Aarsberetning 2009

12
unghorsens.dk Horsens Ungdomsskole ÅRSBERETNING 2009

description

Horsens Ungdomsskoles årsberetning for 2009

Transcript of Aarsberetning 2009

unghorsens.dk

Horsens Ungdomsskole

ÅRSBERETNING 2009

Årsberetning 2009 for Horsens Ungdomsskole

Fritid / Undervisning / Oplevelser / AktiviteterNår vi ser tilbage på 2009 i Ungdomsskolen, så ser vi et turbulent år med mange udfordringer – og det er kun lykkedes takket være ihærdige, dygtige og loyale medarbejdere. Ungdomsskolen har igen i år haft mange brugere – over 2.500 cpr.-unge har deltaget i undervisning, klubvirksomhed, aktiviteter, studierejser eller projekter. Det betyder over 8.500 deltagerunge – og de har mødt over 150 deltidsansatte undervisere / klubmedarbejdere.

UndervisningUngdomsskolen tager hvert år nye emner op – og i alt udbyder vi over 200 undervisningsfag, aktiviteter/projekter. De unge tager godt imod Ungdomsskolens tilbud – vi oplever flere og flere unge – på 5 år er elevtallet øget fra 1100-1200 til over 2500 – og det er en stigende

udfordring i en tid med en mere og mere begræn-set økonomi, blandt andet må vi konstatere, at vores økonomiske ramme i samme tidsrum er blevet besparet med knap en million kroner.For første gang har vi i efteråret måtte begrænse aktiviteter og undervisning og sige nej til til-meldte unge.Det stiller store krav til Ungdomsskolen om prioritering og øget brugerinddragelse, så vores aktiviteter kommer så mange unge til gode som muligt.

Nye KlubberAllerede i februar åbnede vi klubben i Østbirk efter et fint samarbejde med skolen. Torben Jakobsen blev ansat som afdelingsleder og får

Unge i Brædstrup-klubben

Et stærkt team - Anne, Jacob og Torben fra klubben i Østbirk

god hjælp af Anne Jensen og Jacob Askhøj.

I januar lukkede vi efter en besparelse afdelingen på Langmarkskolen. Kort tid efter blev vi spurgt om vi kunne lave et klubtilbud på Hybenvej, da Fristedet opsagde sin overenskomst med Horsens Kommune.I løbet af sommeren fik flittige medarbejdere renoveret lokalerne, så vi sidst i august kunne indvie klubben sammen med formanden for ungdomsskolebesty-relsen, Lone Ørsted.Helle Fredsbo har som afdelingsleder samlet et stærkt hold, der møder de unge fra Sundparken med både anerkendelse og voksenrammer.

I Brædstrup gik medarbejdere og klubbens unge i foråret på med krum hals for at sætte de nye lokaler i Skolegade i stand. Alt stod klart, så Lone Ørsted sammen med afdelingsleder Flem-ming Bækgaard kunne klippe den røde snor over i august.

Vi har således i 2009 åbnet tre klubber i nye ram-mer – og Ungdomsskolen er stor tak skyldig til alle engagerede medarbejdere.

StudietureStudieture – rigtig mange unge får oplevelser for livet, når de deltager i stu-dieturene. De unge mødes flere gange – de planlægger og udvælger mål – og

til sidst inddrages forældrene, både før og efter turen. Ungdomsskolen har i år været i blandt andet Paris, New York, Norge og Edinburgh.

Store arrangementerUngdomsskolen har afholdt 5 store kulturelle arrangementer med deltagelse af unge fra hele Horsens Kommune. I Håndværkerforeningen blev Ungdoms-

Lone Ørsted og Flemming Bækgaard, afd. leder i Brædstrup

Ungdomsskolens elever foran Det Hvide Hus

skolens store Forårsshow afholdt i marts, hvor unge og medarbejdere fra alle afdelinger viste, hvad de kunne, både på scene og i udstillinger. Horsens ny Teater var rammen for Boogie Down Horsens i januar og DM i Break i oktober – begge gange med fyldte tilskuerrækker. I maj var der Ung Rock i Lunden, hvor

mange unge fik vist deres evner på scenen, og i september strømmede de unge til opstartsfe-sten RockStar Party på Den grå Fabrik.

Der er desuden afholdt spændende foredrag med bl.a. Chris MacDonald på BCH og besøg fra Statsfængselet Møgelkær på Egebjergskolen.

Ud over de kulturelle arrangementer har der bl.a. været afholdt store week-end-LAN-parties, hvor de unge medbringer computer og sovepose. Danse-holdene har lavet mange spændende opvisninger rundt omkring i byen. I Egebjerghallen har alle afdelinger dystet om årets fodboldpokal og på strøget i Horsens, er der afholdt StreetCup i samarbejde med Sportscollege Horsens. Ungdomsskolen og Børn og Ungebyrådet har i samarbejde gennemført bl.a. dramaworkshop, sportsarrangementer mm.

OCNI undervisningen har vi arbejdet videre med OCN – hvilket betyder, at der sættes ud-viklingsmål og kompetencemål op for under-visningen – og til sidst får eleverne beviser for deres nye færdigheder – de unge vil gerne have dokumentation for det, de har lært.

SSP og Street TeamI SSP-området har vi i 2009 ansat to nye medarbejdere, Christian Højholdt og Lene Maagaard. De er hurtigt kommet ind i arbejdet, og de er meget efterspurgt på skolerne til elev- og forældrearrangementer. Inden for området har vi sagt farvel til SSP-koordi-nator P.E. Holm i Brædstrup, efter mange års ihærdig og engageret indsats for de svage unge i området.

BeatBox fra DM i Breake

Interiør fra klubben i Østbirk

På det organisatoriske område afventer vi stadig en accept af en ny model for det koordinerende arbejde i SSP, så vi kan tilpasse den kommunale del af SSP til den politireform, der blev gennemført for et par år siden.

Udfordringen for alle i det forebyggende arbejde har igen i år været mange unges ukritiske brug af stoffer, ikke mindst piller af enhver art. I SSP arbejder

vi meget på en mere tværfaglig og tværsektoriel indsats i B&U – lige-som vi til stadighed appellerer til ansvarlighed hos unge og deres forældre.

Sidst på året blev vi vidne til et pludseligt og markant øget forbrug af piller, især blandt unge, som i forvejen var kendt for deres græn-

seoverskridende adfærd. De unges ukritiske indtag af piller under fællesbe-tegnelsen ’krydser’ resulterede i november i flere indlæggelser på Horsens Sygehus, hvor man skønnede, at de unge havde været i stor fare. Endnu en gang opfordrede SSP-koordinatoren i pressen voksne og især forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd.

Inden for hele Politikredsen har SSP koordinatorerne udarbejdet en spørge-skemaundersøgelse om unges livsvilkår, ikke mindst for at belyse en række holdninger til risikoadfærd. Undersøgelsen blev designet således, at der kunne arbejdes på tværs med svarene, så der senere kan uddrages forskellige kombinationer af de unges svar. Alle 7., 8. og 9. klasser i Horsens Kommune har besva-ret spørgsmålene via Internet-tet, og der venter her i 2010 en spændende analyse af de mange svar.

SSP afviklede på Lokalrådsplan en spændende konference om

Unge piger fra klubben på Hybenvej

Flash-mob på Søndergade

integration, som blev afviklet på Søndermarksskolen i november med bl.a. Omar Marzouk som indlægsholder.Arbejdet fra de mange grupper bliver videreført i et Integrationsprojekt, som Ungdomsskolen har søgt og fået støtte til fra bl.a. Egmontfonden og Integrati-onsministeriet.

SSP driver i samarbejde med Ungevejledningen caféen ’Time Out’ i Smedegade 12. Caféen fik en opfriskning i starten af året, og flere gange om ugen tager vores medarbejdere imod unge og for-ældre, der kommer for at søge råd. I løbet af 2009 blev samarbejdet udvidet med ’Natteravnene’, som manglede et udgangspunkt for deres ture ud i byen. De bruger nu også lokalerne i weeken-derne som base for deres opsøgende arbejde i Horsens midtby.

SSP har også været behjælpelig med at oprette en lokal afdeling af Natterav-nene i Gedved, hvor bekymrede forældre fandt sammen i fælles initiativ for at støtte deres lokale unge i aften- og nattetimerne.

HeltidsundervisningenHeltidsundervisningen er Horsens Kommunes tilbud til de unge, som af den ene eller den anden grund ikke kan fuldføre deres grundskole gennem Folke-skolen. I stedet bliver de visiteret til undervisning i Ungdomsskolens Heltids-

undervisning, og hvert år går 60-70 unge gennem vores tilbud. Af disse afslutter ca. 20-25 unge deres 9. klasse med afgangsprøver i dansk, matematik eller engelsk. Målet med Heltidsundervisningen er således, at så mange unge som muligt får forbedret deres faglige stand-punkt så meget, at de kan afslutte med prøverne i dansk, matematik og

Unge fra Hybenvej

Translokation i Ungdomsskolen

engelsk. Desuden har mange af de unge store personlige og sociale problem-stillinger at slås med, og her er det vores mål, at de unge gennem undervisnin-gen gennemgår en sådan udvikling, at de bliver stærkere psykisk, at de lærer at styre deres temperament og at de lærer at tackle sociale udfordringer mere hensigtsmæssigt.

Heldigvis lykkes det for mange unge – de kommer ud med en afgangsprøve i hånden og mod på at komme videre i uddannelsessystemet. Her venter nye udfordringer - men vi følger vores unge på vej sammen med UU og ungdomsuddannelserne. Og det er altid en god dag, når de unge kommer forbi Ungdomsskolen og viser deres hue eller uddannelsesbevis frem.

Heltidsundervisningen blev i 2009 reorganiseret med vægt på den boglige undervisning på Ormhøjgårdvej. Desuden har Ungdomsskolen prioriteret læseundervisningen, således at vores lærere og elever bliver støttet af vores læsevejleder, som tester og udarbejder programmer for undervisningen. Vores test af eleverne viser desværre, at deres standpunkt er så langt tilbage i for-hold til alderen, at der må arbejdes særdeles målrettet og hårdt for at komme op i nærheden af et alderssvarende standpunkt. Vi er den sidste tankstation inden grænsen ...

Ligeledes har vi lagt vægt på den digitale støtte – vi arbejder målrettet med IT og specielle programmer til læsesvage elever. Samtidig har vi udbygget vores værksted i Gedved med den særlige OCN-certificering, så elever på værkste-det får beviser for deres erhvervede kompetencer i træbearbejdning, metal og auto.Vores Videnscenter for AKT har arbejdet på flere fronter, dels den udadvendte med støtte og vej-ledning til folkeskolens ældste klasser, dels med

Unge i klubben på Hybenvej

Indvielse af klubben i Brædstrup

at udarbejde særlige kognitive kurser for grupper af elever med vanskelighe-der i skolen. Dette program kalder vi In Put, og i forbindelse med Pigeprojek-tet har vi også lanceret det i ung-domsuddannelserne, i første omgang på HBC (Horsens Handelsskole), hvor en gruppe piger fra HG deltog med stort udbytte.

I 2009 var Ungdomsskolen vært for det kollegiale samarbejde med andre specialskoler i Horsens Kommune. Ved et aftenarrangement for samt-lige lærere fra Lundagerskolen, Cen-terklasserne, Bakkeskolen og Ungdomsskolen blev de enkelte skolers virkefelt gennemgået, og der blev drøftet forskellige udviklingsmønstre i arbejdsgrup-perne.

I Heltidsundervisningen samarbejder vi med to opholdssteder, Aktiv Ungdoms Udvikling i Haldrup, hvorfra der dagligt kommer unge til undervisning, og opholdsstedet Krondal, hvor de unge kommer efter aftale nogle eftermiddage

om ugen, og de afslutter undervisningen med at gå til Folkeskolens Afgangsprøve sammen med vores øvrige elever.

AktiveringsprojektI samarbejde med Jobcentret tilbyder Ungdomsskolen et aktiveringsforløb med unge 18 – 25 årige fra matchgruppe 4 og 5. De unge modtager vejledning og rådgivning, og gennem forløbet udvikler de unge sig, så de bliver i stand til at

fortsætte med uddannelse eller job. I efteråret blev samarbejdet udvidet med inddragelse af oplysningsforbundet AOF, således at de unge kan få undervis-ning i fagene dansk og matematik. På den måde bliver de afklaret, de får sup-pleret deres ofte mangelfulde faglige kompetencer, og vi forventer at de unge afslutter med Voksenprøven, der svarer til Folkeskolens Afgangsprøve. Vores

Ungrock 2009

Den store scene i regnvejr - Ungrock 2009

aktiveringsindsats skal ses i det samlede billede for at få ’Alle unge i Gang’, som er byrådets særlige indsats rettet mod de unge, der ikke får en ungdoms-uddannelse.

UdviklingsprojekterGennem ansøgninger til forskellige mi-nisterielle puljer og private fonde søger Ungdomsskolen at skaffe midler til me-todeudvikling og til at søge nye veje med tilbud til målgrupper, der ikke normalt er inden for Ungdomsskolens rammer eller økonomiske muligheder. Det giver os gode muligheder for at gå nye veje, såvel metodisk som indholdsmæssigt.

I foråret 2009 modtog vi besked om, at Ungdomsskolen ville blive modtager af HN Prisen – det er familien Hede Nielsens årlige store pris på kr. 500.000.Prisen blev overrakt ved fondens møde i august 2009, hvor borgmester Jan Trøjborg motiverede prisen – og projektet ’Nu er det jeres tur’. I dette projekt har vi beskrevet en række indsatser mod forskellige grupper af unge piger, som har brug for særlig støtte.Projektet løber over 2 år frem til udgangen af 2010, og foreløbig har der været afviklet forløb på BCH, rettet mod piger, der var truet af frafald fra HG uddan-nelsen. Desuden har vi udviklet en særlig Forældre Café med tilbud til unge piger og deres forældre, ligesom vores.

Vi er stor tak skyldig til familien Hede Nielsen for deres store dona-tion, og vi fortsætter arbejdet med pigegrupperne i det nye år.

Ligeledes i 2009 fik vi positiv be-sked fra såvel Integrationsministe-riet og Egmont Fonden. Samlet fik Ungdomsskolen en bevilling på godt kr. 1,2 millioner til et holdningsbe-

Basim havde fast greb i publikum - Ungrock 2009

Alle danserne i Grease Monkeys foran HNT

arbejdende projekt, rettet mod fordomme omkring integration. Vi har givet projektet titlen Forskel-Lighed, og bl.a. ved hjælp af nye medier vil vi forsøge at sætte spørgsmål ved de indgroede forestillinger og fordomme, der hersker hos begge parter, når det kommer til jobsøgning, uddannelse og færden i sam-fundet i almindelighed.

Ligeledes gik vi ind i et spændende pro-jekt, som oprindelig blev bragt på bane af erhvervsfolk og Sportssammenslutningen i Horsens. Tanken er, at give et kombineret tilbud om fritidsjob, lektiehjælp og idræt til de unge, som har brug for støtte til at kom-me videre. For at få projektet på skinner har vi i fællesskab søgt midler i forskellige ministerielle puljer, hvorfra der afventes svar.

KompetenceudviklingDet er hele tiden Ungdomsskolens politik at have så dygtige medarbejdere som muligt. Vi opfordrer alle medarbejdere til at tage kurser, og i 2009 har flere administrative medarbejdere fuldført deres Kommunomuddannelse med fine resultater. Også på lærerfronten er der søgning for at videreuddanne sig, bl.a. vil en af lærerne færdiggøre sin læsevejlederuddannelse.

To gange i 2009 havde vi i samarbejde med 10. klassecentret besøg af psyko-logen Steen Hilling, som underviste lærerne fra de to skoler i PAS-screening.

Her lærte lærerne at afdække eleverne og samtidig udarbejde metodiske og pædagogiske læringsforløb. Begge skoler er nu i stand til at tilbyde PAS-testning af eleverne.

Street Team har uddannet sig inden for konfliktløsning og mægling – og i samarbejde med Ungdomsringen og LU gennemførte vi i efteråret en kursus-række for vores medarbejdere i fritids-

Hip hop dance party

Østbirk klubben

undervisningen og i klubberne.

Fritidstilbud til unge handicap-pedeI november opstod der et akut behov for at oprette et kom-munalt tilbud til unge handicap-pede fra STU (3-årig uddannelse for unge, der ikke med støtte kan gennemføre en ungdoms-uddannelse). Ungdomsskolen har oprettet et fritidstilbud i

lokalerne i Vestbyens Beboerhus. Der er ansat to pædagoger til at varetage opgaven med de unge. Opgaven løses i samarbejde med Familieafdelingen og ASV, Akademiet for Specialundervisning for Voksne.

2009 – hvordan var det?Når vi ser tilbage på året glæder vi os over stor aktivitet over hele linjen. Vi er glade for at være tilbage i Østbyen med et klubtilbud, og vi er glade for, at så mange unge i kommunen bruger Ungdomsskolen, både i fritiden og til dagsko-leundervisning. Vi føler, at vi udfylder en vigtig og nyttig plads i det samlede udbud i Børn og Unge, ikke mindst fordi vi rummer en stor og varieret mængde af aktiviteter og tilbud. Vi er omstillingsparate – og vi er hurtige til at opfange nye ønsker og behov hos både de unge og vores samarbejdspartnere.Vi har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores besty-relse, som med Kommunalvalget takkede af i sin nuværende sam-mensætning – og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med en ny bestyrelse i 2010.

Venlig hilsen

Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør

Fra Forårsshowet - Cheerleaders underholder

Indvielse af hestene v. Den Grå Fabrik

På gensyn i Horsens Ungdomsskole

i 2010!

Vinderen ved DM i Breake 2009 med checken på kr. 10.000