4,2 milligram livsglæde om dagen

3
1 4,2 milligram livsglæde om dagen Skleroseramte Mogens Larsen fik sin livsglæde tilbage allerede efter fire dage med LDN, som han indtager i flydende form. Foto: Julie Nolsöe Mogens Larsen har aldrig haft kræft. Alligevel har han fået leukæmi-kemoterapi i fem år, fordi det skulle holde hans sklerose i ave. Han mener, at han muligvis kunne have undgået kemoterapien, hvis han havde kendt til LDN dengang. Af Julie Nolsöe Tramp, tramp, tramp. Der er 44 trin op til Mogens Larsens lejlighed på fjerde sal i Valby. For fem år siden blev trapperne sjældent taget i brug af 52-årige Mogens Larsen, som lider af sklerose. I dag er situationen dog en helt anden, takket være en lille pille ved navn LDN. Døde drømme I 2006 åbnede Mogens Larsen sin egen vinforretning, og drømmene om fremtiden var store. Kort tid efter fik Mogens Larsen

description

 

Transcript of 4,2 milligram livsglæde om dagen

Page 1: 4,2 milligram livsglæde om dagen

  1  

4,2 milligram livsglæde om dagen

                                    Skleroseramte Mogens Larsen fik sin livsglæde tilbage allerede efter fire dage med LDN, som han indtager i flydende form. Foto: Julie Nolsöe Mogens Larsen har aldrig haft kræft. Alligevel har han fået leukæmi-kemoterapi i fem år, fordi det skulle holde hans sklerose i ave. Han mener, at han muligvis kunne have undgået kemoterapien, hvis han havde kendt til LDN dengang. Af Julie Nolsöe Tramp, tramp, tramp. Der er 44 trin op til Mogens Larsens lejlighed på fjerde sal i

Valby. For fem år siden blev trapperne sjældent taget i brug af 52-årige Mogens Larsen, som lider af sklerose. I dag er situationen dog en helt anden, takket være en lille pille ved navn LDN. Døde drømme I 2006 åbnede Mogens Larsen sin egen vinforretning, og drømmene om fremtiden var store. Kort tid efter fik Mogens Larsen

Page 2: 4,2 milligram livsglæde om dagen

  2  

diagnosen sklerose, og der skulle ikke gå længe, før hans liv var forandret for altid. Mogens Larsens sklerose var meget aggressiv helt fra starten, og det har forsaget varige problemer med korttidshukommelsen. »Jeg kunne ikke længere tænke klart. Det var virkelig sort,« siger Mogens Larsen, og laver en fejende bevægelse med hånden foran sit ansigt, som for at demonstrere den sorte sky, sygdommen lagde over ham. Mogens Larsen er især ked af at have måttet sige farvel til en stor hobby på grund af den dårlige hukommelse. »Før i tiden var jeg meget glad for at spille strategiske krigs- og politikspil. Det kan jeg ikke længere, fordi jeg så hurtigt bliver træt og ukoncentreret,« lyder det fra Mogens Larsen, som dog har så meget andet at glæde sig over. Han fortæller nemlig, at LDN allerede efter fire dages brug gjorde ham stort set smertefri, og at han nu kan sove igennem natten. Noget, han kun kunne dagdrømme om for fem år siden. Grundige undersøgelser Mogens Larsen opdagede LDN, da han havde haft sklerose i et års tid. »Det var et meget mærkeligt tilfælde. Jeg faldt bare over to korte sætninger om LDN på en hjemmeside om økologiske hønseæg, og så begyndte jeg straks at undersøge det nærmere,« lyder det fra Mogens Larsen, som efterfølgende brugte to hele år på at undersøge LDN, før han selv begyndte at indtage pillerne. Han fortæller, at hans sygdom var så fremskreden, at han ikke turde haste ud i noget, som måske ville gøre det endnu værre: »Som så mange læger, så troede jeg også, at det måske bare var noget alternativt pjat. Det kræver, at man sætter sig grundigt ind i sagerne, for så finder man hurtigt ud af, hvor godt LDN er.« Sendte lægen på læseferie Mogens Larsen er godt klar over, at det ikke er lige nemt for alle at få fat i LDN.

»Min læge kendte ikke til LDN, da jeg først nævnte det for ham, men han var mere end villig til at læse den kæmpe stak papirer, jeg havde med til ham. Han tog den endda med sig på ferie. Da han kom hjem, udskrev han LDN til mig,« fortæller Mogens Larsen, og tilføjer: »Men det er med læger som med så meget andet – der er flest af de dårlige. Hvis din læge ikke vil udskrive LDN til dig, så foreslår jeg, at du finder en anden læge.« Kunne have undværet kemoterapi Som led i behandlingen af sklerose har Mogens Larsen modtaget kemoterapi mod leukæmi i fem år. Han begyndte først på LDN, da han havde modtaget kemobehandling i tre år. Han besluttede sig for at færdiggøre kemobehandlingen, selvom den tærede på hans krop. »Jeg indrømmer gerne, at kemoterapien også har hjulpet på min sygdom, men jeg vil vove at påstå, at jeg havde overvejet det en ekstra gang, hvis alternativet LDN var blevet lagt på bordet dengang,« fortæller Mogens Larsen, hvis kemobehandling har haft konsekvenser som inkontinens og følsomme vener, der let giver ham blå mærker. Ifølge Mogens Larsen har den største konsekvens dog været, at han i dag har 2% større chance for at få leukæmi end alle andre, fordi han har modtaget så store mængder kemobehandling. Skulle det ske, at han får leukæmi, så er det dog umuligt at behandle ham, da hans krop ikke kan tåle mere kemobehandling. »Det ville bare være ærgerligt for mig,« siger Mogens Larsen med et smil, der hurtigt forsvinder. Vil sprede budskabet Efter at have opnået resultater med LDN, som ifølge Mogens Larsen er ’helt fantastiske’, besluttede han sig for at oprette en hjemmeside om præparatet. Det gjorde han, fordi han ærgrede sig over, at der ikke fandtes nogle danske hjemmesider om emnet. »Jeg er glad for at kunne sprede budskabet, da LDN har givet mig min livsglæde tilbage.

Page 3: 4,2 milligram livsglæde om dagen

  3  

Jeg føler mig helt tryg ved at anbefale LDN, da det ikke er et giftstof. LDN påvirker ikke kroppens kemiske proces, men blokerer blot de receptorer, der normalt gør dig syg,« fortæller Mogens Larsen. Til spørgsmålet om, om han frygter, at LDN har nogle ukendte, langsigtede konsekvenser, svarer han blot med tallet 13, og henviser dermed til det antal år, LDN er blevet brugt til behandling af alkoholikere og narkomaner, uden nogen registrering af alvorlige bivirkninger. En alarmklokke ringer i køkkenet, og Mogens Larsen rejser sig brat for at tage bollerne ud af ovnen. Da han kommer tilbage, siger han: »LDN har simpelthen virket på det hele. Det har stabiliseret min sygdom, og det har gjort mig smertefri. Der er ikke nogle områder, jeg har fået det dårligere på, efter jeg er startet på LDN, men der er mange områder, hvor jeg har fået det meget bedre. Hvis alting fortsætter på samme måde som nu, så frygter jeg ikke fremtiden.« Mogens Larsens hjemmeside om LDN hedder www.ldninfo.dk