Aalborg Stiftsavis

Aalborg Stiftsavis21. ÅRGANG | NR. 2 - 2016

Du bestemmer, hvad din kirke kan

SIDE 4-5

Sammen om en levende gudstjeneste

SIDE 11

Emmelie de Forest satte gang i folkefestSIDE 6-7

2 Aalborg Stiftsavis | Nr. 2 - 2016

NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT

FRATRÅDT

14 04 2016: Kathrine K.P. Mikaelsen, Bindslev-Sørig

30 04 2016 Asger Steen Mørk, Sulsted

30 04 2016: Paul Marinus Thygesen, Sankt Markus

30 04 2016: Sanne Birkely Sørensen, Skørping-Fræer

30 04 2016: Inger Due Borré, Nørre Tranders

31 05 2016: Margit N. Lauridsen, Skibsted-Lyngby-Terndrup

31 05 2016: Iben Kjær Aldal, Tårs-Ugilt

31 05 2016: Erik Bang, Vive-Hadsund

30 11 2016: Michael Schwensen, Tversted-Uggerby

NYANSATTE

15 04 2016: Kathrine K.P. Mikaelsen, Sankt Catharinæ

01 05 2016: Inger Due Borré, Frederikshavn

01 05 2016: Niels Ulrik Grymer, Sulsted

15 05 2016: Sanne Birkely Sørensen, Skørping-Fræer

01 06 2016: Judith Legarth, Skelund, Visborg og Als-Ø. Hurup

01 06 2016: Iben Kjær Aldal, Sindal-Astrup

01 06 2016: Lene Ladefoged Fischer, Skagen

01 06 2016: Rikke Visby Wickberg, Kgs.Tisted-Binderup-Durup

01 06 2016: Anna M.Ø. Saxild, Løkken Storpastorat

01 06 2016: Gudrun Kirstine Kurtz Nielsen, Øsløs-Vesløs-Arup

+

hed. Men indtil videre er det mere til den ufrivillige morskab, det bidrager. Kundskabsniveauet er kolossalt ringe.

Det er mit begrundede indtryk, at nutidens ateister er meget følsomme. Måske ligefrem over-følsomme? Og på dén facon er de på mange måder mere fromme og optaget af Gud, end eksem-pelvis jeg selv er.

Ok, som præst er jeg ’professio-nelt’ optaget af Gud og bruger derfor hans navn hver dag. Men som troende og privatpraktise-rende kristen rummer Gud lige så meget den for så vidt stilfærdige og solide grund, hvortil jeg sætter mit lid. Hver dag, hver time, hvert minut og sekund. Uden egentlig at tænke over det. For livet og fælleskabet med andre stiller både mig og andre kristne mas-ser af dagligdags opgaver, som ikke kan vente på, jeg får tænkt tanken om Gud til ende …

Også hvad Gud angår, er vores kirkes reformator, Martin Luther, meget nøgtern og erfaringsori-enteret. I Den store Katekismus fra 1529 kommer han på sin sædvanlige enkle og for så vidt

uimponerede måde med føl-gende korte defi nition på Gud: ”At have en gud er at have noget, som man af hjertet sætter hele sin lid til.” Det kan være så mange ting. Og vi mennesker har det med at gøre alt muligt, som kortvarigt pirrer vores forfængelighed, magtbegær og tryghedsbehov, til vores gud.

Tror man eksempelvis på penge, skønhed og en veltrim-met krop, mister man sin gud, når man pludselig mister dem. Derfor bør man som menne-ske af og til tænke efter, hvilke ting eller forhold man ophøjer på betydnings niveau med gud. Uanset om man vil kalde sig en troende eller ej.Din tro gør din Gud!

Som kristen kirke bør vi som Martin Luther samvittigheds-fuldt og frimodigt tage diskus-sionen med ateister, agnostikere, muslimer og mange andre men-nesker om, hvad Gud egentlig

Ateisterne rører på sig. Og er meget højrøstede.

Indtil videre begrænser deres ambition sig til at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Og til det formål bruger de mange an-noncekroner, som man berettiget må spørge, hvor kommer fra?SAXO-bank? Radikal Ungdom? Who knows?

At ateisterne har sat en komiker, Anders Stjernholm, i spidsen for deres lille konventikel af fromme gudsbenægtere, kunne umiddel-bart være en såvel formildende som formidlende omstændig-

Din tro gør din GudTEKS T: HENRIK BANG-MØLLER, SOGNEPRÆST, SKAGENFOTO: PRIVATFOTO

betyder? Bredere oversat fra Martin Luthers defi nition bliver det lige så meget til en samtale

om, hvad det er, der giver vo-res liv mening?

Gud betyder slet og ret me-ning. Ikke en mening på linje med politik, vegetarkost eller moderne arkitektur. Men

meningen – med vores liv. Både alene og ikke mindst i skæbne-fællesskab med andre.

Og i den kristne kirke har vi en meget klar opgave. For vi defi -nerer eller kvalifi cerer ikke Gud med en masse lærde, videnska-belige foredrag eller afhandlin-ger. Tro er nemlig ikke videnskab. Nærmere lidenskab. Men vi for-tæller, hvem og hvad Gud er, når vi i ét væk beretter, fortæller og med Den hellige Ånd levendegør historien om Jesus fra Nazareth.

I hans liv og skæbne løftes sløret for, hvem den treenige Gud er.

ORD TIL EFTERTANKE

Gud betyder slet og ret mening. Ikke en

mening på linje med politik, vegetarkost eller

moderne arkitektur. Men meningen

– med vores liv.”

Privat

3Nr. 2 - 2016 | Aalborg Stiftsavis

God vejledning hos Grøn KirkeFor at blive Grøn Kirke skal man gennemgå en tjekliste. Minimum 25 ud af 48 anførte punkter skal være opfyldt. Og her var Skelund Kirke fra start overraskende godt med.

”Vi har prioriteret grønne løsnin-ger i vores kirke gennem længere

tid, så vi var tæt på målet al-lerede fra starten, og det tror jeg faktisk mange vil opleve, når først de går i gang,”

vurderer Jan Thøgersen.

Der fi ndes tjekliste og masser af inspiration på www.groenkirke.dk, som gør det nemt at komme i gang.

Hviler ikke på laurbærrene Skelund Kirke fi k i efteråret sat nye forsatsvinduer i, hvilket står som en af de tungere poster i budgettet. Men over tid bliver

det en gevinst, påpeger forman-den. Også graverens sortering og bortskaffelse af affald er blevet gennemgået, fremhæver han.

Som en del af Grøn Kirke samar-bejdet har Skelund Kirke forpligtet sig på at nedsætte et grønt udvalg.

”Ved seneste møde gennemgik vi tjeklisten og kunne afkrydse 30 punkter, men det får os ikke til at hvile på laurbærrene,” pointe-rer Jan Thøgersen.

”Der er hele tiden noget vi kan gøre bedre, og graverens brug af Roundup uden for kirkegården er et område, vi fortsat er opmærk-somme på. Vi skal simpelthen have fundet et alternativ, der er bedre for miljøet.”

Samarbejde er altafgørende Jan Thøgersen understreger, at den opnåede grønne profi l er resultatet af et godt samarbejde menighedsråd og ansatte imel-lem.

”Hvis ikke graveren er åben for at tænke grønt eller præsten afviser at være med, så kan man

I Skelund Kirke har menigheds-råd og ansatte arbejdet med mil-jø- og energiforbedringer i fl ere år, men først i 2015 blev menig-hedsrådsformand Jan Thøgersen opmærksom på den landsdæk-kende Grøn Kirke ordning, som kirken er blevet en del af i første kvartal i år.

”Jeg er per-sonligt meget optaget af de globale klimaudfor-dringer, så da jeg modtog en opfordring fra stiftet om at øge kirkens fokus på mil-jøet, fi k jeg straks engageret me-nighedsråd og ansatte,” fortæller menighedsrådsformanden.

Jan Thøgersen mener, det er na-turligt, at kirken tager et initiativ for bevarelsen af Guds skaber-værk. Han påpeger i øvrigt, at der ud over den etiske dimen-sion også er økonomiske fordele ved at minimere kirkens forbrug og miljøbelastning.

godt glemme alt om at blive Grøn Kirke. Skelund Kirke er kun blevet grøn, fordi vi stod sam-men om det.”

I 2013 indgik Aalborg Stift et tre-årigt samarbejde med Grøn kirke med henblik på at få stiftets kir-ker til at tænke grønnere. I dag er der 14 grønne kirker i Aalborg Stift, og på landsplan arbejder 163 kirker dagligt med at gøre hverdagen i kirken mere klima- og miljøvenlig.

Om Grøn Kirke Grøn Kirke er et netværk af kirker, der indarbejder miljø- og klimahensyn i deres hverdag som kirke. De arbejder ud fra en tjekliste med kategorier som kirkens liv, information og under-visning, indkøb og kirkens jord, energiforbrug, affaldshåndtering og transport. Bag Grøn Kirke står Grøn Kirke-Gruppen i Danske Kirkers Råd. Læs mere på www.gronkirke.dk

Grønne kirker i Aalborg Stift: Abildgaard KirkeAjstrup KirkeBangsbostrand KirkeBrønderslev KirkeGjøl KirkeHammer KirkeHjallerup KirkeHorsens KirkeMetodistkirken i StrandbySkelund KirkeSulsted KirkeVadum KirkeVedsted KirkeVodskov Kirke

Vi har prioriteret grønne løsninger i vores kirke gennem

længere tid, så vi var tæt på målet allerede fra starten, og det tror

jeg faktisk mange vil opleve, når først de går i gang.”

Nu er der 14 grønne kirker i Aalborg Stift

TEKS T: KAMILLA BØGELUND HANSENFOTO: NIELS CLEMMENSEN

Skelund Kirke nord for Hadsund er også blevet en del af det landsdækkende samarbejde Grøn Kirke.

Anne Marie Johansen og salmeskabet.

Således lyder det i en kampagne

søsat af Kirkeministeriet, en kam-

pagne der vil forsøge at skærpe

interessen for menighedsrådsval-

get den 8. november 2016.

Set fra min stol er der utallige gode

grunde til at gå ind i menigheds-

rådsarbejdet. Den vigtigste opgave

er selvsagt, at man er med til at

vælge præst. Man får stor indfl y-

delse på, hvorledes økonomien

skal anvendes. Man kan være med

til at præge kirkelivet til gavn og

glæde for hele sognet. Og samtidig

får man en enestående mulighed

for, i samarbejde med sognets

Menighedsrådsvalg 2016 - om at prikke folk på skuldrene

TEKS T: HENNING TOFT BRO, BISKOPFOTO: CASPER TYBJERG

øvrige foreninger, at styrke lokal-

samfundet både i land- og bysogne

og skabe bæredygtige folkelige en-

heder, som i sidste ende kan være

med til at få et sogn til at fungere.

Derfor er det vigtigt, at alle

der kan nikke genkendende til

ovenstående, allerede nu begyn-

der at ser sig om efter mulige

kandidater. Eller sagt lige ud: Det

er nu der skal gøres et benhårdt

arbejde rundt omkring i sognene.

Præster, menighedsråd og kirke-

ligt interesserede skal prikke folk

på skuldrene og spørge, om det

er noget for dem at stille op til

menighedsrådsvalget.

Præster møder gennem sit

arbejde mange mennesker,

og gennem arbejdet og

mange samtaler, får man

indblik i mange menne-

skers resurser. Derfor er

det helt naturligt at gå

i dialog med personer,

som kan tænkes at være

interesseret i menigheds-

rådsarbejdet.

Menighedsrådet sidder inde med

en stor viden om sognets slægts-

historie og udvikling. Derfor må

menighedsrådet med den viden

også på banen og gøre en indsats

for, at vi rundt omkring kan få

fuldtallige menighedsråd.

Sognets beboere har, i hvert fald

på landet, et dybt kendskab til

hinanden og dette kendskab må

anvendes aktivt for at få fl ere in-

teresseret i det kirkelige arbejde.

Hvis vi alle fra vores plads gør en

indsats og tager direkte kontakt

til personer som vi tror, kunne

tænke sig at være med i et menig-

hedsråd, og på den måde skabe

nye relationer mellem folk og

kirke, tænker jeg, vi vil få mange

nye til at interessere sig for me-

nighedsrådsarbejdet. Og dermed

stille op til valget i november.

Folkekirken er nemlig fuld af mu-

ligheder. Brug dem.

Det er nu der skal gøres et benhårdt arbejde rundt omkring i sognene. Præster, menighedsråd og kirkeligt interesserede skal prikke folk på skuldrene og spørge, om

det er noget for dem at stille op til menighedsrådsvalget.”

”Folkekirken er fuld af muligheder. Brug dem. Stil op til menighedsrådsvalget.””Menighedsrådsvalg 2016. Du bestemmer hvad din kirke kan.”



I dialog med sognet Menighedsrådsvalget er offi cielt den 8. november, men mange steder afholdes opstillingsmøde allerede den 13. september. Så det gælder for de nuværende med-lemmer at komme i samtale med folk i sognet allerede nu. ”Det er ikke så godt, hvis alle forlader menighedsrådet på én gang,” siger Over Holler. ”Det er bedre, hvis der sker en langsom fornyelse.”

Menighedsrådet i Klitmøller har ansvar for et budget på 912.000 kroner, heraf bruges cirka halv-delen på at dække udgifter på kirkegården, som ikke hviler på gravstedsejerne. Ove Holler

synes, det er en god idé. I øvrigt mener han, at selve begravelsen af medlem-mer af folke-kirken bør

betales af kirkeskatten.

Han synes, Gud og tro er det vig-tigste i menighedsrådsarbejdet. ”Det er dejligt at se præsterne gøre deres arbejde godt, og i menig-hedsrådet glæder vi os over at hjælpe til med det, som vi nu kan.”

Medbestemmelse over kirkens økonomi Ove Holler blev valgt som med-lem af provstiudvalget i Thisted Provsti i 2009. Provstiudvalget sørger for, at der bliver penge til menighedsrådene, så de kan lave kirkelige arrangementer og sørge for driftsomkostninger og personaleudgifter. Der er i år 46 millioner kroner at gøre godt med. Provstiudvalget godkender menighedsrådenes budgetter og meddeler kommunen, hvor stort et beløb, der skal udskrives i kirkeskat. I 2013 blev Ove Holler desuden valgt som Thisted Provstis med-

”Det er ikke alle menighedsråd i de små sogne, der bør slå sig sammen,” siger Ove Holler, der har været formand for menig-hedsrådet i Klitmøller siden 1996. I Thy er der ellers mange me-nighedsråd i de små sogne, der har slået sig sammen. ”Men hvis der skal blive ved med at være frivillige og menighedsrådsmed-lemmer til de kirkelige aktivi-teter, skal man sørge for, at der ikke bliver færre menighedsråd i pastoraterne. Det er vigtigt, at kirken er en del af lokalsamfun-det, og at der er et fi nt samar-bejde mellem kirken og de øvrige organisationer og foreninger i byen.”

I Klitmøller sogn er der 738 med-lemmer af folkekirken. Sognet er i pastorat med Hansted, Ræhr og Vigsø med to præster, men med selvstændigt menighedsråd i Klitmøller.

Den 62-årige Ove Holler kan føre sin familie tilbage til 1600-erne i Klitmøller. Hans far var medlem af fi skeriforening, borgerforening og idrætsforening. Hans forfædre var fi skere og skudehandlere. I dag lever Ove med det samme engagement, som de forrige i slægten. Han har været i kom-munalbestyrelse, HK´s besty-relse og nu gennem mange år i menighedsråd og andre kirkelige udvalg og råd.

Ove glæder sig over, at der i Klitmøller sogn sker mange ting, blandt andet ”kirke-kødsovs-gudstjenester,” freestyle-guds-tjenester og hver sommer også strandgudstjenester ved den gamle fi skekutter ”Bellis.” Kut-teren tilhørte engang Oves far, der hentede sin fangst på havet med den.

Derfor er jeg frivillig i kirken

lem af Aalborg Stiftsråd. Stifts-rådet har ansvar for 3,8 millioner kroner, der fordeles til forskel-lige opgaver såsom udvikling, formidling og kommunikation. Dette såkaldt ”bindende stifts-bidrag” indbetales af alle stif-tets provstier efter stiftsrådets afgørelse.

Ove Holler vil gerne være med til at ændre lidt ved fordeling af pengene til aktiviteter, så der går færre kroner til efteruddannelse af præster. Pengene skal i stedet ud i sognene, mener han.

Ove Holler siger om arbejdet i stiftsrådet, at det skaber gode kontakter, som kan komme provstierne i Thy til gode. I øv-rigt vil han gerne være med til at

TEKS T OG FOTO: JENS F. MUNKSGAARD, TIDL. PROVST, SYDTHY

præge udviklingen på medieom-rådet, så der bliver bedre dæk-ning af kirkestoffet fra Aalborg Stift i Radio Midt&Vest samt TV Midt/Vest.

”Det allerbedste ville være, hvis Radio Nordjylland og TV2Nord skulle dække Thy og Mors. Så er der en sammenhæng i forhold til både Aalborg Stift og Region Nordjylland, som vi er en del af.”

Ove Holler er på valg til menig-hedsrådet i Kiltmøller i novem-ber, og han stiller nok også op til både provstiudvalg i Thisted Provsti og til Aalborg Stiftsråd igen.

To gange om året afholder Klitmøller sogn strandgudsjeneste ved den gamle kutter Bellis, der engang tilhørte Oves far.

Det er vigtigt, at kirken er en del af lokalsamfundet, og

at der er et fi nt samarbejde mellem kirken og de øvrige organisationer

og foreninger i byen.”

Interview med Ove Holler om sit engagement i Klitmøller Sogn, Thisted Provsti og Aalborg Stiftsråd.


Officiel indvielse af Folkekirkens Hus

Stemningsbilleder fra palmesøndag, hvor Aalborg Stifts nye kraftcenter for kirke og kultur blev indviet med stor folkefest.

FOTO: CHRISTIAN ROAR PEDERSEN / LARS HORN


bygger nemlig hele sit arbejde på det kristne menneskesyns fundament. At enhver er uende-ligt værdifuldt. Uanset kunnen, status eller mangel på samme.

”Vi forsøger ikke at lave om på folk. De, der kommer her, ved vi er et sted, hvor man er vel-kommen som den, man er. Der er ikke krav om forandring, og vi befi nder os i en verden, hvor det med at holde en pæn facade sjældent er et ideal,” fortæller korshærspræst Lena Bentsen, som har sin faste gang på kors-hærens væresteder i Aalborg, heriblandt Søndergade 14.

Ser og lytterSom præst i Kirkens Korshær er det ikke mission, der er Lena Bentsens sigte, men at møde folk, dér hvor de er. Og det har hun gjort i snart 20 år. Derfor

har hun et godt indblik i, hvad Kirkens Korshær betyder for brugerne.

”Det er min oplevelse, at trygge rammer, er noget af det vigtig-ste, vi kan tilbyde. Her (i var-mestuen red.) kan man komme og få opfyldt de grundlæggende behov; noget at spise og drikke og en seng at sove i. Men jeg kan også mærke, at det betyder utro-lig meget, at vi tager os tid til at lytte og se og møde mennesker med anerkendelse og respekt.”

”Som præst kan jeg opleve at blive lukket derind, hvor liv og historie gør allermest ondt. Det kan være tungt, men det kan også være der hvor præstearbej-det giver allermest mening.”

Ifølge Lena Bentsen har gæ-sterne på varmestuen akkurat så

Det er en mild mandag morgen i maj, og uret viser lidt i 9. Senge-pladserne i Søndergade 14 står nu tomme, men om lidt åbner dagvarmestuen dørene for dem, som har brug for en varm kop kaffe, én at snakke med eller bare et sted at være. Denne mor-gen fi nder de første fem men-nesker vej, mens jeg står uden for og venter på korshærspræst Lena Bentsen.

Sårbarhed i alle afskygningerDer bliver fl ere og fl ere af dem. De hjemløse. Både de som ikke har tag over hovedet, men også den gruppe mennesker, som deler følelsen af ikke at høre til nogen steder. Mennesker med sociale problemer som ensom-hed, misbrug og psykiske lidel-ser tæt inde på livet. I Kirkens Korshær er der plads til alle. Den diakonale hjælpeorganisation

Rækker hånden ud, hvor andre trækker sig

TEKS T OG FOTO: KAMILLA BØGELUND HANSEN

forskellige livshistorier som alle andre, hun kender nogle af dem, men langt fra alle.

”Tidligere mødte jeg fl ere, som kom hos os dagligt og livslangt, men i dag er der til en vis grad et større fl ow. Og måske fl ere, der ikke alene er her i kortere tid, men også holder en distance. Mange har komplekse problem-stillinger at slås med,” vurderer hun.

Ikke nok med et varmt tæppeDen udvikling kan Jonas Jakob-sen, korshærsleder i Aalborg, bekræfte.

”Det er meget anderledes end tidligere. Det er ikke længere tilstrækkeligt med et par uldne sokker og et varmt tæppe. Be-hovene har ændret sig, så derfor gør vi meget ud af at udvikle

Kirkens Korshær hjælper mennesker med sociale problemer som ensomhed, misbrug og psykiske lidelser tæt inde på livet. En gruppe, der desværre bliver fl ere og fl ere af.

Korshærspræst Lena Bentsen kommer fast på korshærens

væresteder, herunder varmestuen i Søndergade 14.

Hos Kirkens Korshær er der altid gratis kaffe på kanden og én at dele den med. Foto: Kirkens Korshær

Støt landsindsamlingen den 27. november Kirkens Korshær er en del af den danske folkekirke og rækker som

frivillig diakonal hjælpeorganisation hånden ud til mennesker med sociale

problemer som ensomhed, misbrug, psykiske lidelser og hjemløshed.

I Kirkens Korshær oplever man, at fl ere og fl ere mennesker mister

fodfæste, hvorfor behovet for hjælp er stigende. Derfor styrker

organisationen nu sin indsats ved at afholde den første landsindsamling

til fordel for udsatte i Danmark den 27. november 2016. De indsamlede

midler vil blive brugt til at styrke det sociale arbejde på varmestuer og

herberger landet over.

Få mere information på www.kirkenskorshaer.dk

eller meld dig som frivillig direkte på e-mail

[email protected]


Om dagen står køjerne i Søndergade tomme, men om

natten er de fl este i brug.

tilbud, der matcher brugernes behov.”

Søndergade 14 lægger ud over varmestuen også lokaler til blandt andet Familiearbejdet, som er et tilbud til socialt ud-satte børnefamilier. Ifølge Jonas har op mod 120 mennesker deres gang i huset hvert døgn. Alene på natvarmestuen er besøgs-tallet inden for det seneste år næsten fordoblet.

Frygter at fl ere taber fodfæsteJonas Jakobsen forudser, at der med det nye kontanthjælpsloft bliver fl ere at tage sig af. Især fl ere børnefamilier vil søge kor-skærens hjælp, vurderer han.

”Vi oplever også at fl ere migran-ter end tidligere søger vores tilbud om hjælp, og det kan godt

bekymre mig, da de har ringe muligheder for at fi nde arbejde og dermed ofte bliver overladt til et liv på gaden.”

På sigt håber han, at Kirkens Korshær kan række endnu længere ud. Over bygrænsen og ud på landet. Ud til den gruppe, som han kalder ”meget isole-rede.”

”Helt overordnet set vil vi gerne skabe trygge rammer for alle so-cialt udsatte, forbedre deres liv i det omfang, vi kan og samtidig holde hånden under dem, når livet er allersværest. Vi har ikke noget kriterie for hvem der kan søge vores hjælp - alle der kom-mer til os, har krav på at blive mødt med nærhed, omsorg og respekt,” slutter han.


”Sorgen kan man ikke løbe fra”

TEKS T: LOUISE GRAA CHRISTENSENFOTO: CHRISTIAN ROAR PEDERSEN

bet sørgeår, hvorfor bogen har 52 kapitler - ét til hver uge i det første år efter et tab. Skribenter-ne er, ud over de to præster selv, blandt andet en række andre præster samt biskopper, prov-ster, litterater med fl ere.

”Hvert kapitel peger på, at der er et lys midt i sorgen. Fra det le-vede liv med den døde, den gode relation og lyset fra evangeliet. Der er blandt andet en skribent, der taler om det livgivende savn, fordi savnet ikke bare er en negativ smerte. Det er også det fortsatte bånd af kærlighed til den, der er borte. Det er minder-ne, om det liv man havde sam-men og inspiration til det liv, der skal leves fremadrettet. Vi skal fastholde de værdier vores døde gav os,” siger Sophie Nordentoft.

Sorg tager tidBogen minder os også om, at sorg tager den tid, den tager. For selvom Sophie Nordentoft ople-ver at der i stigende grad gives

Som sognepræst i Hals og Hou, er døden ikke noget fremmed, derimod oplever Sophie Norden-toft ofte, at hun som præst er en slags katalysator for, at men-nesker åbner op og fortæller frit om livets skyggesider. Men tabet af hendes egen mor har ramt hende med stor voldsomhed. Al-ligevel føler hun, at hun har en stor hjælp med sig i form af den bog, hun netop har udgivet i fælleskab med sog-nepræst i Bramdrup sogn, Lone Vesterdal. Bogen ”Når livet går i sort - 52 læsninger til et sørgeår” er tiltænkt de pårørende, som kirkens præster og menigheder har kontakt med samt deltagerne i de over 100 sorggrupper, der ek-sisterer i Den danske Folkekirke. For ifølge Sophie Nordentoft, er der et stort behov for teologisk,

kirkeligt materiale til de pårø-rende.

”I dansk sammenhæng mang-ler der litteratur til sørgende fra kirken. Den kirkelige vinkel på sorgen, hvor vi ikke hele tiden læ-ner os op af andre discipliner som psykologi og sociologi, men træk-

ker på den teologiske og humanisti-ske tilgang med salmer, billeder og litteratur, som kirken er så rig på. Den har vi

savnet inden for dansk sjælesorg,” siger Sophie Nordentoft, som også har ærgret sig over, at hun som præst ikke har haft mulighed for at give de pårørende en bog om sorg med hjem.

Vil genindføre sørgeåretMed bogen håber de to præster også at kunne genoplive begre-

Bogen er en hilsen fra kirken, der skal minde os om, at der er et lys i mørket, og om at man hverken kan eller skal

løbe fra sorgen.”

”Sorgen kan man ikke løbe fra”

plads til sorgen, for eksempel i form af kirkens mange sorg-grupper, mener hun også, at det kan være svært at fi nde rum til sorgen i vores moderne højha-stighedssamfund.

”Der er en tendens til, at både vi selv og andre stiller krav til, at vi skal komme op på hesten igen, ud af starthullerne og så videre. Vi har få rum, hvor sorgen bare kan være der, så længe der er brug for det, og hvor der ikke stilles spørgsmålstegn ved, om det er legitimt. Der er kirken et eminent sted, hvor sorgen har lov at blive hængende,” siger hun. Nu håber hun, at landets menighedsråd vil indkøbe bo-gen, så præsterne kan forære den til interesserede pårørende.

”Den er en hilsen fra kirken, der skal minde os om, at der er et lys i mørket, og om at man hverken kan eller skal løbe fra sorgen,” slutter hun.

I kølvandet på udgivelsen af sin bog ”Når livet går i sort” har sognepræst Sophie Nordentoft selv mistet. Bogen tilbyder lys i det mørke, der ofte sænker sig efter tabet af en nærtstående.


han brugte på at besøge kirker med en praksis, hvor samarbejde mellem præst og menighed var en realitet. Derfor er bogen også fyldt med praktiske råd og gode eksempler fra disse kirker.

”Bogen er ikke ment som en løftet pegefi nger i forhold til at afgøre, hvem ansvaret for en god gudstjeneste ligger hos. Derimod sætter jeg mig midt imellem og håber på, man har lyst til at sige ”vi” i kirken. Det skal bogen inspirere til,” siger han.

For ifølge Jens Chr. Meldgaard kan jobbet som præst godt blive ensidigt: ”Præsten sidder gerne i sit eget lukkede rum og skriver sin prædiken, men det er ær-gerligt, fordi det er så givende at drøfte den med andre.”

Samtidig mener han, at den måde at tænke på er med til at indbyde nye mennesker i kirkens fællesskab.

”Hvis hele gudstjenesten foregår på et meget abstrakt, teologisk plan, risikerer man, at folk tror, de ikke er gode nok til at gøre andet end at sidde passive på

”Vi er alle præster for Vorherre.” Sådan lyder både titlen på en ny bog af sognepræst i Vadum Sogn, Jens Chr. Meldgaard, og ord udtalt af Martin Luther. I bogen argu-menterer Jens Chr. Meldgaard for, at menigheden skal indgå som en aktiv del af gudstjenesten, og for ansvaret for ikke blot lægges i hænderne på kirkens lønnede ansatte. Og det er blandt andet Luthers ord, der har været hans inspirationskilde. Bogen har han skrevet, fordi han ser et behov for nytænkning af den traditionelle gudstjeneste, hvor menighe-dens opgave ofte blot består i at komme og sætte sig på bænkene og lytte samt synge med.

”Jeg synes, det er vigtigt, at det hele ikke bare kommer oppefra prædikestolen. Som præst ønsker jeg at høre menighedens tanker og ønsker. For eksempel hvorvidt noget kunne blive bedre. Det ta-ger naturligvis mere tid, når fl ere mennesker samarbejder, men alle dem, der praktiserer det, fortæller mig, at det er det hele værd,” siger Jens Chr. Meldgaard.

Som præst i Vadum Sogn fi k han bevilget tre måneders orlov, som

”Kernen er at sige ”vi” i kirken”

bænken. Der skal være en kultur, hvor man kan stille et forslag uden at føle sig dum. Man må ikke tro, at det kun er bestemte mennesker, der kan bruges, for alle har en plads i kirken,” siger han.

Han peger på, at er menighe-den ikke engageret, risikerer de at føle sig som tilskuere til et teaterstykke. Han mener ikke, at manglende deltagelse nødven-digvis fører til en dårlig ople-velse, men understreger, at et engagement kan berige oplevel-sen for både præst og menighed væsentligt.

”Som udgangspunkt er mit syn, at vi alle er præster for Vorherre. Enhver der er døbt, skal fortælle om Gud, Jesus og Helligånden. Ikke kun til sin familie, men også gerne til en gudstjeneste. I folkekirken mener jeg, man skal tænke over, hvordan Luthers ord kan udleves. Jeg synes, at vi præ-ster skal sørge for, vores gudstje-nester ikke gror fast. Derfor skal vi gå forrest og forsøge at ind-drage menigheden i langt højere grad,” slutter han.

Ansvaret for en gudstjeneste skal ikke bare hvile på præstens skuldre. Derimod skal menigheden og præsten samarbejde om at skabe levende og let tilgænge-lige gudstjenester, skriver sognepræst Jens Chr. Meldgaard i sin nye bog.

TEKS T: AF LOUISE GRAA CHRISTENSEN FOTO: CHRISTIAN ROAR PEDERSEN

Fem igang-sættende spørgsmål Disse spørgsmål kan eksempel-

vis bruges til et gudstjeneste-

værksted, et personalemøde el-

ler en aften for sognets frivillige.

1. Er det bedst at sige eller

synge trosbekendelsen, eller skal præsten gøre det alene?

2. Hvordan får vi lettest menne-sker til at føle sig velkomne i kirken?

3. Er gudstjenesten højtidelig på en god måde?

4. Eller på en stiv og kedelig måde? Hvad er forskellen?

5. Hvad er balancen mellem nyt og gammelt ved gudstjene-sten?

Tre praktiske tiltag Brug af lysglobe

Lad deltagerne i gudstjenesten

tænde et lys for at sende en

personlig tanke eller bøn. Så

personliggøres gudstjenesten.

Synge nye salmer en halv time

før gudstjenesten

Det giver en fortrolighed og

kendskab til salmerne.

Kirkesangeren siger, hvilket

salmenummer der skal synges

Det er godt at være sikker på,

hvor langt man er i forløbet. Når

kirkesangeren siger ”Vi skal nu

synge…” giver det fællesskabs-

følelse.

AALBORG STIFTSAVIS

Ansvarshavende redaktør:Kamilla Bøgelund HansenFolkekirkens Hus, Gammeltorv 4, 9000 AalborgTlf. 40 75 72 [email protected]

Redaktion:Jens F. MunksgaardTlf. 97 95 28 66, [email protected]

Christian Roar PedersenTlf. 23 20 30 [email protected]

Christian FrenchTlf. 31 32 22 [email protected]

Forside:Emmelie de Forest

Foto:Christian Roar Pedersen

Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer i september 2016.

Eventuelle indlæg skal væreredaktøren i hænde senest den 1. august 2016.

Priser 2015:Årsabonnement 1(40 eks. pr. nr.) 2.785 kr.

Årsabonnement 2(20 eks. pr. nr.) 1.675 kr.

Årsabonnement 3(5 eks. pr. nr.) 520 kr.

Årsabonnement 4(1 eks. pr. nr.) 175 kr.

Årsabonnement 5(30 eks. pr. nr.) 2.250 kr.

Ekspedition og abonnement:Lene Marie SørensenTlf. 96 34 19 [email protected]

Sats og tryk:Novagraf A/SLyngvej 39000 Aalborg

findes, når sommerlandsgæsten er søgende.”

Lene Ladefoged Fischer glæder sig til at møde både kirkefolk og turister i det nordjyske. Og hun er på hjemmebane. Siden barn-domsårene har hun været ferie-gæst i Tversted, hvor familien har sommerhus. Ofte er turen gået til Skagen.

”Jeg har altid nydt den særlige stemning rundt omkring i Skagen by og ved havnen, nydt det sær-lige lys, det gode vejr og den høje himmel, nydt det rige kulturliv

Der er 7,4 millioner overnat-ninger i feriehuse, hoteller og campingpladser i Nordjylland hvert år. Det tager Aalborg Stift nu konsekvensen af og ansæt-ter en sommerlandspræst med særligt fokus på turisterne.

Det er ikke kun barer, strande og museer, der oplever en ekstra søgning, når millioner af turister indtager Nordjylland hver som-mer. Også kirkerne mærker en øget tilstrømning. Derfor ansæt-ter Frederikshavn Provsti per 1. juni 49-årige Lene Ladefoged Fi-scher i en nyoprettet stilling som sogne- og sommerlandspræst med base i Skagen.

Sommerlandspræstens opgave bliver at igangsætte initiativer over for fritidsvendelboer og turister, primært i Skagensom-rådet, men i højsommeren også i Lyngså/Sæbyområdet.

Provst Viggo Ernst Thomsen ser et stort behov for en præst til at tage sig af sommerlandsgæ-sterne:

”Mange af dem er mere åbne over for det eksistentielle og livets merbetydning, når de er på ferie, end når de løber i trædemøllen derhjemme. Og de går dermed of-tere i kirke i deres ferie,” fortæller provsten og fortsætter:

”Opgaven bliver at idéudvikle og koordinere, så folkekirken kan

TEKS T: CHRISTIAN ROAR PEDERSENFOTO: MOGENS GABS

Præst i sommerlandet

og alt det, som gør byen kendt,” fortæller Lene Ladefoged Fischer.

Allerede nu er der et væld af kirkelige tilbud til sommerlands-gæster i Frederikshavn Provsti: Velbesøgte gudstjenester ved Den tilsandede Kirke, børnefe-stival, kirkecafé, St. Laurentius-vandring, morgensang, meditati-on i kirken, havnegudstjeneste i Voerså og en lang række koncer-ter.

Lene Ladefoged Fischer er født og opvokset i Århus. Hun har oprin-deligt en uddannelse som cand.

merc. (SOL), en bred merkantil er-hvervsfaring og har sidenhen er-hvervet sig en kandidatgrad i teo-logi fra Københavns Universitet. Hendes håb og forventning er, at hendes forskellige uddannelses-mæssige baggrunde og erfaringer vil kunne supplere hinanden i det nye præsteembede.

Lene Ladefoged Fischer kommer fra en stilling som sognepræst i Hostrup-Højst Pastorat i Sønder-jylland.

Aalborg Stiftsavis

Documents

Transcript of Aalborg Stiftsavis