DDDDaaaannnnsssskkkk SSSSkkkkoooolllleeeeffffoooorrrreeeennnniiiinnnngggg ffffoooorrrr SSSSyyyyddddssss lllleeeessssvvvv iiiiggggwww.skoleforeningen.de

FFFFooookkkkuuuusssspå de danske børnehaver

og skoler i Sydslesvig

Redaktionskomite:Per Gildberg, Bent Borgog Anders Molt IpsenRedaktion og layout: Erich Kneiding

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 1

Eleverne får fremover mulighed for at kreere de-res egne Fokus-sider. Gustav Johannsens-SkolensR9a lægger ud med at skrive om, hvor sundt det erat dyrke sport og motion. Det har de haft som em-nearbejde. Her øver eleverne sig på en ombryd-ningsskærm på Flensborg Avis. Eleverne brystersig af, at de er den mest sporty klasse på GustavJohannsen. Deres kondital kunne tyde på, at detikke bare er pral. Midtersiderne 4 og 5

Ny hal. Ejderskolen i Rendsborg har måttet ven-te i 25 år. For nylig gik drømmen i opfyldelse. Tak-ket være en storstilet gave fra A.P. Møller fondenog en ekstra bevilling fra Femmandsudvalget råderskolen nu over en flot sportshal ikke blot til sig selvmen til hele mindretallet, som det blev fremhævetved indvielsen. Der er højt til loftet synes A. P. Møl-ler fondens direktør, Ove Hornby, (t.v.) og skoledi-rektør Anders Molt Ipsen åbenbart. Side 6

Seks skoler bakker op om Sønder BrarupSkolestruktur. Vejen synesnu at være banet for en fæl-lesskole i Sønder Brarup.Børnehaveforældrene bliverinddraget i beslutningspro-cessen.

SØNDER BRARUP. Samarbejdsrå-dene ved seks ud af syv skoler gårenstemmigt ind for forslaget om atgøre Sønder Brarup Danske Skole tilfællesskole for Angel-området. Detfornødne elevgrundlag er dermed tilstede.

Kun Satrup afviser ikke helt uven-tet forslaget. Ikke fordi samarbejds-rådet dér er imod fællesskolen, menfordi forældrene fortsat ønsker atsende børnene videre til Flensborgefter sjette klasse.

Forudsætningen for at oprette enfællesskole i Sønder Brarup var op-rindelig, at alle skolerne i områdetskulle være med på ideen, for ellersville der ikke være elever nok. I mel-lemtiden har Hatlund-Langballeimidlertid meldt sig under SønderBrarups faner, og det opvejer rigeligtSatrups frafald.

Mindretalspolitisk den bedste løsningDe seks skoledistrikter, der i givetfald vil udgøre den påtænkte fælles-skolekreds i Angel er Bøl/Strukstrup,Gulde, Hatlund-Langballe, KajMunk-Skolen i Kappel, Sønder Bra-rup og Sørup.

Ud fra det nuværende elevgrundlagvil de tilsammen kunne levere gen-nemsnitlig 50 elever om året til fæl-lesskolen. Det er mere end tilstræk-keligt til at opfylde den slesvig-hol-stenske skolelovs krav om mindst toparallel-klasser i hver fællesskole-årgang (7.-10. klasse).

- Mindretalspolitisk set er en fæl-lesskole i Sønder Brarup en langtbedre løsning end en centralisering i

henholdsvis Flensborg og Slesvig, si-ger viceskoledirektør Uwe Prühs. Detvil styrke foreningslivet i området.

Den videre køreplan ser således ud:Efter sommerferien vil skoledirektio-nen holde informationsmøder ved deenkelte skoler i Angel og derpå gen-nemføre en afstemning blandt alle fo-rældre. Også forældrene til børne-havebørn vil fremover blive spurgt.Det har Styrelsen besluttet på sit se-neste møde.

Forældreafstemning i løbet af efteråretUwe Prühs regner med, at afstemnin-gen vil finde sted i løbet af det tidligeefterår.

Samtidig vil skoledirektionenstraks efter sommerferien gå i gangmed at analysere behovet i Slesvig-Rendsborg området og i Flensborg.Ejderskolen i Rendsborg har medstøtte fra samarbejdsrådet ved

Vestermølle Danske Skole selv ytretønske om at blive fællesskole. Analy-sen vil vise, om der er et tilstrække-ligt stort elevgrundlag.

Afstemning i Slesvig inden julEllers må Rendsborg og Vestermøllenok regne med, at Styrelsen vil anbe-fale Fællesrådet at lægge de to skolerind under Slesvig. Her er det HiortLorenzen-Skolen, der umiddelbartegner sig bedst som fællesskole.

Uwe Prühs venter, at situationen iSlesvig/Rendsborg-området vil væreafklaret i løbet af efteråret, så derkan holdes forældreafstemning indenjul.

Flensborg, hvor samarbejdsrådeneved samtlige syv skoler, inklusive Du-borg-Skolen, går ind for fællessko-len, må vente til engang i det ny år.

Erich Kneiding

En stor Tak til Aase PejtersenFLENSBORG. Sidsteskoledag før sommerferienvar i går også den aller-allersidste dag for AasePejtersen som lærer påGustav Johannsen-Skolen iFlensborg.

Efter mere end 40 års trotjeneste ved Skoleforenin-gen har hun valgt at gå påpension.

Ved skolens dimissions-fest forleden benyttedeskoledirektør Anders MoltIpsen lejligheden til at retteen stor tak til Aase Pejter-sen for hendes utrættelige

indsats gennem alle årenesom lærer og leder afGustav Johannsen-Skolensviden om berømte kor.

- Aases indsats hører til ien særklasse. Dygtighed,flid, engagement og men-neskelighed er gået op i enhøjere enhed. Der er taleom noget enestående, sag-de skoledirektøren.

- Aase har givet et utal afpiger og drenge en særligmusikglæde, som de medgaranti bærer med sig somnoget, der er af betydning ideres liv.

Efter mere end 40 år i Skoleforeningens tjeneste vil AasePejtersen nu nyde sit velfortjente otium.

Det ser nu ud til, at Sønder Brarup Danske Skole bliver fællesskole for Angel.

FOTO: JENS PEDER MEYER

FOTO: JENS PEDER MEYER

FOTO: GUSTAV JOHANNSEN-SKOLEN

FOTO: POVL KLAVSEN

ET AF DE centrale emner i dagensFokus er problemstillingen i forbin-delse med finansieringen af elevkør-slen inden for vort skolesystem.

VORES skolestruktur, som igen er etresultat af mindretallets bosætnings-struktur i landsdelen, fører til mangesmå enheder i et større geografiskområde. Heraf følger, at en stor delaf eleverne skal rejse i bus, tog ellertaxi for at komme i skole og hjemigen. Dette betyder for Skoleforenin-gen udgifter til elevkørsel på ca. 3,3mio. euro per år, svarende til ca.6,5% ud af et samlet budget på ca.50 mill. euro.

UD AF DEN samlede sum på 3,3mill. euro refinancieres ca. 30 pro-cent af de offentlige kasser: Delsta-ten Slesvig-Holsten giver lidt oversyv procent, elevernes kommunersammenlagt under en procent, ogamterne Slesvig-Flensborg,Nordfrisland og Rendsborg-Egern-førde giver knap 22 procent. Kundelstatens tilskud er lovbestemt,mens tilskuddene fra kommunerneog amterne er »frivillige bidrag«,som varierer fra år til år og derforikke kan fast indkalkuleres ved bud-getlægningen.

70 PROCENT af de samlede udgiftertil elevkørsel skal dækkes af Skole-

foreningen selv. En kendsgerning,som relativerer al snak om ligestil-ling med flertalsbefolkningen ogmodsiger de politiske partiers for-sikringer om, at de støtter den sær-status, vore skoler har ifølge Slesvig-Holstens forfatning.

I EUROPARÅDETS rammeaftale tilbeskyttelse af nationale mindretal erder tale om en »positiv forskelsbe-handling«. I 1986 sagde den da-værende ministerpræsident i Sles-vig-Holsten, Uwe Barschel, i landda-gen i Kiel, at mindretallet har kravpå særskilt opmærksomhed pågrund af de faktiske forskelle i hver-dagen.

FAKTA ER: Skoleforeningen har fortiden 49 skoler med ca. 5800 eleversamt 57 børnehaver med ca. 1900børn fordelt over hele Sydslesvig.Vort skolesystem (Schule in freierTrägerschaft) er en privatskole udensammenligning med andre privat-skoler her i landet. Vi er det danskemindretals offentlige skole uden al-ternativ. Afgangsbeviset fra voresskole er uden undtagelse ligestilletmed afgangsbeviset fra den offentli-ge tyske skole. Forfatningen sikrervore forældre retten til at vælge enmindretalsskole. Heraf følger logisk,at en sådan ret kun kan håndhæves,

hvis sådanne skoler eksisterer.NÅR DET aktive valg af en mindre-talsskole er foretaget, må det offent-lige, som jo har indført almen skole-pligt, også sørge for de nødvendigeøkonomiske rammebetingelser for atsikre skolens eksistens. Dertil hørerselvfølgelig elevtransporten. Når vo-re skoler så ligger så decentralt, somde gør, og som de skal gøre for atsikre mindretallets eksistens somhelhed og mindretallets kultur ogbosætningsmønster, så skal det of-fentlige gennem delstat, amter ogkommuner overtage en større del afkørselsudgifterne.

Som borgere i Slesvig-Holsten, defleste af os som tyske statsborgere,men som medlemmer af det danskemindretal, betaler vi skat i Slesvig-Holsten og kan derfor forlange øko-nomisk ligestilling med flertalsbe-folkningen. En sådan ligestilling in-debærer selvfølgelig, at vi også måacceptere eventuelle nedskæringerpå skoleområdet, i lighed med detoffentlige tyske skolevæsen.

Vi arbejder hårdt for at opnå økono-misk ligestilling. En stor sten, som vii fællesskab skal løfte af vejen, erden kæmpemæssige økonomiske be-lastning, som elevtransporten bety-der for Skoleforeningen.

PER GILDBERG

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 2

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

FFFFooookkkkuuuussss

FOTO: ERICH KNEIDING

Vore skoler har krav på ligestilling

Skolen bør komme forældrene i mødeVagtskifte. Skolesy-geplejerske BegitteHeupel fra Flækkebyafløser Anne MetteHolst Jensen i Skole-foreningens Styrelse.

SLESVIG. - Hvis jeg ikketroede på at kunne udrettenoget, var jeg ikke trådtind i Styrelsen, siger Begit-te Heupel, ny styrelsesre-præsentant for Rendsborg-Egernførde amt og man-geårigt aktivt medlem afSkoleforeningen.

Hun afløser Anne MetteHolst Jensen, der efter syvårs styrelsesarbejde menerat have aftjent sin værne-pligt og nu at kunne tilladesig at række stafetten vide-re til sin suppleant. Vagt-skiftet skete på det sidstestyrelsesmøde før sommer-ferien.

Når Anne Mette HolstJensen har trukket sig,skyldes det dels, at ind-førelsen af fællesskolesy-stemet nu synes at være pårette vej, og dels at hendesyngste søn efter sommerfe-rien tager på ungdomssko-leophold i Danmark. Nårman ikke har børn i en afSkoleforeningens instituti-oner, bør man ikke sidde iet ledende organ, menerhun rent principielt.

Helhjertet tilhængeraf fællesskolenLigesom sin forgænger erogså Begitte Heupel hel-hjertet tilhænger af fælles-skoleideen. Sammen medbl.a. Anne Mette Holst varhun i midten af 1990erne

en af drivkræfterne bagomdannelsen af Jes Kruse-Skolen i Egernførde tilSkoleforeningens førstefællesskole.

Som skolesygeplejerskehar Begitte Heupel et godtindblik i dagligdagen påskolerne og i børnehaverneog kender til svaghederne.

Det er en af grundene til, athun går ind for fællessko-len.

- I det traditionelle tyskeskolesystem findes der ikkenoget sikkerhedsnet, deropfanger svage elever. Vihar børn med alle muligeslags behov, men jo merefirkantet et system er, jo

færre børn passer ind i det,påpeger hun, da »Fokus«besøger hende på DanskSundhedstjenestes kontor iBerliner Straße i Slesvig.Her har hun i de seneste toår virket som skolesygeple-jerske for Slesvig og Angel-området.

I denne egenskab kunne

hun i øvrigt godt tænke siget endnu tættere samarbej-de mellem skole og sund-hedstjeneste. Informati-onsudvekslingen, syneshun, kunne være bedre.

Det kan således undrehende, at der ikke er en re-præsentant for skolesund-hedstjenesten med til detårlige introduktionskursusfor nye lærere og pædago-ger.

- Nyansatte i det sydsles-vigske skolevæsen er ofteslet ikke klar over, hvad vihar at byde på, siger Begit-te Heupel og nævner somnogle eksempler undervis-ning i kost og hygiejne,tandpleje, forebyggelse el-ler førstehjælp.

Uvidenhed kanskabe misforståelserSituationen er alt for ny til,at hun ønsker at kommemed en programerklæringfor sit arbejde i Styrelsen.Men hun vil bl.a. bruge sinindflydelse på at forbedredialogen mellem skole ogforældre.

- Jeg har indtryk af, atnogle skoleledere har entendens til at lade foræl-drene svømme lidt ud påsidebanen. Det kan skabemisforståelser med etdårligt samarbejdsklimasom følge. Jeg har oplevetforældre, som har hidsetsig op på grund af ren ogskær uvidenhed. Som lederer man forpligtet til atkomme forældrene i møde,siger Skoleforeningens nystyrelsmedlem BegitteHeupel.

Erich Kneiding

BBBBllllåååå bbbbooooggggBegitte Heupel, 42 år,gift, to sønner, derbegge går på Jes Kru-se-Skolen i Egernfør-de i hhv. 8. og 10.klasse efter sommer-ferien. Baggrund: Indfødtkøbenhavner. Kær-ligheden førte hendetil Tyskland og sidentil Sydslesvig. Ægte-fællen arbejder somteknisk leder hos Sie-mens i Kiel. Aktiv iskoleforeningsarbej-det som samarbejds-og senere også fælles-rådsmedlem, lige si-den den ældste sønkom i børnehaven,kun afbrudt af enkort periode, mensfamilien en overgangboede i Danmark.Udannelse: Uddan-net som sygeplejerskei Nordrhein-Westfa-len. Arbejde: Skolesyge-plejerske i DanskSundhedstjenestegennem de senesteseks år med sæde iSlesvig. Tysk autori-seret instruktør iførstehjælp forsydslesvigske institu-tioner, foreningerm.v.

Per Gildberg, næstformandi Skoleforeningen

Efterlyser et tættere samarbejde mellem skolerne og sundhedstjenesten:Skoleforeningens ny styrelsesmedlem, skolesygeplejerske Begitte Heupel.

ARKIVFOTO

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 3

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

FFFFooookkkkuuuussss

Som at påvise cirklens kvadraturElevkørsel. Den mi-nisterielle arbejds-gruppe, som kulegra-ver vilkårene for fi-nansieringen af dedanske skoler iSydslesvig, regnermed at at være klarmed en indstilling tilpolitikerne senest iløbet af foråret.

TARP. - Vi har et tidsbe-grænset og målrettet man-dat og skal inden udgangenaf landdagens valgperiodekomme med konkrete for-slag til, hvordan Slesvig-Holstens dansksindede be-folkningsdel kan sikresøkonomisk ligestilling påskoleområdet, siger del-statsregeringens mindre-talskommiteret, RenateSchnack, som er minister-præsident Heide Simonis

personlige repræsentant iarbejdsgruppen.

Afgørelsen ligger hos politikerneRenate Schnack regnermed, at arbejdsgruppen vilfå afklaret hele problema-tikken omkring finansie-ringen af mindretalletsskolevæsen inden årets ud-gang. Der skal være et nytudvalgsmøde i anden halv-del af august og muligvisendnu et i oktober.

Efter en afsluttenderådslagning med SSWslanddagsgruppe vil ar-bejdsgruppen så tage fat påden afsluttende rapport ogformulere sine anbefalin-ger.

Den endelige afgørelseligger hos politikerne,påpeger delstatens mindre-talskommitteret.

Uanset udfaldet finderhun selve den omstændig-hed bemærkelsesværdigt,

at arbejdsgruppen er ble-vet nedsat på delstatsrege-ringens eget initiativ.

- Det er så vidt jeg ved,første gang, at der forudfor et lovinitiativ foregår etudvalgsarbejde af en sådankarakter. Det er kendeteg-nende for det gode forholdmellem delstatsregeringenog det danske mindretal,siger Renate Schnack.

Afhængig affrivillige tilskudDet mest påtrængende pro-blem, set fra Skoleforenin-gen, er finansieringen afelevbefordringen.

I modsætning til selveskoledriften har mindretal-lets skolevæsen ingen lov-krav på offentlige tilskudtil elevkørslen, men er heltafhængig af frivillige til-skud fra amterne og kom-munerne.

Da de offentlige kassersom bekendt er tomme, er

det så som så med denkommunale velvilje. Skole-foreningen skal såledesselv bære godt 70 procentaf de ca. 3,3 millioner euro(regnskabsår 2001, børne-havekørsel ikke iberege-net), elevtransporten årligtkoster.

Dansk elevkørselforholdsvis dyrereI det offentlige tyske skole-væsen er forholdet om-vendt proportional. Herskal den driftsansvarligemyndighed, i reglen kom-munerne, ifølge loven bæreen tredjedel og amterne totredjedele af transportud-gifterne.

Dertil kommer, at dendanske elevkørsel er for-holdsvis dyrere pr. elev endden offentlige tyske skole-kørsel, da mindretallets 49skoler ligger spredt overhele Sydslesvig og der kunfindes et gymnasium og fi-

re realskoler i alt (Flens-borg, Slesvig og Husum).

Arbejdsgruppen fik lej-lighed til at danne sig etindtryk af de lange afstan-de under sin besigtigelse-stur i sidste uge.

Den jurdisk og lovgiv-ningsmæssigt mest holdba-re løsning ville efter Skole-foreningens og SSWs op-fattelse være at sidestillede danske skoler med deoffentlige tyske og givedem status som mindretal-lets offentlige skolevæsen.

Men så nemt går det ikke,mener afdelingsleder i un-dervisningsministerietFranziska Pabst, som erformand for arbejdsgrup-pen.

Waldorf-skoler vilkræve samme ret- Jeg har forståelse forSkoleforeningens hold-ning, men andre privateskoleforeninger som f.eks.

Waldorf-skolerne vil i såfald kunne fremsætte til-svarende krav. Man kan ik-ke, som det danske mindre-tal gør det, organisere sitskolevæsen på privatgrundlag og så samtidigvære offentligt. Det er ligeså umuligt som at påvisecirklens kvadratur.

Godt grundlagFranziska Pabst menerdog, at udvalgsarbejdet harskabt et godt grundlag forde videre politiske for-handlinger.

- Det er lykkedes os atopbygge en atmosfære afgensidig tillid og forståel-se. Skoleforeningen har forførste gang givet os et om-fattende indblik i sine fi-nanser, og vi har forsøgt atvære lige så faire og åbneved at fremlægge vore talog tilskudsprincipper, sigerlederen af Kiel-regeringensministeriell arbejdsgruppe.

Erich Kneiding

Fakta omskolekørslenSkoleforeningen dri-ver 16 forskelligeskolebusruter. I regn-skabsåret 2001 blev2537 elever, ellernæsten halvdelen afsamtlige danske sko-lebørn i Sydslesvig,befordret mellemskole og hjem. Herafblev 1023 elever fra7. klasse og opefterdagligt transporterettil Flensborg.

De fleste ruter erintegreret i det of-fentlige persontrans-portsystem, ÖPNV.De første elever skalallerede af sted ti mi-nutter i seks hvermorgen for at nå ret-tidigt i skole. En delelever fra yderområ-derne tilbringer hverdag sammenlagt firetimer og mere på lan-devejen.

Elevtransportenudgør inklusive bør-nehavekørsel (i altca.4,15 mio. euro i2201) ca. 6,5 procentaf Skoleforeningensdriftsbudget.

Udgifterne til selveskolekørslen androg i2001 3,3 mio. euro,svarende til 1303euro pr. elev. Fra detre amter i Sydslesvigmodtog Skolefore-ningen ca. 718.000euro i tilskud (21,74procent) fra delstatenca. 243.00 euro (7,35procent) og fra kom-munerne omkring23.000 euro (0,72 pro-cent). Resten pånæsten 2,33 millionereuro (svarende til70,20 procent af ud-gifterne) måtte Sko-leforeningen selv ud-rede.

I kan værestolte afjeres skolerBesigtigelse. Ministerielarbejdsgruppe fra delstats-regeringen i Kiel fik lejlig-hed til at danne sig et ind-tryk af de sydslesvigskeelevers lange skolevej ogmindretalsskolernes kultu-relle mangfoldighed underen rundtur til nogle afSkoleforeningens insti-tutioner.

SYDSLESVIG. En arbejdsgruppeunder undervisningsministeriet ogstatskancelliet i Kiel har gennemdet seneste halvandet år sammenmed Skoleforeningen og SSWslanddagsgruppe kulegravet pro-blematikken omkring finansierin-gen af det danske skolevæsen iSydslesvig.

I sidste uge inviterede Skolefore-ningen arbejdsgruppen på en be-sigtigelsestur, så den ved selvsynkunne danne sig et indtryk af,hvad den egentlig har at gøre med.For de flestes vedkommende vardet det første bekendtskab medSydslesvig.

Rundturen førte fra Risum overbørnehaven i Bramstedlund ogMedelby Dansk Skole til Trene-Skolen i Tarp, og embedsmændenefra Kiel var tydeligt imponeredeover det, de hørte og så.

- Sådan en børnehave ville jeghave ønsket mig, da jeg var barn,udbrød formanden for udvalget,afdelingsleder i undervisningsmi-nisteriet Franziska Pabst spontant,da embedsmændene blev vistrundt i Bramstedlund Børnehaveog oplevede dens store, fantasi-fuldt anlagte naturlegeplads.

Hverken hærværk eller graffittiFlere af udvalgets medlemmer varhøjlig forbavsede over, at de hver-ken så graffitti, hærværk eller for-fald, som det er tilfældet på såmange offentlige tyske skoler.

Højst bemærkelsesværdigt, lødkommentaren, da lederen af RisumDanske Sole, Jörgen Jensen Hahn,en passant fortalte, at forældrene

og personalet ved en frivillig ar-bejdsweekend for nylig selv havdeshinet udenomsarelaerne ved sko-len og børnehaven op.

Embedsmændene var ogsåstærkt imponerede over det enga-gement og den begejstring, institu-tionslederne de forskellige stederlagde for dagen.

Aldrig set en kirkesal førI Medelby fortalte skoleinspektørKaj Henken bl.a., at skolen ogsåtjener som samlingssted for min-dretallets foreninger og lærersta-ben også efter skoletid engagerersig i mindretalslivet. Gæsterne varbenovede over, at et af klasse-værelserne tjener som kirkesalmed et vægalter bag en foldevæg.Sådan noget havde de aldrig setfør.

Rundturen sluttede i Tarp, hvorTrene-Skolens leder, Inger Pfings-ten, bl.a. berettede om det tættesamarbejde med de tyske skoler iområdet.

- I kan være stolte af jeres skole-væsen, sagde en synlig imponeretudvalgsformand til Skoleforenin-gens formand, Lone Schuldt.

Erich KneidingUdvalgets rundtur startede i Nordfrisland på Risum Danske Skole, hvorskoleinspektør Jörgen Jensen Hahn bød på morgenmad og greb lejlighe-den til at fortælle om mindretallet inden for mindretallet, friserne.

FOTO: ERICH KNEIDING

FOTO: POVL KLAVSEN

FOTO: POVL KLAVSEN

Skoleforeningens formand, Lone Schuldt, udveksler synspunktermed arbejdsgruppens formand, Franziska Pabst (t.h.), ved formid-dagskaffen i Risum.

Børnene i Bramstedlund Børnehave un-derholdt gæsterne fra Kiel med et lille ud-pluk af den danske sangskat.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 4

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

FFFFooookkkkuuuussss

Emneundervisning. Eleverne i Gustav Johannsen-Sko-lens realklasse 9a holder meget af sport og motion og eroverbeviste om, at de nok er skolens mest sporty klasse.Det kom de til at tale om i timen. Fint, sagde deres dans-klærer, Lene Bastiansen, lad mig så se beviset. Ud afsnakken kom der et tværfagligt undervisningsforløb.

Vi fire piger vil nuskrive om klassensdag i Förde Fitness.

I femte time tog vi af sted.Det tager jo ikke så lang tidat komme derhen, bare ligeover Eckenerstraße.

Da vi ankom, stod endame og tog venligt imodos. Vi klædte om. Desværrevar der mange, der ikkehavde sportstøj med, fordivores lærerinde Lene ikkehavde sagt besked tidligtnok (immer diese Lehrer).

Nå, men ihvertfald måttevi ikke gå med udendørs-sko på, derfor var der man-

ge, der kun havde strømperpå. Da vi gik i hallen, hvormuskelopbygningsredska-berne stod, fik vi tre cyklerog tre pulsbånd til rådig-hed.

I begyndelsen var det retsvært at forstå det helemed pulsmåling, watt o.s.v.Hver skulle cykle ti minut-ter, seks minutter med 100watt og fire minutter indtilpulsen var på 180.

Der var mange, der troe-de, at det ikke var så svært,men vi lagde hurtigt mær-ke til, at det er anstrengen-de at cykle i ti minutter.Hvor var vi glade, da vi såvar færdige.

Nå ja, nu havde vi nær

glemt at fortælle, hvad dethele egentlig handler om.Vi ville lave konditest tilFokus og os selv.

Det bedste var, at vi fikdet hele gratis i Förde Fit-ness. Mange tak.

FacitlistenDrengene: Bedste konditalblev scoret af Jesper Hoegmed 78,9.

Laveste kondital havdeA. med 50,2. Gennemsnit-tet lå på 57,75.

Pigerne: Bedste konditalblev scoret af C. med 76,6.

Laveste kondital havdeN. med 16,5.

Gennemsnittet lå på47,75.

Vi har diskuteret i klas-sen, hvad man kan gøre forat blive fysisk mere fit, ogsvaret er enkelt. Man skalop fra stolen og i gang; mensom Tim siger: - Det skalvære morsomt og afvek-slende. »Es gibt nichtsGutes, außer man tut es.«

Til sidst så nogle af deopnåede kondital:

J. 78,9, C. 76,6, S. 73,9, N.65,4, K. 57,7, T. 54,8, C.53,8, A. 50,2. K. 50,2, M.50,0, N. 39,0, S. 36,3,K.35,2, N. 16,5.

Vi var selv med!Christina Viergutz,

Saskia Krüger, Tina Jürgensen

Nadja Maria Hansen

Anstrengende idrætsgrenBreakdance er en megetanstrengende sport, menogsa meget farlig.

Ved breakdance skal manbevæge sig meget, og der-for far man en god kondi.Der bliver brugt næsten al-le muskler, når man laverbreakdance og lytter til fe-de beats. Men det kan ogsavære et problem, når manikke varmer rigtigt op.

Ved breakdance får manmange venner, og det ersjovere, hvis man danser

med nogle, som er gode tildet. Det kan man især ved»Battle of the Year«, som erverdensmesterskabet forbreakdance.

Hvert år kommer debedste b-boys og b-girls fraover 15 lande til Tyskland.De bedste dansere laver ensåkaldt battle, hvor derbliver kæmpet mod hinan-den, men kun med dans ogakrobatik.

Christopher de San José

EElleevveerrnn

Vi har et kondital på næsten treds en halv

Cheerleader-træning i SG Flensburg-Handewitt, som Saskia og C

Ist Sport Mord eller bliver defleste dræbt af kniv og gaffelVi er klasse R9a på GustavJohannsen-Skolen - 12 pi-ger og ni drenge - og vi be-gyndte ad mange omveje atskrive om temaet sport.

Først var der vores forar-gelse over, at 7. og 8. klas-serne pludselig fik en »in-deordning«. D.v.s., at deganske i modsætning til os,da vi var i den alder, må

blive indenfor i alle pau-serne, så disse »unger«hverken får motion ellerfrisk luft mellem kl. 8 og13.25.

De bevæger sig knaptlængere end til papirkur-ven, men også kun, hvis deikke kan ramme den fraderes plads.

Fra dette ubehagelige te-

ma gik vi så igang med atsnakke om vore egne vaner,om vores kondital. Vi fikhjælp fra sportslærerne tilat måle vor kondi, og vifandt ud af, at vi i 9. klassehvad sport angår sprederos vidt.

Der dyrkes: håndbold,badminton, bordtennis,tennis, ridning, skarpskyd-

ning, cheerleader, cykling,dans, svømning, dart,breakdance, fitness, DRKfitness og bjergvandring.

Viljen og motivationen tilat gå i gang med netop dis-se sportsarter er lige så for-skelligartet som vi er det.

Eleverne i R9a

Cheerleader: SjoVi to er cheerleaders hos SGFlensburg-Handewitt. Vi ersammen om at være leadersfor tiden og har meget ansvarover for alt og alle.

Vores træner laver vore dan-se, og pyramiderne finder viselv ud af, hvilken vi vil lave,og vi bygger dem op, sådan

som vi vil. Men denne sportsart er også

meget sjov og farlig i sammeøjeblik.

Lige for tiden har vi ogsåmange gæsteopvisninger tilmange forskellige fester. Hvadvi også får, er mange kritikker,mange positive og nogle nega-

Christopher de San José er en sand mester i breakdance.Her demonstrerer han sin akrobatiske kunnen i FlensborgAvis’ kantine.

Doven teenagerHvert femte barn i Eu-ropa bliver alt for fed,fordi de får for lidt be-vægelse og spiserusundt.

F.eks. André fra Han-dewitt. Han har kun 100meter til busstoppeste-det og 150 meter til sko-len.

Om eftermiddagenskal han minsandtenselv gå de 250 meter tilkiosken for at købe sigen pose chips, som hanspiser om eftermidda-gen foran fjernsynet.

Efter aftensmaden be-der hans mor ham om atgå lige 50 meter medhunden. Derefter går

han helt forpustet iseng. I alt går han ca. enkm. om dagen, og det erfor dårligt for en 15-årigteenager.

Hvis man spørgerham, hvorfor han laverså lidt sport, siger hanbare, at han ikke harlyst, men vi tror, at dethar noget med kamme-ratskab at gøre, fordihan bliver mobbet ognæsten ikke har venner.

Det er nemlig megetsjovere at dyrke sportmed sine venner.

Daniel Hinrichsen,Nadja Hansen

Alt for få tilbudOfte bliver der skreveteller snakket om, at un-ge mennesker har forlidt kondi eller dyrkerfor lidt sport.

I større byer har manmange muligheder fordet, men når man, somvi, bor længere ude pålandet, er det svært atfinde nogen sport, sompasser til en.

Vi bor i Store Vi ogEmmelsbøl. Hvis vi harfundet en passende

sportsart, er der nogengange for få medlemmer,pengene bliver knap iforeningen, og den luk-ker. Så skal man førstfinde en ny sportsartigen. Og i vores lille byer det ikke det letteste.

Kritik: Vi synes, det ermeget dårligt, at derkun i store byer er man-ge forskellige sportarter.Hos os er der sportsarternok, men ikke de rigtige.

Sanna og Kirsten

Sport er sund for krSport er vigtig forkredsløb, vægten, kon-ditionen og sundheden.

Hvis man dyrker meget sportsom jeg gør, er man på den rig-tige vej for også at være i lige-vægt med sig selv.

For at opnå dette, er detselvfølgelig vigtigt, at ens in-teresse også går i denne ret-ning og man føler at have lysttil at dyrke sport eller lignen-de.

Det kan godt være svært formennesker, der ikke har viljenog gejsten til at udfolde sig påsportslig vis. Disse personerskal først overvinde »den in-nerlichen Schweinehund«,men når man så er kommetigang, føler man sig bedre fragang til gang.

Husk opvarmning For at undgå skader er detnødvendigt med opvarming ogstretching, selv om man kun

vil løbe en lille tur. Også efterendt træning skal man løsnemusklerne for at undgå kram-pe og ømme muskler. Jeg har sport i skolen om man-dagen, og om aftenen spiller vifoldbold i fritidshjemmet i

9a på besøg hos Flensborg Avis. Sgik dansktimen for nylig i bladhu

FOTO: JENS PEDER MEYER

FOTO: JENS PEDER MEYER

FOTO: KARSTEN SÖRENSEN

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 5

Bordtennis er krævendeMange tænker, at bordten-nis ikke er en rigtig sports-art, men når man spiller ien forening og træner al-vorligt, er det meget an-strengende.

I bordtennis skal man ihvert fald have et godt bat.Man skal også kigge på sinbenstilling. Der findesmange forskellige slagar-ter. Den nemmeste er con-tra. Det er et meget godtslag til opvarmning.

Topspin er et slag til er-farene spillere. Før var bol-den 38mm. Men nu er den

på 40mm. Fedt. Så er detnemmere at spille. Vi synes,at det er for dårligt, at derikke findes endnu et tg-hold til holdkamp i SdU.Nogle gange er der bord-tennisskole, hvor mangeunge træner og har detgodt sammen.

I det hele taget er bord-tennis en meget konditi-onskrævende sportsart. Enspiller, som hedder TimoBoll, er en af de bedste ty-ske bordtennisspillere ogfor mange et idol.

Kevin, Axel og Kimo

Idræt holder os i gangSport er vigtig, for kondienog for sundheden.

Når man ikke dyrkersport, bliver man hurtigtyk og slap. Musklernebygges af, og man gider ik-ke bevæge sig mere endhøjst nødvendigt. Men detkan også ske, at man bliversyg af ikke at lave sport.

Sport betyder for det me-ste at bevæge sig udenfor.Det vil sige, at man får

frisk luft og sol nok. Hvis man nu ikke går ud,

kan det hurtigt ske, at ikkekun musklerne bygges af,men også at immunsyste-met svækkes. Og så bliverman hurtig syg.

Sport er altså ikke kun ettidsfordriv men et hobby,der holder os i gang, krop-sligt og åndeligt.

Moiken

nneess ssiiddee

hristina går op i med liv og sjæl.

ovt men farligttive. De negative hører vi, ogde interesser os meget, fordi vilærer jo også af dem, for såved vi, hvad vi laver forkert.

Men også bruger man megetkondition, muskler og udhol-delse.

Hvad vi også laver, er at køretil camps hvor vi lærer mere

om cheerleader. I august i årskal vi igen til Kiel.

Aerobic workshop har vi og-så lavet, fordi vi vil kommelangt foran alle andre, fordi visynes, at vi er gode.

Saskia og Christina, R9a

rop og sjæl

Harreslev. Tirsdag går jeg til hånd-

boldtræning fra kl. 17 til kl.18.30. Onsdag er de to førstetimer i skolen reserveret tilsporten. Om aftenen er derbadmintontræning fra kl. 19

til kl. 21. Torsdag går jeg så tilhåndboldtræning igen.

Cykler til og fra skoleHvis jeg så gider at lave nogetom fredagen, tager jeg en lilleløbetur. Jeg kører de ialt 7 kmtil og fra skolen på cykel (uan-set vind og vejr). Da jeg har isinde at købe mig en racercy-kel (når pengene hertil nusnart er sparet sammen), er detnærliggende, at jeg også vilbruge tid på at få gang i cy-kelverdenen.

Week-enderne går så medlidt fodboldspil med vennerneeller også håndbold- ellerbadmintonturneringer. Nårder er tid tilovers, sidder jegmed vennerne foran compute-ren.

Nu kan man måske synes,det er for meget med al densport. Her har jeg en grundre-gel der siger, at sålænge jegkan og har lyst, bliver jeg ved.Du ved da aldrig, hvad derkan ske når som helst.

Jesper Hoeg

Som led i undervvisninngen fore-uset på Wittenberger Weg.

Dagens heltDart er også sportNogle tror måske ,atdart ikke er sport, mendet er er det.

Når man lærer dart inogle timer, så er detrigtigt anstrengende,både for armen og forøjnene.

Man kan spille to arteraf dart: »E-dart« og»stil-dart«. Ved e-dart erdet en elektronisk dart-skive og ved stil-dartskal man tælle pointeneselv. Jeg laver e-dart,fordi jeg synes, at det ersjovere. Og det er lettereat ramme noget, fordived stil-dart skal manhave rigtige spidser.

Der findes mangegrupper, der spiller modhinanden. I en gruppe er

der fem spillere ogmindst en reservespiller.

Grupperne er indelt inogle flere grupper: A,B, C og D. I A-gruppener de grupper, der er me-get gode, og i D-gruppener de begyndere, der ik-ke er så gode.

Jeg spiller i en D-gruppe, der hedder»Grenz-Wölfe«. Hvis derer en turnering, så gårjeg derhen, fordi det ermeget sjovt. Naturligviskan jeg kun deltage iturneringer med mingruppe, eller når der er»børne-dart turnering«.

Til denne turneringkan man gå, indtil maner 16.

Nadine Asmus

Håndbold kræver sammenholdSammenholdet på et hånd-boldhold er meget vigtigtfor udgangen af mangekampe, fordi det er enholdsport hvor man SKALholde sammen for at få detbedst mulige resultat.

Når man hele tiden skæl-der ud på medspillerne,mister man koncentratio-nen på målet med kampen,nemlig at vinde.

Dette kan medføre, atman bliver skiftet ud oggår hen og taber. Hermedhar medspillerne også hur-tig fundet syndebukken.

På mit hold er der megetgodt sammenhold. Jeg per-sonlig kan ikke så godtmed en af spillerne, fordijeg synes, evnen til sam-menspil ikke bliver priori-teret højt. Han vil hellere

kaste på mål i stedet for. Selvfølgelig kan det også

være min skyld, fordi mintankegang er forskellig frahans, men »nobody is per-fect«. Jeg er sikker på, at viogså kan få løst dette pro-blem »SAMMEN«.

Sammen er vi stærke, deter vores motto. Sammenkan man løse mange pro-blemer. Man skal bare give

sig tid til at snakke om pro-blemerne og ikke bare slu-ge dem i sig.

Her er det ikke kun enselv, der bestemmer, manmå også lytte til andre forat opnå en løsning og der-med styrke sammenholdet.

Jesper Hoeg

Vi elsker at spille og se fodboldFodbold er en megetinteressant sportsart.

Mange elever i Tysklandspiller fodbold. Til fodboldbruger man en bold, 22spillere og to dommere, denene på den ene side og denanden på den modsatte si-de.

Der findes mange for-skellige lande, som spillerfodbold mod hinanden. Fordet meste er det drenge, derspiller fodbold, der findes

også få piger, der spillerfodbold. VM er verdensme-sterskabet i fodbold, somkommer hvert fjerde år.

Det næste VM kommer i2006 i Tyskland. Sidste årblev Tyskland vicemester.Det var tyskerne megetglade for. I hver landsbyfindes der en fodboldklub,så det er ikke svært at fin-de en klub i din nærhed.

I en fodboldklub gælderdet om at have et godt sam-menhold, og man skal haveen god kondi, for man skal

løbe meget. Hvis man ermålmand, så må man ikkevære bange for bolden (detmå man heller ikke somnormal spiller), fordi manskal jo holde bolden og ik-ke løbe væk fra den.

Vi er to piger og to dren-ge i vores klasse, der spillerfodbold. Christina, Tina,Kevin og Stefan, men vispiller kun privat fodbold,fordi vi har ingen tid til atgå i en klub, fordi vi går iskole i så lang tid. Der skalvi desvære pukle så meget

og svede, fordi vi skriver såmeget. Vi får ikke engangmere »hitzefrei« (so eineS.....) og måske har vi andrehobbyer, der skal opfyldes.

Men hvis der er WM, såer det os, der er de første,der sidder foran fjernsynetog guffer chips og chokola-de og drikker masser afenergidrinks for ikke atfalde i søvn.

Tina Jürgensen,Stefan Knutzen,

Christina Viergutz Kevin Crusius

Det er sjovt at gå til fitnessAt gå til fitness er megetfint. Hvis man går til fit-ness, kan man få megethård træning.

I et studio har man man-ge forskellige mulighederat dyrke sport. Man kanf.eks. lave muskelopbyg-ning eller lave mere for sinkondi.

Ved muskelopbygning

(bodybuilding) skal manvarme op. At varme ophedder »warm up«, og efterhver træning skal man køleaf, »cool down«.

Det er meget sjovt at gåtil fitness, fordi man harmange forskellige aktivite-ter, man kan vælge imel-lem.

Tim-Sören

Kimo Lorentzen blev ud-nævnt til dagens sports-helt, da klassens danskun-dervisning for en stundblev flyttet til FlensborgAvis.

Han cyklede de godt 12kilometer fra hjemmet iOversø til WittenbergerWeg på knap 25 minutter.

Nok var Kimo en smuleforsvedt, men ikke detmindste forpustet.

- Du er simpelthen da-gens sportshelt, sagde klas-sens dansklærer, Lene Ba-stiansen, der lige som sineelever holder meget af mo-tion og frisk luft.

FOTO:ERICH KNEIDING

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 6

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

FFFFooookkkkuuuussss

Ny hal styrker skole- ogforeningslivet i RendsborgEjderskolen i Rends-borg har langt omlænge fået en ny hal- takket være enstorslået gave fraA.P. Møller fonden.

RENDSBORG. Der skullegå et kvart århundrede, førdrømmen gik i opfyldelse.

Forrige weekend sketedet: Ejderskolens ny halstod klar til indvielse, 25 årefter, at skolen havde sendtsin første ansøgning af stedtil Skoleforeningen.

16x24 meter med alskensfaciliteter til idræt og gym-nastik, fremragende akku-stik, omklædningslokalerog en stor foyer til fri afbe-nyttelse for foreningerne tilmødeaktiviteter. I Rends-borg har de grund til atvære glade.

Mange gæster fra nær og fjerOg det var de mangegæster fra nær og fjern såsandelig, da hallen forrigelørdag blev indviet af bl.a.direktøren for »A.P. Møllerog Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til al-mene Formaal«, Ove Horn-by, som overbragte debedste hilsener og lykønsk-ninger fra skibsrederMærsk Mc-Kinney Møller.

Han ville ellers gerne selv

have været til stede, menvar forhindret på grund afden igangværende om-strukturering af A.P. Møl-ler koncernen.

Ove Hornby var fuld afbeundring over hallens ud-seende og indretning og varbesnæret af den gode aku-stik, som han syntes åbnermange perspektiver formindretallets kulturelle liv.

Første gang i 1978Det var i 1978, for 25 år si-den, Ejderskolen førstegang sendte en ansøgningtil Skoleforeningen om atmåtte få en ny idrætshal,fordi gymnastiksalen inde iselve skolebygningen varblevet for lille til de mangeelever, fortalte skolein-spektør Joachim Martin isin velkomsttale.

Der kom afslag og detgentog sig med jævne mel-lemrum i årene efter. Menskolen blev ved med atpresse på, og i slutningenaf året 2000 kom der langtom længe skred i tingene.

Skoledirektionen hen-vendte sig til A.P. Møllerfonden, og så gik det ellersslag i slag. Fondsbestyrel-sen bevilgede 2,3 millionermark (ca. 1,2 mio. euro) tilopførelsen af sportshallen.Undervejs viste det sig, atbeløbet ikke slog til, menFemmandsudvalget kom tilundsætning og skaffedeyderligere ca. 280.000 euro

til veje. Så kunne byggerietrealiseres på det oprindeli-ge grundlag.

Og det har vi alle og ikkemindst foreningerne påRendsborg-egnen grund tilat glæde os over, fastslogskoledirektør Anders MoltIpsen i sin indvielsestale ogciterede skibsreder MærskMc-Kinney Møller: - Alt,hvad der er værd at gøre, erværd at gøre ordentligt.Dette citat, fandt han, pas-ser godt til det behov, hal-len skal dække, de gode in-tentioner, der ligger bagbevillingerne til halbygge-riet, og den dygtighed, ar-kitekten og håndværkernehar udvist.

Flot underholdningSkolen, Børnehaven By-delsdorf og foreningerne påRendsborg-kanten viste i etflot iscenesat underhold-ningsprogram, hvad hallenalt kan bruges til.

Dagen sluttede med etfestligt aftenarrangementmed venner fra Danmarkog hele Sydslesvig.

Viceskoledirektør UwePrühs, der har tilbragt helesin ungdom på Ejderskolen- hans far var pedel, og mo-deren skolesekretær - mo-rede de mange gæster meden underholdende festtale.

Erich Kneiding

A. P. Møller-koncernenA.P. Møller-Mærskkoncernen har sit ho-vedkontor på Espla-naden i Københavnog beskæftiger over60.000 medarbejderei mere end 100 lande.

A.P. Møller-flådentæller omkring 250skibe på 12 millionertons dødvægt og om-fatter container-,tank-, gas-, bil- ogforsyningsskibe samtspecialskibe og bore-rigge.

Ud over rederivirk-somhed beskæftigerkoncernen sig medefterforskning efterog produktion af olieog gas, skibsbygning,flytrafik, industri-virksomhed, detail-handel og IT-service.

I 1904 stiftede denda 28-årige A.P. Møl-ler sammen med sinfar, kaptajn PeterMærsk Møller, A/SDampskibsselskabetSvendborg. Otte årsenere grundlagdehan Dampskibssel-skabet af 1912 A/S.Disse to selskaber erfor nylig blevet slut-tet sammen i et stortselskab under navnetA. P. Møller-MærskA/S.

Mærsk-navnetstammer fra A.P.Møllers farmor, Kier-sten PedersdatterMærsk og kan sporestilbage til begyndel-sen af det 16. århun-drede. (kilde: A.P. Møller-Mærsk A/S)

Hans hjerte bankede for SydslesvigFond. Havde det ik-ke været for forgrundlæggeren afden danske, verdens-omspændende A.P.Møller koncern, villeEjderskolen og dedanske foreninger iRendsborg nok dendag i dag stå udenhal.

Den gamle skibsrederArnold Peter Møllers hjertehar altid banket for dendanske sag i grænselandet,som han lige siden Sønder-jyllands genforening medkongeriget i 1920 ydede

omfattende finansiel støttetil.

I 1936 oprettede han denførste egentlige hjælpefondfor danskheden nord ogsyd for grænsen. Dens op-gave blev efter Anden Ver-denskrig overtaget af ennyoprettet familiefond,som i 1953 blev delt i to.

Den største af dem,»Skibsreder A.P. Møller ogHustru Chastine Mc-Kin-ney Møllers Fond til alme-ne Formaal«, fik bl.a. tilformål at støtte danskhe-den i Sydslesvig.

I 1959 indstiftede A.P.Møller yderligere en»Sydslesvigsk Hjælpe-fond«, hvis formål er atstøtte dansksindede er-hvervsdrivende i Sydsles-

vig efter mottoet hjælp tilselvhjælp.

Efter den gamle skibre-ders død i juni 1965 - A.P.Møller blev 88 år - trådtesønnen Mærsk Mc-KinneyMøller i faderens fodsporog fortsatte helt i hans ånd,ikke mindst hvad angårdiskretionen. Det er dendag i dag en velbevarethemmelighed, hvor megenstøtte A.P. Møller fonden iårenes løb har ydet tilSydslesvig.

Mange millionerFondsdirektør Ove Hornbyvil dog røbe så meget, atdet drejer sig om mange,mange millioner kroner tilvidt forskellige opgaver.Herunder bl.a. Ansgarkir-

ken ved Aabenraavej iFlensborg, som fonden i1968 skænkede Dansk Kir-ke i Sydslesvig, og restau-ringen af Flensborghus.

På skoleområdet kan franyere tid bl.a. nævnes Ej-derskolen, som har fået do-nationer ved flere lejlighe-der, Jes Kruse-Skolen iEgernførde (ca 4 mio. kro-ner i 1975), Sønder BrarupDanske Skole og først ogfremmest Ladelund Ung-domsskole.

- Det har så afgjort væretvort største enkeltprojekt,oplyser direktør Ove Horn-by.

Ungdomsskolen blev op-ført i 1980 udelukkende forA.P. Møller penge (ca. 20mio. kroner) og er siden

blevet tilgodeset med yder-lige tre-fire millioner.

Fonden ledes til daglig afdirektør Ove Hornby oghar en bestyrelse på syvmed skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i spidsen.

Hvis nogen i Sydslesvigskulle opfatte A.P. Møllerfonden som en evig malke-ko, tager de fejl.

Nok har fondsbestyrelsenofte vist sig meget rund-håndet, når det gælder densydslesvigske sag, menansøgninger om finansielstøtte skal være særdelesvelbegrundede og relevan-te, før de bliver taget i be-tragtning.

Erich Kneiding

Hallen blev indviet på festlig vis.

Skibsreder A.P. Møller1876-1965

Ejderskolens ny hal byder på masser af plads til både skolen og foreningerne.

Skolen og foreningerne viste i et flot iscenesat underhold-ningsprogram, hvad hallen alt kan bruges til. Her er detbørn fra Bydelsdorf Børnehave, der opfører sangspilletom den lille soldat, som ingen penge har.

A.P. Møller fondens direktør, Ove Hornby, (t.v.) og skoledi-rektør Anders Molt Ipsen var fulde af beundring over hal-lens udseende og indretning. Pengene er givet godt ud,fandt fondsdirektøren.

ARKIVFOTO

FOTOS: POVL KLAVSEN

Andagt. Biskoppenspyede ild, spejder-orkestret spilledeswing og kirken gen-lød af begejstredeklapsalver fra over900 sydslesvigskeskolebørn.

SLESVIGs agtværdigedomkirke dannede kort førpinsen rammen om en sær-præget andagt, der næppeer hverdagskost for trofa-ste kirkegængere. Nogleturister, der havde forvildetsig ind i kirken, måbede daogså af forbavselse, da bi-skop Niels Henrik Arendtmidt i sin prædiken puste-de ild ud af munden som enanden markedsgøgler.

Børnegudstjenesten varkulminationen på et fælleskirke-skole-projekt for 4.og 5. klasserne med titlen»Tunger af ild«. Formåletmed projektet var at giveeleverne kendskab til pin-sen og lære dem nogle afhøjtidens psalmer.

Titlen refererer til det NyTestamentes beretning omden første kristne pinse-fest: ... med ét kom der frahimlen en lyd som af etkraftigt vindstød, og denfyldte hele huset, hvor desad. Og tunger som af ildviste sig for dem, fordeltesig og satte sig på hver en-kelt af dem. Da blev de allefyldt af Helligånden, og debegyndte at tale på andretungemål, alt efter, hvadÅnden indgav dem at sige(Apostlenes Gerninger. ka-

pitel 2). Godt 900 elever fra 34

danske skoler deltog i dettværfaglige undervisnings-projekt, hvor eleverne lær-te om pinsens betydning ogoprindelse. Undervisnings-materialet, som ifølge flerereligionslæreres udsagnvar meget flot og righol-digt, var stillet til rådighedaf Dansk Kirke i Sydsles-vig.

For tre år siden samledeet lignende samarbejdspro-jekt mellem kirken og Sko-leforeningen omkring 1700elever, fortæller menighe-dernes børne- og ungdoms-konsulent, Thomas Houge-sen. Han har været primusmotor bag pinseprojektet.Erich Kneiding

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 7

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

FFFFooookkkkuuuussss

FOTO: ERICH KNEIDING

FOTO: JENS PEDER MEYER

FOTO: POVL KLAVSEN

Gratis tilDanevirke Danevirkegården haret godt tilbud til alleskoler i Slesvig-Flensborg Amt. Be-søg Danevirke og op-lev Sydslesvigs hi-storie ganske gratis.Det kræver kun etpar opringninger tiltrafikselskabet ogmuseet.

DANEVIRKE. I samarbej-de med amtets trafiksel-skab, Kreisverkehrsbetrie-be, tilbyder Danevirke-gården sæsonen ud alleskoler i Slesvig-FlensborgAmt gratis transport ogrundvisning i museet ogden arkæologiske park, derer ved at opstå omkring detgamle danske forsvarsan-læg mod rigets fjender frasyd. Spændende fritidsak-tiviteter inkluderet.

Det er andet år i træk,Danevirkegården byder pådenne gratis ordning.

Men mærkeligt nok harkun en eneste dansk skole

hidtil reflekteret på tilbud-det, mens der er stor re-spons fra de tyske skoler iamtet.

- Sidste år benyttede 15tyske skoler, men slet ingendanske sig af tilbuddet. Idenne sæson har der allere-de været en syv-otte styk-ker på besøg, fortællermuseumsinspektør NisHardt og undrer sig lidtover den manglende inter-esse fra amtets 21 danskeskoler. Skoleforeningen erellers informeret om ord-ningen, siger han.

Ukendt ordning- Vi kendte slet ikke til mu-seets tilbud, fortæller sko-leinspektør Brenda Rude-beck fra Jaruplund DanskeSkole, som for nylig drogtil Danevirke i samlet floksom led i en emneuge.

Hun havde allerede selvchartret en bus, da en elevtilfældigvis fortalte omgratisordningen. Og det lodBrenda Rudebeck sig selv-følgelig ikke sige to gange.

Eleverne fra Jaruplundfik en spændende formid-dag. Først så de film, og så

fik de en kort rundvisningaf museumsinspektøren iegen person. Bagefter kun-ne de skyde med bue og pilunder sagkyndig vejled-ning og boltre sig på detnæsten 14 kilometer langevoldkompleks.

Nis Hardt fostrede sidsteår ideen med gratisbuskørsel til museet sam-men med skovrider WernerGrow og formanden forforeningen Ochsenweg e.V.,Bernd Zich, (foreningen tilOksevejens bevarelse) for

at få lokket flere skoleklas-ser til Danevirke.

De tre henvendte sig tilamtets trafikselskab, somreagerede usædvanlig hur-tigt og ubureaukratisk.

Gratis kørsel i hele sæsonenDer gik kun 14 dage, så varkørselsordningen på plads.Og den fortsætter somnævnt også i denne sæsontil udgangen af oktober.

- Det må da være et godt

tilbud, som ingen kan sigenej til, mener Nis Hardt.

Gratis buskørsel kan be-stilles hos Kreisverkehrs-betriebe, tlf. 04621/95910og rundvisning på museetpå tlf. 04621/37814, fax.04621/31025 e-mail: danevirke@syfo.de.

Åbningstider tirsdag tilfredag: kl. 9 til 17. Adresse:Danevirkegården, Ochsen-weg 5, 24867 Dannewerk.

Erich Kneiding

Musuemsleder Nis Hardt viser skoleklasserne rundt og fortæller om Danevirke.

Biskoppen spyede ild, og 900 skoleelever jublede.

Fremgang i elevtalletFLENSBORG. Elevtalletpå de danske skoler iSydslesvig er atter ifremgang.

Ifølge Skoleforenin-gens seneste opgørelseher op til sommerferiener der tilmeldt i alt 556nye elever i 1. klasserne.Det bringer det samledeelevtal ved det ny sko-leårs begyndelse op på5863.

I forhold til i fjor er dertale om en samlet frem-gang på lidt over 100.Skoleåret 2002/2003startede med 5761 elever.

Tallene er foreløbige ogmå derfor tages med etvist forbehold. Frem tildet ny skoleår kan der er-faringsmæssigt ske fra-fald, siger viceskoledi-

rektør Uwe Prühs, somregner med, at tilvækstenbliver lidt mindre, endbilledet tegner sig forøjeblikket.

Tendensen er dog enty-dig: Elevtallet er stigen-de.

Ejderskolen i Rends-borg og Jes Kruse-Skoleni Egernførde topper li-sten med henholdsvis 34(29 i fjor) og 32 nye elever(uændret) i 1. klasse.Bredsted Danske Skoleligger på tredjepladsenmed 29 nye elever. Det er17 mere end sidste år.

Skolerne i Flensborgby holder status quo medi alt 123 nye elever (124sidste år).. Størst erfremgangen på CorneliusHansen-Skolen, hvor an-

tallet af nye elever stigerfra 14 til 21.

I Slesvig-Flensborgamt er nytilgangen afførsteårs elever steget fra202 i fjor til 216. Her erdet Trene-Skolen i Tarp,der noterer den størstefremgang med 19 nye ele-ver mod ni i fjor.

I Nordfrislands amt erder trods den øgede søg-ning til Bredsted tale omtilbagegang. Der er ind-skrevet i alt 112 nye ele-ver i 1. klasse mod 125 ifjor.

På de seks skoler iRendsborg-Egernførdeamt er det samlede antalaf nye førsteårs eleversteget med tre til 95.

Erich Kneiding

Fem nye fritidsordningerFLENSBORG: Skolefore-ningen opretter fra og meddet ny skoleår yderligerefem skolefritidsordninger.

Det sker ved OksevejensSkole i Flensborg, i Bred-sted, Nibøl, Store Vi ogSkovlund-Valsbølle. Antal-let af fritidsordninger vedde danske skoler i Sydsles-vig kommer dermed op på18. Alt i alt er der tilmeldt256 børn.

- Erfaringerne fra detførste år viser, at skolefri-tidsordningen kører fint.Den er blevet en succes, derer kommet for at blive.Forældrene er meget gladefor tilbuddet, siger sagsbe-handler i skoledirektionenGudrun von Oettingen.

Ved flere skoler er overen tredjedel af eleverne til-meldt skolefritidsordnin-gen. Det gælder bl.a. Lyks-borg (22 børn), Hatlund-

Langballe (20), Trene-Sko-len i Tarp (25) og Hanved(20).

15 kommuner har fore-løbig imødekommet Skole-foreningens ansøgning omtilskud til fritidsordninger-ne. De fleste ligger i Sles-vig-Flensborg amt, mender er også flere nordfrisi-ske kommuner, deriblandtFrederiksstad. Lyksborggiver det procentvis højestetilskud: 3500 euro eller ca.160 euro pr. barn.

- Vi har fået det, vi harsøgt om. Helt uden diskus-sion, fortæller Gudrun vonOettingen.

Forældrebidragetfortsætter uændret i det nyskoleår. Afhængig af time-tallet koster det mellem 45og 85 euro om måneden athave sit barn i skolefritids-ordningen.

Erich Kneiding

Kirke og skole i samarbejdeNyskoleleder på FørFØR. Når Vyk Dan-ske Skoles 16 eleverigen møder til under-visning efter som-merferien - på vade-havsøen Før sker detallerede tirsdag den29. juli - vil de blivehilst velkommen afen helt ny lærerstab.

Skoleforeningenhar netop ansat den49-årige overlærerved Jens Jessen-Sko-len i Flensborg An-ders Marcussen somny skoleinspektør iVyk. Skolens to andrevakante lærerstillin-ger ventes besat, in-den det ny skoleårbegynder. Skoledi-rektionen har fåetflere henvendelserfra lærere, der kunnetænke sig at tage entørn på Før.

Skolens hidtidigeleder, Claus Tons-gaard-Hansen, harefter kun et år fore-trukket at vende til-bage til Danmark.Den øvrige lærerstabhar søgt nye udford-ninger på fastlandet.

Anders Marcussen,der er uddannet pådet daværende lærer-seminarium i Tønder,har siden 1985 un-dervist på Jens Jes-sen-Skolen i bl.a.tysk, dansk og geo-grafi.

Som indfødt nord-friser glæder han sigtil at vende tilbage tilsin hjemstavn.

- Nu, da jeg nær-mer mig de 50, synesjeg tiden må være in-de til lidt luftforan-dring, siger Vyks nyskoleinspektør, somefter eget udsagn ik-ke har været på Førfør.

Erich Kneiding

Glæder sig til Før:Anders Marcussen

SØNDERBORG. Som nybagtmedlem af den danske stats Ud-valg for Kulturelle Anliggender iSydslesvig var Frode Sørensen ifjor for første gang med på ud-valgets årlige besigtigelsestur tilnogle af det danske mindretalsinstitutioner. Det var en betagen-de oplevelse, som han synes man-ge i Danmark ville kunne få gavnaf.

- Mit indtryk er, at det danskemindretal i Sydslesvig bobler afgejst og entusiasme på en måde,som jeg gerne så kalkeret til osnord for grænsen. Kulturen grorpå en sådan måde, at den ogsåvirker tiltrækkende på andre enddem, der på grund af dansk sin-delag føler sig som en helt natur-lig del af denne kultur, skrev hanbagefter i en aviskronik.

Da »Fokus« besøger ham i dethyggelige parcelhus i Sønder-borgs udkant, lige for foden afDybbøl Banke, glæder FrodeSørensen sig allerede til dennæste besigtigelsestur i septem-ber.

- Det er spændende at væremed i mindretalsarbejdet, og jomere man kommer ind i det, de-sto mere bliver man engageret ogbidt af det, siger han.

Mindretallet har hanspersonlige interesseInteressen for mindretallet er ik-ke af ny dato. Som historisk in-teresseret sønderjyde har hanlænge fulgt med i, hvad der rørersig syd for grænsen og været tro-fast deltager i de danske årsmø-der.

Og da han i 1998 blev valgt indi Folketinget for første gang, til-kendegav han straks sin interessefor at efterfølge J. K. Hansen, nårdenne trak sig fra Femmandsud-valget. Det skete så i fjor.

- Jeg handlede ganske målbe-vidst, både af personlig interesse,og fordi Socialdemokratiets Søn-derborg-kreds har bestridt dettetillidshverv lige siden PeterGorrsens tid i 1960erne, forklarerFrode Sørensen, som i grænse-landet nok er mest kendt fra sinkorte tid som utraditionelt tæn-kende skatteminister (december2000 til november 2001), da hanforsøgte at sætte en dæmper pådanskernes storindkøb af sprutog cigaretter syd for grænsen vedhjælp af afgiftslettelser.

- Når man ser det engagement ,der ligger i mindretallet, må detvære en naturlig ting for os i dennordlige del af det historiskeSønderjylland, at vi interessereros for det, der foregår i Sydsles-vig, siger han.

Skolevæsenet er måske ikkedet, en gammel bankmand, er-hvervspolitiker og forhenværen-de skatteminister går mest op i,men Frode Sørensen er meget im-

poneret over den indsats, derydes i mindretallets skoler ogbørnehaver.

Fællesskoler vil højne kvaliteten- Der er utrolig megen bevægelseog mange visioner omkring sko-levæsenet i Sydslesvig. For bareat nævne noget som fællesskolen.Her tror jeg virkelig, at Skolefor-eningen har fat i noget, som ergodt og hen ad vejen vil højnekvaliteten endnu mere.

- Det er da heller ingen hemme-lighed, fortsætter han, at Fem-mandsudvalget ser positivt pådenne udvikling. Hvis de unge imindretallet skal blive til noget,så skal vi sikre, at skolerne ertopkvalificerede med hensyn tillærere og ligger mindst på niveaumed det tyske flertals skoler.

Han håber dog ikke, at udvik-lingen hen imod fællesskoler vilmedføre så kraftig en centralise-ring, at de små skoler efterhånd-en vil forsvinde. Skoler kan selv-følgelig også blive for små, og derkan være fornuft i at sammen-lægge nogle enkelte, hvis de lig-ger tæt på hinanden, men ellersbør de mindre skoler bevares, ik-ke mindst af hensyn til eleverne.Ingen har så lange skoleveje somde sydslesvigske elever, syneshan.

Opgaverne skalprioriteres nøjeOmstruktureringen af mindretal-lets skolevæsen indebærer, atSkoleforeningen får et stort kapi-talbehov. Frode Sørensen er pådet rene med, at fordelingen af dedanske statstilskud til Sydslesvigmå prioriteres nøje i de kommen-de år.

- Når Skoleforeningen skal ha-ve hovedparten af pengene, er detindlysende, at nogle organisatio-ner måske får mindre, end dekunne ønske sig. Det er ikkeuproblematisk, og det er vi da og-så opmærksomme på. På den an-den side kan vi glæde os over, atregeringen ikke som på så mangeandre områder har brugt grønt-høstermetoden og beskåretSydslesvig-bevillingen ekstraor-dinært, siger han.

Fordelingen af midlerne vilfremover foregå i en aktiv dialogmed organisationerne, men på ensådan måde, at der sagtens kanvære områder som eksempelvisskolevæsenet, som Femmandsud-valget synes bør tilgodeses yder-ligere, både hvad angår anlægs-bevillinger og driftsmidler, for-udser Frode Sørensen.

På sit allerførste klausurmødevar han lidt forundret over min-dretallets decentrale struktur.

- Den første tanke, der slogmig, var, at forretningsgangennok kunne gøres lidt mere ratio-nel. Det ville være nemmere ogmere overskueligt at få materia-let til budgetforhandlingerne ieen pakke, fremfor at vi får dettilsendt fra alle sider. Men det erikke noget, vi skal blande os i.Det er mindretallets suveræne retat organisere sig, som man nu en-gang synes er bedst.

Tilskuddene bliveranvendt optimaltAt det engang imellem slår gni-ster mellem organisationerne el-ler nogle slår i bordet over forFemmandsudvalget, finder hanudmærket.

- Jeg synes, at det, vi får ud afde danske statsmidler, er så tætpå det optimale, som det kanvære. Hvormed ikke være sagt, atder ikke er nogle ting, som kanændres.

Ligesom det det sidst skete meden uventet ekstrabevilling på55.000 euro til Flensborg Avis tilstyrkelse af lokalstoffet i yder-områderne, kan det også fremo-ver hænde, at Femmandsudval-get »som et lyn fra en klar him-mel kommer med en selvkonstru-eret idé«, bebuder Frode Søren-sen, som godt kan leve med, atandre organisationer i givet faldmåtte føle sig forfordelt.

Hvad han imidlertid har sværtved at leve med, er den danskebefolknings ringe kendskab tilmindretallet.

- Det er trist at opleve situatio-ner, hvor sydslesvigske studeren-de i Danmark ikke bliver betrag-tet som danske men som tyskere.

Der er brug for mereoplysning i DanmarkHer skal der mere oplysningsar-bejde til, mener Socialdemokra-tiets repræsentant i Femmands-udvalget.

- Det store slæb må vi dog selvtage som politikere og medlem-mer af Grænseforeningen og For-eningen Norden. Selvfølgelig i etsamspil med de sydslesvigske or-ganisationer.

Frode Sørensen kunne godt øn-ske sig, at flere af hans folke-tingskollegaer ville deltage i års-møderne.

- De, der første gang har ople-vet Sydslesvig, er alle uden und-tagelse vendt tilbage med et ind-tryk af en kulturel rigdom, som erstærkere end mange steder iDanmark. Desværre er holdnin-gen i vore partier ofte, at det må Isønderjyder tage jer af.

Trods den ringe interesse i detbrede danske samfund forSydslesvig tror han ikke, at stats-tilskuddene til mindretallet er ifare i overskuelig fremtid.

- Jeg har kun mærket små pip iretning af, at pengene kunne bru-ges på en bedre måde i Danmark.De fleste er klar over, at vi herstøtter et stykke dansk kultur ogdansk sindelag for at det kan tri-ves, siger det socialdemokratiskemedlem af Femmandsudvalget,Frode Sørensen.

Erich Kneiding

FLENSBORG AVIS — Lørdag 28. juni 2003 — 8

på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

FFFFooookkkkuuuussssInterview. Der er utrolig megen bevægelse og mangevisioner omkring det danske skolearbejde i Sydsles-vig, mener det socialdemokratiske medlem af Fem-mandsudvalget, Frode Sørensen.

Mindretallets skoler bør være i top

BBllåå bboogg:: FFrrooddee SSøørreennsseennFrode Sørensen, der er 57 år, erlige så vaskeægte sønderjyde,som han er socialdemokrat afden gamle skole.

Vejen til Folketinget (med-lem siden 11. marts 1998) gikvia formandsposten i Spare-kassefunktionærernes Lands-forening (1983-92) og kommu-nalpolitikken i Sønderborg.Indtil sin udnævnelse til skat-teminister i december 2000 varhan sit partis erhvervspoliti-ske ordfører i Folketinget. Fortiden sidder han i bl.a. er-hvervsudvalget og Folketin-gets kulturudvalg. Desuden erhan medlem af Nordisk Råd. Iforåret i fjor blev han medlemaf Femmmandsudvalget, derfordeler de danske statstilskudtil det danske mindretal iSydslesvig.

Frode Sørensen er født ogopvokset i Toftlund, hvor hangik i lære i den lokale spare-kasse, og har siden 1971 boet iSønderborg. Til sidst var hanbankfilialbestyrer i Guderuppå Als.

Han er meget historieinter-esseret og læser seks gange omåret historie på weekendsemi-narer på Århus Universitet.Hans store drøm er at beskæf-tige sig med Sønderjyllands

historie, når han engang træk-ker sig tilbage fra politikken.

Desuden er Frode Sørenseninkarneret jazzfan og trofastgæst på jazzfestivalen påRømø, hvor familien har haftsommerhus de sidste 30 år.Årets netop overståedejazzfestival åbnede han fornylig med en selvskrevet sang.Blandt øvrige fritidsinteresserkan nævnes fodbold og isærhåndbold. Han undlader såle-des ingen lejlighed til at se SGFlensburg-Handewitt spille påhjemmebane. Således også denafgørende kamp i maj modLemgo, som overborgmestereni Flensborg havde sendt hamen personlig invitation til.

Konen Dorit, som han væretgift med i 32 år, arbejder somassistent på Sønderborg kom-munebibliotek. Parret har tovoksne døtre, der bor i Køben-havn. Den ældste på 28 år ertrådt i faderens fodspor, denyngste på 24 læser på Han-delshøjskolen.

Sommerferien går i år forfjerde gang til Bali. I vinterfe-rien tilbringer ægteparret ger-ne en uge under varmere him-melsstrøg på f.eks. Madeira el-ler Teneriffa.

Det er trist at op-leve situationer,hvor sydsles-vigske studeren-de i Danmark ik-ke bliver betrag-tet som danskemen som tyskere.

”

Det er mindre-tallets suveræneret at organiseresig, som man nuengang synes erbedst.

”

FOTO: POVL KLAVSEN