Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk

8. August 2012

UDSIGTSPUNKT

FAGHÆFTE 1It og medier i danskundervisningen

Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af,læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier iundervisningen står fire temaer:• Informationssøgning og informationsindsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, videndeling og samarbejdeFørst og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer.Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor, tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen.Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

FAGHÆFTE 1It og medier i danskundervisningen

Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer…

Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer….

Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen….

Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring.

Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

FAGHÆFTE 48Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning:

– Informationssøgning og -indsamling

– Produktion og formidling

– Analyse

– Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

MEDIALISERINGEN UDFORDRERMEDIALISERINGEN UDFORDRER

•Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag)

•Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum)

•Fagforståelsen og lærermidlerne

•Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

Børns og unges mediebrug

•Digitale og mobile medier er i fokus•Medier, formater og aktiviteter blandes -

konvergens•Primær og sekundær mediebrug -

kulissemediebrug•Lukkede og åbne platforme og sociale sites•Mediering og remediering (remix)•Medialisering: Indirekte og direkte

Gendering ICT in everydaylife

http://www.ucc.dk/udviklingogforskning/udviklings-ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/

http://www.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/Enheden%20for%20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6sentationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

Mediefortællinger- veluddannede familier

•Dreng, 15 år: ”Jeg blev født i -97, og der var teknologien ikke så højt udviklet, som den er nu… Vi er født i en tid, hvor vi ikke havde så gode computere og heller ikke herhjemme..”

•Pige, 14 år: ”Vi bruger f.eks. aldrig medier i matematik. Vi laver alle modeller i hånden… Der lærer vi så ikke at bruge medierne, og når man så kommer i gymnasiet eller på arbejdsmarkedet, så bruger du ikke andet end medierne til at lave f.eks. søjlediagrammer. Du sidder jo ikke bare og tegner et søjlediagram i hånden”.

Mediefortællinger- veluddannede familier

•Dreng, 14 år: ”Det trådløse net virker for det meste... Men man kan ikke bare gå ned og tage en computer, det kan man ikke få lov til… Jeg føler, at jeg arbejder mere, hvis jeg arbejder på en computer”.

•Far: Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling.

•Mor: Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

Den pædagogiske dagsorden udfordres

Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring

Undervisning

Skolens læringskultur

Fagdidaktisk projekt

U

form

elle

lærin

gsko

mpe

tenc

er

Drivkræfter

• Rapporten viser dog en masse muligheder for netop at gøre op med denne traditionelle undervisning og udvikle didaktikken og læringsrummets muligheder…

• En af de muligheder, som rapporten i øvrigt peger på, for at udvikle sin brug af tavlen i undervisningen er at se ud over brugen af det tavletilhørende software og i højere grad anvende de tilgængelige læringsressourcer, som den pågældende underviser har på sin arbejdscomputer, men også at inddrage det væld af gratis læringsressourcer, som efterhånden er udviklet og er tilgængelige for alle online…

• Lærerens monopol på tavlen også brydes ved at lade elever være penneførende eller tavleansvarlige, hvorved der opstår mulighed for kollaborative læringsprocesser med tavlen som teknologi/medie. Det pointeres, at der er mange pædagogiske fordele ved at lade eleverne deltage på denne måde, fx fremhæves det, at fagligt eller socialt svage elever kan få succesoplevelse ved fx at være den penneførende elev. Det foreslås også, at enkelte elever på skolen udpeges til at være ansvarlige for, at it-udstyr er på plads i det klasserum, hvor de skal bruges, samt at tavlen er tændt og klar til undervisningen.

Barrierer

• Det problematiseres således, at tavlerne ikke i højere grad anvendes som

en teknologi, der kan udvikle skolens didaktik, men at de snarere betyder

et tilbageskridt til mere traditionel, lærerstyret undervisning…

• En anden af de forhindringer, som rapporten peger på, er teknik, som

ikke virker. Når opsætning og login på netværk tager for lang tid, eller når

systemet ikke virker, så har det enten den konsekvens, at underviserne

må sig, eller at de helt undlader at anvende teknologien….

Udviklingsperspektiv

Vidensformer Pædagogisk iscenesættelse Praksisfokus

1. ordensviden:Digitale medier som

supplement

Håndtering af software og hardware, (kontekstfjerne) kurser

Kvalifikationer

2. ordensviden:Digitale medier som

integration

Erfaringer med medier i en undervisningskontekst, understøttelse af pædagogisk praksis

Kompetencer

3. ordensviden:Digitale medier som

udfordring

Fag og fagligt indhold planlægges, gennemføres og evalueres på nye måder, udfordring af mediepædagogisk og didaktisk praksis

Eksperimenter

4. ordensviden:Digitale medier som kultur

Samfundets og undervisningens medialisering, hverdagskultur

Kultur

UNDERVISNINGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2.0

Rene B. Christiansen og Karsten Gynther:Folkeskolens læremiddelkultur under presDidaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturerLæremiddelkæde præget af faginstitutioner og en kæde af professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn

Kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktion og valg af læremidler

Forlagsproducerede (primært bøger)

Internetbaserede

Kommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – open source – freeware

Budgettunge GratisPræget af vaner og gatekeepers i form af bibliotekarer og IT-chefer

Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypasses

Styret af en læremiddeltradition – et institutionsperspektiv

Styret af et deltagerperspektiv (lærere og elever)

Driftsikre Driftsikkerheden er usikker og afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.)

Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem forankring i ”Fælles Mål”)

Indholdsrelevansen afhænger af brugerens informationskompetencer (lærer eller elevens)

Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering)

Tilbyder sikring og styring gennem ”ekstern didaktisering”

Eleverne bliver didaktiske designere og læreren må i sit didaktiske design forholde sig til dette. (Didaktik 2,0)

Eksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”

Vidensprodukter 1.0 og 2.0Vidensprodukter 1,0 2.0Indhold Indholdet er produceret

fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold

Produktions-former

Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data

Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer

Udbredte IT-teknologier i skolen

Digitale værktøjsprogrammer

Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier.

Indholds-producenter

Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter)

Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab

Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur

Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse

Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelseDokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer

Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter

Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer,Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

Læringsakti viteter

Undervisningsloop

Lærerens didaktiske design:

Elevernes didaktiske design

Adgang til viden

VidensprodukterVidensmål Evaluering

Stilladsering

Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel

UDVIKLINGSPROJEKTET

SVENDBORG KOMMUNE 2011-2013

Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af:skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt).  Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser.Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet.Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete.Deadline: d. 3.februar 2012

Opskrift:Gå ind på www.bambuser.comlog på med fælleskoden:Username: xxxxxPassword: xxxxx

Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat.

http://ordtilbillede.blogspot.com/

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer

• InformationssøgningWordle.netSortfix

• Produktion og præsentationPrezi Bambuser YouTubeWix

• Analyse og brainstormingMindMeister

• Kommunikation og samarbejdeBloggerWikispacesSkoleintraDropboxYou Tube / Skole TubeFacebookMailSms

  

Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle erfaringer

• Fokus er rettet mod digitale værktøjer (understøttelse af praksis)

• Fokus skal flyttes til æstetik og formsprog (udfordring af praksis)

• Fokus skal flyttes til arbejdsformer (udfordring af praksis)

•Fokus skal flyttes til roller og positioner (udfordring af praksis)

Ressourcer og læremidlerRoller og relationer

Læringsrum og læringsformer

Ressourcer og læremidlerRoller og relationer

Det innovativelæringsmiljø

Læringsrum og læringsformer

Skolen og medierne – Svendborg Kommune – 2012

Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen (2012):

Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis

http://medialisering-svendborg-2012.wikispaces.com/http://mediepiloternesvendborg.blogspot.com/

http://www.youtube.com/watch?v=J_iIGmYv8XAhttp://medieminuttet.blogspot.com/

Eleven skal tænke:

Blog

Eleven skal tænke:

Blog

Læreren siger?

I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne...

Læreren siger?

I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne...

Eleven skal tænke:

Mindmeister

Eleven skal tænke:

Mindmeister

Eleven skal tænke:

Prezi

Eleven skal tænke:

Prezi

Eleven skal tænke:

You tube eller bambuser

Eleven skal tænke:

You tube eller bambuser

Eleven skal tænke:

Google

Eleven skal tænke:

Google

Læreren siger?

I skal lave en fremlæggelse...

Læreren siger?

I skal lave en fremlæggelse...

Læreren siger?

I skal søge Info...

Læreren siger?

I skal søge Info...

Læreren siger?

I skal dokumentere eller evaluere...

Læreren siger?

I skal dokumentere eller evaluere...

Læreren siger?

I skal opsamle og lave logbog...

Læreren siger?

I skal opsamle og lave logbog...

Læreren siger?

I skal skrive eller regne...

Læreren siger?

I skal skrive eller regne...

Eleven skal tænke:

Online officepakke

Eleven skal tænke:

Online officepakke

MålsætningMålsætning IndsamleIndsamle BearbejdeBearbejde FormidlingFormidling EvalueringEvaluering

MindmeisterVoice ThreadTiki toki - Tidslinje

MindmeisterVoice ThreadTiki toki - Tidslinje

GoogleYouTubeBambuserSmartphoneTabletDropbox

GoogleYouTubeBambuserSmartphoneTabletDropbox

MindmeisterCloud officeMoviecutLydstudie

MindmeisterCloud officeMoviecutLydstudie

Skoletubes mediesuiteYouTubePreziWixSlidemakerAnimotoScreenomatic

Skoletubes mediesuiteYouTubePreziWixSlidemakerAnimotoScreenomatic

BlogBlog

Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning

Nordic Smart - DK

IT- integration i fagene - et brugerdreveninnovationsprojekt mellem Absalons Skole Roskilde og University College Sjælland

http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/Publikationer/Nordic-Smart-projektet-DK-UCSJ-FINAL-rapport-290611.pdf

Didaktiske læremidler og åbne læringsressourcer i dansk

Lærernes kreative brug af bloggen i NordicSmart-projektet er et godt eksempel på, hvormange forskellige didaktiseringsmuligheder, derligger i det enkelte software.

At undervise i film med weblogs og SMART Board

• Projektet har vist, at både når det handler om at fastholde et fagligt fokus og om at lade eleverne komme til orde, har brugen af sociale medier og interaktive whiteboards potentialer til at kvalificere det analytiske arbejde

• SMART Boardet og et web 2.0 værktøj som bloggen har det tilfælles, at de synliggør undervisningens processer og støtter sammenhængen fra oplæg til gruppearbejde og evaluering. Lærerne peger på den øgede synlighed som en særlig gevinst ved at inddrage disse teknologier i undervisningen.

Skab og del – tegneserieproduktion med kreative gratisprogrammer

• Også set fra en mere snæver faglig synsvinkel ligger der i et stort læringspotentiale i at udnytte elevernes motivation i produktorienterede forløb – vel at mærke, hvis de tilrettelægges på en måde, der leder til æstetiske erkendelser.

• Når eleverne skal producere, er valget af produktionsværktøj vigtigt. Læreren skal vælge et værktøj, hvis muligheder, indhold og udtryk modsvarer den genre, eleverne skal producere i, og de faglige mål, læreren har med undervisningen.

• I undervisningens indledende fase læste eleverne tegneserier, som de selv medbragte. Herefter skulle eleverne i grupper udarbejde deres egne tegneserier i gratisprogrammet ToonDoo.com. I ToonDoo og lignende programmer som fx Toonlet.com kan eleverne selv producere tegneserier ved at sammensætte og manipulere med nogle af programmernes mange færdigproducerede skabeloner til personer, genstande, miljøer mv.

http://skolestuen.blogspot.dk/2010/05/gratis-tegneserie-vrktj-pa-nettet.html

Udvikling af kommunikative kompetencer

Det er jo vildt spændende, og det er jo danskfagligt,så det står ud af begge ører (…) hvordan mankommunikerer og etik på nettet, og sprog, og hvordanopfatter vi betydninger af nogle bestemte ord, og kanman tillade sig at sige de samme ord i klasserummet ogdanskbloggen, som man kan ovre i klubben (…) her bliverdet jo synliggjort og virkeliggjort, altså det var jo ennødvendig kommunikation, det var ikke bare etundervisningsforløb om kommunikation, men det var måden at kommunikere på, der var funktionel kan man sige.

(lærerudtalelse)

eDidaktisk overvejelsesmodel

http://edidaktik.evidencenter.dk/

Fremtidens vejledningsunivers

• vejlederkultur i skolen• nye organisations- og refleksionsformer• på tværs af tid, sted og rum

• fra lærer til lærer• kollegavejledning og sidemandsoplæring• flydende lærlingeskaber

Mediepædagogisk praksis

Organisationens mediekultur

Medievejleder

Ledelse Lærer

UDVIKLINGSPERSPEKTIV?

Elev Andre vejledere/konsulenter

VejlederLærerens danskfaglighed

Skolens mediekultur

Udfordringer (I)

• Hvordan skal skolen forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering?

• Hvordan skal skolen møde og håndtere den uformelle mediebrug?

Udfordringer (II)

• Hvordan udvikles en mediepædagogisk platform og et nyt didaktisk design?

• Hvordan skal mediepædagogisk undervisning og vejledning organiseres (tid, sted og rum)?

• Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede læringsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront?

• Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder?

Udfordringer (III)