67299 SIND 1 24 - Landsforeningen for psykisk sundhed · 22 ”Butik ” SIND udgiver en ...

UDGIVET AF LANDSFORENINGEN SIND

blad

et

Tre ud af fire kender Sind 8 | Sinds STraTegi 2013 15

dna-profilering/genTeST 10 | valgene 2009 11 & 17

fra føTex Til folkeTingeT 14 | Seniorpårørende 16

Medicinrelaterede dødsfald 5 | Sinds årsberetning 12

erstatning for bivirkninger 23 | anmeldelser 18

Nr.

3•

Juni

2009

•38

.årg

ang

Meld dig ind i Landsforeningen SIND og hjælp osmed at hjælpe andre. For kun 200 kr. om året kandu være med. Ring 35 24 07 50.

Det er foreningens formål at skabe forståelse ogtolerance for sindslidende og deres pårørende.SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og helbredelse.

Af Finn Graa JakobsenLandsformand

- udgives afLandsforeningen SINDJernbane Allé 45, 3. sal2720 Vanløse

Tlf.: 35 24 07 50Fax: 35 36 11 36

Mandag-torsdag kl. 10-15Fredag kl. [email protected]

Medlemskab af SIND kr. 200,- årligt. Inkl.abonnement på SIND bladet.Institutionsmedlemsskab kr. 800,-Abonnement på bladet kr. 280,- årligt.

Gironr: 540-3944

Oplag: 8.000Layout: KLS Grafisk Hus A/STryk: KLS Grafi sk Hus A/SISSN: 1603-7057

Annoncer: Lennart [email protected]

Artikler i SIND bladet må gerne citeres, nårdet sker indenfor citatreglerne og med an-givelse af SIND bladet som kilde samt dato.Bladet påtager sig intet ansvar for indsendtmateriale.

Protektor for Landsforeningen SIND:Hendes Kongelige HøjhedKronprinsesse Mary

Ansvarshavende redaktør:Finn Graa Jakobsen

Redaktør: Knud KristensenRedaktion: Jesper Steen Andersen, LarsChristensen, Lennart Karlin

Forsidefoto: Knud Kristensen

SIND bladet udkommer i hver af defølgende måneder: Februar, april, juni,august, oktober og december

Indleveringsfrist for stof til SIND bladet erden 2. i måneden før den måned, hvoriSIND bladet udkommer.

Materiale til bladet sendes til:RedaktionsudvalgetJernbane Allé 45, 3. sal2720Vanløse

Mail: [email protected].: 35 24 07 50

Mandag – torsdag 10:00 – 14:00

Redaktionsudvalget modtager helst filer iWord format. Billeder og illustrationer mågerne sendes med. Digitale billeder modta-ges helst i jpg format.

SINDs pressetalsmand:Nethe ZajaczkowskaMail: [email protected].: 29 88 31 99

blad

et

SIND runder 50i 2010– men vi har endnu ikke rekvireret pensionspapirerne

Sommeren er kommet til Danmark – ja den kom velallerede i april måned i år.

Men skønt er det.Alle som har mulighed for det, vil forhåbentlig nyde årsti-

den, og suge nogle B-vitaminer til sig.

På vej mod de 50SIND er med raske skridt på vej mod 50 års fødselsdagen.Datoen er den 21. november 2010

Vi er mange der ser frem til at fejre denne dag – med hin-anden!

Når man tænker tilbage, og ser på den udvikling der ersket på psykiatriområdet i disse 50 år – ja, så er det jo ikke»så ringe endda«.

Fra at være dem ingen vil lege med, er SIND efterhåndenblevet en organisation, som mange vil tale med, og lytter til.

Det har altid været – og vil forhåbentlig vedblivende være– SINDs facon at arbejde saglig og argumenterende for defremskridt vi ønsker for sindslidende og deres pårørende.

Forfatteren Nis Petersen skriver i en af sine ”99 bemærk-ninger”:

»Der skal undertiden et råb til at ruske mennesket op, ognår den offentlige diskussion bliver alt for øredøvende, kanen stilfærdig røst virke som et råb.«

SIND har tit og ofte været denne stilfærdige røst, som derbliver lyttet til, og som ved saglige argumenter og indsigt,har kunnet påvirke politikere og embedsmænd.

Dette skal vi blive ved med at være!

Men ikke på vej mod pensionSIND er – på trods af at vi nærmer os de 50 – aldeles ikkepå vej mod pension.

SIND kan og vil ikke læne sig tilbage og sige ”det vardet”.

Tværtimod arbejder SIND på en strategi, der skal give nylivskraft og energi til foreningen.

Vi vil arbejde endnu mere på at tydeliggøre SINDs opgaveri det 21. århundrede.

Der skal sættes ind for at få og fastholde flere medlem-mer.

SIND skal fremme og forøge aktivitetsniveauet.SIND vil med disse tiltag kunne blive mere synlige i be-

folkningens øjne.Samtidig vil SIND fortsætte den gode dialog med politi-

kere – både kommunalt, regionalt og i folketinget.

SIND runder 50,i 2010

– men vi er ikke på vejpå pension!

ArbejdsprogramSIND nikkede på landsmødet i 2008 til et arbejdsprogramfor 2008-2010.

Arbejdsprogrammets 27 punkter er nu ved at blive ud-møntet i konkrete handleplaner.

Dette betyder, at mål og strategier nu er på plads, og detfremadrettede arbejde med at få udbredt idéer og holdnin-ger kan påbegyndes.

Der venter alle SINDs tillidsfolk og medlemmer et megetaktivt år frem mod 50 års dagen i 2010.

Derfor: Nyd sommeren, sug vitaminer til jer – og vær pa-rate til sammen med SINDs mange andre aktive – at træk-ke i kedeldragterne i eftersommeren.

God sommer!/Finn Graa Jakobsen

Leder • Juni 2009

SIND bladet • nr. 3 • Juni 2009 3

17 Regions- og byrådsvalgI serien ”Regions- og Byrådsvalg 2009” taler vi med Marian Geller ogIrene Hjortshøj.

18 BoganmeldelserI dette nummer anmeldes ”Fåresyge” af Ina Merete Schmidt, ”Min-dre Pletter” af Katrine Grünfeld og ”Eventuelle pårørende” af Dortede Neergaard”

19 PoesiVi briger i dette nummer to digte af Jeanie Dørge og ét af hendes13-årige søn.

20 Kreds- og lokalformændSom noget nyt indeholder listen også navne og adresser på formændfor SINDs lokalafdelinger.

22 Lokal-nytNyheder fra kreds- og lakalafdelingerne.

22 ”Butik”SIND udgiver en række publikationer. Vi sælger også en række mer-cahandice. Disse udgivelser m.m. er omtalt på side 22.I dette nummer af bladet sætter vi fokus på publikationen ”Skizofre-ni”, der er udarbejdet for SIND af Kent Eldov.

23 Ungt SindUngt Sind i København fortæller om deres tilbud til unge m.m.

23 Erstatning for bivirkningerDer er i dag ingen mulighed for at søge erstatning for psykiske bivirk-ninger af lægemidler. SIND foreslår, at lovigvningen ændres, så dersikres reel ligestilling.

23 Velgørende telefonssnakCBB og www.EnGodSag.dk har indgået en aftale, så medlemmer afSIND (og andre) vil kunne støtte SIND hvis de køber mobiltelefonihos CBB gennem EnGodSag.

NOVEMBER

10

8 & 15 11& 17

14

02 LederSIND runder 50 i 2010, men vi er ikke på vej mod pension.Dette er et at temaerne i Landsformandens leder i dette nummer.

04 LæserbreveInger Riis Laursen kommenterer landsformandens indlæg om psykia-triens tredeling i sidste nr. af bladet.Michael Staugaard peger på det urimelige i, at førtidspensionisterrammes på pengepungen, hvis de flytter sammen.Arnfinn og Ellinor fra SIND København peger på nogle af de urime-lige konsekvenser af privatiseringen af psykiatrien.Betina Jensen bringer – på vegne af Sind-huset – mindeord over Sys.

05 PressenPolitiken har omtalt problemerne om utilsigtede alvorlige bivirknin-ger af antipsykotisk medicin.Patienter og pårørende i børne- og ungdomspsykiatrien er relativtgodt tilfredse.Er det ”Psykiatri i verdensklasse” hvis psykiatrien siger til medarbej-derne, at de skal stoppe med at være kærlige over for patienterne?

06 SIND siden sidstFormanden reflekterer over vores indsats i de psykiatriske patientkla-genævn. Han kommenterer endvidere det netop overståede repræ-sentantskabsmøde i Danske Handicaporganisationer.Herunder kommer formanden ind på problemet med den dårligekommunale sagsbehandling i sociale sager, som vores medlemmerudsættes for.

07 HøringssvarSIND har – som sædvanligt – afgivet høringssvar i forhold til en langrække vigtige forslag til ændringer af love og administrative regler.Læs om disse høringssvar her i bladet – eller på hjemmesidenwww.sind.dk.

08 Tre ud af fire kender SINDVi har spurgt danskerne, hvad de tænker om SIND. Tre ud af fire ken-der os – men mindre end én ud af 1.000 er medlem.Kun Schleroseforeningen er mere kendt end SIND, men hvorfor erder så ikke flere, der vil være medlem?

09 PårørendeudvalgetPårørendeudvalget har afholdt møde – og kursus for pårørenderåd-givere.

09 SIND UngdomSIND Ungdom beretter om forårets komme – og dettes indflydelsepå os som mennesker.

10 DNA-profilering/gentestSINDs brugerudvalg ønsker, at gentest bliver gjort obligatorisk. Vi harundersøgt hvad gentest kan og ikke-kan bruges til.

11 Psykiatripolitik i EU-ParlamentetVores folder om valget – og psykiatripolitik – er blevet godt modtaget.Claus Larsen-Jensen blev inspireret til at skrive til os om vigtighedenaf valget til Europa-Parlamentet.

12 SINDs årsrapport 2008Læs om Landsforeningens aktiviteter og økonomi i 2008.

14 Fra Føtex til FolketingetKnud Kristensen har talt med MF Özlem Cekic i anledning af hen-dens bog ”Fra Føtex til Folketinget”

15 SIND 2013Kirsten Elise Hove skriver om SINDs strategiprojekt ”SIND 2013”

16 SeniorpårørendeCenter for Kvalitetsudvikling har – for SINDs Pårørenderådgivning ogDE9 – undersøgt seniorpårørendes hverdag, og deres møde med sy-stemet.

Indhold

SIND bladet • nr. 3 • Juni 20094

Læserbreve – skriv din mening til SIND bladetSIND bladet modtager gerne læserbreve, der vedrører landsforeningen SINDs arbejde.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, hvis det skønnes nødvendigt.

Skriv til os ...

Skriv til SIND bladet. Fortæl omemner og arrangementer, eller kommed din mening i et læserbrev.SIND bladet modtager også gerneris og ros.

SkrivevejledningSkriv gerne en overskrift og en lilleindledning om emnet. Dernæstkommer historien og en lille afslut-ning. Du må meget gerne sendebilleder, både digitalt og papir, samtbilledtekst. Husk faktuelle oplys-ninger som navne, dato, sted. Sendtekst i word, og billeder som jpg-filer.

Vi får flere bidrag end vi kan brin-ge. Redaktionen forbeholder sig rettil at forkorte bidrag.

Hvordan får jeg det med?Der er tre måder at afl evere et bi-drag til SIND bladet: Pr. e-mail,med alm. post, eller ved at ringe tilredaktionen.

Ring på tlf. 35 24 07 50

SIND bladets redaktionLandsforeningen SINDJernbane Allé 45, 3. sal2720 Vanlø[email protected]

Sind

Det er foreningens formål at skabeforståelse og tolerance for sindsli-dende og deres pårørende. SINDarbejder for trivsel, forebyggelse oghelbredelse.

I henhold til foreningens vedtægterer det redaktionsudvalget og SINDbladets redaktion, der fastlæggerbladets journalistiske linie.

Taktil alle, der har bidragettil dette nummer afSIND bladet./

- redaktionen

Psykiatriens tredeling– Kommentar til Finn Graa Jakobsens indlæg på Socialpsykiatrikonference 2009

Af Inger Riis Laursen, Frederiksberg

”Kunne man forestille sig, at lægenordinerede medicin og kommunenafslår at betale for medicinen?”spør-ger Finn Graa Jakobsen i aprilnum-meret af SIND bladet. FGJ vil gøre(over)lægen til ansvarlig for psykia-triens tre bestanddele, men det vilikke forbedre patienternes mulighedfor en helhedsorienteret indsats.

Jeg er enig med FGJ og SIND i, atder er plads til meget store forbed-ringer i samarbejdet mellem be-handlingspsykiatrien og socialpsyki-atrien.Yderligere er der brug for at fåjobcentrene ind i samarbejdet.

Udfra en antagelse om, at lægener den mest kompetente fagper-

son, mener FGJ, at lægen skal kunne”ordinere”socialpsykiatriske tilbud– for eksempel bostøtte – som hanordinerer psykofarmaka. Dermedligestiller FGJ ikke psykiatriens be-standdele, men gør den ene til herreover de to andre.

Lægen er den mest kompetente,når det gælder om at stille diagno-ser og udskrive medicin, men harikke for eksempel den pædagogi-ske viden, der er afgørende, når manbeskæftiger sig med menneskershverdagsliv.

Hvis vi vil have en optimalt fun-gerende psykiatri, må alle relevanteekspertiser inddrages på lige fod.

Når vi gerne vil koordinere tilbud-dene i psykiatrien, må vi spørge osselv for hvis skyld? Jeg er enig i, atdet er uhensigtsmæssigt, når social-og behandlingspsykiatrien ikke spil-ler optimalt sammen. Men allervig-tigst er det, at det er den, hjælpenretter sig mod, der vælger hvilkeforanstaltninger, der skal inddrages– ikke overlægen eller andre.

Skal samarbejdet i psykiatrienfungere, skal brugeren have opti-male muligheder for selv at navigereog til- og fravælge tilbuddene i etgennemskueligt opbygget hjælpe-system./(Forkortet af redaktionen)

Samliv og pension– Regler for samliv og førtidspension skalændres

Af Michael Staugaard

Jeg har skimmet reglerne for førtidspensionister – ogfundet frem til en regel som bør ændres.

Når en førtidspensionist flytter sammen med sinsamlever, så mister vedkommende årligt brutto kr.28.272 af sin førtidspension.

Argumentationen for denne reduktion er, at vi somsamboende får nogle fordele af at bo sammen – som fxfælles licens, færre varmeudgifter, fælles indkøb.

Denne argumentation holder dog ikke. Fx fordi:Vi lever i et land, hvor mennesker med fast arbejde

kan flytte sammen uden at det har konsekvenser forderes økonomi. De får de samme fordele, men de fårikke reduceret deres indtægt med 15 %

Lønmodtagere har altså fordele frem for førtidspen-sionister.

Det er en form for diskrimination, som jeg ikke me-ner, at vi kan være tjent med. Førtidspensionen skalikke være den nye kontanthjælp. Kontanthjælp er of-fentlig forsørgelse, der skal sikre dig en indtægt i korte-re tid. Førtidspension er en indtægt, der kan sidestillesmed mindstelønnen, og gives fordi vedkommende ikkekan regne med at blive arbejdsduelig og få et alminde-ligt job.

Førtidspensionen er lønindtægt på linje med almin-delig lønindtægt, og skal respekteres som sådan.

Jeg mener derfor, at reglerne skal ændres./

Privatisering– af sundhedsvæsenet og psykiatrien

Af Arnfinn Torsteinsson ogEllinor Palm Pedersen, København

Privatiseringsbølgen skyller ind over landet. Nu skal depsykiatriske tilbud også udliciteres.

Fortalerne for privatisering hævder, at øget konkur-rence gør tilbuddene mere effektive, varierede, frem-mer nye behandlingsformer og ikke mindst giver allepatienter flere valgmuligheder.

Modstanderne af privatisering er af gode grunde lod-ret uenige. Man forudser tingsliggørelse af patienter,der bliver objekter for profit og apparatfejltænkning istedet for et humanistisk livssyn.

Nu skal psykiatrien øjensynligt igennem samme møl-le. De private hospitaler skal også kunne drive psykia-triske afdelinger.

Det er svært at se hvordan private behandlingstilbudskal kunne samtænkes med en målrettet social rehabi-litering og recovery-tænkning.

Det er også vanskeligt at forestille sig, at de privatehospitaler vil tage sig af de vanskeligste tilfælde – somfx dobbeltdiagnose-patienter (psykisk syge som ogsåhar et misbrug).

Skal private hospitaler også kunne anvende tvang –skal psykiatriloven udvides til også at gælde private til-bud? Perspektiverne vil være uacceptable for et civilise-ret samund, der gerne vil bedømmes på, hvordan manbehandler de svageste.

Det er en udvikling vi i Landsforeningen SIND vil ad-vare imod./(Forkortet af redaktionen)


Afdelingerne N1 og N8 på Århus Uni-versitetshospital, Risskov har så dårligtet arbejdsmiljø, at arbejdstilsynet harpålagt afdelingerne at komme med etbud på forbedringer.

Ifølge Dagens Medicin er en af løs-ningerne, at omsorgen skal skæres fra.

Ledelse og medarbejdere har fået tilopgave at lave en prioriteret liste over,hvilke omsorgsopgaver der ikke læn-gere skal løses.

Allerede nu lyder det dog – ifølgeDagens Medicin – til medarbejderne,at de skal lære at tøjle deres store ban-kende hjerter.

»Ambitionen er, at de faglige ydel-ser skal være i fokus, og at omsorgenskal skilles fra« siger overlæge KirstenGøtzsche-Larsen til Dagens Medicin.

Når man hører regionernes formandBent Hansens udtalelser om en psy-kiatri i verdensklasse, så kan det godt

undre, at han tilsyneladende accepte-rer, at hans egen region løser arbejds-miljøproblemerne ved at skære ned påomsorgen.

Stor opstandelseUdtalelsen har vakt stor opstandelse.Således udtaler Knud Kristensen tilÅrhus Stiftstidende: »Kærlighed haraldrig været en del af personalets for-pligtelse i forhold til psykiatriske pa-tienter, men at være kærlig, det hørermed til god omsorg og pleje.«

Efterfølgende har afdelingsledel-sen trukket lidt i land, men der læggesikke skjul på, at der skal skæres nedpå omsorgen. Der er ganske enkeltikke råd til at opretholde det nuvæ-rende niveau

En psykiatri i verdensklasse laderstadig vente på sig i Region Midtjyl-land./

Mindeordover SysAf Betina Jensen

Den 1. maj kom beskeden, somvi vidste ville komme.

Sys var død.Det var rigtigt trist, men godt

for hende, at få fred.Vi i Sind-huset har mistet en

rigtig god ven/kammerat. Syskom i huset hver dag – op til fleregange om dagen. Hun havde sinfast plads – og væk kom den,som sad der, når hun kom. Hunville kun sidde der.

Der har gennem tiden væretmange oplevelser.Vi har rejst tiludlandet – bl.a. Polen, Tjekkiet,Tyrkiet, Holland, Harzenog Bul-garien.

Der har været mange udflugterherhjemme, og Sys deltog i demalle.

I august og september kunnedet være svært for Sys, at få ka-lenderen til at hænge sammen,for der var jo også højskoleop-hold og sommerhusferie somhun skulle deltage i.

Sys spiste tit i Sind-huset; menvar det kødsovs og pasta, spi-ste hun ikke med. Nej det kunnehun lave billigere derhjemme. Jasådan var Sys en dame med egnemeninger.

Når der skulle spilles kort(500), kunne dette kun spilles,hvis man måtte lægge tre ensned. Sys spillede ”500”hver dagnæsten til det sidste – men højestto spil.

Sys har deltaget i mange fester,og når der blev holdt fest i Skov-parken, elskede hun at male påtavlen. Inden aftenen var omme,var der det flotteste maleri. Fleregange i løbet af en sådan aftenrejste hun sig og føjede noget tilbilledet.

Sys var meget kreativ – ikkekun med malerier.

Da jeg startede i huset, var detmeget glasslibning, der blev la-vet, og hun underviste os i huset.

Jeg kunne blive ved, men altinghar en ende – og det fik Sysse’sliv også.Vil vil alle savne hende,og vores tanker går til hendes fa-milie, som er tilbage.

Lad os slutte med de ord, somlød, når Sys gik hjem fra Sind-huset: ”Hjem til slik, kaffe, sofaog TV, det passer sammen.”

Ære være Sysse’s minde!

På vegne af Sind-husetBetina Jensen/

Medicin-relaterededødsfaldBivirkninger ved antipsyko-tisk medicin

Ifølge Politiken kan psykofarmakavære årsagen til 46 dødsfald blandtsindslidende inden for de seneste 12år. Det reelle tal er formentlig højere.

Til avisen udtaler overlæge,dr.med. Steen Pehrson fra Rigshospi-talets hjerteafdeling, at antipsykotiskmedicin kan have den bivirkning, atden påvirker hjerterytmen. Det kani værste fald føre til besvimelse oghjertestop.

Formanden for Dansk PsykiatriskSelskab Anders Fink-Jensen udtalertil avisen, at det er vigtigt at holdebivirkninger op mod, hvor forpintepatienterne ville være uden medicin.

I Lægemiddelstyrelsen understre-ger overlæge Doris Stenver, at de 46dødsfald skal ses i forhold til, hvormange patienter der gennem årenehar været i behandling med psyko-farmaka.

Der er behov for bedresamarbejde mellem fagfolk

Gentest og obduktionSom det fremgår af artiklen om ge-netisk testning på side 10 i dette nr.af SIND bladet, vil man – når tek-nologien er bedre udviklet – kunnebruge gentest til at vurdere den en-keltes risiko for alvorlige og sjældnebivirkninger. Det gælder bl.a. påvirk-ningen af hjertets ledningssystem,som kan være årsagen til de ufor-klarlige dødsfald.

SIND opfordrer til, at dette arbejdefremmes, så vi kan undgå bivirknin-gerne.

Indtil vi får værktøjer, der kan for-udsige risikoen for bivirkninger, børdet sikres, at der etableres et bedresamarbejde mellem psykiatrien oghjertelægerne.

SIND har også ved flere lejlighederopfordret til, at man i videre omfangend nu obducerer, så vi kan bliveklogere på disse tragiske dødsfaldsreelle årsager.

SIND ønsker på ingen måde atmedvirke til at piske en stemning op,som kan få sindslidende til at afbry-de den medicinske behandling – derfor mange er afgørende for, at de kanleve et ordentligt liv.

På den anden side bør vi gøre alt,hvad der står i vores magt for at for-hindre disse dødsfald. Ét dødsfald eret for meget./

En undersøgelse af patienternes og depårørendes tilfredshed med de børne-og ungdomspsykiatriske afdelingerog ambulatorier viser, at tilfredshedenher er langt over tilfredsheden medandre tilbud i psykiatrien. Især er depårørendes tilfredshed markant bedreend andre steder.

På landsplan udtrykker såvel pa-tienter som pårørende, at de er til-fredse med behandling, informationog inddragelse.

Der er dog stadig store udsving re-gionerne imellem. De ”dårligste”re-gioner har stadig noget at lære fra debedste.

Der er især to områder, hvor der kanskabes forbedringer.

TvangDet er markant, at såvel patienter sompårørende, der har oplevet anvendelseaf tvang, er mindre tilfredse end dem,der ikke har.

Patientens alderDet er tilsvarende markant, at de på-rørende til unge over 15 år er mindretilfredse end forældre til patienter un-der 15 år.

Dette skyldes formentligt, at afde-lingerne ikke er gode nok til at orien-tere forældrene om forandringerne,når de unge selv kan give informe-ret samtykke til behandlingen, fra defylder 15 – og hvad dette betyder forforældrene./

Pårørende ogpatienter i børne- ogungdomspsykiatrien errelativt tilfredse

Tilfredshedsundersøgelse fra Danske Regioner

En psykiatri iverdensklasse?Overlæge til udbrændt personale:»Stop med at være kærlige over for patienterne«


Af Finn Graa Jakobsen, landsformand

SIND ønsker Karen Ellemanntillykke.SIND ønsker Karen Ellemann tillykkemed jobbet som social- og indenrigs-minister.

Dejligt at regeringen har indset, at vihar behov for et socialministerium oget indenrigsministerium.

SIND håber, at fornyelsen på mini-sterposten hurtig vil fjerne vore dår-lige erfaringer med etVelfærdsmini-sterium, uden velfærd.

Den nye minister må i gang medopretning, nytænkning, investering ogsammenhængende planer.

De Psykiatriske PatientklagenævnSINDs mange aktive repræsentanter ide psykiatriske patientklagenævn, hari forbindelse med DHs repræsentant-skabsmøde afgivet beretning om detforløbne år (2008).

Jeg har gennemlæst beretningerne,og har samlet op på nogle af de pro-blematikker som synliggøres.

Fra det Psykiatriske Patientklage-nævn, Psykiatrisk Center Nordsjæl-land lyder det bl.a.:

Nævnet har ved flere nævnsmø-der påpeget over for en sygehusaf-deling, at det er overordentligt vigtigtfor behandling af en klage, at hæn-delsesforløbet er beskrevet udførligt ijournalen, specielt da den pågældendebehandler/personale ikke altid er tilstede under nævnsmødet og kan ud-dybe evt. tvivlsspørgsmål.

Fra et medlem af det PsykiatriskePatientklagenævn, vedr. Rigshospita-let, Bispebjerg Hospital, Amager Ho-spital og Hvidovre Hospital lyder det:

Det er stadig min erfaring, at klagerfremført af patienten ofte (forudenklagen vedrørende tvang, som er detnævnet kan behandle) også inde-holder klager over den lægefagligebehandling og/eller over personaletsadfærd på den psykiatriske afdeling.

Jeg mener stadig, som de foregå-ende år, at det er svært at se, hvem derfølger op på disse adfærdsklager ogklager over den lægefaglige behand-ling.

Medlemmet af det PsykiatriskePatientklagenævn, Region Sjællandskriver:

Det har været et stort problem, aten meget stor procentdel af sagernebliver underkendt pga. administrativeprocedurefejl, som f.eks. manglen-de orientering af patientrådgiver omtvangsbehandling, manglende stil-lingstagen fra overlægen om tvangs-

indlæggelse og tvangstilbageholdelse,eller forkerte datoer, for hvornår tvangskal revurderes.

Vedr. tvangsbehandling har næv-net i langt de fleste tilfælde fundetpatienten psykotisk og dermed be-handlingstrængende, men må bedeoverlægen fremsende sagen igen, nårpatientrådgiveren er blevet behørigtunderrettet. Dette betyder, at der gårendnu 14 dage før en behandling kaniværksættes.

Jeg ser et stort problem i, at Stats-forvaltningerne ikke mere vejlederde enkelte hospitaler om loven oghvilke krav, der skal opfyldes. Som deter i dag, bliver den enkelte ansvar-lige overlæge henvist til at søge sineoplysninger i Sundhedsvæsenets Pa-tientklagenævn’s afgørelser.

Fra det Psykiatriske Patientklage-nævn, Region Syddanmark skriver vo-res repræsentant bl.a.:

Uden at være sikker fornemmer jeg,at udviklingen af de sager, der kom-mer for nævnet, går i retning af:• de, der klager, er mere syge end

tidligere• der er flere retsanbragte, som klager

(og de belaster ofte stemningen ne-gativt på afdelingerne)

• der er voksende problemer med atlave og gennemføre udskrivnings-aftaler

• patienterne udskrives for tidligtFra medlemmet af det Psykiatriske

Patientklagenævn, Region Midtjyllandhedder det bl.a.:

Ofte er det en læge, der ingen ellerkun lidt kendskab har til patienten,der møder op. Det er frustrerende fornævnet, men det må være værst forpatienten.

Det er vores opfattelse, at afde-lingerne og patienterne lider underpersonalemangel. Patienterne iViborgklager over uro på afdelingerne, hvil-ket ikke fremmer nogen bedring i pa-tientens tilstand.

Et medlem af det Psykiatriske Pa-tientklagenævn, Region Nordjyllandskriver bl.a.:

Det vi ofte mangler er, hvordan sertingene ud i sammenhæng? Er dersammenhæng og fornuft i det sam-lede billede. Når den medicinskebehandling er fastlagt, og når patien-ten udskrives, er boligforholdene påplads?, er der et netværk? – er derindhold i den verden, patienten sen-des hjem til, som gør, at netop mang-ler på dette område ikke bevirker nyindlæggelse.

Det er tydeligt, at der ikke bliver pro-blemer med at lave en dagsorden tilet kommende møde mellem SINDsrepræsentanter i de psykiatriske pa-tientklagenævn.

SIND vil snarest tage kontakt tilDH, og påbegynde planlægningen afet sådant møde.

Danske HandicaporganisationersrepræsentantskabsmødeSIND var på DHs repræsentantskabs-møde repræsenteret ved landsfor-manden og -næstformanden.

Emnerne til debat på de to dage varmange og omfangsrige, men nogleenkelte dagsordenspunkter skal hernævnes.

FN’s Handicapkonvention var etaf de varme emner.

Der er ikke problemer i forhold tilDanmarks ratificering af selve kon-ventionen, men regeringen har ikkeønsket at underskrive den frivillige til-lægsprotokol.

Den danske regering synes, at deter for besværligt at blive kigget overskulderen af et internationalt klage-organ.

DH har over for regeringen bekla-get den manglende underskrivelse oggennem ihærdig lobbyarbejde formåetat få sat Danmarks stilling på dettepunkt til debat i folketingssalen.

Det er DHs holdning, at når euro-pæiske lande som f.eks. Sverige ogTyskland kan ratificere tillægsproto-kollen, så burde der ikke være proble-mer i, at Danmark gør det samme.!

De Regionale Udviklingsråd varogså et kapitel i formandens beret-ning.

Arbejdet i De Regionale Udviklings-råd er fortsat dybt problematisk.

Det kan konstateres, at mange kom-muner på det nærmeste undlader atacceptere udviklingsrådets eksistens.

DH må konstatere, at det er yderstvanskeligt at fastholde DHs repræsen-tanter i udviklingsrådene.

Spørgsmålet om midlertidig før-tidspension blev i foråret og somme-ren 2008 debateret flittigt i offentlig-heden.

For at undgå at dette forslag skulleblive en realitet, tog DH initiativ tilat afholde et møde med Arbejdsmar-kedskommissionen.

På mødet udtrykte Arbejdsmar-kedskommissionens formand JørgenSøndergaard forståelse for DHs syns-punkt, om at det snarere er en tidligforebyggende indsats, der sikrer, at

flest muligt får mulighed for at bevareen tilknytning til arbejdsmarkedet, derskal satses på.

Ligeledes har emnet været til drøf-telse med BeskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen.

Ministeren gav udtryk for, at hanikke ser førtidspensionen som en mid-lertidig foranstaltning, men derimodsom en foranstaltning for mennesker,der ikke kan opretholde tilknytningentil arbejdsmarkedet.

DH har på flere fronter arbejdet påat forøge kendskabet til – og gennem-førelse af – forslag til en ny rehabili-teringsindsats og -ydelse, som et red-skab til at fastholde tilknytningen tilarbejdsmarkedet, og som et alternativtil en for tidlig førtidspension.

Rehabiliteringsydelsen indgår ogsåsom en del af SINDs værktøjer i for-eningens handleplaner.

DHs Vidensnetværk – Handicapog Beskæftigelse blev også omtalt iformandens beretning.

Vidensnetværket har vist sig som etvirkeligt gavnligt projekt i forbindelsemed fastholdelse af handicappede påarbejdsmarkedet.

Vidensnetværket afholder bl.a. kur-ser ude i de enkelte jobcentre, og dissehar været en succes.

Jobcentrene efterspørger kurserne.Især emner som psykisk sygdom afenhver slags eller udviklingsforstyrrel-ser (som f.eks. ADHD).

DH modtager et stigende antal mel-dinger om dybt problematiske erfa-ringer med kommunernes håndte-ring af handicapområdet – herunderisær den konkrete sagsbehandling forborgere.

Der blev på repræsentantskabsmø-det fremlagt en Eksempelsamling fraden kommunale virkelighed.

Dette var absolut ikke positiv læs-ning, det er rystende så dårlig en sags-behandling der præsenteres i noglekommuner.

Debatten på repræsentantskabsmø-det og den fremlagte eksempelsam-ling, gav grundlag for en udtalelse fraDH.

»Den kommunale sagsbehandlinger for ringe.

Da Løkke Rasmussen var indenrigs-minister overtalte han danskerne til atgennemføre en vidtgående kommu-nalreform. Reformen skulle styrke denkommunale sagsbehandling ved atsamle ekspertisen i større kommuner,sagde han. Borgeren skulle kun haveén dør ind til det offentlige, sagde han.

SIND siden sidst


Nærhed, faglighed og kvalitet, lovedehan.

Sådan er det ikke gået.Der ydes alt for megen elendig råd-

givning og sagsbehandling i landetskommuner. Det kan vi dokumentere.Medlemsorganisationerne i DH harsamlet en række eksempler fra dagensDanmark. Eksemplerne, der er fra helelandet og omfatter alle handicapgrup-per, tegner nogle klare tendenser:

Der mangler koordination på tværsaf de kommunale forvaltninger. Detbetyder kontakt med mange sags-behandlere, skaber lang sagsbe-handlingstid, utryghed i forløbeneog underminerer en helhedsbetragt-ning. F.eks. når børn med handicap tilkommunernes overraskelse går henog bliver voksne – og skal fra den eneforvaltning til den anden.

Der mangler viden. Der manglerfaglighed. Det betyder forkerte afgø-relser. Manglende faglighed skyldes

blandt andet rekrutteringsproblemer-ne, som kun bliver værre, når forvalt-ningschefer og politikere gør handica-pområdet til lavstatus.

Der mangler vilje.Vilje til at søgeden nødvendige viden.Vilje til at imø-dekomme de behov, personer medhandicap objektivt set har i forhold tilat modtage bistand fra det kommuna-le system. Der mangler vilje til at se denødvendige løsninger.

Sagsbehandlingstiden er for lang.Det er meget belastende at skulle ven-te på en afgørelse, der kan gøre detmuligt at deltage i samfundslivet pålige fod med andre.

Der har bredt sig en rå tone i for-valtningerne. Fra den politiske toplyder budskabet alt for mange steder,at budgettet står over loven – og denmanglende respekt for god forvalt-ningsskik og retssikkerhed ledsagesdesværre af manglende respekt forborgeren.

Kommunerne er i dag eneleverandø-rer af råd og dåd over for menneskermed handicap. Mange er heldige ogfår en anstændig behandling, men deeksempler, vi her har beskrevet, er ab-solut uacceptable.

Repræsentanter fra DHs 32 han-dicaporganisationer og fra alle DHs97 lokale afdelinger, samlet til mødei Grenaa, vil hermed udtale vores dy-beste beklagelse over den kommunalepraksis på vores område.

Vi vil ikke hænge den enkelte kom-mune ud.Vi vil heller ikke appelleretil ministre og Folketing – de vil blotsynge den kendte sang om kommu-nalt selvstyre og kommunal priorite-ring. Der har vi været før.

Vi vil i stedet indtrængende opfor-dre hver enkelt borgmester og lokal-politiker til at læse vore eksempler –

og kigge på deres egen praksis.Vi op-fordrer dem til derefter at indlede endialog med handicaporganisationernei kommunerne.

Vi vil invitere Kommunernes Lands-forening, de faglige chefers foreningerog de faglige organisationer på områ-det til at indgå i en dialog med os, såvi sammen kan finde løsninger. Der eret skrigende behov for at gå nye veje.En sagsbehandler kan ikke vide alt.Det skal blive naturligt for kommu-nerne at indhente særlig ekspertise,når den er nødvendig.

DH mener, at alle borgere har ret tillige muligheder – og de rette løsnin-ger.

Den kommunale sagsbehandling i2009 er uværdig.«

Læs mere på www.handicap.dk/

Høringssvar

SINDs høringssvar er vig-tige. De udtrykker landsfor-eningens holdning til aktuel-le politiske spørgsmål.

SINDs høringssvar offent-liggøres i deres fulde længdepå hjemmesiden www.sind.dk, hvor et link på forsidenviser vej.

Interesserede læsere udeninternetadgang kan rekvirerehøringssvarene ved telefo-nisk henvendelse til sekreta-riatet på 35 24 07 50.

Her i bladet offentliggørvi et meget kort resume afsvarene./

24. marts 2009 til DHForslag til lov om ændring af lovom folkeskolen (præcisering afansvarsforholdene i folkeskolenm.v.).

Af SINDs bemærkninger kannævnes, at på sundhedsområdet erforholdet det, at der så vidt muligtaltid skal tages hensyn til barnets/den unges holdning.

Hvis barnet er under 15 år, er detforældremyndighedens indehaver,der træffer den endelige afgørelse.

Er barnet over 15 år, er det – somudgangspunkt – barnet/den ungessynspunkt, der skal lægges til grund.

Forældrene skal dog stadig havealle informationer og have lejlighedtil at ytre sig.

Hvis man ser bort fra såvel denunges som forældrenes synspunkt,skal der være tungtvejende grundehertil.

En lignende sondring/ordning kunneindføres på folkeskolens område.

Hvis man ønsker at indføre vidt-gående beføjelser til skolen/skolele-deren, bør der henvises til mindstemiddels princip.

Herved kan sikres, at der kuntræffes beslutning imod elevens/for-ældrenes ønske, hvis dette er nød-vendigt for at forhindre mere indgri-bende foranstaltninger (f.eks. i sidsteinstans tvangsfjernelse af barnet).

30. marts 2009 tilSkatteministerietLovforslag om ændring af lig-ningsloven (multimediebeskat-ning).

SIND gjorde i sit høringssvar op-mærksom på de store og uheldigekonsekvenser denne beskatningville påføre det omfattende frivilligeulønnede arbejde der udføres i bl.a.SINDs kreds- og lokalforeninger.

Som bekendt, gjorde de mangehøringssvar (som gav udtryk forsamme holdning) indtryk. Lovenblev ændret på dette område.

30. marts 2009 til DHForslag til Folketingsbeslutning omratifikation af FN´s konvention af13. december 2006 om rettighederfor personer med handicap.

SIND gav i sit høringssvar udtrykfor samme holdning som DH: Det erskammeligt, hvis Danmark ikke vilratificere tillægsprotokollen.

Hvis Danmark ratificerer konven-tionen – men ikke tillægsprotokol-len – svarer det til at sige, at vi viloverholde reglerne, men vi vil ikkekritiseres for at overtræde dem!

SIND mener, at DH bør gøre op-mærksom på, at der er en særlig pro-blemstilling i forhold til psykosocialthandicappede.

Vi har i Danmark haft en traditionfor at bruge begrebet psykisk handi-cappede om udviklingshæmmede.

Psykisk syge kaldes psykisk syge,sindslidende eller noget lignende.

Det er ikke givet, at alle i Danmarkbetragter psykisk syge/sindslidendesom værende omfattet af konven-tionen.

Den usikkerhed bør og skal ryddesaf vejen.

6. april 2009 til DHForslag til lov om ændring af lovom social pension og lov om høje-ste, mellemste, forhøjet almindeligog almindelig førtidspension m.v.

SIND bifalder forslaget, men kon-staterer samtidig, at det kun er folke-pensionister og førtidspensionisterefter den gamle ordning, der får etøkonomisk løft.

Førtidspensionister efter den nyeordning får intet ud af dette lovfor-slag.

SIND har gennemlæst aftalenmellem regeringen og Dansk Folke-parti, og kan konstatere, at der in-tetsteds står en forklaring på denneuretfærdighed.

7. april 2009 til DHForslag til lov om ændring af lovom almene boliger m.v., lov omleje af almene boliger, lov om fri-plejeboliger og lov om ejerlejlig-heder.SIND kan konstatere, at det frem-sendte forslag vil betyde en nedsæt-

telse af huslejen på 11 – 12 procentpå nybyggede almene boliger.

SIND accepterer selvfølgelig dettesom et gode.

SIND er desværre ikke i stand tilat vurdere, om det er tilstrækkeligttil at boformer for sindslidende, deropføres efter reglerne om almeneboliger, vil være til at betale for før-tidspensionister.

SIND vil selvfølgelig være op-mærksom på lovændringens indfly-delse på ovennævnte borgergruppe.

14. april 2009 til DHSpecialfunktionen Job og Handi-cap’s årsberetning 2008

SIND bemærker bl.a. at der fraSpecialfunktionen Job og Handicaper taget hul på at være opsøgendei forhold til sygehusene og dermedogså rette informationen om dekompenserende ordninger til sund-hedssektoren.

Det er SINDs ønske og håb atkonklusionerne i den fremsendteårsberetning vil blive kendt vidt ogbredt. Ikke mindst vil det være godtom årsberetningen blev fremsendt tilArbejdsmarkedskommissionen.

14. april 2009 til DHUdkast til ny bekendtgørelse omstatens uddannelsesstøtte (SU-be-kendtgørelsen).

SIND redegør i sit svar for det for-hold at bestemmelsen vil ramme an-bragte unge, og dette er urimeligt.

SIND mener derfor, at der børindføres et nyt nr. 5 i §9, stk. 1 somvil undtage unge, der er anbragtuden for hjemmet.

22. april 2009 tilVidensnetværket v./ DHUdkast til guide om kognitivevanskeligheder.

SINDs bemærkninger til det frem-sendte udkast til guide, er citeretdirekte fra medlemmer af SINDs Po-litiske Udvalg:

”Et yderst kompetent værktøj tildirekte brug for jobcentrets medar-bejdere og sådan set også arbejdsgi-veren”og:

”Det er længe siden jeg har set etså godt værktøj, som denne guide.”

22. april 2009 til DHForslag til retssikkerhedsbekendt-gørelsen (Muligheder for medlem-mer af handicapråd til at fraskri-ve sig diæter).

SIND kunne i sit høringssvarhenvise til SINDs bemærkninger iforbindelse med høringssvar den 1.december 2008.

DHs afvisning af udkastet til æn-dring af bekendtgørelsen kan ikkevære tydelig nok.

SIND står ganske uforståendeover for ministeriets holdning.

DH skrev i høringssvaret i 2008:”Førtidspensionen tilkendes somerstatning for en arbejdsindkomst.Derfor skal førtidspensionen ligestil-les med arbejdsindtægt, der ikke på-virkes af modtagelse af diæter.”

SIND håber, at forstandige politi-kere vil registrere DHs holdning, ogagere derefter./

SIND siden sidst


Tre ud af fire kender SINDVi har spurgt danskerne, hvad de tænker om Landsforeningen SINDAf Kirsten Elise Hove

Tre ud af fire danskere har hørt omSIND – men mindre end én ud af1.000 er medlem af landsforeningen.

En trediedel af alle danskere støtterorganisationer, der arbejder for handi-cap og sundhed, børn og nødhjælp –mens kun 2 % støtter organisationer,der arbejder med psykiatri.

De, der støtter en forening eller or-ganisation, gør det, fordi de gerne vilstøtte en god sag og fremme forenin-gens mål. At det er en personlig re-levant problemstilling eller at de harressourcer og overskud til at hjælpeandre, betyder også noget.

Mulighed for personlig udvikling ogsocialt samvær er vigtigt for over halv-delen af danskerne ved valg af støttetil en forening eller frivillig organi-stion.

Over halvdelen af SIND-medlem-merne mener, at SINDs hovedfokus eroplysning og information. En fjerde-del mener, at hovedfokus er politiskindflydelse og 15 %, at det er lokalesociale aktiviteter.

For SIND-medlemmer er socialtsamvær, mulighed for personlig ud-vikling og at kunne bidrage med erfa-ringer og kvalifikationer meget vigtigti deres valg af støtte til en forening. Atstøtte en god sag, foreningens gen-nemslagskraft eller at arbejdet nytter,betyder mindre.

Tak til ResearchInternational og Norstat

for støttetil projektet

Research International og Norstathar gennemført en undersøgelsefor SINDVederlagsfrit har de to internationalekonsulentfirmaer sponsoreret og gen-nemført en online web-baseret inter-viewundersøgelse for SIND.

SIND har dermed fået en eneståen-de viden, som vi er sponsorene megentak skyldig.

Denne viden gør SIND bedre rustettil at håndtere de udfordringer, somSIND står overfor i dag.

I alt har 528 deltaget i undersø-gelsen. 435 fra Norstats web-panel,90 SIND-medlemmer og 3 tidligereSIND-medlemmer.

Kendskab til SIND og andrepsykiatri- og handicapforeninger.Tre ud af fire danskere har hørt omSIND. Kun kendskabet til Sclerosefor-eningen større.

Lidt over halvdelen kender Psykia-trifonden, mens kun mellem 6 og 17% kender LAP, Bedre Psykiatri, De-pressions-, Angst- eller Autismefor-eningen.

Vigtigt for at yde en frivilligindsatsEngagement i frivillige organisationerhandler både om at støtte en god sag,og om behovet for personlig udvik-ling, socialt samvær og lysten til atbidrage med erfaringer og kvalifikatio-ner. Det gælder også for SIND-med-lemmer.

Af den halvdel af befolkningen, derer medlem af en forening eller frivilligorganisation for tiden, bruger over entrediedel mere en 5 timer pr. måned,en trediedel mindre og en trediedelslet ingen tid på dette engagement.

Hvis du er medlem af en foreningeller frivillig organisation, fordi dugerne vil støtte en god sag eller det eren personlig relevant problemstilling,bruger du mindre tid på foreningsar-bejdet.

Hvis du derimod er medlem, fordidu har personligt overskud og res-sourcer, ønsker socialt samvær eller vilpåvirke organisationens arbejde, bru-ger du mest tid.

SIND opleves som en forening, derhar respekt for det enkelte menneske– og en forening, der fremmer forstå-else; men foreningen anses ikke forat være synlig og indflydelsesrig. Herstår Kræftens Bekæmpelse og RedBarnet stærkere.

Tre af fire kender SIND;men mindre endén ud af 1.000

er medlem

SINDs fokus er oplysningog information – menermedlemmerneSIND-medlemmer mener, at SINDshovedfokus er oplysning og informa-tion (54 %), mens færre (24 %) mener,at hovedfokus er politisk indflydelse.Kun 15 % mener, at fokus er lokale,sociale aktiviteter.

Alligevel er socialt samvær megetvigtigt for SIND-medlemmerne (52%); men også personlig udvikling (46%) og at kunne bidrage med erfarin-ger og kvalifikationer (28 %) betydernoget.

De fleste angiver, at de er medlemaf SIND, fordi de er pårørende (38 %),men også mange, at det er ønsket atstøtte en god sag (27 %) eller at deselv er psykiatribrugere (19 %).

To ud af tre SIND-medlemmer hardeltaget i et SIND-arrangement.

To ud af tre SIND-medlemmer er ikontakt med SIND mindst en gang ikvartalet og lige så mange ønsker ikkemere kontakt.

Kun Scleroseforeningen ermere kendt end SIND

KonklusionSIND har et godt udgangspunkt for atvære en aktiv forening, der har fokuspå oplysning og information, frivilligtsocialt arbejde og politisk indflydelse,

fordi SIND er kendt blandt danskerneog opfattes som en forening, der frem-mer forståelse – og udviser respekt fordet enkelte menneske.

SINDs udfordring er, at danskerneprioriterer sundhed og handicap fremfor psykiatri, og at medlemstallet er sålavt.

For at SIND kan skabe sig en stær-kere position i befolkningen peger un-dersøgende på, at SIND fremover bør:• understrege, at SIND er en sund-

hedsfremmende og sygdomsbe-kæmpende organisation

• understøtte fokus på informationog oplysning – og ikke primærtsatse på politisk indflydelse

• rekruttere og tilgodese de medlem-mer og frivillige, hvis engagementskyldes ønske om personlig udvik-ling, socialt samvær og lysten til atbruge erfaringer og kvalifikationer,fordi det er disse, der bruger mesttid på foreningsarbejde.Naturligvis er de, der ønsker at

støtte en god sag eller for hvem, det eren personlig relevant problemstilling,fortsat rigtig vigtige og gode medlem-mer og deres medlemsskab og kontin-gent værdifuldt; men de bruger min-dre tid på foreningsarbejdet.

SIND 2013Undersøgelsen er bl.a. brugt som in-put i forbindelse med arbejdet medstrategiprojektet »SIND 2013«. Semere om dette projekt på side 15./

Scleroseforeningen

SINDPsykiatrifonden

Alzheimerforeningen

LEVIngen

Parkinsonforeningen

LandsforeningenAutism

e

Bedre Psykiatri

Angstforeningen

Depressionsforeningen

AndreLAP


Når foråret kommer

Af Lasse og Lotte, SIND Ungdom

Når foråret kommer, så sker der no-get – fuglene kommer ud af deresvinter-hi og folk strømmer ud på ga-der, i haver og på caféer. Kort sagt:Danmark summer af liv og aktivitet,og det samme gør SIND Ungdom.Vier i gang med flere projekter, hvor vo-res idéer bliver ført ud i livet.

Som nævnt i sidste nummer afSIND bladet har vi sendt samarbejds-aftaler ud til Stoppestedet i Odenseog Ungt Sind i København. Stoppe-stedet har takket ja til indledning afsamarbejde og vil bruge de 25.000 kr.aktivt i deres ungdomsarbejde.

Vi har også indledt et samarbejdemed en ungegruppe i Gladsaxe, derer interesseret i at få støtte til deresaktiviteter. Indtil videre har vi holdtet godt og konstruktivt møde medde unge, og vi håber inden længe atkunne tildele Hovedstaden 25.000 kr.Lige inden deadline på dette num-mer af SIND bladet har Lasse taltmed Erik fra Hjørring om tildeling af

25.000 kr. til støtte til ungegruppen idet nordjyske, og vi kan næsten medgaranti sige, at der også her vil bliveindledt et fornuftigt samarbejde.

Vi glæder os meget til at fortælle jermere om de nye aktiviteter igang-sat med SIND Ungdoms midler i dekommende udgaver af SIND bladet.

Desværre har bestyrelsen i Køben-havn (hvilket både undre og ærgreros) valgt at takke nej til vores tilbudom tildeling af 25.000 kr. til UngtSind. Begrundelsen for nejet var føl-gende: ”Ungt Sind er som bekendtet særskilt projekt under Sindkred-sen i København med en anden profilog målgruppe end Sinds Ungdom.Vifinder derfor ikke, at forudsætninger-ne for et nærmere samarbejde medSind Ungdom er tilstede.” Vi bliverdog ønsket held og lykke med voresforsøg på at oprette en lokal afdelingaf Sind Ungdom i København, og påsigt oprettelse af en selvstændig orga-nisation.

Hvad er SIND Ungdom?Det lader desværre til, at Sindkredseni København har misforstået hvad detegentligt er Sind Ungdom står for, ogvi vil derfor kort beskrive Sind Ung-doms målsætning og arbejde for atundgå fremtidige misforståelser.

Landsmødet 2008 vedtog i sit ar-bejdsprogram følgende: SIND vil for-søge at etablere en landsdækkendeungdomsorganisation.

SIND Ungdom er oprettet medhenblik på, at vi på landsplan skalskabe en tættere dialog og flere akti-viteter for Sinds medlemmer og andreunge i aldersgruppen 18-35 år (måskeendda op til 40 år). Dialogen og ak-tiviteterne skal skabes i samspil medallerede eksisterende ungegrupper og-projekter indenfor SIND. SIND Ung-dom kan således være medvirkende tilat skabe netværk mellem de forskel-lige grupper, støtte lokale aktiviteter,afholde større aktiviteter og have engenerel ung-til-ung kontakt, da vi

lægger vægt på at møde de unge påde unges præmisser. Udover dette vilvi forsøge at danne os overblik overandre ikke-SIND relaterede unge-grupper/projekter og forhåbentlig ind-lemme dem i vores fælleskab.

I forlængelse af HB mødet 14-15marts, blev Lasse inviteret til at del-tage i SIND’s politiske udvalg (PoU).

Her har han bl.a. involveret sig i ud-arbejdelsen af handleplanen omkringSIND Ungdom

I starten af maj sendte Sind Ung-dom, i et brev til samtlige kredsfor-mænd, en forespørgsel om hvorvidtde kunne være os behjælpelig med, atinformere os om de ungegrupper og-projekter som de kendte til indenforderes kreds, både i og udenfor Sindregi.Vi vil gerne benytte lejligheden tilat rette samme forespørgsel til læserneda vi er ved, at danne os et overblikover disse aktiviteter.Sind Ungdom kan kontaktes på[email protected]./

Pårørendeudvalgsmødeog kursus for rådgivere

Pårørendeudvalget inviterede SINDsPårørenderådgivning og DE9 til kursus

Den 1. maj afholdt pårørendeudval-get møde på Severin Kursuscenter iMiddelfart. I forbindelse med ud-valgsmødet gennemførtes et tredageskursus for nuværende og kommenderådgivere i pårørenderådgivningernei SIND.

Vi havde inviteret rådgivere fra pårø-renderådgivninger i DE9 med til kur-set. Kurset var tilrettelagt for erfarnerådgivere, men også nye rådgivere varinviteret med.

Begge grupper af rådgivere var re-præsenteret.

DE9 afholder et lignende kursus i no-vember, hvor vores rådgivere er invite-ret til at deltage.

Kurset var tilrettelagt af SINDs på-rørenderådgivning på vegne af pårø-rendeudvalget. Hovedemnet for denførste del af kurset var rådgivning afpårørende til personlighedsforstyr-rede – med hovedvægt på borderlineog psykopati.

Socialrådgiver og forfatter til bogen”Livet tæt på – at være pårørende tilet menneske med borderline ellerpsykopati”Pia Skadhede fortalte omdet at være pårørende og om hvordanvi som pårørenderådgivere skal for-holde os til denne del af målgruppen.

Anden del af kurset handledeom åben dialog. Her fortalte KarenThyrsting og DortheVedel om denyeste tiltag indenfor pårørendeind-

dragelse med metoden »Åben dia-log.«Vi lærte noget om det at arbej-de med den åbne dialog – herunderpårørendeinddragelse/-rådgivning.

Indimellem var der mulighed for atdrøfte hvordan vi fremover bedst kanorganisere pårørenderådgivningen iSIND, og hvordan vi kan række ud tilsamarbejde med tilsvarende rådgiv-ninger i andre psykiatriforeninger og/eller kommunerne og regionerne.

28 engagerede fra SINDs Pårøren-deudvalg, SINDs Pårørenderådgiv-ning, DE9 og DE9’s medlemsforenin-ger fik et par dejlige dage, hvor derblev udvekslet erfaringer og byggetbro.

Deltagerne drog hvert til sit, og viser nu frem til kurset i november./Knud Kristensen

Foto

:Will

yH

undb

org


DNA-profilering/gentestKan ny teknologi forhindre fejl- og overmedicinering med antipsykotika?Knud Kristensen har talt med Overlæge, Professor, ph.d. Ole Mors, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov

I SIND bladet nr. 2, april 2009 kunneman læse, at SINDs brugerudvalg vilarbejde for, at det bliver officiel SIND-politik, at der foretages DNA-profile-ring i forbindelse med medicinering,således at man kan fastslå, hvorvidtden syge er fejl- eller overmedicineret.

Som vikarierende redaktør satte jegmig straks for, at dette nymodens fæ-nomen måtte undersøges til bunds.

Bevæbnet med den gule journalist-blok og en spritny SIND-kuglepensatte jeg kurs mod Center for Psykia-trisk Forskning på Århus Universitets-hospital, Risskov, hvor Professor, ph.d.Ole Mors havde lovet at hjælpe bla-dets ignorant på vej mod mere indsigti den fagre ny genverden.

Hvad hedder barnet?Kært barn har som bekendt mangenavne. Første skridt var derfor, at fåbegreberne på plads.

Ole Mors bruger selv betegnelsengenetisk testning – eller gentest.

Som det fremgår af hosståendefaktaboks, er generne en del af voresDNA – der igen er en del af kromoso-merne. Generne er den basale arveligeenhed.

Hvad kan teknologien?Gentest kan benyttes til flere ting. Jegdiskuterede følgende punkter medOle Mors:• forudsigelse af sygdomsrisiko• diagnosticering• omsætning af medicin• forhindring af uforklarlige dødsfald

blandt psykiatribrugereHer er hvad jeg fik ud af samtalen.

Forudsigelse af sygdomsrisiko ogdiagnosticeringFor nogle sygdomme er det i dag mu-ligt at forudsige risikoen for udviklingaf sygdommen med stor sikkerhed.Det gælder fx Huntingtons Chorea ogcystisk fibrose.

Langt de fleste sygdomme skyldesikke én enkelt genetisk fejl, men enkombination af fejl i flere gener.

For en række sygdomme (som fxskizofreni) antages det, at der er enrække genetiske fejl, der hver isærøger risikoen. Har man enkelte af fej-lene, øges risikoen minimalt. Har manflere fejl, øges risikoen yderligere.

Hertil kommer, at den genetiske fejl(sårbarheden) ikke alene gør, at manbliver syg. Der skal en udløsende fak-tor til (stress).

To mennesker med samme sårbar-hed vil derfor ikke nødvendigvis beg-ge udvikle sygdommen.

Vi kender i dag ikke alle de gener,der udløser/kan udløse de forskel-lige psykiske sygdomme. Derfor kangentest i dag ikke bruges som et sik-kert redskab til at forudsige risikoenfor udvikling af sindslidelser – eller tildiagnosticering.

Hertil kommer, at visse genvariatio-ner, som vi ser hos personer med enbestemt sygdom også kan forekommehos raske.Ved gentest risikerer manaltså at stemple raske som havende enbestemt sygdom.

Ved at genteste kan manvurdere personens evne tilat omsætte medicinen på

forhånd

Ole Mors tror dog på, at vi er på vej– om 5 år ved vi sikkert meget mere.

Omsætning af medicinKroppens evne til at omdanne læge-midler af enzymer i leveren, er gene-tisk bestemt. Nogle omdanner læge-midlerne hurtigt – andre langsomt.

9 % af befolkningen er dårlige læge-middelomdannere. De skal have min-

dre lægemidler end resten af befolk-ningen (fordi de omdanner lægemid-lerne langsommere).

Det er relevant for antidrepressivaog psykofarmaka (medicin til behand-ling af depression eller psykoser). Herkan det være relevant at gennemfø-re en gentest, der viser den enkeltesevne til at omdanne medicin.

Omvendt kan man opnå den sam-me viden ved at tage blodprøver oganalysere den faktiske koncentrationaf medicinen i blodet.Ved blodprøve-analysen måler man den faktiske om-sætning efterfølgende.

Fordelen ved gentest er, at man kanvurdere personens evne til at omsættemedicinen på forhånd.

Samtidig skal man være opmærk-som på, at man godt kan være en godlægemiddelomdanner, og så ændrestatus til en funktionel dårlig omdan-ner, fx. fordi man ryger – eller spiserpå en bestemt måde.

En dag vil man kunne gennemføreen mere omfattende test af evnen tillægemiddelomdannelse. I dag slårmetoden ikke metoden med at målemedicinkoncentrationen i blodet.

Forhindring af uforklarligedødsfaldOle Mors vil heller ikke love, at gen-test kan forhindre uforklarlige døds-fald blandt sindslidende.

Teknologien kan – når den er bedreudviklet – bruges til at forudsige risi-koen for alvorlige og sjældne bivirk-ninger.

Det gælder fx påvirkning af knog-lemarven og påvirkningen af hjertetsledningssystem.

Når/hvis vi får kortlagt de genetiskbetingede risici for alvorlige bivirknin-ger, vil vi også kunne vælge den me-dicin, der har de færreste bivirkninger/den mindste risiko for den enkeltepatient.Vi vil også kunne docere me-dicinen mere præcist (hvis vi kender

personens evne til at reagere på medi-cinen), siger Ole Mors.

DNA-profilering/gentest er – medOle Mors’ord – et fantastisk redskab.Redskabet er bare ikke fuldt udvikletendnu.

Forebyggelse af selvmordEt amerikansk firma tilbyder alleredei dag, at man – via en gentest – kanvurdere en persons risiko for at begåselvmord. Har det noget på sig?

Ole Mors oplyser, at der nok er vissegenetiske indikationer for øget risikofor selvmord. Det kan fx være, at per-soner med en øget tendens til impul-siv handling, har en øget risiko for atbegå selvmord.

Heller ikke her er vi dog i dag istand til at sige noget konkret.

SelvtestMed de øgede muligheder – og i taktmed de faldende priser på gentest –bliver det mere og mere udbredt, atfirmaer tilbyder, at man kan teste sigselv eller sine pårørende.

Ved at indsende en vatpind med lidtspyt, kan man få gennemført en testfor risici for at udvikle psykiske syg-domme som fx skizofreni og depres-sion.

Ole Mors advarer mod denne ten-dens. En gentest kan aldrig stå alene.

Først og fremmest er resultatet afen gentest så teknisk indviklet, at detikke bør overlades til folk selv at vur-dere testresultatet. I mange tilfælde vilden praktiserende læge være ude afstand til at analysere testresultatet.

For det andet skal man huske mil-jøfaktoren. Det er – som regel – ikkegenerne alene, der gør udslaget./

Gen

ome

Man

agem

entI

nfor

mat

ion

Syst

emO

akR

idge

Nat

iona

lLab

orat

ory


Psykiatripolitik iEuropa-ParlamentetAf Claus Larsen-Jensen, Kandidat til Europa-Parlamentet (S)Tidligere medlem af Folketinget og Formand for Folektingets Europaudvalg

SIND har udgivet en fremragende fol-der for at få kandidater til kommunal-bestyrelser, Regionsråd og Folketingeti Danmark til at fokusere på psykiatri-en i Danmark. Jeg fandt imidlertid, atfolderen helt manglede den europæi-ske dimension. Det gjorde jeg SINDopmærksom på. Derfor blev jeg bedtom at skrive denne artikel til SINDsBlad.

EU omfatter snart alle lande i Euro-pa. EU er omdrejningspunktet for deteuropæiske samarbejde. Derfor er detvigtigt, at vi som vælgere ikke kuntænker på at stemme til hjemlige valg,men også på at få indflydelse på Euro-pa. EU og Europa-Parlamentet spilleren stadig større rolle. Også på om-råder, hvor EU ikke har fået overladtkompetencen af medlemslandene.Der foregår et stigende samarbejdeom fælles politiske mål, som landeneherefter selv gennemfører hver for sig.

Social- og Sundhedspolitik er ikkeEU kompetence, men landenes an-svar. Det samme gælder psykiatri-politikken. Formelt har EU dog jf. EFTraktatens artikel 152 til opgave at”der skal sikres et højt sundhedsbe-skyttelsesniveau ved fastlæggelsenog gennemførelsen af fællesskabetspolitikker og aktiviteter”. Hermed harEU i praksis en supplerende rolle påområdet i samarbejde med medlems-landene.

På alle disse områder sættes der nufælles mål. Det sker efter den såkaldteåbne koordinations metode. Metodenhar hidtil været mest anvendt somled i EU’s beskæftigelsesstrategi. Menmetoden danner nu også model in-denfor sociale forhold, uddannelse ogsundhed.

Fæles mål og fælles metoderDer opsættes fælles mål, som lan-dene lover, de vil leve op til. Der ved-tages fælles metoder til med jævnemellemrum at måle og vurdere, omlandene så også i praksis lever op tildette. Derfor er det ikke længere nokkun at søge indflydelse på de politike-re, der vælges til kommuner, regionerog Folketinget. Indflydelse på Europaer også vigtig. I nogle tilfælde er demål, standarder og rettigheder, deraftales i Europa med til at løfte disse iforhold til, hvad der kan opnås i man-ge af landene hver for sig. Det gælder

også, når SIND skal have indflydelsepå psykiatripolitikken.

Lissabon Traktaten med Charter forFundamentale Rettigheder vil sætte etsocialt bæredygtigt samfund på dags-orden og øge fokus på sociale rettig-heder og velfærd.

Alle demokratiske platforme skalbruges aktivt til at få indflydelse påpsykiatripolitikken. I forhold til EUkan SIND gøre det ad følgende kana-ler:• Brug Europa-Parlamentet. Hav god

kontakt både til danske og andreeuropæiske Europa-Parlamentari-kere direkte – eller via jeres euro-pæiske organisation.

• Følg Folketingets Europaudvalgsarbejde tæt – ikke kun FolketingetsSocialudvalg – for Europaudvalgetgiver de danske minister mandat til,hvad de tilslutter sig i Ministerrådet.

• Hav tæt kontakt til de danske med-lemmer fra Kommunernes Lands-forening og Danske Regioner, forde deltagere i Regionskomiteen iEU, som omfatter alle de kommu-nale og regionale myndigheder iEuropa, der har det direkte myndig-hedsansvar – også på psykiatriom-rådet.

• Brug samarbejdet med søsteror-ganisationer i Europa til at påvirkepolitikken i EU’s institutioner og ilandene.

• Brug også de sociale medier – Face-book osv. – og god gammeldagsmobilisering af støtter til at rejseopmærksomhed om jeres dagsor-den.Europa-Kommissionen har i okto-

ber 2005 udgivet en Grønbog ”For-bedring af befolkningens mentalesundhed”. Den skal lægge op til enstrategi for mental sundhed i EU.Kommissionen peger på den storebetydning det har for hele Europa,at den mentale sundhed forbedres.Der peges på de store omkostningerdet har for den, der rammes m.h.t.dødelighed, selvmord og manglendevelbefindende. Der peges på de tabog byrder det medfører samfundetrent økonomisk, socialt, uddannelses-mæssigt og strafferetsligt. Der pegespå stigmatisering, forskelsbehandlingog manglende respekt for menneske-rettighederne. Det peges på behovetfor at fastholde de psykisk syge og

handicappedes værdighed. Der pegespå, at 27 % af den voksne europæi-ske befolkning skønne at blive ramtaf mindst én form for psykisk lidelsei løbet af ét år. Der peges på, at angstog depression er den mest alminde-lige psykiske lidelse. Der peges på, atomkostningerne ved dårlig mentalsundhed koster EU skønsmæssigt 3-4% af Brutto National Produktet, ho-vedsageligt som følge af tabt produk-tivitet. Psykiske lidelser er den mestalmindelige årsag til førtidspensione-ring og invalidepension. Ældningen afEuropas befolkningen medfører ogsåen markant stigning af antal menne-sker, der rammes af en psykisk lidelse.

Europa-Kommissionen peger på enlang række initiativer indenfor sund-hedspolitik (EU’s Folkesundhedspro-grammet 2003-2008), ikke forskels-behandling af psykisk syge som led isocial-, arbejdsmarkeds- og beskæf-tigelsespolitikken. Der peges på denuheldige social udstødelse der skeraf mange mennesker med en psykisklidelse. Der peges på behovet for enøget fælles forskning via EU’s Forsk-nings rammeprogrammer. Der pegespå brug af moderne IT til forebyggelse,diagnose og behandling.

Endelig så leder det frem til en stra-tegi for EU, der skal:• Skabe rammer for udveksling og

samarbejde mellem EU landene.• Større politisk sammenhæng mel-

lem psykiatri området og andre po-litiske områder.

• Større inddragelse af patientfor-eninger, og civilsamfundsorganisa-tioner.

Sammen kan vi forandre EuropaJeg møder en del ved møder rundtomkring, der peger på behovet for enøget indsats på psykiatri området. Jeger ikke ekspert på området, selvom jeghar hørt en del om det og SINDs ar-bejde, da min hustru Winnie Larsen-Jensen var Socialborgmester i Køben-havn. Men jeg kan se, hvor og hvor-dan politikken kan påvirkes i forholdtil EU. Jeg vil derfor også gerne giveet tilsagn til SIND og SINDs baglandom, at bliver jeg valgt til Europa-Parla-mentet den 7. juni 2009, så vil jeg gøremit til, at vi sammen får sat psykia-trien på Europas politiske dagsorden.Sammen kan vi forandre Europa./

FaktaGener er den basale arvelige en-hed hos levende organismer ogvirus. Et gen består af et stykkeaf det DNA, der udgør rygraden ikromosomet.

Et gen er med andre ord en delaf DNA, der igen er en del af etkromosom. Kromosomer findes ialle celler.

Gener kontrollerer organis-mens produktion af proteiner,herunder enzymer og strukturel-le proteiner.

Mennesket har normalt 46kromosomer (23 kromosompar– hvoraf det ene par er kønskro-mosomparret). I hvert kromo-sompar indgår et kromosom fraindividets far og et fra dets mor.

Generne lokaliseres til detenkelte kromosom, dernæst tilbåndene i dette.

Kromosomerne indeholderikke lige mange gener. Kromo-som 1 er det største og indehol-der 3.168 gener, mensY-kromo-somet kun indeholder 344.

Det antages at antallet af generhos mennesker udgør ca. 25.000– nogle siger dog 30-40.000

DNA er opbygget af fire baser(G, A, T og C) DNA består af torækker af baser. G og C dannerpar over for hinanden, mens Aog T danner par over for hinan-den. Arvemassen bestemmes afantallet af baserne og deres ræk-kefølge. I alt består mennesketsarvemasse af ca. 3,2 mia. base-par./Kilde: Den Store Danske Encyklo-pædi og Human-genom projektetshjemmeside: www.ornl.gov/sci/techresources/Human_Genome/home.shtml

Gen

ome

Man

agem

entI

nfor

mat

ion

Syst

emO

akR

idge

Nat

iona

lLab

orat

ory


SINDs årsrapport 2008Vedtaget på hovedbestyrelsesmødet den 14. marts 2009

Kommentarer til årsregnskabet

IndledningSIND arbejder for at sikre, at de sinds-lidende og deres pårørende indenfor samfundets rammer skal kunnerealisere et godt liv. Sindslidelse er etfælles problem for de sindslidende, depårørende og de professionelle. SINDarbejder for at samle disse grupper i etfælles arbejde for at realisere visionen.

Desværre er udviklingen inden forpsykiatrien i 2008 ikke blevet bedre.Psykiatrien er efterhånden skåret såmeget ned, at psykisk syge udskrivesfør de er færdigbehandlede og der-med bliver svingdørspatienter. Mangepsykisk syge sidder ensomme og iso-

lerede. Samfundet kan ikke være deforhold, som vi byder psykisk syge,bekendt.

SIND har afholdt møder med fol-ketingets psykiatriordførere om denfremtidige udvikling på psykiatriom-rådet. Henvendelsen til politikerne påChristiansborg var en meget god ide,og folketingets psykiatriordførere varmeget lydhøre. Der vil blive fulgt op påsamtalerne, og ad denne vej taget nyeinitiativer.

SIND mener, at de regionale psykia-triplaner bør munde ud i en nationalpsykiatriplan. SIND har besluttet, atder udarbejdes et udkast til en natio-

nal psykiatriplan, som indeholder allede elementer, som vi lægger vægt på.Arbejdet med udarbejdelsen af en na-tional psykiatriplan blev startet ultimo2008.

På informationssiden vægter SINDbladet tungt. Det fylder meget i SINDsbudget, men det gør det også blandtSINDs medlemmer og blandt fagper-soner. SIND bladet har gennemgåeten foryngelseskur med hensyn til lay-out og indhold.

I efteråret 2009 skal vi alle være medtil at vælge nye politikere til regions-råd og kommunalbestyrelser. Mindst50 % af vælgerne er direkte eller indi-rekte berørt af psykisk sygdom. Der-for har vi for alvor en mulighed for atflytte stemmer, hvis vi alle stemmer påén, der vil gøre noget særligt for psy-kiatrien.

Medlemstallet udgjorde4.785

Tallet er nogenlundeuforandret i forhold til

2007

I efteråret 2008 besluttede Hovedbe-styrelsen at takke ja til Strategiprojekt”SIND 2013”. Resultatet af projektetvil kunne danne baggrund for en stil-lingtagen til SINDs perspektiver forudvikling fremover. Projektet forven-tes afsluttet medio 2009.

I efteråret 2010 har SIND 50 årsjubilæum. Planlægningen af jubilæetvil begynde i 2009.

Dette er blot nogle af de mangeudfordringer, SIND står overfor ogsom SIND fremover fortsat vil kæm-pe for.

Den økonomiske situationÅrets resultat udviser et overskud på2,7 mio. kr. Resultatet er 1,5 mio. kr.bedre end budget. Overskuddet skyl-des bl.a., at vi har modtaget mere arv,gaver m.v., end forventet, og forbrugethar været mindre.

Egenkapitalen udgjorde ultimo 20087,1 mio. kr.

IndtægterKontingentindtægterne udgør 1 mio.kr. SIND udbetaler en andel af deindkomne kontingentindtægter tilforeningens 16 kredse og 31 lokalfor-eninger. Beløbet udgjorde i 2008 60 kr.pr. medlem svarende til knap 300.000kr.

Medlemstallet udgjorde ultimo året4.785 medlemmer. Medlemstallet ernogenlunde uforandret i forhold til år2007.

SINDs kredse og lokalforeningermodtager en andel af de midler, SINDmodtager fra Handicappuljen - tips/lottomidler. SINDs andel af puljenudgjorde i 2008 2,6 mio. kr., heraf blevder udbetalt 285 tkr. til kredse og lo-kalforeninger.

Arv, fonde, gaver m.v. beløb sig til4,4 mio. kr., hvilket var 773 tkr. bedreend forventet. Indtægterne fordelte sigmed 4,2 mio. kr. fra arv, 86 tkr. fra fon-de/legater og 69 tkr. fra bidragsydere.

SIND har modtaget 141 tkr. i admi-nistrationshonorar. Honoraret dækkerbl.a. regnskabsføring for Benzo-Råd-givningen, Sind-Nettet, Sind-aktivite-ter og kreds regnskab.

UdgifterSekretariatet har i år 2008 bestået af 4fastansatte. Herudover består sekre-tariatet af en medarbejder i fleksjobog en medarbejder i skånejob. Førstehalvår af 2008 var der ansat en med-arbejder til vedligeholdelse og ud-vikling af hjemmesiden.Yderligere eren medarbejder ansat til at varetageSIND-nettet i Silkeborg/Skanderborg,medarbejderen er ansat i fleksjob, ogen medarbejder er ansat til at varetagearbejdsopgaverne i Benzo-Rådgivnin-gen. Medarbejderne aflønnes af pro-jektmidler.

I september 2008 har SIND af-holdt Landsmøde på Hotel Scandici Kolding. Ca. 130 tillidsfolk deltog ilandsmødet. Hovedbestyrelsen har iårets løb holdt 4 dagsmøder, og for-retningsudvalget har holdt 9 møder. I2008 har der ud over de 2 vedtægts-bestemte udvalg Bruger- og Pårø-rendeudvalget været nedsat følgendeudvalg: Organisationsudvalg, Politiskudvalg og PR udvalg. Opgaverne i Ak-tivitets- og kursusudvalget er blevet

Hovedtal

ResultatopgøRelse 1.000 kr.Kontingentindtægter 1.019Tips- og lottomidler 2.554Bidrag, arv og gaver 4.383Administrationshonorar/øvrige indtægter 148Indtægter i alt 8.104

Løn- og personaleudgifter 1.977Møde- og udvalgsudgifter 760Administrationsudgifter 1.048SIND bladet/oplysningsarbejde 808Aktiviteter/øvrige foreningsudgifter 943udgifter i alt 5.536Finansielle poster – netto 124

Årets resultat, overskud 2.692

Balance 1.000 kr.aktiver

Anlægsaktiver 4.535Omsætningsaktiver 8.474aktiver i alt 13.009

passiver

Egenkapital 7.114Hensættelser 4.629Kortfristet gæld 1.266passiver i alt 13.009


varetaget af Forretningsudvalget, somi samarbejde med tillidsfolk udførteudvalgets opgaver. Der har været etmindre forbrug på møde- og udvalgs-udgifter i forhold til budgettet.

De senere år har administrations-omkostningerne været faldende ogi 2008 er forbruget også mindre endforventet. Ændring af hjemmesidenhar været behandlet, men en endeligafklaring var endnu ikke på plads vedudgangen af 2008. EDB omkostnin-gerne blev noget større end forventet,årsagen var bl.a. server- og netværks-problemer.

SIND bladet udkommer 6 gange år-ligt. Bladet findes på SINDs hjemme-side. SIND bladet sendes til samtligemedlemmer. Medlemmer med institu-tionsmedlemskab/virksomhedsmed-lemskab modtager 6 blade pr. gang.Vihar modtaget portostøtten fra Blad-puljen. Forbruget af portoudgifter tiludsendelse af bladet er mindre endforventet, da vi i foråret reduceredekraftigt i friabonnementer. SIND bla-det modtager mange gratis artikler frafagfolk og medlemmer.

Plakater, merchandise og roll-upstandere er blevet indkøbt i årets løb.SINDs foldere er blevet genoptrykt,og lokalfolderen har fået nyt layout.Med støtte fra Jansen Cilac, LundbeckPharma A/S og Astrazeneca TreasuryLtd. har vi udgivet en ny præsentati-onsfolder.

SIND har afholdt kursus for 10 nyebisiddere, opfølgningskursus for infor-matører og kursus for Benzo-Rådgi-vere. Kurset for bisiddere blev delvistfinansieret af bevilling fraVelfærdsmi-nisteriets Uddannelsespuljen. Frivil-lige SIND pårørenderådgivere hardeltaget i Pårørende-rådgivningens/DE9’s kursus.

Bikubenfonden bevilgede 100 tkr.til afholdelse af sommerhøjskole forsindslidende og pårørende. BrenderupHøjskole og 2 SIND-tillidsfolk gen-nemførte med stor succes dette arran-gement.

SIND har støttet udgivelsen af fil-men, Splittergal i Sigøjnerland.

Samarbejdet med SponsorPeoplehar ikke givet så gode resultater, somvi havde håbet. Derfor lod vi i efteråret2008 samarbejdet udløbe med dennuværende kontrakt og vil fremoverlade landskassereren forestå fundrai-sing i samarbejde med et udvalg ellerarbejdsgruppe og sekretariatet.

SINDs pressetalsmand har deltaget iet mediekursus.

I årets løb blev det muligt på SINDshjemmeside www.sind.dk at se aktu-elt pressestof vedrørende psykiatrien.SIND tegnede et 3-årigt abonnementmed Meltwater News Licens.

SINDs forskningslegatet Rindom,Stevns og Christensen bevilgede i2007 600 tkr. over en 3-årig periode tilforskningsprojekt ”Effekter af et nytsocialpsykiatrisk behandlingstilbud –en case-kontrol-undersøgelse”. 2. rateblev udbetalt i 2008. Forskningslegatetbevilgede i 2008 50 tkr. til TEA projek-tet: Tolerabilitet og effekt af atypiskeantipsykotika hos børn og unge medpsykose. Tidlige prædikatorer for bi-virkningsprofil samt effekt på psyko-patologi og kognition.

SIND modtog 12 tkr. fra FausbøllsHelsefond til uddeling til psykologhjælp. Der er uddelt 3 legater.

Mental Health Europe Conference2008 blev afholdt i Aalborg. Der del-tog 164 personer. SIND har modtagetstøtte til afholdelse af konferencen fraVelfærdsministeriet, Pfizer, Eli Lilly,Spar Nord Fonden og Det ObelskeFamiliefond.

SIND startede i 2008 projektetSIND ungdom. 4 unge menneskertog de spæde skridt til et spændende,landsdækkende ungdomsprojekt. In-tentionen er at oprette væresteder forunge mellem 15 og 35 år overalt i destørre byer samt at skabe sociale rela-tioner mellem unge sindslidende, forat de kan blive mere ressourcestærke.SIND ungdom modtog i 2008 støttefra Ferd. og Ellen Hindsgauls Almen-nytte Fond, Ole Kirks Fond, Aase ogEjnar Danielsens Fond, E.H. Ludvig-sen og Hustrus Legat og Louise Peter-sens Legat.

Offentlige tilskudI årets løb har SIND administreret 10projekter. Til projekterne har vi mod-taget 1,8 mio. kr., og der er afholdtudgifter for 1,9 mio. kr. Projektmid-lerne og deres anvendelse indgår ikkei regnskabet, da projektmidlerne erøremærkede til specifikke formål. Forhvert projekt er der udarbejdet indi-viduelle regnskaber, der er tilstillettilskudsgiver. Af de modtagne bevil-linger har BenzoRådgivningen i år2008 modtaget 835 tkr. fra Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse og kom-muner./

Indtægter 2008

Diverse indtægter

Finansielle indtægter

Administrationshonorar

Kontingenter

Tips- og lottomidler

Bidrag, arv og gaver

Medlemsudvikling 1998-2008

4000

5000

6000

20082007200620052004200320022001200019991998

Udgifter 2008

Oplysende arbejde

Finansielle udgifter

Aktiviteter

Øvrige udgifter

SIND bladet

Møder og udvalg

Administration

Løn- og personale

HB-

mød

etde

n14

.mar

ts20

09


Fra Føtex tilFolketingetKnud Kristensen har talt med Özlem Cekic – i anledning af hendes bog

MF Özlem Cekic har udgivet bogen”Fra Føtex til Folketinget”på forlagetGyldendal.

I anledning af udgivelsen har jeg taltmed Özlem.

Ikke kun psykiatriFra Føtex til Folketinget handler ikkekun om psykiatri.

Den handler også i høj grad omintegration – og om det at komme tilDanmark fra et land med en så ander-ledes kultur som Tyrkiet. Den handlerogså – som titlen angiver – om figh-terens vej fra skoafdelingen i Føtex tilChristiansborg.

MormorI bogen beskriver Özlem hvordanhendes mormor har spillet en enormstor rolle for hende – hvordan hunhar været med til at forme Özlemsliv. Mormor citeres i bogen for at sige»Respekt er ikke noget man får. Det ernoget, man gør sig fortjent til.«

Foreholdt spørgsmålet om mormormåske ikke har modbevist sin egentese ved at give Özlem den selvtillid,der giver hende respekt, svarer Özlem:»Sådan ser jeg det ikke. Jeg har i mitliv haft mange ”mormødre”– fx minchef i Føtex, der støttede mig i minsproglige udvikling, min far, der støt-tede mig i, at jeg skulle tage en ud-dannelse og fagbevægelsen som haruddannet mig som politiker.

På hver deres måde har de alle bi-draget til mit mirakel.«

Pårørende til en sindslidendeMen bogen handler også om psykia-trien. Özlem beskriver bl.a. sin kampmod systemet for sin sindslidendestorebror.

Hun beskriver hvordan familienvalgte at holde ”det”for sig selv.

Özlem siger i dag, at én af grundenetil, at mange familier vælger ikke atfortælle om psykisk sygdom i familiener, at der er så meget skyld og skam isamfundet, når man taler om sindsli-delser. Derudover er systemets mang-lende støtte til de pårørende med til atfremme stigmatiseringen.

At være pårørende»Jeg har oplevet, at jeg mere er blevetset som sygeplejerske end som på-rørende. I nogle tilfælde er jeg enddablevet set udelukkende som tolk – og

altså hverken pårørende eller sygeple-jerske« siger Özlem.

Foreholdt spørgsmålet om man –når man står frem som kendt pårøren-de – ikke hjælper alle andre sindsli-dende end ens egne, svarer Özlem, atdet er både og.

»Det er rigtigt, at man som kendtpårørende primært hjælper de sinds-lidende, som man ikke er tæt på – ogsådan skal det også være.

På den anden side føler jeg, at jegogså altid hjælper min egen bror.

Ved at hjælpe alle, hjælper jeg ogsåmine nærmeste.«

Om at udlevere sine nærmesteÖzlem har overvejet hvordan mankæmper for sine nærmeste uden atudlevere dem.

Det er naturligvis vigtigt, at man såvidt muligt forbliver personlig – ogikke bliver privat. Özlem fremhæverher tidligere statsminister (og nuvæ-rende SIND ambassadør) Poul NyrupRasmussen som eksempel. Poul Ny-rup har formået at give sin personligehistorie – uden at det er blevet privat.Det kan vi alle lære noget af.

Özlem påpeger også, at frygten forat komme til at udlevere de sindsli-dende kan være med til at fremmestigmatiseringen. »Hvem ville værebange for at sige, at ens bror har dia-betes?« spørger hun.

Den gode behandlingÖzlem beskriver i bogen hvordanhun – da broderen blev henvist til be-handling i et ambulant team – endeligmødte en behandler, der havde over-skud til at forholde sig til hende sompårørende. Han tilbød hende en sam-tale – hun kunne næsten ikke tro det!

Özlem beskriver hvordan dennekontaktperson tog fat på at give hen-des forældre undervisning i psykisksygdom og dens virkning. Hun be-skriver også hvordan kontaktpersonenkom de pårørende i møde. »I kan bareringe, hvis der er problemer.«

Özlem beskriver også hvordan deter frustrerende, at den gode behand-ling pludselig ophører, fordi de bu-reaukratisk vedtagne to år er gået.

Inddragelse af pårørendeÖzlem synes, at det er vigtigt, at manindtænker de pårørende som en res-source, og ikke som en belastning.

SF vilhave, atde på-rørendeinddrages,så de bliveren aktiv delaf behand-lingstilbud-det, hvis densindslidendeønsker det.

Özlem ar-bejder også for ,at det skal væreobligatorisk attilbyde undervis-ning og informa-tioner om hvad derhjælper menneskertil at komme sig. Derskal være pårørendesamtaler med allepårørende, så de løbende har indblik iden sindslidendes situation og bliveri stand til at hjælpe med at mestre deudfordringer han/hun står overfor ihverdagen.

Özlem siger, at det er skuffende, atde pårørende næsten er helt fravæ-rende i Danske Regioners nye udspilom en psykiatri i verdensklasse (seomtalen på side 5, red.).

PsykiatriministeriumÖzlem går ind for, at psykiatrien sam-les under ét ministerium.

Psykiatriområdet er i dag kastebold,fordi der ikke er en klar ansvarsforde-ling mellem ministerierne.

At samle psykiatrien under ét mini-sterium vil kunne bidrage til vareta-gelse af de sindslidendes og de pårø-rendes interesser meget bedre.

Anvendelsen af tvang ipsykiatrien skal halveres

over tre år

Mindre tvangBrugen af tvang har de seneste årværet stigende. Europarådets tortur-kommission har rettet skarp kritik afbrugen af tvang i Danmark.

SF vil arbejde for at mindske anven-delsen af tvang med 50 % i løbet af deførste tre år, de sidder ved magten.

Større tilgængelighedÖzlem går ind for, at der skal væremulighed for at hente hjælp i psy-kiatrien 24 timer i døgnet alle ugensdage.

Ret til behandling afselvmordstruedeÖzlem vil arbejde for en behand-lingsret for personer, der har forsøgtat begå selvmord, således at alle somkommer i kontakt med sundhedsvæ-senet efter et selvmordsforsøg tilbydesbehandling inden for 48 timer, ogspecialiseret opfølgning inden for femarbejdsdage./

Özlem Cekic blev valgt ind iFolketinget i 2007, og er social-og psykiatriordfører for SF samtmedlem af Socialudvalget og §71-tilsynet.

Inden Özlem indledte sin po-litiske karriere, arbejdede hunsom psykiatrisk sygeplejerske ogvar aktiv i fagbevægelsen.

Özlem er lillesøster til ensindslidende.

Özlem Cekic: Fra Føtex til Folke-tinget, 216 sider, kr. 249. Gyldendal2009.ISBN 978-87-02-07249-5.www.gyldendal.dkwww.ozlem.dk


»SIND 2013«SINDs strategiprojektAf Kirsten Elise Hove

SINDs strategiprojekt foreslår, atSIND arbejder på at blive en en syn-lig sundhedsfremmende organisa-tion. Overfor befolkningen skal SINDoplyse og formidle viden om, hvilkenindsats, der virker psykisk sundheds-fremmende og SIND skal gå til po-litikkerne for at få en sådan indsatsgennemført. Det vil skabe resulatater,som vil kunne underbygge, at det nyt-ter at være medlem af og støtte SIND.Trin for trin peger strategi-projektet påen række indsatsområder.

Der peges bl.a. på:• At man kan leve et godt liv med en

psykisk sygdom og være en aktivdel af familie- og samfundslivet.

• At man kan fremme psykisk sund-hed og forebygge psykiske lidelserved at reducere belastninger, derforvandler psykisk sårbarhed tilpsykisk sygdom.

• At man kan komme sig efter enpsykisk sygdom (rehabilitering, re-covery).

• At en national psykiatriplan skalsikre at dokumenteret, sammen-hængende god behandling blivertilgængelig i hele landet. Ingen måafvises.

• At den enkeltes rehabiliterings-plan skal være brugerstyret, sam-menhængende og dækkende såvelkommunale som regionale tilbudmed mindst mulig tvang.

• At brugere og pårørende skal sikresdirekte indflydelse på alle niveauer.SINDs indsatsområder omfatter

bl.a.:• oplysning og information• politisk indflydelse på kommunalt,

regionalt og nationalt niveau• fornyende og tidssvarende aktivite-

ter og frivilligt, socialt arbejde

SINDs medlemsudvikling ogrekrutteringMålet er en markant forøgelse af med-lemstallet. Særlig vigtigt er rekrutte-ringen af unge medlemmer og ungefrivillige. En særskilt rekrutteringsind-sats skal rettes mod frivillige. SINDsvil forbedre kontakten til borgere, dersøger oplysninger om SIND og ydeen mere aktiv medlemspleje – ikkemindst til nye medlemmer.

Strategiprojektet foreslår, at SINDrekrutteringsindsats prioriterer at in-formere på steder, hvor kontakten tilpotentielle medlemmer er mest oplagtbl.a. psykiatriske centre, distriktspsy-kiatriske centre, PsykInfo og social-psykiatriske tilbud, samt ved at være

tilstede og deltage aktivt på offentlige,faglige eller politiske arrangementer.

SINDs organisation og samarbejdeDet er målet, at SINDs organisation eren aktiv og professionelt ledet organi-sation med et stærkt medlemsdemo-krati forankret kommunalt, regionaltog nationalt, der kan udvikle og un-derstøtte SINDs indsatsområder.

SIND skal kvalificere lokal- ogkredsbestyrelsesmedlemmerne til atvaretage de lokale og regionale opga-ver, herunder bestyrelsesarbejde, detpolitiske arbejde og det frivillige, so-ciale arbejde.

SINDs samarbejde skal styrkes delsvia Danske Handicaporganisationer,dels via samarbejde med andre bru-ger- og pårørendeforeninger på psy-kiatriområdet. SIND vil aktivt arbejdefor at udvikle samarbejdet mellem defrivillige organisationer på psykiatri-området.

SINDs ØkonomiStrategiprojektet foreslår, at indtæg-terne øges markant. Der gennemfø-res en prioritering af SINDs udgifter,således at en mindre andel fremoveranvendes til administration.

Indtægter fra kommunale § 18 mid-ler er SINDs største indtægtskilde. Dade er forbeholdt frivilligt, socialt arbej-de og ikke kan søges af landsforenin-gen, foreslår strategiprojektet at lands-foreningen støtter op om udvikling oggennemførelse af lokal- og kredsfor-eningernes frivillige, sociale arbejde.Desuden foreslås det, at SIND forsø-ger sig med indsamling som ny ind-tægtskilde.

SINDs politisk indflydelseSIND ønsker at kvalificere og dannenetværk mellem:• SIND-medlemmer der på kommu-

nalt plan er medlem af Handica-pråd, Beskæftigelsesråd og Frivillig-hedsråd og de lokale afdelinger afDanske Handicaporganisationer

• SIND-medlemmer på regionaltplan, der er medlem af regionspsy-kiatriens dialogfora og i psykiatriskepatientklagenævn eller på andenmåde repræsenterer SIND i forholdtil den regionale psykiatri.

SINDs kommunikationSINDs hjemmeside skal understøtte,at SIND er en sundhedsfremmendeorganisation med klare budskaber ogmærkesager. Derfor skal SIND have

en professionelt designet og vedlige-holdt hjemmeside.

Alle kan ikke nås med samme ind-hold. Hjemmesiden skal derfor mål-rettes til SINDs forskellige målgrup-per, som bl.a. er:• borgere, der ønsker viden om

sindslidelse, behandling, tilbud m.v.• beslutningstagere inden for psykia-

trien• medlemmerne – både borgere, der

har en sindslidelse, pårørende ogandre

• de aktive i SINDs lokal- og kreds-bestyrelser, udvalg og de frivilligeSind-bladets primære målgruppe er

medlemmerne – indholdet skal diffe-rentieres så det er vedkommende forborgere, der har en sindslidelse, pårø-rende og andre. Nye medlemmers in-teresse samt medlemspleje og fasthol-delse skal indtænkes. Formatet skalændres til A4 eller A5. Sind-bladet børløbende evalueres via læserpanel.

SINDs kommunikation skal frem-over omfatte elektroniske nyheds-breve til medlemmer, sponsorer oggavegivere, samt beslutningstagereindenfor regering, folketing, regionerog kommuner – målrettet efter inte-resseområder. Nyhedsbrevene skalvære korte og præcise, og fortælle omaktuelle indsatsområder, problemer,resultater, samt cases, der understøtterSINDs mission og budskaber.

SINDs frivillige sociale arbejdeStrategprojektet foreslår, at SINDfornyer og udvikler det frivillig, so-ciale arbejde så det kan bidrage til atmennesker med en sindslidelse kankomme sig og opnå et selvstændigtog meningsfuldt liv. Det frivillige ar-bejde skal udvise imødekommenhed,når borgeren eller den pårørende harbehov – f.eks. i forbindelse med ud-skrivning eller debutterende sindsli-delse.

SINDs frivillige arbejde skal tageudgangspunkt der, hvor kontaktentil potentielle medlemmer er mestoplagt, bl.a. psykiatriske centre, di-striktspsykiatriske centre og social-psykiatriske tilbud.

Det er især vigtigt at udvikle SINDUngdom som et forum af og for ungemed psykisk sårbarhed og unge frivil-lige.

Strategiprojektet foreslår, at SINDsfrivillige arbejde fortsat er lokalt for-ankret, men at det bygger på et fællesgrundlag med nogle etiske retnings-linier og kvalitetsmål, samt at lands-

foreningen understøtter det lokalearbejde.

Opgaver i det frivillige arbejde for-deles efter interesser og kompetencer,idet vi både har:• erfaringsfrivillige (bruger- og pårø-

rendeerfaring)• professionelle frivillige (rådgiv-

nings- og undervisningskompe-tence)

• administrative frivilllige (medie,markedsføring, fundraising, stra-tegi)/

Fakta

Strategiprojektet er gennemført afSaadia H. Madsbjerg og KirstenElise Hove.

Formålet med strategiprojektet er,at vi i SIND:• bliver tydlige på SINDs opgave i

det 21. århundrede• ser hvor vi skal sætte ind for at få

og fastholde flere medlemmer• fremmer aktivitetsniveauet og• bliver mere synlige i befolknin-

gens øjeProjektet består af tre dele. En

undersøgelse, en workshop og enrække anbefalinger.

Projektet har undersøgt:• udviklingen i medlemstal, her-

under tilgang og afgang, samtmedlemsfrekvensen i de enkeltekommuner

• udviklingen i SINDs økonomi• det frivillige sociale arbejde i

SIND-aktiviteterne• den politiske indflydelse• hvordan Kræftens Bekæmpelse

arbejder• befolkningens kendskab til og

vurdering af SINDEn workshop med bred deltagelse

blev afholdt i februar 2009.Projektet blev drøftet på hoved-

bestyrelsens møde i marts 2009. HBtilsluttede sig de generelle anbefa-linger om styrkelse af organisatio-nen og øget synlighed, men ønske-de de konkrete anbefalinger koor-dineret med det allerede vedtagnearbejdsprogram.

Arbejdet fortsætter og koordine-res med Politisk Udvalgs arbejdemed at konkretisere de 28 vedtagnehandleplaner./


Seniorpårørendes hverdagCenter for Kvalitetsudvikling har – for SINDs Pårørenderådgivning og DE9 – undersøgtseniorpårørendes hverdag, og deres møde med systemerne

SINDs Pårørenderådgivning og DE9– Foreninger for pårørende til psykisksyge i Midtjylland har – med støtte fraHelsefonden, Aase og Ejnar Daniel-sens Fond samtVelfærdsministeriet– fået gennemført en undersøgelse afseniorpårørendes hverdag – og deresmøde med systemerne..

Undersøgelsen er gennemført afCenter for Kvalitetsudvikling, RegionMidtjylland. Undersøgelsen byggerbl.a. på interview med seniorpårø-rende.

Ældre pårørende tænker ofte medbekymring på, hvordan det skal gå de-res sindslidende pårørende, når de endag falder fra.

De har gennem et langt liv søgt atstøtte op om deres syge børns socialeog personlige behov og har hjulpetdem til at klare en almindelig hver-dag. Ofte er det også forældrene, dervaretager kontakten til systemerne,når børnenes situation gør det nød-vendigt.

Aktive pårørendepå livstid

Pårørende på livstidSeniorpårørende, som de kaldes i rap-porten, fortæller om de mange situati-oner, hvor deres voksne børn har haftbrug for deres hjælp. Nogle tilbringermeget tid i forældrenes hjem, selv omde i princippet har egen bolig. De ald-rende forældre er også konstant agt-pågivende i forhold til tegn på, at enpsykose er på vej og kræver handling.De kan ikke bare se passivt til, hvisbørnene isolerer sig socialt i lejlighe-der, de ikke formår at holde selv, ellerhvis de voksne børn ikke magter egentilværelse. De er aktive pårørende pålivstid.

Ogsåbedsteforældre

Nogle er ikke blot forældre til en psy-kisk syg søn eller datter, men ogsåbedsteforældre til dennes børn. Blandtdisse bedsteforældre står nogle altidklar til at tage sig af børnebørnene ikrisesituationer, mens andre lever ikonstant bekymring, ikke blot for densyge, men også for dennes børn.

Der er seniorer, som over årene harbegrænset deres egen livsudfoldel-se, men har accepteret det liv, de har.Livet sammen med den psykisk sygeer blevet en livsform for dem, og definder god mening i at sætte egne res-sourcer af til at understøtte et så godtliv som muligt for deres børn.

Svært ved grænsesætningEt kendetegn ved de fleste senior-pårørende er, at de efterhånden harindset, at de må passe på sig selv oggive lidt slip på deres omsorg for deressyge børn. Man risikerer selv at blivesyg, hvis ikke man sørger for at leve siteget liv også. Det tænker de pårøren-de på, om end erkendelsen for mangedog først er kommet sent. Nogle afdem sætter grænser for samvær ogtillader sig selv fridage og ferier, menhelt give slip synes de ikke, at de kan.

Kunne have gavn af undervisningDe pårørende nævner fra deres syns-punkt, at støttende tiltag ikke, ellerkun i beskedent omfang fandtes forderes generation. Flere er klar over, atde muligvis har skabt afhængighed,men der har ligesom ikke været nogen

at overgive ansvaret til. Hertil kom-mer, at besparelser på de psykiatriskeområde ofte rammer ”gamle”syge,hvis psykiatrien er bekendt med fami-liens mangeårige støtte. Med ”gamle”menes sindslidende mellem 35 og 55år. Heriblandt en del, som må forven-tes at have et støttebehov i mange årendnu.

De seniorpårørende advarer modnedtrapning af social støtte til sinds-lidende med gode forældrekontak-ter. Der er eksempler på, at tab af foreksempel bostøtte har reduceret densyges trivsel i hverdagen og dervedgenskabt afhængighed af forældrefa-milien.

Både disse og andre pårørendepeger samtidig på, at også seniorpå-rørende kan have behov for under-visning. Her nævnes dels forløb forbåde de ældre psykisk syge og deresforældre om muligheder og rettighe-der senere i livet, og dels undervisningi den gode håndtering af relationenmellem de voksne børn og forældre-ne, når sygdommen dominerer. Manhar selv fundet sin facon gennem er-faring, men de pårørende er ret sikrepå, at de stadig har noget at lære. Isærefterspørges mere viden om kunstenat kunne relatere sig tilbåde det raskemenneske og sydommen i det men-neske, man elsker.

Vil gerne samarbejde medsystemerneSå længe de pårørende selv er aktive,fungerer mange som tovholdere ogforbindelsesled, når det offentliges bi-stand er påkrævet. De ser den sinds-lidende til hverdag, kender den sygesfunktonsevne, og de ser det ofte somde første, hvis noget er ved at gå galt.Af samme grund efterlyser seniorerneen større samarbejdsvilje fra det psy-kiatriske system.

Det kan være en hårdbelastning at være

seniorpårørende

De anerkender det offentliges tavs-hedspligt, men oplever den til tideranvendt i overdreven grad, der ud-mønter sig i afstandtagen til de pårø-rende. Selv om den syge har givet til-

ladelse, lægger de professionelle ikkealtid op til gensidighed i forhold til depårørende.

Et andet aspekt som seniorernenævner, er behandlingssystemetsholdning til de pårørende som men-nesker. Det kan være en hård men-tal belastning at være forældre til ensindslidende. Man bliver slidt, og detville være rart med et venligt ord, nårman kommer på besøg under ind-læggelser. En opsøgende holdninghar ikke mindre relevans for senior-pårørende, hvis kræfter og helbred ersvindende.

Om undersøgelsenUndersøgelsen omfatter 23 pårørendetil voksne børn, der lider af skizofreni.

Rapporten kan downloades gratispå www.sindspaa.dk og www.de9.dkog kan rekvireres hos SINDs Pårøren-derådgivning, Skovagervej 2, 8240 Ris-skov. 60 sider. Kr. 50,00 ekskl. momsog forsendelse.ISBN: 978-87-92176-71-4./

Knud Ramian ved præsentationen af rapporten

Regionshuset Århus

Center for Kvalitetsudvikling

Seniorpårørendes hverdag– og deres mødemed systemerne

SIND’sPårørenderådgivning


NOVEMBERMarian Geller (V)

Kandidat til regionsrådet iNordjylland ogbyrådet i Ålborg

I min familie har vi et motto: »lægaldrig halvgjort værk til side, fordi duhelst vil gå i tide.«

Som sygeplejerske har jeg en sær-lig indsigt i psykiatri, og jeg har sommedlem af regionsrådet arbejdet for atforbedre forholdene for sindslidendeog pårørende.

Private behandlingstilbudJeg vil arbejde for, at pengene kommertil at følge patienten – også i psykia-trien. Så kan man selv tage stilling til,om man ønsker behandling på et of-fentligt eller et privat hospital.

Jeg tror på, at etablering af privatebehandlingstilbud i psykiatrien vilføre til, at ventelisterne nedbringes.Jeg mener, at ventelisterne er et af destørste problemer for psykiatrien i dag.

Det er ikke altid afgørende, hvor”farlig”sygdommen er. Det er mereafgørende, hvad sygdommen betyderfor ens liv. En skæv finger kan fx væreinvaliderende for en sekretær.

De private behandlingstilbud skalvære godkendte, og de skal leve op tilkravene i Den Danske Kvalitetsmo-del. De private skal også acceptere atdeltage i uddannelse af sundhedsper-sonalet – og de skal kunne modtageakutte patienter.

Regionerne overlever nok ikkeDet bekymrer mig, at politikere – somnaturligt nok ikke har den faglige ind-sigt – nemt kan komme til at træffe deforkerte beslutninger.

For at det ikke skal ske, får embeds-mænd, økonomer m.m. tit og ofte detsidste ord. Det er ikke altid hensigts-mæssigt. Derfor tror jeg ikke, at regi-onsrådene vil fortsætte. I stedet trorjeg, at der kommer professionelle be-styrelser bestående af fagfolk og læg-folk – og med Sundhedsstyrelsen og-ministeriet som øverste myndighed.

Psykiatriens tilgængelighedEn af mine mærkesager har været (ogvil fortsat være), at psykiatrien skalvære tilgængelig.

Jeg har kæmpet for, at den psykia-triske skadestue ikke skal være lukket(at henvendelse kræver visitation fraegen læge eller vagtlæge).

Vi ved, at tidlig behandling giverbedre patientforløb. Derfor er det af-gørende vigtigt, at vi gør psykiatrienså tilgængelig som muligt.

Alvorligt syge patienter – fx selv-mordstruede – skal have krav på atkunne komme i behandling inden for48 timer.

PersonaletDet er afgørende, at vi forstærker ar-bejdet med at tiltrække kvalificeredemedarbejdere til psykiatrien.

Jeg ser positivt på arbejdet for atetablere en uddannelse til klinisk eks-pertsygeplejerske, de nye specialistud-dannelser for psykologer m.m.

Samtidig skal vi være opmærksompå, at sygeplejersker, psykologer m.m.også skal være parate til at afgive op-gaver til medarbejdergrupper som fxSocial- og Sundhedsassistenter.

Vi skal generelt arbejde for, at detbliver attraktivt at arbejde i psykia-trien.

Sammenhæng i behandlingenSom kandidat til både regions- og by-råd vil jeg arbejde for, at koordinerin-gen mellem de to instansers indsats iforhold til sindslidende bliver bedre.

Vi skal bl.a. blive bedre til at sikre,at sindslidende ikke dropper ud af be-handlingen, og at overgangen fra ho-spitals- til socialpsykiatri bliver bedre.

Vi skal sikre flere penge til de sva-geste.

Mennesket frem for systemet!/

Irene Hjortshøj (A)

Kandidat til byrådeti Frederikshavn

Det handler om menneskerSamfundets velstand kan måles påvores evne til at tage hånd om de sva-geste.

Sådan er der et klogt menneske, derhar sagt engang, og jeg er enig.Vi hari samfundet oplevet stor vækst og ud-vikling de senere år og har fået skabtet solidt fundament for at sikre velfær-den – også i fremtiden.

Ikke uden omkostninger

Men det har ikke været uden om-kostninger. De svage grupper, såsomældre, handicappede, misbrugere,alkoholikere og sindslidende er i dagmere marginaliserede end nogensindefør. Afstanden mellem de stærke og desvage i samfundet er historisk stor.

Derfor ser jeg en kæmpe opgavemed at udbrede forståelse for dissegrupper, så der i samfundet kommerrespekt om dem og forståelse for, atde har brug for hjælp.

Jeg har kæmpet for atforbedre vilkårene forsindslidende gennem

Landsforeningen SIND

Jeg har gennem mange år arbejdetfor at forbedre vilkårene for handi-cappede og sindslidende via frivilligtengagement i Danske Handicaporga-nisationer og Landsforeningen SIND,og har via det fået en stor kontakt-flade med svage grupper – både børnog voksne. Det engagement vil jegfortsætte fremover.

Derfor vil jeg arbejde politisk for:• At der bliver fokus på svage grup-

per• At alle har ret til et godt liv - også

selv om man ikke ”passer”ind isamfundets normerVi skal skabe flere varige boliger til

f.eks. sindslidende - altså boliger hvorden sindslidende ikke kan smides udfordi vedkommende ikke ”opfører”sigsom alle andre

Hvis jeg skal vælge en overskrift for,hvorfor jeg gerne vil vælges til dennye kommunalbestyrelse, skal detvære for at sikre en kommune i tritmed virkeligheden.Vi må nemlig ikkeglemme, hvad det handler om – hvadformålet med det ”offentlige”systemer: At hjælpe borgerne!

Det betyder at vi skal sikre, at demennesker, der har brug for hjælp ogbeder om den, skal tages alvorligt oglyttes til. Og at de udfordringer, vi stårover for, løses med størst mulig hen-syntagen og respekt for den enkelteborger og for hinanden - uanset statuseller rigdom.

Stem personligtNår du sætter dit kryds ved valget inovember, er det vigtigt, at du stem-mer personligt.

En stemme på mig ved kommunal-valget er derfor også en stemme påbedre vilkår til de svage i samfundet

Jeg er uddannet psykiatrisk plejerog har arbejdet med sindslidende ide sidste 20 år. Jeg arbejder i Skagen,hvor jeg støtter, vejleder og hjælpermisbrugere, alkoholikere, hjemløse,sindslidende og udsatte voksne medderes praktiske og personlige proble-mer./


Boganmeldelser

Fåresyge

Roman af Ina Merete Schmidt

Ina Merete Schmidt: FåresygeHæftet , 200 sider, kr. 199.ISBN: 978-87-020-6282-3Gyldendal 2008

Romanen er skrevet af Ina MereteScmidt, der har fået udgivet sin andenroman efter at have gået på forfatter-skole. Det er en velskrevet og fasci-nerende roman, som man fristes til atlæse i et hug.

Romanen handler om et par: Mi-riam og Lars. Miriam er tegner på etforlag og får til opgave at tegne får tilen børnebog. Lars er læge. Parret fik etbarn, men barnet døde og i skuffelseover dødsfaldet sælger parret dereshus i Dragør, og Lars får arbejde somlæge i Norge langt ude på landet.

Miriam går derhjemme og kommerikke rigtig nogen vegne med tegnin-gerne, måske fordi hun befinder siguden for sit normale miljø. Miriam ogLars tager på en guidet vandretur påen bræ med Terje som leder. Sød mu-sik opstår mellem Terje og Miriam ogforholdet udvikler sig til et sidespringfor Miriams vedkommende.

Terje ejer en sportsbutik nede i byenog bor ovenpå butikken. Miriam op-søger Terje og giver sig i lystens vold.

Hjemme i huset får Miriam ogTerje besøg af Terjes forældre, hvilketer mere end Miriam kan tage. Hunflygter derfor hen til Terje og tager påfisketur med ham. Hun får taget engraviditetstest og bliver klar over, athun er gravid.

Hun er ganske overbevist om, atLars er far til barnet. Hun tager hjemog fortæller til Lars, at hun er gravid.Lars løber rundt om pæretræet i ha-ven og brøler sin glæde ud i begej-string.

Lars er vred på Miriam og ved, athan har været til grin i hele byen, menbestemmer at han og Miriam skal påtur sammen til en hytte. På færgen påvej til hytten, møder de en spastikerSverre i rullestol.

Lars tager sig af Sverre, og da Sverreøjensynligt ikke ved, hvem der skalhente ham, beslutter Lars sig for attage Sverre med på turen til Miriamsstore irritation. Lars hjælper Sverremed toiletbesøg, men kommer en

gang for sent, så det ender med, atMiriam giver Sverre Lars’bedste tøjpå.

På et tidspunkt kommer det for da-gen, at Sverre bor på et hjem for han-dikappede og Lars ringer til hjemmetog lover at køre ham hjem. På vejentil handikaphjemmet kører Miriam ogLars ind i en elg, så bilen havarerer.Det lykkes imidlertid Lars og Miriamat køre Sverre tilbage til hjemmet i enlejet bil. På hjemmet går Miriam medSverre ind på hans værelse, hvor Sver-re forærer Miriam en halskæde med ethjerte af guld.

Til sidst er vi tilbage i Danmark –men det vil jeg ikke fortælle om, forder skal være lidt spænding tilbage.

Samlet set er romanen, som erspændende og godt fortalt. Det syn-dige i Miriams opførsel virker både til-trækkende og frastødende, men mansuges som læser ind i begivenheder-nes malstrøm, og opmærksomhedenholdes fangen alle 200 sider./Jesper Sten Andersen

Mindre Pletter

Roman af Katrine Grünfeld

Katrine Grünfeld: Mindre PletterHæftet , 208 sider, kr. 199.ISBN: 978-87-020-6915-0Gyldendal 2008

Forfatteren er født i 1968 og debu-terer med bogen ”mindre pletter”.Bogen er på godt 200 sider og velskre-vet. Bogens hovedperson hedder Mieog er 39 år.Vi får mange små indblik ihendes liv lige fra første dag Mie skal iskole indtil hun tager sit eget liv i slut-ningen af bogen.

Mies partner hedder Peter. Han haret ægteskab bag sig med børn.Vi fårmange små historier fra Mies liv ligefra hun er på ferie på vestkysten vedVesterhavet til en Indienstur.

Vi får historier om hendes far ogmor og lillebror og historier fra teen-ageårene i skolen, hvor hun var denførste til at få menstruation – og der-med vældig interessant.

Den voksne Mie er socialrådgiver ogarbejder med flygtninge og indvan-drere, hvilket giver anledning til at seden problematik fra socialrådgiverensside

Mie bliver gjort ansvarlig for endrengs død. Det bliver taget op afdagspressen og Mie bliver sendt påorlov og pludselig må hun få dagentil at hænge sammen uden arbejde ogmed nysgerrige blikke fra forbipas-serende på gaden – en vældig sværsituation for Mie.

I et andet indblik fra Mies liv får viat vide, at hun engagerer sig i en bad-mintonklub, hvor hun var vældig godtil at arrangere og lede klubben. Hunvar i en periode formand for klubben.

Vi møder også Mies mormor, derville have, at Mie skulle hedde Katari-na: Hun ville have, at Mie skulle vide,at der står en engel ved hendes side.Hun var aldrig alene, fik hun at vide.

Hendes lillebror havde problemermed at holde på urin og afføring, hvil-ket førte til problemer på skolen.

Mie og Peter tog på ferie sammentil Provence. Mie kom gående forbi enklosterlignende bygning og ved aften-måltidet fortalte tjeneren, at det varden lokale galeanstalt.

Peter så sjældent sine børn og havdeingen forståelse for, at det var op tilham at tage initiativ.

Langt henne i bogen kredser de no-get omkring den kendsgerning, at Mieingen børn har – man får den mistan-ke, at det er forfatteren Katrine Grün-felds problem, men det ved jeg ikke.

Bogen går videre end til Mies selv-mord og fortæller Peters reaktionderpå eller hvordan Mie forestiller sighans reaktion derpå.Vi er med til be-gravelsen, hvor Mies mor mistænkerPeter for at være skyld i hængningen.

Midt i sine selvmordsplaner bliverMie ringet op af sin mor, der fortæller,at hendes far var alvorligt syg, og athan var ved at dø. Det ender med, atmoderen overtaler Mie til at tage ud tilhospitalet, hvor faderen kommer sigog bliver udskrevet en uge efter.

Alt i alt en fin bog og jeg vil ønskeKatrine Grünfeld tillykke med debu-ten og ønske god vind fremover./Jesper Steen Andersen


PoesiDepression

I depressionens greb sidder jeg fastFøler jeg er alle til last

Tror ikke jeg bliver glad igenTror ikke længere på lykken

Er bange for altSelv for skyggen

Vil gerne med veninderne shoppe lidt tøjMen er bange for alle de mennesker og alt den støj

Alt er så usandsynligt sortBare jeg kunne finde lysets portAlle siger det bliver godt igen

Måske får jeg lov at beholde min venSolen skinner

Alt springer udJeg selv føler mig som en slatten kludBliver jeg nogensinde mig selv igen

Jeg må først prøve at blive min egen ven

AngstEn tåre løber ned ad min kind

Svinder og tørrer indSådan føler jeg lige nu

Føler at jeg tørrer og svinder indJeg har altid fået at vide tag dog ikke sådan på vej

De skulle bare videDet er absolut ingen leg

Suget i maven er konstantDet er mere end sandtAngsten æder mig op

Nu må det snart være stopAngsten perler frem

Min røst bliver helt lamJeg vil føle glæde

For nu sidder jeg med lukket mæleJeg vil dufte roser igen

Være noget for min venAngsten får min puls op på 120

Jeg har det fint siger jeg og må lyveHvorfor er angst et tabu

Jeg gør oprørDet gør jeg sgu

Sorg(et lille digt om min mor)

jeg har en morhun er syg

jeg kan ikke gøre nogetselvom jeg ønsker detblir hun aldrig rask...

men hun er stadig min morså jeg elsker hende....

da jeg var mindregræd jeg tit

inden jeg gik i seng.har mistet troen

på at hun kommer ud..

lægerne gør intetfylder hende med medicin

som ikke hjælpergør noget

dumme læger..

hun er der aldrig for mighun har været indlagt siden nytårog skal være det i 6 måneder mere

hele tidenjeg elsker min mormere end alt andet

savner hende hver dagmor..

To digte af Jeanie Dørge & et af hendes 13-årige søn

Eventuelle pårørende

Roman af Dorte de Neergaard

Dorte de Neergaard: Eventuelle pårø-rendeHæftet , 176 sider, kr. 199.ISBN: 978-87-020-6462-9Gyldendal 2008

Dorte de Neergaard er cand. mag. inordisk filologi og psykologi. Hun harskrevet flere børnebøger, men dette erhendes romandebut.

Romanen handler om en hjemme-hjælper Helle, som vi følger rundt hosde mennesker, som hun skal ud tilsom hjemmehjælper.

Vi får en indgående beskrivelse afhjemmehjælperens dagligdag både afvask og rengøring og personlig plejeog af de lugte, der følger med opga-verne.

Vi følger indbildte samtaler medmor og datter og vi følger hende op påhjemmeplejens kontor. Det er alt sam-men glimrende beskrevet vel nok bed-re end nogen virkelig hjemmehjælperkunne have gjort det.Vi følger mangesamtaler med de mennesker, som huntager ud til.

Hun har en meget mærkelig hobby.Hun begraver døde fugle. Først ta-ger hun dem hjem og fryser dem ifrostboks, dernæst tager hun ud påkirkegården og begraver dem.Man fornemmer virkelig, athun er noget mentalt afsporet– hendes mor var psykiatriskpatient.

Til sidst i bogen er vi tilhendes mors begravel-se. Der var kun præ-sten og Helle og AnnaIben, hendes datter,til stede. Det holdthårdt for Helle at gåtil den begravelse,men hun fik al-ligevel taget sigsammen til at gåtil den./Jesper Steen Andersen


BornholmBente Falk-HansenNeksøvej 13720 Aakirkeby56 97 43 [email protected]

FrederiksbergJesper Steen AndersenDuevej 1072000 Frederiksberg25 15 88 [email protected]

FrederiksborgHanne MolanderÅtoften 1342990 Nivå49 14 70 [email protected]

Frederikssund-EgedalPeter SchjerlundFærgeparken 6, 2.-43600 Frederikssund60 22 67 [email protected]

GribskovInger HansenRosenvang 153250 Gilleleje48 30 04 [email protected]

HalsnæsKim KjelgaardGasværksvej 453390 Hundested40 23 10 [email protected]

HelsingørAnne-Lise BernittRosenstandsvej 73000 Helsingør49 21 88 22

Hillerød-AllerødHans JultvedSøndre Jernbanevej 16B, 5.tv.3400 Hillerød24 41 23 [email protected]

RudersdalLotte TrabjergEnrumvej 452950 Vedbæk45 89 38 [email protected]

FynKaren ThomsenBlichersvej 1105230 Odense M24 44 78 [email protected]

Hovedstadens OmegnKirsten Elise HoveSkovbrynet 72880 Bagsværd23 26 03 [email protected]

Ballerup-egnenAase Aaholm JepsenBaltorpvej 88, 2.tv.2750 Ballerup44 97 45 23

GladsaxeHanne ColdingHaremosen 62880 Bagsværd44 44 00 [email protected]

Lyngby-TaarbækJytte ChristiansenBøgeparken 1662800 Lyngby45 88 00 98/23 70 45 [email protected]

RødovreKirsten FalsterMedelbyvej 7 E, 1.2610 Rødovre36 41 49 [email protected]

VestegnenJørgen ChristoffersenHorsbred 1872625 Vallensbæk43 64 52 [email protected]

KøbenhavnEllinor Palm PedersenLinnésgade 6, 2.tv.1361 København K33 13 02 [email protected]

NordjyllandJens IbsenLille Borgergade 21, 4.tv.9400 Nørresundby23 27 00 [email protected]

AalborgJens IbsenLille Borgergade 21, 4.tv.9400 Nørresundby23 27 00 [email protected]

FrederikshavnRita Paaske ChristesenTeglgårdsvej 22, 1.th.9900 Frederikshavn98 42 79 [email protected]

HjørringErik ChristoffersenTinpottegyde 49800 Hjørring98 98 62 42/29 26 20 [email protected]

MariagerfjordKaren Brøndum NielsenTyttebrævej 99560 Hadsund98 57 34 [email protected]

MorsJens ToftHesselbjergvej 357900 Nykøbing M97 75 19 [email protected]

ThyIb HansenKastet 6, st.7700 Thisted21 45 19 [email protected]

RibeJoan SallbergJernbanegade 446700 Esbjerg75 12 25 [email protected]

RingkøbingMirza KristensenNeesvej 57, Nees7570 Vemb75 47 17 [email protected]

RoskildeArne Ramskov HansenSpurvevej 74000 Roskilde46 36 23 [email protected]

Køge BugtNiels ClausenVasebækvej 30 B4600 Køge22 14 50 [email protected]

RoskildeLeni Grundtvig NielsenGyvelvej 10 B, 2.tv.4000 Roskilde46 36 76 [email protected]

StorstrømMogens NielsenOlufsvej 74700 Næstved55 44 42 [email protected]

NæstvedJørgen RisagerChr. Winthers Vej 84700 Næstved55 72 89 [email protected]

SønderjyllandChristine NielsenHedebyvej 266330 Padborg74 67 35 [email protected]

AabenraaElse Bruun-PetersenFarverhus 656200 Åbenrå74 62 64 [email protected]

Sønderjylland NordHedvig Carøe AndersenTårnvej 96520 Toftlund74 83 25 [email protected]

TønderAnne E. Hvidberg JørgensenLeosalle 706270 Tønder74 72 08 [email protected]

VejleIb ScheidingLøget Høj 6 A, st. -047100 Vejle58 37 01 [email protected]

FredericiaLis BjelboOksevænget 107000 Fredericia75 92 64 [email protected]

KoldingBodil KristensenKnud Hansens Vej 3, 1.tv.6000 Kolding75 53 59 78

VestsjællandIngelise SvendsenBregnebjergvej 14500 Nykøbing Sj.59 91 28 [email protected]

Ringsted-SorøKristian SørensenSct. Hansgade 20, 2.tv.4100 Ringsted20 95 45 [email protected]

ViborgBirgitte LarsenDruevej 387800 Skive3511 32 [email protected]

SkiveInger Marie NedergaardViborgvej 3387840 Højslev97 53 52 [email protected]

ÅrhusKim RattenborgSkejby Vænge 1538200 Århus N86 10 91 [email protected]

RandersTrine JuelKærgade 2118940 Randers SV86 40 54 [email protected]

SilkeborgSusan SteenFunder Bygade 4 E, st.8600 Silkeborg86 81 04 [email protected]

Politisk udvalgFmd. Finn Graa Jakobsen20 44 50 [email protected]

BrugerudvalgFmd. Allan Claumarch28 14 38 [email protected]

Kursus og aktivitetsudvalgFmd: Leni Grundtvig Nielsen46 36 76 [email protected]

PårørendeudvalgFmd. Knud Kristensen86 17 63 [email protected]

PR-udvalgFmd: Knud Kristensen86 17 63 [email protected]

OrganisationsudvalgFmd. Ingelise Svendsen59 91 28 [email protected]

SIND-InformatørerFmd. Rita Paaske Christesen98 42 79 [email protected]

SINDs kreds- og lokalformænd

SINDs udvalg


Pårørenderådgivning ÅrhusAdministration

Skovagervej 2, indgang 658240 Riskov

Tlf. kontor: 77 89 32 [email protected]

www.sindpaa.dk

Åben rådgivningSkovagervej 2, indgang 65, 8240 Riskovmandag- torsdag 13-17, fredag 12-14

1. mandag i hver md. 13 - 20

Juridisk rådgivningSkovagervej 2, indgang 65, 8240 Riskov

1. mandag i hver md. 15 - 20

Åben gruppeNørre Allé 31, 8000 Århus C

onsdage i lige uge 19-21

Telefonrådgivning86 12 48 22

mandag-torsdag 11-17, fredag 11-14,tillige mandag 18-20

Telefonrådgivning OdenseAlle dage undtagen lørdag 18 - 22

66 12 39 90

Psykologisk rådgivningKøbenhavn

Sinds Psykologiske Rådgivning ogPårørendegrupperSlotsgade2, 2sal

2200 København NÅben rådgivning: tirsdag og torsdag

kl. 17.00 - 19.0035 36 09 04

Benzo rådgivningInformation og rådgivning om afhængighed

af sove-nervemedicin. www.benzo.dkman - tors 18 - 20 ons 9 - 11

70 26 25 10

Åben anonym rådgivningHillerød

Personlig eller telefonisk henvendelseSIND-huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Tirsdage 16-18Torsdage 14-16

telefonsvarer udenfor åbningstiderneTlf.: 48 26 78 88 eller mobil 40 30 65 53

Psykologisk rådgivningFrederiksberg

Onsdag 17 - 1835 34 00 80

Psykologisk rådgivningHjørring lokalforening

Gratis psykologisk rådgivningØstergade 9, HjørringHver torsdag 16 - 18

tlf: 23 83 11 84

Rådgivning RoskildeFor brugere og pårørende

46 75 59 2146 36 23 72

Rådgivning i GladsaxeBestil tid 44 98 09 89 torsdag 17 - 18

RandersPårørenderådgivning den sidste mandag

i hver måned fra kl. 18.00-20.00(dog undt. juli og december måned)

på adressen:Sundhedscentret (den gl. arbejdsformidling)

Vestervold 4, 8900 Randers

SilkeborgPårørenderådgivning sidste onsdag

i hver måned 16-20(dog undtagen juli og december måned)

Adresse:Mødestedet Hostrupgade 14,

8600 Silkeborg

SINDs rådgivninger

AALBORGKirsten Midtgaard50 50 45 [email protected]

ALBERTSLUND-BALLERUPChristel Lous20 47 97 [email protected]

FREDERIKSHAVNJette Christensen98 42 88 [email protected]

NORDFYNLouise Poulsen27 33 11 [email protected]

ODENSEBirthe Hviid & Rhonda Ras-mussen66 19 03 [email protected]

RØDOVREKirsten Falster36 41 49 [email protected]

SKANDERBORG-SILKEBORGAnni S. Graaberg26 17 66 [email protected]

SVENDBORGBirthe Juel26 90 80 [email protected]

ÅRHUSGitte Troelsen21 73 04 [email protected]

SIND-nettets koordinatorer

Støt Landsforeningen SINDSIND har brug for din støtte. Udenden kan vi ikke hjælpe dig eller andre.

Mere end 50 % af danskerne er –direkte eller indirekte – berørt af psy-kisk sygdom. Desværre får langt fraalle den hjælp og støtte som de harbrug for – og krav på.

SIND arbejder på at forbedre for-holdene for psykisk syge, pårørendeog de professionelle i psykiatrien.

Uden penge og frivillige går detikke.VI har brug for din hjælp, så vikan fortsætte med at hjælpe.

Du kan hjælpe os på flere måder:• Ved at melde din ind i SIND og be-

tale det årlige kontingent• Ved at indbetale et gavebeløb til

SIND og/eller betænke SIND i dittestamente

• Ved at abonnere på SIND-bladet• Ved at melde dig som frivillig

Økonomisk støtteDet økonomiske fundament for SINDer kontingenter fra medlemmerne,tips- og lottomidler, puljemidler, arv,gaver og sponsorater.

Kontingenterne tæller dobbelt. Delsudgør de en væsentlig del af indtæg-

terne, dels er de med til at sikre, atvi får endnu flere penge i tilskud fratips- og lottomidlerne.

Benyt girokonto nr. 540-3944 ellernetbank 9541-5403944 til indbetalingaf gaver eller kontingent.

Frivillig indsats – meld dig indKrumtappen i SINDs arbejde er voresmange hundrede frivillige.

Der er mange muligheder for atfungere som frivillig i SIND. I lands-foreningen, kreds- og lokalforenin-gerne er det valgte frivillige tillidsfolk,der varetager arbejdet i bestyrelser,arbejdsgrupper, udvalg med mere.Mange af disse frivillige deltager ogsåi det politiske arbejde i offentlige rådog nævn. SIND deltager aktivt i Dan-ske Handicaporganisationer – DHs –arbejde.

Det er også vores frivillige, der –under professionel vejledning – stårfor arbejdet i vores rådgivninger,SIND-nettet, bisidderfunktionerneog i vores net af foredragsholdere –SIND-informatørerne.

Frivillige tilbydes oplæring og lø-bende støtte.

Fradrag for bidrag til SINDGaver er afgiftsfri for SIND, da vi ergodkendt i henhold til ligningslo-vens § 8 a. En godkendelse fra SKATkræver bl.a., at antallet af gavegivereoverstiger 100 i gennemsnit pr. årover en 3-årig periode, og gaven skalmindst udgør 50 kr. pr. giver.

Vælger du at give en eller flere pen-gegaver til Landsforeningen SIND iløbet af et kalenderår, kan du trækkebeløbet fra i skat.

De første 500 kr. kan ikke trækkesfra; men overstiger de samlede pen-gegaver til foreningen 500 kr., kan dui 2009 fratrække op til 14.500 kr. Æg-tefæller kan hver især fratrække detnævnte beløb.

Støt Landsforeningen SIND påkonto 9541 540 39 44 eller via hjem-mesiden.

Vil du støtte LandsforeningenSIND de næste 10 år?Det kan du gøre ved at oprette et ga-vebrev til fordel for foreningen. IfølgeLigningslovens § 12 får du fuld fra-dragsret på selvangivelsen. Gavebre-vet er en 10-årig aftale, der betyder, at

du hvert år indbetaler et fast beløb tilforeningen.

Beløbet fastsætter du selv.

Indberetning af gavebeløb tilSKATFra år 2008 er det pålagt foreninger atindberette gavebeløb til SKAT. Belø-bet vil stå på selvangivelsen under

”Ligningsmæssige fradag – Gavertil foreninger m.v.”Foreningen skalkun indberette gavebeløb, som udgør500 kr. eller derover. LandsforeningenSIND anmoder derfor gavegivere op-lyse navn, adresse og cpr. nr.

Hvis gavegiver ikke ønsker, at viskal indberette til SKAT, kan gave-giveren inden kalenderårets udgangpålægge foreningen ikke at indberet-te. Det betyder i så fald, at gavegiverikke kan opnå fradrag for de ydedegavebeløb.

Hvis du påtænker at give os etgavebeløb, eller eventuelt betænkeSIND i dit testamente, så kontakt se-kretariatet for yderligere informatio-ner. Se også www.sind.dk/


PJECERBørn af psykisk syge forældre

Information til pårørende

Om sindslidelser og psykiatri

Skizofreni

Samvær med mennesker med psykoseproblemer

Værd at vide om depression

Medicinafhængighed - information og rådgivning omsove- og nervemedicin

FOLDEREHvervefoldere

Lokalfoldere

BØGER”Fra en anden Planet”. Høst & søn 2004.

”Skøre Sjæle”. De pårørende fortæller. kr. 60

ANDETPlakat, blå med livets træ

Roll-up stander kr. 1.529,50

1 sæt plakater, 3 med forskellig tekst og 1 uden tekst

Pins kr. 7 pr. stk.

Badges, hvid med rødt logo kr. 10 pr. stk.

Poloshirt, SIND-blå m. rødt logo (Str. M – XXL) kr. 65 pr. stk.1)

Poloshirt, SIND-blå m. rødt logo (Str. XXXL – XXXXXL) kr. 75 pr. stk.1)

Lighter, elektronisk, opfyldelig.Hvid m. rødt logo og webadr. Kr. 8 pr. stk.

Rygpose, sort m. rødt logo kr. 20

Mulepose, mørkeblå m. rødt broderi og lomme Kr. 40

Kuglepen, hvid med rødt logo og webadr.Materialet er gratis, såfremt der ikke er angivet en pris. Materialet bestillespå sekretariatet tlf. 35 24 07 50 eller pr. mail [email protected]

1) Kreds- og lokalforeninger kan rekvirere poloshirts til udvalg. Trøjerne be-tales efterhånden som de sælges.

Skizofreni

Udarbejdet af Kent Eldov

Denne pjece henvender sig fortrinsvis tilmennesker, som har fået stillet diagno-sen skizofreni. Derudover håber forfat-teren, at også pårørende (herunder ven-ner og kelleger) kan få lidt mere indsigti sygdommen, for der er stadig mangemisforståelser og fordomme omkringskizofreni og psykiske lidelser i det heletaget.

Pjecen beskriver symptomer, medicinog behandlingstilbud. Der er også afsnitom misbrug og et afsnit med gode rådtil personer, der er ramt af skizofreni.

Skizofreni er en hjernesygdom, somi vekslende grad rammer tænkningen,følelseslivet, sanse- og bevægeappa-ratet, humør, initiativ og interesse foromverdenen. /

RebildLokalforeningen nedlagtRebild Lokalforening er nedlagt pågrund af mangel på bestyrelsesmed-lemmer.

Henvendelse fremover kan ske tilkredsformand Jens Ibsen 98 17 36 96/23 27 00 34/[email protected]– eller til SINDs sekretariat iVanløse.

Med venlig hilsenHanne KristensenSekretær i Rebild Lokalforening./

FrederiksbergEDB-undervisning hos SIND-FrederiksbergTirsdag og torsdag 08:30-14:00. Startden 1. september 2009 og afslutning imaj 2010.

Emner (for begyndere og øvede):• Tekstbehandling øvede/fortsætter• Brug af e-mail• Vedhæftning til e-mail (tekst, bille-

der/musik m.m.)• Brug af og kendskab til Internettet• Søgning på Internettet• Hotmail• Billedbehandling/redigering af bil-

leder• Videoredigering (evt. videoopta-

gelse)• Misikredigering (evt. nodeskrivning• Der kan også undervises efter indi-

viduelle ønskerHenvendelse til SIND 35 34 00 80,

[email protected], for-mand, Jesper Steen Andersen 25 15 8862 eller Willy Hundborg 36 30 31 07./

HjørringForedragsaften omBenzodiazepinerHjørring Lokalforening inviterer tilen foredragsaften den 9. juni 2009, kl.19:00 i Forsamlingsbygningen, Øster-gade 9, Hjørring.

TemaAfhængighed af Sove- og nervemedi-cin (Benzodiazepiner)

ForedragsholderKirsten Midtgaard, leder af Benzoråd-givningen

Benzodiazepiner er stærkt vanedan-nende medicin mod søvnløshed ogangst, som kun bør bruges med storomtanke i meget begræsede perioder.

Om bivirkninger ved langtidsbrugaf benzodiazepiner, kan man genereltsige, at de kan have negativ påvirk-ning af hukommelse, indlæringspro-cesser, koncentrationsevene – ligesom de kan fremkalde angst og pan-kiangst.

Der vil efterfølgende være mulighedfor debat.

Alle er velkomne./

HorsensDialogmøder med start islutningen af augustBorgermødet ”At være pårørende”den24. februar med SIND-ambassadørPoul Nyrup Rasmussen bliver nu fulgtop af dialogmøder med start i agugust2009.

Har du interesse i at deltage i dia-logmødeerne, bedes du henvende digtil SINDs Pårørenderådgivning [email protected] eller 86 12 48 22. Herefter vildu blive kontaktet af en af initiativta-gerne.

Dialogmøderne er både for brugereog pårørende, som udenfor deres fa-miliesammenhænge er sammen medhenblik på at lære af hinanden og fånogle redskaber til at takle bruger- og/eller pårørendesituationer.

Dialogmøderne vil finde sted togange om måneden af ca. to timersvarighed med en professionel gruppe-leder og et par frivillige pårørende.

Indholdet planlægges sammen meddialoggruppen.

Med erfaring fra tilsvarende møder iOdder kunne temaer fx være ”Forstå-else for psykiske sygdomme”, ”Om atvære to turde være åben”, ”Tabu ogfordomme”, ”Angstens mange facet-ter”, ”Møde ed politiker”eller ”Mødemed psykiatrien.”

Alle møder er gratis og man kandeltage anonymt./

SIND lokalnytBrug bladetSend SIND-bladet oplysninger om lo-kale aktiviteter og arrangementer, somI gerne vil have omtalt i bladet.

Bemærk venligst, at bladet har enlang produktionstid.

Der er deadline den 2. i månedenfør bladet udkommer. Bladet udkom-mer den 1. i månederne februar, april,juni, august, oktober og december./

Ungt SindÅbent hus den 6. juni 14:00-18:00Ungt Sind og Sinds Hjerte inviterer tildet andet fælles Åbent Hus arrange-ment, lørdag den 6. juni 2009.

Vi inviterer brugere, pårørende, ven-ner og alle andre interesserede på enhyggelig dag med en lækker bid madog drikke.

Kom ind og vær med!/


Ungt SindAf Majken Fonnestved og Lena Mammen, medarbejdere i Ungt Sind

Ungt Sind er en klub for unge mel-lem 15-35 år, der står (eller har stået)overfor psykiske problemer af forskel-lig karakter. Klubben har åbent hverlørdag, og er placeret centralt i Køben-havn i Sinds Hjertes lokaler i Storm-gade.

Døren går hyppigt op og i. De storesofaer bliver hurtigt fyldt og tømt igen,når nogen går og andre kommer til iløbet af lørdagen. Diskussion og snakopstår spontant og ledsages af latterog forskellige stilarter af musik, derløbende supplerer samtalerne. I taktmed, at kortspil og terninger gløder,ebber eftermiddagens sol langsomt udog afløses af en liflig duft af aftens-mad.Vi samles rundt om bordene.Ofte er det ved aftenstide at vi er flest,for maden er hjemmelavet og billig,og selskabet er godt.

Et dynamisk sted

Først og fremmest er Ungt Sind etdynamisk sted at være, hvor ungemennesker med meget forskelligebaggrunde kan udveksle erfaringer ogideer, og mødes på tværs af uddan-nelse, kultur, religion og politisk ori-entering og danne nære venskaber ogrealtioner

Alle der kommer ind af døren ermed til at påvirke stedet og de akti-viteter der finder sted gennem deresdeltagelse og engagement. Alle bidra-ger med noget i kraft af deres tilste-deværelse. Det er nemmelig udeluk-kende igennem hver enkelt personsdeltagelse, at Ungt Sind har sin eksi-stensberettigelse.

Vi der arbejder for projektet UngtSind, lægger vægt på, at de ungeder kommer her, får mulighed for atopleve den kultur og det byliv, deromgiver os.Vi forsøger i fællesskabat planlægge næste lørdags event fragang til gang. Derudover er der ikkenoget specifikt aktivitetsprogram ellernoget krav om en særlig dagsorden iUngt Sind. For os er det særligt vigtigt,at der er plads til at gøre lørdagen tilvores egen. At vi kan tilpasse vores tidsammen efter dagens naturlige flowog deltagernes humør og behov er es-sentielt. De unge skal selv bestemme,og vi medarbejdere forsøger, for såvidt det er muligt, at hjælpe til med atrealisere de planer de enkelte har lysttil at føre ud i livet.

Ungt Sind ændrer hele tiden karak-ter og dynamik. Nogle unge kommerhver lørdag. Andre i perioder, og side-løbende kommer der hele tiden nyetil, mens andre måske forsvinder igenfor en stund.Vores døre er altid åbneog ingen er forpligtiget til at mødeop på særlige tidspunkter, eller giverpersonlige oplysninger om sig selv,sin historie eller sygdom. Det vitigsteer, at klubben fungerer som et socialtfrirum, hvor der er plads til alle, oghvor der ikke nødvendigvis er fokuspå sygdom.

Der er ikke noget kriterium forhvordan man skal være eller se ud.Der er ikke nogen forventninger tilhvor meget man skal snakke eller ihvilken grad - og på hvilken mådeman skal deltage. Er det svært at findemodet, er man velkommen til at tageén, man er tæt på, med sig de førstepar gange. Det er der mange, der be-nytter sig af.

I Ungt Sind styrker vi fællesskabetog hyggen.Vi går ofte på udstillin-ger eller i biografen, ser film i voreshjemmebiograf, holder temaaften ommusik, ser sjove youtube klip med fo-res projektor, eller andre kreativiteterog foredrag. Forårets komme er blevetfejret med udflugter på græsset undersolen i Københavns smukke parker.Indimellem alt dette, krydrer vi lørda-gene og åbningstiderne med en fest.

Det meste af tiden går dog med bareat være sammen, diskutere livets storeog små spørgsmål, grine, snakke, syn-ge, sove, spille spil, være på det gratisInternet, drikke kaffe og spise hjem-mebagte boller.

Vi medarbejdere ønsker, at UngtSind skal være et absolut socialt fri-rum, hvor det er muligt for unge, derkæmper med psykiske problemer, atmødes uforpligtende med andre un-ger, der står - elle har oplevet at stå - ien lignende situation.

Vi tror på, at de, der kommer i klub-ben, får noget værdifuldt ud af mødetmed andre på samme alder, i sammesituation.Vi håber nemmelig på, at devenskaber, der opstår og de relationer,der knyttes mellem de mennesker, derdeltager i Ungt Sind, kan være en væ-sentlig støtte til at overkomme sværesituationer.

Vi arbejder seriøst på, at de derkommer i klubben kan mærke, at deikke står alene med deres problemer,men at der derimod er mange, der gårrundt og har det ligesom dem./

VelgørendetelefonsnakNu kan du støtte Landsforeningen SIND mens du taler i telefonmed vennerne – helt uden at det koster dig en krone

Nu kan du også støtte SIND mens dutaler i telefon med vennerne – heltuden at det koster dig en krone.

Velgørenhedsportalen www.EnGod-Sag.dk har i en årrække haft et sam-arbejde med CBB, hvor CBBs brugerehar fået tilbuddet om at støtte Lands-foreningen SIND helt gratis.

Siden begyndelsen af samarbejdet,har de tilmeldte CBB-brugere doneret6 % af deres mobilsnak til EnGodSag.dk på CBBs regning.

EnGodSag.dkHandler du på nettet via www.engod-sag.dk, støtter du velgørende forenin-ger – uden at det koster dig penge.

EnGodSag.dk støtter en lang rækkevelgørende foreninger – herunderLandsforeningen SIND.

Køber man i de e-butikker, der ertilknyttet EnGodSag, støtter man develgørende foreninger, der støttes afEnGod Sag.dk. Foreningerne – herun-der SIND - deler støtten ligeligt.

Tilmelder man sig som AidMaker,går hele ens støtte til den forening,som man selv har valgt - fx SIND.

Som forbruger handler man på heltalmindelige vilkår, og man støtter envelgørende forening – uden at manbehøver at foretage sig yderligere.

Hvis man allerede er kunde hosCBB, så kan man på deres hjemmesi-de vælge at støtte velgørenhed./

Erstatning for bivirkninger

Ingen mulighed for at søge erstatning vedpsykiske bivirkninger

Den 14. april 2009 viste DR Kon-tant en udsendelse, der omhandledebivirkninger ved brug af Sifrol, somgives til patienter med Parkinsonssygdom.

Den bivirkning, som mellem 6 og 8% af alle patienter, der får Sifrol, ud-vikler, er ludomani. Der er altså taleom en psykisk bivirkning. En bivirk-ning, der af læger er anerkendt ogvelkendt som en bivirkning ved ind-tagelse af Sifrol.

Urimeligforskelsbehandling

Selv om der er tale om en velkendtbivirkning, er det ikke muligt at søgeom erstatning, som det er tilfældetved somatiske (fysiske) bivirkninger.

SIND finder, at det vil være na-turligt, at der kan ydes erstatningfor skader forårsaget af lægeordine-ret medicin – uanset om skader eller

bivirkninger er af fysisk eller psykiskart. Der burde absolut ingen forskelvære i mulighederne for at søge er-statning.

Den 23. marts 2009 lancerede Dan-ske Regioner og Forebyggelses- ogSundhedsminister Jakob Axel Nielsenet udspil. Et bud på ”En psykiatri iverdensklasse”. I udspillets indled-ning nævnes, at psykiatrien skal side-stilles med somatikken, hvorfor dertilføres 1,5 – 2 mia. kr. til den danskepsykiatri over de næste 4 år.

I den forbindelse vil det være op-lagt at gøre op med denne forskels-behandling, og vi har derfor rettethenvendelse til Sundheds- og Fore-byggelsesminister Jakob Axel Nielsenherom.

Folketingets Sundhedsudvalg harbedt ministeren for sundhed og fore-byggelse om at kommentere SINDshenvendelse.

Følg sagen nærmere på Folketin-gets hjemmeside www.ft.dk./


Psykisk syg og nyvalgt kredsformandAf Jesper Steen Andersen

Generalforsamlingen i Sind-kredsener årets højdepunkt. Her aflægger for-manden for Frederiksberg årets beret-ning og der vælges ny bestyrelse. Detvar Ivar Goldman, der aflagde beret-ning, men Ivar ønskede ikke, da hanhavde rundet de 80 år, at fortsættesom formand men ønskede at fortsæt-te som menigt bestyrelsesmedlem.

På det efterfølgende bestyrelsesmø-de blev jeg valgt som formand udenmodkandidat. Det er både en stor op-muntring og udfordring at blive valgtsom formand. Spørgsmålet melder sig,om det bliver for stor en mundfuld formig at blive valgt som formand? Jeg erglad for, at vi har to tidligere formænd,Erik Paaske og Ivar Goldman med ibestyrelsen, og jeg er ligeledes gladfor, at Inger Riiis Laursen blev valgt tilbestyrelsen og Camilla Gammelgaardsom suppleant, så der kommer nogetfornyelse ind i bestyrelsesarbejdet.

Willy Hundborg blev valgt somnæstformand. Willy står for fredagså-bent og søndagsåbent og for ekskur-sionerne to gange om året, så Willy eren ildsjæl i kredsens daglige arbejde.Willy blev tilmed valgt som kasserer,selv om Birgit Strøbech på landskon-

toret er vores egentlige kasserer, menhun har brug for en i bestyrelsen til atpåtegne bilag.

SINDs omdømmeDa jeg gik på recoverykursus i LAP’slokaler i København, fik jeg at vide, atSIND er en pårørendeforening og atde psykisk syge ingen vegne kommeri foreningen. Jeg synes det er utroligtvigtigt for SIND at slippe af med detomdømme. Kim Rattenborg er for-mand i Århus og Jens Ibsen i Ålborg,så der er to modbeviser imod påstan-den og nu er jeg nyvalgt på Frederiks-berg.

SIND er en organisationfor brugere,pårørendeog andre

Jeg håber virkelig på bestyrelsensstøtte og medlemmernes opbakning,så jeg kan komme til at gøre gavn somformand. Da jeg er uden for erhverv,

har jeg tid til at gøre en indsats forSIND, hvilket jeg også gør som næst-formand i brugerudvalget og medlemaf SIND-bladets redaktion, hvor jegskriver boganmeldelser og klummer.Det har måske ikke direkte noget medkredsarbejdet at gøre, men svingerdog på en eller anden måde med, nårregnestykket skal gøres op.

FredagsåbentJeg lægger vægt på at være med tilfredagsåbent fra 14-17 dog ikke heletidsrummet for at møde de menne-sker, som dukker op til en uformelsamtale mand og mand imellem. Deter vigtigt med den slags små oaser istorbyen, hvor man bare kan droppeind og få en kop te eller kaffe og fåen bid brød til og være sammen medligesindede. Her står Mie for at lave teog kaffe og købe brød ind til kaffen.Mie deltager også livligt i diskussio-nerne. Under disse tvangfrie forholdkan vi lære hinanden godt at kende,og jeg tror virkelig, at fredagsåbenthar en vigtig social funktion for dem,der kommer forbi. Nogle vil måskemen, at det er lidt mærkeligt at siddeindendørs i sommer månederne; dertil

vil jeg sige, at vi værdsætter hver ogen, der kigger indenfor.

PsykologrådgivningSom nyvalgt formand har jeg alleredehaft et kort møde med vores psykolo-ger, der står for pshykologrådgivnin-gen. Jeg har inviteret Pablo Menendes,Dorte Rosager Polusen og Silje We-sterheim til næste bestyrelsesmøde, såbestyrelsen kan lære psykologerne atkende. Jeg håber virkelig, at vores psy-kologrådgivning vil blive kendt i byenog blive flittigt benyttet, for jeg er ikkei tvivl om, at der er behov for en sådanrådgivning./

Humørstriben Af Benny Karlin

Post DanmarkÆndringer vedrørende abonnement: Ring venligst til Landsforeningen SINDs sekretariat på telefon 35 24 07 50

Magasinpost UMMID-nr. 42545

PP

67299 SIND 1 24 - Landsforeningen for psykisk sundhed · 22 ”Butik ” SIND udgiver en ...

Documents

Transcript of 67299 SIND 1 24 - Landsforeningen for psykisk sundhed · 22 ”Butik ” SIND udgiver en ...