AFGØRENDE SKRIDT...Et helt nyt liv! side 28 7. Fyldt af Helligånden side 32 8. At være ledt af...

3

AFGØRENDE SKRIDT 15 lektioner i discipelskab Af Svend Løbner Madsen Korrektur: Hanne Ingebrekt og Merete Luthje Omslag: Fra "Fotspår" udgivet af Nytt Livs Førlag. Brugt med tilladelse Tryk: Kolding Trykcenter Udgiver: KRISTUS TIL ALLE En fond som arbejder mod målet: En evangelisk menighed i hver by og et åbent hjem i hver gade. Fonden afholder seminarer om emnet, tilbyder konsulentbistand ved menighedsplantninger og er selv engageret i menighedsplantning flere steder i Danmark. Fonden udgiver også materialer til opfyldelsen af fondens motto. Se listen bag i bogen. Fonden hed før "Løbner Communications" og er fusioneret med Palma-forlaget. ISBN 87-90167-03-1

4

AFGØRENDE SKRIDT

15 lektioner i discipelskab

Af Svend Løbner Madsen

5

Indhold: Indledning side 5 Forkortelser side 6 Kapitler hvor læseren tages med på en vandring i Jesu fodspor: 1. Hvad vil det sige, at være en discipel? side 7 2. Du må fødes på ny! side 13 3. Du er et Guds barn! side 16 4. Du har en fremtid! side 20 5. Hvorfor dåb? side 23 6. Et helt nyt liv! side 28 7. Fyldt af Helligånden side 32 8. At være ledt af Gud side 36 9. At overvinde fristelser side 41 10. Vær en velsignelse! side 47 11. Håndpålæggelse og helbredelse side 53 12. Det nytter at bede! side 57 13. Hverdags-kristendom side 63 14. Din åndelige familie side 69 15. Jesus kommer igen! side 74

6

Indledning Dette er en bog for dig, som vil være en Jesu Kristi discipel. Det er nemlig det, kristenlivet går ud på! Bogen indeholder kapitler, som i store træk gennemgår Jesu liv her på jorden, samt nogle af de grund-temaer, Han forkyndte. Grundlaget for studiet er de fire evangelier i begyndelsen af Det Nye Testamente i Bibelen. Når du begynder, vil du hurtigt opdage, at det ikke bare er at læne sig tilbage i stolen og læse det igennem. Du skal nemlig selv være aktivt med i undervisningen ved at læse henvisningerne i Bibelen og løse opgaverne efter hvert kapitel! Jeg har lavet en oversigt over de forkortelser, som vil blive brugt i undervisningen. Dette gælder særlig Bibel-henvisningerne. Denne oversigt vil du finde på næste side. Held og lykke med studiet. Og husk - det er ikke bare et teoretisk studie, som skal give dig en vis portion kundskab. Det er en personlig vandring i Jesu fodspor, hvor Hans liv er dit forbillede, og hvor du følger ham praktisk og konkret skridt for skridt. Hvert skridt er afgørende for din åndelige udvikling. God tur! Svend Løbner Madsen

7

Forkortelser Følgende forkortelser vil du komme ud for i bogen: NT. = Det Nye Testamente GT. = Det Gamle Testamente Matt. = Matthæusevangeliet Mark. = Markusevangeliet Luk. = Lukasevangeliet Joh. = Johannesevangeliet Ap.G. = Apostlenes Gerninger Rom. = Paulus' brev til Romerne 1.Kor.= Paulus' første brev til Korintherne 2.Kor.= Paulus' andet brev til Korintherne Gal. = Paulus' brev til Galaterne Ef. = Paulus' brev til Efeserne Fil. = Paulus' brev til Filipperne Kol. = Paulus' brev til Kolossenserne 1.Ths.= Paulus' første brev til Thessalonikerne 2.Ths.= Paulus' andet brev til Thessalonikerne 1.Tim.= Paulus' første brev til Timoteus 2.Tim.= Paulus' andet brev til Timoteus Tit. = Paulus' brev til Titus Flm. = Paulus' brev til Filemon Hebr. = Brevet til Hebræerne Jak. = Jakobs brev 1.Pet.= Peters første brev 2.Pet.= Peters andet brev 1.Joh.= Johannes' første brev 2.Joh.= Johannes' andet brev 3.Joh.= Johannes' tredje brev Jud. = Judas' brev Åb. = Johannes' Åbenbaring Efter disse forkortelser kommer der to cifre; det første henviser til kapitlet, det andet til verset. F.eks. betyder 1.Joh. 4:19 = Johannes' første brev, kapitel 4, vers 19.

9

1. K A P I T E L

Hvad vil det sige at være en discipel?

Vi skal begynde med at læse Mark. 8:34 og bruge det som udgangspunkt. "Så kaldte Han (Jesus) skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Her ser vi, at en discipel er en "efterfølger", dvs. en, som følger sin mester og efterlever mesterens liv i et og alt. I vort land har vi to ord, som har næsten den samme betydning: En elev, dvs. en, som bliver undervist teoretisk og får del i en bestemt videnskab. En lærling, dvs. en, som både bliver undervist teoretisk og praktisk, så vedkommende både får del i en bestemt viden og bliver dygtiggjort i et bestemt håndværk. Jesus var iøvrigt selv tømrer, så Han har uden tvivl været igennem denne proces. Men at være discipel er noget mere: Det er at følge sin mester i eet og alt med det formål at blive som ham, dvs. at få hans karakter! På Jesu tid var det almindeligt, at en religiøs leder havde en hale af disciple efter sig. De fulgte mesteren i eet og alt, dag og nat. Det er det billede, Bibelen bruger, når den beskriver, hvad det vil sige at være en kristen! Læs f.eks. Matt.10:24 og 42 samt Joh.13:35 og se, at Jesus kaldte sine efterfølgere "disciple": "En discipel står ikke over sin Mester, og en tjener ikke over sin Herre." "Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: han skal ikke gå glip af sin løn." Læs også Ap.G. 6:1 samt Ap.G. 19:2 og se, at de første kristne også

10

kaldtes disciple, selv efter at Jesus var hjemme i himmelen. Hvad betyder det? Det betyder, at hvis du tror på Jesus Kristus som Guds Søn og ønsker at efterleve Hans lære, så er du også en discipel! Hvad betyder så discipel-forholdet for dig i dag? Det er ikke kun at vide en masse om Bibelen og de åndelige principper. Det er heller ikke kun at tillære sig et bestemt kristent livsmønster og gøre en masse gode gerninger for Gud. Nej, det er at blive forvandlet til lighed med Jesus Kristus! Det er et mirakel - det er noget, som er helt umuligt for os at gøre selv, lige meget hvor meget vi anstrenger os. Men vi skal senere se, at det netop er det, der sker, når vi bare vil efterfølge Jesus Kristus. Hvis vi vil tro på Ham og følge Hans undervisning, vil Han stå for resten. Han kan det, som vi ikke kan i os selv! Men lad os gå tilbage til udgangspunktet, Mark.8:34. Her siger Jesus, hvad vi skal gøre, for at Han kan komme til at forvandle os. Han lægger vægt på 3 ting: Vi skal fornægte os selv! Hvad vil det sige at "fornægte"? Det er det modsatte af "bekræfte". Hvad skal vi fornægte, istedet for at bekræfte det? Os selv! Vort ego! Vi ser altså, at Jesus går lige til biddet! Han rammer det ømme punkt i os allesammen: Vor egoisme. Vi skal altså ikke hele tiden bekræfte vort ego, søge andre menneskers bekræftelse i form af skulderklap og søde ord. Når det går os dårligt, skal vi heller ikke ende i selvmedlidenhed - for det er også egoistisk. I det hele taget skal vi holde op med at opfatte os selv som centrum i tilværelsen! Verden og menneskene er ikke til for at behage dit og mit ego, men omvendt: Verden, menneskene omkring os og vi selv er til for at behage Gud! Det er Gud og Hans søn Jesus, der er centrum for tilværelsen! Derfor indebærer discipel-forholdet, at du må indse, at Jesus ikke først og fremmest er til for at behage dig og møde dine behov (selv om Han selvfølgelig gerne vil det). Nej, Han er din mester, din leder, din autoritet. Og du vil ikke opleve velsignelserne og fordelene ved at følge Ham, før du forholder dig til Hans autoritet! Læs Rom.10:9-10 og se, hvordan man bliver frelst, dvs. bliver en kristen. Man må tro og bekende Jesus som Herre!

11

Pyha! Tag en pause nu, og tænk det godt igennem: Er du villig til at indordne dig under Jesus, tilsidesætte dine egne ønsker og behov og gøre Hans vilje til normen for dit liv? Vil du gøre alt, hvad Han beder dig om? Et kald til afkald Lad os gå tilbage til Mark.8:34. Hvis vi går lidt videre, ser vi et andet udtryk i vers 35: "miste sit liv"! "For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det." Det lyder drastisk! Betyder det, at vi skal dø, rent fysisk? Nej, selvfølgelig ikke - men det betyder, at vi skal give afkald! Hvis Jesus beder os om det, skal vi være villige til at give afkald selv på det, som er nødvendigt, for at vi kan eksistere: penge, familie, tryghed osv.. Læs i Fil. 2:5-10 om, hvad Jesus selv gjorde, da Han kom her ned til jorden, og læg mærke til udtrykkene: "Han regnede det ikke for et rov at være lige med Gud..." "Han gav afkald..." "...tog en tjeners skikkelse på..." "...ydmygede Han sig..." "...blev lydig indtil døden..." Det er det sind, vi, som Hans disciple, skal have del i! Læs, hvad der skete, da Jesus kaldte sine første disciple i Matt.4:18-22. Læg mærke til, at de forlod alt og fulgte Ham. Det betyder ikke, at vi nu allesammen skal forlade alting og leve en vagabond-tilværelse fra nu af. Men det betyder, at vi skal være villige til at give afkald på alt for Jesu skyld! Måske har du nu brug for en tænkepause mere... Det andet, der står i Mark.8:34 er, at vi skal tage vort kors op. Vi skal "tage vort kors op"! Hvorfor begynder Jesus nu pludselig at snakke om et kors? Jo, Han overførte det, som var Guds vilje med Hans liv, på disciplene! Formålet med Jesu komme til jorden var jo at vise os, hvem Gud er, og derefter bane en vej til Gud for os gennem sin offerdød på korset. Hvor paradoksalt det end lyder, så kom Jesus til jorden for at dø! Er det så meningen, at alle Hans disciple også skal dø på samme måde?

12

Nej, essensen af det, Jesus siger, er: "Ligesom jeg er villig til at gøre Guds vilje, selv om det betyder min død, sådan skal også I være villige til at prioritere Guds vilje i jeres liv! Ligesom jeg må tage mit kors op, sådan har I også et "kors", en opgave Gud har til jer, som I må tage op!" Følgende henvisninger bekræfter denne tanke: Matt.6:31-33, Matt.10:37-39, 1.Kor.9:24-27, Fil.3:12-14, 2.Tim.2:3-7. Vi skal altså fornægte os selv, dvs. ikke længere have os selv, vore egne ønsker og behov i centrum. I stedet skal vi gøre Guds vilje. Han skal være centrum for vort liv. Hans ønsker skal være vor højeste prioritet! Først da er vi parate til at følge Ham - og først da kan forvandlingen begynde. Når vi følger Ham, leder Han os nemlig gennem den proces, der gør, at vi mere og mere kommer til at ligne Ham, vores mester. Men lad os nu se lidt nærmere på det tredie udtryk: Vi skal følge Ham! I Mark. 3:14 ser vi mere detaljeret, hvad det vil sige at følge Ham. Hvad skal vi rent praktisk gøre, når vi nu har gjort op med os selv, er villige til at give afkald på vort eget og gøre Hans vilje? Læg mærke til de tre ting, disciplene skulle: De skulle være hos Ham. De skulle bruge tid sammen med Ham og bare "være" der - uden at gøre en hel masse for Ham. Læs også om Maria og Martha i Lukas-evangeliet 10:38-42. Jesus sagde, at Maria havde valgt den gode del - ikke fordi det, Martha gjorde, ikke var godt nok. Hun prioriterede bare forkert. Inden vi gør en masse for Gud, må vi tage tid og bare "være" sammen med Ham. Det kan du gøre ved at vælge et bestemt tidspunkt på dagen, f.eks. om morgenen, tage din Bibel og læse et kapitel og derefter tænke over det, du har læst, og bede til Gud om det, du kommer i tanker om. En anden måde at være hos Jesus på er at være sammen med andre kristne, høre undervisning udfra Bibelen og bidrage med det, man selv har forstået. Det er i Jesu nærhed, Han kan få os i tale. Det er der, vi lærer noget af Ham. Læs også Matt.28:18-20 og se, at det netop er meningen, at disciple skal lære at holde det, Jesus har befalet os. De skulle udsendes. Når vi tager tid sammen med Jesus, vil Han også give os noget, som vi kan give videre til andre. Du skal ikke være halvvejs teolog for at fortælle andre om Jesus eller noget fra Bibelen. Du skal bare kende Ham. Læs Ap.G.1:8 og se, at vi skal være vidner. Et vidne er en, som har oplevet og set noget, helt personligt. Det er ikke en teoretisk afhandling, vi

13

skal lire af os. Vi skal bare fortælle om Ham, som vi kender og elsker. Når vi bruger tid sammen med Ham, vil Han give os Helligånden, og vi vil få frimodighed og kraft til at være vidner. Han sender os ud - uanset hvor længe vi har været kristne! De fik magt over urene ånder og sygdomme. De fik mulighed for at ændre noget ved de situationer, de mødte. På samme måde med os i dag: Vi skal ikke kun give mennesker en sludder for en sladder. Ikke kun pæne ord. Men at følge Jesus betyder at være sammen med Ham, blive udsendt af Ham og få magt fra Ham til at gøre noget ved de umulige ting, vi møder. Møder vi en syg, kan vi bede for vedkommende! Møder vi en deprimeret, kan vi trøste. Møder vi en forvirret, kan vi vejlede. Møder vi åndelig modstand (urene ånder), kan vi stå imod og besejre den. Det er ikke det pres, der ligger som en tung dyne over verden, som skal trykke os ned, men det er os, der i Jesu navn skal få presset til at vige. De tunge skyer skal forsvinde, og solens varme stråler skal lyse over mennesker! Jeg håber, du forstår disse billeder. Læs også Mark. 16:15 og kapitlet ud - og se, hvordan de første disciple forandrede verden omkring sig! Et liv med konsekvens Til sidst vil vi se på to konsekvenser, som indtræffer, når du vælger at fornægte dig selv, tage korset op og følge Jesus: Jesus vil forvandle os, så vi får de samme karakteregenskaber som Ham. Læs Matt.4:19: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere!" I næste kapitel skal vi se lidt nærmere på, hvordan det sker. Verden vil behandle os, som de behandlede Jesus. Læs Matt.10:24-25. Læs også Joh.15:18-21. Her står der to ting: Nogle mennesker vil tage imod det, vi siger. Men andre vil hade os og måske endda forfølge os! Nu ved du det - og derfor skal du ikke blive bange eller modløs, hvis mennesker svarer igen eller behandler dig dårligt, fordi du er en kristen. Det er netop beviset på, at du er en Jesu discipel!

14

Spørgsmål og tankevækkere: 1. At fornægte sig selv betyder at give afkald. Er der nogle ting, du ved, du må give afkald på for at følge Jesus? a. Noget som "kommer imellem" dig og Ham, noget som tager for meget af dine ressourcer? b. Noget, som du føler, Han har mindet dig om? 2. At tage sit kors op betyder at gøre Guds vilje. Er der noget, du på nuværende tidspunkt er klar over, at du skal gøre for Ham? a. Er der noget af det, du har læst om i Bibelen? b. Er der noget, du pludselig er kommet i tanke om, når du har bedt til Gud? c. Er der nogle behov i din omgangskreds, du er blevet opmærksom på? 3. At følge Jesus betyder først og fremmest at bruge tid sammen med Ham. Hvordan vil du praktisere det? a. Hvilken tid på dagen har du mest ro? b. Hvilket kristent fællesskab er du knyttet til - og hvornår vil du prioritere at komme der?

15

2. K A P I T E L

Du må fødes på ny! Når du har gjort dig klart, at du vil fornægte dig selv, tage dit kors op og følge Jesus, med alt hvad det indebærer, dukker det næste spørgsmål op: Hvordan begynder vandringen med Jesus? Kristenlivet er jo et liv med Kristus - ja, mere end det: et liv SOM Kristus! Derfor må du spørge dig selv: Hvordan begyndte Kristi liv? Hvis målet med kristenlivet er at ligne Kristus og selve kristenlivet at følge den vej, Han viser, så må det være magtpåliggende at finde ud af, hvordan Han begyndte sit liv. Som Han begyndte sit liv, må du begynde dit kristenliv. Og hvordan begyndte Han? På samme måde som alle vi andre: Han blev født! Bibelen lærer os: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde..."(Gal.4:4). Derfor fejrer vi jul hvert år. Den største begivenhed i menneskehedens historie fandt sted: Gud blev menneske! Hvordan? Han blev født ind i verden gennem jomfru Maria, som var blevet gravid ved Helligånden. Dette er et af kristendommens mysterier: "Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden..." (Matt.1:18). Nu kommer vi til pointen: Ligesom Jesus blev født ind i verden, må du og jeg også fødes ind i Guds verden. Det er den eneste måde, man kan blive kristen på: Man må fødes på ny! Jesus sagde selv: "Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige!" (Joh.3:3) Ligesom Jesus begyndte sit liv på jorden, må du begynde dit liv i Hans rige. Det er ikke nok, at du ser Ham som et fantastisk forbillede og prøver at efterligne alt det, Han gjorde. For det første vil du blive vældig forpustet - for ingen mennesker kan holde til det - og for det andet vil det aldrig lykkes. Hans rige er et åndeligt rige. Vi kan godt pakke sammen med alle

16

vore fysiske og psykiske anstrengelser. Der er kun en måde at komme ind i dette åndelige rige: Vi må fødes på ny - eller som Jesus også siger det: "Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige." (Joh.3:5). Ordet og Ånden Som ved enhver almindelig fødsel er der to elementer, som må være til stede, for at der kan dannes et nyt liv. I Guds rige er det Guds Ord og Guds Ånd. Guds Ord - det er Bibelen, og Bibelens kerne, det er evangeliet, dvs. budskabet om Jesu død på korset i vort sted. Når du hører det, vil du intuitivt føle, at det er noget for dig. Bibelen kalder det "tro": "Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord" (Rom.10:17). Dit sind vil opdage nye tanker og muligheder, du ikke har set før - og du vil have en længsel efter at høre mere. Dette betyder også, at du bliver stillet på valg. Vil du følge intuitionen, vil du adlyde troen? Eller vil du dulme den ved at fylde dig med en masse andet? Hvis du siger "ja" til Jesus, vil det ord, du har hørt og taget imod, være som en sæd, der bliver sået i en mark. Et nyt liv begynder, og det er et evigt liv! "I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord" (1.Pet.1:23). Guds ord er det ene element. Det er dette, Jesus kalder "vand" i det stykke, vi læste før: "Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige" (Joh.3:5). Flere steder i Bibelen sammenlignes Guds ord med vand, som renser os, f.eks. i Efeserbrevet 5:26. Det andet element er Guds Ånd. Det var Guds Ånd, der overskyggede Maria, så hun blev gravid med Jesus: "Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds Søn."" (Luk.1:35). Og det er Guds Ånd, der skaber en helt ny natur i dig, når du hører og tager imod Guds ord. Ordet er sæden, som sås i dit hjerte, og Ånden er kraften, som får den sæd til at spire og bære frugt. Bibelen fortæller, hvordan det opleves: "For alle, som drives af Guds Ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en Ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den Ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: "Abba, Fader!" Ånden selv

17

vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn" (Rom.8:15-16). Hvordan erfares det? I vort indre har vi lyst til at bryde ud i glædesråb over vor nyfundne Far! Vi har en vished i vore hjerter, at vi er Guds børn. Alt dette virker Guds Ånd, som er det andet element, som gør det nye liv muligt i vort indre. Guds Ord er sæden, og Guds Ånd er kraften. Og resultatet? Et helt nyt liv, som har hele evighedens kvaliteter i sig. Derfor møder du tit udtrykket "evigt liv". Det indebærer både kvaliteten og kvantiteten af det liv, du har fået indeni: Det har evighedens natur i sig, og det har evighedens varighed i sig. Himmelen er allerede begyndt i dit hjerte! Der står i 2. Kor. 5:17: "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!"

Spørgsmål og tankevækkere: Vi fødes ind i den materielle verden. Ligeledes med den åndelige verden. Vi må fødes ind i den. Er du født på ny? Læs følgende skriftsteder og skriv ud for hvert skriftsted, hvad der skal til for at blive et Guds barn (blive frelst) og have fællesskab med Gud: 1) Joh. 1:12: _________________________________________________ 2) Joh. 3:16: _________________________________________________ 3) Ap. G. 2:38: _______________________________________________ 4) Rom. 10:9-10: ________________ og __________________________ 5) Rom. 10:13: _______________________________________________ Overvej, hvad disse nøgleord betyder, og gør op med dig selv, om du har gjort disse ting. Hvis ikke, så gør det nu! Jesus er hos dig lige der, hvor du er.

18

3. K A P I T E L

Du er et Guds barn! Hvad betyder det så for dig, at du er født på ny, ligesom Jesus blev født ind i verden? For det første: Du er planlagt af Gud! Det er ikke en tilfældighed, heller ikke et uheld, at du er blevet født ind i Guds rige! Lige meget hvor tilfældig din frelse virker, så skal du vide, at Gud har vidst det hele på forhånd og givet sin godkendelse af det. Ja, mere end det: Han har selv planlagt dig, udvalgt dig og født dig ind i sit rige af sin egen fri vilje: "Efter sin vilje fødte Han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af Hans skabninger" (Jak.1:18). "For dem, Han forud har kendt, har Han også forud bestemt til at formes efter sin Søns billede" (Rom 8:29). "For før verden blev grundlagt, har Gud i Ham udvalgt os..." (Ef.1:4). Der er ingen tvivl om, at Jesus kom til jorden på rette tid og sted, nøjagtig planlagt af Gud. Tidligere så vi på dette vers: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde..."(Gal.4:4). Tidens fylde - hvad er det? Det er det nøjagtige tidspunkt, som er planlagt. Planen gik i hak, da Jesus blev født i en kold og fugtig stald julenat. Også selv om det ikke så særlig planlagt ud. Sådan er det også med os - med dig, som læser dette: Har du taget imod Jesus i dit hjerte, kan du vide med sikkerhed: Du er planlagt af Gud. Du er planlagt af Gud, fordi Han på forhånd kendte dig og vidste, at du ville tage beslutningen om at følge Jesus. Du er planlagt af Gud, bare fordi Han vil det. Selv om det ser ud, som om det er dig, der har valgt Ham, er det lige omvendt. Jesus sagde til sine disciple: "Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt..." (Joh.15:16).

19

For det andet: Du er elsket af Gud! Der er vel ingen tvivl om, at Jesus er elsket af Gud. I det kendte vers, Joh. 3:16, står der: "For således elskede Gud verden, at Han gav Sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Jesus var Guds enbårne, dvs. eneste, Søn. Hans enebarn! Tror du ikke, Gud elskede Jesus? Ligesom vi elsker vore børn - og forkæler dem nogle gange - sådan elsker Gud Jesus - og os! Måske har du svært ved at forstå dette. Hvordan kan nogen magte at elske os mennesker individuelt? Hvordan kan denne Nogen, som kender os hver især så grundigt, alligevel elske os, som Han elskede Jesus? Læg mærke til, hvad der står om Gud Faders forhold til Jesus: Han havde velbehag i Ham - Han sagde: "Det er min elskede Søn, i Ham har jeg fundet velbehag!" (Matt.3:17). "Se, min tjener, Ham har jeg udvalgt, min elskede, i Ham har jeg fundet velbehag." (Matt.12:18). Det samme forhold har Han til os, som Hans sønner og døtre. Jesus sagde til sine disciple: "Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror..." (Joh.16:27). "Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer...Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, som beder Ham!" (Matt.7:7-11). Tænk så på, hvad det betød for Jesus, at Hans himmelske Far elskede Ham. Der var ikke noget, der var overladt til tilfældighederne. Han vidste, at Han var beskyttet af sin Far i alle forhold. Han vidste, at Han altid kunne henvende sig til Ham i bøn. Han var tryg midt i stormene, midt i forfølgelserne osv. Han vidste, at Han var elsket af Gud! Denne vished kan du også få i dit hjerte, ja, faktisk fik du Guds kærlighed udgydt i hjertet, da du tog imod Jesus som din frelser: "Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os." (Rom.5:5 - husk: det er Helligånden, som er kraften bag den nye fødsel). For det tredie: Du har fået del i Guds natur. Et af de smukkeste afsnit om Jesu komme finder vi i Johannes-evangeliet 1.

20

I vers 14 står der om Jesus som Ordet, der blev kød og viste os Guds sande natur: "Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne (der var den igen!) har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Jesus var sin Fars udtrykte billede og viste os Hans natur og udstråling. Hvis du nogensinde er i tvivl om, hvordan Gud er, så se på Jesus. Hans lære, liv og gerninger er et udtryk for Guds inderste væsen, Hans natur og vilje! Hvorfor siger jeg det? Jo, på samme måde som Jesus lignede sin Far, fordi Han var Hans "enbårne" Søn, sådan udstråler alle vi, som er Guds børn, dele af Guds natur. Jesus viste det fuldt ud - vi viser kun en del af det - men en kendsgerning er det: Ved den nye fødsel har vi fået del i Guds, vor himmelske Fars, natur! Prøv at læse her, f.eks: "Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har Hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af Ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke, og dermed har Han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur." (2.Pet.1:3-4). Jeg ved, det er en lang sætning - og indviklet - men læs den igen og tænk, hvilken kraft, hvilke løfter og hvilken guddommelig natur Han har givet os. Det er dette, der er baggrunden for opfordringerne til at ligne Gud og være fuldkomne som Gud: "I skal ligne Gud som Hans elskede børn..." (Ef.5:1). "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!" (Matt.5:48). Dette er fuldstændig umuligt! Hvordan kan vi nogen sinde komme til at ligne Gud til fuldkommenhed? Ikke i os selv - kun ved at lade Guds egen guddommelige natur komme frem. Den sidste etape i denne proces oplever vi, når vi en dag står hjemme hos Ham i himmelen: "Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ligesom Han, for vi skal se Ham, som Han er." (1.Joh. 3:2). Så husk dette: Når Guds Ord opfordrer dig til lydighed på et bestemt område, når der er befalinger og bud i Det Nye Testamente, er det ikke henvendt til dit gamle jeg, din egen natur. Den kan ikke opfylde Guds krav - men den nye, den kan! For den er Guds egen natur. Gud kræver ikke mere af dig, end Han også vil gøre gennem dig! Er det ikke fantastisk! Først tager Jesus alle dine forkerte handlinger på sig og betaler for dem med sin

21

død på korset. Derefter sørger Han for, at du kan gøre det rigtige. Hans død sonede ikke bare din synd - den banede også vejen for Guds retfærdighed i dit liv! Ved den nye fødsel har du fået del i Guds egen natur. Din opgave er nu at give den ret i dit liv, give den næring og lade den komme til udtryk i din hverdag. Det er måske ikke altid det lykkes for dig - men "på den igen"! For hvert valg du tager, vil Guds natur vokse yderligere i dit indre.

Spørgsmål og tankevækkere:

1. Tænk lidt over det planmæssige i Guds verden i modsætning til det tilfældige i de livsfilosofier, vi bliver præsenteret for i dag. a. Gud har skabt alt, smukt og i orden. Tænk på dette i forhold til evolutionsteorien, hvor udviklingen sker gennem tilfældigheder. b. Bibelen beskriver menneskers liv med Gud, og hvordan Gud lever med i menneskers hverdag og griber ind som svar på bøn. Tænk på dette i forhold til de eksistentielle spørgsmål, mennesker stiller i dag - uden at finde et tilfredsstillende svar: Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Hvor er vi på vej hen? c. Vi er "genfødt til et levende håb" skriver Peter i 1. Pet. 1:3. Bibelen peger hen på et mål, at vi skal forenes med Jesus i himmelen, hvor al ondskab, sygdom og nød er forbi. Tænk på dette i forhold til den tomhed det er at søge sin sikkerhed i økonomiske og materielle ting. Tænk, hvor frustrerende det er at tro på reinkarnation, hvor fremtiden er en uendelig gentagelse af det liv, vi kender i forvejen. 2. Tænk lidt nærmere over det, at der er en, som elsker dig med en ren og ægte kærlighed. a. Hvad betyder det for dig, at Gud er din Far? b. Hvad kan du, som Hans barn, gøre for at glæde Ham? 3. Tænk på, at du ikke kun er adopteret ind i Guds familie - nej, du er født ind i den med Guds egen natur indeni!

22

a. Har du lagt mærke til, at denne nye natur ofte ligger i modstrid med din egen "gamle" natur? Hvordan? b. Hvad kan du gøre for at styrke den nye natur, Gud har givet dig?

23

4. K A P I T E L

Du har en fremtid! Du er udvalgt af Gud - du er elsket - og du har fået del i guddommelig natur. Kan du holde til mere? Her fortsætter undervisningen om, hvad det indebærer at være født på ny som et Guds barn. Det gælder din fremtid: Du skal vokse. Der er ikke noget så naturligt som vækst. Ofte tager vi det som en selvfølge, at tingene vokser, græsplænen, potteplanterne, børnene...osv. Dette gælder også det åndelige. Hvor der er et sundt, åndeligt liv, vil der også være vækst, både i den enkelte og i menigheds-fællesskabet. Dette gjaldt også Jesus: "Og drengen (Jesus) voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over Ham." "Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker." (Luk.2:40,52). Den natur, Han var blevet født med, kom helt naturligt til udtryk, da Han voksede til som dreng. Kan du huske det, vi læste før: "Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Det var dette, som kom til udtryk, da Jesus voksede til. Læg mærke til ordene "visdom", "nåde", "yndest" i de ovennævnte skriftafsnit. På samme måde vil du vokse som kristen. Ikke fordi du anstrenger dig - men fordi det liv, som er indeni, MÅ udfolde sig! Men det sker ikke automatisk - sundhed er en forudsætning. Og hvad er så forudsætning for sundhed? Mad, luft og motion Mennesket har tre grundlæggende behov: Mad, luft og motion. Jeg er

24

sikker på, at Jesus fik rigeligt af dette, både fysisk og åndeligt, som dreng. Hvad indebærer det for os i dag? Jo, vores åndelige mad er Guds Ord. Jesus sagde selv: "Der står skrevet: Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." (Matt. 4:4). Et andet sted står der: "Derfor skal I...som nyfødte børn hige efter Ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god." (1.Pet. 2:1-3). Hvad så med vores åndelige luft? Jo, det er bønnen. At bede skal være lige så naturligt som at trække vejret. Bibelen siger noget, som lyder helt umuligt: "Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus." (1.Tess. 5:16-18). Hvordan kan man bede "uophørligt"? Det kan kun lade sig gøre, hvis bøn betyder hele tiden at leve i Guds nærhed og tale med Ham som den mest naturlige ting i verden. Og sådan er det. På den måde er bønnen vores åndelige vejrtrækning. Vi indånder den himmelske luft i Guds nærhed! Og motion? Jesus siger meget om at handle i lydighed mod det, Han siger: "Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen..." (Matt. 7:24). Den samme tanke finder vi senere i Det Nye Testamente: "Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger...For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt." (Jak. 2:14,26). Det er gerningerne, som giver troen liv. Vi kan høre og høre, tro og tro - og til sidst dø af åndelig forstoppelse, hvis ikke troen får konsekvenser i vort liv! Handlingerne er vor åndelige motion - livsnødvendigt for sundheden - og dermed for væksten! Du er også en arving. Det sidste, jeg vil nævne, er din stilling som retmæssig arving af Guds store formue. Fordi du er et barn af Gud, er du også Hans arving! Hvad er det, Gud har, som vi kan arve? Lad mig citere nogle vers: "O, dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er Hans domme, og hvor usporlige Hans veje! For hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være Hans rådgiver? Hvem har givet Ham noget først, så Han må gøre gengæld? Thi fra Ham og ved Ham og til Ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen." (Rom. 11:33-36).

25

Alt tilhører Gud! Han er den eneste, uskabte, som har været til fra evighed af. Alt andet er udgået fra Ham - og derfor er Han den retmæssige ejer af hele universet. Men tænk! Han vil dele det med os. Han har gjort sin Søn til arving af det hele, og vi er Hans med-arvinger. Lad os gå tilbage til et af de første afsnit, vi citerede: "Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at Han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin Søns Ånd i vore hjerter, og den råber: "Abba Fader!" Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving." (Gal. 4:4-7). ("Abba" betyder "Far" eller "Farmand" på Bibelens grundsprog). Din stilling som arving er en naturlig følge af din stilling som barn af huset. Gud gør ikke forskel på sine børn. Den arv, Han havde bestemt for sin Søn, deler Han ligeligt mellem alle sine børn - og der er rigeligt! Et andet sted står der: "Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi med-arvinger..." (Rom. 8:17). Tænk hvilken rigdom, hvilke perspektiver! Vi kan først begribe det og fuldt ud få del i det, når vi er hjemme hos Ham en dag. Så stor en arv er der i vente! Man kan godt forstå, at Paulus lovpriser Gud for dette: "Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse!" (Ef. 1:3). Alt dette er en naturlig følge af barnekåret. Vi kender det fra vor egen hverdag - selvfølgelig gælder alle disse punkter for vore børn. Det gjaldt også for Jesus, da Han voksede op for snart 2000 år siden. Og det gælder for dig i dag, du som er blevet født ind i Guds rige ved troen på Jesus Kristus!

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Mad, luft og motion er en betingelse for vækst. Tænk efter: Får du den åndelige næring, du behøver? a. Tager du Guds Ord til dig, både derhjemme og i menigheden? Spørger du, hvis der er noget, du ikke forstår? Fortæller du det til andre, når der er en ny sandhed, der er gået op for dig? b. Har du et afslappet bedefællesskab med Gud? Snakker du med Ham i

26

løbet af dagen? c. Gør du det, Han beder dig om? Er der noget, Han har bedt dig om at gøre, som du ikke har fået gjort endnu? 2) Tænk, hvor fantastisk: Ikke nok med at Gud har frelst dig - Han har også gjort dig til arving. Nævn nogle af "den himmelske verdens åndelige velsignelser"...

27

5. K A P I T E L

Hvorfor dåb? Hvad skal den være godt for, denne ydre, meget symbolske, handling? Har det nogen betydning, når det trods alt er det indre, det kommer an på? Sådan er man fristet til at spørge netop i dag, hvor dåben ofte blot er en tradition eller en betingelse for at være en "rigtig" kristen. Men lad os igen se på Jesu liv og bruge Ham som vort forbillede. Hvad skete der egentlig med Jesus, efter at Han var blevet født, var vokset op og havde lært Guds Ord at kende? Vi læser i Mattæus 3:13-17: "Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre Ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?" Men Jesus svarede ham:" Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han Ham. Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over Ham, og Han så Guds Ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede Søn, i Ham har Jeg fundet velbehag."" Jesus blev døbt ligesom alle de andre, som kom til Johannes. Gennem dåben viste de, at de mente, hvad de sagde: at de ville omvende sig fra deres synder. Men der var et problem: Jesus havde jo ikke nogen synd. Han var Guds egen hellige Søn. Han havde aldrig foretaget et forkert valg, sagt et uoverlagt ord eller gjort en forkert handling. Han trængte da ikke til denne offentlige syndsbekendelse. Johannes protesterede kraftigt - men Jesus bød ham: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Eller, som der står i den gamle oversættelse: "Således bør vi opfylde alt, hvad ret er." Jesus blev døbt, ikke fordi Han var en synder, der trængte til at vise alvoren i sin omvendelse, men fordi det var rigtigt at gøre det. Fordi det var Hans Fars vilje. Og fordi det var et forbillede for os, som vil følge Ham. Dåben var en lydighedshandling - og det er den også for os, som vil følge

28

Ham. Når Han, som var uden synd, måtte gå dåbens vej for at "fuldbyrde al retfærdighed", hvor meget må ikke vi, som langt fra er fuldkomne, lade os døbe i lydighed mod Guds Ord! Dåben - en begravelse Jesu dåb pegede også hen mod det, som senere skulle ske med Jesus, og som var selve formålet med Hans komme på jorden: Hans død og opstandelse! Der står: "Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet..." Det betyder, at Jesus i dåben havde været nede i vandet. Det bekræfter Paulus` forklaring af dåbens betydning: Den er en "begravelse", dvs. en stadfæstelse af, at død har fundet sted. Det lyder noget makabert, ikke? Men det er essensen af kristendommen: Jesus døde for vor skyld - og opstod igen, netop fordi Han ikke havde synd i sit liv. Når vi tager imod Ham i vore hjerter, lærer Bibelen, at vi "dør" fra vor fortid og "opstår" til et helt nyt liv sammen med Jesus. Det er dette, som bekræftes i dåben: "Vi blev altså begravet sammen med Ham ved dåben til døden, for at også vi...skal leve et nyt liv." (Rom. 6:4). Så nu ved du det: Du er død! Og du trænger til at blive begravet... Død betyder egentlig "adskillelse". Når et menneske dør, adskilles sjælen fra legemet. På samme måde er du ved tro på Jesus adskilt fra din fortid og de dårligdomme, som vil prøve at gribe fat i dig igen. Du har fået et nyt udgangspunkt at bekæmpe dem udfra. Du behøver ikke at give efter, for Jesu død (adskillelse) har lagt afstand til det gamle! Lysten kan være der, fristelserne til at gøre alt det forkerte - men du behøver ikke at give efter. Jesus har givet dig kraft til at stå imod. Hans død er din død! Eller som der står: "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!" (2.Kor. 5:17). Inden vi går videre til opstandelsen, det nye liv, vil vi se lidt nærmere på, hvad du er død fra: Du er død fra synden. I Romerne 6, som vi lige har citeret fra, står der i vers 2: "Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?" Vi kan fristes til at synde, vi kan endog "falde" i synd, dvs. gøre det forkerte og ærgre os grueligt bagefter - men vi kan ikke leve i synden mere, for vi er døde fra den. Lagde du mærke til, hvilke udtryk, jeg brugte?

29

Du kan falde i synd, men ikke leve i synd! Og falder du - så rejs dig op igen. Indrøm din synd for Gud og gå videre! Fordi du er død fra synden, kan du ikke holde ud at leve i den. Din dårlige samvittighed og ærgrelse over det forkerte, du kommer til at gøre, er et sikkert bevis på, at du er på rette vej. Du er opmærksom på synden og vil for alt i verden ikke leve i den mere! Du er død fra loven. Hvilken lov? Det, Bibelen taler om, er Moseloven, Guds standard for Israels folk i Det Gamle Testamente. Men er denne lov ikke forældet? Jo, på en måde - men det betyder ikke, at den er sat ud af kraft. Essensen af denne lov blev fremhævet af Jesus i bl.a. bjergprædikenen (Matt. kap. 5-7). Og ikke nok med det: Jesus skærpede budene og satte os helt til vægs, da Han pegede på vore motiver og ikke kun vore gerninger. Så derfor er loven en virkelighed og bekræftes af vor samvittighed og vor retfærdighedssans. Men Paulus påstår også, at vi er døde fra loven: "Ved I ikke, brødre...at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever...Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven..." (Rom. 7:1,4). Hvad sker der med et menneske, som lever i synd og hele tiden tænker, siger og gør det forkerte? Det bliver mindet af sin samvittighed og sine omgivelser. Med andre ord: loven træder i kraft! Men når vi er døde fra synden, har loven ikke længere noget at sætte sin finger på. Vore synder er udslettede og regningen betalt: "Han (Jesus) slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; Han fjernede det ved at nagle det til korset." (Kol.2:14). Loven selv er ikke sat ud af kraft, for så ville Gud ikke være retfærdig. Men årsagen til lovbrudene er sat ud af kraft: Synden er sonet i forhold til Gud, og syndens magt er brudt i os selv, så vi ikke lever i den længere. Derfor får vi heller ikke problemer med samvittigheden eller loven i det hele taget. En kristen bør ikke leve med skyldfølelse og dårlig samvittighed. For Jesus har skabt en udvej: Vi kan indrømme det for Ham, og så sker der et værk i vort indre: "Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1.Joh. 1:9). Du er død fra egoismen. Når vi er døde, er vi også fri fra os selv. Vi spænder ofte ben for os selv ved at være egoistiske. Selvet er vor værste fjende. Men Jesus satte os også fri fra selvet. Da Han døde, døde vi fra os selv:

30

"Jeg er korsfæstet med Kristus", siger Paulus. "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig..." (Gal.2:19b-20). Så du kan ånde lettet op! Du behøver ikke at albue dig frem i tilværelsen. Du behøver ikke altid at få det sidste ord. Du er fri - fordi du er død fra dig selv. Fri til at lade Gud styre dit liv. Fri til at leve for Ham, som døde for dig. Sådan levede Paulus. Han fortsætter: "...og mit liv her på jorden, lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig." Og et andet sted: "Og Han (Jesus) døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for Ham, der døde og opstod for dem." (2.Kor. 5:15). Du er død fra verden. Med "verden" mener jeg ikke den fysiske jord med alt det skønne, som Gud har skabt. Jeg mener verdens måde at tænke og gøre tingene på. Gruppepresset som vil ensrette os. Og ikke mindst: Guds modstander, Satan, som vil gøre livet surt for os. Paulus skriver igen: "Ved Ham (Jesus) er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden." (Gal. 6:14). Du er ikke længere bundet til de vaner, som præger verden omkring dig. Du kan bryde ud af menneskers forventninger og forudfattede meninger. Du er fri til at adlyde Guds Ord, når Han gør det levende for dig. Du er ikke engang tvunget til at gøre det, som Satan foreslår. Sammen med den kendsgerning, at du døde fra synden, døde du fra loven - men ikke nok med det: Du døde også fra denne verdens tidsånd, fra Guds modstander, som gennem sine "magter og myndigheder" vil trælbinde dig. Læs, hvad der videre står i Kolossenserbrevet, som vi citerede tidligere: "Han (Jesus) slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; Han fjernede det ved at nagle det til korset. (Og nu kommer det:) Han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus." (Kol. 2:14-15). Alt dette er du adskilt fra gennem Jesu død. Det er dette, som bekræftes i dåben: Synden (og dermed loven), egoet og verden har ikke længere noget at skulle have sagt i dit liv. Du kan lægge afstand til det. For at bekræfte dette lader du dig døbe. Ligesom Jesus pegede frem mod sin egen død, kan du pege tilbage på Hans død og din død med Ham, gennem dåben! Hvilken herlig begravelse! Hvor skønt officielt at sige farvel til sit gamle liv, sine vaner og lyster! Hvor skønt at leve fri for en dårlig samvittighed. Og hvor herligt at forkynde for Satans magter og myndigheder, at de er besejret og

31

ikke længere har nogen magt i din tilværelse! Vi skal fortsætte i næste kapitel og se på den anden side af dåbens betydning: Du er opstået til et helt nyt liv!

Spørgsmål og tankevækkere: 1) "Synd" er de bommerter og fejltrin, vi laver, fordi vi har en tendens til det i vor egen "gamle" natur. Men der er forskel på at "falde" i synd (komme til at synde) og at "leve" i synd (acceptere en syndig livsstil). Prøv at beskrive forskellen. a. At blive en kristen indebærer en ny livsstil. Er der vaner i dit liv, der skal ophøre eller ændres? b. Efter at du er blevet en kristen, er du sikkert kommet til at tænke, sige eller gøre noget forkert. Hvordan følte du det? c. Læs 1. Joh. 1:9 og beskriv, hvordan man får tilgivelse og kommer ud af vanens magt. 2) Prøv at beskrive, hvordan det er at have en god samvittighed. Når Gud tilgiver, kan loven ikke længere anklage os for synden - vi er fri! 3) Tænk efter - tager du dig selv for højtideligt, betyder det meget for dig, at du får ret...? Når du forstår, hvor meget Gud elsker dig, og hvor meget Han har tilgivet dig for, kan du begynde at slappe af fra dig selv! 4) Hvilke tankemønstre og adfærdsmønstre er de dominerende i verden? Sammenlign dem med de guddommelige principper, du kender. Du er også "død" fra verden, dvs. du behøver ikke længere at gøre som flertallet...

32

6. K A P I T E L

Et helt nyt liv! Dåben er en begravelse, en endegyldig bekræftelse på, at det gamle liv er slut. Du er død, adskilt fra synden, loven, selvet og verden. Ganske vist kan det dukke op i dit liv igen - men du er ikke tvangsbundet til at handle efter det gamle mønster. Du kan bryde ud af fængslet, komme op af de gamle hjulspor! For Gud har døden ikke det sidste ord. Og derfor er begravelsen ikke kun afslutningen på det gamle liv. Det er også begyndelsen til et nyt. En af de vigtigste kristne grundsandheder er læren om opstandelsen. Jesus Kristus opstod på tredje dagen efter sin død - og på samme måde skal du opstå til et helt nyt liv. Men lad os først vende tilbage til Jesus. Der stod i Matt. 3:16: "Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet..." Han var gået ned i vandet - det var et billede på Hans død. Han blev neddykket i vandet - det var et billede på Hans begravelse. Og Han steg op af vandet - det var et billede på Hans opstandelse! Hvorfor siger jeg "neddykket"? Fordi ordet "dåb" på Ny Testamentes grundsprog betyder at "dyppe, nedsænke". Vi så også i Romerbrevet 6, at dåben sammenlignes med en begravelse. Man begraver ikke nogen ved jordpåkastelse alene, ej heller ved en delvis nedsænkning i jorden. Det er logisk. På samme måde er den bibelske dåb en fuldstændig nedsænkning i vand. Men Jesus steg op af vandet igen. På samme måde opstod Han igen efter sin død på korset. Og nu er det en realitet for enhver, som tror: Du er opstået til at leve et helt nyt liv. Dette er lige så sikkert, som det faktum, at du er død fra din fortid. Læg mærke til følgende afsnit i Romerbrevet 6: "Vi blev altså begravet sammen med Ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med Ham ved en død, der ligner Hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner

33

Hans...Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med Ham." (v. 4-5,8). Der er ingen forskel i Jesu død og vor død, Jesu opstandelse og vor opstandelse. Begge dele er en virkelighed, en kendsgerning muliggjort ved Jesu død og opstandelse. Lad os så se, hvad du er opstået til (før så vi jo, hvad du er død fra): Du er opstået til en ny ånd. Ånden er det inderste i mennesket, ligesom Guds Ånd er det inderste i Gud. Gud skabte os i sit billede med en ånd, dvs. en åndelig dimension, som kunne have fællesskab og kommunikere med Gud. Men på grund af synden tog vor ånd skade. Bibelen fortæller os, at den "døde". Igen betyder død adskillelse, for vi blev adskilt fra Gud, vi døde i forholdet til Ham. Bibelen siger: "Også jer har Han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder..." (Ef. 2:1). Men da vi hørte om Jesus og Hans død i vores sted, blev vi stillet på valg. Hvorfor? Jo, fordi der kom et alternativ ind i vor tilværelse. Vor intuition sagde os, at det med Jesus var værd at prøve. Bibelen kalder det tro: "Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." (Rom.10:17). Da vi sagde "ja" til dette, begyndte der noget nyt. En ny dimension kom ind i vort liv, den åndelige dimension. Vores ånd blev genfødt: "Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden (Guds Ånd), er Ånd." (Joh. 3:6). Så er spørgsmålet: Hvad er det, der gør dette mirakel muligt? Hvor ligger hemmeligheden til denne fødselskraft? Den ligger i opstandelsen! Hvis ikke Jesus var opstået, var vores tro en tom teori, uden praktisk effekt. Ved Jesu opstandelse er vi opstået til et helt nyt liv, et liv som har født vor ånd på ny, uanset hvor skadet og død den var. Hvordan er dette nye liv? Hvad sker der nu i vor ånd? Bibelen lærer os for det første, at dette nye liv altid vil være nyt. "I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin Skabers billede til at have erkendelse." (Kol. 3:9-10). Det nye liv fornyes hele tiden i fællesskabet med Gud. Det betyder, at det hele tiden er nyt, og at det hele tiden ligner Gud. Det er, når vi slipper dette nye liv løs, at hele vor personlighed forvandles til at ligne Gud. For det andet: Dette nye liv er fyldt med kraft. Ja, faktisk rummer det den samme kraft, som oprejste Jesus fra de døde: Paulus beder om, at vi må få øjnene op for, "hvor overvældende stor Hans magt er hos os, der tror i kraft af Hans mægtige styrke. Med den

34

magt virkede Han i Kristus, da Han oprejste Ham fra de døde... (Ef. 1:19-20). Læg mærke til, at der står: "Med den magt!" Hvilken? Den magt, som bor i os, som tror! Jesu opstandelseskraft virker mægtigt i vor genfødte ånd! For det tredie: Det nye liv er evigt. Det er altid nyt, det sprudler af kraft, og det varer hele evigheden! Se f.eks. Joh. 3:16, hvor der står, at den, der tror, har evigt liv! Så vi er opstået til en ny ånd i vort indre. En ny dimension har åbnet sig for os. I vor ånd kan vi have fællesskab med Gud. Fra vor ånd kan vi hente kraft til hverdagens udfordringer. Du er opstået til et fornyet sind. Ånden er en modtager for Guds impulser. Der åbenbarer Gud sig for os. Men hvordan bliver vi os det bevidst? Ved at vort sind fornyes. "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje..." (Rom. 12:2). Hvordan sker det? Ved at vi aflægger det gamle og ifører os det nye, dvs. ved at Jesu død og opstandelse får konsekvenser i vort liv! Ikke kun i dåbshandlingen, men i hele vor tilværelse. Læg mærke til,i hvilken sammenhæng ordene "sind" og "fornyes" befinder sig i det næste afsnit: "I skal aflægge det gamle menneske...og I skal fornyes i sind og ånd, og iføre jer det nye menneske..." (Ef. 4:22-24). Fornyelsen sker, når vi aflægger os det gamle og ifører os det nye ved tro på Jesus. Opstandelseskraften slår igennem i vort sind, og vi fornyes! Du er opstået til et levendegjort legeme! Ved at Guds Ånd har født din ånd på ny, og ved at dette nye opstandelsesliv fornyer dit sind, vil du også opleve en kraft i dit legeme. Sundhed og lægedom er naturligt for en kristen. Vi skulle ikke blive overraskede over en helbredelse, men snarere over det modsatte. For i din krop bor Guds Ånd og et fornyet sind. Begge dele taler Bibelen om med det resultat, at legemet "gøres levende": "Og når Hans Ånd, Han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal Han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin Ånd, som bor i jer." (Rom. 8:11). "Glad hjerte giver godt helbred, modløshed udtørrer knoglerne." (Ordsprogenes bog 17:22). Det er sundt at være en kristen. Dit legeme har godt af, at Guds Ånd bor i dig, og at dit sind er under Åndens påvirkning. Og til sidst, når Gud

35

afslutter historien, vil du rent fysisk, hvad enten du lever eller er død, blive forvandlet og iklædt et herlighedslegeme: "Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i èt nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed." (1.Kor. 15:51b-53). Hvordan kan det lade sig gøre? Hvad er hemmeligheden og kraften bag dette under? Jesu opstandelse! Tidligere i samme afsnit læser vi: "Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?" (v. 12). Og så fortsætter Paulus forklaringen på, hvordan Jesu opstandelse og vor fysiske opstandelse på den yderste dag hænger sammen. På grund af Jesus kan vi se frem til et nyt legeme, et himmelsk herlighedslegeme, som ikke er berørt af synd, sygdom, træthed og andre begrænsninger. Hvilket håb! Man kan godt forstå, at Bibelens forfattere nogle gange bryder ud i spontan lovprisning af Gud, f.eks. Peter: "Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og uforkrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til jer..." (1.Pet. 1:3).

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Guds evige liv er indplantet i din ånd. Du registrerer det, når du mærker "fred" efter at have bekendt din synd for Gud, eller når du mærker en "mæthed", når du har læst i Bibelen, eller når du pludselig får en stærk kærlighed til nogen, du ikke har nogen naturlige forbindelser til. Tænk efter, hvad det ville betyde for dit liv, hvis du lærte at følge disse indskydelser. 2) Dit sind fornyes. "Tilpas jer ikke denne verden..." læste vi før. Beskriv nogle af de områder, hvor verden prøver at presse dig ind i en form. 3) Dit legeme skal levendegøres. Gud er så interesseret i dig, at Han også

36

har omsorg for dit legeme. Er du syg? Du kan med frimodighed bede Gud om at gøre dig rask. Du kan også spørge andre kristne, om de vil bede for dig. Vælger Gud ikke at gøre dig rask, kan du glæde dig til himmelen. Der skal ingen sygdom være mere! Tænk på det - og glæd dig!

37

7. K A P I T E L

Fyldt af Helligånden Vi har set, hvordan Jesus blev døbt. Nu skal vi så se lidt nærmere på, hvad der skete bagefter: "Men da Jesus var døbt, steg Han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over Ham, og Han så Guds Ånd dale ned ligesom en due og komme over sig..." (Matt. 3:16). Da Jesus havde gjort det, som var ret - da Han havde "opfyldt al retfærdighed" - selv om Han ikke havde brug for at blive renset fra synd, åbnede himlene sig over Ham, og Han blev fyldt af Helligånden. Hov, vent lige... Var det ikke Helligånden, der overskyggede Maria, så hun kunne føde Jesus, selv om hun var jomfru? Har vi ikke lige lært, at det var Guds Ord, som var sæden, og Helligånden, som var kraften, som gjorde Jesu fødsel mulig? Jo, helt rigtigt. Og vi lærte også, at vi må fødes ind i Guds rige, ligesom Jesus blev født ind i verden. Guds Ord, evangeliet om Jesu død for os, sammen med Helligånden, gør miraklet i vore liv. Men hvorfor blander Helligånden sig så igen? Det får vi forklaringen på ved at lægge mærke til, hvad der skete med Jesus efter denne oplevelse ved Jordanfloden. Det var nemlig efter dette tidspunkt, at Han begyndte at prædike om Guds rige og helbrede de syge. (Læs Matt. 4 fra v. 12). Man kan sige, at Helligånden virkede på to måder i Jesu liv. Først fødte Han Ham, og så fyldte Han Ham. Jesus blev født af Helligånden og var derfor Guds Søn, som havde guddommeligt liv i sig. Da Han blev fyldt af Helligånden, fik Han kraft til at betjene andre. Han formidlede Guds kraft til andre, så de kunne blive hjulpet, frigjorte fra okkulte magter, helbredte fra alle mulige sygdomme og endda opvakte fra de døde. Det er spændende læsestof at studere Jesu liv! Hvad var hemmeligheden? Han var blevet fyldt af Helligånden. Jesus siger selv i Luk. 4:18:

38

"Herrens Ånd er over mig, fordi Han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren." Jamen, gjorde Han ikke alle de undere i kraft af, at Han var Guds Søn? Nej, sin guddomsmagt havde Han givet afkald på, da Han kom her ned til jorden. Vi læser i Fil. 2:6: "...Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det..." Han var og er Guds enbårne Søn - ingen tvivl om det. Men Han gav bevidst afkald på sin guddommelige magt og blev menneske med alt, hvad det indebærer, undtagen synd. Han havde Guds natur i sig som Guds Søn, men Han havde ingen kraft i sig selv til at udføre de mirakler, Han gjorde. Han måtte fyldes af Helligånden og dermed iføres denne kraft. Det betyder, at alt hvad Han gjorde, gjorde Han i Helligåndens kraft. Han var lige så afhængig af Helligånden, som vi er. Han havde ikke nogen skjult guddommelig reserve, Han kunne trække på. Han var 100% Gud i sin natur og 100% menneske i sin afmagt. Det er jo gode nyheder for os: Også på dette område kan vi følge i Jesu fodspor. Vi er dybt afhængige af Helligåndens kraft for at være til nogen nytte i Guds rige. Og Helligånden er parat til at fylde os! Her følger nogle af de løfter, Jesus har givet os: "Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder Ham!" (Luk. 11:9-13). Inden Jesus tog hjem til himlen, lovede Han disciplene, at Han ville udgyde Helligånden iblandt dem og iføre dem kraft til at tjene Ham: "Og se, jeg sender det, min Fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." (Luk. 24:49). "Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og Han vil give jer en anden Talsmand, som skal være hos jer til evig tid: Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod..." "Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, Han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer." "Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, skal Han vidne om mig." "Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort.

39

For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende Ham til jer." "Men når Han kommer, Sandhedens Ånd, skal Han vejlede jer i hele sandheden...Han skal herliggøre mig..." (Joh. 14:15-17, 26, 15:26, 16:7, 13, 14). "Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner... (Ap. G. 1:8). Alt dette er løfter, som Jesus gav disciplene, inden Han tog hjem til himlen. Blev de opfyldt? Ja, i allerhøjeste grad. På pinsedag (Ap.G. 2:1 ff.) blev de alle fyldt af Helligånden, ja, de blev så fyldt, at det løb over, så de talte i tunger og profeterede! Derefter læser I, at de begyndte at gøre det samme, som Jesus gjorde. De forkyndte frimodigt Guds ord, de helbredte de syge, osv. Helligånden blev i sandhed udgydt på jorden. Det betyder, at Helligånden stadigværk er her. Jesus sagde jo: "...Han (Faderen) vil give jer en anden Talsmand, som skal være hos jer til evig tid..." (Joh. 14:16). Derfor kan du og jeg tage imod Helligåndens kraft, "drikke det levende vand" og "lade os fylde af Ånden". Helligånden er her - det er op til os at modtage Ham i vore liv. Hvordan det? Bønnens nøgle Jeg citerede Jesus lige før. Han sagde: "Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde... hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra himlen give Helligånden til dem, der beder Ham!" (Luk. 11:9-13). Bed! Søg! Bank på! Bliv ved med det, indtil Gud fylder dig med sin Ånd. Der er kun én vej, og det er bøn. Man kan sige, at vi gennem bønnen opretter kanalen til Gud. Ved at vi søger Gud, oprettes forbindelsen til Ham, og "det levende vand" vil begynde at flyde: "Den, der tørster, skal komme til mig og drikke", sagde Jesus. "Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: 'Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand'." (Joh. 7:37-38). Her ser vi helt tydeligt tre skridt, som må tages: Indrøm din tørst! Kom til Jesus! Drik hos Ham! Vi må først indse vor afhængighed af Helligånden. Vi må tørste og længes efter Ham, så der kan udgå velsignelse fra vore liv. Og så må vi komme til Jesus i bøn. Når vi gør det, kan vi drikke, "lade os fylde" af Helligånden. Paulus siger senere i Det Nye Testamente: "Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af

40

Ånden..." (Ef. 5:18). Når Jesus måtte fyldes af Helligånden, når de første disciple måtte vente, indtil de blev fyldt af Helligånden, hvor meget mere har vi så ikke brug for det? Når vi er født på ny, ligesom Jesus blev født, er døbt, ligesom Jesus blev døbt, er det næste skridt at blive fyldt, ligesom Jesus blev fyldt. "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave." (Ap.G. 2:38).

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Læs Joh. 4:7-14 og Joh. 7:37-38 og forklar forskellen mellem at blive født og fyldt af Helligånden. 2) Tænk på det umulige i at udbrede Guds rige. Kan du frelse et eneste menneske? Kan du helbrede nogen i egen kraft? Kan du udfri nogen fra okkulte magter? 3) Bed Gud om at fylde dig med Helligånden, og giv ikke op, selv om det ikke sker med det samme. Søg, så skal du finde! Læs evt. mere om Helligåndens fylde i Svend Løbner Madsens bog "Hvordan bliver jeg fyldt af Helligånden?" - se fortegnelse bag i bogen.

41

8. K A P I T E L

At være ledt af Gud "Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var Han ude i ørkenen..." Nu var Jesus fyldt af Helligånden, klar til at formidle Guds kraft til mennesker. Men her oplever Han en dimension mere: Helligånden leder Ham. Han er ikke overladt til, hvad Han selv kan finde ud af, men Helligånden hjælper Ham til at gå der, hvor Gud vil have Ham. Helligånden førte Ham ud i ørkenen... Selvfølgelig kunne Jesus frigøre sig fra Helligåndens indskydelser - Gud tvinger ingen - men Han valgte at adlyde. Han sagde på et andet tidspunkt: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, Han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen... Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men Hans vilje, som har sendt mig." (Joh. 5:19,30). Det fortæller lidt om Jesu grundlæggende indstilling. Han gjorde sig afhængig af Gud. Derfor, når Gud begyndte at lede Ham ved Helligånden, strittede Han ikke imod. Han lod Helligånden føre sig, selv om det førte ud i ørkenen. Den rette indstilling Lad os lige standse op her et øjeblik. Har vi det ikke sådan, at vi helst vil gøre det, vi selv vil, og det, som er behageligt for os? Hvis Helligånden skal lede os, må vi have den samme indstilling, som Jesus havde. Vi må være afhængige af Gud. Hvem er Helligånden? Nu må det være på sin plads at forklare lidt om, hvem Helligånden er. Det vil nemlig hjælpe os til at forstå, hvordan Han leder os. Vi har allerede omtalt Gud som Faderen og Jesus som Guds Søn. Men

42

hvor passer Helligånden ind? Helligånden er den tredie person i Guddommen. Faderen er Gud. Jesus er Gud. Og Helligånden er Gud. Alle tre personer omtales på lige fod i Bibelen: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn." (Matt. 28:19). "Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!" (2.Kor. 13:13). Et af kristendommens mysterier er, at disse tre personer er så eet, at de er een Gud. Gud er een og dog tre... Forvirret? Det er der også mange teologer, der er. Ingen af os kan fuldt ud forstå, hvordan det kan lade sig gøre. Vi kan kun sige, at de er så eet med hinanden i alt, at de rent faktisk er een Gud. Vi ser denne enhed komme til udtryk ved, at de giver plads for hinanden, underordner sig hinanden og ophøjer hinanden. Faderen sendte Jesus, og Jesus sendte Helligånden. Helligånden herliggør Jesus, og Jesus herliggør Faderen. Vi ser også, hvordan de i hele menneskets historie har givet plads for hinanden og udfyldt hver deres rolle. I hele Det Gamle Testamente er det Faderen, der er i forgrunden. Vi møder også de to andre (det ville være for omfattende at komme ind på her), men mest Faderen. I Evangelierne er det Jesus, der er i forgrunden, og i Apostlenes Gerninger og indtil i dag er det Helligånden. Vi møder dem alle tre, men de giver plads for hinanden i tiden. Vi ser også, hvoran de har forskellige roller. Faderen er initiativtageren. Han udtænker en plan, udtaler løfter og sætter tingene i gang. Jesus er den, som baner vej for, at det kan ske. Han er den, som muliggør Faderens plan. Og Helligånden er den, som gør Faderens plan til virkelighed. Han skaber og virkeliggør. Han konkretiserer. Jeg synes, det er fantastisk at se, hvordan de tre personer i Guddommen fungerer i fuldkommen harmoni, så fuldkomment at de er eet, een Gud. Helligånden - en person. Ingen er vel i tvivl om, at Faderen er en person. Han taler, Han har vilje, følelser og tanker, alt det, som kendetegner en personlighed. Ingen er vel heller i tvivl om, at Jesus er en person...? Men mange ved ikke rigtig, hvor de skal placere Helligånden. Men Han er faktisk en person på lige fod med Faderen og Sønnen. I Bibelen ser vi, at Han taler, Han har tanker, vilje og følelser. Her er nogle eksempler: "Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden..." (Ap.G. 13:2).

43

"Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker Ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder... Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os." (1. Kor. 2:9-13). "I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde..." (Luk. 10:21). I Luk. 2:27 står der om en mand, Simon, som "tilskyndet af Ånden", kom hen i templet for at se Jesus. Vi ser altså, at Helligånden har personlige karaktertræk, Han kan tale, åbenbare Guds tanker, formidle følelser og tilskynde med sin vilje. Det er hemmeligheden til at forstå, hvordan Helligånden leder. Han er en person, ligesom vi er personer. Vi er jo forresten skabt af Gud, i Hans billede, ikke sandt? Så vi er på samme "bølgelængde". Der er mulighed for, at vi kan forstå, hvad Gud vil med vore liv. Han kan give os impulser, som vi kan registrere og handle på. Jesus blev ført af Ånden, og sådan skal det være med os! Han lovede disciplene, at Han ville sende Talsmanden, Helligånden, til dem, for at Han skulle være hos dem, ligesom Jesus var hos dem. Forestil dig, at du levede på Jesu tid. Hvor ville det være skønt bare at kunne følge Jesus, høre hvad Han havde at sige og lære af Ham. Det hele ville være meget nemmere, hvis Han bare var her sammen med os rent fysisk. Men Han er her jo! Gennem Helligånden. Han sagde, at Han ville sende Helligånden til at være vores "talsmand", dvs. den vi kunne tale med om alle ting og lære af. Han vil hjælpe os til at følge Jesus, ligesom Jesus hjalp disciplene til at følge Gud. Vi kan altså forholde os til Helligånden, ligesom disciplene forholdt sig til Jesus. Ligesom du og en anden person har et venskab og kommunikerer med hele jeres personlighed, ønsker Gud, at vi skal leve med Helligånden. Han er en person, vi er på bølgelængde med, og vi kan registrere Hans tanker, følelser og vilje. Hvordan registrerer vi Helligåndens tanker? Bibelen taler om åbenbarelse. Vi læste før: "...det har Gud åbenbaret for os ved Ånden..." (1. Kor. 2:10). Åbenbarelse betyder, at vi pludselig forstår noget, vi ikke forstod før. Det er ligesom, når et gardin trækkes fra. Man kan også kalde det en "aha-oplevelse". Når Helligånden indgiver os sine tanker, oplever vi det som noget helt nyt og frisk. Bibelen siger et andet sted, at Guds tanker er højere end vore tanker. Hans ord er som en lygte for vor fod, et lys, som skinner på et mørkt sted.

44

Helligåndens følelser Hvordan oplever vi Helligåndens følelser? Bibelen fortæller om Jesus, at Han pludselig fik medynk med folkeskarerne: "Da Han så folkeskarerne, ynkedes Han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde." (Matt. 9:36). Vi har allerede set, hvordan Jesus "jublede i Helligånden". Et andet sted læser vi, at Han blev vred: "Da blev Jesus atter stærkt opbragt..." (Joh. 11:33,38). Helligånden kan lade os mærke sine følelser for nogle mennesker eller for en sag, følelser vi ikke selv ville have. F.eks. kan man komme til at elske et folk, som man slet ikke kender. Men Helligånden kender dem og formidler sin kærlighed til dem gennem os. Helligåndens vilje Hvordan oplever vi Helligåndens vilje? Vi har allerede stødt på ordet "tilskyndelse" i Luk. 2:27. Helligånden kan godt skubbe på vores vilje og sige: Kom nu i gang! Gør nu alvor af det! Men Helligånden kan også sige: Stop! Det oplevede Paulus på en af sine rejser: "De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu Ånd dem ikke." (Ap.G. 16:6-8). Hvad mener du? Helligånden standser dem ligefrem i at prædike ordet. Han tillader dem ikke at rejse videre... Gud er ordenens Gud. Han har en plan med vore liv. Og gennem Helligånden leder Han os ind i denne plan. Paulus oplevede senere, at Helligånden gennem et syn viste ham, hvor han skulle rejse hen og forkynde evangeliet. I synet så han en makedonisk mand stå og sige: Kom her over og hjælp os! På den måde kom evangeliet til Europa! Fra person til person Helligånden er en person. Du er en person. Han har tanker. Du har tanker. Han har følelser. Du har følelser. Han har en vilje. Du har en vilje. At være ledt af Helligånden er at være opmærksom på de tanker, følelser og tilskyndelser, Helligånden giver. Vi kan stritte imod, hvis vi vil. Gud tvinger ingen. Men skal Guds plan lykkes i vore liv, må vi hellere følge efter. Også selv om vi skal ud i ørkenen... "...ført af Ånden var Han (Jesus) ude i ørkenen..." (Luk. 4:1).

45

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Tænk efter: tør du slippe dine egne fremtidsplaner, nulstille dig selv og være åben for Guds vilje med dit liv? 2) Læs følgende skriftsteder og skriv, hvilke sider af Helligåndens personlighed, der kom til udtryk: a) Mark 10:17-27 (særlig v. 21.):_________________________________ b. Joh. 5:19,30:_______________________________________________ c. Matt. 26:36-45:_____________________________________________

46

9. K A P I T E L

At overvinde fristelser Fristelser - dem kender vi alle til. Vi har lige besluttet os for at gøre en ting, og så bliver vi fristet til at gøre noget andet. Vi vil så gerne gøre det rigtige, men så kommer der noget i vejen, så vi distraheres, afledes og pludselig finder os selv i en helt forkert situation. Vi bliver nemt ledt på vildspor. Hvad er fristelse? Men hvad er det at blive fristet? Fristelsen er et alternativ til det, vi ved er rigtigt. Og når vi har lært Gud at kende og er kommet ind i det nye liv, er vi blevet klar over, hvad der er Guds vilje. Derfor kommer der også flere fristelser, end vi havde før. Tænk på Jesus. Han var lige blevet fyldt af Helligånden - og zapp! så blev Han fristet ude i ørkenen: "Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var Han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen..." (Luk. 4:1-2). Netop som man tror, at "nu skal det til at gå fremad", og "nu er jeg fri for alle problemer", så melder der sig helt nye problemstillinger. Og alternativet til det, man godt ved er Guds vilje, virker stærkt lokkende. Hvad sker der så, hvis man giver efter for fristelsen? Jo, så har man tabt et slag, og så er man blevet endnu svagere, næste gang fristelsen kommer. Men hvis man overvinder fristelsen og holder fast ved det, man ved er rigtigt, styrkes man. Derfor står der også om Jesus i Luk. 4:13-14: "Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han Ham for en tid. Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om Ham spredtes over hele egnen." Fristelsens resultat Før var Han fyldt af Ånden. Nu vendte Han tilbage i Åndens kraft! Ved at Han overvandt fristelserne, udfoldede Helligånden sin kraft i Hans liv. For

47

hver gang Han sejrede, blev Han stærkere. Det får vi også at vide i andre afsnit af Det Nye Testamente: "Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget." (Jak. 1:2-4). Bibelen sidestiller fristelser med prøvelser. Prøvelser er nemlig forhindringer, der stiller sig i vejen for os. Når vi oplever det, fristes vi til at give op eller at tage en anden nemmere vej. En prøvelse er det samme som en test. Man udsættes for pres, for at det skal blive synligt, hvad stof man er lavet af, hvad det er, der skal dominere ens liv. Derfor er prøvelsen, testen, der hvor fristelsen opstår. Men når vi står fast på det, vi ved, er Guds vilje, gør prøvelsen os stærkere. Vi bliver hærdede. Et andet sted står der: "...Da skal I juble, skønt I nu en kort tid, hvis det skal være, må lide under prøvelser af mange slags, for at jeres tro, der er mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves i ild, kan stå sin prøve og blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares." (1.Pet. 1:6-7). Og, alle gode gange tre, der står et andet sted: "...vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb." (Rom. 5:3-4). Vi ser altså, at når vi står i en umulig situation, og fristelsen til at springe over, hvor gærdet er lavest, melder sig, da afsløres det, hvad vi er fyldte af. Har vi virkelig mødt Gud, er vi født på ny ved Hans Ånd, og er vi fyldte af Helligånden, så vil det komme op til overfladen - hvis vi vel at mærke vælger at holde fast ved Guds vilje. Valget er dit Her er vi så inde ved kernen: Du er ansvarlig. Du har en vilje, som du skal bruge. Og du må tage konsekvenserne af dine valg. Derfor tillader Gud, at du fristes. Han vil se, hvilke valg du vil tage. Han vil give dig en anledning til på ny at vælge at følge Ham. Fristelsen, som egentlig kommer fra Djævelen for at aflede din opmærksomhed og føre dig ind på det forkerte spor, bruger Gud til at få dig til at bekræfte det rigtige. Og Han har så stor tillid til det værk, Han har gjort i dig indtil nu, at Han ved, at du kan sejre over fristelsen - og endda blive styrket igennem den - hvis du da vil vælge at gøre Guds vilje. Valget er dit. Det kan du ikke skyde over på andre. Ikke en gang på Gud. Han har gjort alt for dig. Men du må vælge Ham. Han har banet vejen. Men du må gå på den.

48

Tre eksempler I Jesu liv ser vi tre områder, hvor Han blev fristet. De samme tre områder vil Djævelen prøve at friste os på. Det var faktisk det, han fristede de første mennesker på jorden med. Det læser vi om i Det Gamle Testamente (1. Mosebog 3:1-6). Lad os prøve at sammenligne dem med Jesu fristelser: Tvivl. Djævelen sagde til Jesus: "Hvis du er Guds Søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød." (Luk. 4:3). Han satte spørgsmålstegn ved, om Jesus var den, Han var, og fristede Ham til at bevise det ved at gøre stenen til brød. Den samme teknik brugte han overfor Adam og Eva: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven...?" Det har du sikkert allerede oplevet. Du var tryg og glad i din tro på Gud - men pludselig kom der en nagende tvivl: Hvad nu, hvis det ikke passer? Hvad nu, hvis Bibelen er opdigtet? Og så er freden forbi. Når du tvivler, er du som en bølge, der kastes hid og did... Hvad svarede Jesus til Djævelens spørgsmål? Han sagde: "Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene!" Han vidste, hvad der stod i Bibelen, og at Bibelen er Guds Ord. Det samme gjorde Eva faktisk. Da Djævelen spurgte: "Har Gud virkelig sagt..." svarede hun, hvad det egentlig var, Gud havde sagt. Derfor er det vigtigt at vide, AT Bibelen er Guds Ord, og HVAD Bibelen indeholder. Der er nemlig ingen historiske dokumenter, der er så velbevidnede som Bibelens bøger. Jøderne har i årtusinder anerkendt Det Gamle Testamente som Guds åbenbaring. Og gennem "Dødehavsrullerne", som for nylig er fundet i Qumran ved Det Døde Hav i Israel, er det blevet bekræftet, at Bibelens skrifter er troværdige. Her fandt man identiske skriftruller som dem, Bibelens Gamle Testamente er oversat fra. Har du også tænkt på vor tidsregning? Hvor regner vi den fra? Jesu fødsel. Jesu fødsel er også en historisk kendsgerning, som ikke kan bortforklares. Den havde så stor betydning, at man har brugt den som udgangspunkt for vor tidsregning. I skrivende stund befinder vi os 1995 år efter Kristus. Dernæst er det fantastisk at lægge mærke til den sammenhæng, der er i Bibelen, selv om den er skrevet af 40 forskellige forfattere over en periode af 1600 år. Den hænger sammen som een bog. Man har måttet omskrive historiebøgerne, som bruges i skolerne, adskillige gange, efterhånden som man har opdaget nye ting. Men Bibelen

49

er aldrig blevet omskrevet. Alle fund bekræfter det, der allerede står der. Det er dette velbevidnede historiske dokument, der siger om sig selv: "Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted... for ingen profeti har nogensinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud." (2.Pet.1. 19-21). Altså: selv om det var 40 forskellige forfattere, der skrev Bibelen ned, er der egentlig kun een forfatter: Guds Helligånd. Han inspirerede dem allesammen. Derfor er der en rød tråd gennem hele Bibelen. Et andet sted står der: "Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du de Hellige Skrifter (Bibelen), der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning." (2.Tim. 3:14-17). Og endnu et skriftsted: "Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne (Bibelen) giver os, kan fastholde håbet." (Rom. 15:4). Bibelen er Guds Ord til os. Guds Ord er Guds tanker, og Guds tanker er et udtryk for Hans vilje. Skal vi kende Guds vilje, så vi kan modstå tvivlens fristelse, må vi kende Guds Ord, Bibelen. Derfor er det vigtigt at læse et stykke i Bibelen hver dag, gerne et stykke fra Det Gamle Testamente (som en slags forret) og et fra Det Nye Testamente (efterretten). Læs systematisk, kapitel for kapitel, og du vil få et overblik over Bibelen, som vil hjælpe dig, så du kan sige som Jesus: "Der står skrevet...!" Lysterne. Dette er det andet område, hvor Djævelen frister. Han fristede Jesus til at forvandle stenen til brød, fordi han vidste, at Jesus måtte være meget sulten efter de 40 dages faste. Hvor fristende var det ikke at tiltage sig guddommelig magt over naturen og tilvejebringe noget, som kunne mætte Hans hunger. Senere fristedes Jesus til at ophøje sig selv i en magtposition. Denne fristelse er meget nærliggende for os mennesker. Vi stræber efter magt, efter selv at være i centrum. Begge dele, at tilfredsstille sine behov og at tilrane sig magt, er lyster, som ligger dybt i os mennesker. Det var også disse to lyster, Djævelen

50

fristede de første mennesker med: "Vist skal I ikke dø!" sagde Djævelen. "Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." (1. Mos. 3:4-5). I vers 6 optændtes kvindens begær efter magt og efter at tilfredsstille sin sult, og hun "så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste". Mennesket gjorde sig uafhængige af Gud, afgjorde selv, hvad der var godt og ondt, og handlede stik imod det, Gud havde sagt. Men da Jesus blev stillet overfor samme fristelse: "Dig vil jeg give al denne magt og herlighed...Hvis du altså tilbeder mig..." (Luk. 4:6), afviste Han den igen med ordene: "Der står skrevet..." Fordi Han kendte Guds Ord, kom det op i Hans hukommelse, lige da Han stod og manglede støtte, og Han kunne afvise Djævelens planer. Her ser vi Guds Ord i en anden dimension. Bibelen er ikke bare verdens bedst dokumenterede historie, men den er Guds eget Ord, indblæst af Guds egen Ånd og derfor en kraft, som kan hjælpe os, når vi er svage. I Det Gamle Testamente står der: "Hvordan holder den unge sin sti ren? Ved at følge Dine Ord!... Jeg gemmer Dit Ord i mit hjerte, for ikke at synde imod Dig." (Salmernes bog 119:9,11). Det vil sige, at når vi tager Guds ord til os og vælger at følge det, vil vi opleve Ordet som en kraft til at modstå Djævelens fristelser. Lysten til Guds Ord er større end lysten til verden. Rent praktisk, så vil jeg opfordre dig til at lære nogle vers udenad, som du kan tænke på, når fristelserne kommer. Du kan også lære nogle korte sang-vers, som er bygget på Guds ord, og lade disse sange fylde dit hjerte, når du fristes. Du vil opleve, at fristelsen forsvinder som dug for solen! Formastelighed. Her må jeg indrømme, at jeg har haft meget svært ved at finde det rette ord til dette område. Jeg ved bare, at Djævelen nogle gange frister os til at tage vor sag i egne hænder, gribe til vold og magt og gennemtrumfe vor egen vilje. Dette oplevede Jesus også. Djævelen fristede Ham til at kaste sig ud fra klippen for på den måde at vride armen om på Gud og tvinge Ham til at gribe ind (Luk. 4:9). Adam og Eva blev ligeledes fristet til at tage sagen i deres egne hænder, gøre sig uafhængige af Gud og tage en genvej til visdom og overblik. Selv om de godt vidste, at Gud havde skabt dem og derfor vidste, hvad der var bedst for dem, formastede de sig til selv at tage styringen. Hvad førte det til? Jo, der blev sat spørgsmålstegn ved Guds

51

guddommelige rettigheder, og Gud blev provokeret. Gennem deres handling havde mennesket afsat Gud fra tronen i deres liv. Og da Gud mødte dem næste gang, udbrød Han: "Hvad har I dog gjort?!" Men Jesus gennemskuede konsekvenserne af denne fristelse og afviste den med det samme: "Der står skrevet: "Du må ikke udæske (=udfordre, provokere) Herren din Gud." (Luk. 4:12). Her ser vi den ærbødighed, Jesus havde for Guds Ord. Guds Ord er et udtryk for Guds tanker. Og Guds tanker er et udtryk for Guds vilje. Jesus ville ikke udfordre Gud ved at gå imod Hans vilje. Han bøjede sig i respekt for Gud. Det viser en række andre skriftsteder også: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, Han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen..." (Joh. 5:19). Det er vigtigt, at vi, ligesom Jesus, har respekt for Guds Ord og dermed for Gud selv, så vi ikke formaster os til at tage livet i egne hænder og gøre et eller andet desperat for at få Gud til at "vågne op". Gud er Gud - Han har både overblikket, så Han ved, hvad der er bedst for os, og magten, så Han kan få det bedste ud af vore liv, og retten, så Han kan opfylde sin vilje med vore liv. Fra Åndens fylde til Åndens kraft Ingen af os undgår at blive fristet. Når Jesus blev det, bliver vi det også. Så vi skal ikke blive modløse, når vi fristes. Vi skal ikke pludselig komme i tvivl, om vi nu er blevet "ordentligt frelst". Der står om Jesus, at Han "blev fristet i alle ting, ligesom vi, dog uden synd." (Hebr. 4:15). Det er ikke en synd at blive fristet. Det er en synd at give efter for fristelsen. Vi bliver alle fristet - især når vi er kommet til erkendelse af sandheden. Men vi har også mulighed for at overvinde fristelsen og gå styrket ud af den! Jesus vendte tilbage i Åndens kraft. Det, som ellers kunne have ødelagt Ham, styrkede Ham, fordi Han var fyldt af det rette "stof" og tog de rette valg. Tænk, hvordan det må have været at blive udsat for så massive angreb, samtidig med at Han ikke havde fået mad i 40 dage! Men Jesus stod distancen og sejrede over fristelserne. Det samme kan du gøre - hvis du vil!

52

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Tænk engang på den måde, Gud henvender sig til os på i Bibelen: Han giver os bud og befalinger, Han opfordrer os til at følge Ham. a) På den måde appellerer Han til vores vilje og gør os ansvarlige for vore handlinger. Hvad oplever du, at Gud opfordrer dig til for tiden? b) På den måde viser Han, hvilken tillid Han har til dig. Han respekterer dine valg. Vil du vise dig tilliden værdig? 2) Vær ærlig overfor dig selv: Hvilke af de tre fristelser bliver du mest udsat for? a) Hvordan kommer fristelsen til dig - i hvilken "forklædning"? Ved at du definerer fristelsen, afslører du den og tager brodden af den. b) Hvordan overvinder du den? Hvad har hjulpet dig til at blive på rette vej? Vælg en fortrolig, som du tør åbne dig for, f.eks. din ægtefælle eller din præst. Det er godt at have en at tale åbent med og bede sammen med.

53

10. K A P I T E L

Vær en velsignelse Måske spørger du: Hvorfor skulle Jesus fødes, døbes, fyldes af Ånden og fristes i ørkenen? Hvad var meningen med Hans mærkelige liv? Svaret kommer den dag, Han stiller sig frem i synagogen i sin hjemby Nazaret og læser højt fra profeten Esajas' bog: "Herrens Ånd er over mig, fordi Han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe..." (Luk. 4:18). Intet af det, Jesus havde gennemlevet indtil nu, var en tilfældighed. Han var ikke til for sin egen skyld, men for at fuldende sin himmelske Fars plan. Han skulle være noget for mennesker. Han kom til jorden for vise os, hvordan Gud er. "Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed..." (Joh. 1:14). Han blev døbt for at være et forbillede for os, som kommer til tro på Hans død og opstandelse. "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." (Matt. 3:15). Han blev fyldt af Helligånden for at vise os sin afhængighed af Gud og leve et liv på jorden under de samme betingelser som os. "Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, Han ser Faderen gøre..." (Joh. 5:19). Han blev fristet i ørkenen for at kunne komme os til hjælp, når vi fristes. "For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd." (Hebr. 4:15). Hele tiden havde Gud en mening med det, Jesus gennemgik. Det hele var for vores skyld. Også Hans død. Den virkede ellers så meningsløs. Det hele så ud som en fiasko. Men Guds plan blev opfyldt. Jesus blev bragt som et offer i dit og mit sted. Ved tro på Ham, kan vi få fællesskab med Gud. Alt dette peger hen på et meget vigtigt princip: Gud har en plan med vore

54

liv! Når vi er blevet Guds børn, er der ikke længere noget, der er tilfældigt. Gud virker, at alle ting virker til det bedste for os. Og Hans plan går ud på, at vi skal være noget for andre. Alt det gode, vi har fået fra Gud, skal vi dele med andre. Alt det, vi synes er træls, alt det, vi kæmper med, er til for at lære os noget om os selv, den åndelige verden og Gud selv. Det, vi lærer, kan vi hjælpe andre med. Lad os nu se lidt nærmere på, hvad det var, Jesus skulle formidle videre til andre: Fortæl de gode nyheder. "Herrens Ånd er over mig, fordi Han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige..." Når du er blevet fyldt af Helligånden, er Helligånden "over" dig hele tiden for at hjælpe og lede dig i det, du skal sige og gøre. Gud fortryder ikke sit kald og sine nådegaver (Rom. 11:29). Det gælder også det faktum, at du er et Guds barn. Når Gud har født dig på ny ved sin Ånd, er du et Guds barn - hele tiden. Du ophører ikke lige pludselig med at være det, fordi du kommer til at tænke, sige eller gøre noget forkert. Du er et Guds barn, fordi Gud ikke fortryder sit kald. På samme måde er Helligånden over dig, fordi Gud ikke fortryder sine nådegaver. Når du er blevet fyldt af Helligånden, er Helligånden over dig, uanset hvad du føler. Vær bevidst om dette og træd frimodigt frem, ligesom Jesus gjorde. Hvad skal du så gøre? Du skal åbne din mund og sige det, som Helligånden indgiver dig. Det er nemlig et åndeligt princip, at det, som hjertet er fuldt af, det flyder munden over med. Da du blev frelst, troede du med dit hjerte og bekendte med din mund. Da du blev fyldt af Helligånden, flød det over med uudsigelige ord, tungetale. Nu, da Helligånden er over dig, kan du være sikker på, at Han har noget, Han vil sige igennem dig. Jesus sagde: "Når de fremstiller jer i synagoger og for øvrigheder og myndigheder, så vær ikke bekymrede for, hvordan eller med hvad I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige. For Helligånden vil i samme stund lære jer, hvad der skal siges." (Luk. 12:11-12). Hvis Helligånden er med i sådan en prekær situation, så kan du regne med, at Han også er med og hjælper dig i hverdagen. Han ved hvilke behov, mennesker har omkring dig, og Han vil bruge dig som sin kanal til opmuntring og glæde. Jesus skulle nemlig forkynde for de fattige. Hvem er det? Jo, der er dem, der er klar over, at de mangler noget. Man kan nemlig være fattig på mange måder. Mennesker kan have alt, hvad de behøver, rent materielt, men alligevel være "fattige i ånden", dvs. mangle noget til at udfylde det indre

55

tomrum. Hvis de vil indse dette, er det dem, de gode nyheder skal forkyndes for. Ser vi Jesu liv efter i sømmene, opdager vi, at det var dem, Jesus brugte mest tid på. Han opsøgte dem ligefrem. Han sagde: "Det er ikke de raske, der har brug for læge, men de syge". "Jeg er kommet for at opsøge og frelse det fortabte". Det er dem, vi skal fortælle de gode nyheder til. Det er dem, vi ved, Helligånden vil formidle sin kraft til. Jesus siger et andet sted: "Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres." Hvad er det så, vi skal formidle til mennesker? Vi skal bringe et godt budskab! Hvad er det for et budskab, der altid er godt, og der vil blive ved med at være godt, uanset omstændighederne? Det er, at Gud elsker os, og at Han sendte Jesus for at redde os fra synden. Det er evangeliet! Det står fast, om så himmel og jord forgår. Vi skal fortælle mennesker indholdet af Joh. 3:16: "For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Gud elsker mennesker! Jesus gav sit liv til frelse for hvert eneste menneske! Det eneste, vi skal gøre, er at tage imod det ved tro! Dette er essensen af de gode nyheder. Her ligger løsningen på menneskets grundlæggende problemer. Synden, skylden, skammen og ondskaben er fjernet, og vi kan få fællesskab med den gode, hellige og almægtige Gud! Hvis ikke det er gode nyheder, så ved jeg ikke...! Frihed for fanger! Lad os gå tilbage til Jesu programerklæring i Luk. 4:18. Hvad var det, Han sagde?: "Herrens Ånd er over mig, fordi Han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger..." Her er vi inde ved en hemmelighed, som er revolutionerende: Når vi forkynder de gode nyheder, udråber vi samtidig frigivelse. De gode nyheder er, at tilgivelse er mulig - synden, skylden og skammen kan sones bort. Men hør nu: Tilgivelsen indebærer også frigivelse. Ordet tilgivelse betyder, at en gæld bliver eftergivet, og at den gældsatte ikke længere er bundet til sin forpligtelse. Tilgivelsen gør, at vedkommende både er eftergivet og frigivet. Han er en fri mand og kan begynde sit liv på en frisk! Dette er en vidunderlig sandhed, som viser, hvor fuldstændigt Gud tilgiver. På grund af Jesu offer på korset er synden sonet, og der er ikke noget tilbage. Gælden er tilbagebetalt, og der er ikke et eneste afdrag. Gud

56

kommer ikke pludselig og siger: "Hov hov, stop lige her, der står stadigvæk noget med småt her på kontrakten; der er en fodnote, I lige har overset!" Nej, synden, skylden, skammen og straffen er betalt. Vi er fri, fri, fri! Vi kan begynde på en frisk! Vi forstår dette bedre, når vi læser længere nede i Jesu programerklæring: "....for at sætte undertrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren!" Det henviser nemlig til en praksis i Israel fra gammel tid. Når man ikke kunne betale sin gæld tilbage, havde den, man skyldte pengene, ret til at tage een og hele eens familie som slaver. Man tilhørte nu ikke længere sig selv, man var ikke fri længere, men havde bragt sig selv og alt det, man ejede, som kaution for gælden. Men så var der en ordning, at hvert halvtredsindstyvende år var det "jubelår", dvs. da nulstillede man hele samfundet, al gæld blev slettet, og alle slaver blev frigivet. Det var ligemeget, om det var 49 år siden, man blev slave, eller det kun var 1 år siden. Når jubelåret var inde, kunne enhver gå hjem til sit, fuldstændig fri for al gæld og alle forpligtelser. Hvordan vidste slaverne nu det? Man fulgte måske ikke med i kalenderen - hvordan kunne man så vide, hvornår man var fri? Jo, man havde et system, hvor herolder (trompetblæsere) var placeret strategiske steder i landet, så de kunne høre hinanden og viderebringe signalet helt ud til de yderste afkroge af landet. Når man så begyndte at blæse i trompeten i Jerusalem, formidledes signalet ud i hele landet som ringe i vandet. Og når slaverne hørte det, kunne de, uanset hvad de var i færd med, kaste åget af sig, gå ind til deres herrer og sige: "Tak for denne gang". Nu var de fri til at drage hjem og begynde helt forfra. Det var en gældssanering, der ville noget! Jesus kom og udråbte "et nådeår". Han blæste som den første i sin trompet og forkyndte glædesbud for alle de fattige, der hørte Ham. Han udråbte en fuldstændig frigivelse for dem... De første kristne, som selv havde hørt, forstået og modtaget budskabet, bragte det videre til deres samtid. Trompeten lød over hele den da kendte verden. Og mennesker oplevede tilgivelse, eftergivelse og frigivelse fra syndens trældom. Nu har du hørt budskabet. Nu har du - forhåbentlig - modtaget frigivelsen. Nu har du et ansvar, at forkynde det videre til alle dem, som er trælbundet af synden! Tilgivelsen indebærer også frigivelse. Og du og jeg er sat til at fortælle andre om det! Djævelen overvundet Det er synden, der giver Djævelen plads og råderum i verden. Synden i det enkelte menneskes liv er en platform for Djævelens guerilla-virksomhed.

57

Og han lukrerer på den kendsgerning, at mennesker er bundet af sin gæld. Han føjer spot til skade ved at minde os om vor skyld og holde os håbløst fangne i vor situation. Men her kommer de gode nyheder: Når evangeliet forkyndes, udråbes samtidig frigivelse for fanger. Men ikke nok med det: Der udråbes også frigivelse for "de undertrykte" (Læs Luk. 4:18 igen). Hvem er det, der benytter sig af situationen og undertrykker os, så vort slaveri bliver uudholdeligt? Det er Djævelen. Han er den tyv, der kommer for at "stjæle, slagte og ødelægge" (Joh. 10:10). Han nøjes ikke med at stjæle, ej heller at slagte, men han er så ond, at han ikke bliver tilfreds, før han har ødelagt os. Det er dette, vi er vidne til i verden omkring os. Mennesker synder og ondskaben florerer. Denne synd er en gæld i forhold til Gud, som ingen kan betale tilbage. Det bliver vi bevidste om gennem den skyld og skam, som følger efter synden. Skyld er bevidstheden om, at vi en dag skal stå til regnskab for vore handlinger, og at vi ikke kan gøre noget som helst for at gøre det godt igen. Og her føjer Djævelen spot til skade. Her lukrerer han på skylden og undertrykker mennesker ved at tilføje al verdens dårligdomme til skylden - depression, frygt, selvmordstanker osv. Han er ikke tilfreds, før han får ødelagt mennesket, som er skabt i Guds billede. Men her er de gode nyheder: Ikke engang Djævelen selv kan holde os nede, når først vi har modtaget tilgivelsen, blevet eftergivet vor gæld og frigivet fra slaveriet. Så må alle disse dårligdomme også vige fra os! Djævelen må give op, slippe sit bytte - og bliver i stedet selv bundet af Jesus. Det er dette Paulus beskriver i Kol. 2:14-15: "Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; Han fjernede det ved at nagle det til korset; Han afvæbnede magterne og myndighederne (de onde ånder), stillede dem offentligt til skue og førte dem i Sit triumftog i Kristus." Samtidig med gældsbevisets udslettelse, afvæbnedes Djævelens håndlangere. Og ikke nok med det: De blev ført i Jesu triumftog. Dette er en herlig detalje: På Paulus' tid var hele Middelhavsområdet besat af romerne. Romernes kejser plejede at ride i triumftog gennem Rom, hver gang han havde besejret endnu et land. I dette triumftog, efter den ridende kejser, gik så det besejrede lands konge og ministre afklædte og lagt i lænker. Nu kunne Roms indbyggere nyde skuet af disse besejrede magter. Det er dette billede, Paulus bruger: Jesus har besejret Djævelen, frataget ham hans land, hans platform og fører ham nu i sit triumftog, for at vi kan se, hvor ynkelig han egentlig er! Hvilken herlig tjeneste vi er kaldede til. Helligånden er over os, for at vi

58

skal forkynde evangeliet, de gode nyheder. Medens vi forkynder, vil enhver, som tror budskabet, kunne ryste lænkerne af sig og gå ud i frihed. Denne frihed har også konsekvenser rent fysisk - men det skal vi se på i næste kapitel!

Spørgsmål og tankevækkere: 1. Tænk på den værste synd, du nogensinde har begået. Tænk på Jesu død for din skyld - at Han tog din synd på sig. Slip denne synd og skammen du evt. føler, når du tænker på den. Og sig Ham tak for Hans fuldkomne tilgivelse. 2. Er du under læsningen af dette kapitel gennem samvittigheden kommet i tanke om noget, du skal bede om tilgivelse for? Bed Gud om tilgivelse og vær ikke bange for at nævne synden ved navn. "Hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så Han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." (1. Joh. 1:9). 3. Kender du nogen, som er brødebetynget eller lider af skyldfølelse og mindreværd? Overvej, om ikke du skulle dele de gode nyheder om Guds tilgivelse med dem.

59

11. K A P I T E L

Håndspålæggelse og helbredelse

Vi har nu set, hvordan de gode nyheder, vi skal forkynde, indebærer tilgivelse fra synd og frigivelse fra skyldens fangenskab. Ja, vi så også til sidst, at alt det, Djævelen tilføjer mennesker af smerte, også er overvundet ved Jesu død på korset. Djævelen og alle hans håndlangere er afvæbnet og overvundet. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke er aktive. De er stadig i fuld gang med at gøre livet surt for mange mennesker. Men hver gang et menneske tager imod det gode budskab, mister Djævelen herredømmet over dette menneske. Lad os nu se på endnu en side ved Jesu forsoning. Det vigtigste, som kan ske med et menneske, er, at det modtager tilgivelse for sine synder. Det er udgangspunktet. Men nu ser vi på nogle af de vidunderlige resultater, som følger i kølvandet. Vi bliver udfriet af Djævelens kløer, og - hold nu godt fast - vi bliver helbredt fra vore sygdomme! Lad os se efter, hvad Jesus sagde i Lukas 4:18: "Herrens Ånd er over mig, fordi Han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde..." Åndeligt eller fysisk? Syn til blinde... Er det bare åndeligt blinde, Jesus mener? Nej, på Jesu tid ved vi, at der var mange blinde. Vi ved også, at Jesus helbredte dem, som kom til Ham. Så det ville være en hån mod alle de blinde og syge mennesker, hvis ikke det passede, eller hvis det kun gjaldt det åndelige. Jesu tjeneste gjaldt også de syge, og endda i høj grad. Tænk engang, hvor meget af Jesu tjeneste, der drejede sig om de syge. Hans indsats blandt de syge og svage var et fingerpeg om det, der var meget vigtigere: Sjælens

60

frelse. Og det viste Jesu altomfattende omsorg: Han interesserede sig for hele mennesket, også det fysiske. Intet problem er for stort eller for lille for Gud! Læs Matt. 9:1-8 og se begge disse sider: Jesus havde omsorg for den lamme og helbredte ham. Han gjorde det samtidig for at vise farisæerne, at Han var kommet for noget langt vigtigere: at tilgive mennesker deres synder. Helbredelse er inkluderet Men det, som dette kapitel skal handle om, er, at helbredelsen af vore syge legemer er indbefattet i Guds frelsesplan. Gud har så stor omsorg for os, at Han også ønsker, vi skal være raske. Jesus sagde: "Han har sendt mig...for at udråbe....syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed." Dette omhandler de to områder, hvor vi kan blive syge: fysisk og psykisk. Vi har allerede set, hvordan Djævelen kan tilføje mennesker mén, rent psykisk, ved at holde dem i fangenskab i skylden. Men Jesus kom for at sætte de undertrykte i frihed. Han kom med lægedom, både psykisk og fysisk. Læs hvad der står i Ap.G. 10:38: "Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft...Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med Ham." I den gamle danske oversættelse står der: "...og helbredte alle, der var overvældet af Djævelen..." Der er ingen tvivl om, at synden inviterede Djævelen ind og gav ham en platform, og at han udnytter denne platform til at undertrykke og skabe ødelæggelse. En del af denne ødelæggelse er de mange sygdomme, som florerer i verden. De er ikke skabt af Gud - og er ikke Guds vilje - men kom ind i verden gennem syndefaldet som en del af Djævelens gerninger. Og fordi vi lever i denne verden - på en særlig måde er vore legemer jo en del af denne fysiske verden - er vi også underlagte den forbandelse, der hedder sygdom. Det kan vi være, også selv om vi er kristne. Vi undgår ikke sygdomsperioder. Men vi skal vide, at Jesu fuldbragte værk på korset også omfatter det fysiske, at Han har en frelsesplan for det fysiske, og at Han kan gribe ind og helbrede som den letteste ting i verden! Derfor skal vi forvente, at Han griber ind og helbreder. Hvis Han ikke gør det, er det en undtagelse, noget Han har en bestemt plan med. Måske er det ikke tiden endnu, måske tjener sygdommen et højere formål - Han ved det. Men lev i forventningen om Hans indgriben. For ligesom Han helbredte alle dem, der

61

var under Djævelens herredømme, da Han gik her på jorden, sådan gør Han også i dag! Gode nyheder til de syge Nu vil jeg citere en gammel profeti, som blev udtalt af profeten Esajas ca. 400 år, før Jesus kom. Den handlede om Jesus, og hvad Hans forsoning ville betyde for os: "Det var vore sygdomme, Han tog, det var vore lidelser, Han bar... Men Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved Hans sår blev vi helbredt." (Esajas' bog 53:4-5). Her ser vi tydeligt sammenhængen mellem Hans soning for vore synder og Hans soning af syndens konsekvenser, bl.a. sygdom. Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Men ikke nok med det: Han tog også vore sygdomme, vore lidelser. Ved Hans sår blev vi helbredt! At lægge hænder på de syge Nu handler denne bog om discipelskab, hvordan vi skal efterfølge Jesus. Her er et område, hvor du som ny-kristen kan følge Jesus. Ligesom Han lagde hænderne på de syge, sådan kan du også gøre det. "Håndspålæggelse" hører faktisk med til begyndelsesgrundene i Guds Ord (Se Hebr. 6:1-2). Ved håndspålæggelsen identificerer du dig med den lidende, skaber et kontaktpunkt for troen og formidler kraft fra Gud! Hvad er mere nærliggende end at vise omsorg for de nødlidende ved at røre ved dem og give dem en omfavnelse. Vor tid er præget af berøringsangst - vi er bange for, at folk skal misforstå den fysiske kontakt. Men vi er jo hele mennesker. At tage i hånd, give et knus eller støtte et andet menneske er noget naturligt og en ægte måde at vise omsorg på. Håndspålæggelsen er et udtryk for dette. Gennem fysisk kontakt med den syge identificerer vi os med lidelsen. Også her er det interessant at studere Jesu liv. Han var godt nok ikke bange for at røre ved de syge, ja, selv de spedalske rørte Han ved. Han viste medlidenhed, så ingen kunne være i tvivl om Hans motiver. Et kontaktpunkt Håndspålæggelsen er også et kontaktpunkt for troen hos den syge. Jeg har

62

selv været meget syg, og jeg ved, at når man er syg, har man ikke meget mod på tilværelsen. Man magter ikke at mande sig op til det helt store, men har brug for andre menneskers støtte. Her kan det være en hjælp, hvis man spørger den syge: "Må jeg gerne bede for dig?" Og hvis vedkommende så svarer ja, lægger hånden på den syge, evt. på det syge område af kroppen. Håndspålæggelsen bliver et kontaktpunkt for den syges spæde tro og hjælper vedkommende til at modtage lægedom fra Gud. "Åndelige startkabler" Håndspålæggelsen er også et ydtryk for, at der formidles en kraft fra Gud igennem dig. Jeg sammenligner ofte dette med, når vi hjælper en andens bil med strøm fra vor egen. Startkabler sættes på det "døde" batteri og tilføres strøm. Jeg ved, at det lyder banalt, men jeg forestiller mig virkelig, at mine hænder er "startkabler", som formidler en overskydende kraft til den syge. Billedet halter naturligvis, for jeg har ikke denne kraft i mig selv, men er afhængig af at få den fra Gud. Men ideen er god nok: Gennem håndspålæggelse formidles kraften fra Gud, og den syge bliver helbredt. Dette burde praktiseres meget mere, end det er tilfældet. Ofte er vi slet ikke klar over, hvilke muligheder vi rummer, når vi har kontakt med den levende Gud. Det burde være naturligt for os at spørge de syge, om vi må bede for dem. Jesus befalede os faktisk at gøre det, som et naturligt led i evangelisationen: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen... Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske." (Mark. 16:15-18).

Spørgsmål og tankevækkere:

1. Prøv at tænke disse tanker: Hvis du kunne formidle kraft fra Gud til en syg gennem håndspålæggelse, ville du så gøre det (også selv om det virker skørt)? Hvis bare een ud af 100 syge kunne blive rask ved, at du bad for dem, ville du så gøre det? Hvis den syge bare blev fri for smerter eller fik det bedre, ville du så bede for vedkommende? 2. Kender du nogle syge i din bekendtskabskreds? Bed Gud om at give dig

63

en anledning til at bede for dem. 3. Håndspålæggelse har stor betydning, når vi beder for de syge. Kan du huske de tre betydninger, som nævnes i dette kapitel?

64

12. K A P I T E L

Det nytter at bede!

Vi er nu kommet til det punkt i gennemgangen af Jesu liv, hvor Jesus begynder sin tjeneste. Han prædiker evangeliet, Han underviser om Guds

riges principper, og Han demonstrerer Guds riges kraft gennem helbredelser og mirakler. Det er spændende læsning! Og så omfattende, at

vi ikke kan gennemgå det hele i detaljer i denne bog. Men vi vil tage nogle af de temaer op, som Jesus ofte vendte tilbage til i sin undervisning, temaer, som Han også selv efterlevede som et forbillede for os. Jesus kom nemlig ikke for at aflevere nogle teorier - Han kom for at give sit liv. Det skete endeligt, da Han døde på korset, men også undervejs gennem Hans tjeneste iblandt os. Han gav os sit liv som et forbillede. Hans liv var eet stort eksempel, et liv, der fuldstændig blev levet efter Guds vilje. Hans liv viste også, at det kunne lade sig gøre at leve efter Guds vilje ved Helligåndens kraft. Gennem Jesu død på korset blev denne mulighed overdraget os, så vi kan efterfølge Ham og leve Hans liv i vor tid. Bøn var Jesu livsstil Et af de store temaer i Jesu undervisning er bøn. Det var et emne, Han selv havde et førstehåndskendskab til, fordi Han selv levede i et dybt fællesskab med Gud. Han havde givet afkald på sine guddommelige rettigheder, Han havde fået Helligåndens salvelse som udrustning i tjenesten - men her standsede det ikke. Jesus måtte leve i et dagligt fællesskab med sin Fader. Han var afhængig af sin Fader i alle forhold: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, Han ser Faderen gøre...Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg...Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men Hans vilje, som har sendt mig" (Joh. 5:19, 30, 6:37-38). Jesus tilbragte ekstra tid i bøn inden vigtige begivenheder. Inden Han udvalgte de tolv apostle, tilbragte Han hele natten i bøn (Luk. 6:12); inden

65

udfrielsen af den månesyge dreng, havde Han været i dybt fællesskab med Faderen (Luk. 9:28); før konfrontationen med de religiøse ledere, havde Han også været i bøn (Luk. 11:1 osv.), og inden korsfæstelsen tilbragte Han megen tid i bøn i Getsemane have (Luk. 22:39 osv.). Bøn er adgang til Gud - for alle! Jesu budskab er, både i liv og i ord: Guds børn kan frimodigt komme til Gud med alt det, som ligger på deres hjerter. Det var et revolutionerende budskab på Jesu tid. Godt nok var der mange eksempler fra Det Gamle Testamente, der viste, at ganske almindelige mennesker kunne opnå fællesskab med Gud. Men på Jesu tid var det religiøse liv for det meste overladt til eksperterne - præsterne, farisæerne og de skriftkloge. Ofte måtte Jesus konfrontere dem med, at de "gjorde Herrens lige veje krogede", og at de ligefrem hindrede andre i at nærme sig Gud. Ved at stille sig frem som de fuldkomne og skilte med deres religionsudøvelse spredte de en afmagtsfølelse i hele befolkningen. Ingen kunne leve op til deres standard og dermed opnå et intimt forhold til Gud. Når Jesus underviser om bøn, gør Han samtidig op med denne forkerte opfattelse. Han viser, at Gud ser efter hjertets motiver og ikke efter vore ydre ritualer: "Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte. Og din Fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig" (Matt. 6:5-6). Jesus åbner her muligheden for os alle: Det er ikke kun "eksperterne", der kan bede. Du kan komme direkte til din himmelske Far! Du behøver ikke kun at bede i kirker eller andre særlige steder. Du kan bede på dit eget værelse. Du behøver heller ikke at vente til særlige tidspunkter - du kan bede når som helst. Gud lønner ikke efter, hvor velformuleret din bøn er, men efter dit hjertes motiv. Det kommer også frem i det næste vers: "Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres Fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder Ham om det". Mønsterbønnen "Fader Vor" Og så lærer Han os en enkel bøn, som vi enten kan bruge som den står - især hvis vi er så trætte eller forvirrede, at vi ikke ved, hvad vi skal bede om - eller som vi kan bruge som model. Bønnen "Fader Vor" indeholder nemlig nogle værdifulde principper, som vi kan bede efter (Matt. 6:9-13):

66

"Vor Fader, du som er i himlene..." Her lærer vi, at vi frimodigt kan komme til Gud som vores far. Ligesom børn har fortrin frem for andre i forhold til deres forældre, sådan kan vi komme til Gud uden tøven. Vi er Hans børn, og Han er vor Far! "Helliget blive dit navn..." Når vi kommer til Gud, skal vi samtidig huske, at Han er en hellig Gud. Hellighed betyder, at Han er totalt adskilt fra al synd og ondskab, og at Han er ophøjet over alt det skabte, også os mennesker. Vi skal komme med respekt. Det er det, vi gør, når vi tilbeder Ham. Vi vender os fra verdens synd og ondskab og retter hele vor opmærksomhed mod Ham i ærefrygt. At tilbede er ikke kun at bede, når det kniber for os, eller at synge med på nogle sange i kirken. At tilbede er en hjertets indstilling, som Jesus siger et andet sted: "Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have" (Joh. 4:23). "Komme dit rige, ske din vilje, som i himlen, således også på jorden..." Her afslører Jesus for os, hvad der ligger på Guds hjerte: At Hans rige, dvs. Hans kongedømme og magt, må etableres på jorden, ligesom den allerede er det i himlen. Læg mærke til sammenhængen mellem Hans RIGE og Hans VILJE. Hans rige er nemlig der, hvor Hans vilje sker. Hvordan mon denne bøn kan opfyldes? Jo, hver gang et menneske tager imod Jesus og bekender Ham som Herre, (læs Rom. 10:9-10), flytter Jesus ind i det menneske, og vedkommende bliver borger i Guds rige. Guds rige er ikke synligt, ikke en politisk magtstruktur. Gud vil nå mennesker helt personligt. Han vil, at alle mennesker skal frelses (1. Tim. 2:4), og på den måde indføre sit rige. Bønnen går altså ud på, at mange flere må lukke Jesus ind i deres hjerter. Dette bede-emne ligger på Guds hjerte. Det må vi bede om før alt andet. Gud har omsorg for alle vores problemer, store eller små. Men i bønnen må vi søge Guds rige først (Matt. 6:33), så får vi alt det andet i tilgift. Som én har sagt: Tager vi os af Guds problemer, tager Han sig af vores! "Giv os i dag vort daglige brød..." Tænk, at vi kan komme til Gud selv med de små daglige bekymringer. Menneskets fundamentale behov er jo føde, klæder og husly. Gud er ikke for stor til at interessere sig for det. Hans storhed viser sig netop i Hans omsorg for det lille. Læs selv i din Bibel, hvad Jesus siger tidligere i samme kapitel, i vers 25-34: Gud har omsorg for fugle og blomster - Han har endog talt dine hovedhår (Matt. 10:30! Skulle Han så ikke have omsorg for din dagligdag? "...og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere..."

67

Her viser Jesus os, at vi igen og igen har brug for at bede om tilgivelse for vore synder. Ingen er så fuldkommen, (jævnfør de religiøse ledere, jeg nævnte tidligere) at de ikke har brug for tilgivelse. Men tilgivelsen står i forhold til, om vi tilgiver andre. Vi kan ikke bede om tilgivelse for vor egen skyld, hvis ikke vi vil tilgive andre. Derfor er det vigtigt at have en tilgivende indstilling, så vi på forhånd har besluttet, at ingen kan gøre noget imod os, som vi ikke vil tilgive. For hvad skal vi ellers gøre? Vi kan ikke leve uden Guds tilgivelse, vel? Det kan jeg i hvert fald ikke. Derfor må jeg også være konsekvent i min tilgivelse af andre - selv om det kan være svært. "...og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde." At blive fristet er at blive stillet overfor en mulighed for at gøre noget, som er forkert, noget, som vi ved, Gud ikke bryder sig om. Det er at give det onde en mulighed for indpas. Denne bøn er i overensstemmelse med Guds ord i Jak. 1:13: "Men ingen, som bliver fristet, må sige: "Jeg bliver fristet af Gud", for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister Han ingen". Det er altså ikke Gud, der frister nogen, så derfor er bønnen allerede besvaret! Men bønnen betyder noget mere: Gud vil også bevare dig, når fristelsen kommer fra andet hold. Det kan enten være dig selv og dine egne lyster, eller det kan være Djævelen. Men bønnen "Led os ikke ind i fristelse" ledsages af en anden bøn: "Men fri os fra det onde!". Det betyder, at Gud kan gribe ind, når du fristes, og hjælpe dig ud af situationen! "For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen." Her afsluttes bønnen, som den begyndte: Vi retter opmærksomheden mod Gud igen. Vi tror på Ham, at Han kan opfylde vor bøn, både den der ligger på Hans eget hjerte, og dem vi kommer med. Han hersker over sit Rige, Han har magt til at gennemføre sin vilje, og Han skal have hele æren for alt, hvad Han gør. Næste gang, du beder, så prøv at bede denne bøn. Brug den som mønster, og du vil opdage, at det bliver nemmere at bede, og at du får alt det nødvendige med i din bøn. Bønsprincipper fra Jesu undervisning Nu vil jeg kort ridse flere bønsprincipper op, som Jesus kommer ind på i sin undervisning: For det første: Vi skal være villige til at bede om alt det, Han lægger os på hjerte. I Matt. 5:44 siger Jesus: "Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer..." Vi må altså lære at bede udfra Guds synsvinkel. Han ønsker, at alle mennesker skal frelses, også dem, som netop nu er modstandere af

68

evangeliet. Læg mærke til følgende eksempler fra Bibelen: Jesus bad for dem, der korsfæstede Ham: "Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!" Og officeren, som forestod korsfæstelsen, udbrød efter Jesu død: "Sandelig, den mand var Guds Søn!" Senere læser vi om Stefanus, som blev stenet. Han bad den samme bøn: "Herre, tilregn dem ikke denne synd!"(Ap.G. 7:60). Kort efter blev en af dem, som nød synet af Stefanus' død, selv en personlig kristen: Saulus, som senere blev kaldt Paulus, og som har skrevet de fleste af brevene i Det Nye Testamente. Tænk hvilken magt, der ligger i at bede for vore modstandere! For det andet: Vi skal have rene linier i vore indbyrdes forhold. I Matt. 6:14 siger Jesus, lige efter at Han har lært os "Fader vor": "For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser". Ved at nægte tilgivelse kan vi altså blokere linien til Gud. Hvis ikke Han tilgiver os, er vi udelukkede fra fællesskab med Gud og håbløst fortabte. Og så nytter vore bønner heller ikke. Derfor er det vigtigt at have en tilgivende indstilling, som jeg nævnte før. For det tredie: Vi skal tro på, at Han både kan og vil give os det, vi beder Ham om: "Bed, så skal der gives jer...Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder Ham?" (Matt. 7:7-11). Det er jo logisk. Når Han opfordrer os til at bede, er det naturligvis, fordi Han vil opfylde vore bønner. Han giver os ikke stene for brød, men lige nøjagtig det, vi har brug for - og nogle gange giver Han os endda noget bedre og mere, end vi bad Ham om. For Han er vores Far! For det fjerde: Vi skal være udholdende i bønnen. Han siger i samme afsnit: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer..." Det vil sige, at tingene ikke altid falder ned i skødet på os, i det øjeblik vi beder. Der er for det første en tidsfaktor: Nogle gange vil Gud vente med at besvare bønnen til et bedre tidspunkt. Da må vi ikke give op, men holde ud i tillid til Ham. For det andet: Vi har en modstander, Djævelen, en "uretfærdig dommer", som stadig er i denne verden. Hans aktiviteter kan aldrig stoppe Guds planer - men de kan forsinke dem. Når vi er udholdende, må Han lade os få "vor ret" (Læs hele beretningen i Luk. 18 fra v.1).

69

For det femte og sidste: Vi må være lydige mod det, Gud allerede har bedt os om. I Matt. 7:21 siger Jesus: "Ikke enhver, der siger Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske Faders vilje." Bøn er ikke kun et spørgsmål om ord, men - som vi allerede har set - om motiver. Men her er en ting til. Vi må adlyde det, Gud allerede har bedt os om - og være villige til at adlyde Gud i det, Han fremover vil bede os om. Fællesskabet med Gud er gensidigt. Vi skal ikke kun bede til Gud. Han skal også kunne bede os om noget. Når vi gør Hans vilje, kan vi frimodigt komme til Ham og sige: "Herre, Herre!"

Spørgsmål og tankevækkere: 1. Læs bønnen "Fader Vor" igen (Matt. 6:9-13) og besvar følgende spørgsmål: a. Gud er hellig - hvad betyder det egentlig, og hvad betyder det for dig og dit forhold til Ham? b. Gud vil også herske på jorden - hvordan kan det lade sig gøre? c. Prøv at bede "Fader Vor", afsnit for afsnit, og læg dine egne ord til, så bønnen bliver personlig for dig. d. Tænk på nogle fra din bekendtskabskreds, som endnu ikke har inviteret Jesus ind i hjertet, og bed denne bøn for dem:"Komme dit rige, Gud, ind i deres liv - ske din vilje, Gud, så du får herredømmet i deres liv." 2. Vi har set, at bønnen kun når igennem, hvis vi har rene linier i vore indbyrdes forhold. Tænk over dette: a. Hvad er dine motiver for at bede - egoistiske eller Guds-centrerede? b. Er der nogle uopgjorte forhold, du kender til, nogen du skal tilgive eller bede om tilgivelse? c. Er du villig til at bede for dine "fjender" eller modstandere?

70

13. K A P I T E L

Hverdags-kristendom Når vi nu har studeret, hvad Jesus lærer om bøn, kunne vi godt fristes til at tro, at livet skal leves med himmelvendte øjne, at det er en flugt fra virkeligheden. Men læser du videre i evangelierne og lægger mærke til hele Jesu fremtoning, så vil du se, at det netop er på dette punkt, at Jesu lære adskiller sig fra andre religiøse systemer, både dengang og i dag. Kristendom er ikke at glemme virkeligheden og lulle sig ind i en livsløgn - det er en vej til at komme tilbage til virkeligheden, tage et ansvar og gøre en forskel. Hemmeligheden til dette er, at Jesus virkelig lever - også i dag. Fordi Han lever, kan Han stå inde for sit ord, følge med i de problemstillinger, vi står i, og gribe ind, når Han ser det nødvendigt. Det kan Muhammed, Buddha eller andre religionsstiftere ikke - derfor må deres religion gå ud på at fjerne den religiøse fra virkeligheden og få vedkommende til at glemme sine problemer. Hvor er jeg glad, fordi jeg er en kristen! Nu kan jeg se virkeligheden i øjnene uden bedøvelse! Jesus er konkret og praktisk Læg først og fremmest mærke til Jesu liv. Han kom til jorden som et ganske almindeligt barn, Han levede et liv ligesom du og jeg. Han har prøvet det hele, både livets gode og mindre gode sider. Bibelen siger: "For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting, ligesom vi, dog uden synd" (Hebr. 4:15). Derfor, fortsætter Hebræerbrevet, kan vi frimodigt komme frem med alle vore problemer og finde nåde og hjælp til rette tid. Jesus levede midt iblandt os, Han blev træt, sulten, bedrøvet, vred ligesom vi. Han skulle endda betale skat, sørge for sin gamle mor og andre almindelige forpligtelser. Det fører os så til det næste:

71

Jesus greb ind i de menneskers liv, som havde kriser og problemer. Mødte Han et sørgetog, hvor en enke havde mistet sin eneste søn, opvakte Han sønnen fra de døde. Var der en blind, der råbte på Ham fra vejsiden, måtte Han standse og helbrede ham. Vi kan ikke her nævne alle eksemplerne, men blot vise, at Jesus ikke vandrede på en lyserød sky med et fjernt blik i øjnene. Han vidste, hvad mennesker kæmpede med, og Han lindrede deres smerte og helbredte deres lidelser. Hvor er Han dog konkret og praktisk! Derfor er det tredie, nemlig Jesu undervisning, også så konkret. Vi vil her nævne nogle temaer, som har med hverdagslivet at gøre, og overføre dem til vore liv i dag: Det daglige underhold Tag din Bibel og læs Matt. 6:24-34 og se, hvor revolutionerende og samtidig så enkel Jesu undervisning er. "I skal ikke bekymre jer", siger Han (i omskrevet form), "for jeres Far ved, hvad I trænger til". Betyder det, at vi bare skal sidde med hænderne i skødet og vente på, at mad, tøj og husly vælter ned fra himmelen? Nej, selvfølgelig ikke. Det mente Jesus heller ikke. Mange af Hans lignelser er jo netop om arbejdere, som tjener deres daglige underhold. Men Han siger, at vi ikke skal være optaget af det økonomiske, så vi "tjener" mammon (pengeguden). Det var jo det, Han begyndte at undervise om i v. 24: "Ingen kan tjene to herrer...I kan ikke tjene både Gud og mammon!" Man kan tjene Mammon på to måder: Enten ved at være gerrig, så man aldrig kan få nok af livsgoderne - eller ved at bekymre sig, så man glemmer at nyde det liv og de goder, man allerede har fået. Det er det, Jesus advarer imod. Gud har nemlig omsorg for os - og det er Hans omsorg, der tæller. Hvad hjælper det, at vi vinder den hele verden, men mister vort liv? Hvad gavner materiel rigdom uden social og åndelig rigdom? Jesus vil lære os at regne med Guds omsorg i dagligdagen. At det sidste ord ikke er sagt, før vi har taget Gud med på råd, bedt til Ham og regnet med Ham i vor situation. Han er den, der udfylder hullet i et usammenhængende budget. Han er den ressource, vi kan regne med på alle områder, når vore egne ressourcer slipper op. Dette gjaldt ikke bare på Jesu tid. Han lever i dag og er os nær med sin Ånd: "...jeg vil bede Faderen, og Han vil give jer en anden Talsmand, som skal være hos jer til evig tid... Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer." (Joh. 14:16,18).

72

Det modsatte køn Jesus har også en undervisning om forholdet til det modsatte køn. Læs f.eks.: Matt. 5:27-28, 31-32, og Matt. 19:3-9, hvor Han bl.a. siger: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød?" Her taler Han om et forpligtende forhold mellem de to køn, et forpligtende forhold, der danner grundlag for en ny familie. Det er den struktur, hele samfundet er opbygget af, og den tryghed den kommende generation skal vokse op i. I dag er rammerne ikke så trygge længere p.g.a. de mange skilsmisser. Derfor er det velgørende at læse, hvor radikal og konkret Jesus er, når det gælder forholdet mellem mand og kvinde. Vi kan opsummere Hans undervisning i følgende punkter: 1. Gud har skabt mennesket med en kønsidentitet. Du er enten mand eller kvinde, og det skal du erkende og være tilfreds med. For Gud har villet det sådan. 2. Forholdet til det modsatte køn skal være forpligtende. Det er ikke noget, man leger med, hverken før eller under ægteskabet. Før ægteskabet skal man ikke lege med den andens følelser, selv om man kan være forelsket nok så meget. Man skal overveje, om begge parter er indstillede på en livslang forpligtelse, ægteskabet. Under ægteskabet skal man være tro mod sin ægtefælle hele livet. Gud har sammenføjet de to i ægteskabet, og de må ikke adskilles. Også her kan der være mange problemer, netop fordi vi lever i en tid, hvor familiestrukturen er i opløsning. Det er ikke bogens opgave at komme med løsninger på alt dette - kun at slå fast, at Skaberen har indstiftet ægteskabet som en livslang pagt. 3. Det seksuelle er skabt af Gud til at nydes i ægteskabet. "De to skal være ét kød", siger Jesus. Det seksuelle er ikke kun en teknisk nødvendighed for, at vi kan formere os, men en gave Gud har givet i ægteskabet som en udtryksmåde for den gensidige kærlighed. Gud har altså skabt os som mand og kvinde, og Gud har indstiftet ægteskabet, som den ramme, kærlighedslivet mellem de to skal udfolde sig i. Denne ramme må ikke brydes, fordi Gud siger det, og fordi det får frygtelige konsekvenser for både ægtefæller og børn. Andre medmenneskelige relationer Jesus er i hele sin undervisning meget optaget af relationer. Først og fremmest relationen til Gud, og derefter de indbyrdes relationer mellem mennesker. Engang, da Han blev spurgt om, hvilket bud i loven der var det

73

største, citerede Han de to bud, der taler om det dybeste i relationen, kærligheden: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte...og din næste som dig selv". På disse to bud hviler hele loven; alt, hvad Gud ønsker af os, kan rummes i dem. Hvis vi med Guds hjælp kan overholde dem, kan vi også overholde alle de andre bud. Derfor er det ikke så mærkeligt, at meget af Jesu undervisning netop handler om de medmenneskelige relationer. Lad os først se på en gylden regel, som gælder i alle forhold: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem." (Matt. 7:12). Udfra denne regel underviser Jesus mere detaljeret: Om at tilgive (Matt. 5:21-26). Her taler Jesus om den vrede, som gør, at vi udtaler stygge ting mod vore medmennesker, øver vold og endda kan finde på at slå dem ihjel. På den ene side er vreden en naturlig reaktion, på den anden side er den dødsens farlig. Men Jesus underviser os her om at tage fat i vreden ved roden: "Når du derfor bringer din gave til alteret og de'r kommer i tanker om, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave". Det onde skal der allerede tages fat om i tankelivet. "Når du kommer i tanker om...", siger Jesus, "så forlig dig med din broder!" Og læg mærke til, at det ikke kun er, når det er dig, der er synderen og skal bede om tilgivelse, men også når der er andre, der har noget imod dig, og måske har begået uret mod dig, så skal du være den første til at søge forligelse. Om at udholde uret (Matt. 5:38-42). Istedet for at blive vrede, kan vi tilgive - men ikke nok med det: Vi kan endda udholde at blive behandlet forkert og udnyttet. Vi kan vende den anden kind til og gå den anden mil. Dette er en stor hemmelighed, der, hvis du tør handle efter Jesu anvisninger, vil betyde velsignelse både for dig selv og andre. Når du udholder uret, og når du endda gør mere, end du er nødt til, vil du selv blive den skjulte vrede eller bitterhed kvit, som du føler vokser frem i dit indre, og de andre vil måbe over din reaktion og begynde at tage deres holdninger op til revision. Måske siger du, at dette er helt umuligt. Måske er du bange for at blive brugt som dørmåtte. Men det er jo ikke mig, der siger dette her, det er jo ikke bare en fiks ide. Det er en befaling fra Jesus. Han gik selv den vej og ønsker, at du følger efter. Lad være med at være så egoistisk og tænke på dine egne fordele. Giv slip på dig selv og dine egne rettigheder og lad Gud råde. Og du vil opleve

74

et liv under Hans beskyttelse og velsignelse. Om at elske sine fjender (Matt. 5:43-48). Her skal vi ikke bare udholde uretten - heller ikke kun gøre noget ekstra for dem, der udnytter os - men vi skal faktisk elske vore fjender, bede for dem og gøre godt imod dem. Det er umuligt! Husk lige en ting: Jesus beder dig ikke om at gøre noget, som Han ikke selv har gjort, og som Han ikke også vil give dig kraft til at gøre. Det kan være svært i begyndelsen - men du kan begynde at bede for dem. Der er ikke nogen, der er så slemme, at der ikke er noget godt ved dem. De er skabt af Gud, Jesus har lidt døden på korset for dem, og Helligånden ønsker at nå dem med Guds kærlighed. Det er ikke tilfældigt, at netop du er på den arbejdsplads, i den familie eller anden relation med denne modstander. Gud vil bruge dig til at vise dem sin kærlighed. Sådan kunne vi blive ved med at nævne sider af Jesu undervisning, som omhandler de medmenneskelige relationer. Han levede det selv ud midt iblandt os og gik foran med et godt eksempel. Hvor er det vigtigt, at relationerne fungerer, for uden dem bliver kristendommen bare en tom og hul religion. Ja, det kan faktisk ikke lade sig gøre at leve kristendommen ud i det praktiske uden at involvere sig i medmenneskelige relationer. Vi kan ikke være solo-kristne og have en masse dejlige følelser for andre. Det er hykleri. Hvis vi vil leve det ud, må vi praktisere det i forholdet til andre mennesker, både i familien, i menigheden og i verden. Forholdet til penge Dette er et helt andet emne, som optager Jesus, fordi det griber så konkret ind i vore liv. Penge er vigtige, for at samfundet kan fungere og ressourcerne fordeles. Man kan faktisk sige, at penge er summen af vore ressourcer. Vor tid, vor energi og vore evner bliver lagt i et arbejde, som giver os mulighed for at betjene andres behov og samtidig ernære os selv. Derfor underviser Jesus os også om penge. For det har Gud nemlig også en mening om (Læs f.eks. Matt. 6:1-4 - om at give til de fattige, Matt. 6:19-21 - om at investere i Guds rige, og Matt. 6:24-34 - om ikke at bekymre sig, Luk. 6:38 - om at give væk, og Luk. 11:42 - om at give tiende. Studerer vi Jesu lignelser, opdager vi, at de ofte handler om at være ansvarlige med de ressourcer, vi har, og være "husholdere" over de midler, vi har fået betroet. Det er den vinkel, Jesus underviser udfra. Hans undervisning kan opsummeres: Det er egentlig Gud, der ejer alle ressourcer, også de økonomiske. Mennesket er kun forvalter. Vi har fået et ansvar at forvalte ressourcerne ret, (og det drejer sig ikke kun om penge, men også tid, kræfter, evner,

75

miljø osv.). En dag vil vi blive stillet til regnskab for, hvordan vi har forvaltet Guds ressourcer. Fordi det er Guds midler, har Han også en finger med i spillet, når vi vel at mærke overlader vore liv til Ham. Han vil velsigne "vore hænders værk" (Salme 90:17). Derfor skal vi ikke bekymre os, men tage Ham med på råd. Det har vi talt om før. Fordi verden er skabt af Gud med alle dens ressourcer, og disse ressourcer følger nogle bestemte love, f.eks. loven om sæd og høst (hvad du sår, skal du også høste), så er der også nogle åndelige love, som går parallelt med de naturlige. Vi kan investere efter disse love og opleve et afkast. "Giv, så skal der gives jer", sagde Jesus, "for det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med". Gud våger altså over, at Hans åndelige love fungerer, og at en sæd i den åndelige verden bærer frugt. Ja, Gud går endda så langt, at Han udfordrer os med tienden, dvs. ti procent af vores samlede indtægt. Jøderne var vant til denne tanke fra Det Gamle Testamente, og Jesus laver ikke om på det, men siger: "Det bør I gøre!" Vi kan altså tage 10 procent, før vi afser penge til skat, til husleje og afdrag på lån osv., og give det til Guds rige, f.eks. til den kirke, vi kommer i. Jesus sagde: "Så giv kejseren, hvad kejserens er (skat), og Gud, hvad Guds er (tienden)" (Luk. 20:25). Jeg ved godt, at disse tanker er fuldstændig fremmede for de fleste mennesker. Men igen: Det er ikke mig, der pålægger dig dette, men Jesus. Han siger: "Vær en forvalter, hav tillid til, at Gud sørger for dig, invester gennem de åndelige love ved at give, ja, sæt mig på prøve, ved at afse 10 procent til mit rige!" I vores husholdning har vi altid gjort dette, og vi kan bevidne, at Jesus står inde for sit Ord. Han har aldrig svigtet, selv om det så umuligt ud. Når vi ser tilbage, må vi istedet sige: "Vi har ikke råd til at lade være med at give tiende til Herren." Der er mange andre praktiske og konkrete anvisninger i Jesu undervisning, noget Han selv efterlevede i praksis. Jeg håber, du har fået lyst til at studere mere på egen hånd. Og bed Helligånden tolke Ordet for dig, og prøv så at handle efter det. Da vil du være som den kloge mand, Jesus fortalte om: "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen!" (Matt. 7:24-27).

76

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Prøv at lave en liste over de ting, som normalt bekymrer dig. Læg så den liste frem på bordet (og hvis du er sammen med andre, kan de gøre det samme) i en bunke og bed til Herren. Overgiv dine bekymringer til Ham. Riv så papiret i stykker bagefter og smid det væk. 2) Tænk på, hvad kan vi gøre for at vende udviklingen med de mange skilsmisser og opløste hjem? 3) Når du kommer til Gud, kommer du så i tanke om nogen, du har et uopgjort forhold til? Beslut dig for at søge forligelse og gør alvor af det. 4) Sæt Gud på prøve med det økonomiske. Begynd at give og investere i den åndelige verden. Kan du ikke overskue at give 10% i starten, så begynd med 2%. Kom igang og lær den åndelige verden at kende, også på dette område.

77

14. K A P I T E L

Din åndelige familie De havde lige sagt farvel til deres jobs. En havde været fisker, en anden tolder - men nu havde de valgt at følge Jesus, lære af Ham både i liv og ord. Nu var de blevet en gruppe for sig selv, en åndelig familie med Jesus som centrum. "Da Jesus så skarerne, gik Han op på bjerget og satte sig, og Hans disciple kom hen til Ham. Og Han tog til orde og lærte dem..." (Matt. 5:1-2). Dette er begyndelsen til menigheden, kirken. Det græske ord for kirke betyder nemlig "de udkaldte", dvs. dem som er kaldt ud af verden for at følge Jesus. (Græsk er det sprog, Det Nye Testamente blev skrevet på første gang). Og her finder vi altså menighedens spæde begyndelse. En discipelskare, der følger Jesus, sætter sig hos Ham for at lære noget. Jesus omtaler kun menigheden direkte to gange i de fire evangelier. Første gang er i Matt. 16:16-18: "Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds Søn. Og Jesus sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke (= menighed), og dødsrigets porte skal ikke få magt over den." Anden gang er i kapitel 18, vers 15-20. Her underviser Jesus bl.a. om, hvordan vi kan retlede hinanden og løse konflikter i menigheden. Og så slutter Han af med løftet: "Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske Fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, de'r er jeg midt iblandt dem." Jesus er Guds Søn - hvis søn er du? I det første stykke vi læste, så vi Jesu begejstring over, at Peter havde forstået, hvem Jesus var. "Du er den levende Guds Søn", proklamerede han.

78

Og Jesus svarede med det samme: "Salig er du, Simon, Jonas' søn..." Her kommer de to slags familier frem til overfladen. Her på jorden er vi allesammen en del af et familiært netværk, også selv om vi ikke kender vore forældre eller søskende. Vi er ikke bare dumpet ned fra himlen. Vi har en identitet i fællesskab med vor familie. Men Peter fik her øje på en familie i en anden dimension: "Jesus, du er jo Guds barn..." Jesus var med i en anden, en åndelig familie. Og denne opdagelse satte skred i begivenhederne. For Jesus sagde med det samme: På den klippe vil jeg bygge min kirke! Hvilken klippe? Den klippe, at vi forstår og tror, at Jesus er Guds Søn. Her er der et ordspil i den græske grundtekst, som viser, at vi virkelig konkret og "organisk" kommer med i denne familie, når vi tror, at Jesus er Guds Søn. Jesus sagde egentlig: "...du er "Petros" og på den "Petra" vil jeg bygge min kirke..." Petra betyder "klippe" og Petros betyder "klippestykke" eller "sten". Så Jesus sagde med andre ord: "Du er blevet et klippestykke af den klippe, jeg vil bygge min menighed på..." Simon fik jo navneforandring til Peter i dette øjeblik. Hvad betyder alt dette? Ganske enkelt det samme, som når vi mennesker føder børn - det er jo på den måde, vi er blevet en del af vores jordiske familie. Når vi er blevet født af vore forældre, er der noget af vore forældre i os. Vi ligner dem, både fysisk og psykisk. Vi er ikke dem - men man kan tydeligt se, at vi kommer fra dem, ja, man kan faktisk sige, at vi er en del af dem. På samme måde er det med den åndelige familie. Ved tro på, at Jesus er Guds Søn, eet med Gud, ja, er Gud, bliver vi født ind i Guds åndelige familie. Denne tro og bekendelse er udgangspunktet for, at Jesus forvandler os til stene, klippestykker af samme karat og substans som klippen, Jesus selv. Et andet sted siger Han: "Men alle dem, der tog imod Ham, gav Han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på Hans navn." (Joh. 1:12). Som børn er vi i en særstilling indfor Gud, vi har særlige rettigheder, som ikke engang englene har. Men mere end det: Vi har fået del i Guds egen natur. Hans hellighed, kærlighed og kraft er blevet givet os i den grad, vi kan tåle. Dette er baggrunden for menigheden, det åndelige fællesskab. Det betyder ikke, at de jordiske relationer har mistet sin betydning, tværtimod. Nu kan vi netop elske vor familie med Guds kærlighed. Men det betyder bare, at vi lever i endnu en dimension. Vi har et netværk mere, som vi er en del af og kan regne med.

79

Menigheden - universalt og lokalt Nu er du med i Guds familie - og det betyder, at uanset hvor du rejser hen i verden, vil du kunne møde åndelige søskende. Uanset nationalitet, social status og forskellige kirkeinddelinger: Alle dem, der tror på Jesus som Guds Søn, er dine åndelige søskende. Du er med i Guds "universale" menighed. Lokalt, der hvor du bor, er der sikkert også nogle, der tror på Jesus. Dem hører du til. Det kan være, der både er folkekirker og frikirker, og endda forskellige slags frikirker. Men hvis de tror på Jesus som Guds Søn, er det dine søskende. Og du kan nu vælge et lokalt fællesskab, hvor du føler, at du hører til. Normalt sker det, at man kommer til tro ved at komme i forbindelse med andre kristne. Derfor er det naturligt at slutte sig til den menighed, hvor de kommer. Hvad siger Jesus om menigheden? Vi har nu nærlæst det første skriftsted, hvor Jesus direkte omtaler kirken, menigheden. Det omhandlede først og fremmest vor relation til Gud, og hvad der sker, når vi tror på Jesus, Guds Søn. Men hvad med det andet skriftsted? Handlede det ikke om ansvaret for hinanden og konfliktløsning? At hvis vi ser nogle af vore åndelige søskende gøre noget forkert, så har vi et ansvar for at retlede dem? Jo, der stod endda, at det var muligt at blive enige med hinanden og bede til Gud i denne enhed. Og Gud ville så svare på bøn og være tilstede midt iblandt os. Vi skal betjene hinanden Lad os finde mere af Jesu undervisning, der viser, at menigheden også er at stå i et ansvarligt forhold til hinanden, og at Gud lønner, når vi adlyder Ham: I Joh. 13:1-17 tager Jesus pludselig et forklæde på og begynder at vaske disciplenes fødder. Det virker yderst mystisk, særlig for os i dag, for det plejer vi bestemt ikke at gøre. Men her må vi forstå den jødiske kultur. På Jesu tid gik man i åbne sandaler på grusvejene. Når man så kom ind i et hus og skulle spise, plejede man at ligge til bords, dvs. man havde nogle divaner, hvor man støttede sig til sin skulder, medens man spiste. Nu kan du godt regne ud, at det ikke var særlig hygiejnisk at ligge der ved bordet med beskidte tæer. Derfor plejede man at vaske fødderne, inden man trådte ind i huset, dvs. det var en slaves arbejde at sørge for, at gæsternes fødder var vaskede. Det var dette slavearbejde, Jesus gjorde - og da Han var færdig, sagde Han: "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og

80

med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer...Når I ved det, er I salige, hvis I gør det." (v. 12-15,17). Når Jesus altså var villig til at fornedre sig sådan og tage en slaves plads i forhold til disciplene, (og du kan sikkert forestille dig, hvor ydmygende det er at vaske andres tæer...), så må vi også gøre det overfor hinanden. I vort land er det ikke skik at vaske tæer, inden vi går til bords, men det kunne være, at der var andre ting i vore indbyrdes relationer, der var lige så vigtige, (og måske lige så ydmygende)? Er vi villige til at gøre det? Vil vi ydmyge os under hinanden og betjene hinanden? Jesus lover os, at vi bliver salige (= ovenud lykkelige), når vi gør det! Vi skal elske hinanden Senere i samme kapitel (v. 34-35) befaler Jesus os at elske hinanden - ligesom Han elsker os: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Derved kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden." Det er noget af en mundfuld: at elske, som Jesus elsker os. Kan det overhovedet lade sig gøre? Ja, husk fra før: vi har fået del i Guds natur. Paulus siger et sted: "Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden..." (Rom. 5:5). Vi har altså mulighed for det, hvis vi vil. Vi skal altså vælge at elske hinanden, selv om det ikke altid er nemt. Vi kender det jo fra vor jordiske familie. Søskende har det jo ikke ligefrem med at overøse hinanden med kærlighedserklæringer. Men i Guds rige skal vi elske hinanden. Når vi vælger at gøre det - uanset hvad der ellers byder os imod - vil kærlighedskilden i vort indre blive forløst, og Guds kærlighed vil strømme ud fra os - og: "Derved kan alle vide, at I er mine disciple!" Når det er Guds kærlighed, der dukker frem, og vi i mange situationer må elske "på trods af" og ikke "på grund af", ja så må vore omgivelser erkende, at den kærlighed ikke kommer fra mennesker, men fra Gud. Vi skal være eet med hinanden I Joh. 17 beder Jesus, kort før Han skal korsfæstes. Her beder Han for sine disciple - og for os, som er kommet til tro langt senere. Hvad beder Han? At vi alle må være eet: "Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være eet, ligesom du, Fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig." (v.21).

81

Han ønsker, at hele familien skal være eet. At der ikke skal være nogen afstand, uenighed eller splid, men at vi alle må være eet med hinanden, ligesom Jesus, Guds Søn, er eet med Gud selv! Det var jo der, det hele begyndte: Peter forstod, at Jesus var Guds Søn - og det var derfor, han blev en del af Guds familie. Nu ønsker Jesus, at den samme karat af enhed, som er mellem Ham og Faderen, skal forplante sig ud i hele familien, så alle søskende også er eet. Også her vil resultatet være forbavsende: Verden vil tro, at Gud har sendt Jesus! Verden vil få øje på enheden mellem Gud Fader og Jesus, når vi er eet. Det er på tide, at vi kristne tager dette mere alvorligt, overvinder vore meningsforskelle og mødes i gensidig respekt og kærlighed!

Spørgsmål og tankevækkere: 1) En menighed er en åndelig familie, en flok disciple, der samles omkring Jesus. Det betyder, at der er to ting, der må være til stede i en menighed: a) Jesus skal ophøjes og tilbedes gennem f.eks. bøn og sang, b) Jesus skal tale til os gennem sit ord, Bibelen. Sker det i dit åndelige fællesskab? 2) I dag plejer vi ikke at vaske hinandens fødder. Prøv at gennemtænke andre situationer, hvor vi kan vise respekt for hinanden og hjælpe hinanden, selv om vi selv bliver ydmyget. 3) Tag en beslutning om at vælge at elske dine åndelige søskende, også dem, det er svært at elske.

82

15. K A P I T E L

Jesus kommer igen! Inden Jesus vendte hjem til sin Far i himlen, lovede Han, at Han ville komme igen. Vi så tidligere i bogen, at Jesus var meget konkret i sin undervisning, fordi Han lever, så Han kan hjælpe os i vor hverdag. Det er også, fordi Han virkelig lever, at Han kan komme med et sådant løfte: "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min Faders hus er der mange boliger; hvis ikke, havde jeg så sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er." (Joh. 14:1-3). Det er et vidunderligt håb, vi har som kristne! Vi skal ikke bare dø og blive til jord igen i livets kredsløb. Vi skal heller ikke leve videre i en anden skikkelse, et dyr eller et andet menneske. Jesus lærer os, at den, som tror på Ham, har evigt liv (Joh. 3:16). Dette liv er i himlen og i fællesskab med Gud. Det evige liv Det nye liv er evigt. Mennesket er et evigt væsen, og når Jesus bliver vores Herre, bliver det meningsfyldt at leve evigt, for så ved vi, at vi skal leve sammen med Ham. Vi skal ikke fortabes ned i uendeligt mørke og knugende ensomhed, men have evigt liv i fællesskab med Gud. Denne evige tilstand er mættet med Guds nærvær. Jesus siger i Joh. 17:3: "Og dette er det evige liv, at de kender Dig, den eneste sande Gud..." Derfor er evigheden spændende og udfordrende for den, som tror. Tænk at kunne udforske Guds inderste guddommelige væsen ved at være sammen med Ham i evighed. Det er ikke harperne, græsplænerne, boligerne osv., der gør himlen til himmel, men Guds eget nærvær! Men hvordan kommer Jesus igen? Det finder vi svar på ved at læse om, hvordan Han for op til himlen i Ap. G.

83

1:9-11. Her ser vi, at Jesus mødtes med sine disciple på Oliebjerget i Israel for at tage afsked med dem. Han gav dem befaling om at være vidner til jordens ende, men lovede dem også kraft til at udføre jobbet. Og lige pludselig blev Han løftet op, og en sky tog Ham bort fra deres øjne. Og så står der pludselig to engle og snakker med disciplene. De siger, at Jesus vil komme igen på samme måde, som de har set Ham tage afsted. Det er jo konkret tale. Vi kan forestille os, at vi filmede Jesus, da Han gik bort. Først løftedes Han op, og så kom der en sky og tog Ham bort. Så kan vi spole filmen baglæns og derved finde ud af, hvordan Han kommer tilbage. Han kommer med skyen, og så sætter Han fødderne på Oliebjerget igen. Det er der andre skriftsteder i Bibelen, der bekræfter: "Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed." (Matt. 24:30). Derefter skal Han sætte sine fødder på Oliebjerget og i den forbindelse stride for sit folk Israel, som i det øjeblik er angrebet af mange fjender: "Se, der kommer en dag, Herrens dag... Herren vil rykke ud til angreb mod disse folkeslag, som når Han angriber på kampens dag. På den dag skal Han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal." (Zakarias' bog 14:1,3-4). Hvad skal der ske med os, som tror på Ham? Vi læste før, at Jesus lovede, at Han ville hente os hjem. Og det er netop, hvad der sker, når Han kommer tilbage på skyen. Paulus beskriver, hvordan dette drama vil være, både for dem, som lever på det tidspunkt, og dem som er døde: "For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder, og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften." (1. Tess. 4:16-17). Vi bliver altså bortrykket fra jorden for at møde Herren i luften, hvad enten vi lever eller allerede er døde på det tidspunkt. Derefter skal vi altid være sammen med Herren i himlen. Hvilket håb! Vi har ingen grund til hverken at frygte døden eller sørge, når den overgår os. For vi er genfødt til et levende håb! Jesus beskriver i Matt. 25:1-30, at denne bortrykkelse vil ske pludseligt. Ingen ved nemlig, hvornår Jesus kommer tilbage - kun Faderen. Derfor er det vigtigt, at vi er parate, dvs. at vi lever i troen på Jesus og adlyder Ham

84

som Hans disciple. Hvad sker der med de døde? Paulus beskriver mere detaljeret, hvordan de døde opstår, når Jesus kommer igen. Det kan du læse i 1. Kor. 15:20-57. Her vil vi bare nævne nogle få vers: "Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles (også de døde), i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed..." (v.51-53). Vi ved fra naturvidenskaben, at menneskets krop går tilbage i naturens kredsløb, efter at det har været dødt i nogle år. Hvordan stemmer det med det, Paulus siger? Jeg tror på, at Gud vil kalde hver eneste molekyle tilbage og forvandle det til det uforgængelige legeme, Paulus beskriver. Om der så af en eller anden grund kun er een molekyle tilbage, vil Gud forvandle den og give dig et helt nyt legeme, du kan leve med i himlen. Sammenhængen i Paulus' undervisning viser, at vore legemers opstandelse bliver ligesom Jesu egen opstandelse. Studerer vi den nærmere, finder vi ud af, at Jesus havde et legeme, da Han opstod fra de døde, Han havde endda det samme legeme, som Han døde med - men det var forvandlet og udødeliggjort. Han kunne gå gennem mure og døre og flytte sig fra sted til sted på få sekunder. Sådan et legeme vil vi få i evigheden. Det betyder, at vi kan genkende hinanden, men at der er en langt større skønhed og herlighed over legemet, end vi nogensinde kan forestille os. Dom - straf eller løn Når Jesus kommer tilbage er det kædet sammen med dom. Gud er retfærdig, det ved vi. Derfor må der også være en dom, hvor regnskabet bliver gjort op. Alt det, vi nu synes er uretfærdigt, al den ondskab, vi ikke kan nå at gøre op med gennem vore jordiske retssystemer, bliver gjort op en dag. Gud kommer til at samle alle trådene - ingen kan flygte fra Ham - og Han kommer til at dømme retfærdigt. "Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med Ham, da skal Han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran Ham, og Han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene..." (Matt. 25:31-32). Dette er en indledende dom, hvor vi, som tror på Ham, bliver inviteret ind i himlen for altid at være sammen med Herren, og hvor de resterende bliver dømt til den evige ild.

85

Derefter ser det ud til, at der er to andre domshandlinger - den ene, hvor de troende bliver dømt efter deres trofasthed i opgaverne og får uddelt løn (2. Kor. 5:10), og den anden, hvor de vantro endeligt bliver dømt efter deres motiver, ord og gerninger til en evig fortabelse (Åb. 20:11-13). Det er svært at spå - især om fremtiden! Sådan plejer man at sige for sjov - men det er ikke desto mindre sandt, når det gælder Jesu genkomst. Der er mange ting, der ikke vil falde på plads. Vi ved ikke, hvornår Han kommer igen. Vi ved ikke den nøjagtige rækkefølge i tiden op til Hans genkomst. Men det er heller ikke meningen. Vi skal åbenbart ikke fortabe os i endeløse detaljer omkring hele dette drama, men huske nogle ganske grundlæggende ting. Jesus nævner dem flere gange i sin undervisning om de sidste tider (Matt. 24 og 25, Luk. 21): Vi skal være parate, når Han kommer, for Han kommer pludseligt, og når vi mindst venter det. Han ønsker, at vi skal tjene Ham ud af tro og kærlighed og ikke kun være rede, fordi vi vil sikre os en plads i himlen. Derfor ved vi ikke tidspunktet for Hans komme. Vi skal leve hver dag, som var det i dag, Han ville komme. Personligt vil jeg være i fuld sving med det, Han har bedt mig om, når Han kommer. Vi skal være udholdende, selv om det trækker ud med Hans komme, og selv om der kommer mange trængsler op til Hans komme. Han sammenligner det med en fødsel, hvor veerne og smerterne kommer først - og derefter glæden over barnet. Vi skal løfte vore hoveder og glæde os til Hans komme! Ikke kun, fordi vi bliver reddet fra verdens ragnarok, men fordi vi skal være sammen med Gud i evighed, og fordi Hans retfærdighed vil sejre til sidst!

Spørgsmål og tankevækkere: 1) Hvordan kan du være sikker på, at du kommer med, når Jesus kommer? Tænk hele undervisningsforløbet igennem og prøv at opsummere det: Hvordan kan du være parat, til Han kommer? 2) I lyset af det Bibelen lærer os om fremtiden: hvad kan vi gøre for at få flere med over på den rigtige side?

86

Flere bøger fra "KRISTUS TIL ALLE":

Svend Løbner Madsen har skrevet bøgerne: Hurra, Jeg er fri, kr. 30,- (begrænset oplag)

Hvordan bliver jeg fyldt af Helligånden, kr. 40,- Hvordan bruger jeg de åndelige gaver, kr. 70,-

Gud er grænseløs (skrevet sammen med Peter Madsen), kr. 90,- Den Åbne Kirke, kr. 50,-

Jette Madsen har skrevet børnebogen:

Mia, Mads og meget mere, kr. 35,-

Carroll Thompson har skrevet: Det fremmedgjorte menneske, kr. 50,-

Anne Lise Madsen har skrevet:

Mirakler i mit liv, kr. 79,- Kristus og Billedstøtten, kr. 55,-

Den kongelige lov, kr. 50,- Kvinde, hvorfor græder du, kr. 90,- Tilbed Herren, min veninde, kr. 90,-

Født for at tjene, kr. 70,- Esther, en konges brud, kr. 85,-

Peter Madsen har skrevet:

Guds øjesten (norsk), kr. 60,- Er du sikker i din tro, kr. 60,-

Bruden og brudgommen (sammen med Anne Lise), kr. 120,- Bøn, faste og almisser (sammen med Anne Lise), kr. 25,-

Vi udgiver også et magasin:

Brændpunktet - Profetisk Journal udgives 4 gange om året. Løssalg: kr. 35,-. Abonnement pr. år kr. 140,-

Bestil hos

KRISTUS TIL ALLE, Giro 440-0917

eller Pionerforlaget, Guldsmedegade 26, 8000 Århus,

Tlf. 8676 1940

AFGØRENDE SKRIDT...Et helt nyt liv! side 28 7. Fyldt af Helligånden side 32 8. At være ledt af...

Documents

Transcript of AFGØRENDE SKRIDT...Et helt nyt liv! side 28 7. Fyldt af Helligånden side 32 8. At være ledt af...