu, hvis der skal investeres i nyt udstyr til efterbehandling. Og så har vi besøgt Formula, hvor lager og distribution er kerneforretning og har været det de sidste 30 år.


Paperlab skal øge fokus på specialiteterNår der skal vælges papir, sker valget fortsat ofte ud fra bare to muligheder: Det lidt mere rå udseende med ubestrøget eller det mere fine med bestrøget.

Noget af det helt specielle ved en tryksag er den taktile fornemmelse. Den kan ikke opnås ved digital kommunikation. Det kan derfor undre, at der ikke arbejdes mere med brugen af kreative papirkvaliteter. For selv om det ikke kan nægtes, at det forøger omkostningsniveauet for en tryksag, så kan de ekstra penge opvejes ved, at budskabet får endnu mere værdi for modtageren, når både design, ord, billeder og papir spiller sammen. Det tvinger papirleverandørerne til at tænke i såvel konsolideringer, effektivi-seringer og nye forretningsmuligheder. Hos Antalis har det bl.a. ført til, at de har overtaget Xerox’ papirforretning, og dermed bliver stærke på hele det digitale papirområde. Det har også ført til, at de i deres nye domicil i Valby har tænkt kreative tanker. De har indrettet sig i nogle gamle fabrikslokaler. Det er råt og elegant på samme tid. Og der er plads. Noget af pladsen er de ved at indrette til et Paperlab.

Paperlab – en legeplads for kreativePaperlab skal være et tilbud til alle, der arbejder med at skabe budskaber på papir. Her skal de kunne komme og forsøge sig frem med dummyer af for-skellige papirkvaliteter og ved selvsyn og ikke mindst den fysiske fornem-

melse vælge den papirkvalitet, der matcher deres budskab/design bedst. Paperlab vil ud over et stort udvalg af forskellige papir- og kartonkvaliteter rumme en fin gammel skæremaskine, bukkeudstyr og hæftemaskiner, således at det rigtige værktøj er ved hånden, når der skal leges med papir. I de rummelige lokaler i Valby er der også indrettet flere mødelokaler. Og det skal også være muligt for kunderne at booke et lokale, hvor fx bureauer kan invitere deres kunder til et møde, hvor oplæg og design præsenteres og gennemgås, og derefter kan alle gå en tur hen i Paperlab og vælge den rigtige papirkvalitet. Det vil sætte større fokus på løsningen frem for prisen. De venter sig en del af Paperlab-muligheden hos Antalis, og ser frem til at tage det i brug omkring årsskiftet.

De unge tænker mere i papir Anna Frifelt, der er bureaukonsulent hos Antalis, fortæller, at de unge kreative meget gerne vil arbejde med papiret som en del af deres design. Og de vælger måske allerede fra start at tage udgangspunkt i fx et papirs struk-tur. Udfordringen kan så være, at der ofte er en til to ugers leveringstid, da det ikke er muligt at være lagerførende på alle kvaliteter.

Antalis’ bureaukonsulent Anna Frifelt er glad for de unge kreative, der gerne lader papiret indgå fuldt ud i deres designløsninger, hvor de fx bruger papirets struktur direkte i layoutet.


TEKNIK: PAPIRtekst og foto: LIS LYKKE ([email protected])

– Derfor er det vigtigt at få designerne til at tænke papir ind i opgaven tidligt i forløbet, fortæller Anna Frifelt. – Femme Regionales er et eksem-pel på, hvordan yngre kreative vægter papiret som en del af deres udtryk. De har fx valgt kreative papirkvaliteter til deres brevlinje og bruger også kreative kvaliteter, når de laver opgaver for deres kunder. De valgte Keaykolour Original i farven Aubergine til en opgave, hvor bl.a. foldede papirtraner indgik i en butiks-indretning for modevirksom-heden Baum und Pferdgarten, fortsætter Anna Frifelt.

Recycling og upcycling For nogle er det vigtigt, at der benyttes genbrugspapir, men det vælges også af mange, hvis tryksagen skal have et lidt mere rustikt udtryk. Michael Thorvalds-son, Antalis marketingchef, fortæller om en ny trend: upcycling i stedet for recycling. – Det fylder endnu ikke så meget, men det bliver trendy. Upcycling betyder, at der benyttes rester, der ellers ville være blevet kasseret. Vi har fx en ny kartonserie, som hedder ReKreate. Og i Curious Matter-serien bruges der rester af kartoffelchipstivelse. Resultatet er en kvalitet, der føles som sandpapir, fortæller Michael Thorvaldsson. – Ja, hele Curious-serien er ”legeplad-sen”, når det gælder kreative kvaliteter. Designerne elsker det, trykkerierne er nok lidt mere forbeholdne. Det kræver lidt ekstra at opnå det perfekte tryk. Men vi har trykvejledninger, som gør det lettere og sparer meget ressource-spild, kommenterer Anna Frifelt. – Men så kan trykkerierne også glæde sig over, at vi har fået en rå offsetkvalitet, der giver et helt fantastisk billedkvalitet. Det er Olin Rough, og den er tilmed ikke i samme prisgruppe som de noget dyrere kvaliteter fra Curious-serien, siger Anna Frifelt.

Digitalt papir et nyt fokusområde Digitale tryksager har ikke tidligere været præget af brugen af kreative papirkvali-teter, da det digitale papirudvalg ikke har

været så bredt favnende. Men Antalis-koncernen har udviklet flere kreative bøger målrettet digital produktion. Bl.a. findes der et HP-Indigo-sortiment og et specielt sortiment af kreative papirer til digitale tørtonerma-skiner. Mon ikke vi kommer til at se flere kreative sortimenter målrettet digitale maskiner i forbindelse med, at Antalis har købt Xerox’ papirforretning? Digitalt papir fortjener at få særligt fokus hos både Antalis og andre papirleverandører, så kreativiteten ikke skal begrænses, når der arbejdes med mindre oplag, der typisk produceres digitalt.

Flere unge, der arbejder kreativt, er glade for at bruge papiret, som en vigtig del af designet i deres løsninger. Femmes Regionales benyttede Keaykolour Original i farven Aubergine til en opgave med butiksindretning for modefirmaet Baum und Pherdgarten. Her ses foldede papirtraner, der var en del af konceptet.

Michael Thorvaldsson, marketingchef hos Antalis, forventer, at vi kommer til at opleve en trend med upcycling-papir, hvor der anvendes rester fra andre produktioner, der ellers ville blive kasseret.

Curious-serien er legepladsen for de kreative papirkvali-teter. Her ses Curious Matter-serien.


TEKNIK: PAPIRtekst & foto: LIS LYKKE ([email protected])

For leveran-dørerne spiller genbrugspapir, certificeringer og miljøhensyn en stor rolle markedsførings- mæssigt. Og trykkerierne spørger også ind til om papiret har EU Blomsten eller er FSC-certifi-ceret, men for slutkunderne er det ikke specielt interessant. For dem handler det om noget helt andet.

Alle trykkerier tænker i effektivitet og lean. Mange er certificerede og har derfor også interesse i at bruge certificeret papir. De gode kendte kvaliteter passer ind i disse fokusområder. Men i princippet er der efterspørgsel på meget mere end bestrøgne og ubestrøgne kvaliteter. Der er efterspørgsel på hele paletten af produkter, fortæller Flemming Friche, salgsdirektør hos IGEPAgroup. Men generelt mener Flemming Friche, at man må stille spørgs-målet: Hvad er det, slutkunden vil have? Hvad er behovet i forhold til den aktuelle opgave? Hvis det fx drejer sig om en brochure, der skal benyttes som salgsværktøj, er det vigtigt, at coveret har kvalitet, substans og en indmad, der matcher.

Tænker trykkerierne mere effektivitet end kreativitet?Trykkerierne tænker meget i effektivitet og lean. Det er også enormt vigtigt. Nogle tænker også i kreative papirtyper og kreative tryksagsproduktioner, fordi de herved kan differentiere sig. Mange tryk-kerier er jo på markedet, hvor vi bruger bestrøget papir – så er det typisk kun pris, der tales om. Nogle trykkerier er gode til at rådgive og servicere deres kunder – og de kan også tjene flere penge, når de bevæger sig væk fra massemarkedet. Heldigvis har mange af vores trykkerikunder

for længst indset, at de virkelig skal kunne tilbyde hele mediepakken til deres kunder. Eller have fod på en helt unik niche, men det er nok desværre de færreste, der har fundet deres eget Blue Ocean. Er de kreative gode til at tænke papir ind i opgaven?Nogle af ”de kreative” er fantastisk dygtige til det. Det er dem, der formår og forstår at tænke det ind fra starten. Især designbureauerne er dygtige til at tænke hele processen igennem. Hvor stor rolle spiller prisen for valg af papir for de kreative?Ved små oplag har det ikke den store betydning. Ved store oplag og tunge tryksager får det natur-ligvis en større betydning, men jeg tror mere, at det drejer sig om den dialog, det enkelte bureau har med kunden. Hvad er budskabet, hvordan får vi det bedst ud, og hvordan kan vi tænke papir og andre virkemidler ind i produktet. Forstår man at sælge hele pakken, hvad er så prisen på grisen?

Hvor står vi i dag med hensyn til miljøaspektet? Spiller det nogen større rolle for valg af papir-kvalitet? Skal det fx helst være genbrugspapir?Ja, det er et lidt kildent spørgsmål, synes jeg. Miljøaspektet er meget vigtigt – især for papir-

De kreative spørger ikke til miljøaspektet – de forventer, det er i orden


TEKNIK: PAPIRtekst & foto: LIS LYKKE ([email protected])

grossister og producenter. De vil gerne kunne differentiere sig fra hinanden – det kan miljøsiden være med til. IGEPAgroup kigger altid på miljø- og bæredygtighed ved valg af leverandører, men det synes af og til, som om vi ikke formår at sælge det budskab videre. På bureausiden oplever vi generelt ikke den helt store miljødebat. Selvfølgelig skal vi og vores produkter leve op til de krav, der generelt stilles – det kan være fx FSC. Det er egentlig ikke et issue, men det forudsættes bare, at det er 100 pct. okay. Trykkerierne ønsker derimod altid en snak om fx FSC, EU Blomsten osv. Hvilke kreative kvaliteter er hos jer lige nu de mest "trendy"?Jamen, vi er lige nu i gang med at markedsføre en ny spændende serie. Det er Muskat og Gobi. Det er to 100 pct. genbrugskvaliteter til de kreative hjerner. Muskat er to-sidig, hvor den ene side er brun, og den anden er grå. Gobi er grå på begge sider. Det er en rustik serie, som bureau-erne har taget vældig godt imod. Vi markedsfører også Heaven42 – det er et fantastisk produkt, fordi det har nogle helt unikke egenskaber. Det er bestrøget og har en hvidhed, som ellers kun ses på ubestrøgne kvaliteter. Det er farveægte, så kunden kan virkelig kræse for slut-resultatet, fx hvis vi taler om at ramme hudtoner på mennesker. Kvaliteten er udviklet af IGEPAgroup og Scheu-

felen, og den er opstået, fordi vi manglede de omtalte egenskaber i vores øvrige sortiment. Bilfa-brikker som BMW og AUDI er faldet totalt på halen over kvaliteten, fordi de kan genskabe fx deres hvide bilmodeller naturtro og meget eksklusivt. Hvilke nye spændende kvaliteter ville I gerne se mere benyttet i tryksagsløsninger?Det kunne være spændende, hvis mange flere fik øjnene op for, hvad papir kan gøre for at diffe-rentiere en tryksag. Eftersom oplagene falder, og mange tryksager bliver produceret digitalt, er der også mange muligheder for at trykke fx omslaget digitalt og personificeret – og indmaden trykt i offset. Her kommer IGEPAgroup med mange nye kvaliteter, som også kan anvendes digitalt. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi alle tænker i udnyttelse af den bedst egnede teknologi og at turde kom-binere de forskellige løsninger.

Hvilke udfordringer kræver det af trykkerier at arbe-jde med kreative papirkvaliteter?Det kræver høj faglig kompetence. Det har tryk-kerierne. Men det kræver, at man tager stilling til det materiale, man står med i hånden, og vi står naturligvis altid til rådgihed med råd og vejledning. Vi har vores egen trykfaglige medarbejder. – Claus Rasmussen. Men ellers vil jeg sige, at der er ingen ben i at trykke på kreativt papir, hvis man blot har tjekket materialet forinden. Hvad er dine forventninger til brug af papir i fremtidens tryksager?Markedet for commodities falder. Digitalt tryk vinder frem, og der sker og vil ske en udvikling i anvendelsen af specialprodukter, som vi har talt om her i dag. Jeg tror på, at der vil være større fokus på materialevalg og på papirets egenskaber i forhold til anvendelsen. Vi lader dette være sidste spørgsmål til Flem-ming Friche. Det er en god slutreplik, at man skal vælge det rigtige papir til opgaven. Det er ikke nok kun at vælge et lækkert kreativt papir, hvis papirets egenskaber ikke matcher den opgave, tryksagen skal udfylde. En lækker præsentations-brochure, der skal gennemses et par gange eller tre, kræver ikke det samme af papirets egenskaber som en præsentationsfolder, sælgeren har med ved kundebesøg, og bladrer igennem flere gange dagligt.

Den nye Muskat- kvalitet er en 100 pct. genbrugspapir, hvor den ene side er brun, og den anden er grå.

”Papirvalget skal matche tryksagens formål” FLEMMING FRICHE, SALGSDIREKTØR I IGEPAGROUP

Heaven42 er en papirkvalitet

med en hvidhed, som ellers

kun ses i ubestrøgne kvaliteter.


TEKNIK: EFTERBEHANDLINGtekst & foto: LIS LYKKE ([email protected])

Buk og fals er uundværligt i enhver print-produktion

Henrik Andreasen fra Rich. Ebbesen er glad for Tech-ni-Folds miniserie, der fås i tre forskellige udgaver: Standard, Quick og Auto.


TEKNIK: EFTERBEHANDLINGtekst & foto: LIS LYKKE ([email protected])

Selv mindre marketingafdelinger, der gerne vil præstere pæne dummyer eller præsentationsmateriale, har ligesom inhouse-printafdelinger, digitale print-forretninger og professionelle grafiske virksomheder brug for bukke- og false-udstyr, hvis resultatet skal blive pænt. Men hvilken løsning skal der vælges? Vi har set på nogle af de muligheder, der er på markedet i dag. I en tid hvor opgaverne måske ikke falder i antal, men til gengæld i oplag, er det ikke blevet mindre nødvendigt at sik-re det rette udstyr til opgaverne af hen-syn til at opnå størst mulig effektivitet og lønsomhed. Det ses også af de produk-ter, der udvikles hos producenterne rundt omkring i verden. Fx har Horizon udviklet en ”smart-book-of-one”-løsning, som i den digitale verden klarer variable oplag helt ned til en enkelt produktion. Kort sagt: Udstyr og opgaver skal matche hinanden i en effektiv produktion.

Ny Touchline-serie med brugervenligt og hurtigt bukke-/falseudstyr til digital produktionDet schweiziske firma Multigraf AG har produceret og solgt bukke- og falseud-styr til det traditionelle grafiske marked i mange år. Efterhånden, som det digitale marked voksede, begyndte virksomhe-den også at interesse sig for at producere produkter, der matchede den digitale verden bl.a. med mindre oplag. Resultatet blev deres nye Touchline-serie med bukke-, false og perforerings-udstyr. Serien består af CF 375, som bukker og falser samt CP 375, der bukker og perforerer. De to maskiner kan bygges

sammen, således at man kan bukke, perforere og false i én eneste arbejds-gang. Og nu har disse to maskiner fået en lillebror. Det er C 375, der er en ren bukkemaskine. – Kendetegnende for hele Touchline-serien er, at de er usædvanligt bruger-venlige med meget korte omstillingstider. Programmeringen sker ved hjælp af ganske få klik, job kan gemmes i maski-nen og kan så kaldes frem med bare to klik, fortæller Jesper Koch fra Neopost, der har forhandlingen af udstyret fra Multigraf. Selv ikke-fagfolk kan lære at bruge Touchline-serien på få minutter. Det kræver kun fire klik at indstille et nyt job. Derudover kan det fremhæves, at valsetrykket ikke skal justeres, og man kan – uden brug af værktøj – justere tykkelsen af bukkestregen. Og så har alle Touchline-maskinerne topfeeder, hvor der trækkes fra det øverste ark. Det giver en større driftsikkerhed, når der køres med digitale produkter. CF 375 håndterer materialer fra 115-400 g op til en m i længden. – Det er der ikke mange andre bukke-/falsemaskiner, der kan, fortæller Jesper Koch. CP 375 er udstyret med fire perfore-ringsknive i længden. Man kan program-mere præcist, hvor knivene skal gå ned og op. Der er endvidere en tværkniv, der perforerer op til 20 gange pr. ark. – Det betyder, at der ikke er behov for stanseværktøjer, og jobbet kan gemmes og hurtigt hentes frem igen med blot et par klik, forklarer Jesper Koch. Og så er de hurtige. Både CF 375

og CP 375 kører med op til 6.000 fals i timen. Så de er ikke blot brugervenlige, men også kapable til et produktions-miljø. CF 375 og CP 375 kan som nævnt bygges sammen til én maskine og løse tre opgaver – buk, fals, perforering – i én arbejdsgang. Det effektiviserer proces-sen ude i trykkerierne/printhusene, når det både er lettere – kun fire klik, eller to hvis det er genopkald af et tidligere job – og hurtigere, hvis man ofte har behov for at løse den slags opgaver, og der er ingen grund til ikke at gå efter opgaver med perforering, forklarer Jesper Koch. Det betyder, at job, hvor der både skal benyttes fals og perforering samt eventuelt bukkestreg, kan løses i én eneste arbejdsgang. Når behovet kun er buk, dækker en C 375 kravene. Det er som nævnt en ren bukkemaskine med samme brugerven-lighed som de to større maskiner. CP 375 blev vist på Sign & Print i år, og det er en populær maskine. Jesper Kochs tyske kollega solgte på kort tid små 20 CP 375. Helt så mange kan Jesper Koch ikke prale af at have afsat her i Danmark. Men markedet er stort, da Touchline-serien er interessant for såvel trykkerier, printhuse og inhouse-printafdelinger. Det er næsten umuligt at arbejde med digitalt tryk uden at have en bukkemaskine.

En ægte modulopbygget lommefalserTyske MBO har udviklet en falsemaskine, der næsten kan sammenlignes med en spændende helt ny pose byggeklodser. Der er en grundklods, og så kan der el-lers leges med hvilke klodser, der skal

Hvad er mulighederne i dag, hvis der skal investeres i nyt efterbehandlingsudstyr? Aftryk har talt med en række danske leverandører for at høre, hvad der er aktuelt hos dem lige nu.

”Touchline-serien er super brugervenlig. Kun få klik og så er et nyt job indstillet”JESPER KOCH, NEOPOST


tilføjes, tages af igen, sættes på med yderligere en klods og så videre. – Det er aldrig før set i falseverdenen, at en maskine på den måde kan vokse med virksomhedens behov, fortæller Jes-per Andersen, sælger hos Müller Martini, der forhandler MBO-udstyr i Danmark. Løsningen består af en hovedma-skine, som kan false med fire lommer. Helt enkelt. Men hvis behovet ændres til fx seks lommer, så udbygges maski-nen med et nyt modul i samme ramme. Og på samme måde kan maskinen gøres mere og mere automatiseret, indtil den til sidst er fuldautomatisk. Hvis virksomheden har valgt, at ma-skinen skal være en kombifalsemaskine og ordrene senere ændrer sig til opga-ver, hvor en lommefalsemaskine ville passe bedre, så ombygges maskinen med nye moduler. Bygges der et digitalt modul på udstyret, klarer det også opgaver fra digitalprint. Med det byggevenlige og fleksible modulsystem er der tale om en rigtig hybridløsning, der kan tilpasses alle behov. M80 Modular Folding Machine og M60 er navnene på de to byggeklods-lignende modulsystemer fra MBO. M80 håndterer 83 cm i bredden og M60 63 cm. Og med en produktionshastighed på op til 230 m pr. minut for M80 er der tale om et stykke flot udviklings-arbejde inden for falseudstyr. At udstyret også er forsynet med en brugervenlig touchskærm til indstilling, er i dag ikke usædvanligt, men ifølge oplysningerne fra MBO er der også her tale om ægte brugervenlighed. Alle kan hurtigt lære at betjene udstyret.

– Vi ser frem til at præsentere det danske marked for denne modulbase-rede falseløsning, fortæller Birte Hansen, salgsadministrationschef hos Müller Martini. Kundeunderlaget er stort, og netop fordi der er tale om et system, der kan opbygges efter kundens behov, kan vi tilpasse udstyret, så det matcher både de rigtig store og de mindre grafiske virksomheder, der har brug for at kunne arbejde med lommefals.

Småt, men godt vinder frem inde for efterbehandlingI takt med at kvaliteten på inhouse-publicering og mulighederne for inline færdiggørelse er steget, har efterspørgslen på udstyr til den sidste forædling af tryk-sagerne også ændret karakter. Hos Rich. Ebbesen oplever de en stigende interesse for enkle produktions-metoder, hvor kvaliteten stadig er i top, men hvor prisniveauet alligevel også er tilpasset disse oplag af mindre størrelser. Engelske Tech-ni-Fold er en aner-kendt virksomhed, der producerer bukkeudstyr. Bl.a. deres CreaseStream-system. – For blot et år siden var udbuddet af løsninger til bukkeopgaver begrænset. Det var vanskeligt at give kunderne en løsning inden for buk, der præcis matchede behovet. Hvis kunden ønskede en fuldautomatisk løsning, var vi reelt nødt til at tilbyde en maskine, der var ”oversized” og i de fleste tilfælde uden for virksomhedernes budgetter til den type opgaver, forklarer Henrik Andreasen fra Rich. Ebbesen. Tech-ni-Fold har fulgt markedets behov og har videreudviklet deres

”Horizons Smart-løsninger kan effektivisere bog- og brochure- produktionen” SØREN SCHMIDT, PITNEY BOWES DANMARK

Mini-serie, så selv den mindste maskine nu findes i tre CreaseStream-modeller (Standard, Quick og Auto), der tilgodeser de forskellige behov til en fornuftig pris. Henrik Andreasen forklarer, at de også oplever den samme tendens inden for andre produkter til efterbehandling såsom kacheringsmaskiner, skærema-skiner, limbindere med PUR-system og mange andre specialmaskiner. CreaseStream-produkterne er ud-viklet specielt med henblik på at passe ind i produktionsmiljøer i fx inhouse-printafdelinger, kopi- og printforretninger, fotobogsproduktioner, digitale produk-

En Horizon HOF400-løsning. HOF400 offline feederen er udviklet til såvel offset som digital produktion.

CP375 bukker og perforerer.

CP’eren kan bygges sammen med

CF’eren, således at der bukkes,

perforeres og falses i en proces.

WIRE-O · KACHERING · LAMINERING

DIN SAMARBEJDSPARTNERTIL EFTERBEHANDLING AF PRINT/TRYKSAGER

Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 755 888 · [email protected] · www.dk-laminering.dk

Wire-O · Kachering · Laminering

-dinsamarbejdspartnernårdetgælderefterbehandling aftryksager.

Vi er specialister i Wire-O,kacheringoglaminering– og forhandler bl.a. Wire-O maskiner, wire, lamineringslommer og folie.

Bog med skjult wire-o Blok Kalender


SALGSAFDELING

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

FAST LAVPRIS PÅ KVALITETS ROLL-UP

KUN FORHANDLERSALG / SLUTKUNDER HENVISES TIL VORES FORHANDLERE

Ditte Wandahl

Salg / Tilbud

Jesper Tellund

Salg / Tilbud

Bianca Langtved

Serviceopkald

Sean Jäpelt Holm

Salgsansvarlig

Ricki Nielsen

Produktionsansvarlig

[email protected] [email protected] [email protected]

MACRODOT A/S, GLARMESTERVEJ 24

DK-6710 ESBJERG V, TLF. 7027 0088 WWW.MACRODOT.DK

Montering på plader

Udskårne logoer

Pop-Out

Plakater

Etiketter

Streamers

Stickers

Magnetskilte

Messe vægge

Spændbanner

Udstillingssystemer

Storformatprint

Roll-up

Presenningsbanner

Facadebanner

Stofbanner

Stilladsbanner

Reklamemåtter

Dobbeltsidet banner

Vi tilbyder ...

... og meget mere

ROLL-UP SILVER85X200CM

FAST PRIS PR STKKR. 395,-UANSET ANTALEX MOMS, FRAGT & EMBALLAGE

NY FAST

LAVPRIS

Vi printer på (næsten) alt

PRISEN ER

INKL. SYSTEM,

PRINT & TASKE

tioner i små oplag, reklamebureauer og marketingafdelinger.

Bogløsninger til små og store oplagPitney Bowes i Danmark er klar med forskellige løsninger, der kan gøre pro-duktion af bøger, brochurer og lignende mere lønsomme. Det er produkter fra den japanske producent Horizon, de har i tankerne. Horizon har produceret efterbehand-lingsudstyr i mange år og er anerkendt for sin viden. SmartStacker er udviklet specielt til Indigo 10000. Senest har bl.a. HP gjort brug af Horizons know-how i forbin-delse med et samarbejde, hvor Horizon udviklede en SmartStacker specielt til HP Indigo 10000-printeren. Udstyret kan håndtere B2-formater og skære i op til 28 individuelle ark med syv skær i den ene retning og fire i den anden. Der er også udviklet en Finishing Line Control-ler (FLC) til kontrol af opsætningen og produktionen. Controlleren integreres fuldstændig med Indigoen, og der er tale om en fuldt automatiseret JDF-løsning. SmartStacker kan også kobles op i en inline-løsning med Horizons øvrige efterbehandlingsudstyr. Paul Jakobson fra Horizon Internatio-nal Marketing & Sales Support Europe fortæller, at SmartStacker p.t. er ude i en betaopstilling hos et tysk trykkeri med bl.a. kalender- og fotobogsproduktion. Smart Book Solution til book-of-one produktion. Denne løsning er et nyere produkt, som er designet til kontinuerlig kørsel i digitale printmiljøer. – Der udgives ikke færre titler, men bogoplagene falder, og vi oplever en større efterspørgsel – også på det dan-ske marked – efter effektive løsninger til oplag i mindre og helt små oplag, og her matcher Smart Book Solutions fra Horizon perfekt, fortæller Søren Schmidt fra Pitney Bowes. Smart Book Solution AF566 Digital forbereder bogblokke direkte fra rulle, der skæres op og kommer ud som komplette bogblokke, som indbindes og tilskæres med en tre-knivs-trimmer. Det hele i en

inline-proces med Indigoen. Den klarer uden stop forskellige opgaver med varia-ble oplag – helt ned til et oplag på bare et styk, men også op til større volumener. – Det er en løsning, der er uhyre velegnet til trykkerier med alle former for bogproduktion, siger Paul Jakobson. HOF 400 offline-feeder er udviklet til både offset og digitale miljøer. HOF 400 er en lynhurtig forsats-arkføder. Den kan tilsluttes såvel offset-produktion som digitalt udstyr. Og så er den hurtig: op til 35.000 A4-ark i timen og 25.000, hvis der køres med A3, når den arbejder i offsetmiljøet. – Ja, og arkfeederen er ikke bare hurtig, den er også stabil og klarer alle de krav, der stilles til sikker produktion af høj kvalitet, forklarer Paul Jakobson. HOF 400-feederen er hurtig, præcis og fleksibel. Løsningen matcher digitale produktioner som fx hæfter eller brochurer rigtig godt. – Det er en robust feeder, en ægte produktionsenhed, der bl.a. er god til at håndtere variable data, kommenterer Søren Schmidt. HOF 400 håndterer arkformater fra

203 x 203 mm til 356 x 610 mm og vægte fra 52 til 157 g med ubestrøget papir og 73 til 157 g, når der køres med bestrøget papir. Indstillingen sker fra en touch-skærm, og der kan lagres op til 200 job, som let kan kaldes op igen. Arkføderen kan kobles sammen med andet Horizon-udstyr til en komplet stitchline-løsning. Efterbehandlingsafdelingerne var for nogle år siden ikke det område, der blev investeret mest i. Men hvis effektiviteten og ikke mindst lønsomhe-den skal forbedres, er det nødvendigt at gennemtænke hele produktionsflo-wet, ellers opstår der flaskehalse. Ikke mindst i efterbehandlingen, hvor der i dag ofte er behov for at have udstyr, der matcher ikke bare opgaverne, men også et produktionsmiljø, der både er analogt og digitalt. Producenterne bliver gode til at aflæse markedets behov. Det ses bl.a. i Horizons nye SmartStacker udviklet specielt til HPs Indigo 10000 og i Tech-ni-Folds nye produkter i deres mini-serie.

Modular Folding Machine M80 fra MBO er som navnet antyder et modulbaseret system, der kan udvides og sammensættes på mange forskellige måder.

Birte Andersen og Jesper Andersen fra Müller Martini siger, at den nye lommefalser fra MBO er helt unik i den måde, løsningen kan modul-opbygges efter behov. Det er ikke set før, kommenterer Jesper Andersen.


SALGSAFDELING

RING FOR AT HØRE MERE

7027 0088

FAST LAVPRIS PÅ KVALITETS ROLL-UP

KUN FORHANDLERSALG / SLUTKUNDER HENVISES TIL VORES FORHANDLERE

Ditte Wandahl

Salg / Tilbud

Jesper Tellund

Salg / Tilbud

Bianca Langtved

Serviceopkald

Sean Jäpelt Holm

Salgsansvarlig

Ricki Nielsen

Produktionsansvarlig

[email protected] [email protected] [email protected]

MACRODOT A/S, GLARMESTERVEJ 24

DK-6710 ESBJERG V, TLF. 7027 0088 WWW.MACRODOT.DK

Montering på plader

Udskårne logoer

Pop-Out

Plakater

Etiketter

Streamers

Stickers

Magnetskilte

Messe vægge

Spændbanner

Udstillingssystemer

Storformatprint

Roll-up

Presenningsbanner

Facadebanner

Stofbanner

Stilladsbanner

Reklamemåtter

Dobbeltsidet banner

Vi tilbyder ...

... og meget mere

ROLL-UP SILVER85X200CM

FAST PRIS PR STKKR. 395,-UANSET ANTALEX MOMS, FRAGT & EMBALLAGE

NY FAST

LAVPRIS

Vi printer på (næsten) alt

PRISEN ER

INKL. SYSTEM,

PRINT & TASKE


TEKNIK: DISTRIBUTIONtekst & foto: LIS LYKKE ([email protected])

Lager og distribution er core business for Formula og det prissættes særskilt.

Et 30 år gammelt og betydningsfuldt forretnings-område for Formula

Hos Formula kan de opbevare 5.000 paller med kundernes varer.

Lager og distribution:


TEKNIK: DISTRIBUTIONtekst & foto: LIS LYKKE ([email protected])

Formula er i dag en kommunikationsvirksom-hed, hvor tryk er det vigtigste forretningsområde. Omkring 70 pct. af omsætningen relaterer sig på en eller anden måde til papir. De øvrige 30 pct. dækker virksomhedens andre forretningsområder, hvor lagring og distribution for kunderne udgør en væsentlig andel. Formula beskæftiger 132 personer. Produktio-nen er i dag samlet i Vivild. Hovedkontoret ligger i Måløv nord for København, og endvidere er der salgskontor i Aalborg. Primo oktober tiltrådte Mor-ten Thopholm som ny adm. direktør i forbindelse med, at virksomhedens ejer Bjarne Skyum valgte at koncentrere sig om posten som formand for bestyrelsen.

Distribution – et mangeårigt forretningsområdeFormula har arbejdet med lagerhold og distribution for deres kunder i mere end 30 år. Det startede tilbage i tiden, hvor der blev trykt mange formularer og forskellige værdipapirer. Store oplag var ensbetydende med lavere stykpriser. Det var derfor helt naturligt, at kunderne bestilte ganske store volumener – så store at de rent faktisk havde problemer med selv at stå for opbevaringen. – Det kræver også de rigtige faciliteter at opbevare tryksager i længere tid, bl.a. skal luftfugtigheden være i orden, fortæller Morten Thopholm. – Og så skal sikkerheden kunne dokumenteres, når der arbejdes med værdidokumenter, og logi-stikken skal håndteres professionelt. Ellers bliver opgaven uoverskuelig og for omkostningstung.

Tilbyder også lagerplads for andre leverandørers produkterI dag råder Formula over lagerplads til 5.000 paller til kundernes produkter. Men Merethe Skyum, Formulas marketingchef, kan fortælle, at der altid har været et stort lagerhold for kunderne. – Tilbage i midtfirserne lagrede vi fx samtlige tryksager, inklusive emner, som var produceret hos andre trykkerier, for et større benzinsel-skab. Og så kunne de enkelte tankstationer selv bestille varer direkte hos os. Vi sørgede så for distribution med mere. Lageret kunne dengang, og kan det fortsat, styres helt ned til det enkelte produkt med den nødvendige sikkerhed, fortæller Merethe Skyum. – Ja, vi er stærke på hele lager- og distributions-området. Det er ikke bare noget, vi tilbyder som en ekstra service. Det er et forretningsområde, og derfor prissætter vi det også særskilt til kunderne, supplerer Morten Thopholm.

Ressourcer til komplekse kundetilpassede opgaverOverblikket og styringen af lageret og distribu-tionen er i dag helt digital. Formula har omkring syv-otte medarbejdere beskæftiget på dette område, heraf fire personer fra it-afdelingen, som er fast beskæftiget med at udvikle pro-grammerne, således at færrest manuelle hænder skal ind over opgaverne samt udvikle kundetil-passede løsninger. – Vi tilbyder jo ikke kun lagring og distribution. Vi kan håndtere hele kampagnestyringen. Vi møder kunderne, der hvor kunderne har behov. Og hvis opgaven kræver løbende tiltryk af fortrykte papirer og udsendelse af budskaber, som også omfatter gimmicks eller relevante profileringsemner, så klarer vi det sikkert og effektivt. Vi har de nødvendige ressourcer til at udvikle og styre kundetilpassede opgaver, fortæller Morten Thopholm.

”Lager og distribution er ikke bare no-get, vi tilbyder som en ekstra service. Det er et forretnings-område, og vi prissætter det særskilt til kunderne”MORTEN THOPHOLM ADM. DIREKTØR, FORMULA


muligheder. Vi påtager os ikke bare en opgave, vi rådgiver og hjælper kunden med at finde de rigtige løsninger. Det er en naturlig følge af at tilbyde lagring og distribution, uddyber MortenThopholm.

Onlinemuligheder er god kundeserviceFormula har et onlinesystem, hvor kunderne selv kan bestille varer. Det kan sammenlignes med bankernes online-bankløsninger, forklarer Morten Thopholm. – Alle hverdagsaktiviteter kan kunderne selv foretage, når det passer dem – helt uden ventetid og med adgang til alle nødvendige informationer som fx historik og lagerbeholdning. Men hvis de har mere komplekse bestillinger eller nye opgaver, så tager vi en personlig kontakt. Og kunder, der foretrækker at ringe til os med de almindelige bestillinger, er også velkomne. Men vi vil dog ikke lægge skjul på, at det er vores vision, at flest mulige henvendelser på dette område sker via onlinesystemet. Brugerfladen skal være let til-gængelig og indholdsmængden så omfattende og relevant, at onlinemediet bliver kundernes fore-trukne mulighed. Det sikrer effektivitet og sikker-hed hos os og er god service over for kunderne, der får bedre overblik og lettere tilgang til selv at bestemme over, hvornår de vil foretage en opgave, slutter Morten Thopholm vores samtale om lagring og distribution som forretningsområde.

– En trykt kampagne kan også kombineres med digitale løsninger. Og vi kan også udsende via sociale medier. Vi er stærke, fordi vi har vores egen it-afdeling og hurtigt kan sætte det nød-vendige hold til den aktuelle opgave, fortsætter Morten Thopholm. – At arbejde med lagring og distribution for kunderne betyder også, at vi tilbyder at håndtere en kampagne helt til dørs, inklusive arbejdet med eventuelle responsopgaver. Vi modtager og samler indkomne svar både i form af fysiske svarkort og digitale, og sammenstiller det i rapporter til kunderne. Merethe Skyum indskyder: – At gå fra at være trykkeri til at være en kommunikationsvirksomhed er ensbetydende med, at virksomheden skal råde over de nødvendige faglige ressourcer, fx en kom-petent it-afdeling. – Ja, og ikke kun på it-siden. Vi har brug for mange forskellige specialister. For mange kunder er vi en convenience-leverandør. De giver os hele opgaven. Det sparer dem for arbejdet med at finde forskellige leverandører og få det hele til at spille sammen. Fx beder mange kunder os også om at finde, bestille og lagre alle deres profileringsma-terialer. Hertil bruger vi også forskellige samar-bejdspartnere, men vi har også to personer, der udelukkende beskæftiger sig med dette område og holder sig på forkant med, hvad der er af nye

Både Merethe Skyum og Morten Thopholm ser Formula som en stærk partner for kunderne, når det drejer sig om at styre deres lager og distribu-tion af tryksager, profileringsmaterialer med mere – også fra andre leverandører. Og sikkerheden er i top. Det har været et vigtigt element helt tilbage fra tiden, hvor der blev produceret mange formularer og sikkerhedspapirer.

Mange opgaver er direct mail-kampagner, hvor der evt. ligger fortrykte materialer på lager, som tiltrykkes og distribueres efter behov.

Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge A/S

er nu konkurrencedygtigepå alle parametre!

Til den nyindrettede digitale afdelinghar de valgt Stitchliner 5500 til hæftefremstilling.

Den lever op til kravet om hurtige omstillinger, fleksibilitet,stor brugervenlighed og leverer produkter i højeste kvalitet

Med Foliant dobbelt kacheringsmaskine, Horizon automatisk falsemaskine ogHorizon CRF 362 bukkestreg/fals i samme gennemløb - som der blev investeret i ved samme lejlighed,

er Prinfo Holbæk- Hedehusene- Køge A/S nu særdeles konkurrencedygtige på alle fronter.

Vi siger herfra stort tillykke!

www.pitneybowes.dk / E-mail: [email protected]

ANN_AGI_DK_261113_Annonse_AGI_DK 26.11.13 10:58 Side 1

Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge A/S

er nu konkurrencedygtigepå alle parametre!

Til den nyindrettede digitale afdelinghar de valgt Stitchliner 5500 til hæftefremstilling.

Den lever op til kravet om hurtige omstillinger, fleksibilitet,stor brugervenlighed og leverer produkter i højeste kvalitet

Med Foliant dobbelt kacheringsmaskine, Horizon automatisk falsemaskine ogHorizon CRF 362 bukkestreg/fals i samme gennemløb - som der blev investeret i ved samme lejlighed,

er Prinfo Holbæk- Hedehusene- Køge A/S nu særdeles konkurrencedygtige på alle fronter.

Vi siger herfra stort tillykke!

www.pitneybowes.dk / E-mail: [email protected]

ANN_AGI_DK_261113_Annonse_AGI_DK 26.11.13 10:58 Side 1


EUROPEAN LEADERSHIP, BARCELONA 2014tekst: PETER OLLÉN ([email protected]) foto: PETER OLLÉN OG KONICA MINOLTA

Konica Minolta styrker sin position Ny platform fra Konica Minolta kommer til foråret. Aftryk har været til Konica Minoltas store European Leadship-event i Barcelona.

Konica Minoltas store mærker inden for high-volume printere 6000- og 7000-serierne har tidligere fået to opdateringer, men nu er det slut. Til februar lanceres en nyudviklet platform, hvor fokus er lagt på en helt ny toner, højere driftsikkerhed og mere ensartet kvalitet. Når c1060 og c1070 nu endelig bliver præsenteret, så er det med den nye toner, som smelter ved lavere temperatur. Så disse 60- og 70-siders printere kan altså køre med mere varmefølsomme materialer som plast og følsomme papirkvaliteter. Temperaturen kan reguleres. Hvis den øges, får du et mere glansfuldt tryk. Mindskes den, bliver trykket lidt mere mat.


EUROPEAN LEADERSHIP, BARCELONA 2014tekst: PETER OLLÉN ([email protected]) foto: PETER OLLÉN OG KONICA MINOLTA

– Men vi ville mere end det. Frem for alt har vi set på miljøbelastningen, fortæller koncernchef Masatoshi Mat-suzaki. – Vi ville også reducere vægten og opnå mindre CO2-udslip fra maskinen. Faktum er, at Konica Minolta i 2015 skal have reduceret sin miljøbelastning med 80 pct. sammenlignet med 2005. I et år har vi været optaget i Dow Jones Sustainable Index, hvor kun de bedste virksomheder i verden inden for hver sit felt deltager. At være optaget i det indeks indebærer tilgang til aktiekapital fra fonde, der stiller etiske krav til sine investeringer. – Konica Minolta har en CSR-strategi, som går helt frem til 2050. Vi ser den strategi som et vigtigt punkt, når vi ikke bare vil handle med vores kernekunde-underlag – små og mellemstore virksom-heder – men også vil levere til koncer-nerne. CSR står for Corporate Social Responsibility og handler både om miljø-belastning, og om hvordan man agerer over for sine ansatte og omverdenen. Et eksempel på reduceret miljøpåvirkning er, at plastskallerne nu produceres i gen-brugsplast. Nordmanden Rolf Gunnar Solhaug er involveret i dette projekt: – Vi blander PET og polykarbonat i en speciel proces og får et brandhæm-mende materiale. Vi fremstiller også tastaturerne i bioplast – men det er dyrt, så det bliver kun på små flader.

Der kommer mereAllerede på Print-messen i Kista i Sve-rige tilbage i februar måned i år begynd-te Konica Minolta at tage mod ordrer på de nye c1060 og c1070. Siden har der været flere forsinkelser – noget, som naturligvis har været frustrerende. Men i midten af november udskibes de første maskiner fra Japan, og seks uger senere er de i Europa. Maskinerne vil være klar til at blive installeret hos kunderne i begyndelsen af det nye år. Inden sommeren 2014 skal alle forudbestilte maskiner være leveret.

Men allerede til april kommer der yderligere en produktionsmaskine fra Konica Minolta. Det er 1100, som blev vist på drupa sidste år i en proto-udgave. Den er en videreudvikling af 8000-platformen, der blev lanceret for tre år siden. I forbindelse med videreud-viklingen øges hastigheden med 25 pct. til 100 sider pr. minut. I Europa sælges der fem gange så mange af den mindre model, men for trykkerier med større volumenopgaver er 8000 eller efterfølgeren 1100 en nødven-dighed. Denne maskine er et flagskib, som henvender sig til kunder med store oplag hver måned og med behov for at kunne anvende mange forskellige materialer. Mens de gamle 6000 i et livsforløb kunne køre omkring seks mio. tryk (gen-nemsnitlig 125.000 klik pr. måned i fire år), så er 1100 konstrueret til at kunne klare det tidobbelte. Prisen på 1100 er tilmed – i kraft af den nye konstruktion og den nye toner – blevet sænket i forhold til 8000. Hidtil har udstyret været udrustet med to fusere – en til lavere gramvægte og en til kraftige-re materialer. Derved har man sparet den lange procestid, der normalt er i printere, når der hoppes mellem forskellige gram-vægte. Men da den nye toner brænder fast ved lavere temperaturer, er det nok med en fuser. Maskinomkostningerne reduceres samtidig, som behovet for service bliver mindre, da fusere både er dyre og følsomme maskindele i printere. 1100 er også en printer, hvor du kan få kontrakt på, at kvaliteten er bedre end i offsetstandarden ISO 12647, som mange trykkerier efterstræber.

Fokus på softwareSelv om Konica Minolta fortsat oplever vækst, når det drejer sig om salg af maskiner, så begynder virksomheden at fokusere mere på sine andre ydelser. Da de senest præsenterede de nye maskiner på et Europa-event, var der afsat et større areal til at præsentere nye, smarte programmer, end der var til printerne.


Et produkt, som Aftryks udsendte fandt særligt fascinerende, var et pro-gram til evalueringsskemaer. Hvis man fx på en konference vil printe 500 spørge-skemaer, hvor deltagerne skal afkrydse deres synspunkter på forskellige pro-grampunkter, så kan man efterfølgende bare indscanne alle skemaerne og straks få en rapport. Et andet produkt er Best Payment til kunder i copyshops, hoteller, sygehuse, højskoler med flere. Når man tjekker ind, kan man få sit kort koblet op til deres printere. Printeren har sin egen ip-adresse, og man kan sende print til udskrift fra sit værelse. Disse lagres i maskinen, indtil man kommer hen til den og scanner værelses- eller kreditkortet. Så printes de bestilte sider med det samme.

Server- eller cloudbaseretMange af de nye programmer, som nu udvikles af eller for Konica Minolta, er cloudbaserede. De to ovenstående er dog baseret på programmer, som downloades til egen server og dernæst til soft- og hardware. Et program, som er cloudbaseret, er Universal Terminal. Programmet kan koble et stort antal printere sammen – uanset fabrikat. Workflowet kan hele tiden optimeres, således at fx farveud-skrifter styres til en printer, udskrifter over et bestemt antal sider til en anden printer osv. – Vi går fra blot at sælge printere til at formidle cloudløsninger, sikkerhed og koblinger til smartphones, siger Europa-chefen Ken Osuga.

Han fortæller også, at Europa med en omsætning, der svarer til cirka 17 mia. kr., nu er det vigtigste marked for Konica Minolta. – Vi er vokset med 16 pct. årligt gen-nem de seneste år. Digitaltryk vokser med fire pct. årligt. Vores vision for 2018 er, at printerne skal fortsætte væksten, men alligevel udgøre en proportionelt mindre andel af vores omsætning. I stedet er det services, der skal tegne sig for en stadig større del af omsætningen.

B2-maskine begynder at blive solgt til foråret– B2-printeren KM1, som er en 4+4 far-vers printer med UV-blæk, der er udviklet i samarbejde med Komori, vil kunne leveres til de første europæiske kunder efter Ipex til foråret 2014. Et år senere vil den kunne leveres i større antal. – På officesiden ser vi nærmest en eksplosion af nye løsninger. Vi har nu systemer, som hjælper med at finde et dokument, vi håndterer outsourcing og vi kan automatisere tilgangen til papir og vedligeholdelse, således at kunden aldrig oplever andet, end at alt fungerer. Afslutningsvis fortæller Ken Osuga, at der som tidligere nævnt i denne artikel findes en ny retning hos Konica Minolta: Man vil ind i de store koncerner. – Hovedkundegruppen vil også i fremtiden være en lille eller mellemstor virksomhed, men vi vil også få flere store kunder. Og vores forhandlere kan nu også sælge Google Apps og MS Office 365.

Konica Minoltas Europachef Ken Osuga forklarer, at Europa med en omsætning svarende til 17 mia. kr. nu er koncernens vigtigste marked.

Ved at sammenkoble to 125-siders sort/hvide printere fås en maskine, der kan producere 250 sider i minuttet. Enheden, som vender arket, kan endda også kobles til andre maskiner, så måske får vi en dag en 200- siders farveprinter.

Services er nu et fokusområde hos Konica Minolta. Her er det et program, der håndterer spørge-skemaer, indscanner svarene og straks udarbejder en rapport.

Her er en smart løsning til hoteller, copyshops med flere. Indlæs værelseskortet – eller dit kreditkort – og få tilgang til at printe via Wi-Fi.

”Vi går fra blot at sælge printere til at formidle cloudløsninger, sikkerhed og koblinger til smartphones” KEN OSUKA, EUROPACHEF, KONICA MINOLTA

Vil I også have merværdi for lønkronerne ved at fl ytte til en stor rammeordning og samtidig få skræddersyet pensionsordningen til den enkelte medarbejders behov? Så ring til Nordea Liv & Pension på 70 33 99 99 og hør om din virksomheds muligheder hos os.

Får I nok ud af jeres fi rmapension?


TEST: RISO COMCOLOR 9150 tekst og foto: PAUL LINDSTRÖM ([email protected])

RISO ComColor 9150 bliver primært markedsført over for kontorsegmentet og inhouse-printcentre, men den har kræfter til mere.

Med en hastighed på 150 enkeltsider i minuttet leverer den en kvalitet på linje med eller endda over lito-offset på ubestrøget papir.


Verdens hurtigste ark-farveprinter

TEST

RISO ComColor 9150 bliver markedsført som verdens hurtigste ark-farveprinter og bør derfor ses som en seriøs udfordrer til de måske bedre kendte spillere på markedet inden for dette område. Men eftersom RISO er en smule ydmyge i deres præsentation af printeren og ikke fokuserer på high-end volume-markedet, holder de så også, hvad de lover. Printeren bliver primært solgt til kontorsegmentet eller til inhouse-printcentre, men printeren vil nok også finde vej til de digitale printvirksomheder. For som testen viser, leverer denne printer en farveskala og en billedkvalitet på niveau eller over niveauet for lito-offset på ubestrøget papir. Og hastigheden? Den ligger på imponerende 150 enkeltsider pr. minut! RISO ComColor 9150 er meget kompakt takket være det enkle papirsystem og slanke design. Printeren er inkjetbaseret og er ikke en tonermaskine. Dette er både hemmeligheden bag hastigheden og det lave strømforbrug. Papiret er afkølet, når det kommer ud, og blækket er tørt med det samme på grund af det oliebaserede pigmentblæk. Der er ikke behov for specielt papir som til de fleste andre tør- og vandbaserede inkjetblæk, og en anden fordel med det oliebaserede pigmentblæk er, at billedet ikke ”smelter” ved kontakt med vand eller fugt. Takket være det kompakte design kan CO2-aftrykket holdes på et lavt niveau, selv hvis der tilføjes ekstra udstyr til ComColor 9150 som fx hæftning, stansning, foldning eller indbinding. En anden mulighed er en High-capacity føder, som kan loades med op til 4.000 ark og efterfyldes uden at afbryde printjobbet. Der er også en High-capacity stabler, som kan matche føderen. Der er endvidere mulig-hed for at installere en scanner på printeren, som gør den til en farvekopimaskine eller en Multi Function Printer (MFP).

En hurtig printer med flot kvalitet Den er udviklet til kontormarkedet, men vil nok hurtigt finde vej ind i de professionelle digitale printvirksomheder.


TEST: RISO COMCOLOR 9150 tekst og foto: PAUL LINDSTRÖM ([email protected])

ComColor 9150 kan printe A4 eller A3, når den fødes fra den nederste papirskuffe, eller op til 314 x 548 mm fra stan-dardskuffen. Papiret kan være fra 46 g til 210 g (ubestrøget) fra standardskuffen og mellem 52 og 104 g fra den nederste skuffe. Opløsningen er 300 x 300 dpi med et output-mode i 300 x 600 dpi. Printhovederne kan printe med otte gråtoner og arbejder i henhold til Piezo-teknologien. RISO tilbyder tre forskellige output-drivers, RIPs. Den første benytter kun printer-driver-funktionen og GDI (Graphic Device Interface), hvilket vil være tilstrækkeligt for mange brugere til opgaver som fx brochureprint, FM-raster med mere. Den anden output-driver er til Postscript RIT, og her er der faktisk tale om to versioner, enten basismodellen ComColor Express IS 950 C, eller den større og mere kraftfulde IS 1000C med funktioner til formularer og variable data inklusive support til PPML (Personalized Print Markup Language). Den tredje driver er en IPDS (Intelligent Printer Data Stream) printcontroller med support til IBM AFP (page description language). Denne benyttes typisk til produktion af variable data inklusive transaktionsprint, som skal integreres med virksomhedens forretningssystem.

Sådan foretog vi testenNår vi tester digitale printere, undersøger vi i alt seks punkter, med reference – hvis det er muligt – til etablerede ISO-standar-der. Første punkt er, om farveskalaen er tilfredsstillende, og da der ikke findes en ISO-standard for digital print, sammenligner vi med 12647-2-standarden for lito-offset. Vi måler farve-skalaen ved at lave en standard CMYK ICC-profil fra et IT-8 datakort. Dette gør vi ved at benytte et X-Rite i1Pro spektro-fotometer og professionelt profil-program. Profilen analyseres med Chromix ColorThink Pro-programmet for at finde et tal for det totale antal af diskrete farver indeholdt i farveskalaen. Vi definerer diskrete farver som separerede af en ∆E-værdi på en, idet vi bruger CIELab farverum som reference. Det andet punkt er opløsningen. Vi kalder det printsyste-mets opløsningsevne, og den er ofte forskellig fra den angivne opløsning i de tekniske specifikationer. Opløsningsevnen er en kombination af printhovedernes opløsning, dråbestørrelse (eller

tonerpartikelstørrelse) og mekanisk præcision, når printhove-derne bevæges over mediet. Til at måle opløsningen undersø-ger vi et testprint med liniepar-kortet under et digitalt mikro-skop. Vi vil finde det punkt, hvor linieparrene ikke længere kan adskilles. Endvidere printer vi tekst, både positiv og negativ, med en lille font (ned til fire punkter). Det er en anden måde at vurdere systemets opløsningsevne i praktisk anvendelse. Tredje punkt er at evaluere, hvor ens printet er hen over papirets overflade. Vi tager fem målinger af fuld tone cyan og bruger så programmet SpectroShop til at sammenligne farve-afvigelsen mellem første print og de øvrige fire. Som målepunkt bruger vi 2,5 ∆E, det er samme værdi, som er foreslået i ISO 12647-2-standarden, når der printes med spotfarver. Det fjerde punkt er at kontrollere farvevariationen i et printjob. Her printer vi et oplag på 250 styk og tager hvert 25. eksemplar fra inklusive det første. Vi bruger det midterste eksemplar som reference og sammenligner farverne med de andre printprøver. Også her benytter vi ISO 12647-2-trykstan-darder til at måle og bestemmer en maksimal variation til fire ∆E. Femte punkt er hastigheden. Der printes med maksimum hastighed i mindst to minutter, og det opnåede antal print sammenholdes med den oplyste hastighed pr. minut. Sidst men ikke mindst kontrollerer vi registreringen mellem for- og bagside i duplex-mode. Heller ikke her er der en direkte ISO standard-reference, men vi bruger postpress-standarden ISO 11800 som vejledning, og tolerancen bliver ofte defineret til at være mellem +/- en mm.

Resultater opgjort i talEftersom RISO ComColor 9150 kun printer på ubestrøget papir, sammenligner vi farveskalaen med den tilsvarende for offset på ubestrøget papir. Her er farveskalaen omkring 172.000 farver, når der benyttes standard ICC-profiler baseret på FOGRA 27 datasættet. Med 9150 opnåede vi 187.000 farver, så den har faktisk en lidt større farveskala end offset. Opløsningsevnen, hvor linjeparrene kunne ses, var 300 dpi, præcis svarende til angivelsen i de tekniske specifikationer.

Den nye RISO ComColor 9150 er en 150 sider pr. minut inkjetbaseret digitial farveprinter, som printer op til 340 x 550 mm papirstørrelse fra standardskuffen. Farveskalaen og billedkvaliteten svarer til offset på ubestrøget papir.

ComColor 9150 gengav fint tekst i fire punkter, specielt sort på hvid baggrund.

Den negative hvide på sort baggrund blev lidt ”tynd”. Her vises et eksempel, som er undersøgt med et digitalt mikroskop, der

forstørrer omkring 500 gange.

I opløsningstesten viste RISO ComColor 9150

identificerbare linjepar op til 300 dpi både

horisontalt og vertikalt. Her ses et eksempel,

som ses ved hjælp af et digitalt mikroskop

med omkring 500 gange forstørrelse.


Lille tekst var tydeligt gengivet ned til fire punkter for den positive gengivelse. Også den negative var ok, men her var den hvide tekst dog en anelse tilstoppet af de omgivne sorte arealer, men dog stadig læsbar. Med hensyn til ensartetheden viste ComColor 9150 en maksimal afgivelse hen over siden på 1,0 ∆E (og et gennem-snit på 0,4 ∆E). En farveafvigelse under ∆E 1 er umulig for det menneskelige øje at se, så resultatet for 9150 må siges at være mere end tilfredsstillende. Hvad med variationer? Ja, her overraskede 9150 os måske endnu mere. Farvevariationen i printjobbet var på maksimum 1,2 ∆E (og gennemsnit var 0,5 ∆E, som igen må siges at være meget godt), altså en ganske lille variation. Den er godt under 4 ∆E. Og tæt på 1 ∆E, som ikke kan opfattes af det menne-skelige øje. Med hensyn til hastighed opnåede vi med ComColor 9150 at producere nøjagtig 150 sider pr. minut, præcis som skrevet i specifikationerne. Endelig målte vi registeringen i duplex-mode til at være tilfredsstillende, nemlig under +/- en mm i gennemsnit på papi-rets fire hjørner.

KonklusionerDen oliebaserede pigmenterede blæk i kombination med ægte 300 dpi output med otte gråtoner tilbyder både en fin farve-skala og en glat farvegengivelse. Hvor 300 dpi vil opfattes som en lidt for lav opløsning på en tonerbaseret printer (ingen grå-toner), opnår RISO en noget overraskende god billedkvalitet

med ComColor 9150, specielt ved hjælp af den nye trykfarve-formulering, som kaldes X1, der har reduceret gennemsigtighed og har forbedret den sorte farves tæthed. Som det kan ses på vores side, fremstår tekst i fire punkter skarpt og tydeligt. Og RISO leverer nøjagtig, hvad de lover – den oplyste opløsning er også opløsningsevnen, som er printhovedernes opløsning. Det må betyde, at dråbestørrelsen kommer med høj præcision og fungerer fint med papiret. Så er der slet ikke plads til forbedringer med al den megen ros? Der er faktisk ingen særlige punkter, hvor vi kan se se-riøse begrænsninger. Der er en til tre mm hvid kant på papiret, men det gælder for de fleste digitale printere. For opgaver, hvor der køres med ”bleeds,” er det nødvendigt at anvende større papirformater, og til brochurer og bøger med mange sider er det nødvendigt at trimme krybningen, men heller ikke dette er noget unikt for ComColor 9150. Alt dette betyder, at til de fleste typer af printproduktion er RISO ComColor en hurtig, relativt billig og ikke mindst økono-misk printer, der kører med en billedkvalitet på niveau med konventionelt offset på ubestrøget papir. RISO estimerer, at om-kostningerne til den oliebaserede blæk er omkring halvdelen af omkostningerne til de fleste tonerbaserede systemer i UK, så det vil have en stor indflydelse på de totale printomkostninger. Det relativt lave strømforbrug, som af RISO angives til at være 0,15 Wh pr. side, vil også have betydning for det favorable omkostningsniveau. Og så er der også et lavt CO2 -udslip. Vi er imponerede!

Tekniske specifikationer, opsummeringForhandler Model Inkset Max media str Opløsning (dpi) Max hastighed (spm)

RISO ComColor 9150 CMYK A3 (bakke) 300x300 150

(Oliebaseret pigment) 340x550 mm (i alt 300x600) (A4 enkeltside)

Når der måles i fem testprint med farven Cyan henover et A3-ark, er ensartet-heden i blækkets tæthed fin. Vi benyttede 2,5 ∆E, som foreslået i ISO 12647-2 standarden, når der printes spotfarver. Enhver farveafgivelse lavere end 1 ∆E er usynlig for det menneskelige øje. Det første eksempel sammenlignes med sig selv, så det vil ikke vise nogen farveafvigelse.

Når farven kontrolleres for hver 25 print i et oplag på 250, er farvevariationen imponerende lille. Vi brugte 4 ∆E som tolerance, som foreslået i ISO 12647-2 standarden. Enhver farveafvigelse mindre end 1 ∆E er usynlig for det men-neskelige øje. Det midterste testprint, nr. seks, sammenlignes med sig selv, og viser derfor ingen afvigelse.

2,5

2

1,5

1

0,5

0

∆E

Measurement1 2 3 4 5

4

3

2

1

∆E

Measurement1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11


www.stenarecycling.dk

Kemikalier, spildolie, batterier, lak og lim – det gør ingen forskel. Vi kan håndtere og genvinde det hele (og mere til).

Mange kunder ved ikke, at vi i Stena Recycling kan håndtere alle de affaldstyper, der er at fi nde i en virksomhed, herunder også farligt affald.

Når man arbejder i den grafi ske branche kan der være brug af fl ere forskellige typer miljøfarligt affald, som kræver en helt spe-ciel håndtering efter endt brug. Derfor bør i kontakte en konsu-

lent, som kan rådgive jeres virksomhed omkring, hvad der er det bedste for netop jer.

Hos Stena Recycling har vi konsulenter, som er specialiserede i atrådgive og følge aftalerne til dørs, så man som virksomhed føler sig godt klædt på. Ikke mindst er I sikre på, at vi lever op til og overholder de krav, myndighederne har fastsat på området.

Det er enkelt, trygt og klar tale for alle – så kontakt Stena Recycling og hør nærmere på 56 67 92 00.

VI SØGER ALTID KUNDER MED DEN RETTE KEMI

Dine gamle

kemikalier kan

genvindes!

PERSONLIG

KVALITET

Se beviset - omkostningsfrit.Digitalt�betyder�fl�eksibilitet.�Bærekraftig�og�lønsomt.�Forestil�dig�personaliserede�

etiketter�af�høj�kvalitet�med�mange�muligheder�for�substrater.�Du�må�se�det�for�at�

tro�det.�Lad�os�vise�dig�det.�Bestil�og�modtag�prøver�på�dine�egne�personaliserede�

digitale�etiketter�fra�Xeikon�–�helt�uden�omkostninger.

VIL�DIGITAL ETIKETPRODUKTIONFUNGERE�FOR�DIG?

seetheproof.com Upload�dit�design�–�og�få�dine�digitale�etiketter�helt�gratis!


ERHVERVSJURAtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: SCANPIX

For Papiruld Danmark fra Hillerød viste det sig at være en kortvarig fornøjelse at lune sig med klima- og sundhedsfordele uden at have dokumentationen i orden. Giganten Rockwool A/S trak opkom-lingen i Sø- og Handelsretten, og nu står Papiruld helt ude i kulden og må hverken markedsføre sit produkt som miljørig-tigt, uden sundhedsrisici eller lige så brandhæmmende som stenuld. Papiruld mener imidlertid, at dommen er ”ind-

lysende” forkert, og virksomheden har derfor valgt at anke sagen til Højesteret. – Den nye dom viser, hvordan dom-stolene ser på den måde, virksomhe-derne markedsfører sig. Retten frem-hæver, at kravene er skærpede inden for teknisk komplicerede produkter og produkter, der kan påvirke sundheden hos mennesker. Derudover understre-ges det, at miljømæssige anprisninger skal tage udgangspunkt i den aktuelle

Det kræver et stort stykke dokumentationsarbejde, hvis virksomheder skal markedsføre sig på miljø-mæssige fordele.

Grønne idéer er ikke nok


ERHVERVSJURAtekst: JEPPE LYKKE HANSEN ([email protected]) foto: SCANPIX

situation og løbende tilpasses, lyder det fra erhvervsadvokat i GA Jens Borring, der dog tager forbehold for, at Højesteret kan komme frem til en anden konklusion end Sø- og Handelsretten. – Papiruld har ikke opfyldt kravene. Dommeren siger, at de har været unuan-cerede og uklare, har manglet objektiv dokumentation for deres påstand, og der er meget usikkerhed omkring deres beregning af CO2-udslip, uddyber Jens Borring. Det er med andre ord ikke bare nok, at der ligger en grøn idé bag. Jo vanske-ligere produktets miljøfordele er at gen-nemskue, desto større bliver kravene til dokumentationen. Og dokumentationen skal oven i købet hele tiden vedligeholdes.

Krav til grøn markedsføringHvis Højesteret ikke kommer frem til en anden konklusion end Sø- og Handels-retten, der også dømte Papiruld til at betale 72.000 kr. i sagsomkostninger, mister Papiruld muligheden for at mar-kedsføre sig som miljøvenlige. En mulig bøde på 250.000 kr. undgik Papiruld, fordi der var overskredet en tidsfrist i sagen. Men intet er endeligt afgjort, før Højesteret har talt, og Papirulds adm. direktør Claus Skov er overbevist om, at sagen falder ud til deres fordel. – Det er helt usandsynligt, at Højeste-ret går os imod. Det er indlysende klart, at de ting, vi nævner i vores markeds-føring, er ganske godt belyst. Det er mange år siden, at man fandt ud af, at vand løber nedad, men det gør det altså stadigvæk. Mursten og træ har man brugt i hundredevis af år, og deres egenskaber kender man også, siger han. Samtidig understreger han, at den do-kumentation, de har brugt, stammer fra offentlige institutter, men at retten ønsker dokumentation af nyere dato. Claus Skov er enig i, at det er vigtigt med skrappe krav til grøn markedsfø-ring for at sikre mod såkaldt greenwas-hing, hvor virksomheder sælger deres produkter på miljøanprisninger, der ikke holder stik. Han er bare ikke enig i, at deres produkt ikke har været godt nok dokumenteret. – Det er godt, at Forbrugerombuds-manden sikrer, at de, der siger, at de leverer noget grønt, også gør det. Det er helt klart, at der er fordele ved overskuds-aviser som isolering. Prøv at tage en sten i hånden og få den til at smelte. Tag så

en avis i hånden og riv den i stykker. Der er en kæmpe forskel på at bearbejde det ene materiale frem for det andet.

Sten, saks, papirSiden Papiruld gik ind på markedet, har virksomheden med stor succes slået på de miljømæssige fordele, som de mener, at der var ved deres produkt. Med en årlig global omsætning på 27 mio. kr. er Rockwool med en omsætning på 14 mia. kr. dog fortsat ca. 518 gange større. – At man så som verdens største pro-ducent af stenuld føler sig trådt på af et firma så lille som vores, så går man ikke i store sko, lyder det fra Claus Skov. Det ændrer imidlertid ikke på kravene til dokumentationen, understreger Jens Borring. – Papiruld har ført sig frem som et grønt alternativ til Rockwool, der har været på markedet i mange år. Og den markedsføring, mente Rockwool, var uretmæssig, og det har de så fået ret i. Papiruld har erobret en god position med deres markedsføring, men den var altså ulovlig i forhold til markeds-føringslovens bestemmelser § 1, 3 og 5. Dommen forrykker som sådan ikke det faktum, at Papiruld Danmark har haft en kæmpesucces. De har bare ikke haft dokumentationen i orden, siger Jens Borring. Udsagn skal kunne underbygges Dommen i Sø- og Handelsretten er klar. Den siger bl.a., at "samlet gøres det gældende, at Papirulds markedsføring er egnet til at vildlede forbrugerne". Dom-men angriber også udsagn som ”miljø-isolering, miljøvenlig, bæredygtig og grønne job" for ikke at være entydige. – Sø- og Handelsretten slår helt ordret fast, at udsagn skal være klare, sande, konkrete og ikke vildledende og skal kunne underbygges af dokumenta-tion fra en uvildig sagkyndig. Så der er altså noget at leve op til, forklarer Jens Borring. Konkret lyder Jens Borrings anbefa-ling, at virksomhederne søger professionel hjælp, så de kan sikre, at de overholder kravene i deres markedsføring. Det kan enten ske hos ham eller hos GA’s miljøafdeling, hvor konsulenterne dagligt arbejder med de her problemstillinger. – Det er ikke nok med almindelige betragtninger om et produkts tilsynela-dende fordele, slutter Jens Borring.

Hos Papiruld mener de, at miljøgevinsterne er indlysende, men Sø- og Handelsretten krævede klar dokumentation. Nu afventer

sagen en endelig afgørelse i Højesteret.

”Papiruld har ført sig frem som et grønt alternativ til Rockwool”JENS BORRING, ERHVERVSADVOKAT I GA


KOMMENTARtekst: CARSTEN BØG ([email protected]) foto: SKOVDAL & SKOVDAL

MIL

JØ

CARSTEN BØGer uddannet cand. techn. soc. og er afdelingschef for miljø- og konsulent-afdelingen i GA.

Miljøminister Ida Auken (SF) præsenterede for nylig en strategi, der går ud på, at alle vi danskere skal til at sortere vores affald i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Vi risikerer nemlig – ifølge ministeren – at løbe tør for res-sourcer, og så er det jo faktisk en god idé at anlægge den betragtning, at det affald, der kan genanvendes, bliver betragtet som en alternativ råvare og ikke affald i ordets bogstaveligste forstand. Et meget centralt element i den hidtidige danske affaldsstrategi har været at genanvende affald til produktion af varme og elektricitet og derved fortrænge anvendelsen af fossile brændsler som kul og olie i de danske kraft-varmeværker. Så egentligt har der i mange år været tale om en videreudnyttelse af vores af-fald på en mere klimarigtig måde end hos andre lande, der i langt højere grad har deponeret deres affald på lossepladser. Klimadagsordenen er mere væsentlig end nogensinde, og der er ingen tvivl om, at den nye ressourcestrategi vil udfordre kraft-varmeværkernes forbrug af fos-sile brændsler. Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke typer affald der vil have en højere værdi til andre formål end afbrænding. Ministeren fremhæver i sin strategi affaldsty-per som metal, glas og plastik. Altså affaldsty-per som er i kategorien ikke-fornybare. Ministeren nævner ikke papir og tryksager

– og det med god grund. Papir og tryksager en-der kun i meget begrænset omfang i de danske kraft-varmeværker. Danskerne er nemlig blandt verdens bedste, når det kommer til genbrug af papir, mere end 80 pct. af de danske aviser og reklametryksager bliver indsamlet og genan-vendt til nye produkter. Og det endda op til en 6-7 gange. Papiret og tryksager har med andre ord i mange år vist vejen og det paradoksalt nok gennem en tid, hvor afbrænding stod som en central element i den danske affaldsstrategi. Nogen vil måske nok sige, hvad med de sidste 20 pct. som jo stadig afbrændes? Fra den grafiske branche bidrager vi gerne med vores viden og idéer til få genanvendelses-procenten endnu højere op. Men indtil det er tilfældet, og det er lykkedes at få indført endnu bedre sorteringssystemer hos borgerne, så er det væsentligt at holde sig for øje, at tryksager modsat jern og glas faktisk er en fornyelig ressource. Tilvæksten af skov i Europa er langt højere end forbruget af træ og papir. Udnyttelse af tryksager til kommunikation er miljømæssigt isoleret set ret enestående. En tryksag forbruger CO2 fra dens vugge i skovene, og efterfølgende genopstår den i 6-7 andre produktforklæd-ninger, hvor alternativet vil være nye industrielt bearbejdede fibre. Og til sidst fortrænger den de rigtige CO2-syndere såsom olie og kul på kraft-varmeværkerne.

Danskerne har fået sig en ny ressourcestrategi

”Modsat jern og glas er tryksager faktisk en fornyelig ressource” CARSTEN BØG, AFDELINGSCHEF I GA’S MILJØ- OG KONSULENTAFDELING


Grafisk Arbejdsgiverforening / Helgavej 26 / 5230 Odense M / tlf: 63 12 70 00 / e-mail: [email protected] / web: www.ga.dk

Sjette hold af Grundlæggende Lederuddannelse begynder til januar.

› Bliv mere bevidst om ledelse › Hvad er god ledelse, og hvordan bliver jeg en god leder? › Hvad er ”rigtig” lederstil og ”rigtige” ledelsesmetoder i forskellige situationer? › Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering? › Personlig planlægning - få styr på din egen tid › De grundlæggende ledelsesværktøjer

Det er eksempler på de områder, du vil stifte bekendtskab med på Grundlæggende Lederuddannelse. Der er tale om en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), som er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse.

MÅLGRUPPE Den grundlæggende lederuddannelse henvender sig primært til nuværende og kommende ledere, som har behov for de grundlæggende forudsætninger og kundskaber i ledelse, og som har en kort uddannelse uden ledelsesteoretisk basis.

STRUKTUR OG INDHOLD Uddannelsen strækker sig over 12 kursusdage fordelt over fem måneder. Der veksles mellem korte uddannelsesforløb af to dages varighed og hjemmeopgaver, der tager udgangspunkt i dit job og den grafiske branche.

Læs mere på www.ga.dk/lederuddannelse

KONTAKT OG YDERLIGERE OPLYSNINGERCharlotte F. Grønnegaard [email protected] Tlf. 63 12 70 00

BLIV EN BEDRE LEDER

Originalvalser til din trykmaskine

Kontakt teknisk sælger Michael Staede Tel: +46 (0)706 274 175,e-mail: [email protected], MAN Roland, KBA, Komori, Ryobi m.fl.

Hovedkontor iSkandinavien

Böttcher Nordic ABBox 245SE-686 25 Sunne

Besøgs- & leveringsadr.:Brårudsallén 2SE-686 33 Sunne

Tel: +46 (0)565 - 165 70Fax: +46 (0)565 - 165 80

Böttcher DK498.indd 1 2012-02-02 10.36

MARKEDSPLADSENkontakt: PREBEN JENSEN (tlf. 3164 1314, [email protected])

KOMMENTARtekst: PETER OLLÉN ([email protected])

TE

KN

IK

PETER OLLÉNer uddannet på Den Grafiske Højskole i 1983 og har i 20 år drevet forlaget Aktuel Grafisk Information, som producerer viden til den grafiske branche i Norden. Firmaet har otte ansatte og hovedkontor i Malmø.

Kundeklubber, tryk på tekstil og digitaltrykt emballage. Det er de tre områder, hvor vi vil se størst vækst inden for det grafiske område i de kommende år. Hvorfor kigger vi så meget på, hvor der er vækst? Det gør vi, fordi det er langt lettere at navigere inden for de områder. Hvis noget vok-ser med ti pct. årligt, er der en god chance for, at man også selv vil kunne skabe vækst inden for området. Og skulle det måske kun lykkes at opnå en vækst på fem pct., så er man stadig-væk vokset. Inden for et område, der falder med ti pct. årligt, skal man være god for at opnå et resultat med et fald på bare fem pct., men det vil stadigvæk være et fald. Derfor synes jeg, det er så vigtigt at komme væk fra de ting, der langsigtet falder, og i stedet fokusere på det, der har langsigtet vækst. Mængden af kundeklubber og loyalitetspro-grammer vokser i takt med, at budgetterne for markedsføring skæres ned. Der er ikke længere råd til at skyde på alt og alle. Man må være meget mere målrettet og udnytte den viden, der samles ind, så man kan få en optimal relation til den enkelte kunde. Det var første område. Det andet er tryk på tekstil, herunder tryk i storformat der mere og mere bliver på tekstil.

Tekstil er let at rulle eller folde sammen og vejer ikke så meget, hvilket betyder, at det er billigt at sende. Men frem for alt er det så let at montere tekstil, at man kan spare mandetimer ved eventuelt at overlade arbejdet med at skifte skiltningen til de forretningsansatte selv. Selv om digitaltrykt emballage p.t. ikke står for mere end par enkelte pct., så er det nok det af det tre områder, som har det allerstør-ste potentiale. På etiketsiden tager digitaltryk stadig større andele. Det så vi ikke mindst på den nyligt afholdte Label Expo, som meldte rekord både med hensyn til antallet af udstil-lere og besøgende. Nu kommer de første digitale B2-trykmaskiner og åbner for at trykke emballager digitalt i større volumener. Det vil sikkert tage 10-15 år, før dette er fuldt udviklet med skræddersyede emballager til det enkelte produkt i den enkelte forretning. Men de første B2-maskiner vil komme på plads i Danmark allerede i løbet af 2014, og siden begynder det at rulle parallelt med, at også stansningen af de mindre oplag overtages af lasere. Tre områder med en årlig vækst på over ti pct. i et marked, der totalt set krymper. Det er noget, der er værd at holde øje med.

Tre områder med vækst



StanseformeKanalmatricer og fræste matricerRense- og separationsværktøjer

86 52 54 55 • [email protected]

SERVICE

SERVICE

• Maskintransport• Maskinflytning og baksning• Kraner 27-115 t/m• Gaffeltrucks 3-27 tons• Hydrauliske tårne 9-250 tons• Flytning af fabriksanlæg• Sværgodstransport• Spedition• Søfragt• Containerpakning• Lagerhotel

SjællandTlf: 36498949E-mail: [email protected]

Jylland og FynTlf: 86994144E-mail: [email protected]

Krusemaskintransport_89x110_120104.indd 1 2012-01-04 11.15

Har du problemer med statisk elektricitet?

ALFA INSTRUMENTSTLF. 7025 1720 • FAX 7025 1730www.alfainstruments.dk • e-mail: [email protected]

No-static Long Range. Rækkevidde op til 100 cm.Fjerner gnister på op til 50 cm. Lad os prøve det af på din maskine!Vi leverer med funktionsgaranti.Over 50 års erfaring.l-a-a-a-a-n-g referenceliste.

Så har vi løsningen! LIROS NO-STATIC

• Duplo sytem 5000, 2x10 st. optagermaskiner, fuldautomatisk hæft/fals/forkanttrim• Foldnak 4 + Foldnak trimmer, hæft/fals/ forkanttrim• Foldnak 8 + Foldnak trimmer, hæft/fals/ forkanttrim• Plockmatic 61, hæft/fals• Kasfold, forkanttrimmer• Duplo DC645 visitkort-, multiskære- og bukkestregsmaskine• Multigraf DCM 45, perforer– og bukkestregmaskine• Iram 16, 4-spindlet papirboremaskine• Stago PB1008, 1-spindlet papirboremaskine• Uchida Aerofold, fuldautomatisk falsemaskine• Uchida F25N falsemaskine• Multigraf knivfals• Al-Meister, automatisk rullelamineringsmaskine A3/A4• Neolt Power Trim Plus, rulleskæremaskine 250 mm

DANMARKSCANI

Brugt udstyr– til omgående levering

– Alle maskiner kan leveres købt som beset eller klargjort med garanti

– Fuld finansiering/lejeaftale tilbydes på alle produkter

Kontakt: Øst: Jørn lindberg-levin mobil 4060 6403 Vest: Jesper Koch Mobil 4060 3429

Rubrk_Brugt_udstyr_89x132.indd 1 30-09-2013 16:13:31



SERVICE EFTERBEHANDLING

EFTERBEHANDLING

dansk klimasystem aps Tlf. 75 94 20 90 Fax 75 94 28 40

E-mail: [email protected]

Luftbefugtning

Laveste energiforbrugLaveste støjniveau

Salg & Service- også på Deres anlæg

HøjtryksanlægDysebefugtning

Dansk_klimasystem_31.07.06.indd 131-07-2006 19:48:39


Industrivej 20 - 5750 Ringe

centrum - grafisk færdiggørelse a/sAgerskellet 36 Tlf 86 42 72 66

8920 Randers NV Fax 86 42 72 71

www.centrum-gf.dk [email protected]

- hurtigst bedst størst

foliering | adressering | klammehæftning | folderfals | wire-o | spiralisering | alle slags softcover med eller uden flapper

Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 755 888 · [email protected] · www.dk-laminering.dk

Wire-O · Kachering · Laminering

• Kataloger og bøger• Blokke

• Vægkalendere med og uden ophæng• Bordkalendere

indbindingmedWire-Oistoreogsmåoplagaffx


EFTERBEHANDLING


med eller uden ophæng og i alle hovedfarverne.

Skæring • Falsning Løsbladsoptagning • Faneudstansning

alle bogtykkelser fra 2 mm til 40 mm / alle længder fra 60 mm til 600 mm.

DREJERGANGEN 5, 2690 KARLSLUNDETLF: 46 15 05 35 - 46 15 05 33 • FAX: 46 15 05 23

[email protected] • WWW.SPIRALIN.DK

Spiral-indbinding med plastovertrukket tråd i alle farver.

SPIRAL-EX-INDBINDING, i alle farver.

Spiralin_rubrik annonce.indd 1 26-01-2007 13:43:59

Selvklæbende løsningertil grafiske opgaver

Stort standardprogram og individuelle løsninger bl.a.

• Visitkortlommer • Skrålommer • CD-lommer med og uden flap • A3 | A4 | A5 | A6 | A7 lommer • Filestrips • Eksperter i specialløsninger tilpasset dit behov • Special lommer i plast uden klæb

For yderligere oplysningerkontakt

www.probeco.dk

Berg & Probeco A/SDanmarksvej 59670 Løgstør

Tlf 98 67 55 66Fax 98 67 27 66

e-mail: [email protected]

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.Ibico plastrygge.Løsblade indsvejst i Ibicoomslag.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

Skæring:Alt skærearbejde udføres på nyeste skæreanlæg.

Bundtning:Aftælling og bundtning med foliestrimmel.

Litterbuen 14B . 2740 Skovlunde

Telefon: 35 81 32 51Telefax: 35 82 22 02

Samlehæftning:6 stationer + omslagspålæggermed samtidig rilning.2 eller 4 øjeklammer.Lægfals.

Falsning:Portfals.Parallel op til 9 fløje.Småfals ned til 18 x 50 mm.

Spiral og Wireindbinding:Kalendere med ophæng.Manualer m.m.

Optagning:Kalenderoptagning maskineltop til 50 x 70 cm.Vi har også stor kapacitet i optagning afløsblade, katalogarbejde og formularsæt.Også optagning af sæt med hjørneklamme.

Udstansning:Udstansning af faner og europahuller m.m.

KacheringLimfræset bøgerElektronisk buk og perforering

NYT

NYT

NYT


EFTERBEHANDLING

TLF. 2711 7070 . www.MiniLim.dk . [email protected]

Klostervej 21A . 8960 Randers SØ . www.minilim.dk

Specialisten i limbinding af

blokke og bøger i små oplag.

– vi klarer også wire-o

spiral-indbinding og andre opgaver.

EFTERBEHANDLING

Kontakt os for nærmere info

la P.M. Udstansning uden ”lus” Bukkestreger og perforation

Vi stanser op til 10.000 ark i timen

Formater: 21 x 30 cm til 96 x 126 cm - og til meget konkurrencedygtige priser!

P.M.-Stans Kirstinehøj 61 2770 Kastrup

Tel.: 32 51 31 28 Fax: 32 51 88 47

TRYK

STÅLTRYK• • •

BLINDPRÆG•

FOLIETRYK• • •

LAKTRYK•

UDSTANSNINGNORDISK

STÅLTRYK ApSMose Allé 7 B2610 Rødovre

Tlf. 36 70 40 61Fax 36 70 40 88

nordisk_staaltryk_layout 31/03/05 14:52 Side 1

A-Mail Kuverter A/S kan mere end du tror!

www.amail.dk

A-Mail Kuverter A/SJulius Thomsensvej 3

7100 VejleTlf.: 7582 8144Fax 7582 [email protected]

• Offsettryk• Flexotryk• Print• Print med variable data• Repro• Design• Små/store oplag• Stort sortiment

JESPER RØGIND JØRGENSENDivisionschef / Division Manager

Direkte +45 6025 [email protected]

A-MAIL KUVERTER A/SJulius Thomsensvej 3DK-7100 VejleTelefon +45 75 82 81 44www.amail.dk

Scan koden og

se en film om A-Mail

Special Tryk...Plast PP, PVC, polyester, transparent, frosted, klæbefolier, Yupo, Synaps mv.

Special-kvaliteter Chromolux, Metallic, Cromatico, stenpapir, uncoated mv.

UV-lakering Partiel eller fuldflade UV-lak og 5-farvet tryk i ét gennemløb.

Tørt og skarpt tryk på alle kvaliteter uden lak og sprøjtepulver – også uncoated.

Dækhvid på de fleste kvaliteter.

KOLIND BOGTRYKKERI I/S · 8560 Kolind · Tlf. 8639 1899 · [email protected] · kbtryk.dk

Info Få ark makulatur Ingen afsmitning Ingen sprøjtepulver Trykark op til 53x74 cm / 0,8 mm tyk

5 farver + partiel eller fuldflade UV-lak

Efterbehandling Tryk med og uden lysægte farver

Svanemærket – også vore UV-farver

Danmarks nyeste UV-maskine

DENNEPLADS KAN BLIVE DINKontakt Preben JensenT. 31 64 13 [email protected]



KØB OG SALG

Køb & salgaf brugte

trykkerimaskinertil export

HenvendelseUniversal Trading Co.

Telefon: 36 49 24 66Fax: 36 49 24 99

Mobil: 30 41 13 86

Email:[email protected]

KØB/SALGIMPORT / EXPORTaf alle slags grafi ske maskiner

KØB OG VURDERING AF HELE TRYKKERIER FÅ ET TILBUD FRA OS

-HURTIG

OG KONTANT AFREGNING

KLINGE-TRADING ApSMaglebjergvej 5 · 2800 Lyngby

Telefon 45 888 444Telefax 45 888 114Mobil 4016 9794

e-mail: [email protected]

SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper Schmidt Elmekrogen 9 • 3500 Værløse • [email protected]

Tlf. 44 98 07 32 • Fax 44 98 21 76 • Mobil 28 70 07 32

KØB OG SALGAF GRAFISKE

MASKINERVi køber alle typer og modeller uanset årgang og stand

KONTANT AFREGNING •••

Vi køber også komplette trykkerier

OFFSET 2 FARVEHeidelberg GTOZ 46 cm N+P Itek 3983 A3 BOGTRYK/STANSHeidelberg SBG 56x76Heidelberg vinge 26x38Heidelberg vinge 34x46 BOGBINDERIMASKINERDiv false maskinerEurofold A3 sug/blæs 4 + 2 lommerGUK sug/blæs

DIVERSEPapirboremaskiner 1+2+4 spHjørnerunderDiv slut låse samt slut stege til bogtryk Magnetunderlag til bogtrykHæfte maskine / bord modelPlus 1000 andre ting

Plus 1000 andre ting

[email protected]

SCHMIDT GRAFISK V/ Jesper Schmidt Elmekrogen 9 • 3500 Værløse • [email protected]

Tlf. 44 98 07 32 • Fax 44 98 21 76 • Mobil 28 70 07 32

KØB OG SALGAF GRAFISKE

MASKINERVi køber alle typer og modeller uanset årgang og stand

KONTANT AFREGNING •••

Vi køber også komplette trykkerier

OFFSET 2 FARVEHeidelberg GTOZ 46 cm N+P Itek 3983 A3 BOGTRYK/STANSHeidelberg SBG 56x76Heidelberg vinge 26x38Heidelberg vinge 34x46 BOGBINDERIMASKINERDiv false maskinerEurofold A3 sug/blæs 4 + 2 lommerGUK sug/blæs

DIVERSEPapirboremaskiner 1+2+4 spHjørnerunderDiv slut låse samt slut stege til bogtryk Magnetunderlag til bogtrykHæfte maskine / bord modelPlus 1000 andre ting

Plus 1000 andre ting

scanposten.dk

Køb og salg af grafiske maskiner

Stort udvalg i brugte maskiner

• Se www.scanposten.dk

• Foto og video afmaskinerne i drift

Vi køber kontantTrykmaskiner, SkæremaskinerEfterbehandling/bogproduktion maskiner

Heidelberg, Komori 1-color - 12-color,Polar, Wohlenberg, Schneider, IdealKOLBUS, Muller-Martini, Hörauf, ASTERLamina, Stahl, MBO, Herzog-HeymannBOBST, Horizon, Duplo, Bourg

Kontakt Kurt Panduro Rydstrøm • [email protected] +45 7026 6400

Køb og salg af brugte maskiner

Telefon 44 97 29 70www.clausens-ss.dk

Se foto af vore maskiner påwww.clausens-ss.dk

Perfecta 132 TVCPolar 115 EMC 1990Polar nedlægger 1998Polar rystebord RA-4 1999Polar rystebord RA-2 1995Thando stabelvender 1999Eurofold falsemaskineEBA 435 skæremaskine 2009Stahl falsemaskine 50.4-F50EBA skæremaskine 72 CM.Duplo optager m. 6 statione

Clausens sk maskiner 500.indd 1 2011-05-25 09.07

Se foto af vore maskiner på www.skæremaskiner.dk • Polar Skæremaskine 92 EM, årgang 1985• Polar Skæremaskine 76 EM, årgang 1986• Polar Skæremaskine 58 EM, årgang 1992• Wohlenberg Skæremaskine 115 MC-2, årgang 1986• Ideal skæremaskine 6550-95EP, årgang 2005• Polar rystebord RA-4, årgang 1999• Duplo Optager m. 16 stationer, hæfte, fals og trim. • Brehmer Falsemaskine 4 lommer• Hohner Hæftemaskine 2 hoveder• Citobora Boremaskine• Heidelberg Vinge

Samt masse af andre maskiner på lager

www.skæremaskiner.dk



Dre

yer C

reat

ive

os Dreyer Kliche er Innovation, KnowHow og Kvalitet de 3 vigtigste pejlemærker. Hver dag arbejder vi

målrettet på at udforske og udvik-le nye og hidtil usete designmulig-heder inden for grafisk forædling.

Nye og anderledes løsninger som kan tilføre designet endnu mere værdi – eller slet og ret lækkerhed, smukhed og opmærk-somhed.

Dette er også opskriften på årets julekort, som du får mulighed for at sende som din helt specielle og personlige julehilsen.

Send dit navn og adres-se til Anita hos Dreyer Kliche [email protected] og du få tilsendt 10 flotte julekort.

Skynd dig – kun begrænset antal.

Ann Jul13.indd 1 25/11/13 16.04

nyt om navneMEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE & KALENDERTekst: MOGENS LINDSTRÖM

Søndag den 10. november 2013 blev en kendt skikkelse i den grafiske branche 75 år. Det er Jørgen Windelev, der er indehaver af Jørgen Windelev Repro A/S og som har drevet sin virksomhed i 53 år.

Det, der startede under små kår i en kælder, udviklede sig hurtigt til en af de førende reprovirksomheder på den tid, da det var gummiklicheer, der var i højsædet. Da fotopolymerrevolutionen kom til den grafiske branche, var Jørgen Windelev med. Man leverer stadig klicheer til flexotrykning, men begyndte på et tidspunkt at udvikle et helt specielt koncept til Dry Offset-trykning. Dry Offset er en direkte trykmetode til øl- og softdrink-dåser, yoghurtbægre med mere. Windelevs Dry Offset-koncept er så avanceret, at man kan trykke i samme kvalitet direkte på emnerne og dermed konkurrere med in-mould labelling og offset-trykte etiketter. Her i sit femoghalvfjerdsindstyvende år kan Jørgen Windelev med glæde kon-statere, at han har drevet sin virksomhed frem til at være førende på verdens-plan inden for Dry Offset-området med kunder i mere end 50 lande og med et

resultat, der er bemærkelsesværdigt inden for den grafiske branche. Jørgen Windelev har altid været aktiv. Efter at have vundet De Unges Cykel-løb to gange, fortsatte han karrieren på cykel, og ud over landevejen blev han en kendt rytter på den hedengangne Ordrup Bane. I sommeren 2013 del-tog Jørgen Windelev i det 1.000 km lange motionsløb Danmark Rundt, og han har netop løbet det 13,3 km lange Eremitageløb for 45. gang. Cykelfor-tiden fornægter sig ikke, idet Jørgen Windelev på selve fødselsdagen den 10. november kørte i mål i det 410 km lange todages cykelløb Bali rundt. Opløbet på målstregen og medaljeoverrækkelsen til alle fuldførende cykelryttere blev fejret sammen med hans nærmeste familie, datteren Louise, hendes mand og Jørgens to børnebørn. Ja, Jørgen is still going strong.

75 år og still going

strong…

Dre

yer C

reat

ive

os Dreyer Kliche er Innovation, KnowHow og Kvalitet de 3 vigtigste pejlemærker. Hver dag arbejder vi

målrettet på at udforske og udvik-le nye og hidtil usete designmulig-heder inden for grafisk forædling.

Nye og anderledes løsninger som kan tilføre designet endnu mere værdi – eller slet og ret lækkerhed, smukhed og opmærk-somhed.

Dette er også opskriften på årets julekort, som du får mulighed for at sende som din helt specielle og personlige julehilsen.

Send dit navn og adres-se til Anita hos Dreyer Kliche [email protected] og du få tilsendt 10 flotte julekort.

Skynd dig – kun begrænset antal.

Ann Jul13.indd 1 25/11/13 16.04

nyt om navne


MEDLEMMER, MEDARBEJDERE, MÆRKEDAGE & KALENDERnavneredaktion: CARINA KRÚNUFJALL MILLING ([email protected])

nyt om navne60 ÅR

Direktør Flemming Dyeremose, Gramo A/S, fyldte 60 år den 27. november.

Direktør Ulla de Wolff, GRC Graphic House A/S, fylder 60 år den 30. december 2013. Den runde dag bliver markeret med en "lille nytårskur" d. 30. december kl. 11-14 i Sports-Cen-ter Herning, Holingknuden 3, Herning.

Direktør Finn E. Poulsen, Djursgruppen ApS, fylder 60 år den 5. januar.

70 ÅR

Økonomichef Hanne Christensen, Skive Offset, fylder 70 år den 24. december.

Seniorkonsulent Niels Aage Kristiansen fylder 70 år den 31. december.

Bogtrykker Ib Kehlet fylder 70 år den 10. januar.

Direktør Karl-Aksel Kromann, Grafisk Data Center ApS, fylder 70 år den 25. januar.

75 ÅR

Bogtrykker Kurt Skjoldby fylder 75 år den 15. januar.

80 ÅR

Faktor Erik A. Lauridsen fylder 80 år den 1. februar. Fødselaren er bortrejst på fødselsdagen.

85 ÅR

Bogtrykker Arne Chr. Petersen fylder 85 år den 7. februar.

50-ÅRS JUBILÆUM

PrinfoVejle – Jelling Bogtrykkeri har 50-års jubilæum den 1. januar.

Grønagers Grafisk Produktion har 50-års jubilæum den 1. januar.

NYT JOB

NY ADM. DIREKTØR I FORMULA A/SMorten Thopholm er tiltrådt som ny adm. direktør i Formula A/S med 130 ansatte. Morten Thopholm afløser Bjarne Skyum, som har været en del af ejerkredsen siden 1979. Bjarne Skyum er i dag eneaktionær og indtræder som formand for bestyrelsen i selskabet. Morten Thopholm er 49 år og har i mere end 20 år beskæftiget sig med salg, produktion og produktudvikling i en lang række lederstillinger i den grafiske branche. Morten Thopholm kommer senest fra en stilling som markedschef i L´EASY Erhverv.

SKIFTEDAG PÅ HØJSKOLENMichael Abildgaard Pedersen er udnævnt som Konstitueret Uddan-nelsesleder for Medieproduktion og Ledelse (MPL) på DJMX efter Michael Bach Nielsen, der efter otte år i job-bet nu bliver Uddannelseschef på Københavns Tekniske Skole. Michael Abildgaard Pedersen har været ansat i afdelingen siden 1998. MPL er den ældste afdeling (og uddannelse) på DMJX og kan spores helt tilbage til grundlæggelsen af Den Grafiske Højskole i 1943.

INTERNATIONALE BEGIVENHEDER 201421.-24. januar, EFI Connect 2014, efi.com/connect, Las Vegas (USA)24.-29. marts, IPEX 2014, ipex.org/2014, London (UK)20.-23. maj, Fespa Digital, fespa.com/digital, München (Tyskland)10.-11. september, FinnGraf Sign & Print, finngraf.fi, Vantaa (Finland)18. september, Grafisk Dag, ga.dk/grafisk-dag-1317.-18. september, Sign & Print 2014, signogprint.no, Oslo (Norge)24.-25. september, Sign & Print 2014, signogprint.dk, Horsens13.-15. oktober, The World Publishing Expo, IFRA, korturl.dk/n2u, Amsterdam (Holland)

KREDSFORENING EMNE/FOREDRAGSHOLDER DATO STED

GA/ØSTdanmark Aktivmøde 30.01. 14 Generalforsamling 12.03. 14 Aktivmøde 27.03. 14 Innovation Lab Sommermøde 19.06. 14 Aktivmøde 04.09. 14 Bowlingmøde 07.10. 14 Aktivmøde 12.11. 14 Julemøde 04.12. 14

Grafisk OLD-Timer Besøg på Den Blå Planet 22.01. 14 Besøg på Thorvaldsens Museum 19.02. 14 Generalforsamling 18.03. 14 Besøg på Ole Rømer museet 24.04. 14 Sommertur 19.05. 14 Cirkusrevyen 11.06. 14

Hvis et medlem af en kredsforening ønsker at deltage i en anden kredsforenings arrangement, kan det ske ved at henvende sig til formanden for den arrangerende kredsforening. For telefonnummer på formanden kontakt GA på tlf. 63 12 70 00. På www.ga.dk under Aktiviteter og Kredsaktiviteter findes en opdateret kredskalender.

KALENDER

nyt om navneKøb & Salg

af alt grafisk udstyr

Sidste år solgte vi

over 250 maskiner fra Danmark

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærktbåde når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport

af grafi ske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,hjælper vi dig gerne med at træff e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarhedenog potentielle markeder samt fi nde en køber til din maskine

- og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 [email protected] - [email protected]

LMC Jackets europe

Vi har fokus på resultatet

Ricoh TotalFlow Prep, Print Manager & Production Manager

Løsningen der vil revolutionere din digitalproduktionDen grafiske branche er i konstant forandring. Mindre oplag, hurtigere ekspeditionstid og større omkostnings-fokus er nogle af de mange nye udfordringer. Hos Ricoh har vi derfor valgt at gå nye veje for at skabe kreative og innovative løsninger til din virksomhed.

Vores nye workflowløsning vil med sikkerhed revolutionere dine printprocesser fra start til slut, samtidig med at du opnår et positivt resultat på bundlinjen.

Vores Production Printing-team er specialister inden for integrerede workflowløsninger og digital hardware til alle typer printservices. Kontakt os på 70 10 67 68 eller [email protected] for at høre mere om dine muligheder.

Aftryk 8 2013

Documents

Transcript of Aftryk 8 2013