4 stilarter

18
Fire stilarter

description

En bog om fire stilarter gennem tiden

Transcript of 4 stilarter

Page 1: 4 stilarter

Fire stilarter

Page 2: 4 stilarter
Page 3: 4 stilarter

Fire stilarterTidens forandringer

Morten Fischer

Page 4: 4 stilarter

ISBN 89-22-09886-0Morten Fischer: Fire stilarter.Copyright © 2013 af Fischers bogtryk.Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.Printet i Danmark hos Fischers bogtryk A-S Aarhus.

Page 5: 4 stilarter

IndholdForord 7

Rokoko 8

Historien om Rokoko 8Rokokoen i Danmark 9

Art nouveau 10

Historien om Art nouveau 10Stilhistorie og design 11Jugend i Danmark 12

Art Deco 13

Historien om Art Deco 13Art Deco idag 14

Minimalisme 16

Historien om minimalisme 16Hvad er minimalisme 17

Page 6: 4 stilarter

6

Page 7: 4 stilarter

7

Forord

Denne bog tager udgangspunkt i fire forskellige stilarter gennem tiden. Der er et spring fra år 1720 til idag.

Perioderne er alle tider der har haft indflydelse på stilen i ud-landet og i danmark, alt fra malerier, tøj, arkitektur osv. De fire stilarter er Rokoko, Art nouveau, Art deco og Minimalisme.

Bogen er for dig der er interesseret i historiens stil og udviklin-gen i bla mode og arkitektur. Få et indblik i hvordan tiden var, og stadig har indflydelse idag.

Page 8: 4 stilarter

8

Rokoko

Historien om Rokoko

Rokokostilen opstod i Frank-rig omkring 1720 og florerede i Danmark ca. 1740-1770. Rokokoen er primært en de-korationsstil, der er bygget op omkring asymmetrisk orna-mentik. Stilen dæmpede barok-kens tyngde, der blev erstattet af lyse farver, enkle facader og mindre monumentale interiør-er.

Rokoko er betegnelsen for en stilperiode, der enten kan betragtes som selvstændig el-ler som en del af senbarokken. Barokkens symmetri- og or-namentglæde fortsatte under

rokokoen, men i en anden form. Stilen, der opstod i Frankrig som interiørdekoration, domi-nerede europæisk arkitektur og brugskunst ca. 1730-1770. Stilen er præget af organiske plant-emotiver, der slynger sig asym-metrisk oven på symmetriske

Page 9: 4 stilarter

9

flader. Interiørerne er præget af lyse

farver med rocaille-udsmykn-ing. Såvel facader som interiør-er fremstår generelt ordnede og beherskede, inddelt i flade felter og rammer, men dog med karakteristisk påhæftet, slyn-gende rocaille-ornamentik, der ofte overskrider rammerne.

I husenes indre var den største forandring, at man fore-trak uformelle, komfortable rum som erstatning for barok-kens ofte voldsomt monumen-tale og formelle interiører.

Rokokoen i Danmark

Rokokoen kom til Danmark i 1740 og forsvandt omkring 1760. Det var en kunstnerisk stilperiode i Europa 1720-1789. Kendetegnet: elegant, graciøs og orientalsk influeret. Trods dens korte levetid fik den stor indflydelse hos de natur-begejstrede, da den om end kunstigt tilvejebragte natur i stort set alt, fra bygninger til skørter. Det var en stilart med snirklede og asymmetriske or-namenter. Det ses derfor, at den var påvirket af østasiatisk billedkunst, som netop blev populær i Europa på den tid. Nicolai Eigtved var rokokoens førende udøver i Danmark, og hans elever J.C. Conradi, J.G. Rosenberg m.fl. spredte rokokoens stiltræk til provin-sen.

Page 10: 4 stilarter

10

Art nouveau Historien om Art nou-veau

Jugendstil (også kaldet Art nou-veau eller Modern Style, Belle époque, Liberty-stil) er en kun-stnerisk stilperiode i Europa 1896-1910 og i Danmark 1900-1915, hvor stilen ofte blandedes med nationalromantikken.

Art nouveau (‘ny kunst’) er en stilretning i Frankrig og Bel-gien i årtierne omkring år 1900. Den startede som en reaktion mod historicismen, var stærkt inspireret af japansk kunst og kunsthåndværk. Den introduc-erede et nyt formsprog fun-deret på plante- og dyreformer. Stilen blev opkaldt efter et gal-leri i Paris ved navn Maison de l’Art Nouveau, ejet af kun-sthandleren Siegfried Bing. Art nouveau manifesterede sig indenfor arkitektur og in-teriørkunst, kunsthåndværk og kunstindustri, plakatkunst og gadeinventar.

Art nouveau kommer dog

bedst til udtryk indenfor sølvtøj, glas og porcelænsgen-stande.

Art nouveau er en kun-sthistorisk stilart på linje med de store stilarter som barok og klassicisme. Art nouveau kendes som jugendstil i de ty-sktalende dele af Europa, og i Danmark kalder man stilen for skønvirke.

Page 11: 4 stilarter

11

Stilhistorie og design

I denne periode reagerede man imod den bølge af masse-producerede kunstgenstande, som fulgte i kølvandet på in-dustrialiseringen. Man øn-skede derfor at genoplive de gode gamle håndværksteknik-ker for at få en bedre kvalitet af kunstgenstande.

Art nouveau handler der-for om at få det gode hånd-værk og de gode materialer til at gå op i en højere enhed. Man finder inspiration i na-turen, og det er som om, den enkelte sølv- eller porcelæns-genstand smelter sammen med de organiske former. Tulipanen, liljen og åkanden er nogle af de mest anvendte udsmykningsformer inden-for sølvtøj, glas og porcelæn. Planter, der er snoet og slyn-get enkelt og stilrent rundt om et sølvbæger, eller en sølvske, hvis skaft er en plantestængel, er meget typiske for denne stil-periode.

Page 12: 4 stilarter

12

Jugend i Danmark

I Danmark fik jugendstilen aldrig rigtigt fodfæste inden-for arkitekturen, men satte derimod et vist præg på kun-stindustrien. En kortlivet stilp-eriode var skønvirke, hvor den herskende nationalromantik blev tilsat jugendprægede de-taljer.

Navnet kom fra tidsskriftet Skønvirke, hvor Caspar Leuning Borch var redaktør. Sønderborg har dog mange jugendbyg-ninger opført i den tyske tid omkring 1. verdenskrig. Deru-dover er Københavns Rådhus og Århus Teater er gode eksem-pler på bygninger, der er byg-get i art nouveau-stil.

Page 13: 4 stilarter

13

Art Deco

Historien om Art Deco

Art Deco stilen kom i 1920’erne efter første verdenskrig, økon-omien var i fortsat vækst, og USA var i den tid derfor præget af voldsom optimisme og livs-lyst.

Man lyttede til jazz, gik på natklubber, drak cocktails og dansede charleston; man kørte bil og så film, og kvindernes mode minimeredes, i takt med at den nye seksuelle frihed blev accepteret. Og man længtes eft-er luksus og elegance. Alt dette er baggrunden for Art Deco

stilen. Stilen er ofte præget af rige farver, geometriske former og overdådig udsmykning. Art Deco stilen repræsenterede luk-sus, glamour, overflod og tro på det teknologiske fremskridt.

På nogle punkter er den beslægtet med funktionalismen, som kørte i samme tidsperiode. Men i modsætning til funktion-alismen, dyrkede Art Deco tiden det dekorative, de dyre ting og eksotiske malerier. Stilen er ikke revolutionær som funktional-ismen. Art Deco lægger meget mere vægt på det dekorative end på det funktionelle.

Page 14: 4 stilarter

14

Strømningen Art Deco i arkitektur og industrielt design blev skabt fra 1920 til 1939 og har oplevet en genopblussen i forskellige perioder siden. Sti-larten øver stadig indflydelse på nutidens kunst og design.

Oprindeligt kan Art Deco relateres til konstruktivisme, kubisme, modernisme, Bau-haus, Art nouveau og futur-isme. Der er tale om en strømn-ing uden politisk budskab. Det handler om at lave dekorative genstande og kunst med vægt

på elegance, funktion og med et vist opgør med tidligere de-signideer.

Art Deco er en forkortelse for ”art decoratifs”. (Det oprindelige navn var Style Moderne).

Stilen kan bedst beskrives som en slags dekorativ modernisme, og den blev i eftertiden kendt som Art Deco. Selve begrebet Art Deco blev først indført som stil-betegnelse i 1960-erne. Navnet var en kortform af det franske navn for udstillingen for brug-skunst og industriel formgivning i Paris i 1925 (Exposition Interna-tionale des Arts Décoratifs et In-dustriels Modernes).

Art Deco idag

Art Deco tiden var meget inspir-eret af forskellige andre stilp-erioder så som, Art nouveau, Bauhaus, kubisme, amerikansk indianerkunst og gammel ægyp-tisk kunst.

Selv om Art Deco mistede in-dflydelse under 2. verdenskrig, genopstod strømningen nu og da under forskellige former, navnlig

Page 15: 4 stilarter

15

i arkitekturen. I Indien og på Fil-ippinerne blev stilarten symbol på ”det moderne” og blev anvendt i arkitekturen langt ind i 60erne. I 1980 fik den endnu en genopblus-sen, og strømningen ses fortsat i populærkultur, blandt andet i film som Batman fra 1990’erne med et tidsbillede fra 20’erne og 30’ernes bygninger og tidsånd.

Et typisk eksempel på Art Deco-arkitektur er Chrysler Bygningen. Her ses buede og rette former blandet, og der er

lån fra bildesign. Denne byg-ning var verdens højeste, da den blev opført i 1930. I Miami bliver stilen brugt flittigt på bygninger, restauranter, bio-grafaer og biler.

I Danmark er Det Kongelige Teaters Nye Scene, Stærekas-sen, et fremtrædende eksem-pel på art déco.

Page 16: 4 stilarter

16

Minimalisme

Historien om minimalisme

Minimalisme er en retning in-den for billedkunsten, der op-stod i USA i begyndelsen af 1960’erne. Minimalismen var et opgør med det subjektive kunstværk, der kulminerede i 1950’erne med det abstrakt ek-spressionistiske maleri.

Minimalisterne arbejder overvejende med skulptur og udtrykker sig ved hjælp af meget enkle former, der ofte er industrielt fremstillede og kan indgå som dele af serielle forløb. Ud fra behovet for at

minimere såvel formen som udtrykket opstod det oprindel-ige navn: Minimal Art.

Bevægelsens slogan om, at Less is more (’mindre er mere’), betyder, at det enkle udtryk kan virke stærkere end det komplekse. Blandt de førende amerikanske minimalister er Robert Morris, Carl Andre, Dan Flavin, Donald Judd, Tony Smith, Sol LeWitt og Richard Serra.

Page 17: 4 stilarter

17

Hvad er minimalisme

I Danmark har især Hein Hein-sen repræsenteret bevægelsen, som dog i Freddie A. Lerches kunst også har forgreninger in-den for maleriet.

Minimalismen karakteris-eres i høj grad ved, hvad den ikke gør. I minimalistisk kunst finder man almindeligvis ikke genreblanding. Kunstneren holder sig til en bestemt genre

inden for det enkelte værk. I billedkunst holder det mini-malistiske værk sig til en enkelt farveskala, en enkelt teknik og et enkelt tema.

Minimalisme kendetegnes ved en streng stil, som skære

alt overflødigt væk, og søger ind mod kernen i objektets funktion. Derfor er minimalis-men præget af store flader, ge-ometriske former og rette vinkler, men også en stor sans for helheden og materialet.

Page 18: 4 stilarter

18