Åbningstider - svendborgbibliotek.dk · Mængden af bøger, der udkommer hvert år, er...
-
Upload
nguyenkiet -
Category
Documents
-
view
218 -
download
0
Transcript of Åbningstider - svendborgbibliotek.dk · Mængden af bøger, der udkommer hvert år, er...
Åbningstider: Mandag: 8 - 21
Tirsdag - torsdag: 8 - 19 Fredag: 8 - 17
Lørdag: 10 - 14 Søndag: 10 - 14 (1. okt. - 31. marts.)
Mængden af bøger, der udkommer
hvert år, er uoverskueligt stor, men vi
har læst os igennem en god bid af dem
og plukket nogle af de bedste ud. Det
er ikke nødvendigvis de bøger, som
har fået mest presseomtale, men dem,
som vi synes, du ikke må gå glip af.
Bibliotekar,
Jørn Skou anbefaler:
Jonas Jonasson:
Analfabeten der kunne regne 379 sider
Fra Sydafrika til Sverige, fra apartheid til Mossad, fra dumhed til
genialitet. Det ene absurde optrin afløser det andet i denne
underholdende roman, hvor pigen Nombeko fra Sydafrika fin-
der sammen med Holger fra Sverige, og hvor de sammen skal
forsøge at komme af med en atombombe!
Hassan Preisler:
Brun mands byrde 219 sider
Han hører hjemme over alt, men føler sig ikke hjemme nogen
steder. Han er fyldt med selvtillid, og samtidig meget usikker på
både sig selv og det samfund, han lever i. Velkommen til Has-
san Preislers liv - og indløs en rørende og anderledes udviklings-
historie, hvor det moderne menneske og samfund sættes un-
der lup.
Anne-Cathrine Riebnitzsky:
Forbandede yngel 329 sider
På baggrund af søsterens selvmordsforsøg fortæller soldaten
Lisa om sin barndom. Lisa voksede op på en gård hos sine de-
struktive forældre, en voldelig far og en maniodepressiv mor,
og tre søskende.
Michael Katz Krefeld:
Afsporet 321 sider
Krimi. Politibetjenten Thomas Ravnsholdt er på sygeorlov på
ubestemt tid og godt på vej i hundene, efter hans kæreste
blev fundet dræbt ved et indbrud i deres fælles hjem. Men
en bartender får overtalt Thomas til at lede efter en forsvun-
den prostitueret, der muligvis har været offer for menneske-
handel. Det viser sig dog at være en ganske farlig sag. Krimiserien med: Thomas Ravnsholdt ; 1
Jakob Melander:
Øjesten 334 sider
Der skete noget forfærdeligt for en ung kvinde under anden
verdenskrig, som trækker sit modbydelige spor helt frem til
nutidens København. Her står den erfarne politimand, og
tidligere punker, Lars Winkler både over for en seriemorder,
en serievoldtægtsforbryder og problemer på hjemmefron-
ten. Krimiserien med: Lars Winkler; 1
Henning Mankell:
Hånden 182 sider
Krimi. Da Kurt Wallander kigger på et hus, opdager han et
skelet, der er begravet i haven. Den døde har ligget der
mange år og har tilsyneladende ikke været meldt savnet, så
det bliver vanskeligt for Wallander at opklare, hvad der i sin
tid er sket. Krimiserien med: Kurt Wallander; 11
KOMMENDE BOGCAFÉER på Svendborg Bibliotek
Torsdag d. 27. februar kl. 16-17
Læsernes egen bogcafé
Torsdag 27. marts kl. 16-17 Lige til at spise
Fredag 25. april kl. 18
Litterær middag Kr. 100 inkl. mad
Antonio Pennacchi:
Mussolini- kanalen 446 sider
Slægtskrønike om tre generationer af familien Peruzzi, der
som fattige fæstebønder sammen med tusinder af andre
bliver flyttet til Mussolinis store landindvindingsområde, Agro
Pontini.
Erlend Loe:
Fvonk 211 sider
Lektor Fvonk har været ude i noget snavs og er nu syge-
meldt og deprimeret. Så får han en logerende, som hedder
Jens og er Norges statsminister. Fvonk og Jens har samme
humor og indstilling til mange ting, og for en tid udlever de
deres indre drengerøv.
Bibliotekar,
Anne Servais anbefaler:
99.4
Fredrik Sjöberg:
Fluefælden 218 sider
Den svenske biolog Fredrik Sjöberg skriver om livet på en lille
svenske skærgårdsø, om samlerens psykologi, naturen, rejser,
livets mening og hans syn på verden.
Morten Brask:
En pige og en dreng 218 sider
Han møder Maya på universitet og bliver betaget af hende.
De flytter sammen, og hun overtaler ham til at få børn. Herfra
går alt galt.
Robert Galbraith:
Gøgens kalden 479 sider
Krimi. Den forhutlede privatdetektiv Cormoran Strike ser sam-
men med vikarierende kontordame Robin Ellacott på en sag
om formodet selvmord i Londons bedre kredse. Strike og Ro-
bin viser sig at være et godt makkerpar, der forstår at kom-
me bag facaderne. Robert Galbraith pseudonym for: Joanne K. Rowling
Kristín Marja Baldursdóttir:
Fra hus til hus 305 sider
Den arbejdsløse Kolfinna er efter bruddet med sin kæreste
flyttet hjem til sin mor. For at skaffe penge begynder hun at
gøre rent hos fire mennesker, som på hver deres måde får
stor indflydelse på hende og hendes liv.
Yrsa Sigurðardóttir:
Jeg skal huske dig 363 sider
Tre venner går i gang med at restaurere et gammelt hus i en
øde og forladt by på Vestislands kyst, da uhyggelige ting
begynder at ske i det iskolde miljø. En kold sejltur derfra er en
psykiater i gang med at efterforske et mystisk selvmord, sam-
tidig med at hans liv stadig påvirkes dybt af hans søns forsvin-
den 3 år før. De to handlinger krydses.
Lisa Genova:
Livet efter dig 348 sider
Beth smider sin utro mand ud og kæmper for et nyt liv for sig
selv og sine døtre. Olivia er blevet separeret, efter hendes
lille autistiske søn er død. De bor begge på øen Nantucket,
og mødet med hinanden giver dem begge livsmodet tilba-
ge.
Lene Kaaberbøl:
Det levende kød 308 sider
Krimiserien med: Madeleine Karno; 2
Krimi. Madeleine Karno og hendes far, politilægen, bliver sat
på en sag om et uhyggeligt fund af en myrdet prostitueret i
Frankrig i 1894. Samtidig kæmper Madeleine for at blive op-
taget på universitetet, og hendes forlovede er ikke helt den,
hun troede .
Jan Kjærstad:
Normans område 332 sider
John Richard Norman er en succesfuld forlagsredaktør
med et unikt øje for de bøger, der vil sælge. Men da han
mister evnen til at læse, flygter han fra Oslo og søger til en
fjerntliggende pynt. Så dukker en fremmed kvinde op, og
alting forandres.
Erling Jepsen:
Den sønderjyske farm 271 sider
Ved foden af Gramby Bakke i Sønderjylland i 1960'erne
slår den 12-årige Allan sig på kaninavl, altimens det grote-
ske og sorte udfolder sig omkring ham. Både i hans dys-
funktionelle familie og i lilleput-samfundet, der rystes ved
ankomsten af en neger.
Maren Uthaug:
Og sådan blev 205 sider
En ung pige tvinges væk fra sin samiske verden og skal nu
vokse op i Sønderjylland. Hele livet føler hun sig fremmed-
gjort og tager derfor som voksen tilbage til barndommens
land for at finde familie.
Ulla-Lena Lundberg:
Is
En ung præst og hans lille familie kommer i 1946 til den
yderste skærgård i Ålandsøerne, hvor han har fået embe-
de. De lever i ægteskabelige lykke, men så brister isen, og
alt er pludselig ulykke.
Grégoire Delacourt:
Ønskelisten 206 sider
Jocelyne Guerbette levet et såkaldt almindeligt liv i en min-
dre fransk provinsby, sammen med ægtemanden Jocelyn.
Jocelyne har en lille sybutik og blogger om syning, men
drømmer om noget mere. En dag vinder hun 18 millioner Eu-
ro i Lotto og livet tager en overraskende drejning.
Hanne Richard Bech:
Familien Kammer 485 sider
Dea og Bent Kammers guldbryllup nærmer sig, og især Dea
går meget op i, at det bliver perfekt. Men hun har ikke styr
på alt, især er hun bekymret for, om den yngste datter vil
dukke op.
Bibliotekar,
Tina Mortensen anbefaler:
Gaute Heivoll:
Kongens hjerte 206 sider
En intens skildring af det kærlige forhold mellem en far og
hans datter, som i 1775 bliver bragt med skib fra Norge til Kø-
benhavn i forbindelse med bekæmpelsen af en epidemi af
den sjældne 'radesyge', som hærgede områder i Norge i
den periode.
Per Petterson:
Jeg nægter 287 sider
Tommy bliver banket sønder og sammen af sin far og er bed-
ste venner med Jim. Venskabet glider ud, og deres liv går i
hver sin retning. 35 år senere mødes de tilfældigt igen.
Bibliotekar,
Jess Dalsgaard anbefaler:
Fredrik Backman:
En mand der hedder Ove 357 sider
Ove, en gnaven og regelfikseret gammel mand, har gjort
det til sin opgave at kontrollere alt og alle i boligforeningen.
Men bag Oves bitre fremtoning gemmer der sig en sørgmo-
dig historie, og efter tabet af sin kone har Ove på forskellig
spidsfindig vis forsøgt selvmord. Men en larmende iransk kvin-
de rusker op i Oves rutiner og tristesse.
Philip Roth:
Nemesis 233 sider
Bucky er vagt på en legeplads i Newark under en polioepi-
demi. Da stadig flere børn dør tager han et job andetsteds.
Polioen bryder også ud her, men er det hans skyld?
Hernán Rivera Letelier:
Pigen der fortalte film 102 sider
Da den 10-årige María Margarita fra den fattige chilenske
mineby viser sig at have et stort talent for at genfortælle bio-
graffilm, øjner hendes familie en chance for at tjene lidt eks-
tra penge. Men nogle kunder ønsker mere end filmfortæl-
ling.
Monika Peetz:
Tirsdagsfruerne 334 sider
Fem kvinder er gennem 15 år mødtes første tirsdag i hver
måned på en fransk restaurant i Køln. Da de begiver sig ud
på en pilgrimstur til Lourdes, modnes deres venskab, og kvin-
derne gennemgår en personlig udvikling.
Annette Lindegaard:
Lobotomisten 261 sider
Psykiateren dr. Gottlieb forelsker sig i en patient, Paula Mei-
senberg, der tror, at hun er den historiske person Beatriz de
Bobadilla. Sammen med sin kone, Paulas beskytter og en
ung læge tilbringer han en fatal uge i en villa i Portofino.
Jan Guillou:
Det store århundrede 1-3:
Fællesnote:
De tre første bind i Jan Guillous stort anlagte 10-binds serie
om Det store århundrede – 1900-tallet. Romanerne følger tre
norske brødre, fattige og faderløse, med en forventet frem-
tid som fiskere, men så velbegavede, at gode kræfter væl-
ger at investere i dem og give dem en ingeniøruddannelse
ved akademiet i Dresden.
Brobyggerne 547 sider
Brødrene Lauritz, Sverre og Oscar fra Bergen er store tekniske
begavelser, der i 1901 som nyuddannede ingeniører og ver-
densmænd er fulde af tro på fremtiden og på teknikkens
landvindinger. Men kærligheden spiller dem et puds, og før-
ste verdenskrig vender op og ned på alting.
Dandy 356 sider
Som nyuddannet ingeniør tager Sverre i 1901 med sin store
kærlighed Albert til England. Albert er jarl af et større herre-
sæde, og lever Sverre og Albert som par indadtil, så må fa-
caden holdes udadtil. Så kommer første verdenskrig og med
den ødelæggelse af deres liv.
Mellem rødt og sort 374 sider
1. verdenskrig er slut, og Lauritz, Oscar og Sverre er godt i
gang med at opbygge et stort byggeforetagende. Men Hit-
lers magtovertagelse kommer i vejen.
Bibliotekar,
Kirsten Kaas anbefaler:
Hallgrimur Helgason:
Kvinden ved 1000 grader 465 sider
Islandske Herbjörg på 80 år bor i en ombygget garage
med KOL, daglig hjemmehjælp, internet og en gammel
håndgranat. Nu gider hun ikke mere og har bestilt tid på
krematoriet. I glimt fortæller hun sin livshistorie, som har
ført hende vidt omkring i verdenshistorien.
Einar Mar Gudmunsson:
Islandske konger 270 sider
Knudsen-slægten stammer fra den lille fiskerby Tangavik
på Island. Med udgangspunkt i Arnfinn Knudsen tager
jeg-fortælleren os med på en rejse gennem tre generati-
oner, hvor vi møder fiskere, drukkenbolte, genier, tyve,
kærlighed, svigt, krise og venskab.
Ane Riel:
Slagteren I Liseleje 255 sider
Da den aldrende Judith inviterer Liselejes tre lokale alko-
holikere hjem til fin middag, er det med stor forundring, at
de takker ja. Judith bliver et dejligt bekendtskab for de tre
forhutlede mænd, men Judith har sin helt egen manipu-
lerende og grusomme plan med dem.