24 Kultur Redaktører: Lene Kryger, 65 45 51 65, Marie Jung, 65 45 … · 2013. 8. 3. · The...
Transcript of 24 Kultur Redaktører: Lene Kryger, 65 45 51 65, Marie Jung, 65 45 … · 2013. 8. 3. · The...
Torsdag 14. februar 2013{ FyensStiftstidende24 Torsdag 14. februar 2013 FyensStiftstidende { 25
Musik/foredrag:��Der�løb�blues-�og�soulmusik�i�årerne�på�Børge�fra�Olsen�Banden.�I�hvert�fald�er�tilfældet�gæl-dende�for�skuespilleren�Jes�Holtsø,�der�gav�Børge�liv�fra�1968�til�1976.�Holtsø�modtog�sidste�år�prisen�”Årets�danske�bluesnavn�2012”.�
Torsdag�14.�februar�holder�Holtsø�foredrag�om�sit�liv�og�sin�karriere�og�giver�koncert�-�sidstnævnte�akkompagne-ret�af�pianist�og�kapelmester�Morten�Wittrock�-�i�Vollsmo-se�Kulturhus�kl.�20-22.�(masv)
Jes Holtsø i ord og toner
Foredrag:��Torsdag�14.�februar�kl.�19-21.30�kommer�fuglekig-gerne�Henrik�Knudsen�og�Se-bastian�Klein�forbi�Naturama�i�Svendborg�med�deres�foredrag�”Ud�af�fjerene”.�
De�fortæller�eksempelvis�om,�hvordan�det�er�at�køre�gennem�Danmark�i�jagten�på�den�sjæld-ne�rubinnattergal�fra�Sibirien,�de�giver�tilhørerne�tips,�og�de�fortæller�om�deres�bedste�ople-velser�med�fugle.�Begge�mænd�er�topbirder,�hvilket�vil�sige,�at�de�har�spottet�mange�sjældne�fugle.�(masv)
Jagten på den sjældne fugl
Film:�Dansk�stjernedrys,�for-list�kærlighed�og�nordiske�sagaer.�Nogenlunde�sådan�lyder�grundopskriften,�når�Zentropa�begynder�optagel-serne�til�westernfilmen�”The�Salvation”�i�starten�af�april.
Hovedrollen�er�besat�af�Mads�Mikkelsen,�der�som�emigranten�”John”�har�ven-tet�i�årevis�på�at�få�sin�kone�og�søn�til�USA.�Men�en�for-brydelse�forvandler�John�til�morder�i�en�verden,�hvor�lov-løshed�og�seksløbere�råder.
Men�også�det�nordiske�har�sin�egen�plads�i�filmen,�oply-ser�Zentropa.
The�Salvation�er�en�hyldest�til�den�klassiske�western�med�
inspiration�fra�de�nordiske�sagaer.�Det�er�en�episk�for-tælling�om�knuste�drømme,�forlist�kærlighed�og�hævn,�oplyser�Zentropa�om�sats-ningen,�der�har�et�budget�på�cirka�70�millioner�kroner.
Filmen�er�skrevet�af�Kri-stian�Levring�i�samarbejde�med�Anders�Thomas�Jen-sen,�med�hvem�Levring�også�skrev�”The�King�is�Alive”�og�”Den�du�frygter”.�
På�rollelisten�vil�der�både�figurere�store�danske�og�in-ternationale�navne,�og�der�castes�i�øjeblikket�i�USA,�England�og�Frankrig.�
Filmen�bliver�dansk-�og�engelsksproget.
Westernfilm med snert af Norden
■■Zentropa har gaflet Mads Mikkelsen til hovedrollen som hævngerrig emigrant i westernfilmen ”The Salvation”.
Norden�er�cool,�synes�man�i�Kennedy�Center�for�Perfor-ming�Arts�i�Washington,�og�derfor�er�700�nordiske�kunst-nere,�skribenter,�sangere,�kokke�og�skuespillere,�dan-sere�og�designere�inviteret�derover.�Fra�19.�februar�og�fire�uger�frem�fylder�de�det�verdensberømte�center�med�deres�kunstneriske�indslag.
Festivalen,�der�har�fået�navnet�”Nordic�Cool”,�er�blevet�til�i�et�samarbejde�mel-lem�Kennedy�Centret,�Nor-disk�Ministerråd�og�blandt�
andet�de�nordiske�ambas-sader�i�byen,�og�undervejs�kommer�derfor�også�flere�nordiske�ministre,�parlamen-tarikere�og�debattører�til�Wa-shington�for�at�kigge�med.
Ifølge�Kennedy-centrets�vicedirektør�for�internatio-nale�arrangementer�Alicia�Adams�skal�festivalen�afspejle�nordiske�kerneværdier.
-�Mens�vi�spurgte�os�selv,�”hvad�er�nordisk?”,�opdagede�jeg�landenes�fokus�på�kønne-nes�ligestilling,�børns�velfærd�og�naturen,�siger�hun.�(mule)
Nordisk kunst og kultur til USA
KulturRedaktører:�Lene�Kryger,�65�45�51�65,�[email protected]��Marie�Jung,�65�45�51�61�[email protected]
Journalister�i�Odense:�Anne�Dahl�Bertelsen�65�45�51�67,�[email protected]�Simon�Staun,�65�45�51�60,�[email protected]�Morten�Vilsbæk,�65�45�51�68,�[email protected]
�Malene�Birkelund,�65�45�51�82,�[email protected]
Pressemeddelelser�sendes�til:��E-mail:�[email protected]
Journalister�i�Svendborg:�Iben�Friis�Jensen,�63�45�21�[email protected]�Kjær,�63�45�21�51�[email protected]�Alsen,�65�45�21�54�[email protected]
Kulturkalenderen:��Telefontid:�man-fre:�9-17,��65�45�23�26,�[email protected]
Redigeret�af:�ida�Simmelholt
Da�Sune�Wagner�efter�10�år�i�New�York�trængte�til�luftfor-andring,�havde�han�forestillet�sig,� at� det� næste� kapitel� om�The�Raveonettes�skulle�skri-ves�i�Nashville.�Den�39-årige�musiker�havde�kigget�på�tre-fire� huse� og� havde� allerede�indstillet�sig�på�at�pakke�kuf-ferten�ud�i�byen,�der�er�kendt�for�sit�countrymiljø.
Det�blev�dog�ikke�Tennes-sees�hovedstad,�der�fik�æren�af� den� danske� guitarist� og�sanger,� men� derimod� Los�Angeles,�hvor�kollegaen�Sha-rin�Foo�allerede�residerer�på�femte�år.
Tidsforskellen� har� fået�yderligere�et�nøk�med�tre�ti-mer� oven� i� de� seks� til� New�York,� så� Sune� Wagner� er�næsten� lige� stået� op,� da� han�bliver� ringet� op.� I� Danmark�er� der� minus� 12� grader.� Det�samme� som� i� Los� Angeles�bare�uden�minusset.�Men�det�er�ikke�kun�temperaturen,�der�er�anderledes�på�vestkysten�i�forhold�til�østkysten�i�USA.
-� Forskellen� på� New� York�og� Los� Angeles� er� så�ufatte-lig,�at�det�nærmest�er�to�for-skellige�universer.�Jeg�har�kun�boet�her�to�måneder,�men�før�da�har�jeg�opholdt�mig�meget�i� byen,� så� jeg� vidste� i� forve-jen,�at�både�klimaet,�maden,�infrastrukturen� og� levemå-den�er�usammenlignelig�med�New� York,� fortæller� Sune�Wagner.
Han� rykkede� fra� en� lej-lighed� i� bydelen� Chelsea� på�Manhattan�til�et�hus�i�LA,�der�byder�på�cirka�10�gange�mere�plads�end�lejligheden.
-� Det� er� helt� vildt,� så� me-get�mere�plads�jeg�har.�Jeg�er�overbevist� om,� at� det� ekstra�rum�får�betydning�for�mit�ar-bejde�med�musikken.�Jeg�ved�dog� ikke,� om� luftforandrin-gen� også� får� betydning� for�min�tilgang�til�at�skabe�musik.�Det�er�svært�at�spå�om�så�tid-ligt,�fortæller�Sune�Wagner.
Bilen er uundværligAt� han� forlod� New� York�handler� ikke� om,� at� han� var�blevet�træt�af�byen.�Der�skulle�bare�ske�noget�nyt.
-�Jeg�har�boet�i�New�York�ad�to�omgange.�Første�gang,�jeg�flyttede� derover,� var� i� 1998.�Så� vendte� jeg� tilbage� i� 2002,�hvor� byen� ikke� virkede� spe-cielt�forandret�til�trods�for�11.�september-angrebene.� Den�største�forskel�-�ud�over�at�de�to�tvillingetårne�var�væk�-�var,�at�der�ikke�længere�stod�pro-stituerede�på�gaden.�Byen�var�også� mere� ren,� ellers� var� alt�
ved�det�gamle,�fortæller�Sune�Wagner,�der�nåede�at�bo�i�fle-re�kvarterer�i�metropolen.
Da�han�var�dreng,�var�hip-hop� en� livsændrende� kul-tur� for� ham.� Den� var� hans�et�og�alt.�I�stedet�for�at�køre�gennem� legendariske� ”hip-hop-kvarterer”� som� Bronx,�Queens�og�Brooklyn�kan�han�nu� cruise� gennem� Comp-ton,�South�Central�eller�Ing-lewood� i� sin�bil,�der�er� fulgt�med�fra�New�York.
-�Det�er�en�anden�markant�forskel,� der� har� stor� betyd-ning� for�dagligdagen.� I�New�York� kan� man� gå� rundt� til�stort�set�alt,�mens�man�i�Los�Angeles�er�tvunget�til�at�køre,�hvis�man�vil�nogen�som�helst�steder.�Biler�er�så�integreret�i�livet�her,�at�man�nærmest�ikke�kan�foretage�sig�noget�uden,�konstaterer�Sune�Wagner.
Drevet af lystEt�band�kan�sagtens�drukne�i�en�by�som�Los�Angeles,�hvis�det�ikke�er�etableret.�The�Ra-veonettes� har� allerede� skabt�sig�et�stort�navn�og�er�faktisk�større�på�vest-�end�østkysten.
-� LA� var� i� forvejen� vo-res�største�scene�i�USA,�så�vi�kommer�ikke�til�at�give�flere�koncerter� her,� fordi� jeg� nu�bor�her.�Jeg�tvivler�også�på,�at�det�åbner�flere�døre�for�The�Raveonettes,�men�måske�kan�det�få�betydning�for�min�rolle�som�producer,�fortæller�Sune�Wagner.
Hovedparten� af� de� bands,�han�har�haft�i�studiet,�er�gen-remæssigt� beslægtede� med�The�Raveonettes.
-�Det�er�ikke�helt�tilfældigt.�Hvis�ikke�jeg�bryder�mig�om�musikken,�vil�jeg�ikke�produ-cere�den.�Det�kan�være,�den�holdning� ændrer� sig� efter-hånden,�men�lige�nu�skal�det�være�drevet�af�lyst,�før�jeg�vil�takke� ja� til� noget.� Jeg� læg-ger�meget�vægt�på,�at�jeg�kan�holde�ud�at�høre�på�det�i�læn-gere�tid�ad�gangen,�siger�Sune�Wagner.
Hans� rolle� som� producer�kan�sagtens�få�betydning�for�hans�musikalske�virke,�da�det�er�umuligt�ikke�at�lade�sig�in-spirere�af�andre�bands.
-�Man�samler�jo�mange�ting�op�i�studiet,�når�man�arbejder�med�de�små�detaljer�gennem�lang�tid.�Det�kan�være�alt�fra�en� enkel� lyd� til� en� bestemt�stemning,� man� bliver� fanget�af.� Jeg� tror� bestemt,� at� pro-ducer-musiker-mødet� kan�inspirere�begge�veje,�forklarer�Sune�Wagner.
Musikalske helteDen�kvindelige�makker,�Sha-rin�Foo,�stod�i�mange�år�lidt�i� skyggen� af� Sune� Wagner� i�medierne.�Det�blev�der�rådet�bod� på,� da� hun� i� 2011� blev�dommer� i� musikprogram-met�”Voice�-�Danmarks�stør-ste�stemme”.�Et�program�som�Sune�Wagner�ikke�har�siddet�
Wagner har skiftet kyst
The Raveonettes er en dansk rockduo bestående af Sune Rose Wagner og Sharin Foo.
Efter opløsningen af bandet Psyched Up Janis tog Sune Rose Wagners til Los Angeles i 1999, hvor han skrev sangene til for-løberen for The Raveonettes, bandet The Girl On Death Row. Det spillede kun få koncerter, udgav en enkelt ep, ”Whip It On”,
og skiftede hurtigt navn til The Raveonettes.
”Chain Gang Of Love” fra 2003 er bandets første fuldlængde-album. Siden har det udsendt ”Pretty In Black”, 2005, ”Lust Lust Lust”, 2007, ”In And Out of Control”, 2009, og ”Raven in the Grave”, 2011, og ”Observator”, 2012www.theraveonettes.com
■■Sune■Wagner■og■Sharin■Foo■fra■The■Raveonettes■er■samlet■i■Los■Angeles■efter■fem■år■i■hver■deres■ende■af■USA
så�er�man�ikke.�Sidst�vi�spil-lede�i�Herning,�fortalte�vores�lydmand,� at� der� var� en� del�publikummer,�der�havde�købt�billet�primært�for�at�se�Sharin�på�scenen.�Efter�to�numre�løb�de�skrigende�bort.�Så�nej,�jeg�tror� ikke,�hendes�medvirken�i�Voice�har�givet�os�et�større�publikum,� konstaterer� Sune�Wagner�og�ler�højt.
Han�vil�hellere�tale�om�sine�musikalske�helte�fra�Los�An-geles,�hvor�The�Doors�over-stråler�dem�alle.
-�Jeg�har�altid�dyrket�bands�fra� Vestkysten.� The� Doors�er� det� helt� oplagte� band� at�nævne�som�inspirationskilde,�
men�også� Jefferson�Airplane�besad�en�helt�speciel�vestkyst-lyd.� The� Raveonettes� har� jo�altid� dyrket� surf-musikken,�som� også� er� tæt� forbundet�med�Californien.�Og�når�jeg�er�ved�det,�skal�jeg�heller�ikke�glemme�Guns’N�Roses.�Eller�Black�Flag�og�de�mange�andre�punkrockede�bands,�jeg�også�har�dyrket,� siger�Sune�Wag-ner.
Interviewet� rinder� ud,�mens� et� sidste� spørgsmål�krydser�Atlanten.
-� Om� jeg� er� flyttet� til� LA�for� at� være� tættere� på� Sha-rin?� Ved� du� hvad,� nu� har� vi�klaret� os� i� fem� år� med� 4000�
kilometer�mellem�os,�så�uden�det�skal�lyde�nedladende,�har�hun� intet� med� beslutningen�at�gøre.�Det�handlende�ude-lukkende� om� luftforandring.�Og�det�har�jeg�i�den�grad�fået,�konkluderer�Sune�Wagner.
The Raveonettes, Posten, Odense, 14. marts
klistret�foran�skærmen�for�at�følge�med�i.
-�Jeg�tror�ikke�på,�man�får�
flere� publikummere� ved� at�medvirke�i�et�tv-program.�En-ten�er�man�til�musikken,�eller�
Af Simon [email protected]
ActioN”A Good Day to Die Hard”##¤¤¤¤
Ingen� tvivl� om,� at� John�McTiernans�25�år�gamle�”Die�Hard”� er� en� spændingsklas-siker.� Bruce� Willis’� karakter,�John� McClane,� den� barske�strømer� med� problemer� på�hjemmefronten� og� en� farlig�tendens� til� konstant� at� rode�sig� ud� i� farlige� situationer,�kriser�og�gidseltagninger,�er�i�John�Moores�”A�Good�Day�to�Die� Hard”� tilbage� for� femte�omgang� af� tæsk,� strabadser�og�trættende�lige�ved�og�næ-sten-øjeblikke.
Willis’� McClane� er� med�sin�ligefremme�facon,�afvæb-nende�sarkasme�og�konstante�småbekymrede� mine� med�årene� blevet� ikonisk� frontfi-gur�for�actiongenrens�humo-ristisk-maskuline� karakterer.�Der�er�for�så�vidt�ikke�noget�galt� i� at� bruge� karakteren� i�mere�end�en�film,�men�det�er�i�allerhøjeste�grad�et�problem,�at�filmfolkene�uambitiøst�di-sker�op�med�mere�af�det�vel-kendte�efter�devisen,�at�man�blot�skal�skifte�indpakningen�ud� og� tilføje� flottere� action-sætstykker�og�mere�hårdtslå-ende�specialeffekter.
Allerede� fra� del� tre,� ”Die�Hard:� Mega� Hard”,� så� det�skidt� ud� med� opfindsomhe-den� og� snart� lignede� ”Die�Hard”-serien� mest� af� alt� en�indforstået� og� repeteren-de� vittighed,� når� McClane�igen-igen� rodede� sig� ud� i�sprængfarlige� situationer.�Det� jordnære� karakterfokus�og�intensiteten�fra�de�to�før-ste�film�var�blevet�forvandlet�til� repetition,� større� eksplo-sioner� og� kvikkere� bemærk-ninger,�der�ikke�havde�krævet�meget�opfindsomhed�fra�ma-nuskriptforfatterens�side.
Og�netop�opfindsomheden�mangler� i� Moores� indslag� i�serien.�Filmen�synes�at�køre�i�præcis�i�samme�rille�som�sine�forgængere� film� med� acti-onscenerne� bygget� op� som�en� variation� over� det� klassi-ske� øjeblik� fra� etteren,� hvor�McClane�med�en�brandslan-ge�om�livet�kaster�sig�ud�over�en� skyskraber,� hvorved� han�undgår� at� blive� sprunget� til�plukfisk.� Den� fysiske� tyngde�og� æstetiske� tilgang� til� øde-læggelserne�nærmer�sig�i�en-kelte� øjeblikke� det� poetiske,�men�overordnet�er�det�svært�at� engagere� sig� i,� hvad� der�foregår,� når� det� hele� hurtigt�falder� i� det� velkendte� spor,�hvor� heltenes� usårlighed� og�skurkenes�dumhed�går�hen�og�bliver� en� dårlig,� indforstået�vittighed,�som�underminerer�spændingen.
LetfordøjeligHandlingen�er�simpel�og�let-fordøjelig.�McClane�har�dår-lig�samvittighed�over,�at�han�altid� var� en� fraværende� far�og�altid�ude�at� sprænge� ting�i� luften,� når� ungerne� havde�brug�for�ham.�Så�da�junior�(Jai�
Courtney)�pludselig�er�rodet�ind�i�en�retssag�mod�en�rus-sisk� multimilliardær,� Koma-rov� (Sebastian� Koch),� med�samvittighedskvaler,�der�mat-cher�Johns,�rejser�han�fluks�til�Rusland�for�at�give�sønnike�en�hjælpende�hånd.
Det� viser� sig� imidlertid,�at� knægten� er� CIA-agent� og�sendt�for�at�hjælpe�Komarov�flygte�til�vesten�for�et�dossier,�der�kan�fælde�en�korrupt,�høj-reorienteret� politiker.� Snart�er�de�sammen�på�flugt�fra�po-litikerens�folk�og�på�vej�mod�Tjernobyl�for�at�forhindre�et�omfattende�tyveri�af�atomvå-ben.
Forsoningen� og� den� ma-skuline�pingpong�mellem�far�og� sønnike� kører� på� det� ba-nale�og�er�ikke�gennemarbej-det�nok�til�at�det�giver�filmen�pondus� mellem� actionsce-nerne.� Ligesom� et� underlig-gende� tema� om� et� Rusland,�der�er�trukket�i�mange�retnin-ger�af�korruption�og�politisk�rænkespil� efter� Sovjettiden,�heller�ikke�bliver�brugt�til�no-get�og�tilbage�står�vi�med�en�sløj� og� stereotyp� actionfilm,�der� egentlig� bare� er� ude� på�at�tjene�hurtige�dollars�på�en�ikonisk�figur,�kvikke�replikker�og�øredøvende�action,�der�er�glemt�lige�så�snart�man�træ-der�ud�af�biografmørket.
”A■Good■Day■to■Die■Hard”:■Ameri-kansk.■96■minutter,■tilladt■over■15■år.
Premiere i dag i Biocity og Cinema-xx , Odense, Scala, Svendborg, Kino 1+2, Nyborg, Panorama, Middelfart.
Af Caspar [email protected]
Actionfloskler på samlebånd
Mod nye mål Dj’en Kato er vant til at sætte mål for sin kar-riere - og indtil nu er målene blevet opfyldt. Kulturs Simon Staun har mødt koncertaktuelle Kato. Se næste side
The Raveonettes
■■Øredøvende■automatvåben,■kæk■mandehørm,■over-dådige■eksplosioner■og■kedelig■rutine■dominerer■den■femte■film■i■serien■om■strømeren■John■McClane