2013 14 opgavevejledning sso

12
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE I 2. HF Vejledning til eleverne

description

http://www.tgy.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Elevmateriale/2013-14_Opgavevejledning_SSO.pdf

Transcript of 2013 14 opgavevejledning sso

Page 1: 2013 14 opgavevejledning sso

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE I 2. HF Vejledning til eleverne

Page 2: 2013 14 opgavevejledning sso

1

Hvad drejer det sig om?1 Den større skriftlige opgave i 2.hf er en individuel eksamen, og karakteren tæller med på dit eksamensbevis. Du skal skrive opgaven inden for 1 – 3 fag, hvor mindst ét skal være på A- eller B-niveau, og det skal være fag, som du enten følger undervisningen i eller som du har aflagt prøve i. Hvad enten du skriver i 1, 2 eller 3 fag, gives der én karakter for opgaven ud fra en faglig eller flerfaglig helhedsvurdering. Det betyder, at du kan vælge at skrive i fx et af de obligatoriske fag dansk (A), engelsk (B) eller historie (B) eller i et valgfag på B-niveau; du kan også vælge at skrive i 2 fag som fx dansk (A) og psykologi (B eller C), i dansk (A) og mediefag (B eller C), i historie (B) og religion (C), i engelsk (B) og musik (C) osv.; eller i 3 fag som fx matematik (B), fysik (C) og kemi (B), eller samfundsfag (B), erhvervsøkonomi (C) og filosofi (C) osv. Men du kan ikke skrive i valgfag som erhvervsøkonomi eller oldtidskundskab alene, da de kun er C-niveaufag.

Hvornår skal det være? Du har en uge, dvs. 7 gange 24 timer til at besvare opgaven, og opgaveperioden skal ligge i tidsrummet 1/11 – 15/3; der indgår 25 timer af uddannelsestiden til opgaven. (Se Kalender, nedenfor, s. 11).

Senest 6 uger inden opgaveugens start skal du aflevere en blanket med navn og øvri-ge relevante oplysninger samt oplysning om de(t) valgte fag og område for opgaven (jf. nedenfor, s. 11).

Hvad er opgaveformuleringen? Det er dig selv, der sammen med vejlederen vælger område for opgaven; området skal af-grænses sådan, at vejlederen kan lave en endelig opgaveformulering, som skal sikre, at der ikke kan genbruges afsnit fra besvarelser, der tidligere er afleveret og rettet.

Opgaven må fx ikke omhandle et værk eller emne, som inden opgaveugens start er gennemgået i undervisningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at du ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse – men den skal samtidig være sådan, at der tages hensyn til de tanker, du har præsenteret vejlederen for i vejled-ningsperioden. Man må altså ikke kunne genbruge allerede rettet materiale.

Opgaveformuleringen skal indeholde fagspecifikke krav – eller hvis der skrives i fle-re fag: flerfaglige krav – og den skal formuleres på en sådan måde, at væsentlige dele af opgaven ligger uden for det prøverelaterede stof (’læsepensum’) i de(t) pågældende fag.

Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset og i præcise vendinger angive, hvad der kræves af besvarelsen, og opgaveformuleringen skal inddrage aspekter eller være ledsaget af bilag, som ikke er blevet drøftet under vejledningen. Hvis I er flere, som har valgt samme område, skal I have forskellige opgaveformuleringer.

Hvor lang skal besvarelsen være? Der er ikke fastlagt nogen egentlige begrænsninger for opgavens sidetal, men du får stillet en begrænset opgave, der svarer til det faglige niveau på hf og den tid, der er til rådighed. Opgaveformuleringen skal kunne besvares på 10-15 maskinskrevne A4-sider med linieaf-

1 Denne vejledning er baseret på ’hf-bekendtgørelsen’, Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf aug. 2010, Bilag 4. Jf. www.uvm.dk om regler og bestemmelser i øvrigt.

Page 3: 2013 14 opgavevejledning sso

2

stand 1½ og 12 punkts skrift (på en sådan side kan der være 35-40 linier). Indholdsfor-tegnelse, noter, litteraturlister, grafer, tabeller og eventuelle illustrationer og tekstbilag tæl-ler ikke med i beregningen, selv om de er placeret i teksten. En god opgavebesvarelse er ikke nødvendigvis lang: lødighed går forud for længde! Principielt trækker det ned, hvis du overskrider sidetallet!

Opgaven skal også indeholde et kort resumé på engelsk. Dette resumé skal ikke være på mere end 10-15 linjer og være en kort gennemgang af opgaven, dens problem-stillinger, hovedpointer og konklusioner.

Hvad skal opgaven vise? Den skal ifølge Bekendtgørelsen vise dine faglige kundskaber og en evne til fordybelse, som på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de(t) pågældende fag, samt din selv-stændighed og din skriftlige fremstillingsevne. Faglige kundskaber får du ved, at

– du følger undervisningen – du sætter dig ind i dit emneområde

Evne til fordybelse viser du ved, at – du kan arbejde med materiale, der mere indgående belyser emnet end der er mu-

lighed for i den daglige undervisning – du kan arbejde ud over det niveau, der gælder for den daglige undervisning

Selvstændighed viser du ved, at – du selv disponerer opgaven – du tager stilling til de faglige problemer, der opstår i arbejdet med opgaven – du tilrettelægger og foretager evt. eksperimenter og undersøgelser – du regner evt. opgaver, der indgår – du redegør for problemstillingen, analyserer problemerne og resultaterne, vurde-

rer, diskuterer og konkluderer Skriftlig fremstillingsevne viser du ved, at

– du skriftligt præsenterer dit arbejde med emnet på en sådan måde, at en ’interes-seret læser’ kan følge den tankegang, der ligger bag opgaven

– du formulerer dig klart – du dokumenterer og henviser sådan som faget/fagene og opgaven kræver

Der findes i øvrigt nærmere udformede anvisninger om indholdet af opgaven i de for-skellige fag. Disse får du ved henvendelse til faglæreren/faglærerne. De kan også ses på fagenes hjemmesider på EMU (www.emu.dk).

Opgavens sprog Besvarelsen udarbejdes normalt på dansk, og den benyttede sekundærlitteratur kan være på de nordiske sprog (dansk, norsk, svensk), engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk.

Ved besvarelser i faget dansk eller i fremmedsprog skal primærlitteraturen være på henholdsvis dansk og på det fremmede sprog, og citaterne fra den fremmedsprogede pri-mærlitteratur skal være anført på det fremmede sprog.

Hvis du vælger at skrive i et fremmedsprog, kan du skrive på det pågældende sprog – fx engelsk – og hvis du skriver i et eller flere fag, og et af dem er engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk kan du vælge at skrive på et af de pågældende sprog. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, er de sproglige krav de samme, som hvis opgaven var skrevet

Page 4: 2013 14 opgavevejledning sso

3

på dansk. At opgaven er skrevet på et frem- medsprog regnes altså ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Hvordan forbereder du dig til opgaveugen? For at kunne besvare opgaven på en uge er det nødvendigt, at du i god tid i løbet af efteråret i 2.hf har talt med vejlederen og sat dig grundigt ind i dit emneområde. Jo tidligere dette sker, jo bedre muligheder har vejlederen for at sætte sig ind i emneområdet og dermed vej-lede dig. Initiativet skal komme fra dig – kontakt derfor vejlederen på et tidligt tidspunkt, så I kan aftale det nærmere forløb. (Jf. Kalender, s. 11).

Det er nødvendigt, at du ikke blot har fundet relevant litteratur, men også at du har studeret denne i god tid inden selve opgaveugen. Eksperimenter, undersøgelser, interviews og lignende, som kan udføres i forvejen, skal du helst være helt færdig med inden opgave-ugen.

Hvis du ikke kan finde ud af at vælge fag, så snak med din studievejleder. Hvis du ik-ke kan finde ud af at vælge emneområde inden for faget eller fagene, så henvend dig til vejlederen, som kan give dig nogle idéer.

Hvordan kommer du fra valg af område til valg af emne? 1 I denne fase skal du inden for det valgte område finde frem til et afgrænset emne. Det bety-der, at det faglige fokus skal blive tydeligere, for de forskellige fag kan have forskellige tilgange og arbejdsmetoder, og det er vigtigt at afgrænse hvad du vil arbejde med og hvor-dan – og dermed også hvad der ikke skal indgå i opgaven.

Hvis området fx er rusmidler som alkohol, hash, narkotika, kan emner jo være fx sociologiske undersøgelser af rusmidlers betydning for socialt samvær. Eller det kan være biologiske forklaringer på, at forskellige rusmidler virker, som de gør. Det kunne også være en undersøgelse af forskellige rusmidlers brug i Europa i et historisk perspektiv. Det kunne være en behandling af kampagner, der skal hindre unge i at bruge hårde stoffer, osv.

Når du har valgt et område, bør du få vejlederen til at hjælpe dig med at præcisere em-

net, som ikke må være for bredt. Du skal kunne nå at sætte dig ordentligt ind i det. Du kan også få vejlederen eller værkstedslæreren til at hjælpe dig med at søge litteratur og lave en arbejdsplan.

Husk hele tiden op til opgaveugen at holde vejlederen orienteret om, hvad du arbejder med. Vejlederen har derigennem bedre mulighed for at stille en opgave, som du bliver til-freds med, og for at korrigere dig undervejs, hvis der er behov for det.

Du må også huske på, at det kan være svært at skaffe bøger fra biblioteket til selve op-gaveugen. Bestil derfor bøgerne i god tid og benyt dig evt. af fotokopier af udvalgte dele. Om brug af internet, se nedenfor, s. 7.

Det er klogt at følge en gennemtænkt arbejdsplan. Det er også klogt at føre en slags ’logbog’ over arbejdet i tiden op til og i selve opgaveugen. Det vil være klogt at skrive citater, oplysninger og gode idéer ned undervejs, og husk altid at notere titler og sider på litteraturhenvisninger, så du ikke på et senere tidspunkt skal lede efter dem.

Husk at aflevere blanketten med fag og emneområde senest den dag, som fastsættes. Denne dag ligger senest 6 uger før opgaveugen (jf. Kalender, s. 11). Vejlederen skal afleve-re den endelige opgaveformulering senest 6 skoledage før opgaveugen. 1 Dette og det følgende afsnit bygger på Beck m.fl., Gyldendals studiebog, s. 46ff.

Page 5: 2013 14 opgavevejledning sso

4

Hvordan kommer du fra valg af emne til problemformulering? I denne fase skal du indkredse det, du vil arbejde med, og den måde du vil arbejde med det på. Du kan prøve at stille dig selv det ’centrale spørgsmål’: det kan fx være – en modsætning: fx at undersøgelser har vist, at drikkekulturen er forskellig i Nord- og Sydeuropa: i syd drik-ker man dagligt, men ikke for at blive fuld – i nord drikker man mest i weekenden for at blive beruset. Hvad er den historiske baggrund for at det er sådan? Er denne modsætning mellem nord og syd ved at forsvinde? – en hypotese: der er nogle, der mener, at unges forbrug af rusmidler hænger sammen med, at kammeratskabs-gruppen i dag har større betydning for den unges identitetsdannelse end forældrene. Hvorfor er det interessant at drikke, når man er sammen med vennerne? – en fordom: mange – ikke mindst medierne – siger, at skatere og hiphoppere er mere tiltrukket af hårde stoffer end andre unge på grund af deres livsstilskultur. Er der belæg for det eller er det blot en fordom? – et paradoks: på den ene side ved man mere og mere om de sundheds- og trivselsmæssige skader, der er for-bundet med rusmidler – på den anden side drikker den enkelte dansker mere og mere. Hvilke konsekvenser har dette for kampagner mod for stort alkoholforbrug?

Det er vigtigt, at du indskrænker de mange tænkelige spørgsmål – som hver for sig kan være vanskelige at besvare og kræve en større udforskning – til ét ’centralt spørgsmål’.

Så er det tid til at finde ud af, hvordan du vil komme til at besvare det. Hvad vil du konkret undersøge (litteratur om spørgsmålet, interview, forsøg osv.)? Hvilke typer af for-klaringer vil du beskæftige dig med? Hvad vil du diskutere eller vurdere? Også her kan der være tale om forskellige fremgangsmåder, fx – dataspørgsmål: hvad kan der skaffes af relevant viden om problemstillingen? Hvilke forsøg kan der foretages eller henvises til? – forklaringsspørgsmål: hvordan kan problemstillingen forklares? Hvilke teorier og metoder vil det være hen-sigtsmæssigt at benytte sig af? – vurderingsspørgsmål: hvorfor er det relevant at undersøge problemstillingen? Hvis der er tale om et problem, som mennesker kan gøre noget ved, hvad kan der så gøres?

Selve problemformuleringen kan typisk være et mindre antal sætninger, hvor følgende elementer kan indgå: – det centrale spørgsmål: hvilket spørgsmål (evt. med underspørgsmål) vil du søge at besvare i opgaven? – hvad? Hvad vil du undersøge og diskutere? – hvordan? Hvordan vil du indhente den relevante viden? – hvorfor? Hvorfor er det relevant at undersøge sagen?

Hvad gør du i selve opgaveugen? Du har mulighed for at aftale et møde med din vejleder i opgaveugen. Vær opmærksom på at vejlederne kun må vejlede i denne fase. De må således ikke bedømme væsentlige afsnit af din besvarelse, men kun kommentere den i forhold til disposition og opgaveformulering. Hvis du ønsker, at læreren skal kommentere et tekststykke (max. 1-2 sider), har vi her på TG den regel at læreren skal have mindst 2 arbejdsdage til at gennemlæse teksten forud for et møde. Du kan altså ikke påregne at få kommenteret tekstudsnit de sidste dage før opga-ven skal afleveres.

Indskrivningen Skrivemateriale Det anbefales at bruge pc’er, men det er dog acceptabelt at skrive i

Page 6: 2013 14 opgavevejledning sso

5

hånden – blot skal det være tydeligt og let læseligt og kunne foto-kopieres. Hvis du skriver i hånden, skal besvarelsens længde svare til max. 15 maskinskrevne A4-sider med 1½ linieafstand.

Antal eksemplarer Der skal afleveres 3-5 eksemplarer af opgavebesvarelsen med din underskrift. Du skriver under på Tro og Love-erklæringen først i opgaven. De 3-5 eksemplarer indsættes i de farvede map-per, du får udleveret samtidig med opgaveformuleringen. Origi-nalen sættes i den RØDE mappe. Det er vigtigt at du bruger de farvede mapper og ikke dine egne, da farverne på mapperne bruges ved sortering. Det ene eksemplar sender skolen til censor, vejlederne får hver ét og skolen beholder 1 eksemplar. Hvis du selv vil have et eksemplar af din besvarelse, må du altså selv sørge for at få en ekstra kopi lavet

Titelblad Abstract

Det udleverede ark med opgaveformuleringen skal indsættes forrest i opgaven som titelblad sammen med den blanket, du har udfyldt med valg af fag, tildeling af vejleder samt emneområde. En kopi af disse ark skal indsættes i de eksemplarer af opgaven, der kaldes ”kopi”. Lige efter titelbladet indsætter du tro- og lo-veerklæringen. Indsættes umiddelbart efter titelbladet og tro- og loveerklærin-gen.

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal stå for sig selv på den første side efter titelbladet. Den er en liste over din opgaves hoved- og underafsnit med angivelse af de sidetal, afsnittene starter på. Indholdsfortegnel-sen er den endelige disposition for din opgave. Skriv derfor ind-holdsfortegnelsen ind til allersidst, og sørg for, at de sidetal, der anføres, er korrekte.

Forord/Indledning I mange fag bør opgaven indledes med et kort forord eller en kort indledning, hvor du forklarer, hvordan du opfatter opgaveformule-ringen. Der kan evt. skrives noget om forarbejdet, hvis det er vig-tigt for forståelsen af din opgave, og forklar evt. hvordan du har afgrænset opgaven, dvs. hvad du vil lægge vægt på i besvarelsen og evt. hvad der ikke indgår i opgaven. Skriv forordet/indledningen til sidst, så det passer til opgavens indhold.

Konklusion Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemstilling. Afsnittet kan evt. have form af en opsumme-ring af delkonklusioner. Måske kan problemstillingen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvor-for det forholder sig sådan.

Sidetal Sidetal skal angives på hver eneste side i opgaven. Der skal selv-

Page 7: 2013 14 opgavevejledning sso

6

følgelig være overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens og opgavens sidetal!

Layout Layout’et bør tjene til at gøre den enkelte side og hele opgaven så overskuelig som muligt. Hovedafsnit skal have tydelige overskrif-ter, fx store bogstaver og evt. enkelt eller dobbelt understregning. Hovedafsnit kan passende begynde på en ny side. Underafsnit har også overskrifter, fx små bogstaver og evt. under-stregning. Underafsnit kan evt. nummereres 2.1, 2.2 osv. Det bety-der hhv. første og andet underafsnit i andet hovedafsnit. Sørg for en passende bred margen, fx 3 cm hele vejen rundt. Og husk sidetal!

Citater Brug altid citationstegn ved ordrette citater.1 Fremhæv længere citater (dvs 3 linier og derover) ved overspringelse af en linie, ind-rykning og med enkelt linieafstand. Markér overspringelse i citater med prikker. Som et eksempel på et længere citat vil vi citere fra Bilag 4 til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om hf fra de-cember 2004:

”3.1 Opgaveformuleringen udarbejdes af kursistens vejleder. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgå-ende fag, … Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset og præcist angive, hvad der kræves af kursisten, og den skal ind-drage nogle aspekter …, der ikke er blevet drøftet under vejled-ningen.

Husk at citere pinligt korrekt og bevare stavemåden.

Henvisninger Når du citerer, skal du altid angive det med en henvisning til din kilde.2 Hvis du refererer med dine egne ord fra en eller flere af dine kilder, skal der også være henvisninger. Der må altså ikke mangle dokumentation for din brug af litteraturen. Læseren skal altid kun-ne kontrollere, om du har forstået og benyttet litteraturen korrekt. Henvisninger kan gives på flere måder. Du kan skrive henvisningen

– direkte i teksten, som i eksemplet ovenfor i afsnittet citater – i en parentes efter citatet – i en fodnote nederst på siden eller evt. efter hvert afsnit eller efter opga-

veteksten – i venstre margen ud for citatet.

Når du henviser til et værk, skal du altid angive sidetal i det pågæl-dende værk. Hvis du henviser til flere sider, kan du gøre det såle-des:

s. 86-87 eller s. 86f. – Det betyder side 86 og den følgende side. s. 23-26 eller s. 23ff. – Det betyder side 23 og de følgende sider.

Litteraturfortegnelse3 Denne skal stå for sig selv på en side i slutningen af opgaven. Føl- 1 Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat. 2 Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat. 3 Jf. Føge m.fl. (2005), s. 137.

Page 8: 2013 14 opgavevejledning sso

7

gende skal være angivet: Forfatternavn (efternavn først, så for-navn) – titel i kursiv – udgave – forlag eller udgivelsessted – udgi-velsesår; evt. bindnr. – kapitel – sidetal Hvis du flere gange i opgaven henviser til samme bog, er det prak-tisk at lave en forkortelse. Forkortelsen angives i litteraturlisten, fx:

Føge, Peter og Hegner, Bonnie (red.), Primus 1, almen studieforberedel-se i grundforløbet, 1. udg. Systime, 2005. (Fork. Føge m.fl. 2005)

Avis- og tidsskriftartikler anføres med forfatternavn – artiklens titel i citationstegn – avisens/tidsskriftets navn i kursiv – avisens dato og årstal/tidsskriftets årstal, årgang, nummer og sidetal. Materiale fra internettet skal også fremgå af litteraturfortegnelsen med nøjagtig angivelse af netadressen. (Se også nedenfor).

Afslutning af arbejdet Læs din opgave igennem og ret evt. meningsforstyrrende fejl. Slut med afleveringsdato og underskrift som garanti for selvstændigt arbejde.

Om resuméet på engelsk Der skal udarbejdes et kort resumé – normalt 10 – 25 linier – på engelsk (et ’abstract’), som er en koncentreret men sammenhængende præsentation af opgavebesvarelsen. Re-suméet skal kunne læses og forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det skal nævne opgavens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), og de væsentligste resultater (’results’) og konklusioner (’conclusions’) skal angives. Resuméet bedømmes ikke særskilt, men indgår som en del af helhedsindtrykket af besvarelsen. I bedøm-melsen indgår ikke kun, om det er en relevant sammenfatning af opgavebesvarelsen, men også den sprog-lige udformning, hvor der lægges vægt på sammenhæng, præcist ordvalg og at der ikke er meningsfor-styrrende sproglige fejl.

Om brug af computer og internet Det er en stor fordel at udarbejde opgaven på computer, da tekstbehandlingsprogrammet letter den omfattende redigering, som er en vigtig del af opgavearbejdet. Men skolen kan ikke stille en computer til rådighed for dig eller yde dig teknisk assistance.

Det er derfor nødvendigt, at du er fortrolig med den computer eller pc’er og det tekstbehandlingsprogram, du bruger. Du må også sikre dig med hensyn til back-up, sikker-hedskopier, udprintning m.v.

Derfor er det også vigtigt, at du jævnligt, mindst én gang dagligt, udskriver din be-svarelse eller de dele af den, som er behandlet. Det er ofte også behageligere at rette efter en udskrift frem for at rette på skærmen. Mærk dine udskrifter tydeligt og gem dem.

Det er også vigtigt, at du jævnligt foretager sikkerhedskopiering af din besvarelse, både på harddisken og på et andet medie som memory-stick eller cd-rom. Gem kopierne på en sådan måde, at du har styr på din opgave. Eksempelvis som Olsen 1 udg Olsen 2 udg Olsen 3 udg

Page 9: 2013 14 opgavevejledning sso

8

osv.

Du er selv ansvarlig for, at besvarelsen bliver afleveret i ordentligt udprintet form in-den den fastsatte afleveringsfrist – jf. Kalender, s. 11.

Hvis dette ikke er muligt for dig, skal du i god tid inden afleveringsfristens udløb kon-takte skolen og medbringe dine sikkerhedskopier og eventuelt din computer/pc’er.

Hvis du i forbindelse med opgaven bruger internet, skal der være fyldestgørende angi-velse af net-adresser (hjemmesidens navn og URL/adresse) og dato, du har besøgt siden; da ting kan forsvinde fra nettet, inden din opgave er blevet bedømt, tilrådes det at placere evt. netmateriale i bilag til besvarelsen, som ikke tæller med i det krævede sidetal. Principielt skal man nemlig altid kunne kontrollere, om du har forstået det materiale, opgaven er base-ret på, og om materialet er benyttet hensigtsmæssigt.

Hvad lægges der vægt på ved bedømmelsen? Bedømmelsen af opgaven er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de(t) fag, der indgår i opgaven, og du får én og kun én karakter. Der lægges vægt på

– om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav – om kravene til besvarelsens omfang og kvalitet er opfyldt – om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen – om stoffet er formidlet på en tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående – om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang – om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation – om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende – om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen – om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele opgaven

Hvornår er bedømmelsen afsluttet? Bedømmelsesperiodens længde fastsættes af rektor. Når alle opgaver er bedømt og alle ka-rakterer er indført i eksamensprotokollen, vil karaktererne blive offentliggjort.

Du kan ikke få din original udleveret samtidig med karakteren. Tag derfor evt. en ko-pi til dig selv, inden du afleverer besvarelsen.

Bedømmerne giver en fælles karakter og skal stå inde for den. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter rektor karakteren efter nærmere regler. Bedømmerne må ikke skrive i de besvarelser, de bedømmer, så du får altså ingen oplysninger om bedømmelsen ved at se på originalen.

Hvad er snyd? Typiske eksempler på hvad du IKKE må i skriftlige opgaver:

• Du og en medelev har samarbejdet om en opgave eller dele af en opgave. Jeres samar-

bejde resulterer i, at jeres besvarelser, struktur og formuleringerne i besvarelserne er

ens eller næsten ens. I forklarer efterfølgende, at I har samarbejdet om opgaven eller

dele af den. Hvis der er givet tilladelse af læreren til at skrive besvarelsen sammen er

det naturligvis tilladt. Sørg derfor altid for at spørge læreren forud for samarbejdet.

Som udgangspunkt er der tale om, at skriftlige opgaver besvares individuelt. Dvs. for-

muleringerne skal være jeres egne, men man må selvfølgelig gerne tale med andre

elever om opgaven forud for besvarelsen.

Page 10: 2013 14 opgavevejledning sso

9

• Du skriver direkte af fra et andet materiale uden citationstegn, men dog med henvis-

ning. Hvis der er tale om ordret afskrift, er der tale om citat, og du skal derfor bruge ci-

tationstegn efterfulgt af en henvisning på følgende måde: ”Teksten der skrives ordret

af” (Forfatter, årstal, sidetal). Vær opmærksom på at citater aldrig må udgøre en væ-

sentlig del af bevarelsen. Opgavebesvarelser og rapporter i matematik, fysik og kemi

består dog ofte helt eller delvist af standardformuleringer, og du skal ikke angive, hvor

de stammer fra, og du skal ikke angive dem som citat.

• Du skriver direkte af fra andre elever, internettet eller andet materiale i opgaven eller

dele af opgaven uden kildehenvisning. Det er ikke nok, at der blot er byttet om på en-

kelte ord, at sætninger er udeladt eller, at der er ændret et ”som” til ”der” til at gøre

det til din egen tekst. Der skal være en selvstændig fremstilling af materialet, og der

skal henvises til det.

• Du har fået en anden til at skrive din opgave for dig. Man må naturligvis gerne hente

hjælp og inspiration til sine opgaver fra andre, og man må også gerne få andre til at

læse sine opgaver igennem, men man må ikke få andre til decideret at skrive sine op-

gaver for sig. Ved begrundet mistanke om dette, kan det i særlige tilfælde blive aktuelt

med en samtale, hvor du vil blive bedt om at redegøre for det faglige indhold af opga-

ven.

Konsekvenser af snyd ved eksamen og større skriftlige eksamens-opga-ver

”§ 20. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises af institu-tionen fra den pågældende prøve.” (UVM. Eksamensbekendtgørel-sen)

Page 11: 2013 14 opgavevejledning sso

10

Hvilke officielle bestemmelser kan du få brug for at kende? Opgaven bedømmes af vejlederen og af en fremmed censor. Der gives én karakter. Den tæller med på eksamensbeviset.

Hvis du er syg eller bliver syg op til/i opgaveugen og ikke har fået opgaveformule-ringen udleveret, skal du skaffe en lægeattest, som er din læges attestation af at du har været syg. Du kan så skrive opgaven i førstkommende sygetermin, august-september, hvis du har været syg med lægeattest. I visse tilfælde kan du dog få lov til at skrive opgaven i vinterfe-rien eller påskeferien.

Hvis du bliver syg i selve opgaveugen, efter at opgaveformuleringen er udleveret, skal du ligeledes skaffe en lægeattest, således at afleveringsfristen kan forlænges.

Hvis du afleverer opgaven for sent, eller du ikke afleverer, gives karakteren –3. Lav en præcis aftale med din vejleder om hvor og hvornår vedkommende kan træffes,

hvis du skulle have brug for vejledning i selve opgaveugen. Skolens faciliteter, der er relevante for udarbejdelse af opgaven, skal i et vist omfang

stå til rådighed for dig i opgaveugen, fx laboratorier. I tilfælde af klager er klagefristen 2 uger fra karakteren er offentliggjort. En evt. kla-

ge skal være skriftlig, præcis og begrundet, og den skal stiles til rektor. NY KLAGEPRO-CEDURE!!! Fra 2010 kan klager resultere i en lavere karakter.

Vigtige regler, du skal huske at overholde – Indsæt den udleverede blanket med opgaveformuleringen som titelblad allerforrest i ori-ginalbesvarelsen – Husk at original og kopi skal være helt ens, og husk at skrive ’original’ på det ene eksem-plar af besvarelsen og ’kopi’ på det andet. – Skriv underskrift og afleveringsdato på sidste side i alle eksemplarer. – Hvis du retter i opgaven, så sørg for at rette tydeligt, så der ikke er tvivl om, hvad der skal bedømmes. – Hvis du er – eller bliver – syg i opgaveugen, så giv omgående besked til skolen og skaf lægeattest. – Citér korrekt og angiv altid kilde til citater. – Du – og kun du – er ansvarlig for dine hjælpemidler (computer osv.) i opgaveugen og for det materiale, som du afleverer. – Med din underskrift står du inde for, at du selv har udarbejdet din besvarelse.

Litteraturfortegnelse Ved udarbejdelsen af denne vejledning er der benyttet Bekendtgørelse om uddannelsen til 2-årigt hf, aug. 2010 Beck, Steen & Beck, Hanne R., Gyldendals studiebog; Gyldendal, 2005. Føge, Peter & Hegner, Bonnie (red.), Primus 1. Almen studieforberedelse i grundforløbet;

Systime, 2005. (Fork. Føge m.fl. (2005)). Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk Fagenes hjemmesider: www.emu.dk

Page 12: 2013 14 opgavevejledning sso

11

Kalender senest den 04.10.13 ledelsens orientering om opgaven senest den 11.10.13 faglærere orienterer om opgaven i deres fag senest den 25.10.13 studievejlederne orienterer om opgaven generelt NB!!! Bemærk også: senest den 25.10.13 blanket til fag- og områdeangivelse afleveres på sekretær-

kontoret med både din og faglærerens underskrift Hvis ikke du har afleveret blanketten den 25.10.13 kan dit fagvalg ikke blive indberettet og din opgave kan derfor ikke blive bedømt før til foråret!! Bemærk at: senest den 26.11.13 skal du have afgivet dit input/dine ønsker til opgaveformuleringen til

din vejleder senest den 05.12.13 faglæreren afleverer opgaveformuleringen på sekretærkontoret torsdag den 12.12.13 opgaveformuleringen udleveres kl. 13.30 I skriveperioden vil der være skriveværksteder på skolen, hvor du kan få hjælp med opgaven. De præcise tidspunkter og steder vil du kunne se på InfoBoardet i forhallen. torsdag den 19.12.13 besvarelsen afleveres senest kl. 13.30 på sekretærkontoret

Noter ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________