MILJØ-

GODKENDELSE

Minkfarmen Janumvej 125, 9460 Brovst

Godkendelsesdato / offentliggørelse: 29. november 2011

2

Registreringsblad Titel § 11 godkendelse Dato: 29. november 2011 Virksomhedens navn: COB-mink CVR nr.: 79 41 57 58 Matr. Nr.. og Ejerlav: 1i Janum By, Ø. Svenstrup Adresse: Janumvej 125, 9460 Brovst Virksomheds ejer: Carl Odd Bennike Ansøger: Carl Odd Bennike Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Ellen Marie Larsen Kontrolleret af: Bettina B. Andersen

Ikke teknisk resumé Carl Odd Bennike har ansøgt om miljøgodkendelse (§ 11) af minkfarmen på adressen Ja-numvej 125, 9460 Brovst matr. nr. 1i m.fl. Ejendommen ligger ca. 2,3 km sydvest for Tranum i Jammerbugt Kommune. Produktionen i ansøgningen er en udvidelse af minkproduktionen på adressen Janumvej 125. Udvidelsen sker i eksisterende minkhaller på Janumvej 125.

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommu-ne hermed miljøgodkendelse efter § 11 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009).

3

Indholdsfortegnelse:

Ikke teknisk resumé ........................................................................................................... 2

Forord ................................................................................................................................. 5

Sagens bilag ................................................................................................................................. 5

Sagsforløb ..................................................................................................................................... 5

Andre tilladelser .......................................................................................................................... 5

Offentliggørelse ........................................................................................................................... 5

Lovgrundlag ................................................................................................................................. 5

Meddelelse om godkendelse ................................................................................................... 5

Offentlighed ........................................................................................................................ 7

Klagevejledning og offentliggørelse ................................................................................ 7

Generelle Forhold .............................................................................................................. 9

Drift og indretning ...................................................................................................................... 9

Information og ændringer på virksomheden ......................................................................... 9

Gyldighed .................................................................................................................................... 9

Retsbeskyttelse ......................................................................................................................... 9

Revurdering ................................................................................................................................ 9

Ophør .......................................................................................................................................... 9

Husdyrholdet, staldanlæg og drift.................................................................................. 10

Anlæg ................................................................................................................................ 10

Energi og vandforbrug ............................................................................................................ 10

Spildevand herunder regnvand ............................................................................................. 10

Affald ......................................................................................................................................... 10

Råvarer og hjælpestoffer ........................................................................................................ 10

Driftsforstyrrelser eller uheld .................................................................................................. 10

Gødningsproduktion og -håndtering ............................................................................. 10

Flydende husdyrgødning ........................................................................................................ 10

Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg ............................................................. 11

Lugt ............................................................................................................................................ 11

Transport................................................................................................................................... 11

Støj fra anlægget og maskiner .............................................................................................. 11

Skadedyr ................................................................................................................................... 11

Påvirkning fra arealerne .................................................................................................. 12

Udbringningsarealer ................................................................................................................ 12

Påvirkninger af søer og vandløb ........................................................................................... 12

Kvælstof og fosfor til overfladevand og grundvand ............................................................ 12

Egenkontrol og dokumentation ...................................................................................... 12

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte ....................................................................... 13

Generelle forhold ..................................................................................................................... 13

Indretning og drift..................................................................................................................... 14

Ophør af husdyrbruget ........................................................................................................... 15

Dyrehold og husdyrgødning .................................................................................................. 15

Transporter ............................................................................................................................... 16

Udspredningsarealer............................................................................................................... 17

Lugt, lys og støv....................................................................................................................... 18

Affald ......................................................................................................................................... 19

Støj............................................................................................................................................. 20

4

Skadedyr ................................................................................................................................... 21

Spildevand ................................................................................................................................ 21

Vurdering i forhold til overfladevand ............................................................................. 22

Vurdering i forhold til natur ............................................................................................ 24

Vurdering i forhold til grundvand ................................................................................... 32

Uheld og driftsforstyrrelser ............................................................................................ 32

BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. ............................................. 33

Alternativer og 0-alternativet .......................................................................................... 36

Jammerbugt Kommunes samlede vurdering ................................................................ 36

Bilag 1: Lokalisering ........................................................................................................ 37

Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger........................ 38

Bilag 3: Transportveje. .................................................................................................... 39

Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer. .............................................................. 40

Bilag 5: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet ................................................................. 41

Bilag 6: NH3-beregninger til naturpunkter ..................................................................... 51

Bilag 7a: § 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer ............................................. 52

Bilag 7b: § 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer ............................................ 53

5

Forord Carl Odd Bennike har den 6. oktober 2010 ansøgt om miljøgodkendelse til ud-videlse på minkfarmen beliggende på adressen Janumvej 125, 9460 Brovst.

Der ansøges om tilladelse til at etablere et dyrehold på 117,64 DE i mink.

Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse.

Det ansøgte dyrehold består af 4000 årstæver i mink.

Udvidelsen sker i de eksisterende minkhaller på Janumvej 125. Ansøgningen er indsendt til kommunen d. 6. oktober 2010, hvilket betyder at 1 DE svarer til 34 årstæver i mink. Det elektro-niske ansøgningssystem husdyrgodken-delse.dk regner med 30 årstæver pr DE, på indsendelses tidspunktet det kan ikke regne med 34 årstæver pr. DE, for an-søgninger der er indsendt før 26. april 2011. For at antallet af DE i ansøgningen skal passe med 34 årstæver pr. DE er der indsendt et nyt fiktivt ansøgningsskema d. 8. sep. 2011. Dette skema ligger til grund for beregningerne i denne godkendelse.

Sagens bilag

Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 6. oktober 2010. Supplerende materiale af den 8. septem-ber 2011. Supplerende materiale af den 15. sep-tember 2011.

Sagsforløb

Jammerbugt Kommune har den 6. okto-ber 2010 modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem.

Andre tilladelser

Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse.

Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvri-ge nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Natur- og Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgø-relse.

Offentliggørelse

Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen den 29. november 2011.

Lovgrundlag

Ansøgningen er behandlet og godkendel-sen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. decem-ber 2009)

Meddelelse om godkendelse

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kom-mune hermed miljøgodkendelse til udvi-delse og drift af ovennævnte landbrugs-ejendom med mere end 75 DE på føl-gende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug § 11 (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009).

Virksomheden må ikke udvides eller æn-dres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer for-øget forurening, før udvidelse eller æn-dringen er godkendt af Jammerbugt Kommune.

6

Det skal endvidere bemærkes, at virk-somheden er omfattet af Miljøbeskyttel-seslovens §§ 41 og 42. Her kan tilsyns-myndigheden påbyde afhjælpende foran-staltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, her-under affaldsfrembringelse, end nødven-digt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulem-perne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndig-heden nedlægge forbud mod drift af virk-somheden eller aktiviteten.

7

Offentlighed Udkast til miljøgodkendelse blev den 27. oktober 2011 udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger frem til og med den 22. november 2011. Der indkom ingen bemærkninger til udkastet

Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljø-godkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aa-bybro eller via e-mail: raadhus@jammerbugt.dk

Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den 27. december 2011.

En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødven-dige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en på-klaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko.

Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort.

Ellen Marie Larsen Team Miljø Jammerbugt Kommune

8

Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: • Carl Odd Bennike, Janumvej 125, 9460 Brovst • LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Mikael Pedersen – e-mail: mpe@landbonord.dk • Thomas Leonhard Jensen, Janum Mølle 10, 9460 Brovst • Ebbe Christian Sørensen, Janumvej 115, 9460 Brovst • Søs Inge Lise Dalgaard Jensen, Janumvej 116, 9460 Brovst • B. Nørgaard-Jensen Ringstrøm, Janumvej 118, 9460 Brovst • Jørgen Henrik Hejesen, Janumvej 120, 9460 Brovst • Dorthe L. Thøgersen og Mads L. Pedersen, Janumvej 138, 9460 Brovst • Bente Pouline G. og Jens Hugo T. Bennike, Vestkystvejen 55, 9460 Brovst Kopi af denne afgørelse er sendt til : Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 84: • Carl Odd Bennike, Janumvej 125, 9460 Brovst • Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø – via e-mail: aal@nst.dk • Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg– via e-mail:

nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 85: • Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V – e-mail: mail@dkfisk.dk. • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård – e-mail:

nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V e-mail: ae@aeraadet.dk. • Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K – e-mail: fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 86 – lokale foreninger: • DN Jammerbugt– e-mail: jammerbugt@dn.dk • Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev – e-mail:

per.sonne@mail.tele.dk

Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger: • Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – e-mail: husdyr@ecocouncil.dk • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – e-mail: dn@dn.dk. • Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk. • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V – e-mail: natur@dof.dk Andre • LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Mikael Pedersen – e-mail: mpe@landbonord.dk.

9

Generelle Forhold

Drift og indretning

1. Virksomheden skal placeres, ind-rettes og drives i overensstemmel-se med de oplysninger, der frem-går af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vil-kår.

Information og ændringer på virk-somheden

2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen.

3. Drifts-, indretnings- eller byg-ningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendel-sen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommu-nen vurderer om de aktuelle planer for ændring / udvidelse kan ske in-den for rammerne af denne god-kendelse.

4. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften

5. Sker der ændringer af udbring-ningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune.

Gyldighed

6. Hvis det godkendte produktions-omfang ikke er opnået senest 29. november 2014, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau.

Retsbeskyttelse

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udlø-

ber i 2019. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljø-godkendelse m.v. af husdyrbrug § 40 stk. 2.

Revurdering

Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regel-mæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2019.

Ophør

7. Ophører driften af det erhvervs-mæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammer-bugt Kommune.

8. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant om-fang, at forureningsfare undgås.

10

Husdyrholdet, staldanlæg og drift

9. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 4000 årstæver ~ 117,65 DE.

Anlæg 10. Der skal foretages daglig tøm-

ning af gyllerenderne på farmen 11. Bredden af gyllerenderne skal

minimum være 36,5 cm.

Energi og vandforbrug

12. Udmugningssystem renholdes, serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse for optimal drift.

Spildevand herunder regnvand

13. Al vask af fodermaskine, trakto-rer, maskiner, redskaber og dy-retransportvogn skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyr-gødningsbekendtgørelsens reg-ler for udbringning af husdyr-gødning/spildevand.

Affald

14. Affald skal håndteres efter den til enhver tid gældende be-kendtgørelse om affald og i henhold til kommunens affalds-regulativer.

15. Anlægget skal være tilmeldt den kommunale ordning, for afhent-ning af dagrenovation og ind-samlingsordning for ”farligt af-fald” (Miljøbil Erhverv) og ”sær-ligt affald” (kanyler og medicin-rester)

16. Affald skal opbevares og bort-skaffes efter kommunens regu-lativer. Dette betyder bl.a. at al farligt affald skal sorteres i sepa-

rate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommu-nen.

Råvarer og hjælpestoffer

17. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb via olie-udskiller, eller således at spild kan opsamles

18. Tankpistol må ikke kunne fast-låses under påfyldning.

19. Såfremt der på bedriften anven-des flydende handelsgødning skal det opbevares i tanke på fast plads med afløb til gyllebe-holderen

Driftsforstyrrelser eller uheld

20. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbru-get, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konse-kvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedrif-ten.

Gødningsproduktion og -håndtering

Flydende husdyrgødning

21. Ejendommen afsætter husdyr-gødning til anden bedrift eller biogasanlæg, svarende til 50 DE.

22. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal op-sættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen

11

startes ved en fejl. Hvis der ikke opsættes en stationær pumpe / hvis den stationære pumpe fjer-nes, kan der ses bort fra dette vilkår.

23. Gyllebeholderen skal gennemgå en autoriseret beholderkontrol hvert 10.år

24. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Så-fremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkom-mende 1. januar.

Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg

Lugt

25. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugt-gener for naboer.

26. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommu-nen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foran-staltninger.

Transport

27. Transport af gylle må ikke finde sted på lørdage, samt søn- og helligdage gennem Tranum by.

Støj fra anlægget og maskiner

28. Driften må ikke give anledning til væsentlige støjgener udenfor ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering op-står støjgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kom-

munen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemfø-res projekt for afhjælpende for-anstaltninger. Ved vurdering af støjgeneres væsentlighed tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

29. Ejendommens bidrag til støjbe-lastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbi-draget (bortset fra maksimal-værdien) måles som det ækvi-valente, konstante, korrigerede lydtryksniveau i dB(A) (re. 20 µPa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode.

Tidsrum Grænse dB(A)

Mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00 Lørdag kl. 07.00 – 14.00

55

Mandag – fredag kl. 18.00 – 22.00 Lørdag kl. 14.00 – 22.00 Søn- og helligdage kl. 07.00 – 22.00

45

Alle dage kl. 22.00 – 07.00

40

Skadedyr

30. Der skal på landbruget foreta-ges en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med ret-ningslinjerne fra Statens Skade-dyrslaboratorium.

31. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke op-står risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

32. Der skal føres driftsjournal, for hvornår der er foretaget fluebe-kæmpelse og hvilke midler der er anvendt.

12

Påvirkning fra arealerne

Udbringningsarealer

33. På bedriftens udbringningsarea-ler må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,26 DE/ha.

34. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 53,91 ha udspred-ningsareal, se bilag 4.

35. Arealerne 11-0, 102, 10, 101, 14-1, 25-0, 24-0, 23-0, 22-0, 26-0, 26-1 og 21-0 er alle beliggen-de indenfor fredningen Lien, Fosdalen og Sandmosen. Area-lerne er omfattet af arealtype nr. 9 (jf. Landbrugsarealer på ma-rint forland), hvor der iht. fred-ningsbestemmelsernes § 2, stk.1 kun må anvendes fast husdyrgødning, såfremt ned-pløjning sker indenfor et døgn efter udbringning og flydende husdyrgødning kun ved direkte nedfældning.

36. Ved udbringning af husdyrgød-ning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer.

Påvirkninger af søer og vandløb

37. Der må ikke etableres afvan-dingsrender på markerne til af-ledning af vand til vandløb, som er omfattet af § 3 i naturbeskyt-telsesloven eller § 69 i vand-løbsloven.

Kvælstof og fosfor til overflade-vand og grundvand

38. På bedriften skal der hvert år være 8,01 % efterafgrøder ud

over det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til Plantedirektoratets regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige ef-terafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efte-rafgrøderne eller andre generel-le miljøkrav må dog ikke overfø-res til andre bedrifter.

39. Bedriftens egne og forpagtede arealer kan tilføres et husdyrtryk på 1,25 DE/ha, dog må der maksimalt tilføres 9763 kg N/ha og 1978 kg P/ha med organisk gødning.

Egenkontrol og dokumen-tation

40. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens pro-duktionsniveau er overholdt skal opbevares: kvitteringer for afsat-te dyr.

41. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende sædskifter / efteraf-grøder / kvælstofkvote er over-holdt skal opbevares gødnings-regnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsord-ningen m.v.

42. Den ovennævnte dokumentati-on skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkåre-ne i godkendelsen er overholdt – uanset driftsmæssig sam-menhæng med andre produkti-onsanlæg

13

Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Generelle forhold

Beskrivelse LandboNord har på vegne af Carl Odd Bennike søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende minkproduktion fra 58,82 DE til 117,65 DE. Udvidelsen sker i de eksisterende minkhaller på adressen Janumvej 125, 9460 Brovst. Nærmeste naboejendomme ligger ca. 195 øst for driftsbygningerne på Janumvej 120. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "naturområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes hel-hedsplan 2009. Bygninger ligger på ikke lavbundsarealer. Ejendommen er beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab og værdifulde kulturmiljøer, men da udvidelsen sker i eksisterende bygninger vil landskabet ikke blive påvirket. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytte-seslinier samt kirke- og skovbyggelinier. Afstandskrav i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og pelsdyrbe-kendtgørelsen er overholdt Afstandsforhold fra staldbygning / gyllebeholdere

Afstand Afstandskrav husdyrlov/ pelsdyrbekendtgørelse

Fælles vandindvindingsanlæg > 50 m > 50meter Enkelt vandindvindingsanlæg > 25 m >25 meter Sø/vandløb > 15 m > 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej > 15 m >15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 m > 25 meter Naboskel 11 m > 5 meter Beboelse på samme ejendom > 15 m > 15 meter Nabo beboelse 195 m >100 meter Byzone/sommerhusområde >2000 m >200 meter

Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed, ligesom det står i dag, da der ikke sker bygningsmæssige ændringer. Udvidelsen sker i eksisterende bygninger og vil ikke forringe de landskabelige, kulturhisto-riske, naturmæssige, geologiske, eller rekreative værdier i området.

14

Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn.

Indretning og drift

Beskrivelse Minkhaller På ejendommen er der 4 lukkede og 2 åbne minkhaller Hallernes placering ses af bilag 2.

Haltype Dyretype og antal Bure, ingen krav til proteinindhold, gødningsrende over 36,5 cm, halm ad libitum, daglig tømning 4000 årstæver

Der er naturlig ventilation i alle minkhaller. Foder Der anvendes foder fra Limfjordens Fodercentral. Fodret opbevares i 2 siloer, placering heraf ses i bilag 2. Sprøjtemidler Der opbevares ikke sprøjtemidler til markbrug på ejendommen, da sprøjtning foretages af maskinstation. Bedriften fører lovpligtig sprøjtejournal hvoraf detaljerede oplysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dosering og dato for behandling fremgår. Journalen føres senest 7 dage efter behandling og opbevares i 5 år på bedriften. Vandforbrug Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger til 1.700 m3 efter udvidelse af dyrehol-det. Drikkevandsinstallationer kontrollers jævnlige for at undgå unødigt spild. Energiforbrug

FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m3,kg,l) Resurse

Nudrift

Ansøgt

Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning og indretning)

Dieselolie til trak-torer m.v. 3000 l 3.000 l Dieseltank se bilag 2 Smøreolie 60 l 60 l I lager Foder 9,6 t 20 t I fodersilo Elforbrug til lys opvarmning m.m.

40.000 kWh

80.000 kWh

Drikkevand og vaskevand (drift) 850 m3 1.700 m3 Gas til aflivning (CO2)

4-5 fla-sker

8-10 fla-sker 30 kg´s flasker i pelseri

Savsmuld/træmel 2500 kg 4500 kg I pelseri

15

Der er alene naturlig ventilation på minkfarmen. Belysningen begrænser sig til en lampe ved maskinhuset, der tændes efter behov. Lam-pen er på ingen måde generende for omboende eller forbipasserende. Olietanke Dieselolietanken er placeret indendørs i lager/pelseri (se bilag 2) Forbruget af diesel er anslået til 3.000 liter efter udvidelse af dyreholdet. Her er også placeret en tromle med smøreolie.

Ophør af husdyrbruget

Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllerenderne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil minkhaller og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af drif-ten for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune.

Dyrehold og husdyrgødning

Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Janumvej 125 ønskes udvidet fra en produktion på 58,82 DE til 117,65 DE.

Dyretype Nudrift Stk.

Nudrift DE

Ansøgt stk.

Ansøgt DE

Årstæver mink 2000 58,82 4000 117,65

I alt 58,82 117,65

Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 2240 tons gylle inkl. drikkevandsspild. Der opbevares minkgylle fra 1000 årstæver fra Vestkystvejen 55 i ejendommens gylletank. Denne gyllemængde anvendes ikke på ejendommens arealer, men afsættes til tredje mand via en gylleaftale. Fra minkproduktionen på Janumvej 125 afsættes gylle fra 50 DE til biogasanlæg.

16

Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons

Gyllebeholder 2004 4300 I alt 4300

Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 4300 tons. Med en år-lig produktion af gylle på 2240 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 23 måne-der, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Der er således også god plads i gylletanken til opbevaring af gyllen fra Vestkystvejen 55. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen1, som var gæl-dende på godkendelsestidspunktet.

Transporter

Beskrivelse Ejendommens beliggenhed bevirker, at en del af ejendommens transporter sker ad offent-lig vej. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet. Der er stort set ikke transport af levende dyr. Produktionen køres med eget tillæg af avls-dyr samt indkøb af avlsdyr i begrænset omfang. Såfremt der skal saneres for plasmacyto-se, bliver der dog behov for indkøb af levende dyr. Døde dyr/kroppe afhentes under pelsning i november/december samt april. I april hentes én minicontainer. I perioden fra 15. november til ca. 10. december hentes 1 minicontainer hver 2. eller hver 3. dag. Foder leveres i vækstsæsonen fra sidst i april til midt i november dagligt. I den resterende del af året leveres foderet 3 gange om ugen. Mængden pr. gang afhænger af be-hov/sæson. Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer.

1 1695 af 19/12 2006. Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensi-

lage m.v.

17

Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Janumvej 125:

TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN

Antal/mængde pr år Kapacitet pr transport Antal transporter pr år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt

Indkøbt foder 9,6 t 20 t 270 270 Gylle 1.150 t 2.300 t 20 t 20 t 60 120 Dieselolie 3.000 l 3.000 l 3 3 Halm fra mark 15 t 30 t 7,5 t 7,5 t 2 4 Transportveje ses på bilag 3. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal ar-bejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. For-øgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende.

Udspredningsarealer

Beskrivelse Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 53,91 ha, og hele arealet kan be-tegnes som udbringningsareal. Der er ikke indgået aftale om modtagelse af husdyrgød-ning fra tredjemand. 1/3 af arealerne er beliggende omkring ejendommen. 2/3 af arealerne ligger et stykke væk. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. Vurdering Arealerne omkring ejendommen ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Men ved driften af arealerne, der ligger længere væk, bør der i henhold til begrebet ”godt land-mandskab” tages et særligt hensyn til personer, der kan blive generet. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal det-te forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en § 16 godkendelse til arealerne.

18

Lugt, lys og støv

Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. hallernes indretning, belægningsgrad, gødningshåndtering, fodring, drikke-vandssystem, og hygiejne på farmen. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssy-stemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: Område-type

Beregnings-model

Ukorrigeret geneafstand

Genekriterie overholdt?

Byzone

Ny 289,29 m

Genekriterie overholdt. Ingen byzone indenfor 1,2 gange geneafstand.

Samlet Bebyg-gelse

Ny 203,64 m Genekriterie overholdt. Ingen samlet bebyggelse indenfor 1,2 gange geneafstand.

Enkelt bolig Ny 114,32 m

Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser in-denfor 1,2 gange geneafstand.

Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstan-de, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksi-male miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo, Janumvej 120 er at betragte som enkeltbolig, og den beregnede ge-neafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 114 meter. Afstanden til nærmeste nabo fra nærmeste minkhal er ca. 195 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes – det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag. Lys Belysningen begrænser sig til en lampe ved maskinhuset, der tændes efter behov. Støv Der er ikke støvkilder, der kan give væsentlige støvgener for omgivelserne. Håndtering af halm, savsmuld og træmel foregår internt på bedriften. Alt korn køres direkte fra marken til foderstoffen, så der er ikke håndtering af korn på selve ejendommen.

19

Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommen, Janumvej 120, da den ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller så-fremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften ikke vil give anledning til væsentlige lys relaterede problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra farmen forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet ”godt landmandskab”, for at begrænse støvgener skal al trans-port til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt.

Affald

Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: AFFALD Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Kommunal ordning Døde dyr Fryser Fryser imellem pelsning

DAKA (november/december samt april)

Fedtholdigt materiale fra pelseri Container v. pelseri

DAKA

Landbrugsplast Kommunal ordning Papir/nylonsække Kommunal ordning Klinisk risikoaffald Kommunal ordning Emballage fra sprøjtemidler Kommunal ordning Rester af sprøjtemidler Kommunal ordning Spildolie Kommunal ordning/værksted Oliefiltre Kommunal ordning/værksted Akkumulatorer Kommunal ordning/værksted Dæk Kommunal ordning/værksted Jern/metal herunder bure/tråd Produkthandler Spraydåser Kommunal ordning Elektronisk affald Kommunal ordning

20

Døde dyr Døde dyr/kroppe afhentes under pelsning i november/december samt april. I april hentes én minicontainer. I perioden fra 15. november til ca. 10. december hentes 1 minicontainer hver 2. eller hver 3. dag. Uden for pelsningssæson nedfryses døde dyr. De afhentes af DAKA ved først kommende pelsning. Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Olie- og kemikalieaffald Opbevares i værksted. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til den kommu-nale genbrugsplads. Opbevares i pelseriet (bilag 2). Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Det er BAT, at registrere af-faldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affalds-produktionen kan minimeres.

Støj

Beskrivelse Støjkilder på ejendommen er primært knyttet til pelseriet, der kun kører i begrænsede pe-rioder af året (nov-dec. samt april). Derudover er der gyllepumper, der anvendes ved tøm-ning af gyllerender. Der er ikke daglig brug af traktor på ejendommen. Transporter på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindel-se med forårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Stationære støjkilder, herun-der blæser ved pelseriets tørreri, er placeret inde i bygningerne. Kompressoren står ligele-des indenfor og gyllepumpen er gravet ned og larmer slet ikke. STØJKILDER Type Driftsperiode Tiltag til begræns-

ning af støj Placering

Kompressor Ved behov Står indenfor værksted

I pelseriet

- flåning

- skrabemaskine

- tromler

- snegle/bånd

Nov-dec + april Indendørs i pelseriet

Gyllepumper dagligt Gravet ned

21

Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de om-kringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i for-bindelse med meddelelse af denne godkendelse.

Skadedyr

Beskrivelse Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kommu-nens anvisninger. Lopper ved mink bekæmpes med dimilin, bio, pulvex og lign. midler. Der spredes kalk under burene. Desuden anvendes smøremiddel (pt. Alficron) på stolper til bekæmpelse af voksne fluer. Af hensyn til resistens skiftes der mellem de forskellige midler. Bekæmpelse foretages i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums ”Retningsliner for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme. Der er ikke fast aftale med firma vedr. bekæmpelse af rotter. Kommunens anvisninger føl-ges. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvor-for der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er til-fredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrsla-boratorium opdateres 1 gang årligt.

Spildevand

Beskrivelse Tagvand fra de 4 seks rækkede lukkede minkhaller ledes til nærliggende grøft, mens tag-vand fra øvrige produktionsbygninger samt stuehus ledes til terræn. Der er ikke sanitært spildevand fra driften. SPILDEVAND Spildevandstype Årlig mængde, ca. m3 Opsamling / bortskaffelse

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) Ingen ingen Vaskeplads – foder 50 100 gyllebeholder gyllebeholder Tagvand fra minkhaller mm 3800 3800 Grøft/jord Grøft/jord Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sam-men med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici Spild af kemikalier og udslip af gylle

22

Minimering af risiko for uheld beskrives under egenkontrol. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol, samt beredskabsplan.

Vurdering i forhold til overfladevand Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbring-ningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital

DE/ha Reelt dy-

retryk DE/ha

Nudrift 9.974 2.214 75,72 Ansøgt 9.763 1.978 67,64 1,4 1,26

Det samlede udbringningsareal er 53,91 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet S4. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden (28 %) og Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Klithuse Bæk og Tranum Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden:

• Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt be-skyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7).

En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse frem-går af bilag 5. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1 (39,18 ha), og resten af area-lerne ligger i nitratklasse 2 (14,73 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 79,5 % af harmonikravet (1,11 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 70,3 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virke-midler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrø-der og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 8,01 % af efteraf-grødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 69,9 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 74,1 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kra-vene.

23

Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (53,91 ha). 14,73 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 0,34 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 18,5 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 22,92 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmateri-alet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vandløb og søer Udbringningsarealerne ligger ikke op beskyttede vandløb og søer. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til:

• Natura 2000-område nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning, Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvan-der 14,91 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,003 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes om det enkelte projekt og/eller den evt. kumulative effekt i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-området. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 69,6 kg N/ha i forhold til nudrift 73,8 kg N/ha. Udvaskningen fra arealerne uden tilførsel husdyrgødning er bereg-net til 57,5 kg N/ha. Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,002 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriteri-um kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for kvælstofbidraget. Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ effekt, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I bilag ses begrundelsen for vurderingen. Fosforoverskuddet vil være 18,5 kg P/ha/år i ansøgt drift. Ud fra beregningen udgør fos-forbidraget fra husdyrproduktionen 0,005 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrel-sen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne på-

2 Fejl i beregningerne fra ansøgningssystemet som angiver et fosforoverskud på 17,9

24

virke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilla-delse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarea-let, de såkaldte risikoarealer3. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt i op-landet til Limfjorden og Nibe / Gjøl Bredning er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 98 %). Det vurderes på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområdet væsentligt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelses-områder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig på-virkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes.

Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra 3314,50 til 5145,99 kg N/år – svarende til en meremission på 1831,49 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning af naturarealer Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ligger indenfor bufferzone 2 (1000 m). Der er 3 større overdrev (§7), der af-kaster bufferzone. De 3 overdrev er beliggende henholdsvis ca. 500 meter syd for ejen-dommen (jf. naturareal 1), ca. 540 meter sydvest for ejendommen (jf. naturareal 3) samt ca. 850 meter syd for ejendommen (jf. naturareal 5). Se bilag 6. Yderligere er der i umiddelbar nærhed af ejendommen beliggende flere § 3 arealer, hvoraf det er fundet relevant at beregne ammoniakdeposition til 4 arealer. Der er beregnet am-moniakdeposition til henholdsvis ét § 3 hede- og overdrevsareal ca. 370 meter syd for ejendommen (jf. naturareal 2), ét lille § 3 overdrevsareal ca. 130 meter syd for ejendom-men (jf. naturareal 6), ét § 3 overdrevsareal ca. 300 meter sydvest for ejendommen (jf. naturareal 7), samt ét hedeareal ca. 930 meter sydvest for ejendommen (jf. naturareal 4).

3 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vand-miljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten – især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab.

25

Naturareal Deposition naturarealer

Baggrunds-belastning

Jammerbugt

Ejendommens bidrag

Ejendommens bidrag

Samlet deposi-tion

Merdeposition

(nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift)

nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år

1 15,87 0,3 0,4 15,97 0,1

2 15,87 0,6 0,9 16,17 0,3

3 15,87 0,3 0,5 16,07 0,2

4 15,87 0,1 0,2 15,97 0,1

5 15,87 0,1 0,1 15,87 0,0

6 15,87 2,2 3,3 16,97 1,1

7 15,87 0,7 1,1 16,27 0,4 Beregnet vha. ansøgningssystemet. Naturareal 1 - § 7 overdrev Der er tale om et større sammenhængende overdrevssystem på 10,3 ha, hvoraf 8,2 ha bliver afgræsset af simmentaler kødkvæg i dag. Størstedelen af det afgræssede sure overdrev er i god naturtilstand, med et højt artsindeks og god struktur med passende græsningstryk. Arealet er meget varierende i typografi med mange terrænvariationer og små fugtige kærpartier og hedeknolde. Den nordligste del er delvist gammelt afgræsset egekrat. En mindre del af overdrevet, de lavest beliggende fla-de dele, har en del kulturpræg i form af mere kulturpræget græsvegetation formentlig grundet kunstgødning. Den ugræssede sydvestligste del af overdrevet er under tilgroning med græsser og højstauder, og er i moderat naturtilstand. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 24 positivarter for overdrev og hede (jf. blåbær, blåhat, alm. brunelle, djævelsbid, ene, krat-fladbælg, markfrytle, alm. gyldenris, hedelyng, håret høgeurt, smalbladet høgeurt, alm. kamgræs, liden klokke, alm. kongepen, alm. kællingetand, krybende pil, gul snerre, lyngsnerre, blå-grøn star, kærtidsel, tormentil, hundeviol, lægeærenpris og tyttebær). Heraf er de 8 endvi-dere er indikatorarter for naturtyperne overdrev og hede (jf. djævelsbid, ene, krat-fladbælg, hedelyng, smalbladet høgeurt, krybende pil, tormentil og alm. kongepen). Endvidere kunne der konstateres en større forekomst af den forholdsvis sjældne guldblomme, som er opta-get på habitatdirektivets bilag V, som er arter af fællesskabsbetydning for EU. Det sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år, hvor det på-gældende overdrev, der er i god naturtilstand med forekomst af sjældne arter, er beliggen-de i det nedre af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarealets tålegrænse at være overskredet. Med en merbelastning på 0,1 kg N/ha/år ved den ansøgte udvidelse af bedriften, overhol-des gældende lovgivning, idet ejendommen er beliggende indenfor bufferzone 2 (jf. ca. 500 meter til overdrevet), og der er yderligere én ejendom, hvorved den tilladte maksimale merbelastning er 0,5 kg N/ha/år. Idet der er tale om en meget begrænset merbelastning på 0,1 kg N/ha/år, vurderes det ikke at der er en sandsynlig årsagssammenhæng mellem denne ansøgte merbelastning,

26

og en eventuel forringelse af det pågældende overdrevs naturtilstand eller forekomsten af sjældne arter på arealet. Det vurderes derfor ikke, at der i den konkret sag er tale om et særligt tilfælde hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lo-vens generelle beskyttelsesniveau. Naturareal 2 - § 3 hede- og overdrev Der er tale om et sammenhængende overdrev- og hedeareal på 1,75 ha, som er omfattet af fredningen Lundhøje og Janum Kjøt. Den vestlige del er surt overdrev i god naturtilstand, med et godt artsindeks samt et mode-rat strukturindeks. Arealet er under delvis tilgroning med bl.a. skovfyr, sitka, hyld, mirabel samt hindbær grundet manglende afgræsning eller rydning. Arealet er forholdsvist jævnt og homogent uden de store terrænvariationer, med undtagelse af den store sten Janum Kjøt. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 11 positivarter for overdrev (jf. blåhat, ene, alm. gyldenris, hedelyng, håret høgeurt, smalbladet høgeurt, liden klokke, rundbælg, gul snerre, musevikke, læge-ærenpris). Heraf er de 3 endvidere er indikatorarter for naturtypen overdrev (jf. ene, hedelyng, smalbladet høgeurt). Den østlige del er tørt hedeareal i god naturtilstand, med et godt artsindeks samt et mode-rat strukturindeks. Arealet er under tilgroning med primært eg grundet manglende rydning og afgræsning. Arealet er meget varierende i struktur med terrænvariationer samt fore-komst af flere gravhøje. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 15 positivarter for hede (jf. blåbær, blåhat, blåmunke, ene, alm. engelsød, alm. gyldenris, hedelyng, smalbladet høgeurt, liden klokke, alm. mangeløv, revling, sand-star, tormentil, tyttebær, mosebølle). Heraf er de 4 endvidere er indikatorarter for naturtypen hede (jf. mosebølle, alm. gyldenris, smalbladet høgeurt, liden klokke, tormentil). Det sure overdrev og det tørre hedeareal har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år, hvor det pågældende mosaik-areal, der er i god naturtilstand, er beliggende i det nedre af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarea-lets tålegrænse at være overskredet. Den ansøgte udvidelse af ejendommen medfører en merbelastning på 0,3 kg N/ha/år, hvilket vil bringe ejendommens samlede belastning af overdrevet efter udvidelsen op på 0,9 kg N/ha/år. Dette vil over tid sandsynligvis være medvirkende til en forringelse af natur-tilstanden af det kvælstoffølsomme naturareal, ved en negativ påvirkning af de særlige overdrevs- og hedeplanter tilpasset et mere næringsfattigt miljø. Under henvisning til tidligere lignende principiel sag behandlet af Jammerbugt kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 27. november 2009 vedr. eventuelle skærpede vilkår til ammo-niakbelastninger af lokale ammoniakfølsomme naturtyper ved miljøgodkendelser af land-brug, bliver der ikke i nærværende projekt stillet sådanne krav. Kommunen vurderer såle-des at hede- og overdrevsarealet ikke falder i kategorien ”særlige tilfælde”, hvor husdyrlo-ven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesni-veau.

27

Naturareal 3 - § 7 overdrev Der er tale om et større sammenhængende overdrevssystem på 3,1 ha, der ikke er blevet afgræsset i en årrække, og i dag fremtræder som delvist enekrat under tilgroning. Det sure overdrev er i god naturtilstand, med et højt artsindeks og middel til god struktur. Arealet er varierende i typografi med terrænvariationer og tætte enekrat. Den østlige og sydligste del grænsende til dyrket mark er under negativ påvirkning af den tilstødende landbrugsdrift ved næringsstofpåvirkningen og dominans af græsser. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 20 positivarter for overdrev (jf. blåmunke, blåhat, djævelsbid, ene, krat-fladbælg, alm. gyldenris, hede-lyng, håret høgeurt, smalbladet høgeurt, liden klokke, lyngsnerre, sand-star, fåre-svingel, tandbælg, tormentil, hundeviol, lægeærenpris, engelsød, alm. mangeløv og tyttebær). Heraf er de 9 endvidere er indikatorarter for naturtypen overdrev (jf. blåmunke, djævelsbid, ene, krat-fladbælg, hedelyng, smalbladet høgeurt, fåre-svingel, tandbælg, tormentil). Det sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år, hvor det på-gældende overdrev, der er i god naturtilstand, er beliggende i det nedre af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarealets tålegrænse at være overskredet. Med en merbelastning på 0,2 kg N/ha/år ved den ansøgte udvidelse af bedriften, overhol-des gældende lovgivning, idet ejendommen er beliggende indenfor bufferzone 2 (jf. ca. 500 meter til overdrevet), og der er yderligere én ejendom, hvorved den tilladte maksimale merbelastning er 0,5 kg N/ha/år. Idet der er tale om en begrænset merbelastning på 0,2 kg N/ha/år, vurderes det ikke at der er en sandsynlig årsagssammenhæng mellem denne ansøgte merbelastning, og en even-tuel forringelse af det pågældende overdrevs naturtilstand. Det vurderes derfor ikke, at der i den konkrete sag er tale om et særligt tilfælde hvor hus-dyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttel-sesniveau. Naturareal 4 - § 3 hede Der er tale om et større hedeareal på 6,1 ha, som er omfattet af den statsejede fredning Egebjerg. Det tørre hedeareal er i god naturtilstand, med et højt artsindeks og god struktur. Arealet er meget varierende i typografi og dominerende i landskabet med store hedebakker og flere gravhøje. Arealet afgræsses af ammekvæg og er nyligt ryddet for større tilgroning med eg. På de lavest beliggende partier er bevaret egekrat, og der forekommer flere fugti-ge artsrige partier med trykvand fra hedebakkerne. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 19 positivarter for hede (jf. blåbær, mosebølle, ene, alm. engelsød, krat-fladbælg, guldblomme, alm. gyl-denris, hedelyng, alm. kohvede, alm. kongepen, majblomst, mosepors, revling, lyngsnerre, pillestar, sand-star, tormentil, lægeærenpris og tyttebær). Heraf er de 5 endvidere er indi-katorarter for naturtypen hede (jf. mosebølle, alm. gyldenris, tormentil, lægeærenpris og alm. kongepen). Særligt kunne der konstateres en større forekomst af den forholdsvis sjældne guldblomme, som er optaget på habitatdirektivets bilag V, som er arter af fælles-skabsbetydning for EU.

28

Det tørre hedeareal har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år, hvor det på-gældende hedeareal, der er i god naturtilstand med forekomst af sjældne arter, er belig-gende i det nedre af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarealets tålegrænse at være overskredet. Med en merbelastning på 0,1 kg N/ha/år ved den ansøgte udvidelse af bedriften, vurderes det ikke, at der er en sandsynlig årsagssammenhæng mellem denne ansøgte merbelast-ning, og en eventuel forringelse af det pågældende hedeareals naturtilstand eller forekom-sten af sjældne arter på arealet. Det vurderes derfor ikke, at der i den konkrete sag er tale om et særligt tilfælde hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Naturareal 5 - § 7 overdrev Der er tale om et større sammenhængende overdrevssystem på 4,3 ha, som bliver af-græsset af simmentaler kødkvæg i dag. Størstedelen af det afgræssede sure overdrev er i moderat naturtilstand, men især de la-vest beliggende dele er væsentligt kulturpåvirket formentlig grundet kunstgødning, og har ringe naturværdi. Generelt er der et godt artsindeks, men ringe strukturindeks. Arealet har væsentlige terrænvariationer og flere stejle skræntpartier. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 10 positivarter for overdrev (jf. djævelsbid, markfrytle, smalbladet høgeurt, alm. kamgræs, liden klokke, lyngsnerre, pillestar, tormentil, hundeviol, lægeærenpris). Heraf er de 4 endvidere indikato-rarter for naturtypen overdrev (jf. djævelsbid, smalbladet høgeurt, tormentil og pillestar). Det sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år, hvor det på-gældende overdrev, der er i middel naturtilstand, er beliggende i midten af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarealets tålegrænse at være overskredet. Der er ved den ansøgte udvidelse af bedriften ikke en stigning i ammoniakpåvirkning af overdrevet, hvorfor gældende lovgivning overholdes. Naturareal 6 - § 3 overdrev Der er tale om et lille registreret overdrev på 0,4 ha, som er under stærk tilgroning med vedplanter og næringskrævende stauder og græsser. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, hvor der kunne konstateres et areal i generelt i ringe naturtilstand med dominans af hindbær, kvikgræs, bjergrørhvene, stor nælde, agertidsel, hundegræs samt diverse opvækst af vedplanter. Arealet fremstod væ-sentligt næringsstofpåvirket. Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-25 kg N/ha/år, hvor det pågældende overdrev, der er i ringe naturtilstand, er beliggende i den øvre ende af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarealets tålegrænse ikke at være overskredet. Der er ved den ansøgte udvidelse af bedriften en stigning i ammoniakpåvirkning af over-drevet på 1,1 kg N/ha/år, hvorved ejendommens samlede belastning af overdrevet bliver 3,3 kg N/ha/år. Da arealet er i ringe naturtilstand med en høj tålegrænse vurderes det ikke, at merbelastningen medfører en forringelse af det pågældende overdrevs naturtilstand.

29

Det vurderes derfor ikke, at der i den konkrete sag er tale om et særligt tilfælde hvor hus-dyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttel-sesniveau. Naturareal 7 - § 3 overdrev Der er tale om et mindre overdrev (Vanghøje) på 0,5 ha, som er under tilgroning med ved-planter. Det sure overdrev er i moderat naturtilstand, med et godt artsindeks, men ringe strukturin-deks. Arealet er besigtiget i starten af september 2011, og der kunne registreres 8 positivarter for overdrev (jf. blåhat, blåmunke, markfrytle, håret høgeurt, smalbladet høgeurt, liden klokke, gul snerre, lægeærenpris). Heraf er de 2 endvidere indikatorarter for naturtypen overdrev (jf. blåmunke, smalbladet høgeurt). Det sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet 10-20 kg N/ha/år, hvor det på-gældende overdrev, der er i middel naturtilstand, er beliggende i midten af intervallet. Med en baggrundsbelastning på 15,87 kg N/ha/år vurderes naturarealets tålegrænse at være overskredet. Den ansøgte udvidelse af ejendommen medfører en merbelastning på 0,4 kg N/ha/år, hvilket vil bringe ejendommens samlede belastning af overdrevet efter udvidelsen op på 1,1 kg N/ha/år. Dette vil over tid sandsynligvis være medvirkende til en forringelse af natur-tilstanden af det kvælstoffølsomme naturareal, ved en negativ påvirkning af de særlige overdrevsplanter tilpasset et mere næringsfattigt miljø. Under henvisning til tidligere lignende principiel sag behandlet af Jammerbugt kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 27. november 2009 vedr. eventuelle skærpede vilkår til ammo-niakbelastninger af lokale ammoniakfølsomme naturtyper ved miljøgodkendelser af land-brug, bliver der ikke i nærværende projekt stillet sådanne krav. Kommunen vurderer såle-des at overdrevsarealet ikke falder i kategorien ”særlige tilfælde”, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 2,2 km nord for ejendommen. Det drejer sig om habitatområde nr. 219 – Lien med Underlien. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbå-ren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget am-moniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder.

30

Udbringningsarealer Der er forud for dette projekt foretaget tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Kommunen har vurderet at arealet 8-0 ikke er omdriftsjord, samt omfattet af fredningen for Janum Kjøt. Arealerne 11-0, 102, 10, 101, 14-1, 25-0, 24-0, 23-0, 22-0, 26-0, 26-1 og 21-0 er alle be-liggende indenfor fredningen Lien, Fosdalen og Sandmosen. Arealerne er omfattet af are-altype nr. 9 (jf. Landbrugsarealer på marint forland), hvor der iht. fredningsbestemmelser-nes § 2, stk.1 kun må anvendes fast husdyrgødning, såfremt nedpløjning sker indenfor et døgn efter udbringning og flydende husdyrgødning kun ved direkte nedfældning. Udbringningsarealerne 11-0, 102, 101 og 21-0 er alle direkte grænsende til kortlagte habi-tatnaturtyper indenfor habitatområde nr. 219 – Lien med Underlien. Arealerne 11-0, 101 og 102 er mod vest grænsende til kortlagt habitatnaturtype 4030 – tør hede. Hedearealet er kortlagt i 2004 som 60 % tør hede i ringe naturtilstand, med et mode-rat artsindeks samt et ringe strukturindeks. Endvidere er angivet at 10-25 % af arealet er under tydelig negativ påvirkning af tilstødende landbrugsdrift. Arealet blev besigtiget i august 2011, hvor størstedelen af det kortlagte tørre hedeareal fremstod stærkt tilgroet med pilekrat. Kun den nordligste del af arealet grænsende til mark 11-0 vurderes i dag at opfylde de strukturelle og botaniske kriterier for at være habitatna-turtype 4030. Arealet var i moderat naturtilstand med et moderat artsindeks samt moderat struktur. Arealet var under tilgroning med vedplanter, primært gråpil, øret pil og bjergfyr samt rynket rose, gederams, hindbær, bølget bunke, kvik og bjergrørhvene. På arealet kunne konstateres spredt forekomst af følgende positivarter for hede: djævelsbid, ene, hedelyng, smalbladet høgeurt, liden klokke, revling, tormentil. Endvidere var der bl.a. fore-komst af høstborst, fløjlsgræs, gråris, alm. hvene, alm. torskemund, lancet vejbred, ange-lik, alm. mjødurt og toradet star. Randarealet grænsende til mark 11-0 er væsentligt domi-neret af græsser samt stauder. Det vurderes ikke at fortsat drift af markerne 11-0, 101 og 102 under de driftsbetingelser der er pålagt iht. fredningsbestemmelserne, vil medføre en yderligere forringelse af natur-tilstand af det tilstødende kortlagte habitatnaturareal, hvorfor der ikke stilles yderligere skærpede krav til driften af arealerne. Areal 101 er mod syd grænsende til et hedeområde der ved kortlægningen i 2004 var re-gistreret som delvis klithede (2140), men ved seneste kortlægning i 2010 grundet stærk tilgroning med vedplanter ikke længere opfyldte betingelserne for at være habitatnatur. Areal 21-0 er mod syd grænsende til Lien skrænten og kortlagt habitatnatur tør hede (4030). Kun en mindre del af skrænten (5 %) er kortlagt som tør hede i moderat naturtilstand med et godt artsindeks samt et moderat strukturindeks. Den resterende del af skrænten er stærkt tilgroet med vedplanter og har mere karakter af krat og skov. Marken og den tilstødende skrænt blev besigtiget i starten af september 2011. Skrænten fremstod stærkt tilgroet med hyld, mirabel, ær, hvidtjørn, havtorn, gedeblad samt hindbær, brombær og enkelte ene. Særligt havtorn, ene og hvidtjørn indikerer at skrænten tidligere har været mere lysåben med karakter af hede og overdrev på den gamle kystskrænt.

31

Randarealet mod den dyrkede mark var domineret af hundegræs, fløjlsgræs, kvikgræs, stor nælde, hindbær, brombær og bjergrørhvene uden væsentlig karakter af tør hede. Det vurderes ikke at fortsat drift af mark 21-0 under de driftsbetingelser der er pålagt iht. fredningsbestemmelserne, vil medføre en yderligere forringelse af naturtilstand af det til-stødende kortlagte habitatnaturareal, hvorfor der ikke stilles yderligere skærpede krav til driften af arealerne. Generelt vurderes det, at fortsat landbrugsmæssig drift af arealerne indenfor habitatområ-det, under de driftsbetingelser der er pålagt iht. fredningsbestemmelserne, ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlaget. Der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på are-alerne. Arealerne 1-0 og 5-0 er umiddelbart grænsende til fredet gravhøje, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 meter omkring for-tidsmindet. Samtlige arealer er beliggende i naturområde, og størstedelen indenfor økologiske forbin-delser, iht. Helhedsplan for Jammerbugt kommune 09. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på og omkring ejendommens udbring-ningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være:

• Odder • Markfirben • Spidssnudet frø • Stor vandsalamander • Vandflagermus • Sydflagermus • Damflagermus

Odder er endvidere optaget på rødlisten som sårbar, og de øvrige arter vurderes som væ-rende ikke truet på nationalt plan. Det vurderes at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke

32

sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter.

Vurdering i forhold til grundvand Dele af udbringningsarealerne i Jammerbugt Kommune (21-0, 22-0, 23-0, 26-0, 26-1) er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 1440, Tingskov/Brovst, nord og/eller i indvindingsoplandet til den almene vandforsyning Langdal Vandværk. Disse arealer indgik imidlertid ikke i Nordjyllands Amts udpegning af Nitratfølsomme Ind-vindingsområder (NFI) i Regionplan 2005. Dermed er ingen af udbringningsarealerne i Jammerbugt Kommune beliggende i nitratfølsomt område, og ansøgningen overholder således bestemmelserne til beskyttelse af grundvandet i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, (bekendtgørelse 1486 af 04/12 2009) og den tilhørende bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009. Der er derfor ikke opstillet særlige vilkår til beskyttelse af grund-vand. Opmærksomheden henledes dog på, at OSDet og indvindingsoplandet indgår på lige fod med øvrige drikkevandsrelaterede områder i den statslige kortlægning og derfor kan blive omfattet af en fremtidig indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet.

Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indret-ning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan ske uheld eller drifts-forstyrrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpnin-gen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel. Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lig-nende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af farmens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig.

33

Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan.

BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Management Ansøger har redegjort for: • Der udarbejdes mark- og gødningsplan i henhold til lovkrav, således at tildelingen af

næringsstoffer til afgrøderne optimeres • Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen, der offentlig-

gøres omkring 1. april (N-prognosen afhænger af klimaet de enkelte år). • Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og med-

arbejdere efter behov. • Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge mindst en gang om året og ellers ef-

ter behov. • Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at

nyeste viden anvendes. • Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletank. • Gylletank bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. • Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for

det omgivende miljø begrænses mest muligt. • Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Foder Ansøger har redegjort for: Foderstrategi på ejendommen Der anvendes fuldfoder fra Limfjordens Fodercentral. Foderplanen varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af foderleverandørens produktions-plan, at der planlægges et proteinindhold på max. 32% af omsættelig energi i uge 30-47. Det er denne periode, der er fokus på i Pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende analyser af foderets indhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige foderkon-trol gennem Dansk pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på basis af forskning indenfor området og med konsulentbistand fra Pelsdyrrådgivningen ved Lands-centret, Pelsdyr i Skejby. Der anvendes individuel fodring på farmen, der tager hensyn til dyrenes individuelle behov og sikrer, at der ikke sker overforbrug af foder. Endvidere muliggør det udvælgelse af fo-dereffektive dyr til fortsat avl. Redegørelse for anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at

34

optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte fo-deret aminosyrer. Derudover nævnes det, at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducerer dyrenes fos-forudskillelse BAT at anvende fasefordring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Det er vigtigt at være opmærksom på, at BREF-dokumentet alene omhandler svin og fjer-kræ og ikke mink. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at det ansøgte projekt lever op til BAT. Staldindretning Ansøger har redegjort for: Staldindretning mink Den aktuelle ansøgning hører under § 11 i Miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de stald-systemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT-blade for staldsystemer til mink, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktu-elle ansøgning tager udgangspunkt i MKN-130-00208, hvor det slås fast at BAT for mink er udmugning 2 gange om ugen (ligeledes en § 11 produktion) På ejendommen anvendes følgende staldsystem: Mink, 1 årstæve, bure, ingen krav til pro-teinindhold, gødningsrende 36,5 cm, halm ad libitum, daglig tømning. Herved reduceret belastningen pr. årstæve med ca. 25% i forhold til de lovlige 1,65 kg ammoniak-N pr. tæve, som er normen jf. fleksmodellen. Vurdering Jammerbugt Kommune finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at det ansøgte projekt lever op til BAT. Forbrug af vand og energi Ansøger har redegjort for: • Vandforbrug

Drikkevandsinstallationerne kalibreres jævnligt (eller efter behov) med henblik på at undgå spild. Vandforbrug registreres og lækager identificeres og repareres.

• Energiforbrug Der er alene naturlig ventilation på minkfarmen. Belysningen begrænser sig til en lam-pe ved maskinhuset, der tændes efter behov.

Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at det ansøgte projekt lever op til BAT.

35

Opbevaring/behandling af husdyrgødning Ansøger har redegjort for: Opbevaring af gødning. • Gylletanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er

dimensioneret til at modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllen om-røres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen. Efter omrø-ring/udkørsel kontrolleres det, at der senest 14 dage efter, at der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag.

• Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på, at flydelaget lever op til kravene. Tankene tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder.

Fravalg af BAT: Overdækning af gylletanke • Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udbringning af husdyrgødning Ansøger har redegjort for: Udbringning af husdyrgødning • Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af

handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperi-ode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst muligt omfang efter godt land-mandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv.

• Der tilføres ikke husdyrgødning på marken når: den er mættet med vand, er over-svømmet eller er dækket med sne.

• Det tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer eller i nærheden af vandløb. Kommunens samlet vurdering af BAT Det er kommunens vurdering, at det ansøgte lever op til kravet om BAT. Jammerbugt Kommune finder hermed, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre mil-jø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbej-des et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning.

36

Alternativer og 0-alternativet Alternativet til det ansøgte projekt vil være etablering af en minkproduktion på en anden ejendom. Da der er tale om produktion i eksisterende bygninger, vil en sådan disponering dog aldrig være økonomisk optimal, og det er således kun en hypotetisk overvejelse. Ud-videlsen er en nødvendighed for at sikre et udkårne for fremtiden. 0-alternativet vil være almindeligt lønarbejde.

Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at mink-farmen i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

37

Bilag 1: Lokalisering

38

Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger.

39

Bilag 3: Transportveje.

40

Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer.

41

Bilag 5: Vurdering jf. Natura 2000-direktivet

Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteom-råder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendt-gørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbe-skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven §§ 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøg-ning. Godkendelsesbekendtgørelsen4 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbe-kendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødven-digt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godken-de ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens § 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens § 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelser-ne.

Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden:

• Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning. • Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest

(nr. 16 – Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning). • Natura 2000-område nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning. • Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Ni-

be / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra 188.887 DE til 191.245 DE5.

4 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 5 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm - d. 3/3-2011

42

Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande i bl.a. Jammerbugt Kommune (2007 – 2010). Delopland Totale husdyrtryk (DE)

2007 2008 2009 2010 Løgstør Bredning 49.211 47.817 45.825 47.773 Nibe-Gjøl Bredning 90.516 91.791 91.955 92.764 Langerak 49.160 50.140 50.664 50.708 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at ne-denstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen6 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af til-førslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof7. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse til-førsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III8 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen9, der redu-ceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget10. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer11. Til-

6 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandfo-rekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 7 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 8 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 9 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune – Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 10 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 11 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden.

43

føres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vand-rammedirektivets basisanalyse del II12 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jor-dens indhold af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område

Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: • Natura 2000-område nr. 15 – Nibe / Gjøl Bredning.

Nibe / Gjøl Bredning – Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne

Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvande-de bugter og vige)13. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs14. Endvidere er der kystnært,

12 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 Se http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Habitat/Marine_habitater/Marin_kort.htm 14 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 .

44

herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende15. Jf. Basisanalysen16 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke un-dersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 1517. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning18 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter19 for Limfjorden var der den 17. Au-gust 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere le-vende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bred-ning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006)20 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførs-len til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med total-kvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget21. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af

15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 16 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 17 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 19 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 20 Se side 36 i Markager et al (2006) 21 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006).

45

flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer22. Til-føres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vand-rammedirektivets basisanalyse del II23 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jor-dens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel fal-dende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor.

Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er poten-tielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes.

Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammen-hæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Admini-strationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag.

Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områ-der med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning24. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 – 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 – 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løst-liggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde25. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største re-gistrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm26. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpeg-ningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af

22 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 23 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 24 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002 25 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 26 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 – Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004)

46

udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan såle-des teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstem-ningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trus-ler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen27 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næ-ringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttel-sesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krik-and, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebe-standen m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav- , split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbage-gangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er af-hængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knor-tegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstate-ret tilbagegang28 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder29, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som føl-ge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffel-and og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinan- 27 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 28 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 29 Carl Bro (December 2006): Stavn – Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbe-skyttelsesinteresser.

47

den er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig på-virket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i føde-valg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene30 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Ni-be / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring31, hvor-ved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommen-de er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugs-projekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har stør-re sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 88.618 ha landbrugsjord. I det ansøgte pro-jekt afvander 14,73 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre pla-ner og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2010 fra 90.516 DE til 92.764 DE altså en stigning på ca. 2,5 %. Miljøstyrelsen har med notat af 28. februar 2011 angivet, at der ved vurderinger kan ses bort fra stigninger under 5 %, da der er en usikker-hed på CHR-dataene på 5 – 10 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godken-delser der omfatter 7.635 ha i oplandet til Bejstrup Løb og Nibe-Gjøl Bredning. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter.32

30 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse – Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 32 Indtil d. 1. marts 2011

48

Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af kvælstofbidraget fra det ansøgte projekt ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Reduktionspo-tentialet er fundet ud fra reduktionspotentialet i det givne opland (www.arealinfo.dk). For hele oplandet til Nibe-Gjøl Bredning er reduktionspotentialet beregnet til 53 %. Standardudvaskningen er skønnet/beregnet vha. standardværdier (Sandjord = 78 kg N/ha/år og lerjord 47 kg N/ha/år)

Natura 2000 område

Opland til Natura 2000 området, ha 144.664

Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha 88.618

Reduktionspotentiale i opland til Natura 2000-område (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 53

Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år 78

Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år 3.248.736

Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år 263.416

I alt fra opland, kg N/år 3.512.152

Det ansøgte

Reduktion i vandløbsopland, pct. 62

Areal til udspredning, ha 14,7

Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 12,3

Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 69

Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. 0,002

Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,002 %. Miljøstyrel-sen har angivet et afskæringskriterium på 1 %33 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilla-delse til det ansøgte projekt. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning i forhold til nudrift. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet er i ansøgt drift 18,5 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgi-vet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gen-nemført for det aktuelle projekt.

33 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 – større lavvandede bugter og vige

49

Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Nibe - Gjøl Bredning ud fra Miljøstyrelsens vej-ledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udløb.

Natura 2000

Opland til Natura 2000 området, ha 144.664

Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha 88.618

Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år 17.724

Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år 4.484

Øvrige kilder, kg P/år 0

Samlet belastning, kg P/år 22.207

Det ansøgte

Areal til udspredning, ha 14,7

Overskud, kg P/ha/år 18,5

Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 7,4

Worst case udvaskning, kg P/ha 1

Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 1,1

Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,005

Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,005 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 %34 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvir-ke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarea-let, de såkaldte risikoarealer35. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 98 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt.

34 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 – større lavvandede bugter og vige 35 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vand-miljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten – især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab.

50

Referencer: • Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002.

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Specialrapp2002/Bundvegetation%20i%20Limfjorden%202002.pdf

• Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevarings-status for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR549.PDF

• DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport august 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/F7E00DEB-329A-4290-B795-2C7CB7A40AF5/0/Iltrapport2002_08.pdf

• DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport september 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0974858A-8D0E-48CA-AC24-5FB301030065/0/Iltrapport2002_09.pdf

• DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport oktober 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0B1286F8-7C79-4CA9-9CCD-A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf

• Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag

• Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen.

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Bundfauna_Limfj_2004.pdf

• Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/Handlingsplan%20Limfjorden/FR577.pdf

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse – Løgstør Bredning, Vejlerne og Bul-bjerg. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/986CC9EB-4ED6-40B4-9BA9-E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf.

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Søn-derup Ådal. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/E68AA891-0094-44B9-8460-A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf

• Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/0D87D6ED-B347-4BFB-9166-49FC9862CFDC/0/Basisanalyse2KattegatSkagerrakogMariagerFjord.pdf

• Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Limfjorden%202002.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 – Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Hovedrapport.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/Pjece/limfjordspjece%202006.pdf

• Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Mad-

sen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR457_2udg_www.pdf

51

Bilag 6: NH3-beregninger til naturpunkter

52

Bilag 7a: § 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer

53

Bilag 7b: § 3 beskyttede arealer og udbringningsarealer