9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz...

6

Transcript of 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz...

Page 1: 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare

Veninder - et forløb om personkarakteristik og sproglig bevidsthedAf Katja Gottlieb

Målgruppe: 9. klasse

Page 2: 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

1

Veninder - et forløb om personkarakteristik og sproglig bevidsthed Undervisningsforløb til 9. klasse Varighed ca. 4 lektioner Af Katja Gottlieb

Stofvalg:

Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare at gå”.

Introduktion

Man står i et vadested; ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn, når man er teenager, og på godt og ondt spiller relationen til forældre en vigtig rolle på vej mod voksenlivet. Relationen mellem forældre og børn har altid været et tema i litteraturen. Vi kender det fra folkeeventyret, og vi ved, at overgangen helst skal være vellykket, uanset hvor svært det ind i mellem er at blive voksen. I dette forløb møder vi en moderne mor/datter-relation, der på overfladen er lykkelig, men tilsyneladende er kørt af sporet.

Page 3: 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

2

Dannelsesmål

Eleverne skal arbejde med litteratur for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre. De skal læse litteratur for at opnå en glæde ved det digteriske og æstetiske sprog og for at øge deres viden om litteratur og de sammenhænge, litteraturen er en del af. Litteraturen giver mulighed for erkendelse gennem æstetiske oplevelser og etisk stillingtagen og bidrager således til, at eleverne dannes til livsduelige mennesker. Eleverne skal endvidere udvikle kommunikative kompetencer og forene deres forståelser af kompetenceområderne i refleksioner over kultur, identitet og sprog. Men hvis litteraturen der ud over kan give mening og relateres til noget, eleverne genkender fra deres hverdag, kan man som dansklærer få hul igennem til noget meningsfuldt.

Dette forløb repeterer arbejdet med personkarakteristik, og sætter fokus på, hvordan vi udstiller og iscenesætter os på de sociale medier. Det er oplagt at anvende forløbet i 9. klasse, da forløbet åbner for repetition, og man kan med fordel udbygge med at gå dybere ned i novellen og udbygge med andre analysepunkter. Sidst i oplægget er opstillet forskellige forslag videres arbejde, samt forslag til paralleltekster.

Videns- og færdighedsmål I arbejdet med ”Veninder” vil der være en lang række færdigheds- og vidensmål inden for de forskellige danskfaglige områder, som man kan knytte til dette forløb. Ligeledes vil eleverne opnå indsigt og viden, der rækker ud over de noget forsimplede målpar. Fokus er dog lagt på sproglig bevidsthed. Fælles Mål (kommunikation) 7.-9. klasse Sproglig bevidsthed (fase 1) Færdighedsmål: Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Vidensmål: Eleven har viden om sproglig modalitet Sproglig bevidsthed (Fase 2) Færdighedsmål: Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Vidensmål: Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning Sproglig bevidsthed (Fase 3) Færdighedsmål: Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Vidensmål: Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner

Page 4: 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

3

Didaktik og metode Opgaverne i forløbet er tilrettelagt som både individuelle, gruppe- og klasseaktiviteter, og har til hensigt, at eleverne i videst mulig omfang selv skal være aktive. Forløbet afsluttes med en fremlæggelse.

Målformulering til eleverne

- Du kan lave en personkarakteristik - Du kan finde eksempler i din tekst, der underbygger din karakteristik - Du kan lave en fiktiv ”facebookprofil” af en central person i novellen og dermed udvide

forståelsen af personen.

Kort faglig analyse af stoffet Alle Dotters veninder synes det er fedt, at hendes mor er så ungdommelig. Dotter har den mor, de andre vil have, men da Dotter vil have en tatovering, siger hendes mor først nej. Ved nærmere eftertanke får hun dog lov alligevel, også selv om Dotter ikke er fyldt 18. Efter mange samtaler og prøve-tegninger på arme og ben foreslår Dotters mor, at tatoveringen skal være et ying-yang-tegn. Og den ene halvdel af tegnet skal sidde på mor, den anden på datteren. Og således drager parret af sted til en tatovør, som Dotters mor kender. Han spørger ikke så meget. Hos tatovøren møder de Djamilah, som tilsyneladende er en af moderens veninder. Hun har hørt om Dotter ”1000 gange”. Dotter aner ikke, hvem Djamilah er. Djamilah er ved at få tatoveret en slange, der bider sig selv i halen. En sådan slange kaldes ouroboros, og er et gammelt symbol, der ofte forbindes med eftertænksomhed/bevidsthed og at ting gentager sig. Mens Djamilah, hviskende og fnisende med Dotters mor, får lavet sin tatovering færdig, finder Dotter ud af, at hun vil hente noget kaffe. Hun har set en Baresso Kaffebar i nærheden af tatovøren. Da hun kommer ud, føler hun sig underlig forpustet. Og så begynder hun sådan set bare at gå. I den modsatte retning af kaffebaren. ”Veninder” handler om en pige, der har et usundt venindeforhold til sin mor. På overfladen er det fedt, at have en mor man kan dele veninder og tøj med, men under overfladen og mellem linjerne, sitrer en hel masse andet. Grænserne mellem forældre/barnrollen er udviskede og utydelige, som det bl.a. kommer til udtryk i badeværelsesscenen, hvor Dotter ligger nøgen i badekarret, mens hendes mor sidder og anbefaler ungdomsmusik til datteren.

Forløbets dele

Fokus Danskfaglig aktivitet Materialer

Page 5: 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

4

Lektion 1 og 2 Introduktion Mål Arbejde med teksten og personkarakteristik.

Teksten introduceres til klassen, og knyttes an til forfatter, genre eller andet, der er relevant. Målene introduceres, hvorefter arbejdet påbegyndes: Teksten læses individuelt. Parvis: Vælg et stykke i teksten, I finder særligt vigtigt. Tal om hvilket sted og hvorfor. Begrund jeres valg. Øv jer på at læse stykket op. Ca. 20 linjer. Fælles: Fremlæggelse af tekststykker. Samtale. Personkarakteristik af Dotters mor og forholdet til datteren: Ud fra moderens handlinger og udtalelser vil vi undersøge forholdet mellem mor og datter. Hvornår opfører Dotters mor sig som en mor? Hvornår opfører hun sig mere som en veninde? Opstil moderens handlinger i skemaet. Nogle af handlingerne kan placeres i begge søjler. Der er sat nogle forslag ind i skemaet… Lav med udgangspunkt i skemaet og novellen en personkarakterstik af moren.

Novellen ”Veninder” af Kim Fupz Aakeson Arbejdsark 1

Lektion 3 og 4 Fortsat arbejde med personkarakteristik Lave en fiktiv ”facebookprofil”

Klassen arbejder videre med ”Veninder” af Kim Fupz Aakeson: Grupper (2-3 elever): På baggrund af personkarakteristikken af Dotters mor, skal I nu lave Dotters mors ”facebookprofil”. Hvordan iscenesætter Dotters mor sig? Hvordan ser hendes billeder ud? Og ikke mindst, hvad skriver hun i sine statusopdateringer? Brug novellen, og begrund jeres valg af statusopdateringer med eksempler fra teksten. Lav den fiktive facebookprofil i PowerPoint eller lignende. Fælles: Fremlæggelse af Dotters mors ”facebookprofil”. Klassesamtale. Hvilket billede får vi af Dotters mor, hvis vi ser på hendes

Elevark 1 Computere til arbejdet med fiktiv ”facebookprofil”

Page 6: 9HQLQGHU HW IRUO¡E RP SHUVRQNDUDNWHULVWLN RJ … · 2018-05-30 · Veninder. Novelle af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal 2011. Findes i novellesamlingen ” Jeg begyndte sådan set bare

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

© Dansklærerforeningens Forlag. Kopiering må finde sted efter gældende aftale med Copydan.

5

handlinger? Hvordan er dette skildret i jeres facebook-fortolkninger af hende?

Evaluering

I hvilken grad eleverne opfylder målene for forløbet vil sikkert være varierende. Hvis eleven har fået lavet en fyldestgørende karakteristik af Dotters mor, været tekstnær og formået at omsætte dette billede af Dotters mor til relevante facebook-opdateringer og billeder, har eleven opfyldt målene, og en dygtig lærer kan fint vurdere dette.

Novellen kan indgå i et større forløb; forfatterskabslæsning, noveller fra 0’erne eller et temaforløb om

barn/voksenrelationer. Som paralleltekster er der mange muligheder fx:

Genre Titel Forfatter

Novelle Tårer Tove Ditlevsen

Digt Børnene Tove Ditlevsen

Digt Til mine forældre Gustaf Munch Petersen

Kortfilm Dennis Mads Matthiesen

Spillefilm Kundskabens Træ Niels Malmros

Roman Intet Janne Teller