7. Tema

Becker om kulturanalyse

Beckers eksempel

• Musikere der spiller i varierende konstellationer hver lørdag aften.

(Becker 1982)

Kulturdefinition

• Definition af kultur: ”…the shared understandings that people use to

coordinate their activites” (Becker 1982, s. 517).

• Den fælles forståelse behøver ikke være opstået indenfor en organisation –

kan være profession etc.

Becker (1982)

Positionerer sig i forhold til et antropologisk kulturbegreb• Kultur er ikke nødvendigvis et større paradigme eller værdisystem.

• Kultur er ikke nødvendigvis nedarvet gennem generationer.

• Kultur findes ikke blot blandt mennesker i stabile relationer.

• Kultur kan opstå på tværs af organiserede grupper.

Becker >< Schein

• Grupper kan dele kultur på tværs af organisationer.

• Så kultur kan opstå i f.eks. fag, professioner eller brug.

Overblik over kulturteori

Schultz (2014)

Funktionalistisk Symbolsk/fortolkningsorienteret

Kulturen findes i statiske mønstre, som er opstået, fordi de har vist sig at fungere.

Kulturen dannes og gendannes i løbende fortolkninger.

Der er overensstemmelse mellem lagene i kulturen.

Der kan være uoverensstemmelser mellem og inden for lagene i kulturen.

Artefakterne er udtryk for/produkt af de underliggende værdier og antagelser.

Fortolkningen af artefakter kan have en selvstændig impact på kulturen.

For at forstå hvad artefakterne betyder i kulturen, og hvordan de påvirker handlinger, må vi forstå de dybere lag.

Vi kan få vigtig forståelse for handlinger i organisationen ved alene at fokusere på relationerne mellem artefakterne.

Kulturelle fortolkning er entydige. Kulturelle fortolkninger kan være tvetydige.

Tendens til fokus på ledelsens rolle som kulturskabere.

Tendens til fokus på medarbejdernes rolle som kulturskabere.

Schein (1993; 2010)Schultz (1990) anvender og kritiserer den funktionalistiske tilgang.

Schultz (2014)

3 perspektiver på kultur

Martin (2002 og 1992)

Martin identificerer 3 perspektiver på kulturanalyse:• Integration

• Differentiering

• Fragmentering

Hun mener selv, at man bør trække på alle tre for at få en tilstrækkelig

mangefacetteret kulturanalyse.

Integrationsperspektivet

• Schein skriver fra integrationsperspektivet: ”…only what is shared is by definition cultural” (Schein 1991, s. 247-248 citeret i Martin 2002, s. 97-98).

• Normativt fordi mangel på konsensus ses som et problem, der bør løses.

Definition:• ”(…) focuses on those

manifestations of a culture that have mutually consistent interpretations.” (Martin 2002, s. 94).

• ”Kultur” er det man er enige om. Alt andet, det flertydige, ekskluderes fra ”kultur”.

Metafor: Kultur er som en solid monolit – den ser ens ud for de fleste – lige meget fra hvilken vinkel de anskuer den. (Martin 2002, s. 94).

Differentieringsperspektivet:

• Forhold mellem subkulturer kan være:- Gensidigt forstærkende- I konflikt- Uafhængige

• Opdeling i subkulturer kan være ud fra: profession, placering i hierarki, netværk af venner etc.

Definition:• ”(…) focuses on cultural

manifestations that have inconsistent interpretations (…)” (Martin 2002:, s. 94).

• Forventer, at man kan se enighed/konsensus på subkulturniveau.

• Ser uenighed og forskelle som normale og hensigtsmæssige.

Metafor: Subkulturer er som øer af klarhed i et hav af ambiguitet. (Martin 2002, s. 94).

FragmenteringsperspektivetMetafor: Forestil dig, at alle individer i en kultur har en pære over deres hoved. Når de er engagerede i et tema, lyser pæren. ”From a distance, patterns of light would appear and disappear in a constant flux (…)” (Martin 2002, s. 94).

Definition: • ”(…)placing ambiguity, rather

than clarity, at the core of culture. (…) Consensus is transient and issue specific.” (Martin 2002, s. 94).

• Usikkerhed = mangel på information.

• Ambiguitet = har info, men modstridende hensyn, paradokser, ironi, dillemmaer.

• ”(…) view ambiguity as a normal, salient, and inescapable part of organizational functioning in the contemporary world.” (Martin 2002, s. 105).

Perspektiv Integration Differentiering Fragmentering

Orientering mod konsensus

Konsensus i hele organisationen

Konsensus indenfor subkulturer

Flerhed af opfattelser – ingen konsensus

Relation mellem kulturelle manifestationer

Konsistens Inkonsistens Kompleksitet – hverken konsistent eller inkonsistens

Orientering mod tvetydighed

Ekskluderet Kanaliseres uden for subkulturer

Er i fokus

Metaforer Monolit – homogen, ser ens ud fra alle vinkler

Øer af klarhed Lyspære = opmærksomhedNetværk

Hvordan kan I bruge skemaet ved en kulturanalyse til empirisk analyse?

Kilde: Tilpasning af Schultz (2014, s 219) illustration af Martin (1992)

En anden inddeling af kulturanalysen: 3 typer af kulturelle manifestationer

Handlemønstre • Formelle (skrevet ned, styret af ledelsen)• Uformelle (sjældent skrevet ned, udviklet gennem interaktion over tid)Kulturelle former • Historier• Ritualer• Jargon, humor• Fysiske arrangementer/ indretning (arkitektur, design, dresscode)Temaer (knytter en gruppes kulturelle former og handlemønstre sammen)• Eksternt rettet (er bevidste/skue-temaer)• Internt rettet (kan både være bevidste og ubevidste antagelser)

(Martin, 1992)

Martins kulturmatrixTemaer Handlemønstre Kulturelle former

Eksterne Interne Formelle Uformelle Historier Ritualer Jargon Fysiskearrangementer

Ligefordeling og lige ind-flydelse

Medarbejdernes ret til deltagelse i overskuds-deling

Manage-ment by walking around

Retreat faldt til jorden fordi Strategisk planlæg-ning er ikke OZCO

CEO går selv rundt og hilser på alle ved ceremonier

Corpo-rate head-quarter = Retire-ment village

Casual dressÉt cafeteriaÅbne kontorer

• Matrixen kan anvendes til analyse ud fra alle tre perspektiver, her integrationsperspektivet.

• Den kan anvendes på analyse på organisations, gruppe eller individ niveau.

Martins definition af kultur

”The manifestations of cultures in organizations

include formal and informal practices, cultural forms

(such as rituals, stories, jargon, humor, and physical

arrangements), and content themes. Interpretations

of these cultural manifestations vary. The pattern or

configuration of interpretations (underlying a matrix

of cultural manifestations) constitutes culture.”

(Martin 1992, s. 37-38).

Bemærk kontrasten til Schein

Sammenligning af teorier:Martin >< Schein

• Martin har mere fokus på praksis end på skjult tanke/erkendelses niveau end Schein => mindre fortolkning hos kulturanalytikeren.

• Martin formidler, hvad hun ser/hører relativt råt til læseren i form af citater – så læseren kan se hende over skulderen, når hun generaliserer ud fra materialet. Schein giver sjældent adgang til sine data, men formidler blot sin analyse.

• Schein: Kultur er det man er fælles om >< Martin: Der kan godt være uenighed om centrale kulturelle temaer.

• Martin argumenterer for brug af alle tre perspektiver, Schein tilhører et af dem.

• Martin opdeler kulturen i 3 typer kulturelle manifestationer, Schein opdeler kulturen i 3 niveauer.

Kulturmatrix én for hele organisationen

OZCO: Differentiation view

Kulturmatrix: (jf. differentierings

perspektivet) én for hver subkultur.

OZCO: Fragmentation view

Kulturmatrix: (jf. Fragmenteringstilgangen) fokus på flertydighed/dilemmaer.

Martins 3

Martin (1992) s. 79

Martin (1992)

• Viser at OZCOs kultur er multipel.

• Afhængig af hvilken hjemmel/perspektiv, der bliver brugt, kommer der et

specifikt resultat.

• Behov for flere perspektiver i analysen.

Martins pointer

• Man kan ikke se kultur fra ét perspektiv.

• Det er ikke produktivt at forsøge at fjerne eller afgrænse usikkerhed og

inkonsistens.

• Det er i selve usikkerheden og forvirringen, at der opstår unikke muligheder

for at forstå og påvirke kultur.

• Kultur skal forstås ud fra alle tre perspektiver.