af Peter Fog*)

Kirurgisk kolik hos hest

Equine colic surgeryImportant clinical and diagnostic signs of equine colic surgeryare described and discussed. Guidelines for medication of thecolic horse are outlined. The importance of quick reference to aveterinary hospital as a must for successful colic surgery isstated.

IndledningIndtil for ganske fa ar siden var medicinsk behandling enestebehandlingsmulighed for heste med kolik.

Hestenes store anvendelse ifritidssamfundet, enkelte hestesbetydelige v;rrdi, betydelig 0konomisk vilje hos klientellet ogforbedrede hospitalsfaciliteter er nogle af de faktorer, som harmedvirket til at kirurgisk behandling kan v;rre aktuel i behand-lingen afheste med kolik.

Hvad er kolik?Nogle klienter opfatter kolik som ensbetydende med en stor-tarmsforstoppelse. Men kolik er kun et klinisk udtryk for smertei bughulen. Koliksmerten kan forarsages af sygdomme i mave-tarmkanal, urogenitalsystem, lever og peritoneum.

Kolik hos hesten skyldes oftest lidelser i mavetarmkanalen. Idet fulgende vil opererede patienter blive gennemgaet, lige sa velsom vigtige kliniske parametre vil blive diskuteret.

Materiale og metoderMaterialet omfatter de i alt 37 kolikheste, som er opereret forsygdomme i mavetarmkanalen i 1988-89 paAnsager Dyrehospi-tal.

De opererede heste er enten fra egen hestepraksis eller kolik-heste henvist afkolleger. Kolikheste fra egen praksis ellerhenvist af kolleger, som kun er behandlet medicinsk, er ikkemedtaget i denne opg0relse. Kirurgiske kolikheste som er af1i-vet uden operation pa grund afhestens ringe v;rrdi, hestenskraftigt shockerede tilstand eller af anden arsag er ikke medta-get (sk0nsm;rssigt 30 heste arligt).

Ved ankomsten til Ansager Dyrehospital er hestene under-sogt klinisk. Denne kliniske undersogelse omfatter almenbefin-dende og holdning, graden afkoliksmerte, svedudbrud, kreds-10b (herunder s1imhinder og kapill;rrfyldningstid), tarmmotorik,rektalunders0gelse (vigtigt) og positiv eller negativ ventri-

RektalundersogelsePalperbare tyndtarme (»cykelslanger«)Gas- eller g0dningsudfyldt dislokeret stortarm0mme, sp;rndte abnorme strengdannelser (0dem i kr0S palejeforandrede tarmafsnit eller sp;rndte stortarms-taenier)Oment eller tarm i lyskekanalens indre abningB0rslyngning

AnalgesiKoliksmerte upavirkelig af analgetika (ikke flunixin meglumin)

VentrikelskylningPositiv

KredslobSvedudbrud, forhojet puIs, misfarvede s1imhinder, fomget kapil-l;rrfyldningstid, shock

FlankerUdspilede flanker, nedsat tarmmotorik.

kelskylning. Kun i meget sj;rldne tilf;rlde laves bughulepunktur(se under diskussion).

Er kolikpatienten entydig kirurgisk, foretages operation.0vrige ko1ikpatienter behandles medicinsk. Den kliniske under-s0gelse gentages meget hyppigt, indtil en entydig diagnosefremkommer - operation eller ikke operation.

Typiske kliniske fund hos den kirurgiske ko1ikpatient erkoliksmerte, som er mere eller mindre refrakt<Pr over for anal-getika (ikke flunixin meglumin), kreds10bsforstyrrelse med kraf-tigt svedudbrud, nedsat tarmmotorik, luftudspiling, positivventrikelskylning og »positivt« rektalfund (se tabel1).

I tilf;rlde af operation premedicineres hesten med atropin (1-2mgpr.100kghest) ogmethadon (1G-15mgpr.100kghest).Hesten kastes i thiopental (8 mg prokg hest) , hvorefter hestenintuberes og pakobles ilt-halotbanan;rstesi. Hesten lejres i rygle-je, hvorefter onm\det mellem pecten og sternum forberedesaseptisk. Indsnit til bughulen sker i midtlinien mellem sternumog navlestedet. Incidering sker ilinea alba. Bughulen eksplore-res og kolikarsagen lokaliseres.

Afh;rngig af arsagen foretages reposition, tarmresektion elleri tilf;rlde med tyndtarmsforstoppelse masseres tyndtarmsindhol-

1A Normal position at stortarm i dorsalt snit Typisk retning atstortarm ved dorsal dislkoation til hojre (stor pil). Torsion kanforekomme samtidig (lille pil). Modificeret efter Huskamp.

1 B. Dorsalt snit at dorsal dilokation til h0jre at stortarmen meddrejning. Modificeret efter Huskamp.

1 D. Dorsal dislokation til h0jre med medial drejning. Modifice-ret efter Huskamp.

2A tv. Normal position atvenstre colon.tho Venstre colon dislokeret over nyre-rnilt ligamentet

2 B. Venstre colon dislokeret over nyre-rnilt ligamentet set fravenstre tlanke.

Tabe12 og 3 viser de opererede heste med angivelse afjournalnr. pa hospitalet G.nr.), hestenes alder i ar, ken (H: Hingst, HP: Hoppe,VAL.Vallak), lejeforandringens arsag og behanclling, komplikationer efter fudslen, lcengden at hospitalsophold i antal klinikdage,anvendelse mere end 1 ar efter hjemsendelsen, samt om der har vceret kolik efter hjemsendelsen. For de ikke-overlevende er angivetbehanclling og ckJdsarsag.

Reponering samtileumindholdmasseret ind icaecum.

Eksplorativlaporatomi

Stortarmsdrejning med- Reponeringinddragende blindtarmen.

Anvendelse Kolik efterefter hjemsendelse hjemsendelse

OKindtil marts 90- kolik-opereret med tarmresektion.L0her d.d. varlde10h i Norge,Dog kolik af og til.

Ny kolik ca. 2 mdr.efter hjemsendelse-aflivet.

Moderat kolik1-2 gange Ar-ligt.

Faldt pluds<j-lig d0d om4 mdr. senere.

Aflivet 14 mdr.efter hjemsen-delse p.g.a. koL

HP Stortarmsileus p.gr.a.sandforstoppelse.

HP Tyndtarme incarceret ihul i colon sinistrumskr0s efter foling.

HP Stortarm dislokeret overnyre-miltligament.

HP Ileum forstoppelse samtdrejning af ileum medsn0refure.

Torsion af flCXurapelvica samt drej-ning omkring kr0srod

Paralytisk ileus medvoldsomme mave-over-fyldning.

Stenose f0r rectum p.g.a. Reponeringdislokeret flexura pelvica.

Stortarm dislokeret over Reponeringnyre-miltligament.

B0rkr.Ening efter 9operation. Dagenefter omentfremfaldgennem sar. Derefteringen komplikationerunder hospi talsophold

Kolik elleve dage 27postoperati vt ellershjemsendt ugen benrerk-ninger.

Darlig arlelystunder hospitals-ophold.

Sarinfektion

Feher, darlig me- 14lyst

Paralytisk ileus 28f0rste dage. Feher

Solgt til Finlandtil ridebrug.

Solgt til ride-hrug 6 mdr. efter

Ridning

OK60 dage efterhjemsendelse

Har det fantastisk(ejer).

D0d 30 dage efterhjemsendelse somf01ge af adh::erencer.

Ridning, solgt

Ejer: Hesten hardet meget fint.

AlderJ.nr. (Ar) K.m Arsag

578.87 HP Stortarmsdrejning.

751.87 10 V Tyndtarmstorsion.

103.88 8 HP Stortarmsdrejning.

383.88 20 HP Incarceret tyndtarm i hu1 i kr0S

545.88 4 HP I1eumforstoppe1se, tyndtarmstorsion.

651. 88 f01 HP Tyndtarms torsion.

692.88

866.88 HP Ileus1umen kollaberet p.g.r. lmnaton itarmVa!g.

HP Kr0safri vning pA overgangen mellemrec tun og colon.

512.89

634.89

831.89

1043.89

1050.89

Reponering Aflivet 34 dage p.o. sek.ventrike1ruptur somf01ge af ac!h<erence og stenose pA duodenum.

Resektion Aflivet 2 dage p.o. Ruptur af tarm ved kr0S-afrivning, peritonitis.

H Gaecuminvagination i colon. Reponering

V Stortarmsdrejning med kraftig 1uftudspiling. Reponering

Aflivet under operation p.g.a. kraftigmisfarvning af tarme.D0d 10 dage p.o. p.g.a. peritonitis/ac!h<erenser

~ ~a~~6pvAgning p.g.a. shock.

det ind iblindtarmen. Oftest er det n0dvendigt at tage tarmeneud gennem saret fur reposition for at t0mme dem for gas ogeventuelt ogsa tarmindhold.

Saret sutureres, og hesten medicineres med tetanusserum,antibiotika og f1unixin meglumin.

Intraven0s vceskebehandling er scerdeles vigtig under opera-tionen og de furste dage efter operationen, indtil hesten cedergodtigen.

Postoperativt gives antibiotika og f1unixin meglumin i mindst8 dage afhcengig afhestens tilstand.

ResultaterDe 37 opererede heste er grupperet i tabe12 og 3.

Tabe12 omfatter 20 heste, som efter afsluttet hospitalsopholder hjemsendt som raske.

For de 20 overlevende heste er der indhentet helbredsoplys-ninger i januar 1991. Oplysningerne har omfattet hestenesnuvcerende anvendelse, om hestene har haft gentagne kolik-tilfcelde, og om hestene har faet brok pa incisionsstedet. De overlevende heste kan grupperes i 13 heste med arsag iblindtarm og/ eller stortarm, 6 heste med arsag i tyndtarm og etful med paralytisk ileus.

At de indhentede oplysninger fremgar, at 11 heste ud at 13heste opereret for stortarmslidelse stadig er i live og bliverbenyttet til deres oprindelige formal- 3 heste er endda videre-

solgt til ridebrug. 2 afhestene har haft tilfcelde afkolik efterhjemsendelsen.

4 af 6 heste opereret for tyndtarmslidelse er stadig i live ogbliver benyttet til deres egentlige formal- avl og vcedde10b. 3 atdisse heste har haft tilfcelde afkolik efter hjemsendelse.

2 af 20 hjemsendte heste har faet brok i bugvceggen pa incisi-onsstedet Selvom disse bugbrok har en ikke ubetydelig st0rrel-se bliver begge heste anvendt til henholdsvis ridebrug ogvcedde10b.

14 af de 20 heste har haft postoperative komplikationer underklinikopholdet Forbigaende feber og darlig cedelyst ide furstedage efter operation er almindeligt 7 heste havde komplikatio-ner med sarheling-sarsekretion, hcevelse i sarrandene, hcevelseunder bugen og i en del tilfcelde heling per secundam afhudsaret Begge heste med udviklet bugbrok havde sarhelings-komplikationer. En af hestene med sarkomplikation er d0d, de0Vrige heste er i fuld anvendelse. 2 heste fik paralytisk ileuspostoperativt, som dog ikke forhindrede fuld helbredelse.

Som det fremgar af tabe12 er 4 af de 20 hjemsendte hested0de efter hjemsendelsen. En hest faldt pludselig d0d om udenforudgaende sygdom, hvilket formodentlig ikke kan relateres tiloperationen. De 0Vrige 3 heste er d0de/ aflivet i forbindelse medkolik, formodentlig pa grund at udviklede adhcerencer efteroperationen. J,nr. 877.89 d0de dog furst 14 maneder efter operati-onen efter at have vceret i orden. J.nr. 433.88 og 1023.89 er begge

heste opereret for tyndtarmslidelse, og begge heste havde alvor-lige postoperative komplikationer.

Tabel3 omfatter 17 heste, som enten er atlivede under opera-tion, dod under opvagrring efter operation eller atlivede/ dode idagene efter operation.

De ikke overlevende heste kan grupperes i 6 heste med arsagi blindtarm og/ eller stortarm og 11 heste med tyndtarmslidelse.• To heste er dode i opvagrringen efter operation pa grund afudviklet shock. Fern heste er atlivede under operationen - enhest med fibms adhcerence mellem to tyndtarmsslynger, en hestmed stortarmsforstoppelse pa grund af fibmse adhcerencer illperitoneum og tre heste med tyndstarmstorsioner med sa kratti-ge og udbredte cirkulationsforstyrrelser i sa stor en del af tynd-tarmen, at tarrnresektion ikke var mulig. To heste udvikledeadhcerencer efter operationen og dode inden hjemsendelse. Enhest med afrivning af kroset ved tilhceftningen pa tarmensserosaflade pa overgangen melem colon descendens og rectumudviklede peritonitis efter operationen og blev atlivet Syv hestemed para1ytisk ileus, kraftigt pavirket almenbefindende og udvik-let shock i dagene efter operation blev atlivet

Diskussion og konklusionSom det fremgar af gennemgangen af de opererede patienter, er16 af 37 heste stadig i live mere end et ar efter hjemsendelse.Desuden fremgar det tydeligt, at heste med tyndtarmslidelse harden darligste prognose, idet kun 4 af 17 heste er i live. Modsat erforholdet ved heste med stortarmslidelse, hvor 11 af 19 heste er ilive.

Arsagerne ill den darlige prognose for heste med tyndtarms-kolik er flere. Pa grund af den konstante sekretion :Eraventrikelog tyndtarm hos hesten sker der en hurtig udspiling af deprcestenotiske tarmafsnit Sarntidig sker der, eksempelvis vedtyndtarmsvolvulus, hurtigt en kraftig indtrcedende kredslobsfor-andring med nedsat eller oplwrt blodforsyning ill det obliterere-de tarmafsnit Denne vcevshypoxi i tarmvceggen bevirker delsoplwrt tarmmotorik, dels gennemvcekst afbakterier ill bughu-len, dels frigorelse af endotoxiner fra dode tarmbakterier samtrnisfarvning af de involverede tarmafsnit

Klinisk har hesten med kirurgisk tyndtarmsileus pludseligtindtrcedende kraftig ill rabiat kolik, oplwrt godningsafgang,svedudbrud og udvikler i lobet af fa timer kredslobsforstyrrelsemed begyndende shocksymptomer. Analgetika (ikke flunixinmeglumin) har ingen eller kun kort effekt Ventrikelskylle-proven vil oftest vcere positiv. -';ed rekta1undersogelse kan udspi-1ede tyndtarmsslynger (»cykelslanger«) palperes. lleurnforstop-pelse, tyndtarmsinvagination eller tyndtarm invagineret i

blindtarmen kan i nogle tilfcelde palperes per rectum tidligt iforlobet, idet der senere oftest kun kan palperes dilaterede tynd-tarmsslynger som tegn pa en ileustilstand.

Palperbare tyndtarmsslynger ved rekta1undersogelse vil incesten aile tilfcelde indikere en kirurgisk kolik. En vigtig omend sjcelden undtagelse er heste med primcer paralytisk ileus.

Forlobet ved tyndtarmskolik er meget voldsomt og hurtigt,hvorfor operation skal ske hurtigt Sam folge af de voldsommecirkulationsforstyrrelser i tarmvceggen udvikler disse heste ofteparalytisk ileus postoperativt, hvilket er medvirkende ill dendarlige prognose.

I modscetning ill tyndtarmskolik har heste med stortarmskoliken rimelig prognose ved operation. Hyppigst er der tale om dislo-kation af stortarmen, ofte med blindtarmen medinddraget Veddisse lejeforandringer sker der en obstruktion af tarmen medileus ill folge (i nogle tilfcelde kun partiel ileus, idet olie kanpassere), samtidig med at tarmvceggens blodforsyning ikkebemres. Dislokatiorierne kan forekomme pa aile afsnit af stortar-men, men hyppigst er colon sinister, flexura sternalis og flexuradiaphragmatica inddraget.

Ved dorsal dislokation illlwjre af colonslyngen bevcegerflexura sternalis og flexura diaphragmatica sig caudalt mellemhojre bugvceg og blindtarmen, samtidig med at flexura pelvicabevceger sig fremad mod diaphragma (figur 18 og 1C). I sjceldnetilfcelde drejer colonslyngen medialt om blindtarmen (figur lD).

Ved dorsal dislokation af colon sinister mod venstre bevcegercolon sinister sig dorsalt mellem venstre bugvceg og rnilten,hvorved colon dislokeres op over rnilten og kommer ill at»hcenge« pa nyre-rniltligamentet (nyre-miltbandshernie) (sefigur2).

Klinisk har hesten moderat kolik, eventuelt ncesten stillekolik, som responderer rnidlertidigt pa analgetika. Forlobet erofte protraheret, eventuelt over flere dage. Tarmmotorikken erkun let nedsat, og en del tor godning kan afga i begyndelsen afforlobet. I sjceldne tilfcelde kan olie passere og afga sammen medgedning. Ringe grad afkredslobsforstyrrelse i form af dehydre-ring og negativ ventrikelskylleprove er andre symptomer, somnormalt ellers ikke tyder pa en ileusillstand. Hesten vedbliverdog at have kolik, og symptomerne pa en kirurgisk kolik for-stcerkes.

Som ved anden kolikdiagnostik er rektalundersngelsen scerde-les vigtig ved stortarmsdislokationer (diagnosis in the dark). Idisse tilfcelde er der flere mulige rekta1fund. Normalt palperesflexura pelvica foran pecten ved den raske hest, men ved disloka-tion kan den ikke palperes foran pecten. Ved nogle dislokationerkan flexura pelvica palperes illlwjre for blindtarmen. Ved dorsal

dislokation at colon sinister til venstre over nyre-miltligamentetkan milten i de fleste tilf<elde palperes fremme i venstre sideforskudt medialt, samtidig med at colon kan fulges til venstre ogdorsalt til nyre-miltbandet (figur 2).

Basis at blindtarmen er ved den raske hest beliggende foranpecten, men ved dislokationer, hvor blindtarmen er medinddra-get, er den ikke palperbar foran pecten. Ved dorsal dislokationmod h0jre og caudalt at stortarmen kan basis atblindtarmenikke palperes, da flexura sternalis og diaphragmatica udfylderb<ekkenindgangen (figur lB).

Ved stor- og blindtarmsdislokationerne bliver stortarmen ogblindtarmen mere eller mindre gasudfyldt, en udfyldning somgradvis tiltager med udspiling at flankerne til fulge. Hestenvedbliver at have kolik, hvilket indikerer en lejeforandring.

Heste med strangulerende colondislokation som fulge at klas-sisk torsion at colonslyngen eller colonslynge og blindtarm har imods<etning til den rene colondislokation meget kraftig kolikmed ringe effekt at analgetika. I disse tilf<elde er hele stortarmenoftest involveret og snoet om sin egen akse. Flankerne er kraftigudspilede. Kreds10bsforstyrrelse med hurtig puIs og shock-symptomer udvikles meget tidligt i for10bet Rektalt palperes enudspilet, dislokeret stortarm og eventuelt store, emme streng-dannelser (edem i kres, som fulge at stase atblodkarrene).Hurtig operation vil v<ere l10dvendig.

Som det fremgar, er det s<erdeles vigtigt for et vellykket kirur-gisk resultat, at operation finder sted hurtigst muligt Hurtighenvisning er is<ervigtig ved heste med tyndtarmslidelse og vedful med kolik.

Den tilkaldte dyrl<ege skal allerede ved furste tilkald til enkolikhest forsege at afgere om patienten er kirurgisk. Hvis pati-enten er kirurgisk, eller mulig kirurgisk, ber henvisning til etdyrehospital med henblik pa operation ske med det samme.

I mange tilf<elde er det ikke muligt at stille en eksakt diagnoseved furste tilkald. Men det er vigtigt at behandle hesten medanalgetika. Vi benytter metamizol, idet dette analgetikurn ogspasmolytikurn har en god virkning pa heste med ikke-kirurgiskkolik. Er hesten kirurgisk, har metamizol kun ringe og megetkortvarig effekt, hvilket i sig selv indikerer en kirurgisk patient

Flunixin Meglumin er et meget kraftigt analgetikum, sommeget ofte hos heste med lejeforandringer vil.·sivesmertefrihedi l<engere tid ved normal dosering og derved maskere eventuellelejeforandringer. Flunixin meglumin har en kraftig analgetiskeffekt samt en kraftig stimulerende effekt pa kreds10bet.

Gives en kolikhest med lejeforandring flunixin meglumin, erhesten ofte rolig i 8-12 timer, hvorefter den igen bliver urolig. Padette tidspunkt vil der som fulge af flunixin meglumins kreds-

10bsstimulerende effekt ikke v<ere tegn pa kreds10bsforstyrrelse(forhejet puIs, svedudbrud, misfarvede slimhinder). Men cirku-lationsforstyrrelserne i de oblitererede tarmafsnit er forv<erret.Ofte tar denne type kolikhest flunixin meglumin en gang til, sme-des at der er gaet et lille d0gn fra koliksymptomerne begyndte,indtil hesten viser klare tegn pa kreds10bsforstyrrelse. Vedoperation findes de cirkulatoriske forandringer i de involveredetarmafsnit langt mere voldsomt forandrede (blasorte tarme medkraftigt edem i kres og tarmv<eg), end hestens tilstand viste furoperationen.

Flunixin meglumins kraftige effekt pa kreds10b og frigjorteendotoksiner har klinisk d<ekket over massive forandringer i deinvolverede tarmafsnit Disse cirkulatoriske forandringer er savoldsomme, at hestens mulighed for at overleve operationen erv<esentlig forringet

Havde hesten rnet metarnizol eller et lignende pr<eparat, istedet for flunixin meglumin, var hesten rolig i 1-2 timer. Genta-gen behandling med metamizol giver ogsa kun kortvarig effektMistanken om en kirurgisk kolik bekr<eftes tidligt i for10bet

Operationen finder sted, fur alvorlige kreds10bsforstyrrelserer udviklet i de involverede tarmafsnit, og inden hesten visershocksymptomer. Prognosen for en vellykket operation erv<esentlig forbedret.

Felgende case er desv<erre meget almindeligt: Hesten harkolik om morgenen og far ved furste beseg flunixin meglumin.Hesten bliver rolig, men kolikuroen begynder igen om eftermid-dagen, og hesten far parry flunixin meglumin. Hesten bliver roligigen. am aftenen er hesten darlig og henvises til dyrehospital tiloperation. Ved ankomsten er hesten driwad at sved, har smudsi-ge slimhinder og forh0jet puIs. Hesten opereres straks, men defremskredne shocksymptomer medfurer, at hesten d0r underopvagning efter operation eller udvikler paralytisk ileus postope-rativt og derfor ma aflives i dagene efter operation.

Konklusivt ma det pointeres, at er kolikhesten derfor eventu-elt kirurgisk, vil medicinering med flunixin meglumin protrahe-re etablering at den definitive kirurgiske diagnose, og dermedul10digt forsinke operationen, hvilket klart forringer patientensprognose. Flunixin meglumin ber derfor ikke anvendes til kolik-heste, hvor operation kan blive aktuel.

Er kolikhesten kirurgisk, men operation ikke aktuel, eksem-pelvis pa grund at hestens v<erdi, er det ikke dyrev<ernsm<essigtkorrekt at anvende flunixin meglumin, da etablering at denkonklusive diagnose forsinkes betydeligt. Er hesten kirurgisk,men ikke opererbar, ber aflivning foretages tidligst muligt ifor10bet og ikke efter 2 dage pa flunixin meglumin (hvilketdesv<erre sker ikke sa sj<eldent) .

Sedativa (Leks. promazinderivater, detomidin) er ligeledesoonskede, pa grund af deres blodtrykssrenkende effekt, som erkontraindiceret ved kredslobsforstyrrelser.

Bughulepunktur pa mulige kirurgiske patienter anvendesikke rutinemressigt pa Ansager Dyrehospital. Det er vor klareerfaring, at heste med abnorm peritonealvreske i farve ellerindhold oftest er uegnede ill operation. Den abnorme peritoneal-vreske er tegn pa sa kraftige kredslobsforandringer af involvere-de tarmafsnit, at patienten udvikler peritonitis og adhrerencerefter operationen, hvilket medfurer at den oftest ma aflives. Vedhyppige rektalundersegelser viI diagnosen kunne stilles, furbughuIepunkturen bliver positiv.

Bughulepunkturen er til gengreld srerdeles vigtig ved mistan-ke om ventrikel- eller tarmruptur, idet foderrester eller f.eks.sand i punktatet straks medfurer aflivning afhesten.

Afslutningsvis ma det pointeres, at de vigtigste forudsretnin-ger for vellykket kolikkirurgi er hurtig indlreggelse pa dyreho-spital afheste med kraftig kolik. Giv analgetika og spasmolytikasarnt tem ventriklen, fur transporten finder sted.

Indgiir operation som eventuel behandlingsmulighed, er detvigtigt ikke at afvente hej puIs, eget kapillrerfyldningstid og posi-tiv bughulepunktur inden hesten indlregges ill operation.

Hjertelig tak til Hoechst Darunark NS, der har bekostet offentliggorel-sen at firfarvetrykket pa side 42.

SummaryEquine colic surgeryColic surgery was performed on 37 horses in 1988-89. 20 horseswere discharged as healthy and 16 of these horses were stillalive and in full work more than 1 year after surgery. 4 of 17horses with small colon ileus are alive, while 11 of 19 horses withlarge colon ileus are alive. One foal with paralytic ileus is stillalive.

Important clinical and diagnostic signs are described anddiscussed. Guidelines for medication of the colic horse are outli-ned. The importance of quick reference to a veterinary hospitalas a must for successful colic surgery is stated.

Vejviser

Den Kgl. Veteri.ruer- ogLandbohojskole

Biilowsvej 13,1870 Frederiksberg CTelefon 35 28 28 28, dagomstil-ling til aile institutterTelefax 35 28 20 79Jernbaneadresse: KllbenhavnsGodsbanegard, Bernstorffsgade50, 1577 Kllbenhavn V

GiftregisterForeningen til Dyrenes Beskyt-telse i DanmarkTelefon 86 46 80 04 (dogn-betjent)

Kvalitetsriidgivningherunder mastitisbeka:mpelse

Danske Mejeriers F<elles-organisationFrederiks AIle 22, 8000 Arhus CAfdelingsleder LaustJepsenLedende mastitisdyrl<egeKarsten AagaardTelefon 86 13 26 11Telefax 86 13 26 93

KVlE[Jbrugets LaboratoriumLadelundvej 85 A, 6650 BrerupLaboratorieleder Johs. JensenTelefon og telefax 75 38 17 55

Statens Veteri.ruere Institutfor Vrrusforskning

lindholm, 4771 KalvehaveTelefon 55 8145 23Kontoret er iibent:8.45-15.30 (lordag lukket)Telegramadresse: Vetvirus,KalvehaveTelex 40306 virus dkTelefax 55 81 17 66

Statens Veteri.ruere Serum-laboratorium

Telefontid: 8.30-16.00(lordag lukket)Bedste tr<effetid for fagligeforesporgsler 12.30-14.00

KobenbavnBiilowsvej 27, 1790 Kllbenhavn VTelefon 31 35 45 44Gennemvalg 31398611Telefax 31 35 37 37

Bestilling af sera og vaccinerTelefon 31398600Telefax 31 35-:>-i'35

TelegramadresseVetserum, KllbenhavnTelex 22904 vetser dkJernbaneadresseKllbenhavns Godsbanegard,Bernstorffsgade 501577 Kllbenhavn V

Ajdeling for patologi ogepidemiologi

Patologi og riidgivningvedrorende sygdomme hossvin, kv<eg, far, ged og hest

Produktion og oms<etningat vacciner, sera ogdiagnostiske reagenser

Ajdelingfor mikrobiologiBakteriologiske undersogelserMykoplasmaundersogelser

Ajdelingfor biokemi og immunologiBiokemiske og toksikologiskeundersogelser

Serodiagnostiske undersogelserincl. eksportundersogelser,aile dyrearter undtagen fisk

ArhusHangevej 2, 8200 Arhus NTelefon 86 16 79 00Telefax 86107464TelegramadresseVetserum, Arhus

Ajdeling for fisk, pelsdyr og vildtFiskesygdomrne

Sygdomrne hos pelsdyr, kaniner,farmede harer og hjorte

Ajdeling for fjerkrcesygdommePatologiske, parasitologiske,bakteriologiske og virologiskeundersogelser at fjerkr<eog fugle, samt riidgivning

BlodpreverStatens Veterin<ere Serwnlabora-torium1790 Kllbenhavn V

VeterinrerdirektoratetRolighedsvej 25,1958 Frederiksberg CTelefon 3135 81 00Telefontid: 8.30-16.00, fredagdog kun till5.oo (lordag lukket)Telefax 35 36 19 12Telex 22473 VEIDIR DKTeletex 2381-1126 26VEIDIRDKDatatransmission 35 36 58 11