Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold (2)

Afgørelser fra

vedrørende selskabsretlige forhold

2

Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2015Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold36

Revisornævnet

37Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2015 Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold

Af Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jes-per Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm, ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1

5 mio. kr. fremkom ved, at moderselskabet optog et lån i E BANK, der var bank for både moder- og datterselskab. Det fremgik endelig, at datterselskabet omkring maj 2008 optog et lån på ca. 10 mio. kr. i E BANK mod pant i bygninger m.v., og at dette lån blev anvendt til at indfri moderselskabets lån til samme bank, der var optaget i forbin-delse med og til brug for moderselskabets køb af datterselskabet.

Revisornævnet fandt, at A A/S herved havde finansieret købet af sig selv, ligesom selskabet havde stillet pant i egne aktiver til sikkerhed for lånet til købet af sig selv, hvilket var i strid med selvfinansieringsfor-buddet i den dagældende AL § 115, stk. 2 (nu SL § 206, stk. 1). Den omstændighed, at A A/S’ låneoptagelse fandt sted ca. et halvt år efter købet af selskabet, kunne efter Revisornævnets opfattelse ikke føre til andet resultat henset til, at lånet blev anvendt til at indfri den gæld, som moderselskabet havde påtaget sig i forbindelse med erhvervelsen af datterselskabet, og at datterselskabets låneoptagelse efter moder-selskabets manglende kapitalberedskab måtte anses for at have været en forudsætning for købet af selskabet. Revisornævnet bemærkede herved, at denne vurdering ses at være i overensstemmelse med dels fremstillingen hos Bunch og Nilsen (2008), dels fremstillingen hos Werlauff (2006), hvor forfatteren bl.a. anfører følgende:4 5

”… [D]er skal foretages en helt konkret bedømmelse af så-danne koncernlån. Det selskab, der har overtaget et andet selskab, er ikke for stedse afskåret fra at modtage koncern-lån fra dette, men hvis overtagelsen og lånet fremstår som en helhed, har målselskabet ’stillet midler til rådighed’ for sin overtagelse, og lånet er dermed retsstridigt.”

Indklagede havde afgivet ”blanke” revisionspåtegninger på årsrap-porterne for 2008 for henholdsvis Holdingselskabet A A/S og A A/S. Efter erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 skal revisor give sup-plerende oplysninger i revisionspåtegningen om forhold, som revisor bliver bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- el-ler strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksom-heden m.fl. Der skal herunder altid oplyses om bl.a. overtrædelse af den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende

1. IndledningDenne artikel omhandler afgørelser fra Revisornævnet vedrørende sel-skabsretlige forhold i perioden 2012-2014. Artiklen er en fortsættelse af artiklen herom, der blev bragt i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen.

Der kommer flere og flere afgørelser fra Revisornævnet, og mange af disse afgørelser vedrører selskabsretlige forhold. Dette – sammenholdt med det forhold, at de fleste revisorer i praksis beskæftiger sig ganske meget med selskabsretlige forhold – gør selskabsretten til et interes-sant, men potentielt også ”farligt” område for revisor. Det er derfor vigtigt, at revisor kender de selskabsretlige regler.

I artiklen i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen blev de afgørelser, der omhandler stiftelse, omtalt. I de følgende afsnit om-tales de øvrige afgørelser opdelt på følgende emner:

• SL:• Selvfinansiering (afsnit 2)• ”Kapitalejerlån” (afsnit 3)

• LEF:• Uddelinger (afsnit 4).2

2. Afgørelser vedrørende selvfinansiering

Revisornævnets kendelse af 29. maj 2012 i sag nr. 45/2011

Revisornævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende selvfinansiering.3 Der er tale om Revisornævnets ken-delse af 29. maj 2012 i sag nr. 45/2011. I denne afgørelse, der er ind-bragt af Revisortilsynet, angik klagen spørgsmålet om, hvorvidt indkla-gede havde tilsidesat god revisorskik ved i sin revisionspåtegning på årsrapporten for 2008 for A A/S at have undladt at give supplerende oplysninger om ulovlig selvfinansiering.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at Holdingselskabet A A/S blev stiftet ultimo 2007/primo 2008 med en selskabskapital på 500.000 kr. med det formål at købe kapitalandelene i A A/S, og at selskabet ved starten af første regnskabsperiode – den 7. januar 2008 – havde en egenkapital på 500.000 kr. Det fremgik videre, at købesummen for datterselskabet udgjorde ca. 9,5 mio. kr., hvoraf ca.

38 Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2015Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold

• Selskabets samlede økonomiske bistand til tredjemand må på intet tidspunkt overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets og en evt. koncerns økonomiske stilling, jf. SL § 208. Selskabet må hertil kun anvende beløb, der kan anvendes til udlod-ning af ordinært udbytte, jf. SL § 180, stk. 2

• Hvis tredjemand med økonomisk bistand fra et selskab erhverver kapitalandele i selskabet, skal ydelsen af den økonomiske bistand ske på sædvanlige markedsvilkår, jf. SL § 209. Tilsvarende gælder, hvis tredjemand med økonomisk bistand fra et selskab tegner kapi-talandele i selskabet som led i en kapitalforhøjelse.

Forbuddet mod selvfinansiering finder desuden ikke anvendelse på lån ydet af pengeinstitutter og realkreditlån ydet af realkreditinstitutter, jf. SL § 213, samt dispositioner foretaget med henblik på at erhverve ka-pitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab, jf. SL § 214.

Kommentarer til afgørelsen

For så vidt angår supplerende oplysninger om ledelsesansvar, fremgår det af erklæringsvejledningen, at revisor ikke skal udføre særlige un-dersøgelser rettet mod disse andre forhold ud over revisionen (eller den udvidede gennemgang) af virksomhedens årsregnskab, jf. afsnit 5.6.2.

Dette er som udgangspunkt korrekt, idet erklæringsbekendtgørel-sens § 7, stk. 2 vedrørende supplerende oplysninger om ledelsesan-svar alene er udtryk for en rapporteringspligt – ikke en undersøgelses-pligt. Dette fremgår allerede af erklæringsbekendtgørelsens formule-ring ”… forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde …”, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at hvis revisor bliver opmærksom på, at et selskab direkte eller indirekte har stillet midler til rådighed, ydet lån eller stillet sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfinansiering. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor som absolut hovedregel give supplerende oplys-ninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten.6

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Revisornævnet i den omtalte afgørelse ikke tillagde det betydning, at indklagede havde drøftet spørgsmålet med selskabets advokat, der samtidig var medlem af bestyrelsen, idet Revisornævnet ikke fandt, at dette kunne fritage indklagede for ansvaret for vurderingen af, om der forelå ulovlig selv-finansiering. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at revisor altid skal foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfinansiering.

lovgivning. Revisornævnet fandt som nævnt, at der ved låneomlæg-ningen var sket ulovlig selvfinansiering i strid med AL § 115, stk. 2. Revisornævnet fandt derfor, at indklagede i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S skulle have givet supplerende op-lysninger herom. Den omstændighed, at indklagede havde drøftet spørgsmålet med selskabets advokat, der samtidig var medlem af bestyrelsen, fandtes ikke at kunne fritage indklagede for ansvaret for vurderingen af, om der forelå ulovlig selvfinansiering. Revisornævnet tillagde det i den forbindelse også vægt, at indklagedes arbejds-handlinger vedrørende undersøgelse af, hvorvidt der forelå ulovlig selvfinansiering, ikke sås dokumenteret i indklagedes arbejdspapirer. Ved ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S at have givet supplerende oplysninger om ulovlig selvfinansiering havde indklagede således overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og derved tilsidesat god revisorskik. Indklagedes anbringende om, at indklagede befandt sig i en disculperende retsvildfarelse, kunne ikke føre til andet resultat.

Indklagede blev pålagt en bøde på 15.000 kr.

Generelt om selvfinansiering

Et selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands, herunder eksisterende kapitalejeres eller ledelsesmedlemmers, erhvervelse – eller tegning – af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 1. Dette er udtryk for ulovlig selvfinansiering.

Hvis en række betingelser er opfyldt, kan et selskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tred-jemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller et evt. modersel-skab, jf. SL § 206, stk. 2. Dette er udtryk for lovlig selvfinansiering.

Der er tale om følgende betingelser:

• Det centrale ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen, hvis selskabet har en bestyrelse, ellers direktionen, skal sikre, at der foretages en kre-ditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand, jf. SL § 206, stk. 3

• Generalforsamlingens godkendelse skal foreligge, før der må ydes økonomisk bistand, jf. SL § 207. Til brug for generalforsamlingens beslutning skal det centrale ledelsesorgan fremlægge en skriftlig redegørelse, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, og som skal indeholde oplysninger om følgende:• Baggrunden for forslaget om økonomisk bistand• Selskabets interesse i at gennemføre dispositionen• De betingelser, der er knyttet til gennemførelsen af dispositio-

nen• En vurdering af de konsekvenser, som dispositionen måtte med-

føre for selskabets likviditet og solvens• Den pris, som tredjemand skal betale for kapitalandelene

Hvis en række betingelser er opfyldt, kan et selskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sik-kerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, jf. SL § 206, stk. 2. Dette er udtryk for lovlig selvfinansiering.


Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at Revisornævnet heller ikke tillagde det betydning, at indklagede efter eget udsagn befandt sig i en disculperende retsvildfarelse. Dette kan sammenlignes med Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2012, der blev omtalt i artiklen i foregående nummer af Revision & Regnskabs-væsen, hvor Revisornævnet ikke tillagde det betydning, at indklagede efter eget udsagn ikke var klar over retsstillingen. Dette understreger det tidligere nævnte, at det er vigtigt, at revisor kender de selskabsret-lige regler.

3. Afgørelser vedrørende ”kapitalejerlån”

Revisornævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en lang række sager vedrørende ”kapitalejerlån”. I de følgende afsnit omtales de væsentligste af disse afgørelser. I afsnit 3.12 nedenfor omtales kort de øvrige afgørelser, idet disse afgørelser hverken bidrager til fortolk-ningen af reglerne om ”kapitalejerlån” eller reglerne om revisors an-svar vedrørende ”kapitalejerlån”.

3.1. Generelt om ”kapitalejerlån”

Et selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. SL § 210, stk. 1. Det samme gælder i forhold til kapi-talejeren eller ledelsen i et evt. moderselskab eller en evt. anden virk-somhed end et moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Dette gælder også personer, der er knyttet til en person, der er omfattet af disse bestemmelser, ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågæl-dende særligt nær.

Der gælder dog følgende undtagelser til forbuddet mod ”kapital-ejerlån”:

• Et selskab kan yde den af forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfat-tede økonomiske bistand, hvis der er tale om lovlig selvfinansiering, jf. SL § 210, stk. 2, jf. § 206, stk. 2 og 3 samt §§ 207-209

• Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske selskabers forpligtelser, jf. SL § 211 og bekendtgørelsen om lån m.v. til uden-landske moderselskaber

• Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for den personkreds, der er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, jf. SL § 212

• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder – ligesom forbuddet mod selvfinansiering – ikke anvendelse på lån ydet af pengeinstitutter og realkreditlån ydet af realkreditinstitutter, jf. SL § 213

• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” findes desuden – ligesom forbud-

det mod selvfinansiering – ikke anvendelse på dispositioner foreta-get med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbej-derne i selskabet eller et datterselskab, jf. SL § 214.

3.2. Revisornævnets kendelse af 27. april 2012 i sag nr. 48/2011

I Revisornævnets kendelse af 27. april 2012 i sag nr. 48/2011, der er indbragt af SKAT, drejede klagen sig bl.a. om, hvorvidt indklagede havde handlet i strid med god revisorskik ved ikke i supplerende op-lysninger på årsrapporten for 2007 for C ApS at have omtalt, at der havde været tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”.

Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de tre mellem-regningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der forelå et ulovligt ”kapitalejerlån”, fandt Revisornævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i de supplerende oplysninger på årsrapporten for 2007 for C ApS formulerede oplysningerne på følgende måde:

”Som det fremgår af ledelsesberetningen … , har selskabet et tilgodehavende hos … på … . Tilgodehavendet er op-stået som følge af almindelige forretningsmæssige disposi-tioner for selskabet. … har, som ligeledes anført i ledelses-beretningen, dog ikke kunnet nedbringe mellemværende i løbet af 2007. Som følge heraf er der risiko for, at tilgode-havendet omfattes af bestemmelserne i anpartsselskabslo-vens § 49 [nu SL § 210, stk. 1] om ulovlig anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

Revisornævnet frifandt således indklagede for dette klagepunkt.


Det skal fremgå af supplerende oplysninger om ledelsesansvar, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger.

Det kræves dog i sagens natur ikke, at revisor skal være fuldstændigt sikker på, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette ofte ikke er muligt for revisor at vurdere. Dette fremgår allerede af erklæringsbekendtgø-relsens formulering ”… forhold, som … giver en begrundet formod-ning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller straf-ansvar …”, jf. § 7, stk. 2, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78.

Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revi-sor vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor som absolut


hovedregel give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i re-visionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten.7

Der kan dog tænkes situationer, hvor revisor ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”. Der er i sådanne situationer ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed om, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, og dermed usikkerhed om, hvorvidt ledelsen kan ifalde ansvar. Den omtalte afgørelse er et eksempel på dette. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun bør udtrykke usikkerhed om, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, hvis der reelt er usikkerhed herom. Det er således vigtigt, at revisor ikke generelt udtrykker usik-kerhed om, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, men begrænser dette til situationer, hvor der reelt er usikkerhed herom.

Det samme kan siges om situationer, hvor revisor bliver opmærksom på, at et selskab direkte eller indirekte har stillet midler til rådighed, ydet lån eller stillet sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalan-dele i selskabet eller et evt. moderselskab, men hvor revisor ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfinansiering. Der er i sådanne situationer heller ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed om, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfinansie-ring, og dermed usikkerhed om, hvorvidt ledelsen kan ifalde ansvar, hvis der reelt er usikkerhed herom.

3.3. Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012 i sag nr. 51/2011

I Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012 i sag nr. 51/2011, der er indbragt af Revisortilsynet, angik klagen bl.a. erklæringsmangler.

Revisornævnet udtalte, at et anpartsselskab i henhold til den dagæl-dende ApL § 49, stk. 1 (SL § 210, stk. 1) ikke måtte yde lån eller stille sikkerhed for anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet. Der var ikke nogen væsentlighedsgrænse i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Som sagen forelå oplyst måtte Re-visornævnet lægge til grund, at mellemregningen på ca. 39.000 kr. mellem D Holding ApS og selskabets direktør F. C. vedrørte forskud til varekøb m.v. til direktøren, at forskuddene beløb sig til mellem 20.000 kr. og 30.000 kr. månedligt, og at der blev afregnet løbende. Efter karakteren og størrelsen af det svingende tilgodehavende, som selskabets direktør havde gennem hele 2009, tiltrådte Revisornævnet, at mellemværendet måtte bedømmes som et ulovligt ”kapitalejerlån”, og at indklagede burde have indset dette. Indklagede burde derfor have forsynet revisionspåtegningen på selskabets årsrapport for 2009 med supplerende oplysninger om det ulovlige ”kapitalejerlån”.



Det er korrekt, at der – for så vidt angår forbuddet mod ”kapitalejer-lån” – ikke er nogen væsentlighedsgrænse – eller for den sags skyld en bagatelgrænse – i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Selskabsretligt er et ”kapitalejerlån” således ulovligt, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om der er tale om et stort eller et lille beløb.

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der erklærings-mæssigt – men altså ikke selskabsretligt – er en bagatelgrænse i for-hold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse, idet det – for så vidt angår supplerende oplysninger om ledelsesansvar – fremgår af erklæ-ringsvejledningen, at der kan være tale om så bagatelagtige forhold, at det ikke tjener noget formål at nævne dem, idet oplysningerne skal være relevante for modtagerne, jf. afsnit 5.6.2. De almindelige væsentlighedsbetragtninger gælder ikke her. Selv om f.eks. et ulovligt ”kapitalejerlån” er beløbsmæssigt uvæsentligt – og måske endda til-bagebetalt på balancedagen – skal revisor alligevel give supplerende oplysninger, medmindre der er tale om et bagatelagtigt beløb. Dette uddybes i afsnit 3.5 nedenfor.

3.4. Revisornævnets kendelse af 5. november 2012 i sag nr. 101/2011

I Revisornævnets kendelse af 5. november 2012 i sag nr. 101/2011, der – ligesom den foregående afgørelse – er indbragt af Revisortilsy-net, drejede klagen sig om, hvorvidt indklagede havde undladt at give supplerende oplysninger i sin revisorerklæring vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån”.

Revisornævnet lagde til grund, at indklagede havde afgivet revisions-påtegning for det relevante anpartsselskab for regnskabsåret 2008/2009, og at der ikke var givet supplerende oplysninger vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån”. Da indklagede havde erkendt at have glemt at give sup-plerende oplysninger om det i regnskabsåret foreliggende ulovlige ”kapi-talejerlån”, der blev indfriet i løbet af regnskabsåret, fandtes indklagede ved ikke at have overholdt erklæringsbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende supplerende oplysninger om ulovlige ”kapitalejerlån”, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, samt den dagældende ApL § 49, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) at have handlet i strid med god revisorskik.8 Forbuddet mod ”ka-pitalejerlån” er ifølge SL et absolut forbud.

Indklagede blev pålagt en bøde på 10.000 kr., idet Revisornævnet lagde vægt på, at der var tale om en formel overtrædelse.


Det er korrekt, at forbuddet mod ”kapitalejerlån” er et absolut forbud. Dette hænger sammen med det tidligere nævnte, at der – for så vidt angår forbuddet mod ”kapitalejerlån” – ikke er nogen væsentlig-hedsgrænse – eller for den sags skyld en bagatelgrænse – i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse.

Det er korrekt, at der – for så vidt angår forbuddet mod ”ka-pitalejerlån” – ikke er nogen væsentlighedsgrænse – eller for den sags skyld en bagatelgrænse – i forhold til lånets eller sik-kerhedsstillelsens størrelse. Selskabsretligt er et ”kapitalejerlån” således ulovligt, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om der er tale om et stort eller et lille beløb. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der erklæringsmæssigt – men altså ikke selskabsretligt – er en bagatelgrænse i forhold til lånets el-ler sikkerhedsstillelsens størrelse


talejerlån” i den dagældende AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) var absolut – ikke føre til andet resultat.9

Der var tale om ulovlige ”kapitalejerlån” på i alt 20.079 kr. i et sel-skab, hvor årets resultat udgjorde ca. 6,1 mio. kr. og balancesummen ca. 9,1 mio. kr.

Indklagede blev pålagt en bøde på 15.000 kr.I Revisornævnets kendelse af 28. marts 2011 i sag nr. 47-2010

havde indklagede i sine arbejdspapirer anført under afsnittet ”Der er konstateret væsentlige regnskabsmæssige spørgsmål”, at han havde konstateret et ulovligt udlån til kapitalejeren, ligesom indklagede i et selvstændigt afsnit havde anført, at der var et ulovligt udlån til kapi-talejeren. Henset hertil fandt Revisornævnet ikke, at udlånet kunne karakteriseres som bagatelagtigt.

Der var tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” på 31.252 kr. i 2008 og 38.738 kr. i 2009 i et selskab, hvor årets resultat udgjorde ca. 3,1 mio. kr., egenkapitalen ca. 7,3 mio. kr. og balancesummen ca. 12 mio. kr.

Indklagede blev pålagt en bøde på 15.000 kr.Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr. 90/2011 er

den første – og (indtil videre) eneste – afgørelse, hvor Revisornævnet er nået frem til, at der er tale om et bagatelagtigt forhold. Der var tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” på 5.733 kr. i et selskab, hvor årets resultat udgjorde ca. -250.000 kr., egenkapitalen ca. 713.000 kr. og balancesummen ca. 2,4 mio. kr.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at der ganske vist er en bagatelgrænse, hvilket også fremgår af erklæringsvejledningen, men at bagatelgrænsen i praksis er meget lav. Der er således på ingen måde tale om en væsentlighedsgrænse, der kan sammenlignes med revisors almindelige væsentlighedsbetragtninger.

3.6. Revisornævnets kendelse af 21. december 2012 i sag nr. 95/2011

I Revisornævnets kendelse af 21. december 2012 i sag nr. 95/2011, der er indbragt af SKAT, angik klagen egentlig spørgsmålet om, hvor-vidt indklagede havde tilsidesat god revisorskik ved i revisionspåteg-ningen på årsrapporten for et selskab at have undladt at give supple-rende oplysninger om, at udbytteskat ikke var angivet og betalt.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger og var ubestridt, at udbyttet til hovedkapitalejeren for regnskabsåret 2008/2009 for A Holding ApS på 3,6 mio. kr. ikke blev indberettet til SKAT før i juni 2011. Det var ligeledes ubestridt, at udbytteskatten, der forfaldt til betaling pr. 31. december 2009 med betalingsfrist i januar 2011, ikke blev betalt rettidigt. Efter det oplyste var udbytteskat med renter betalt den 26. august 2011. Det fremgik ikke af årsrapporterne for A Holding ApS for 2009 (1. juli - 31. december 2009) eller 2010, at der ikke var tilbageholdt eller indbetalt udbytteskat vedrørende regnskabs-året 2009. Udbytteskatten var heller ikke anført som et skyldigt beløb til SKAT. Det var ubestridt, at udbyttet i årsrapporten for 2009 regn-


I Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr. 90/2011, der – ligesom de foregående afgørelser – er indbragt af Revisortilsynet, drejede klagen sig bl.a. om, hvorvidt indklagede havde handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med erklæringsafgivelse.

Indklagede havde ikke fremsendt bemærkninger vedrørende spørgs-målet om et ulovligt ”kapitalejerlån”. Som sagen var forelagt Revisor-nævnet, fandt Revisornævnet, at forholdet såvel beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling var af bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede blev frifundet i dette klagepunkt.


For så vidt angår forbuddet mod ”kapitalejerlån”, er der som tidligere nævnt ikke nogen væsentlighedsgrænse – eller for den sags skyld en bagatelgrænse – i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er med andre ord et absolut forbud. Selskabsretligt er et ”kapitalejerlån” således ulovligt, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset om der er tale om et stort eller et lille beløb.

Erklæringsmæssigt – men altså ikke selskabsretligt – er der imidlertid en bagatelgrænse i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Hvis revisor vurderer, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal revisor således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisi-onspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrap-porten, medmindre der er tale om et bagatelagtigt forhold.

Revisornævnet har i en række sager taget stilling til, hvorvidt der er tale om et bagatelagtigt forhold. Disse afgørelser omtales kort, selv om afgørelserne ikke er fra perioden 2012-2014, der er omfattet af artiklen.

I Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr. 68-2008-R fandt Revisornævnet, at indklagede havde overtrådt erklæringsbe-kendtgørelsens § 7, stk. 2 og derved handlet i strid med god revisor-skik. Beløbets ringe størrelse kunne under de foreliggende omstændig-heder, hvor indklagede var vidende om det ulovlige udlån, ikke føre til andet resultat.

Der var var tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” på 10.000 kr. primo regnskabsåret og 1.976 kr. ultimo regnskabsåret i et selskab, hvor net-toomsætningen udgjorde ca. 2,4 mio. kr., årets resultat ca. 96.000 kr. og balancesummen ca. 1,3 mio. kr.

Indklagede blev pålagt en bøde på 15.000 kr. under hensyn til, at det ulovlige ”kapitalejerlån” androg 10.000 kr. ved regnskabsårets be-gyndelse, og at udsving i årets løb kunne have forekommet

I Revisornævnets kendelse af 5. juli 2010 i sag nr. 38-2009-S fandt Revisornævnet, at der for samtlige tilgodehavender var tale om ulov-lige ”kapitalejerlån”, der burde have ført til supplerende oplysninger i revisionspåtegningen. Beløbenes ringe størrelse i forhold til selskabets indtjening og egenkapital kunne – henset til at forbuddet mod ”kapi-


skabsmæssigt blev posteret således, at bruttoudbyttet blev modpo-steret på et ulovligt ”kapitalejerlån” i stedet for nettoudbyttet. I dette foreliggende tilfælde udlignede det udloddede udbytte for 2008/2009 således et ulovligt ”kapitalejerlån” på ca. 2 mio. kr. Hvis udbyttet var blevet bogført korrekt, således at det ulovlige ”kapitalejerlån” var blevet krediteret med nettoudbyttet, og udbytteskatten på ca. 1 mio. kr. var blevet opført som skyldig udbytteskat, ville årsrapporten for 2009 have udvist, at selskabet havde et tilgodehavende hos hoved-kapitalejeren på ca. 100.000 kr., hvilket ville have udgjort et ulovligt ”kapitalejerlån” i stedet for den udviste gæld til hovedkapitalejeren på ca. 900.000 kr. Det bemærkedes, at skyldig udbytteskat heller ikke fremgik af den efterfølgende årsrapport for 2010.

Revisornævnet fandt på denne baggrund og under hensyn til, at der var tale om en væsentlig post, at indklagede – som offentlighedens tillidsrepræsentant – ved revisionen burde have gennemgået bogfø-ringen af udbyttet, hvorved fejlen var blevet klarlagt, og i forbindelse med afgivelsen af revisionspåtegningen den 9. juni 2010 have under-søgt, om udbytteskatten var betalt. Indklagede burde herefter have givet supplerende oplysninger i revisionspåtegningen om, at ledelsen ikke havde overholdt gældende regler vedrørende rettidig angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat. Udførelsen af revisionen i overensstemmelse med god revisorskik ville således have medført, at indklagede havde haft en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kunne ifalde erstatnings- eller strafansvar. Den omstæn-dighed, at SKAT efter det oplyste ikke havde gjort ansvar gældende i forhold til selskabets ledelse, kunne over for revisors pligter ikke føre til andet resultat.



Der er vigtigt at være opmærksom på, at det er tilstrækkeligt, at der foreligger et potentielt ledelsesansvar. Dette fremgår allerede af erklæringsbekendtgørelsens formulering ”… forhold, som … giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar …”, jf. § 7, stk. 2, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78. Det er derimod uden betydning, hvor sandsynligt eller usandsynligt et faktisk ledelsesansvar er. Dette fremgår tydeligt af det forhold, at Revisornævnet ikke tillagde det betydning, at SKAT efter det oplyste ikke havde gjort ansvar gældende i forhold til selska-bets ledelse.

3.7. Revisornævnets kendelse af 13. september 2013 i sag nr. 30/2012, 32/2012 og 35/2012

I Revisornævnets kendelse af 13. september 2013 i sag nr. 30/2012,

32/2012 og 35/2012, der er indbragt af Revisortilsynet, drejede kla-gen sig bl.a. om, hvorvidt indklagede havde overholdt god revisorskik i forbindelse med erklæringsafgivelse.

Revisornævnet lagde kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspa-pirer til grund. Herefter var det vedrørende selskabet E ApS bevist, at der forelå ukorrekt regnskabsførelse vedrørende et ulovligt lån til le-delsen, hvilket der skulle have været taget forbehold for, idet dette var en overtrædelse af ÅRL, ligesom det var bevist, at der manglede sup-plerende oplysninger i sagen om det ulovlige lån til ledelsen. Herved havde indklagede tilsidesat god revisorskik. Det var tillige vedrørende selskabet F ApS bevist, at der forelå forkert regnskabsførelse vedrø-rende et ulovligt lån til ledelsen, hvilket der også skulle være taget for-behold for, ligesom det var bevist, at formuleringen af de supplerende oplysninger i sagen ikke var dækkende. De supplerende oplysninger skulle klart have oplyst om det ulovlige forhold. Herved havde indkla-gede tilsidesat god revisorskik.

Indklagede blev for disse og en række andre forhold pålagt en bøde på i alt 75.000 kr.



Hvis et aktieselskab, et anpartsselskab, herunder et iværksættersel-skab, et partnerselskab eller en erhvervsdrivende fond har et tilgo-dehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori, jf. ÅRL § 73, stk. 1. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året. Hvis et lån er optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.

Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for:

• Sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds• Ledelsesmedlemmer i modervirksomheder og• Personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær,

jf. ÅRL § 73, stk. 2-4.

Hvis notekravet ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold i revisi-onspåtegningen, erklæringen om udvidet gennemgang eller review-

erklæringen på årsrapporten. Der er efter forfatterens opfattelse som absolut hovedregel tale om et væsentligt forhold.10

Det fremgår af balanceskemaerne i ÅRL, at ”Finansielle anlægsakti-ver” skal opdeles i bl.a. følgende regnskabsposter, jf. bilag 2, skema 1 og 2:

• Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder• Andre tilgodehavender• Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.

Det fremgår desuden af disse skemaer, at ”Tilgodehavender” under ”Omsætningsaktiver” skal opdeles i bl.a. følgende regnskabsposter:

• Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser• Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder• Andre tilgodehavender• Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.

Revisornævnet lagde kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer til grund. Herefter var det vedrørende selskabet E ApS bevist, at der forelå ukorrekt regnskabsførelse vedrørende et ulovligt lån til ledelsen, hvilket der skulle have været taget forbehold for, idet dette var en overtrædelse af ÅRL, ligesom det var bevist, at der mang-lede supplerende oplysninger i sagen om det ulovlige lån til ledelsen. Herved havde indklagede tilsidesat god revisorskik. Det var tillige vedrørende selskabet F ApS bevist, at der forelå forkert regnskabsførelse vedrørende et ulovligt lån til ledelsen, hvilket der også skulle være taget forbehold for, ligesom det var bevist, at formuleringen af de supplerende oplysninger i sagen ikke var dækkende. De supplerende oplysninger skulle klart have oplyst om det ulovlige forhold. Herved havde indklagede tilsidesat god revisorskik.


Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at:

• Tilgodehavender vedrørende ulovlige ”kapitalejerlån” altid skal indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægs-aktiver”. Tilgodehavender vedrørende lovlige ”kapitalejerlån” kan derimod i princippet både indregnes under ”Anlægsaktiver” og ”Omsætningsaktiver”

• ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”. Tilgode-havender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes un-der ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”

• ”Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser” derimod ikke har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”. Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse op-stået som led i almindelig samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser”.

Hvis skemakravet ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold i revisi-onspåtegningen, erklæringen om udvidet gennemgang eller review-erklæringen på årsrapporten. Der er efter forfatterens opfattelse som absolut hovedregel tale om et væsentligt forhold.11

Det skal som tidligere nævnt fremgå af supplerende oplysninger om ledelsesansvar, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger.

I den omtalte afgørelse var de supplerende oplysninger – for så vidt angår F ApS – formuleret på følgende måde:

”Uden vi tager forbehold henleder vi opmærksomheden på, at selskabet fortsat bør arbejde målrettet på indfrielse af det forrentede mellemværende.”

Revisornævnet fandt som nævnt, at formuleringen af de supplerende oplysninger ikke var dækkende, og at de supplerende oplysninger klart skulle have oplyst om det ulovlige forhold. Dette hænger for-mentlig sammen med, dels at det ikke fremgår af de supplerende oplysninger, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, dels at det ikke fremgår af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar.

3.8. Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 i sag nr. 33/2012

I Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 i sag nr. 33/2012, der – ligesom den foregående afgørelse – er indbragt af Revisortilsynet, havde Revisortilsynet bl.a. klaget over, at indklagede havde overtrådt

erklæringsbekendtgørelsen ved ikke at have givet supplerende op-lysninger om et ulovligt ”kapitalejerlån” i sin revisionspåtegning på årsrapporten for D A/S for 2008.

Det var ubestridt, at der i 2008 havde været en ulovlig mellemreg-ning mellem selskabets direktør og D A/S på en konto, der vedrørte direktørens udlejning af en ejendom til selskabet på forretningsmæs-sige vilkår. Efter indklagedes forklaring om, at han ikke kendte til den ulovlige mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, fandt Revisornævnet det ikke godtgjort, at han kendte til den. Revisornæv-net fandt endvidere ikke, at der forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at indklagede ved sin stikprøvevise kontrol i forbindelse med sin revision af årsregnskabet burde have konstateret de private posteringer på mellemregningskontoen. Indklagede blev derfor frifun-det i dette forhold.

Indklagede blev dog pålagt en bøde på 40.000 kr. for et andet for-hold.


Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 vedrørende supplerende op-lysninger om ledelsesansvar er som tidligere nævnt alene udtryk for en rapporteringspligt – ikke en undersøgelsespligt. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisions-påtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrap-porten, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold. I den omtalte afgørelse var indklagede imidlertid ikke blevet opmærksom på et ”kapitalejerlån”. Indklagedes undersøgelsespligt havde med andre ord ikke afdækket et ulovligt ”kapitalejerlån”. Indklagede havde derfor i sagens natur ikke en rap-porteringspligt.

3.9. Revisornævnets kendelse af 26. november 2013 i sag nr. 78/2013

I Revisornævnets kendelse af 26. november 2013 i sag nr. 78/2013, der – ligesom de foregående afgørelser – er indbragt af Revisortilsynet, havde Revisortilsynet bl.a. rejst følgende klagepunkter:

• At RL og god revisorskik var overtrådt, idet det ikke fremgik tydeligt af enkeltsagsgennemgangen vedrørende årsrapporten 2009 for C ApS, at der var tilstrækkelig dokumentation for revision af forudsæt-ningen om fortsat drift

• Manglende dokumentation af væsentlige revisionsmål på regn-skabsposterne ”Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og le-delse” samt ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis revisor bliver op-mærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, medmindre revisor und-tagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold.


For så vidt angår det første klagepunkt, fremgik det af de supplerende oplysninger i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2009 for C ApS, at der var ydet lån til en kapitalejer, og at det var væsentligt for selskabet, at lånet blev tilbagebetalt i takt med, at selskabet havde behov for likviditeten. Det fremgik videre af kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, at der manglede dokumentation for, om kapitalejeren var i stand til at indfri mellemværendet med selskabet på ca. 312.000 kr., der var selskabets væsentligste aktiv pr. 31. december 2009, hvilket havde betydning for selskabets forhold som going concern. Det fremgik videre, at der heller ikke var dokumentation for revision af tilstedeværelse og værdiansættelse af selskabets debitortilgodeha-vender på 50.000 kr. På denne baggrund og efter de i øvrigt forelig-

gende oplysninger fandt Revisornævnet det bevist, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret revisionshandlinger vedrørende going concern-forudsætningen, og han blev derfor fundet skyldig i det rejste klagepunkt. Den omstændighed, at indklagede ef-terfølgende i forbindelse med kvalitetskontrollen havde udarbejdet et notat vedrørende de handlinger, som han havde foretaget, kunne ikke føre til andet resultat.

For så vidt angår det andet klagepunkt, fandt Revisornævnet det – efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer samt de i øvrigt foreliggende oplysninger – godtgjort, at indklagedes erklæringsarbejde på årsrapporten for 2009 for C ApS ikke levede op til god revisorskik, idet der ikke forelå dokumentation for revision af

Kundetilpassede rapporter

Værdiskabende økonomistyring

App til e-conomic


værdiansættelsen af tilgodehavendet hos kapitalejeren og debitortil-godehavenderne på 50.000 kr. Indklagede blev således også fundet skyldig i dette klagepunkt.

Indklagede blev for disse og et andet forhold pålagt en bøde på i alt 25.000 kr.


Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilgodehavende vedrø-rende et ulovligt ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal behandles som ethvert andet tilgodehavende, herunder nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi, jf. ÅRL § 46, stk. 2.12

Det må antages, at det forhold, at der er tale om et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån”, i sig selv er en skærpende omstændighed i relation til vurderingen af et evt. nedskrivningsbehov. Herudover kan bl.a. følgende forhold indgå i vurderingen af et evt. nedskrivningsbehov:

• Beløbets størrelse• Selskabets egenkapital og udlodningsmuligheder• Låntagers personlige økonomi• Belåningsmuligheder, herunder sikkerhedsstillelser, hos låntager.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis et tilgodehavende ved-rørende et ulovligt ”kapitalejerlån” nedskrives, er der alene tale om en regnskabsmæssig – ikke en selskabsretlig – nedskrivning. En regn-skabsmæssig nedskrivning af et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” har med andre ord ikke selskabsretlig effekt. Selv om et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” regnskabs-mæssigt er nedskrevet, evt. til 0 kr., eksisterer der således selskabsret-ligt fortsat et ulovligt ”kapitalejerlån”, der fortsat skal forrentes med den lovpligtige rente, og fortsat skal tilbagebetales til kurs 100, jf. SL § 215, stk. 1. Et ulovligt ”kapitalejerlån” kan således kun ophøre ved tilbagebetaling – eller låntagers konkurs.13

Hvis notekravet vedrørende lån til eller sikkerhedsstillelse for med-lemmer af ledelsen, jf. ÅRL § 73, ikke er overholdt, skal revisor som tidligere nævnt tage forbehold i revisionspåtegningen, erklæringen om udvidet gennemgang eller reviewerklæringen på årsrapporten. Det samme gælder, hvis skemakravet, dvs. kravet om, at ”Tilgode-havender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” skal vises som en særskilt post under ”Omsætningsaktiver” (eller ”Anlægsaktiver”), jf. balanceskemaerne i ÅRL, jf. bilag 2, skema 1 og 2. Der er efter forfat-terens opfattelse som absolut hovedregel tale om væsentlige forhold.

Revisor skal desuden tage forbehold i revisionspåtegningen, erklærin-gen om udvidet gennemgang eller reviewerklæringen på årsrappor-ten, hvis et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi tilgodehavendet ikke er tillagt lovpligtige renter, jf. SL § 215, stk. 1, eller ikke er nedskrevet til en lavere netto-

realisationsværdi, jf. ÅRL § 46, stk. 2, og der er tale om et væsentligt forhold. Det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et væ-sentligt forhold eller ej.14

I den omtalte afgørelse var de supplerende oplysninger formuleret på følgende måde:

”Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med anpartsselskabsloven har ydet lån til en anpartshaver, hvorved selskabets ledelse kan ifalde ansvar.Det er endvidere væsentligt for selskabet, at lånet tilbage-betales i takt med at selskabet har behov for likviditeten.”

Det fremgår ikke af afgørelsen, hvilken overskrift indklagede havde for-synet de supplerende oplysninger med, men det må antages, at der var tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”, idet det er denne overskrift, der skal anvendes på supplerende oplysninger om ledelsesansvar, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4. Det er imidlertid uheldigt, at indklagede under samme overskrift også havde givet supplerende oplysninger om væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, idet sådanne supplerende oplysninger skal gives under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnska-bet”, jf. igen erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4. Uanset hvilket overskrift, der er anvendt, er den således forkert – enten på den ene eller den anden måde.


I Revisornævnets kendelse af 12. december 2013 i sag nr. 41/2013, der – ligesom de foregående afgørelser – er indbragt af Revisortilsynet, havde Revisortilsynet rejst følgende klagepunkter:

• Der var i strid med erklæringsbekendtgørelsen ikke givet supple-rende oplysninger om et ulovligt ”kapitalejerlån” i revisionspåteg-ningen vedrørende årsrapporten for C ApS for 2009

• Der var i strid med erklæringsbekendtgørelsen ikke givet suppleren-de oplysninger vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” i revisions-påtegningen vedrørende årsrapporten for D ApS for 2010/2011.

For så vidt angår det første klagepunkt, lagde Revisornævnet efter de foreliggende oplysninger til grund, at selskabet i 2008 havde et ulov-ligt udlån til kapitalejeren, og at dette lån blev indfriet i marts 2009 ved, at kapitalejeren indbetalte 59.000 kr. kontant og overdrog en bil med en værdi på 135.000 kr. til selskabet. Der havde således eksisteret et ulovligt ”kapitalejerlån” i C ApS i en del af 2009, og der burde der-for være givet supplerende oplysninger herom i revisionspåtegningen


på årsrapporten for C ApS for 2009. Det forhold, at lånet med regn-skabsmæssig virkning pr. 31. december 2008 var overført til holding-selskabet, kunne – da lånet endvidere var anført i årsrapporten for C ApS for 2008 pr. 31. december 2008 – ikke føre til andet resultat.

For så vidt angår det andet klagepunkt, fandt Revisornævnet det ved kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer – og som erkendt af indklagede – bevist, at der var et ulovligt lån til ledelsen i løbet af regnskabsåret, hvorfor indklagede burde have givet supplerende op-lysninger herom i revisionspåtegningen på selskabets årsrapport.



For så vidt angår supplerende oplysninger om ledelsesansvar, fremgår det som tidligere nævnt af erklæringsvejledningen, at selv om f.eks. et ulovligt ”kapitalejerlån” er beløbsmæssigt uvæsentligt – og måske

endda tilbagebetalt på balancedagen – skal revisor alligevel give sup-plerende oplysninger, medmindre der er tale om et bagatelagtigt beløb, jf. afsnit 5.6.2. Dette hænger sammen med det forhold, at ikke blot ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” er strafbart, jf. SL § 367, stk. 1 – og supplerende oplysninger om ledel-sesansvar vedrører netop et potentielt strafansvar (eller erstatningsan-svar) for medlemmer af ledelsen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.15


I Revisornævnets kendelse af 18. december 2013 i sag nr. 43/2013, der – ligesom de foregående afgørelser – er indbragt af Revisortilsynet, havde Revisortilsynet bl.a. klaget over, at indklagede havde overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved ikke at have givet supplerende oplys-

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” nedskri-ves, er der alene tale om en regnskabsmæssig – ikke en selskabsretlig – nedskrivning. En regnskabsmæssig nedskrivning af et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” har med andre ord ikke selskabsretlig effekt.


ninger om et ulovligt ”kapitalejerlån” i sin revisionspåtegning for C ApS for 2010.

På grundlag af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer – som også erkendt af indklagede – fandt Revisornævnet det godtgjort, at indklagede ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2010

for C ApS havde givet supplerende oplysninger om, at der havde været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb. Revisor havde herved overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at lånet blev udlignet allerede den 1. januar 2010.

Revisor blev for dette og et andet forhold – noget overraskende – til-delt en advarsel, men blev ikke pålagt en bøde.


I Revisornævnets kendelse af 12. december 2013 i sag nr. 41/2013, der blev omtalt i foregående afsnit, var der tale om et ulovligt ”kapi-talejerlån”, der blev indfriet i marts det pågældende år. I den i nær-værende afsnit omtalte afgørelse var der derimod tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, der blev indfriet den 1. januar det pågældende år. Det ulovlige ”kapitalejerlån” havde således blot eksisteret én dag i det pågældende regnskabsår. Ikke desto mindre fandt Revisornævnet, at indklagede burde have givet supplerende oplysninger om ledelsesan-svar i revisionspåtegningen for årsrapporten. Dette viser med al ønske-lig tydelighed, at det skal tages meget alvorligt, når det som tidligere nævnt fremgår af erklæringsvejledningen, at selv om f.eks. et ulovligt ”kapitalejerlån” er beløbsmæssigt uvæsentligt – og måske endda til-bagebetalt på balancedagen – skal revisor alligevel give supplerende oplysninger, medmindre der er tale om et bagatelagtigt beløb.

3.12. Øvrige afgørelser vedrørende ”kapitalejerlån”

I dette afsnit omtales kort en række afgørelser fra Revisornævnet vedrørende ”kapitalejerlån”, der hverken bidrager til fortolkningen af reglerne om ”kapitalejerlån” eller reglerne om revisors ansvar vedrø-rende ”kapitalejerlån”. Alle disse afgørelser er – på nær én – indbragt af Revisortilsynet.16

I Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 41-2011 blev indklagede pålagt en bøde på 10.000 kr. for ikke i revisionspåtegnin-gen på årsrapporten at have givet supplerende oplysninger om ledel-sesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.

I Revisornævnets kendelse af 14. maj 2013 i sag nr. 93/2011 blev indklagede pålagt en tillægsbøde på i alt 100.000 kr. bl.a. for ikke i revisionspåtegningerne på årsrapporterne at have givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af ulovlige ”kapitalejerlån”.

I Revisornævnets kendelse af 14. maj 2013 i sag nr. 120/2011 blev indklagede frifundet for ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten at have givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge

af et ulovligt ”kapitalejerlån”. Indklagede blev dog pålagt en bøde på 10.000 kr. for et andet forhold.

I Revisornævnets kendelse af 18. oktober 2013 i sag nr. 26/2010 blev indklagede også frifundet for ikke i revisionspåtegningen på års-rapporten at have givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”. Indklagede blev dog pålagt en bøde på 15.000 kr. for en række andre forhold.

I Revisornævnets kendelse af 18. december 2013 i sag nr. 66/2013 blev indklagede pålagt en bøde på i alt 30.000 kr. bl.a. for ikke i revi-sionspåtegningen på årsrapporten at have givet supplerende oplysnin-ger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.

I Revisornævnets kendelse af 20. december 2013 i sag nr. 8/2013 blev indklagede pålagt en bøde på i alt 75.000 kr. bl.a. for ikke i revi-sionspåtegningen på årsrapporten at have givet supplerende oplysnin-ger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.

I Revisornævnets kendelse af 15. april 2014 i sag nr. 77/2012 blev indklagede frifundet for ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten at have givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”. Indklagede blev dog pålagt en tillægsbøde på 50.000 kr. for en række andre forhold.

I Revisornævnets kendelse af 15. april 2014 i sag nr. 116/2013 blev indklagede pålagt en bøde på 15.000 kr. for ikke i revisionspåtegnin-gen på årsrapporten at have givet supplerende oplysninger om ledel-sesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.

4. Afgørelser vedrørende uddelinger i erhvervsdrivende fonde

Revisornævnets kendelse af 9. december 2013 i sag nr. 69/2013

Revisornævnet har i perioden 2012-2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende uddelinger i en erhvervsdrivende fond. Der er tale om Revisornævnets kendelse af 9. december 2013 i sag nr. 69/2013. I denne afgørelse, der er indbragt af Revisortilsynet, drejede klagen sig bl.a. om, at indklagede i strid med erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 ikke havde givet supplerende oplysninger om, at den erhvervs-drivende fond J havde foretaget ulovlige uddelinger i løbet af regn-skabsåret 2008/2009.

I overensstemmelse med det af Revisortilsynet og indklagede anførte fandt Revisornævnet, at indklagede – som følge af den uddeling af midler, som J i strid med LEF § 41, stk. 1 (nu § 78, stk. 2) foretog i regnskabsåret 2008/2009 – skulle have givet supplerende oplysninger herom i tilknytning til sin erklæring på årsrapporten 2008/2009 for J, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Herved havde indklagede tilsidesat god revisorskik.

Indklagede blev dog ikke pålagt nogen tillægsstraf.

Afgørelserne viser generelt, at det er vigtigt, at revisor er op-mærksom på at det er tilstrækkeligt, at der foreligger et poten-tielt ledelsesansvar, og at det skal fremgå af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger.



Det fremgik af den tidligere LEF § 41, stk. 1, at til uddeling kunne anvendes beløb, der i fondens senest godkendte årsrapport var opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Følgende kunne dog ikke anvendes: • Reserver for opskrivning efter indre værdis metode• Alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver• Reserver, der var bundne i henhold til vedtægterne.

Tilsvarende fremgår det nu af LEF § 78, stk. 1, at til uddeling kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i den erhvervs-drivende fonds senest godkendte årsrapport er opført som overført overskud, og reserver, der ikke er bundne i henhold til loven eller ved-tægterne, med fradrag af overført underskud.

Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i SL § 180, stk. 2 om udlodning af ordinært udbytte.

LEF § 78, stk. 1 er strafbelagt, jf. § 132, stk. 1. Hvis revisor bliver op-mærksom på, at denne bestemmelse er overtrådt, skal revisor således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegnin-gen på årsrapporten, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold.

Omstrukturering - skatteregler i praksisAf Jane Karlskov Bille, Morten Hyldgaard Jensen og René Moody Nielsen

En praktisk håndbog om at vælge den rigtige indretning og strukturering af virksomheden

De juridiske og skattemæssige konsekvenser er meget forskelligartede alt efter den form, en virksomhed drives i. Denne bog handler om, hvordan en virksomhed ud fra et skattemæssigt synspunkt bedst kan indrettes og struktureres, både i forbindelse med løbende drift og ved afståelse. Forfatterne beskriver, hvordan en virksomhed omdannes til et selskab og de efterfølgende muligheder for at etablere og omstrukturere en koncern.

Bogen er tænkt som en praktisk guide, og hvert kapitel følges derfor op med typiske eksempler, en tjekliste, en tidsplan og henvisninger til relevante lovparagraffer.

Bestillingsnr: 61936202 Sider: 191 Pris: kr. 396,- ekskl. moms Udgave: 1/2015

Fås også i en online version

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk eller på mail: [email protected]


Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling til de formål, der er fastsat i vedtægten, jf. LEF § 77. Bestyrelsen skal dog foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af den erhvervsdrivende fond.

Efter aflæggelsen af fondens første årsrapport kan optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, også anvendes til uddelinger, med-mindre beløbet er uddelt, forbrugt eller bundet, jf. LEF § 78, stk. 2.

Bestyrelsens beslutning om uddeling skal i så fald vedlægges en balance, jf. LEF § 78, stk. 3. Bestyrelsen vurderer, om det er forsvarligt at vedlægge balancen fra seneste årsrapport, eller der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

Der skal dog altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, hvis beslutningen om uddeling træffes mere end seks måneder efter balancedagen i fondens senest godkendte årsrapport, jf. LEF § 78, stk. 4.

Hvis der udarbejdes mellembalance, skal mellembalancen være gen-nemgået, dvs. forsynet med en reviewerklæring, af revisor, jf. LEF § 78, stk. 5. Mellembalancen skal udarbejdes efter de regler, som fon-den udarbejder årsrapport efter, dvs. ÅRL eller IFRS. Mellembalancen må ikke have en balancedag, der ligger mere end seks måneder forud for beslutningen om uddelingen.

Disse bestemmelser svarer til bestemmelserne i SL § 182 og § 183, stk. 1-4 om udlodning af ekstraordinært udbytte.

Hvis uddelingen står i klart misforhold til fondens midler, kan fonds-myndigheden, dvs. Erhvervsstyrelsen, henstille til bestyrelsen at over-veje at søge uddelingen forøget eller nedsat, jf. LEF § 79, stk. 1.17

Hvis uddelingens størrelses må anses for at indebære fare for en krænkelse af vedtægterne, kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen desuden påbyde bestyrelsen at foretage de fornødne dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelin-gen, jf. LEF § 79, stk. 2.

SL indeholder ikke tilsvarende bestemmelser, hvilket hænger sam-men med, at Erhvervsstyrelsen i sagens natur spiller en langt mindre rolle for kapitalselskaber, hvor Erhvervsstyrelsen alene er registrerings-myndighed, end for erhvervsdrivende fonde, hvor Erhvervsstyrelsen både er registrerings- og fondsmyndighed, jf. LEF § 24, stk. 1, idet erhvervsdrivende fonde bl.a. er karakteriseret ved ikke at have nogen ejere, jf. LEF § 1, stk. 2.

5. Afslutning

Afgørelserne vedrørende selvfinansiering omfatter alene Revisornæv-nets kendelse af 29. maj 2012 i sag nr. 45/2011. Denne afgørelse viser bl.a., at det er vigtigt, at revisor er opmærksom på følgende:

• Hvis revisor bliver opmærksom på, at et selskab direkte eller indi-rekte har stillet midler til rådighed, ydet lån eller stillet sikkerhed

for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller et evt. moderselskab, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfinansiering, jf. SL § 206, stk. 1. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor give supplerende oplysninger om ledelses-ansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gen-nemgang på årsrapporten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2. De supplerende oplysninger skal angives i et særskilt afsnit med over-skriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og § 9, stk. 1, nr. 7

• Det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at drøfte spørgsmålet med en advokat, f.eks. selskabets advokat, idet revisor altid skal foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der er tale om ulovlig selvfi-nansiering

• Revisornævnet tillægger det generelt ikke betydning, at revisor ikke er klar over retsstillingen. Det er med andre ord ikke muligt for revi-sor at befinde sig i en disculperende retsvildfarelse. Dette understre-ger, at det er vigtigt, at revisor kender de selskabsretlige regler.18

Afgørelserne vedrørende ”kapitalejerlån” viser bl.a., at det er vigtigt, at revisor er opmærksom på følgende:

• Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, jf. SL § 210, stk. 1. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåteg-ningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrappor-ten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gennemgang af års-regnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2. De supplerende oplysninger skal som nævnt angives i et særskilt afsnit med overskriften ”Sup-plerende oplysninger vedrørende andre forhold”, jf. erklæringsbe-kendtgørelsens § 7, stk. 4 og § 9, stk. 1, nr. 7

• Hvis revisor ikke er i stand til at vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, er der dog ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed om, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, og dermed usikkerhed om, hvorvidt ledelsen kan ifalde ansvar19

• For så vidt angår forbuddet mod ”kapitalejerlån”, er der ikke nogen væsentlighedsgrænse – eller for den sags skyld en bagatelgrænse – i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens størrelse. Forbuddet


mod ”kapitalejerlån” er med andre ord et absolut forbud. Selskabs-retligt er et ”kapitalejerlån” således ulovligt, hvis betingelserne her-for er opfyldt, uanset om der er tale om et stort eller et lille beløb20

• Erklæringsmæssigt – men altså ikke selskabsretligt – er der derimod en bagatelgrænse i forhold til lånets eller sikkerhedsstillelsens stør-relse, idet revisor som nævnt ikke skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, hvis revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold. Det er imid-lertid vigtigt, at revisor er opmærksom på, at der ganske vist er en bagatelgrænse, men at bagatelgrænsen i praksis er meget lav. Der er således på ingen måde tale om en væsentlighedsgrænse, der kan sammenlignes med revisors almindelige væsentlighedsbetragt-ninger21

• Erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 vedrørende supplerende oplysninger om ledelsesansvar er alene udtryk for en rapporterings-pligt – ikke en undersøgelsespligt22

• Selv om et ulovligt ”kapitalejerlån” er tilbagebetalt på balance-dagen, skal revisor alligevel give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. erklærings-vejledningens afsnit 5.6.2. Dette hænger sammen med det forhold, at ikke blot ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapital-ejerlån” er strafbart, jf. SL § 367, stk. 1 – og supplerende oplysnin-ger om ledelsesansvar vedrører netop et potentielt strafansvar (eller erstatningsansvar) for medlemmer af ledelsen.23

Afgørelserne vedrørende uddelinger i erhvervsdrivende fonde om-fatter alene Revisornævnets kendelse af 9. december 2013 i sag nr. 69/2013. Denne afgørelse viser bl.a., at det er vigtigt, at revisor er opmærksom på, at hvis revisor i en erhvervsdrivende fond bliver opmærksom på, at reglerne om uddelinger ikke er overholdt, skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspå-tegningen på årsrapporten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, medmindre revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et baga-telagtigt forhold, jf. erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2.

Afgørelserne viser generelt, at det er vigtigt, at revisor er opmærk-som på følgende:

• Det er tilstrækkeligt, at der foreligger et potentielt ledelsesansvar. Det er derimod uden betydning, hvor sandsynligt eller usandsynligt et faktisk ledelsesansvar er24

• Det skal fremgå af supplerende oplysninger om ledelsesansvar, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger.25

Forkortelser

AL aktieselskabsloven, bekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006 af lov om aktieselskaber med senere ændringer (historisk)

ApL anpartsselskabsloven, bekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 af lov om anpartsselskaber med senere ændringer (historisk)

erklæringsbekendtgø-relsen

Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013 om godkendte revisorers er-klæringer

erklæringsvejlednin-gen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24. marts 2009 om bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer (erklærings-bekendtgørelsen)

IASB International Accounting Standards BoardIFRS International Financial Reporting Standard(s)

(IASB)LEF, gammel lov om erhvervsdrivende fonde, bekendtgø-

relse nr. 560 af 19. maj 2010 af lov om er-hvervsdrivende fonde med senere ændringer (historisk)

LEF, ny lov om erhvervsdrivende fonde, lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde

LEV lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, bekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013 af lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder med senere ændringer

lån m.v. til udenland-ske moderselskaber, bekendtgørelsen om

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgø-relse nr. 275 af 25. marts 2010 om lån m.v. til udenlandske moderselskaber

RL revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder med senere ændringer

SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 af lov om aktie- og anpartsselska-ber med senere ændringer

ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 af årsregnskabsloven med senere ændringer

Litteratur

Bach, Lisa og Mikael Philip Schmidt (2014): Forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5, pp. 14-27

Bigaard, Stig (2014): Ny lov om erhvervsdrivende fonde, SIGNATUR, nr. 3, pp. 30-33

Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2013): ISRS 4410 – ny stan-


dard vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 10, pp. 14-36

Bunch, Lars og Jan-Christian Nilsen (2008): Selskabslovgivningens for-bud mod selvfinansiering, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 12, pp. 34-56

Werlauff, Erik (2006): Selvfinansieringsforbud contra lex specialis, Uge-skrift for Retsvæsen, pp. 365-370

Noter1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.

2 Folketinget har med lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde

vedtaget en ny LEF, der for hovedpartens vedkommende er trådt i kraft den

1. januar 2015. Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingerne hos hen-

holdsvis Bach og Schmidt (2014) samt Bigaard (2014).

3 Der findes rigtigt mange afgørelser fra Revisornævnet vedrørende ”kapitalejer-

lån”. Nogle af disse afgørelser omtales i næste afsnit. Der findes derimod kun

ganske få afgørelser vedrørende selvfinansiering.

4 Werlauff (2006, p. 368).

5 Der er relativt sjældent, at Revisornævnet henviser til konkret litteratur. I Revisor-

nævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 1-2011 og 49/2011, der blev omtalt

i artiklen i foregående nummer af Revision & Regnskabsvæsen, afviste Revisor-

nævnet indklagedes henvisning til juridisk litteratur.

6 Dette gælder dog ikke, hvis revisor undtagelsesvist vurderer, at der er tale om et

bagatelagtigt forhold. Dette uddybes i afsnit 4.5 nedenfor.

7 Jf. ovenstående note.

8 Det kan umiddelbart undre, at Revisornævnet – ud over erklæringsbekendt-

gørelsens § 7, stk. 2 om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold,

herunder supplerende oplysninger om ledelsesansvar – også henviser til § 7, stk.

1 om supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet.

9 Der var dissens.

10 Revisor kan ikke tage forbehold i en erklæring om opstilling af finansielle op-

lysninger, idet der er tale om en erklæring uden sikkerhed. Der henvises i den

forbindelse til fremstillingen hos Bisgaard og Seehausen (2013).

11 Jf. ovenstående note.

12 Det er en lavere nettorealisationsværdi, jf. ÅRL § 46, stk. 2, og ikke en lavere

genindvindingsværdi, jf. ÅRL § 42, der er det relevante ”nedskrivningsmål”, idet

tilgodehavender vedrørende ulovlige ”kapitalejerlån” som tidligere nævnt altid

skal indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægsaktiver”.

13 Noget andet er, at et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” kan

tilbagebetales på flere forskellige måder. Dette omtales ikke nærmere.

14 Jf. note 10 ovenfor.

15 Ligesom ikke alene ydelse, men også opretholdelse af ulovlig selvfinansiering er

strafbart, jf. igen SL § 367, stk. 1.

16 Den afgørelse, der ikke er indbragt af Revisortilsynet, er Revisornævnets kendelse

af 20. december 2013 i sag nr. 8/2013.

17 Erhvervsdrivende fonde har fra og med den 1. december 2014 altid Erhvervssty-

relsen som fondsmyndighed, jf. LEF § 24, stk. 1 og § 133, stk. 1. Dette gælder

også erhvervsdrivende fonde, der tidligere har haft Civilstyrelsen som fonds-

myndighed.

18 Der kan i den forbindelse også henvises til Revisornævnets kendelse af 13. maj

2013 i sag nr. 59/2012, der blev omtalt i artiklen i foregående nummer af Revi-

sion & Regnskabsvæsen.

19 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 27. april 2012

i sag nr. 48/2011.

20 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012

i sag nr. 51/2011 og Revisornævnets kendelse af 5. november 2012 i sag nr.

101/2011.

21 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 5. november

2012 i sag nr. 101/2011. Der var tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” på 5.733

kr. i et selskab, hvor årets resultat udgjorde ca. -250.000 kr., egenkapitalen ca.

713.000 kr. og balancesummen ca. 2,4 mio. kr.

22 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 23. oktober

2013 i sag nr. 33/2012.

23 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 12. december

2013 i sag nr. 41/2013 og Revisornævnets kendelse af 18. december 2013 i sag

nr. 43/2013. I sidstnævnte afgørelse var der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”,

der blot havde eksisteret én dag i det pågældende regnskabsår.

24 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 21. december

2012 i sag nr. 95/2011.

25 Der kan i den forbindelse henvises til Revisornævnets kendelse af 13. september

2013 i sag nr. 30/2012, 32/2012 og 35/2012.

Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold (2)

Business

Transcript of Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold (2)