VUC Nordsjælland         08‐06‐2011 Milnersvej 40, 3400 Hillerød  Jonas Anker Rasmussen  30bicfh1 | AKN 

Side 1 af 6 

9.KulhydraterDato  08‐06‐2011 

Fag  30bicfh1 Biologi C  

Emne  Dispositioner til eksamen 

Kulhydrater

Opbygning  Kulhydrater er vores vigtigste energikilde og er opbygget af kulstofringe, som består af: 

kulstof (C)  

brint (H)  

ilt (O)  Grupper Der opdeles op i tre overordnede grupper: 

Monosakkarider (én kulstofring) o Små molekyler som er små nok til direkte at kunne optages 

gennem tarmvæggen og over blodet.  o De skal ikke fordøjes, derfor kan de give energi hurtigt, men 

de mætter til gengæld ikke ret længe af gangen.  o Eksempler er: glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker) 

Disakkarider (to kulstofringe) o Sammensat af to monosakkarider. o De er lette at fordøje og de mætter heller ikke særlig længe af 

gangen. o Eksempler er: sakkarose (roe/rørsukker, stødt melis) og 

laktose (mælkesukker) 

Polysakkarider (tre eller flere kulstofringe) fx stivelse o Store molekyler.  o De består af lange kæder af monosakkarider.  o Disse skal nedbrydes og fordøjes for at kunne optages. o Fordøjelsen tager tid. De vil derfor befinde sig længe i mave‐

tarmkanalen, hvor de fylder – dvs. mætter.  o Optagelsen af molekylerne vil ske med den hastighed som 

kroppen har brug for energi. o Eksempel er: stivelse (kartofler, brød) 

 

VUC NordsjæMilnersvej 40

Vi får kulhy

Vi bruger ku

 

 

ælland 0, 3400 Hillerø

ydrater fra 

ulhydrater ti

ød 

Figu

 Jo flere tid tagekulhydrkort tidmonosasportsudruesukhurtig e Fibre 

 For højtenergie

il 

 

Jonas

ur 1: Kulhydrate

kulstofringeer det for maratet. Tilsvare for maven aakkarid. Det udøvere ofte kker (glukoseenergi.  

Fibre kan ikkroppen. 

Et vist fiberer nødvendtarmfunktio

En høj fibermedvirker tmodvirker fmindsker riudvikling afsygdomme 

Fibre beståPlantecellevgiver plante

Kemisk bestkæder af susom man finsammenbu

t indtag af kuen lagres som

Planteproduprodukt af p

De bruges homfang som

     s Anker Rasm

Side 2 af 6

er i vores kost. biologitiltid

e, desto længaven at nedbende tager dat optage et er derfor, atindtager e) for at opn

kke nedbryde

rindhold i kosdigt for en noon. 

rindtagelse til mæthed, forstoppelsesikoen for f kræft og ani tyktarmen

r hovedsagevægge har een dens struk

tår kostfibreukkerenhedender i fx almndet således

ulhydrater sam fedt i kropp

ukter (fx frugplanternes fo

hovedsagligtm byggestof 

ussen

Kilde: den.dk 

gere ryde det 

t 

å 

es i 

sten ormal 

e og 

ndre . 

lig af plantecn kompleks oktur og karak

e hovedsageler. De enkeltemindeligt sukks, at tyndtarm

ammen medpen. 

gt, grøntsageotosyntese. 

 som brændi cellerne. 

cellevægge oopbygning afkteristiske fy

ig af polysake sukkerenhker og stivelsmens enzym

 et for højt e

er og brød), d

stof for orga

30

og dele heraff forskellige ysiske egensk

kkarider, dvseder er de sase, men de e

mer ikke kan s

energiindtag

da kulhydrat

anismen og i 

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

f. lag, der kaber. 

. lange amme, er spalte dem.

, gør, at 

t er et 

mindre 

1 N 

VUC NordsjæMilnersvej 40

Påvirkn

Insulin 

Glukagon 

Appetitregu

ælland 0, 3400 Hillerø

ingafblo

ulering 

ød 

odsukkerFigur 2: 

af gluinsulin 

gennem hos en

Forsøgspns måmarke

   

Jonas

retIndhold ukose og i blodet et døgn 

n normal person. personeltider er ret med en pil. 

Insulin er et

Det fremmeog protein. 

Når vi indtapolysakkari

I tyndtarme

Glukosen otyndtarmsc

Derfor stigeindtagelse a

Denne stigninsulinprod

Cellerne, decellegruppe

Insulinen føoptage gluk

Når glukoseblodets kon

Insulin kald

Glukagon eLangerhans

Det bliver frnår musklerblodsukkere

Glukagon sømobiliseretsamt fra fed

Resultatet abringes tilba

Glukagon vider produce

Følelsen af mæthedsce

Særligt mav

     s Anker Rasm

Side 3 af 6

t hormon, so

er cellernes o 

ager kulhydrader og deref

en spaltes dis

ptages i blodcellerne.  

er koncentraaf kulhydrate

ning i glukoseucerende ce

er producereer, som kalde

øres via blodkose.  

en transportencentration a

es derfor et 

r et hormonske øer i bug

rigivet til blorne ved et fyet.  

ørger for at nt fra henholddtvævet. 

af glukagonsage til sit no

irker i et sameres i bugspy

sult og mætentret. 

vens fylde og

ussen

om er opbygg

optagelse og

ater fx i formfter til disakk

sakkariderne

dkarrene, so

tionen af gluer.  

ekoncentrateller, som str

er insulin, kaes de Langer

et ud til krop

eres ind i celaf glukose, b

blodsukkerr

 der producespytkirtlen. 

odet når blodysisk arbejde

næringsstoffdsvis glykoge

 frigivelse frarmale niveau

mspil med insytkirtlen, me

hed opstår e

g blodsukker

get af 51 am

g lagring af b

m af stivelse nkarider.  

e til glukose. 

m ligger tæt 

ukose i blode

ionen registraks produce

ldes beta‐cehanske øer. 

ppens celler,

lerne bevirklodsukkeret,

egulerende 

eres af Alfa‐c

dsukkeret fal begynder at

ferne sukker ndepoterne 

a bugspytkirtu (dvs. det st

sulin, der ligeen som har d

et område i h

et indvirker 

30

minosyrer.  

både kulhydr

nedbrydes d

 

 op ad 

et i minutter

reres i bugsperer og frigør

ller. De finde 

, som påvirke

ker det samti, falder.  

hormon. 

cellerne i de 

lder. Det kant "trække" p

r og fedtsyrei muskler og

tlen er at blotiger).  

eledes er et den modsatte

hjernen man

herpå. 

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

at, fedtstof 

e først til 

ne efter 

pytkirtlens r insulin. 

es i nogle 

es til at 

digt, at 

n fx være å 

r bliver g lever 

odsukkeret 

hormon e virkning.  

 kalder for 

1 N 

VUC NordsjæMilnersvej 40

Illustration 

 

Forhøjt

Facts 

ælland 0, 3400 Hillerø

tsukkerin

ød 

Figur 3: Kinsulin ogfaldende

ndhold

Jonas

Celler i mavaf mad i makoncentrati

Tom mave o

Andre ting so Fra 

glykved

o Sano Lysto Ene

forhreg

o Detkan

Kulhydratstofskg glukagon fra e blodsukker sp

Højst 10% akomme fra 

o Fire

En halv liter

     s Anker Rasm

Side 4 af 6

vesækken seaven, mens cionen af gluk

og lavt blods

spiller dog o leveren komkogen, og add enten at dænserne spillertbetoner. Svergitætte prohold til deresgistrere, at det er derfor nen mærke et m

kiftet. Kroppenbugspytkirtlenpalter levercelle

af det dagligesukker e ud af fem b

r cola svarer 

ussen

nder beskedceller i mæthkose i blodet

sukker fremb

gså ind mmer der bedskillige hormæmpe eller fr ind. Syn, duvært at skelnodukter soms store energen er mæt, femt at tage emæthedsforn

n regulerer blodn. I leveren optaerne igen glyko

e energiindta

børn og unge

til de 10% 

d til mæthedshedscentret ht. 

bringer en st

sked om mæmoner indvirremme tranguft og smagee mellem lysfx chokoladgiindhold. Deør energiindtet par ekstranemmelse. 

dsukkeret ved hages overskud ogen til glukose

ag bør ifølge

e i Danmark f

30

scentret om hele tiden re

tærk følelse a

ængden af opker også på gen til mad. en af mad påst og sult. e, fylder lidterfor, når mataget er for a bidder, da m

hjælp af hormoaf glukose og ge, som sendes u

e ernæringsrå

får mere end

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

mængden egistrerer 

af sult. 

plagret centret, 

virker. 

 i maven i an ikke at stort. man ikke 

onerne glykogen. Ved ud i blodet. 

ådet 

d det. 

1 N 

VUC Nordsjælland         08‐06‐2011 Milnersvej 40, 3400 Hillerød  Jonas Anker Rasmussen  30bicfh1 | AKN 

Side 5 af 6 

o Forsøg viser, at den søde smag af sukker er vanedannende o Trangen til noget sødt blander sig med en følelse og tørst. o Det skaber en automatreaktion, der siger ”Jeg vil have cola”, 

selvom kroppen i virkeligheden har brug for et glas vand. 

Indtag af fx sodavand mætter kun kortvarigt o Den søde væske passerer hurtigt ned i tyndtarmen og 

efterlader næsten ingen fornemmelse af føde i marven. o Blodsukkeret stiger derefter brat, men falder hurtigt igen – og 

tit til under det normale. 

Det store udsving skyldes, at bugspytkirtlen reagerer på den bratte stigning af ved at udskille insulin. 

Risiko for fejlernæring ved fx cola og søde sager. o De indeholder stort set kun sukker og farvestoffer. o Ingen næringsstoffer og vigtige byggesten. o Man kan nemt derfor mangle vigtige mineraler og proteiner. 

Træthed, nedsat koncentrationsevne og flere sygedage med fx forkølelse. 

Diabetes  Statistik 

Type‐2 diabetes, også kaldt type‐2 sukkersyge, er den mest udbredte livsstilsygdom i Danmark og i andre rige lande. 

o Ca. 150 000 danskere har sygdommen o Et tilsvarende antal har forstadier til den. o Der kommer 10‐20 000 nye tilfælde til hvert år 

Desuden har ca. 25 000 danskere type‐1 sukkersyge  Type‐1 diabetes 

Ved type‐1 ophører bugspytkirtlens produktion af insulin gradvist i løbet af nogle måneder. 

Resten af livet er man derfor nødt til at indsprøjte insulin.  Type‐2 diabetes 

Kroppen udvikler insulinresistens. Insulinet fra bugspytkirtlen begynder at miste sin effekt i løbet af en årrække. 

Cellerne optager derfor ikke glukose tilstrækkeligt i blodet og kroppen tvinges til at bortskaffe glukosen på anden vis. 

Det sker via nyrerne og der kommer sukker i urinen. 

Kroppens fedt og kulhydratskifte kommer ud af balance og nyrerne bliver overbelastet. 

Følgesygdomme er nyre og øjenskader, sår på benene og forkrøblede tær. 

Risikoen for blodpropper stiger markant og i sidste instans er den dødelig. 

Årsagen til type‐2 diabetes er overvægt og fedme, samt mangel på motion og nikotin øger risikoen. 

o Det øgede fedt i blodet påvirker insulinen på en ukendt måde. 

Insulin indsprøjtning virker typisk ikke. En ændring af kost og livsstilsvaner er vejen frem. 

VUC Nordsjælland         08‐06‐2011 Milnersvej 40, 3400 Hillerød  Jonas Anker Rasmussen  30bicfh1 | AKN 

Side 6 af 6 

Vægttab, sund mad, motion og væk med smøgerne er løsningen. 

Sunde livsvaner fra starten er den bedste måde at garderes sig mod sukkersyge.  

Forebygge livsstilssygdomme 

Diabetes 

Sørg for at din kost indeholder groft brød og grove grøntsager (fx gulerødder, ærter og kål). 

Spis mindst 600 gram frugt og grønt hver dag. 

Spar på fedt, smør og olie. 

Undgå for meget sukker. 

Vær fysisk aktiv hver dag. 

Hold op med at ryge.