220967- kaptajn Poul Primdahl ved Trænregimentet, for ... · mer ved at skele til den britiske...

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2004/2005 APRIL 2005

Operativ CIMIC i rammen af

national samtænkning og multinationalt samvirke

Kaptajn P.J. Primdahl

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2004/2005 Kaptajn P.J. Primdahl APRIL 2005 Operativ CIMIC i rammen af national samtænkning og multinationalt samvirke På baggrund af en sammenligning af Storbritanniens, Hollands og Danmarks koncepter for CIMIC afdækkes, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om national samtænkning og multinationalt samvirke i et ekspeditionsstyrkekoncept.

Speciale

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Indholdsfortegnelse Indhold Side Forside Titelblad Indholdsfortegnelse......................................................................................................... 3 Forkortelsesliste .............................................................................................................. 5 Resumé............................................................................................................................. 7 1. kapitel - Indledning ...................................................................................................... 9

1.1. Problemstilling ......................................................................................................... 9 1.2. Rammer og begreber ............................................................................................ 11

1.2.1. Definitioner ..................................................................................................... 11 1.2.2. Afgrænsning ................................................................................................... 12

1.3. Teoriapparat og empiri .......................................................................................... 12 1.4. Undersøgelsesdesign og struktur.......................................................................... 13

2. Kapitel - De situationsdannende faktorer - Krav til CIMIC...................................... 15

2.1. Det operative miljø ................................................................................................ 15 2.1.1. Opgaverne...................................................................................................... 15 2.1.2. Omgivelserne.................................................................................................. 18 2.1.3. Aktørerne........................................................................................................ 19 2.1.4. Sammenfatning af det operative miljø ............................................................ 20

2.2. NATOs intentioner med CIMIC.............................................................................. 21 2.2.1. NATOs CIMIC doktrin ..................................................................................... 21 2.2.2. Sammenfatning af NATOs intentioner med CIMIC.. ....................................... 24

2.3. Danske intentioner med CIMIC ............................................................................. 25 2.3.1. Samtænkningsperspektivet ............................................................................ 25 2.3.2. Sammenfatning af samtænkningsperspektivet ............................................... 29

2.4. Målepunkter .......................................................................................................... 30 3. Kapitel - De tre modellande....................................................................................... 32

3.1. Storbritannien ........................................................................................................ 32 3.1.1. Styrende parametre ........................................................................................ 35

3.2. Holland .................................................................................................................. 36 3.2.1. Styrende parametre ........................................................................................ 38

3.3. Danmark................................................................................................................ 39 3.3.1. Styrende parametre ........................................................................................ 42

3.4. Divergensområder................................................................................................. 43 4. Kapitel - ”Best Practise” ........................................................................................... 43

4.1. Divergensområde 1 ............................................................................................... 44 4.1.1. Sammenligning ............................................................................................... 44 4.1.2. Sammenfatning............................................................................................... 45

4.2. Divergensområde 2 ............................................................................................... 45

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

4.2.1. Sammenligning ............................................................................................... 45 4.2.2. Sammenfatning............................................................................................... 46







4.9. Sammenfatning af ”Best Practise”......................................................................... 53 5. kapitel - Syntese ........................................................................................................ 53 6. Kapitel - Konklusion .................................................................................................. 57 Perspektivering.............................................................................................................. 61

Tillæg A. Bibliografi Bilag 1. Analysemodel

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Forkortelsesliste A ADP Army Doctrine Publication AJP Allied Joint Publication ARRC Allied Rapid Reaction Corps C CGN CIMIC Group North CCJTF Commander Combined Joint Task Force CJTF Combined Joint Task Force CIMIC Civil Military Co-operation(Co-ordination) CRO Crisis Response Operation CRTS CIMIC Reporting and Tracking System CSM CIMIC Support Module CST CIMIC Support Team CSU CIMIC Support Unit CV Critical Vulnerabilities D DCI Defence Capability Initiative DANCON Danish Contingent DANIDA Danish International Development Agency DDG Danish Demining Group DFID Department For International Development DP Decisive Points E EBO Effektbaserede Operationer EU Europæiske Union F FCO Foreign and Commonwealth Office FKO Forsvarskommandoen FN Forenede Nationer G GO Governmentale Organisationer H HOK Hærens Operative Kommando HQ Headquarters I IFOR Implementation Force IHB Internationale Humanitære Beredskab IJWP Interim Joint Warfare Publication INFO OPS Information Operations ISAF International Security Assistance Force

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

IO Intergovernmentale Organisationer IOSEK Internationale Operationer Sektionen IT Informationsteknologi J JFC Joint Force Commander JOA Joint Operations Area J2 Efterretningscellen i ”joint” stabe J3 Operationscellen i ”joint” stabe J8 Budget and Finance cellen i ”joint" stabe J9 CIMIC-cellen i ”joint” stabe JWFC Joint War Fighting Centre M MC Military Committee MOE Measures of Effectiveness N NATO North Atlantic Treaty Organisation NGO Non Governmental Organisation NI Normality Indicators NRF NATO Response Force O OIF Operation Iraqi Freedom OKO Operative Kommando OSCE Organisation for Security and Co-operation in Europe P PI Presse og Informationstjeneste PMESII Political, Military, Economic, Social, Infrastructure and Information PRT Provincial Reconstruction Teams PSO Peacebuilding Support Office PSYOPS Psykologiske operationer Q QIP Quick Impact Projects S SBH Sagsbehandler SRF Stabilisation and Reconstruction Force U UMN Udenrigsministeriet

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Resumé Målet med denne opgave er, på baggrund af en sammenligning af Storbritanniens, Hol-lands og Danmarks CIMIC-koncepter at afdække, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om national samtænkning og multinationalt samvirke i et ekspeditionsstyrkekoncept. I givet fald forsøges belyst på hvilke doktrinære områder de to landes koncepter kan optimere dansk CIMIC, samt hvilke afledte konsekvenser dette overordnet måtte få for organisatoriske forhold og teknologiske behov. Inspirationen til udvikling af forsvarets CIMIC-koncept hentes ved at se på udviklingen in-den for sammenlignelige NATO-lande, hvor det er hensigtsmæssigt at udvælge lande som Danmark har etableret taktisk/operativt samarbejde med. Storbritannien er relevant grun-det vores samarbejde i bl.a. Allied Rapid Reaction Corps og Holland grundet vores sam-menlignelighed kapabilitetsmæssigt og samarbejdet i CIMIC Group North. Fokusområdet for opgaven er i sagens natur operationer ud af landet med tyngde på det operative niveau med den erkendelse, at behandlingen af CIMIC i en samtænkningsram-me må række ind i det strategiske niveau. Ligesom der vil være klare relationer til det tak-tiske niveau. Emnet er ikke behandlet ud fra en skelnen mellem artikel 5 og non artikel 5 - ”Crisis Response Operations”, men derimod ud fra den forudsætning, at CIMIC-konceptet skal kunne håndtere et indsættelsesspektrum fra såkaldt ”first in” til stabiliseringsoperatio-ner. Hvor det er relevant at skelne, er det CRO, der er omdrejningspunkt. Opgaven er opbygget således, at der indledningsvist identificeres fire overordnede kriterier for CIMIC ud fra forudsætningen om transformation til et ekspeditionsstyrkekoncept og kriterierne som følge af NATOs ”Defence Capability Initiatives”. De være sig: fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet, og deployabilitet/mobilitet. Herefter analyseres de situationsdannende faktorer som følge af dels det operative miljø, dels NATOs doktrin (AJP-9) og dels det danske samtænkningsinitiativ som resultat af for-svarsforliget 2005-2009. Heraf genereres krav til effektiv CIMIC og dermed de målepunk-ter, hvor en sammenligning er interessant og kan føre til en optimering af dansk CIMIC. På denne baggrund analyseres de tre modellandes CIMIC-koncepter og det konstateres, at der er substantiel divergens på følgende doktrinære områder: 1. Adgang til økonomiske midler og chefens beslutningskompetence i området. 2. CIMICs rolle som ”hearts and minds”. 3. National samtænknings betydning i forhold til nationale agendaer. 4. Brug af CIMIC i efterretningsøjemed. 5. Fastsættelse af mål samt strukturering af måling og vurdering af effekt. Organisatorisk er der divergenser af interesse på følgende områder: 6. Tilvejebringelse af funktionelle specialister/samarbejde med erhvervsliv i hjemlandet. 7. Organisering af CIMIC centre og brug af PRT. Teknologisk på følgende område: 8. Tilvejebringelse/rådighed over materiel. Den komparative analyse afslører herefter, at der er basis for at optimere den danske mo-del ved adoption af britiske hhv. hollandske tiltag indenfor hvert af de otte substantielle divergensområder.

7 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

I syntesen sammenholdes divergensområderne i forhold til kravene fra det operative miljø, den nationale samtænkning og NATO-doktrinens multinationalitet samt succeskriterierne og det konkluderes, at følgende områder for optimering af den danske CIMIC model er hensigtsmæssige og medfører følgende anbefaling vedr. det doktrinære: • Udvidet beslutningskompetence og adgang til økonomiske midler ved at følge den

britiske og/eller hollandske model med direkte forbindelse mellem den militære chef og udenrigs- og udviklingsministeriet, f.eks. varetaget ved en HUR med indsigt i de potentielle registre af økonomiske kilder.

• Udnyttelse af ”hearts and minds” tankegangen indenfor den politiske legitimitets ram-mer ved at skele til den britiske model, idet den giver det bedste operative værktøj i den effektbaserede tilgang. Dette p.g.a. muligheden for en samordnet påvirkning m.h.p. at forme ”kamppladsen” ved største frihedsgrad til at målrette CIMIC, PSY OPS, PI og INFOOPS og dermed opnå viljes- og adfærdspåvirkning - effekt på det kognitive domæne. Den politiske legitimitet må dog forventes at sætte visse be-grænsninger i forfølgelse af denne operationslinie, hvorfor den hollandske mere subti-le tilgangsvinkel, hvor synergien opnås ved den stedlige kontingentchefs beslutnings-kompetence og midlerne stillet til rådighed, må anbefales.

• Udnyttelse af samtænkningsperspektivet indenfor funktionelle synergier medmindre formålet er sanktioneret til at være national profilering uden hensyntagen til missio-nens samlede formål. I så fald må den britiske doktrin om forfølgelse af nationale mål, anbefales. Den hollandske models mere indirekte erhvervspolitiske agenda, udtrykt ved ressourcekilderne og de funktionelle specialisters tilknytning til bl.a. erhvervslivet, kan også anbefales fulgt. Er perspektivet imidlertid alene en målretning af indsatsen mod formålet med missionen, så anbefales det at tilpasse national samtænkning til de multinationale funktionelle synergier i overensstemmelse med CCJTF CIMIC plan.

• Sikring af adskillelse af kernekompetencer i udførelsen for at bevare legitimitet udadtil og undgå den britiske models blanding af militære og civile kompetencer. Intern plan-lægning og informationsindhentning til efterretningsbrug, bør foregå integreret.

• Sikring af systematiseret fastlæggelse af mål samt måling af effekt ved at inkorporere den hollandske model m.h.t. fastlæggelse af CIMIC ”endstate” og brug af succeskrite-rier, samt den britiske models metoder til måling af effekt og effektivitet, som dels gra-den af den militære succes og dels graden af normalitet i pågældende samfund.

Den afledte organisatoriske konsekvens er at adoptere den hollandske model med puljer af funktionelle specialister rekrutteret fra forsvaret, den offentlige administration og er-hvervslivet, samt at adoptere den britiske models sikring af CIMIC kapacitet på operativt niveau med opgaven - og evner til - at fokusere på at tage sig af organisationer og donorer mv. og at understøtte adskillelse af kernekompetencer i fremtidige PRT. Den afledte teknologiske konsekvens er at adoptere den britiske brug af systemer til ”si-tuational awareness” til bl.a. ”assessments” og brug af i beslutningsstøttesystemer. Interoperabilitetsmæssigt konstateres de væsentligste problemer at relatere sig til legitimi-tet og politiske begrænsninger, herunder divergerende beslutningskompetence i operati-onsområdet, samt økonomisk råderum.

8

Der perspektiveres herefter med udgangspunkt i arv og økonomi, og de amerikanske ten-denser med ”Stabilization and Reconstruction Forces” berøres, hvor det konstateres, at danske styrker snarere skal tænke i omstillingsevne - Fleksibilitet.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

1. kapitel - Indledning I 2001 sagde NATO generalsekretær George Robertson i en tale i Haag følgende1: ”CIMIC has quickly become absolutely essential. As Admiral Leighton Smith, Commander IFOR said in April 1996, "Five months ago, we had never heard of CIMIC, we had no idea what you did. Now, we can't live without you". But if we have made improvements, that don’t mean that there is not more progress to be made here too: - Operational CIMIC must be further enhanced and improved. - We must ensure that CIMIC doctrine is as standardized as possible, across the Euro-

Atlantic area, to ensure that we have the smoothest possible cooperation in multi-national operations.

- We must ensure that civilians and military work together, and train together, in peace-time, to be better prepared to meet the next crisis.

- And we must work as hard as possible to break down residual cultural barriers and misunderstandings between militaries and civilian groups in operations - because more than ever, we are all on the same team, and the team cannot win unless we all work together”.

I tråd med dette er der siden iværksat diverse tiltag for at modernisere og tilpasse CIMIC. Seneste udvikling i Danmark er Forsvarskommandoens direktiv for Forsvarets Civilt-Militære samarbejde (CIMIC)2, der i tredje udkast indarbejder Forsvarsforligets (2005-2009) samtænkningsinitiativ3. Udgangspunktet for dette speciale er således en mulig op-timering af dansk CIMIC for at imødekomme national samordning og multinationalt sam-virke.

1.1. Problemstilling Det nye forsvarsforligs strategiske samtænkning af militære og civile ressourcer med hen-blik på at målrette dansk international indsats må militært operationelt få konsekvenser for nuværende måde at håndtere CIMIC på. Ligesom Forsvarets transformation mod et eks-peditionsstyrkekoncept vel i sig selv sandsynliggør et behov for en medfølgende udvikling af CIMIC-konceptet. Forudsætningen er, at Forsvaret skal kunne virke i det fulde spektrum - kamp, fredsstøtte, humanitær hjælp - evt. samtidigt, under en uforudsigelig intensitet og varighed i alle klimazoner og terræntyper. Dette i en multinational ramme, hvor Danmark ikke er i en eksistenskrig og ressourcerne dermed ikke er ubegrænsede. Hvad betyder så dette for CIMIC, betragtet som dels direkte understøttende den militære operation, dels den militære støtte til det civile samfund som led i at understøtte formålet med missionen? NATOs ”Defence Capability Initiatives”4 og transformationen til ekspeditionsstyrkekoncep-tet, giver nogle overordnede kriterier for kravene til de militære kapaciteter som sådan, herunder fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet og deployabilitet (strategisk set) og mobilitet (taktisk/operativt set). Alt i rammen af ”cost effectiveness” betragtninger. Disse

9

1 Perspectives on democratic civil-military relations and reform - speech by NATO Secretary General Lord Robertson at the centre For European Security Studies Conference "Talking stock on civil-military relations” The Hague, 9 May 2001, www.mkogy.hu/nato/2001/01an14.htm. 2 FKOSKR 0203985-162 af 2004-09-07. 3 Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 af 10. juni 2004, bilag 4. 4 NATO, High Level steering Group, North Atlantic Council, revision 13 of DCI decisions of 09 November 2001.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

må naturligt også være gældende for CIMIC, hvor effektivt CIMIC parallelt følger øvrig kampstøtte og logistik som værende rette mængde på rette sted til rette tid. Imidlertid kan der af disse ovenstående kriterier og denne ramme udledes nogle variabler for CIMICs gennemførelse. Således vil der være en variabel, der retter sig mod CIMIC i rollen som direkte understøttende den militære operation - altså den direkte lønsomhed, der retter sig mod operative mål. Den anden variabel er, hvor CIMIC rettes mod operativt/strategisk formål og dermed en mere indirekte lønsomhed. Udviklingspotentialerne m.h.p. at opnå en så effektiv CIMIC som muligt må vurderes under hensyntagen til hhv. denne direkte og indirekte variabel. De to identificerede variabler åbner i et samtænkningsperspektiv op for det dilemma, at de kan være direkte modsatrettede i operationaliseringen i den forstand, at CIMIC, der retter sig mod understøttelse af operative mål, såsom tilvejebringelse af civile ressourcer til brug for den militære operation, kan influere negativt på den udvikling af civilsamfundet, der understøtter formålet med missionen. Dette dilemma ses yderligere forstærket af det for-hold, at tiltag i rammen af den indirekte variabel ofte varetages af non governmentale or-ganisationer(NGO) eller organisationer i øvrigt, der er uden for den militære førers kontrol. Dette dilemma kan også optræde med omvendt fortegn således, at militæret kan risikere at optræde i direkte konkurrence med nødhjælpsindustrien f.eks. i forhold, hvor der ”kø-bes” ”force protection” ved iværksættelse af projekter som de såkaldte ”Quick impact pro-jects”. Disse forhold må derfor indgå i analysen. Antages det, at der inden for samarbejdspartnere i NATO er overensstemmelse i ønsket om at opnå en så effektiv CIMIC som muligt rettet mod dels de operative mål og dels mod det strategiske formål, kan inspiration til udvikling af Forsvarets CIMIC-koncept hentes ved at se på udviklingen indenfor sammenlignelige NATO-lande. For at tilgodese kriteriet om interoperabilitet og samtidig afdække eventuelle interoperabilitetsproblemer, må det her-udover være hensigtsmæssigt at udvælge lande, som Danmark har etableret operativt samarbejde med. Her er Storbritannien relevant grundet vores samarbejde i Allied Rapid Reaction Corps (ARRC) og Holland relevant grundet vores sammenlignelighed kapabilitetsmæssigt og vores samarbejde i CIMIC Group North (CGN). Således må essensen af deres CIMIC-koncepter klarlægges og holdes op mod den nuværende danske model for at udlede så-kaldt ”best practise”. Denne komparative analyse må primært gå på doktrinære forhold, sekundært vil analysen vise, hvad en evt. optimering af CIMIC fordrer af organisationsstruktur og teknologiske ka-paciteter. Resultatet må således befordre en anbefaling, der imødekommer en optimeret operationalisering af dansk CIMIC indsats i et multinationalt (combined) miljø. Målet for denne opgave er således på baggrund af en sammenligning af tre landes kon-cepter for CIMIC at afdække, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om målretning - samtænkning og ”combined” indsættelse, med henblik på at nå en konklusion indeholdende enten forslag til ændringer af de operative CIMIC-principper eller bekræfte de nuværende princippers levedygtighed. Hertil må der, såfremt optimerin-ger er mulige, konkluderes, hvilke organisatoriske konsekvenser og afledte behov for tek-nologisk understøttelse, der evt. måtte være.

10 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Sammenfattende kan opgavens problematik formuleres som følger: Såfremt der kræves en ændring af CIMIC-principperne som følge af national samtænkning og transformation til et ekspeditionsstyrkekoncept i en multinational ramme, på hvilke områder kan Storbritan-niens hhv. Hollands CIMIC-koncepter da optimere de nuværende principper for CIMIC, og hvilken betydning har det i givet fald for organisationsstruktur og teknologi? De overordnede kriterier, som modellerne skal måles på, konstateredes at være fleksibili-tet, udholdenhed, interoperabilitet og mobilitet (strategisk: deployabilitet), hvor variablerne m.h.t. CIMICs effektivitet retter sig mod direkte lønsomhed (i f.t. det operative militære mål) og indirekte lønsomhed (i f.t. det strategiske formål), hvor det er et dilemma, at disse vari-abler kan konflikte som direkte modsatrettede eller i konkurrence med hinanden.

1.2. Rammer og begreber

1.2.1. Definitioner Den overordnede NATO definition af CIMIC er: “The resources, arrangements and activi-ties, in support of the mission, which foster liaison, co-ordination and co-operation between the NATO Commander and civil populations, including national and local authorities. This includes liaison, co-operation and co-ordination with international, national and non-governmental organisations and agencies”5. Den danske definition på CIMIC ligger i direkte forlængelse heraf og lyder: “Den koordinati-on og det samarbejde der til støtte for missionen skabes og vedligeholdes mellem dens militære fører og civile aktører, herunder den lokale befolkning og lokale autoriteter, og na-tionale, internationale og ikke-statslige organisationer og agenturer”6. Hollands CIMIC definition kan oversættes til: Koordination af og samarbejde mellem militæ-re førere og civilbefolkningen inklusive nationale og lokale autoriteter så vel som internatio-nale, nationale og nongovernmentale organisationer og institutioner til understøttelse af en militær opgave7. Den britiske CIMIC definition afspejler NATO definitionen og lyder: “All actions and meas-ures undertaken between Commanders and National Authorities, military or civil, in peace or war, which concern the relationship between multinational forces and the Government, Civil Population, or Agencies in the areas where such forces are stationed, supported or employed”8. Udgangspunktet er således enighed om definitionen af CIMIC i forhold til NATOs definiti-on, hvorved grundlaget for en sammenligning er til stede.

11

5 MC 411/1, NATO Military Policy on Civil-Military Co-operation (CIMIC). 6 FKODIR pl.190-1 p. 2 FKO SEP 2004. 7 Kamervragen en antwoorden Civiel Militaire Samenwerking, 9-1-2001. 8 British Directorate General of Development and Doctrine ADP Vol 3 - Logistics.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

1.2.2. Afgrænsning Problemstillingen indikerer, at det er det operative niveau, der er omdrejningspunkt for op-gaven. Imidlertid rækker de styrende forhold for, hvordan de tre modellandes CIMIC dok-triner bliver udmøntet, ind i såvel det politisk strategiske niveau som det taktiske niveau. Fokus vil dog blive forsøgt holdt på det operative niveau forstået som udmøntningen af den nationale doktrin i relevante missioner. I forlængelse heraf kan det diskuteres, om opgaven skal skelne mellem non artikel 5 ”Cri-sis Response Operations” (CRO) og egentlige artikel 5 operationer. At det internationale engagement er styrende gør, at det ikke er relevant at skelne, men derimod at betragte det som et spektrum, som CIMIC skal kunne håndtere fra såkaldt ”first in” til stabiliseringsfa-sen. Principperne bliver herved de centrale i sammenligningen og ikke type og størrelse af operationen. Disse er nærmere styrende for den kvantitative dimensionering af CIMIC, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at afgrænse til bestemte typer af operationer eller til bestemte niveauer udover ovennævnte fokusangivelse. Bliver der behov for at skelne mellem CRO og egentlige kollektive forsvarsoperationer vil CRO vægtes, da det betragtes som den fremtidige mest sandsynlige indsættelsestype. M.h.p. sammenligneligheden taler det håndteringsmæssigt for, at begrænsningen må lægges i detaljeringsgraden. Således er det principperne, der lægges vægt på og ikke de-taljerede forhold indenfor doktrin, ligesom organisatoriske forhold må holdes på overordnet strukturelt niveau og teknologiske behov på kapacitetsniveau. Uddannelse som det fjerde forhold i ligningen er selvfølgelig interessant. Men af hensyn til opgavens omfang vil det kun blive behandlet perifert som en afledt konsekvens af de dok-trinære forhold. Behov for indførelse af nye principper og afledte ressourcemæssige tiltag - herunder tek-nologi og uddannelse - vil altid åbne op for en diskussion af det realistiske i gennemførel-sen ud fra en økonomisk betragtning. Denne betragtning er relevant og i en ressourcebe-grænset virksomhed vil genanvendelse af arv herudover være en styrende faktor. Imidler-tid kan der her argumenteres for, at inddragelse af et økonomisk perspektiv vil svække det udviklingsmæssige perspektiv i opgaven, hvorfor der er ræson i at henføre betragtninger-ne til en perspektivering.

1.3. Teoriapparat og empiri Som det fremgår af ovenstående virker det hensigtsmæssigt, at udgangspunktet er doktri-nen, forstået som de læresætninger og handlingsanvisninger vi operativt og taktisk agerer ud fra. Krigsførelsens kredsløb i Clausewitziansk forstand som dialektikken mellem dok-trin, organisation og teknologi bliver så metateori for opgaven. Fokusområdet for den kom-parative analyse er doktrin, hvorfor organisation og teknologi her behandles som afledte konsekvenser af evt. doktrinændring. Denne indre sammenhæng foregår imidlertid ikke i et vakuum, men påvirkes som en del af det omgivende sociale system. Disse faktorer vil dog søges holdt som konstanter m.h.p. at begrænse kompleksiteten i sammenligningerne. Det vurderes her rimeligt at gøre ud fra den betragtning, at modellandene er relativt ens politisk og samfundsmæssigt.

12 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Det forhold, at sikkerhed ikke længere vertikalt begrænser sig til sikkerhed for stater, lige-som sikkerhed ikke længere horisontalt begrænser sig til militær sikkerhed, sammenholdt med CIMICs todelte operationslinier som dels direkte understøttende den militære operati-on og dels understøttende formålet med missionen, indikerer, at CIMIC i operationsområ-det må operere med alle forhold af det såkaldte brede sikkerhedsbegreb9. Der må således være berøringsflader til såvel det militære som det politiske, det økonomiske, det sam-fundsmæssige og det miljømæssige (økologiske)aspekt. Dette indikerer, at CIMIC må ha-ve berøring med alle centrale elementer af det, der skaber et samfund som system. Her synes det relevant at anvende Wardens fem ringe10 som referenceramme for elemen-terne i et samfund som værende: Den centrale magt i midten omgivet af først de vitale samfundselementer, herefter infrastruktur, så befolkning og den yderste skal som værende sikkerhedsstrukturer som politi og militær. Analyseværktøjet anvendes dog her i en lidt videre sammenhæng end den at identificere, hvor modstanderen rammes mest effektivt. Det empiriske grundlag må, henset til den ramme vi normalt indsættes i, blive NATOs CIMIC-doktrin genereret fra primært. AJP-911. Det kan hertil diskuteres, om ikke FN’s ret-ningslinier for CIMIC også bør inddrages. Imidlertid skønnes det, at disse principper grund-læggende ikke divergerer væsentligt, samt at den sandsynligste ramme for dansk indsæt-telse vil være en koalition, om ikke i NATO-ramme så i en ramme, hvor NATO vil være fællesnævneren. I fremtidige FN-missioner er det ligeledes forventeligt, at ”lead-nation” vil bekende sig til NATO-doktrin, hvis ikke NATO ligefrem står som entreprenøren jf. FN-pagtens kapitel VIII12 om regionale aktører. NATOs CIMIC-doktrin udgør dermed fællesnævneren i de nationale CIMIC-doktriner, der skal holdes op mod hinanden. Herfra må de krav/målepunkter, som de tre modellande konkret skal vurderes på i forhold til kriterierne, således genereres. Dette lader sig dog ikke gøre uden at inddrage vilkårene i form af det operative miljø, for-stået som kombinationen af opgaverne, omgivelserne og aktørerne, hvorfor de må analy-seres m.h.p. at understøtte identificeringen af disse krav/målepunkter. Udover NATO-doktrinen og vilkårene må det tredje ben til identificeringen af disse krav/målepunkter være de forhold, som samtænkningsinitiativet medfører, hvorfor dette må analyseres. Empirigrundlaget for de enkelte modellande genereres fra deres nationale CIMIC-doktrin understøttet af evt. direktiver fra respektive forsvarsministerier og -kommandoer, samt CMIC-håndbogen og pendanter til denne. Da det er doktriner, forstået som handlingsan-visninger, der sammenlignes, kan det være svært at trække en skarp skillelinie mellem teori og empiri. Derfor vil der, når der er tvivl om hensigten med doktrinen eller diskrepans mellem doktrin og praksis i øvrigt, blive anvendt undersøgelser/rapporter, ”lessons lear-ned” mv. vedr. feltet.

1.4. Undersøgelsesdesign og struktur Undersøgelsesdesignet må få karakter af et multipelt casestudie med en analytisk tilgang frem for en holistisk13. Det må således forme sig som en såkaldt ”benchmarking” mellem

13

9 Barry Buzan m.fl., Security - A New Framework for Analysis pp. 2-4. 10 Col J.A. Warden, The Enemy as a System. 11 Hvor nødvendigt inddrages MC 411/1. 12 , art. 52 -54. www.un.dk/danish/FNpagt/FNpagt_frame.htm13 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, samfundslitteratur 1999, pp. 167-171.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

de tre landes CIMIC-modeller, m.h.p. at afdække, om den danske model kan udfordres af de to øvrige. Den analytiske tilgang kræver, at der udledes krav/målepunkter under hensyntagen til begge variabler - direkte lønsomhed og indirekte lønsomhed - som de tre modellande kon-kret kan måles på i f.t. de fire overordnede kriterier (udviklingspotentialer): fleksibilitet, ud-holdenhed, interoperabilitet og deployabilitet/mobilitet. Målepunkterne må dels genereres ud fra det fælles grundlag som værende NATO’s CIMIC doktrin og dels ud fra det politiske pålæg om samtænkning, dette i rammen af de vilkår som det operative miljø byder. I en efterfølgende komparativ analyse holdes indenfor hvert målepunkt, hvor der er diver-gens, de to øvrige modellandes principper op overfor den danske models principper på pågældende områder. Fordele og ulemper afdækkes og der identificeres en såkaldt ”best practise” Herefter sammenholdes delelementernes konklusioner i en syntese m.h.p. at skabe grund-lag for en samlet vurdering mundende ud i en konklusion om den danske models levedyg-tighed og /eller anbefalinger til optimering af CIMIC doktrinen og de afledte konsekvenser. Opgavens struktur er således efterfølgende: - En analyse af de situationsdannende faktorer, værende det operative miljø og NATO

doktrin sammenholdt med hensigten med samtænkning m.h.p. at udlede målepunkter-ne indenfor primært doktrin sekundært organisation og teknologi. (kapitel 2).

- En analyse af de tre modellandes CIMIC-doktriner m.h.p. at udlede parametre styrende for pågældende landes CIMIC, relateret til de identificerede målepunkter. (kapitel 3).

- En komparativ analyse, hvor Storbritanniens hhv. Hollands CIMIC-doktrins styrende parametre holdes op overfor de danske m.h.p. at vurdere ”best practise” i forhold til de enkelte målepunkter. (kapitel 4).

- En Syntese, hvor ”best practise” indenfor de enkelte udviklingspotentialer sammenhol-des m.h.p. at afdække modsatrettede forhold, herunder forhold, der relaterer sig til den allerede identificerede konflikt mellem de to gennemgående variabler: direkte lønsom-hed (militært mål) og indirekte lønsomhed (missions formål). (kapitel 5).

- En konklusion og en anbefaling gående på en vurdering af mulige områder for optime-ring af dansk CIMIC, udmøntet i krav til doktrin og heraf evt. afledte organisatoriske og teknologiske krav. (kapitel 6).

En perspektivering, der inddrager arv og økonomi. Bilag 1 viser analysemodellen grafisk. Som titlen indikerer (CIMIC), er det gængse sprog indenfor feltet engelsk og dermed er hele begrebsrammen engelsk, selv i danske kilder om emnet. Derfor bibeholdes de engel-ske betegnelser/begreber i opgaven. Ligeledes anvendes der forkortelser, da disse som oftest er de mest kendte referencer til begreberne. Forkortelserne er udskrevet i forkortel-seslisten.

14 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

2. Kapitel - De situationsdannende faktorer - Krav til CIMIC Kapitlet indeholder en analyse af det operative miljø og NATOs CIMIC doktrin sammen-holdt med en analyse af hensigten med samtænkning m.h.p. at udlede målepunkter hhv. krav til CIMIC under hensyntagen til variablerne direkte lønsomhed og indirekte lønsom-hed. Målepunkterne/kravene må nødvendigvis udledes af de fælles overordnede doku-menter sammenholdt med den danske nationale intention med CIMIC i samtænk-ningsperspektivet. Dette i rammen af det operative miljø, som derfor først må klarlægges.

2.1. Det operative miljø Det blev i 1. kapitel erkendt, at Forsvaret skal kunne virke i det fulde spektrum - kamp, fredsstøtte, humanitær hjælp - evt. samtidigt, under en uforudsigelig intensitet og varighed i alle klimazoner og terræntyper. Dette i en multinational ramme, hvor Danmark ikke er i en eksistenskrig og ressourcerne dermed ikke er ubegrænsede. Det operative miljø kan for-stås som de vilkår der skabes af opgaverne, omgivelserne og aktørerne, hvorfor det virker hensigtsmæssigt at behandle det ud fra disse delelementer.

2.1.1. Opgaverne Den sandsynlige ramme må antages at være en såkaldt ”Crisis Response Operation” (CRO), indenfor hvilken operationstyperne strækker sig over ”conflictprevention/preventive diplomacy”, ”peacemaking”, ”peacekeeping”, ”peace enforcement” til ”post conflict peace building” samt ”humanitarian operations”14 Disse operationer dækker cyklussen fra fred over væbnet konflikt/krig til post-konflikt og fred igen. De operative opgaver, der udmønter sig i denne cyklus er som følger15: - Observation, monitering og supervision. - Forebyggende deployering. - Håndhævelse af sanktioner. - Etablering og sikring af beskyttede områder (”safe havens”). - Placering mellem parterne (”interpositioning”). - Væbnet separering af parterne. - Sikring eller nægtelse af ”freedom of movement”. - Demobiliseringsoperationer. - Militær assistance til civile myndigheder. - ”Non-combatant evacuation operations” - Humanitære opgaver. Ovenstående er de traditionelle militære opgaver indenfor CRO. Hertil er der tydeligst med den seneste Irak konflikt kommet den opgave, der måske nærmest kan betragtes som fjernelse af magter, der ikke er skabt i FN-pagtens billede. Altså hvor man overtager mag-ten som følge af, at et styre ikke opfylder nogen universelle rettigheder, pligter eller pålæg. Operationstyperne bliver her besættelse og siden ”nation building”. De militære opgaver bliver nedkæmpelse af det, der sikrer det uønskede styre magten, hvad enten det så er

15

14 FN “An agenda for Peace” A/47/277 - S/24111 17 Juni 1992. 15 Koninklijke Landmacht NL ADP III pp18-22.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

dets militære apparat eller alene den inderste ring - magthaveren og hans magtapparat - jævnfør Wardens fem rings model16 og herefter stabilisering af det overtagede samfund. Et element, der, selvom det ikke er noget nyt fænomen, er gået hen og blevet en militær opgave, er bekæmpelse af terrorisme eller rettere bekæmpelse af terrorister, som vel egentlig er en politiopgave. Dette er tydeligst efter 9/11, hvor USA erklærede krig mod ter-ror og militære styrker blev indsat i Afghanistan. Siden er det også blevet en militær ho-vedopgave i Irak og var vel også en del af argumentationen for at gå ind i Irak. Disse sidstnævnte operationstyper og afledte militære opgaver kan vel ret beset ikke komme ind under CRO, da de ikke er en reaktion på en krise mellem parter, hvor vi som 3. part ud-øver krisestyring. Derimod definerer vi direkte en modpart og et mål og går ind med militæ-re midler for at påtvinge denne vores vilje. Denne argumentation understøttes dels af, at NATO artikel 5 (musketéreden)17 netop blev aktiveret efter 9/11 og dels af, at målet define-ret for både Afghanistan og Irak bl.a. var udbredelse af demokrati - vores vilje. Fælles for de ovennævnte operationer er, at de udmønter sig i nogle militære opgaver, der går igen i dem alle, men med forskellig intensitet, nemlig: - Efterretningsindhentning. - Deployering. - Kamp eller trussel om magtanvendelse. - Stabilisering. - Tilbagetrækning. Forudsætningsopgaven for dem alle er egenbeskyttelse - ”Force Protection” - og udhol-denhed - ”Sustainment”. Disse militære enkeltopgaver beskriver samtidig sekvenseringen i en konfliktcyklus, hvor den voldsmæssige intensitet normalt vil være højest i kampopgaven. De forskellige typer missioner, der gennemføres/har været gennemført, har naturligvis alt efter behov, eller hvad man har kunnet blive enige om, kun indeholdt dele af den komplette cyklus, f.eks. rene monitormissioner. Den traditionelle kampopgave mellem militære enheder ses nok at udgøre det voldsinten-sitetsmæssige højdepunkt. Dette har medført, at denne opgave traditionelt er blevet be-tragtet som den sværeste opgave, hvorfor også størsteparten af al militær udvikling gen-nem tiderne er sat ind på at optimere militærets evne til kamp herunder våbenudvikling. Ligesom kamp traditionelt er militærets rason d’ètre. ”CIMIC opgaven” har således været den del af logistikken, der har omhandlet dels støtte og ressourcer fra lokalbefolkningen, grænsende til såkaldt host nation support, og dels den logistiske og kontrolmæssige opga-ve, der ligger i, at civilbefolkningen ikke er i vejen for operationerne. Netop det, at vores evne til kamp er blevet maksimeret i en sådan grad, at en total overle-genhed er opnået her, gør konflikten asymmetrisk ved, at modstanderen må inddrage an-dre slagmarker end den rent militære. Således bredes slagmarken ud over alle elementer

16

16 Warden: The Enemy as a System p. 4. De fem ringe er: Inderst 1: lederskab, 2:vitale elementer, 3:infra-struktur, 4: befolkning og yderst 5: væbnede styrker. 17 NATOs ART 5 omhandler at et angreb på et medlem, er at betragte som et angreb på alle, altså egentlig reaktiv i sin substans, hvor det at påtvinge andre vor vilje er noget mere proaktiv. Ifølge nogle endda mere proaktiv end FN-pagtens bestemmelser om nationernes suverænitet og integritet levner mulighed for.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

af det brede sikkerhedsbegreb18, hvor Mao Tsetungs19 fem principper for revolutionær krigsførelse ”igen” bliver aktuelle som værende: - Selvbeskyttelse og tilintetgørelse af fjenden, med selvbeskyttelse som det vigtigste. - Etablering af strategiske, sikre baser - ”sanctuaries”. - Mobilisering af masserne, det er ikke nok at de sympatiserer. - Søge støtte udefra. - Forene indsatsen, både militært, politisk, økonomisk, uddannelsesmæssigt og organi-

satorisk. - Herudover gælder det princip at ingen af ovenstående principper bør udelades. CIMIC bliver her relevant i en meget bredere forstand, idet det bliver en nøgle til modfor-holdsregler indenfor disse områder. Altså gør asymmetrien symmetrisk ved at udvide mili-tærets rason d’ètre. Dette er for så vidt ikke noget nyt i den forstand, at det tidligere er er-kendt i modrevolutionære kampagner som f.eks. englændernes ”hearts and minds” opera-tioner, bl.a. i Malaysia, eller f. eks. det tidligere Sydafrikas modrevolutionære kampagne i Angola og daværende Sydvestafrika (Namibia), hvor der blev fulgt en totalstrategi bygget på modforholdsregler til de fem principper for revolutionær krig. Disse modforholdsregler er følgende20: - Udbredelse af egne områder som ”Oilspotstrategy”, herunder udvikling af administrati-

on. - Militært civilt samarbejde om modmobilisering politisk og militært. - Genhusning af lokale - urbanisering. - Territoriel offensiv d.v.s. konstant patruljevirksomhed i ansvarsområder. - Højmobile enheder. -”Reaction Forces”, herunder lokalt opbyggede enheder. - Modguerillastyrker, både til bekæmpelse af og miskreditering af guerillastyrkerne. - Forbudte zoner, herunder lukke grænserne til sikre lande - ”sanctuaries”. Af den del af disse modforholdsregler, der falder inden for krigens love21, har størstedelen direkte CIMIC relevans, og sammenholdt med principperne for revolutionær krigsførelse kan de konkrete relaterede områder udledes til at være: 1. Træning i politisk ledelse og demokrati. 2. (Gen)opbygning af civiladministration. 3. (Gen)opbygning af infrastruktur. 4. (Gen)opbygning af uddannelse og velfærdsgoder for befolkningen. 5. (Gen)opbygning af sikkerhedsstrukturer såsom politi og forsvar. Det ses her, at alle fem ringe af Wardens model således stiller krav om CIMIC tiltag, om det så er som facilitator/formidler eller i yderste konsekvens gennemførelse. Konkrete ek-sempler på opgaver indenfor de fem kategorier kan være: Ad. 1: Opbygning af politiske strukturer/partisystemer og sikring af såkaldte ”Free and Fair

17

18 Politiske, økonomiske, militære, samfundsmæssige, miljømæssige mv. Barry Buzan m.fl. The European Security Order, scenarios for the Post-Cold War Era, London 1990. 19 J.J. McCuen, The Art of Counter Revolutionary Warfare, p. 73. 20 J.J. McCuen, The Art of Counter Revolutionary Warfare, 21 Miskreditering af insurgenter f.eks. ved angreb på f.eks. civile m.h.p. at give modparten skylden må natur-ligvis betragtes som en krigsforbrydelse.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Elections”. Ad. 2: Udvikling af en offentlig central- og lokaladministration. Ad. 3: Udvikling af veje, kommunikationslinier, strøm, og vandforsyning. Ad. 4: Udvikling af skoler, universiteter mv. og institutions- og sygehusvæsen. Ad. 5: Uddannelse af politikorps og forsvar. CIMIC doktrinen og den afledte organisation og teknologi, skal således kunne håndtere formidling af støtte til ovenstående opgaver for at tilgodese formålet med missionen altså den såkaldte indirekte variabel. Dette må naturligvis afføde behov for rådighed over speci-alister indenfor disse fag. Samtidig medfører opgaverne krav om, at CIMIC skal understøt-te den direkte variabel - den militære operation i: efterretningsindhentning, kamp - som en logistisk funktion - og stabilisering som en selvbeskyttelses- og udholdenhedsfunktion - altså understøtte den direkte variabel som værende målet med den militære operation.

2.1.2. Omgivelserne Forsvarets Efterretningstjeneste konkluderer i sin risikovurdering22 for 2004 følgende:

”Globaliseringen og udviklingen af de internationale organisationer og institutio-ner har skabt et interessefællesskab, der er en barriere for krige mellem udvik-lede stater. Fremtidens militære konflikter vil overvejende finde sted i den globa-liserede verdens randområder. Området fra Nordafrika over Mellemøsten til Sydøstasien udgør et delvist sammenhængende konfliktbælte. Konfliktpotentia-let i Afrika syd for Sahara er ligeledes markant, men det har ikke samme strate-giske betydning. Globaliseringen har fremkaldt en krise i den islamiske verden. Den giver næring til antivestlige bevægelser og frygt for destabilisering, både af de islamiske lande og den omgivende verden. Særligt den israelsk-palæstinensiske konflikt og konflikten i Irak er centrale for perspektiverne i den-ne krise. Anvendelsen af masseødelæggelsesvåben i konflikter mellem stater er mindre sandsynlig. Men globaliseringen øger sandsynligheden for, at terrorbe-vægelser og større oprørsgrupper kan erhverve og anvende primitive kemiske, biologiske eller radiologiske våben. Militante sunniekstremistiske netværk ud-sprunget af eller inspireret af al Qaida vil nu og de næste mange år udgøre den væsentligste terrortrussel på globalt plan. De findes i næsten alle lande med et sunnimuslimsk befolkningselement. Netværkene er især aktive i Europa, Mel-lemøsten, Golfregionen, Øst-, Vest- og Nordafrika samt Central-, Syd- og Syd-østasien. En væbnet konflikt i Europas hjerte er usandsynlig. De talrige etniske konflikter, der opstod i Europas sydøstlige periferi i 1990’erne, er blevet stabili-seret men ikke løst. En genopblussen af væbnede konflikter er imidlertid ikke sandsynlig. Forsvarsudgifterne i verden under ét er stigende og er ved at nå samme niveau som under den kolde krig. Det er et svar på udviklingen i den in-ternationale sikkerhedssituation. Kina vil blive økonomisk jævnbyrdigt med USA inden for en 20-årig periode. Indien vil blive verdens tredjestærkeste magt, øko-nomisk som militært, efter USA og Kina. Øst- og Sydasien bliver et endnu stær-kere økonomisk og politisk kraftcentrum. Uligheden mellem verdensdelene bli-ver mere udtalt.”

18

22 Forsvarets Efterretningstjeneste, Efterretningsmæssig risikovurdering 2004, skr. nr.: 350.460-026538 af december 2004.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Af dette fremgår, at fremtidens sandsynlige indsættelser vil finde sted i det såkaldte kon-fliktbælte strækkende sig fra Sydøstasien over Mellemøsten til Nordafrika. Afrika syd for Sahara indregnes også som konfliktområde, men grundet dette områdes for tiden ringere strategiske betydning er indblanding i konflikter her knap så sandsynlige. Kendetegnende for konfliktlandene i disse områder må siges at være en mindre veludvik-let demokratisk tradition om nogen overhovedet, samt en centraladministration, der har haft det primære forhold at understøtte/udvide den regerende magts position. Eller også har konfliktlandene karakter af såkaldte ”failed states”, hvor der end ikke er noget centralt styre eller nogen forvaltning jf. f.eks. Somalias disintegration i et antal klaner i rivalisering. Graden af udbygning af infrastruktur vil variere alt efter hvilke vestlige interesser, der tidli-gere har været involveret i pågældende konfliktområde, hvor olieforekomster generelt vil have bidraget til en mere udviklet infrastruktur. Den vil dog være anlagt med smalt formål, hvorfor det vil være rimeligt at antage, at infrastrukturopgaver vil være gennemgående i alle de potentielle konfliktområder, ofte fordi den eksisterende er blevet beskadiget eller misvedligeholdt som følge af konflikten. Det samme vil kunne hævdes at gælde overfor øvrige forhold i relation til velfærd for og uddannelse af pågældende befolkninger. Ligele-des vil disse konfliktlande i større eller mindre grad enten råde over et utroværdigt politi og militær eller helt mangle disse instanser som følge af deres rolle før eller i konflikten. Klimatisk spænder bæltet fra tempereret over subtropisk til tropisk klima og fra kystlands- til fastlandsklima, og vejrmæssigt findes alle kombinationer fra koldt/tørt til varmt/vådt. Ter-rænmæssigt svinger det fra bjerge over ørken til jungle. Sammenfattende ses således, at de fysiske omgivelser bekræfter behovene for CIMIC indsættelser indenfor alle de fem opgaveområder analogt med systemtænkningen i War-dens fem ringe. Hertil kommer de fysiske omgivelsers krav til CIMIC udførelsens robust-hed og fleksibilitet som følge af klima, vejr og terræn. Det ses, at pågældende CIMIC organisation nødvendigvis skal rumme materiel/teknologi, det være sig køretøjer og projekteringsværktøjer(IT) m.v., der kan fungere og kommunike-re under alle disse forhold. Ligeledes skal strukturerne vær så fleksible, at organisationen kan tilpasses alle ovennævnte forhold. Hertil kommer, at handlemåderne og doktrinen som sådan skal rumme en fleksibilitet, der sætter CIMIC i stand til at agere i disse, såvel fysisk som situationsmæssigt, forskelligartede omgivelser.

2.1.3. Aktørerne Overordnet kan aktørerne deles op i: - Intergovernmentale organisationer (IO), bestående af FN eller organisationer, der kan

agere på vegne af FN som f.eks. NATO og OSCE. - Parterne/modparten alt efter om det er en CRO eller en intervention. Disse/denne kan

så opdeles i væbnede enheder og civile myndigheder. De væbnede enheder kan igen opdeles i militære, paramilitære og irregulære styrker. De civile myndigheder, hvis de overhovedet måtte være til stede, kan så igen have karakter af administrati-on/forvaltning, service eller kontrol, herunder f.eks. politi. Alle disse aktører repræsen-terende parterne/modparten vil i kamp- og stabiliseringsfasen i et eller andet omfang være fragmenterede og ”ukampdygtige” - Eller være ikke eksisterende.

19 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

- Governmentale organisationer (GO) som kan være interesseorganisationer eller slet og ret nationer, der plejer interesser i pågældende konfliktområde.

- Den militære reaktionsstyrke som kan være indsat p.b.a. et mandat fra IO eller som følge af bilaterale aftaler mellem lande, eller som følge af en unilateral handling. For danske forhold vil det dog være rimeligt at antage, at vi udelukkende vil deltage som del i en koalition enten på mandat af FN eller p.b.a. bilaterale aftaler.

- Non governmentale Organisationer (NGO) som er interesseorganisationer med et hu-manitært, økonomisk, religiøst eller måske ligefrem alene et profilerings- og selvopret-holdelsesmæssigt sigte. NGOer findes i stort tal i alle afskygninger. F.eks. kan nævnes Læger uden Grænser, Red Barnet o.s.v.

Ovenstående mangfoldighed af aktører, der sandsynligvis vil tiltage i mængde jo sikrere området bliver, må nødvendigvis afføde krav til CIMIC om koordination rent praktisk, da det jo vil være den samme - sandsynligvist begrænsede - infrastruktur alle vil skulle bruge. Derudover vil koordination også skulle tjene det formål at dekonflikte de situationer, hvor de to variabler ”direkte lønsomhed” for den militære operation og ”indirekte lønsomhed” for missionen har modsatrettet effekt. Projekter iværksat af de militære m.h.p. en adfærdsre-gulerende effekt f.eks. at den samarbejdsvillige klan opnår en stabil elforsyning først vil ikke have effekt, hvis en NGO favoriserer den klan, der f.eks. huser terrorister i området. Alt efter den militære styrkes status i landet - som besætter eller understøttende den sid-dende regering, hvor svag den end måtte være - så må denne mangfoldighed af aktører også betyde, at CIMIC må have kapacitet til at målrette disse interesseorganisationers indsatser for dels at opnå såkaldte synergier, men vel i lige så høj grad for at undgå for meget redundans. Dette må kræve, at CIMIC råder over et detaljeret ”efterretningsbillede”, både for at af-dække behov i det konfliktramte land og for at afdække den enkelte organisations formåen og hensigt med sin indsats i området, ganske analogt med hvordan den traditionelle efter-retningstjeneste har behov for at afdække fjendens hensigt og kapacitet. Det tredje krav, som aktørerne afføder til CIMIC, må i forlængelse af forudsætningsopga-verne vedr. selvbeskyttelse og udholdenhed, være kravet om at være bindeled mellem de militære styrker og interesseorganisationerne for så vidt angår deres fysiske sikkerhed. Altså afføder aktørerne følgende tre krav til CIMIC: - Koordination af indsats interesseorganisationerne imellem samt mellem militære og

civile tiltag. - Efterretningsbillede af landets behov og interesseorganisationers kapacitet og hensigt. - Bindeled mellem militære enheder og interesseorganisationer f.s.v.a. sikkerhed og ud-

holdenhed.

2.1.4. Sammenfatning af det operative miljø Sammenfattende stiller det operative miljø følgende opgaver til CIMIC: at formidle(udføre) træning i politisk ledelse og demokrati, (gen)opbygning af civiladministration (gen)opbygning af infrastruktur, (gen)opbygning af uddannelse og velfærdsgoder for be-folkningen, (gen)opbygning af sikkerhedsstrukturer såsom politi og forsvar. De fysiske- og situationsmæssige omgivelser medfører herudover, at pågældende CIMIC organisation skal rumme teknologi, der kan fungere og kommunikere under alle klimatiske (- arktiske) og vejrmæssige forhold i terræn varierende fra bjerge over jungle til ørken. Or-ganisationen skal være så fleksibel, at den kan virke under forhold gående fra ”failed sta-

20 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

tes” uden nogen form for forvaltning over besættelses magt, hvor nogen23 skal overtage en lokal administration, til den situation, hvor en eksisterende forvaltning skal understøttes. Samt en organisationsstruktur, der kan tilpasses den varierende mangfoldighed af samar-bejdsparter jf. aktøranalysen. Hertil kommer, at handlemåderne og doktrinen som sådan skal rumme en fleksibilitet, der sætter CIMIC i stand til at agere i disse, såvel fysisk som situationsmæssigt, forskelligartede omgivelser og sikre, at CIMIC kan: - Dels understøtte målet med den militære operation (den direkte variabel) ved at

o Bidrage til efterretningsindhentning. o Understøtte kampen - som en logistisk funktion - o Støtte stabilisering som en selvbeskyttelses- og udholdenhedsfunktion24.

- Dels understøtte formålet med missionen (den indirekte variabel) ved at:

o Koordinere indsatsen interesseorganisationerne imellem samt mellem mili-tære og civile tiltag.

o Etablere informationsbillede25 af konfliktområdets behov og interesseorgani-sationers kapacitet og hensigt.

o Være bindeled mellem militære enheder og civile interesseorganisationer f.s.v.a. sikkerhed og udholdenhed.

2.2. NATOs intentioner med CIMIC

2.2.1. NATOs CIMIC doktrin NATOs CIMIC doktrin som den er beskrevet i AJP-9 udtrykker, at formålet med CIMIC er at skabe og vedligeholde fuldt samarbejde mellem pågældende militære NATO chef og civile myndigheder og organisationer for at sikre, at den militære styrke kan gennemføre sin mission. Dette kan inkludere direkte støtte til implementeringen af en civil plan. Det langsigtede formål med CIMIC er at skabe og vedligeholde konditioner til støtte for opnå-else af alliancens mål med operationen. Til dette formål skal CIMIC være i stand til at26: - Koordinere med civile aktører på passende niveau. - Deltage i joint planlægning både på strategisk og operativt niveau med passende civile

elementer før, under og efter en operation. - Gennemføre kontinuerlige vurderinger af det lokale civile miljø inklusive behov og ka-

pacitet. - Føre tilsyn med militære civilt relaterede aktiviteter herunder fremskaffelse af nødven-

dige funktionelle specialister. - Arbejde mod en gnidningsløs overdragelse af ansvar til rette civile autoriteter. - Indgå i alle aspekter af operationerne. - Rådgive chefen om alle ovenstående områder.

21

Nøglefunktionsområderne27 for CIMIC er civil-militær koordination, støtte til det civile miljø og støtte til den militære styrke. NATO finder28, at følgende skal være til stede før oven-

23 Om det så er militære eller civile. 24 ”Force Protection” og ”Sustainability” 25 Forstået som bearbejdede informationer. 26 NATO AJP-9, pkt. 103. 27 NATO AJP-9, pkt. 104.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

stående kan opfyldes: Dels fuldt udviklede policy, doktriner og koncepter, dels evne og vilje til at praktisere doktrinen og dels den fysiske kapacitet i form af uddannet personel, formerede enheder og støttefunktioner. De fysiske ressourcer 29kan opdeles i dels organisatoriske CIMIC-styrker, der i størrelse og komposition kan sammensættes til opgaven, herunder CIMIC-stabsofficerer ved ho-vedkvarterer på alle niveauer, og dels funktionelle specialister indenfor områder, som der ellers ikke lokalt kan skaffes specialister til. Det være sig både til analyse, vurdering, pro-jektering og gennemførelse af specifikke projekter. Principperne for CIMIC er todelte30i dels principper rettet indadtil mod den militære gen-nemførelse og dels principper rettet udadtil mod samarbejdspartnere. De principper, der drejer sig om den militære gennemførelse af CIMIC, omhandler den militære opgaves primat, hvor det understreges, at afsættelse af ressourcer til CIMIC ikke må bringe løsning af den militære opgave i fare. Økonomi med kræfterne, som det andet princip, går i forlængelse af det første princip, idet den militære chef skal undgå at anven-de militære ressourcer på ikke-militære opgaver, da det kan give civil afhængighed af mili-tære ressourcer og derved både forhindre militær tilbagetrækning og gnidningsløs over-gang til civile autoriteter. Det tredje princip er prioritering og koncentration af indsatsen grundet som oftest knappe ressourcer og det forhold, at tyngde vil fremme den civile posi-tive opfattelse af militærets tilstedeværelse, hvorimod spredt indsættelse vil have den modsatte effekt. Herudover understreges det, at missionens legitimitet afhænger af overholdelse af Krigens Love og Menneskerettighederne. Det ses således, at internt er de styrende principper for gennemførelse af CIMIC: Målet, tyngde, handlefrihed, økonomi med kræfterne og legitimitet. De principper for gennemførelse af CIMIC, der udadtil retter sig mod forholdet mellem de civile og militæret31 omhandler kulturel opmærksomhed m.h.p. at sikre forståelse for lokal kultur, skikke og love. Det andet princip er fælles mål mellem civile og militære for at forstærke forholdet og strømline beslutningsprocessen i et omskifteligt miljø. I forlængelse af dette skal der etab-leres en gensidigt accepteret ansvarsfordeling for at sikre et holdbart samarbejde og und-gå kompetencestridigheder, samt facilitere en smidig overdragelse til civile myndighe-der/organisationer. Dette fordrer ligeledes accept fra de civile organisationers side, hvilket i højere grad end tvang vil motivere til samarbejde. Endelig er gennemsigtighed en forudsætning for at vinde tillid og tiltro i de forskellige ele-menter af det civile miljø. Dette gælder også indhentning og udveksling af efterretninger, hvor der skal foregå et tæt samarbejde mellem CIMIC og efterretningssektionen, idet man skal være opmærksom på risikoen for, at CIMIC folk bliver ineffektive hvis de bruges til efterretningsindhentning eller spredning af misinformation. Herudover nævnes kommuni-kation af indlysende årsager som en afgørende forudsætning for de civil-miltære relatio-ner. Sammenfattende er det således de tillidsskabende foranstaltninger, der er det styrende princip for CIMICs virke i forhold til civile personer, organisationer og myndigheder.

22

28 NATO AJP-9, pkt. 105. 29 NATO AJP-9, pkt. 105. 30 NATO AJP-9, pkt. 202. 31 NATO AJP-9, pkt. 203.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

NATO anerkender CIMICs rolle i hele konfliktspektret som bidragende til et mere stabilt operationsmiljø og til sikring af en lettere afslutning på en mission som følge af lettere samarbejde med civile, samt evnen til at vurdere både behov og kapacitet hos lokalbefolk-ning, myndigheder og interesseorganisationer. Disse vurderinger ses som nøglen til operationel planlægning, afhjælpning af akutte behov og opnåelse af stabilisering og tilrettelæggelse af overgang til fuldt civilt styre. Koordination er afgørende for effekt af CIMIC. I den forbindelse er det interessant, at NATO accepterer CIMIC projekter gennemført lokalt udenom Commander Combined Joint Task Force (CCJTF) CIMIC-plan - Det være sig med nationale midler og/eller indenfor de bidragydende nationers enheder - såfremt to forudsætninger er opfyldt32: 1. Aktiviteterne er fuldt gennemsigtige og koordinerede på missionsniveau og 2. De kompromitterer ikke CCJTFs opgave. Opgaverne vil veksle i natur og intensitet, alt efter om der er tale om en CRO eller en kol-lektiv forsvarsoperation. Imidlertid ser NATO doktrinen generelt opgaven som delt i tre overordnede faser: 1. Den før-operationelle fase, 2. Den operationelle fase og 3. Transi-tionsfasen33. De situationsdannende faktorer især i CRO gør, udover at der sandsynligvis vil være et mandat fra FN eller OSCE, at selvom der muligvis nås en hurtig militær succes, vil opnåelse af formålet med missionen og muligheden for militær tilbagetrækning afhæn-ge af fremgang på det civile område, over hvilken den militære chef har mindre direkte indflydelse. Derfor bør den militære chef anvende sine CIMIC-ressourcer på at forme situ-ationen herunder harmonisere de militære aktiviteter med de civile organisationers for at opnå synergier og undgå redundans eller direkte modsatrettede effekter. CIMIC bliver så-ledes ét middel blandt flere til gennemførelse af effektbaserede operationer34. Konkret vil opgaverne35 i 1. fase være uddannelse og planlægning, hvor CIMIC stabsoffi-cerer bør deltage på alle niveauer og være integrerede i alle planlægningsaspekter, her-under imødegåelse af kritiske civile behov i operationsområdet. I 2. fase vil CIMIC opgaverne kræve koordination, kommunikation, udveksling af informati-on/efterretninger, iværksættelse af aftaler/aktiviteter/ projekter samt kontinuerlige vurderin-ger af behov, i f.t. kapabiliteter i, og opgaver for de civile organisationer, der er i og an-kommer til operationsområdet. Hertil erkendes det, at i de indledende faser af en CRO kan det være nødvendigt at afsætte styrker til at gennemføre opgaver, der egentligt bør udfø-res af civile organisationer. Dette være sig akutte logistiske eller humanitære opgaver eller politimæssige opgaver til sikring af infrastruktur/samfundsinstallationer. Implicit i opgaver-ne ligger desuden en opgave i at tilskynde civile organisationer til at overtage opgaverne m.h.p. at skabe forudsætninger for transitionsfasen. I denne 3. fase er CIMICs primære rolle at assistere de civile autoriteter og facilitere over-gangen til civilt styre og de militære styrkers tilbagetrækning.

23

32 NATO AJP-9 pkt. 502.4. 33 NATO AJP-9, pkt. 302. 34 JWFC Doctrine Pam 7, 17 November 2004. Effektbaserede operationer defineres som : ”Operations that are planned, executed, assessed, and adapted based on a holistic understanding of the operational envi-ronment in order to influence or change system behaviour or capabilities using the integrated application of selected instruments of power to achieve directed policy aims” og ”An effect is the physical and/or behav-ioural state of a PMESII (Political, Military, Economic, Social, Infrastructure and Information) system that results from a military or non-military action or sets of actions”. 35 NATO AJP-9, pkt.304.3.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Til at løse ovenstående CIMIC opgaver kræver NATO en så fleksibel CIMIC organisation, at hele spektret er dækket36. Dette betyder, at der som minimum er uddannede CIMIC stabsofficerer i hovedkvarterer på alle niveauer, samt forbindelsesofficerer til civile organi-sationer. Herudover skal NATO-landene råde over kapabiliteter, der under det givne beredskab ud-sendes med fornøden udholdenhed. Disse kapabiliteter skal indeholde CIMIC-grupper, der, nationale eller multinationale i de-res komposition, udover egen støtte og kommando/kontrol kapacitet evner at oprette CIMIC-centre med ekspertise indenfor: 1. Civil administration. 2. Civil infrastruktur. 3. Humanitær hjælp. 4. Økonomi og handel. 5. Kulturelle forhold. Hertil skal CIMIC kunne formidle funktionelle specialister alt efter det vurderede behov. Disse kan enten være militære eller civile, men skal kunne deployeres under det givne beredskab. Nationer kan evt. gå sammen om ”pools” af sådanne specialister. Herudover kan pågældende chef pålægge enheder under sin kommando at udføre CIMIC-opgaver. Udover uddannelse af CIMIC personel påhviler det NATO-landene at tilsikre, at der er ta-get højde for interoperabilitet forud for udvikling og indkøb af CIMIC-kapaciteter37.

2.2.2. Sammenfatning af NATOs intentioner med CIMIC. Sammenfattende ses det, at CIMIC skal kunne indgå som ét af en række midler i effektba-serede operationer og NATO stiller følgende krav til medlemslandenes CIMIC kapabilitet: - Vedr. det doktrinære skal CIMIC kunne virke som et middel i effektbaserede operatio-

ner, herunder: o Understøtte den militære operation under iagttagelse af nøgleprincipperne

om: målet, tyngde, handlefrihed, økonomi med kræfterne og legitimitet. o Understøtte formålet med missionen ved samarbejde med og støtte til civile

organisationer, hvor det bærende princip er tillidsskabende foranstaltninger. o Tilvejebringe efterretninger og vurdere behov i området og kapabilitet hos ci-

vile organisationer/myndigheder, samt mulig effekt af indsættelser. o Rådgive egne hovedkvarterer på alle niveauer. o Planlægge og gennemføre projekter indenfor: civil administration, civil infra-

struktur, økonomi og handel, humanitær hjælp og kulturelle forhold. o Sikre at såfremt nationale CIMIC-projekter gennemføres, er de fuldt transpa-

rente og i overensstemmelse med CCJTF CIMIC plan. - Vedr. det organisatoriske skal CIMIC kunne:

o Oprette CIMIC-centre fleksibelt i antal og kapacitet efter behov og den effekt der ønskes opnået.

24

36 NATO AJP-9, pkt.501. 37 NATO AJP-9, pkt 603.3

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

o Være selvunderstøttende i missionsområdet. o Råde over strukturer til indhentning af efterretninger til skabelse af grundlag

for vurderinger angående effekt, behov og kapacitet. o Råde over funktionelle specialister jf. det vurderede behov i den aktuelle mis-

sion. o Afgive forbindelsesofficerer til civile organisationer/myndigheder. o Levere stabsofficerer til hovedkvarterer på alle niveauer.

- Vedr. det teknologiske skal CIMIC råde over:

o Interoperabelt materiel, der kan understøtte CIMIC-centre inklusive kom-mando og kontrolmæssigt samt deployeres efter det givne beredskab.

Herudover konstateredes det, at der ligger en uddannelsesmæssig omfattende opgave i at tilvejebringe kvalificeret personel, hvor der anvises enten mulighed for militært at råde over disse eller ad hoc at inddrage civile med relevante kompetencer. Forudsætningen er, at man kan leve op til det givne beredskab.

2.3. Danske intentioner med CIMIC

2.3.1. Samtænkningsperspektivet Det fremgår af intentionerne med Regeringens samtænkningsinitiativ, at det skal sikre, at anvendelsen af danske statslige ressourcer i internationale krisestyringsoperationer sker fokuseret, effektivt og koordineret uanset sikkerhedssituationen38. Tidligere har Udenrigsministeriet i dets ”retningslinier for militært-humanitært samarbejde vedr. humanitære indsatser finansieret af Udenrigsministeriet” af september 2003 skitseret retningslinier og kriterier for militære styrkebidrags gennemførelse af humanitære indsat-ser, der ikke er omfattet af det traditionelle CIMIC-koncepts formål om understøttelse af den militære målsætning. Dette kan finde sted for at imødekomme elementære humani-tære behov, hjælpe sårbare og udstødte grupper og skabe umiddelbare resultater i form af materiel hjælp til lokalbefolkningen. Forudsætningen for, at militæret må involvere sig, er bl.a., at det skal være komplementært til og ikke kopiere lignende civil indsats i området, det skal være omkostningseffektivt, bruge lokal arbejdskraft og der skal foreligge en exit-strategi. Altså en klar skelnen mellem, hvad der er CIMIC og hvad der er humanitær hjælp og klare begrænsninger for forsvaret på det humanitære område. Samtænkningsinitiativet har et videre perspektiv og embedsmandsgruppen, der i april 2004 er nedsat med det formål at bringe relevante aktører sammen så tidligt som muligt i forberedelsen af udsendelsen af danske militære styrkebidrag, har fået følgende arbejd-sopgaver39: - Sikre at der i videst muligt omfang sker en koncentreret, samtænkt dansk stabilise-

ringsindsats i det ansvarsområde, hvor det danske militære styrkebidrag indsættes og at der fra starten tilrettelægges relevante exit-strategier for de civile kriseindsatser.

25

38 Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, skr. ”Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer” af marts 2004. 39 Udenrigsministeriet, skr.: ”Konstituering af embedsmandsgruppe vedr. samtænkning af militære og civile indsatser” af april 2004.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

- Arbejde for at det er de civile, herunder de private danske, hjælpeorganisationer, der i videst muligt omfang forestår gennemførelsen af de dansk finansierede stabiliserings-indsatser. Andre aktørers stabiliseringsindsatser i deployeringsområdet søges koordi-neret hermed i videst muligt omfang.

- Drøfte, planlægge og samtænke civile stabiliseringsindsatser i forbindelse med etable-ring af beslutningsgrundlaget for det militære styrkebidrag m.h.p. opnåelse af størst mulig effekt i anvendelsen af de danske bidrag i kriseindsatsområdet. Planlægningen skal i størst muligt omfang ske inden for en internationalt koordineret ramme.

- Drøfte oplæg til yderligere civile aktiviteter i relation til den konkrete krisestyringsind-sats.

- Udveksle tidlig information om øvrige danske aktiviteter af relevans for indsatsen i det militære indsatsområde.

- Tilse at aktiviteterne i det danske indsatsområde løbende evalueres m.h.p. erfarings-opsamling og eventuel justering af konceptet, herunder f.s.v.a. omkostningseffektivitet.

Heraf kan umiddelbart udledes krav til CIMIC om evne til samarbejde med danske humani-tære organisationer i såvel planlægnings- som gennemførelsesfasen. At planlægningen i størst muligt omfang skal ske inden for en internationalt koordineret ramme indikerer, at international koordination kun er et betinget krav, hvorved der er åbnet for risikoen for, at CIMIC kan stå i et dilemma mellem at tilgodese danske interesser og NATO-missionens interesser, hvor de evt. ikke måtte være sammenfaldende. Herudover nedsatte regeringen en midlertidig arbejdsgruppe40 vedr. samarbejdet mellem nødhjælpsorganisationerne og forsvaret med den opgave at gennemgå samtænkningspa-piret og tidligere erfaringer mht. samspillet mellem NGOer, forsvaret og andre statslige institutioner, samt komme med forslag vedr. inddragelse af NGOer i hhv. planlægning og gennemførelse af stabiliseringsindsatser. Denne revision af initiativet understregede at41: - NGOerne selv bestemmer, om de vil deltage i civilt-militært samarbejde, og at dette

afgøres fra situation til situation. - Militæret kan have mange roller/forskellige mandater, hvilket får konsekvens for mulig-

hederne for samarbejde. - Hver operationstype definerer, hvor megen samtænkning der er mulighed for med det

paradoks: At jo mere skærpet sikkerhedssituationen er/ jo mere militæret opfattes som part i konflikten - jo større distance må NGOerne lægge til militæret til trods for, at det ofte kan være i denne situation, militæret har mest brug for NGOerne.

- Der skelnes mellem civile aktører (eks. politi, entreprenører) og humanitære organisa-tioner og de forskellige behov, der er for koordination.

- Man skal være opmærksom på den overordnede humanitære koordinationsramme (det være sig FN, EU eller diverse NGO-alliancer), da denne er vigtig for valg af og gen-nemførelse af aktiviteter.

- Samtænkning ikke er sammensmeltning af aktiviteter, men samordning. Dvs. respekt for involverede aktørers forskelligheder og kompetencer.

26

40 Udenrigsministeriet m.fl. ”Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedr. samarbejdet mellem nød-hjælpsorganisationerne og forsvaret” af december 2004. 41 Udenrigsministeriet m.fl. ”Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedr. samarbejdet mellem nød-hjælpsorganisationerne og forsvaret” af december 2004.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Af dette kan udledes, at NGOerne frygter for deres integritet og dermed handlefrihed ved at blive for såkaldt ”embedded” med militæret. Dvs. at de deltager fra situation til situation uden forpligtelser overfor militæret. Ligeledes kan de referere til en humanitær koordinati-onsramme, der ligger udenfor national kontrol, hvilket CIMIC må tage højde for i koordina-tion og gennemførelse. De konkrete erfaringer med samarbejde, der er gjort ved operationer i Eritrea, Kosovo, Irak og Afghanistan peger på følgende generelle problemstillinger42 man skal iagttage for at sikre et effektivt samarbejde: - Ønsker NGOerne assistance fra de danske styrker, kontaktes Forsvarsministeriet (poli-

tisk niveau), således at evt. bistandsbehov kan vurderes i den konkrete sammenhæng. - Kortvarige militære operationer (såsom 6 måneders varighed) levner normalt ikke tid til

samtænkning. - Bedre brug af viden hos NGOerne, eksempelvis systematisk NGO-deltagelse i ”pre-

deployment briefings”. - Information via hovedkvarter i København vil - under vanskellige sikkerhedsforhold -

gøre det nemmere at have åben dialog med forsvaret end at mødes lokalt. - Opmærksom på signaleffekt af militærets køretøjer - herunder disses farve. Fremover

bør tilstræbes, at der klart kan sondres mellem militære køretøjer i forhold til ikke-militære.

Af missionsspecifikke erfaringer for samarbejdet mellem Forsvaret og NGOer gør følgende sig gældende for Irak43: - Nyttigt med kontakt i etableringsfasen - modtage information om magtstrukturerne i

områderne og relevante personer at tale med. - Dansk Flygtningehjælp har anlagt en ”one way policy” dvs. modtage information fra

CIMIC-enheden, men ikke videregive information. - Selv om danske soldater opfører sig korrekt, smitter andre soldaters opførsel af på de

danske soldaters image, hvorfor NGOerne er meget opmærksomme på, hvem danske soldater samarbejder med.

- Løbende deltagelse i britiske styrkers sikkerhedsvurderinger, samt mere uformelle kon-takter om relaterede emner.

- Støtte fra Forsvaret vedr. transport og opbevaring af sprængstoffer for Folkekirkens Nødhjælps minerydningshold, samt bevæbnet eskorte i f.m. evakuering.

Fra Afghanistan, hvor CIMIC har introduceret såkaldte Provincial Reconstruction Teams (PRT)44, er der bl.a. indhentet følgende erfaringer om samarbejdet45:

27

42 Udenrigsministeriet m.fl. ”Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedr. samarbejdet mellem nød-hjælpsorganisationerne og forsvaret” af december 2004. 43 Udenrigsministeriet m.fl. ”Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedr. samarbejdet mellem nød-hjælpsorganisationerne og forsvaret” af december 2004. 44 PRT er endnu kun afprøvet i begrænset omfang i Afghanistan og findes i forskellige varianter med deraf følgende forskellige erfaringer. 45 Udenrigsministeriet m.fl. ”Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedr. samarbejdet mellem nød-hjælpsorganisationerne og forsvaret” af december 2004.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

- Red Barnet har i en analyse fremført, at de fleste positive effekter af PRT tilstedevæ-relse var, når de arbejdede inden for sikkerhedsområdet, mens de negative effekter opstod når PRT’er involverede sig direkte i nødhjælpsaktiviteter.

- Den Britisk-ledede PRT i Mazar-e-Sharif omtales af flere som den bedste, idet der er defineret en fornuftig opdeling imellem de militære styrkers opgaver og den civile kom-ponents opgaver.

- Nogle PRT’er har en uklar politisk identitet, som udvasker skellet mellem kamp- og stabilitetsstyrker.

- Strukturen i PRT’erne varierer imellem de forskellige ansvarlige styrker - bl.a. derfor er reference-strukturerne uklare i en række af PRT’erne.

- I en række PRT’ers gennemførelse af forskellige genopbygningsaktiviteter ses et man-gelfuldt kendskab til principperne for humanitært arbejde (bl.a. omkring dialog med målgruppe og andre involverede).

- I forhold til de danske soldater i ISAF, har Danish Demining Group (DDG) haft et upå-klageligt samarbejde. DDG har assisteret med at stille et Quick Response Team til rå-dighed for fjernelse af ikke-eksploderet ammunition, som danske soldater identificerede på patruljering i Kabul. DDG har endvidere bidraget til træning af svenske soldater i minerydning.

- Der har været eksempler på, at enkelte repræsentanter for Forsvaret blev set som ha-vende den opfattelse, at NGO’erne var et redskab for militæret, hvilket ikke er i over-ensstemmelse med retningslinierne for civil-militær samtænkning. Problemet søges undgået ved at informere om retningslinierne for hver gruppe af soldater der udsendes. Dette vil fremover ske via en aftalt ordning om ”predeployment briefings”

Ovenstående indikationer på PRT’ernes svingende kvalitet og det gennemgående problem med kompetencer og entydig arbejdsdeling bekræftes af en britisk rapport udarbejdet om PRT46. Denne konkluderer at selvom der er gode enkelttakter i ideen, så er tankerne bag konceptet ufuldkomne og der mangles evne til at sætte strategiske mål som følge af uklar-hed om hvad PRT egentlig er til for. Rapporten konkluderer, ”at hvis det er sikkerhed, så send soldater, og hvis det er rekonstruktion, så send civile”. Dette understøtter nødvendigheden af ansvars- og kompetence afklaring, hvilket peger på krav til CIMIC om at holde sig til koordinationsrollen, herunder som det militære bindeled til civile at tilsikre at den militære kernekompetence - sikkerhed - leveres. Derudover ligger der vel implicit i ovenstående kritikpunkter en forventning om en vis ro-busthed i det enkelte PRT som kontaktpunkt og sikkerhedsformidler i området. Vedr. Kosovo har en evaluering af dansk civilt-militært samarbejde mellem 1999 og 2003 bl.a. udledt følgende ”lessons Learned”47: - Begrænset effekt af at søge synergier ved at samtænke danske militære og civile ind-

satser i samme geografiske område. Tjener alene et publicity formål, hvilket endda kan være et tveægget sværd ”force protection” mæssigt hvis indsatsen fejler. Fokuser i stedet for på funktionelle synergier, hvor NGO kapacitet indsættes hvor den gør mest gavn frem for at suboptimere m.h.p. dansk profilering.

28

46 Charlotte Watkins, Provincial Reconstruction Teams (PRTs): an analysis of their contribution to security in Afghanistan, Kap. 5, Oxford Brookes University, September 2003. 47 T&B Consult for DANIDA: Danish Civil & military Interaction in Kosovo 1999 and 2003: Lessons for the future, pp. 28-30, DANIDA, marts 2004.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

- Fokuser på koordination i en bredere international ramme for at øge effektiviteten og fremme en komplementær militær/civil indsats også udover eget ansvarsområde (AOR).

- Militær direkte evne til finansiering af CIMIC projekter skal være begrænset men til umiddelbar rådighed. Begrænset for at hindre at militære enheder bliver bundet i større projekter. Hvis den militære enhed får adgang til at disponere større beløb så er det påkrævet at man råder over CIMIC-officerer med værktøjer til at analysere og vurdere projekter og evner at gennemføre dem så de lever op til humanitære standarder. Hertil behov for både praktisk og teoretisk CIMIC-uddannelse især i kommunikation og pro-jektering/facilitering, samt projektidentifikation og moniteringsfærdigheder.

- Strategisk vejledning udover hvad doktrinen giver m.h.p. at fastlægge klare mål og res-sourcer for CIMIC for at skabe kontinuitet mod den ønskede sluttilstand. Denne konti-nuitet skal endvidere understøttes af enten længere udsendelsesperioder eller over-lappende rotation af CIMIC-personel.

- Brug af vurderingskriterier (Assessment criteria) fra relevante humanitære standarder, herunder inddragelse af passende ekspertise når CIMIC er inddraget i nødhjælpsopga-ver.

- Brug af funktionelle specialister for at have tilstrækkelig ekspertise til rådighed. - Behov for evne til hurtig indsats - Quick response/Quick impact - for at bevare tilliden til

styrken. Heraf kan igen udledes krav til CIMIC om evne til koordination og gennemførelse af vurde-ringer, samt krav om at tænke i funktionel synergi frem for national profilering. Umiddelbart bliver dette nok et umuligt krav at leve op til i praksis, da danske CIMIC enheder uanset tilhørsforhold til multinationale enheder altid vil handle i overensstemmelse med nationale direktiver. Det er dog her tankevækkende, at der direkte advares mod national suboptimering i profi-leringsøjemed. Dette forhold ses at kunne blive forstærket, hvis flere eller alle lande i en multinational mission har samme indgangsvinkel. Der kan af ovenstående endvidere udledes et krav om at ønsket effekt af og mål for CIMIC skal være klart definerede. Et forhold, der underbygger det tidligere identificerede krav om klar ansvars- og kompe-tencefordeling, er CIMICs adgang til militær finansiering, hvor den foreslås begrænset for at hindre den militære enhed i at binde sig til større projekter og derved miste handlefrihed jævnfør overensstemmelse med NATO-doktrinen. Nødvendigheden af rådighed over funk-tionelle specialister påpeges igen. Herudover er det selvfølgelig værd at hæfte sig ved, at det igen understreges, at uddannelse af CIMIC-personel er en forudsætning.

2.3.2. Sammenfatning af samtænkningsperspektivet Sammenfattende kan der således af Samtænkningsinitiativet og de erfaringer, der er gjort med civilt-militært samarbejde i den kontekst udledes følgende krav til CIMIC: - Vedr. det doktrinære:

o Gennemsigtighed og klar kompetence- og ansvarsfordeling - militæret skal fokusere på dets kernekompetencer.

o Evne til koordination.

29 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

o Fokusering på funktionel synergi (multilateralt og i internationale koordinati-onsfora) frem for national suboptimering som følge af profileringshensyn. (svært at opfylde grundet nationale dagsordner).

o Fastlæggelse af forventet effekt af CIMIC og mål for CIMIC. - Vedr. det organisatoriske:

o Funktionelle specialister. o Standardiserede strukturer i CIMIC organisationen - PRT’er/CIMIC-centre. o Tilstrækkelig robusthed, herunder kontinuitet i vidensniveau.

- Vedr. det teknologiske:

o Implicit bekræftes nødvendigheden af interoperabelt materiel, herunder kom-munikationsudstyr.

o Hurtig indsats, herunder deployabilitet/mobilitet. Herudover understreges vigtigheden af uddannelse såvel teoretisk og praktisk.

2.4. Målepunkter Det udledtes i afsnit 2.1, at CIMIC-opgaverne relaterer sig til alle Wardens fem ringe i form af kapabilitet til at udføre/formidle træning i politisk ledelse og demokrati, (gen)opbygning af civiladministration (gen)opbygning af infrastruktur, (gen)opbygning af uddannelse og velfærdsgoder for befolkningen, (gen)opbygning af sikkerhedsstrukturer. Sammenholdes kravene udledt af det operative miljø og kravene udledt af NATOs hensigt med CIMIC samt kravene udledt af Danmarks hensigt med samtænkningsinitiativet, ses der et vist sammenfald mellem det operative miljø og NATO kravene, hvilket i sig selv ikke er overraskende. Dog skal det bemærkes, at NATO doktrinært advarer mod at bruge CIMIC i efterretningsøjemed ud over informationsindhentning i forhold til CIMIC operatio-ner, hvorimod det ud fra afsnittet om det operative miljø isoleret set fremstår som en oplagt ressource til efterretningsindhentning generelt48. NATO doktrinen sammenholdt med samtænkningsinitiativet indikerer stor overensstem-melse, både hvad angår koordination og respekt for kernekompetencer og en klar an-svarsfordeling. Ligesom NATO lægger op til, at nationale særinteresser ikke må komme på tværs af operationen, er det en fare som ovennævnte arbejdsgruppe49 har hæftet sig ved i rapporten om civilt-militært samarbejde i Kosovo50. Der er således i samtænkningsi-nitiativet et indre dilemma i forholdet mellem fokusering på funktionel synergi og national suboptimering af profileringshensyn. Vedrørende det organisatoriske er der enighed om nødvendigheden af funktionelle specia-lister. Der kan tolkes en uenighed om struktureringen af CIMIC centre og PRT, idet NGO ønsker en standardiseret struktur som følge af ønsket om gennemsigtighed og ensartet

30

48 Dvs. om fjenden, vejr og TN. 49 Udenrigsministeriet m.fl. Midlertidig arbejdsgruppe vedr. samarbejdet mellem nødhjælpsorganisationerne og forsvaret. 50 DANIDA, Supplementary report to the evaluation of Danish Humanitarian and rehabilitation Assistance to Kosovo between 1999 and 2003, T&B Consult marts 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

”point of contact”. NATO doktrinen foreskriver fleksibilitet i forhold til aktuelt behov, imidler-tid er netop PRT under udvikling, og i tråd med NATOs generelle principper om standardi-sering, må det antages, at NATO ligeledes vil tilstræbe standardisering her og så opnå fleksibilitet ved modularisering. Teknologisk bekræftes behovet for interoperabilitet, herunder naturligt kommunikationsud-styr. Herudover er der stor enighed om nødvendigheden af uddannelse af CIMIC personel i såvel kommunikation som analyse, vurdering, (assessment) planlægning og koordination hhv. gennemførelse af projekter. Sammenfattende giver kravene fra disse situationsdannende faktorer følgende målepunk-ter som de tre modellandes CIMIC skal måles på i forhold til succeskriterierne (Fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet og deployabilitet/mobilitet): - Vedr. det doktrinære skal CIMIC, som et middel i effektbaserede operationer, indehol-

de: o Understøttelse af den militære operation under iagttagelse af nøgleprincip-

perne om: Målet, tyngde, handlefrihed, økonomi med kræfterne og legitimi-tet. Herunder støtte kamp som en logistisk funktion og støtte stabilisering som en selvbeskyttelses- og udholdenhedsfunktion (”Force protection” og ”sustainment”)

o Understøttelse af formålet med missionen ved samarbejde med og støtte til civile organisationer, herunder:

Koordination af indsatsen interesseorganisationerne imellem, samt mellem militære og civile tiltag. Det bærende princip er tillidsskabende foranstaltninger.

Bindeled mellem militære enheder og interesseorganisationer f.s.v.a. sikkerhed og udholdenhed.

Planlægning og formidling(gennemførelse) af projekter indenfor: Civil administration, civil infrastruktur, økonomi og handel, humanitær hjælp og kulturelle forhold samt uddannelses-, velfærds- og sikkerhedsfor-hold.

o Fastlæggelse af mål og forventet samlet effekt af CIMIC. o Tilvejebringelse af informationsbillede af konfliktområdets behov og interes-

seorganisationers/myndigheders kapacitet og hensigt m.h.p ”assessment”, samt vurdering af forventet effekt og opnået effekt af CIMIC tiltag.

o Rådgivning af egne hovedkvarterer på alle niveauer. o Sikring af en klar kompetence og ansvarsfordeling - Militæret skal fokusere

på dets kernekompetencer. o Fokusering på funktionel synergi (multilateralt og i internationale koordinati-

onsfora) frem for national suboptimering som følge af profileringshensyn. (svært at opfylde grundet nationale dagsordner).

o Sikring af, at såfremt nationale CIMIC-projekter gennemføres, så er de fuldt transparente og i overensstemmelse med CCJTF CIMIC plan.

- Vedr. det organisatoriske skal CIMIC indeholde:

o CIMIC-centre/PRT’er fleksibelt i antal og kapacitet efter behov og den effekt der ønskes opnået, men standardiserede og modulariserede i struktur.

31 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

o Tilstrækkelig robusthed til selvunderstøttelse i missionsområdet. o Strukturer til indhentning af information til skabelse af grundlag for vurderin-

ger angående effekt, behov og kapacitet. o Funktionelle specialister jf. det vurderede behov i aktuelle mission. o Forbindelsesofficerer til afgivelse til civile organisationer/myndigheder. o Stabsofficerer til hovedkvarterer på alle niveauer.

- Vedr. det teknologiske skal CIMIC indeholde:

o Interoperabelt materiel, der kan understøtte CIMIC-centre/PRT inklusive kommando og kontrolmæssigt (kommunikationsudstyr), samt deployeres ef-ter det givne beredskab.

Herudover konstateredes det afledte uddannelsesmæssige aspekt at have stor betydning m.h.p. at sikre de rette teoretiske og praktiske kompetencer indenfor kommunikation, vur-dering (assessment), projektering og gennemførelse af CIMIC-projekter, Derudover un-derstregedes vigtigheden af at have rådighed over kapaciteten indenfor det givne bered-skab om personellet så skal være militært ansatte eller civile på ad hoc basis.

3. Kapitel - De tre modellande Formålet med dette kapitel er at analysere de tre modellandes CIMIC-doktriner indenfor de erkendte målepunkter m.h.p. at udlede parametre styrende for pågældende landes CIMIC, relateret til de identificerede krav. Herefter udledes de områder, hvor der er divergens, m.h.p. i efterfølgende kapitel at sammenholde og finde såkaldt ”best practise” ved hjælp af de i kapitel 1 identificerede kriterier.51

3.1. Storbritannien Storbritanniens CIMIC-doktrin som den er beskrevet i ”Interim Joint Warfare Publication 3-90”52 ligger i forlængelse af AJP-9, men understreger det videre formål, at CIMIC skal sikre en mere sammenhængende indsats for at opnå britiske og internationale politiske mål53. CIMIC ses som et værktøj til at sikre, at den militære fører effektivt kan interagere med alle elementer af det civile miljø i ”joint operations area” (JOA)54 for at maksimere effekten af det militære bidrag til den overordnede mission. Ligesom CIMIC ses som en ”force mul-tiplier”, der kan reducere behovet for militære ressourcer ved at udnytte andre tilgange til at forme det operative miljø til fordel for både militære og civile aktører. CIMICs Nøglefunktioner er analogt med AJP-9: 1) Koordination mellem militære og civile, 2) Understøttelse af den militære operation ved at sikre handlefrihed for de militære styrker i traditionel logistisk forstand og 3) Støtte til det civile miljø for at opnå formålet med missi-onen, hvor CMICs operationslinier55 relaterer til administration, økonomi, infrastruktur, hu-

32

51 Fleksibilitet, interoperabilitet, udholdenhed og deployabilitet. 52 Civil-military cooperation (CIMIC), IJWP Joint Doctrine and Concepts Center af November 2003. 53 IJWP p.1-3. 54 IJWP 3-90 p. 1-3. 55 IJWP 3-90 p. 4-8.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

manitær assistance og sikkerhedssektor reform - Altså en tydelig analogi til Wardens fem-ringssystem. Den britiske doktrin lægger meget vægt på understøttelse af formålet med missionen og ser CIMIC integreret i alle elementer af en operation og en sammenhængende indsats fra strategisk til taktisk niveau. Doktrinen indeholder de samme nøgleprincipper som den overordnede NATO-doktrin (AJP-9). Men den går et skridt videre og beskriver ”influence”56 som et nøgleprincip for at tilvejebringe et sikkert miljø. Det pointeres, at det ikke må forveksles med humanitær assi-stance, idet det bryder med de principper som humanitære organisationer arbejder efter som værende bl.a. upartiskhed. ”Influence” handler om at påvirke viljen i form af ”hearts and minds” operationer, hvor man skaber bedre vilkår for en målgruppe med det formål at adfærdsregulere. Effektiv ”hearts and minds” kræver dog af CIMIC en tæt koordination med civile aktører og en undgåelse af langvarig afhængighed af militær tilstedeværelse, hvorfor en transitionsplan altid skal forelægge fra starten indeholdende ressourceforbrug, delmål, forventet samlet effekt og mål, samt hvornår og til hvem ansvaret skal overdrages. Den britiske doktrin lægger meget vægt på tilvejebringelse af informationer om hele det operative miljø, herunder alle forhold vedr. det civile samfund i forlængelse af det brede sikkerhedsbegreb og ser CIMIC tæt forbundet til efterretningscellen (J2), men erkender risikoen ved direkte at anvende CIMIC personel til efterretningsindhentning57. ”Assessment” og måling af effekt og effektivitet i forhold til graden af militær succes og fremskridt i missionen tillægges stor betydning og man opererer med to metoder, dels ”measures of effectiveness” (MOE) der måler graden af militær succes i det civile miljø som indikator på, hvor man er i forløbet mod opnåelse af formålet med missionen. Dels anvendes ”Normality Indicators” (NIs), der måler tendenser og fremskridt i det civile miljø i forhold til forbedret livsvilkår/-kvalitet som billede på, hvor man er i f.t. en normalisering og hvor meget man kan reducere militær tilstedeværelse58. Dette kræver et robust ”informati-on management system” og ”situational awareness”59, hvor CIMIC er en central del af her-af. Vedr. rådgivning internt lægger den britiske doktrin vægt på at have CIMIC personel ved hovedkvarterer på alle niveauer. Herudover er der en ”humanitarian advisor” tilknyttet det statslige ”Department For International Development” (DFID)60, der kan rådgive og facilite-re midler til projekter. Den militære fører har således direkte adgang til økonomiske res-sourcer fra nationale kilder. DFID har desuden en bred berøringsflade til partnere61 i den civile sektor. Herudover etableres samarbejde med ”The Corporate Sector”62 indeholdende multinationale- og andre virksomheder m.h.p. at koordinere indsatsen og gøre brug af de-res erfaringer fra JOA.

33

56 IJWP 3-90 p. 3-5. 57 IJWP 3-90 p. 4-10. 58 IJWP 3-90 p. 4-13. 59 IJWP 3-90 p. 3-4. 60 IJWP 3-90 p. 4-3. 61 IJWP 3-90 p. 2-2. 62 IJWP 3-90 p. 2-4.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

For at udbygge samarbejdet mellem militæret, civile myndigheder i Storbritannien, NGOer og lokale autoriteter (hvis de findes), har man oprettet en såkaldt ”Civil Affairs Group”63 på ministerielt plan m.h.p. på at koordinere indsatsen, herunder såvel i form af ”Quick Impact Projects” (QIP) som genopbygning indenfor alle fem ringe. Disse QIPs er designet til at opnå politiske og militære mål, ikke alene humanitære, hvorfor de må ses i forlængelse af ”hearts and minds” eller som metoder til ”force protection”, selvom de er funderet på DFID midler. Derfor er der også kritiske røster over denne de facto sammenblanding af CIMIC og hu-manitære indsatser, hvor humanitære organisationers bærende princip om upartiskhed drages i tvivl. Den britiske doktrin bygger således på ”Joint CIMIC groups” og i Afghanistan PRT, hvor civile organisationer er ”embedded” med militære. Dette har medført kritik af Storbritanniens to PRT’er i Afghanistan, hvor bl.a. Red Barnet i en rapport kritiserer meto-den for, at humanitære organisationer bliver inddraget i ”hearts and minds” operationer uden klare skillelinier mellem hvad der er militær og hvad der er humanitær til fare for de humanitære organisationers mandat som følge af FN-pagten og deres sikkerhed som føl-ge af upartiskhed. Ligesom rapporten hævder, at PRT bidrager til en militarisering af nød-hjælp64. Der mangles således en skarp kompetence- og ansvarsfordeling, hvilket står i kontrast til den tidligere refererede danske udenrigsministerielle rapport om nødhjælpsorganisatio-nerne og forsvaret, hvori netop det britiske PRT i Mazar-e-Sharif roses som det bedste grundet en fornuftig opdeling imellem de militære styrkers og den civile komponents opga-ver. Inddrages rapporten fra den danske ”fact finding” mission i Afghanistan om civil-militær samtænkning, fremgår det, at det britiske PRTs struktur indebærer et ligeværdigt triumvirat mellem det militære, politiske (FCO) og udviklingsmæssige (DFID) angående PRTets ge-nerelle forhold, mens hver enkelt er ansvarlig på sit område og den militære chef bestem-mer over alle sikkerhedsspørgsmål65. Til sammenligning inddrages den tyske model i Fey-zabad dog, hvori det pointeres, at i denne model opereres med mere formelt ligestillede civile og militære elementer, der fungerer mere uafhængigt af hinanden end i den britiske model. Af dette kan der, sammenholdt med den britiske ”hearts and minds” tankegang, således sluttes, at det er sandsynligt, at kritikken om militarisering af nødhjælp er beretti-get. Vedr. transparente nationale projekter i forhold til multinationale missioner følger doktrinen AJP-9 og foreskriver transparens. Dog giver det britiske formål med CIMIC om at forfølge nationale mål anledning til, at der kan være et dilemma her, hvis nationale mål ikke stem-mer helt overens med missionens formål. Herved kan der på målepunktet vedr. funktionel synergi kontra national suboptimering være risiko for, at national suboptimering vil stå stærkest. Organisatorisk bygger CIMIC på, at der skal være stabsofficerer på alle niveauer. CIMIC-cellen66 er centralt placeret i Operationssektionen (J3) og har forbindelser til alle øvrige sektioner herunder især J2 (efterretning). J8 (”budget and finance”), har derudover et

34

63 Nick Cater, It is time to clarify the term “humanitarian”, Humanitarian Policy Watch pp. 16-17, London summer 2002. 64 Save The Children, Provincial Reconstruction Teams and Humanitarian Relations in Afghanistan pp. 35-36, London 2004. 65 Udenrigsministeriet m.fl. Civil-militær samtænkning i Afghanistan p.4, FKO ODO3 IB, 001.129, 0402774-13 af 2004-11-19. 66 IJWP 3-90 pkt. 406.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

snævert samarbejde med CIMIC og DFID, m.h.p. at sikre tilstrækkelige økonomiske mid-ler.67 Herudover opretter man ”CIMIC Operations Centres” på operativt niveau til at koordi-nere indsatsen med GO, IO og NGOer68. Disse kan have karakter af PRT som i Afghani-stan. Til at koordinere indsatsen i forhold til den lokale befolkning direkte oprettes CIMIC-centre69. CIMIC personellet indgår i ”Joint CIMIC Group” og sammensættes efter behov til den aktuelle mission bestående af dels stampersonel og ”Augmentation Personel”. Disse kan operere som ”advisors” m.h.p. at forøge CIMICs planlægnings- og styringskapacitet. Det kan være funktionelle specialister med civile kvalifikationer indenfor de fem ringe, lige-som der kan inddrages militært personel fra ingeniør- og logistikområdet70. Til at foretage ”assessments” formeres ”CIMIC-teams” fra ”Joint CIMIC Group”. Disse kan også assistere i opretholdelse af CIMIC-centre. Herudover råder man over forbindelsesofficerer. Desuden understøttes CIMIC efter behov af andre enheder71.

35

ppu-

Teknologisk må man i forlængelse af ovenstående antage, at der gøres brug af standard militært materiel bl.a. køretøjs og kommunikationsmæssigt. Hertil rådes over et ”CIMIC Reporting and Tracking System” (CRTS)72 m.h.p. større ”situational awareness” og som beslutningsstøttesystem. Ligeledes rådes over deployerbare CIMIC-centre i form af ostelige telte.

3.1.1. Styrende parametre Sammenfattende ses det, at de doktrinmæssigt styrende parametre for engelsk CIMIC er: - At man udover det der ligger i forlængelse af NATO-doktrinen fokuserer meget på, at

CIMIC er midlet til at skabe en sammenhængende indsats mod alle fem ringe for at opnå formålet med missionen

- Man anvender CIMIC centralt i INFO OPS og som en aktiv ”hearts and minds” metode. - Man har inkorporeret ”Human Advisor” direkte fra DFID i den militære styrke og har

derved direkte adgang til nationale midler, der også anvendes i QIP med direkte militæ-re mål (som f.eks. Force Protection).

- Man lægger stor vægt på CIMIC til informationsindhentning og ”assessment” af behov, indsatsområder, effektivitet og effekt, samt til at vurdere den militære succes i stabilise-ringssfasen og til at vurdere, hvor tæt man er på normalisering.

- Man understreger betydningen af at have en transitionsstrategi m.h.p. at begrænse militære bindinger og derved at miste handlefrihed.

Organisatorisk er de styrende parametre: - Man anvender en struktur, hvor NGO, IO og GO er ”embedded” med militære enheder i

form af bl.a. PRT. Dette er under kritik af NGOer som følge af, at deres upartiskhed herved kan drages i tvivl.

- Man råder over stabsofficerer der kan indgå på alle niveauer og som forbindelsesoffi-cerer, ligesom man deler CIMIC-centre i to, dels dem der har berøring med den lokale befolkning og dels dem der er ”interface” med andre organisationer, donorer og civile

67 IJWP 3-90 p. 4-7. 68 IJWP 3-90 p. 4-11. 69 IJWP 3-90 p. 4-11. 70 IJWP 3-90 p. 4-3. 71 IJWP 3-90 p. 4-10. 72 HQ ARRC – Journal, The application of CIMIC in a war fighting Scenario, pp.1-3, April 2003.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

virksomheder, herunder multinationale selskaber. Herudover trækker man på civile funktionelle specialister indenfor alle fem af Wardens ringe, samt på militært personel fra Ingeniør- og logistikområdet.

Teknologisk er de styrende parametre: - Man råder over beslutningsstøttesystemer og systemer til ”situational awareness”.

(CRTS). Øvrigt materiel er standard militært materiel som følge af støtte fra andre en-heder og dermed mobilitet. Herudover har man deployerbare CIMIC-centre på teltba-sis.

3.2. Holland Hollands CIMIC-doktrin, som den er beskrevet i ”Nederlandse CIMIC Handboek”, indebæ-rer en tredelt funktion73. Dels koordination mellem militære og civile myndigheder, dels understøttelse af den militære operation og dels understøttelse af det civile samfund som led i at opnå formålet med missionen. Doktrinen lægger vægt på, at den primære opgave er understøttelse af den militære ope-ration74, hvor det understreges, at prioritering af opgaverne ud fra cost-benefit betragtnin-ger, koncentration af ressourcerne, økonomi med kræfterne og så vidt muligt anvendelse af civile midler er styrende for CIMIC. Doktrinen erkender, at CIMIC som projekter i forhold til civilbefolkningen er en vigtig forudsætning for at opnå målet med operationen og man opererer med at anvende CIMIC samt militære enheder som sådan i assistancerollen. Dog understreges det, at man skal sikre sig, at militæret ikke bliver bundet i sådanne opgaver og man skal have en exitstrategi, der sikrer, at man ikke efterlader et vakuum eller en af-hængighed af militære styrker. – Altså sikring af transition af civilt ansvar til civile myndig-heder og/eller civile organisationer. CIMIC i den koordinerende rolle lægger vægt på såkaldt relationsmanagement75, m.h.p. at skabe gode relationer til bl.a. NGOer, samt tilsikre en så gennemsigtig struktur som muligt for at vinde deres tillid. Doktrinen omtaler vedr. CIMIC i denne rolle, at ansvaret er delt mellem nødhjælpsorganisationer og CIMIC og at en skarp og nøje aftalt fordeling af an-svaret er påkrævet76. Herudover erkendes det, at en militær optræden i det civile miljø ikke altid er i overens-stemmelse med den civile befolknings eller organisationers og myndigheders accept. Her påpeger doktrinen, at den nødvendige ”energi” må afsættes og ”om nødvendigt forcere frivilligt samarbejde”77, hvilket kan synes som noget af en selvmodsigelse. Især når doktri-nen går videre med at beskrive vigtigheden af opbyggelse af tillid mellem civile organisati-oner, befolkning og militæret, samt vigtigheden af gennemsigtighed i CIMIC virksomheden og en effektiv kommunikation. Dette skal sandsynligvis ses i relation til, at den hollandske doktrin ser CIMIC i snæver sammenhæng med PSYOPS og presse- og informationstjene-

36

73 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 1-4 74 Nederlandse CIMIC-handboek, pp. 1-10 - 1-11 75 Nederlandse CMIC Handboek, p. 1-5. 76 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 1-13. 77 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 1-13.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

ste PI78. Denne sammenhæng begrundes dog også i, at CIMIC, PSYOPS og PI kan have samme målgruppe. Den hollandske doktrin påpeger behovet for, at der i overensstemmelse med det operative ”endstate” udvikles et ”CIMIC-endstate”, der fastlægger forventet mål og effekt af CIMIC. Der opstilles følgende kriterier for CIMIC-succes som værende når: 1. Optimale fordele for den militære enhed er opnået. 2. Sikkerheden for eget personel er forøget. 3. Der er opbygget tillid i forhold til civile autoriteter og den civile befolkning. 4. Kvaliteten i det almene civilsamfund er forbedret, f.eks. vedr. sundhed, arbejdsløshed,

fri meningsudveksling, bevægelsesfrihed for mennesker og varer, offentlige tjenester som trafik, orden, post og renovation mv.

Heraf ses igen prioritering af støtten til den militære operation, men en erkendelse af at CIMIC-virksomheden berører alle fem ringe i Wardens system. De økonomiske midler til CIMIC tilvejebringes via såvel nationale kilder, herunder Ministe-riet for Udvikling og Samarbejdes midler eller fra organisationer i øvrigt (GO, NGO) og den hollandske doktrin anviser muligheden for at opnå en synergieffekt ved at samordne GO, NGO og militære midler79. Initialt råder kontingentchefen over midler tilført til operationen gennem forsvarsbudgettet. Herudover kan der stilles midler til rådighed for chefen til projekter. Kontingentchefen har ansvaret og beslutningskompetencen jf. ”contractmanagement”80. Finansieringen kan na-tionalt komme fra Udenrigsministeriet, (hertil bilaterale projekter), fra Ministeriet for Udvik-ling og Samarbejde og Ministeriet for Økonomi. Herudover kan finansieringen komme fra internationale NGO og GO, herunder EU, donorkonferencer, World Bank, USaid mv81. Ek-sempelvis modtog det hollandske kontingent i Irak adskillige millioner dollars m.h.p. struk-turel rehabilitering af samfundet i dets ansvarsområde82, hvilket bl.a. afstedkom tvivl om hollandsk CIMICs rolle i forhold til de to variable og doktrinens understregning af priorite-ringen af understøttelse af den direkte variabel - den militære operation. Hollænderne trækker desuden meget på deres private civile kapaciteter/industri i hjemlandet i genop-bygningsøjemed83. Vedr. målepunktet funktionel synergi kontra national suboptimering indeholder den hol-landske doktrin muligheden for at stille CIMIC til rådighed for Ministeren for Udvikling og Samarbejde, de såkaldte ”Pronk-projekter”84. Doktrinen giver således mulighed for gen-nemførelse af nationale projekter med nationale dagsordner, hvilket bl.a. er gennemført i Bosnien85. Der er ikke foreskrevet nogen metode til sikring af transparens i nationale pro-jekter, udover de tillidsskabende tiltag vedr. projekter generelt. Det militære kontingents ”budget and Finance” (J8) har ansvaret for kontrol med midlernes anvendelse og der kan

37

78 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 2-2. 79 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 2-5. 80 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 8-1. 81 Nederlandse CIMIC-handboek, p. 8-3. 82 Judith Zweers, More than a battle of words, p.10, PSO, Den Haag, september 2004. 83 Mail [email protected] af 26. januar 2005. 84 Nederlandse Ministerie van defensie, Defensie nota 2000 pkt. 7.3.4 p. 133. 85 Nederlandse Parlement, kamervragen, p. 2, januar 2001.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

være en ”advisor” tilstede fra den hollandske centraladministration eller aktuelle holland-ske ambassade. Vedr. målepunktet om tilvejebringelse af informationer foreskriver den hollandske doktrin et snævert samarbejde med efterretningssektionen (J2), hvor CIMIC ses at have adgang til oplysninger af stor efterretningsmæssig værdi og kan bidrage til ”situational aware-ness”86. Det påpeges dog, at det er nødvendigt at være sig bevidst om, at hvis CIMICs samarbejdspartnere føler, at de bliver brugt som efterretningskilde, så kan det gå ud over tillidsforholdet. - Altså det centrale er påpegning af vigtigheden af et særligt forhold mellem CIMIC og J2 under iagttagelse af forholdsregler vedr. CIMICs relationer. Herudover væg-tes især evnen til at foretage såkaldt ”Civil Theatre Assessment” indeholdende vurdering af alle forhold af det civile samfund, herunder geografi, kultur og sociale strukturer, infra-struktur, humanitær hjælp og civile nødplaner, samt hvad det betyder for pågældende mili-tære enheder87. Organisatorisk er der CIMIC stabspersonel og dermed rådgivning på alle niveauer. CIMIC organiseres i en CIMIC-sektion (J9) i relevante hovedkvarterer efter behov. Nationale CIMIC-enheder består af en ”CIMIC-support unit” (CSU) (ca. 70 funktioner) grupperet i fire ”support elements”, der hver består af tre ”support modules” (CSM). Hvert modul består af en fører og to ”teams” (CST) á to mand. CSU indgår på divisionsniveau, CSM på brigade-niveau og CST på bataljonsniveau. På ”land component” niveau er Holland stærkt involveret i ”CIMIC Group North”, hvori man bidrager med ca. 60 stabspersonel og 120 funktionelle specialister. Disse funktionelle spe-cialister generes fra en pulje på ca. 36088, der er sammensat af personel fra forsvaret, civi-le myndigheder og det private erhvervsliv m.h.p. at dække alle indsatsområder indenfor de fem ringe, herunder administration, orden, infrastruktur, økonomiske og handelsmæssige anliggender, humanitær hjælp samt kulturelle og religiøse anliggender89. der arbejdes ud fra CIMIC-centre, hvor der kan oprettes et på hvert niveau90 med den opgave at koordine-re med alle parter og facilitere projekter og ”assessments”. Teknologisk sammensættes materiellet efter behov fra gang til gang og indebærer kom-munikationsmateriel, kontorlastbiler og mindre køretøjer samt personlige våben. Man tilve-jebringer om muligt ressourcerne fra gang til gang ved ”outsourcing”, ”leasing” mv.91

3.2.1. Styrende parametre Sammenfattende ses det, at de styrende parametre for hollandsk CIMIC doktrinært er: - En tredelt indsats, hvor understøttelse af den militære operation er den centrale, men

understøttelse af det civile samfund er vigtig for opnåelse af formålet med missionen. Den tredje del er koordinationsopgaven mellem aktørerne.

- Hollandsk CIMIC understøttes, udover midler fra forsvarsbudgettet, nationalt af midler fra regeringsniveau, herunder Ministeriet for Udvikling og Samarbejde, hvorigennem

38

86 Nederlandse CIMIC-handboek p. 2-1. 87 Nederlandse CIMIC-handboek p. 4-18. (bilag A til kap. 4.). 88 Nederlandse Parlement, kamervragen, pp. 1-2, januar 2001. p.t. er puljen oppe på ca. 250 funktionelle specialister jf. mail [email protected] af 17. marts 2005. 89 Nederlandse Parlement, kamervragen, p. 4, januar 2001. 90 Nederlandse CIMIC-handboek p. 3-11. 91 Nederlandse Parlement, kamervragen, p. 2, januar 2001.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

militæret direkte kan få opgaver jf. nationale agendaer. Herudover tilvejebringes øko-nomiske midler fra IO, GO og NGO. Ligesom der i genopbygningsøjemed trækkes på civile kapaciteter i hjemlandet. Den stedlige kontingentchef har ansvar og beslutnings-kompetence og får midler stillet til rådighed på basis af ”contractmanagement” og der kan foregå kontrol af ”advisor” fra centraladministrationen.

- Der lægges vægt på at koncentrere indsatsen for at opnå synergier og økonomisere med militære ressourcer samt at have en transitions strategi for at komme ud af enga-gementer igen.

- Analogt med det operative endstate bør der være et CIMIC-endstate, hvor succeskrite-rierne for CIMIC er: Optimale fordele for den militære enhed opnået, sikkerheden for eget personel øget, tillid i forhold til civile autoriteter og den civile befolkning opbygget og kvaliteten i det almene civilsamfund forbedret.

- Der lægges vægt på informationsindhentning og ”assessment” af situationen i det civi-le miljø og der foreskrives et tæt samarbejde med J2, ligesom CIMIC ses som et cen-tralt element i INFO OPS som det ene ben, hvor de to andre er PSYOPS og PI. Man anvender dog kun indirekte CIMIC som indhentningsmiddel grundet fare for at svække tilliden hos parterne.

Organisatorisk er de styrende parametre: - Stabsmedlemmer på alle niveauer, normalt organiseret i CIMIC-celler (J9), styrke-

mæssigt CIMIC enhed på ca. 70 personer der kan operere fra CIMIC-centre tilknyttet de enkelte niveauer med mindste enhed værende CIMIC-teams.

- Kapacitet til assessment, facilitering, projektering og koordination. - Man bidrager væsentligt til CIMIC Group North på Land Component Niveau. - Man råder over funktionelle specialister af en pulje på ca. 360. m.h.p. kontinuerligt at

have rådighed over ca. 120. Disse rekrutteres fra Forsvaret, civile myndigheder og det private erhvervsliv og har kompetencer inden for alle aspekter af Wardens fem ringe.

Teknologisk er de styrende parametre: - At materiellet sammensættes efter behov fra gang til gang og man baserer sig på

standard militært materiel samt outsourcing/leasing mv. men man råder over et antal kontorlastvogne og andre køretøjer, samt kommunikationsudstyr.

3.3. Danmark Danmarks CIMIC-doktrin er udmøntet i CIMIC-håndbogen, der er dateret til juli 2000, hvor-for samtænkningsinitiativet af 2004 ikke er indarbejdet. Forsvarskommandoen (FKO) har imidlertid udgivet et direktiv for civilt-militært samarbejde af januar 2005. Dette må inddra-ges for at give et retvisende billede af Danmarks hensigt med CIMIC. I forhold til målepunkterne om understøttelse af den militære operation hhv. understøttelse af formålet med missionen, fastslår FKO-direktivet, at Danmark ser tre områder indenfor CIMIC, nemlig92 1) Vurdering (”assessments”) af den civile situation og den civil-miltære forbindelsestjeneste for at sikre nødvendig koordination, 2) Den civile støtte til den militære styrke og 3) Den militære støtte til det civile samfund. Herudover pålægger direktivet, at

39

92 FKODIR PL. 190-1, pkt. 2.3. januar 2005.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

der gennemføres særlig koordination på tværs af bidragydende nationer for at sikre, at de forskellige enheders tiltag ikke går ud over den samlede indsats.93 Samtidig anvises muligheden for, at CIMIC kan være en del af en samtænkt national ind-sats, hvorved CIMIC bliver en blandt flere bidragydere til stabiliserings- og normalisering-sindsatsen94 m.h.p. at opnå en synergisk effekt af den samlede danske indsats. I forlæn-gelse af dette understreges, at CIMIC kun i meget begrænset omfang må anvendes til egentligt humanitært arbejde og kun hvor indsatsens ”force protection” bidrag er betydeligt eller hvor det humanitære behov kræver en hurtig indsats under omstændigheder, hvor andre instanser ikke kan løfte opgaven95. Således blev det danske kontingent til Irak ud-sendt med 300.000 kr. med en klausul om maksimalt at anvende 25.000 pr. projekt96. I Kosovo har chefen for den danske bataljon. ca. 12.000 kr. til projekter97. Det pointeres, at militære kapaciteter i videst muligt omfang ikke bør anvendes til ikke-militære formål. Retningslinierne er, at projekter indenfor den tildelte begrænsede økono-miske ramme i størst muligt omfang skal tilgodese den danske militære styrkes integritet og kun bør iværksættes, hvis de umiddelbart kan afsluttes eller overdrages til andre for at undgå civil afhængighed af militær støtte98. Rollen ses således at være planlæggende, formidlende eller koordinerende. Militær gen-nemførelse af projekter ses således mest relevant I f.m. nyetablerede missioner, hvor sik-kerhedssituationen eller andre forhold gør, at andre instanser ikke kan virke. Herudover gælder det, at et humanitært projekt i videst muligt omfang skal vurderes af Udenrigsministeriets (UMN) repræsentanter på stedet eller hvis det ikke lader sig gøre så af en anerkendt international humanitær organisation (som udgangspunkt en FN-organisation) og om muligt den relevante lokale myndighed. Kun hvis UMN ikke er i områ-det og tidsfaktoren er afgørende kan chefen for den udsendte enhed tage stilling til et pro-jekts overholdelse af UMN retningslinier og dets gennemførelse99. I Irak er der således tilført en humanitær og udviklings rådgiver (HUR) fra udenrigsministe-riet og ”fact finding” rapporten fra Afghanistan anbefaler ligeledes en sådan udsendt med det danske bidrag til det tyske PRT i Feyzabad til at stå i spidsen for den danske civile ind-sats100, hvor anbefalingen her er, at HUR indplaceres på linie med chefen for det danske bidrag og der udarbejdes en aftale mellem Danmark og Tyskland vedr. ansvarsfordeling og koordination. Til at sikre indsatsens gennemførelse pålægger FKO-direktivet, at CIMIC indgår som en integreret del af forsvarets operative virksomhed under alle forhold, hvorfor CIMIC i muligt omfang integreres på alle niveauer i såvel planlægning som udførelse.

40

Vedr. målepunktet om tilvejebringelse af informationer, ser Danmark CIMICs adgang til informationer om den civile situation kombineret med CIMICs positive signalværdi som et væsentligt element i en operations overordnede informationsoperationskampagne

93 FKODIR PL. 190-1, pkt. 2.5. januar 2005. 94 FKODIR PL. 190-1, pkt. 2.7. januar 2005. 95 FKODIR PL. 190-1, bilag 2 pkt. 4, januar 2005. 96 HOK skr. O.096.292/loc 5238 af 2003-07-01, Midlertidig direktiv for anvendelse af CIMIC/humanitær pro-jekter ved DANCON/IRAK. Siden hen er der løbende tilført flere midler fra UMN jf. FKO 0002/UF 096-29 0310119-5 af 2004-02-06. Projektstørrelsen er fortsat 25.000 kr. 97 Samtale HOK SBH IOSEK 2003-2004 KN H.D. Sørensen. 98 HRN 810-025, CIMIC-håndbogen p. 547, juli 2000. 99 UMN retningslinier for militært-humanitært samarbejde, Bilag 2 til FKODIR PL.190-1. 100 Udenrigsministeriet m.fl. Civil-militær samtænkning i Afghanistan pp.7-8, FKO ODO3 IB, 001.129, 0402774-13 af 2004-11-19.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

(INFOOPS) og for evt. PSYOPS101. Det understreges dog analogt med NATOs AJP-9, at udnyttelse af CIMIC relaterede oplysninger skal ske under særlig hensyntagen til CIMIC-indsatsens fortsatte virke og opretholdelse af troværdighed. Sammenfattende ses den danske CIMIC-doktrin indenfor de identificerede målepunkter at erkende både den direkte og den indirekte variabels betydning, men det understreges, at det er understøttelse af den militære operation, der er afgørende. Fastlæggelsen af forven-tet samlet effekt af CIMIC og målet for CIMIC retter sig primært mod understøttelse af den militære operation herunder ”force protection”. Tilvejebringelse af informationer ses anvendt bredt som en del af INFO OPS, men man er dog klar over risikoen for at kompromittere den fortsatte tillid til CIMIC, hvilket betyder an-vendelse af informationerne med omtanke. Rådgivningsmæssigt har Danmark doktrinært indført stabsofficerer på alle niveauer og kompetence-/ansvarsfordelingsmæssigt bygger den danske doktrin på, at alt, hvad der ikke er militær kernekompetence, skal varetages af andre for ikke at skabe civil afhængig-hed af militæret samt bevare den militære handlefrihed. Økonomiske midler afsat til CIMIC-projekter er således meget begrænsede og rollen forsøges udelukkende at være koordinerende/formidlende. Doktrinen pålægger en koordination mellem de bidragydende lande og påpeger vigtighe-den af transparens i nationale projekter for at undgå at disse modvirker den samlede ind-sats. Samtidig er der med FKO-direktivet åbnet mulighed for, at CIMIC kan pålægges at virke sammen med andre danske statslige og ikke-statslige, civile aktører i området, hvor-ved der på målepunktet funktionel synergi kontra national suboptimering er forsøgt doktri-nært at rumme begge, uden at det er defineret, hvad går først, såfremt disse måtte være modsatrettede. Organisationsmæssigt er den danske CIMIC-struktur opbygget med stabselementer på operative kommando niveau (OKO) og ned til brigadeniveau nationalt og I CRO ned til ba-taljonsniveau102. Disse indgår enten som et selvstændigt element eller som en del af ope-rations- og/eller planlægningsstaben. Styrkemæssigt råder Danmark over et CIMIC-kompagni på ca. 45 mand, hvoraf 15 er planlagt at være fastansatte og resten på rå-dighedskontrakt103, og der er intention om at råde over et antal funktionelle specialister planlagt til at være ca. 50. CIMIC-kompagniet består af tre delinger og et førings- og admi-nistrationselement. Det er intentionen, at ved udsendelse i divisionsramme kan en deling allokeres til hver brigade og ved fredsstøttende operationer I mindre skala kan delingerne danne basis for en tre turnus, så der konstant kan holdes svarende til en deling udsendt. Enheden skal logistisk støttes ved samplacering med en anden enhed104. De funktionelle specialister skal danne en pulje, som situationsbestemt kan tildeles CIMIC-delinger eller CIMIC-kompagnier, og det er hensigten, at de skal have kvalifikationer I overensstemmel-se med NATOs anvisninger, dog med funktionsområder, som kan støtte operative førere på brigadeniveau frem for specialister beregnet på ministerielt og regeringsniveau105. Her-udover skal CIMIC-elementet forudse at kunne inddrage andre militære og civile speciali-ster. Disse kan tilgå fra andre CIMIC-enheder eller fra nationale myndigheder, f.eks. fra

41

101 FKODIR PL. 190-1, pkt. 2.6. januar 2005. 102 HRN 810-025, CIMIC-håndbogen, tillæg C pkt.2-3, juli 2000. 103 FKO skr. PLA3 127.0 97703555-115 af 2000-03-01. 104 HRN 810-025, CIMIC-håndbogen, tillæg C pkt. 7, juli 2000. støttende enhed vil kunne være et stabskom-pagni. 105 HRN 810-025, CIMIC-håndbogen, tillæg C pkt. 8, juli 2000.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Danmarks internationale Humanitære Beredskab106 (IHB). Det er ikke planen, at CIMIC i sig selv skal indeholde såkaldt ”nation Building” kapaciteter. CIMIC-kompagniet kan opret-te CIMIC-centre, i princippet højest tre, og de kan opretholde et antal såkaldte ”CIMIC-teams” som mobile kontakthold til informationsindhentning. I praksis er CIMIC bidrag sammensat til lejligheden, således er der i Kosovo hhv. Irak udsendt CIMIC af sektions-værdi, der opretter et CIMIC-center til varetagelse af opgaver i dansk ansvarsområde. Et PRT107 er som noget nyt sammensat til Afghanistan og danske erfaringer indenfor denne metode til sammensmeltning af militære og nødhjælpsaktiviteter er endnu få, men ideen falder i tråd med samtænkningsinitiativet. Sammenfattende bygger den danske CIMIC organisation på kapacitet til understøttelse af den militære fører på taktisk/operativt niveau, understøttelse af brigadeværdi én gang eller bataljonsværdi kontinuerligt. Med organisk kapacitet til informationsindhentning, koordine-ring/formidling og intention om at kunne trække på en pulje af funktionelle specialister til planlægning af CIMIC aktiviteter understøttende det militære ansvarsområde (og ikke på ministerielt/regeringsniveau). Teknologisk rådes der over kommunikationsudstyr baseret på satelitkommunikation og terrængående upansrede køretøjer108. Såfremt pansring er nødvendig må man basere sig på andre enheder.

3.3.1. Styrende parametre Sammenfattende ses det, at de styrende parametre for dansk CIMIC doktrinært er: - Primære formål er at understøtte den militære operation, men erkendelse af at CIMIC

projekter kan understøtte formålet med missionen. Disse skal løses med en minimal binding af militære ressourcer og CIMIC skal indtage en rådgivende/planlæggende/ formidlende/koordinerende rolle, hvorfor de økonomiske midler, der afsættes til militæ-re projekter er meget begrænsede.

- Informationsindhentning og vurdering (”assessment”) betragtes som en vigtig del af CIMIC og CIMIC ses som et betydeligt element i INFO OPS herunder PSYOPS, idet man dog erkender vigtigheden af, at brug af CIMIC-indhentede informationer ikke må kunne kompromittere CIMICs troværdighed overfor civile.

- Når samtænkning pålægges, skal der både tages hensyn til national synergi og funkti-onel synergi, uden at det er defineret, hvad der er vigtigst, såfremt disse måtte være modsatrettede.

Organisatorisk er de styrende parametre: - En stabsstruktur der kan levere CIMIC-stabselementer på alle operative og taktiske

niveauer ned til bataljonsniveau. En styrkestruktur der kan levere et CIMIC-kompagni, der enten kan understøtte en brigade én gang eller bataljonsværdi kontinuerligt. Der kan oprettes CIMIC-centre109, højest tre, og man kan lave mobile CIMIC-teams.

42

- Kapacitet til indhentning af informationer og vurdering/formidling/koordination.

106 HRN 810-025, CIMIC-håndbogen p. 214, juli 2000. Dette beredskab er oprettet I 1995 og står for udsen-delse af danske eksperter og andre kvalificerede, som led i de civile dele af humanitære, konfliktforebyggen-de eller fredsbevarende operationer. 107 HOK Organisationsskema N-61 af 2004-09-28. 108 Baseret på aktuel organisation i hhv. Kosovo, Irak og Afghanistan, herunder N-61 af 2004-09-28. 109 For Afghanistan opereres der som noget nyt med PRT.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

- Intention om at kunne trække på ca. 50 funktionelle specialister, dog ikke med specia-ler indenfor regerings-/ministerielt niveau. Mulighed for at facilitere øvrige civile og mi-litære specialisters virke f.eks. fra IHB.

Teknologisk er de styrende parametre: - Evne til satelitkommunikation. - Mobilitet baseret på standard militære terrængående hjulkøretøjer.

3.4. Divergensområder Grundlaget for at udlede såkaldt ”best practise” er at sammenholde de tre landes styrende parametre jf. tidligere pkt. 3.1.1., 3.2.1. og 3.3.1. Af denne sammenligning ses der naturligt nok en høj grad af overlap, hvilket skulle borge for interoperabilitet. Herunder er det især vigtigt at hæfte sig ved, at alle tre lande i overensstemmelse med NATO-doktrinen under-streger vigtigheden af den direkte lønsomhed - at CIMIC er til for at understøtte den mili-tære operation. Imidlertid er det divergensområderne, der er af interesse i forhold til opti-mering af dansk CIMIC. Der er en række områder, hvor der er nuanceforskelle. Disse vur-deres ikke at have afgørende betydning for en optimering. Når disse er frasorteret står der fem doktrinære divergenser tilbage som de primære. Herudover er der umiddelbart to or-ganisatoriske og en teknologisk divergens, der findes værd at hæfte sig ved. De otte di-vergenser ses at være som følger: Doktrinært: 1. Adgang til økonomiske midler og chefens beslutningskompetence i området. 2. CIMICs rolle som ”hearts and minds”. 3. National samtænknings betydning i forhold til nationale agendaer. 4. Brug af CIMIC i efterretningsøjemed. 5. Fastsættelse af mål samt strukturering af måling og vurdering af effekt. Organisatorisk: 6. Tilvejebringelse af funktionelle specialister/samarbejde med erhvervsliv i hjemlandet. 7. Organisering af CIMIC centre og brug af PRT. Teknologisk: 8. Tilvejebringelse/rådighed over materiel, herunder beslutningsstøttesystemer.

4. Kapitel - ”Best Practise” Formålet med dette kapitel er i en komparativ analyse, hvor Storbritanniens hhv. Hollands CIMIC-doktrins styrende parametre holdes op overfor de danske m.h.p. at vurdere ”best practise” indenfor de målepunkter, hvor der i foregående kapitel konstateredes divergens.

43 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Fleksibilitet, interoperabilitet, udholdenhed og deployabilitet/mobilitet var de overordnede kriterier som ”best practise” skulle vurderes i forhold til, hvor det måtte være relevant.

4.1. Divergensområde 1 - Adgang til økonomiske midler og chefens beslutningskompetence i området.

4.1.1. Sammenligning Det konstateredes, at Storbritannien har inkorporeret en ”Human Advisor” direkte fra DFID i den militære styrke og derved har direkte adgang til nationale midler. Disse midler an-vendes bl.a. i QIP som en operationslinie i overensstemmelse med de øvrige operationsli-nier. Da disse QIPs er designet til både at opnå militære, politiske og humanitære mål må de give kontingentchefen en betydelig mulighed for på stedet at samordne indsatsen og dermed en stor fleksibilitet. "Advisoren" fra DFID kan selvfølgelig ses som en slags politisk kommissær, imidlertid beskrives hans rolle som rådgivende og formidlende kontakter til ”fundings” og ”corporates”. Den hollandske doktrin opererer ligeledes med en model, hvor den stedlige militære kon-tingentchef udover midler fra forsvarsbudgettet direkte får midler fra regeringsniveau samt fra øvrige organisationer. Modellen tillægger Chefen stor beslutningskompetence ved ”contractmanagement” og kontingentet egen ”budget and finance” administrerer økonomi-en. Kontrol foregår lejlighedsvis fra centraladministrationen. Dog kan han tildeles midler med bundne opgaver direkte fra Ministeriet for Udvikling. Den hollandske model opererer desuden i lighed med den britiske med, at en advisor kan tildeles f.eks. fra pågældende ambassade. Den danske model derimod opererer jf. doktrinen alene med begrænsede midler og klare bindinger på, hvad de må bruges til. Doktrinen foreskriver end ikke muligheden for direkte at give den militære kontingentchef midler og beslutningskompetence til anvendelse af støtte-/udviklingsmidler. Retfærdigvis har samtænkningsinitiativet dog medført tilgang af en ”supervisor” (HUR) i f.eks. Irak, der kan vurdere og på vegne af udenrigsministeriet be-vilge udviklings- og støttemidler. I forhold til de to andre landes ordninger må det konstateres, at den danske model ikke levner stor beslutningskompetence til den militære chef. Den fleksibilitet, som de to andre lande opnår ved, at økonomiske ressourcer direkte kan anvendes i overensstemmelse med de øvrige operationslinier, er i den danske model fortsat hæmmet af en længere be-slutningsvej og det, at der på den vej kan tilstøde andre agendaer. I forhold til udholdenhed kan man derimod lidt bagvendt argumentere for, at den danske model med begrænsede økonomiske ressourcer og loft på de enkelte projekter netop sik-rer, at danske militære styrker ikke bliver bundet i projekter. Derved sikres lettere egen manøvrefrihed og dermed udholdenhed. Interoperabilitetsmæssigt kan der være problemer med, at forskellige nationaliteter i f.eks. en multinational ramme som enten ARRC eller især i CGN har forskellig adgang til ”fun-ding” og forskellige begrænsninger/agendaer (”caveats”) pålagt fra nationalt niveau. Dette selvom det tidligere udledte NATO-krav foreskriver transparens i f.t. CJTFs kampagne.

44 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

4.1.2. Sammenfatning Sammenfattende giver både den britiske og hollandske doktrin større militær beslutnings-kompetence og bedre mulighed for fleksibelt at anvende økonomiske midler i overens-stemmelse med den militære plan, hvorved de har større frihed til at manøvrere mod den ønskede sluttilstand. Ligesom det større register af økonomiske kilder, som de kan spille på, umiddelbart giver større udholdenhed, så kan den danske model lidt bagvendt god-skrives udholdenhed ved, at de begrænsede ressourcer tilsikrer, at man undgår, at militæ-ret bliver bundet som fadder til større projekter. Interoperabilitetsmæssigt kan de forskellige nationale måder at tilføre midler på, samt mu-ligheder for politiske begrænsninger (”caveats”) føre til dysfunktionalitet i multinationale operationer.

4.2. Divergensområde 2 - CIMICs rolle som ”hearts and minds”.

4.2.1. Sammenligning Det konstateredes, at Storbritanniens CIMIC doktrin er central sammen med INFO OPS og PSY OPS m.h.p. at øve ”influence” - adfærdsregulere og påvirke viljen i form af ”hearts and minds” operationer for at opnå formålet med missionen. Dette er i tråd med kravene fra det operative miljø (kap. 2) om at søge opnåelse af effekt på alle fem af Wardens ringe og understøtter således også den tidligere skildrede totalstrategi110 i modrevolutionære kampagner. Der opnås således en mulighed for en koordineret påvirkning af alle relevante områder af det brede sikkerhedsbegreb, hvilket må give en stor fleksibilitet i anvendelse af effektorer til at forme ”kamppladsen” i vid forstand - altså stor fleksibilitet og mulighed for at udnytte konceptet om effektbaserede operationer. Doktrinen forbryder sig dog mod det tidligere udledte krav om sikring af en klar kompetence og ansvarsfordeling mellem militære og civile aktører i de tilfælde, hvor civile aktører i form af f.eks. IOer og NGOer er indblandet. Man kan således udlede, at doktrinen har størst effekt i operationer, hvor civile NGOer mv. ikke er til stede. Da legitimitetsspørgsmål ofte opstår, hvor der kan opstå en ”konkurrence-situation” mellem NGOer/IOer og militære enheder, må man antage at ”hearts and minds” i sin rendyrkede form mest har sine fordele i operationer, hvor effektivitetshensyn ikke be-høver vige for legitimitetshensyn. I multinationale operationer, både som CRO og besæt-telse jf. ”Operation Iraqi Freedom (OIF) er det dog oftest effektivitet der må vige for legiti-mitet. Om ikke indledningsvist så i hvert fald i tilfælde af længerevarende indsættelse.

45

IC i

Den hollandske CIMIC doktrin bekender sig ikke så åbenlyst til ”hearts and minds” tankegangen om at påvirke viljen. Man understreger imidlertid vigtigheden af at se CIMsnæver sammenhæng med INFO OPS, PSYOPS og P&I og man åbner for muligheden for om nødvendigt at påtvinge ”frivilligt” samarbejde. Hertil indgår der i de hollandske succes-kriterier for CIMIC: Øget tillid i forhold til civile autoriteter og den civile befolkning, samt kvalitetsforbedringer i det almene civilsamfund som sådan. Det er således i den holland-ske model indbygget, at man kan bruge de samme effektorer som i den britiske. Men der er ikke samme åbenlyse bekendelse til ”hearts and minds”. Derimod kan man sige, at den

110 Jf. pkt.2.1.1. p.16.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

ligger mere subtilt og uden det britiske åbenlyse formål at være et middel til at kunne opnå nationalt fastsatte politiske mål. Den danske CIMIC doktrin har samme erkendelse af treenigheden af CIMIC, INFO OPS og PSYOPS. Dog indeholder doktrinen ikke nogen systematiseret ”hearts and minds” tan-kegang som den britiske, hvorved den danske model afskærer sig fra dette værktøj i den effektbaserede tankegang. Man kan dog indvende at samtænkningstankegangen med den tætte tilknytning til nationale politiske agendaer, kan åbne op for en mere ”hearts and minds” -agtig tankegang. Dog kan der alene grundet den almene danske legitimitetstanke-gang og vel også en forholdsvis liberalistisk indgangsvinkel tvivles på, om en åbenlys ”hearts and minds” model kan opnå politisk accept, ikke mindst i betragtning af at sam-tænkningsinitiativet i høj grad bygger på involvering af NGOer. Under alle omstændighe-der vil der være legitimitetshensyn i forhold til international ret111 som må indgå i overvejel-serne. Dette også i overensstemmelse med det tidligere konstaterede NATO krav om legi-timitet i forhold til Krigens love og Menneskerettighederne112.

4.2.2. Sammenfatning Sammenfattende kan man sige, at den britiske ”hearts and minds” tilgang giver stor fleksi-bilitet til at øve målrettet indflydelse på alle fem ringe af pågældende samfund som system og rådighed over effektorer til påvirkning af det kognitive domæne af befolkninger som så-dan, hvilket isoleret set er i tråd med, at konfliktbæltets aktører ikke begrænser sig til stater med symmetriske modstandere. Den hollandske doktrins mere subtile tilgang og fraværet af denne tankegang i den danske doktrin gør selvfølgelig at denne mulighed ikke optræder i systematiseret effektiv form som en operationslinie her, hvorved den britiske model isole-ret operativt set kommer til at fremstå som ”best practise” med det aber dabei, at der sandsynligvis kan være politiske og legitimitetsmæssige komplikationer i åbenlyst at for-følge en sådan strategi. Interoperabilitetsmæssigt kan der ligeledes her opstå komplikationer i en multinational mission, hvor vi kan risikere at fremtræde fodslæbende eller på kant med vores nationale direktiv/mandat i gennemførelse af sådanne operationslinier, ligesom der kan være natio-nale divergenser i fastsættelse af legitime DPer og CVer113 langs en sådan operationslinie.

4.3. Divergensområde 3 - National samtænknings betydning i forhold til nationale agendaer.

4.3.1. Sammenligning I forlængelse af ovenstående er det klart, at Storbritannien fra politisk niveau og nedefter anvender en høj grad af national samordning såvel i forlængelse af DFID som med multi-nationale som nationale selskaber, Ligesom man med den såkaldte ”Civil Affairs Group” på ministerielt plan har redskaber til national koordinering af indsatsen både som QIP og i form af de omtalte PRT og til et udbygget samarbejde mellem militæret, civile myndighe-der i Storbritannien, civile myndigheder i JOA og NGOer m.h.p. at opnå politiske og militæ-re mål - Altså ikke alene et humanitært sigte, men et centralt redskab til national samord-

46

111 Herunder humanitær folkeret og spørgsmål om upartiskhed i f.m. nødhjælp. 112 Jf. kap. 2 pkt. 2.2.1. p. 22. 113 DP: decisive Point, CV: Critical Vulnerability (Jf. fokuseringsværktøjer for operativ planlægning).

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

ning og derved gode muligheder for at følge nationale agendaer, der sammenholdt med den doktrinære tilgang indikerer, at både evne, vilje og kapacitet til forfølgelse af nationale agendaer er til stede. Holland har med de såkaldte ”Pronk-projekter” ligeledes en lige linie mellem Ministeriet for Udviklingssamarbejde og den indsatte militære enhed og derigennem mulighed for at for-følge og understøtte nationale agendaer i JOA. Hertil trækkes der på civile kapacite-ter/industri i hjemlandet i genopbygnings øjemed, hvilket må medføre den gevinst, at der også på længere sigt skabes f.eks. handelsmæssige forbindelser mellem Holland og på-gældende operationsområde. Den hollandske samordning med NGOer mv. foregår jf. doktrinen ikke i formaliserede fora. Men doktrinen lægger vægt på betydningen af tillidsskabende foranstaltninger og opnåel-se af synergier. Sammenfattende er den hollandske nationale samordning i lighed med den britiske godt koordineret og står i forlængelse af en national agenda. Den danske nationalt samordnede indsats er endnu i sin vorden, men med ministeriets embedsmandsgruppe og den lokale supervisor fra udenrigsministeriet, der nu er tilknyttet enheden i Irak, har man lagt grundlaget for en national samordning og muligheden for at forfølge nationale agendaer. I sammenligningen af de tre lande kan man således se, at der er tale om tre forskellige modenhedsstadier med englænderne længst ude ad denne samordningsvej med det kla-reste politiske sigte, hvor hollænderne er godt på vej og med en handelspolitisk agenda i tilgift, hvor Danmark endnu kun er på vej ud på vejen. Fleksibilitetsmæssigt giver det tætte og gennemprøvede forhold og den mere direkte ad-gang til ressourcer, samt de banede veje til forskellige sponsorer alt andet lige større flek-sibilitet for Storbritannien og Holland i deres gennemførelse. Den danske model er i sagens natur endnu ikke tilkørt. Og det er svært at sige i hvor høj grad man vil anvende redskabet til at forfølge nationale agendaer. Udholdenhedsmæssigt må i sagens natur Hollands og især Storbritanniens systemer og ressourcemæssige vifte give større udholdenhed med den klausul - som også tidligere nævnt - at der er større risi-ko for at de militære enheder bliver bundet i projekter. Deployabilitetsmæssigt i f.t. beredskab er der større sandsynlighed for Storbritanniens og Holland større erfaring giver en beslutningsmæssig smidighed, der gør indsættelse hurti-gere i form af kortere forberedelsestid. Akilleshælen må i national samordning netop være interoperabilitet, idet multinationalitet netop bliver arena for sammenstød af nationale agendaer, hvorfor også de tidligere identi-ficerede krav om transparens og fokusering på funktionel synergi frem for national subop-timering må være under pres især i den britiske model og til dels også i den hollandske og vel forventeligt også i den danske.

4.3.2. Sammenfatning Sammenfattende ses det således, at alle tre lande befinder sig på national samtænk-ningstilgangen med englænderne længst i politisk øjemed og hollænderne godt på vej in-kluderende en handelspolitisk agenda. Men alle tre lande har potentialet til at kunne forfalde til national suboptimering frem for funktionel synergiopnåelse. Om årsagerne så er forfølgelse af højere politiske mål eller profileringshensyn, hvilket jo også kan lede til politiske mål.

47

Interoperabilitetsmæssigt er der imidlertid her en direkte fare for kollision i multinationale operationer.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

4.4. Divergensområde 4 - Brug af CIMIC i efterretningsøjemed.

4.4.1. Sammenligning Det konstateredes, at Storbritannien ser et meget tæt samarbejde mellem CIMIC og efter-retningscellen (J2) og erkender risikoen ved anvendelse af CIMIC i efterretningsøjemed. Holland har en lidt mere forsigtig tilgang, hvor man dog understreger vigtigheden af et tæt samarbejde (”særligt forhold”) mellem CIMIC og J2, men kun anvender CIMIC som indi-rekte indhentningsmiddel med den argumentation, at det ellers kan svække tilliden hos parterne og dermed skade CIMIC virksomheden. Danmarks nuværende doktrinære hold-ning placerer sig nærmest midt imellem. I forhold til de krav der udsprang af det operative miljø i relation til målepunktet efterret-ningstjeneste, gjorde det asymmetriske aspekt, at andre ”slagmarker” af modstanderen måtte inddrages grundet sandsynlig militær underlegenhed. Dette gjorde det nødvendigt også at rette den taktisk/operative efterretningstjeneste mod de øvrige aspekter ud over fjenden, vejr og terræn, hvorfor CIMIC netop kunne understøtte den direkte variabel(målet med den militære operation) ved at bidrage til efteretningsindhentning. Herved kan man sige, at den britiske tilgangsvinkel, med dens umiddelbart største risikovillighed m.h.t. at udnytte CIMIC i efterretningsøjemed, bedst lever op til den direkte variabel. Hvorimod Hol-land anvender en større sikkerhedsmargen for ikke at risikere at ødelægge noget i forhold til den indirekte variabel (formålet med missionen). Fleksibilitetsmæssigt må det antages, at den britiske model har det bedste redskab idet der ikke er noget, der kan tolkes som ”doktrinære klausuler” på anvendelsen såsom den hollandske indirekte anvendelse af CIMIC som indhentningsmiddel. Interoperabilitetsmæssigt kan det naturligvis i en multinational operation internt give pro-blemer at holdningerne er ”nuancerede” på dette område. Imidlertid bør det ikke kunne få konsekvenser for udførelsen andet end det selvfølgelige forhold, at man ved at operere med den største sikkerhedsmargen måske spiller sig nogle muligheder af hænde.

4.4.2. Sammenfatning Sammenfattende ses det, at selvom alle understreger vigtigheden af at udnytte CIMIC in-formationer i efterretningsøjemed, så sikrer den britiske tilgangsvinkel den største fleksibili-tet og udnytter CIMIC bedst i forhold til den direkte variabel at understøtte den militære operation. Hvorimod Holland opererer med en større sikkerhedsmargen rettet mod ikke at risikere kompromittering af CIMIC i relation til den indirekte variabel - formålet med missio-nen. Danmarks nuværende doktrinære holdning som værende midt imellem åbner mulig-hed for en fortolkning, der kan sikre samme fleksibilitet som den britiske og dermed tilgo-deser de operative krav fra den asymmetriske konflikt. Interoperabilitetsmæssigt konstateredes det, at de nuancerede opfattelser kunne give pro-blemer på de indre linier i en multinational operation, dog uden andre følger end, at man spiller sig nogle muligheder af hænde. Imidlertid kan man sige, at den danske holdning i et multinationalt miljø netop er egnet til tilpasning.

48 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

4.5. Divergensområde 5 - Fastsættelse af mål samt strukturering af måling og vurdering af effekt.

4.5.1. Sammenligning Strukturering af måling og vurdering af effekt har snæver tilknytning til ovenstående an-vendelse af CIMIC i efterretningsøjemed. Storbritannien lægger stor vægt på assessment af behov og måling af effekt med udviklede metoder til både at måle graden af militær suc-ces i det civile miljø (MOE - ”Measures of Effectivenes”) rettet mod den direkte variabel og hvor man er i forløbet mod formålet med missionen (NI - ”Normality Indicators”) i det civile miljø. Holland har samme tilgangsvinkel og opererer endda med et CIMIC ”endstate” analogt med det operative ”endstate”, hvor der er defineret specifikke succeskriterier for CIMIC rettet både mod den direkte variabel gående på optimale betingelser for den militære styr-ke og kriterier rettet mod den indirekte variabel rettet mod forbedringer i pågældende sam-fund. Den hollandske doktrin specificerer således både fokus på fastsættelse af mål og måling af effekt, hvor den britiske ikke direkte taler om et CIMIC endstate, må det antages at ligge implicit i deres holistiske tilgangsvinkel ikke mindst med ”hearts and minds” in mente. Den danske doktrin foreskriver vigtigheden af ”assessment” men der er ikke taget stilling til fastsættelse af mål langs en CIMIC operationslinie eller succeskriterier som sådan udover det primære formål for CIMIC at understøtte den militære operation og derudover at mini-mere militære midlers binding i CIMIC projekter.

4.5.2. Sammenfatning Sammenfattende giver det ikke mening her at måle i f.t. fleksibilitet. Derimod er det klart at ”Best practise” på området må være højeste grad af systematiseret fastlæggelse af mål og måling af effekt, hvor både den hollandske og britiske tilgangsvinkel er relevante både hvad angår ”endstate”, succeskriterier og måling af effektivitet og effekt. Forudsætningen er naturligvis ”assessment” af behov. Midlet til at skabe grundlag for både målinger og ”assessment” er informationsindhentning, hvorved den britiske tilgangsvinkel under pkt. 4.4. angående CIMIC i efteretningsøjemed fremtræder endog mere hensigtsmæssig ud fra et taktisk/operativt perspektiv.

4.6. Divergensområde 6 - Tilvejebringelse af funktionelle specialister/samarbejde med erhvervsliv i hjemlandet.

4.6.1. Sammenligning Storbritannien tilvejebringer via deres ”Civil Affairs Group” samarbejde med multinationale og nationale virksomheder, samt anvender en metode hvor civile NGO, GO og IO er ”em-bedded” med de militære enheder i f.eks. PRT. Ligesom de trækker på funktionelle specia-lister indenfor alle fem af Wardens ringe fra rådgivere på centraladministrationsniveau til træning af sikkerhedsstyrker. De funktionelle specialister tilvejebringes såvel civilt som militært via ingeniør- og logistikområdet.

49

Den hollandske model har systematiseret tilvejebringelsen af funktionelle specialister ved oprettelse af en pulje på ca. 360 rekrutteret fra forsvaret, civile myndigheder og det private erhvervsliv m.h.p. kontinuerligt at kunne have rådighed over ca.120. Disse dækker ligele-

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

des alle fem af Wardens ringe. Ligeledes har man et tæt samarbejde med det nationale erhvervsliv som ”contractors” i pågældende område. Den danske model har en intention om ligeledes at kunne trække på funktionelle speciali-ster og man planlægger på at opbygge en kapacitet på ca. 50. Den danske model adskiller sig ved ikke at satse på rådighed over specialister indenfor regerings-/ministerielt niveau. Den danske model er endnu så ny, så det står uklart i hvor høj grad erhvervslivet vil være repræsenteret blandt de funktionelle specialister med deraf mulighed for at udnytte dette potentiale. I forhold til det operative miljøs krav om indsats på alle fem ringe sammenholdt med de tidligere identificerede risici for kompetencestridigheder om, hvad der er militære opgaver og hvad der er civil strukturel rehabilitering, ses det at især Storbritannien men også Hol-land bevæger sig i gråzonen og Danmark er på vej til at sikre sig kapacitet til at kunne gø-re det samme. I hvor høj grad de enkelte landes militær involveres her afhænger af ”funding” jf. ovenstå-ende pkt. 4.1 og det politiske samtænkningsambitionsniveau jf. ovenstående pkt. 4.3. Dok-trinært er der i alle tre modeller hensigtserklæringer om adskillelse af humanitær hjælp og CIMIC, men praksis viser bl.a. med den kritik der er rejst af britiske PRT, at balancen er hårfin. Interoperabilitetsmæssigt kan der opstå problemer med de funktionelle specialister især på de inderste ringe vedr. magthaverne og centraladministrationen ved at nationalt udsendte funktionelle specialister her ikke alene er funktionelle, men også udstyret med en politisk agenda, hvorved der kan opstå interessekonflikter i en multinational enhed.

4.6.2. Sammenfatning Sammenfattende sikrer både den britiske og den hollandske model stor fleksibilitet i for-hold til det register, som den militære enhed kan spille på. Den hollandske systematisering af tilvejebringelse af funktionelle specialister må ligeledes tilsikre dels større udholdenhed og dels bedre evne til hurtigt at deployere personel. De kritiske røster overfor især den britiske model med sammenblandingen af opgaver og kompetencer er en reel risiko som den danske model også løber, ikke mindst samtænkningstankegangen taget i betragtning. Den hollandske model byder heller ikke på løsninger vedr. dette forhold. Interoperabilitetsmæssigt kan de funktionelle specialisters evt. nationale politiske agenda-er forårsage interessekonflikter.

4.7. Divergensområde 7 - Organisering af CIMIC centre og brug af PRT.

4.7.1. Sammenligning Organisatorisk opererer Storbritannien med en todeling af deres CIMIC-centre sådan for-stået, at nogle centre arbejder med den lokale befolkning og nogle - CIMIC ”Operations Centres” på operativt niveau - tager sig af koordinationen/samarbejdet (”interface”) med andre organisationer, donorer og civile virksomheder, hvorimod Holland og Danmark dok-trinært opererer med enheds CIMIC-centre ansvarlige for såvel koordination med befolk-ning og lokale myndigheder som med andre organisationer - NGO mv. Man kan argumen-

50 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

tere for, at den britiske metode sikrer en fokusering på begge forhold således at forstå at den del af CIMIC, der så beskæftiger sig med koordination med NGO og donorer mv. har bedre mulighed for at opnå et særligt forhold til samarbejdspartnere m.h.p. den tidligere konstaterede nødvendighed af tillidsfuldhed og troværdighed114, alene grundet bedre for-udsætninger for samarbejde. Man kan hævde, at der skabes bedre betingelser for denne ”embeddedness”. Modsat er det netop denne ”Embeddedness” Storbritannien kritiseres for i deres PRT organisation i Afghanistan, hvor kritikken er rettet mod et forplumret billede af, hvad der er humanitær hjælp og hvad der er militære operationer. Herunder kritik af Nød-hjælpsorganisationers vanskelligheder ved at påberåbe sig upartiskhed. Dette går dog overordnet fint i spænd med Storbritanniens syn på CIMICs ”hearts and minds” rolle og den effektbaserede tilgang, hvor der her med PRT er skabt et værktøj som den militære chef direkte kan påvirke til at understøtte den aktuelle militære plan - altså et fra et militært synspunkt meget fleksibelt værktøj. PRT-tankegangen, som endnu kun eksi-sterer i Afghanistan, er dog jf. tidligere introduceret som et værktøj i Danmark m.h.p. Af-ghanistan, hvorfor det måske er mere relevant her at forholde sig til ulemperne end til, hvad der er ”best Practise” som sådan. Her er det netop at det må gøres op, om man vil ofre princippet om upartiskhed for nød-hjælpsorganisationer i bytte for denne fleksibilitet med den risiko at nødhjælpskilderne i form af NGOer takker nej, hvorefter man må basere sig på statslige midler eller donorer, der har en dagsorden, hvor partiskhed ikke er noget problem. Interoperabilitetsmæssigt er der organisatorisk og teknologisk ikke noget til hinder for mul-tinationalt samarbejde. Imidlertid kan der være politiske og principielle hindringer. F.eks. må et samarbejde inkluderende den britiske tankegang indebære accept af denne gråzone af ”embeddedness” og politisk villighed til at acceptere grader af ”hearts and minds” tan-kegangen og en parathed til - med samtænkningsinitiativet in mente - med statslige midler at tilvejebringe ressourcer som organisationer (NGO, GO, IO mv.) afstår fra at bruge under henvisning til upartiskhed. Dette inddrager så problematikken om udholdenhed, da risikoen ved grader af ”hearts and minds” (især i smalle koalitioner) må forventes at kunne give opinionsmæssige op- og ned-ture med fare for politisk betingede omprioriteringer. Det samme argument om udholden-hed kan dog anvendes mod overhovedet at basere sig på NGO, da de i høj grad baserer deres indtægter på folkestemninger. Argumentationen falder således tilbage på det for-hold, at en skarp deling af ansvaret i et militært arbejdsområde og et civilt måske er den bedste forudsætning for PRTers levedygtighed. Hvor den britiske model nok er mest flek-sible og kan mønstre en god udholdenhed, så bør man i den danske model tilstræbe en adskillelse af militære og civile kernekompetencer.

4.7.2. Sammenfatning Sammenfattende kan der argumenteres for, at den britiske model med todeling af CIMIC-centre efter opgave og målgruppe, samt deres anvendelse af PRT i en ”hearts and minds” rolle som effektor, giver størst fleksibilitet og måske den største udholdenhed. Til gengæld så har det konsekvenser for NGO/GO/IOers upartiskhed og evt. villighed til at deltage, hvorved en dansk anvendelse, jf. samme model i samtænkningsperspektivet, vil være for politisk følsomt, hvorfor en dansk model med PRT bør operere ud fra en skarp adskillelse mellem civile og militære kernekompetencer.

51

114 Jf. tidligere udledte krav fra NATO-doktrinen behandlet under pkt. 2.2.1.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Interoperabilitetsmæssigt kan det naturligvis give problemer i koalitioner med lande, der accepterer en mere diffus ansvarsfordeling.

4.8. Divergensområde 8 - Tilvejebringelse/rådighed over materiel, herunder beslutningsstøttesystemer.

4.8.1. Sammenligning Teknologimæssigt konstateredes det, at Storbritannien råder over beslutningsstøttesyste-mer og systemer til ”situational awareness”, herunder ”CIMIC Reporting and Tracking Sy-stem” (CRTS), hvor det hollandske og danske materiel ikke indeholder sådanne systemer for nærværende. Imidlertid har især den hollandske model erkendt nødvendigheden af ”situational awareness” og vigtigheden af evnen til ”assessments”, hvorved systemer som det britiske bliver aktuelle. Den danske erkendelse af nødvendigheden af kapacitet til indhentning af informationer og vurdering/formidling og koordination indebærer vel implicit også nødvendigheden af tekno-logisk understøttelse af dette. Således må den britiske model tilskrives ”best practise” grundet det forhold, at de råder over et beslutningsstøttesystem. Om Danmark skal råde over noget tilsvarende er således alene et prioriteringsspørgsmål. Deployeringsmæssigt baserer alle tre lande sig på standard militært materiel, hvilket umiddelbart giver en høj deployabilitet og sandsynligvis forholdsvis høj mobilitet i operati-onsområdet, samt en god udholdenhed som følge af sandsynligheden for logistisk normal-støtte i operationsområdet. Hollændernes mulighed for at basere sig på outsourcing/leasing giver en ekstra option for at skræddersy det teknologimæssige til aktuel opgave, dog afhænger det af midler til rå-dighed, hvor et stramt budget netop kan give den modsatte effekt. Interoperabilitetsmæssigt er det selvfølgelig vigtigt at evt. indførelse af danske ”situational awareness” og beslutningsstøttesystemer bliver kompatible med mulige samarbejdspart-neres, hvorfor ARRCs og CGNs udvikling på dette område bør inddrages i evt. danske overvejelser om anskaffelse af sådanne systemer.

4.8.2. Sammenfatning Sammenfattende er Storbritannien længst fremme med CIMIC relaterede ”situational awareness” og beslutningsstøttesystemer, men alle tre lande har fokus på det i deres dok-triner, hvorfor det for Danmarks vedkommende er et spørgsmål om prioriteringer om lig-nende skal indføres. Deployeringsmæssigt og logistisk udholdenhedsmæssigt er der god fornuft i at basere sig på standard militær udrustning. Dog kan Hollands optioner m.h.t. leasing/outsourcing sikre en skræddersyet løsning til aktuelle opgaver, men den rummer et usikkerhedsmoment i forhold til budgetmæssigt råderum. Interoperabilitetsmæssigt bør ARRC og CGN udvikling mht. ”situational awareness” og beslutningsstøttesystemer følges.

52 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

4.9. Sammenfatning af ”Best Practise” Ovenstående viser, at den danske doktrin isoleret operativt set kan optimeres indenfor alle divergensområder målt på de overordnede kriterier. Herudover udledtes, at Danmark bl.a. som følge af samtænkningsinitiativet har gjort tiltag i retning af både hollandske og britiske løsningsmodeller. Imidlertid konstateredes det samtidig, at hvad der kan give størst taktisk/operativ fleksibili-tet kan blive ramt af politiske begrænsninger. Ligesom forhold rettet mod effektivitet for den direkte variabel, kan gå ud over legitimitet og effekt i forhold til den indirekte variabel, hvorfor man ikke umiddelbart kan tage hver enkelt ”best practise” isoleret og overføre til dansk doktrin. Samme forhold konstateredes på det organisatoriske område, hvor en organisation, der umiddelbart tilgodeser kriterierne og understøtter ”best practise”, kan savne legitimitet og modarbejde nogle af intentionerne i samtænkning. Interoperabilitetsmæssigt afslørede de tre landes divergerende tilgangsvinkler ligeledes risiko for dysfunktionalitet, hvor især politiske agendaer og begrænsninger igen kunne få betydning. Der er således basis for i en efterfølgende syntese at sammenholde de enkelte ”best prac-tises” m.h.p. at afdække og forholde sig til modsatrettede forhold indenfor det doktrinære, samt forholde sig til de afledte krav til organisation og teknologi.

5. kapitel - Syntese Resultatet af den ovenstående komparative analyse afdækkede nogle såkaldte ”best prac-tises” på målepunkter, hvor der var divergens landene imellem. M.h.p. at sikre at disse enkelte ”best practises” 1)ikke modarbejder hinanden og 2)har relevans i en dansk doktrin i et samtænkningsperspektiv, må de fem doktrinære divergensområders ”best practise” efterfølgende sammenholdes og vurderes i forhold til en operationalisering af dansk CIMIC i et samtænkningsperspektiv i et multinationalt(combined) miljø. Hertil må de afledte orga-nisatoriske og teknologiske konsekvenser vurderes. Den britiske og hollandske større beslutningskompetence og bedre direkte adgang til øko-nomiske midler konstateredes at give større fleksibilitet for den militære chef i operations-området. Ligeledes kunne det umiddelbart sandsynliggøres, at man ville opnå en større udholdenhed grundet det større register af økonomiske kilder. Herudover sås en fordel i, at den militære enhed kunne samordne effekten af understøttelse af den direkte varia-bel(den militære operation) og påvirkning af den indirekte variabel(formålet med missio-nen). På den anden side kunne man argumentere for en udholdenhedsmæssig fordel ved den danske tilgangsvinkel i kraft af en mindre risiko for, at militære enheder bliver bundet i pro-jekter, der ikke udelukkende er rettet mod understøttelse af operationen. Skal man imidlertid udnytte den taktisk/operative ”best practise” i relation til divergensom-råde 2 vedr. ”hearts and minds”, er det nødvendigt at følge den britiske eller hollandske model for tilvejebringelse af midler og militær beslutningskompetence i området for at have det bedste redskab til at udøve den målrettede indflydelse. Selvom ”hearts and minds” tilgangen på det taktisk/operative niveau giver størst effekt, er det dog ikke givet, at den er en doktrinær mulighed for Danmark grundet sandsynlige politiske og legitimitetsmæssige komplikationer ved at følge en åbenlys ”hearts and minds” strategi.

53 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Den hollandske mere subtile tilgang synes at være den middelvej, der sandsynligvis ikke vil møde politisk modstand. Man må imidlertid gøre sig klart, at man med den britiske mo-del har den bedste mulighed for at øve målrettet indflydelse på alle fem ringe af det på-gældende samfund som system jf. Warden og dermed har man det bedste værktøj overfor aktører i en asymmetrisk konflikt i det før identificerede konfliktbælte115, hvor effektorer til påvirkning af det kognitive domæne netop vil være væsentlige i den effektbaserede opera-tion til opnåelse af ønskede sluttilstand, ikke mindst fordi ”Decisive Points” og de ”Centres of Gravity”, som de måtte være rettet imod, i høj grad relaterer sig til andre forhold end den yderste militære Warden-ring jf. de tidligere omtalte modforholdsregler mod Mao Tsetungs principper for revolutionær krig116. Inddrages den nationale samtænkningstilgang i ligningen og dennes betydning i forhold til nationale agendaer konstateredes alle tre lande at være et sted på denne vej med briterne længst i politisk øjemed, hvilket harmonerer fint med deres tilgang til CIMIC i ”hearts and minds” rollen og koblingen til forfølgelse af nationale politiske mål. Holland har ligeledes skabt sig værktøjet til at kunne forfølge nationale agendaer bl.a. med de før omtalte ”Pronk Projekter”. Læren bliver således, at samtænkning er et middel til forfølgelse af nationale agendaer og dermed værktøj for national suboptimering og profilering, hvorved de tidligere udledte krav om fokusering på funktionel synergi frem for national suboptimering bliver meget relevan-te. Antages det derimod, at formålet med samtænkning vitterligt er en målretning af danske statslige ressourcer i internationale operationer med det ædleste formål som fællesnæv-ner, så kan man ligeledes argumentere for, at den størst mulige synergi opnås ved at an-vende ”best practise” ved både divergensområde 1 og 2 - altså størst mulig beslutnings-kompetence og økonomisk handlefrihed, samt ”hearts and minds” påvirkning af aktørerne. Tilbage står så det samme legitimitetsspørgsmål, som før gjorde den rendyrkede ”hearts and minds” tankegang tvivlsom - de politiske komplikationer. Hertil kommer, at netop legitimitetshensyn understreger, at den danske samtænkningstil-gang bør følge de tidligere udledte krav om gennemsigtighed og klar kompetence- og an-svarsfordeling. Dette bekræftes af kritikken af den britiske anvendelse af PRT og dens ”embeddedness”. Vedr. ”best practise” indenfor brug af CIMIC i efterretningsøjemed opstår det dilemma, at den britiske tilgangsvinkel sikrer den største fleksibilitet og har den højeste udnyttelse af CIMIC i denne rolle, især i relation til den direkte variabel, hvorimod Holland har en større sikkerhedsmargen rettet mod ikke at risikere kompromittering af CIMIC i relation til den indirekte variabel. Danmarks nuværende doktrin afskriver ikke muligheden for direkte at anvende CIMIC i indhentningsrollen. Men den påpeger i lighed med NATO-doktrinen den kompromitterings-risiko som også den hollandske doktrin tager højde for. Derved giver den nuværende danske doktrin mulighed for i praksis at udnytte ”best practise”, kontinuerligt justeret i for-hold til acceptabel sikkerhedsrisiko. Dette divergensområde har nøje sammenhæng med divergensområde 5 om fastsættelse af mål samt strukturering af måling og vurdering af effekt, hvor ”best practise” på området

54

115 Pkt. 2.1.2. p. 18 om det operative miljø. 116 Pkt. 2.1.1. p. 16 om det operative miljø.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

naturligvis må være højeste grad af systematiseret fastlæggelse af mål og måling af effekt. Her konstateredes det, at både den hollandske model og den britiske model bør inspirere m.h.p. at kunne fastsætte CIMIC ”endstate”, succeskriterier, måling af effektivitet og effekt (MOE/NI)117, ikke mindst grundet det åbenlyse forhold, at forudsætningen for at kunne målrette sin indsats og sikre, at samtænkning ikke bliver en katalysator for den latente konflikt mellem tiltag, der støtter den direkte variabel, og tiltag, der støtter den indirekte variabel, netop er evnen til at måle som forudsætning for at vurdere både behov og virk-ning. En sammenholdelse af ”best practise” indenfor de enkelte divergensområder vedr. doktrin giver altså, at såvel den hollandske som den britiske model bør følges vedr. beslutnings-kompetence og adgang til økonomiske midler. Den britiske ”hearts and minds” tankegang bør skeles til, men det er den Hollandske mere subtile vinkel, der bør doktrineres. Samtænkningsmæssigt bør den danske model tilsikre en skarp adskillelse af kernekompe-tencer i udførelsen for at bevare legitimiteten udadtil, selvom planlægningen internt, ikke mindst hvad angår informationsindhentning bør foregå yderst integreret. Ligesom en systematiseret fastlæggelse af mål og måling af effekt kan optimere CIMIC som et værktøj i den effektbaserede tilgang til operationer. Vedr. den understøttende organisation, så konstateredes at den britiske model isoleret set gav den største fleksibilitet og måske den største udholdenhed, dels grundet opdelingen af CIMIC centre, hvor nogle retter sig mod lokalbefolkningen og nogle - CIMIC ”operations Centres” på operativt niveau - tager sig af øvrige organisationer, donorer og civile virk-somheder, hvorved en vis specialisering opnås. Denne funktionelle opdeling synes anbe-falelsesværdig og kan læses som en opgave for et udvidet CIMIC stabselement på opera-tivt niveau indeholdende de rette specialister med forhandlings- og lobbyistkompetencer. Den anden del af den britiske organisering møntet på deres anvendelse af PRT i Afghani-stan er en naturlig følge af deres ”hearts and minds” tankegang og operationslinier mod alle fem Warden-ringe. Imidlertid må det af legitimitetshensyn igen her anbefales, at dansk organisering af PRT understøtter det vedr. doktrinen udledte krav om adskillelse i kerne-kompetencer i udførelsen af opgaver - altså lade militæret stå for sikkerheden og dertil egnede organisationer stå for udførelsen af rehabiliteringsopgaverne, hvor det er muligt. Sikkerhedssituationen kan naturligvis betyde, at statslige civile organisationer ikke kan operere. Basering af samtænkning på NGOer har i alle tilfælde den usikkerhed, at disse i høj grad er baseret på folkestemninger, der kan udvikle sig uafhængigt af logik eller sikkerhedssitu-ation som sådan. Vedr. understøttelsen af selve CIMIC organisationen med det rette personel må den hol-landske model med en pulje på tre gange forventet behov118 bestående af civile fra dels forsvaret, dels den offentlige administration og dels erhvervslivet anbefales som sikrende den størst mulige fleksibilitet, deployabilitet og udholdenhed. Vedr. den teknologiske understøttelse er det givet, at evne til at måle og bearbejde infor-mationer som basis for vurderinger af både behov og virkning, afføder krav om rette tekno-logiske hjælpemidler til såvel ”situational awareness” som beslutningsstøtte, hvorfor der er ræson i at følge den britiske kapacitet og udvikling på dette område.

55

117 MOE: Measures of Effect/NI: Normality Indicators. 118 jf. note 88, en pulje på ca. 360 til et forventet behov på 120.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Interoperabilitetsmæssigt konstateredes de doktrinære problemer i væsentlig grad at rela-tere til legitimitet og politiske begrænsninger, hvor den danske begrænsede tilførsel af midler til den militære chef og den politiske kontrol kan stå i kontrast til samarbejdslande i en multinational mission. Den samme legitimitetskrise i forbindelse med nationale mandater i forhold til udnyttelsen af ”hearts and minds” operationslinier kan være en hindring for samarbejdet, idet vi intero-perabilitetsmæssigt kan have flere begrænsninger end f.eks. briterne. Der, hvor der interoperabilitetsmæssigt er direkte fare for kollision er, hvor den nationale samtænkning anvendes i profilerings- og suboptimeringsøjemed og andre nationer med nationale samtænkningstilgange forfølger en anden national agenda. Organisationsmæssigt er der naturligvis en teoretisk risiko for, at funktionelle specialister, især de med specialer indenfor det politiske område, kan være udstyret med nationale agendaer, der så kan kollidere. Dette understreger igen vigtigheden af sikring af de funktionelle synergier frem for nationa-le. Interoperabilitetsmæssigt kan de forskellige opfattelser af nødvendigheden af kompe-tencemæssig adskillelse i PRT give anledning til overvejelser om hvilke forholdsregler, der skal træffes forud for evt. deltagelse i britiske PRT, hvor der ikke er den samme adskillelse af civile og militære ansvarsområder. Teknologisk er det evident, at interoperabilitet på systemer til opnåelse af ”situational awareness” og beslutningsstøttesystemer som sådan naturligvis må være interoperable jf. den såkaldte ”plug and play” tankegang. Sammenfattende er der således basis for at optimere dansk CIMIC indenfor områderne: - Tilvejebringelse af midler. - Beslutningskompetence i AOR. - Udnyttelse af ”hearts and minds” tankegangen indenfor den politiske legitimitets ram-

mer. - Udnyttelse af samtænkningsperspektivet indenfor funktionelle synergier medmindre

formålet er sanktioneret til at være national profilering uden hensyntagen til missio-nens samlede formål.

- Tilsikring af en skarp adskillelse af kernekompetencer i udførelsen for at bevare legi-timiteten udadtil, selvom planlægningen internt, ikke mindst hvad angår informations-indhentning bør foregå yderst integreret.

- Systematiseret fastlæggelse af mål og måling af effekt. Den understøttende organisation kan optimeres ved: - Puljer af funktionelle specialister rekrutteret fra forsvaret, den offentlige administration

og erhvervslivet med tre gange behovet for udsendte. - Tilsikring af CIMIC kapacitet på operativt niveau med opgave og evner til at fokusere

på at tage sig af og virke som ”interface” til organisationer, donorer og virksomheder mv.

- Organisatorisk understøttelse af adskillelse af kernekompetencer i fremtidige PRT bi-drag

Den understøttende teknologi kan optimeres ved: - Systemer til etablering af ”situational awareness” og beslutningsstøttesystemer.

56 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

6. Kapitel - Konklusion Målet for denne opgave var på baggrund af en sammenligning af tre landes koncepter for CIMIC at afdække, om der er grundlag for en optimering af dansk CIMIC i lyset af kravene om national samtænkning og multinationalt samvirke, med henblik på at nå en konklusion indeholdende enten forslag til ændringer af de operative CIMIC-principper eller bekræfte de nuværende princippers levedygtighed. Hertil måtte der, såfremt optimeringer fandtes mulige, konkluderes, hvilke organisatoriske konsekvenser og afledte behov for teknologisk understøttelse, der måtte være, samt i forlængelse heraf, hvilke ændringer, der kan anbe-fales. Problematikken formuleredes: Såfremt der kræves en ændring af CIMIC-principperne som følge af national samtænkning og transformation til et ekspeditionsstyrkekoncept i en mul-tinational ramme, på hvilke områder kan Storbritanniens hhv. Hollands CIMIC-koncepter da optimere de nuværende principper for CIMIC og hvilken betydning har det i givet fald for organisationsstruktur og teknologi? De overordnede kriterier, som modellerne skulle måles på, var fleksibilitet, udholdenhed, interoperabilitet og deployabilitet/mobilitet, hvor variablerne m.h.t. CIMICs effektivitet retter sig mod direkte lønsomhed (i f.t. det operative militære mål) og indirekte lønsomhed (i f.t. det strategiske formål) med den latente konflikt at disse variabler kan konflikte som direkte modsatrettede eller i konkurrence med hinanden. Af de situationsdannende faktorer genereredes krav og målepunkter ud fra dels det opera-tive miljø, dels NATO-doktrinen og dels samtænkningsinitiativet. Dette gav vedr. det dok-trinære, at CIMIC som et middel i effektbaserede operationer skal indeholde: - Understøttelse af den militære operation under iagttagelse af nøgleprincipperne om:

Målet, tyngde, handlefrihed, økonomi med kræfterne og legitimitet. Herunder støtte til kamp som en logistisk funktion og støtte til stabilisering som en selvbeskyttelses- og udholdenhedsfunktion (”Force protection” og ”sustainment”)

- Understøttelse af formålet med missionen ved samarbejde med og støtte til civile orga-nisationer, herunder koordination af indsatsen interesseorganisationerne imellem, samt mellem militære og civile tiltag, samt planlægning og formidling af projekter indenfor: Civil administration, civil infrastruktur, økonomi og handel, humanitær hjælp og kulturel-le forhold samt uddannelses-, velfærds- og sikkerhedsforhold.

- Fastlæggelse af forventet samlet effekt af CIMIC og mål for CIMIC. - Tilvejebringelse af informationsbillede af konfliktområdets behov og interesseorganisa-

tioners/myndigheders kapacitet og hensigt m.h.p ”assessment”, samt vurdering af for-ventet effekt og opnået effekt af CIMIC tiltag.

- Rådgivning af egne hovedkvarterer på alle niveauer. - Klar kompetence- og ansvarsfordeling. - Fokusering på funktionel synergi (multilateralt og i internationale koordinationsfora)

frem for national suboptimering som følge af profileringshensyn. - Transparens i gennemførelse af evt. nationale CIMIC-projekter og i overensstemmelse

med CCJTF CIMIC plan. Organisatorisk skal CIMIC indeholde CIMIC-centre/PRT’er fleksibelt i antal og kapacitet efter behov og den effekt, der ønskes opnået, men standardiserede og modulariserede i struktur med en tilstrækkelig robusthed til selvunderstøttelse inkl. forbindelsesofficerer til civile organisationer/myndigheder og stabsofficerer til hovedkvarterer og funktionelle spe-

57 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

cialister. Herudover strukturer til indhentning af information til skabelse af grundlag for vur-deringer angående effekt, behov og kapacitet. Teknologisk skal CIMIC indeholde interoperabelt materiel, der kan understøtte CIMIC-centre/PRT’er, inkl. kommando/kontrolmæssigt, samt deployeres efter det givne bered-skab. Disse målepunkter dannede grundlag for at analysere de tre landes CIMIC-koncepter og identificere de områder, hvor der var divergens. Der var naturligt nok en stor ensartethed som følge af det samme grunddokument (AJP-9), hvilket i udgangspunktet borger for en vis interoperabilitet. Ligesom det er vigtigt at hæfte sig ved, at alle lande var enige om vig-tigheden af CIMIC som understøttende den militære operation - den direkte lønsomhed. Imidlertid er det divergensområderne, der er af interesse som udgangspunkt for en optime-ring af dansk CIMIC og den nationale fortolkning bød alligevel på otte områder, hvor der var substantiel divergens og dermed mulighed for at vurdere såkaldt ”best practise” ud fra succeskriterierne. Fem af disse var indenfor doktrin, to relaterede til organisation og et in-denfor den teknologiske understøttelse. Den komparative analyse viste, at der var basis for at optimere den danske model indenfor alle otte områder isoleret set. Ved i syntesen at sammenholde de enkelte divergensområder i forhold til hinanden og til kravene indenfor det operative miljø, den nationale samtænkning og NATO-doktrinens multinationalitet og dermed interoperabilitet - alt i forhold til succeskriterierne og med den direkte og indirekte variabels latente konflikt in mente, var følgende områder for optimering af den danske CIMIC model hensigtsmæssig indenfor doktrin: • Udvidet adgang til og tilvejebringelse af økonomiske midler. • Udvidet beslutningskompetence i AOR. • Udnyttelse af ”hearts and minds” tankegangen indenfor den politiske legitimitets ram-

mer. • Udnyttelse af samtænkningsperspektivet indenfor funktionelle synergier med mindre

formålet er sanktioneret til at være national profilering uden hensyntagen til missio-nens samlede formål.

• Tilsikring af en skarp adskillelse af kernekompetencer i udførelsen for at bevare legi-timiteten udadtil, selvom planlægningen internt, ikke mindst hvad angår informations-indhentning bør foregå yderst integreret.

• Tilsikring af systematiseret fastlæggelse af mål og måling af effekt. Konklusionen er således: Ja, i lyset af national samtænkning og multinationalt samvirke er der grundlag for at optimere dansk CIMIC ved på ovennævnte områder at adoptere briti-ske hhv. hollandske koncepter med de organisatoriske og teknologiske konsekvenser som angivet efterfølgende. Anbefalingen skal således være, at man optimerer den danske doktrin ved: • På området vedr. beslutningskompetence og adgang til økonomiske midler at følge

den britiske og/eller hollandske model med direkte forbindelse mellem den militære chef og udenrigs- og udviklingsministeriet, f.eks. varetaget ved en HUR med indsigt i

58 UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

de potentielle registre af økonomiske kilder. HUR skal være placeret i den pågælden-de militære stab i operationsområdet. Tillæggelse af en højere grad af beslutnings-kompetence ved den militære chef i området m.h.p. at kunne samordne effekten af understøttelsen af den direkte variabel - den militære operation - og den indirekte va-riabel - formålet med missionen.

• På området vedr. udnyttelse af ”hearts and minds” tankegangen bør der skeles til den

britiske model, idet den giver det bedste operative værktøj i den effektbaserede til-gang, grundet muligheden for en samordnet påvirkning af begge variabler m.h.p. at forme ”kamppladsen” ved største frihedsgrad til at målrette CIMIC, PSYOPS, PI og INFOOPS som sådan og dermed opnå viljes- og adfærdspåvirkning - effekt på det kognitive domæne. Den politiske legitimitet må dog forventes at sætte visse be-grænsninger i forfølgelse af denne operationslinie, hvorfor den hollandske mere subti-le tilgangsvinkel, hvor synergien opnås ved den stedlige kontingentchefs beslutnings-kompetence og midlerne stillet til rådighed, må anbefales.

• På området vedr. udnyttelse af samtænkningsperspektivet må man først gøre sig

klart, hvad formålet egentlig er. Hvis det er national profilering og suboptimering kan det betyde en indsats på bekostning af den mest optimale udnyttelse af ressourcerne imod formålet med missionen. Er dette imidlertid den nationale agenda, er det selvføl-gelig en kalkuleret pris at betale og politikkens prærogativ. Herved bliver det den briti-ske doktrin om forfølgelse af nationale mål, der må anbefales. Den hollandske models mere indirekte erhvervspolitiske agenda udtrykt ved ressourcekilderne og de funktio-nelle specialisters tilknytning til bl.a. erhvervslivet kan også anbefales fulgt. Er formå-let imidlertid direkte rettet mod en målretning af indsatsen til støtte for formålet med pågældende mission, så må det anbefales at tilpasse national samtænkning til de multinationale funktionelle synergier i overensstemmelse med CCJTF CIMIC plan.

• På området vedr. adskillelse af kernekompetencer i udførelsen for at bevare legitimi-

teten udadtil må kritikken af den britiske models gråzone sammenblanding af militære og civile kompetencer tages alvorligt og det må anbefales at Danmark doktrinerer en skarp adskillelse af kernekompetencer udadtil i PRT mv. Planlægningen internt der-imod, ikke mindst hvad angår informationsindhentning til efterretningsbrug bør foregå yderst integreret, under normal hensyntagen til kalkuleret risiko for kompromittering af øvrige CIMIC mål fra situation til situation.

• På området vedr. systematiseret fastlæggelse af mål og måling af effekt bør den hol-

landske model inkorporeres m.h.t. fastlæggelse af CIMIC ”endstate” i overensstem-melse med det operative endstate og brug af fastlagte succeskriterier rettet både mod den direkte variabel gående på optimale betingelser for den militære enhed og kriteri-er i relation til den indirekte variabel rettet mod forbedringer i pågældende samfund indenfor alle fem Warden-ringe. Den britiske models metoder til måling af effekt og ef-fektivitet, som dels graden af den militære succes og dels graden af normalitet i det pågældende samfund, kan ligeledes anbefales adopteret.

Den afledte organisatoriske konsekvens er:

59

• At adoptere den hollandske model med puljer af funktionelle specialister rekrutteret fra forsvaret, den offentlige administration og erhvervslivet i en størrelsesorden af tre gange behovet for udsendte.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

• At adoptere den britiske models tilsikring af CIMIC kapacitet på operativt niveau med

opgave - og evner til - at fokusere på at tage sig af og virke som ”interface” til organi-sationer, donorer og virksomheder mv.

• At understøtte adskillelse af kernekompetencer i fremtidige PRT bidrag og undgå at

havne i den britiske situation med kritik af militarisering af humanitære organisationer udadtil.

Den afledte teknologiske konsekvens er: • At adoptere den britiske models anvendelse af systemer til etablering af ”situational

awareness” (herunder CRTS119) samt understøttelse af ”assessments” både hvad angår parterne, behov og kapacitet (ikke mindst ved aktørerne) og i forlængelse heraf inkorporering i beslutningsstøttesystemer.

Herudover konstateredes det afledte uddannelsesmæssige aspekt at have stor betydning m.h.p. at sikre de rette teoretiske og praktiske kompetencer indenfor kommunikation, vur-dering (assessment), projektering og gennemførelse af CIMIC-projekter, Derudover un-derstregedes vigtigheden af have rådighed over kapaciteten indenfor det givne beredskab, om personellet så skal være militært ansatte eller civile på ad hoc/kontrakt basis. Interoperabilitetsmæssigt gjorde følgende forhold vedr. samvirke i den multinationale ramme sig gældende, hvor de doktrinære problemer i væsentlig grad relaterede sig til legi-timitet og politiske begrænsninger: • Den danske begrænsede tilførsel af midler til den militære chef og den politiske kontrol

kan stå i kontrast til samarbejdslande i en multinational mission. • Legitimitetskrise i forbindelse med nationale mandater i forhold til udnyttelsen af ”hearts

and minds” operationslinier, hvor vi interoperabilitetsmæssigt kan have flere begræns-ninger end f.eks. briterne.

• Direkte fare for kollision, hvor den nationale samtænkning anvendes i profilerings- og suboptimeringsøjemed og andre nationer med nationale samtænkningstilgange forføl-ger andre nationale agendaer.

Organisationsmæssigt: • Er der en teoretisk risiko for, at funktionelle specialister, især de med specialer indenfor

det politiske område, kan være udstyret med nationale agendaer, der så kan kollidere. • Kan den forskellige opfattelse af nødvendigheden af kompetencemæssig adskillelse i

PRT give anledning til overvejelser om hvilke forholdsregler, der skal træffes forud for evt. deltagelse i britiske PRT120.

Teknologisk: • Er det evident, at systemer til opnåelse af ”situational awareness” og beslutningsstøtte-

systemer naturligvis må være interoperable jf. den såkaldte ”plug and play” tankegang.

60

119 CIMIC reporting and tracking system. 120 Den nuværende deltagelse i det britiske PRT i Mazar-e-Sharif, har dog på nuværende tidspunkt ikke givet

anledning til komplikationer.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Perspektivering Indledningsvist henvistes økonomiske og arvsmæssige forhold til perspektiveringen for ikke på forhånd at begrænse det udviklingsmæssige perspektiv. Af ovenstående anbefa-linger er det vel primært tilvejebringelse og fastholdelse af funktionelle specialister samt uddannelse af CIMIC-personel som sådan, der kan påføre væsentlige udgifter. Denne til-gangsvinkel er imidlertid påbegyndt i det små. Diskussionen må så fremadrettet være, om deployerings- og kontinuitetskrav tilsiger en fast tilknytning eller et rådighedskontraktligt forhold. Fordelene ved fastansatte er naturligvis den hurtige deployeringsevne og sikkerheden for kontinuitet. Imidlertid er det en dyr løsning, der ikke i sig selv tilsikrer fleksibilitet til at skræddersy nøjagtigt til det behov, der måtte være i pågældende opgave. Den hollandske model tegner umiddelbart billigere, men det er klart, at rådighedskontrakter også har en pris. En mulighed er så at vende sig mod de eksisterende styrker og omforme nogle af disse i retning af det amerikanske udviklingskoncept om ”Stabilization and Reconstruction For-ces121”. Imidlertid virker det umiddelbart som en løsning, der for Danmarks vedkommende vil være ude af trit med den økonomiske formåen og ønsket om kapabilitet til såkaldt ”first in”. Den danske løsning er snarere at forfølge tankegangen om kernekompetencer og hvor der så er behov for, at militære direkte udfører projekter, må man trække på eksisterende styr-kers omstillingsevne. Dette betinger dog træning i dette forud herfor, samt tilførsel af viden og færdigheder i form af projektledere og specialister med viden indenfor specifikke områ-der. De funktionelle specialister kommer så ind i billedet både i uddannelsessituationen og til udsendelse, hvilket peger på at CIMICs kadrestruktur også skal indeholde fastansatte funktionelle specialister m.h.p. træning. Ligeledes må det betyde, at især logistiske og in-geniør enheder samt militærpolitienheder trænes i at virke i stabiliserings og rekonstrukti-ons roller til brug udelukkende i de tilfælde, hvor andre ikke kan af sikkerheds- eller politi-ske årsager.

61

121 Hans Binnendijk and Richard L. Kugler, Needed - A NATO Stabilization and Reconstruction Force, De-fense Horizons no. 45, US National Defence University, September 2004.

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Tillæg A Bibliografi

De i opgaven anvendte kilder er nedenfor angivet i forhold til de kapitler hvor de indled-ningsvist er anvendt. Kilderne anses i sagens natur for rimeligt objektive og er tillagt tro-værdighed med det forbehold, at de anvendte undersøgelsesrapporter naturligvis er un-derlagt den subjektivitet som enhver perception må medføre. Kapitel 11. WWW.mkogy.hu/nato/2001/01an14.htm 2. Forsvarskommandoskrivelse (FKOSKR) 0203985-162 af 2004-09-07 3. Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 af 10. juni 2004. 4. NATO, High Level Steering Group, North Atlantic Council, revision 13 of DCI deci-

sions of 09 November 2001. 5. MC 411/1, NATO Military Policy on Civil-Military Co-operation. 6. Forsvarskommandodirektiv(FKODIR) pl. 190-1 af september 2004. 7. Nederlandse Parlement Kamervragen en antworden Civiel Militaire Samenwerking

2001-9-1. 8. British Directorate of Development and Doctrine ADP Vol. 3 Logistics. 9. Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde, Security - A New Framework for Analysis,

Boulder Co.: Lynne Rienner 1998. 10. Col J.A. Warden, The Enemy as a System (udleverede løsark af Institut for Militære

Operationer) 11. www.un.dk/danish/FNpagt/FNpagt_frame.htm 12. Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, samfundslitteratur 1999.

Kapitel 2 13. FN “An agenda for Peace A/47/277 - S/24111 af 17. juni 1992. 14. Koninklijke Landmacht NL, ADP III, Den Haag, juni 1999. 15. Barry Buzan m. fl. The European Security Order, Scenarios for the Post-Cold War

Era, London 1990. 16. J.J. McCuen, The Art of Counter Revolutionary warfare, Faber and Faber, London

1966. 17. Forsvarets Efterretningstjeneste, Efterretningsmæssig risikovurdering 2004, skr. nr.

350.460-0265538 af december 2004. 18. NATO, Allied Joint Publication AJP-9, June 2003. 19. Joint Warfighting Center, Doctrine Pam 7, US Joint Forces Command, 17. November

2004. 20. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet skr. ”Samtænkning af civil og militær ind-

sats i Internationale operationer, marts 2004. 21. Udenrigsministeriet skr. ”konstituering af embedsmandsgruppe vedr. samtænkning af

militære og civile indsatser af april 2004. 22. Udenrigsministeriet m.fl. ” Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedr. samarbej-

de mellem nødhjælpsorganisationerne og forsvaret”, december 2004. 23. Charlotte Watkins, Provincial Reconstruction Teams (PRTs): An analysis of their con-

tribution to security in Afghanistan, Oxford Brookes University, September 2003. 24. T&B Consult for DANIDA: Danish Civil & MIlitary Interaction in Kosovo 1999 and

2003: Lessons for the future, DANIDA, marts 2004.

A - 1

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

25. T&B Consult for DANIDA: Supplementary report to the evaluation of Danish humani-tarian and rehabilitation assistance to Kosovo between 1999 and 2003, T&B Consult, marts 2003.

Kapitel 3 26. Interim Joint Warfare Publication (IJWP) 3-90, Joint Doctrine and Concepts Center,

United Kingdom Ministry of Defence, Carmarthenshire November 2003 edition ref. DSDC(L).

27. Nick Cater, It is time to clarify the term ”humanitarian”, Humanitarian Policy Watch, London summer 2002.

28. Save The Children, Provincial Reconstruction Teams and Humanitarian Relations in Afghanistan, London 2004.

29. Udenrigsministeriet m.fl. Civil-militær samtænkning i Afghanistan, FKO ODO3 IB, 001.129, 0402774-13 af 2004-11-19.

30. HQ ARRC - Journal, The application of CIMIC in a war fighting scenario, Rheindalen April 2003.

31. VS 2-1353 CIMIC-Handboek, Koninklijke Landmacht, Nederland, vastgesteld door de Bevelhebber voor deze, Directeur Beleid en Planning bij brief nr. CIMIC/2002/9721/d.d. 2. April 2002.

32. Judith Zweers, More than a battle of words, PSO, Den Haag September 2004. 33. Mail [email protected] af 26. januar 2005. 34. Nederlandse Ministerie van Defensie nota 2000. 35. Nederlandse Parlement, kamervragen, januar 2001. 36. Forsvarskommandodirektiv (FKODIR) PL. 190-1. januar 2005. 37. Hærens Operative Kommando (HOK) skr. O.096.292/loc 5238,Midlertidig direktiv for

anvendelse af CIMIC/humanitær projekter ved DANCON/IRAK af 2003-07-01. 38. Forsvarskommandoen, (FKO) skr. 0002/UF 096-29-0310119-5 af 2004-02-06. 39. Samtale med HOK SBH IOSEK i 2003-2004 KN H.D. Sørensen. 40. Hæren(HRN) 810-025, CIMIC-håndbogen juli 2000. 41. Forsvarskommando skr. FKO PLA3 127.0 97703555-115 af 2000-03-01. 42. HOK organisationsskema N-.61 af 2004-09-28.

Perspektivering43. Hans Binnendijk and Richard L. Kugler, Needed - A NATO Stabilization and Recon-

struction Force, Defense Horizons no. 45, US National Defence University, Septem-ber 2004.

Herudover er følgende kilder anvendt som baggrundsmateriale44. Land Operations in the year 2020 (LO2020), NATO 45. United States Army, The Future Operationel environment and Threat - A view of the

World in 2020, Deputy Chief of Staff, Intelligence, US Army Training and Doctrine Command Ft Monroe, VA, draft, http://www.tradoc.army.mil

46. DFID, The Global Conflict Prevention Pool, A Joint UK Government approach to re-ducing conflict, Ministry of Defence, August 2003.

47. Directorate General of Development and Doctrine, Future Land Operational Concept (FLOC), UK Ministry of Defence April 2004 JDCB endorsed version.

48. FMR 18, Rupert Wieloch, The Humanitarian use of the military, September 2003, www.fmreview.org/text/FMR/18/13.htm

A - 2

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

49. Nederlands Ministry of Defence, Defence Reforms in the Netherlands, September 2003.

50. Jakobsen, P.V. CIMIC, Civilt-militært samarbejde under fredsstøttende operationer, DUPI Report 2000/6.

Internet www.cimicgroupnorth.org www.nato.int www.mindef.nl www.hq.eurokorps.org www.fco.gov.uk www.army.mod.uk www.institute-for-afghan-studies-org

A - 3

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET

Analysemodel Bilag 1

Operativ CIMIC i rammen af national samtænkning og multinationalt samvirke

Operationalisering af samtænkning af militære og civile ressourcer i f.m. målretning af dansk international indsats må militært få konsekvenser for nuværende måde at håndtere CIMIC på. Såfremt der kræves en ændring af CIMIC principperne som følge af samtænkning og trans-formation til ekspeditionsstyrke, på hvilke områder kan Storbritanniens hhv. Hollands CIMIC-koncepter da optimere de nuværende principper for CIMIC og hvilken betydning har det i givet fald for organisationsstruktur og teknologi? (Kap. 1)

Kap. 3

Analysér UK CIMIC: Udled styrende paramet-re relateret til de identifi-cerede målepunkter.

Komparativ analyse UKs hhv. NLs CIMIC-doktrins styrende parametre holdes op overfor de danske m.h.p. at udlede ”best practise” på de afdækkede målepunkter i f.t. de fire overordnede kriterier: Fleksibilitet, udholdenhed, interoperabili-tet, deployabilitet/mobilitet (Kap. 4)

Konklusion Optimering af dansk CIMIC for at imødekomme en operati-onalisering af dansk CIMIC indsats i et samtænk-ningsperspektiv i et combined miljø udmøntet i en anbefa-ling af områder for optimering af doktrinen og evt. afledte organisatoriske og teknologiske konsekvenser. (Kap. 6)

Perspektivering

Analysér NL CIMIC: Udled styrende paramet-re relateret til de identifi-cerede målepunkter.

Sammenhold 1)NATO-doktrin, 2)det operative miljø og 3)samtænkningshensigt og udled krav / målepunkter indenfor primært doktrin, sekundært organisation og tekno-logi til en dansk ekspeditionsstyrke under hensyntagen til de to variable: Direkte løn-somhed (operative militære mål) og indirekte lønsomhed(strategisk formål) (Kap. 2.)

analysér DK CIMIC: Udled styrende paramet-re relateret til de identifi-cerede målepunkter.

Udled områder, hvor der er substantiel divergens

Syntese ”Best practise” indenfor de enkelte udviklingspotentialer sam-menholdes m.h.p. at afdække modsatrettede forhold, herunder forhold i relation til de to gennemgående variables latente kon-flikt. (Kap. 5)

UKLASSIFICERET

220967- kaptajn Poul Primdahl ved Trænregimentet, for ... · mer ved at skele til den britiske...

Documents

Transcript of 220967- kaptajn Poul Primdahl ved Trænregimentet, for ... · mer ved at skele til den britiske...