AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN...1 Indledning Denne rapport viser resultater fra...

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

AFRAPPORTERING AFDIMITTENDUNDERSØGELSEN

Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetBachelor, Professionsbachelor, Kandidat

2

Indholdsfortegnelse1 Indledning 4

2 Datagrundlag 5

2.2 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender? 6

2.3 Læsevejledning 7

3 Kandidater/professionsbachelorers nuværende jobsituation 10

3.1 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde 10

3.2 Selvstændig (herunder freelance) 21

3.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat 26

4 Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked 29

4.1 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job 29

4.2 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet 29

5 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job 35

5.1 Kandidaternes/professionsbachelorernes første job 35

5.2 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for det første job 40

5.3 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentlige virksomheder 42

5.4 Udlandsophold 44

5.5 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik 46

6 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen sammenholdt med deres egne

forventninger 48

7 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen 50

7.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag 50

7.2 Specifikke forhold om kandidatuddannelsen 51

7.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser 53

7.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 54

8 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering af uddannelsen 55

8.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag 55

8.2 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen 56

8.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold, praktik m.v. uden forsinkelser 56

8.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer 57

9 Bachelorernes nuværende jobsituation 59

9.1 Bachelorer i arbejde 59

9.2 Selvstændig (herunder freelance) 63

9.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat 66

9.4 Fuldtidsuddannelse 69

10 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten 70

11 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS 71

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 72

3

13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede

mål for læringsudbyttet 83

14 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål for

læringsudbyttet opdelt på kandidater og professionsbachelorer 87

1 IndledningDenne rapport viser resultater fra Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Biology,Biology-biotechnology, Food Innovation and Health, Food Science and Technology, Friluftsvejleder, Fødevarekvalitet-og sikkerhed, Fødevarer og ernæring, Human Nutrition, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabeligidrætsvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Idræt og velfærd, Klinisk ernæring, Molekylær biomedicin, Parkdiplom,Skov- og landskabsingeniør, der indgår i dimittendundersøgelsen 2019. Københavns Universitet (KU) gennemførerårligt en dimittendundersøgelse. Hvert år indgår dimittender fra ca. 1/3 af uddannelserne på Københavns Universitet,så alle uddannelser har fået gennemført en dimittendundersøgelse inden for en 3-årig periode.Dimittendundersøgelsen 2019 bygger på data fra dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 1.oktober 2015 – 30. september 2018, og som har været færdige i minimum et år.

Alle KU’s uddannelser, der omfatter:

• Bacheloruddannelser• Professionsbacheloruddannelser• Kandidatuddannelser• Masteruddannelser• Diplomuddannelser• Akademiuddannelser

indgår i dimittendundersøgelsen, og den afvikles efter et fælles koncept for dataindsamling udviklet på tværs affakulteterne.

Dimittendundersøgelsen indsamler viden om, hvad respondenterne laver efter deres dimission, og hvordan forhold ideres studieforløb har betydning for deres senere beskæftigelsessituation. Dimittenderne vurderer herunder i hvilkengrad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de jobs, de får efter endtuddannelse. Herudover giver respondenterne en vurdering af, om deres uddannelse er struktureret på en måde, dersikrer, at uddannelsen kan gennemføres uden forsinkelser, og om der er forhold i deres uddannelse, der kanforbedres, så uddannelsen i højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet.

De enkelte uddannelser har et spørgeskema, der består af et generisk spørgeskema, der er fælles for flereuddannelser. Herudover kan de enkelte uddannelser vælge op til 10 uddannelsesspecifikke spørgsmål. Der er tretyper af generiske spørgeskemaer:

1) Spørgeskema for bachelor-, kandidat- og professionsbacheloruddannelser2) Spørgeskema for master- og diplomuddannelser3) Spørgeskema for akademiuddannelsen

Uddannelsesservice er ansvarlig for selve dimittendundersøgelsen. Rambøll står for tilvejebringelse af data og enafrapportering på data fra spørgeskemaet. Afrapporteringen af dimittendundersøgelsen foregår på tre niveauer: KU,fakultet og uddannelse. Denne rapport er for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Dimittendundersøgelsen gennemføres som et led i uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, der skalsikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Resultaterne af dimittendundersøgelsen indgår systematisk iuddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser.

Denne rapport beskriver resultater fra Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Biology,Biology-biotechnology, Food Innovation and Health, Food Science and Technology, Friluftsvejleder, Fødevarekvalitet-og sikkerhed, Fødevarer og ernæring, Human Nutrition, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabeligidrætsvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Idræt og velfærd, Klinisk ernæring, Molekylær biomedicin, Parkdiplom,Skov- og landskabsingeniør i dimittendundersøgelsen 2019. Som for spørgeskemaerne har det været nødvendigt atstandardisere teksten, så den generisk kan indgå i rapporter for alle typer uddannelser. Undervejs i rapporten er dervejledninger til læsning af de enkelte afsnit og figurer. Alle fakulteter har modtaget det samlede datamateriale forfakultetets uddannelser, der indgår i dimittendundersøgelsen 2019. Rapporten er således blot én måde at få etoverblik over undersøgelsens resultater.

4

2 Datagrundlag

2.1 Tabel: Oversigt over dataindsamling

Data til dimittendundersøgelsen 2019 er indsamlet blandt dimittender i perioden fra 4. november til 5. december2019. Denne rapport vedrører dimittender fra Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi,Biology, Biology-biotechnology, Food Innovation and Health, Food Science and Technology, Friluftsvejleder,Fødevarekvalitet- og sikkerhed, Fødevarer og ernæring, Human Nutrition, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Idræt og velfærd, Klinisk ernæring, Molekylærbiomedicin, Parkdiplom, Skov- og landskabsingeniør, der har svaret på spørgeskemaet for bachelorer,professionsbachelorer og kandidater. Da alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er dimittender, er det valgt idet følgende at bruge dette ord frem for respondenter.

Tabellen viser en samlet oversigt over data fra dimittendundersøgelsen 2019 for dimittender i perioden 1. oktober2015 - 30. september 2018 fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet:

BA P.BA KA BA/KA Total

Inviteret 1.104 137 1.379 206 2.826

Gennemført 31% 30% 31% 35% 31%

Delvis besvarelse 3% 3% 3% 3% 3%

Antal svar 34% 33% 35% 39% 34%

Frafaldet 0% 0% 0% 0% 0%

Ej besvaret 66% 67% 65% 61% 65%

Bilag 1 viser en samlet oversigt over de spørgsmål fra spørgeskemaet, der er anvendt i denne rapport.

5

2.2 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?

2.2.1 Tabel: Fakta om dimittenderne fordelt på dimittendstatus

De enkelte studerende i dimittendundersøgelsen er koblet med data fra det studieadministrative system STADS (allebaggrundsvariablerne fra STADS kan ses i bilag 2). Baggrundsvariablene kan både tegne et billede af samtligedimittender udtrukket til undersøgelsen og de dimittender, der har deltaget ved at svare på spørgeskemaet. Herveder det muligt at vurdere repræsentativiteten.

Blandt baggrundsvariablerne i STADS anser vi de følgende variabler for at være vigtige for at undersøgerepræsentativiteten:

• Køn • Gennemsnitsalder ved studiestart/gennemsnitsalder ved dimission • Gennemførelsestid på bachelorstudie og kandidatstudie • Karakterer for speciale/bacheloropgave • Dimittender med udenlandsk statsborgerskab • Kvote 1/2

Repræsentativiteten for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet fremstår ved at sammenligne baggrundsvariabler iSTADS for deltagende dimittender med data for alle dimittender fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, somvist i den følgende tabel. Fra STADS er der udtrukket i alt 1.104 bachelorer og 1.585 kandidater, der er dimitteret frauddannelsen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i perioden 1. oktober 2014 – 30. september 2017. De har alle,så vidt muligt, fået tilsendt et spørgeskema til dimittendundersøgelsen 2018. Blandt de 1.104 bachelorer er der 371,der har deltaget i undersøgelsen, og blandt de 1.585 kandidater er der 557, der har deltaget. Hvis baggrundsdata forde deltagende dimittender svarer til data for alle dimittender, er der repræsentativitet i de data fra de deltagendedimittender, der endvidere har besvaret spørgsmålene i dimittendundersøgelsen 2018 for Det Natur- ogBiovidenskabelige Fakultet.

BA totalBAdeltaget

P.BAtotal

P.BAdeltaget

KA totalKAdeltaget

BA/KAtotal

BA/KAdeltaget

Antal 1.104 371 137 45 1.379 477 206 80

Andel kvinder 60% 63% 19% 27% 65% 66% 57% 61%

Udenlandske statsborgere 1% 1% 3% 4% 23% 23% 2% 3%

Gennemsnitsalder ved dimission 25,1 24,6 28,1 27,1 27,8 27,9 26,8 26,8

- yngste 20,6 20,6 22,8 23,3 22,9 23,2 23,4 23,7

- ældste 63,6 56,9 45,3 42,3 69,1 69,2 37,2 37,2

Gennemførelsestid (gennemsnit år) 3,2 3,1 4,1 4 2,4 2,4 2 2

- korteste gennemførselstid 0,4 1,4 3,8 3,8 0,6 1,2 0,7 0,7

- længste gennemførselstid 9,8 6,8 8,7 6,6 13 6 2,7 2,7

Kvote 2 ved BA-optag 8% 8% 30% 33% 2% 2% 5% 8%

Antal år fra adgangsgivende eksamen til studiestart(gennemsnit)

1,8 1,7 2,3 2,1 0,1 0,1 0,1 0,2

- korteste tid fra adgangsgivende eksamen tilstudiestart

0 0 0 0 0 0 0 0

- længste tid fra adgangsgivende eksamen tilstudiestart

22,3 16,3 15,9 9 4,4 2,9 0,9 0,9

BA-uddannelse som første prioritet 98% 97% 99% 100% 63% 61% 99% 100%

Karakterer for bacheloropgave/speciale(gennemsnit)

10,1 10,1 8,6 8,8 10,4 10,5 10,8 10,9

- laveste karakter 2 2 2 2 2 2 2 2

- højeste karakter 12 12 12 12 12 12 12 12

6

2.3 Læsevejledning

2.3.1 Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?

Ved kommende analyser af data fra dimittendundersøgelsen kan det udover repræsentativiteten også værenødvendigt at vurdere, om der kan være bias i data. Dimittenderne kan fx være biased i vurderingen af deresuddannelse, hvis det går dem dårligt på jobmarkedet.

For at lette læseligheden og for at leve op til nogle etiske principper forklarer dette afsnit kort, hvordan data er vist idenne rapport. Rapporteringen sker for mange uddannelser, og der er endvidere samlede rapporteringer påfakultetsniveau og for Københavns Universitet som helhed. Som skrevet i indledningen er det derfor nødvendigt atarbejde med en standardisering af afrapporteringen, bl.a. af økonomiske hensyn – både, hvad angår tabeller, figurerog selve teksten. Den følgende tekst vil derfor give en hjælp til læseren ved læsning af rapporten.For uddannelserne Biochemistry, Bioinformatics, Biokemi, Biologi, Biologi-bioteknologi, Biology, Biology-biotechnology, Food Innovation and Health, Food Science and Technology, Friluftsvejleder, Fødevarekvalitet- ogsikkerhed, Fødevarer og ernæring, Human Nutrition, Humanfysiologi, Humanistisk-samfundsvidenskabeligidrætsvidenskab, Idræt og fysisk aktivitet, Idræt og velfærd, Klinisk ernæring, Molekylær biomedicin, Parkdiplom,Skov- og landskabsingeniør i denne rapport er anvendt en rapportskabelon, der omfatter professionsbachelorer,bachelorer og kandidater. På Københavns Universitet er overvejende bachelorer og kandidater. I skrivende stund harKøbenhavns Universitet professionsbachelorer som tandplejere under Det Sundhedsvidenskabelige Institut.

For Københavns Universitet som helhed kan det give mening at se på kandidater og professionsbachelorer i sammekapitel, da det er uddannelser, hvor dimittenderne afslutter deres uddannelse på universitetet. Det kan imidlertidvære, at læseren sidder med en rapport for en uddannelse, hvor der ikke er professionsbachelorer. Læseren bedesderfor tænke på, at det har været nødvendigt at standardisere teksten, så der kan stå professionsbachelor, selv omdet ikke er relevant for den uddannelse, der er skrevet i en konkret rapport.Hele spørgeskemaet er bygget op om det indledende spørgsmål om den nuværende jobsituation, der giver et samletoverblik over de dimittender, der er med i denne rapport. Alt efter, hvilket svar dimittenderne giver på deresjobstatus i spørgsmål Q.1.1., er der løkker af spørgsmål, som dimittenderne har svaret på. En samlet oversigt oversvarene på spørgsmålet er vist i den følgende tabel:

BA P.BA KA BA/KA

Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud,deltidsansættelser o.l.)

18% (68) 60% (27) 58% (275) 45% (36)

Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0% (1) 9% (4) 1% (7) 0% (0)

Jeg er ledig (herunder på barsel uden at være ansat) 20% (73) 16% (7) 11% (50) 21% (17)

Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (fxkandidatuddannelse)

50% (186) 13% (6) 0% (1) 1% (1)

Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse 6% (24) 0% (0) 27% (128) 26% (21)

Andet 5% (18) 2% (1) 3% (15) 6% (5)

Antal svar 370 45 476 80

Tal fra denne tabel kan gå igen i teksten i de enkelte kapitler. Hvis der er tal for kandidater i denne tabel, kan de fxgå igen i kapitlet om kandidater i det efterfølgende. Tabellen giver et samlet overblik over de typer tal, der errapporteret i denne rapport.

For spørgsmål Q.1.1. i tabellen har dimittenderne kun én svarmulighed. Hvis en dimittend har en deltidsansættelsemed supplerende dagpenge, skal dimittenden her vælge kategorien ”Jeg er i arbejde”. De enkelte spørgsmål ispørgeskemaet har i nogle tilfælde én mulig svarkategori og i andre tilfælde flere mulige svarkategorier. Med énsvarmulighed vil en procentvis fordeling af dimittenderne på svarkategorierne summe til 100 pct. som i en relativfordeling og ellers vil summen af procenterne være højere end 100 pct. Figurerne i denne rapport har derfor entydelig angivelse af, om der er én eller flere svarkategorier.

Generelt for figurer og tabeller er det samlede n, og hvad det dækker over, oplyst i teksten. I nogle situationer er ndet samlede antal dimittender i dimittendundersøgelsen og i andre situationer kan n være betinget på fx dedimittender, der er i arbejde. På baggrund af figuren er det så muligt at skønne, hvor mange dimittender der er i deenkelte kategorier.

7

Dimittendundersøgelsen inviterer alle dimittender på en uddannelse (dvs. hele populationen) til at besvarespørgeskemaet. Det kan forekomme, at der er få dimittender, der har svaret på et spørgsmål med risiko for, at detikke er muligt at opretholde anonymitet. For at sikre anonymitet, når antallet af dimittender er lille, bliver resultaterfor de følgende personfølsomme spørgsmål kun vist, hvis mindst tre dimittender har besvaret det pågældendespørgsmål:

• Hvad er din månedsløn?• Supplerer du din indtægt ved siden af din beskæftigelse?• Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med din ledighed?• Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

Vær opmærksom på, at få dimittender kan gøre den statistiske usikkerhed stor, og procentangivelserne kan rykkesig meget, hvis der kommer en dimittend fra eller til.

9

Jeg er i arbejde (herunder orlov, påbarsel, job med løntilskud,

deltidsansættelser o.l.)

Jeg er selvstændig (herunderfreelance)

Jeg er ledig (herunder på barseluden at være ansat)

Jeg er i gang med enfuldtidsuddannelse (fx

kandidatuddannelse)

Jeg er i gang med en ph.d.-uddannelse

Andet

0% 25% 50% 75% 100%

56%

2%

12%

1%

25%

3%

Antalsvar

338

11

74

8

149

21

3 Kandidater/professionsbachelorers nuværendejobsituation

3.1 Kandidater/professionsbachelorer i arbejde

3.1.1 Q.1.1. Hvad er din nuværende jobsituation?

3.1.2 Q.1.3. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job?

Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer i deres nuværende stilling.Kapitlet indeholder afsnit for, om dimittenderne er i arbejde, selvstændige, ledige eller under fuldtidsuddannelse. Iteksten i de enkelte underkapitler er kandidater/professionsbachelorer kaldt dimittender for enkelheds skyld.

Dimittenderne, der er kandidater/professionsbachelorer, i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov,barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Spørgsmål Q.1.1. er et spørgsmål om kandidaternes/professionsbachelorernes nuværende jobsituation, hvor der ersvarkategorier for, om de er i arbejde, selvstændige, ledige, i gang med en fuldtidsuddannelse eller en ph.d.

Spørgsmål Q.1.1. er stillet til alle dimittender, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori mulig.

Spørgsmål Q.1.3. handler om ansættelsesforholdet for de kandidater/professionsbachelorer, der er i arbejde, hvorder er svarkategorier for, om de er fastansatte, projektansat/tidsbegrænset ansat, ansat i vikariat eller ansat medløntilskud.

10

Fastansat

Projektansat/tidsbegrænset ansat

Ansat i vikariat

Ansat med løntilskud

0% 25% 50% 75% 100%

65%

29%

5%

0%

Antalsvar

220

98

17

1

Ingen job 1 job 2 job 3 job 4 job eller flere

Antal job har du haft, før du begyndtepå dit nuværende job? - Inkl.

jobskifte inden for den sam...

0% 25% 50% 75% 100%

30 43 17 7 3

Antalsvar

338

Privat

Stat

Region

Kommune

Ikke-statsligorganisation/interesseorganisation

0% 25% 50% 75% 100%

55%

20%

7%

13%

4%

Antalsvar

178

63

24

43

14

3.1.3 Q.1.2. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndtepå dit nuværende job?

3.1.4 Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?

Spørgsmål Q.1.3. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori er mulig.

Mange dimittender har i spørgsmål Q.1.6. oplyst, at det er i orden, at Københavns Universitet offentliggør deresstillingsbetegnelse (se bilag 3).

Spørgsmål Q.1.2. viser, hvor mange jobs kandidater/professionsbachelorer i arbejde har haft, inden de påbegyndtederes nuværende job.

Spørgsmål Q.1.2. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun énsvarkategori er mulig.

Spørgsmål Q.1.8. viser, hvilke sektorer kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i. Der er svarkategorierfor, om de er ansat i den private sektor, i staten, i en region, i en kommune eller i en ikke-statsligorganisation/interesseorganisation.

Spørgsmål Q.1.8. er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hver svarkategori er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori er mulig.

11

3.1.5 Q.1.9./Q.1.8. Hvilken branche tilhører din arbejdsplads? fordelt på sektor

Spørgsmål Q.1.9. vedrører hvilken branche kandidaterne/professionsbachelorerne er beskæftiget i, og spørgsmålQ.1.8. hvilken sektor, arbejdspladsen ligger i. En krydsning af de to spørgsmål, hvor det for hver branche er muligtat se, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fordeler sig på de enkelte sektorer, er vist i tabellen.

Privat Stat RegionKommun

e

Ikke-statslig

organisation/interesseorganisation

Total % Total n

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fxplanteskole)

9% 4% 0% 5% 0% 6% 15

Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 2% 0% 0% 0% 0% 1% 3

Fremstillingsvirksomhed (fx industri,fødevareforarbejdning)

56% 4% 0% 0% 0% 29% 75

El-, gas-, fjernvarmeforsyning 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Vandforsyning; kloakvæsen,affaldshåndtering mv.

2% 0% 0% 0% 0% 1% 2

Bygge- og anlægsvirksomhed 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Engros- og detailhandel 6% 0% 0% 0% 0% 3% 8

Transport og godshåndtering (fx post) 1% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Overnatningsfaciliteter ogrestaurationsvirksomhed

2% 0% 0% 0% 0% 1% 2

Information og kommunikation (fx forlag,filmproduktion, radio+tv)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fxforsikring og pension)

1% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Fast ejendom (udlejningsadministration,ejendomsmægling)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Liberale, videnskabelige og teknisketjenesteydelser (fx videnskabeligmedarbejder på universitet, juridiskrådgivning, reklame, byplanlægning)

5% 51% 0% 0% 15% 16% 41

Offentlig forvaltning og forsvar 0% 9% 0% 43% 0% 8% 21

Undervisning (fx gymnasiale uddannelser ogvoksenuddannelse)

5% 17% 0% 16% 8% 9% 23

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger(fx hospitaler og rådgivning om rusmidler)

5% 9% 96% 24% 0% 16% 42

Kultur, forlystelser og sport (fx teater,biblioteker og museer)

2% 2% 4% 11% 38% 5% 13

Andre serviceydelser (fxerhvervsorganisationer ogforbrugerorganisationer)

4% 2% 0% 0% 38% 4% 11

Ekstraterritoriale organisationer og organer(fx FN og EU)

0% 2% 0% 0% 0% 0% 1

Antal svar 128 53 23 37 13 261 261

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender i arbejde. Til højre i tabellen er en totalkolonne med det samledeantal dimittender for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mange dimittender, der er for hversektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling på brancher inden for den enkelte sektor.

13

Ja Nej Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

1.14. Er dit job inden for enakademisk

overenskomst/stillingskategori?

0% 25% 50% 75% 100%

46 22 31

Antalsvar

303

3.1.6 Q.1.10./Q.1.8. Hvor ligger din arbejdsplads? fordelt på sektor

3.1.7 Q.1.14. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori?

Spørgsmål Q.1.10 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsenligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering afkandidaternes/professionsbachelorernes arbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.


e

Ikke-statslig


Total % Total n

Region Hovedstaden 66% 65% 70% 38% 69% 63% 207

Region Sjælland 14% 10% 17% 26% 8% 14% 47

Region Syddanmark 4% 6% 0% 12% 0% 5% 16

Region Midtjylland 5% 3% 4% 10% 0% 5% 15

Region Nordjylland 1% 2% 4% 12% 8% 3% 9

Hele Danmark 2% 0% 0% 0% 0% 1% 3

Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 3% 5% 4% 2% 0% 3% 10

Europa (ikke Norden) 6% 6% 0% 0% 8% 5% 15

Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Asien 1% 3% 0% 0% 8% 1% 4

Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Australien/Oceanien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Antal svar 174 63 23 42 13 326 326

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er entotalkolonne med det samlede antal dimittender for hver af de mulige geografiske placeringer. Den nederste række itabellen viser det samlede antal dimittender i hver sektor. Procenterne i tabellen viser den relative fordeling af dengeografiske placering inden for den enkelte sektor.

Spørgsmål Q.1.14. om jobbet er inden for en akademisk/ikke akademisk overenskomst er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun énsvarkategori er mulig.

14

Professionsbachelorer Ikke-akademikere Akademikere Total

Under 20.000 kr.

20.000-24.999

25.000-29.999

30.000-39.999

40.000-49.999

50.000-54.999

> 55.000

0 100

0

8

4

7

4

20

1

6

11

17

18

17

67

32

51

46

7

21

18

20

0

0

1

1

0

0

4

2

Antal svar27

66

136

322

27

66

136

322

27

66

136

322

27

66

136

322

27

66

136

322

27

66

136

322

27

66

136

322

3.1.8 Q.1.11./Q.1.14 Hvad er din månedsløn? Er dit job inden for en akademiskoverenskomst/stillingskategori?

3.1.9 Q.1.16. Har du personaleansvar?

For hver stillingskategori: Ikke-akademikere eller akademikere samt ”ved ikke” i spørgsmål Q.1.14 om jobbet erinden for en akademisk overenskomst, viser figuren dimittendernes relative lønfordeling.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Tallene på bjælkerne angiver procentenaf det samlede antal dimittender i stillingskategorien angivet til højre i figuren, der ligger i det aktuelleindkomstinterval.

Baseret på spørgsmål Q.1.16 om personaleansvar, viser figuren, om dimittenderne har personaleansvar eller ej.

15

Ja Nej

1.16. Har du personaleansvar?

0% 25% 50% 75% 100%

11 89

Antalsvar

309


16

Ja Nej

Under 20.000 kr.

Mellem 20.000 kr. - 24.999 kr.

Mellem 25.000 kr. - 29.999 kr.

Mellem 30.000 kr. - 39.999 kr.

Mellem 40.000 kr. - 49.999 kr.

Mellem 50.000 kr. - 54.999 kr.

55.000 kr. eller derover

0% 25% 50% 75% 100%

6 94

18 82

12 88

9 91

10 90

100

43 57

Antalsvar

17

17

51

140

61

3

7

1-5 6-10 11-25 26 - 50 51 - 100 Over 100

Mellem 20.000 kr. - 24.999 kr.

Mellem 25.000 kr. - 29.999 kr.

Mellem 30.000 kr. - 39.999 kr.

Mellem 40.000 kr. - 49.999 kr.

55.000 kr. eller derover

0% 25% 50% 75% 100%

67% 33%

50% 33% 17%

42% 50% 8%

60% 40%

67% 33%

Antalsvar

3

6

12

5

3

3.1.10 Q.1.16./Q.1.11. Har du personaleansvar? fordelt på månedsløn

3.1.11 Q.1.17./Q.1.11. Hvor mange medarbejdere er du leder for? fordelt påmånedsløn

Spørgsmål Q.1.16 om personaleansvar er i figuren opdelt på det indkomstinterval bestemt af spørgsmål Q.1.11.,som dimittenderne befinder sig i. For hvert indkomstinterval er det således muligt at se den relative fordeling af, omdimittenderne har personaleansvar eller ej.

Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, og antallet af dimittender for hvert indkomstinterval er vist til højre ifiguren. Der er kun én svarmulighed.

Hvor mange medarbejdere, dimittenderne med personaleansvar er ledere for, fremgår af den efterfølgende figur.

For de indkomstintervaller i den ovenstående figur, hvor dimittenderne har personaleansvar, er det i denne figuruddybet hvor mange medarbejdere, de har personaleansvar for. Figuren kobler dermed spørgsmål Q.1.11. om, hvadmånedslønnen er med Q.1.17. om, hvor mange medarbejdere dimittenden er leder for. Svarkategorierne for antalmedarbejdere, som dimittenden har personaleansvar for, er opdelt på intervallerne: 1-5, 6-10, 11-25, 26-50, 51-100eller over 100 medarbejdere.

17


18

Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid

Administration, sagsbehandling ogsekretariatsfunktioner

Analyse/evaluering

Anvendt forskning

Dokumentation/kvalitetssikring

Formidling og kommunikation

Grundforskning

HR/Personale

IT (projektledelse, support, udvikling,implementering mv.)

Klinisk arbejde

Kunde-/borgerservice

Ledelse og organisation

Markedsføring/reklame

0% 25% 50% 75% 100%

31 31 38

33 34 33

32 41 26

45 33 20 2

27 37 36

47 33 19

6 35 53 6

22 44 32

50 22 22 6

39 36 25

29 38 34

21 14 66

Antalsvar

122

193

87

175

194

64

17

63

32

56

56

29

Gns.

2,9

3,0

3,1

3,2

2,9

3,3

2,4

2,9

3,2

3,1

2,9

2,6

3.1.12 Q.1.18. Fordeling af dine jobfunktioner efter hvor megen tid dimittendenbruger på disse jobfunktioner - del 1

Samtlige jobfunktioner, dimittenderne bruger tid på samt hvor meget tid de anvender på de enkelte jobfunktioner, ervist i figuren. Målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 svarer til 'Ingen tid', 2 svarer til 'Lidt tid', 3 svarer til 'Nogen tid' og 4svarer til 'Meget tid'. Antal svar samt gennemsnit er vist til højre for figuren.

19

Meget tid Noget tid Lidt tid Ingen tid

Oversættelse og tolkning

Produktion

Produktudvikling/innovation

Projektledelse

Rådgivning/vejledning

Salg

Tekstproduktion

Udviklingsopgaver

Undervisningsopgaver

Økonomi- og regnskabsfunktioner

Andet:

0% 25% 50% 75% 100%

14 27 59

53 28 19

25 49 26

39 39 20

37 46 17

38 28 34

33 33 35

29 41 30

31 26 44

18 30 48 3

80 20

Antalsvar

22

57

65

122

82

29

46

76

94

33

20

Gns.

2,5

3,3

3,0

3,2

3,2

3,0

3,0

3,0

2,9

2,6

3,8

3.1.13 Q.1.18. Fordeling af dine jobfunktioner efter hvor megen tid dimittendenbruger på disse jobfunktioner - del 2

20

Fagblad

Dagblad

Jobportal

LinkedIn, Facebook etc.

Gennem studiejob

Gennem praktik, projektorienteretforløb og projektsamarbejde

Rekrutterings- eller vikarbureau

Via uopfordret henvendelse fraarbejdsgiveren

Via uopfordret henvendelse tilarbejdsgiveren

Via a-kasse

Via Jobcenter

Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.)

Gennem kontakter på uddannelsen

Gennem personlige kontakter udenfor uddannelsen

Via karriere-/jobmesse o.lign.

Andet, angiv hvilket

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

44%

7%

7%

8%

2%

11%

8%

0%

2%

3%

11%

13%

1%

8%

Antalsvar

1

0

143

23

24

25

8

36

27

1

7

11

37

41

4

27

3.1.14 Q.1.19. Hvordan fandt du dit nuværende job?

3.2 Selvstændig (herunder freelance)

Hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fandt deres nuværende job er vist i figuren, hvor det kan være viakilder som dagblade, job, arbejdsløshedssituation eller lignende.

Den enkelte barre i figuren viser hvor mange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt denpågældende kilde til et job. De enkelte kilder summer ikke til 100, da dimittenden havde mulighed for at sætte flerekrydser. Det samlede antal dimittender for hver kilde til job er vist til højre i figuren.

21

Realisering af ambitioner/drømme

Det var en betingelse for at fåarbejde inden for min branche

Bedre mulighed for at tilrettelæggeegen arbejdstid

Jeg havde en god idé til et nytprodukt/serviceydelse

Jeg har ikke kunnet få beskæftigelse

Ønskede ikke at have en chef

Udsigt til et større ansvar


Forventning om høj indtægt

Flere/andre faglige og personligeudfordringer

Ved Ikke/Ønsker ikke at oplyse

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

54,5

45,5

36,4

36,4

18,2

18,2

18,2

9,1

9,1

9,1

0,0

3.2.1 Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater/professionsbachelorer, der har svaret, at de harvalgt at blive selvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

64 % startede virksomhed alene, mens 36 % startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

2 dimittender har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 18 % af deselvstændige dimittender.3 dimittender supplerer deres indtægt ved siden af deres beskæftigelse, 18 % modtager dagpenge, mens 9 % harandet lønnet arbejde.

Spørgsmål Q.1.23. viser hvilke årsager kandidaterne/professionsbachelorerne gav for at starte somselvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender der har angivet at de er selvstændige (herunder freelance). Det har væretmuligt at vælge flere svarkategorier.

22

Virksomheden ligger i direkteforlængelse af mit bachelorprojekt

Virksomheden ligger inden for dettraditionelle fagområde for min

uddannelse, men ikke i direk...

Virksomheden krævergenerelle/faglige kompetencer fra

min uddannelse, men ligger uden f...

Der er ingen faglig forbindelsemellem min uddannelse og min

nuværende virksomhed

0% 25% 50% 75% 100%

18%

45%

27%

9%

Antalsvar

2

5

3

1

3.2.2 Q.1.26./Q.1.27. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelseog din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.26./Q.1.27 viser, hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer sammenhængen mellemderes studium og virksomhed.

Q.1.26/Q.1.27 er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kunværet muligt at vælge én svarkategori.

23

Fagblad

Dagblad

Jobportal


Gennem studiejob





Via a-kasse

Via Jobcenter






0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

0%

9%

9%

0%

9%

0%

0%

0%

0%

9%

27%

18%

45%

Antalsvar

0

0

0

0

1

1

0

1

0

0

0

0

1

3

2

5

3.2.3 Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.28. viser hvordan kandidaterne/professionsbachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunnesættes flere krydser. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

24

Ingen ansatte

1-5 ansatte

6-10 ansatte

11-25 ansatte

26-50 ansatte

51-100 ansatte

Over 100 ansatte

0% 25% 50% 75% 100%

64%

27%

9%

0%

0%

0%

0%

Antalsvar

7

3

1

0

0

0

0

3.2.4 Q.1.29. Hvor mange ansatte er der i din virksomhed ud over dig selv?

Spørgsmål Q.1.29. viser, hvor mange ansatte der er i kandidaternes/professionsbachelorernes virksomheder.

Spørgsmål Q.1.29. er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunnekun sættes ét kryds. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.

25

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

59%

41%

Antalsvar

43

30

Under 6 måneder

7 - 12 måneder

12 måneder eller mere

0% 25% 50% 75% 100%

28%

12%

59%

Antalsvar

21

9

44

Ja Nej

1.35. Modtager du dagpenge ellerkontanthjælp i forbindelse med din

ledighed?

0% 25% 50% 75% 100%

91% 9%

Antalsvar

74

3.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat

3.3.1 Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov,barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)?

3.3.2 Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?

3.3.3 Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med dinledighed?

3.3.4 Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse meddin ledighed? fordelt på ledighedsperiode

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede kandidater, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret,at de er ledige.

Om de ledige kandidater/professionsbachelorer har prøvet at have et eller flere jobs eller ej siden de afsluttede deresstudier er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og det samlede antal dimittender for hhv. ja og nej er vist til højre ifiguren. Kun én svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af, om dimittenderne har prøvet athave job eller ej.

Kandidaterne/professionsbachelorerne er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværendeledighedsperiode. Varigheden af ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 månedereller mere.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af dimittender er vist til højre i figuren. Kun én svarkategorier mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af dimittendernes varighed af ledigheden.

Fordelingen af ledige kandidater/professionsbachelorer, der hhv. modtager og ikke modtager dagpenge/kontanthjælpi forbindelse med deres ledighed er vist i figuren.

Det samlede antal ledige dimittender er vist til højre i figuren, og figuren viser den procentuelle fordeling af, om demodtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

26

Ja Nej

Under 6 måneder

7 - 12 måneder


0% 25% 50% 75% 100%

86% 14%

89% 11%

93% 7%

Antalsvar

21

9

44

Der er stor konkurrence om de jobs,jeg søger

Jeg mangler erhvervserfaring

Min uddannelse har ikke givet migde efterspurgte kompetencer


Jeg er ikke god nok til at skriveansøgninger og gå til samtale

Der bliver ikke opslået job inden formit uddannelsesområde

Graviditet/barsel eller manglendebørnepasningsmuligheder

Der har ikke været et job, jeg harværet interesseret i at søge

Jeg ønsker ikke at flytte geografiskefter jobbene

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

74,3

70,3

29,7

24,3

18,9

17,6

10,8

6,8

4,1

3.3.5 Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

3.3.6 Q.1.42. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dinph.d.?

Spørgsmålet om de ledige dimittender modtager dagpenge eller kontanthjælp i spørgsmål Q.1.35. er kombineretmed spørgsmål Q.1.34. om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet i den viste figur.

Det samlede antal dimittender for hver ledighedsperiode er vist til højre i figuren, hvor barren i figuren viserfordelingen af, om de ledige dimittender modtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor kandidaterne/professionsbachelorerne selv mener, at de er ledige.

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent afkandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deresledighed.

Sammenhængen mellem kandidaters/professionsbachelorers adgangsgivende uddannelse og den ph.d.-uddannelse,de er indskrevet på, er vist i figuren.

27

Ligger i direkte forlængelse af mitafsluttende projekt

Ligger inden for det traditionellefagområde for min uddannelse

Kræver generelle/fagligekompetencer fra min uddannelse

Ingen faglig forbindelse

0% 25% 50% 75% 100%

30%

47%

23%

1%

Antalsvar

44

70

34

1

Der er kun én svarmulighed, og det samlede antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren.Den procentvise fordeling på svarkategorierne er angivet.

28

Ligger i direkte forlængelse af mit afsluttende projekt

Ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse

Kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse


Professionsbachelor

Kandidat

0% 25% 50% 75% 100%

48% 44%

14% 38% 37% 11%

Antal svar

27

300

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

27%

49%

19%

6%

Antalsvar

149

271

104

32

4 Sammenhæng mellem kandidat-/professionsbacheloruddannelse og arbejdsmarked

4.1 Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job4.1.1 Q.1.12./Q.1.13. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelseog dit job?

4.2 Uddannelsens evne til at ruste dimittenderne til arbejdsmarkedet4.2.1 Q.2.1. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godttil dit arbejdsliv?

Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet ved atgive dem de kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Københavns Universitets dimittendundersøgelserkan her indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad, uddannelsen har rustet dem tilarbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om kandidaterne/professionsbachelorerne oplever, at der er overensstemmelsemellem de kompetencer, de bliver bedt om at udfylde på arbejdsmarkedet og de kompetencer, de har tilegnet sig påderes uddannelse på Københavns Universitet.

Hvordan kandidater/professionsbachelorer vurderer den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og deres jober vist i figuren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antaldimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

I hvor høj grad kandidater/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse generelt har rustet dem til deresarbejdsliv er vist i figuren, hvor der er svarkategorier for i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke.

Der er kun én svarmulighed, og den procentvise fordeling er vist i procent. For hver mulig grad, af hvor godtuddannelsen har rustet dimittenden til arbejdsmarkedet, er det samlede antal dimittender vist til højre i figuren.

29

4.2.2 Q.2.4. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at rustestuderende til arbejdsmarkedets krav?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilke tiltag kandidaterne/professionsbachelorerne mener universitetet kangøre brug af for bedre at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav.

30

Mere/bedre muligheder for praktik,projektorienterede forløb eller

projektsamarbejde

Opgaveløsning i samarbejde medprivate og offentlige

virksomheder/organisationer

Flere valgfag, der retter sig direktemod private og offentlige


Bedre vejledning om private ogoffentlige

virksomheders/organisatione...

Erhvervsorienteret undervisning (fx ivirksomhedskendskab)

Flere gæsteundervisere fra privateog offentlige


Flere konkrete cases iundervisningen

Mere/bedre studie- ogkarrierevejledning

Flere praktiske opgaver og kurser (fxsprog, regnskab, formidling, IT,

projektstyring)

Flere virksomhedspræsentationer påuniversitetet

En højere grad af tværfaglighed iuddannelsen

Flere metode/redskabsfag

Flere/bedre karrieremesser påuniversitetet

Mere/bedre mulighed forudlandsophold

Andet

Mere teori i uddannelsen

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100% %

80,5

70,0

47,4

42,7

41,2

40,6

39,8

39,5

37,0

33,8

31,5

24,3

24,1

19,2

11,0

5,5

31

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser, hvor mange procent afkandidaterne/professionsbachelorerne, der har valgt den enkelte kategori for, hvad der bedre kan ruste destuderende til arbejdsmarkedets krav.

32

Evne til at arbejde selvstændigt

Evne til at tilegne mig ny viden

Evne til at reflektere kritisk overkomplekse problemstillinger

Evne til at formidle mundtligt

Evne til at formidle skriftligt

1 2 3 4Slet ikke I høj grad

3,4

3,4

3,3

3,1

3,2

4.2.3 Q.2.2./Q.2.3. Sammenhæng mellem kompetencer gennem din uddannelse ogkompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet

4.2.3.1 Top 5 kompetencer

4.2.3.2 Bund 5 kompetencer

Figuren viser sammenhængen mellem dimittendernes vurdering af kompetencer tilegnet gennem uddannelsen og dekompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Top 5 kompetencerne er de kompetencer, som dimittenderne i høj grad har tilegnet sig, og som arbejdsmarkedet ihøj grad efterspørger. Her er en overensstemmelse imellem det tilegnede og det efterspurgte.Bund 5 kompetencer er de kompetencer, som dimittenderne i lav grad har tilegnet sig, og som arbejdsmarkedet i højgrad efterspørger. Her er en uoverensstemmelse imellem det tilegnede og det efterspurgte.

Højtilegnelse

TOP 5 kompetencer er kompetencer med det højeste gennemsnitpå tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lavtilegnelse

BUND 5 kompetencer er kompetencer med det laveste gennemsnitpå tilegnelse og det højeste gennemsnit på efterspørgsel.

Lavefterspørgsel

Højefterspørgsel

En uddybning af TOP 5 kompetencerne er vist i figur 1 og af BUND 5 kompetencerne i figur 2. Tallene på barren forde enkelte kompetencer i figuren viser gennemsnittet for dimittendernes svar på i hvilken grad, de har tilegnet sigfølgende kompetencer gennem deres uddannelse målt på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er 'Slet ikke' 2 er ’I mindre grad’3 er ’I nogen grad’ og 4 er 'I høj grad'.

Figur 1 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i højestgrad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernesgennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

Figur 2 for spørgsmål Q.2.2. viser de 5 kompetencer kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at de i lavestgrad har tilegnet sig på studiet, og som de vurderer, at arbejdsmarkedet i højest grad efterspørger. Dimittendernesgennemsnitlige svar for hver kompetence er vist på den enkelte barre.

33

Generel forretningsforståelse

Kombinere faglig viden med videnom økonomi, ledelse og organisation

Andet

Evne til at samarbejde på tværs affaggrupper

IT-færdigheder

1 2 3 4Slet ikke I høj grad

1,5

1,6

2,1

2,6

2,2

34

5 Kandidater/professionsbachelorers vej til det første job

5.1 Kandidaternes/professionsbachelorernes første job5.1.1 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job medløntilskud)?

5.1.2 Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?

Dette kapitel handler om kandidat-/professionsbachelordimittendernes første job. I den forbindelse er der flereinteressante spørgsmål, som fx: Hvor lang tid gik der, før de kom i job? Hvornår begyndte de deres aktivejobsøgning? Hvilke faktorer er afgørende for at få et job som nyuddannet?

Hvor længe der gik, før kandidaterne/professionsbachelorerne fik deres første job, er vist i tabellen:

Professionsbachelor Kandidat

Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 41% 26%

0 - 3 måneder 14% 28%

4 - 6 måneder 31% 18%

7 - 12 måneder 14% 18%

Mere end 12 måneder 0% 10%

Antal svar 29 457

Der er kun én svarmulighed. Den procentuelle fordeling af varigheden før det første job, og det samlede antaldimittender, der har svaret på spørgsmålet, er vist.

Hvornår kandidaterne/professionsbachelorerne begyndte deres aktive jobsøgning er vist i tabellen:


Inden påbegyndelsen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekteller eksamen

35% 6%

Inden afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekteller eksamen

44% 40%

Efter afleveringen af dit kandidatspeciale/afsluttende projekt 3% 15%

Efter at du bestod dit kandidatspeciale/afsluttende projekt ellereksamen

18% 40%

Antal svar 34 468

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling af, hvornår dimittenderne begyndte den aktive jobsøgning ervist. Endvidere er det samlede antal dimittender, der har svaret på spørgsmålet, vist.

35

Inden påbegyndelsen af ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

eller eksamen

Inden afleveringen af ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

eller eksamen

Efter afleveringen af ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

Efter at du bestod ditkandidatspeciale/afsluttende projekt

eller eksamen

0 1 2 3 4 5

1,8

2,1

3,0

3,1

Antal svar

35

191

60

178

5.1.3 Q.3.1. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job medløntilskud)? fordelt på Q.3.19. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning?

Sammenhængen mellem hvornår dimittenderne begyndte aktivt at søge job og hvornår de fik det første job er vist ifiguren. Svarkategorierne for hver barre viser, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning. For hver svarkategorier der angivet en gennemsnitlig score for, hvornår de fik det første job.

Gennemsnitsscores på de enkelte barrer er udregnet på en skala fra 1 til 5 på basis af spørgsmål Q.3.1., hvor

- 1 svarer til 'Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen',- 2 svarer til '0 - 3 måneder',- 3 svarer til '4 - 6 måneder',- 4 svarer til '7 - 12 måneder' og- 5 svarer til 'Mere end 12 måneder'.

Det faktiske antal dimittender for hver svarkategori er vist til højre i figuren. Kun én svarkategori er mulig.

36

5.1.4 Q.3.2. Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job(herunder job med løntilskud)?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvad der ifølge kandidaterne/professionsbachelorerne var afgørende for, at defik deres første job.

37

Jeg havde de rette personligekompetencer

Jeg havde de efterspurgteakademiske kompetencer (metode,

overblik, analytisk sans, etc.)

Jeg havde de efterspurgtefagspecifikke kompetencer

Jeg havde de rette kontakter

Jeg gjorde et godt indtryk vedansættelsessamtalen

Jeg havde skrevetspeciale/afgangsprojekt om

arbejdsområdet

Jeg havde de rette erfaringer fra fxpraktik eller projektsamarbejde

Jeg skrev en god ansøgning

Jeg havde gode karakterer

Jeg havde de rette erfaringer frastudiejob

Andet

Jeg var villig til at flytte efter jobbet

Jeg havde de rette erfaringer frafrivilligt/organisatorisk arbejde

Jeg havde erfaring fra udlandsophold

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

58,3

52,4

49,6

41,3

38,7

29,4

29,0

22,6

20,2

19,8

14,3

11,1

8,1

6,3

Dimittenderne har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent afkandidaterne/professionsbachelorerne, der mener, at den enkelte kategori var afgørende for, at de fik deres førstejob.

38

5.2 Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.v. for detførste job5.2.1 Q.3.3. Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse?

5.2.2 Q.3.5. Har du efterfølgende fået arbejde i en virksomhed/organisation, hvordu havde studiejob?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deresuddannelse er vist i tabellen.


Ja 71% 77%

Nej 29% 23%

Antal svar 35 489

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til studiejob. Den procentvise fordeling er vist sammenmed det samlede antal dimittender, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har haft studiejob sideløbende med deresuddannelse og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob, er vist itabellen.


Ja 13% 23%

Nej 88% 77%

Antal svar 24 371

Der er én svarkategori. Dimittenderne med studiejob under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, om deresstudiejob førte til, at de fik arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde studiejob. Den procentvisefordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

40

Studiejob gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Studiejob var relevant i forhold til mitfremtidige arbejdsliv

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i studiejob

Jeg valgte studiejob for at forbedremine job- og uddannelsesmuligheder

Studiejob betød, at jeg var bedre tilat sætte ord på mine kompetencer i

den efterfølgende jobsøgning

Studiejob gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Jeg har anvendt netværk frastudiejob i min efterfølgende

jobsøgning

Studiejob gav mig inspiration til atsøge jobs, som jeg ellers ikke ville

være blevet opmærksom på

Erfaringerne fra studiejob har haftindflydelse på sammensætningen af

min uddannelse

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

72,8

57,9

51,1

50,5

40,7

39,0

35,5

27,5

21,7

5.2.3 Q.3.4. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, studiejobbethar haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for hvilken betydning studiejobbet har haft. Procenterne i figuren viser, hvormange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogengrad' eller 'I høj grad'.

41

5.3 Frivillig praktik eller projekt med private og/eller offentligevirksomheder5.3.1 Q.3.6. Har du været i ikke-obligatorisk praktik, projektorienteret forløb ellerprojektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbetaf din uddannelse?

5.3.2 Q.3.8. Har du efterfølgende fået arbejde i den private og offentligevirksomhed/organisation, hvor du var i praktik, projektorienteret forløb ellerprojektsamarbejde?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik,projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet afderes uddannelse, er vist i tabellen:


Ja 40% 24%

Nej 60% 76%

Antal svar 35 478

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har haft samarbejde medvirksomheder/organisationer. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været i ikke-obligatorisk praktik,projektorienteret forløb eller projektsamarbejde med private og offentlige virksomheder/organisationer i løbet afderes uddannelse, og som efterfølgende har fået job i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik,projektorienteret forløb eller projektsamarbejde, er vist i tabellen:


Ja 14% 36%

Nej 86% 64%

Antal svar 14 111

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de efterfølgende har fået arbejde. Denprocentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

42

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i samarbejdet

Samarbejdet gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Jeg valgte samarbejdet for atforbedre mine job- og

uddannelsesmuligheder

Samarbejdet var relevant i forhold tilmit fremtidige arbejdsliv

Samarbejdet gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Samarbejdet betød, at jeg var bedretil at sætte ord på mine kompetencer

i den efterfølgende jobsøgning

Jeg har anvendt netværk frasamarbejdet i min efterfølgende

jobsøgning

Erfaringerne fra samarbejdet harhaft indflydelse på

sammensætningen af m...

Samarbejdet gav mig inspiration tilat søge jobs, som jeg ellers ikke ville

være blevet opmærksom på

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

84,3

83,5

75,4

66,4

64,3

62,6

54,3

53,3

47,5

5.3.3 Q.3.7. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en privat og offentligvirksomhed/organisation?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, atsamarbejdet med den private/offentlige virksomhed/organisation har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad samarbejdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvor mangeprocent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogen grad' eller'I høj grad'.

43

5.4 Udlandsophold5.4.1 Q.3.9. Har du været på udlandsophold under din uddannelse?

5.4.2 Q.3.11. Vurderer du, at dit eller dine udlandsophold efterfølgende har spilleten væsentlig rolle for din jobsituation?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udenlandsophold under deresuddannelse, er vist i tabellen:


Ja 23% 29%

Nej 77% 71%

Antal svar 35 487

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har været på udlandsophold eller ej underuddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har været på udlandsophold under deresuddannelse, og som vurderer, at udlandsopholdet efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation,er vist i tabellen:


Ja 25% 39%

Nej 75% 61%

Antal svar 8 128

Der er én svarkategori. Dimittenderne med udlandsophold under deres uddannelse har svaret ja eller nej til, omderes udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vist sammenmed det samlede antal dimittender, der har svaret.

44

Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i udlandsophold

Udlandsophold gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Jeg valgte udlandsophold for atforbedre mine job- og


Udlandsophold var relevant i forholdtil mit fremtidige arbejdsliv

Erfaringerne fra udlandsophold harhaft indflydelse på


Udlandsophold betød, at jeg varbedre til at sætte ord på mine

kompetencer i den efterfølgen...

Udlandsophold gav mig inspirationtil at søge jobs, som jeg ellers ikke

ville være blevet opmærksom på

Udlandsophold gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Jeg har anvendt netværk fraudlandsophold i min efterfølgende

jobsøgning

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

86,9

77,6

70,1

57,2

51,7

42,7

29,9

26,6

22,4

5.4.3 Q.3.10. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, atudlandsopholdet har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad udlandsopholdet har betydet. Procenterne i figuren viser, hvormange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogengrad' eller 'I høj grad'.

45

5.5 Aktiv i studieforhold, som fx studenterpolitik5.5.1 Q.3.12. Har du deltaget i frivillige aktiviteter som studenterpolitik,alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på dinuddannelse?

5.5.2 Q.3.14. Vurderer du, at din aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spilleten væsentlig rolle for din jobsituation?

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter somstudenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, er vist ifiguren.


Ja 57% 33%

Nej 43% 67%

Antal svar 35 489

Der er én svarkategori. Dimittenderne har svaret ja eller nej til, om de har deltaget i frivillige aktiviteter eller ejunder uddannelsen. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal, der har svaret.

Hvor stor en andel af kandidaterne/professionsbachelorerne, der har deltaget i frivillige aktiviteter somstudenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på deres uddannelse, og somvurderer at dette efterfølgende har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation.


Ja 11% 20%

Nej 89% 80%

Antal svar 18 149

Der er én svarkategori. Dimittender, der har haft frivilligt arbejde under deres uddannelse, har svaret ja eller nej til,om deres udlandsophold har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Den procentvise fordeling er vistsammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

46

Frivillig aktivitet gav mig en rækkekompetencer, jeg ikke fik på min

uddannelse

Frivillig aktivitet betød, at jeg varbedre til at sætte ord på mine

kompetencer i den efterfølgen...

Frivillig aktivitet var relevant i forholdtil mit fremtidige arbejdsliv

Jeg har anvendt netværk fra frivilligaktivitet i min efterfølgende

jobsøgning

Jeg valgte frivillig aktivitet for atforbedre mine job- og


Jeg benyttede mine kompetencer frauddannelsen i frivillig aktivitet

Frivillig aktivitet gav mig inspirationtil at søge jobs, som jeg ellers ikke

ville være blevet opmærksom på

Frivillig aktivitet gav mig viden omforventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet

Erfaringerne fra frivillig aktivitet harhaft indflydelse på


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

54,5

31,1

30,5

30,5

30,1

29,4

22,0

19,4

14,3

5.5.3 Q.3.13. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen?

I prioriteret rækkefølge viser figuren hvilken betydning kandidaterne/professionsbachelorerne vurderer, at deresdeltagelse i frivillige aktiviteter som studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af socialeaktiviteter på deres uddannelse har haft.

Dimittenderne har flere svarmuligheder for, hvad de frivillige aktiviteter har betydet. Procenterne i figuren viser, hvormange procent af kandidaterne/professionsbachelorerne der for hver af de mulige betydninger har svaret 'I nogengrad' eller 'I høj grad'.

47

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

42%

33%

16%

9%

Antalsvar

184

147

69

40

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Før uddannelsens start

Undervejs i uddannelsen

Umiddelbart før jeg dimitterede

Umiddelbart efter jeg dimitterede

0% 25% 50% 75% 100%

29 28 27 16

42 40 13 5

55 26 12 7

63 17 11 9

Antal svar

447

448

444

437

6 Kandidaternes/professionsbachelorernes vurdering afuddannelsen sammenholdt med deres egne forventninger6.1 Q.3.15. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til dekarriereforventninger, som du havde under uddannelsen?

6.2 Q.3.16./Q.3.16.X. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om,hvilket job din kandidatuddannelse/professionsbachelor skulle føre til?

6.3 Q.3.17. Ændrede du jobmål undervejs i uddannelsen?

I hvilken grad kandidater/professionsbachelorer oplever, at deres nuværende beskæftigelse lever op til dekarriereforventninger, som de havde under uddannelsen er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling er vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Hvornår og i hvilken grad kandidater/professionsbachelorer gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelseskulle føre til, er vist i figuren.

Der er én svarkategori for hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor dimittenden svarer på i hvilken graddimittenderne gør sig overvejelser om job efter deres uddannelse. For hvert tidspunkt i uddannelsesforløbet er denprocentvise fordeling vist sammen med det samlede antal dimittender, der har svaret.

Om de dimitterede kandidater/professionsbachelorer ændrede jobmål en eller flere gange undervejs i deresuddannelse er vist i tabellen.


Ja, en enkelt gang 11% 19%

Ja, flere gange 61% 48%

Nej 29% 33%

Antal svar 28 338

48

Det har kun været muligt at vælge ét svar. Fordelingen af om dimittenderne har ændret jobmål og hvis ja en ellerflere gange undervejs i uddannelsen er vist. Endvidere er det samlede antal kandidater/professionsbachelorer, derhar svaret, vist.

49

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

67%

28%

4%

0%

Antalsvar

329

140

21

2

7 Kandidatdimittendernes vurdering af uddannelsen 7.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag7.1.1 Q.4.1.Z. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på dinkandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til ditadgangsgrundlag?

7.1.2 Q.4.1.X. Hvilken uddannelse brugte du som adgangsgrundlag til dinkandidatuddannelse?

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen var tilrettelagt i etpassende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad undervisningen på kandidatuddannelsen vartilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget er vist. Endvidere er det samlede antal dimitteredekandidater, der har svaret for hver af de mulige grader, vist.

En oversigt over hvilken uddannelse, de dimitterede kandidater brugte som adgangsgrundlag for dereskandidatuddannelse, er vist i tabellen.

Kandidat

Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet 67%

Bacheloruddannelse fra Aalborg Universitet 2%

Bacheloruddannelse fra Aarhus Universitet 1%

Bacheloruddannelse fra Copenhagen Business School 0%

Bacheloruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet 0%

Bacheloruddannelse fra IT-universitetet 0%

Bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet 1%

Bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet 2%

Jeg har en bacheloruddannelse fra et udenlandsk universitet 14%

En professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0%

En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen UCC 0%

En professionsbacheloruddannelse fra Professionshøjskolen Metropol 5%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Lillebælt 0%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Nordjylland 0%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Sjælland 1%

En professionsbacheloruddannelse fra University College Syddanmark 0%

En professionsbacheloruddannelse fra VIA University College 1%

Andet 4%

Antal svar 507

Antallet af dimittender med en adgangsgivende bacheloreksamen fra Københavns Universitet er specificeret itabellen:

50

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

41%

50%

8%

0%

Antalsvar

173

213

36

2

7.1.3 Q.4.7.X. I hvilken grad vurderer du, at alle kandidatuddannelsens elementerbidrager til det samlede mål for læringsudbyttet?

7.2 Specifikke forhold om kandidatuddannelsen

% n

Biokemi 16% 54

Biologi 36% 121

Biologi-bioteknologi 12% 42

Fødevarer og ernæring/fødevarevidenskab/levnedsmiddelvidenskab 10% 35

Idræt 14% 47

Molekylær biomedicin 10% 34

Nanoscience/nanoteknologi 1% 2

Number of replies 340

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål forlæringsudbyttet, er vist i figuren.

Der er én svarkategori. Den procentvise fordeling af i hvilken grad kandidatuddannelsens elementer bidrager til detsamlede mål for læringsudbyttet er vist. Endvidere er det samlede antal dimitterede kandidater, der har svaret forhver af de mulige grader, vist.Kandidaterne er opfordret til at give eksempler på elementer, de ikke mener bidrog til det samlede mål forlæringsudbyttet. Fritekstsvarene er gengivet i bilag 5.

I spørgsmål Q.4.2.X., Q.4.3.X., Q.4.6.X., Q.4.4.X., Q.4.5.X. er dimittenderne spurgt om, hvor enige de er iforskellige forhold under deres uddannelse. For hvert af spørgsmålene viser figuren, hvor enige de dimitteredekandidater er.

I hvilken grad...

51


4.3.1. I hvilken grad oplevede du atarbejdsbelastningen (bortset fra

eksamensperioder) på d...

4.6.X. I hvilken grad vurderer du, atkandidatuddannelsens struktur

understøttede det samlede mål f...

4.4.1. I hvilken grad har du oplevet atuddannelseselementer på din

kandidatuddannelse, var realisti...

4.5.1. I hvilken grad vurderer du, atelementer i din kandidatuddannelse

har fremmet et normer...

0% 25% 50% 75% 100%

36 52 10

42 51 6

24 36 27 14

38 47 11 4

Antal svar

498

434

479

315

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser fordelingenaf, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Tilhøjre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede kandidater, der har svaret på spørgsmålet.

52


4.8.X. I hvilken grad var dinkandidatuddannelse tilrettelagt, så

du uden studietidsforlængelse hav...











0% 25% 50% 75% 100%

18 24 33 24

39 39 17 5

43 37 17 2

13 25 34 28

31 38 25 6

10 28 40 23

Antal svar

381

464

474

414

450

405

7.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold,praktik m.v. uden forsinkelser7.3.1 Q.4.8.X. I hvilken grad var din kandidatuddannelse tilrettelagt, så du udenstudietidsforlængelse havde mulighed for…

I hvilken grad de dimitterede kandidater vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så de kunne tageudlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og havevirksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke ifiguren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige de dimitterede kandidater er målt ved graderne”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mangedimittendkandidater, der har svaret på spørgsmålet.

53

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

40%

46%

12%

2%

Antalsvar

202

229

60

10

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

0% 25% 50% 75% 100%

78%

19%

3%

0%

Antalsvar

390

96

14

1

7.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

7.4.1 Q.4.9.X. Pædagogiske kompetencer

7.4.2 Q.4.9.X. Faglige kompetencer

Hvordan kandidaterne vurderer, at underviserne havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer er vist ide to figurer:

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad, dedimitterede kandidater vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Det samlede antaldimitterede kandidater for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre i figuren.

54

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ønsker ikke at oplyse

0% 25% 50% 75% 100%

50%

41%

6%

1%

3%

Antalsvar

244

199

27

4

15

8 Bachelorernes/professionsbachelorernes vurdering afuddannelsen8.1 Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag8.1.1 Q.4.1. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på dinbacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse var tilrettelagt på et passendeniveau i forhold til dit adgangsgrundlag?

8.1.2 Q.4.7. I hvilken grad vurderer du, at allebacheloruddannelsens/professionsbacheloruddannelsens elementer bidrager til detsamlede mål for læringsudbyttet?

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at undervisningen på uddannelsen vartilrettelagt i et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, er vist i figuren. Dimittenderne har tagetudgangspunkt i, om de oplevede, at deres adgangsgivende eksamen (fx studentereksamen eller hf) og evt. krav ombestemte kurser blev brugt som afsæt for den videre undervisning.

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt undervisningen var tilrettelagt i et passendeniveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hvermulig svarkategori for graden er vist til højre i figuren.

Nogle af bachelorerne har også nået at bestå en kandidatuddannelse i perioden 1. oktober 2015 til 30. september2018 også er dimitterede fra deres bacheloruddannelse ved Københavns Universitet. Bachelorerne, der også harbestået en kandidatuddannelse, har kun besvaret en del af bachelorskemaet vedrørende kvaliteten af deresuddannelse.

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at alle uddannelsens elementer bidrager tildet samlede mål for læringsudbyttet, er vist i figuren.

55

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke


0% 25% 50% 75% 100%

38%

47%

5%

0%

10%

Antalsvar

179

226

23

1

47



I hvilken grad oplevede du atarbejdsbelastningen (bortset fra

eksamensperioder) på d...

I hvilken grad vurderer du, atbacheloruddannelsens/professionsb

acheloruddannelsens strukt...

I hvilken grad har du oplevet atuddannelseselementer på din

bacheloruddannelse/professions...

I hvilken grad vurderer du, atelementer i

bacheloruddannelsen/profession...

0% 25% 50% 75% 100%

25 59 14

43 43 5 8

34 49 9 2 6

34 32 7 2 25

Antal svar

487

477

486

483

8.2 Specifikke forhold om bacheloruddannelsen

8.3 Dimittendernes vurdering af muligheder for udlandsophold,praktik m.v. uden forsinkelser

Der er én svarkategori. Procentvis fordeling af graden af, hvor godt uddannelsens elementer bidrager til det samledemål for læringsudbyttet, er vist. Det samlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver muligsvarkategori for graden er vist til højre i figuren.

De eksempler i fritekstsvar på elementer, de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer ikke mener bidrog til detsamlede mål for læringsudbyttet, er gengivet i bilag 4 og bilag 5.

I spørgsmål Q.4.2., Q.4.3., Q.4.6., Q.4.4. og Q.4.5. er dimittenderne bedt om at vurdere forskellige forhold underderes uddannelse, som er vist for bachelorerne/professionsbachelorerne i figuren.

I hvilken grad...

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen er vist ved en bjælke i figuren. Denne bjælke viser Denprocentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad”eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitterede bachelorer/professionsbachelorer,der har svaret på spørgsmålet.

56



?udlandsophold?

...specialisering?

...valgfag?

...praktikophold?

...vejledning fra underviser?

...virksomhedssamarbejde?

0% 25% 50% 75% 100%

35 22 21 8 15

30 37 23 4 6

37 41 18

20 17 22 24 17

24 40 24 3 8

11 21 31 20 16

Antal svar

475

475

475

475

475

475

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke


0% 25% 50% 75% 100%

18%

64%

15%

2%

1%

Antalsvar

86

298

71

7

4

8.3.1 Q.4.8. I hvilken grad var dinbacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse tilrettelagt, så du udenstudietidsforlængelse havde mulighed for…

8.4 Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

8.4.1 Q.4.9. Pædagogiske kompetencer

8.4.2 Q.4.9. Faglige kompetencer

I hvilken grad de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at deres uddannelse var tilrettelagt, så dekunne tage udlandsophold, specialisere sig, tage valgfag, tage et praktikophold, modtage vejledning og havevirksomhedsarbejde, uden at det virkede studietidsforlængende, er vist i figuren.

Hvert spørgsmål om de enkelte forhold i uddannelsen, der betyder noget for studietiden, er vist ved en bjælke ifiguren. Denne bjælke viser den procentvise fordeling af, hvor enige dimittenderne er målt ved graderne ”I høj grad”,”I nogen grad”, ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Til højre i figuren er for hver bjælke vist hvor mange dimitteredebachelorer/professionsbachelorer, der har svaret på spørgsmålet.

Hvordan de dimitterede bachelorer/professionsbachelorer vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligepædagogiske og faglige kompetencer, er vist i de to figurer:

57

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke


0% 25% 50% 75% 100%

82%

16%

1%

0%

0%

Antalsvar

384

74

6

0

2

Der er én svarmulighed for hver kompetence, og figurerne viser den procentvise fordeling af i hvor høj grad,bachelorerne/professionsbachelorerne vurderer, at underviserne havde tilstrækkeligt af den enkelte kompetence. Detsamlede antal dimitterede bachelorer/professionsbachelorer for hver grad af tilstrækkelighed er vist til højre ifiguren.

58

Ligger i direkte forlængelse af mit afsluttende projekt

Ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse

Kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse


1.12. Hvordan er den fagligesammenhæng mellem din

uddannelse og dit job?

0% 25% 50% 75% 100%

11 52 23 14

Antal svar

64

Privat

Stat

Region

Kommune

Ikke-statsligorganisation/interesseorganisation

0% 25% 50% 75% 100%

48%

31%

8%

11%

2%

Antalsvar

30

19

5

7

1

9 Bachelorernes nuværende jobsituation

9.1 Bachelorer i arbejde

9.1.1 Q.1.12. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og ditjob?

9.1.2 Q.1.8. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?

Dette kapitel beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der ikke senere i dimittendperioden har beståeten kandidatuddannelse. Kapitlet er opdelt i tre afsnit efter, om de er i arbejde, ledige eller under fuldtidsuddannelse.

Kapitlet omhandler alene bachelorer og ikke professionsbachelorer, da beskæftigelsesperspektivet for dimitteredebachelorer ikke er det samme som for dimitterede professionsbachelorer, der vil være mere at sammenligne medkandidaterne. I denne rapport er professionsbachelorernes jobsituation derfor afrapporteret sammen medkandidaterne i et andet kapitel.

Bachelorer i arbejde dækker ud over at være i arbejde også orlov, barsel, job med løntilskud, deltidsansættelse o.l.

Hvordan, de dimitterede bachelorer vurderer sammenhængen mellem deres uddannelse og deres job, er vist ifiguren.

Der er kun én svarmulighed. Den procentvise fordeling på svarkategorierne er vist i figuren, og det samlede antaldimitterede bachelorer, der har svaret på spørgsmålet, er vist til højre i figuren.

Hvilke sektorer, de dimitterede bachelorer er beskæftiget i, dvs. om de er ansat i den private sektor, i staten, i enregion, i en kommune eller i en ikke-statslig organisation/interesseorganisation, er vist i figuren.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling på sektor er vist, og det samlede antal dimitterede bachelorerfor hver mulig sektor er vist til højre i figuren.

59

9.1.3 Q.1.8./Q.1.9. Hvilken branche tilhører arbejdspladsen? (fordelt på sektor)

Hvilken branche de dimitterede bachelorer er beskæftiget i fordelt på sektor er vist i tabellen. I spørgsmål Q.1.8. erdimittenderne spurgt om, hvilken sektor de arbejder i og i spørgsmål Q.1.9. er de spurgt om, hvilken branchearbejdspladsen tilhører.


e

Ikke-statslig


Total % Total n

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (fxplanteskole)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Råstofudvinding (fx olie- og gasudvinding) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Fremstillingsvirksomhed (fx industri,fødevareforarbejdning)

54% 0% 0% 0% 0% 25% 13

El-, gas-, fjernvarmeforsyning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Vandforsyning; kloakvæsen,affaldshåndtering mv.

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Bygge- og anlægsvirksomhed 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Engros- og detailhandel 13% 0% 0% 0% 0% 6% 3

Transport og godshåndtering (fx post) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Overnatningsfaciliteter ogrestaurationsvirksomhed

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Information og kommunikation (fx forlag,filmproduktion, radio+tv)

4% 0% 0% 0% 0% 2% 1

Pengeinstitut- og finansvirksomhed mv. (fxforsikring og pension)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Fast ejendom (udlejningsadministration,ejendomsmægling)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Liberale, videnskabelige og teknisketjenesteydelser (fx videnskabeligmedarbejder på universitet, juridiskrådgivning, reklame, byplanlægning)

13% 80% 0% 0% 0% 32% 17

Offentlig forvaltning og forsvar 0% 13% 0% 0% 0% 4% 2

Undervisning (fx gymnasiale uddannelser ogvoksenuddannelse)

13% 0% 0% 40% 0% 11% 6

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger(fx hospitaler og rådgivning om rusmidler)

0% 7% 100% 40% 0% 15% 8

Kultur, forlystelser og sport (fx teater,biblioteker og museer)

4% 0% 0% 20% 0% 4% 2

Andre serviceydelser (fxerhvervsorganisationer ogforbrugerorganisationer)

0% 0% 0% 0% 100% 2% 1

Ekstraterritoriale organisationer og organer(fx FN og EU)

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Antal svar 24 15 5 5 1 53 53

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.9. er stillet til dimittender, her bachelorer i arbejde. Til højre i tabellen er en totalkolonnemed det samlede antal dimitterede bachelorer for hver branche. Den nederste række i tabellen viser hvor mangedimitterede bachelorer, der er for hver sektor. Procenterne i tabellen viser den procentvise fordeling på brancherinden for den enkelte sektor.

61

9.1.4 Q.1.8./Q.1.10. Hvor ligger arbejdspladsen?

Spørgsmål Q.1.10 handler om, hvor arbejdspladsen ligger, og spørgsmål Q.1.8. om hvilken sektor, arbejdspladsenligger i. En krydsning af de to spørgsmål er vist i tabellen, hvor den geografiske placering af bachelorernesarbejdsplads er fordelt på den sektor, arbejdspladsen ligger i.


e

Ikke-statslig


Total % Total n

Region Hovedstaden 63% 89% 80% 50% 100% 72% 46

Region Sjælland 13% 6% 0% 17% 0% 9% 6

Region Syddanmark 0% 6% 0% 0% 0% 3% 2

Region Midtjylland 7% 0% 0% 17% 0% 5% 3

Region Nordjylland 0% 0% 20% 17% 0% 3% 2

Hele Danmark 3% 0% 0% 0% 0% 2% 1

Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 7% 0% 0% 0% 0% 3% 2

Europa (ikke Norden) 3% 0% 0% 0% 0% 2% 1

Nordamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Sydamerika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Asien 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Afrika 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Australien/Oceanien 3% 0% 0% 0% 0% 2% 1

Antal svar 30 18 5 6 1 64 64

Spørgsmål Q.1.8. og Q.1.10. er stillet til dimittender i arbejde. Kun én svarkategori er mulig. Til højre i tabellen er entotalkolonne med det samlede antal dimitterede bachelorer for hver af de mulige geografiske placeringer. Dennederste række i tabellen viser det samlede antal dimitterede bachelorer i hver sektor. Procenterne i tabellen viserden procentvise fordeling af den geografiske placering inden for den enkelte sektor.

62

Bedre mulighed for at tilrettelæggeegen arbejdstid


Jeg har ikke kunnet få beskæftigelse

Det var en betingelse for at fåarbejde inden for min branche

Ønskede ikke at have en chef

Udsigt til et større ansvar

Realisering af ambitioner/drømme

Forventning om høj indtægt

Flere/andre faglige og personligeudfordringer

Jeg havde en god idé til et nytprodukt/serviceydelse

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

9.2 Selvstændig (herunder freelance)

9.2.1 Q.1.23. Hvorfor er du startet som selvstændig/freelance?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der har svaret, at de har valgt at bliveselvstændige eller at arbejde freelance i det indledende spørgsmål Q.1.1.

0% startede virksomhed alene, mens 0% startede virksomhed i samarbejde med en eller flere partnere.

0 har modtaget økonomisk støtte eller rådgivning til opstart af virksomheden, svarende til 0% af de selvstændigebachelordimittender.

Spørgsmål Q.1.23. viser hvilke årsager bachelorerne gav for at starte som selvstændig/freelance.

Spørgsmål Q.1.23. er stillet til dimittender der har angivet at de er selvstændige (herunder freelance). Det har væretmuligt at vælge flere svarkategorier. Figuren viser den procentuelle fordeling.

63

Virksomheden ligger i direkteforlængelse af mit bachelorprojekt

Virksomheden ligger inden for dettraditionelle fagområde for min

uddannelse, men ikke i direk...

Virksomheden krævergenerelle/faglige kompetencer fra

min uddannelse, men ligger uden f...

Der er ingen faglig forbindelsemellem min uddannelse og min

nuværende virksomhed

0% 25% 50% 75% 100%

Antalsvar

0

0

0

0

9.2.2 Q.1.26. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem dinbacheloruddannelse/professionsbacheloruddannelse og din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.26. viser, hvordan bachelorerne vurderer sammenhængen mellem deres studium og virksomhed.

Q.1.26 er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Det har kun været muligtat vælge én svarkategori. Figuren viser den procentuelle fordeling.

64

Fagblad

Dagblad

Jobportal


Gennem studiejob





Via a-kasse

Via Jobcenter






0% 25% 50% 75% 100%

Antalsvar

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

9.2.3 Q.1.28. Hvordan fik du idéen til din virksomhed?

Spørgsmål Q.1.28. viser hvordan bachelorerne fik idéen til deres virksomhed.

Spørgsmål Q.1.28. er stillet til dimittender der har angivet, at de er selvstændige (herunder freelance). Der kunnesættes flere krydser. Figuren viser den procentuelle fordeling. Det samlede antal dimittender for hver svarkategori ervist til højre i figuren.

65

Ja

Nej

0% 25% 50% 75% 100%

19%

81%

Antalsvar

14

58

Under 6 måneder

7 - 12 måneder


0% 25% 50% 75% 100%

79%

18%

3%

Antalsvar

56

13

2

9.3 Ledig herunder barsel uden at være ansat

9.3.1 Q.1.32. Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job (herunder orlov,barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser o.l.)? - Jobskifte inden for den sammeorganisation regnes også som jobskifte

9.3.2 Q.1.34. Hvor længe har du været ledig (nuværende ledighedsperiode)?

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret,at de er ledige.

Hvor stor en andel af de ledige bachelorer, der har haft et eller flere jobs siden de afsluttede deres studier, er vist ifiguren. Dimittenderne vælger med andre ord mellem ja eller nej til jobskifte. Hvis dimittenden har skiftet job indenfor den samme organisation, er det også regnet som et jobskifte.

Der er kun én svarkategori. Den procentvise fordeling af, om dimittenderne har haft jobskifte eller ej, er vist.Endvidere er det samlede antal dimitterede bachelorer, der har svaret enten ja eller nej vist til højre i figuren.

De ledige dimittender er spurgt om, hvor længe de har været ledige i deres nuværende ledighedsperiode. Varighedenaf ledigheden har svarkategorier for under 6 måneder, 7-12 måneder og 12 måneder eller mere. Den procentvisefordeling af varigheden af ledigheden for de dimitterede bachelorer er vist i figuren.

Spørgsmålet er stillet til ledige dimittender, og antallet af ledige dimitterede bachelorer er vist til højre i figuren. Kunén svarkategori er mulig. Figuren viser den procentvise fordeling af de ledige dimitterede bachelorers varighed afledigheden.

66

Ja Nej

1.35. Modtager du dagpenge ellerkontanthjælp i forbindelse med din

ledighed?

0% 25% 50% 75% 100%

99

Antal svar

73

Ja Nej

Under 6 måneder

7 - 12 måneder


0% 25% 50% 75% 100%

100

92 8

100

Antal svar

56

13

2

9.3.3 Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse med dinledighed?

9.3.4 Q.1.34./Q.1.35. Modtager du dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse meddin ledighed? fordelt på ledighedsperiode

Fordelingen, af om ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp i forbindelse medderes ledighed, er vist i figuren.

Det samlede antal ledige bachelordimittender er vist til højre i figuren, der viser den procentvise fordeling af, om demodtager dagpenge/kontanthjælp eller ej. Der er kun én svarmulighed.

Om de ledige bachelorer modtager eller ikke modtager dagpenge/kontanthjælp fra spørgsmål Q.1.35, er kombineretmed spørgsmål Q.1.34 om, hvor længe deres ledighedsperiode har varet.

Det samlede antal bachelordimittender for hver ledighedsperiode (repræsenteret ved de enkelte bjælker) er vist tilhøjre i figuren. Hver bjælke viser fordelingen af, om de ledige bachelordimittender modtager dagpenge/kontanthjælpeller ej. Der er kun én svarmulighed.

67

Der er stor konkurrence om de jobs,jeg søger

Jeg mangler erhvervserfaring

Min uddannelse har ikke givet migde efterspurgte kompetencer


Der bliver ikke opslået job inden formit uddannelsesområde

Jeg er ikke god nok til at skriveansøgninger og gå til samtale

Der har ikke været et job, jeg harværet interesseret i at søge

Jeg ønsker ikke at flytte geografiskefter jobbene

Graviditet/barsel eller manglendebørnepasningsmuligheder

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100%

75,3

71,2

21,9

19,2

17,8

16,4

15,1

9,6

2,7

9.3.5 Q.1.36. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?

I prioriteret rækkefølge viser figuren, hvorfor de ledige dimitterede bachelorer selv mener, de er ledige:

Bachelordimittender har flere svarmuligheder. Procenterne i figuren viser hvor mange procent afbachelordimittenderne, der har valgt den enkelte kategori som en mulig forklaringsfaktor på deres ledighed.

68

9.4 Fuldtidsuddannelse

9.4.1 Q.1.38. Hvilken uddannelse er du indskrevet på? Fordelt på institution.

Dette afsnit beskriver jobsituationen for de dimitterede bachelorer, der i det indledende spørgsmål Q.1.1. har svaret,at de efter dimission er gået i gang med en fuldtidsuddannelse.

Der kan her være tale om flere typer fuldtidsuddannelse alt efter, hvilken konkret uddannelse rapporten vedrører. Erde dimitteret fra en bacheloruddannelse, vil der være mange, der læser videre på en kandidatuddannelse. Forkandidater vil der være en del, der læser ph.d. eller pædagogikum.

Hvilke uddannelser bachelordimittenderne i fuldtidsuddannelse er indskrevet på er vist i tabellen, der også er krydsetmed institutionen, de er indskrevet på:

ph.d.Pædago

gikum

Kandidatuddannelse

Bacheloruddan

nelse

Professionsbac

helor

Andenuddann

elseTotal % Total n

Aalborg Universitet 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 1

Aarhus Universitet 0% 0% 2% 0% 0% 0% 1% 3

Copenhagen Business School 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 1

Danmark Tekniske Universitet 13% 0% 5% 0% 0% 0% 6% 13

IT-universitetet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Københavns Universitet 71% 0% 89% 50% 0% 0% 87% 182

Roskilde Universitet 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 1

Syddansk Universitet 0% 0% 1% 50% 0% 0% 1% 2

Danmarks Journalisthøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Professionshøjskole 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0

Et universitet i udlandet. angiv hvilket 13% 0% 1% 0% 0% 0% 2% 5

Anden, angiv hvilken 4% 0% 1% 0% 0% 0% 1% 2

Antal svar 24 0 184 2 0 0 210 210

Spørgsmål Q.1.38 handler om, hvilken uddannelse den dimitterede bachelor er indskrevet på. Uddannelsen dendimitterede bachelor har valgt er i tabellen krydset med hvilken institution, den dimitterede bachelor er indskrevetpå. Det bliver dimittenderne spurgt om i spørgsmål Q.1.39, hvis de ikke er ph.d.-studerende, der bliver spurgt omdet i spørgsmål Q.1.40.

Bachelordimittenderne kan svare, at de er indskrevet på én uddannelse. Til højre i tabellen er en totalkolonne meddet samlede antal bachelordimittender for hver af de mulige institutioner, de kan være indskrevet på. Den nedersterække i tabellen viser det samlede antal bachelordimittender for hver type af fuldtidsuddannelse. For hver type affuldtidsuddannelse viser procenterne den procentvise fordeling af institutioner, de kan være indskrevet på.

69

10 Bilag 1: Spørgsmål anvendt i rapporten

BeskæftigelseRelevans og sammenhængmellem uddannelse ogarbejdsmarked

Overgang fra uddannelse tilarbejdsmarked

Kvalitet i uddannelsen

Q.1.1. Q.2.1. Q.3.1. Q.4.1.

Q.1.2. Q.2.2. Q.3.2. Q.4.1.X.

Q.1.3. Q.2.3. Q.3.3. Q.4.1.Z.

Q.1.7. Q.2.4. Q.3.4. Q.4.2.

Q.1.8. Q.3.5. Q.4.2.X.

Q.1.9. Q.3.6. Q.4.3.

Q.1.10. Q.3.7. Q.4.3.X.

Q.1.11. Q.3.8. Q.4.4.

Q.1.12. Q.3.9. Q.4.4.X.

Q.1.13. Q.3.10. Q.4.5.

Q.1.14. Q.3.11. Q.4.5.X.

Q.1.15. Q.3.12. Q.4.6.

Q.1.16. Q.3.13. Q.4.7.

Q.1.17 Q.3.14 Q.4.6.X.

Q.1.18.1. Q.3.15. Q.4.7.X.

Q.1.19. Q.3.16. Q.4.8.

Q.1.21. Q.3.16.X. Q.4.8.X.

Q.1.23. Q.3.17. Q.4.9.

Q.1.26. Q.3.19. Q.4.9.X.

Q.1.27

Q.1.28.

Q.1.29.

Q.1.30.

Q.1.31.

Q.1.32.

Q.1.34.

Q.1.35.

Q.1.36.

Q.1.38.

Q.1.39.

Q.1.40.

Q.1.42.

70

11 Bilag 2: Baggrundsdata i STADS

CPR-nummer CPR

Fornavn FORNAVN

Efternavn EFTERNAVN

Adresse ADRESSE

Postnummer POSTNR

BY BY

Land LAND

KU-brugernavn STUDIENR

Telefon TELEFON

E-mail EMAIL

Alumne-mailadresse ALUMNIEMAIL

Køn KOEN

Statsborgerskab NATIONALITET

Udenlandsk studerende (J/N) UDL_STUD

Uddannelse UDDANNELSE

Fakultet UDD_FAKULTET

Årstal for dimission fra adgangsgivendeeksamen/uddannelse

ADGANG_DIM_ÅR

Adgangsgivende eksamen/uddannelse ADGANG_EKSAMEN

Prioritet som BA-uddannelse er søgt med PRIO_NR

BA-optag i kvote 1 eller 2 (evt. også for kandidat medsamme BA-uddannelse)

BA_OPT_KVOTE

Antal år mellem adgangsgivende eksamen/uddannelse ogstudiestart

SABBAT_ÅR

Dato for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART

Årstal for studiestart på pågældende uddannelse STUDIESTART_ÅR

Dimittendalder ved dimittendundersøgelsestidspunkt DIMITTENDALDER

Slutår SLUTÅR

Antal år fra studiestart til bestået uddannelse STUDIETID_ÅR

Fødselsdato FØDSELSDAG

Beregnet alder på studiestartdato ALDER_STUDIESTART

Alder ved dimission ALDER_DIMISSION

Speciale/Bachelorprojekt AFHANDLING_TYPE

Karakter for Speciale/Bachelorprojekt KARAKTER1

Evt. anden karakter for Speciale/Bachelorprojekt (når derafholdes både skriftlig og mundligt prøve)

KARAKTER2

71

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder ogstillingsbetegnelser

1) Barista, 2) Personal trainer/nutritionistAC KonsulentAC medarbejder (Kommunikation)AC teknikerAC teknikkerAC-medarbejderAcademic Research OfficerAdjunkAdjunktAdjunktAdjunktAffaldsplanlæggerAkademikerAkademisk MedarbejderAkademisk administrativ medarbejderAkademisk medarbejderAkademisk medarbejderAnalytiker og kommunikationsmedarbejderApplication specialistAssociate Medical SpecialistBI ForretningskonsulentBI-CosultantBarselBestyrer i helsekostBiologBiologBiologBiologBiolog (AC tekniker)BookingassistentBrand & Channel ManagerBrewmasterBusiness AnalystBusiness Operations and Support Project ManagerBusiness Support SpecialistBusiness Support SpecialistCand. Scient.Cell bank ScientistCellar managerCenterchef, ÆldrecenterChemistChemometricianChemometricianClinical Trial AdministratorClinical Trial AdministratorCommunication and project coordinatorConcept Development specialistConsultantsConsumer Science Junior ManagerDesign EngineerDownstream Manufacturing ScientistDriftslederDriftsplanlægger

Stillingsbetegnelse

72

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

EfterskolelærerEfterskoleærerElectrician apprenticeEnvironmental SupporterErhvervs phdErnæringskonsulentFermentation ScientistFinancial controllerFolkeskolelærerForensic geneticistForksningsassistentForsknings assistentForsknings-og undervisningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistentForskningsassistent/NeurofysiologiassistentForskningsmedarbejderForskningsmedarbejderFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFuldmægtigFysisk trænerGMP ingeniørGastro scientist and ConsultantGlobal Pricing ManagerGlobal Product and Market ManagerGymnasielærerGymnasielærerGymnasielærer (adjunkt)HavbiologHead of DataHead of Research and DevelopmentHumanfysiologHøjskolelærerIdrætskonsulentIdrætskonsulentIdrætskonsulentIdrætslærerIdrætspædagogIdrætsunderviserInformation OfficerInside Sales SpecialistInternJuletræsskovfogedJunior Quality EngineerJunior researcherKemikerKemikerKemiker i QC afdeling

73

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Klinisk ErnæringsfysiologKlinisk assistent/ ForskningsassistentKlinisk diætistKlinisk diætistKlinisk diætistKlinisk diætistKlinisk ernæringsfysiologKonsulentKonsulentKonsulentKonsulent i bryggeribranchenKonsulent og uddannelsesansvarligKoordinatorKostkonsulentKultur- og idrætsmedarbejderKvalitetsmedarbejder (QA/RA)Laboratory technicianLead Auditor - Food SectorLedende klinisk diætistLærerManufacturing AssociateMikrobiologMiljømedarbejderMiljøsagsbehandlerMolecular BiologistMolekylærbiologMotions og sundhedskonsulentMotions- og sundhedskonsulentNaturfagslærerNaturforvalterNaturmedarbejder, sagsbehandlerNatursagsbehandlerOperatørPatent AttorneyPersonlig trænerPhD studerendePhdPhd studentPilot ScientistPilot ScientistPilot ScientistPilot scientistPolitibetjentPost DocProces SepcialistProces ingeniørProces operatørProcesspecialistProcessupporterProcessupporterProcessupporterProduct & Application developerProducts developerProduktspecialistProduktspecialistProduktspecialistProgram Officer in Public Health, Labor, & Social WelfareProject EngineerProject coordinator

74

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Project managerProjektkoordinatorProjektlederProjektlederProjektlederProjektlederProjektleder og NaturvejlederProjektleder, ForskningProjektmedarbejder/ernæringskonsulentProjektmedarbejder/research assistantProjektudviklerPædagogmedhjælperPædagogvikarQAQA Academic, delegated qualified personQA ProfessionalQA SpecialistQA SupervisorQA Validation SpecialistQA specialistQC AcademicQC ScientistQuality & Food Safety CoordinatorQuality AssuranceQuality Assurance Process DeveloperQuality Assurance ProfessionalQuality Assurance ScientistQualitycoordinatorR&D in bakery productsRA ProfessionalRSU SpecialistRecovery ScientistRegulatory Affairs DirectorRegulatory SpecialistRegulatory affairs professionalRegulatory science & advocacy professionalRekrutteringsmedarbejderRemote Site MonitorResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistantResearch AssistentResearch ConsultantResearch ProgrammerResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch assistantResearch associateResearch scientistResearch technician

75

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Respiratorisk HandikaphjælperRetsgenetikerRetsgenetikerRådgiverRådgiver/klinisk ernæringsfysiologSAP SpecialistSafety ScientistSales advisorScientific ProgrammerScientistScientistScientistScientist associatedSenior Safety ScientistSkov- og LandskabsingeniørSkov- og landskabsingeniørSkov- og landskabsingeniørSkovfogedSkovfogedSkovfogedSocial Media Content Creator and ModeratorSpecialistSpecialist in Global Process ManagementSpecialist/ akademikerStagehandStatistisk programmørStudent AssistantSundhedsfaglig konsulentSundhedskonsulentSundhedskonsulentTeacherTechnician for Downstream manufacturingTilkaldevikarTjener/bartender/floor managerTraineeUddannelseskonsulentUdviklingskonsulentUdviklingskonsulentUfaglært OperatørUnderviserUnderviser i science og matematik 10. kl.Underviser, mentor og elevansvarligValiderings specialistVandløbs- og naturmedarbejderVandløbsmedarbejderVandløbssagsbehandlerVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AssistentVidenskabelig AsssistentVidenskabelig LederVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistent

76

•••••••••••••••••••••

•••••••••••••••••••••••••••••••••••

Videnskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistentVidenskabelig assistent/forsknings koordinatorWildlife manageracademicapplication managercand scient klinisk ernæringcand.scient.forsknings assistentidrætskonsulentkemikernaturmedarbejderproject managerresearch assistantresearch assistantresearch assistentteacher

1) Cafe, 2) Local gymAAK ABAAK Denmark a/sACT.GlobalAGC BiologicsAGC BiologicsAGC BiologicsAGC BiologicsAGC BiologicsAJ VaccinesAJ VaccinesAJ VaccinesAJ vaccinesALKALK-AbelloAabenraa KommuneAalborg UniversitetAalborg UniversitetshospitalAalborg UniversitetshospitalAarhusAarhus KommuneAarhus universitetAllerød GymnasiumAnonymous for the VoicelessAntvorskov SkoleAquilo ConsultingArktisk StationArla foodsArla foodsBECBagsværd kostskole og gymnasiunBarselBavarian NordicBavarian NordicBejstrup Maskinstation A/S

Ansættelsessted

77

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Biomedicinsk Institut, Københavns UniversitetBiomedicinsk institutBioportoBiotech Research & Innovation Centre (BRIC)Boehringer IngelheimBreweryBrønderslev KommuneBureau Veritas CertificationBørnehuset RegnskovenCBSCPkelcoCaldic Ingredienst DenmarkCambodiaCarlsbergCenter for Sundhed og HoldspilCenter for translational neuromedicine, UCPHChinese University of Hong KongChr Hansen A/SChr. HansenChr. HansenChr. Hansen A/SChr. Hansen A/SCladonian wildlife manament LTDColoplast A/SCompass GroupCook MedicalCoopCopenhagen UniversityDGI NordsjællandDGI StorkøbenhavnDHI GRASDTUDTUDTUDTU AquaDTU AquaDTU BiosustainDTU FødevareinstituttetDTU Sundhedsteknologi, Institut for SundhedsteknologiDUOS A/SDanish Medicines AgencyDanoneDansac A/SDansk Dart UnionDansk Forening for RosportDansk Hovedpine CenterDansk KlatreforbundDansk Tennis ForbundDet Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøDgi NordjyllandDiabetesforeningenDiætisthusetDuPont Nutrition & Biosciences ApSEUFIC - European Food Information CouncilEcolabElsinoreEndokrinologisk forskningsenhed Hvidovre HospitalEpilepsihospitalet FiladelfiaEstonian National Institute for Health Development

78

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Eurac Research, Bolzano, ItalyEuropean Food Safety AuthorityEvaxion BiotechFOSSFOSS A/SFalck HealthcareFerring pharmaceuticalsFerrosan Medical DevicesFossFrederiksborg gymnasiumFrederikssundFriluftsrådetFugleværnsfondenFujifilmFujifilm diosynth biotechnologiesFødevarestyrelsenGEAGarvan Institute of Medical Research, SydneyGentofteGentofte KommuneGladsaxe GymnasiumGreve kommuneGuangzhouGymDanmarkH. LundbeckH. Lundbeck A/SH15HERAXHTX Nykøbing FalsterHaukeland universitetssykehus, BergenHealth GroupHedeDanmarkHedensted KommuneHelsamHelsingør UngdomskoleHelsingør ungdomsskoleHerlev HospitalHerlev HospitalHessellund A/SHiddenfjordHillerød ForsyningHolbæk KommuneHorsens KommuneHospitalHoulkærskolen ViborgHvidovre KommuneHvidovre Kommune- Hvidovre sundhedscenterHvidovre hospitalHøje-Taastrup KommuneIQVIAISIM, Copenhagen universityIWA consultingIdrættens Analyseinstitut/Play the GameImmudexInProTherIngrid Jespersens GymnasieskoleJapan International Cooperation Agency (JICA) Indonesia OfficeJobindexJohan Borups Højskole

79

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

KUKUKUKU FOODKalundborg kommuneKirkebjerg SkoleKlinisk Forskningscenter Hvidovre HospitalKommuneKostkbhKræftens BekæmpelseKøbenhavns KommuneKøbenhavns KommuneKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns Universitet - FOODKøbenhavns Universitet-FOODKøbenhavns universitetKøbenhavns universitetLandbrugsstyrelsenLandbrugsstyrelsen, Miljø- og FødevareministerietLanghøjskolen, HvidovreLantmannen SchulstadLenus eHealthLeo PharmaLiva HealthcareLyngbyLørenskog kommune - NorgeMediLink A/SMediqMerck FranceMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsenMiljøstyrelsen FynMotilityCount ApsNIRASNIRASNNE A/SNNITNaalakkersuisut - Grønlands SelvstyreNaturpark ÅmosenNestléNewNordicNext SydkystenNiels Steensens GymnasiumNiras UKNordlandssykehuset HF - Bodø,NorgeNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo Nordisk

80

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Novo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo NordiskNovo Nordisk Center for Basic Metabolic ResearchNovo Nordisk Foundation - Center for Protein ResearchNovo Nordisk Foundation Center for Protein ResearchNovo Nordisk Foundation's Center for Basic Metabolic ResearchNovo Nordisk Foundation, Center for Basic Metabolic ResearchNovo nordiskNovozymesNovozymes A/SNovozymes A/SNutriciaNutricia A/SNyborg KommuneOrbiconOrbicon | WSPOsted Fri- og EfterskolePPDPharma industryProfessionshøjskolen AbsalonPublic Health EnglandRadiometerRadiometerRambøllRefLab ApSRegion hovedstadenRetsmedicinsk InstitutRetsmedicinsk Institut, KURighospitalet, GlostrupRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRigshospitaletRoskilde KatedralskoleRudersdal KommuneSATSSOSU HSSI Diagnostica A/SSamsø EfterskoleSiigur RestaurantsSjællands Universitetshospital KøgeSkleroseklinikken, Rigshospitalet GlostrupSkovdyrkerne

81

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

SkovdyrkerneSkovdyrkerne ØerneSlagelse HospitalSlagelse Kommune, EntreprenørserviceSlangerup skole afd. KingoSorø KommuneStatens Institut for FolkesundhedSteno Diabetes Center CopenhagenSundhedscenter Espens VængeSydsjælland og Lolland-Falsters PolitiTaarbæk skoleTeatre/festival/conference/opstilingThe Danish Cancer Society Research CenterThisted KommuneThisted KommuneTimm Vladimirs BryghusTonica Elektronik A/STårnby KommuneUNIQLOUldum højskoleUniversity of Cambridge, UKUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenUniversity of CopenhagenVejle KommuneVesterbro UngdomsgårdVordingborg KommuneVordingborg KommuneVordingborg kommuneVurderingsstyrelsenXelliaXellia PharmaceuticalsZoologisk Have Københavncopenhagen universityØrsted wind power

82

•

••••

•

••

•

•

•••

•

•

13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer iuddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål forlæringsudbyttet

- Friluftsliv var på for lavt akademisk niveau- Generelt var det faglige niveau alt for lavt!..Alle de mange skriftelige eksaminer uden hjælpemidler.BlokstrukturenDa biologi er en bred uddannelse, ender man med at have en del fag, som ikke er direkte relevante for det mankommer ud og skal lave bagefter. Dette ser jeg dog ikke nødvendigvis som en dårlig ting, da man kan få afsøgt althvad feltet har at byde på og man derfor opnår en bedre generel forståelse for alle aspekter af biologi.De gange vi havde praktisk undervisning, eller feltundervisning var læringsudbyttet særlig højt. Undervisningstimer,med relativt små hold, gav også bedre udbytte end forelæsninger, som må siges at have givet det ringeste udbytte,men som dog er bedre end bare at læse i en bog...Den praktiske undervisning i sportsgrene burde være mere nutidige i stedet for alle de forenings sportsgreneDer er alt for meget fokus på egen praksis i praksisfagene frem for at optimere koblingen mellem teori og praksis.Man kunne i denne sammenhæng få meget ud af at kigge på de andre universiteter i Danmark, hvor praksisfageneer bygget op ud fra de teorifag der undervises i. Dette konsoliderer den teoretiske viden, da de studerende får lov atopleve/udleve den i praksis.Der er et betydeligt overlap mellem humanbiologi og komparativ anatomi. Man burde i stedet strukturere første år således: Blok 1+2:HumanbiologiAlmen Kemi Blok 3:BiokemiEn blanding mellem data science og matematik (i stedet for eksamen bør det være løbende afleveringer) Blok 4:Proteinkemi og enzymologi teori+labDer er positive og negative sider af blokstrukturen - der er positivt, at der kan fokuseres mere på enkelte fag, da mankun har to samtidigt. Det er negativt, at man har meget kort tid til at fordybe sig i hvert fag.Der var også kun en uge i mellem kurser (hvis ikke man skulle til reekamen), så man følte aldrig man havde tid til atslappe af før sommerferien - som tilgengæld var umådelig lang, selv med sommerkursusDer var en del overlap af pensum, særligt komparativ anatomi og basal Human biologiDet er 4 år siden jeg gik på uddannelsen...Det er et svært spørgsmål, da jeg nu læser immunologi og ikke kandidaten i biologi.Nogle forelæsninger var lidt for specifikke f.eks. en frø art osv.Der ville jeg hellere have lidt metodeDet er meget forskelliget, hvad vi skulle bruge til noget, men nogle fag var ikke relevante for mig (statistik,bioinformatik)Det er problematisk, at bacheloruddannelsen i idræt lagde så meget vægt på de praktiske fag, og at der blev givetkarakter i hver enkelt af disse fag! (i stedet for bestået/ikke bestået) Disse fag blev oftest givet på baggrund ielevens egenfærdighed i det praktiske, i stedet for hvorvidt eleven havde lært at undervise i det praktiske fag. Detpraktiske fag fylder ALT for meget på BA uddannelsen i idræt, når man, som jeg ikke ønsker at arbejde somidrætsunderviser.Jeg synes desuden at je manglede et generelt fag med fokus på sundshedssystemet og sundhedspolitik. Nogetsom kan bruges, når man kommer ud på den anden side.

83

••

••

•

•

•

••

•

•••

•

•

••

••

•

•

•

Et fag var overflødigt og kunne have været erstattet af et mere relevant fag.F.eks med to vidt forskellige kurser i samme blok. Der er bare for meget forskellig information og læring til at mankan gennemføre begge kurser godt. Der synes jeg personligt at 15 ects. kurser fungere bedre, da du kankoncentrere dig om lige præcis det ene kursus.Fagene på SundFor bredt fag (biologi) giver ringere muligheder for at fordybe sig i de discipliner i biologi, man er interesseret i(f.eks. mikrobiologi)Forelæsninger der gentager læring vi allerede har haft.Forelæsninger der er irrelevante.Generelt blev der ofte antaget niveau ud for laveste fællesnævner. Giver ikke mening for en universitetsuddannelse.Nogle fag var pinligt redegørende uden analytisk dybde eller diskussionselementer.Generelt er der mange lektorer, der ikke griber teoritimerne super godt an.På kanditaten har ejg virkelig mærket forskel og vil egentlig gerne bruge Morten Pedersen (arbejder medarabidopsisplanter) som eksempel på en, som virkelig lærer eleverne rigtig meget. Han bryder fuldstændigtforventningen om at man skal kunne alt og fokuserer på at man skal blive bedre fra sit startpunkt.Gruppe-gennemgang af akademiske artikler.Har oplevet flere gange at de ældre lektorer og undervisere ikke følger med tiden. De bruger dybt forældedeprogrammer til at undervise os selvom alle der er færdige bruger mere moderne løsninger. Vi lærte fx aldrig atbruge R på nogen af de obligatoriske kurser, heller ikke nogen form for GIS begge dele skal mange bruge i en elleranden form i et videre forløb men man holder fast i at bruge fx SAS eller bare excel til at undervise os i statistik.Underviserne har også i nogle fag virkede som om det var en straf at skulle undervise os. Gad ikke rigtig svare påspørgsmål eller virkede nedladende i deres besvarelser i timerne. Dette var kun tilfældet i klasserne på 2 år af deobligatoriske timer.Idrætsuddannelsen er enormt bred, og forsøger at favne både fysiologisk, samfundsfaglig, praktisk og teoretiskindhold. Det betyder at om end man ikke uddanner sig imod en profession som gymnasielærer er langt størstedelenaf det praktiske indhold mere eller mindre irrelevant.Jeg er fortsat på kandidat i klinisk ernæring, så kunne godt have tænkt mig flere sygdomslærefagJeg mener læringsudbyttet ville være bedre, hvis uddannelsen var mere praktisk og ikke kun teoretiskJeg synes det er ekstremt ærgerligt, at valgfagene er så låste og der er så få at vælge imellem. Det gør det rigtigsvært at finde sin vej og finde det man synes er spændende. Der er DTU helt anderledes, for eksempel. Derudoverigen, introfaget på Fødevarer og Ernæring var som gymnasiet, og eksamenen var alt for nem.Jeg synes ikke at det giver mening at kombinere ernæringsvidenskab og fødevareteknologi. Det er to megetforskellige retninger/uddannelser.Jeg syntes generelt der er for meget fokus på den akademiske fremtid vi kan få. Jeg følte i hvert fald ikke at jeg blevmeget klogere undervejs i uddannelsen på hvad jeg kan med en uddannelse i biologi hvis jeg ikke ønsker atfortsætte med at arbejde på universitetet.Jeg ved ikke, hvad i mener med det samlede mål. Hvis det er at få job, har det ikke bidraget meget.Komparativ anatomi bidrager ikke synderligt meget, da andre kurser giver større indsigt ind i fysiologisk funktion.Hvis man vil insistere på vigtigheden af faget, så bør det komme efter en generel indføring i organfunktion, da derså kan fokuseres på de egentlige forskelle. Videnskabsteorikurset burde laves om (hvilket det vist også er blevet efter min årgang havde det).Komparativ anatomi kunne godt sløjfes for noget statistikKomparativ anatomi var spild af alles tid. Cellevævsbiologi kan koges ned til færre ECTS med samme udbytte ogderved er der rig plads til et eller to matematikkurser på bacheloren.Komparativ anatomi. Det var et sjovt kursus, og det er fint at det ligger sideløbende med biokemi som et lillepusterum - men det behøvede i min optik ikke udgøre 7,5 ECTS - i forhold til fx Medicinsk Genetik som jeg føler ermere relevant men kun var 2,5 ECTS så vidt jeg husker.Kurser som "Den moderne idræts udviklingsproces" virker ikke særlig relevant for 90% af de studerendesfremtidsplaner. Emnet kunne koges ned og ligges ind i et andet fag.Matematik intro: brugbart men burde have mere forkus på de aspekter der bliver brugt Biokemi.Statestik har jeg aldrig brugt siden. Det kunne man måske omstrukture, eller lægge senere i forløbet.

84

••

•••

••

••

•

•

•

•

•

••

•

••••

•

•

•

Nedskærninger på feltarbejde og laberatorietimerNogle af kursene var ekstremt ustruktureret og gjorde det vært at se en rød tråd og hvad som var de vigtigeelementer.Nogle kurser så som komparativ anatomi var gode men måske ikke meget relevanteNogle obligatoriske fag var mindre relevante for min videre vejNu er det jo efterhånden længe siden... Men i 2013-15 var der et par enkelte kurser, der var alt for lette at kommeigennem eller for "off-topic" på en måde. Her taler jeg om Råvarekvalitet, Intro til menneskets ernæring, ogfødevareproduktionsprocesser på DTU. Men det er pt ikke ret relevant, for IME og FPP er jo lavet helt op siden.Overlap mellem fag, uvillighed fra studieledere til at ændre strukturen.Pointene var sådan fordelt, at jeg ofte bruge meget tid på de praktiske fag, for ikke at "tabe ansigt", og såledesmindre tid på de teoretiske fag, hvorfor jeg ikke har fået det udbytte, som jeg nu kunne have drømt om.Projektkurset på andet år bidrog ikke med særlig meget.På grund af fremdriftreformen fik jeg tvangsmerit for kurset "matematik og databehandling". Det erstattede kurset"Matematik og statistik".På trods af talrige klager har jeg stadig ikke haft mulighed for at tage et kursus i statistik. Jeg er nu cand.scient. icellebiologi .. uden nogen statistisk viden.Rusturen - fordi det sociale er så vigtigt for din indlæring, så er det vigtigt, at der bliver taget endnu bedre hånd omde nye studerende og ikke kun om dem, der falder ind i faste rammer om, hvordan rusvejledere mener, at en "rigtig"biokemi-russer er. Fx var der et stigma om, at det eneste "rigtige" var proteinvidenskab som overbygning påbacheloren fremfor en anden overbygning. Selvom dette kan virke simpelt, så skaber det en stor usikkerhed om ikkeat passe ind.En opfølgning på de studerende, flere tutor ordninger måske. Igen; for mange eksaminer, hvor man skulle lære pensum uden ad. Ja, der er basale ting du skal kunne, men i noglefag overskyggede det for selve forståelse bag, det du lærte uden ad. Efter eksamen var det hele glemt, så selvomkarakteren var fin, så var indlæringen ikke god.Rækkefølgen af obligatoriske fag gav meget god mening på Biologi. De tidlige fag gav os et godt grundlag for atforstå de senere fag.Specifikke fag kom alt for tidligt. Jeg havde alt for mange obligatoriske kurser omkring fødevarefremstilling når jegvidste at det ikke var den vej jeg ville gåStatistik kurset er for lille i forhold til hvad der forventes af os senere på uddannelsen. Derudover ligger det lidt fortidligt, man kan ikke huske noget når man når til fagprojekt eller bachelor.Struktur: dumt med blokke, i forhold til at kunne bruge fagene på tværs. hvilket gjorde praksisfagene ligegyldige ogoverflødige.Synes måske vi lærer meget om forskning, men det kan du jo kun bruge hvis du er så heldig at få en phdVi har haft flere fag som ikke nødvendigvis var særlig godt valgt udfra hvilken specialisering vi var skrevet ind på.Her har man godt kunne føle af man spildte ECTS point fra tid til andenVidenskabs teori kunne gøres bedre og målrettet. Bioinformatik kunne være bredere og give plads til mere protein(især da uddannelsen indeholder meget proteinkemi, bonus for mig der valgte proteinkemi på kandidaten, mensikkert irriterende for en genetiker)VidenskabsteoriVisse fag var spild af tid. I nogle tilfælde fordi flere fag overlappede lidt for meget.de praktiske fag ift jobs efter endt uddannelse.for mange obligatoriske kurser, som kunne have været valgfag. Man skal igennem virkelig mange fag, der erirrelevante på biologi. Man kunne have fået bedre kompetancer fra valgfag, der er emner i ens specialiseringjeg mener f.eks. ikke at min kamp med flikflak og håndstand gør mig til en bedre sundhedskonsulent i fremtiden..man kunne ikke bare sige "jeg tør ikke".. men det udviklede os alle alligevel..jeg synes at overgangen fra praktiske undervisningstimer med "hands on" ikke overføre særlig godt til den reeleverden. Dette skyldes at arbejdslivet kræver en større mængde selvstændighed og kreativitet, som du ikke får underøvelsestimer som får dig til at følge en opskrift.nogle valgfag havde ikke hovedfokus på biotek, også selvom de var begrænsede valgfag. fx sygdomslære ogfarmakologi, et forfærdeligt kursus jeg ellers havde glædet mig til fordi jeg synes det lød spændende. men sådan erdet. måske kunne der være færre valgfag med større fokus på biotek, og så var de valgfag bare super gode i stedet

85

•for 15 middelmådige.undervisning hvor underviserer ikke var engagerede eller ikke imødekom de studerende, fx det organiske kemikursus, hvor underviseren nægtede at lytte til de studerende, der tydeligt ønskede en anden undervisningsform.

86

•

•

•••

•

•••

•

•

•

•

•

••

•

••

•

14 Bilag 5: Liste over eksempler på elementer iuddannelsen, der ikke bidrog til det samlede mål forlæringsudbyttet opdelt på kandidater ogprofessionsbachelorer

Kandidat: Samme eksempel som før, praktik bør ligge efter teori, så man som praktikant har noget at byde ind med.Ellers er man en belastning for virksomhedenKandidat: Hard to take the courses you want, because they are put at the same times. - focus is on the dairy master,hard to work around when you are on the general profileKandidat: Temakurset på kandidaten manglede klar retning/kurs for læringsmålKandidat: noKandidat: I thought part of it was about learning to think for yourself but what I found was that the important partwas to learn to copy the thoughts of your teachers and follow protocol. In no way do I believe this is useful inrelation to having a real job and I have interviewed enough people from my own background to see that the degreein Human Nutrition actually fosters that kind of behaviour.Kandidat: I only had one course to chose from when writing my Master's Thesis. I would have preferred anothercourse within my interest field.Kandidat: xxKandidat: kan ikke huske.Kandidat: Jeg synes personligt at der mangler meget mere metode på uddannelse. Ikke teori metode men praktiskmetode, det er det som virksomhederne efter stræber. Så synes jeg at det er et stort problem at hele uddannelsen arbejder hen mod man skal være forsker. Men da derkun er en eller to phd stillinger om året giver det ikke mening at man har Så stort fokus på forsker delen. Der mangler Case opgaverne med medicinalvirksomheder fodboldklubber time Danmark it virksomheder og såvidere Mindre hvad står der en bog!mere hvordan måler, undersøger og tester fysiologienKandidat: En del af fagene bestod i høj grad af forelæsninger, hvilket ikke bidrager til at øge kompetencer inden forprojektarbejde, case-baseret læring mm.Kandidat: Hvis underviserene ikke var forberedt eller opdaterede og leverer præcis samme præsentation 10 år itræk. Hvis beskrivelsen for faget ikke lever op til indhold.Kandidat: What is "teaching offer"? If you want international students' opinion then you have to stop googletranslate or properly translate what the fuck you're trying to communicateKandidat: Mit mål med uddannelsen var at blive løftet i forhold til klinisk ernæring og sygdomsrelateretunderernæring. Jeg synes der var for meget human ernæring på 1. semester.Kandidat: De første to blokke havde vi sammen med to andre kandidatuddannelser. De fag vi havde var ikkesynderlig klinisk orienteret, hvilket ville have været mere relevant for os der læste klinisk ernæring.Kandidat: Hån/mobning fra underviser rettet mod svagere elever.Kandidat: Blokstrukturen. Alt for presset en måde at arbejde på og især det faktum at der ikke var tid til studiejobosv. Det blev endnu mere vanskeliggjort af fremdriftsreformen da udlandsophold eller fag på andre universiteter,som havde semestre ikke var muligt da disse individuelle studieplaner ofte ikke opfyldte datidens fremdriftsreformskrav om 60 ECTS om året.Kandidat: Some of the taught modules could have been better integrated, since they taught skills or knowledge thatseemed isolated and weren't used later, even if they were mental exercises.Kandidat: Offer more courses relevant for the direction you choose in every blokKandidat: An inadequate main course teacher who focused mainly on own personal interest rather than providing abroad knowledge within the field of studyKandidat: The generic courses in Genetics. 3 Modules of 7,5 ETCS points. I would much rather have spend thepoints on something else. Did not feel that I learned what I was meant to.

87

••••

••

•

•

•

•

•

•

•

•••

•

•

••

••

•

•••

Kandidat: Mangel på relevante og målrettede valgfag.Kandidat: I would have liked Even more Practical product development coursesKandidat: entrepreneurship course, spent lots of time in useless discussionKandidat: A large focus on psychology of people accepting foods, whereas a larger portion should have beenfocused on product development and innovation.Kandidat: The course - Nutrition Physiology and nutrition related diseases (not structured properly)Kandidat: The master program was very rigid. The number of elective courses was to low and restricted me intaking course relevant for my studiesKandidat: More relevant courses to choose between would be great. Less plants and private industry --> Morehuman health.Kandidat: with so many points to choose your own courses, there was not a feeling that you had to do it in one way,there was room for you to choose and create your own combination of skills that fitted youKandidat: The patent course was a waste of time, yes I learned some thing about patent and innovation but thatcould EASY be part of an other course, like a course about preparing you for the real work worldKandidat: I thinks some of the questions in the survey are hard to understand, and i fear that my responses are notalways representative of my real thoughts.Kandidat: De obligatoriske valgfag var uheldigt fordelt.Hvis man for eksempel var interesseret i et obligatorisk valgfag der lå i blok 3, kunne man ikke vælge det føruddannelsen var næsten slut på grund af specialeprojektet og obligatoriske kurser, så man var tvunget til at tageobligatoriske valgfag som man ikke havde nogen interesse i.Kandidat: Overall, the courses felt like advanced undergraduate courses where one could get fair grade by puttingminimal effort. The graduate level courses, for instance, at the University of Chicago are aggressive.Kandidat: The master was very research/phd-oriented, which meant that after graduating we didn't know what otherjob options existed - especially jobs in the private industry was (and still is) a mystery!Kandidat: Udenadslære.Kandidat: Manglende formidlingskurserKandidat: Som beskrevet tidligere endte jeg med fag der ikke udviklede min molekylærbiologiske/genetiske viden,men der imod spredte den mere ud og på diverse forskellige niveauer. Dette ville måske have været bedre påbacheloren hvor jeg gik meget struktureret efter molekylærbiologi og genetik. Dog var udvalget begrænset for"andre" kurser en de obligatoriske på kandidaten som jeg så måtte vælge mellem. Dette resulterede også at jegnåede at blive at smidt ud af kandidaten midt i, da jeg ikke havde de "obligatoriske kurser" og derfor ikke måtte gå tileksamen i de kurser jeg havde. Det var mildt sagt noget værre rod papir mæssigt og fag mæssigt. Men det er velbare uheldigheder med tiden.Kandidat: Mig klare mål for uddannelsen var at blive gymnasielærer. Derfor synes jeg ikke, at der var nok fag, derunderstøttede dette mål.Kandidat: Der var dele af læringsudbyttet som jeg ikke helt ville kunne skrive under på at jeg (med min portefølje afkurser) ville kunne stå inde for. Til gengæld kunne jeg noget andet, som jeg har mere brug for i mit nuværendearbejde...Kandidat: Opdelingen af kandidatuddannelsen med specialiseringKandidat: Det her er et uklart formuleret spørgsmål; i mangler at definere hvad i forventer jeg skal forstå"læringsudbyttet" som.Fx var det muligt at tage bachelorfag på andre fakulteter i emner der var kendte dvs effektivt nulbelastningsfag.Ideen om at al undervisning skulle være på engelsk når der så ikke sidder nogen der taler engelsk og underviserensengelske sprog faktisk ikke er godt nok til at undervise på engelsk.Kandidat: Nogle blokke skulle blot udfyldes med ects-points selv om der ikke var interessant fagKandidat: In my area of study, more emphasis should be placed on practical work, project oriented work thantheoretical exerciseKandidat: Vi har nogle få obligatoriske fag, som ikke havde den rette kvalitet. Valgfrihed havde måske været enløsning.Kandidat: theis kraghKandidat: xKandidat: Manglende mulighed for fordybelse i visse kurser

88

•

•

••

••

••

•

•

••

•

•

•

•

•

••

Kandidat: Efter det første valgfag, var der ikke udbudt flere relevante kurser, så jeg var nødsaget til at tage kurser,som var irrelevanteKandidat: At man ikke var nødsaget til at vælge en studieretning under min tid på Biologi kandidaten gjorde at mankunne komme ud med en meget broget profil som jeg tror kunne være svær at sælge sig selv på. Men jeg ved atman nu både vælgerretning på bachelor og kadidaten og det mener jeg er den helt rigtige vej at gå.Kandidat: Der var ikke rigtig nogen rød tråd i uddannelsen. Fag stak til tider lidt i øst og vestKandidat: Det er et kringlet spørgsmål. Jeg er ikke helt sikker på hvad der menes?Jeg mener at min studie ordning (jeg startede i 2008) var god og at fokuset på tværfaglighed den gang var vigtigt,samt fleksibiliteten og mulighed for at studere deltid i perioder. Der er mange elementer jeg har været glad for ogsom jeg synes det er enormt trist at de yngre generationer ikke bliver stærke i og ikke for mulighed for.Kandidat: BlokstrukturKandidat: Jeg var nødt til at tage "tilfældige" valgfag undervejs i kandidaten fordi jeg manglede ECTS inden jegkunne gå i gang med det relevante speciale. Men det er vel okay i det store billede.Kandidat: psykisk stressKandidat: Som sagt var der valgfag der brugte interessante undervisningensmetoder. Desuden synes jeg jereseksamenssystem er helt grotesk. Vi er i 2019 og jeg var til en eksamen i hånden... når man kom fra SDU varkvaliteten her på KU meget lav.Kandidat: man skulle have haft information om hvad virksomheder efterspørge - så man kunne have valgt kurserder var mere passende til efterspørgslen, end at vælge de kurser man synes kunne være spændende (men somfaktisk ikke kan bruges på arbejdsmarkedet)Kandidat: Jeg synes jeg lærte mest ved og have fag.Selvfølgelig lære man at fordybe sig under sit master projekt men ikke meget mere end da man skrev BSc. Det varbare trukket i voldsomt langdrag.Kandidat: Gentagelser i undervisningKandidat: kandidaten bestod meget af valgfag hvilket betyder at det hele gik meget op i at få planagt skemaet såman kunne få de fag man ønskede.Kandidat: I haven’t really learned a lot about the Omics technologies, as it was said at the outcomes of the Master’sdegree, while there was very little IT.Kandidat: Strukturen for selve kandidatuddannelsen!At man skal vælge størstedelen af sine dag fra listen med "begrænsede valgfrie fag" gjorde det umuligt for minårgang at komme på udvekslingsophold på kandidaten, da man kun havde 2 valgfag a 7.5 point - altså ikke nok til etsemester fuldtid et andet sted. Derfor var der mange som gik glip af muligheden for et semester i udlandet. Listenmed begrænsede valgfrie fag kom også først frem lige inden man skulle starte, hvilket betød at jeg allerede havdetaget 2 af fagene på listen på min bacheloruddannelse - dette begrænsede mine valg af fag på kandidaten endnumere.Kandidat: Jeg valgte en linje (Marin Bioloigi) men valgfag var dengang ikke strømlinet til at man kunne tage de fagman fandt interessante.Men jeg forventer at alle kandidater har "udfyldnings"fag.Kandidat: Det kommer jo lidt an på ens mål. Men helt grundlæggende er jeg ikke overbevist om, at eksaminer ogkarakterer er den bedste måde at lære nogen noget på.Til faget invasionsbiologi var der ikke plads nok i debatten til at man kunne være uenig i præmissen om, atmennesker skal forvalte problemet som vi gør. Der eksisterer gode argumenter for en tilgang til invasive arter, hvorvi træder tilbage og lader det biologiske system løse problemet selv, men det var ikke en del af undervisningen.Kandidat: Eksamen som afslutning på en læringsproces er, efter min mening, ikke er element, der bidrager til detsamlede mål for læringsudbyttet. Eksamen er et værktøj for kursusleder til at vurdere på få enkeltudvalgtespecifikke pointer, som ikke fremmer forståelse og den gode læringsproces.Professionsbachelor: Irrelevante fagProfessionsbachelor: Som jeg har skrevet før. så syntes jeg at der er elementer i uddannelsen, som burde skilles fraog enten gøres til en special linje, eller en overbygning for dem som gerne vil være selvstændige. Og så burde dentid bruges på at fylde noget mere faglighed og dybde på uddannelsen. Blandt andet burde der være et fag omjordbundslære i stedet for de 3-4 uger under faget økologi som beskæftiger sig med det. Der burde også være merefokus på vand helt overordnet. Her tænker jeg på fag som går i dybden med fx. vandløb og vandløbskemi. Vand ermed i uddannelsen, men det ligger spred ud over de andre fag, og det fremgår ikke rigtig på diplomet at man harhaft fag og undervisning om vand.

89

••

•

•

Kemi er et andet overordnet emne som der burde være meget mere af, fx ville det være oplagt i de to kategorier (jordbund og vand ) som jeg lige har efterspurgt mere af.Professionsbachelor: gode lærerProfessionsbachelor: Jeg forstår ikke, hvad der menes med "elementer" i denne sammenhæng - deraf de mangeved-ikke-svar.Professionsbachelor: Mængden og størrelsen (ECTS) af de fag, der har med organisation og ledelse er for meget iforhold til den skovbrugsfaglige undervisning.Professionsbachelor: Vi havde f.eks. et tvunget fag om byens grønne områder som for flere ikke var relevant.

90

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN...1 Indledning Denne rapport viser resultater fra...

Documents

Transcript of AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN...1 Indledning Denne rapport viser resultater fra...