aa r.webgis.aarhus.dk/lokalplaner/LOKPLAN.150/1000!.pdf · 2017-05-15 · ordnede bymæssige skala...

Aarhus Kommune Lokalplan nr. 1000

Februar 2016

Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Pe-dersens Gade, Aarhus Ø

16. februar 2016

Side 1 af 2

Lokalplan nr. 1000 Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Pedersens Gade,

Aarhus Ø

Aarhus Byråd har vedtaget en lokalplan for det viste lokalplanområde. Samtidig er tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 vedtaget.

Planen betyder Området må anvendes til blandet byområde med bolig, erhverv og offentlige funktioner. Fremtidig bebyggelse, udstykning eller ændret anvendelse skal være i over-ensstemmelse med planen.

Planen og klagevejledning kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1 og på aarhus.dk/annoncer fra tirsdag den 16. februar 2016

Miljøvurdering I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truf-fet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirk-ning på miljøet. Den sammenfattende redegørelse om miljøvurdering indgår i lokalplanen.

Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de byg-ninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig an-vendelse kan fortsætte uændret.

Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet

Aarhus Kommune

Planafdelingen

Kalkværksvej 10

8100 Aarhus C

Telefon: 89 40 26 40

E-mail:

[email protected]

www.aarhus.dk

http://aarhus.dk/annoncer

16. februar 2016

Side 2 af 2

Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservi-tutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kom-munen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interes-ser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan.

Klagevejledning Lokalplanen er vedtaget i henhold til lov om planlægning. Efter denne lov kan retlige spørgsmål i forbindelse med lokalplanen påklages af alle, der har retlig interesse i planen. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over pla-nen, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller ikke har over-holdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens indhold. Er der i forbindelse med lokalplanen udar-bejdet en miljøvurdering, vil der kunne klages over retlige spørgsmål i for-bindelse med miljørapporten og den sammenfattende redegørelse.

Klagemyndighed Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Natur- og Miljøklage-nævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Kla-geportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, [email protected] der herefter videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefrist Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klage-fristen fra annoncens dato.

Klagegebyr Det er en betingelse for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Domstolsprøvelse Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden

6 måneder efter, at du modtager dette brev. For afgørelser, der er offentligt

bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. Med venlig hilsen

Planafdelingen

http://nmkn.dk/

http://borger.dk/

http://virk.dk/

http://borger.dk/

http://virk.dk/

mailto:[email protected]

Lokalplan nr. 1000

Aarhus KommuneCenter for Byudvikling og MobilitetPlanafdelingenFebruar 2016

CENTER FORBYUDVIKLING OG MOBILITET

Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Peder-sens Gade, Aarhus Ø. Indeholder tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013

Lokalplan nr. 1000

Her ligger lokalplanområdet

•

i samarbejde med: Plusform Arkitekter A/S Museumsgade 24 B 8000 Aarhus C

VedtagelsesdatoerLokalplan nr. 1000 er vedtaget af Aarhus Byråd den 3. februar 2016

Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 16. februar 2016

Kortgrundlag© Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Lokalplanen kan ses vedBorgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf. 8940 2222http://www.aarhus.dk/lokalplaner

Oplysninger om realisering aflokalplanen fås vedCenter for Miljø og Energi, ByggeriGrøndalsvej 1, 8260 Viby JTlf. 8940 2213

E-mail: [email protected]

Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf. 8940 2640

Om dette hæftes indholdDer indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på.

Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v.

Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalpla-nen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v.

Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort.

Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser.

Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1000

AARHUS KOMMUNE . LOKALPLAN NR. 1000 Blandet Byområde ved Bassin 7, Irma Pedersens Gade, Aarhus Ø.

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v. .............................................................................................. 2 Illustrationsplan .............................................................................................. 11 LOKALPLANENS BESTEMMELSER § 1. Formål ................................................................................................. 13

§ 2. Område og opdeling ............................................................................ 13 § 3. Anvendelse ......................................................................................... 14 § 4. Udstykning .......................................................................................... 16 § 5. Trafikforhold ........................................................................................ 16

§ 6. Teknisk forsyning ................................................................................ 19 § 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. ........................................... 19

§ 8. Bebyggelsens udseende ..................................................................... 24 § 9. Opholdsarealer .................................................................................... 24 § 10. Støjforhold ........................................................................................... 26

§ 11. Luftforurening ...................................................................................... 28 § 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse .................... 28

§ 13. Grundejerforening ............................................................................... 28 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v.. .................................................................................... 29 Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering .......................................... 43 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen ......................................................................... 49 TILLÆG NR. 53 TIL KOMMUNEPLAN 2013 ............................................... Bilag HØJDEGRÆNSE VIGNETTER ..................................................................... Bilag LOKALPLANKORT 1 og 2............................................................................ Bilag

Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1000

2

LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt pla-nens hovedtræk.

Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område i Aarhus Ø, på Pier 4 i Nordhavnen. Lokal-planområdet er beliggende ved Bernhard Jensens Boulevard på Ø4 og ved Nicoline Kochs Plads. Området har tidligere været anvendt til containerterminal for Aarhus Havn. Området består af Ø4, Nicoline Kochs Plads og det kommende havnebad i havne-bassin 7. Ø4 afgrænses mod nord og vest af kanaler og mod syd og øst af henholdsvis hav-nebassin 7 og bugten. På Ø3 nord for den afgrænsende kanal er der planlagt en boligbebyggelse, der er omfattet af Lokalplan nr. 953. Mod vest er opført 4 punkt-huse med ungdomsboliger, der er omfattet af Lokalplan nr. 933. Mod bugten løber bugtpromenaden, der afsluttes med fyrtårnet på molen. Nicoline Kochs Plads er mod vest afgrænset af Dagmar Petersens Gade, og mod øst af Bernhardt Jensens Boulevard og Bassin 7. Lokalplanområdet var ved planens udarbejdelse beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2.


3

Planens baggrund Omdannelsen og udviklingen af den tidligere containerterminal til byformål har bag-grund i en langsigtet planlægning for Aarhus Havn. I 1990erne skete der en større udbygning af Østhavnen og samtidig en udflytning af erhvervshavneaktiviteterne hertil. Her med var de bynære havnearealer blevet frigjort til byudvikling. I 1999 blev der udskrevet en international idékonkurrence om den langsigtede omdannelse af de bynære havnearealer. Visionen og intentionerne fra vinderforslaget i idékonkurrencen ligger fortsat til grund for hoveddisponeringen af Aarhus Ø. Rygraden i planen udgøres af den ca. en km lange Bernhardt Jensens Boulevard fra Nørreport i syd til den nye Jette Tikjøbs Plads i nord. Boulevarden er det trafikale bindeled, hvorfra alle områder i Aarhus Ø kan nås til fods, på cykel, i bil eller med kollektiv trafik. Samtidig spiller boulevarden en afgørende rolle både som identitetsskabende element i den over-ordnede bymæssige skala og som visuel forbindelse mellem Domkirkens spir og bugten. Langs boulevarden bliver der etableret tre bydelspladser hver med sit formål og karaktertræk. Den sydligste plads skal være ved Nørreport og udgør den trafikale indgang til Aarhus Ø. Den nordligste plads er etableret og hedder Jette Tikjøbs Plads. Den markerer afslutningen af boulevarden og bydelen mod bugten. Den mid-terste plads er Nicoline Kochs Plads og den ligger som centrum i bydelen imellem Lystbådehavnen og Bassin 7. Her bliver den et vigtigt bymæssigt og visuelt sam-lingspunkt. Hele den nordlige del af Aarhus Ø er på langs og tværs gennemskåret af kanaler. Kanalerne skaber fire øer, og kanalstrukturen gør blandt andet, at alle de nye be-byggelser får visuel kontakt med vandet. Samtidig giver strukturen muligheder for at give de enkelte øer og delområder individuel identitet og karakter. Siden idékonkurrencen, er der udarbejdet en række planlægningsdokumenter, der fastlægger grundlaget for udviklingen af området. De centrale dokumenter er: ”Hel-hedsplan for De Bynære Havnearealer” fra 2003, ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” fra 2005 samt ”Dispositionsplan for de nordlige områder” og ”Delom-rådeplan 1-4 for de nordlige områder”, de er begge fra 2006. Dertil er kommet en række lokalplaner for de enkelte og konkrete projekter.

Gentænk Bassin 7 processen I 2013 indledte Aarhus Kommune udviklingen af området, der orienterer sig mod Bassin 7 og det kommende havnebad. Bassin 7 rummer et særligt potentiale som Aarhus Kommune har ønsket at udnytte. Den centrale placering og markante orien-tering mod havnebassinet med det kommende havnebad kan rumme bylivsaktivite-ter, der kan blive et samlingspunkt i Aarhus Ø.


4

Med overskriften Gentænk blev der sat fokus på den fysiske og funktionelle udvik-ling af Bassin 7 samt på den økonomiske og organisatoriske tilrettelæggelse af ud-viklingsprojektet. Med Gentænk blev der åbnet mulighed for, at den eksisterende plan for området kunne fraviges. Gentænk-processen blev udmøntet i et udbud. I efteråret 2013 blev et konsortium bestående af BIG, GEHL Architects, Kilden og Mortensen, CASA og MOE valgt til at udarbejde udviklingsplanen. I et samarbejde mellem konsortiet og Aarhus Kommune har der været afholdt en række workshops, hvor analyser og fælles drøftelser har resulteret i Udviklingspla-nen. I processen har der været involveret en række relevante interessenter. Udarbejdelsen af denne lokalplan er sket på grundlag af Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre udviklingsplanen og et salg af byggeretter øremærket til bylivs-aktiviteter og til boligformål, til Anpartsselskabet Kilden og Mortensen.

Planens hovedtræk

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af udviklingsplanen. Der er dog foretaget nogle justeringer. Havnebadet er blevet reduceret og tårnet i kanalen mod nord er flyttet væk fra kanalen. Det betyder at illustrationerne fra Udviklingsplanen, der er gengivet her i lokalplanen ikke er helt i overensstemmelse med Illustrationsplanen og Lokalplankortet.


5

Illustration fra udviklingsplanen, der viser bylivsfunktionerne på den nye Nicoline Kochs Plads og langs kajkanten. Udviklingsplanens grundlæggende ambition er, at skabe optimale betingelser for bylivet. Bylivsaktiviteterne, som især havnebadet men også cafeer, restauranter og lignede offentlige funktioner er samlet og placeret langs den første del af kajkanten mod Bernhardt Jensens Boulevard. Længere ude langs kajen bliver der gradvist færre offentlige funktioner, men mulighed for mere stille ophold og aktivitet. Med henblik på at binde forløbet med bylivs funktioner langs kajkanten bedst muligt sammen med miljøet ved lystbådehavnen, er der placeret en plads ved de eksiste-rende ungdomsboliger. En plads der bliver indrettet til idræts- og opholdsaktiviteter. Således er Nicoline Kochs Plads blevet spejlvendt med det byggefelt, der tidligere var placeret her. I placering og udformning af de forskellige aktiviteter er der taget hensyn til de kli-matiske betingelser, så der altid vil være steder med læ og gode solforhold. Lokalplanen gør det muligt, at opføre omkring 75.000 m2 etageareal på Ø4. Bygge-muligheden er fordelt på fire karréer og ét punkthus / tårn til fortrinsvis boliger og til bylivsfunktioner langs kajkanten. I byggefeltet længst mod vest (byggefelt 4) er der en særlig mulighed for at øge etagearealet med 9.500 m2. Dette er kun muligt hvis de ekstra etagearealer skal anvendes til erhverv som for eksempel et konference hotel. Karréens ydre afgræsning skal følges. Det betyder at de ekstra etagearealer skal placeres indvendigt i karréen. Antallet af etager varierer fra 1 til 21. Lokalplanen fastlægger byggefelter til bebyggelse og erhverv samt arealer til færd-sels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer, udendørs ophold, cykelparkering og stiforbindelser. Lokalplanen indeholder ikke byggeretsgivende bestemmelser for byggemuligheden ved Nikoline Kochs Plads, der omfatter 30.000 m2 etageareal.

Bebyggelse og opholdsarealer Havnebad, restauranter, cafeer og teater. Havnebadet får en meget central placering i promenade forløbet langs havnebassi-net. I et integreret forløb flyder havnebad, vinterbadeklub, promenade, restauratio-ner, og kulturtilbud sammen. Ved at koncentrere bylivsaktiviteterne på denne måde vil der kunne skabes et flow af mennesker, der selvforstærkende understøtter bylivet. Koncentrationen vil i sig selv udgøre en vigtig omstændighed i at skabe det økonomisk bæredygtige funda-ment.


6

Det danske klima tilsiger desuden, at der arbejdes med løsninger, der ikke kun fun-gerer i juli og august. Restauranter og cafeer er derfor placeret optimalt i forhold til vind og sollys for at sikre, at man også opnår et område, der er værd at besøge og opholde sig i på de mindre attraktive tidspunkter af året. Som en destination ved Bassin 7 er der placeret et teater. Udformningen af området tager desuden udgangspunkt i det eksisterende byliv på Ø4. Der er nogle etablerede kulturer på stedet, som Strandbaren, de lokale fritidsfiskere og Øhaverne, der fortsat kan være en del af stedet. Gadeforløb, mindre pladser og skala På Ø4 bliver der ikke som hidtil på Nordhavnen etableret store kvarterspladser. På baggrund af bylivserfaringer og analyser bliver der i stedet flere små pladser. Der kan fyldes med mennesker og den rette stemning.

Illustration fra udviklingsplanen, der viser en Sammenligning af byrum på Ø4 og byrum i Aarhus. I udviklingsplanen er der arbejdet med at anvende og genfortolke en række genken-delige Aarhus-typologier så som karréen, byhuset og tårnet/højhuset. Derfor arbej-des der med en skala, hvor bygningerne aftager i højde mod det nye havnebad og restaurationerne. Når man går langs promenaden, vil skalaen derfor opleves bety-deligt mindre, i en ”menneskelig” skala. Den lille skala bliver suppleret med højere bygningsdele på de arealer, hvor der ikke påregnes meget byliv. På den måde får bebyggelsen et omfang, som i en tæt bydel og samtidigt en meget lille bygnings-skala på vigtige steder langs med havnefronten. I en karré arbejdes der til og med på, at der kan skabes en hel karré med byhuse som kendes fra Frederiksbjerg og Ø-gaderne.


7

Som en ny mulighed bliver der introduceret en helt ny mikro skala på Aarhus Ø. Med inspiration fra både kolonihaver og badehusene langs Vesterhavet er der pla-ceret ”Urbane badehuse”. Badehusene vil have forskellige udformninger, men vil indgå som et inspirerende og nyskabende bylivstiltag. Nogle af husene vil kunne have tilknyttet små nyttehaver, eller småbådspladser, så de samtidigt kan tjene som kolonihaver. Badehusene kan desuden få en stemnings- og identitetsskabende funktion på Aarhus Ø og bidrage til at sikre en mangfoldighed af brugere og skalaer i området. Karrebebyggelser Byggefelter til boliger er placeret så de understøtter bylivet og er udformet i tråd med overvejelser omkring fodgængerforbindelser, øvrig trafikal adgang samt opholdszo-ner. I forløbet langs kajkanten og havnebadet vil der opstå en meget offentlig zone. Det er derfor vigtigt at skabe helt private zoner til områdets beboere. Byggefelterne er derfor udformet som karréer, hvor der vil være helt private zoner i midten af kar-rébebyggelserne. Her vil der være et lukket gårdmiljø til leg og ophold i trygge ram-mer. Karréen har yderligere den fordel at den skærmer for vind og støj.

Karréerne er udformet så bygningshøjden er lav og giver bedst mulige solforhold i gaderne


8

Veje og stier Området skal have vejadgang fra Irma Pedersens Gade, der via en bro over kanalen har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Irma Pedersens Gade giver ad-gang såvel til funktioner på overfladen som parkeringsarealer i kælder. Trafikken på Ø4, er disponeret så cyklende, gående og kørende alle er prioriteret. Gaderne skal have ”snoede” forløb, med en indretning der tydeligt prioriterer bløde trafikanter over biltrafikken. Det er gadeforløb som dels opfylder et trafikalt formål, men som i lige så høj grad gør det muligt, at skabe mindre områder, hvor beboerne og lokale erhvervsdrivende kan mødes og indtage gaderne.

Eksempel på indretning af gaderum


9

Eksempel på indretning af gaderum Parkering kan placeres i en kombination af underjordisk parkering og parkering i plint i en eller to etager. Adgang til parkering sker på Ø4’s nordlige side. Parkering i plint skal være skjult bagved parterre lejligheder, servicefunktioner, mindre er-hvervslejemål, aktivitetshuse eller andre bygningsmæssige tiltag, så der ikke efter-lades tomme facader mod gaden og byrummet. Af hensyn til bylivet skal der også være bilparkering i gaderne til handicap- og kort-tidsparkering. Parkeringspladser der skal placeres i overensstemmelse med hen-sigten om at skabe bedst mulige betingelser for bylivet. Det betyder, at der ikke eller kun i meget begrænset omfang, kan være parkeringspladser på sydsiden af bygge-felterne. Ligeledes betyder det, at der kun kan være et begrænset antal parkerings-pladser i gaderne, i alt ca. 70 bilparkeringspladser på Ø4 (delområde I og II). Gaderummene skal indrettes med kantzoner som det er vist på nedenstående figu-rer.


10

Gadefacader hvor der skal indrettes zoner til ophold

Overgangszoner ved boliger 0,75 – 3,0 m i dybden. Det kan være forhaver eller blot skift i belægning

Overgangszoner til kommercielt med større dybde afhængigt af brug og soloriente-ring.

Lokalplanen sikrer at alle adgangsdøre er orienteret mod det offentlige rum for at styrke bylivet


11


12

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1000

13

LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anven-delse, bygningers og vejes udformninger m.v.

§ 1. Formål

Lokalplanen har til hovedformål, at skabe rammerne for et nyt byområde med et mangfoldigt byliv. Det skal være et blandet byområde med bolig, erhverv og offentlige

funktioner.

Boligbebyggelserne skal være karréer der danner en bymæssig tæthed mod de tilstødende gader. Karréerne skal være med et va-rieret arkitektonisk udtryk og forskellige antal etager. Der skal indrettes områder, hvor der kan være byliv. I den forbin-delse er det muligt, at etablere et havnebad og andre bylivsaktivite-ter.

Arealer til færdsel og parkering skal være indrettet sådan, at be-boer- og bylivsaktiviteter kan udfolde sig. Bilparkering skal i hoved-sagen være i bygningskonstruktionen.

§ 2. Område og opdeling Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet og omfatter,

jf. matrikelkortet på næste side, matr.nr. 2148 dh, Aarhus Bygrunde, del af matr.nr. 2148a, Aarhus Bygrunde, del af matr.nr. 2148 dl, Aarhus Bygrunde og del af matr.nr. 2212, Aarhus Bygrunde, samt alle parceller, der efter den 8. oktober 2014 udstykkes i området. Se fodnote1.

1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø.


14

§ 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. Delområdet er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål som etagebo-

ligbebyggelse med tilhørende færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholds-arealer.

Der kan etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljøpåvirk-

ninger af omgivelserne. Det kan være publikumsorienterede erhverv, f.eks. butikker, caféer og restauranter, hotel, kontorerhverv, mindre værk-steder, service, undervisning og offentlige funktioner. Se fodnote2.

Stk. 2. Mindst 95 % af boligerne i området skal være helårsboliger, og maksimalt

5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote3.

2 Beboerne må fra deres bolig drive sådan virksomhed, som almindeligvis kan udøves i boligområder -

f.eks. frisør-, læge-, tegnestue-, revisions- samt klubvirksomhed. En forudsætning er dog, at virksomhe-den ikke vil give ulemper for de omboende ved væsentlig øget parkering, trafik eller på anden måde er til gene.

3 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes

til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Aarhus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for det pågældende område eller en etape heraf, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse.


15

Stk. 3. I stueetagerne er der en særlig mulighed for at etablere ”aktivitetshuse” se fodnote4. Her kan der være en lang række aktiviteter og funktioner med en offentlig appel, det kan være, erhverv, galleri, værksted, butik og lignende. Endvidere er det muligt at benytte aktivitetshuse til ophold som badehus eller andre lignende aktiviteter, dog ikke som bolig.

Der er tillige en mulighed for at indrette et ”beboerhus” i stueetagen. Her

kan beboere i området afholde fælles aktiviteter. Se fodnote4. Delområde II Stk. 4. Delområdet er udlagt til offentlige formål og erhvervsformål med færd-

sels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer. Her kan være publikumsori-enterede erhverv, caféer, restauranter, teater, ”aktivitetshusehuse4” (som beskrevet i § 3 Stk. 3.) samt offentlige funktioner.

Fælles for Delområde I og II Stk. 5. Inden for delområderne kan der maksimalt etableres 2.000 m2 bruttoeta-

geareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgs-varer.

Den enkelte butik må højst have et bruttoetageareal på 400 m2. Delområde IIa Stk. 6. Delområdet er udlagt til havnebad og vandareal. Havnebadet omfatter de

mindre bygninger der understøtter anvendelsen til badeanlægget og den rekreative anvendelse.

Delområde III Stk. 7. Delområdet omfatter Nicoline Kochs Plads og er udlagt til offentlige for-

mål, som plads- og opholdsarealer samt brandvej. Der kan indenfor delområdet opføres mindre bygninger, som servicebyg-

ninger toiletter, pavilloner og overdækning, der har relation til brugen af pladsen. Jf. også § 7 stk.

Delområde IV Stk. 8. Delområdet er udlagt til vandareal og kanal. Det er muligt at etablere

broer i delområdet. Delområde V Stk. 9. Delområdet er udlagt til blandet bolig og erhverv i form af etagehusbe-

byggelse med dertil hørende fællesfaciliteter.

4 Nærmere bestemmelser om brug mv. for henholdsvis aktivitetshuse og beboerhuse er fastlagt i dekla-

rationer.


16

Lokalplanen indeholder ikke byggeretsgivende bestemmelser for delom-

rådet. Detaljerede bestemmelser for delområdet fastlægges i en ny lokal-plan.

Delområde VI Stk. 10. Delområdet er udlagt til vej og færdselsareal.

§ 4. Udstykning

Der kan ske udstykning af de enkelte delområder, af byggefelter, såle-des som disse er afgrænset på lokalplankort 1, efter sokkelgrundprin-cippet eller i overensstemmelse med en af Aarhus kommune godkendt udstykningsplan.

§ 5. Trafikforhold Delområde I, II og IIa Stk. 1. Lokalplanens delområde I, II og IIa skal have vejadgang fra vej E – F

(Irma Pedersens Gade) i princippet som vist på lokalplankort 1. Vej E – F (Irma Pedersens Gade) tilsluttes Bernhard Jensens Boulevard i punkt E.

Stk. 2. På lokalplankortene er vist de arealer, der er udlagt til: Vej A – B .........................................................................36 m bred Vej C – D .........................................................................32 m bred Vej E – F - G....................................................................12 m bred Bassin 7 promenade a – b ............................................... 4 m bred Bugtpromenade c – d ............................................... min. 7 m bred Bro a og f ............................................................... min. 3,6 m bred Færdsels-, parkering-, bylivs- og opholdsareal i varierende bredde. Stk. 3. Arealet til færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer skal i princip-

pet indrettes som det er vist på illustrationsplanen samt på illustrationerne på side 8-10.

Der skal i arealet udlagt til færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsare-

aler, hvor disse støder op til byggefelter med beboelse i stueetagen, an-lægges en privat kantzone, på min. 0,75 m, Se § 9 Stk. 3 og 4.

Stk. 4. Lokalplanområdets færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer skal

etableres i kote 2,5, bortset fra Bassin 7 promenade, a – b og Bugtpro-menade, c – d.


17

Bassin 7 promenaden a - b skal etableres i den eksisterende kote ca. 1,9.

Bugtpromenaden skal ligeledes gøres færdig med udgangspunkt i den

kote som de allerede anlagte dele er i. Alle færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer skal, hvor der er

forskelle i terrænniveau, udformes med ramper og/eller elevator, så der skabes tilgængelighed for alle. Se illustrationerne på side 9 og 10.

Stk. 5. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje, i princippet som vist på

Lokalplankort 1. Ved brandveje skal porte og gennemkørsler i bygninger have en fri højde på mindst 3,4 m.

Stk. 6. Bilparkering kan etableres indenfor lokalplankortets byggefelter (der er

byggefelter til både bygninger og parkering). Bilparkering skal overvejende etableres i parkeringskælder under terræn

eller i konstruktionen. Her skal der være minimum 1 plads pr. 200 m2 etageareal til boligformål og 1 plads pr. 100 m2 etageareal til erhvervsfor-mål.

Parkering i konstruktionen ovenpå (kote 2,5) terræn skal anlægges med

en afstand på 4 - 6 m til karrébyggefelters ydre afgrænsning. Gæsteparkering til bebyggelse i delområde I skal etableres i kælder eller

konstruktion. Stk. 7. Der skal tillige på terræn i delområderne I og II indrettes pladser til kort-

tidsparkering, handicapparkering og lignende. Disse parkeringspladser skal placeres i princippet som det er vist på illustrationerne samt i den tilhørende tekst på side 8-10.

På sydsiden af byggefelterne, som det er markeret på lokalplan kortet

kan der ikke etableres bilparkeringspladser. Stk. 8. Der skal inden for delområde I etableres areal til cykelparkeringspladser,

svarende til 2 pladser pr. bolig indenfor de respektive byggefelter. Stk. 9 De på terræn anlagte cykelparkeringspladser skal være tæt på de re-

spektive hovedindgange. Ved detailhandel og anden anvendelse end bolig i delområde I skal der

til kunder minimum være 1 cykelparkerings plads pr. 100 m2 butik-, er-hverv- eller øvrigt areal. Disse skal være på terræn og tæt ved det på-gældende sted og/eller indgange.


18

Stk. 10 Til bylivsaktiviteter inklusive havnebadet skal der i delområde I og II ind-rettes 250 cykelparkeringspladser. Hovedparten af disse skal være pla-ceret tæt ved havnebadet og i øvrigt tæt på bylivsaktiviteterne. I princip-pet som det er vist på illustrationerne på side 8-10.

Stk. 11. Kørende adgang til parkering under terræn og i konstruktion skal samles

i et punkt pr. byggefelt og skal placeres indenfor byggefeltets afgræns-ning, som det er vist på Lokalplankort 1.

Stk. 12. Gående og cyklende adgang til parkering under terræn og i konstruktio-

nen skal kunne ske fra offentligt tilgængelige arealer inden for byggefel-tets afgrænsning.

Stk. 13. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende

vejregler. Stk. 14. Der skal på få og centralt placerede steder inden for delområde I og IIb

etableres af- og pålæsningspladser for områdets varelevering samt re-novation. Der skal desuden sikres vendemulighed for vare og servicekørsel. Se fodnote5

Delområde III Stk. 15. Delområdet skal have gående og cyklende adgang fra Bernhardt Jen-

sens Boulevard og Dagmar Petersens Gade. Der er inden for delområdet udlagt brand- og redningsvej til ungdomsbo-

liger placeret inden for afgrænsningen af lokalplan nr. 895, som vist på lokalplankort 1.

Stk. 16. Den private fællesvej Kristine Nielsens Gade, der er markeret som ”Ek-

sisterende vej der nedlægges” på lokalplankort 1, jf. matr.nr. 2148 do på matrikelkortet på 14, nedlægges i henhold til vejlovgivningen.

Delområde IV Stk. 17. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankort 1. Delområde V Stk. 18. Delområdet skal have gående og cyklende adgang fra vej C – D.

5 Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for de nævnte veje, rampe til parkeringskælder og stier

til godkendelse hos Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse. Før vejprojektet er approberet kan der ikke udstedes byggetilladelse.


19

§ 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til en-

hver tid gældende betingelser. Se fodnote6. Delområde IIa, der omfatter havnebadet, er dog undtaget for tilslutning til

kollektiv varmeforsyning.

§ 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Delområde I Stk. 1. Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med byggefelterne på

Lokalplankort 1. Bebyggelsen skal udformes som karrébebyggelser. Stk. 2. I delområdet kan der for hvert enkelt byggefelt opføres følgende etage

arealer:

Byggefelt 1 (samt § 7 Stk. 3) 24.650 m2

Byggefelt 2a 7.000 m2

Byggefelt 2b 7.000 m2

Byggefelt 3 12.000 m2

Byggefelt 4 (samt § 7 Stk. 4) 19.500 m2

Her til er der en særskilt mulighed for yderligere 9.500 m2 til erhvervs anvendelse i byggefelt 4 jf. § 7 Stk. 4. Herudover kan der opføres altaner, balkoner, tagterrasser og luftsluser.

Stk. 3. Særskilt for byggefelt 1 gælder, at der ud over de maksimum arealer, der er angivet ovenfor i § 7, Stk. 2 kan opføres følgende:

”Aktivitetshuse” i stueetagen med et samlet etageareal på 1.100 m2. Hvert enkelt aktivitetshus enhed må ikke have et grundareal, der oversti-ger 25 m2. Dog kan enkelte aktivitetshuse opføres med et grundareal på op til 40 m2. Der kan etableres et fælleshus med et grundareal på op til 150 m2. Herudover kan der være indskudte dæk svarende til 75 % af grundarealet i aktivitets- og fælleshuse.

6 Hvis byggeri bliver opført som lavenergibyggeri i henhold til Bygningsreglementet, vil der i henhold til

Planlovens § 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra § 6, stk. 1 om tilslutning til et kol-lektivt varmeforsyningsanlæg.


20

I nordfacadens stueetage kan der ved boliganvendelse være indskudte dæk på maksimalt 75 % af grundarealet (det svarer til 273 m2 yderligere etageareal).

Stk. 4. Særskilt for byggefelt 4 gælder, at det maksimale etageareal kan omfatte yderligere 9.500 m2 til erhvervsanvendelse.

Stk. 5. Lokalplankort 1 og vignetter bagerst i hæftet viser de maksimale byg-ningshøjder og nogle steder minimale højder angivet i koter. Se fodnote7.

Bygninger skal imellem de forskellige højdeangivelser have en udform-

ning så der opstår en jævn fordeling af højdeforskelle og etagespringene. Ud over den maksimale højde kan der opføres tagterrasser, teknikbyg-

ninger og lignende. Jf. § 7 stk. 14. Bebyggelse bortset fra kælder skal etableres på terræn i kote 2,5. (alle koter er i forhold til DVR90 (Dansk Vertikal Reference))

Stk. 6. Bygningernes stueetage skal minimum have en etagehøjde på 4,5 m. Stk. 7. Hvor der er boliger i stueetagen skal der indrettes en kantzone som en

forhave, terrasse eller lignende med en udstrækning på minimum 0,75 m målt fra facaden. Dette gælder dog ikke boliger med facade til kanal.

Gulvkoten skal være i kote 2,5 så gulvet rammer samme kote som det omgivende terræn.

Stk. 8. Hovedadgangsdøre til trappeopgange eller direkte til stueetager skal pla-

ceres i bygningers facade mod gaden. Stk. 9. Der kan etableres kælder, herunder parkerings kælder, indenfor bygge-

felt til bygninger og kælder, som det er angivet på Lokalplankort 1. Herudover er det muligt at etablere parkering i en plint, en bygningskon-

struktion oven på terræn. Plinten skal placeres inden for byggefelt til bygning og indvendigt i karré-

ens gård. Plinten skal minimum have en afstand på 4 - 6 m til karrébyggefelternes

ydre afgrænsning. Plinten kan have op til to etager med maksimum højde for overkant i kote

8,6. Etableres plint i en etage er maksimum højde for overkant kote 5,55.

7 Det volumen vignetten angiver er udformet så det er muligt at opføre den bygningstype, der antageligvis

fylder mest - terrasserede bygninger. Ved andre bygningstyper hvor alle eller dele af tagfladerne er skrå, kan bygningen ikke fylde hele volumenet ud. Det vil give en større frihed i udformningen.


21

Særskilt for byggefelt 4 gælder at der ved en erhvervsetage i plinten kan være en maksimal højde i kote 15,5.

Plint eller kælderkonstruktion skal udformes så der kan indrettes op-

holdsareal ovenpå i hele gårdrummet. Det betyder at der skal være et jorddække på minimum 0,5 m. Hvor der bliver plantet træer skal jorddæk-ket have en tykkelse på minimum 1 m og en udstrækning på minimum 15 m² heraf kan dele anlægges som rodvenligt bærelag under befæ-stelse.

Stk. 10. Alle bygningers gadefacade skal rumme boliger, erhverv eller bylivsakti-

vitet. Parkeringsanlæggene må ikke have facade til gaderne. Dog kan der være ind- og udkørsel til parkeringsanlæggene som angivet i § 5.

Stk. 11. Bygningsdybden over plinten må for boliger maksimalt være 12,5 m og

for erhverv 16 m målt fra byggefeltets yderkant. For byggefelt 4 gælder særskilt, at der kan være erhverv i hele plintens

udstrækning. Bygningsdele uden på en eventuel plint skal have en bygningsdybde på

minimum 4 - 6 m, med en anvendelse til bolig-, erhvervs- eller aktivitets-hus (ikke parkering og lignende).

Stk. 12. Hvor der etableres erhverv i etager under boliger, og hvis erhvervsbe-

byggelsen udføres med en større bygningsdybde end de overliggende boliger jf. § 8 stk. 10, skal der etableres opholdsarealer på taget over erhvervsbebyggelsen.

Stk. 13. Der kan etableres porte, gennemgange mm. Stk. 14. Ud over maksimal bygningshøjde kan der etableres tekniske installatio-

ner, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens inde-klima, ventilationshætter og lignende afkast.

Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal

svarende til 10 % af den enkelte bygnings tagflade og må maksimalt op-føres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde, trappe- og elevator-tårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installa-tioner mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer.

Ud over ovennævnte tekniske installationer kan der på tagfladerne etab-

leres ovenlys og energiproducerende anlæg i form af solceller og solfan-gere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 m fra tagkant.

I det tilfælde at solceller og solfangere ligger fladt og går i et med tagfla-

dens hældning kan de rykkes ud til 0,5 m fra tagkant af bygning.


22

Stk. 15. Altaner og karnapper kan opføres på gade – og gårdfacade. Mod gaden og kanalerne kan det være uden for byggefelterne.

På gadefacaden skal minimum frihøjde over underliggende terræn –

færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholdsarealer være minimum 4,0 m. Karnapper må have en maksimal udstrækning fra facaden på 1,0 m og

en maksimal længde på 3,0 m. Altaner må have en maksimal udstrækning fra facaden på 2,0 m og kan

være gennemgående, se dog stk. 16. Stk. 16. Der må ikke etableres altangange Delområde II Stk. 17. I delområdet kan der maksimalt opføres 4.000 m2 bruttoetageareal til by-

livsaktiviteter. Herudover kan der opføres servicebygninger til havnebadet (vandaktivi-

tetsområde). Stk. 18. Der kan placeres bygninger som det er angivet på Lokalplankort 1 og i

princippet som det er vist på illustrationsplanen. Bygningerne på de re-spektive placeringer må have følgende maksimale etageareal:

Teaterbygning, med restaurant og aktivitetshuse 1.800 m2 Caféer, restauranter mv. 1.650 m2 Fritliggende aktivitetshuse 400 m2

Herudover kan der være indskudte dæk svarende til 75 % af grundarealet i aktivitetshuse, der er bygget sammen med teaterbygningen.

Hver enkelt café, restaurant mv. kan maksimalt have et etageareal på

400 m2. Hvert enkelt aktivitetshus kan maksimalt have et etageareal på 25 m2.

Der må maksimalt være 8 fritliggende aktivitetshuse, der er bygget sam-men. Imellem hver enkel sammenbygget enhed skal der være et kik imel-lem.

Servicebygninger til havnebad kan placeres i tilknytning til havnebadet. Stk. 19. Maksimale højder angivet i højde over terræn. Teater bygning med restaurant og aktivitetshuse 10 m Caféer, restauranter mv. 8 m Fritliggende aktivitetshuse 5 m

Servicebygning til havnebad 5 m


23

(Maksimal terrænkote er 2,5 i forhold til DVR90 (Dansk Vertikal Refe-rence))

Stk. 20. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tekniske in-

stallationer, ovenlys og energiproducerende anlæg (solceller, solvarme). Der kan tillige indrettes tagterrasser og lignende opholdsarealer på tage. Tekniske installationer mv. på tage må maksimalt opføres 1,5 m over den

maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale byg-ningshøjde.

Solceller og solfangere skal være integreret i bygningens arkitektur så de

eksempelvis følger tagfladens hældning. Delområde IIa Stk. 21. Havnebad skal placeres inden for delområdet.

Konstruktionen kan maksimalt få en højde over kote 0,0 på 8,0 m. Delområde III Stk. 22. Det samlede omfang af de i § 3 Stk. 5 nævnte mindre bygninger må ikke

overstige 300 m2 etageareal. Den enkelte bygning må opføres med et maksimalt etageareal på 100 m2.

Delområde V Stk. 23. I delområdet kan der maksimalt opføres 30.000 m2. Detaljerede bestemmelser for delområdet fastlægges i en ny lokalplan. Fælles for alle delområder. Stk. 24. Bebyggelse inden for byggefelterne, bortset fra kælder, skal af hensyn til

højvandsbeskyttelse etableres på terræn i kote 2,5 fastlagt i forhold til DVR90 – Dansk Vertikal Reference.

Stk. 25. Terrænreguleringer ved skel – internt i lokalplanområdet og ved lokal-

planområdets ydre afgrænsning – skal ske på en sådan måde, at det fremtidige terræn hænger naturligt sammen også over skel.

Stk. 26. Der kan i meget begrænset omfang i færdsels-, parkerings-, bylivs- og

opholdsarealer, opføres nedgange til kælder, udluftning og lignende ele-menter, der er nødvendige for funktionen af kælderen. Dette er kun mu-ligt, hvor det er umuligt at integrere elementerne i byggefelter eller byg-ninger. Disse skal indgå i og harmonere med den øvrige indretning og udformning af arealerne.


24

§ 8. Bebyggelsens udseende Delområde I og II Stk. 1. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed

i facadeudtryk og proportioner indenfor det enkelte byggefelt. Stk. 2. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner

et harmonisk og sammenhængende facadeforløb i det enkelte byggefelt. Bygningers facader i stueetage kan have et andet arkitektonisk udtryk

end de øvrige etager. Stk. 3. Facader i stueetage skal udformes med vinduer ved publikumsoriente-

rede funktioner. Stk. 4. Anlæg til indvinding af solenergi skal fremstå som et eller flere rektangler

eller kvadrater på den enkelte facade og tagflade. Solenergianlæg skal indgå som en integreret del af bygningens arkitektur.

Stk. 5. Til energiproducerende anlæg, solceller og solfanger, må ikke benyttes

reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne.

Stk. 6. Skiltning på bygninger må alene ske på de dele af bebyggelsen der må

anvendes til erhvervsformål, og udelukkende på lodrette flader. Skiltning skal være begrænset til firmanavn og/eller logo og højst have

en udstrækning på 2 m2. Udformning, skrifttype og farve skal være tilpas-set bygningens arkitektur.

Stk. 7. Almindelige udendørs radio- og tv-antenner – herunder parabolantenner

– må kun anbringes på bygningers tage, og højst rage 1,00 m. op over disses højeste punkt.

Dog kan mobilsendemaster have en større højde. Delområde V Stk. 8. Detaljerede bestemmelser for delområdet fastlægges i en ny lokalplan.

§ 9. Opholdsarealer Stk. 1. I delområde I skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 15 %

af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens eta-geareal. Opholdsarealerne må ikke være belastet af støj som fastlagt i § 10.


25

Udendørs opholdsarealer skal placeres i karréernes gårdrum. Altaner og tagterrasser kan også indgå som udendørs opholdsarealer.

Jf. § 10 Stk. 8 og 9. Stk. 2. Opholdsarealer i karréernes gårdrum jf. § 7 Stk. 9, skal have en karakter

med græs, stauder, buske og træer. Arealerne skal ud over almindeligt ophold også kunne rumme forskellige udendørs fysiske aktiviteter.

Idet opholdsarealerne er ovenpå plint eller kælderkonstruktion, skal der

være et jorddække på minimum 0,5 m. Hvor der bliver plantet træer skal jorddækket have en tykkelse på minimum 1 m og en udstrækning på mi-nimum 15 m² heraf kan dele anlægges som rodvenligt bærelag under befæstelse.

Opholdsarealer skal have et ordentligt udseende og skal med hensyn til

udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og ud-styr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området.

På bygningernes facader kan etableres altaner og karnapper. I gårdrummene kan der desuden opføres nedgange til kælder, ramper,

udluftning og lignende elementer, der er nødvendige for funktionen af kælderen.

For byggefelt 4 gælder (jf. § 7 Stk. 4, 9 og 11), at der ved en etage til

erhverv i gårdrummet yderligere kan etableres ovenlys, nedgange og lig-nende der er knyttet til erhvervsanvendelsen.

Stk. 3. Gaderne i delområde I og II (færdsels-, parkerings-, bylivs- og opholds-

arealer) skal indrettes med belægninger, inventar og beplantning til op-hold. Der skal være parkering til både cykler og biler samt mulighed for at indrette faciliteter til affaldsindsamling og øvrige fællesanlæg til bolig- og erhvervsbebyggelserne.

Arealerne skal i princippet indrettes som beskrevet og vist på side 8-10

samt på illustrationsplanen. Der skal punktvis indgå grønne beplantede elementer i færdsels-, parke-

rings-, bylivs- og opholdsarealerne. Hvor de grønne elementer er ovenpå kælderkonstruktion, skal der være

et jorddække på minimum 0,5 m. Hvor der bliver plantet træer skal jord-dækket have en tykkelse på minimum 1 m og en udstrækning på mini-mum 15 m² heraf kan dele anlægges som rodvenligt bærelag under be-fæstelse.


26

Stk. 4. Kantzoner langs facader (jf. § 5 stk. 3 samt § 7, stk. 17 og 18), skal fun-gere som afstands og opholdszoner. Kantzonerne kan indrettes som ha-ver og terrasser til den enkelte bolig eller bylivsaktivitet, eller som fælles arealer for større bygningsafsnit.

Arealerne ved boliger skal have en tydelig privat eller halvprivat karakter. Stk. 5. Havnebadet i Delområde IIa skal have en indretning med vandbassiner,

badeanlæg og områder til ophold, som det er vist på illustrationsplanen.

Stk. 6. Delområde III bliver ”Nikoline Kochs Plads”. Det skal være en plads til fysiske aktiviteter, det kan være boldspil, aktiviteter på hjul (rulleskøjter, skateboard og lignende), parkour samt indretning til ophold.

Pladsens indretning skal respektere, at der er en brandvej til boligerne

på grunden mod nord. Stk. 7. I delområde IV kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og op-

holdspladser samt til fortøjning af småbåde mv. Der kan etableres broanlæg udover havnebadet.

§ 10. Støjforhold

Vejtrafikstøj Stk. 1. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vej-

trafikstøj – ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bern-hard Jensens Boulevard og Irma Pedersens Gade – ikke overstiger 33 dB Lden målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udeluftventiler.

Stk. 2. Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vej-

trafikstøj, i sove- og opholdsrum i lejligheder med ensidig facade til Bern-hard Jensens Boulevard og Irma Pedersen Gade ikke overstiger 46 dB Lden med åbent vindue.

Stk. 3. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj

påfører udendørs opholdsarealer og facader der vender væk fra Bern-hard Jensens Boulevard og Irma Pedersen Gade ikke overstiger 58 dB på døgnbasis.

Letbanestøj og vibrationer

Stk. 4. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj

påfører boliger, ikke overstiger 64 dB Lden på døgnbasis. Stk. 5. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke over-

stiger 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau).


27

Virksomhedsstøj Stk. 6. Virksomheder, der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne

et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i hen-hold til kommuneplanens støjbestemmelser.

Stk. 7. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 8 og 9. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjni-

veau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og op-holdsrum:

mandag - fredag kl. 06 – 18

lørdage kl. 06 – 14

mandag - fredag kl. 18 – 22 lørdage kl. 14 – 22

søn- og helligdage kl. 06 - 22

alle dage kl. 22 – 06

43 dB(A)

33 dB(A) 28 dB(A)

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et refe-rencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl. 07 – 14 og 4 timer lørdage kl. 14 -18), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m².

Stk. 8. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i § 9 stk. 1, skal p la-

ceres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containertermina-lerne på Østhavnen. Se fodnote 8 og 9.

Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjni-veau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier:

mandag - fredag kl. 06 – 18 lørdag kl. 06 - 14

mandag - fredag kl. 18 – 22 lørdag kl.14 – 22

søn- og helligdage kl. 06 - 22

Alle dage kl. 22 – 06

(i parentes angivet spidsværdi

om natten)

50 dB(A)

45 dB(A)

40 (55) dB(A)

Stk. 9 Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen,

og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende græn-seværdier kan overholdes. Se fodnote10.

8 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. 9 Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes,

forudsat havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den und-tagelse fra vejledningen, at natteperiodens sluttidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Mil-jøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6

10 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen / tagterrassen) i 1,5 m højde over gulvet.


28

Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Stk. 10. Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se

fodnote 7 og 8. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet

10 - 160 Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger føl-gende grænseværdier indendørs i beboelsesrum

§ 11. Luftforurening

Stk. 1 For lokalplanområdet gælder, at luftindtag til boligventilation skal ske i en højde under kote 60.

§ 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse

Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:

• Den i § 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog § 6 og fodnote 6.

• Den i § 5 nævnte vejadgang er anlagt. • De i § 5 nævnte parkeringspladser er anlagt, således at der er etableret

det til den enkelte bebyggelse krævede p-pladser. • De i § 9 nævnte opholdsarealer er anlagt, således at der er etableret det

til den enkelte bebyggelse krævede arealer. • At det ved beregning er eftervist, at de i § 10 nævnte støj er overholdt,

både i forhold til bebyggelse og de udendørs opholdsarealer.

§ 13. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere

af ejendomme inden for lokalplanområdet11.

11 Bestemmelser om grundejerforening findes i en deklaration, der er udarbejdet for lokalplanområdet i

forbindelse med grundsalget.

dag (kl. 07-18) aften/nat (kl. 18-07)

30 dB(A) 25 dB(A)

Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1000

29

LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden plan-lægning, som vedrører lokalplanen.

Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som by-rådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 ”Kvali-tetshåndbog for De Bynære Havnearealer” nogle overordnede rammer for udviklin-gen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommune-plan 2013. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort, og lokalplanområ-det er som vist, beliggende i rammeområde 060401 BL, der er udpeget som byom-dannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er belig-gende i byzone.


30

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestem-melser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Lokalplanen afviger dog fra den forudgående planlægning på nogle punkter. Afvi-gelserne handler især om placering af høje bygninger, byggefelter og pladser. Der-for er der udarbejdet et tillæg nr. 53 til kommuneplanen. Og der har været gennem-ført en høring om ændring af kommuneplanen forud for lokalplanlægningen af Bas-sin 7. For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyg-gelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeom-rådets totale landareal. Tillægget udskiller et nyt rammeområde 060408 BL til blandet bolig- og erhvervsfor-mål, hvor det er muligt at opføre bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 74 (maksimalt 21 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige 105.000 m² eta-geareal. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byom-rådes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknyt-ning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Kommuneplantillægget er gengivet bagerst i hæftet.

Højhuspolitik for Aarhus Kommune

Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foreta-ges en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uøn-skede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen om-handler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises.

Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse


31

med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konse-kvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbej-det et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet ”Miljøvurdering”.

Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra 2003. I 2006 vedtog Byrådet ”Dispositionsplan for de nordlige områder”. Her fastlægges et princip om, at områ-dets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. I området opereres der såle-des med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Efterfølgende er der udarbejdet ”Udviklingsplan, Bassin 7”, som denne lokalplan er udarbejdet på grundlag af. Den hidtidige planlægning for området fremgår som beskrevet af ”Dispositionspla-nen for de nordlige områder” fra 2006. Den har været grundlag for Aarhus Kommu-nes udbud og salg af arealer til bebyggelserne i området. Der er samtidig udarbejdet lokalplaner for de forskellige bebyggelser i overensstemmelse med Dispositionspla-nen. I Dispositionsplanen er bebyggelsen udformet med en nedtrapning i højden mod vandsiden. Dette princip er suppleret med enkelte høje huse inde i området. Udvik-lingsplanen prioriterer i stedet en større variation i højden og at høj bebyggelse skal skærme mod støj fra containerhavnen. Den højeste bygning er således placeret nærmest vandsiden. Fordelingen af byggefelter og pladser mellem bygningerne er anderledes end i dispositionsplanen. Hensynet til at skabe flere og mindre pladser, har vejet tungere end at skabe få store pladser. Endvidere er det meningen, at skabe en bebyggelse med en mindre bygningsskala - med en række ”snoede” gadeforløb, som er kendt fra den eksisterende midtby. Disse hensyn betyder, at de tidligere planlagte kvartersplads og plads ved bugtpro-menaden er forsvundet. Udsigten fra den kommende Havneplads, mellem Dokk1 og Navitas, bliver som følge af det flankeret af den østligste bygning ved Bassin 7. Nicoline Kochs Plads, der har været planlagt imellem Bassin 7 og Lystbådehavnen, får en anden udformning. Tidligere var det meningen at skabe en stor plads omgivet af høje bygninger. Udviklingsplanen vender i stedet situationen. Lige ved ungdoms-boligerne bliver der en mindre og mere intim plads. En plads, der direkte forbinder Lystbådehavnens miljø med forløbet ved Bassin 7. På den tidligere store plads er byggemuligheden i stedet placeret. Da der er mere areal, kan den samme bygge-mulighed blive opført med en mindre højde.


32

Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Århus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgangen til Aarhus Ø. Der er etableret en sekundær adgang til området via en forlængelse af Hjortholms Vej med forbindelse til Skovvejen. Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken.

Området skal have vejadgang fra Irma Pedersens Gade, der via en bro over kanalen har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Irma Pedersens Gade giver ad-gang såvel til funktioner på overflade som parkeringsarealer i kælder.


33

Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokaliserer eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens § 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, boplad-ser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammen-hæng hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens § 27 stk. 1). Oprindelig havbund menes at befinde sig omkring kote -9 meter, men kan variere. Foretages der i forbindelse med byggeri gravearbejder til et niveau omkring oprin-delig havbund, kan der være anlæg i form af skibsvrag der er omfattet af Museums-loven. Moesgård Museum bør da i god tid inddrages i planlægningen. Ved anlægs-arbejder hvor oprindelig bund ikke berøres vurderes det, at der ikke er anlæg om-fattet af Museumsloven. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbin-delse med anlægsarbejder over oprindelig havbund, skal Moesgård Museum un-derrettes, og museet vil foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Kulturarvsstyrelsen (Museumsloven § 27, stk. 5:2).

Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas.

Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, § 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel med en markant bymæssig tæthed. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som karrébebyggelser med den højeste del på 21 etager med bygningshøjder i op til kote 74. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel fremkalde en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt på-virkning af kysten og Aarhus Bugt.


34

Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realise-ring af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæs-sige aktiviteter. På efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystland-skabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene også vist. Disse projekter er omfattet af Lokal-planerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933.

Visualisering 1 – fra den nye Havneplads imellem Dokk1 og Navitas.

Fra Havnepladsen kan man se bebyg-gelsen til højre og øst for Navitas. Ifølge den overordnede planlægning er der en byggemulighed på Pier 2 øst for Navitas. Udsigten fra havnepladsen igennem indsejlingen til havnen mod Aarhusbugten og Mols, vil blive flanke-ret af den høje del af bebyggelsen som lokalplanen indeholder. Den øvrige del af bebyggelsen vil i skala blive som en del af det nye byområde.


35

Visualisering 2 – er fra Mellemarmen hvor Aarhus Flydedok tidligere var.

Bebyggelsen opleves i skala som en del af det nye byområde med en markant af-slutning mod vandet.


36

Visualisering 3 – er fra Dagmar Petersens Gade ved ungdomsboligerne.

Fra Dagmar Petersens Gade er der forbindelse til promenaden ved havnebassinet. Der er samtidig et kig mod havnebassinet og resten af havneområdet.


37

Visualisering 4 – er fra Bugtpromenaden med Isbjerget og Havneholmen i forgrunden.

Lokalplanens bebyggelse bliver en markant afslutning af promenadeforløbet.

Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbe-stemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bern-hardt Jensens Boulevard og sekundært fra Irma Pedersens Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er der på bebyggel-sens facader mod Bernhard Jensens Boulevard, beregnet støjniveauer på op til Lden


38

65,0 dB. Mod Irma Pedersens Gade er de største trafikstøjniveauer beregnet til hen-holdsvis Lden 62,4 dB og Lden 59,8 dB på nordfacaderne af henholdsvis inderste og næstinderste bygning på Ø4 Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskri-der kommuneplanens støjgrænser, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i sove- og opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) – orienteret ensi-digt mod Bernhardt Jensens Boulevard, Irma Pedersens Gade - med et vindue/al-tandør åben 0,35 m2 højst må være Lden 46 dB. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 dB. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Udendørs opholdsarealer placeres i lukkede gårdrum. Beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer på terræn viser at støjgrænsen på Lden 58 dB umid-deblart er overholdt. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil, som følge af sin placering tæt på en planlagt letbane, på et tidspunkt blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støj-niveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige Lden 64 dB på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offent-lige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører be-byggelsen ikke må overstige Lden 69 dB på døgnbasis. Derudover gælder bygnings-reglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i 2020. Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og de nye Ka-tExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplan-området ved drift med Cat-Link færgen.


39

Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige af-tentimer. Støjberegningerne af Kat Express færgen er foretaget i forbindelse med færgens miljøgodkendelse i august 2012 og fremgår af bilag 2 til godkendelsen ”KatExpress 1 vurdering af lavfrekvent støj”. Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, LDEN og LAFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/inde korrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjni-veau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebe-kendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærge-bekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion.

Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen

Beregnet LpA,LF med målt korrektion

Isbjerget 25 dB(A) 27,5 dB(A) 20,3 dB(A)

Ligh-tHouse

25 dB(A) 28,1 dB(A) 18,4 dB(A)

Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/inde korrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænse-værdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: ”Bekendtgørelse fra Miljø- og Energimi-nisteriet nr. 1324 af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter”. Lokalplanen sikrer derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet 10 - 160 Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier in-dendørs i beboelsesrum:

dag (kl. 07-18) aften/nat (kl. 18-07)


40

30 dB(A) 25 dB(A)

Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Oliehavnen og Mellemarmen og er beliggende 700 m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er 1200 m fra området. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 dB(A) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 dB(A), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn – på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Der er en VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virk-somhedens støj. Grontmijs undersøgelse beregner støjniveauet i en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. Der er anvendt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskel-lige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal dagligdrift, imellem kl. 6 – 17 uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret contai-nere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget gods-mængde frem til 2020. Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situ-ation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde.


41

I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 dB over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 dB(A) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). Lokalplanområdet er beliggende tæt på beregningspunktet. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er støjpåvirkningen fra containerter-minalen på lokalplanområdet beregnet. Det fremgår, at det på flere facadestykker kan konstateres, at støjbelastningen fra APM terminals overskrider den vejledende grænseværdi på 40 dB(A) i natperioden. Der er her i blandt lejligheder på bagsiden, hvilket skyldes refleksioner fra de bagvedliggende bygninger. På de udendørs opholdsarealer er støjniveauer fra APM betydeligt under grænse-værdien, bortset fra områder mod bugtpromenaden samt de den yderste del af kaj området mod Bassin7. Den beregnede natsituation for APM Terminals er en maksimal driftstilstand, som vil kunne forekomme, men som pt. kun yderst sjældent forekommer. Der kan ikke forventes en støjdæmpning ved APM Terminals inden for en overskuelig årrække, og med de aktuelle bygningshøjder er en skærmning af virksomhedsstøjen ikke re-alistisk. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet I forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4 blev støjen fra de dengang to containerterminaler også undersøgt. Dengang var der også tale om en overskridelse af støjpåvirkningen på boligbebyggelserne om natten. Denne lokalplan indeholder derfor de samme bestemmelser som de foregående i området. - At lokalplanen fastlægger, at de udendørs opholdsarealer, der bliver stillet

krav om, skal placeres så de ikke er støjbelastede over grænseværdien. I denne lokalplan kan det gøres ved at arealerne placeres så de er skærmet af bebyggelsen, mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn.

- At der ved facadeudførelsen opnås en støjisolering, der sikrer et tilstrækkeligt lavt støjniveau i boliger og ved lignende støjfølsomme anvendelser.

De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænse-værdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser er fastlagt med udgangspunkt i Tillæg til Vejled-ning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli 2007. Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen er fastlagt til en anvendelse til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger vejledende græn-seværdier, som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kom-muneplan 2009.


42

Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af container-terminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6.

mandag – fredag kl. 06 – 18

lørdag kl. 06 – 14

mandag – fredag kl. 18 – 22

lørdag kl. 14 – 22

søn- og helligdage kl. 06 – 22

alle dage

kl. 22 – 06

43 dB 33 dB 28 dB

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl. 07 – 14 og 4 timer lørdage kl. 14 - 18), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m².

Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokal-planområdet.

Forureningsforhold - Jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr. 15.oktober 2014 oplysnin-ger om, at Region Midtjylland den 20. april 2006 har kortlagt matr.nr. 2148a, 2148dh, 2148dl, 2212, 2148do og 2148ek, Århus Bygrunde på vidensniveau 1 jf. lov om for-urenet jord. Matriklerne er kortlagt, fordi områderne tidligere er opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Der foreligger endvidere oplysninger om, at der på en del af matr. nr. 2148a, 2148dh, 2148ek og 2148do Århus Bygrunde er gennemført forureningsundersøgel-ser. Her er påvist forurening med oliekomponenter, tjærestoffer og metaller.

Områdeklassificering Lokalplanområdet er desuden beliggende inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra indu-stri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar 2008.

Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde på de kortlagte matrikler, skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri samt Virksomheder og Jord kontaktes. Der må ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse på de kortlagte arealer, før Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi har meddelt tilladelse jf. lov om forurenet jord, § 8.


43

Jf. § 72 b i lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm’s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.

Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald.

Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser.

Før der fjernes jord fra matriklerne skal jordflytning, jf. lov om forurenet jord, § 50, anmeldes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for ejendommen skal god-kendes af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi jf. lov om Miljøbeskyttelse, § 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus.

Grundvand og vandindvinding Lokalplanområdet er beliggende udenfor et område med særlige drikkevandsinte-resser. Der er ingen nuværende og forventes ingen fremtidige drikkevandsinteres-ser i området.

Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af Lokalplan nr. 1000 og Tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013

I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet af-gørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om mil-jøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og frem-lægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten:

Virksomhedsstøj

Luftforurening

Støj fra hurtigfærger

Trafikstøj

Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder.


44

Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirk-ning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 1000 og tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013. Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havne-arealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i store dele af området. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kom-muneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byg-gehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 700 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1200 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nord-havnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på Pier 4. Lokalplan 1000 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Luftforurening Lokalplanområdet vil være påvirket af lugt fra to foderstofvirksomheder over den vejledende lugtgrænse i koter over 60 m. Det betyder, at luftindtag skal placeres i koter, hvor lugtkravene overholdes. Området vil endvidere være påvirket af luftforurening fra skibstrafik. Nærmeste kilde er udstødning fra Molslinjens færger. En gennemført luftkvalitetsundersøgelse viser, at luftkvalitetskravene ikke overskrides marginalt. Færgerne vil flytte væk fra lokal-planområdet i 2019 Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i 2020. Støjberegningerne af rederiets hurtigfærger viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byg-gerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver


45

dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver be-nyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Trafikstøj Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at støjniveauet på bebyggel-sens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard vil overskride grænseværdi-erne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. Støjniveauet på de udendørs op-holdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bern-hard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byg-gemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på letbanen og således at gæl-dende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegø-res for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszo-nen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Set fra kystområdet er det vurderet, at det planlagte byggeri, sammen med de øvrige nye bebyggelser, vil fremstå som en sammenhængende helhed. Det nye bykvarter får sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævn-døgn, vinter- og sommersolhverv. Ved jævndøgn er promenaden mod Bassin 7 fuldt eksponeret for solen gennem hele dagen. Der vil forekomme slagskygge i gårdrum-mende, som dog på grund af de varierede højdeprofiler på bygningerne, flytter sig hurtigt henover dagen. Ved sommersolhverv er gaderummene fuldt eksponerede for solen fra morgenstunden med en lille slagskygge på teaterets bagside. Skyggen flytter sig hurtigt gennem gårdrummende og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem. Ved vintersolhverv står solen lavt på himlen, men den sparsomme sol der er, vil have rig mulighed for at oplyse gaderne orienteret mod sydvest i den lyse del af dagen og promenaden er fuldt eksponeret for solens stråler dagen igennem


46

Vindforholdene er simuleret ud fra de mest dominerende vindretninger i området, nordvest, sydvest og sydøst. Generelt bliver vinden i alle opholdområderne reduce-ret. På promenaden vil der være et behageligt udeklima, hvor det altid vil være mu-ligt, at finde læ ved bylivsaktiviteterne. Der kan forekomme vind i gaderne mellem nogle få byggefelter, men samtidig vil der også være god mulighed for at finde læ Karréernes gårdrum ligger altid i læ. Ved kanalen mellem Ø3 og Ø4 og ved Nicoline Kochs Plads vil vinden fra en nordvestlig og sydøstlig retning kunne accelereres, grundet den fri passage. Bemærkninger indkommet under den offentlige fremlæggelse Der er i løbet af den offentlige fremlæggelse fra den 9. september 2015 til den 4. november 2015, ikke indkommet bemærkninger til Miljøvurderingen. Overvågning På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er:

At følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de mulig-heder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nød-vendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side.

Kollektiv trafik Busser Området busbetjenes ved planens udarbejdelse af busruter 33 der har stop flere steder i Aarhus Ø. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollek-tive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Gre-nåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Århus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport - i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørre-port/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes og der planlægges på sigt en gren med forløb i Bernhardt Jensens Boulevard på i Aarhus Ø. På den første etape af letbanen planlægges der etableret standsningssteder ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen.

Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt.


47

Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande.

Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af De bynære havnearealer, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade.

Tilladelse fra andre myndigheder Delområde IV Forud for anlæg af havnebad og tilhørende faciliteter, skal Trafikstyrelsen modtage en ansøgning om havneudvidelse. Trafikstyrelsen kan heraf foretage en VVM-screening som viser, om der er behov for udarbejdelsen af en miljømæssig vurdering af anlæg og foranstaltninger på sø-territoriet - en såkaldt VVM-redegørelse. Er en VVM-redegørelse ikke nødvendig, kan projektet udføres uden Trafikstyrel-sens tilladelse. Kræver udvidelsen en VVM-redegørelse skal Trafikstyrelsen give tilladelse til det samlede projekt. I Trafikstyrelsens sagsbehandling vurderes en lang række forhold bl.a. om projek-tets indvirkning på kysten og på miljø- og naturmæssige forhold herunder indvirk-ning på internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder). Ved en screening tages der desuden stilling til, om projektet er af en sådan art eller omfang, så der skal foretages en miljømæssig vurdering af anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM-redegørelse). Trafikstyrelsens "Ansøgningsskema om havneudvidelse" skal benyttes og det sam-lede ansøgningsmateriale skal sendes til Trafikstyrelsen, [email protected]. Anlæg og aktiviteter på søterritoriet såsom havnebad, opfyldning og lignende kræ-ver endvidere en forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet.

Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: ……………………………… NRGI Dusager 22 8200 Aarhus N Vandforsyning sker fra: ………………………….. Aarhus Vand A/S Bautavej 1 8210 Aarhus V Varmeforsyning kan ske fra: …………………….. Ny bebyggelse skal tilsluttes

kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser.

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Havne/Erhvervshavne/naturfredning.aspx

http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Havne/Erhvervshavne/Virkning-på-miljøet-VVM.aspx

mailto:[email protected]


48

Kloakforsyning sker ved: ………………………….. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V Spildevand og regnvand Området er omfattet af Aarhus Kommunes spildevandsplan, deloplande P098 og P099. Området er spildevandskloakeret. Spildevandet afledes til Marselisborg Ren-seanlæg. Dette indebærer, at Aarhus Vand har etableret spildevandsledninger i Dagmar Pe-dersens gade og i Bernhardt Jensens Boulevard men Aarhus Vand har ingen forsy-ningspligt på ”øen” og byggefelterne der. Spildevand fra øen kan tilsluttes i Bernhardt Jensens Boulevard. Spildevandssyste-met på øen er et fælles privat spildevandsanlæg såfremt der er flere matrikler. Der skal dannes et spildevandslav for matriklerne på øen. Denne skal godkendes af miljømyndigheden. Bygherre skal selv forestå etablering af spildevandsledning frem til den planlagte havneboulevard, herunder passage af kanal mellem havneboulevarden og øen, hvor byggeriet etableres. Der skal etableres én pumpestation der løfter spildevandet til Aarhus Vands spildevandsbrønd i Bernhardt Jensens Boulevard. Brønden, hvortil tilslutning skal ske, er placeret ved broen over til øen. Bebyggelsen mellem Dagmar Pedersens Gade og Bernhardt Jensen Boulevard skal tilsluttes i Dagmar Pedersens Gade til eksisterende stik. Bygherre afholder alle udgifter til spildevandsanlægget frem til tilslutningspunktet. Aarhus Vand, Bautavej 1, 8210 Arrhus V anviser som ledningsejer tilslutningspunk-terne og oplyser de tekniske krav der vil være gældende for tilslutning til lednings-anlægget. Håndtering af regnvand skal ske i henhold tillæg nr. 4 af 29. oktober 2007 til Spilde-vandsplanen 2006-2009. Dette indebærer, at bygherre selv forstår håndtering af regnvand og søger udledningstilladelse ved miljømyndigheden. Hvor drift og vedligeholdelse af regnvandsanlægget sker på privat fælles basis (mere end én ejer), skal der oprettes et spildevandslav til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Vedtægter for spildevandslavet skal jf. bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. tinglyses på de berørte ejendomme med Aarhus Kommune som påtaleberettiget. Der skal indhentes tilslutningstilladelse for spildevandstilslutning ved Aarhus Kom-mune, Center for Miljø og Energi, Byggeri. Der skal indhentes udledningstilladelse for overfladevand ved Aarhus Kommune, Center for Miljø & Energi, Vandmiljø og Landbrug

Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune.

Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 974

49

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, § 47. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bort-falder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan.

Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 974

50

1

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 for Århus Kommune I forbindelse med udviklingen af De Bynære Havnearealer har Byrådet truffet be-slutning om at udvikle, udbyde og sælge byggeretter, der er beliggende på området ved Bassin 7. Lokalplan 1000, der gør det muligt at gennemføre projektet, er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og forudsætter føl-gende reguleringer: Der er nødvendigt at udskille et nyt rammeområde 060408 BL med tilknyttede ram-mebestemmelser, så det aktuelle byggeri bliver muligt. I rammeområdet bliver der mulighed for et byggeri i varierende højder, med en maksimal bygningshøjde i kote 74 (21 etager) og et maksimalt etageareal på 105.000 m2. Tillige fastlægger tillæg-get, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetage-arealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Afsnit om havneanvendelse udgår af ram-mebestemmelserne. Af administrative grunde er det nødvendigt at udskille yderligere et rammeområde 060409 BL. Desuden tilrettes rammeområde 060407 BL. Som følge af udskillelsen af det nye rammeområde 060408 BL med en byggemu-lighed på 105.000 m² reduceres bruttoetagearealet for rammeområde 060401 BL og 060409 BL med samme antal m² etageareal. Afgrænsningen af de nye rammeområder fremgår af rammekortet neden for. Rammebestemmelserne for område 060407 BL, 060408 BL, 060409 BL samt 060401 BL er indsat neden for. Rammebestemmelser for 060401BL: 11. Blandet byområde. Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. (Se de generelle ram-mebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2 Området er udpeget som byomdannelsesområde. Omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. Dispositionsplanen skal fastlægge hoveddisponeringen af arealet herunder blandt andet fordelingen af bebyggelsestyper og anvendelser samt en plan for en etapevis udbygning. I forbin-delse med dispositionsplanlægningen skal omfanget og placeringen af de nødven-dige landfaciliteter i tilknytning til en eventuel ny lystbådehavn afklares. Endelig skal der sikres areal til en fremtidig kollektiv trafikbetjening. Den endelige afgrænsning

2

af arealer der etapevis overføres til byformål sker i forbindelse den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der foreligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmel-ser som er fastlagt til havneformål, herunder containerhavn og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, kontor- og kantinevirksomheder samt offentlig forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-ro- og færgehavn. Maksimal bygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m3 pr. m² af rammeområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke overstige 219.825 m². Note For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Århus Havn og tilhørende VVM-redegørelse. Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens VVP-3D-bymodel. Rammebestemmelser for 060407BL: 11. Blandet byområde. Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. (Se de generelle ram-mebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2 Max. etageantal: 13 Den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Bilparkering skal ske i underjordisk parkeringsanlæg. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligeta-gearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygnings-højde i kote 47,90 m. Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/etageantal

3

kan der etableres tagterrasser, udendørs opholdsarealer samt tekniske installatio-ner mv. på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige 40.000 m² etageareal. Rammebestemmelser for 060408BL: 11. Blandet byområde. Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. (Se de generelle ram-mebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2 Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygnings-højde i kote 74 m. Etageantal max. 21. Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/etageantal kan der etableres tagter-rasser, udendørs opholdsarealer samt tekniske installationer mv. på tage. Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke overstige 105.000 m². Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Bilparkering skal overvejende ske i underjordisk parkeringsanlæg. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligeta-gearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Note For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Århus Havn og tilhørende VVM-redegørelse. Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens VVP-3D-bymodel. Rammebestemmelser for 060409BL: 11. Blandet byområde. Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. (Se de generelle ram-mebestemmelser) Konkrete bestemmelser for rammeområdet I rammeområdet kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2

4

Området er udpeget som byomdannelsesområde. Omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. Dispositionsplanen skal fastlægge hoveddisponeringen af arealet herunder blandt andet fordelingen af bebyggelsestyper og anvendelser samt en plan for en etapevis udbygning. I forbin-delse med dispositionsplanlægningen skal omfanget og placeringen af de nødven-dige landfaciliteter i tilknytning til en eventuel ny lystbådehavn afklares. Endelig skal der sikres areal til en fremtidig kollektiv trafikbetjening. Maksimal bygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m3 pr. m² af rammeområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke overstige 24.500 m².

Note For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Århus Havn og tilhørende VVM-redegørelse. Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens VVP-3D-bymodel.

Generelle rammebestemmelser for 11 - Blandet byområde Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturfor-mål. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligva-rebutikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til dagligvarebutikker på op til 1.000 m². Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller ind-retning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at be-tjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel må erhverv samt institutioner ikke placeres i etager over boliger.

5

Rammekort til tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune.

1

Højdegrænsevignetter

Byggefelt 1

Byggefelt 2a

2

Byggefelt 2b

Byggefelt 3

Byggefelt 4

Mål: 1:2000Dato:01.09.2015 Tegnet af: sp/plusform

Lokalplan nr.

0 25 50 100m

Lokalplankort

Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

1

Hveensgade

Bernha

rdt Je

nsen

s Bou

levard

Fisk

erive

j

Skov

veje

n

Dagmar

Peterse

ns G

ade

Kystpr

omen

aden

Hjortholmsvej

Grete Løchtes Gade

Irma Pedersens Gade

Irma Pedersens Gade

Thit Jensens Gade

Mariane

ThomsensGade

Nikolin

e Koc

hs P

lads

rirrivejivejjj

rivej

msvejmm

Hjorthortho

Hjorthottrtho

B/5B/5Vejadgang

Vandarealer og vandaktivitetsområder.

Byggefelt - nummer/maksimalt etageantal.

Lokalplangrænse

Delområdegrænse

Signaturforklaring

II Delområde numre/betegnelse

Byggefelt betegnelse/maksimal etageantal

Stiadgang

Vejbetegnelse

Stiforbindelsespunkter

Ba

ohoo

Vej der nedlægges.

Færdsels- parkerings- bylivs- og opholdsareal.

Facadebyggelinje

Byggefelt for P-kælder.

Grænse for udkragede bygningsdele og altaner.

Brand- og redningsvej.

Areal langs bygning der skal friholdes for parkering

3/53/5

Vej- og parkeringsareal.

I

IIa

III

IV

V

2b/182b/18

1/201/20

2a/52a/5

3/103/10

4/144/14

A

B

C

D

E

F

a

b

VI c

d

e

f

Kanal

Kanal Kanal

Kanal

KanalKanal

IITeaterTeater

Aktivitetshuse

Aktivitetshuse

Caféer, restauranter m.m.

Caféer, restauranter m.m. GIV

Mål: 1:3000Dato: 01.09.2015 Tegnet af: SP/plusform

Lokalplan nr. 1000

0 25 50 100m

Lokalplankort 2

Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

I

IIa

III

IV

V

2b/182b/18

1/201/20

2a/52a/5

3/103/10

4/144/14

A

B

C

D

E

F

a

b

VI c

d

e

f

Kanal

Kanal Kanal

Kanal

KanalKanal

IITeaterTeater

Aktivitetshuse

Aktivitetshuse

Caféer, restauranter m.m.

Caféer, restauranter m.m. GIV

Dalar

gade

Ølandsgade

Nørreport

B/5B/5

Vejadgang

Vandarealer og vandaktivitetsområder.

Byggefelt - nummer/maksimalt etageantal.

Lokalplangrænse

Delområdegrænse

Signaturforklaring

II Delområde numre/betegnelse

Byggefelt betegnelse/maksimal etageantal

Stiadgang

Vejbetegnelse

Stiforbindelsespunkter

Ba

Vej der nedlægges.

Færdsels- parkerings- bylivs- og opholdsareal.

Facadebyggelinje

Byggefelt for P-kælder.

Grænse for udkragede bygningsdele og altaner.

3/53/5

Vej- og parkeringsareal.

Brand- og redningsvej.

Areal langs bygning der skal friholdes for parkering

Lokalplan nr. 1000

Aarhus KommuneCenter for Byudvikling og MobilitetPlanafdelingenFebruar 2016

CENTER FORBYUDVIKLING OG MOBILITET

Blandet Byområde ved Bassin 7, IrmaPeder-sens Gade, Aarhus Ø. Indeholder tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2013

Lokalplan nr. 1000

aa r.webgis.aarhus.dk/lokalplaner/LOKPLAN.150/1000!.pdf · 2017-05-15 · ordnede bymæssige skala...

Documents

Transcript of aa r.webgis.aarhus.dk/lokalplaner/LOKPLAN.150/1000!.pdf · 2017-05-15 · ordnede bymæssige skala...