1

5. Semester Sygeplejerskeuddannelsen Hillerød

Tema:

Sygepleje – Borger og patient i kritiske situationer

Efterår 2018

250618

2

Indhold Semesterbeskrivelse .............................................................................................................................. 4

Læringsudbytte ...................................................................................................................................... 4

Semesterstruktur ................................................................................................................................... 4

ECTS-omfang fordelt på fagområder ....................................................................................................... 5

Forudsætningsgivende studieaktiviteter ................................................................................................. 5

Det Tværprofessionelle forløb for ordinære hold .................................................................................... 5

Teoretisk undervisning ........................................................................................................................... 6

Sundhedsvidenskab ....................................................................................................................................... 6

Sygepleje- akut indsats .............................................................................................................................. 6

Sygepleje- palliativ indsats ........................................................................................................................ 6

Videnskabsteori og forskningsmetode ...................................................................................................... 6

Farmakologi indgår i det sygeplejefaglige område ................................................................................... 7

Folkesundhedsvidenskab indgår i det sygeplejefaglige område ............................................................... 7

Sygdomslære og patofysiologi indgår i det naturvidenskabelige og sygeplejefaglige område ................ 7

Naturvidenskab ............................................................................................................................................. 7

Anatomi, fysiolog og Biokemi .................................................................................................................... 7

Humanvidenskab ........................................................................................................................................... 7

Kommunikation ......................................................................................................................................... 7

Psykologi .................................................................................................................................................... 7

Samfundsvidenskab ....................................................................................................................................... 8

Sociologi og antropologi indgår det sygeplejefaglige område .................................................................. 8

Jura indgår i det sygeplejefaglige område ................................................................................................. 8

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2 ....................................................................................................... 8

Klinisk forberedende undervisning ................................................................................................................ 8

Klinisk undervisning ............................................................................................................................... 8

Studiesamtaler og individuel studieplan ....................................................................................................... 9

Forudsætningsgivende studieaktivitet 3 ..................................................................................................... 10

Formkrav .................................................................................................................................................. 10

Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktivitet 3 ........................................................................ 11

Studieaktivitetsmodellen ..................................................................................................................... 11

Bestemmelser for ekstern prøve på 5. semester ................................................................................... 13

Ekstern Prøve ............................................................................................................................................... 13

Indstilling til prøve ....................................................................................................................................... 13

3

Tilrettelæggelse ........................................................................................................................................... 13

Ved individuel eksamination ................................................................................................................... 13

Ved gruppeeksamination ........................................................................................................................ 13

Bedømmelse ................................................................................................................................................ 13

Regler for omprøve, sygeeksamen og klager .............................................................................................. 14

Bilag 1 - Læringsudbytter fordelt på viden, færdigheder og kompetencer .............................................. 15

Viden ........................................................................................................................................................ 15

Færdigheder ............................................................................................................................................ 15

Kompetencer ........................................................................................................................................... 15

BILAG 2 Inspiration og forslag til konkretisering af læringsudbytte i klinikken ........................................ 16

4

Semesterbeskrivelse 5. semester retter sig mod borgere, patienter og pårørende i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Der er fokus på oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og eventuel forestående død. Centrale elementer er interventioner knyttet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, i samspil med patienter og borgere, pårørende og andre fagprofessionelle. Fokus er ligeledes på sundhedsprofessioners forskellige bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og

tværprofessionelt samarbejde om borger- og patientforløb.

Læringsudbytte Den studerende har efter gennemført semester opnået nedenstående læringsudbytte:

Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere,

evaluere, dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter

Kan forstå og reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til

sygepleje og behandling af udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter

Kan forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for borgere,

patienters og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger med akut og kritisk sygdom

Kan forstå, reflektere over og anvende informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved

sygepleje og behandling

Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv

understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske pleje- og

behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden

Kan selvstændigt inden for en rammedelegation håndtere ordination af medicin i udvalgte akutte og

komplekse pleje- og behandlingsforløb

Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og

kritiske pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og

kvalitetsudvikling

Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og

fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer

Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og kan reflektere over, hvordan

disse har betydning i professionspraksis

Læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer er beskrevet i bilag 1

Semesterstruktur Semestret har en varighed af 20 uger svarende til 30 ETCS.

uge 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 Hold 1

TP TP TP TP TP T T T T T T T K K K K K jul K T EP F

Hold 2

TP TP TP TP TP T K K K K K K T T T T T jul T T EP F

Net TI/K K K K K K TP F TP TP TP TP T TI T TI T jul T TI EP EP

TP= tværprofessionelt T = teoretisk undervisning I = indkald K = klinisk undervisning EP = ekstern prøve

jul = fri

5

Hver rubrik svarer til en uges studieaktivitet a 40 timer/ 1½ ECTS-point.

20 ECTS- point afvikles som teoretisk undervisning, og 10 ECTS- point afvikles som klinisk undervisning.

5. semester indeholder et 5 ugers tværprofessionelt forløb.

ECTS-omfang fordelt på fagområder Fagområder

Antal

ECTS

Sundhedsvidenskab 18 Naturvidenskab 5 Humanvidenskab 3

Samfundsvidenskab 4

I ALT 30

Forudsætningsgivende studieaktiviteter Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført klinisk undervisning med 90%

fremmøde. Den studerende skal desuden have godkendt 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter:

Studieaktivitet 1 er koblet til det tværprofessionelle element

Studieaktivitet 2 er knyttet til semesterets teoretiske del, og kræver deltagelse i Simulationstræning

rettet mod både akut sygepleje og mod sygepleje til kritisk syge/palliativ indsats

Studieaktivitet 3 er placeret i semesterets kliniske periode

Aktiviteterne er beskrevet under de enkelte forløb.

Det Tværprofessionelle forløb for ordinære hold Det tværprofessionelle forløb foregår på tværs af de tre sundhedsuddannelser i KP Campus Nord,

psykomotorisk terapeut, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen.

Overordnet set er forløbet inddelt i to. Første del er et borger/patient-nært forløb, mens anden del er et

forskningsmetode forløb.

Det første forløb består af den første uge, der handler om at lære af, med og om hinanden, og af og om den

borger/patient, som hver gruppe får tildelt. Ugen slutter med at gruppen, på baggrund af ugens arbejde

med borgeren/patienten, konstruerer en problemstilling, som der skal arbejdes videre med i forløbets

anden del.

Denne anden del består af de resterende 4 uger i forløbet, og handler om at gruppen, ud fra deres

problemstilling fra uge et, skal udarbejde hhv. et kvantitativt forskningsspørgsmål/problemformulering og

et kvalitativt forskningsspørgsmål/problemformulering, som så skal undersøges af gruppen vha. hhv. et kort

spørgeskema og et interview/observation, der analyseres og bearbejdes så fundene kan præsenteres.

Undervejs tilbydes vejledning og feedback i form af bl.a. opponance. Forløbet afsluttes med studieaktivitet

1

Studieaktivitet 1 er aflevering af projektrapport og en afsluttende præsentation.

Projektrapporten skal være på max. 24.000 anslag inkl. mellemrum, sv.t. 10 normal sider.

Produktet skal udarbejdes efter Formkrav og redaktionelle retningslinjer

6

Det skriftlige produkt skal afleveres elektronisk via WISEflow. Der skal afleveres ét eksemplar af rapporten for hver studerende, senest kl. 12 onsdag i uge 39 (d. 26.9.18).

Udover det skriftlige produkt, skal der udarbejdes en poster på baggrund af det forskningsmetodologi-baserede forløb. Posteren skal illustrere afsnittene i projektet, således at det er muligt at forstå projektdesignet samt resultater af undersøgelsen.

Yderligere detaljer om forløb og formkrav vil blive præsenteret ved forløbets start.

Projektforløbsbeskrivelse for netunderstøttet uddannelse følger.

Teoretisk undervisning Den teoretiske undervisning vil være rette mod den akutte indsats og den palliative indsats.

Sundhedsvidenskab

Sygepleje- akut indsats Der arbejdes med observation, diagnosticering, prioritering, evaluering og dokumentation relateret til både

behandling og lindring af udvalgte symptomer, metoder der understøtter klinisk beslutningstagning og klinisk

lederskab samt kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i relation til forskellige komplekse

borger/patientforløb. Der inddrages løbende sygeplejeteori der understøtter sygepleje til borgere/patienter

med komplekse problemstillinger og forløb.

Inden for akut sygepleje arbejdes særligt med at kunne diagnosticere, identificere og analysere borger/

patienters behov for akut sygepleje via triagering og systematisk ABCDE- vurdering og kunne iværksætte og

begrunde akutte interventioner, herunder koordinering og tværfagligt samarbejde. Der arbejdes med akut

sygepleje relateret til borgere og patienter med Akut Koronart Syndrom, hjerteinsufficiens, atrieflimmer,

lungeemboli, akut KOL, sepsis og shock. De centrale indholdselementer er betydningen af det kliniske blik,

måling af vitale værdier, systematiske observationer og interventioner, herunder væsketerapi og IV-

medicinering. Der er desuden fokus på teamsamarbejde og sikker mundtlig kommunikation i akutte

situationer.

Sygepleje- palliativ indsats Inden for sygepleje til patienter med livstruende sygdomme og evt. forestående død, arbejdes særligt med

palliation ud fra WHO’s definition af palliativ indsats, Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om palliativ

indsats og behovsvurdering ud fra som en tværfaglig og patientcentreret tilgang i den palliative indsats.

Centrale indholdselementer er symptombehandling og lindring i forhold til udvalgte symptomer, åndelig

omsorg og livsfænomener som mening og håb, etiske dilemmaer og perspektiver i forbindelse med

behandling og lindring. Centralt er endvidere på støtte til pårørende, døden i både et biologisk, socialt og

sociologisk perspektiv samt døden i eget hjem, døden på hospitalet, den akutte død og den forventede død.

Videnskabsteori og forskningsmetode Videnskabsteoretisk introduceres positivismen og den kritiske rationalisme. Der vil være fokus på at opnå

kendskab til forskningsmetoder og studier hvor kvantitativ metode anvendes. Særligt fokus vil være på

studiedesignet: Randomiseret kontrolleret studie, og på dataindsamlingsmetoden: Spørgeskema, samt på at

opnå kendskab til de mest grundlæggende statistiske begreber inden for kvantitativ metode. Der indgår

øvelser i at lave et spørgeskema, samt i kritisk at vurdere en kvantitativ artikel vha. tjekliste.

7

Farmakologi indgår i det sygeplejefaglige område Der er fokus på medicin til borgere/patienter med akutte og kritiske sygdomme samt ved forestående død,

herunder rammedelegation og håndtering af ordinationer i udvalgte akutte og komplekse plejeforløb,

herunder ”tryghedskassen”1. Desuden sygeplejeopgaver i forhold til at kunne søge og sortere i relevant

information til borgere/patienter om medicins virkning og bivirkning og være bevidst om det

lovgivningsmæssige ansvar i forbindelse med medicinadministration og patientsikkerhed, herunder IV-

medicin.

Folkesundhedsvidenskab indgår i det sygeplejefaglige område Der er fokus på videnskaben om befolkningens sundhedstilstand, samt hvordan man forebygge og fremmer

denne. Der vil være fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige

livsopfattelser og livsvilkår. Samt de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for

Sygdomslære og patofysiologi indgår i det naturvidenskabelige og sygeplejefaglige område Der er fokus på Akut Koronart Syndrom, atrieflimren, hjerteinsufficiens, lungeemboli, KOL i ekcersabation,

sepsis og shock. Nefrologi, herunder proteinuri og nyresten, urinretention og prostata.

Væsketerapi til akut syge og døende. Delirium hos alvorligt syge og døende.

sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.

Naturvidenskab

Anatomi, fysiolog og Biokemi Der vil være fokus på hjerte-kredsløb, Respiration, nyrer og urinveje, Koagulation og den kapillære

udveksling. Transport af ilt og kuldioxid i blodet, syre-base regulering, herunder A-punktur i relation til KOL,

ketoacidose og sepsis. Kroppens væskefaser, herunder nyrernes rolle i relation til væske- og

elektrolytbalance.

Humanvidenskab

Kommunikation Der vil være fokus på at kunne kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borgere/patient

pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer. Herunder den fænomenologisk eksistentielle

samtale i forbindelse med alvorlig sygdom og evt. forestående død.

Psykologi Der vil være fokus på psykiske reaktioner (tanker, følelser, handlinger) hos patienter, der er alvorligt syge og

evt. ved livets afslutning, i forløb i såvel primær som sekundær sektor. Der er særligt fokus på sorg- og

krisereaktioner til patienter og pårørende i palliative forløb, herunder børn og unge til alvorligt syge forældre.

Forståelse af og refleksion over udvalgte psykologiske teorier og begreber, der kan indgå i sygeplejefaglig

vurdering, intervention og støtte.

1 Tryghedskassen er en medicinkasse der indeholder medicin, utensilier og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn hos

alvorligt syge patienter, der ikke længere kan indtage peroral medicin.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/laegemidler/medicinteamet-informerer/tryghedskassen/

8

Samfundsvidenskab

Sociologi og antropologi indgår det sygeplejefaglige område Der vil være fokus på hvilken betydning kontekstuelle faktorer, som individuelle levevilkår, kulturelle forhold

og sociale relationer, kan have for patientens/borgerens og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger

ift. akut og kritisk sygdom samt forestående død i det senmoderne samfund.

Jura indgår i det sygeplejefaglige område Der vil være fokus på Jura i forhold til medicinadministration og medicinhåndtering herunder sundhedsloven,

og det lovgivningsmæssige ansvar inden for en rammeordination/rammedelegation. Herunder Juridiske

overvejelser i forhold til sygepleje, interventioner, og lovgivning i forhold til medicinering i det palliative

borger/patient forløb.

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2 Semesterets anden forudsætningsgivende aktivitet foregår i Sim. Lab i slutningen af semesteret. Der er dels akutte Full scale2 simulationer i mindre grupper af studerende og dels simulation rettet med kritisk sygdom og forestående død. Simulationsscenarierne tager afsæt i cases med borgere, patienter og pårørende i akutte og kritiske

behandlings og plejeforløb samt i forbindelse med forestående død. Der er fokus på sygeplejefaglige

interventioner ud fra ABCDE-tilgang og/eller palliativ indsats, herunder klinisk beslutningstagen og lederskab,

sikker mundtlig kommunikation, teamsamarbejde, patient- sikkerhed og tværprofessionelt samarbejde.

Etiske problemstillinger og evnen til etisk refleksion indgår i simulationen med udgangspunkt i samspillet

med borgere, patienter, pårørende og fagprofessionelle. Der arbejdes i alle scenarier aktivt med debriefing

og refleksion med udgangspunkt i simulationsscenarierne.

Aktiviteten godkendes ved fremmøde til alle scenarier og aktiv deltagelse.

Klinisk forberedende undervisning Før den kliniske periode er der tilrettelagt læringsaktiviteter i klinisk Learning Lab. Aktiviteterne foregår i samarbejde med kliniske vejledere fra klinikken, og rammesættes som klyngeundervisning (1/2 klasse). Læringsaktiviteterne er bl.a. relateret til anlæggelse af perifere venekatetre (PVK), sonder, KAD, opsætning af IV-væske, injektioner, ilt, sug og måling af vitalparametre, lægemiddelregning, medicinhåndtering, væsketerapi, og IV-medicin. For net-understøttet uddannelse: klinisk forberedende undervisning afvikles første mandag i forbindelse med klinikstart.

Klinisk undervisning De studerende skal opnå forståelse for og kunne reflektere over borgeres, patienters og pårørendes

oplevelser, reaktion, vilkår og handlinger i forbindelse med akut og kritisk sygdom og forestående død.

Centrale elementer er:

2 Full-scale simulation er teamtræning i kommunikation, ledelse og samarbejde i realistiske situationer med efterfølgende debriefing.

9

At den studerende gennem samarbejde og kommunikation med borgere, patienter, pårørende og

andre professionelle kan beslutte og tage lederskab i planlægning af interventioner, med særlig fokus

på

o Borgere og patienter med livstruende sygdomme og forestående død og deres pårørende i

den palliative indsats og/eller

o Borgere og patienter med akut kritisk sygdom og deres pårørende i den aktuelt eller

potentielt akutte indsats

For nærmere konkretisering og inspiration til hvilke områder der kan arbejdes med i den kliniske undervisning

for at opfylde læringsudbytte henvise til bilag 2. Den kliniske undervisning afspejler de forskellige

fagområders ECTS-point.

2 af de kliniske uger kan efter aftale bestå af et klinikophold i North Baltic – kontakt international koordinator.

Følgende tre E-learningskurser skal opdateres, være gennemført og dokumenteret i den studerendes

portfolio samt uploadet på praktikportalen, før første dag på det kliniske undervisningssted. Den kliniske

vejleder godkender efterfølgende dokumenterne i praktikportalen:

E- learning i Håndhygiejne Link

E-learning i Brandforebyggelse og bekæmpelse – Link

E-learning og recertificering i Hjertelunge-redning (HLR). -Link

Den studerende er tilknyttet én klinisk vejleder, der har hovedansvaret for den studerendes læringsforløb.

Deltagelsespligten i den kliniske undervisning har et omfang på gennemsnitlig 30 timer pr. uge, og den

studerende skal have 90% fremmøde.

Hvis deltagelsespligten ikke er opfyldt ved slutningen af det kliniske undervisningsforløb, skal den studerende

i samarbejde med den kliniske vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen udarbejde en plan for

placering af de manglende timer, så deltagelsespligten opfyldes inden den eksterne prøve. Den kliniske

vejleder uploader planen på Portalen og sender samtidig planen til studieadministrationen på KP Campus

Nord.

Studiesamtaler og individuel studieplan Den indledende studiesamtale kan afholdes individuelt eller i mindre grupper. Ved samtalen deltager den

studerende og klinisk vejleder.

Med udgangspunkt i ”Rammer og krav i klinisk undervisning” link til Rammer og krav udarbejder den

studerende en individuel studieplan med afsæt i de centrale elementer for perioden og semesterets

læringsudbytte og indeholder aftaler om: Individuelle studiebehov, arbejde med portfolio - Portfolio, arbejde

med Logbog i medicinhåndtering - Logbog, klinisk undervisning og vejledning, deltagelsespligt i klinisk

undervisning, forudsætningsgivende studieaktivitet 3, dato for afsluttende studiesamtale og begyndende

overvejelser om litteratur. Med udgangspunkt i semesterets vidensområder og ECTS-point fordeling

udarbejdes løbende en litteraturliste for perioden. Den individuelle studieplan skal godkendes af klinisk

vejleder. Dokumenter som den studerende afleverer i den kliniske periode skal uploades på praktikportalen.

Midtvejs i perioden afholdes en studiesamtale hvor der følges op på læringsudbytte i perioden og lægges en

plan for den sidste periode af det kliniske forløb.

10

I løbet af den sidste uge afholdes en afsluttende studiesamtale med fokus på evaluering af den studerendes

læringsaktiviteter og læringsudbytte. Litteraturliste skal godkendes til den afsluttende studiesamtale.

Forudsætningsgivende studieaktivitet 3 Den tredje forudsætningsgivende studieaktivitet foregår i klinikken.

Formkrav Aktiviteten består af et individuelt skriftligt produkt og en mundtlig fremlæggelse.

Den studerende skal under vejledning af klinisk vejleder udføre en studieaktivitet rettet mod klinisk

beslutningstagen og klinisk lederskab og argumentere for valg af kliniske metoder og interventioner i pleje

og behandling af borgere/patienter og pårørende.

Eksempler på kliniske metoder som udgangspunkt for interventioner:

Kliniske retningslinjer

ACP (Advanced Care Planning)

EORCT Q15-PAL (Supportive & Palliative Care)

S-modellen

Safe Ward Modellen i psykiatrien

EWS, ABCDE, triagering

RAM-, GSC-, CAM- score3

Alkohol abstinens score

ISBAR og sikker mundtlig kommunikation

Det skriftlig oplæg skal indeholde:

Kort helhedspræsentation af den konkrete borger/patientsituation, hvor kompleksiteten fremgår

Argumentation for og refleksion over den valgte kliniske metode med baggrund i relevant praksis-

udviklings- og forsknings -baseret litteratur.

Kritisk vurdering af metodens betydning for klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab, samt

hvordan metoden kan bidrage til en øget kvalitet og patientsikkerhed

Det skriftlige oplæg skal være på 2-3 sider svarende til 4800-7200 anslag inklusivt mellemrum. Formkrav og redaktionelle kriterier for skriftlige opgaver følges. Se Link Den studerende har mulighed for at modtage vejledning af klinisk vejleder - evt. i grupper. Forberedelsen og det skriftlige materiale udarbejdes på studiedage. Det skriftlige produkt uploades i praktikportalen senest 3 hverdage før fremlæggelsen. Fremlæggelsen foregår i fællesforum blandt studerende og kliniske vejledere eventuelt med deltagelse af underviseren fra uddannelsesinstitutionen. Den studerende har ansvar for fremlæggelse og at facilitere efterfølgende drøftelse.

3 RAMSAY sedations score Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) CAM (Confusion Assessment Method): Valideret instrument til at teste delirium hos alvorligt syge og døende GCS Glasgow Coma Scale/Glasgow Coma Score bruges til at bedømme en persons bevidsthedstilstand ved traumer

11

Der gives mundtligt feedback fra den kliniske vejleder på både det mundtlige og det skriftlige produkt enten individuelt eller i grupper.

Godkendelse af forudsætningsgivende studieaktivitet 3 Aktiviteten vurderes godkendt/ikke godkendt på baggrund af formkrav til det skriftlige oplæg, og

dokumenteres af klinisk vejleder i praktikportalen.

Aktiviteten afvikles så vidt muligt senest 14 dage før den klinisk periodes afslutning. Hvis studieaktiviteten

ikke godkendes, aftales det videre forløb med vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen.

Den forudsætningsgivende aktivitet kan efter aftale med internationale koordinator erstattes af 2 ugers

internationalt studiebesøg.

Studieaktivitetsmodellen På Sygeplejerskeuddannelsen i KP forventes en høj grad af studieaktivitet, svarende til en gennemsnitlig

arbejdsuge på 40 timer. Omfanget af litteratur svarer til 100 sider pr. ECTS i det teoretiske felt, og 40 sider pr.

ECTS i det kliniske felt. 70 % af litteraturen er fastsat i det teoretiske og kliniske felt og 30 % er selvvalgt litteratur.

I KP er undervisning- og studieaktivitet rammesat i en Studieaktivitetsmodel med fire elementer:

Kvadrant 1: Deltagelse af underviser og studerende – initieret af underviser

Kvadrant 2: Deltagelse af studerende – initieret af underviser

Kvadrant 3: Deltagelse af studerende - initieret af studerende

Kvadrant 4: Deltagelse af underviser og studerende - initieret af studerende

Der vil derfor være forskellige ’rum’ at lære i og forskellige typer af aktiviteter, der kræver høj grad af

selvstændighed og medansvar.

Som det fremgår af studieaktivitetsmodellen, veksles imellem skemalagt undervisning og forelæsninger,

individuel forberedelse, arbejde i grupper, tilvalg af forskellige aktiviteter samt øvelser og simulationstræning

i Klinisk Learning lab.

12

• Egen forberedelse og barbejdening af undervisning, FSA og individuel studieplan

•Studiegrupper

•Portefoliearbejde

•Søge og vurdere praksis-, udviklings- og forsningsbaseret viden

•Reflektion over læringsudbtte

•De Studerendes Råd

•Tutor for yngre studerende

•Oplæg og facilitering af forudsætningsgivende studieaktivitet 3

•Oplæg til ekstern prøve

•Skabe reflektionsrum med andre studerende og kliniske vejledere

•Klinisk forberedende undervisning i Klinisk Learning Lab

•Simulationsundervsining

•Studieopgaver og casearbejde i relation til undervisning

•Klinisk undervisning og arbejde med og i henhold til individuel studieplan

•E-læring i håndhygiejne, brandforbyggelse og bekæmpelse samt HLR

•Introduktion til semester og ekstern prøve

•Forelæsninger og oplæg i skemalagt undervisning

•Forudsætningsgivende studieaktiviter

•Klinisk undervisning og arbejde med og i henhold til individuel studieplan

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og studerende

Initieret af underviser

Kategori 2

Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3

Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4

Deltagelse af undervisere og studerende

Initieret af studerende

13

Bestemmelser for ekstern prøve på 5. semester

Ekstern Prøve Semesterets samlede læringsudbytte udprøves ved en mundtlig ekstern prøve. Prøven kan afvikles

individuelt eller i gruppe på to studerende. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Indstilling til prøve Påbegyndelsen af semesteret er samtidig tilmelding til semesterets prøve. Prøven kan ikke afmeldes. Dette

gælder dog ikke, hvis den studerende er forhindret grundet dokumenteret sygdom og/eller barsel.

Såfremt de 3 forudsætningsgivende studieaktiviteter og deltagelsespligt i klinikperioden ikke godkendes før

tidspunktet for den eksterne prøve, har den studerende brugt et prøveforsøg.

Tilrettelæggelse

På 5. semester bedømmes de 30 ECTS point ved en ekstern mundtlig prøve som afvikles i slutningen af

semesteret. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper af 2. Hvis der vælges gruppeeksamination

skal valg af eksamensmakker indgives til studieadministrationen på KP Campus Nord senest 9 uger før

eksamensugens opstart.

Den/de studerende udprøves på baggrund af en case der knytter an til læringsudbytte for 5. semester. Case

tildeles den/de studerende på WISEflow dagen forud for den mundtlige eksamination.

Den/de studerende:

Identificere en eller flere kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i den tildelte case, relateret til

akut og kritisk sygdom, livstruende sygdomme og forestående død.

Analyserer og reflekterer over de valgte problemstillinger med udgangspunkt i semesterets

litteratur og inddragelse af relevant praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden, og derved

Vise klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab og komme med argumenterede forslag til

sygeplejefaglige interventioner

Den studerende udarbejder en disposition for det mundtlige oplæg og litteraturliste. Dispositionen må max

fylde en A4 side pr. studerende.

Dispositionen og litteraturlisten medbringes til den mundtlige eksamination i to eksemplarer og afleveres til

eksaminator og censor.

Ved individuel eksamination Den studerende har indledningsvist 5 minutter til et mundtligt oplæg. Herefter har eksaminator 20 minutter

til uddybende spørgsmål, hvor censor har mulighed for at spørge uddybende. Den samlede eksaminationstid

er 25 minutter. Herefter er der afsat 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Den

studerende kan ikke medvirke ved voteringen.

Ved gruppeeksamination De studerende har tilsammen 10 minutter til det mundtlige oplæg der fordeles ligeligt imellem de to

studerende. Herefter har eksaminator 30 minutter til uddybende spørgsmål, hvor censor har mulighed for at

spørge uddybende. Den samlede eksaminationstid er 40 minutter. Herefter er der afsat 15 min til votering

og individuelle tilbagemeldinger til de studerende. De studerende kan ikke deltage under voteringen.

Bedømmelse Der foretages en samlet bedømmelse af det mundtlige oplæg og den efterfølgende eksamination.

Prøven bedømmes efter 7 – trins skalaen.

14

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets

mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, ift. læringsudbytte for femte semester

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål,

med nogle mindre væsentlige mangler, ift. læringsudbytte for femte semester

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del

mangler, ift. læringsudbytte for femte semester

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål,

med adskillige væsentlige mangler, ift. læringsudbytte for femte semester

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af

opfyldelse af fagets mål, ift. læringsudbytte for femte semester

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af

opfyldelse af fagets mål, ift. læringsudbytte for femte semester

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation, ift. læringsudbytte for femte semester

Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes

hurtigst muligt. Dato for omprøver/sygeeksamen vil blive oplyst fra studieadministrationen.

Klager vedrørende eksamensafgørelse følger bestemmelse i gældende bekendtgørelse om prøver og

eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 1046 af 30/06/2016. Link

15

Bilag 1 - Læringsudbytter fordelt på viden, færdigheder og kompetencer

Viden Kan understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb,

fremme kvalitet, kontinuitet samt tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med afsæt i et helhedsperspektiv

Har viden om og kan reflektere over metoder til systematisk at observere, diagnosticere kommunikere, prioritere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter

Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje og behandling af akut og kritisk syge borgere og patienter

Har viden om og kan reflektere over klinisk beslutningstagning og lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

Har viden om og kan reflektere over medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

Kan forstå og reflektere over sociale og kulturelle vilkår og forholds betydning for borgere, patienter og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger ved akut og kritisk sygdom samt eventuel forestående død

Har viden om og kan reflektere over informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling

Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis

Færdigheder Kan anvende og argumentere for klinisk beslutningstagning og lederskab i udvalgte akutte og kritiske

pleje- og behandlingsforløb samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Kan udføre og argumentere for sygepleje ved udvalgt akut og kritisk sygdom samt eventuel forstående død ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden

Kan anvende et borger-, patient- og pårørende perspektiv med henblik på støtte i den aktuelle livssituation

Kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb

Kan anvende og vurdere informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved sygepleje og behandling

Kan indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer

Kompetencer Kan udøve sygepleje til udvalgte borgere og patienter med akut og kritisk sygdom Kan varetage klinisk beslutningstagning og lederskab i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan ud fra rammedelegation beherske ordination af medicin og lægemiddelhåndtering Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, og med afsæt i et helhedsperspektiv

understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og

fagprofessionelle

16

BILAG 2 Inspiration og forslag til konkretisering af læringsudbytte i klinikken

Kan forstå, reflektere over og systematisk observere, diagnosticere, kommunikere, prioritere, evaluere,

dokumentere og justere sygepleje til akut og kritisk syge borgere og patienter:

Anvende kliniske metoder: f.eks. kliniske retningslinier, ACP (Advanced Care Planning), EORCT Q15-

PAL (Supportive & Palliative Care), S-modellen, Safe Ward Modellen, ABCD, EWS, GCS-, CAM-, RAM

-score”, psykometriske test4 triagering, smertevurdering (VAS/NRS/VRS), abstinensscore, i vurdering

af patientens behov for akut intervention. Teamsamarbejde og sikker mundtlig kommunikation fx

ISBAR, og Close loop kommunikation. Brug af Klinisk blik og fagligt skøn i vurdering af borger/patient.

Inddrage og anvende relevante sygeplejeteoretikere som har forsket i akut sygepleje fx

velværestrategier af Janice Morse

Sygeplejeprocessen med henblik på diagnosticering og intervention.

Kan forstå og reflektere over menneskets anatomi og fysiologi samt sygdomslære i forhold til sygepleje

og behandling af udvalgte akut og kritisk syge borgere og patienter:

Inddrage sygdomsfaglig viden i vurdering af den akutte medicinske eller kirurgiske borger/patient

f.eks. respiratoriske påvirkning, påvirkning af hjerte-kredsløb, neurologisk, ketoacidose, smerter,

hypovolæmi, anafylaksi, sepsis, patienter med påvirket bevidsthedsniveau. Medicinforgiftning og

polyfarmaci. Biokemiske analyser, tolkning og handlinger. Skelne mellem akutte og kritiske værdier

og ”normal” værdier.

Kan forstå og reflektere over individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for borgere, patienters

og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger med akut og kritisk sygdom:

Identificere og forstå forskellige reaktionsformer på akut og kritisk sygdom hos patienter og

pårørende. Inddrage viden om kulturelle, sociale forholds betydning i kommunikation med og

omsorg for patient og pårørende herunder krisepsykologi og betydning for sundhedspædagogik.

Folkesundhed/ Risikofaktorer, Levevilkår og livsstil, Ulighed i sundhed, WHO’s definition af sundhed,

Sundhedsloven, Sundhedsaftaler, Kommunes sundhedsstrategi, Handlekompetence, Motiverende

samtale, Guidet Egen Beslutning, mestring, pårørendegrupper, Diverse patientforeninger,

demenskoordinatorer. Kommunikation og Safe Ward Modellen i psykiatrien.

Kan forstå, reflektere over og anvende informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi ved

sygepleje og behandling:

Kan anvende medicoteknisk apparatur som ilt og sug, BT-apparat, SAT- målere, termometre,

infusionspumper, BS- apparater, telemetri, trykaflastende madrasser, plejesenge-eller anden

teknologi anvendt på det kliniske uddannelsessted. Forskellige former for velfærdsteknologi som

f.eks. telemedicin/telepsykiatri, smartgulve, Spiserobotter, Sanserum, musikterapi.

4 Sundhedsstyrelsen (2016) National klinisk retningslinje for forebyggelse af organisk delirium. https://www.sst.dk/da/nyheder/2016/~/media/9B627A494BCC4A8F804BE7BDDC3421BA.ashx

17

Forskellige dokumentationssystemer og anvendelse af dokumentationsredskaber som f.eks.

Sundhedsplatformen.

Søge og anvende aktuelle kliniske vejledninger og retningslinjer med relevans for akut intervention

og anvendelse af Apps.

Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv

understøtte borger, patient og pårørende som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb:

Reflektere over hvordan borger/patienter og pårørende inddrages i beslutninger vedrørende pleje

og behandlingstilbud og muligheder ved evt. forestående død.

Forholde sig til hvordan borgere/patienter inddrages i beslutninger vedrørende behandling og

behandlingsniveau i akutte og kritiske situationer. Herunder stillingtagen til ønske om genoplivning.

Sektorovergang, Organisering af sundhedsvæsenet (herunder forståelse af primær/sekundær

sektor), Forløbsprogrammer, Empowerment.

Kan anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i akutte og kritiske pleje- og

behandlingsforløb ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden:

Anvende standarder, Nationale kliniske retningslinjer, lokale instrukser og handlingsalgoritmer i

forhold til kliniske situationer som f.eks.:

EWS og ABCDE optimering, Sepsis, Anafylaktisk reaktion, blødningsshock, blodtransfusion,

forstyrrelse i væskebalancen, smerte og kvalmebehandling

Ilt og inhalationsterapi.

Kan selvstændigt inden for en rammedelegation håndtere ordination af medicin i udvalgte akutte og

komplekse pleje- og behandlingsforløb:

Selvstændig betyder under vejledning ifølge retningslinjer for sygeplejestuderendes deltagelse i

medicinadministration.5

Kan dispensere og administrere lægemidler inden for det kliniske uddannelsesstedets

rammeordinationer f.eks.: Postoperativ smerter og farmakologisk behandling herunder virkning og

bivirkning, behandling og lindring af akutte og kroniske smerter

Inhalationer, lægemidler til abstinensbehandling.

Kan tage medansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i akutte og kritiske

pleje- og behandlingsforløb, samt anvende standarder og metoder til kvalitetssikring og

kvalitetsudvikling:

Kan indgå i og har forståelse for rollefordeling i det tværprofessionelle team i forbindelse med akut

situation, herunder kompetencer og uddelegering. Kan anvende metoder til sikker og præcis

formidling af kliniske situationer.

5 Den sygeplejestuderende udfører medicinhåndtering, væsketerapi og blodtransfusioner på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et ansvar i forhold til borgerlig straffelov (LBK nr.1062 af 17/11/2011)§ 79, stk. 1, § 237, § 241, § 249. http://kurh.dk/retningslinjer/medicindispensering+og+retningslinjer Obs ændring af KUHR til praktikportalen

18

Kan selvstændigt reagere på og formidle observationer og afvigelser fra det normale, som kræver

umiddelbar handling, f. eks triagering og stigende EWS score, smertegennembrud, faldende

diurese.

Kan reflektere over forskellige metoder, handlings-og kommunikations algoritmers betydning for

patientsikkerheden. F.eks. Indberetning af UTH (utilsigtet hændelse), og læring med henblik på

kvalitetsudvikling, Audit og patienttilfredshedsundersøgelser, og brug af kliniske databaser.

Kan kommunikere empatisk, etisk og refleksivt i samspil med borger, patient, pårørende og

fagprofessionelle i akutte og kritiske situationer:

Overveje betydningen af egen kommunikation for samspil med borger, patient, pårørende og

for kvaliteten af klinisk beslutningstagen og lederskab

Etiske problemstillinger i relation til livsforlængende behandling og palliation, tavshedspligt,

samtykke, sikre autonomi/ integritet, sygeplejeetiske retningslinjer

Kan forstå og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetode og kan reflektere over, hvordan

disse har betydning i professionspraksis:

F.eks. forskningsresultaters betydning for praksis, herunder implementering af ny viden og

kliniske retningslinjer.