32 OPINIONBERLINGSKE

1. SEKTION FREDAG 22. JUNI 2018

Den nye dagtilbudslov har fat i noget helt rigtigt, når det foreslås, at digitale medier og teknologier inddrages i det pædagogiske arbejde.

Hvis ikke der findes fælles europæiske løsninger, lukker landene deres grænser, et efter et.

1. juli træder den nye lov om dagtilbud i kraft. En lov, der på mange stræk gør op med det ensidige fokus på små-børns læring og sætter børneperspek-tivet og ikke mindst legen i fokus som det vigtigste i børns liv.

Loven får generelt meget positive ord med på vejen fra fagfolk inden for området, forskere såvel som praktikere.

Men et enkelt element i loven har fået mere end almindelig opmærksomhed, nemlig de passager i lovens bemærkninger, der handler om muligheden for at inddrage digitale teknologier i det pædagogiske arbejde med børn i nul-fem års alderen.

I en underskriftsindsamling for »Foræl-dres frihed til at kunne fravælge IT i daginstitutionerne« fremføres blandt andet argumenter som at den nye lov vil medføre, at børn »skal opleve verden igennem en skærm eller andre elektroniske devices«, og at det ifølge den »nye lov bliver (...) et krav, at alle daginstitutioner skal indføre digitali-sering; dvs. tilbyde børnene Ipads/tablets til leg og læring.«

Som henholdsvis forsker i børns medie-brug og som pædagog med mange års erfaring i at inddrage digitale teknologier i dagtilbudspædagogikken bekymrer det os, at debatten baserer sig på forvredne og forsimplede forestillinger om, hvad god digital pædagogik er og kan være. Vi opfordrer derfor til, at man i højere grad inddrager den erfaring og den forskning, der er blevet skabt i udviklings- og forsknings-projekter rundt omkring i landet.

Vi kan ikke afvise, at der rundt omkring i landets dagtilbud ses børn, der sidder foran en tablet og lægger et puslespil eller ser en video. Men det er ikke det, der lægges op til med lovbemærkningerne, og det er heller ikke det, der sker i praksis i mange dagtil-bud.

Tværtimod ser vi flere og flere steder, at teknologien inddrages på måder, der udfolder og skubber til den pædagogiske praksis. Det handler ikke om, at børn skal sidde stille og glo på en skærm. Det handler heller ikke om, at børn skal opnå bestemte digitale kompetencer inden skolestart. Det handler slet ikke om at lære at navigere på en skærm eller om at gøre mere af det,

mange børn i forvejen gør med medier derhjemme, såsom at spille spil eller se TV.

Insekter på IpadenDe fleste med forstand på dette område peger på, at en væsentlig nøgle handler om bred og almen demokratisk (ud-)dannelse, som hjælper os med at forstå de digitale teknologiers og strukturers funktioner. Et dannet menneske skal i dag i stigende grad kunne forholde sig til, hvordan medier og teknologier fungerer, og hvad vores brug af dem betyder for vores liv og relationer i bredeste forstand.

Det kan små børn ikke klare alene. Ansvarlige og vidende voksne er nødt til at engagere sig i de dannelsesprocesser, som er relevante i et samfund. I 2018, hvor selv ganske små børn har et betydeligt forbrug af digitale medier og teknologier, skal dagtil-budspædagogikken kunne rumme denne brug og hjælpe børnene med at forholde sig undersøgende og kritisk til medierne.

I Den Integererede Institution Paddehat-ten i Vejle har vi gennem flere år haft specifikt fokus på, hvordan vi bruger de digitale medier. For eksempel har børneha-ven haft tema om insekter og alt, hvad der kan krible og krable. Her bruges Ipaden flittigt både af pædagogen og børnene i et tæt samarbejde. Vi undersøger, hvilke insekter, der findes i Danmark. Vi søger på Google med en Ipad koblet til en projektor, så hele stuen kan følge med. Hvordan ser insekterne ud? Er der nogen på vores legeplads?

Børnene er med til at finde billeder af dyr, der laves til en collage på Ipaden, som derefter printes ud. Herefter går turen ud på legepladsen for at lede efter dyrene, så man kan krydse dem af på collagen. Og endelig bliver der taget billeder til dokumentation, som printes ud og hænges op, så forældrene kan se dem, når de kommer og henter, og snakken om kriblekrabledyr kan fortsætte derhjemme.

I vuggestuen bruger vi en lille bærbar projektor til at vise billeder og film fra en tur over den afrikanske savanne eller bare i Bilka, når børnene leger bus med stole på række og et rat af træ forrest i rækken. Billederne og pædagogens sprog om dem

Børn skal naturligvis ikke sidde og glo på en skærm i børnehaven Kronik Malene Skjærris og Stine Liv Johansen

Næste uge samles de europæiske ledere til et af de vigtigste møder i EUs historie. Da skal det nemlig vise sig, om de magter at demonstrere sammenhold og modenhed til at håndtere det store problem, som

truer med at undergrave EU: Presset på Europas grænser.

Baggrunden er dramatisk. Den tyske regering var i denne uge lige ved at bryde sammen på grund af indre strid mellem unionspartierne CDU og CSU om håndterin-gen af asylansøgere og migranter. CSU ønsker at lukke grænserne for asylansøgere. CDU ønsker en fælles europæisk løsning.

Kansler Merkel skød sagen »til hjørne«, og har til efter næste uges EU-topmøde at vise, om en »europæisk løsning« er mulig. Hvis ikke, risikerer hendes regering at bryde sammen. Og dermed den stærkeste fortaler i Europa for europæisk sammenhæng.

Men det er ikke kun indefra, at det tyske demokrati således er under voldsomt pres.

Præsident Putin har i årevis infiltreret det tyske socialdemokrati plus det yderste højre, og gør hvad han kan for at splitte EU indefra.

Og nu har præsident Trump også spillet ud: I en af sine tweets er han gået til direkte angreb på kansler Merkel, som han beskyl-der for at ødelægge Europa og Tyskland med sin asylpolitik. Han tilføjer nogle usande

bemærkninger om, hvordan kriminaliteten i Tyskland har udviklet sig.

Det har taget en del opmærksomhed – som om man ikke allerede vidste, at man ikke kan stole på, hvad manden i Det Hvide Hus fyrer af – men det virkeligt opsigtsvæk-kende er, at USAs præsident forsøger at vælte regeringen i et allieret land. Det er vist aldrig set før. Hvem han mon ville foretræk-ke i kanslerembedet? Man gruer ved tanken.

Putin og Trump, hånd i håndTrumps hensigt er at opløse den internatio-nale orden, som han på talrige andre områder søger at svække. Han vil af med det ordens- og aftalebaserede internationale system. EU vil han også svække. Alt uden smålig skelen til, at det var USA, der var hovedarkitekt for den nuværende globale orden – også den europæiske integration.

Putin og Trump går således hånd i hånd i forsøget på at undergrave tysk demokrati og europæisk sammenhold. Det er virkeligt skræmmende!

Den situation kalder på, at de europæiske ledere vågner op til dåd. Og heldigvis ser det ud til, at nogen har forstået det. Præsident Macron var tidligere på ugen på besøg hos kansler Merkel, og lovede hende støtte i forsøget på at finde europæiske løsninger på asylproblemet. Og rådspræsident Donald Tusk er kommet med et oplæg, som bl.a.

Hele det europæiske projekt risikerer at skride i næste ugePerspektiv Uffe Ellemann-Jensen

33BERLINGSKE 1. SEKTION FREDAG 22. JUNI 2018 OPINION

KLIP

»Det er en væsentlig opgave at sørge for, at dagtilbudspædagogikken passer til det samfund, den skal fungere i,« skriver dagens kronikører.

Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix Kim Haugaard

hjælper børnene ind i den fælles rolleleg, giver dem et fælles sprog og et grundlag for at føle sig som en del af fællesskabet med de andre børn.

Vi bruger også projektoren til at skabe sanserum, hvor billeder projiceres op på væggene og på løse stykker af stof, så det næsten føles som om, man beinder sig i et akvarium eller på havets bund. Børnene bevæger sig rundt mellem iskene, får en gyngetur i en hængekøje og oplever en lille stund, hvor den almindelige hverdag sættes ud af kraft.

Børnene oplever, at medier kan bruges til at skabe fælles oplevelser, og de oplever, at det er sjovt, når alle er med. Vi udfordrer

børnenes eksisterende praksis omkring digitale medier og vi leger og eksperimente-rer sammen.

Leg med Gopro-kameraVores praksis i Paddehatten er absolut ikke enestående. Vi er jævnligt i kontakt med andre dagtilbud i andre kommuner, som tager de digitale teknologier i brug på andre måder:

I nogle dagtilbud arbejder man speciikt med digitale billeder, herunder med etik og samtykke i forhold til billeddeling. Det gør man helt konkret ved at lade børnene tage billeder af hinanden og tale om, hvornår det er ok at tage billeder af andre. Det er for

eksempel ikke ok at tage billeder af nogen, der er kede af det eller at tage billeder på toilettet.

Undersøgelser viser, at 70 pct. af danske forældre deler billeder af deres børn uden samtykke, og det forekommer derfor som en relevant opgave for dagtilbuddet at forholde sig aktivt og kritisk til dette element af børns liv og ruste dem til at sige fra, hvis de oplever at få delt billeder, de ikke bryder sig om.

I andre dagtilbud har man anskafet Gopro-kameraer, der kan spændes på kroppen, eller sættes i panden. Herigennem kan verden ses i børneperspektiv, og børn og voksne kan sammen åbne samtalerne om, hvad børnene oplever i deres dagligdag.

Hvor kan de lide at lege? Hvordan ser det ud, når man løber stærkt, klatrer højt, eller gemmer sig i den hemmelige hule? Og hvordan føles det, når de andre børn smiler til en, eller omvendt afviser en og siger, at man ikke må være med i legen?

Der er med andre ord masser af eksempler på, hvordan de digitale teknologier inddrages på kreative, undersøgende og legende måder i den pædagogiske praksis. I ingen af de ovennævnte eksempler handler det om at bruge Ipads til babysitting eller for den sags skyld til forudbestemte læringsaktiviteter.

Vi er klar over, at normeringen i de leste dagtilbud rundt omkring i landet lader meget tilbage at ønske. Pædagogik kan først udfoldes meningsfuldt, når det basale er i orden, når børn ikke skal gå rundt med våde bleer, og pædagoger ikke skal være alene med alt for mange børn på stuen eller på legepladsen. Det skal der være styr på, og det er en opgave for både politikerne på Christiansborg og ude i kommunerne at sørge for det. Men det er også en væsentlig opgave at sørge for, at dagtilbudspædagogik-ken passer til det samfund, den skal fungere i. Ikke for at børn skal opnå bestemte kompetencer, eller ikke længere skal smøres ind i mudder og ingermaling. Børn skal sanse og opleve verden med kroppen og i relation til andre mennesker. Men verden i dag omfatter også det digitale.

Derfor mener vi, at den nye dagtilbudslov har fat i noget helt rigtigt, når det foreslås, at digitale medier og teknologier inddrages i det pædagogiske arbejde. Det er afgørende vigtigt, at de enkelte dagtilbud tager aktivt og kritisk stilling til, hvordan det vil give mening at bruge de digitale redskaber hos dem.

Og det kræver en politisk og ledelsesmæs-sig indsats oppefra at sørge for relevant videreuddannelse af det pædagogiske personale og ikke mindst at prioritere tid og plads til eksperimenter og fordybelse. Men hvis det er på plads, er der ingen grund til at være bange for en pædagogik, der også omfatter digitale medier.

Malene Skjærris er souschef i Den Integrerede

Institution Paddehatten, Vejle, og Stine Liv

Johansen er lektor, ph.d., Center for børns

litteratur og medier, Aarhus Universitet.

henviser til tanken om at foretage asylbe-handling i opsamlingscentre udenfor Europa.

Det sidste er ikke en ny tanke. I de sidste 30 år har man diskuteret, hvordan det kan lade sig gøre at håndtere det voksende lygtningeproblem nærmere de områder, lygtningene kommer fra. Det er forbundet med meget store praktiske og juridiske problemer. Men problemet er i årenes løb vokset voldsomt, fordi asylbegrebet er blevet undermineret af den eksplosive stigning i antallet af migranter, som ikke nødvendigvis er lygtninge i traditionel forstand. Tragedierne på Middelhavet minder os næsten dagligt om, at dette problem er ved at overtage dagsordenen.

Hvis ikke der indes fælles europæiske løsninger, lukker landene deres grænser, et efter et. Og dermed overlades den tungeste byrde til de lande, der ligger nærmest de steder, lygtninge og migranter kommer fra – først og fremmest Balkan-landene, Italien og Spanien. Og en »fælles europæisk løsning« betyder ikke, at man bare fordeler placeringen af de mennesker, der inder vej til Europa. Det lader sig ikke gøre. Den fælles løsning må gå på, hvordan man styrker det fælles forsvar af de ydre grænser, letter de økonomiske byrder for de hårdest ramte lande – og helt grundlæggende foretager en revision af de regler, der hidtil er arbejdet

efter: Asylbegrebet, Dublin-aftalen.Merkel og Macron blev enige om, at der

skal ske en omgående og betydelig styrkelse af Frontex, som har ansvaret for beskyttel-sen af EUs ydre grænser – der nævnes 10.000 nye medarbejdere. Det er et rigtigt første skridt. Men det er også nødvendigt at styrke det europæiske forsvarssamarbejde for at stoppe traikken over Middelhavet. Det er det samarbejde, Danmark står uden for – og hvor vi lige har fået at vide af Danmarks største parti, at det skal vi fortsat gøre. Har de bind for øjnene i det parti?

Det kommer til at koste mange penge og megen fælles indsats at stoppe de millioner af mennesker, som er på vej til slarafenlan-det Europa. Hvis ikke de europæiske ledere i næste uge viser handlekraft, risikerer vi, at hele det europæiske projekt skrider. Og dermed mulighederne for at få en holdbar løsning på det, der dominerer den europæi-ske dagsorden: Indvandringen.

Så er det lidt mærkeligt, at de samme, som påstår at være mest bekymret for indvan-dringen, ofte er de samme, som ønsker at svække det europæiske fællesskab. Tror de, at man afskafer problemerne ved at lukke og låse døren, og lade, som om verden udenfor ikke eksisterer? Eller tænker de slet ikke?

Ufe Ellemann-Jensen er hv. udenrigsmini-

ster (V).

Den stigmatisering, der ofte følger

med at være svært overvægtig,

rammer den enkelte person med en

voldsom kraft. Det er uværdigt og

svært at sætte sig ind i. Vores viden

hviler på et forsimplet billede og

uvidenhed om fedmeproblema-

tikken. Fedme er en kompliceret

lidelse, som ikke kun skyldes

viljestyrke – for lidt motion og for

meget mad.

Per Nielsen, formand, Landsforeningen for Overvægtige – Adipositasforeningen, glæder sig i et indlæg i Politiken over sundheds- minister Ellen Trane Nørbys udtalelse om, at »svær overvægt er til dels en sygdom, som vi må forholde os til«.

Fedme er en kompliceret lidelse

Men omtalen af barnet vil næsten

med sikkerhed tage overhånd. Det

begynder med det nærmest royale

fotograi af mor, far og barn uden for

Auckland Hospital. Det har jo alle

dage været et meningsløst billede,

for børnene er så godt pakket ind, at

man ikke kan se, hvordan de ser ud.

Men det er faktisk ikke nogen stor

skufelse, for et nyfødt barn ligner

ikke så meget sine forældre, som det

ligner en stor, ukogt yams.

Heather du Plessis Allan ønsker den newzealandske regeringschef og hendes mand til lykke med den nyfødte datter – med visse forbehold. I The New Zealand Herald.

Et nyfødt barn ligner i en stor, ukogt yams